KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!
|
|
- Kurt Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard% % Institut%for%Nordiske%Studier%og%Sprogvidenskab% % Vejleder:%Søren%Beck%Nielsen% Afleveret%den%21.%juni%2013%% Antal%tegn%med%fodnoter:% %%
2
3 INDHOLD Indledning%...%5 Rummets%og%innovationens%epoke%...%5 Problemfelt%...%6 Projektorienteret%undervisning%som%casestudie%...%6 Kreativitet%og%kommunikative%ressourcer%...%7 Motivation%og%bidrag%til%forskningen%...%8 Specialets%opbygning%...%9 Kapitel%1%...%11 Vores%sprog%og%psyke%i%en%materiel%verden%...%11 Fire%teoretiske%perspektiver%...%12 Lev%Vygotskys%sprogpsykologi%...%13 Mediering%gennem%sprog,%redskab%og%tegn%...%14 Den%situerede%menneskelige%interaktion%...%15 Symbiotiske%gestikker%...%16 Multimodalitet%og%social%semiotik%...%18 En%multimodal%samfundstilstand%...%18 Eksempel%på%multimodalitet%i%gadebilledet%...%20 To%multimodale%tilgange%...%21 AktørWnetværkteori%...%21 AktørWnetværk%og%aktanter%...%22 Følg%aktørerne%...%23 Undersøgelsens%teoriapparat%...%25 Kapitel%2%...%27 % % Et%multimodalt%undersøgelsesfelt%...%27 Metodevalg%...%27 Afgrænsning%af%undersøgelsesfeltet%...%28 Casestudiet%...%29 Planlægning%af%casestudiet%...%29 Observation%som%datagenererende%metode%...%30 Videoobservation%...%30 Etnografisk%observation%...%32 Tavs%viden%...%33 Interview%som%datagenerende%metode%...%34 Interviewguide%...%35 Triangulering%som%kvalitetssikring%...%36 Transskriptioner%af%multiple%tegnsystemer%...%36 Etiske%bemærkninger%...%38 Katalogisering%af%videodata%...%39 Udvælgelse%af%fragmenter%til%analyse%...%40 Analytisk%fremgangsmåde%...%40
4 Kapitel%3%...%43 Beskrivelse%af%en%kontekst%...%43 Undervisningsformatets%normativitet%...%43 Omgivelserne%som%ressourcer%...%45 Faglige%og%sociale%aktiviteter%i%hesteskoen%...%45 Symmetriske%relationer%og%læring%...%48 Indretning%på%skemaet%...%50 Multimodalitet%og%kreativtetsmuligheder%...%52 Når%mennesker%former%rum% %og%rum%former%mennesker%...%54 Kapitel%4%...%55 Papiret%som%aktant%i%interaktionen%...%55 Gruppearbejdet%ved%bordet%i%midten%...%55 Forslaget%fremlægges%...%59 Justering%og%afvejning%...%60 Forslaget%accepteres%...%61 Samspil%mellem%flere%semiotikker%...%62 Oplevelsen%af%et%godt%flow%...%63 Kapitel%5%...%65 Gruppearbejde%omkring%en%plantegning%...%65 Forslaget%som%afbrydelse%...%69 Forhandlinger%...%70 Accept%gennem%faglig%argumentation%...%75 Udvikling%af%samarbejde%...%75 Sprog,%tænkning%og%tegning%i%opgaveløsningen%...%76 Oplevelsen%af%multimodale%kommunikationsproblemer%...%77 Kapitel%6%...%79 Konklusion%på%analysen%...%79 Genstande%som%potentielle%ressourcer%...%79 Kreativitetsmuligheder%...%81 Afslutning%...%83 Perspektivering%...%85 Et%skub%mod%kreativitet%...%85 Abstract%...%87 Creativity%and%Communicative%Resources%...%87 Referencer%...%89 Bilag%...%94 %%
5 INDLEDNING RUMMETSOGINNOVATIONENSEPOKE Vileverientid,hvorrummetdominerer.SomFoucaultbeskriverdet;vileveri rummets'epoke (1986:22).Voressamfundharundergåetradikalespatialeforandringer,mennårdetkommertilklasseF lokalet,synesdenstoreforandringikkeatfindested(mäkitalofsieglet.al.2010:1).tænkervipået undervisningslokale,forestillerviosstadigetrumbeståendeaffirevæggeogenlukketdør,stoleog bordeopsatpårækker,entavleogetkateder etsimpeltogtilformåleteffektivtindrettetlokale.og sådanserlangtdeflesteundervisningslokalerudidag. Ifremtidenstigerefterspørgslenpåborgeremedkreativeoginnovativekompetencer,hvisvilytF tertilforskereindenforinnovationsdidaktikken(darsø2011:11)pådetpolitiskeområdeharregeringen fremlagtennyinnovationsstrategi(fradecember2012),hvormanbl.a.viløgeinnovationskompetencerf neiuddannelserne(regeringen2012:8).ogkøbenhavnsuniversitet 1 erogsåhoppetmedpåbølgenog viluddanneinnovativestuderendeog understøtte'innovationstænkning'i'undervisningen (KU2012:9), bl.a.vedatsatsepåmereprojektorienteretundervisningifremtiden(ibid.:23). IforlængelseafdestrategiskesatsningerstårKUnuogidekommendeåroverforomfattende nyfogombyggerier,somskalværemedtilatsikre,atundervisningsmiljøerneafspejlerdennyesteviden om,hvordanmanlærerbedst(horstetal.2010:5).mendetladertil,somofteertilfældetpåuniversitetsf området,atbetydningenafdefysiskeomgivelserfortonesipraksis,ogundervisningslokalernehenstår sometbetydningsløstogundervurderetaspektilæringssammenhængen(christensen2012:27).antaf gelsenbekræftes,hvisvikiggernærmerepåku s2016strategi,derparadoksaltnoksatserpåatudvikle' bedre'rum'for'uformelle'møder'mellem'forskere'og'studerende (KU2012:23),mennævnerikkenogetom undervisningensformellerum,derhvorundervisningenfaktiskfindersted. Dennesituationudgøretparadoks.FlereforskerefrasprogFogdidaktikfagenepåpegernemlig, atdefysiskerammerspillerenvigtigrolle,nårkreativitetoginnovationerifokusiundervisningen (Horstetal.2010,Darsø2011,Christensen2012,Keiding2012,2009).SomDarsøskriver,konstituerer bådedeydreogindrerammervigtigebetingelserogvilkårforkreativitetoginnovation 2 (2011:54). Dermedikkesagt,atinnovationogkreativitetudelukkendeafhængerafderum,somdestuderende befindersigi,mendeternuengangetgrundlæggendelivsvilkår,atvikonstantindgåriinteraktionermed etflertalafomgivelseraffysisk,socialogkulturelkarakter(kolb2000:61,christensen2012:34,streeck 1HerefterforkortetKU. 2UdoverdefysiskeomgivelserharundervisningskulturenogunderviserenogsåenstorindflydelsepålæringsopleF velsen(darsø2011:54). 5%
6 etal.2011:2f).derformålæringatværeforbundetmeddeomgivelser,hvoridenfindersted.deterher, atdettespecialetagersinbegyndelse. PROBLEMFELT Idettespecialeundersøgerjeguniversitetsstuderendeskommunikativeoginteraktionelleaktiviteteri forbindelsemedundervisningensspatialeogmaterielleforhold.formåletmedundersøgelseneratforstå, underhvilkeomstændighederdestuderendeoplevermulighedenforatværekreativeiundervisningsf sammenhæng.antagelsengårpå,atundervisningensfysiskeomgivelserkanskabevidtforskelligekomf munikationsprocesseroginteraktionerfoghermedpåvirkeoplevelsenafkreativitetsmulighederhosde studerende.undersøgelsenshovedspørgsmåler: Hvordan%bruges%undervisningens%spatiale%og%materielle%forhold%som%kommunikative%ressourcer%i% den%projektorienterede%undervisning?% Og%på%hvilken%måde%har%samspillet%mellem%sproglig%aktivitet,%genstande%og%indretning%betydning% for%de%studerendes%oplevelse%af%muligheden%for%at%være%kreative%i%undervisningen?% ' Foratgiveindsigtertilproblemfeltetogbesvaredissespørgsmål,sammensættesspecialetsteoriapparat aflevvygotskyspsykologiskeperspektiverpåsprogetsbetydningforudviklingenafhøjerepsykologiske processer,charlesgoodwinsinteraktionelleperspektivogbegrebetsymbiotiske'gestikker,guntherkress multimodalesynpåkommunikationogbegreberfrabrunolatoursaktørfnetværkteori.defireperspekf tiverhardettilfælles,atdeallesigtermodatforstådetaljernei,hvordanmenneskerinteragerer,komf munikererogskaberfællesforståelsergennemenkomplekskoordinationogbrugafetflertalafkommuf nikativeressourcer forankretidenfysiskeverden,somomgiveros.' PROJEKTORIENTERETUNDERVISNINGSOMCASESTUDIE Undersøgelsensresultatererbaseretpåempirifratocasestudierafprojektorienteretundervisning.Dette specifikkeundervisningsformatervalgt,dadetbl.a.erpådetteområde,kusatser,nårfremtidensinnovaf tionskompetentestuderendeskaluddannes(ku2012:23).projektorienteretundervisningerentenrettet imodprojektforløbmedparterfraerhvervslivetellerproblemløsningforankretireellesamfundsproblef matikker,somofteerstilletafeneksternpart,hvilketogsågælderdekurser,somliggertilgrundfor casestudiet.undervisningsformenkræver,tilsammenligningmedfxforelæsningen,enandengradaf deltagelsesaktivitetfradestuderende,hvorenkombinationaffåteorioplægfraunderviser,studenteropf lægoggruppeøvelserkarakterisererorganiseringenafforløbet.herantagesdet,iforlængelseafku s strategiskeindsatser,atdestuderendekan'tænke'nytogmåanvendemerekreativekompetencerendved entraditionelundervisningsform 3.Denprojektorienteredeundervisningmåsamtidigantagesatværedet tætteste,mankommerpåenundervisningsform,derfalderindunderregeringensinnovationsstrategis 3Vedtraditionelundervisningsformmenesentenforelæsningerellerholdbaseretundervisning(Borgnakke 2005:183),hvorderikkeeretsamarbejdemedeneksternpartfraerhvervslivet,derudmundersigietprojekt. 6%
