Hvem%passer%på%os?% % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % %

Transkript

1 Hvempasserpåos? -børnebeskyttelseog mediereguleringidanmark

2 Hvempasserpåos? -børnebeskyttelseogmediereguleringidanmark SpecialeidanskogkommunikationpåKøbenhavnsUniversitet InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Af:KatrineMunch Vejleder:AndersØstergaard ForsidebilledetervenligstudlåntafBørnerådet LizetteKabré København,februar2013

3 1 Indholdsfortegnelse- Abstract:Someonetowatchoverus childprotectionandmediaregulationindenmark...3 Indledning...4 MedierådetforBørnogUnge...4 Medierådetsudfordringer...5 Problemfelt...6 Teori,metodeoglæsevejledning...6 Minrolleogminmotivation...7 Teorienbagdetstrategiskearbejde...9 Strategiskkommunikation...9 Detsamfundsvidenskabeligeparadigme...9 Dethumanistiskeparadigme...12 Strategiskkommunikation...13 Publicaffairs...14 Habermasogdenborgerligeoffentlighed...15 Detpolitiskemagtkredsløb...15 Mediernesrolleidetoffentligerum...17 Kampagnestrategiogpublicaffairs...19 Strategiensskelet...19 Identifikationoganalyseafsituation...20 Defineringogprioriteringafinteressenter...22 Prioriteringafmål...25 Implementeringogeksekvering...26 Evaluering...27 Kampagnestrategiipraksis:SituationsanalyseforMedierådet...29 MedierådetforBørnogUnge...29 Medierådetsfilmvurderingskriterier...31 Danskmedielovgivning...34 Ethistoriskrids...34 Børnebeskyttelseimedielovgivning...35 Medieliteracy...36 Forskningoglovgivning...37 Mediereguleringanno FilmlovenogMedierådetforBørnogUngesbekendtgørelse...39 FN skonventionombarnetsrettigheder...41 Reguleringpåtv-områdetogpublicservice-traditionen...42 Lovomradio-ogfjernsynsvirksomhed...43 EU-direktivetforaudiovisuellemedier...45 Lovommarkedsføringogstraffeloven...47 Opsummering:Issuessetiforholdtilsituationsanalysen...47 Kampagnestrategiipraksis:InteressentanalyseforMedierådet...49 Branchen...51 InterviewmedbrancherepræsentantMichaelFleischer...52 Børneorganisationerneogmedieorganisationerne...54 Medierogoffentlighed...54 Politikereogembedsværk...55 Medierådetsbrugere:Målgruppeanalyse...56 Kvantitativeellerkvalitativemetoder?...57 Undersøgelseafkendskab,brugogholdningtilMedierådetsaldersklassificeringer...59

4 Undersøgelsensvæsentligsteproblemstillinger...59 Denkvantitativeundersøgelse...59 Resultaterneafdenkvantitativeundersøgelse...62 Samletkonklusionpåundersøgelsen...66 Sammenligningafresultaterfraundersøgelseri1999og Dekvalitativeundersøgelser...67 Interviewguide kvalitativeinterview...68 Metode-interviewformogudvælgelseafinformanter...68 Resultaterneafdekvalitativeundersøgelserisammendrag...69 Sammenfatningafdekvalitativeinterview...79 Sammenfatningafinteressentanalysen...80 Konklusion:Medierådetsmålogoplægtilstrategi...84 Medierådetsudfordringeranno2013:Kommunikationsproblemerellerbareproblemer?...84 Medierådetsudfordringerietpublicaffairs-perspektiv...86 KommunikationsstrategiforMedierådetforBørnogUnge2013O Sammenfatning...88 MedierådetforBørnogUnge...88 Medierådetsresurser...88 Medierådetsmål...89 Udfordringer,konsekvenserogløsningsmuligheder...89 Medierådetskommunikationsindsatser...92 Kommunikationsindsatserindirektetilpolitikereogbeslutningstageregennemmedierog offentligheden...92 Kommunikationsindsatserdirektetilpolitikereogbeslutningstagere...93 Medierådetsinteressenter...94 Evaluering...94 Referencer...96 Bilag Bilag1:Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge Bilag2:Kvalitativeinterview

5 3 Abstract:-Someone-to-watch-over-us- -child-protection-and-media- regulation-in-denmark- Whenfeaturefilmswereinventedsome100yearsago,noonecouldhaveanticipatedthattheywould onedayendupontvscreensoronthesmartphonesof11-year-oldsthroughouttheworld.noone couldhavepredictedthattheinternetwouldtransformandexpandtheconceptofaudio-visualmedia formssuchastelevisionandmovies andmakeadultsaswellaschildrenpainfullyawareof traumatizingcontentaschildpornographyandhard-coreviolence. Today,moderninformationtechnologyisevenmoreadvanced.Everythingisbasicallyavailable anywhere,anytime.meanwhile,thereisanincreasingconcernamongparents,teachersandpolicy makersabouttheinfluencethatmassmediaexertsonchildrenandyoungpeople.suchconcernshave beenvoicedsincethebeginningofmassmedia,buttheyhaveintensifiedthroughoutthelast20years astheportfolioofnewmediaformshasmadeitincreasinglydifficulttokeepharmfulcontentaway fromchildren.thedevelopmentraisestwocentralquestions:1)howdowegoaboutprotectingour children,and2)whoisresponsibleforthisprotection? InDenmark,TheMediaCouncilforChildrenandYoungPeople(MCCYP)is,byTheFilmActfrom 1997,obligedtoprovideguidanceforparents,professionalsandpolicymakersonthesuitabilityof films,etc.forchildrenandyoungpeople.thistaskconsistsmainlyofratingfilmsforcinemaanddvd. Furthermore,theMCCYPisalsoappointedawarenesscentrebyEUandhasasitsmaintasktoinform andeducatechildrenandparentsinsafeusageofonlinetechnologies. AlthoughtheMCCYPhelpsparents,professionalsandpolicymakersnavigateinthemedia landscapeandhelpsprotectchildrenfromharmfulcontent,themccypfindstheexistinglegislation, whichformsthefoundationofprotectionofminorstobeinadequate.becausethefilmactisfrom 1997,itdoesnotmentiontheMCCYP sroleincausingawarenessofthepotentialharmofdigital technologies whichisingreatdemandbydanishparentsandprofessionals.and,inaddition,only motionpicturesthatarereleasedforcinemaanddvdarecurrentlyrated digitalfilmsononline services,suchasvideoondemand,areexemptfromthisclassificationsystemaslongastheeu directivesarerespected.furthermore,alargenumberofdanishparentsreportthattheirchildren oftenreactonotherharmfulcontent,asforinstanceteasers,newsandcrimeseries,ontv.mostofthe parentsfeelwell-guidedandprotectedwhenitcomestomoviesinthetheatreandondvd,butmostof themdemandsmoreknowledgeandprotectiononotherplatforms.thefilmactemphasizesthatthe MCCYPcanco-operatewiththeTVstationsonchildprotection,butthereisnosuchdemandforcooperationinTheRadioandTelevisionBroadcastingAct.Therefore,theTVstationsthemselvesdefine whatconstitutesharmfulcontent andwhenprogrammeswithharmfulcontentaretobeshownon TV. ThisthesisinvestigatesDanishmediaregulationandchildprotectioninconnectiontotheMCCYP anditslegalauthority.itconcludesthatthemccypisaninstitutionthatneedstorenewitselfinorder toprovideadequateprotectionmeasuresandguidancetoparents,children,professionalsandpolicy makers.thisrenewalinvolveschangesinthefilmact,theradioandtelevisionbroadcastingactand thepublicservicecontractsfordrandtv2,butitalsoinvolvestheneedformccyptowork strategicallywithpublicaffairsandcommunicationinorderforpolicymakerstomakethese changes.therefore,ihavewrittenacommunicationstrategyforthemccypthataimstoaffectthe politicalagendaandthelegislativeprocessesonchristiansborgrelatedtochildprotectionand childrenandyoungpeople suseofmassmedia. Inordertodoso,IhaveanalyzedtheorganizationalfieldofMCCYP drawingontheoriesofmedia convergence,medialiteracy,mediapolitics,lawandpublicrelations,presentedinthethesis.aspartof understandingmccyp srelationstoparents,thefilmindustryandotherusers,ihavealsocarried outquantitativeandqualitativestudies.altogethertheseanalysescreatethefoundationformy communicationstrategyforthemccyp. -

6 Indledning-- Idegodegamledage,dafilmkompå35mm-rulleribiograferne,ognyhedervarnoget,manfik igennemradioogtvfradr,varmediereguleringennemsag.mediereguleringvarnemligligmed filmlovenoglovgivningomdr svirksomhed.meni1980 ernefikvideførstelokaleradiokanaler,i 1988såTV2ogdermedogsåreklamernedagenslys,ogsidenhardeanalogeogdigitalemassemedier udvikletsigeksplosivt.idagerfilmikkelængerenoget,manmålerimm,ogstortsetallebiograferi Danmarkerdigitaliseredeogharsølvlærreder,derkanvise3D-film.Ogfilmerhellerikkelængere noget,manskalseibiografen,somdetvarmantraeti90 erne.filmkannemligsesnårsomhelstog hvorsomhelst,hvisbaremanhareninternetforbindelseogenmobilplatform.det,derernytidag, bliverhurtigt yesterdaysnews. Gennemdesidsteårtierharmedielandskabetundergåetvoldsommeforvandlinger.Denmoderne informationsteknologisudviklingharmedført,atvibliverudsatforetkonstantflowaf medieproduktergennemetutalafkanalerogpåethavafplatforme.omdubefinderdigispjaldeller Sydhavnen,erdetmuligtatholdedigopdateretomnyhederogbliveunderholdtafbøger,film, magasinerogtv bareduharforbindelsetilinternettet.satellitter,digitaliseringogavanceredeonline servicesharmuliggjortenstorspredningafmedieprodukterpådetglobalemarked,ognationale grænseroverskrideskonstantaftv-programmer,film,nyheder,computerspilogreklamer. Historisksetharderioffentlighedenværetengenerelbekymringfordenindflydelse,manmener, medierneharpåbørnogunge.denharforsåvidteksisteretsålænge,somviharhaftmassemedier, menbekymringenvokseraltidlidtitaktmed,atnyeprodukterfindervejtilvoresmarked.ifaglige kredsekaldermandetfor mediepanik,ogmedfilmensfremkomst ieuropaforalvoristartenaf 1900-tallet blevresultatetafmediepanikkenidanmarki1938statensfilmcensur.herigennem kunnestatennubeskyttesærligtbørnogungemodfilmensskadeligeindflydelse,entenvedatklippei filmeneellervedheltatforbydedemforbørn. Dennecensurtraditionharhaftenafsmittendeeffektpådengenerellelovgivningiforholdtil medierne,hvormanopfatterbørnogungesometsærligtsegment,derskalbeskyttesmodmediernes skadeligeindhold.indenfordeandremediersomtvoginternetharmandogimangeårefterstræbten mindreformynderisktilgangtilbørnebeskyttelseendpåfilmområdet.herharmanfra lovgivningsmæssigsidelagtoptilengatekeeperfunktion,hvoransvaretforbeskyttelseniformaf bekendtgørelsererpålagtudbyderneafmassemedierne.detharblandtandetbetydet,atmanpå fjernsynsområdetharindskrevetbørnebeskyttelsesomendelaftv-stationernesforpligtelseroverfor offentlighedendogmedmegetfrierammertilatforvaltedenneforpligtelse.i1997gikmanidanmark påfilmområdetogsåbortfradentraditionellecensur,ogstatensfilmcensurblevnedlagt.istedet oprettedemanmedierådetforbørnogunge 1,somvartænktsomeninstitution,derskullefungere somvejledendeinstanspåmedieområdet.manbeholdtfunktionenmedcensureringenaffilmtil biografogdvd,mencensureringenvartænktsomenvejledningmereendetforbud. Medierådet-for-Børn-og-Unge- Medierådeterenstatsliginstansmedettodeltopdrag:FordetførstefungererMedierådetsom videncenterforbørnogungesamtforældreogfagfolkomkringbørnene,ogfordetandetskal Medierådetvejledepolitikereogembedsværkiforholdtilbørnogungesbrugafmedier.Medierådeter etekspertrådudpegetafkulturministeren,ogrådetarbejdermedudgangspunktilovomfilmsamt bekendtgørelseommedierådetforbørnogunge.damedierådetslovmæssigegrundlagerfilmloven fra1997 2,erenafMedierådetskerneopgaverifølgebekendtgørelsen 5at sørgeforvejledningog oplysningtilforældrem.fl.omfilmsegnethedforbørnogunge. 3 Ifølgefilmlovens 20skalenhver film,dervisesoffentligtforellererhvervsmæssigtsælges,udlejesellerudlånesoffentligtidanmarktil børnunder15årværegodkendtforbørnidenpågældendealdersgruppe.filmkanfåvurderingerne 1HerefterblotMedierådetmedmindrenavnetindgårsomendelafentitelelleretcitat. 2Lovomfilm: 3Medierådetsbekendtgørelse: 4

7 5 tilladtforalle,tilladtforalle,menfrarådesbørnundersyvår,tilladtforbørnover11årogtilladtfor børnogungeover15år.vurderingenaffilmskaltageudgangspunkti,omfilmenkanantagesatvære skadeligforbørnidenpågældendealdersgruppe.vurderingensigeraltsåikkenogetom,omengiven filmegnersigtilaldersgruppenidenforstand,atdefårengodfilmoplevelse.medierådetvurdereralle biograffilmogdvd er,derdistribueresidanmark.enhverdistributørhardogdenmulighedselvat sætte15-års-mærkatetpåsinfilmogpådenmådeundgåindsendelsespligten. IfølgeMedierådetselvarbejderdetudfraetbørneperspektiv,hvilketbetyder,atMedierådetser detsomsinopgaveatvaretagebørnogungesinteresseriallovgivning nationalsominternational dervedrørerbørn,ungeogmedier. Medierådets-udfordringer- Medierådetståridagoverforflereudfordringer:Lovgivningen,somMedierådetoperererunder,er fra1997 entid,hvorordsomdigitalisering,indholdsdiversitetogplatformskonvergensikke eksisterede.detbetyder,atlovgivningen,sommedierådetskalleveoptil,pådetaudiovisuelleområde erforældetiforholdtildenvirkelighed,sommedierådetogmedierådetsbrugerefungereri.fxerfilm, deribiografenskalklassificeresafmedierådet,frittilgængeligeformindreårigepåinternettetuden kravomaldersklassifikationer.menproblemeteksistererogsåpåmerekontrollerbareplatformesom eksempelvisvideoondemand.medierådetstårdesudenietøkonomiskproblem:bådei offentlighedenogdenpolitiskebevidsthed 4 såvelsominterntimedierådeterderenopfattelseaf,at rådetskalfungeresomvidencenteriforholdtilbørnogungesbrugafallemedier.menhvisrådetskal kunnelevefyldestgørendeoptildennevidencenterrolle,manglersekretariatetihøjgradresurser. SamtidigopleverMedierådet,atderløbendeskeretskredpåindholdssideniforholdtilfilm. Genrerkrydses,hvilketgørvurderingsudvalgetsarbejdesværere,dadetfxikkealtidermuligtatfinde forskningogevidentvidenindenfordeforskelligeområderatbaserevurderingskriteriernepå. EksempelvisopleverMedierådetaktueltproblemermedatvurderefilmmedseksueltindhold.Et stigendeantalfilmmedetseksueltindholdsamtenbrutaliseringisærligtactionfilmsprogethar aktualiseretenlængerevarendedebatom,hvorvidtderburdeindføresen13-års-grænsesomtillægtil deøvrigealdersgrænser.herhardetsamtidigværetdiskuteretmedudgangspunktifilmsprogets udvikling,omen9-års-grænseogsåernødvendig. UdoveratMedierådetisærligesituationermanglervalidforskningpåvurderingsområdet,oplever detogså,atderistigendegradstilleskravfraoffentlighedenometstrammerevurderingsgrundlag, nårfilmharetseksueltindhold,dertrækkeriretningafegnethedfremforskadelighed.detopleves blandtandetidenoffentligedebatsamtiformafflereklagerfraborgere. SermanudoverDanmarksgrænserpådeninternationaleudviklingindenforfeltetbørn,ungeog medier,erderogsåhertiltag,derudfordrermedierådetseksistens.ikkekuniforholdtileulovgivningen,deristigendegradsætterrammernefordenationalelovgivninger,menogsåiforholdtil andrelandestilsvarendemedieinstanser,deromstrukturererellerheltnedlæggestilfordelforprivate ellersemiprivateorganisationer.senesteskudpådennestammeerdetfinskemedieråd,meku,derer gåetfraenmodel,deristoretræklignededetdanskemedieråd,tilenco-reguleringsmodelsomi HollandogTyskland,hvorsamarbejdetmellemmediebranchenogMekuerblevetdetcentrale omdrejningspunkt.indenfordennærmestefremtidstårogsåislandoverfordenneomstrukturering, ogsåledeserdet kun Norge,SverigeogDanmarkiNorden,derharbibeholdtderesmedierådsomet 4Medierådetfårdelshenvendelserfraborgere,kommunerogfagfolkiforholdtilbørnogungesbrugafblandt andetinternettetogcomputerspil.samtidigstårdetbeskrevetifinanslovenfor2012,atmedierådetskalvejlede: [ ]omfilmogandreaudiovisuellemediersegnethedsamtrådgiveogbiståministerenherom. Ogvidere hedderdet: FilminstituttetskalviaMedierådetforBørnogUngesikrestørstmuligvidenogbedstmulig rådgivningombørnogungesbrugaffilm,computerspilogandremedier. DesudenlyderdergentagnehenstillingerfraEUiforholdtil,atdeenkeltelandeisamarbejdemederhvervslivet måtræffeyderligereforanstaltningerudoverdelovgivningsmæssigeforattilbydeoptimalbørnebeskyttelse someksempelvisdennekonklusionfra2011:

8 6 ekspertråd,deeruafhængigtafmediebranchen.medierådetskalderforkunneargumenterestærktfor dendanskemodel,hvisikkedeninternationaleudviklingskaloverhaleindenom. Problemfelt- Setiforholdtildenhastigemedieudvikling,derharværet,sidenMedierådetsådagenslysi1997,kan man måskemedrette mene,atetråd,dercensurererfilm,erenforældetinstitution,nårpræcis sammeindholdkantilgåsfraandreplatformeudenvejledningomskadelighed.samtidigbetyderden hastigeudviklingpåmediefeltet,indholdsdiversiteten,internationaliseringenog platformskonvergensen,atdetermegetsværtatadministrereenbørnebeskyttelsespolitiksomden fungerendepåfilmområdet.tilbagestårspørgsmålet:nåraltertilgængeligtallesteder,hvadskalvi såmedenlettereanakronistiskinstanssommedierådet?betyderudviklingen,atdeterumuligtat tænkebørnebeskyttelseindidedigitalemedier?ogbetyderdet,atviskalkastehåndklædetiringen ogsige:opgavenerforuoverstigelig forældrenemåklaredetselv? Meddettespecialeerdetminhensigtatargumenterefor,atopgavenikkeerforuoverstigelig.Jeg vilargumenterefor,atmedierådeterenvigtiginstansiethastigtforandrendemediebillede.menjeg vilogsåargumenterefor,atmedierådetereninstitution,derpåmangemåderskalredefineresigselv ogsitpolitiskeopdrag,hvisdetviloverlevedelsdeninternationaleudviklingogdelsdenpolitiske udvikling.dererbehovfor,atmedierådetlæggerenklarstrategifor,hvordandeifremtidenserderes placeringsomvidencenterpåhelemedieområdetforbørn,unge,forældreogfagfolkogsom rådgivningsinstansiforholdtilpolitikereogembedsværk.ogdererbehovfor,atdekommunikerer dettetydeligttiloffentlighedenogpolitikerne,hvisdeviloverleve.detførermigfremtil problemformuleringenfordettespeciale,somlyder: HvordankanMedierådetforBørnogUnge medøjeformedieudviklingen arbejde kommunikationsstrategiskmedsinpositionsomvejledendeogrådgivendeinstanspåmedieområdetfor børnogungeiforholdtildetpolitiskefeltogoffentligheden? Teori,-metode-og-læsevejledning- JegharvalgtatfokuseremitspecialepådenkommunikationsstrategiskedelafMedierådetsarbejde, ogjegvilargumenterefor,atmedierådet,medenveltilrettelagtoggennemarbejdet kommunikationsindsatskanbidragetilatredefinerederesposition.foratkunneudarbejdeensolid kommunikationsstrategierdetnødvendigtatkendeteorienbaggodkommunikation.derforviljeg knytteminpraksisorienteredeproblemformuleringoppåenmereteoretisktilgangtilkommunikation somdisciplin.jegvilstartemeddengrundlæggendeforståelseforkommunikation,somdener defineretiforholdtilensamfundsvidenskabeligogenhumanistisktraditionmedudgangspunkti nogleafkommunikationsdisciplinensfædresomharolddwightlaswell,claudeelwoodshannon, WarrenWeaver,ElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld.Herefterbevægerjegmigoveriteorieromstrategisk kommunikationogkampagnermedudgangspunktiværkerafmiefemønielsen,prebensepstrupet al.ogjensottokjærhansenetal.fordimedierådetagererindenforetpolitiskreguleretfelt,vil afsnittetomkampagnerværemedsærligtfokuspåteorierneompublicaffairs,blandtandetsom udlagthosmadschristianesbensen.detersomoftestenkompliceretoglangvarigprocesatpåvirke ogmåskeenddaværemedtilatændre depolitiskedagsordneridanmark.mendeterikkeumuligt, oghvisforarbejdetblivergjortgodtiformafengennemtænktpublicaffairs-strategi,er sandsynlighedenforatpåvirkerelativtstor.derforviljegkortlæggeogargumenterefor,hvordanman medengennemtænktpublicaffairs-strategikanoptimeresinemulighederforatpåvirkedetpolitiske arbejdeoglovgivningsprocesserneifolketingetogcentraladministrationen.daoffentlighedenspiller envigtigrolleiforholdtilmedierådetsarbejde,ogdapublicaffairs-teorieninddragerdeuformelle sfærer,hvorpolitiskedagsordneropstårogbliverdiskuteret,viljegogsåkommeomkringjürgen Habermas teorieromsamspilletmellemoffentlighed,medierogmeningsdannelse. Mitkommunikationsteoretiskeafsnitvillæggeoptil,hvordanmankanarbejdemed kommunikationsstrategieripraksis.derforfølgerderefterkommunikationsteorienenmere

