Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 18

5 1 Indledning Aalborg Katedralskole har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Aalborg Katedralskole konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Generelt er dokumentationen fra Aalborg Katedralskole af god kvalitet. Den del af selvevalueringsrapporten der handler om den naturvidenskabelige faggruppe, beskriver detaljeret kursets praksis inden for evalueringens to temaer, og ud over beskrivelser indeholder den også vurderinger og refleksioner. Den del af selvevalueringsrapporten der handler om kvalitetsarbejdet, er derimod mangelfuld i mange henseender hvilket gør det vanskeligt at vurdere om kurset har gjort sig overvejelser på de efterspurgte områder. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede selvevalueringsrapportens beskrivelser, dels gav supplerende oplysninger. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Aalborg Katedralskole skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Aalborg Katedralskole udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Aalborg Katedralskole imødekommer i rimelig grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne udfærdigede i fællesskab en årsplan inden sommerferien hvor de havde fokus på de faglige mål i læreplanen. Fremover kan lærerne med fordel medtænke eksamen i den overordnede planlægningsproces. Overordnet planlægning Af selvevalueringsrapporten fremgår det at en arbejdsgruppe bestående af to biologilærere og en geografilærer udarbejdede en fælles årsplan for undervisningen i foråret Årsplanen specificerede at undervisningen skulle indeholde fem fællesfaglige temaer, og at de skulle afsluttes med fællesfaglige projektrapporter. Planen angav tidspunkter for forløbene som lærerne skulle overholde for at kunne gennemføre planen. For de fællesfaglige forløb var der angivet hvilket særfagligt og fællesfagligt stof der som minimum skulle indgå, og derudover stod det lærerne frit for at inddrage yderligere kernefagligt stof. Faggruppens lærere aftalte at planlægge de fællesfaglige forløb i fællesskab og at tilrettelægge de særfaglige forløb individuelt. Under besøget gav lærerne udtryk for at de havde tænkt på progressionen i projektrapporterne forud for skoleåret, herunder fagligt indhold, taksonomiske niveauer og projektarbejder. Lærerne planlagde blandt andet at gå fra en lærerstyring af projektarbejderne til en hel eller delvis kursiststyring, alt afhængig af den enkelte kursist. Efter at have afsluttet første skoleår med denne struktur har lærerne imidlertid erfaret at de må opgive målet om at kursisterne selv skal udarbejde blandt andet problemformuleringer. Ifølge lærerne var kursisterne ikke i stand til at forvalte et projekt alene. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelsen I forbindelse med udarbejdelsen af den fælles årsplan gjorde arbejdsgruppen brug af læreplanen. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Den drøftede hvordan de forskellige faglige mål skulle forstås, og hvordan de fællesfaglige undervisningsforløb skulle understøtte målene. Hver lærer havde dog selv ansvaret for at det samlede kernestof opfyldte læreplanens krav. Under besøget kom det frem at der var forskel på om lærerne brugte læreplanen i løbet af skoleåret i forbindelse med den daglige tilrettelæggelse. Nogle lærere gav udtryk for at de jævnligt havde behov for at genlæse forskellige passager i læreplanen og tale med deres kolleger om forståelsen af planens forskellige elementer. Andre lærere brugte imidlertid ikke læreplanen på denne måde. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Lærerteamene havde uddelegeret de forskellige overfaglige mål til klassens fag og faggruppe. I selvevalueringsrapporten skriver lærerne imidlertid at de ikke fokuserede på de overfaglige mål fra uddannelsesbekendtgørelsen. De antog at målene blev nået uden at de eksplicit fokuserede på dem. At udarbejde en fælles årsplan er et godt initiativ der forudsætter fælles drøftelser af grundlaget for undervisningen og overvejelser om hvordan undervisningen bedst muligt tilrettelægges. Faggruppen blev betragtet som et fælles ærinde, og lærerne udviklede en fælles bevidsthed og et fælles sprog omkring pædagogik, fagdidaktik