7 sigteomatøgeinnovationskompetencerhosdestuderende.derforerdetoplagtatundersøge,hvordan destuderendesoplevelserafkreativitetsmulighederståriforholdtilundervisningensfysiskeforhold. Iløbetaffebruarogmarts2013observeredejegtoforskelligeprojektorienteredekurserpåDet HumanistiskeFakultetpåKUoginterviewedederudoverfireafdestuderendefrakurserne.CasestudierF nebrugestilatbelyse,hvordanspatialeogmaterielleforholdiundervisningensomgivelser,somfxbrug afpapirer,plancher,bordopstillingerellerteknologier,tilførersituationenensammensatsemiotisk struktur,somerafgørendefordialogenoginteraktioneniundervisningen.idenneundersøgelseerdet gennemgåendeargument,atsprogetaleneikkeeretfyldestgørendestudieobjekt,nårmanskalforståden interaktion,somforegåriundervisningen.gennemundersøgelsenviljegforsøgeatanskueliggøre,hvorf danspecifikkesammensætningerogbrugafetflertalafkommunikativeressourcer,inddragetafde studerendeselv,ermedtilatfacilitereenlæringssituation,hvordestuderendeopleverkreativitetsmuf lighederiundervisningen.' KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Idettespecialeerkreativitetiundervisningssammenhængdetcentraleomdrejningspunkt.Detkunne føretilenundrenover,hvorforjegvælgeratundersøgekreativitetenhosdestuderendeogikkeinnovatif on,nuhvorbåderegeringen,universitetetogsamfundetiværksætterstrategierforatfremmeinnovatif onskompetencerpådiverseuddannelsesinstitutionerlandetover.detgørjegaftogrunde.fordetførste fordiinnovationeretflygtigtbegreb,somfortolkespåfleremåder.begrebetbetegnerbådeetresultatog enproces,somgørdetsværtatarbejdemedempirisk(darsø2001:159).innovationevalueresafmodtaf gerne(fxdeneksternepart,somharstilletopgavenpåkurset)ogkansessometresultat,derskaberen (økonomisk)værdiformodtageren,ogderforerdetsværtfxatvurdere,omdestuderendeerinnovative ellerej,dadetkvalificeresudfradenrespons,sommodtagerneafproduktethar.detteledermigtilden andenårsag.imodsætningtilinnovationerkreativitetenproces,somevalueresafskaberneselv,herde studerende,hvilketgørdetmererelevantogmuligtatundersøge(darsø2011:26).udgangspunktetforat undersøgekreativitethængersåledessammenmeddestuderendesegenvurderingaf,omdeerkreative, hvilketjegvilkommeindpåispecialetsmetodefoganalyseafsnit.detræk,somkarakterisererkreativif tet,kankortdefineressom evnen'til'at'lege'med'idéer,'tanker,'muligheder'og'materialer (Ibid.:26). Kreativiteterimangehenseendeenproces,somofteledertilinnovation.Kreativitetersåledesbådeen indreogydreprocesfogdeterogsådetteudgangspunkt,jeghar,nårjegundersøgerdestuderendes kreativitetsmulighederidettespeciale. Foratplacerekreativitetiforholdtildetsprogpsykologiskeområde,viljegkortknytteetpar bemærkningertilbegrebetforatgøredetklart,hvilkegrundantagelserdetmedfører.iudgangspunktet anlæggesetkonstruktivistisksynpåkreativitet,ogsåledesgårjegvækfraidéenom,atkreativiteter noget,somdestuderendebesiddersomenfastkerne(ogdelafpersonligheden).kreativitetdefineresi stedetforafdestuderendeselvmeddebetydningerogdiskursladninger,dernuengangoptræderide kvalitativeinterviews,somjegharudført.kreativitetbegribesderforsomenvedvarendekonstruktion, derskeridialogoginteraktionmellemdestuderende,underviserogandretegnsystemerfxgenstandei 7%
8 undervisningen.dettesynspunkteretopgørmeddendelafpsykologien,dermener,atpsykologiske processersåsomkreativitetmåinvolvereenopbygningafassociationermellemstimuliogrespons (Cropley1967:116).JegplacerermignærVygotskysgrebomhøjerepsykologiskeprocesser,hvorhovedF pointener,atkulturogsocialtmiljø,menogsåihøjgradmedierendeforholdsomsprogogbrugaffysiske genstande,påvirkerogudviklermennesketshøjerepsykologiskeprocesserfxproblemløsning(vygotsky 1998:32).Jegvilderforundersøgekreativitetiforbindelsemedproblemløsning(fxgruppearbejde)som højerepsykologiskeprocesser,derformidlesogudviklesgennemenrækkekommunikativeressourcer forudensproget.ispecialetsteoriafsnitviljegkommenærmerepåvygotskyspsykologi,oghvordan denneforståelseafdenmenneskeligepsykeercentralforspecialetssprogpsykologiskeramme. Førjeggårvidere,viljegfastslå,atundersøgelsenikkekommertilathandleomkreativitetsom noget,dererietrumellerej.medandreorderkreativitetikkedetermineretafomgivelserne(csikszentf mihaly1996:133).deomgivelser,sommuliggørellerbegrænserkreativitet,hængersammenmedden enkelteperson,deaktivitetersompersonenerinvolvereti,ogdeoplevelser,sompersonenharher (Ibid..). MOTIVATIONOGBIDRAGTILFORSKNINGEN Detkanværesværtatargumentereimod,atundervisningslokalet,sometfysiskrummeddiversegenF standei,ikkepådeneneellerdenandenvispåvirkerdestuderendessprogogadfærd.alligevelviser studierafundervisningssituationermegetlidtinteresseiselveundervisningslokaletsudformningog genstande,oghvilkenbetydningdisseforholdharformåden,destuderendetænkeroghandlerpå(chrif stensen2012:27,kolb2000:61).denneparadoksalesituationkanhængesammenmed,atdersimpeltf henikkeladertilatværeenanalytiskbegrundelseforatfokuserepåmaterialitet'ogspatialitet.mere sandsynligterdetdog,atderikkefindesenklartdefineretsprogpsykologisktilgang,derkantagehøjde fordeområder,somliggerudenfordensfære,somvinormaltvillebetegnesom detsociale eller det sproglige.medsprogpsykologiensommitfagligeståstedudgørdettevidenshulenudfordring.idette specialetagerjegudfordringenopvedatudforskenyevejeoganderledesmåderatbedrivesprogpsykof logipå,vedatsammenføjeindsigteromsprog,psykologiogmaterialitetmedhinanden.specialetafdækf keretområde,somentensletikke,ellerisåfaldkunbegrænset,harværetbehandletindenfordetsprogf psykologiskefelttidligere(sekapitel1).detbidragersåledesmedetsprogpsykologiskperspektivpå, hvordanomgivelserogtingkanværekommunikativeressourceriundervisningssituationerogsåledes sigesathaveenbetydningforstuderendesoplevelserafkreativitetsmulighederiundervisningssammenf hæng.specialetharderfordetsekundæreformål,atbidragetildetsprogpsykologiskeforskningsområde, derstudererdengensidigeudvekslingmellemsprog,psykeogomgivelserin'situvedatgiveindsigti undervisningssituationensmultimodalitet. 8%
9 SPECIALETSOPBYGNING Ikapitel1præsenteresogdiskuteresundersøgelsensteoriapparat.Herkoncentrererjegmigom,hvordan undersøgelsensfireteoretiskeperspektiverkomplementererhinandenoggiverenunikindsigtiforholf detmellemvoressprog,psykeogaktivitetienmaterielverden. Kapitel2behandlerundersøgelensmetode.Herbeskrivesdeovervejelser,somliggertilgrund formetodevalgsamtindsamling,udvælgelseogtransskriptionafdatamaterialet.herbeskriverjegogså, hvordanundersøgelsensteoriapparatharguidetmineobservationerifeltet. Ikapitel3analysererjegforholdetmellemindretningeniundervisningslokaletogadfærdsFog tænkemønstrenehosbådeunderviserogstuderende. Ikapitel4og5analysererjeginteraktionenitogrupper,dersamarbejderomatløseenopgave. Herfokusererjegpå,hvordanetpapirbrugessomenkommunikativressource,derkonstituererbeF grænsningerogmulighederforsamarbejdeog(kreativ)problemløsning. Ikapitel6afrunderjegundersøgelsenmedendiskussionogkonklusionafdeforudgåendeanalyF serogresultater. Iafslutningenopridserjeg,hvordanundersøgelensperspektivkansuppleredensprogpsykoloF giskdisciplinmedperspektiverogmetodertilindsamlingoganalyseafdata.ogendeligslutterjegafmed enkortperspektivering. 9%
10 10%
