Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
|
|
- Jan Gregers Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
2 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb for, som UC Lillebælt (UCL) har udarbejdet for Undervisningsministeriet (UVM). Projektbeskrivelsen viser evalueringens afsæt, formål, design og tidsplan 1. Baggrund UCL har på baggrund af et oplæg fra UVM udarbejdet et kompetenceudviklingsforløb for avulærere og -ledere. Forløbet hedder Didaktik for og finder sted i perioden august juni 2016 og omfatter efteruddannelse af op imod 200 og 50 avu-ledere. Kompetenceudviklingsforløbet tager sit afsæt i EVA s rapport Avu-fagevaluering Læreplaner, karakterer og gennemførelse på almen voksenuddannelse fra 2014, der pegede på en række udfordringer, som (og ledere) har mødt i kølvandet på avu-reformen fra Det drejer sig bl.a. om at tilrettelægge og udøve en målstyret undervisning, bringe bekendtgørelsens didaktiske principper i anvendelse, variere undervisningsformerne og løbende evaluere kursisternes læring. UCL s kompetenceudviklingsforløb skal styrke lærere, såvel som ledere, i håndteringen af disse udfordringer i mødet med kursisterne på avu. UCL s kompetenceudviklingsforløb er designet med inspiration fra aktionslæring og er strukturelt bygget op omkring tre konferencer, hvor der gives både tværfaglige og fagspecifikke input til deltagerne. Deltagerne skal arbejde med personligt opstillede læringsmål og tilrettelægge konkrete undervisningsforløb, som skal afprøves mellem konferencerne. Derudover vil der løbende være sparring i netværksgrupper og med UVM s avu-fagkonsulenter via virtuelle videndelingsfora. 2. Formål og spørgsmål Evalueringen skal give UVM og UCL indsigt i den oplevede udvikling for lærerne af kompetenceudviklingsforløbet og tydeliggøre, hvilke elementer der i særlig grad er udslagsgivende for, at lærerne/lederne oplever en ændring i tilgangen til udfordringerne og i lærernes undervisningspraksis. Evalueringen skal samtidig give UCL s undervisere og uddannelsestilrettelæggere det nødvendige input/feedback ift. at vurdere, hvordan et mere fast uddannelsestilbud fremadrettet kan designes. Evalueringen skal således overordnet besvare to hovedspørgsmål: 1. I hvilken grad og på hvilke måder oplever avu-lærerne og -lederne, at indsatsen har gjort en forskel ift. lærernes pædagogisk-didaktiske praksis? a) I hvilken grad oplever lærerne, at de har opnået deres individuelt formulerede læringsmål? b) Hvorvidt og på hvilke måder, føler lærerne sig bedre klædt på efter forløbet? c) I hvilken grad er de nye kompetencer blevet bragt i spil i den daglige praksis? d) I hvilken grad er samspillet mellem de deltagende lærere og deres ledelser blevet styrket i processen? e) I hvilken grad er samspillet mellem de deltagende lærere og deres kollegaer blevet styrket i processen? f) Har disse samspil bidraget til en oplevelse af en bedre håndtering af de pædagogiske udfordringer? 2. Hvordan vurderer og -ledere UCL s kompetenceudviklingsforløb i forhold til indhold og rammer/tilrettelæggelse? a) Hvordan vurderer lærere og ledere den indholdsmæssige side af forløbet (formuleringen af selvstændige læringsmål, oplæggenes relevans, kursets faglige niveau, karakteren og kvaliteten af sparringen i netværksgrupper og med fagkonsulenterne mv.)? Projektbeskrivelse 2
3 b) Hvordan vurderer lærere og ledere rammerne for forløbet (tilrettelæggelsen med inspiration fra aktionslæring, tilrettelæggelsen af konferencerne, omfanget af aktiviteter, former for deltagelse mv.) c) Vurderer lærere og ledere, at bestemte elementer i forløbet i særlig grad har været udslagsgivende for ændringer i deres undervisningspraksis? 