og fagenes indhold og identitet. Derudover bidrog det fælles arbejde formentlig til at den enkelte lærer oplevede at tilrettelæggelsen af undervisningen blev mere overskuelig. Ledelsen og lærerne i faggruppen skal dog være bevidste om hvilken betydning det har for faggruppesamarbejdet at kun en mindre del af lærerne deltog i den fælles overordnede planlægning. Der er en risiko for at de nyttige pædagogiske og faglige diskussioner kun finder sted mellem lærerne i arbejdsgruppen, og at de øvrige lærere bliver koblet af arbejdet med det fælles sprog og den fælles bevidsthed. Ledelsen og lærerne kan med fordel overveje relevansen af at inddrage flere lærere i dele af eller i hele årsplanens udviklingsproces. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Aalborg Katedralskole imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen har indeholdt fem fælles emner og har vekslet mellem særfaglige kursusperioder og fællesfaglige emneforløb, men eksperimentelt arbejde og feltarbejde blev dog nedprioriteret. Fællesfaglige problemstillinger Undervisningen var bygget op omkring fem fællesfaglige temaer. Dokumentationsmaterialet giver ikke klarhed over hvad de naturvidenskabelige lærere forstår ved begrebet fællesfaglige temaer, dvs. om der er tale om emner eller om egentlige problemstillinger hvor fagenes indhold og metode er styret af en fælles problemformulering. Årsplanen indbefattede dog et tema med overskriften Hvorfor skal vi vaske hænder? som indikerer at der her var tale om en problemstilling. På mødet tilkendegav lærerne at fem fællesfaglige forløb er for mange. Der er for lidt tid til at gå i dybden med de enkelte forløb på en fagligt og pædagogisk forsvarlig måde. De har derfor valgt at have færre fællesfaglige forløb fremover. Ifølge selvevalueringsrapporten var det eksperimentelle arbejde en naturlig del af undervisningen. Feltarbejde blev derimod nedprioriteret, blandt andet fordi ressourcerne til feltarbejdet var begrænsede. Under besøget påpegede lærerne desuden at tiden som de bruger på feltarbejde, ikke er proportional med kursisternes udbytte. Det er tydeligt at lærerne i faggruppen orienterer sig mod den fællesfaglige dimension der kendetegner den naturvidenskabelige faggruppe. Dermed har lærerne taget et vigtigt skridt i forhold til at udmønte intentionen med læreplanen. Et af de næste skridt som faggruppens lærere bør tage, er at udføre feltarbejde som en integreret del af undervisningen. Lærerne bør vælge egnede temaer og mål for feltturene, og mindst to af de i alt tre fag bør indgå. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Aalborg Katedralskole gennemfører feltarbejde hvor mindst to af de i alt tre fag indgår i undervisningen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe vekslede mellem kursusperioder med særfaglig undervisning og perioder med fællesfaglige projektarbejder. Som tidligere nævnt fungerede samspillet mellem fagene dog ikke optimalt selvom lærerne i høj grad havde fokus på fællesfagligheden. I selvevalueringsrapporten påpeger lærerne at omfanget af kernefagligt stof i de tre fag ikke var det samme i forhold til længden af de forskellige emner, og at det gav en del koordinationsproblemer. Under besøget var lærerne og kursisterne også enige om at forløbene ikke altid passede sammen, hverken tids- eller indholdsmæssigt. Kursisterne påpegede at de få gange hvor samspillet lykkedes, var det læringsmæssige udbytte stort, men de gange hvor det ikke lykkedes, var det meget sværere for dem at se sammenhængen mellem fagene. I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at de er bevidste om at kursisterne manglede en klar struktur, og at især de svage kursister havde svært ved at overskue stoffet og se sammenhængen. Hvis den naturvidenskabelige faggruppe skal fremstå som en faggruppe der arbejder med fælles problemstillinger i samtlige tre fag, er det helt centralt at lærerne fremover gennemfører forløb der i praksis tydeliggør styrken ved at kombinere de tre fag i en samlet faggruppe. Lærerne bør derfor fortsætte det gode fælles arbejde med at udvikle en fælles årsplan, herunder arbejde videre med udvælgelsen af egnede emner eller problemstillinger og fortsat være omhyggelig med den fælles planlægning af detaljer. Lærerne kan derudover med fordel eksplicitere hvornår og på hvilke måder fagene spiller sammen, dvs. metakommunikere helt konkret om fagenes grænseflader mv. De tre fag må i perioder gerne arbejde parallelt, men kursisterne skal dog altid kunne se den faglige sammenhæng, og den særfaglige grundviden skal fokusere skarpt på de fællesfaglige emner eller problemstillinger. Ideelt set skal kursusperioderne struktureres så den særfaglige grundviden kobles til de fællesfaglige emner eller problemstillinger, og så det forestående projektarbejde hele tiden er i fokus. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Aalborg Katedralskole som led i deres gode arbejde med at udvikle en fælles årsplan i endnu højere grad fokuserer på at etablere et frugtbart fagligt samspil mellem de tre fag. 2.3 Løbende evaluering Aalborg Katedralskole imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Kursisternes indsats og faglige niveau blev evalueret, men der fandt kun sporadisk og usystematisk undervisningsevaluering sted på kurset. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at kursisterne fik mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på deres forskellige afleveringer og oplæg, deres deltagelse i timerne mv. i løbet af året. De skriver endvidere at der gennemføres tutorsamtaler, men under besøget fortalte lærerne at samtalerne er kendetegnet ved at være en uformel, hyggelig snak om generelle forhold. Under besøget gav lærerne udtryk at de ikke brugte studiebogen efter hensigten, blandt andet fordi de prioriterede den faglige undervisning højere. Desuden kunne lærerne ikke se hvad kursisterne reelt skrev da bogen rent teknisk ikke fungerede. Under besøget kom det også frem at lærerne ikke anerkender studiebogen som et konstruktivt pædagogisk redskab der reelt støtter kursisten i en gavnlig læreproces. Under besøget vurderede kursisterne at lærerne brugte studiebogen meget forskelligt. Nogle lærere brugte den slet ikke, mens andre opfordrede kursisterne til at skrive referaterne af tutorsamtalerne i bogen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 Der er forvirring og uklarhed omkring brugen af studiebogen. Hvis bogen skal fungere som evalueringsredskab, kræver det en god løsning både teknisk og indholdsmæssigt. Vigtigst er det dog at samtlige lærere støtter op om bogen. Kursisterne bør have en god introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at blive trænet i at bruge studiebogen både på det tekniske og indholdsmæssige plan. De skal lære at reflektere over og formulere sig omkring egen indsats, faglige niveau og udvikling. Samtidig er det nødvendigt at lærerne har den fornødne indsigt og viden til at anvende studiebogen som gavnligt pædagogisk redskab. Ledelsen bør sikre at lærerne har denne indsigt og viden. Evaluering af undervisningen Af selvevalueringsrapporten fremgår det at kurset ikke har en fast procedure for den løbende evaluering af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Den enkelte lærer kan frit vælge hvor ofte og hvordan undervisningen skal evalueres. Under besøget fortalte lærerne at de sidder alene med evalueringsarbejdet, men at de omvendt også er de eneste der kender klassen, og som ved hvordan undervisningen er forløbet. På mødet gav kursisterne udtryk for at de ikke oplever at have været med til at evaluere undervisningen medmindre de selv tog initiativ til at påpege et kritikpunkt over for en af lærerne. Kursisterne mente at der bør være mere evaluering, og efterlyste systematik i undervisningsevalueringerne og fastlagte tidspunkter for evalueringerne så de ikke længere oplever det ubehageligt at fremsætte kritik. Under besøget tilkendegav enkelte lærere at kursisternes vurderinger ikke kan bruges i forbindelse med undervisningsevaluering. Disse lærere havde ikke tiltro til at kursister overhovedet kunne vurdere noget som helst vedrørende undervisningens indhold, arbejdsformer mv. Det er uhensigtsmæssigt at der ikke er en formel struktur for hvordan lærere og kursister skal evaluere undervisningen. Det gælder for både de særfaglige forløb og den fællesfaglige undervisning. På den måde afhænger graden og kvaliteten af undervisningsevaluering udelukkende af den enkelte lærers præferencer. Det