9 7 praksisorienteretdel dogmedindlagteteoretiskebetragtninger hvorjegforetagerdenødvendige grundlæggendeanalyser,derskaltil,foratjegkanudarbejdeenkommunikationsstrategi. Fundamentetforenhverkommunikationsstrategieretsolidtkendskabtildenorganisation,derskal udarbejdesenstrategifor.derforviljegindledemedensituationsanalyseiforholdtilmedierådet, hvorjegtrækkerlinjerneopidetunivers,medierådetagererindenfor.situationsanalysenvilveksle mellemteoretiskeoganalytiskeafsnitompolitik,medierogsynetpåbørnogbeskyttelsemedhjælp frateoretikereogforskeresomblandtandetbirgitteholmsørensen,kirstendrotner,malene CharlotteLarsen,DavidBuckinghamsamtNordicomfolkene 5 SoniaLivingstone,AndreaMillwood HargraveogUllaCarlsson.Herviljegsepåmedieudviklingennationaltsåvelsominternationalti forholdtilteorierommedie-ogplatformskonvergenssamtindholdsdiversitet.dernæstviljeg analyseredetmediepolitiskefeltmedudgangspunktibørnebeskyttelse.jegvilhersepå offentlighedensogdenpolitiskeholdningtilbørnogungeogderesbrugafmedier,ogdesudenviljeg behandlebegrebet medieliteracy. Eftersituationsanalysenfølgermininteressentanalyse,hvorjegkortlæggerMedierådets væsentligsteinteressenterienpublicaffairs-optik.daoffentlighedenspillerenvigtigrolleiden politiskekommunikation,vilendelafmininteressentanalysebeståafkvalitativeogkvantitative undersøgelserblandtmedierådetsinteressenter.herkortlæggerjegforældresbrug,anvendelseog forståelseafmedierådetsaldersvurderingertilfilmsamtderesholdningtil,atderifølgelovgivningen skallavesaldersvurderingeraffilm.derudovervilderværekvalitativeundersøgelseraf filmbranchensholdningtilmedierådetogdenbeskyttelse,rådettilbyderbrugernepåfilmområdet. Disseundersøgelservildanneetvægtigtgrundlagfordestrategiskeprocesseriforholdtilatpåvirke depolitiskebeslutningsprocesser.indenjegudlæggerundersøgelsernesresultater,gennemgårjeg kortdeteoretiskeovervejelser,jeghargjortmigforudforundersøgelserne.detteermed udgangspunktiteoretikeresomstighjarvard,steinarkvale,kaspervilstrupogbentehalkier. Detteoretiskeoganalytiskearbejdemunderisidsteendeudienkonklusion,hvorjegfremhæver Medierådetsvæsentligsteudfordringerogmål.Disseudfordringerogmålbringerjegmedvidereimit specialessidstedel,hvorjegharudarbejdetetoplægtilenflerstrengetkommunikationsstrategifor Medierådet,derhardétmålatgøredetlovgivningsmæssigegrundlag,somMedierådeterfunderetpå, tidssvarendeogfyldestgørende. Jegvilmangegangeimitspecialehenvisetillovgivningograpporter,dereratfindepånettet.Deer selvfølgeligalleindeholdtiminlitteraturlistemednethenvisninger.aflæservenligehensynharjeg valgt,førstegangjeghenvisertilenrapportellerenlov,dereratfindepånettet,ogsåatindsætte linketifodnoten. Min-rolle-og-min-motivation- Jegharundervejsiminspecialeprocesfåetdispensationtilatudvidespecialetsomfangmed30ECTSpointtilialt60ECTS-point.Endelafdenneudvidelsebeståridenomfattendeempiri,jeghar indhentetforudforselvespecialeskrivningen blandtandetiformafminebrugerundersøgelser.på grundafudvidelsenharjegogsåhaftmulighedforbredemigoverlidtfleresiderendnormalt,hvorfor mitspecialeerpåialt140normalsider. Mitspecialeeretkommunikationsspeciale,hvorjegsættermigselvikommunikationskonsulentens stedogpåtagermigdenopgave,mangekommunikationskonsulenterpåtagersighverdag:jegstiller minkommunikationsfagligeekspertisetilrådighedforenorganisation,derstårmedet kommunikationsproblem.menforatmankanudføredenopgavetilfulde,ermannødttilathaveet indgåendekendskabtildenorganisation,manløseropgavenfor.ihvertfaldhvisman,somjeg,skal udarbejdeenomfattendestrategi.dajegersåheldigathavemin(næsten)dagligegangimedierådet, idetjegsiddermedimedierådetsombørnesagkyndigogarbejdersomfilmcensor,harjegenstor 5Nordicomeretnordiskvidencenterformedie-ogkommunikationsforskning,derdriverdetUNESCOfinansieredeTheInternationalClearinghouseonChildren,YouthandMedia:

10 indsigtimangeafmedierådetsproblematikker,deresselvforståelseogderesdagligearbejde.jeghar gennemdetsidsteårbrugtmegetafmintidpåmødeaktiviteter,samtalermedinteressenter,samtaler medmedarbejdereimedierådetogafdækningafmediefeltetipraksis.derforvilmegetafdenviden, mitspecialebyggerpå,væreindhentetpåægte kommunikationskonsulent-vis,nemligvedatjeghar gjortmigselvtilendelafdenkultur,jegvilafdækkeogkommunikere.mendetbetyderogså,atjeg indimellemharenviden,somjegikkekansættepræciskildepå,fordidenerkommettilmigiarbejdet medatsættemigindimedierådetskultur.andregangeharjegenkilde,menfordidissedokumenter ikkeeroffentligttilgængelige,harjeghellerikkevedlagtdemsombilag.dettedrejersigspecifiktom detomfattendedatamaterialefraenkvantitativundersøgelse,jeghargennemførtisamarbejdemed Medierådet,diverseborgerhenvendelseroginternerapporterfraMedierådet.Aldenne dokumentationkanjegselvfølgeligfremsendeifortrolighedviamailtilvejlederogcensor,hvisdet ønskes. JegharkastetmigoverMedierådetskommunikation,fordijegsynes,deterenvigtigopgaveidet tværmedialesamfund,viogvoresbørnleveri.ogsåsentsomiminsidstespecialeugefikjegen henvendelsefraenborgerpåmitandetarbejdeibørnerådet,sommegetfornemtsætterhele mediedebattenogmitspecialesdagsordenpåspidsen.enmorskrevtilbørnerådet,fordihunvar forargetoverogkedaf,athunhverdagpåvejtilogfrabørnehavemedsitbarnpåtreår,kunnese nyhederfradrmedkrig,lemlæstelseogdødpådeinfoskærme,dersidderoveraltibussernei København.Hunskrevogspurgte,omdetvirkeligkunneværerigtigt,atdetvartilladt. ProblematikkenerikkenyforhverkenBørnerådetellerMedierådet.Desværremåmitsvartil borgerenblive,atmoviaikkeforbrydersigmodnogenlov,sådansomdetserudidag.forviharet vakuum,nårdetfxhandleromnyhederpåoffentligetv-skærme,idethverkenlovomradio-og fjernsynsvirksomhed,filmlovenellermarkedsføringslovengælderher.moderensfrustrationsætter mitspecialesdilemmamegetgodtpåspidsen:hvempasserpåbørneneidettværmedialesamfund? 8

11 9 Teorien-bag-det-strategiske-arbejde- Selvomkommunikationerenmegetpraktiskdisciplin,erdetalligevelevnentilatvekslemellemteori ogpraksisogargumentereforpraktiskevalgudfrateoretiskeovervejelser,dergørengodog tillidsvækkendekommunikatørogetsolidtprodukt.teorienbagkommunikationsprocessenog teoriensmodellereretgodtfundamentogtilgodinspirationidetdagligepraktiskearbejdemed kommunikation.samtidigerkommunikationaltidetvalg ogfravalg afmetoder.derformåman somkommunikatørhavegjortsigovervejelserover,hvorformanforetagerdevalg,mangør,iengiven kommunikationssituation.jegvilderforidetfølgenderedegørefordetteoretiskefundament,der liggertilgrundfordetsenerepraktiskearbejdemedatudarbejdeenkommunikationsstrategifor Medierådet. Strategisk-kommunikation- Vihartilalletiderkommunikeret ogsåstrategisk.mendetvarførstiåreneefter2.verdenskrig,at manforalvorbegyndteatforskeikommunikationsdisciplinen.interessenformassekommunikation opstoddelspågrundafenstigendeinteresseforatudforskedenpolitiskekommunikationsomset blandtandetinazityskernespropagandakampagner.desudengjordemassemediernesudbredelse,at manogsåienkommercieloptikinteresseredesigfor,hvordanmansomafsenderkansendeet vellykketbudskabtilenmodtagerogfåeneffekt.istarteninteresseredemansigovervejendeforden afsenderorienteredekommunikationsforskning,hvorfordetogsåeridentradition,detfølgendetager sitafsæt. Arbejdetmedstrategiskkommunikationspænderbredt,ligefraønsketomatsælgemereafen givenvaretilatpåvirkedepolitiskebeslutningsprocessericentraladministrationen.derfindesmange afarterafkommunikationsteorier,derhverfokusererpåforskelligeområderindenforprocessen.og derfindesligesåmangeforskelligemodellerfor,hvordanmassemedieretkommunikationkan iværksættesoganalyseres.fællesfordemalleerdog,atdeharudvikletsigsideløbendemedtidens teknologi,fxradio,tvoginternet,ogderforhardeenforståelseafkommunikationsometprodukt,der møderogpåvirkeretindivid,derderefteragereriforholdtilpåvirkningen. Indenforkommunikationsteorienerderoprindeligttoforskelligemetodisketraditioner:En samfundsvidenskabeligogethumanistisk.iarbejdetmedstrategiskkommunikationbekendermansig somoftestikketilentendeteneellerdetandetparadigme.denstrategiskekommunikatørharbegge paradigmerisinværktøjskasseogbrugerdetbedstefrabeggealtafhængigafsituationen.dettegør sigogsågældendeimintilgangtildetstrategiskearbejdemedkommunikationformedierådet,hvor jegfxbådebenytterkvalitativeogkvantitativemetoderimininteressentanalyseoginteresserermig foroffentligmeningsdannelse.selvomsynetpåkommunikationharændretsigvæsentligtsiden Laswellskanyleteori,erdetalligevelmedudgangspunktidetoovenståendetraditionerogderes slægtskabmedmoderneteknologi,atviforstårogtaleromkommunikationidag.derforbrugervii vorespraktiskearbejdemedkommunikationstadigbegrebersomafsender,modtager,kanal,budskab, mediem.m. Jegvilidetfølgendekortgennemgådenhistoriskebaggrundfordetoforskelligeparadigmermed udgangspunktiudvalgtekommunikationsteoretikeresomharolddwightlaswell,claudeelwood ShannonogWarrenWeaver,ElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld,WolfgangIser,UmbertoEcoogStanley Fish. Det-samfundsvidenskabelige-paradigme- Indenfordensamfundsvidenskabeligetraditionvarmanoprindeligtmegetinspireretaf behaviorismen.traditionenerkendetegnetvedattageudgangspunktiafsenderenogvedkunat anerkendeobjektivobservationogkvantitativregistrering.etafdevigtigsteelementeridenne tankeganger,atforbrugeradfærdenstyresdirekteafafsender.målgruppenbliverheropfattetsomen storensartetmassemedsammereaktion(respons),nårdenudsættesforetensartetbudskab (stimuli).idetteparadigmesesmassemediernesommagtfuldeogovertalende,ogmodtagernesom passiveogforsvarsløse.paradigmetanlæggerafsenderensperspektiv,ogteoriensåidensoprindelse

12 vækfradenmodtagerorienteredekontekst.såledesblevfejlslagenkommunikationiformaf manglendehandlenhosmodtagerenopfattetsom dårligthåndværk fraafsenderensside.selvomman idagharfjernetsigendelfradentankegang,erdetalligeveloftedensamfundsvidenskabeligetilgang tilkommunikation,derdominereripraksis.iminegentilgangtilkommunikationformedierådeter minkvantitativeundersøgelseblandtmedierådetsinteressenterblandtandetetudtrykforen samfundsvidenskabeligforståelseafkommunikation.- Kanyleteorien+ I1948formuleredekommunikationsteoretikerenHaroldDwightLaswelldet,deridagligtalekaldes for kanyleteorien eller stimulus-responsteorien (McQuailetal.1993:14).Denhavdesit udgangspunktidenamerikanskeadfærdsforskning,hvormansåmediernesomkanyler,dersprøjtede deresbudskaberindimennesketmedendirektemålbareffekttilfølge.hvismålgruppenikke handledesomforventet,kunnedetkunforklaresvedutilstrækkeligkommunikationelleretdårligt kommunikationsprodukt.selvomopfattelsenafkommunikationogsærligtmodtagerperspektivethar udvikletsigmegetsiden1940 erne,erlaswellsmodelpåmangemåderkommunikationsteoriens matrice.denhargennemtidenværetudbyggetiflerevarianter,ogi1960 ernefandtmanudaf,med inspirationidenkognitivepsykologiogsocialpsykologien,atudvidestimulus-respons-modellen(srmodellen)tilsor-modellen,hvororepræsentererindividetogdetsomgivelser(mcquailetal.1993: 58).ModtagereniSOR-modellenformodesatbearbejdeafsenderenstekstgennemetsætafpersonlige psykologiskefiltre.kommunikationensopgaveerderforatnedbrydedepsykologiskefiltreog overbevise modtagerenom,atenændringerenfordel.fællesforbådesr-ogsor-modellenerde femspørgsmål:hvemsigerhvadihvilkenkanaltilhvemmedhvilkeneffekt? Hvem? Afsender (Institutionsanalyse) Siger hvad? Budskab (Teksts-, indholdsog genreanalyse) I hvilken kanal? Medie (Medieanalyse) Til hvem? Modtager (Interessentanalyse) Med hvilken effekt? Effekt (Modtageranalyse/ Evaluering) (FritefterKjærHansenetal.2010:91) OmendLaswellsmodelerengammeltraver,erdetalligevelenmodel,derbrugesoftei kommunikationssammenhæng,dadenernematgåtiloganskueliggørkommunikationsprocessen skematisk.modellendannersomsådanogsågrundlagetfordenarbejdsmanual,jegselvanvenderi mintilgangtilmedierådetskommunikation,somjegbeskrivermereindgåendesenere.somdetkan sesimingengivelseafmodellenovenfor,harjegiparentessynliggjort,hvadhverdelafmodellen indebæreriforholdtilenkommunikationsstrategi.herkandetblandtandetses,atminforståelseaf 10

13 spørgsmålet hvem og tilhvem ermerenuanceretenddenoprindelige,hvilketeretudtrykfornetop dentilgangtilkommunikation,somhandleromat blande paradigmerne. Laswellsmodelergennemtidenblevetkritiseretforathaveetforensidigtfokuspåafsenderen,samt atdenopererermedenmodtagerudenvilje,derreagererukritiskpåstimuli.desudenerdenblevet kritiseretforatsekommunikationsprocessensomenisoleretbegivenhed,hvorderikketageshensyn tilindflydelseogpåvirkningfrasocialeforhold.derforanvendeslaswellsmodelogsåoftei kombinationmedelementerogmodellerfradenhumanistiskekommunikationstradition. SelvomSOR-modelleninddragerenmodtagerisinmodel,erdenblevetkritiseretforudelukkende atsemodtagerensom genstridig,idetdetimodellenantages,atmodtagerensomudgangspunktikke ønskerændringer.denerdesudenblevetkritiseretforiforhøjgradatsemodtagerensomen fælles masse medfælleskonstituerendetræk. Shannon+og+Weavers+model+ Hvorforalkommunikationikkealtidgårsomforventetiforholdtilkanylemodellen,giver matematikerneclaudeelwoodshannonogwarrenweaveretbudpå.deforsøgteatfindeenmodeltil atløseproblemernemedteletransmissionislutningenaf1940 erne,ogdereskonklusionvar,at budskabetikommunikation iderestilfældetelekommunikation altidvilbliveforstyrretaf støj (McQuailetal.1993:16). (FritefterKjærHansenetal.2010:93) ShannonogWeaversmodelblevhurtigtoverførttilkommunikationsteorien,dadenpåpegedenoget megetvigtigtvedkommunikationsprocessen:etkommunikationsbudskabvilogsåaltidundervejsfra afsendertilmodtagetblivepåvirketafudefrakommende støjkilder,somforvrængerbudskabet,sådan atdetopfattesanderledesendtilstræbt.derformåenhverkommunikationssituationaltidtagehøjde for,hvilkenstøjderkanvære,oghvordandenkanovervindesgennemdetrettemedievalg.desuden påpegedeshannonogweaver,atmådenatformuleresitbudskabpåsamttimingenvarmegetvigtig forbudskabetsmodtagelse(kjærhansenetal.2010:93).modellenfokusererdogstadigensidigtpå afsenderensomaktivogmodtagerensompassiv.setiforholdtilmedierådetskommunikationkan dennestøjfxvære,atdettidspunktogdenkanal,medierådetvælgertilsinebudskaber,præcisidet 11