11 KAPITEL1 VORESSPROGOGPSYKEIENMATERIELVERDEN Medsprogpsykologiensomundersøgelsensudgangspunkterdetmennesketsomsprogligtogtænkende individ,derinteresserermig.udgangspunkteter,atsprogikkeeretabstraktsystem.sprogstuderes,der hvormenneskersnakkersammen,skriver,lytter,læseroghandler,ogdissesprogligeaktivitetereraltid forankretienkonkretsituation(svenstrupmunketal.2004:7).somsprogpsykologbeskæftigerjegmig medatforstå,hvilkemulighederogbegrænsninger,derfindes,nårmenneskerbrugerforskelligesproglif geaktivitetertilatetablereforståelser,handlingogsamhandling.idenneundersøgelseerjegoptagetaf atforstå,hvilkemulighederogbegrænsninger,deropstår,nårstuderendeiundervisningenbruger forskelligesprogligeaktivitetertilatetableresamarbejderogforståelser.quamitsprogpsykologiske ståstederjegdesudenfokuseretpåderelationer,someksisterermellemsprogetoghøjerepsykologiske processerfnavnligkreativitet. Sprogpsykologienerisigselventværfagligdisciplin,somplacerersigmellemsprogvidenskabog psykologimedeninteressefor,hvordanmenneskerbrugersprogettilatskabeforståelseimellemhinanf den(becknielsen2012:11).mininteresseplaceressammestedblotiudvidetomfang,idetjeginteressef rermigfor,hvordanmenneskerbrugerenrækkekommunikativeressourcerforudensprogettilatskabe forståelsemellemhinanden. Jegfokusererpåmaterialitetogspatialeforhold,ogdetstillernoglekravtilsprogpsykologiens teoretiskefantasimeddetargument,atdetsynesfrugtbartattænkehindsidessproget(somtekstog tale),somdetkendetegnendemedierendeforhold,derskabermeningogfællesforståelserideninterakf tion,somudspillersigiundervisningslokaletellerienhvilkensomhelstandeninteraktion.dettespeciale begyndersåledesveddenpointe,atvoressprog(oghermedogsåvorespsyke)altideriudveksling med' bevidst'formgivne'udtryk'af'ikke;sproglig'karakter (Christensen2012:27),ogatalinteraktionsynes uløseligtforbundetmeddeomgivelser,denfinderstediogmeddeting,denfinderstedmed. Trodssammenhængenmellemsprogogomgivelsersynescommonsense,erder,somnævnti indledningen,bedrevetrelativtlidtempiriskforskningpåområdetisprogpsykologiskhenseende.vender viblikketmodsprogpsykologjesperhermansensværkfra1996 Mennesketisproget,skalmanlede forgævesefterkommentareromkring,hvordanmennesketinddragerogforholdersigtiltingogomgivelf ser,nårviskalgøreosforståeligeihverdagenssocialeorganisering.mankanudenheldsøgevidereide tosprogpsykologiskeantologier Sprogpsykologi Udvalgtekerneemner (2004)og PåsporetafsprogF psykologi (2005).OgvenderviblikketimoddetnyereindføringsværkisprogpsykologiensgenstandsF område Sprogpsykologi.Detteoretiskegrundlag fra2012,laderdettil,atområdetgenereltertildeltlidt (elleringen)opmærksomhedindenfordesprogpsykologiskeforskningsinteresser.detbedstebudfindes isprogpsykologbillyadamsensph.d.afhandling(1996)omdanskeseerfvælgeresforståelserafvalgudf sendelserpåtv.herbeskæftigeradamsensigmedde(a)symmetriske/komplementærerelationer 11%
12 mellemjournalisterogpolitikereivalgudsendelserne(adamsen1996:76).grundetsitfokuspårelatiof nernemellemjournalisternesogpolitikernestale,som det'specifikke'ved'ethvert'kommunikationsforhold (Ibid.:128),berørerAdamsenflygtigttvFstudietsfysiske'relationtilasymmetrieniinteraktionerne.KonF klusioner,atindretningenitvfstudietharenindflydelsepåjournalisternesogpolitikernesadfærd (Ibid.:129),menAdamsenstudererikkeyderligere,hvordan'og'hvorfordisserelationermellempersoner ogmaterialitetudspillersigpådennemåde,givetvisfordihanssprogpsykologiskeoptikophørerved talensomdetspecifikkevedkommunikationsforholdet.deterenskam,fordideternoglespændende resultater,somadamsenkommerfremtil.samletsetresultererdette,efterminmening,ietbehovforen dyberesprogpsykologiskforståelseaf,hvordanomgivelserogtingbringesindiinteraktionenogskaber interneforbindelseridenspecifikkeaktivitet,hvordanomgivelserogtingindgårsommeningsbærende elementeripraktiskeinteraktionsformersomsamarbejde(fxienundervisningssituation)(heathetal. 2000:527),oghvordanspatialeogmaterielleforholdkanforandremådenvikommunikererogtænker på. FIRETEORETISKEPERSPEKTIVER Idettekapitelrettesfokusimodmenneskeliginteraktion,oghvordansocial(ogsproglig)aktivitetorganiF seres.afsættetindenfordetsprogpsykologiskeområdeerprimærtidetinteraktionelleperspektiv,som henterinspirationfrabådesociologienogsocialpsykologien(svenstrupmunk2008:29 4 ).Årsagener,at minopmærksomhederrettetmod,hvilkebetingelsersomeksistererfor,hvordandestuderendeinterf agerermedhinanden,oghvilkekommunikativeressourcerdebenyttersigaf,nårdesøgeratskabefælles forståelseriinteraktioneniundervisningen(becknielsen2005:2).jegvilsamtidigbevægemigomkring detkognitiveperspektiv,dajeginteresserermigforoplevelserafkreativitetsmulighedersomhøjere psykologiskeprocesser. Spørgsmåleneom,hvoroghvordanatmanskalundersøgestrukturerneimenneskeliginteraktiF on,rejsersigstraks.buddeneermange,menihenholdtildettespecialesafsæt sprogpsykologien er alleikkeligeegnedetilopgaven.idettekapitelviljeggennemgåogdiskuterefireteoretiskeperspektiver påmenneskeliginteraktionsitueretienmaterielverden,derefterminmeningervelegnedetilopgaven. Førstviljegkortridseop,hvorfornetopdisseperspektivererudvalgt. PsykologLevVygotskylevererenessentielpointeomsprogetssamtandremedierendeikkeF sprogligeforholdsbetydningforvoreskognitiveudvikling.detteercentralt,nårjegundersøgerkreativif tetellerrettereoplevelserafkreativitetsmuligheder.forskerkredsenomkringmultimodalitet,medbåde CharlesGoodwinogGuntherKress,harudviklettilgangetilatforståkommunikationsometmultimodalt fænomenbeståendeaftoellerfleretegnsystemer.beggeersærdelesrelevantetilgangeatopholdesigved bl.a.grundetderesbegrebsapparat.goodwinbehandlersymbiotiskegestikkeroginteraktionensmultif modalitet,kressbehandlerdenkultureltbetingedeproduktionafmeningogkommunikationensiboende multimodalitet.beggebidragermedenforståelseafmeningsomnoget,vimenneskerkonstantskaber, (om)formerogformesafivoresinteraktionmeddenverden,deromgiveros.endeliggiverlatoursaktørf 4SvenstrupMunkargumentererfor,atsprogpsykologienhartrefokusområder;detinteraktionelle,detsociokulturelF leogdetkognitiveperspektiv(2008:31).områderneeroverlappende,ogudelukkerikkehinanden,meninddelingen opridserforskelligemåderattilgåsprogligpraksispåfraetsprogpsykologiskperspektiv. 12%
13 netværkteori 5 enbeskrivelseafverdenskaraktersomrelationel,hvormenneskerogikkefmenneskelige elementerkonstantfoldesindihinanden.anttilvejebringerholdbareargumenterforattildelemennef sker,såvelsommaterialer,agensifænomenet,hvilketåbneropfornyeperspektiverpåinteraktionsprof cesser. Vygotsky,Goodwin,KressogLatourharmedderesteorierindkredsetforståelserafderelatioF ner,derunægteligtmåeksisteremellemmenneskersomfysiskeogpsykiskevæsener,tegnsystemer (heriblandtsproget)ogikkefmenneskeligeelementer(fxgenstande).nårpointerfradissefireperspektif verforenes,opstårderenunikmulighedforatfåindsigtisprogetsogpsykensrolleirelationtilmennef sketssocialeorganiseringienmaterielverden.hverisærbidragerdisseperspektiverogbegrebertilet sammenhængendeteoriapparat,dererfrugtbart,nårmanudfraetsprogpsykologiskståstedskalanalyf sereogforstå,hvordanvimenneskerskaberfællesforståelserogorganiserervoressocialeaktivitetide komplekseogheterogeneomgivelser,somkarakterisererdetmoderneliv.idefølgendeafsnitgennemgås centraleelementerfravygotskys,goodwin,kressoglatoursteorierogvæsentligstebidragtilvidenskaf ben,derudgørdettespecialesteoriapparat. Teoriapparatets%fire%perspektiver.% LEVVYGOTSKYSSPROGPSYKOLOGI Foratforståhvordanmennesketsbasaleogmereavanceredefærdighederudvikles(somfxkreativitet), viljegvendenoglecentralepointerhentethoslevvygotsky,somietsprogpsykologiskperspektivref præsentererensociokulturelforståelseafmennesketspsykeogkognitiveudvikling(becknielsen 2010:3).Vygotskyinteresseredesigforsprogetsbetydningfor,hvordanvoreskognitiveudviklingformer sig.encentralpointehosvygotskyer,atmennesketsadfærdogaktivitetikkekanundersøgesuafhængigt afpsyken,ogdet,atbetragtepsykensepareretfradensocialeogkulturellekontekst,er,ifølgevygotsky, 5HerefterANT. 13%