er væsentligt at lærerne faktisk gennemfører løbende undervisningsevaluering langt mere systematisk end hidtil. Den hidtidige praksis sikrer ikke en dialog mellem lærere og kursister om justeringer af undervisningen. Samtidig gør den uformelle praksis det vanskeligt for faggruppens lærere at anvende resultaterne af undervisningsevalueringer i en fælles drøftelse med andre lærere om pædagogiske udfordringer og andre problematikker vedrørende undervisningen. Derfor er det nødvendigt med et større fokus på evaluering af både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne på Aalborg Katedralskole sikrer at der er en plan for løbende undervisningsevaluering, og at planen bliver gennemført i praksis. 2.4 Den afsluttende prøve Aalborg Katedralskole imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensspørgsmålene tog udgangspunkt i de fællesfaglige projektarbejder og hang sammen med de faglige mål. Der var stillet apparatur til rådighed så eksaminanden kunne inddrage eksperimentelt arbejde under eksaminationen. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Lærerne vurderer i selvevalueringsrapporten at det lykkedes dem at udarbejde eksamensopgaver der indeholdt flerfaglige og gerne trefaglige problemstillinger med udgangspunkt i skoleårets undervisning. Spørgsmålene lagde op til at kursisten skulle bevæge sig op ad de taksonomiske trin. Lærerne var tilfredse med opgaverne, men påpegede at det er en udfordrende proces at tre Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 lærere skal udarbejde eksamensspørgsmål der indbyrdes hænger sammen. De efterlyste derfor muligheden for at kunne udarbejde eksamensspørgsmål med enkeltfaglige problemstillinger. Ifølge lærerne var det ikke vanskeligt at inddrage eksperimentelt arbejde i eksamensspørgsmålene, men under selve eksaminationen var det svært at få tid til at inddrage arbejdet på en fagligt forsvarlig måde. Samtlige parter på Aalborg Katedralskole kritiserer eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. Lærerne udarbejdede rigtig mange eksamensspørgsmål, og de er nået langt i forhold til at udforme spørgsmål med det intenderede fællesfaglige tilsnit. Lærerne bør fortsætte denne udvikling og kan med fordel udforme spørgsmålene i forbindelse med afviklingen af de enkelte fællesfaglige forløb i løbet af skoleåret. Endvidere bør lærerne have fokus på kravene til eksamensspørgsmålene når de udarbejder den overordnede fælles årsplan. 2.5 Lokale rammer Aalborg Katedralskole imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen søgte at imødekomme lærernes behov, og der var løbende kontakt mellem ledelsen og lærerne i faggruppen. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Ifølge selvevalueringsrapporten var skemaet for den naturvidenskabelige faggruppe lagt så lærerne kunne undervise i alle klassens timer. Lærerne mener dog ikke at de udnyttede denne mulighed optimalt. I skemaet var der desuden indlagt blokdage hvilket gav en god fleksibilitet i forhold til planlægningen af fx eksperimenter. Desværre havde lærerne kun disse skemamæssige muligheder det første år, hvilket de ærgrer sig over. Lærernes behov for gode vilkår for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen blev før reformen tilgodeset ved at en gruppe lærere sammen forberedte sig på arbejdet i den naturvidenskabelige faggruppe (jf. afsnit 2.2), og at de fik tildelt timer til denne fælles udviklingsproces. Der har været en løbende dialog mellem ledelsen og lærerne i faggruppen om igangsættelsen og udmøntningen af fagpakken siden reformen trådte i kraft. Lærerne efterlyser i selvevalueringsrapporten målrettet efteruddannelse der ruster dem bedre til at udmønte læreplanen. Med fokus på den faglige og pædagogiske kompleksitet der præger den nye faggruppe, bør ledelsen overveje hvordan lærernes specifikke ønsker til efteruddannelse kan imødekommes. Lærerne står over for en stor opgave der kræver en didaktisk og faglig indsigt, nyt syn på læring mv. Det reformforberedende arbejde i den naturvidenskabelige faggruppe har været godt i forhold til at forberede den enkelte lærer på de nye opgaver der ligger i læreplanen og hf-bekendtgørelsen. Det har også været et udmærket forsøg på at samle lærerne som en faggruppe. Ledelsen