14 øjeblikrammesafandrevæsentligenyheder,deroverskyggermedierådetsdagsorden.menietstørre perspektivkandetogsåværedenoffentligedebatogdemodreaktioner,medierådetsbudskaberkan initiere.nogleafdissestøjkilderkanmanaltsåprøveatforudse,menikkealle. Two6step+flow6modellen+ I1955fremførerdeamerikanskesociologerElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld(Sepstrupetal.2011:39) denførsteofficiellekritikaflaswellskanylemodel,idetdeunderstreger,atmassemediernes budskaberikkepåvirkerindividerneisoleret.demener,atmediernesbudskaberindirektenårudtil målgruppenviasåkaldteopinionsledere,derfungerersommedierendeeksperter,derfortolkerog opsummerermediernesbudskaberforandreimålgruppen.denneteorikaldesfor Two-stepflowteorien. Two-stepflow-teorienbyggerbro mellemmassekommunikationoginterpersonel kommunikation,ogkatzoglazarsfeldpåpeger, atmassekommunikationikkebloter kommunikationmellemmedieogmålgruppe, menogsåeninteraktionmellemindividernei målgruppenogmellemindividerneog massemedierne(mcquailetal.1993:63). Teorienerdogstadigmedetbehavioristisk udgangspunkt,idetdetantages,at opinionslederneogrestenafmålgruppenvil agerepåenforudsigeligmåde.selvomdenne opfattelseafmålgruppenkanvirkeenanelse naiv,erdetalligeveldenantagelse,derliggertil grundforteorierneomoffentlig meningsdannelse,somjegsenerevilvende tilbagetilimitafsnitompublicaffairs. Idetsamfundsvidenskabeligeparadigme opfattesmassemedieraltsåsommagtfuldeog handlingsstyrendeogmålgruppensomen forsvarsløsoghomogenmasse,derkanbeskrives udfranoglefælleskonstituerendetræk.kender mandem,kanmanogsånemmeremålrette kommunikationen.derforerogsådekvantitative metodertilmålgruppeafdækning,som eksempelvisspørgeskemaer,hvilketjegselvhar benyttetmigiafimininteressentanalyse,frem- (McQuailetal.1993:62) herskendeindenfordetsamfundsvidenskabeligeparadigme. Det-humanistiske-paradigme- Alleredeislutningenaf1940 ernevarderenbegyndendeerkendelseaf,atmodtagerensmedieadfærd ikkealeneafhangafden rette påvirkning,menogsåafforskelligeindividuelleogsocialefaktorer (Blumleretal.(red.)1994:269).Iforskningenindsåman,atdetvarurealistiskattro,atindivideter rentydrestyretogforsvarsløstoverforpåvirkninger,ogligeledesatdetvaruholdbartkunattage udgangspunktiengenstridigmodtager.hvormodtagerenførvarblevetsetsomførstforsvarsløsog sidengenstridig,såmannumodtagerensombehovsstyret:eksponering,opmærksomhedog forståelseafetkommunikationsproduktafhængerafmodtagerensbehovogproblemersamtden socialesituationogkulturellesammenhæng,sommodtagerenbefindersigi(sepstrupetal.2011:52). 12

15 13 Uses+and+gratifications+ Blumler,Katzetal.fremføreri1974ensamletintroduktiontilteorierneom usesandgratifications, derinteresserersigforindividetsmediebrugogdenbehovstilfredsstillelse,deropstårimødetmellem medierogmennesker.modsatdehidtidigelineæresekventiellekommunikationsmodeller,somikke interesserersigformodtagerensvalgafmedierogoplevelserafmassekommunikation,forsøgeruses andgratifications-teorienatafdækkemodtagernesaktiverolleiforholdtilmedierogmedievalg.selve kerneniusesandgratifications-teoriener,hvadmålgruppengørvedmedierne,fremforhvad mediernegørvedmålgruppen(blumleretal.1974:21f).såledesbevægerforståelsenaf kommunikationsigbortfradensamfundsvidenskabeligeogadfærdspsykologisketilgangogovermod enmerehumanistiskogforståelsesorienterettilgang.modtagerenkommeristigendegradicentrum, ogmansernumodtagerensomaktivtmedskabendeikommunikationsprocessenogioplevelsenaf omverdenen. Receptionsteorien+ Medreceptionsteoriensfremkomsti1980 ernecementeresdetteskiftiopfattelsenafrelationerne mellemafsenderogmodtager.medinspirationfralitteraturenoglitteraturteoretikeresomwolfgang Iser,UmbertoEcoogStanleyFish(Fibigeretal.2001:307)arbejdedemannuudfradenteori,at modtagerensbearbejdningogfortolkningafdetkommunikeredebudskabercentralt.i receptionsteorienerudgangspunktetsåledesforholdetmellemmedieogmodtagerogden betydningsproduktion,deropståridettefelt.ikommunikationsteorienbetøddet,atmannuopfattede dentidligere genstridige modtagersomenproblemløsende,behovsstyretogagerendemodtager (Sepstrupetal.2011:52). Opfattelseafmassekommunikationensvirkningblevopgennem1990 ernestadigmerenuanceret medusesandgratifications-teoriensfokuspåmodtagerensmotiverformediebrugog behovstilfredsstillelsegennemmedierneogreceptionsteoriensforståelseformodtagerensaktive deltagelseikommunikationsprocessen.ogdetstørrefokuspåmodtagerenharbetydet,atogsåde kvalitativemetoderharfundetvejtilkommunikationsteorien.mendadetkanværesværtat argumenterefor,atdenopnåedevidenikkeblotafspejlertilfældigheder,ansesmetodenbedstsom supplementtildekvantitativemetoder.ogsåiminegeninteressentanalyseharjegbenyttetmigafde kvalitativemetoderiformafminegruppe-ogenkeltmandsinterview. Strategisk-kommunikation- Selvomsynetpåmassekommunikationharundergåetmangeforandringer,ermangeafde ovenståendeteorierstadigbærendeforarbejdetmedstrategiskkommunikationidag.menfordivi leverientid,hvoralleharmulighedforatslukke,zappe,surfevidereellerdroppeud,haridealetfor godkommunikationændretsig: [ ]idealetforgodkommunikation[betragtes]idagsomdetatinvolverefrivilligeparteriatgåidialogomat medskabenogetfælles,somdehverisærkanføleejerskabtilogderforvilladefåkonsekvenserforderes adfærd. (FemøNielsen2010:15) Strategiskkommunikationidaghandleraltsåikkebareomat injicereetbudskab eller overbeviseen genstridigmodtager.dethandlerihøjgradogsåomatinvolvereenbehovsstyretmodtager. Kommunikationsteorienpåpegerdogoverenbredkam,atdenforståelse,viharafkommunikationi dag,ihøjgradbyggerpåtidligeretidersforståelseafkommunikation(sepstrupetal.2011:45). Selvomstortsetaltprofessioneltarbejdemedkommunikationtagerudgangspunktiovenstående, erderalligevelmangeforskelligemåderatarbejdemedkommunikationpåidag.detspænderbredt overdethåndværksmæssigearbejdemedord,billederoglydtildenstrategisketænkningoganalyse påledelsesniveau.ogdetspænderoverforskelligedisciplinersombranding, forandringskommunikation,publicrelations,krisekommunikationogissuesmanagement.

16 14 Jegvilidetfølgendegåidybdenmeddengrenafkommunikationen,derarbejdermedsamspillet mellemvirksomhederogorganisationersinteresser,befolkningenssynspunkterogpolitiske beslutningsprocesser,dadeterdendelafkommunikationsteorien,derisærdeleshedharrelevansfor arbejdetmedkommunikationimedierådet.dengrenhedderpublicaffairs. Public-affairs- Publicaffairs.Lobbyisme.Politiskkommunikation.Kærtbarnharmangenavne.Alledækkerdei varierendegradoverarbejdetmedatpåvirkedepolitiskedagsordenerogbeslutningsprocessermed udgangspunktiegneinteresser.ogallearbejderdemedmodeller,derindeholderihvertfaldfire aktører;politikere,virksomheder,offentlighedenogmedierne(esbensen2007:26ogmcnair2003: 6).IDanmarkharderværettraditionforatbrugebetegnelsenlobbyisme,menordet deroftei danskeørerharenlidtodiøsklang erifølgeesbensenikkefuldstændigtdækkendeforden spændviddepublicaffairs-arbejdetforegårindenfor(esbensen2007:17).ifølgehamtagerpublic affairsikkekunudgangspunkti,hvordeformelleloveogreglerbliverformuleretogbesluttet. Arbejdetmedpublicaffairstageriligesåhøjgradudgangspunktideuformellesfærer,hvorpolitiske holdningeropstårogbliverformuleretforførstegang.herunderstregeresbensenisærbetydningen afmassemedierne,denpolitiskedagsordenogcivilsamfundet.derforharbegrebernepolitisk kommunikationogpublicaffairsistigendegradvundetindpasidédanskevirksomhederog organisationer,derarbejderiellererafhængigeafdetpolitiskefelt.dajegforstårdetarbejde,der refererestilsomlobbyisme,politiskkommunikationogpublicaffairs,isammeudvidedeoptiksom Esbensen,hvilketjegvilredegøreforidetfølgende,viljegfremoverbrugebetegnelsenpublicaffairs. Behovetforatkommunikereprofessioneltiforholdtildetpolitiskefelthængerihøjgradsammen med,atdepolitiskebeslutningsprocesserharændretsigdramatiskoverdesenereår.samfundsudviklingenharbetydetetskifteimåden,hvorpåsamfundsmæssigebeslutningertræffes.mantaler såledesom,atderersketetskiftefra government til governance (Pedersenetal.2006:43ogBroet al.2006:150).hermedmenes,atmanadåreergåetfraenhierarkisktilenhorisontal samfundsstyring.detbetyder,atpolitikidagikkelængereerentopstyretproces,hvorbeslutninger tagesétsted;nogetforegårpåeu-niveau,nogetiamterneogkommunerne,nogeti centraladministrationenognogetblandtdefriemarkedskræfter.dennefragmenteringbetyderogså, atpolitikernoget,derforegårviaforhandlingsspilmellemenlangrækkeprofessionelleaktører lige frapolitikereogembedsmændtilrepræsentanterfraerhvervs-oginteresseorganisationer.samtidig foregårderogsådagligtetligesåvigtigtforhandlingsspilioffentlighedeniformafdedanskemedier: Jostærkeremansomaktørfårfremførtsigselvogsineinteresserpådenoffentligescene,jostærkere stårmanogsåidetpolitiskeforhandlingsspil. (Pedersenetal.2006:44) Publicaffairshandleromatvaretageenvirksomhedellerorganisationsinteresser,iforholdtilen politiskdagsordenogbeslutningsproces,hvordenenmåtteopstå. (Esbensen2007:17)Således definereresbensenpublicaffairs-begrebet.medenveltilrettelagtpublicaffairs-strategikanen organisationblandtandetværepåforkantmednyelovinitiativerogreguleringer,derkanpåvirke organisationensmuligheder 6.Publicaffairs-strategienskalhjælpeorganisationentilatpåvirke politiskediskussioner,indenlovinitiativergennemføres,ligesomdenskalgiveorganisationennogle redskabertilatforholdesigoffensivttilde domme,derfældesioffentlighedenogidenpolitiske dagsorden,somkanhaveindflydelsepåorganisationensvirke.samtidigkanpublicaffairs-strategien væremedtilatretningsgivevirksomhedenellerorganisationsarbejdemedderesimagei offentligheden,såledesatdestårstærkereitilfældeafkrisesituationer(ibid.:23). MieFemøNielsenskitsereriStrategisk.kommunikation,hvordanalkommunikationien virksomhedplaceresindivirksomhedensforretningsstrategi(femønielsen2010:22).påsamme mådeforholderdetsigmedenpublicaffairs-strategi,derskalsesirelationtilorganisationensmission ogvision ellervirksomhedens raisond etre,somfemønielsenkalderdet(ibid.:2010).arbejdet 6Jegvilfremoverfornemhedsskyldoglæsevenlighedenkunbrugeorganisationersomeksempelafdengrund, atmineempiriskeundersøgelsererbundetoppåenorganisation.arbejdetmedpublicaffairsgælderselvfølgelig ogsåforvirksomheder,somesbensenciteresforiindledningentilafsnittet.

17 15 medpublicaffairsplaceresdermedpåledelsesniveau,hvilketogsåbetyder,atdetikkekanafgrænses tiletenkeltområdeienorganisationsarbejde.detberørerflerearbejdsfelterienorganisation men ogsåfleresfærerisamfundet. EnhverorganisationstårifølgeEsbensenidet,hankalderfor virksomhedensbermudatrekant.hermeneresbensen,atderi feltetmellempolitik,økonomiogmedieropstårenoffentlig debat,somihøjgradermedtilatpåvirkeenhvervirksomhed (Esbensen2007:26).Selvomdeformellepolitiskebeslutninger tagespåchristiansborgogieu,hardenoffentligedebatog mediernestorindflydelsepådisse.hvisikkemanforstårdet spændingsfelt,somdenoffentligedebatudgårfra,risikererman atmistefokussomorganisation,hvilketkanværeafgørendefor organisationensoverlevelse.etcentraltelementialarbejdemed publicaffairseraltsåogsåatforstådeuformellesfærer,hvor politiskedagsordneropstårogbliverdiskuteretsamtmediernesrolleimeningsdannelsen.dentyske filosofogsociologjürgenhabermaserenafdesamfundsforskere,der formigatsemestpraktisk anvendeligt harbeskæftigetsigmedsamspilletmellemoffentlighed,medierogmeningsdannelse. Derforviljeg,foratfåenbedreforståelsefordenneproces,idetfølgendeinddrageHabermasiden teoretiskebaggrund. Habermas-og-den-borgerlige-offentlighed- IHabermas optikforståsoffentlighedensomdetsted,hvordetcivilesamfundbliverkoblettilstaten sommyndighedsstruktur: Meddenborgerligeoffentlighedforståsderførstogfremmestdensfære,hvorprivatmenneskersamlessom publikum.denneoffentlighed somerreglementeretaføvrigheden gørpublikumstrakskravpåforat brugedentilenkonfrontationmeddeoffentligemyndighederomdealmenereglerforsamkvemiden fundamentaltprivatiserede,menoffentligtrelevantesfæreforvarebytteogsamfundsmæssigtarbejde. (HabermasiEriksenetal.1999:264) Habermas teoriomdetmodernessamfundsdemokratiskestrukturharsithistoriskeudgangspunkti deengelskekaffehuseogfranskesaloner,dervoksedefremislutningenafdet17.ogbegyndelsenaf det18.århundrede.dissesalonerogkaffehusedannederammenfordenoffentligedebat,ogsåledes udvikledehabermas offentlighedsbegrebsigtilatværekendetegnetved,atligeværdigeborgere sætterderesegnedagsordnergennemfrikommunikation.kernenidennekommunikationerden rationelledebat.dennetankevarbanebrydendeientid,hvormagthaverehistoriskhavdesøgtat legitimerederesbeslutningermedhenvisningtilensærlig religiøs indsigtinaturensorden. IfølgeHabermasvardetaltsånudetoffentligeræsonnement,derblevkildentillegitimitet,og offentlighedenerihabermasoptikrefleksiv.detergennemoffentligheden,atsamfundettematiserer sigselv,idetborgernelæserogskriveromsigselv.samtidigeroffentlighedenogsåmagtkritisk;her forholderborgerensigkritisktilbådekulturelleogpolitiskeforholdgennemdebat,journalistikog litteratur.nårselvstændigeogoplysteborgerefraprivatsfærenpådenmådesamlesi offentlighedssfæren,dannerdetgrobundforenvigtigkritikogsundkontrolafstaten,idetdettvinger magthavernetilatsøgeatskabetilslutningtilderesholdningerogbegrundederesbeslutningeri offentligheden(ibid.:267). Det-politiske-magtkredsløb- SelvomdenoffentligedebatikkeisigselverlovskabendeiHabermas optik,hardenalligevelenvigtig funktion.fordeterherproblemeropdages,ideerogsynspunkterudvekslesogafprøves,den kollektivementalitetudfordres,løsningsforslagudvikles,ogbeslutningstagerekontrolleres. Denoffentligedebaterførstetrinidet,Habermaskalderdetpolitiskemagtkredsløb.Herfra udkrystalliseresnoglemeningerellerkrav,dervisersiggyldigetil,atderkankrævespolitiskhandling.

18 16 Hvad,derbevægersigvidereisystemet,erbestemtudfradenoffentligemeningom,hvadderer legitimtogiallesinteresse.herfårogsåcivilsamfundet,rådogorganisationerstorbetydningi arbejdetmedatpåvirkedepolitiskebeslutningsprocesser.tredjetrinidetpolitiskemagtkredsløb foregåridetpolitisk-administrativeapparat.herafprøverman,hvilkeresurserderfindestilstøtteaf denoffentligemeningspolitiskekrav,samthvordankravenepassertilalleredeetableredepolitiske programmer,regelsætogadministrativerammer.herefter,hviskravenepasserindidisserammer, kandegørestilgenstandforbeslutnings-oglovgrundlag. Habermasskitserermagtenstransformeringsomenudviklingfrasocialmagtoverkommunikativ magttiladministrativmagt,hvilketillustrerer,atpolitikerandetogmereendtopstyringpå Christiansborg.Idetteperspektiverpartiernesamtråds-ogudvalgssystemformidleremellem offentligmeningogpolitiskbeslutningstagen,idetdeerdeltagendeipolitiskemenings-og viljedannelsesprocesser(ibid.:285).såledeskommerhabermasmodelfordetpolitiskekredsløbtil atseudsomfølger: Denudskillelseafdetcivilesamfundskravogforventninger,somfinderstedidenoffentligesfære,kan betegnessomentransformationafdetcivilesamfundssocialemagttilindflydelseogpolitisk kommunikativmagt(ibid:283).derforfinderderogsåtilstadighedenkampomindflydelsestediden offentligesfæremellemforskelligetyperafaktører,ogoffentlighedenudgørdermeddetforum,hvor magthavernesøgeratlegitimerederesbeslutninger.disseaktørerkanværemereellermindre veletableredeogprofessionaliserede,såsompolitiskeorganisationerellerrådognævn,menfællesfor demalleerdet,atdeisidsteendeerafhængigeafdenbredeoffentlighedsanerkendelse. Habermasøvergennemsitforfatterskabomfattendeteoretiskselvkritik,ligesomhansteorierogså kritiseresudefra.blandtandetpåpegerhan,atantagelsenometsamfund,hvoralterstyretgennem demokratiskdialogogdiskussion,erillusorisk.isitseneforfatterskabkanmanmegetoverordnetsige, athabermasgiverafkaldpåideenomfolkesuverænitet.alligevelfastholderhanprincippetom,atden politiskelegitimitetisidsteendehvilerpåoffentligtilgængeligdiskussionogargumentation.han kommerdogfremtil,atderaldriggårenligelinjefradiskussionerneioffentlighedenogtilden politiskebeslutning.medinspirationfrasociologenluhmannåbnerhabermasogsåopformuligheden afikkeblotén,menflereoffentligheder.grænsernemellemprivatogoffentligerblevetmere udviskede,ogsamfundeterblevetpluralistiskogkomplekstsomkonsekvensafstadigtlettere tilgængeligekommunikationskanaler(ibid.:291).detbetyder,atderidagfindesflereoffentligheder, dererbærereafforskelligeformerforkommunikation. IHabermasoptikharmassemedierneenstorbetydningfordenborgerligeoffentlighedsopståenog indflydelse.herkunneoffentlighedendebattereforholdafpolitiskellerkulturelinteresse,men samtidigdækkedemedierneogsådiskussionerogudviklingeridetpolitiske-administrativesystem. IfølgeFemøNielsen(FemøNielsen2000:72f)erderdoginyeretidsketiskredi offentlighedsbegrebet,idetdenpluralistiskeoffentlighedsdannelseogmassemediernesfremkomsthar resultereti,atoffentlighedenerblevetflyttettildetmassemedialerum.femønielsenargumenterer meddenfranskefilosofjean-lucferrysord for,atoffentligemanifestationerførstforalvorbliveren delafdetoffentligerum,nårmanifestationengentagesogspredestiletstørrepublikumviamedierne. Såledesargumentererhunfor,atmassemedialiseringenharresultereti,atdenalmindeligedagligdags meningsudveksling,somihabermas oprindeligeoptik,erblevetudelukketfraoffentligheden.så Meningsdannelse ioffentligheden Viljesdannelsei partierog interesseorganisationer Beslutningeri detpolitiskeadministrative system

19 17 længedenikkeermedialiseret,indgårdenikkeioffentlighedsbegrebet(ibid.:74).hermed ræsonnererfemønielsen,at: Denkritiskediskussioneraltsåikkelængeredetstyrendeelement,deteristedetopinionen.Dermeder offentlighedenhellerikkelængerejuridisk,dvs. struktureretafargumentationsprincippetogreguleretafdet kategoriskeimperativ,somudgjordesafrespektenfordenpersonligeintegritet,denindividuellefrihedog medborgerenssuverænitet (Ferry1991:24).Istedetbliverdetmeningsmålingerne,derkommertilatståi centrum,hvilketlegitimererpressensmagt. (FemøNielsen2000:74) OffentlighedeneraltsåifølgeFemøNielsenblevetflyttettildetmassemedialerum,hvormagtenselite eroverrepræsenteretsommeningsdannere.detenestemålforden reelle offentligemeninger meningsmålingerne,hvilkefemønielsenrefererertilsom netopikkeen offentlighed,idetdeer øjebliksbillederafenkeltindividerssynpåisoleredespørgsmål (ibid.75).dermedkommerfemø Nielsenfremtilenkarakteristikafoffentlighedenidagudfrafireparametre: 1.Offentlighedensomen(utopisk)kritiskmulighed mulighedenforenrationel,ræsonnerendekollektivitet, somsøgerdetalmentbedste. 2.Offentlighedenibetydningenpublics grupperafinteressenter. 3.Offentlighedensomenstatiskstørrelse denoffentlighed,somfremståriopinionsundersøgelser. 4.Offentlighedensomensymbolskstørrelse socialfunktionfordenenkelteborger,derfølersigsomendel afenstørresammenhængbrugesafmediernesomargumentforderesvirksomhed: Offentlighedenhar rettilatbliveinformeretom (FemøNielsen2000:76) FemøNielsenssynspunktermatchermegetgodtdentidsligevirkelighed,deerfremførti:Detvar nemligførstiåreneefterår2000,at web2.0 7 blevetoffentligtfænomen.idagmenerjeggodt,man kansløjfehendes utopisk,daweb2.0harmuliggjortdenreelleoffentligemening.detfaktum,atfx brugerkommentarerunderindlægpåwebaviserneoftereogoftereernævntinyhedsstrømmen,atet fænomensombitterfissenblevsåstort,elleratpolitikenimidtenaf2012annonceredeefterunge, politiskinteresseredebloggere,menerjegermedtilatbringedenoffentligedebattilbagetil offentlighedenien habermask forstand.netopderforerdetimineøjneikkekunmagtenselite,derer interessantienstrategiskkommunikationssammenhæng,menogsådenreelleoffentlighed. Mediernes-rolle-i-det-offentlige-rum- Selvomderiforskningenergradsnuanceriholdningentilmediernesbetydningiforholdtil offentlighedenogdetpolitiskemagtkredsløb,erderalligeveluomgængeligt,atmassemediernehar storbetydningformeningsdannelseogpolitik. Sidenmidtenafdet18-århundredeharmanidevesteligedemokratieropereretmedtre magtinstanser:denlovgivende,denudøvendeogdendømmendemagt.detreinstanserkontrollerer ogstyrerhinandensaktiviteterogbeslutninger,ogdesikrerdermed,atdemokratietbibeholdes.idet danskerepræsentativedemokrativælgerbefolkningennoglepolitikeretilatvaretagederes interesser.foratbefolkningenkansikresig,atdefolkevalgtepolitikereleveroptildenmagt,de repræsenterer,erbefolkningenafhængigafinformationomdehandlingerogbeslutninger,politikerne foretagerogindgårpåchristiansborg.dennevidenkanbefolkningenfågennemmedierne,ogdermed harmedierneinyeretidfåetrollensom denfjerdestatsmagt (FemøNielsen2000:109).Samtidig, somhabermasogsåpåpeger,erdetmediernesrolleatformidleønskerogkravibefolkningentildet politiskesystem. 7Betegnelsenweb2.0refererertildengenerationaftjenester,derertilgængeligepåinternettet,somlader brugeredeleinformationonline.etanvendtogillustrativteksempelpådenformforwebindholderonlineleksikontjenestenwikipedia,hvorbrugerekanredigereiopslagsartiklerne.