14 absurd(danielsen1996:17).vygotskyvendersigimodpåstandenom,atmenneskeligadfærdersummen afreflekser,ogrepræsentereretopgørmeddendaværendedominansfrastimulifresponspsykologienog behaviorismen,somherskedeistartenaf1900tallet(vygotsky1978:40).dengrundlæggendestrategi, somdennestrømningindenforpsykologienlagdefordagen,førtetiletfokuspådepsykologiskeprocesf ser,sommenneskerdelermeddyr,hvilketreducerededenmenneskeligeagensognegligeredeihøjgrad mennesketshøjerepsykologiskeprocessersomtanker,sprogogvilje(ibid:4).vygotskystilledesigstærkt kritiskoverfordennemekaniskestimulifresponslovogslogetslagfor,atsproglige,forudendekulturelf le,socialeoghistoriskeforholdskalansessomgrundlagetforforskelleneimenneskerstænkning(danielf sen1996:44). MEDIERINGGENNEMSPROG,REDSKABOGTEGN InspireretafMarxstilerVygotskymodatudvidepsykologiensdomæne,hvormennesketsnaturikke længereanskuessomstabil,mensocialtogkultureltkonstrueret.mennesketkonstruerersigselvogsin bevidsthedgennemsinproduktive'aktivitet.produktivaktiviteterikkeblotfremstillingenafprodukterog manueltarbejde,menogsåmentaltarbejdeibredesteforstand.hersesinspirationenframarxsmateriaf lisme:mennesketskabersigselvgennemproduktionafidéer,begreberogmentalbevidsthed,menogså gennemmaterielaktivitet,bearbejdelse,ogsamarbejde(danielsen1996:41f). PålinjemedMarxoptagesVygotskyaf,hvordandenmenneskeligeaktivitet(modsatdyrenes) skergennemmedieredeprocesser,oghvordansprog,redskaberoggenstandeermedtilatformidle voresmentaleprocesser(vygotskyetal.2009:75).nårvifølgervygotskyspsykologi,ersprogetet tool forthought ogansessomdetcentralemedierendeforholdiforholdtilvoresmentalaktivitetsommenf nesker.detergennemsproget,visombørnerfarerverden,ogsprogeterforudsætningforvorestænkf ningoghandlinggennemhelelivet(vygotsky1978:32).gennemstudierviserhan,hvordansprogetgør osistandtilatrettevoresopmærksomhediforholdtilspecifikketrækivoresomgivelser,giverosmuligf hedforatlæreogudviklevoresmentaleprocesserogfungeresometmedierendehjælpemiddeltilprof blemløsning(vygotsky1978:32).menudoversprogetsommedierendeforhold,argumenterervygotsky ogsåfor,atdenmenneskeligeaktiviteterafhængigafbrugenaffysiskeredskaber,tegnogsymbolersom hjælpemiddeltilatregulerevoresforholdtilandremenneskerogtilosselv(vygotsky1978:38).han dragerbl.a.endirekteparallelmellembrugafetredskabienarbejdssituationogbrugenafettegni tænkningenoghukommelsen(danielsen1996:42).etillustrativteksempelfravygotskysstudieraf hukommelse,erdenvelkendteknudepålommetørklædet,derformidlerenpåmindelse(ibid.:43).for Vygotskyblivertegnet(knudensomsymbol)somgenstanden(lommetørklædet)selvregulerendefor voresadfærd.vedatbindeenknudetransformereshukommelsetileneksternaktivitet.ogdettefaktum alenedemonstrererdenfundamentalekarakteristikafmennesketshøjereudvikledepsykeogadfærd. Vygotskyforklarer,atredskabet(tool)ereksterntorienteret,oggennembrugafredskaberkanviforme voresfysiskeomverden.tegnet(sign)erderimodinterntorienteret,oggennembrugaftegnkanvi beherskevoresadfærd.tilsammenudgørredskabogtegnmedieringen.figurerneherunderillustrerer disseogfølgendepointeryderligere.detskalikkeforståssådan,atgenstandeisigselverendelafden psykologiskesfære,menatvoresadfærdmedieresogreguleresgennemdenfællesbrugafredskaberog 14%
15 tegn.vygotskyforklarer,atderikkeblotertaleomenindskydningaftegnet(x)istimulifresponskæden (Figure4).Derertaleomenstimulerendeproces,dervirkertilbagepåvoresresponsogsåledesfører vorespsykologiskeprocessertilethøjereniveau,fordivifårmulighedforatkontrollerevoresadfærd (internt)udefra(eksternt).voresbrugafsprogetogredskabervirkersåledessomenstimulerende proces,derkanudvikleogændrevoresmådeattænkeoghandlepå.densidstefigur(figure4)viser essensenafdenmenneskeligeværenfmedieringenafvoresadfærdgennemtegnogredskaber. StimuliWtegnWrespons,%SWXWRWrelation.%(Vygotsky%1978:40)% Mediering.%(Vygotsky%1978:54) Vygotskysstudierafbørnviser,hvordanbarnetomkring2Fårsalderenbegynderatbrugegenstandesom redskaberellerhjælpemidlertilatopnåbestemtemål.denneermennesketsførsteskridtimodetablerinf genafenaktiv,ogikkeudelukkendemekaniskrelationtilvoresomgivelser(vygotskyetal.2009:171). Vygotskypræsentererherencentralsprogpsykologiskpointe:atvoresselvermedieretogreguleretvia sprogligeogfysiskeforhold.selvsomvoksnebrugervihjælpemidlertilathuskeospånoget.vibinder måskeikkeenknudepåvoreslommertørklæde,menvianvenderteknologiersomensmartphoneelleren digitalkalenderpåcomputerenmedsammehensigt atpåmindeosomnogetvigtigtifremtiden.og dennebrugafredskabertilatregulerevoresegenfremtidigeadfærder,ifølgevygotsky,dybtmenneskef lig(becknielsen2012:118). Vygotskyberigerundersøgelsensteoriapparatmedensprogpsykologiskforklaringsramme,der inkludererandremedierendeforholdudoversprogetiforholdtiludviklingenafhøjerepsykologiske processer.menvygotskybeskriverogså,hvordanvierindlejretiensamfund,hvorvianvenderhistoriske ogsamfundsskabteredskabertilatskabemeningivoresprivateogsocialeliv(steecketal.2012:5).idet næsteafsnitkommerjegnærmere,hvordanmankanundersøgedetaljerneipraksis,nårmennesker interagerermedting.hervendesblikketimoddetinteraktionelleperspektivognogetafdennyereforskf ningindenforområdetvedcharlesgoodwin. DENSITUEREDEMENNESKELIGEINTERAKTION CharlesGoodwin,amerikanskforskerogprofessormedrodidetinteraktionelleperspektiv,studerer embodiedinteraction,pådanskinkorporeretellerkropsliginteraktion.goodwinsinspirationskilderer velkendtenavnehossprogpsykologienbl.a.vygotsky,mead,goffman,bakhtinogscheglofffbareforat nævneenhåndfuldafdevigtigste(streecketal.2011:5).hansinspirationhæftesbl.a.igoffmanssynpå interaktion.karakteristiskforgoffmanstidligerearbejdebl.a.iteksten TheNeclectedSituation (1964) 15%
16 eretøkologisksynpåinteraktion,somgoodwinhenterinspirationframeddennecentralepointe: To' describe'the'gesture,'let'alone'uncover'its'meaning,'we'might'then'have'to'introduce'the'human'and'materi; al'setting'in'which'the'gesture'is'made (Goffman1964:133).ForatafsløremeningenistudierafinteraktiF onmåomgivelserneinkluderes,hvilketgoodwingør.hanhargennemførtenrækkestudierafbl.a.talkf infinteraktion,symbiotiskegestikkerogembodiment(streecketal.2011),oghansfremgangsmådeer megetdetaljesensitivogfokuseretpåmenneskeliginteraktioni'specifikke'omgivelser.meddetinteraktif onelleperspektivsomsitståsted,eretnometodologien,medfokuspåmenneskeligadfærdoghandling, ogkonversationsanalysens 6 kortlægningafinteraktionenssmåmekanismer,grundlagetforgoodwins analyser 7.Goodwineroplagtatinddrageispecialetsteoriapparat,dahanskriversigopimoddediscipliF ner,derkonsekventadskillertekstogkontekst,sprogetogdetsomgivelser: I'argue'against'the'usual' analytic'and'disciplinary'boundaries'that'isolate'language'from'its'environment'and'create'a'dichotomy' between'text'and'context (Goodwin2000:1490).MedGoodwinstilgangtagesetskridtimodennyereog meredynamiskmådeatanskuesprog,kognitionogsocialorganiseringpåmeddisciplinernefradet interaktionelleperspektivirygsækken. SYMBIOTISKEGESTIKKER UdgangspunktethosGoodwiniteksten TheSemioticBodyinitsEnvironment er,atdenmenneskelige kropspillerenrolleimåden,hvorpåvoressprog,kognitionogsocialeorganiseringerstruktureret.et udgangspunkt,dererkonsistentmedvygotskysperspektivpåpsyken(goodwin2000:1491).ienunderf søgelseafungearkæologer,dererigangmedatlæreatseogudgravesporafengammellandsbyijorf den,visergoodwingennemanalyserafvideoobservationer,hvordandeltagereneiudgravningentager højdeforhinandenskroppe,nårdeinteragererogarbejderimodetfællesmål.goodwinzoomerskarpt indpådensituerede'menneskelige'interaktioniundersøgelsenogfokusererpåsamtale,gestikogembof diedinteractionsiarkæologernesarbejdemedatblotlæggestrukturerneafengammellandsbyijorden. Detafgørendepunktiforholdtil,atdeltagerneopnårfællesforståelseiudgravningsprocessen,ermåden, hvorpåkroppenesfysiskepositioneringer,bevægelserogorienteringerimiljøetfungerersammenog skabermeningsammen(goodwin2003:2). Goodwinbrugerbegrebetsymbiotiskegestikkeromenbestemttypeafgestus,somercentralfor mådenmenneskeligaktivitetorganiseresiinteraktion.begrebetkræverenbemærkningmedpåvejen,da deteretyderstanvendeligtiminsenereanalyseafdata.symbiotiskegestikkerkanforklareogviseden gensidigeudvekslingogafhængighedmellemtale,gestusoggenstand,dergørsiggældendeibestemte interaktionstyper(ibid.:6).dennesymbiotiskebrugaffleretegnsystemerbetegnesafgoodwinsom multimodalitet,dadergøresbrugafgestusogtale.herertaleomenbestemtmådeattilgåanalysenaf interaktionpå.herersprogetikkedetsingulæremedium,sominteraktionenstudieresgennem(streeck etal.2011:1).hvisviskalforståhvordandeltagerneiinteraktionenforstårhinanden,erenanalyseaftale 6HerefterforkortetCA. 7Goodwinsstudier(2000,2003,2003b),menogsåHeath,HindmarshogLuff sstudier(2010,2011),ermultimodale CAstudier,baseretpådetaljeredetætteanalyserafmennesker,dererinterageretafaktiviteterafdeneneelleranden art.hertællerfxgoodwinsstudieafarkæologeriarbejde. 16%