og lærerne kan dog med fordel overveje om det ikke er relevant at samtlige lærere der underviser i faggruppen, deltager i det overordnede forberedende arbejde. Hf på en institution der også udbyder stx Under besøget vurderede en gruppe lærere fra den blandede lærergruppe at der er en tendens på Aalborg Katedralskole til at prioritere stx højere end hf. Lærerne mangler en fælles holdning til skoleegnethed, især hvad angår kursisterne på hf. En af lærerne påpegede at hf-uddannelsen ikke blot skal betragtes som kursisternes sidste chance, men også som en uddannelse med en berettigelse i sig selv. Læreren opfordrede til at man italesatte hf på ny og i positive vendinger. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 På et gymnasium med en hf-afdeling der er meget mindre end stx-afdelingen, er det vigtigt at der skabes et godt fagligt og pædagogisk miljø omkring hf-kurset så ingen overser fx den naturvidenskabelige faggruppe fordi der primært er fokus på det naturvidenskabelige grundforløb på stx. Det kan skabe en skævvridning mellem stx- og hf-undervisningen på stedet som kan blive en åbenlys barriere for mobilisering af lærernes ressourcer, blandt andet i forhold til planlægningen af den naturvidenskabelige faggruppe. Ledelsen på Aalborg Katedralskole bør sikre at uddannelserne reelt prioriteres lige højt. Kurset kan med fordel etablere et større faggruppesamarbejde om fagpakken og udarbejde procedurer der sikrer at nogle af lærerne fortsætter i gruppen, og at de indgår i dialog og videndeling med de naturvidenskabelige lærere der underviser på stxuddannelsen. Som minimum skal lærerne i faggruppen foretage en grundig opsamling på erfaringer i løbet af året og videregive den til nye kolleger med ansvar for faggruppen det efterfølgende år. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Aalborg Katedralskole udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurset er midt i en implementeringsproces. Det betyder at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end som endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Aalborg Katedralskole imødekommer i rimelig grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset har udarbejdet et udkast til et grundlag der beskriver procedurer for belysningen af de obligatoriske områder, men grundlaget indeholder ikke procedurer for valg af nøgleområder og gennemførelse af selvevaluering. Skriftligt grundlag Ifølge selvevalueringsrapporten har Aalborg Katedralskole udarbejdet et udkast til et skriftligt grundlag for kvalitetsarbejdet. Af grundlagets indledning fremgår det overordnede formål med kvalitetsarbejdet, og hensigten med de konkrete evalueringer er udvikling af undervisningen på forskellige niveauer. Ledelsen i form af rektor og fire inspektorer påtager sig det fulde ansvar for kvaliteten af uddannelsen og den pædagogiske udvikling. Indholdsmæssigt er det skriftlige grundlag struktureret ud fra de fire punkter i kvalitetsbekendtgørelsens 3 hvilket i denne evaluering benævnes som de obligatoriske områder. Hvert af de fire punkter indeholder en række kvalitetskriterier for og overvejelser om hvordan der sker kvalitetssikring på både overordnet og konkret plan i form af konkrete evalueringsaktiviteter. Det skriftlige grundlag indeholder endnu ikke overvejelser om selvevaluering af nøgleområder eller opfølgning på kvalitetssystemet. Værdigrundlag og kvalitetsarbejde I det skriftlige grundlag kobles kursets kvalitetsarbejde eksplicit til kursets værdigrundlag idet udgangspunktet for kvalitetssikringen og resultatvurderingen er selve værdigrundlaget. Værdigrundlaget beskriver at kurset agter at give eleverne og kursisterne en kvalificeret og engageret undervisning inden for lovens rammer og i overensstemmelse med fagenes bekendtgørelser. Kvalitetsarbejdet skal bidrage til at synliggøre og videreudvikle kursets centrale mål i værdigrundlaget. Ledelsen på Aalborg Katedralskole har taget det første væsentlige skridt i retning af at etablere et skriftligt fælles udgangspunkt for kvalitetsarbejdet. Udkastet til det skriftlige grundlag er systematisk og giver et godt overblik over kursets intentioner, eksisterende evalueringsaktiviteter mv. Det er dog vanskeligt at få et indtryk af hvordan