20 18 MedmedieforskerStigHjarvardsorderdersketenmedialiseringafsamfundet: Denneproceser kendetegnetvedendobbelthedaf,atmedierneintegreresiandresamfundsinstitutionersvirke, samtidigmedatmedierneselvstændiggørsigsomeninstitutionisamfundet. (Hjarvard2008)Hvor dentidligemediesociologisøgteafafklare,hvadmediernegørvedkulturogsamfund analogtmed kommunikationsteorien menerhjarvard,atdenneskelnenikkeertidsvarendeidenvirkelighed,vi leveriidag.hanargumentererfor,atsamfundetidagersågennemsyretafmediernes tilstedeværelse,atmedierneikkelængerekantænkessomenadskiltstørrelse.ilysetafdettehandler detistedetomatforstå,hvordansamfundetsinstitutionerogdekulturellekredsløbselvharændret karakter,funktionogstruktursomfølgeafmediernesallestedsnærværendekarakter.denneudvikling gælderselvfølgeligogsåindenfordetpolitiskesystem,somidagergrundlæggendeafhængigtaf medierne.politiskedagsordeneropstårbådeikraftafmedierneselv,entenpågrundafenpejlingaf debatter,derrørersigisamfundet,ellerpågrundafhistorier,sommedierneselv løberop.mende opstårogsåsomeffektenafpolitikeresaktivebrugafmediernesometredskabtilatfåpolitiske synspunkterellerundergravendebudskaberomenmodstanderud. DenengelskemedieforskerBrianMcNairgiverimodellen ElementsofPoliticalCommunication et udmærketoverblikovermediernesbetydningirelationtilpolitikogoffentlighed,derafspejler Hjarvardsforståelseafmedialiseringen: (McNair2003:6) Herillustreresdet,hvordanprocessenmellemmedier,borgereogpolitikereerdialektisk.Mediernes fremtrædenderollebeskrivesvidereimcnairsdefinitionafpolitiskkommunikation.hanslårfast,at politiskkommunikationikkekunerkommunikationmellempolitikereogpolitiskeaktørersamt kommunikationadresserettildemafikke-politiskeaktører,somvælgereogmediergennemfxledere. Hanunderstreger,atpolitiskkommunikationogsåer: Communicationabouttheseactors[politicians andotherpoliticalactors]andtheiractivities,ascontainedinnewsreports,editorials,andotherforms ofmediadiscussionofpolitics. (ibid.:4)

21 Foratsætteenbreddagsorden,erdetdogikkenokbareatkommeimedierne.Herfårarbejdetmed issuesoginteressenterstorbetydning,hvilketbringermigtilbagetilarbejdetmedstrategisk kommunikationogpublicaffairs-strategier. Kampagnestrategi-og-public-affairs- Enhverbogomkommunikationsteorimedrespektforsigselvharenopskriftpå,hvordanman opbyggerdenbedstekommunikations-ellerkampagnestrategi.medmiefemønielsensordhandleral strategiplanlægningomatkommefraatilb(femønielsen2010:16),derforlignermange strategimodellerogsåhinanden.dethandleraltsåomatvælge,ogiarbejdetmedenstrategifor Medierådetharjegvalgtattageudgangspunktiværktøjerfrafireforskelligedanske kommunikationsteoretiskeværkernemlig:tilrettelæggelse.af.information..kommunikations7.og. kampagneplanlægning(sepstrupetal.2010),strategisk.kommunikation(femønielsen2010), Strategisk.kommunikation.for.praktikere..I.andres.brød.2.0(KjærHansenetal.2010)ogPublic.Affairs.. lobbyisme.i.praksis(esbensen2007).jegskelneridetfølgendemellemkampagne-og kommunikationsstrategi,hvorkommunikationsstrategierenstrategimedenlangtidshorisont,der afspejlerenorganisationsvision,missionogværdierietkommunikationsperspektiv,mensen kampagnestrategierenmerekortsigtetenkeltståendestrategiforenkonkretkommunikationsopgave (Sepstrupetal.2010:25) 8. BådeSepstrupetal.ogFemøNielsenharengrundigoganvendeliggennemgangaf strategiplanlægningensabc,ogkombinereselementerfradissemedesbensenssyvfasedepublic affairs-model(esbensen2007:22),stårmanpåsolidgrundiarbejdetmedenkommunikationsstrategi. SelvomEsbensenisinplanlægningsmodeltagerhøjdeformangeafdeting,Sepstrupetal.ogFemø Nielsenkommeromkringideressituations-oginteressentanalyser,menerjegalligevel,aten kombinationafdetremodellereroptimalt.detgørjeg,fordijegmener,sepstrupetal.ogfemø NielsenssituationsanalyseoginteressentkortlægningfavnerlidtbredereendEsbensensindledende analysefase,derermegetissuesorienteret.minhensigteratdefineredeissues,dereksistereri relationtilmedierådetsvirkesidstisituationsanalysen.derforønskerjegatgøreanalysenforud herforsåbredsommuligt. Strategiens-skelet- IfølgeSepstrupetal.ermotivetforatudarbejdeenkommunikationsstrategietønskefraafsenderens sideomatændreenbestemtsituation(sepstrupetal.2010:196).detteerdogimineøjneensandhed medmodifikationer.kommunikationsstrategienkannemligogsåhavedetformål,somfemønielsen pointerer,atvilleskabeenbrandplatform(femønielsen2010:24).formåletherkanværeatville ændrepåsinorganisationsimage,mendetkanogsåisagensnaturblotværeetønskeomatbibeholde ellerstyrkesinorganisationsbrand.såledeskanetkommunikationsstrategiiligesåhøjgradværeet værktøjtilatopretholdestatusquoienorganisation 9.KjærHansenetal.(2010:143)argumenterer for,atenkommunikationsstrategisformålogsåkanværeenafklaringaf,hvorenorganisationvilhen medsinkommunikation,oghvordandetermuligtatpraktiseregodkommunikationindenforden eksisterendeorganisations-ogledelsesstruktur.endeligtfremhæveresbensen,atenveltilrettelagt publicaffairs-strategikanbrugestilattilvænnesigogændrestandarderidenpolitiskedagsorden (Esbensen2007:52).Hanskelnerogsåmellemtotyperafårsagertilatetpublicaffairs-program iværksættes: 8Iandreteorieropererermanogsåmedbegrebsparrenekommunikationspolitikog-strategi.Jegharvalgtat anvendesepstrupetal.sdefinition,menserkommunikationspolitikkensomdefinerethoskjærhansenetal. (2010:142)sompendanttilSepstrupetal.skommunikationsstrategiogKjærHansenetal.s kommunikationsstrategisompendanttilsepstrupetal.skampagnestrategi. 9Arbejdetmedissuesmanagementereteksempelpåstrategier,dersøgeratopretholdestatusquo. 19

22 Entenharvirksomhedenellerorganisationenetheltkonkretproblem,somønskesløst[ ]ellerogsåerder taleometmeregenereltønskefravirksomhedenssideomatarbejdeoffensivtmedpublicaffairsforatskabe sigenkonkurrencemæssigfordel. (Esbensen2007:66) PåforskelligevisdefinererSepstrupetal.(Sepstrupetal.2010:184)ogFemøNielsen(FemøNielsen 2010:19)devæsentligsteområder,enkommunikationsstrategiskaltagehøjdefor.Disseeriden rækkefølge,somjegselvfindermestanvendeligipraksis: Identifikationoganalyseafsituation Fastlæggelseafstrategiensmålogmålgrupper Valgafkommunikationsformerogkanaler Handlingsplanen hvemgørhvad,hvordan,hvoroghvornår? Eksekvering Opfølgning Evaluering. Ovenståendeerenmegetstringentarbejdsmanual,deriminoptikegnersiggodttilkampagner.I forholdtilarbejdemedpublicaffairsmenerjeg,atelementerafovenståendemedfordelkan kombineresmedesbensenssyvtrinsprogram.esbensendefinerer,atenhverpublicaffairs-strategibør indeholdeenissueanalyse,enissuevurdering,enprioriteringafdeforskelligeissues,en budskabsplatform,enopstillingafscenarier,enaktivitetslisteogenudviklingafenværktøjskassetil implementering.daesbensenssyv-trins-programermegetissueorienteret,harjegvalgtattage udgangspunktienkombinationafdetreteoretikerestilgang,såledesatjegogsåfårdetgrundigeog vigtigearbejdemedsituationsanalysenmed,deriminoptikharenlidtbrederetilgangtil organisationenendissuetilgangen,derharmerekarakterafenkampagnestrategitilgangtil organisationen.minegenarbejdsmanualserderforsåledesud: Identifikationoganalyseafsituation -herunderdefineringogprioriteringafissues Defineringogprioriteringafinteressenter Prioriteringafmål Implementeringogeksekvering Evalueringogmonitorering Jegvilidetfølgendekortgennemgå,hvorledesmankanangribehvertenkeltarbejdsområde,oghvad manskaltagehøjdeforiarbejdet. Identifikation-og-analyse-af-situation- Situationsanalysenskalkortlægge,hvilkensituationorganisationeneri,oghvilkemålorganisationen harforforandring.foratdetskalgivemeningmedenkommunikationsstrategi,erdetførste spørgsmål,manskalstillesigselv:kandennesituationændresmedkommunikation?ersvaretja, giverdetmeningatudarbejdeenkommunikationsstrategi. Måskeerdetikkemuligtatsvarepåspørgsmålet,førdererudarbejdetensituationsanalyse.Derfor erdetengodideathavedenpåplads,førdertænkesiløsningsmuligheder.situationsanalysenskal førstogfremmestindeholdeenbeskrivelseaforganisationensmission,visionogværdier.dentrækker altsåpåorganisationensforretningsstrategi,ellersomfemønielsenudtrykkerdet:organisationens raisond être(femønielsen2010:24).determuligt,atselvesituationsanalysenikkefårmegen spaltepladsidenendeligekommunikationsplan,dadeteretarbejdsredskabfordem,derskal planlæggeenstrategi.menifølgefemønielsenerdetalligevelenafdevigtigstefaseriudarbejdelsen afenkommunikationsstrategi.altformangestrategierskøjteraltforlethenoveridentifikationafdet 20

23 21 udgangspunkt,mankommerfra,hvilketifølgefemønielsenerenafdevæsentligstegrundetil,aten strategiprocesikkelykkes. Situationsanalysenskalrummeenbeskrivelse,analyseogforståelseaforganisationenssituation. Derfindesforskelligemodellertilatkommeomkringdenneanalyse,fxkanmananvendedensåkaldte PESTEL-analyse,dersikrer,atmankommeromkringaltirelationtilorganisationenligefrade politiske,økonomiskeogsocialeforholdtildeteknologiske,miljømæssigeoglovgivningsmæssige forhold(kjærhansenet.al2010:169).jegvilikkegånærmereindideforskelligemodeller,derfindes tilatplanlæggesinsituationsanalyse,menienpublicaffairs-sammenhængvilensituationsanalyse naturligtrummeenbeskrivelse,analyseogforståelseafdetpolitiskefeltogdetfagligefelt,som organisationenbevægersigindenfor.samtidigskalsituationsanalysendefineredeissues,der eksistereriomverdenen,ogsomharafgørendebetydningfororganisationen.esbensentalerom,atde skalskei faktafasen,oghandefinereretissuesom: [ ]etpolitiserettema,tendenselleremne,dereksistererudenforvirksomheden.foratnogetskal kvalificerersigsometissue,skaldethaveindflydelsepådeforretningsmæssigekonsekvenserfordengivne virksomhed.atderertaleometpolitiserettemabetyder,atdetskalhaveatgøremedenautoritativ forståelseafnoglebestemteværdierietgiventsamfund,somkanpåvirkevirksomhedensforretningpåkort ellerlangtsigt. (Esbensen2007:49) Hensigtenmedatdefinereissuessomendelafsituationsanalysenipublicaffairs-arbejdeter,at definitionenvilværemedtilatskabeoverblikoverdepolitiskeprocesser,derermedtilatpåvirkeen organisationsforretningsmæssigeforudsætninger.samtidigvilkortlægningenrusteorganisationen tilatudvikleogimplementereproaktivestrategieriforholdtildenpolitiskeproces,som organisationenerafhængigaf. Foratforstå,hvordanetissue kanhåndteres,erdetvigtigt,at manved,hvordandetudviklersig overtid.mulighedenforat påvirkeetissue,ogmådenman skalgøredetpå,afhængernemlig af,hvorisinlivscyklusetissue befindersig.jolængereisin livscyklusissueter,josværereer detatpåvirke,sommodellentil højreanskueliggør(esbensen 2007:57).Førstefaseerden absolutvigtigste,dadeterher, issuetskabesogderforogsåer lettestatpåvirke.deterdesværre ogsåher,detersværestatfå overblikoverissuetskarakterog omfang.derformislykkesmangeorganisationermedatfindefremtildetidennefase.etissueidets førstefaseeksisterersomoftestudenformediernessøgelys.derforhardetsædvanligvishellerikke politiskinteresseidennefase. Iandenfasebegynderissuetatfådenbredereoffentlighedsinteresse,blandtandetfordidetogså herbegynderatfindevejtilmassemedierne.idennefasevilproblemerneomkringissuet materialiseresigiformafendefinitionafofre hvemderbliveruskyldigtramt.hvismansom organisationhareninteresseiatbrugeissuetikampenforatændreenspecifiklovgivning,handler denneprocesomatværemedtilatdefinereissuetsoffersomengruppe,derharoffentlighedens sympati,ogsomandreinteressenterønskerathjælpe.hvisissueteretkonfliktfyldtemne,opstårder somoftestogsåifasetokonkurrenceomatdefinereissuetpåensærligmåde.

24 Ifasetrefindesissuetsløsning,ogdeterderforogsåidennefase,atmansomorganisationharden sidstemulighedforatpåvirkeissuet omend,somesbensenpåpeger,denermegetlille(esbensen 2007:62).Visseorganisationeropdageraltforsent,atetissueerrelevantfordem,ogdetskeroftei dennetredjefase,fxvedatdebliverbedtomafkommemedhøringssvariforholdtiletbestemt lovforslag. Fasefireerdenfase,hvorissuetfærdigudviklesogfaldertilro.Detkanværeiformafenny lovgivning,derhardirekteindflydelsepåensorganisation,elleratdenpolitiskedebatharresultereti, atensorganisationharmistetsinsymbolskekapitalellerpolitiskeindflydelse.idennefaseerdet megetsvært forikkeatsigestortsetumuligt atpåvirkeissuet.alligevelkanmangøreeksempelvis ennylovtilgenstandforsåmassivkritik,atdenkanrejsesigsometnytissueogsåledesstarter livscyklussenigen 10. Dalangtdeflesteorganisationervilværeomgivetafflereissues,enddetermuligtatbeskriveisin fuldelængdeindenforenoverskueligfremtid,starterenhveranalyseafissuesmedatprioriterede områder,sommanønskeratfokuserepåienkommunikationsstrategi. Langtdeflesteorganisationerhardelsgennemanalyserogdelsgennemdetdagligearbejdeetret godtoverblikover,hvaddereksistererafproblemerogmulighederidenverden,deromgiver organisationen,ogsomorganisationenagereritilhverdag.oftekanenudefrakommende kommunikationskonsulentværefødselshjælperidenneprocesiforholdtilatforståomverdeneniet kommunikationsperspektiv.mendeterikkealleorganisationer,derhardensammeindsigt,nårdet kommertilatkiggeindad.derforvilenvæsentligdelafensituationsanalyseogsåbeståiatbeskrive organisationenindefra.denneproceskanværesværfororganisationenselv,menderfindes forskelligekommunikationstekniskeredskaber,mankanbrugesomhjælp.blandtandetkanmangøre brugafdensåkaldteswot-analyse,hvormanikkeblotfårenindsigtisinegenorganisationsstyrker (strengths)ogsvagheder(weaknesses),menmanfårogsåetoverblikoverdemuligheder (opportunities)ogtrusler(threats),dereriforholdtilorganisationensvirke(femønielsen2010: 55f).Mankanblandtandetbrugeetdiagramsomdetnedenfortilatskabedetteoverblik: Fremmendepå Hæmmendepå organisationensmål organisationensmål Interne(kendetegnved Styrker Svagheder egenorganisation) Eksterne(kendetegnved Muligheder Trusler organisationens omgivelser) Definering-og-prioritering-af-interessenter- Arbejdetmedinteressentererdetarbejde,somSepstrupetal.definerersomarbejdetmed målgrupperogfemønielsensomarbejdetmedstakeholdere.ikommunikationsteorienbrugesiflæng begrebersominteressenter,stakeholdere,aktørerogmålgrupper 11.Fællesforbetegnelserneer,atder refererestilpersoner,virksomhederellerinstanser,derharindflydelsepåoginteresseien organisation.ifølgeesbensenereninteressentmedrelevansforetpublicaffairs-program: 10Etgodteksempelpådenneproceserforældreansvarsloven,derblevvedtageti2007,underlagtmassivkritik ogderefterevalueret.lovenernetopblevetvedtagetmedændringeri Jegharvalgtfremoveratbrugeordetinteressent delsfordidetogsåerdetord,esbensenbruger,ogdels fordijegnuengangsynes,jegligesågodtkanbrugedetdanskeord,nårdetfindes.femønielsenogesbensener deafdeanvendteteoretikere,derhardenmestgrundigetilgangtilinteressentarbejdetietpublicaffairsperspektiv,derforudgørdehovedkildentilmitteoretiskeafsnitominteressenter. 22