17 ellergestusufuldstændig,fordifleresemiotikkerinddragesiorganiseringen.herundergennemgåskort denanalytiskefremgangsmådeieteksempletfragoodwinsstudieafarkæologer. SYMBIOTISKE%GESTIKKER.%(Streeck%et%al.%2010:1)% Ladossepålinje1,hvorAnnsiger Wha doyouthinkof:,.herserviensætningpåengelsk,hvor derefter of normaltvillefølgeetnavneordforatfuldendesætningengrammatisk.densammemangel pånavneordsesigenilinje3,hvorsuesiger Doesitkindagoaro:und=,hvordet(it),somgårrundtom (goaround)aldrigspecificeresisamtalen.hvisvikunfokuserpåsamtalenogdesprogligestrukturer,er detsværtattrækkenogensomhelstmeningudafsamtalenogforstå,hvadderforegår(steecketal. 2011:1).Menservipådestrukturer,somAnnogSuesomgivelserindikerer,ogpådenmådedereskropsF ligebevægelserfølgerdisseomkringliggendeomgivelser,giverhandlingenmeremening.serviigenpå linje3,visersueenkropsligforståelseafannsbemærkningvedatflyttesinhåndogsinskovloverdet punktijorden,somannindikerermedsinfinger.suebrugersådennepositionsomafsætforengestus medsinskovl,derfølgerjordensstrukturogledsagerbevægelsenmed kindagoaro:und ilinje3.hvad viserher,erensymbiotiskgestiksammensatafbevægelse,struktureriomgivelserne,taleogkropslig orienteringmodann.detarbejde,somdetokvinderudfører,erorganiseretgennemenvelstruktureret udvekslingafforskelligetegnsystemer,somudoversprogetbenyttersigafkropslighandling,gestusog strukturenidetomkringliggendemiljø.hverpartkomponererenrelevanthandlingvedatproducere tegnfordenanden,somikkekanformidlesgennemetenkeltståendetegnsystem(streecketal.2011:2).i eksempletherillustreresdet,hvordankroppensbevægelserakkompagnerertalen,somsamtidigfølger mønstreiomgivelserne,ogpointenertydelig: By'it'self'each'individual'set'of'semiotic'resources'is'partial' and'incomplete'( )'However,'when'joined'together'in'local'contextures'of'action,'diverse'semiotic'resources' mutually'elaborate'each'other'to'create'a'whole'that'is'both'greater'than,'and'different'from,'any'of'its' constituent'parts '(GoodwininStreecketal.2011:2). 17%
18 Dennetilgangdemonstrerer,hvorrelevantdeterattagehøjdefordetaljerneidesemiotikker, somviaktiverer,nårviinteragerer.studietafarkæologeriarbejde,fortælleros,hvorvigtigrelationener mellemgestusogomgivelseriforholdtilenlæringssituation.idettetilfældeeromgivelsernecentralefor denopbygningafmeningoglæring,somskeriinteraktionenmellemannogsue,nårdeerigangmeden udgravning.studietviser,hvordanredskaberogomgivelseriaktivitetenerfysisksammenkobletmeden størrekontekstdimensiongennemverbaloggestikulerendekommunikation.somjegskalsenærmerepå idekapitler,hvorinteraktioneriundervisningenanalyseres,kanetstykkepapirfungeresomenplatform forforhandlingietgruppearbejde,derkræverogudviklersamarbejde,ogenbordopstillingkansynliggøf reensærligundervisningsnorm,hvorstuderendeoplevermulighedforkreativitet,fordibordeneorganif sererspecifikkemåderattilgåogforstådetfagligeindholdiundervisningenpå.menmereomdetsenere. MULTIMODALITETOGSOCIALSEMIOTIK Multimodaliteterenbredbetegnelseforensamletsettværfagligtilgang,deranserkommunikationsom mereendtaleogtekst.tilgangeneretopgørmedverbalsprogetsdominansindenforkommunikationsf forskningen.begrebetmultimodalitetdækkerbredtoverdensamledebrugafellersamspilletmellem billede,ikon,film,layout,links,farverogtekstmv.kommunikationenafenbeskedudgøresofteafflere tegnsystemerendtaleellertekst,hvorforderertaleommultimodalitet.demultimodaletilgangehar udvikletsigoverdesidste10år.noglegårsystematisktilværksiadresseringenafsamfundsrelevante problemstillingerisærirelationtilnyemedierogteknologier,endandregørdet(bl.a.goodwinmedsit mikrofperspektiv).multimodalitettagerafsætibl.a.(social)semiotikkenogdensystemiskfunktionelle lingvistik,sommichaelhalliday 8 udviklede.centraltstårguntherkressmedsitbudpåenmultimodal teorimedværket Multimodality:asocialsemioticapproachtocontemporarycommunication (2010). JegvilhergennemgånogleaffåcentralebegreberfraKress fremlæggelseafmultimodalitetsomredskaf beriundersøgelsenssamledeteoriapparat. ENMULTIMODALSAMFUNDSTILSTAND Kresspointerer,atverbalsprogetsrolleermindrecentralidesenesteårsudviklingindenforkommuniF kation,fxharbilledetenmeredominerenderolleendtidligere(2010:15).hankalderpåenmeretværfagf ligogåbentilgangtilkommunikation,førstogfremmestfordihanmener,atverdenoghermedogså kommunikationidagermultimodal,hvilkethængersammenmed,atvoreskommunikationsformerhar ændretsig.hanforklarer the'world'of'communication'has'changed'and'is'changing'still;'and'the'reason'for' that'lie'in'a'vast'web'of'interwined'social,'economic,'cultural'and'techonological'changes. (Kress2010:5) 9. Denmultimodalekarakter,somverdenhariKress optik,sesogsåtydeligtafspejletideundervisningssif tuationer,somjegharobserveret.mineobservationerviserbl.a.,hvordanetflertalafsemiotikkertagesi brugafundervisereniorganiseringenogformidlingenafdetfagligestof.heranvenderundervisereni 8Hallidayerophavsmandtilforestillingenom,atsprogetharnogleiboendekernefunktioner,hvornogeterideatioF nelt,relationeltogfunktionelt(becknielsen2010:4) sprogetermultifunktionelt,ikkebarereferende. 9Kressharenstørreforskningspolitiskagenda,somikkeermeningen,derskalpåvirkespecialetssigte. 18%
19 mangetilfældeenkombinationafbilleder,video,grafikogandresemiotiskeressourcer,derudover sprogetformidlerdelæringsmæssigepointertildestuderende.nyereundervisningsformererogså kendetegnetafindtogetafmultimodaleressourcer,nårlæringenskalformidlesfxeflearning,diverseitf baseredepræsentationsmidler,videoforelæsninger,computeresomredskaberifagligediskussioner, brugafsoftwaresomfagligkompetence,udnyttelseafskærmeforudentavlenoglearningflabsbareforat nævnenogle(horstetal.2010:25f31). TEGN,SEMIOTISKERESSOURCEROGMODES Måden,somVygotskyogKressforstårmenneskesbrugaftegn,synesatlappeindoverhinanden.Tegner encentraltbegrebindenforsemiotikken,fordidetergennemtegnet,atmeningogformsmeltersammen ienenhed.følgervivygotsky,ervoreshøjerepsykologiskeprocessermedieretgennemsproget,og brugenaftegnermedtilatregulereogudviklevorespsyke.someksempletmedknudenpålommetørf klædetermeningensammensataftegnoggenstand.isocialsemiotikkenerretorikkenanderledes,herer tegnskabt ikkebrugt afentegnfskaber(eng.signfmaker),dertilskrivermeningtiltegnetgennemen passendefysiskform(kress2010:62).dennemeningstilskrivningogkonstruktionafenrepræsentation (fxknudenpålommetørklædet)eretvalg,dererformetaftegnfskaberensinteresser.kressskriversig uenigmedferdinandesassuresteoretiseringomtegnetstodeling:tegnogbetegnede(eng.signifierand signified),bl.a.forditeorienoverserdenmenneskeligeaktivitet,derproducerermeningiskabelsenaf tegn(ibid:66). KressbetegnerteoriensomsocialFsemiotik,dvs.studietafbetydningsproduktionidetsociale. Semiotikerenbetegnelseforsemiotiskesystemer,dvs.forskelligetegnsystemer,sombl.a.erdetnaturliF gesprog,menogsåbilleder,tegnsignaler,farverosv.(andersenetal.2007:225).tankener,atsemiotiske ressourcereretmiddel,somvimenneskerbrugerattilskabemeningmed,hvorfordeogsåkaldeskomf munikativeressourcer,fordidebrugestilkommunikativeformål.semiotiskeressourcerkanværealtfra handlinger,tingogartefakter,somvibrugertilkommunikativeformål,hvadentendeerproduceretvia tale,ansigtsudtrykoggestik,teknologiskellermaterielt. Nårmankiggerpåressourcerneseparat,kaldesdeogsåmodes.Etmodeerenspecifiksemiotisk ressourcetilatskabebetydningmed,somerudgjortafetoverordnetsemiotisksystem,fxfarverkan diskuteressomsemiotiskeressourcer,hvorfarvengrøneretmode,derermultifunktionelidetsbrug, betingetaftegnfskaberensformålogkulturelleståsted(kressetal.2002:343).modebeskriverbådede fysiskmaterielleressourcer,samtdegrammatiskkommunikativeressourcer.taleersåledesenmodepå sammemådesomengestus,etstilbillede,enfarveosv..intetmodeerapriori(førdetererfaret)mere væsentligtendetandet(kress2010:28),oghvertmodeharetspecifiktpotentialeogenbestemtfunktion idetensembleafmening,somudgørkommunikationen.detbetyderogsåathvertmodeharforskellige affordances,forståetsommening.affordanceeretbegreblanceretafpsykologjamesgibson,hvilket refererertilmådenviindbydesafomgivelsernetilbestemtadfærdfxenstolindbydertilatmanskal sættesigpåden(gibson1986:140).kressbyggerviderepågibsonsbegrebsåledesataffordanceikke bareeretspørgsmålomperception;meningenvilæseriinvitationenerhistorisk,kulturelt,socialtog materieltskabt(kress2010:92).detbetyderfxatmeningspotentialetibordopstillingenietundervisf ningslokalebådeerkonstitueretafdentidligerebrug,menogsåafdeaffordances,somfremkaldesaf 19%