resultaterne af de mange evalueringer indsamles og bruges på et strategisk og organisatorisk plan. På nuværende tidspunkt bearbejder forskellige udvalg fx aktivitetsudvalget, pædagogisk udvalg og inspektorerne resultaterne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Grundlaget indeholder indtil videre kun procedurer for de obligatoriske opgaver, så en af de kommende opgaver for ledelsen bliver at udforme procedurer for hvornår nøgleområderne bliver udpeget, herunder hvem der skal gøre det, og procedurer for hvordan selvevalueringerne skal gennemføres, herunder hvem der skal inddrages hvornår. Det er værd at notere at der intet er til hinder for at et felt der traditionelt hører til de obligatoriske områder, kan vælges som nøgleområde hvis kurset ønsker en grundigere analyse og ikke blot en belysning. En anden opgave bliver at medtænke en procedure for hvordan og hvornår selve kvalitetssystemet eller det skriftlige grundlag skal evalueres. Det er nemlig gavnligt at drøfte om systemet reelt dækker de forhold som lovgrundlaget tilsiger, og som kurset ønsker at få behandlet. Endvidere er det relevant at vurdere om systemet skal ændres i forhold til ansvarsfordelingen, inddragelsen af aktører mv. Af grundlaget fremgår der et enkelt sted eksplicitte overvejelser om stx, mens der mangler tilsvarende overvejelser om hf. Ledelsen bør gennemgå dokumentet grundigt og sikre sig at hf er mindst lige så grundigt beskrevet som stx. Kurset har procedurer for blandt andet selvevaluering af nøgleområderne hvilket fremgår af selvevalueringsrapporten, men ikke af det skriftlige grundlag. De kan med fordel også beskrives som procedurer i det skriftlige grundlag. Evalueringsgruppen anbefaler - at Aalborg Katedralskole fortsat med ledelsen i spidsen i sit videre arbejde med det skriftlige grundlag udarbejder procedurer for valg af nøgleområder og for gennemførelse af og opfølgning på nøgleområder. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Aalborg Katedralskole imødekommer i mindre grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Kursets ledelse har ansvar for kvalitetsarbejdet, men ingen af medarbejderne har endnu været involveret i udarbejdelsen af det skriftlige grundlag. Processerne Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at en lille arbejdsgruppe bestående af rektor og en pædagogisk inspektor har formuleret udkastet til det skriftlige grundlag. Udkastet havde på tidspunktet for evalueringen endnu ikke været drøftet i nogen fora, men ledelsen har dog til hensigt at inddrage relevante aktører når grundlaget har en mere udarbejdet form. Under besøget fortalte den blandede lærergruppe at ledelsen endnu ikke har orienteret den om det igangværende arbejde med at udforme et grundlag for kvalitetsarbejdet, men gav også udtryk for at den generelt set ikke havde interesse i det. Lærergruppen vurderer at der ikke eksisterer en forankret forståelse af kvalitetsarbejdet blandt lærerne og ledelsen. Det skriftlige grundlag er udtryk for en konstruktiv tilgang til kvalitetsarbejdet, men på nuværende tidspunkt er der et skel mellem lærernes holdning til et samlet kvalitetssystem og ledelsens tilgang til kvalitetsarbejdet og evalueringerne. En forudsætning for at kvalitetssystemet fungerer i praksis, er at lærerne tager ideerne bag og indholdet i det skriftlige grundlag til sig. Det er i høj grad lærerne der skal realisere de forskellige elementer i kvalitetsarbejdet, så de skal nødvendigvis anerkende relevansen af det. Både ledelse og lærere skal se en fordel i kvalitetssystemet i forhold til deres konkrete arbejde hvis der skal skabes accept af dette system. Det skal med andre ord gøres tydeligt hvordan kurset som organisation og undervisningen udvikles positivt gennem systematisk kvalitetsarbejde. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 Blandt lærerne kan kvalitetsarbejdet blandt andet forankres ved at involvere lærere med forskellige holdninger til kvalitetsarbejde i udarbejdelsen af det skriftlige grundlag. De kan både være med til at forme systemets enkelte elementer og fungere som ambassadører for systemet. Der har tilsyneladende eksisteret en flad struktur på kurset hvor lærerne i vid udstrækning har haft mulighed for selv at styre deres undervisning, herunder graden og typen af undervisningsevaluering. De nye krav til kvalitetsudvikling og resultatvurdering giver nye arbejdsbetingelser for lærere og ledelse, og det kan nogle af lærerne muligvis have svært ved at acceptere. I det fortsatte arbejde med at forankre intentionen med kvalitetsarbejde skal ledelsen tage denne præmis med i sine overvejelser. Der er behov for at ledelsen tydeligt tilkendegiver de nye retningslinjer og vejleder lærerne grundigt i den indledende proces. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Aalborg Katedralskole sikrer at kvalitetsarbejdet forankres blandt relevante aktører på kurset, herunder i særlig grad lærerne. 3.3 Kvalitetsmål Aalborg Katedralskole imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål. Kurset har udarbejdet kvalitetsmål for de obligatoriske områder som dog i nogle tilfælde med fordel kan operationaliseres yderligere. Der er ikke kvalitetskriterier for eller overvejelser om nøgleområderne. Kvalitetsmål I selvevalueringsrapporten skriver ledelsen at kurset opererer med kvalitetsmål for kurset som helhed. De kvantitative mål er blandt andet at kurset skal følge landsgennemsnittet når det handler om valg af videregående uddannelse og frafald. De kvalitative mål er blandt andet at kurset skal oparbejde en selvstændig evne til at anvende, vurdere og afgrænse fagligt stof. Som nævnt ovenfor er der opstillet kvalitetskriterier under hvert af de fire punkter der relaterer til de obligatoriske områder i det skriftlige grundlag. Ledelsen har en god forståelse af relevansen af kvalitetskriterier og -mål og er allerede i gang med at formulere nogle af dem. Kvalitetsmålene kan ses som overordnede strategiske mål som samtlige dele af kursets praksis skal arbejde i retning af. De kvalitetskriterier som er opstillet i det skriftlige grundlag, er meget overordnede og synes at være svære at vurdere noget ud fra. Derudover er de for abstrakte. Hvis kvalitetsmålene skal være brugbare, må de operationaliseres yderligere, fx i forhold til hvad kurset konkret mener med at kursisterne gradvist bliver studerende, eller hvilken konkret viden om de videregående uddannelsers behov og krav kursisterne skal have. Kurset kan sikkert også formulere flere og langt mere konkrete kvalitetskriterier for det meget vigtige punkt om lærernes kvalifikationer. Med de erfaringer som kurset har opnået på evalueringsområdet, synes den nu at være i stand til at udfærdige kvalitetsmål for selvevalueringer af nøgleområder og til at operationalisere kvalitetsmålene vedrørende de obligatoriske områder yderligere. Kvalitetsmålene skal udarbejdes i direkte forlængelse af kursets værdigrundlag og overordnede strategiske mål. De skal konkret angive hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter eller med den givne praksis som evalueres. Kvalitetsmålene skal være så klare at kurset kan analysere evalueringsresultaterne på baggrund af dem og på et senere tidspunkt i en opfølgningsfase bruge dem til at vise om og i hvilken udstrækning kurset har nået sine mål. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Aalborg Katedralskole sikrer at der konsekvent udarbejdes kvalitetsmål forud for Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16

17 selvevaluering af et nøgleområde, og at kvalitetskriterierne for de obligatoriske områder operationaliseres yderligere. 3.4 Evalueringsområder Aalborg Katedralskole imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset har udpeget fire nøgleområder, men har endnu ikke taget fat på selve selvevalueringsprocessen. Kurset er heller ikke gået i gang med at belyse de obligatoriske områder endnu. Nøgleområder og obligatoriske områder Ifølge selvevalueringsrapporten har kurset udpeget fire nøgleområder. Det fremgår ikke eksplicit hvem eller hvilke organer der har udpeget dem, men dog at de udvælges på baggrund af lærergruppens erfaringer. På tidspunktet for evalueringen var selve selvevalueringsprocessen endnu ikke gået i gang. Af selvevalueringsrapporten men ikke af det skriftlige grundlag fremgår det at hensigten er at udfærdige kvalitetsmål for nøgleområderne og siden hen foretage opfølgninger på baggrund af kvalitetsmålene, og at det formentlig vil være pædagogisk udvalg og