25 23 Eninstitution,virksomhed,organisation,gruppeellerenperson,sompåkortellerlangtsigteristandtilat påvirkedepolitiskebeslutningsprocesser,derkontinuerligtskaberdeeksternerammebetingelserforen virksomhedellerorganisation. (Esbensen2007:69) Såledesereninteressentenhvergruppeellerethvertindivid,somorganisationendirekteeller indirekteerafhængigaf ellersomselvdirekteellerindirekteerafhængigaforganisationen.hvad endmankalderdem,ernøgleordeneforalinteressentarbejdemapping,analyseogrelationsstrategi. Førstmåmanfindedem,dernæstforstådemogendeligtpåvirkedem(FemøNielsen2010:50). Enorganisationvilsomoftesthavenoglefastdefineredeinteressenter,samtnogleinteressenter, derkunerrelevanteatforholdesigtiliforbindelsemedenkelteissues.derforerdetengodidéat udarbejdeetinteressentdiagram,dererbevægeligt,såledesatdetkanændresafhængigaf,hvaddet skalbrugestil.selvomnogleinteressenterkanforekommeligegyldigeiénhenseende,erdetalligevel engodidéattænkebredt,nårmanidentificererinteressenter,idetselvdemindsteorganisationer ellervirksomhederkanfåbetydningiforholdtilengivensag. Detersædvane,atmantildeindledendeøvelsermedatdefinereoginddeleinteressenteranvender forskelligemodeller.entypiskoganvendeligmodeltildettearbejdekanseudsomfølger(medikke udtømmendeeksemplerpåinteressenter,derkanværerelevanteietpublicaffairs-programiforhold tilmedierådet): (FritefterFreeman:1984) Modellenovenforerfordelagtig,fordidentydeligtanskueliggør,hvemensinteressenterer.Ulempen erdog,atdensætterensegenorganisationsomcentrumfordeandresbestræbelser,hvilketofteeren forenkletudlægningafvirkeligheden.manskalaltidhaveøjefor,atmanselvsomorganisationer interessentforlangtdeflesteafdeinteressenter,manhardefineret.dennerelationkanværegivtigat haveinmente. Medierådetfor Børnog Unge Børn, ungeog forældre Andre medieorganisationer Andre børneorganisationer Fagfolkfx lærere, pædagogerm.m. Kommunerog andre offentlige instanser EUog andre internationale relationer Universiteterog forsknings -enheder Politikere og embedsværk Film-og tvbranchen

26 Interessenterinddelessædvanligvisefter,hvilkenrelationdehartilensorganisation 12 iforholdtil følgendekategorier: Pengebaseretrelation:Økonomiskeinteressenter,fxkunder,ejere,medarbejdere, konkurrenteretc. Lov-ogmagtbaseretrelation:Juridiskeinteressenter,lovgivendeogregulerendeinstanser Norm-ogmoralbaseretrelation:Offentlighed,meningsdannerem.m. 13 FemøNielsenpointerer,atalleinteressentersrelationtilenorganisationivirkelighedener normbaserede,idetdekanpåvirkeorganisationensvirkevedatfordømmeellerroseden.sådanne handlingerharbetydning,fordidekanføretilindgrebfrapolitikeressideellertilsanktionerfra kunderogforretningsforbindelser. Indenmanbeskriverdeenkelteinteressenteridetaljer,kanmansepådeenkelteinteressenters magtposition,samtderesholdningtilensorganisation.kombinationenafindflydelseog alliancemulighederkanmedfordelforoverblikketsskyldillustreresietskema(medindsatte kommentarertilefterfølgendeovervejelser): (FritefterKjærHansenet.al2010:39) Nårmanharfåetidentificeretdevæsentligsteinteressenter,skalmanbeskrivedemnærmerehverfor sig.hererdetvæsentligt,atmankommeromkringflereforskelligeaspekterafinteressenternesvirke iforholdtilensorganisationsoverordnedevisionogmissionellertilenenkeltkampagne.mankan blandtandetkiggepåderesindstilling,deresmagtposition,deresaktivitetsniveau,deresfokussamt deressamarbejdsviljeog evne.herkanmanogsåundersøge,hvaddetvillekræveatfåeninteressent tilatændresynspunkt,samthvorvigtigdenpågældendeinteressenterfororganisationeneller kampagnen. Somførnævntfindesdertalrigeskemaertildennesortering.Detvæsentligsteerdogikke,hvordan mankategorisererdem,menatmanforstårderesrelationtilensorganisation,såmankanudarbejde enstrategiforinteressentplejen. 12DenneinddelingerbaseretpåHabermas offentlighedsteorimeddensforskelligekoordineringsprincipperfor systemverdenoglivsverdenjf.femønielsen2010:54. 13ForenuddybningafdissetrerelationerhenvisestilKjærHansenetal.2010:34ff 24

27 Interessenter+i+en+public+affairs6strategi+ Iarbejdetmedpublicaffairserdetpåforhånddefineret,atnogleinteressenterharmerebetydning endandre 14.Esbensenfremhæver,atsærligtdeeksterneinteressenterervigtige,ogherfremhæver han(esbensen2007:76): Massemedier Aktivistgrupper Fagforeninger Tænketanke Universiteterogskoler Erhvervsorganisationer Forbrugerorganisationer Folketinget Lokalpolitikere Departementer Styrelserogdirektorater Andrevirksomhederogorganisationer Meningsdannere. Somjegharskitserettidligere,harforståelsenforsamspilletmellemoffentlighed,massemedier, politikereogorganisationerenvigtigrolleienpublicaffairs-strategi.derforerdetogsånødvendigti detaljeratforstådesærligedagsordener,logikkerogspilleregler,dergørsiggældendeindenforde forskelligeområder,dadeerafgørendefor,hvordaneninteressentagereriforholdtilensegen organisation.bådeesbensenogfemønielsenbeskriveridetaljer,hvorledesmanbedstfårdeenkelte interessenteritale.herhandlerdetihøjgradomatkendesineinteressenter,forattilpassedenbedst muligedialogform(esbensen2007:90).ienpublicaffairs-strategierdetvigtigt,atmankenderog forstårdearbejdsgange,dergørsiggældendesærligtiforholdpolitikere,embedsværkogmedierne, hvismanvilgøresigforhåbningeromatpåvirkederesarbejde.detteviljegkommenærmereindpåi mininteressentanalyse:51ff. Prioritering-af-mål- Nårsituationsanalysenoginteressentprioriteringenerpåplads,kanmandefineresinemål.Sepstrup etal.skelnermellemtotyperafmål,somiminoptikafspejler,hvorvidtmanarbejdermeden kampagne-ellerenkommunikationsstrategi.disseerorganisationsmålogkampagnemål(sepstrupet al.2010:206).organisationsmålene eller deoverordnedemål erofteformuleretsomen organisationsvisionogmissionogønskeomoffentligtimage.kampagnemålenedefinerersepstrupet al.som: [ ]etudtrykfordenkonkreteændring,afsenderenvilopnåmedkampagnenforatløseet problemellerudnyttenoglemuligheder[ ] (Sepstrupetal.2010:207).Såledeser organisationsmålenedeoverordnedemål,enkommunikationsstrategivilsigteefter,mens kampagnemålerdelmålindenfordenenkeltekommunikationskampagne.kjærhansenetal.talerom formåletmedkommunikationspolitikken,der,påsammemådesomisepstrupsforståelseaf organisationsmålene,skalafspejleorganisationensoverordnedeformålsamtsynliggøre organisationensværdigrundlagoghandlingeriomverdenen.samtidigskaldetskabeklarhedover, hvordankommunikationsopgavernevaretagesinterntsomeksterntidetdaglige(kjærhansenetal. 2010:145). Måleneforenkommunikationsstrategiskalværekonkreteogmålbare.Ikkeallemålsætninger ladersigmålekvantitativ,menogsåkvalitativemålkanderfølgesoppågennemevalueringermed eksempelvisfokusgrupper.sepstrupetal.definerer,atgodekampagnemål(sepstrupetal.2010: 210): 14Jf.teorierneomoffentligmeningsdannelseogdetpolitiskemagtkredsløbinærværendespeciale:14ff. 25

28 erknyttettilenafgrænsetmålgruppe ermedenvissikkerhedforbundetmeddetadfærdmål,afsenderenvilopnå erkonkreteogmålbare indeholderentidsperiodeforopfyldelsenafmålene indeholdersucceskriterier errealistiske. Detcentraleienpublicaffairs-strategier,atmanskalbyggebromellemdetruslerogmuligheder,man ståroverforsomorganisation.detbetyderipraksis,atstrategienskalindeholderådogvejledningi forholdtil,hvordanmankanfåindflydelsepålovgivningogregulering,derharrelevansforens organisation.derudoverskalstrategienpegepåforandringeriorganisationen,derernødvendige,hvis depolitiskedagsordenerskaludnyttes. Etsærligtelementienpublicaffairs-strategi,ogetelementsomihøjgraderrelevantiarbejdet medmedierådet,somjegvilvendetilbagetil,erbegrebet forventningskløft.esbensenbeskriver dennesomdenkløft,dereksisterermellemomverdenenssynpå,hvordanenorganisationbørhandle, ogdenssynpåhvordanorganisationenfaktiskhandler.enforventningskløftvilaltidudgøreet organisationskritiskproblem,dadenpåkortereellerlængeresigtkanresultereipolitiskeindgreb: Hvisenvirksomhedellerorganisationfinderudaf,atderfindesenforventningskløftomkringet issue,erdetnoget,somskaltagesmegetseriøst. (Esbensen2007:97).Etafmåleneienstrategiskal derforhandleom,hvordanmanfår lukkethullet ieventuelleforventningskløfter,ogdettekan angribesfratoforskelligevinkler: (FritefterEsbensen2007:101) Mankanaltsåentensøgeatbearbejdeogforandreomverdenenssynpå,hvordanorganisationen handler,ellermankansøgeatbearbejdeogforandreomverdenensopfattelseaf,hvordan organisationenburdehandle.denoptimalestrategiskemetodetilatlukkeenforventningskløfterved atangribedenfrabeggesider,ogdenfærdigestrategiskalaltsåderforogsåfremkommemedbudpå, hvilkeaktiviteterderskaltilforatlykkesmeddettearbejde. Implementering-og-eksekvering- Nårdetovenståendearbejdeerfærdiggjort,kanmanigrovetræksige,atanalyseogdesignprocessen erfærdig.herefterfølgerenimplementerings-ogeksekveringsperiode,hvorstrategienskaludog 26

29 leve.iimplementeringsprocessenkortlæggesblandtandethvem-,hvad-oghvordan-spørgsmålene: Hvemskaludføredeenkeltedeleistrategien,hvadskalderforetages,oghvordan ogihvilkekanaler skalderkommunikeres.deterherstrategienfårliv,ogorganisationenarbejder imarken. Implementeringsogeksekveringsdelenskalværeenfleksibelproces,idetdetoftekanvære nødvendigtattrædeetskridttilbageogrevideredeleafstrategien.dennedelafarbejdetkanværeen langvarigproces,derkanstrækkesigframånedertilår.derforkanrevideringogsåværeen nødvendigdelafarbejdet.hvordanmanvilarbejdemedsineissuesafhængerihøjgradaf,hvadman arbejdermed,oghvemmanvilpåvirke.vilmansøgeatopnåindflydelsehospolitikere,skalmanhave defineret,omvejendertilgårdirektegennemembedsværketelleriflereledgennemandre organisationer,medierneellereksempelvispolitiskeudvalg.derforerdetsværtatopstilleen endegyldigmanualtilselveeksekveringsarbejdet.alligevelerdetalmengyldigtforlangtdefleste publicaffairs-strategier,atdeihøjgradhandleromatpåvirkeinteressenter.derforvilmegetaf eksekveringenhandleomatgåidialogmedinteressenteriformafmøder,netværksarbejde, deltagelseipolitiskehøringerogkonferencer,foretrædeforpolitiskeudvalgtm.m.samtidigvilendel afeksekveringenogsåforegåfortløbendeipressen,blandtandetgennemdebatvirksomhed,som kommentatorpåhistorier,iklummer,ifagligeellerinyhedsudsendelser. Evaluering- Evalueringeretafdeområder,deroftesttilsidesættesiarbejdetmedstrategiskkommunikation ogi særdeleshedpublicaffairs.deterdet,fordideteretsværtarbejde,deriteorienkræverenkomparativ analyse,dersammenlignereffektenafetpublicaffairs-programmedensituation,hvordetikkevar blevetgennemført.alligevelgennemførespublicaffairs-programmeristorstil,hvilketunderbygger teorienom,atdetgodtkanbetalesig atdethareneffekt. Derfindesforskelligemåderateffektmålepå,hvilketeranvendeligeredskaber,særligtnårman arbejdermedkommerciellekampagner 15.Nårmanarbejdermedpublicaffairs-strategier,vildefleste evalueringergåpå,omderfxersketenpolitiskændring,ommanharforhindretenpolitiskændring, hvorstorenopbakningmanharkunnetmobiliseretiletgiventprojektm.m.nogleafdeværktøjer, mankanbrugetildettearbejde,erblandtandetatvurderedeissues,derarbejdesmed,samtdefinere, hvordebefindersigidereslivscyklus.herkanmansepå,omderelevanteissues,manfandtfremtili startenafpublicaffairs-programmet,harudvikletsig,sommanforventedeellerønskede,samtomder varissues,manfuldstændighavdeoverset,derkomtilatfåenbetydningfororganisationensarbejde. Dernæstkanderforetagesenevalueringafinteressentarbejdet,hvormanblandtandetkan undersøge,ommanharidentificeretderetteinteressenter,ommanharoversetnogen,ogomde enkelteinteressenterharreageretsomønsketellerforventetiforholdtilensorganisationogissues. Endeligkanmanevaluerepådeaktiviteter,manharsatisøen,foratfåklarlagt,omdeharhaftden forventedeeffektiforholdtilensissuesellerorganisation.tildettearbejdekanbrugesflere forskelligeredskaber bådekvalitativeogkvantitative.harmaneksempelvisgennemførten kvantitativundersøgelseforudforudarbejdelsenafenkommunikationsstrategi,erdetinogle situationeranbefalelsesværdigtatgennemføredensammeundersøgelse,efteraten kommunikationsstrategiersativærk 16. Jegharnubeskrevetdetteoretiskegrundlagforatudarbejdeenkommunikationsstrategi.Forat definere,hvilkekommunikationsproblemermedierådetståroverfor,viljegidetfølgendeudarbejde ensituations-oginteressentanalyseformedierådet,derskalmundeudienkommunikationsstrategi. Desidstetriniforholdtilarbejdsmanualenforenkommunikationsstrategivildelsværeindeholdti minkonklusion,hvorjegprioritererminemål,ogdelsværeindeholdtiselvestrategien,hvorjegvil 15DadetteikkehardirekterelevansforminkommunikationsstrategiforMedierådet,viljegikkeudfoldedette emneher.derkanlæsesmereomemneteffektmålingifxsepstrupetal Evalueringsarbejdetkanselvsagtførstforegå,nårstrategienersatisøen.Damitspecialesigterpåatbeskrive, hvilketarbejdemedierådetkansøsættemeddemidlerogresurser,deharforhånden,indgår evalueringsarbejdetikkeidettespeciale. 27

30 gøreredeforimplementeringogeksekveringiforholdtilkanaler,genrerogindhold.konturernetilen evalueringogmonitoreringvilogsåindgåiminstrategi. 28

31 Kampagnestrategi-i-praksis:-Situationsanalyse-for-Medierådet- Somjegharargumenteretforimitteoriafsnitomkommunikation,måderennærmerebeskrivelse, analyseogforståelseafdensituation,somenvirksomhedellerorganisationståri,tilforatafgøre,om manstårmedetkommunikationsproblem.deterdenneanalyse,derersituationsanalysen,ogden dannerbasisforatformulerekampagnestrategiensmålogmålgrupper. Jegvilidenfølgendesituationsanalyse medpestel-analyseninmente belysedenvirkelighed Medierådetoperererindenforiforholdtilmedielovgivning,børnesynogmedieudviklingen.I situationsanalysenviljegogsåkommeomkringorganisationensselvforståelseogdensmission,vision ogværdier,somjegnetopiteoriafsnittetharargumenteretforervæsentligeforensituationsanalyse. Tilsidstviljegopsummere,hvilkeissuesjegkanidentificereirelationtilsituationsanalysen. Medierådet-for--Børn-og-Unge- MedierådeteretstatsligtnedsatrådunderKulturministeriet,derhareksisteretsiden1997,hvorDet DanskeFilminstitut,StatensFilmcentralogDetDanskeFilmmuseumblevsammenlagttilén institution;filminstituttetigothersgade.tankenmeddetnyefilmhusvar,atdetskulleværerammen omenlangrækkeaktiviteter,derhavdetilformålatstyrkeogsynliggøredanskfilmvedatforene kræfterneunderettag.veddennesammenlægningblevstatensfilmcensurnedlagt,damanfra politisksideikkeønskedecensuridengammeldagsforstand,menhellerevillehavemerefokuspå vejledningogoplysning.medierådetblevderforoprettet,ogirådetsførsteleveårvardeten selvstændigorganisation,derblothavdetilhuseifilminstituttet.meni2008blevdetlagtunder Filminstituttetsadministration,ogMedierådeternuøkonomiskendelafinstituttet. Medierådetbetjenesidetdagligeafetsekretariatmedensekretariatsleder,derogsåhar ledelsesmæssigeopgaverifilminstituttet,enmedarbejderpåetdelvisteu-finansieret internetprogram,saferinternetprogram 17,samtenadministrativmedarbejder,derogsåeroperatøri Medierådetsbiograf.Rådetbestårafseksmedlemmerogenformand,derbeskikkesaf kulturministeren.mindsttoafrådetsmedlemmerersåkaldtebørnesagkyndigeogskalhave gennemgåetenpædagogiskellerpsykologiskuddannelse,sådeharensærligindsigtibørne-og ungdomsproblemer.sammenmedformandendannerdetobørnesagkyndigemedierådets vurderingsudvalg,somyderligerebestårafetantalsuppleantermedsammekvalifikationersomde børnesagkyndige.detervurderingsudvalget,derforestårarbejdetmedatvurdererfilmsegnethed. UdoverdebørnesagkyndigeogformandenskalMedierådettilsammenhavemediemæssigog forskningsmæssigeindsigtsamtrepræsenterefilmbranchenogforbrugerinteresser.pr bestårmedierådetaftobørnesagkyndige,torepræsentanterfrafilmbranchen(endistributørogen biografejer)samtenforsknings-ogenforbrugerrepræsentant.medierådetsformandopsagdesin stillingislutningenaf2012,hvorforderskaludpegesennypr somkonstitueretformand sidderligenudeneneafdebørnesagkyndige,dererlektorpåucc. Medierådetafløstei1997StatensFilmcensur,ogrådetsprimæreopgaveeratvejledeogoplyse forældrem.fl.omfilmsegnethedforbørnogunge,samtrådgiveogbiståministereniforholdtil spørgsmålomfilmsegnethedforbørnogunge.ifølgefilmlovens 20skalenhverfilm,dervises offentligtforellererhvervsmæssigtsælges,udlejesellerudlånesoffentligtidanmarktilbørnunder11 og15årværegodkendtforbørnidenpågældendealdersgruppe.vurderingenaffilmskaljf. filmlovens 20,stk.2tageudgangspunkti,omfilmenkanatværeskadeligforbørnidenpågældende aldersgruppe.hermeddefinererfilmloven,atenfilmsegnethedmåfortolkessom,hvorvidtenfilmkan virkeskadeligforbørnogunge.hvorledesdetteskadelighedsbegrebskalfortolkeserjf.medierådets bekendtgørelse 5udlagttilMedierådetatdefinere. 17Safer Internet-programmet består af et videncenter (Medierådet), en hotline (Red Barnet) og en helpline (Center for Digital Pædagogik). 29