20 ressourcenspotentiellebrug,fxnårbordeneflyttesvækfraudgangsstillingen.meningenvilsåledes aktualiseresviabordetsfunktionidenkonkretesocialekontekst(ibid:8).menneskerkonstruerer,komf binerer,formerogbrugersåledesaltidsemiotiskeressourcer,nårvikommunikerer ogdennetransforf mationerenrefleksionafvoresinteresseriengivensituation. EKSEMPELPÅMULTIMODALITETIGADEBILLEDET REN%KBH%på%Nørrebro.%(Eget%fotografi).% Tagervietkigpå,hvordanca.1500afKøbenhavnsskraldespandeserudiøjeblikket,harvietmeget tydeligteksempelpåmultimodalkommunikation.hererengenstand(skraldespanden)blevetbeklædt medgrøntpapir,hvorpåderstårentekst RENKÆRLIGHEDTILKBH.Fonten(skrifttypen),sombruges, harforskelligskriftstørrelserogfungerersåledessomensemiotiskressourceisigselv,dadenfremhæver ordenerenogkbh.herudovererderethjertefsymbol(etsymbolsktegn)øverstir etiordet REN, someretaffleretegnsystemeriensembletafmeningher.samtidigkoblesordeneenrenby(renkbh) tilrenkærlighed.renkærlighed,somhentesfraenprivatogromantisksfære,forbindeshermedenby udenskraldpågaden,ogderskerenkoblingaftonormaltadskiltediskursivedomæner,somisituatiof nenherermedtilatformidledensamledebeskedogmening.dengrønnefarveformidlerformodentliget miljørigtigbudskab,hvisviserpåbrugenafordetgrøn'irelationtildendiskursivepraksisisamfundet, somfokuserermegetpåmiljøbevidsthedogbæredygtighed.detunderstregertydeligtfarvenssocialsef miotiskefunktion;farvenerknyttettildensocialebrugafordetgrøn.skraldespandensomgivelsertages ogsåibrug,daenrækkeafgrønnefodsporpåfortovetførerhentilskraldespanden10.fodsporstegnene viserenretning,fragadenhentilskraldespanden,hvorsekssporfølgerhinanden.fodsporene(etindekf sikalttegn)fungererdermedsomenkommunikativressource,derbådelederblikketogfødderne(og 10Ivissetilfældelederfodsporeneoverencykelstiellerenvejoghentilskraldespanden.DeterikkealleskraldeF spande,derharfodspor. 20%
21 kroppen)hentilskraldespanden.fodsporeneskaberenoplevelseaf,atenandenpersonalleredehar gjortnogether:nemliggåetovertilskraldespandenogsmidtsitskraldud.densamledemeningsynliggør ensocialnormom,at manikkesmidersitskraldpågaden derigengiverudtrykforenfølelseaf kærlighed tildenby,manbori,københavn,ogdennekærlighedgivermanudtrykforgennemengrøn bevidsthed.kresspåpeger: There'is'no'meaning'without'framing (2010:10),hvilketogsåertilfældether. Kiggedevikunpåteksten,fortællerdenikkenogetomenmiljørigtigsocialnorm,menservipåteksteni detsamledeudtryk,erdettydeligt,hvordanetflertalaftegnsystemerkomponererdensamledemening.i kombinationaftekst,farve,genstand,omgivelserogplaceringlæservimeningenogsmidervoresskrald udogudenatvidedet,gørvisamfundetentjeneste 11. TOMULTIMODALETILGANGE MedKress teoriomsocialfsemiotiskmultimodalitetrettesinteressenimoddemodes,somenbeskeder sammensatafogdenkultur,sombetingertegnfskaberen.medgoodwinrettesblikketimodmenneskets kropsligeaktiviteteriinteraktionmeddenæreomgivelser.teoriernekomplimentererhinandenved beggeattilbydeenøkologiskogmultimodaltilgangtilkommunikationoginteraktion,somstrækkersig udovertaleogtekstsomdenenesteafgørendetilstandformenneskeligkommunikation,ogsåledes berigerderespointerspecialetssamledeteoriapparat.fordikressermereoptagetdeformer,sommanif festererkommunikationietsamfundsmæssigtperspektiv,tagerhanikkesammehøjdefordedetaljeri interaktionenmedomgivelserogting,somogsåerafgørendefordenfællesforståelse,deropståriinterf aktionen.somjegvilkommeindpåidetnæsteafsnit,kanantbringeetalternativtbudpåbordeti forståelsenaf,hvordanvoreshverdagsligeinteraktionmedtinghængersammen. AKTØR<NETVÆRKTEORI Fradenspædeopstartidettespecialevardetklartformig,atencentralnøgletilatåbneforståelseaf forholdetmellemsprogogrummåttefindesibrunolatoursaktørfnetværkteori.igennem80 ernegrundf lagdelatourantmedkollegaernemichelcallonogjohnlaw,ogidagidentificeresantogsåmeddet tværfagligefeltafvidenskabsstudierundertitlensts( Science,Technology&Society eller Science& TechnologyStudies )(Bloketal.2009:7).Latourerikkesocialkonstruktivistellerrelativist,menkani stedetforbindesmedbetegnelsersomkonstruktivismeelleramodernisme(ibid.:8).årsagentil,latour ikkeskalansessomsocialkonstruktivist,findesihansbetoningafdetdynamiskesamspilmellemmennef skeligeogmateriellefaktorerbådeiskabelsenafmening,videnogdenverden,vileveri.servipået giventfænomenudfraetsocialkonstruktivistiskstandpunkt,betragtesdettefænomenhverken naturf ligt elleruafhængigteksisterendeivirkeligheden;deterskabtogformetafmenneskerogmenneskers 11REN'kærlighed'til'KBHerenkampagne,derblevigangsatafTeknikFogMiljøforvaltningenpåKøbenhavnsKommuF netilbageimarts2012.skraldespandenevarendelafenstørrekommunikativindsats,dertalteevents,presse,web, plakatermv.iskrivendestunderdetstadigletatfåøjepådegrønneskraldespande.kampagnenvistesigathaveen positiveffektogformindskedeaffaldpågadenmed27f41procent(ideområder,hvorskraldespandendevar). Kilde: Arrangementer/KomPris/2012/Nominerede/TeknikF+og+Miljøforvaltningen%2c+Københavns+Kommune 21%
22 interesserogersåledesensocialkonstruktionfxkøn,klasse,racemv..socialekonstruktionerspillerikke enrollehoslatour,fordidetsocialeikkeeksistereridenform,somsocialfoghumanvidenskabernehar begrebsliggjortdet.virkelighedenogdetsocialeerkonstitueretigennemmenneskerstekniskeogsymf bolskeaktiviteter,hvilketdensocialkonstruktivistiskepositionikkeindbefatter(ibid.:268).dennepointe førerosdirektevideretillatoursberømtemotto viharaldrigværetmoderne.ipraksisharsamfundet aldrigværetmoderne,fordiskelletmellemnaturogsamfund/kulturernoget,somvidenskabenhar konstrueret ogdetteskeldominererselvemodernitetenogvidenskabensvæsen(latour1999:23). Dennestrengeadskillelseafdetnaturmæssigeogdetmenneskeskabtenegligerernemlignoglecentrale ogvigtigetrækvedvoreshverdagserfaring.hererlatourscentralepointe,atnaturogsamfundipraksis ikkeeradskiltedomæner,dadetilalletiderharværetvævetsammeni,hvadhanbeskriversom hybride' netværk'af'menneskelige'og'ikke;menneskelige'elementer (Bloketal.2009:9).Kortfortaltudgøresvores hverdagsligeerfaringafhybrider, dvs.sammensatteelementer,dererligesånaturligeogfysiske,somde ermenneskeskabteogsociale(collin2004:74).tænkbarepåundervisningssituationenetkortøjeblik; denerbådesocialogfysisk.herfremlæggesgrundtankeniant;verdenbestårafhybrideaktørfnetværk. Latour snetværkkanidagletforvekslesmeddenpopulariseredebrugafordet,sombetydertransport udendeformation enøjeblikkeligumedieret 12 adgangtilinformation.mennetværkilatourskforstand er,pålinjemedgillesdeluezestermrhizome,betegnelsenafenserieafændringerogforstyrrelser,dvs. translationer,sombeskrivesidekommendeafsnit(latour1999:15). AKTØR<NETVÆRKOGAKTANTER Hvadjegharbeskrevetnuer,hvordanLatourserverdenududfraenrelationelontologi,hvorverden bestårafomskifteligeoghybrideaktørfnetværkfremforadskilteområderafkategoriersomnaturog kultur.inspireretafj.greimas lingvistskesemiotik,hvorgrundantagelsener,atethvertorderfuldstænf digdefineretvedsinerelationertilandreordisproget,udstrækkerantdennerelationellesemiotiktilat inkluderealleformerformaterialer,aktørerogbegivenheder(bloketal.2009:263).hermedkaldesant ogsåforenmaterielfsemiotik(lawetal.1995:274).alleting,ikkekunmenneskeligeaktører,kanderfor tillæggesensemiotiskbetydningogbetegnesherefteraktanter.detgælderdogkundepersonereller ting,somgørenforskeliaktørfnetværket.depersonerellerting,derikkegørenforskel,betegnesikke somaktanter.latouranvenderbegrebetaktant,igenlåntafgreimas 13,fordidettilladerhamatsidestille menneskeligeogikkefmenneskeligeaktørerpåetbegrebsligtplan(bloketal.2009:36).latourforklarer: An''actor''in'ANT'is'a'semiotic'definition';'an'actant;,'that'is,'something'that'acts'or'to'which'activity'is' granted'by'others '(Latour2007:3).BegrebetomaktantereretmodsvartildendelafsamfundsFog sprogvidenskaben,derpåstår,atmenneskethandleruafhængigtafting(bloketal.2009:78).forestiller viostingietinteraktioneltvakuum,hardeingenvirkelighedogingeneksistens,daderikkeer nogen til attildeledenne.ogmodsatvillevimenneskerikkeeksistereudendeting,somomgiveros. The'social' isn t'purely'social;'and'if'it'were'then'it'wouldn t'hang'together'for'very'long (Lawetal.1995:276),lyder 12Dvs.entransport,derikkeforstyrrerellerændrerbeskeden(modsatmediering). 13Gremiaserkendtforsinaktantmodel,somendelafhansarbejdemedlitteræretekstersbetydning.Modellen beskriverelementeridetlitteræreforløbsomaktanter,deralleharagensidetsammenfattedeprojekt,derercenf traltforhandlingen(gregersen2010:199). 22%