3. Evalueringsdesign Evalueringen designes med to dataindsamlingsnedslag for at få afdækket, hvordan indsatsen (kompetenceudviklingsforløbet) og outputtet (den oplevede udvikling) hænger sammen. De to faser for dataindsamling beskrives i nedenstående. Fase 1: Opstartsfase Undersøgelsens første fase indeholder en kvalitativ og kvantitativ del: Den kvalitative del skal give et grundigt afsæt for evalueringen, der belyser deltageres såvel som arrangørers perspektiver på konferencens temaer og forventninger til udbyttet. Den kvantitative del skal danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt lærerne oplever en effekt af forløbet. Fasen består af tre elementer: 1) Spørgeskema til (baseline) De tilmeldte, modtager medio juni 2015 et mindre spørgeskema. Spørgeskemaet vil fungere som en såkaldt baselinemåling. Det skal give en viden om lærernes arbejde med de didaktiske principper, målstyret undervisning mv. inden de begynder på kurset. Disse spørgsmål vil blive gentaget i en senere spørgeskemaundersøgelse for at følge den udvikling, der vil være i lærernes besvarelser. Spørgeskemaet til lærerne vil primært omfatte et antal udvalgte spørgsmål, som blev anvendt i EVA s undersøgelse Avu-fagevaluering Læreplaner, karakterer og gennemførelse på almen voksenuddannelse fra Ved at gentage disse spørgsmål får vi mulighed for at sammenligne deltagergruppen med den samlede gruppe af i 2014, herunder i forhold til fx deres syn på og brug af didaktiske principper og faglige mål. Eksempler på spørgsmål fremgår af boks 1. Boks 1 Eksempler på spørgsmål i spørgeskema, som fremgår i baselinemåling, og den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne I hvilken grad kender du de faglige mål, der er beskrevet i læreplanen? I hvilken grad tilrettelagde du undervisningen på dit hold efter de faglige mål i læreplanen? I hvilken grad kender du de didaktiske principper beskrevet i læreplanen? I hvilken grad gør du brug af de didaktiske principper i læreplanen? Er de didaktiske principper, der er beskrevet i læreplanen relevante i forhold til at nå de faglige mål? Hvilke af følgende arbejdsformer gjorde I brug af i undervisningen? [relevante undervisningsformer nævnes] Hvilke af følgende måder at inddrage it på, indgik i undervisningen? Desuden vil spørgeskemaet til lærerne indeholde enkelte spørgsmål om baggrundsoplysninger, såsom hvilket fag læreren underviser i, om læreren deltager i forløbet alene, med sin(e) kollega(er) og/eller sin leder, ligesom det vil være relevant ift. motivation at spørge, om de er tilmeldt på eget eller på deres leders initiativ. Spørgeskemaet sendes ud som et link pr. mail til deltagerne medio juni. Der vil være en svarfrist på 1 uge på skemaet, og der følges op med påmindelser i forhold til manglende besvarelser. 2) interview med undervisere og undervisningsplanlæggere fra UCL og udvikling af programteori Projektbeskrivelse 3
4 EVA gennemfører i september/oktober et fokusgruppeinterview på 3 timer med undervisere, der er tilknyttet kompetenceudviklingsforløbet og undervisningsplanlæggere fra UCL. Der er to overordnede formål med interviewet. For det første vil interviewet fungere som en programteoretisk afdækning, hvor vi systematisk blotlægger overvejelserne bag kompetenceudviklingsforløbet. Denne indsigt er central for at forstå intentionerne bag de forskellige indholds- og proceselementer: Hvorfor netop disse elementer, hvad er formålet med elementerne og hvilke forhold skal der være til stede før UCL vurderer, at formålene med forløbet er opfyldt? EVA udvikler på baggrund af interviewet en programteori over forløbet. Denne sendes til kommentering hos UCL, inden den færdiggøres af EVA. Programteorien vil blive anvendt igennem resten af evalueringen som et fundament for at undersøge de forskellige aspekter af kompetenceudviklingsforløbet. For det andet vil interviewet fungere som en mindre status på undervisernes vurdering af og refleksion over uddannelsesforløbet indtil nu, herunder startkonferencen og den spæde anvendelse af de virtuelle platforme, og samtalen vil kunne bidrage med indsigt ift. evt. justeringer af forløbet. Interviewet afholdes hos UCL. 3) Deltagelse i konference EVA vil deltagerobservere på de tre konferencer for at få et indtryk af indhold, form og interaktion mellem deltagerne indbyrdes såvel som mellem undervisere og deltagere. Den indsigt, der på denne måde bliver skabt, vil efterfølgende blive brugt i forbindelse med udviklingen af spørgeguides til fokusgruppeinterview og det afsluttende spørgeskema. Ingen afrapportering i denne fase EVA afleverer ingen selvstændig rapport på baggrund af denne fase. Fase 2: Summativ evaluering kort tid efter afslutning af forløb Undersøgelsens fase 2 indeholder både en kvantitativ- og en kvalitativ del, samt afsluttes med den endelige rapport. Fase 2 gennemføres, når kompetenceudviklingsforløbet er afsluttet, og indeholder fem elementer: Spørgeskemaundersøgelse blandt i maj- juni 2016 (follow up) EVA gennemfører en spørgeskemaundersøgelse blandt i maj-juni 2016, dvs. efter kompetenceudviklingsforløbets slutkonference. Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at belyse lærernes vurderinger af, hvorvidt og hvordan deres kompetencer er blevet udviklet, og hvordan dette har ændret deres undervisningspraksis. Desuden skal spørgeskemaundersøgelsen give indblik i lærernes vurderinger af det samlede undervisningsforløbs indhold og form. Spørgeskemaet vil dels indeholde mange af de samme spørgsmål som i baselineskemaet, jf. boks 1, dels et antal nye spørgsmål, herunder i forhold til at belyse den enkelte lærers vurdering af udviklingen med hensyn til vedkommendes egne formulerede læringsmål samt spørgsmål om kompetenceudviklingsforløbets tilrettelæggelse. EVA udarbejder spørgeskemaet og pilottester det. Spørgeskemaet sendes ud i maj-juni 2016 som et link pr. mail til deltagerne. Der vil være svarfrist på 2 uger, og der følges op med påmindelser i forhold til manglende besvarelser. To fokusgruppeinterview med lærere I august 2016 afholdes to fokusgruppeinterview med i forlængelse af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene sætter fokus på lærernes vurderinger af ændringer i deres undervisningspraksis jf. deres læringsmål og hvilke elementer i forløbet, som lærerne vurderer, har haft en betydning for denne ændring. interviewene vil bidrage med en mere nuanceret og dybdegående viden om deltagernes læreprocesser i relation til formålet med forløbet. Projektbeskrivelse 4
5 interviewene vil vare ca. 2 timer og vil finde sted henholdsvis øst og vest for Storebælt. Øst for Storebælt vil interviewet afholdes hos EVA, vest for Storebælt kan placeringen fx være i mødelokaler på centralt placeret hotel i Østjylland. To fokusgruppeinterview med ledere I august 2016 afholdes to fokusgruppeinterview med ledere. Disse interview vil fokusere på kompetenceudviklingsforløbet set fra ledelsens synspunkt, herunder hvordan tilrettelæggelsen har fungeret for dem, hvilke evt. tiltag og aktiviteter de har søsat (videndeling, sparring, undervisningsobservation mv.) og på hvilke måder, de vurderer, at der har været en udvikling i lærernes undervisningspraksis. interviewene vil vare ca. 2 timer og vil finde sted henholdsvis øst og vest for Storebælt. Af planlægnings- og ressourcehensyn afholdes interviewene på samme dag og sted som fokusgruppeinterviewene med lærere. Afsluttende fokusgruppeinterview med uddannelsesplanlæggere og undervisere fra UCL s kompetenceudviklingsforløb I august 2016 afholdes et fokusgruppeinterview med underviserne og uddannelsesplanlæggere for også at inddrage deres oplevelser af og perspektiver på forløbet. Herunder undervisernes vurderinger af i hvilken grad deres intentioner med forløbet er blevet indfriet. Endelig rapport EVA afleverer en endelig rapport i november Rapporten besvarer samlet set evalueringens formål. Rapporten afleveres elektronisk til UCL og UVM. UCL og UVM får rapporten i høring, inden den endelige rapport afleveres. Desuden fremlægger EVA rapportens resultater på et møde med UVM og UCL i København. 4. Overblik over sammenhængen mellem evalueringsspørgsmål og metoder I skemaet nedenfor gengives et overblik over sammenhængen mellem evalueringsspørgsmål og metoder i det samlede design. Interviewene med undervisere fra UCL nævnes ikke her. De er fundamentet for resten af undersøgelsen. 