32 Selvomfilmlovenisitudgangspunkterteknologineutral 18,vurdererMedierådetdogkun35mm-og digitalfilmtilbiografersamttrailereogdvd er,derdistribueresidanmark.enhverdistributørharden mulighedselvatsætte15-års-mærkatetpåsinfilmogpådenmådeundgåindsendelsespligten.film, dervisespåondemand-tjenester,erikkeinkluderetidengældendelovgivning,daondemandtjenesterifølgelovenerentv-tjenesteogderforunderlagtlovomradio-ogfjernsynsvirksomhed 19.Det erlovpligtigtfordistributøreratmærkefilmene,menmærkningenharalenevejledendekarakterover forbrugerne.lovenlæggerdermedoptil,atdetisidsteendeerforældrene,somskaltageansvarfor deresbørnsforbrugaflevendebilleder,menmedvejledningframedierådet omønsket. UdoverarbejdetmedfilmvurderingerfungererMedierådetogsåsomvidencenterforbørnog ungesbrugafdigitalemedier.medierådetskriverselvomderesopgaveriårsrapportenforsafer InternetCentre 20 : IhenholdtilFilmlovenvejlederMedierådetforBørnogUngeomegnethedenaffilmmv.forbørnogungepå forskelligealderstrin.samtidigfungerermedierådetsomvidencenterforbørnogungesbrugafdigitale medier,herundernavnligonlinemedierogcomputerspil.desudenharmedierådettilopgaveatinformereog vejledeomcomputerspilsegnethedmv.iforholdtilforskelligealdersgrupper.detskerblandtandetvia deltagelsenidenfælleseuropæiskemærkningsordningpegi(paneuropeangameinformation).endelig rådgivermedierådetforbørnogungekulturministeren,kulturministerietogandreoffentligemyndighederi spørgsmålomfilmsegnethedogbørnogungesbenyttelseaffilmogmedier 21. DennevidencenterrolleerprimærtfinansieretgennemEU-midler 22.Videncenterrollenerdogikke defineretihverkenfilmlovenellerbekendtgørelseommedierådetpånæridetlillemv.ifølgende paragraffrafilmloven: 19.KulturministerennedsætterMedierådetforBørnogUnge,somskalvejledeforældrem.fl.om egnethedenaffilmm.v.[minfremhævning]forbørnogunge.medierådetskalderudoverrådgiveogbistå ministerenogkanpåegetinitiativbehandleethvertspørgsmålomfilmsegnethedforbørnogunge. Enafgrundenetil,atvidencenterrolleniforholdtilnyemedierikkeerdefineretifilmloven,er,at lovenerfra1997 ettidspunkt,hvormanstadigikkeheltkunneoverskueinternettetog digitaliseringenskonsekvenser.dafilmlovenblevvedtageti1997,havdemandogidet lovforberedendearbejdediskuteretformåletmedmedierådetundererkendelseaf,atregelretcensur varsværatopretholde: Filmcensureniflerelandeerunderopbrud.Detvarbl.a.konklusionenpåennyligafholdt filmcensorkonferenceilondon.deterkendes,atmediebilledetnuersåstortogsåvarieret,atforbudog kontrolikkelængereereffektivemidlertilathindreudbredelsenafdenværstevoldimedierne. Istedetforcensurogforbudharregeringenbesluttetatudbyggevejledningenafforældrenem.fl.Medierådet skalovervejendebeståafpersonermedprofessionelvidenombørnogunge,der-ligesomstatens 18Jf.filmlovens 20,hvoridethedder enhverfilm,dervisesoffentligtforellererhvervsmæssigtsælges,udlejes ellerudlånesoffentligtidanmark.hermedburde,ifølgemedierådet,ogsåfilm,dervisesdigitaltpånettetvære omfattetaffilmloven. 19Jf.lovomradio-ogfjernsynsvirksomhed 2,stk.4: 20Medierådetharikke,somdetertilfældetmedmangeorganisationer,endirekteformuleretmissionogvision, menovenstående,isammenhængmedbekendtgørelsenogfilmloven,erdettætteste,mankommerpåihvert faldenmission. 21Årsrapport ,.s.26:. 22Medierådethavdei2012etbudgetpå3.3mio.kroner,somalleerafsatpåfinanslovenjf Dette skæresi2013til3.1mio.kroner.herudovermodtagersaferinternetcentre-programmetgodt1mio.kroner årligtsomeu-midler. 30

33 Filmcensurgørdetidag-skalgennemseogvurderefilmogpåbaggrundherafvejledeforældrem.fl.omfilms egnethedforbørnogunge 23. Detlillemv.i 19blevikommentarernetillovforslagetudlagtsåledes: Ifølgestk.1,skalMedierådetvejledeomegnethedforbørnogungeaffilmm.v.Hvisrådetvurderer,atderer behovherfor,kanvejledningsvirksomhedensåledesforudenfilmogsåomfattevissetyper multimedieproduktionerogcomputerspil 24. Adåreharvidencenterrollenudvikletsig,blandtandetfordiMedierådeterblevetudnævnttilSafer InternetCentresamtnationaltovholderpådenpaneuropæiskemærkningsordningpåcomputerspil, PEGI,menogsåfordiMedierådetifølgesekretariatschefClausNoerHjortopleveratblivekontaktetaf offentligheden,fxkommuner,forældreellerskoler,iforholdtilspørgsmålominternetog computerspil. Selvomvidencenterrollenikkestårbeskrevetifilmloven,hardenalligevelværetnævntiflere finanslove,senestifinanslovenfor2012hvordenneopgaveerudfoldetundermedierådets forpligtelser: FilminstituttetharendvidereviaMedierådetforBørnogUngetilopgaveataldersklassificereoggodkende filmmv.,dervisesoffentligt,sælges,udlejesellerudlånesoffentligttilbørn,vejledeforældrem.fl.omfilmog andreaudiovisuellemediersegnethedsamtrådgiveogbiståministerenherom. FilminstituttetskalviaMedierådetforBørnogUngesikrestørstmuligvidenogbedstmuligrådgivningom børnogungesbrugaffilm,computerspilogandremedier. 25 Medierådets-filmvurderingskriterier- Medierådetsprimærefunktioneraltsåifølgefilmlovenatvurderefilm.IfølgeMedierådetselv 26 arbejderdetudfraetbørneperspektiv,hvilketbetyder,atmedierådetserdetsomsinopgaveat varetagebørnogungesinteresseriallovgivning nationalsominternational dervedrørerbørnog ungeidanmarkogderesbrugafaudiovisuellemedier.detinternationaleperspektiverkommettil, efteratdendanskemedielovgivningerblevetunderlagteu-direktiver. Det,atMedierådetarbejderudfraetbørneperspektiv,defineresdelsafMedierådetiforholdtil,at deresarbejdeerbaseretpånyereforskningibørnshverdagsliv,hvorbørninddragesaktivtsom ligeværdigemedspillere,samtpåvidenombørnsudviklingspsykologi,teorieromaggression, reception,socialisation,denkulturelleogsamfundsmæssigeudviklingsamtbørns mediekompetencer 27.Samtidigbetyderdetogså,atrådetvurderer,hvordandetformodes,atbørnog ungevilopleveenfilmietskadelighedsperspektivogikkeietegnethedsperspektiv altsåiforholdtil, hvadmansomvoksnemåttemenevarpassende,atbørnser.dissevurderingerkvalificeresblandt andetved,atmedierådetafholderhalvårligebørnepaneler,hvorbørnfortælleromderes filmoplevelser.afgørelsernekanifølgemedierådetikketagessometudtrykfor,omengivenfilmer anbefalelsesværdigiforholdtildenbiografoplevelse,mansomvoksenmåtteønskeforsitbarn.det betyder,atenfilm,derikkeumiddelbarterenbørnefilm,godtkanfåvurderingen tilladtforalle,idet vurderingenaleneangårsandsynlighedenfor,ombørnvilkunnetageskadeafatsefilmen. Medierådetbetonerligeledesideresvurderingskriterier,atarbejdetmedfilmvurderingeraltid 23FraForslagtillovomfilmmedbemærkninger,betænkningerogtillægsbetænkningerFolketingsåret 1996/1997: 24Ibid. 25Finanslovenfor2012, Jf.bilag1:Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge:5. 27Ibid.:5. 31

34 foregårvedennøjeafvejningmellembørnogungesrettilbeskyttelseogrettilinformationog kulturelleoplevelsersombeskrevetifn sbørnekonvention 28. Dafilmlovenerenrammelov 29,erdetMedierådet,derdefinerer,hvordanskadelighedsbegrebet skalforstås.detteerformulereti Medierådetsvurderingskriterier,dererMedierådetsarbejdsmanual iforholdtilfilmvurderinger.fordiskadelighedsbegrebetudviklersigitaktmedsamfundetsudvikling, bliverdissekriterierogsåjævnligtkorrigeret.densenesterevisionafkriterierneerforetageti2010. Kriteriernebliverdogiskrivendestundrevideret,ogdeterpåbaggrundafdisserevideredekriterier, jegidetfølgendedefinerermedierådetsskadelighedsbegreb 30. Medierådetsdefinitionafskadelighedudspringerblandtandetafdeanbefalinger,dereratfindei detlovforberedendearbejdetilfilmloven.herhedderdet,at: Istk.2erdet[ ]fastsat,atmedierådetsafgørelser,ligesomstatensfilmcensursafgørelseridag,skalbaseres påetskadelighedskriterium.hervedskalderlæggesvægtpå,omfilmenindeholderscener,dermåantagesat virkeforråendepåbørnogunge,navnligvedatsvækkedereshæmningeroverforanvendelsenafvold.der skalendvideretageshensyntil,omfilmenindeholderseksuelleskildringer,dereftermedierådetsskønikke børvisesforbørnunderhenholdsvis7,11og15år.derskaldesudenlæggesvægtpå,omfilmenkanvirke skræmmendeellerfremkaldeangsthosmindrebørn 31. DisseanbefalingererbaseretpårapportenMedievold..børn.og.unge,somblevudarbejdetafetudvalg nedsatafkulturministereni1994.udvalget,sombestodafenchefpsykolog,enkultursociolog,en børnekulturforskersamtansatteveddpu,bibliotekerogfolkeskoler,skulleredegøreforlevende billederseventuelleskadeligevirkningiforholdtilbørnogunge. Medierådetsvurderingereraltidhelhedsvurderinger,hvorderlæggesvægtpåsamspilletmellem filmensindhold,densfortællemåde,densgenre,denstematikkerogbrugenafvirkemidler,såsom kameravinkler,klipning,klipperytme,lydetc.samtidigtagesderhøjdefor,hvilkeefterbillederenfilm kanfrembringe.afgørelsernebyggersåledespåetfagligtpædagogisk,filmtekniskogpsykologisk skøn.medierådetanerkender,atfilmsmuligeskadevirkningerkanvarierefrabarntilbarn,afhængig afbarnetssocialeogpsykiskesituation.derforpræciserermedierådet,atdenødvendigvismåvurdere skadelighedeniforholdbørnsnormaleudviklingsforløb 32.Davurderingerneervejledende,jf. filmlovens 20,opfordresforældreneogsåtilselvatvurdere,hvadderesbørnkanklare 33.Afden grundhar ledsagereglen ogsåfundetvejtilfilmloven,hvoridethedderi 20,stk.3,at: Allefilmmå dogvisesoffentligtforbørn,dererfyldt7årogerledsagetafenafforældreneellerenandenvoksen. Dermedbetonesdet,atdetisidsteendeerforældrenesansvar,hvadderesbørnseraffilm.Dette øgedeforældreansvarfremhævesligeledesidetlovforberedendearbejde,hvormedierådets vejledendefunktionbeskrives: Istedetforcensurogforbudharregeringenbesluttetatudbyggevejledningenafforældrenem.fl.Medierådet skalovervejendebeståafpersonermedprofessionelvidenombørnogunge,der ligesomstatens 28Ibid.:6. 29Baggrundenfordetteforklaresidetlovforberedendearbejde,Forslagtillovomfilmmedbemærkninger, betænkningerogtillægsbetænkningerfolketingsåret1996/1997: Lovforslageterudformetsomenrammelovi denforstand,atdenoverladerdennærmereregelfastsættelseafforskelligespørgsmåltilkulturministeren.[ ] LovforslageternetopudformetforatgivespillerumtildennyebestyrelseogdetnyeMedieråd,derselvbør væremedtilatudfylderammerneforderesvirksomhed.såmegetdestomeresomdethandleromlevende billeder-måskedetafkulturensområder,hvorudviklingengårstærkestiøjeblikket. 30Jf.bilag1. 31Jf.Forslagtillovomfilmmedbemærkninger,betænkningerogtillægsbetænkningerFolketingsåret 1996/ Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge:5. 33Ibid.:5. 32

35 Filmcensurgørdetidag skalgennemseogvurderefilmogpåbaggrundherafvejledeforældrem.fl.om filmsegnethedforbørnogunge 34. Medierådetvægtermediekompetencehøjt,ogvurderingernetagerderforogsåudgangspunkti,at børnermedskabereafbetydningideresmødemedmedier.medierådettillæggerdettemødeen kognitiv,holdningsmæssigogfølelsesmæssigsideogsiger,at: Jostørrekendskabbarnethartilenudtryksform,ogjobedrebarnetkanrelateredentilsineøvrige erfaringer,destomindreskaldetarbejdeforatskabemeningisineoplevelser,ogjobedreerdettilat bearbejdedem.detvilsige,atmedstigendemodenhed,bedrebegrebsdannelse,størrekendskabtilgenrer, fortælleteknikkerogvirkemidlerbliverbarnetbedreistandtilatforståogbearbejdefilmoplevelsen. 35 DermedfastslårMedierådet,atderesforståelseafskadelighederbaseretpåenopfattelseafbørnog ungesomkompetentemediebrugere,derselvsortererideindtryk,defår.detbetyder,atbørnog ungeikkesessomnogleskrøbeligestørrelser,derskalpakkesindivat,hvilketfastslåspåmedierådets hjemmeside,hvorderstårfølgendeompåvirkningaffilm: Filmtilbørnmågodtværebåde spændendeoguhyggelige.menfilmmåikketagemagtenfrabørn.nårfilmenerslut,skaldet uhyggeligeogsåværeforbi.filmenskalikkeværesometspøgelse,dergårigeniensdrømme. 36 DerforarbejderMedierådetfxogsåmedetbegrebsom Detgodegys,hvorbørneneudfordrespå deresmediekompetencer,udenatdetagerskade: Etrigtigtgodtgysibiografenstusmørkeellerundertæppethjemmeforanfjernsynetkanværegod underholdning ogsånårmanikkeerretgammel.destoreoplevelserpåfilm,dem,dersugerimaveneller trækkertårernefremiøjenkrogen,ermedtilatudvikleogudvidebørnsverden.mendetskalskemed omtanke,ogbørneneharbrugforstøtteogvejledning,nårdebevægersigudifilmensforunderligeverden. 37 Medierådetsskadelighedsbegrebtageraltsåudgangspunktietaktivtmedskabendebarn,oghvadder kanvirkeforrående,angstfremkaldendeellerskræmmendepåbørnpåforskelligealderstrin.det betyder,atmedierådetbådeserpå,hvadbørnkantageskadeafpålangtsigtsamtelementerog effekterifilmoplevelsen,derkanvirkesomøjeblikkeligtskræmmendeellerangstfremkaldende.da Medierådetjævnligtudviklerderesvurderingskriterier,serMedierådetikkeskadelighedsomet entydigtbegreb.deterforrådetetbegreb,derændrersig,somfilmsprogetogfilmgenrernesamt samfundetsnormerogmoralbegrebergørdet.film,derblevansetforskadeligeforbørnfor20år siden,vilikkenødvendigvisblivebetragtetsomskadeligeidag,blandtandetfordibørnsfortrolighed medfilmmedieterlangtstørreidag. Meddenforståelseafbørnogungesbrugafmedier,somMedierådetlæggerfordagen,skriverde sigindiendiskussionombarndom,børnsbrugafmedierogskadelighed,derhareksisteretstortset sidenbogtrykkerkunstensopfindelsei1400-tallet.ilitteraturensverdenhardiskussionen materialiseretsigitoparadigmer,derstårstejltoverforhinanden:1)børnkanlæseogtålealtelleri hvertfalddetmeste.2)børnskalbeskyttesmodskildringerafdet,somansesforskadeligt.ogher ansesskadeligtforaltligefradårligindflydelsepåsprogtil forkerte skildringeraflivetsforholdog særligebefolkningsgrupper 38.Disseparadigmeriforholdtilbørnogskadelighederikkefremmedei filmensogdedigitalemediersverden.diskussionenpågårogsåherblandtprofessionellesåvelsom forældre,ogdererentendenstil,somogsåmedierådetopleverdet,atdenpædagogisk-professionelle 34Jf.Forslagtillovomfilmmedbemærkninger,betænkningerogtillægsbetænkningerFolketingsåret 1996/ Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge:5. 36http:// 37Folderen Detgodegys :1: 38Jf.: 33

36 opfattelseafdet,dekalderfor detkompetentebarn 39,støderpåmodstandidenbredebefolkning. Forældreergenereltmerebekymredeenddefagprofessionelleogforskningen 40. Socialforskningsinstituttetharfxundersøgtforældresholdningertilbørnsopdragelse,ogresultateter, atforældresværdiergenereltermeretraditionelleendpædagogikkenlæggeroptil 41.Iløbetaf 1990 erneog2000 erneharbørnsanvendelseafcomputerenfleregangeværetildebatimedierneog offentligheden.hererdetblevetdiskuteret,hvadbørnskalbrugederestidpå,oghvilken(dårlig) indflydelsemedierneharpåbørnogbarndommenidetheletaget.debattenersomsådanikkeny denharogsåeksisteretvedfremkostenafnye gamle mediersomtegneserier,film,tvogvideo.som jegførharomtalt,kaldesdetteofteiforskningensverdenformediepanik etord,derisigselvermed tilatunderstregegrøftenmellemforældresogfagfolksopfattelseafbørnogungesmediebrug (Drotneret.al1996:70ogSørensenet.al.2000:20). Denforskningidedigitalemedier,somMedierådetlæggersigopad,harihøjgradtaget udgangspunktidetkompetentebarn,stærktinspireretafreceptionsforskningenogmedieetnografien. Somførpointeretsesmodtagerenireceptionsforskningensomaktivtmedskabendeiforholdtil mediernesindholdogafsenderensintentioner,ogbørnsesaltsåikkesompassivemodtagereaf indhold jf.kanyleteorienimitafsnitomkommunikationsteori. Dansk-medielovgivning- Medierådeteretorgan,deridagligdagenoperererindenforenpolitiskramme.Selvområdeter politiskuafhængigtafkulturministeriet,erdetalligevelisidsteendeafhængigafdenpolitik,derbliver ført delsikulturministeriet,menogsåifolketingetialmindelighed.foratfåenforståelseforden politiskeramme,sommedierådetoperererindenforogharmulighedforatpåvirke,erdetnødvendigt atvidenogetomlovgivningenpåområdet.mendeterogsånødvendigtathaveenforståelsefor, hvordanmanidanmarktænkermediepolitikogbørnebeskyttelse.jegvilderforidetfølgendekomme medførstethistoriskridsoverdanskmedielovgivningsudvikling.herunderviljegberøretraditionen forbørnebeskyttelseogillustrere,hvordanforskningenbidragertilsynetpåbørnebeskyttelse. Derefterviljeggiveetoverblikover,hvordanmedielovgivningenserudidag,såledesatjegfåren bedreforståelsefor,hvordeter,lovgivningenkanoptimeresiforholdtilmedierådetsfremtidigevirke. Et-historisk-rids- SidenradioensogfilmensfødselharderiDanmarkværetreguleringafmedieområdetmedfokuspå børnogungefrafleresider.medinternettetsgennemslagpådanskgrundislutningenaf1990 erne,er reguleringenblevetmereomfattende,ogdenkommerfraflereforskelligelovgivningsmæssigesider.i detfølgendeviljeggennemgålovgivningenirelationtilbørnogungesmødemedaudiovisuelle medier,uansethvordemøderdem. Danmarkfiksinførsteradiolovi1926ogsinførstefilmlovi1933.EfteratDanmarksRadioi1951 introduceredetv etidedanskehjem,blevradioloveni1959udvidettilogsåatomfattefjernsynet. SelvomDanmarkførstfikenfilmlovi1933,havdedenlokalepolitimyndigheddogalleredesiden1913 censureretfilm,ogmedfilmlovenfra1938overgikcensurentilstatensfilmcensur. Imangeårfratv etsførstedagelevededanmarksradioetkonkurrencefritmonopolliv,menop gennem1960 erneog1970 ernesketedereneksplosivudviklingindenforkabel-ogsatellittvområdet.detbetød,atmani1980 erneliberaliserederadio-ogtv-lovgivningen,ogdanmarksradios monopoltidvardermedovre.førstblevdetdanskemarkedåbnetforudenlandsktvogradiovia satellitogkabel,ogdernæstblevdanmarksradiosdansksprogedemonopolbrudtmedlovgivningen omlokalradioogtvi IfølgeSimonEgenfeldt-Nielsen(2000)blandtandetJesperJuul,CarstenJessen,BirgitteHolmSørensen, FlemmingMouritsen,PeterØ.Andersen&JanKampmann. 40Jegvilsenereberøredenneproblematikmedudgangspunktienrækkeafklager,somMedierådethar modtagetiforbindelsemedvurderingenaffilmenklovn. 41Andersen,Dines&Anne-DortheHestbæk:Ansvar.og.værdier..en.undersøgelse.i.børnefamilier, Socialforskningsinstituttet,