pædagogisk råd der skal følge op på selvevalueringerne. Kurset er endnu ikke gået i gang med at belyse de obligatoriske områder. Aalborg Katedralskole er godt på vej mod et fornuftigt arbejde med de obligatoriske områder idet kurset har udarbejdet en procedure for arbejdet. Det skal dog bemærkes at det ikke er muligt at belyse alle de obligatoriske områder lige godt hele tiden, og kurset bør derfor overveje at indlede med at prioritere enkelte indsatsområder. Evalueringsgruppen anbefaler - at Aalborg Katedralskole gennemfører selvevalueringer af nøgleområder og belyser udvalgte obligatoriske områder med udgangspunkt i fastsatte procedurer. 3.5 Andre evalueringer Aalborg Katedralskole imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset gennemfører ikke systematisk undervisningsevaluering, og der indgår ingen resultater af undervisningsevaluering i kursets kvalitetsarbejde. Af udkastet til det skriftlige grundlag fremgår dog en hensigtserklæring om årlig elevevaluering, der også skal dække hf-kursisterne. Undervisningsevaluering Af dokumentationsmaterialet fremgår det ikke om ledelsen har overvejelser om procedurer for undervisningsevaluering eller for at resultaterne af undervisningsevaluering skal indgå i det samlede kvalitetsarbejde. Den evaluering af undervisningen der på nuværende tidspunkt finder sted, er sporadisk og uformel og afhænger generelt set af den enkelte lærer hvilket med andre ord må betegnes som usystematisk. I udkastet til det skriftlige grundlag (ad 2) er der dog en hensigtserklæring om at kurset skal gennemføre årlige elevevalueringer der undersøger elevernes opfattelse af de anvendte arbejdsformer. Et godt udgangspunkt for et kvalitetssystem er at der eksisterer procedurer for gennemførelse af undervisningsevaluering. Procedurerne bør også omfatte en beskrivelse af hvordan resultaterne af disse evalueringer indgår i det samlede kvalitetsarbejde og dermed bliver genstand for en fælles diskussion om udvikling af den undervisningsmæssige praksis på kurset. Det betyder at resultaterne blandt andet kan indgå som led i pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 17

18 For at engagere de forbeholdne lærere i undervisningsevaluering er det vigtigt at ledelsen er opmærksom på at skabe trygge rammer for arbejdet. At lærerne tager ideen om undervisningsevaluering til sig og reelt gennemfører sådanne evalueringer, kræver at de ser en fordel i systemet i forhold til deres eget konkrete arbejde. Ledelsen skal afdramatisere undervisningsevaluering ved i både ord og handlinger at vise de faglige og pædagogiske fordele ved at bruge undervisningsevaluering på systematisk vis for både lærerne, faggruppen og kurset som organisation. Kurset bør sikre at der er procedurer for gennemførelse af undervisningsevalueringer. Procedurerne skal også omfatte en beskrivelse af hvordan resultaterne af disse evalueringer indgår i det samlede kvalitetsarbejde, og dermed hvordan de bliver genstand for kursets fælles diskussion om udvikling af den undervisningsmæssige praksis. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Aalborg Katedralskole inddrager resultaterne af undervisningsevaluering i kursets samlede kvalitetssystem. 3.6 Opfølgning Aalborg Katedralskole imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Kurset er endnu ikke nået til opfølgningen på selvevalueringer inden for den nye ramme for kvalitetsarbejdet, men har dog allerede nu overvejelser om hvordan der skal følges op på selvevalueringer af nøgleområderne og de obligatoriske områder. Opfølgning og kvalitetsmål Dokumentationsmaterialet viser at ledelsen har til hensigt at følge op på selvevalueringer af nøgleområder og de obligatoriske områder. Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal den tage udgangspunkt i kvalitetsmålene hvilket kurset også allerede er bevidst om. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets samlede værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset erfarer at kvalitetsmålene enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som et kursus har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden, og som kurset ikke behøver at koncentrere sig om på nuværende tidspunkt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 18