1. I hvilken grad og på hvilke måder oplever avulærerne og -lederne, at indsatsen har gjort en forskel ift. lærernes pædagogisk-didaktiske praksis? a. I hvilken grad oplever lærerne, at de har opnået deres individuelt formulerede læringsmål? b. Hvorvidt og på hvilke måder, føler lærerne sig bedre klædt på efter forløbet? c. I hvilken grad er de nye kompetencer blevet bragt i spil i den daglige praksis? d. I hvilken grad er samspillet mellem de deltagende lærere og deres ledelser blevet styrket i processen? e. I hvilken grad er samspillet mellem de deltagende lærere og deres kollegaer blevet styrket i processen? f. Har disse samspil bidraget til en oplevelse af en bedre håndtering af de pædagogiske udfordringer? 2. Hvordan vurderer og -ledere UCL s kompetenceudviklingsforløb i forhold til indhold og rammer/tilrettelæggelse? a. Hvordan vurderer lærere og ledere den indholdsmæssige side af forløbet (formuleringen af selvstændige læringsmål, oplæggenes relevans, Spørgeskema () () ledere () () () () () Spørgeskema ledere () Projektbeskrivelse 5
6 kursets faglige niveau, karakteren og kvaliteten af sparringen i netværksgrupper og med fagkonsulenterne mv.)? b. Hvordan vurderer lærere og ledere rammerne for forløbet (tilrettelæggelsen med inspiration fra aktionslæring, tilrettelæggelsen af konferencerne, omfanget af aktiviteter, former for deltagelse mv.) c. Vurderer lærere og ledere, at bestemte elementer i forløbet i særlig grad har været udslagsgivende for ændringer i deres undervisningspraksis? () () Projektbeskrivelse 6
Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. Evaluering af forløb
Avu-didaktik og pædagogisk ledelse Evaluering af forløb Avu-didaktik og pædagogisk ledelse Evaluering af forløb 2016 Avu-didaktik og pædagogisk ledelse 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :
Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,
Læs mereb. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereDe samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereCenter for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb
Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereSammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009
Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereNotat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle
Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereKonference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.
Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus 2018 Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag. Camusa Hatt Hvordan studieaktivitetsmodellen har kunnet fungere som et
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereEvaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDidaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte
Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereWebaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen
MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 TS:
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Læs mereNVL konference Nynäshamn maj 2008 Lis Boysen Professionshøjskolen København
NVL konference Nynäshamn 14 15. maj 2008 Professionshøjskolen København 1 Oplægget og diskussionen vil tage afsæt i case 61, der trækker typer af voksenuddannelser i Danmark frem. Der relateres til proces
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed Februar 2019 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 4. Oktober 2012, SDU Christine Holm, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Anvendelsesorientering hvad var det nu? Jf Jens
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed September 2018 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereGenerelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Evaluering af Sommeruniversitet 2012 (vejledergruppen) Det følgende er en sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereUndersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau
Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereProcedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereFysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis
University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereUCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet
UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig
Læs mere