37 35 MedTV-2 sfødseli1988komreklamerneogsåindpådetdansketv-marked.dadanmarksradio stadigerunderlagtnationalerestriktioneriforholdtilreklamer,hardanmarkenstrengerelinjei forholdtilreklame,enddererlagtoptilideeu-direktiver,dersenereerkommettil.hervardetførste direktivmedbetydningfordansktv-ogradiovirksomheddirektivet.om.fjernsyn.uden.grænserfra 1989,derhavdedenfrieudvekslingafeuropæiskefjernsynsprogrammeridetindremarkedog forpligtelsenfortv-stationernetil,idetomfangdetermuligt,atreservereoverhalvdelenafderes sendetidtileuropæiskeproduktionersomsinetogrundprincipper.samtidighavdedirektivettil formålatopretholdevissevigtigesamfundsmæssigehensyn,fxkulturelmangfoldighed,beskyttelseaf mindreårigeogrettentilberigtigelse,hvilketlåifinforlængelseafdenmåde,manhavdetænkt medielovgivningpåidanmarkforudfordirektivet.direktivetersenereblevetændrettildirektivet.for. audiovisuelle.medier.(avms-direktivet),derbyggerviderepådirektivetforfjernsynudengrænser, menmedenudvidelsetilatomfattealleaudiovisuellemedierierkendelseafkonvergensenskomme. Konvergensbegrebetrefererertildenproces,hvoralleformerformedieindholdkanformidlesgennem alleformerforplatforme,hvilketgørdetmuligtatoverskridedetraditionellegrænsermellemblandt andettelekommunikation,audiovisuellemedieroginformationsteknologi,hvilketjegviluddybeiet senereafsnit. Hvorkabel-ogsatellitteknologienudfordredepublicservice-modellen,udfordredenæstefaseaf medieudviklingenselvedefinitionenpåtvogtv-programmetsformat.denteknologiskeudvikling besværliggørnemligdengængseskelnenmellemdeforskelligemediesektorer,idetaltindholdi princippetkandistribueresgennemenhvilkensomhelstkanal.såledesmåmediereguleringpludselig tænkesiforholdtilbegrebersom teknologi-ogplatformsneutralitet.lovgivningenkompliceres dermedogsåmereogmere,dadertilstadighedskerensammensmeltningafmedierogplatforme, sådanatdetbliversværereogsværereatskelnemellemdeenkeltemedier.etgodteksempelherpå sesiminindledning,hvorjeghargengivetenmorsfrustration,vedathendesbarnkansetv-nyhederi etoffentligttransportmiddel. Meddenøgededigitaliseringogmediekonvergenserlovgivningenpådetaudiovisuelle medieområdetidanmarkihøjeregradblevetunderlagteu-regulativer,oggennemavms-direktivet hardrogtv-2ogsåforpligtetsigtilatspredederessendingtildigitalemedier,sominternettetog mobiltelefoner,ogforfølgenyeservicessomvideoondemand. Børnebeskyttelse-i-medielovgivning- Børnogungeogderesbrugafmedierharaltidhaftsærligbevågenhediforskningenogoffentligheden ogdermedogsåilovgivningen.indenforendanskkontekstharkirstendrotnerbeskrevet,hvordan børnogungesbrugafnyemedierstortsetaltidharværetprægetafenfrygtfor,atmediernekunne haveskadeligevirkningerpåbørnogunge,hvilketharresulteretidenføromtaltemediepanik.medie- ogkommunikationsprofessorsonialivingstoneogmedierådgiverandreamillwoodhargrave beskriverdensvæsensåledes: Teenageboysshootingclassmates,fearsofincreasingxenophobia,risinglevelsofobesityorappalling murderswithsexualelementsarecommonlylinkedbacktothe(mis)useofparticulartypesofmediacontent, betheydeliveredbyfilm,television,theinternet,advertisingorevenprint.thatisthepublicfaceofthe moralpanicaboutmediainfluence.theacademicandpolicydebatesthatparallel,andrespond,topublic concerns,focusontheevidenceformediaharm,particularlythatwhichmaybecausedtochildrenthrough viewinginappropriate,especiallyviolent,mediacontent. (Carlsson(red)2006:23) Dennemediepanik,ellermoralskepanik,somdenogsåkaldes 42,hareksisteretsidendenførste populærfiktioni1700-tallet.ifilmensbarndombekymredemansigom,hvorvidtfilmvillenedbryde børnogungesmoral,ogdavhs enfandtvejtildedanskestuer,startedeenintensdebatom,hvorvidt børnogungeheltvilledroppeatlæsebøger.dendebatermedjævnemellemrumblevetaktualiseret, blandtandetogsådainternettetforalvorkomtildanmark.derfokuseresoftepåbørnidenne 42SeblandtandetCohen1972iNyboe2009:58.

38 36 forbindelse,fordideopfattessomsærligtsårbare,menogsåifølgedrotnerfordibarndommeneller ungdommeneret paradiselost forvoksne,somharsværtvedatrelateretilbørnogungesoplevelser ellerpraksisser 43.EllersomforskerogdirektørforNordicom,UllaCarlsson,udtrykkerdet: Protectionofminorsisgenerallyheldtobeamatterofthepublicinterest.Underlyingthisconceptisthe presumptionthatchildrenaremoreimpressionable,lesscriticalandthereforemorevulnerablethanadults inasmuchastheyhavelittleexperienceandthuspoorlydevelopedframesofreferencetoguidetheir judgment. (Carlsson(red)2006:12) MaleneCharlotteLarsen,derharforsketibørnogungesbrugafsocialemedier,pegerdogpå,atderer envæsensforskelfratidligeretidersmediepanikogsådenpanik,derfølgerikølvandetpåsærligt internettet.hererbekymringennemligikkealeneiforholdtilmedietsnegativepåvirkningafdeunge, sådanatdeviludviseuacceptabel,immoralskadfærd,menogsåenfrygtforenrække udefrakommendefaktorer,derkanskadeellergøredeungefortræd,someksempelvispædofili,vold ellerseksualiseringafdeungeidetoffentligerum(larsen2010:5).dennepointefremhævesfraflere sider,såledesogsåafnordicom,hvorcarlssonskriver: [ ]intoday sworldviolenceisonlypartoftheproblem.therearealsopornographicfilmsandimages, excessivemarketing,stereotypicalanddisrespectfuldepictionsofyoungpeople,womenandminorities,hatemongeringmessages,andsoforth.interactivemedialiketheinternetalsoimplyinvitationstorisky behaviourinreallifeinconnectionwithmediause.violenceisnolongeranadequateheading;today,terms like harmfulmediacontent or harmandoffenceinmediacontent aremoreinkeepingwiththesituation. (Carlsson(red)2006:9) Densærligemulighedfordirekteinteraktion,sominternettettilbyder,eraltsåetekstraparameteri forholdtilbekymringenforbørnogungesbrugafmedier.derersåledesmereellermindreenighed blandtforskeresåvelsompolitikereom,atbørnebeskyttelseimedierneidagmådefineresbredere endgennemforbudogrestriktioner. Medieliteracy- Ligesommedierneharudvikletsig,udviklerbørnogungesigselvsagtogså.Derskalindimellem megettilatskræmmeen11-årig,derervoksetopmedfilmsomharrypotter,ringenesherreog Narnia.Ogsommedfilmharbørnogungeihøjgradogsåtagetdenyemediertilsig.Dereslivog hverdagerfuldafdigitalemedier,somdebrugerpåkrydsogtværsogiforskelligesammenhænge. Børnogungekan ogskal ikkeskærmesfraalt.deterderforvigtigt,atde(såvelsomdevoksne omkringdem)fårdenødvendigefærdighedertilatbrugemediernepåenkompetentmåde,sådanat deeristandtilatsortere,analyseogvurderedetindhold,depræsenteresfor.dennekompetence kaldesformedieliteracy. Begrebetmedieliteracyhareksisteretsiden1970 erneoganvendesidanmarksynonymtmed ordenemedieuddannelseellermediedannelse.medieliteracyudspringeraflitteraturteorien,hvor begrebetharværetknyttetanpådetskrevnesprogogmennesketsevnetilatlæse,forståogforholde sigkritisktildetskrevneord(potter2011:12).idagharliteracy-begrebetyderligereenrække medbetydninger,derknyttersigtildekrav,vimøderidetmoderneskriftsamfund,ogdemuligheder viharforatudnyttedeskriftsprogligeresurser,fxiforbindelsemedovertalelseellermagt. Hvadmedieliteracy-begrebetpræcistdækkerover,erderiforskningskredseuenighedom,altefter ommanvedkendersigenamerikanskellerenbritisklærings-ogmedietradition.ifølgeden amerikansketraditionfokuseresderoftepåfærdighederogfunktionelkompetence,og medieuddannelseerofteligmedspecifikketekniskefærdigheder.idenbritisketraditionerderet størrefokuspåmedieliteracysomenformforalmenkulturelkompetence,derudviklesiforskellige 43Dennediskussionharigenistartenaf2013væretaktueliInformation:

39 kontekster,hvilketikkekuneriundervisningssammenhæng,menogsåfritidsrelaterede sammenhæng,hvoroplevelserogerfaringermedmediernebliverindgangentilendigital kompetenceudviklingogdannelse.ifølgedenbritiskemedieliteracy-tradition,somdefineretafblandt andetdenbritiskemedie-oglæringsforskerdavidbuckingham 44,atdeternødvendigtatse medieliteracysomenkompetence,derrækkerudoverinstrumentelleogfunktionellefærdighederog indibørnenesfritids-ogkulturliv mediererikkebareteknologier,menogsåkulturelleformer.ifølge Buckinghamhandlermedieliteracyderforomtreaspekter,nemligadgangtil,forståelseafog produktionafmedier. Adgang ellerfunktionelliteracy,sombuckinghamogsåkalderdet(buckingham2005:3) handleromdenfysiskeadgangtilmedierne,menienbredereforstandendbaredetatkunnetænde ogslukkeformaskinen.adgangerogsåevnentilatmanipuleresoftwareogderigennemlokalisereog skaffesigadgangtilmaterialeoginformation.idennesammenhængtalerbuckinghamogsåom internetsikkerhed;atbørnogungekendertilderisici,derkanværeforbundetmedatbrugede digitalemedier,oghvordanmanentenundgårdemellerforholdersigtildem,hvismanmøderdem. Forståelsenhandlerdelsomdeforskelligemedierssæregnekommunikationsformerogderes repræsentationersamtenforståelseformedieindustrienogdenseksistensbetingelserogmådeat handlepå.herfremhæverbuckinghamfxvigtighedeni,atbørnogungeudviklerenforståelsefor,at medierneikkeerenrepræsentationafverden,menenoversættelse,samtatbørnogungeudviklersig tilkritiskeforbrugere(buckingham2005:13ff).tilsidsthandlermedieliteracyogsåomevnentilat producereindhold,sombyggerpåteoretiskvidenogindsigt.mendetbyggerogsåovenpådetoandre kompetencer;foratkunneproducereadækvatindhold,erdetnødvendigtatvidenogetomadgangen tilmedierneogdenramme,deskalforståsi. PånordiskgrundfremhæverCarlssonenforståelseafmedieliteracy,derliggeriforlængelseafden britiske: Inadditiontoaccesstomedia,youngpeople(andadults)needanunderstandingofhowthemediawork,how theycreatemeaning,howthemediaindustriesareorganized,howtheymakemoneyandthegoalstoward whichtheywork.medialiteracyalsomeansknowinghowmediacanbeusedandbeingabletoexpress oneselforexpressone screativityusingthem,i.e.,toproducemediacontentofone sown.usersalsoneedto beabletoavoidandmanagetherisksmedia,especiallyinternet,imply. (Carlsson2009:10) Carlssonfremhæver,atdeternødvendigt,atmedieliteracyerenvigtigbestanddeli medieundervisningeniskolerne ogikkebaresometenkeltståendefagellerenemneuge,men forståetsåledes,atbørnogungesmediekulturbliverenintegreretdelaflæreplanerne.skerdetikke, vildebørnogunge,somikkehardennødvendigehjælpvedhåndeniforholdtilatnavigeresikkerti mediekulturen,værebagudpåpoint,hvilketogsådaværendeeu-kommissærforområdet InformationssamfundogMedier(InformationSocietyandMedia),VivianeReding,fremhævedei2007: Inadigitalera,medialiteracyiscrucialforachievingfullandactivecitizenship 45.Buckinghamtaler ombarriereriforholdtilmedieliteracy,sombådeharatgøremedøkonomiske,institutionelle,sociale ogpersonligefaktorer.derforerdetligeledesihansoptikvigtigt,atmedieliteracytænkessomnoget, børnogungefårhjælptilflerestederfra:ihjemmet,iinstitutionerneogmedhjælpfralovgivereog lovgivningen(buckingham2005:33).buckinghamfremhæverdogogså,atdenuformellelæring,der finderstedmellembørnogunge,ogsåofteerendelafbørnogungesmedieliteracy. Forskning-og-lovgivning- Selvommedieliteracyeretvigtigtelementiforholdtilbørnogungesnavigationimedielandskabet,er lovgivningenstadigogsåafstorbetydningiforholdtilbeskyttelsenafbørnogunge.dengældende 44SefxhansdiskussionafbegrebetiPedagogikk.7.Digital.kompetanse2006,nr.4:"Definingdigitalliteracy- Whatdoyoungpeopleneedtoknowaboutdigitalmedia?": Children.and.Young.People.7.A.review.of.the.research.literature.on.behalf.of.Ofcom(2005): 45LinktilpressemeddelelsepåNordicomshjemmeside: 37

40 38 lovgivning,dervedrørerbørnogungesmediebrug,harihøjgradafspejletdenforskningstradition,der harhersketindenforfeltet.udviklingenherlignermegetden,jegtidligereharskitseretiforholdtil kommunikationsteorien.dengenerelletendensharværet,atmanharbevægetsigfraatsepåbørnog ungesom(passive)modtageretilatsedemsombrugereogsenestogsåsommedproducenteraf medieindhold(larsen2010:44).dentidligeforskningbeskæftigedesigisærmedatmåleeffektenaf detseteogdensmålbarepåvirkningiforholdtilholdningogadfærd,hvorfordenharfåetnavnet effektforskningen.særligtvoldspåvirkningenharværetetvæsentligtforskningsområdetindenfor effektforskningen,derbarprægafenbehavioristisktankegang,hvormanmente,atmanvedat observereydreadfærdoghandlingerkunnesigenogetommedieproduktetspåvirkningsgrad(holm Sørensenetal.1995:15).Iløbetaf1950 erneændredessynetpåmediernespåvirkningogistedetfor atfokuserepå,hvadmediernegørvedos,interesseredemansigfor,hvadvigørmedmedierne.denne traditionkaldesfor anvendelsesforskningen,ogderliggerhereninteresseiatbelyse,hvorforog hvordanmenneskerbrugermedier,oghvilkebehovdeherigennemfårtilfredsstillet.rentmetodisk varderstadigtaleomkvantitativforskningmedetsnævertfokuspåmodtageren,mendenmeget negativeholdningtilmediernesindflydelsenedtonesvæsentligthenoverdenneperiode(holm Sørensenetal.1995:15).Indenfordeseneste30årharinteresseniforskningsfeltetprimærtværet centreretomkringreceptionsforskningen,hvormodtagerentillæggesencentralrollei betydningsproduktionen.hermedblevdergjortopmedforestillingenom,atbørnogungepassivt bliverpåvirketafmedierne(larsen2010:46).istedetfikmanøjneneopfor,hvordanmodtageren aktivtdeltageribetydningsproduktionenmeddesociale,psykiskeogkulturelleforudsætninger,den enkeltehar(holmsørensenetal.1995:17). Medreceptionsforskningenerderdermedsketetskrediopfattelsenafbørnogungesmediebrug. Hvormegetafdentidligereforskningharfokuseretpådennegativeindflydelse,sommediernehar haft,erderentendenstil,atmanmereogmereorienterersigmodatsepådegevinster,dererved børnogungesbrugafmedier.samtidigharstudierindenfordenmedieetnografiskeretningspilleten centralrolleiforståelsenafbørnogungesbrugafmedieriethverdagsperspektiv.forskningenhar såledespåpeget,atbørnogungeskonstanteogaktiveinteraktionmedmedieprodukterneogsåskal sesiensociokulturelkontekst. Børnogungeslivoghverdageridagfuldafdigitalemedier,somdebrugerpåkrydsogtværsogi forskelligesammenhænge.etafdestorelovgivningsmæssigespørgsmåliforholdtilbørnogunges mediebrugerderfor,hvordanmanbedstmuligtkanværemedtilatsikre,atbørneneogdeungekan færdesnogenlundetrygtindenforrammerneafdeforskelligemedier?alleredei1994 ientid,hvor børnogungesmediebrugihøjeregradblevstyretafreguleringendafoplysning argumenteredeen særligkomitenedsatiforbindelsemedændringenafradio-ogfjernsynslovenfor,atreguleringenaf børnogungesmediebrugfremoverburdeværetobenet: TheCommiteethusbelievesthattheeffortmustbedirectedtowardsdevelopingthesettingforthemediause ratherthantoinstituteapolicyofprohibitions.becausethedevelopmentofthemedia,includingthemany newmedia,makesitmoredifficulttoenforceprohibitions,andbecauseonemusthaveabasicconfidence thatchildrenandyoungpeopletogetherwiththeirparentsareabletoevaluatewhatisqualityandwhatis relevanttothem. (Tufte&Tufte1998:45) Denneanbefalingerblevetgentagetmangegangesiden.I2006lødanbefalingensåledesfraNordicom: Theanswertothequestion, Promoteorprotect? isthatitishardlyaquestionofeither-or,buta combinationofboth differentkindsofregulationsandahigherdegreeofmediaandinformationliteracy amongbothyouthandadultsarenecessaryingredientsintheworktoreduceharmandoffenceinmedia content. (Carlsson(red)2006:16) OgogsåanbefalingerfraEuropakommissionenbærersammeordlydfemårsenerei2011:

41 Ibetragtningafatreguleringenikkealtidkanholdetritmeddenne[medie-]udvikling,blevmedlemsstaterne ogerhvervslivetopfordrettilatfremmeogudviklepassenderammebetingelserpåandremåderendblotvha. retligemidler,f.eks.viasamarbejdemellemdeberørteparterogsam-ellerselvregulering. 46 Påtrodsafatordlydenianbefalingerneharværetdesammeinusnart20år,halterdendanske lovgivningbagefterpåmangeområder.jegvilidetfølgendegennemgådeenkeltelovgivningerpådet audiovisuellemedieområdet,derharrelationtilbørnogungeanno2013. Medieregulering-anno SelvomMedierådetudelukkendeharfilmlovenogMedierådetsbekendtgørelsesomlovgrundlag,er detalligevelrelevantatkortlægge,hvordandetaudiovisuellemedieområdeidanmarkerreguleret. Deterdet,fordideterheledetområde,Medierådetidetdagligeharberøringsfladermed. DetaudiovisuellemedieområdeiDanmarkiforholdtilbørnogungeeridagreguleretfrafem forskelligesider,nemliggennemfilmloven,lovomradio-ogfjernsynsvirksomhed(herunderde tilhørendebekendtgørelserfordrogtv-2),straffeloven,markedsføringslovensamtgennemeudirektivetforaudiovisuellemedietjenester(avms-direktivet).samtidigspillerfn skonventionom BarnetsRettighederenvigtigrolleibeskyttelsesopdraget,daDanmarkharratificeretdennei1991. Filmloven-og-Medierådet-for-Børn-og-Unges-bekendtgørelse- IfølgeMedierådetselv,errådetsativerdenforatvejledeforældre,fagfolkogpolitikereombørnog ungesbrugafmediermedsærligtfokuspåfilm.påmedierådetshjemmeside,stårderfølgendeom institutionen: MedierådetforBørnogUngevurdererfilmogvideoerforatbeskyttebørnogunge.Medierådetsættersåat sigesamfundetsofficiellegrænserfor,hvadmindrebørnbørseaflevendebilleder.samtidigfungerer MedierådetsomVidencenterforbørnogungesbrugafnyeonlineteknologier.Formåleter,atinformereom børnogungesbrugafinternetognyeteknologiersamtatudrusteforældreoglæreremedbrugbarviden herom. 47 DenneselvbeskrivelseudspringerafMedierådetslovmæssigegrundlag,nemligfilmlovenfra1997. Herihedderdeti 19,at: KulturministerennedsætterMedierådetforBørnogUnge,somskalvejledeforældrem.fl.omegnethedenaf filmm.v.forbørnogunge.medierådetskalderudoverrådgiveogbiståministerenogkanpåegetinitiativ behandleethvertspørgsmålomfilmsegnethedforbørnogunge. Filmlovenforeskriverendvidere,atKulturministerenskalfastsættenærmereregleromMedierådets sammensætningogarbejdsopgaver,hvilkeerbeskrevetmedierådetsbekendtgørelse.herierder ligeledeslagtsærligvægtpåopgavenmedatvurderefilmsegnethed,ogdetheddersåledesi bekendtgørelsens 5,at: MedierådetforBørnogUngeskalsørgeforvejledningogoplysningtilforældrem.fl.omfilmsegnethedfor børnogunge.medierådetskalherunder 1)Fastlæggedeoverordnedekriterierforgodkendelseaffilm,jf.Filmlovens 20. 2)Sørgefor,atafgørelserneomgodkendelseaffilmgørestilgængeligeforoffentligheden.. Stk..2..Medierådetskalisinopgavevaretagelseindgåienaktivdialogmedandreinstitutionerog organisationer,herundertv-stationerne. 46Europakommissionen2011: 47www.medieraadet.dk 39