23 detfralawogmol.følgerviplankenudmeddenne,hvadmankankalderelationellematerialisme, ophævesdengenerelleopfattelse,atmenneskererforskelligeframaskiner,barefordimenneskethar sproget.antskaldogikkelæsessommonisme,hvoraltafeksistensisidsteendedetsamme.istedet tages påfundet omskillelinjenmellemmenneskeogmaskineoptileftertanke,oghermedåbnerantop forderelationerogsammenhænge,dereksisterermellemmenneskerogting. ASSOCIATIONOGTRANSLATION ANTgiveranledningtil,hvadLatourkalderassociationsFsociologien.Associationeretbegreb,sombetegF nerenhverforbindelsemellemmenneskeligeogikkefmenneskeligeaktøreriensocialinteraktion(blok etal.2009:264).associationerikkebareetsocialtogpsykologiskanliggendeformennesker,detharogså nogetatgøremeddenproces,hvorigennemnyeforbindelserogmeningskabesogforandres.begrebet associationerbeslægtetmedetaflatoursandrebegrebertranslation,derenformformediering,derpå sammetidoverlevererogforstyrreretsignal(ibid.:270).begrebettranslation 14 synessåledesatliggei trådmeddentransformation,somgoodwinsnakkeromiforbindelsemeddesymbiotiskegestikkeri interaktionen: each'mutually'elaborates'the'other'(and'both'are'further'elaborated'by'the'talk'and'accom; panies'the'gesture) (Goodwin2003:8).FølgerviLatour,blivermenneskeligeogikkeFmenneskelige aktanterheletidenvikletogfoldetindihinandengennemtranslationsprocesser(hetherington 1997:200).Translationbeskriversåledesdenproces,derrelaterertoaktantertilhinanden,sådanatden enetagernogetafdenandensstyrkeforderefteratskabeenbestemtmening,taleelleragerepåvegneaf denførste(bloketal.2009:79f.).mankansætteundervisningssituationenindienaktørfnetværkfoptik foratillustrereperspektivet.setmeddisseøjnerepræsentererundervisningenetkontinuerligtensemble afpersonerogting.dererbordeogstole,vægge,tavler,stikkontakter,computere,projektorer,bøger, papirer,destuderendesogunderviserenskroppemeddereskapaciteter,tale,blikkederholderøje, læringsdiskurser,adfærdsregler,gestikkerosv..disseaktørerassocieres,dvs.forbindesogfoldesindi hinandenihybridenetværk.undervisningssituationenerbådeetnetværkafelementer,somersammenf satpåensærligmådeogenaktør,derkantransformerenyemeninger,adfærdsregler,didaktikker,interf aktionsformer,glæde,utryghedogresistensimodsamme.udoveratværeetaktørfnetværkisigselv, opstårogopløsesderkonstantetutalaf indre aktørfnetværkiundervisningssituationenfxvedgruppef arbejde.latoursrelationelleontologiogetnometodologiskeslægtskab,somjegkommertilinæsteafsnit, synesheratgåhåndihåndmedgoodwinsogkress smultimodaletilgange,hvormeningnetopopbygges afetensembleaffleretegnsystemer. FØLGAKTØRERNE LatourharselvsammenlignetANTmedetnometodologienogHaroldGarfinkel 15,ogherviljegkort fremhævenogleafderesfællestræk,sometargumentfor,atantkanforenesmedetklassisksprogpsyf kologiskperspektiv.latourdelersammekritiskeholdningsomgarfinkeltildendelafsociologien,der bl.a.gårunderbetegnelsenstrukturfunktionalismen.beggevartrætteafdendaværendesociologiske 14Latourbrugerbegrebettransformationitætforbindelse(ogofteistedetfor)translation(fxLatour1999:15). 15SelvsigerLatour,at det'ville'være'temmelig'præcist'at'beskrive'aktør;netværkteori'som'halvt'garfinkel'og'halvt' Gremias (LatouriBloketal.2006:116). 23%
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereNår hensyn skal kommunikeres til cyklister En afhandling om, hvordan Københavns Kommune kan kommunikere hensyn til de københavnske cyklister
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejleder: Klaus Kjøller Afleveret: 04. februar 2015 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Kandidatspeciale DANSK MED FAGLIG PROFIL I KOMMUNIKATION
Læs mereBOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!
Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand
Læs mereADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Datalogi
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi
ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig
Læs mereTitel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"
Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen
Læs mereNår den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mere- it s a trap! 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1
PlayTesting irl. - it s a trap vejleder: anders drachen 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1 Gametesting IRL. - it s a trap Aalborg Universitet København 19/12-2011 Tegn: 126957 Sider:61 Vejleder:
Læs mereArk1. Fx. hils, vink, nik, taler i mobil, musik i hovedtelefoner, taler smn. Internt, taler med andre, råber, leger
nr antal orientering handling interaktion indtryk 1 2 3 4 5 6 7 8 Side 1 nr antal orientering handling interaktion indtryk 9 10 11 12 13 14 15 16 Side 2 17 18 19 20 21 22 23 24 Side 3 25 26 27 28 29 30
Læs mereipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode
ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,
Læs mereADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og Kommunikation, har du retskrav
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i
Læs mereEt indblik i studielivet gennem Instagram
KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert
Læs mere!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!
Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen
Læs mereKøbenhavnerstudier i Tosprogethed er en fagfællebedømt skriftserie, som udgives af Københavns Universitets Humanistiske Fakultet
"ELLERS ER DET LIGE UD AF LANDEVEJEN" En interviewundersøgelse af ti underviseres holdninger til og erfaringer med engelsksproget undervisning ved Det Biovidenskabelige Fakultet, KU Anne Sofie Jakobsen
Læs mereOM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING
ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.
Læs mereADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie
ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereAfgangsprojekt Humanøkologi 2002
Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Performance Design
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Performance Design CAND.COMM. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på
Læs mereDansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad
Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation
ADGANGSKRAV for Kommunikation CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav til 1-fags kandidatuddannelsen i Kommunikation (cand.comm.
Læs mereIndhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori
Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereAdgangskrav til kandidatuddannelsen i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning
Adgangskrav til kandidatuddannelsen i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse
Læs mereProjektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)
Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere
Læs mereEmne: Høring af forslag til ændring af Vedtægt for Københavns Universitet
Fra: Dorthe Vejen Hansen Til: Cc: Ulf Riber Hedetoft; Signe Hove Jacobsen Emne: Høring af forslag til ændring af Vedtægt for : HUM Dato: 17. november 2017 09:54:16 Kære Jon Det Humanistiske Fakultet har
Læs mereVOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!
BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+
Læs mereStudenterambassadørens kvartalsrapport
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studenterambassadørens kvartalsrapport 3. kvartal 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Henvendelser i 3. kvartal 2015... 3 Tabel 1: Fordelingen af studenterhenvendelser
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereADGANGSKRAV for Datalogi og Kommunikation
ADGANGSKRAV for og Kommunikation CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i og Kommunikation,
Læs mereSecond screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
Læs mereFAQ$om$Horsens$Gymnasium$&$HF$
FAQ$om$Horsens$Gymnasium$$HF$ Detnye Hvorforskaldetoskolersammenlægges? HorsensGymnasiumogHorsensStatsskoleblivertilénskoleforatgivedigfleremulighederligemeget hvilkenuddannelsesretning,duvælgerhosos.
Læs mereKulturministeriets konference: Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed Charlottenborg, 4. juni 2010.
Kulturministerietskonference: Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed Charlottenborg,4.juni 2010. IndlægafMortenZeuthen,celloprofessorpåDetKongeligeDanske Musikkonservatorium. Kunstneriskudviklingsvirksomhedeller:denhemmelige
Læs mereProcedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure
Læs mereMedarbejdere og Medborgerskab
MedarbejdereogMedborgerskab EtspecialeommedarbejdernesstrategiskerolleiDanfoss samfundsansvarligeprofil. AalborgUniversitet August2011 Kommunikation Af CamillaStigaard Anslag:168045 Sidetal:70,02 Noteverythingthatcanbecountedcounts,and
Læs mereObjektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#
Læs mereRammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.
Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereHvem%passer%på%os?% % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % %
Hvempasserpåos? -børnebeskyttelseog mediereguleringidanmark Hvempasserpåos? -børnebeskyttelseogmediereguleringidanmark SpecialeidanskogkommunikationpåKøbenhavnsUniversitet InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab
Læs mereOplevelsen som storyworld
Oplevelsen som storyworld - En diskussion af transmedia storytellings bidrag til forståelsen af co-creation oplevelser Kandidatafhandling Signe Grønbæk Bladt September 2015 Vejleder: Trine Susanne Johansen
Læs mereNotat% Vedr.&indstilling&om&cykelbaner&og&parkring&på&Grundtvigsvej&!! Indledning(
Notat% Vedr.&indstilling&om&cykelbaner&og&parkring&på&Grundtvigsvej& Indledning( VedenindstillingfraMagistratenogBy2ogMiljøudvalgeterdetblevetbesluttetat anlæggecykelbanerpågrundtvigsvejiforbindelsemedetableringafden
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier
Læs merePositionering på www.radikale.net
Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net
Læs mereRetningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Medicinalbiologi og Psykologi, har du
Læs mereM-government i Silkeborg Kommune
M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:
Læs mereNaturvidenskabelig - Science
Naturvidenskabelig - Science 1., Matematik, iologi T P Naturvidenskabelig - Science 2., Matematik, iologi T P Naturvidenskabelig - Science 3. Matematik,, iologi T P Naturvidenskabelig - ioteknologi 4.
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Informatik og Kommunikation CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig
Læs mereBachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard
Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne
Læs mereAdgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management
Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management 1.1 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Direkte adgangsgivende for Spor 1: SEM-Ø: Humanistiske Bacheloruddannelser Arbejdslivsstudier
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Læs mereADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi
ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Dansk og Psykologi, har du retskrav på at blive
Læs mereThe study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen
Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In the Psychology of Language
Læs mereMetodens nødvendighed i brugerinddragelse og i projektarbejde
Metodensnødvendighedibrugerinddragelseogiprojektarbejde Oplægafholdtpå Resultaterikulturarbejdet metodertilkvalificering,prioriteringoglegitimering, enkonferenceafholdtafbibliotekarforbundetogkulturforvalterneunlimited,3.februar2011
Læs mereKONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE
KASPER ULLERUP BACH KONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE Samspillet mellem EU s statsstøtteregler og konkurrencelovens 11 a JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Konkurrencerådets kontrol
Læs mereGivne karakterer og karaktergennemsnit for bachelorprojekter
Det Humanistiske Fakultet Digitalt design IT, æstetik og interaktion 0 0 1 2 17 5 8 33 8,3 2,0 7,0 7,0 10,0 12,0 Dramaturgi 0 1 0 7 11 13 2 34 7,6 0,0 7,0 7,0 10,0 12,0 Engelsk 0 1 3 10 12 12 6 44 7,3
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier
ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Psykologi og Virksomhedsstudier,
Læs mereMusik i tv-reklamer. En tekstanalytisk undersøgelse. Bind 1
Musik i tv-reklamer - En tekstanalytisk undersøgelse Bind 1 Musik i tv-reklamer en tekstanalytisk undersøgelse Ph.D. afhandling af Nicolai Jørgensgaard Graakjær Vejledt af Christian Jantzen & Alf Björnberg
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereAbstract Indholdsfortegnelse( Resumé(
Abstract DetteprojektomhandlertoafJamieOliversmadprogrammermedhenblikpåat analysereogfortolkehansmaskulinitetidisse.voresanalysestrategiharvi konstrueretaffilmanalytiskebegreberogifortolkningenanvenderviraewynw.
Læs mereKU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor
KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet 23.475 15.255 38.730 Københavns Universitet - bachelor 13.024 8.773 21.797 Københavns Universitet - kandidat 10.451 6.482 16.933
Læs mereArkitektsyn 2013 BYGNING NR. 709. Gothersgade 140/ØF2A. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund
Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 709 Gothersgade 140/ØF2A Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Gothergade 140 Øster Farimagsgade
Læs mereADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi CAND.SAN. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk, Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig
Læs mereADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk
ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori og Dansk, har
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for
Læs mereFormalia for skriftlige opgavebesvarelser på erhvervsøkonomiske uddannelser
Formalia for skriftlige opgavebesvarelser på erhvervsøkonomiske uddannelser Dette skrift indeholder de gældende retningslinjer til skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Retningslinjerne
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Psykologi, har du
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: KU's aktivitetsindberetning 2014
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 19. NOVEMBER 2014 Vedr.: KU's aktivitetsindberetning
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereFælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse
Læs mereADGANGSKRAV for Forvaltning
ADGANGSKRAV for Forvaltning CAND.SCIENT.ADM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration (et-faglig)
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 42, 29. oktober 2009 Pkt. 03 Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Aktivitetsindberetningen 2009
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 42, 29. oktober 2009 Pkt. 03 Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 15. OKTOBER 2009 Vedr.: Aktivitetsindberetningen
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereLedighed, branchefordeling og arbejdsfunktion for dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i jura, Københavns Universitet.
Ledighed, branchefordeling og arbejdsfunktion for dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i jura, Københavns Universitet. 1. Antal dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i jura på Københavns
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 kandidatuddannelsen i kemi
Studiemiljøundersøgelsen 015 kandidatuddannelsen i kemi Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på hele SDU i
Læs mereADGANGSKRAV for Psykologi og Arbejdslivsstudier
ADGANGSKRAV for og Arbejdslivsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i og Arbejdslivsstudier, har du retskrav på
Læs mereNy#alkymisme# ! førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid#! Kandidatafhandling! Vejleder:#
Ny#alkymisme# førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid# Vejleder:# AfonsoMoreira Institutforledelse,politikogfilosofi # Studerende:# # MagnusGraae Cand.soc. PKL Antalanslag:181.641,ex.forsideogbilag
Læs mereKarakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder
Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder Præsentation af igangværende ph.d.-projekt, FUA s jubilæumskonference, 2012 Hanne Trebbien Daugaard Projektet er en del af Language
Læs mereGivne karakterer og karaktergennemsnit for kandidatspecialer
Det Humanistiske Fakultet Givne er og gennemsnit for kandidatspecialer Dramaturgi 0 0 1 0 4 6 2 13 8,8 2,0 7,0 10,0 10,0 12,0 Engelsk 0 0 2 2 7 13 7 31 8,9 2,0 7,0 10,0 10,0 12,0 Etnografi og socialantropologi
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET INFORMATION OM OPGAVESKRIVNING
SYDDANSK UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet LITTERATURVIDENSKAB 2016 INFORMATION OM OPGAVESKRIVNING Vejledning i opgaveskrivning Inden du går i gang med at skrive en opgave, så læs studieordningen igennem
Læs mereGivne karakterer og karaktergennemsnit for kandidatspecialer
Det Humanistiske Fakultet Givne er og gennemsnit for kandidatspecialer Dramaturgi 0 0 0 0 5 6 6 17 9,8 7,0 7,0 10,0 12,0 12,0 Engelsk 0 0 5 7 16 16 11 55 8,0 2,0 7,0 7,0 10,0 12,0 Etnografi og socialantropologi
Læs mereTemamøde: Budgettering, prisdannelser og erfaringspriser. af Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen hos Universitets- og Bygningsstyrelsen
Temamøde: Budgettering, prisdannelser og erfaringspriser af Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder med metoder og værktøjer
Læs mereStudieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi
Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Ergoterapi Det fagvidenskabelige spor 0 Indhold Forudsætninger... 2 Omfang... 2 Uddannelses- og tidsmæssig placering...
Læs mereADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Globale studier og Kommunikation
Læs mereÅrsmøde Plante & Miljø
Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereIndledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22
Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................
Læs mereBeskæftigelsesanalyse af ph.d.- dimittender fra Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Beskæftigelsesanalyse af ph.d.- dimittender fra Københavns Universitet 2008-2014 Et registertræk over 7 år fra Danmarks Statistik 22. september 2016 Forskning & Innovation, Københavns
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mere