42 Bekendtgørelsensstk.2understreger,atMedierådetogsåskalindgåidialogmedinteressenter,der kantænkesathaveenandelivejledningsogoplysningsarbejdet,herundertv-stationerne.såledeshar Medierådetettrebenetopdragiforholdtilforældre(m.fl.),ministerenogandreinstitutionerog organisationer. Hvordandennetredobbeltevejledningskalvaretages,sigerfilmlovenikkenogetom.Den præcisererudelukkende,hvordanvejledningeniforholdtilfilmsegnethedskalforegår.herstårderi 20: Enhverfilm,dervisesoffentligtforellererhvervsmæssigtsælges,udlejesellerudlånesoffentligtiDanmarktil børnunder11og15år,skalforindenværegodkendtforbørnidenpågældendealdersgruppeafmedierådet forbørnogunge.[...]medierådetsafgørelsetræffespåbaggrundafenvurderingaf,omfilmenekanantages atværeskadeligeforbørnidenpågældendealdersgruppe. Samtidiggiverfilmlovenogså,somførnævnt,mulighedfor,atbørn,dererfyldtsyvår,kanseallefilm, såfremtdeledsagesafenvoksen. Hvadderforståsvedbegrebet skadelighed præciseresikkeifilmloven,mendalovforslagetblev fremlagti1997,kunneman,somnævnttidligere,ibemærkningernetillovforsalgetlæse,atdermed skadelighedmeneselementer,derformodesatkunnevirkeforrående,skræmmendeeller angstfremkaldendeforbørnogunge.dermederfortolkningenafskadelighedskriterierneudlagttil Medierådet,dernetoppræciserer,atdevedskadeligefilmoplevelserforstår: Virkninger,derer forråendeogvirkninger,dererskræmmende/angstfremkalden.endvidereskalmedierådetforbørn ogungeforholdesigtilsexskildringerpåfilm. 48 Grundentil,atfilmbetonessærligtibådefilmlovenogdentilhørendebekendtgørelse,er,atbegge erfraentid,hvorfilmvaretafdevæsentligsteaudiovisuellemedier,sombørnogungebenyttedesig af.i1997,hvorlovgivningenerfra,vartv-medietsudviklingstadigisinspædebegyndelse;hervarord som ondemand, streaming og smartphones endnuikkeendelafdanskernesvokabular.internettet varligeledeskunsåsmåtvedatkommetildanmark,ogkun8pct.afdedanskefamilierhavdei1997 adgangtilinternettetderhjemme 49.Udviklingengikdogstærkt,ogdettalvari2000stegettil45pct. 50, mens92pct.afalledanskerei2011kunnesurfepånettetderhjemme 51. Påtrodsafatmediemarkedetharændretsigradikaltsiden1997,harlovgrundlagetforMedierådet forværetuændret,idetmedierådetstadigi2012erunderlagtkulturministerietsressortogfilmloven fra1997.pågrundafinternettetsudbredelseogdetmedfølgendeøgedeudbudafmedietjenesterog audiovisuellemedierharmedierådetsselvforståelsedogudvikletsig,ogderforharordsom levende billeder og onlineteknologier snegetsigindimedierådetsegenfortolkningaflovgivningenpåderes hjemmeside.formuleringen levendebilleder erdogogsåatfindeifilmlovenskapitel1,hvoriderstår i 1,stk.2: Vedfilmforståsidennelovlevendebillederafenhverartuansetoptagelses-og forevisningsform,herunderfotografiskefilmogvideogrammer,bortsetfratv-udsendelser. Således forståsfilmbegrebetaltsåbredtogteknologineutraltifilmloven,meniforholdtilmedierådet vejlednings-ogoplysningsopdragerdeteneste,derknytterantilandetendfilmblotdetlille føromtalte m.v. ifilmlovens 19.Lovgivningeneraltsåherikkefulgtmedudviklingen,ogdetpå trodsaf,atderibemærkningernetilfilmlovenlæggesoptil,atmedierådetsoplysnings-og vejledningsvirksomhedogderessamarbejdemedinteressenterkanudvidestilogsåatomfatteandet endfilmområdet.dettesesblandtandetikommentarersom: Hvisrådetvurderer,atdererbehov herfor,kanvejledningsvirksomhedensåledesforudenfilmogsåomfattevissetyper multimedieproduktionerogcomputerspil og: Lovforslagetomfatterikkeumiddelbarttv- 48Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge:4. 49DanmarksStatistik: 50DanmarksStatistik: anden_paa_nattet.aspx 51DanmarksStatistik: 40

43 udsendelser.mendetvilværenaturligt,atmedierådetogtv-stationerneindlederendialogomtvudsendelserspåvirkningafbørnogungeogomoplysningogvejledningherom. 52 FN s-konvention-om-barnets-rettigheder- SelvomDanmarki1991ratificeredeFN'sKonventionomBarnetsRettigheder eller Børnekonventionen,somdenogsåbliverkaldt ogderforharforpligtetsigtilatimplementere konventionenidansklovgivning,erdetalligevelikkeallestederilovgivningen,atdentages alvorligt.børnekonventionenernemligikkeenlov,somlandekandømmesogstraffesefter.dener mereetsætretningslinjer,somdeenkeltelandesregeringerharpligttilatoverholde.gørlandene ikkedet,kandekritiseresogfordømmesafandrelandeogorganisationer-fxaffn'sbørnekomité. Dersesderforstorenationaleforskelleiforholdtil,hvorvæsentligtetelementBørnekonventionener iforskelligelandeslovgivninger.landesomexnorgeogsverigevægterkonventionensåndogbogstav megethøjtideresnationalelovgivning 53.ISverigenedsatteRiksdagenfxi1996enkomite,somfiktil opgaveatgennemgåalleloveforenkonkretvurderingaf,ombørnsrettigheder,somdeerbeskreveti Børnekonventionen,blevrespekteret.OgiNorgevedtogStortingeti2002,atBørnekonventionenisin helhedskulleværenorsklov.detindebærerblandtandet,atdensartiklerharforrangfornorskelove, hvorderoptrædermodstrid,ogatkonventionenforalvorbliverbrugt,nårdomstoleneafgørkonkrete sagerombørnsrettigheder.beggelandeharogsåsiden1990 ernehaftvelfungerendebørneombud.så langterviikkedanmark,menenøgetopmærksomhedpåbørnsrettighederafspejlersigmereog mereidenationalelovgivningsprocesser 54,ogsåsentsomi2012blevdetbesluttetatopretteet børnekontorunderfolketingesombudsmand,somfremoverskalværeistandtilathåndtereog behandleklagesagerfrabørnitrådmedbørneombuddeneinorge,sverige,finlandogisland 55.Ser manpåforskellenedenordiskemedierådimellemerderogsåherstoreudsving:medierådetssamlede budget,inklusiveu-midler,erpåialt3.3mio.tilsammenligningharvoresnabolandesverigeog Norgeetårligtbudgetpågodt18mio.kr.fordetsvenskeStatensMedierådoggodt43mio.kr.fordet norskemedietilsynet. Børnekonventionentagerudgangspunktiatsikrebarnetsbedsteiallehenseender,blandtandeti forholdtilbørnsgrundlæggenderettigheder,børnsrettiludvikling,børnsrettilbeskyttelseogbørns rettilmedbestemmelse.konventionenbørderforogsåværeenrettesnor,nårdethandlerom lovgivningiforholdtilbørnogungesbrugafmedier,særligtiforholdtilbørnogungesrettil ytringsfrihedogrettilbeskyttelse.itohovedartiklerkanmanfindedenramme,lovgivningenbør bevægesigindenfor,nemligartikel13og17.iartikel13hedderdet,at: Barnetskalhaveytringsfrihed;denneretomfatterfrihedtiluansetterritorialegrænseratsøge,modtageog videregiveoplysningerogtankerafenhverart,entenmundtligt,skriftligtellerpåtrykiformafkunsteller gennemenhvilkensomhelstandenudtryksmåde,barnetmåttevælge. 56. Konventionenfremhæverogsåmedlemsstaternesforpligtelsetilatsikrebørnogungesadgangtilet varieretmedieudbudiartikel17: 52Jf.forslagtillovomfilmmedbemærkninger,betænkningerogtillægsbetænkningerFolketingsåret1996/ Jegvilsenerevendetilbagetildissetolande,dadeogså måskenetopfordidetagerkonventionensordlyd alvorligtidereslovgivninger beggeharnoglemegetstoreogvelfungerendemedieinstitutioneraladetdanske medieråd. 54Sefxbetænkningtilforældreansvarsloven: ellerbetænkningoverforslagtillovomændringaflovomfolketingetsombudsmand: 55Manglenpåenbørneombudsinstitution,dergiverbørnogungereelmulighedforatklagehargennemmange årværetpåpegetaffn sbørnekomiteveddanmarksfireårligeeksaminering-senesti DetteogdefølgendecitateridetteafsniterallefraBørnekonventionen,somdenerformidletpåBørnerådets hjemmeside: 41

44 42 Deltagerstaterneerkendermassemediernesvigtigerolleogskalsikre,atbarnetharadgangtilinformationog materialefraforskelligenationaleoginternationalekilder,særligtsådanne,hvisformåleratfremmebarnets sociale,åndeligeogmoralskevelfærdogfysiskeogpsykiskesundhed. Såledesanerkendesbørnogungesrettilytringsfrihedogadgangtilinformation,samtidigmedatdet betones,atcensurikkekanfindestedibetydningen afskæringfrainformationogmaterialer. Alligevelforeskriverkonventionenogså,atmedlemsstaterneerforpligtedepåatbeskyttebørnog unge,såderesadgangtilmedierikkeskaderderesvelfærd.iartikel17hedderdetnemligfortsat,at medlemslandeneskal: [ ]tilskyndetiludviklingafpassenderetningslinierforbeskyttelseafbarnetmodoplysningogmateriale, derskaderdetsvelfærd,jf.bestemmelserneiartikel13og18. Konventionenopfordrerligeledestil,atmedlemslandeneskal: ydepassendebistandtilforældreog værgerveddissesudførelseafderespligtersomopdragereafbørnog[atde]skalsikreudviklingenaf institutioner,ordningerogtjenesteydelsertilomsorgforbørn. (Artikel18,stk.2) SåledesfastslårFN sbørnekonvention,atdanmarkharforpligtetsigpåatudviklepassende retningslinjerforbørnogungesbrugafmedierikrydsfeltetmellemytrings-ogoplysningsfrihedog beskyttelse,samtidigmedatkonventionensartikel18foreskriver,atdanmarkskalhjælpeforældre, lærereogpædagogerideresrollersomomsorgspersoner,opdragereogbeskyttere. DerharfradanskholdgennemskiftenderegeringerdogværetentendenstilatnegligereFN s Børnekonventionidendanskelovgivning.Såledesharderværetgentagnebrudpåkonventionensord, blandtandetmedensænkelseafdenkriminellelavalderogtvangshjemsendelserafbørnmedanden etniskbaggrundenddansk.samtidigerdanmarkgentagnegangeaffn sbørnekomiteblevet opfordrettilatopretteetbørneombud,hvilketskiftenderegeringergennemdesidste10årharsiddet overhørig.etafdeenestestederilovgivningenpåmedieområdetforbørnogunge,hvorfn s BørnekonventionnævnesekspliciteriMedierådetsvurderingskriterier.Hernævneskonventionsom etudgangspunktformedierådetsbørne-ogbeskyttelsessyn,hvordethedder: EtvæsentligtværdimæssigtudgangspunktforMedierådetsarbejdeerFN sbørnekonvention. Konventionensikrerbørnsytringsfrihedsamtderesadgangtilmassemedieroginformationafkulturelværdi. Medierådetskalifølgekonventionensartikel17udviklepassenderetningslinjertilbeskyttelseafbarnetmod materiale,derkanskadedetsvelfærd,mensamtidigsermedierådetogsåbørnogungesomkompetente mediebrugeremedkonventionssikrederettighedertilytringsfrihedogadgangtilvidenogmaterialerafsocial ogkulturelværdi(artikel13).derforervurderingsarbejdetaltidennøjeafvejningmellembeskyttelseog børnogungesrettilinformationogkulturelleoplevelser. IfølgeBørnekonventionensartikel12harbarnetrettilfritatgiveudtrykforsinmeningogkravpå,atdenne meningrespekteres.samtidigfastslårkonventionen,atsamfundeterforpligtettilatsikrebarnetsinteresser, nårdertræffesbeslutninger,dervedrørerbarnetsliv blandtandetved,atbarnetinddragesi beslutningerne.disseartiklerefterlevermedierådetveddeføromtaltebørnepaneler. 57 Medierådetfremhæveraltsåbådebørnsytringsfrihed,rettilinformationogrettilbeskyttelsesomet vigtigtudgangspunktforderesarbejde. Regulering-på-tvSområdet-og-public-serviceStraditionen- Selvomlovgivningenpåtv-områdetikkehardirekteindflydelsepåMedierådetsopdrag,erdet alligeveletområdet,derbørnævnes.delsfordimedierådetsbekendtgørelselæggeroptilet samarbejdemedtv-stationerne,delsforditv-stationerneideresdefinitionafbørnebeskyttelse trækkerpåetskadelighedsbegreb,derlignerdet,dereratfindeifilmloven,delsfordiderindimellem 57Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge:6.

45 43 verserersagerommanglendebørnebeskyttelsepåtvimedierne,ogdelsfordifilmdistributioniform afvideoondemandlovgivningsmæssigtliggerundertv-reguleringsområdet. DereriDanmarkenlangtraditionfor,atreguleringenafdeaudiovisuellemedierbyggerpå begrebersomoplysning,dialogogytringsfrihed.fjernsynetkomtildanmarkientid,hvorlandetvar styretafskiftendesocialdemokratiskeregeringer.detharbetydet,atudviklingenafmedietogsærligt lovgivningenomkringdetharværetprægetafensocialistiskpolitiskideologi.hensigtenom massemediernesomfolkeoplysendeogkultureltudviklendeharderforværetfundamenteti mediereguleringenogdet,dersidenharudvikletsigtilbegrebet publicservice.selvepublicservice forpligtelsenerbeskrevetilovomradio-ogfjernsynsvirksomhedogudspecificereti bekendtgørelsernefordrogtv-2.beggekanalerharsiden2003væretforpligtedepåatudarbejdeen publicservice-redegørelse,somradio-ogtv-nævnet 58 overforkulturministerietskalkommenterei forholdtilpåtalerellersanktioner. Publicservice-traditionenerikkealenedansk,mengennemgåendeeuropæisk,ogflereforskerehar gennemtidenpegetpå,hvordanorganiseringenaftv-medietidensoprindelseerden organisationsform,derliggernærmesthabermasidealommediernesomoffentligsfære relativtfri forsærinteressererogmarkedspres(syvertsen2001:6).tufte&tufteargumentererligeledesfor,at publicservice-tankenerendirekteforlængelseafheledentankegang,derliggertilgrundfordet danskedemokrati.daåndenidendanskemedielovgivningtrækkerpåprincippernebagdendanske grundlovogheletankegangen,derliggertilgrundfordetdanskedemokrati,menertufte&tufte,at deridanmarksesentendenstilenlangsommeligreguleringsprocespåmedieområdet ogsærligti forholdtilbørnogunge affrygtforatoverskridedisseprincipperogværeistridmedfundamentale rettighedersomytringsfrihedogindividetsrettiloplysningogudvikling(tufte&tufte1998:46). Derforsermanogsåifølgedemofteenretrospektivlovgivningpåmedieområdet,somopstårpå baggrundafnyteknologiskudvikling.dettesesblandtandetogsåved,atdesidstesmå20års udviklingindenformedielovgivning,somharresulteretienopløsningafpublicservice-monopolet,er sketpåbaggrundafetsamspilmellemblandtandetteknologiskudvikling,markedsændringer, globaliseringstendenserogholdningsmæssigeændringer. Lov-om-radioS-og-fjernsynsvirksomhed- ReguleringenindenforfjernsynsvirksomhedenskeriDanmarkgennemdelsLovogradioog fjernsynsvirksomhedogdelsgennemavms-direktivet.radio-ogtv-lovenunderstreger,atdengælder forprogramvirksomhed,derergodkendtafradio-ogtv-nævnet,ogsomhørerunderdansk myndighed.lovenharingensærligeretningslinjerforbørn,menibekendtgørelseomvedtægtfordr ogbekendtgørelseomtv2/danmarka/s programvirksomhedhedderdetihhv. 6og 4,at: DR[ogTV2/DANMARKA/S]skalpåse,atderikkesendesprogrammer,somialvorliggradkanskade mindreårigesfysiske,psykiskeellermoralskeudvikling,herundernavnligprogrammer,somindeholder pornografiellerumotiveretvold. Stk.2.Andreprogrammer,somkanskademindreårigesfysiske,psykiskeellermoralskeudvikling,måikke sendes,medmindredetvedvalgetafsendetidspunktellervedtekniskeforanstaltningersikres,at mindreårigeiudsendelsesområdetnormaltikkeserellerhørerudsendelserne.nårprogrammernesendesi ukodetform,skalderforudfordemgivesenakustiskadvarsel,ellerdeskalunderhelederesvarighedvære markeretmedetvisueltsymbol. Tv-kanalerneersåledesunderlagtegenregulering,idetDRogTV2selv skalpåse,atparagrafferne overholdes.samtidighedderdetiradio-ogtv-loven,atradio-ogtv-nævnetkan Føretilsynmed publicservice-programvirksomheden,påtaleovertrædelseraflovenogbestemmelserfastsatefter lovensamtvilkårfastsatiforbindelsemedudstedelsenaftilladelsenogafgiveindstillingertil 58Radio-ogtv-nævneteretnævnnedsatafKulturministeriet,derovervåger,atbestemmelserneilovomradio- ogfjernsynsvirksomhedefterlevesaftv-ogradioudbydereidanmark.

46 kulturministerenominddragelseaftilladelseudstedtimedføraf 38a. 59 Lovenpåradio-ogtvområdeterdermedreaktiv imodsætningtilfilmloven,dererproaktiv forståetpådenmåde,at Radioogtv-nævnetførstkanreagere,nårderergrundtilatmene,atpublicservice-kanalernehar overtrådtloven.senesteeksempelpådenne sanktionsmulighed varivinteren2011,hvortv2sendte tv-serienden.som.dræber.efterenkortvarigdebatioffentlighedenomseriensskræmmendekarakter, somblevpåpegetimedierneafblandtandetbørnerådet 60,fikTV2enpåtalefraRadio-ogtv-nævneti juni HersparredeRadio-ogtv-nævnetmedMedierådet,derblevbedtomatvurdereenrække afsnitafserieniforholdtilskadelighed,ogderesvurdering,somvaren15-års-vurdering,låtilgrund forradio-ogtv-nævnetsbeslutning,sammenmedenundersøgelsefragallup,derviser,attidsrummet mellem20og21,hvorserienblevsendt,netoperettidsrum,hvorbørnunder15årsertv.børnerådet påpegedeidenforbindelsedetmærkeligei,atderikkeernogen,somovervågerproaktivt,attvkanalerneleveroptilderespublicservice-forpligtelseriforholdtilbørnebeskyttelse,menatdetførst er nårskadenersket,attv-kanalernekanirettesætteselleriyderstekonsekvenspålæggesenbøde. Dettepåtrodsaf,atfilmlovenfaktiskåbnerformulighedenietsamarbejdemellemMedierådetogtvkanalerne. Setfraetbørnebeskyttelsesperspektivvilledetværeoplagt,attv-kanalerneogMedierådet samarbejdedeomforskelligeopgaver.alenei2011harderværetoptilfleregange,hvoret samarbejdekunnehaveværetfrugtbart.blandtandetiforbindelsemed,atdrifølgederespublic service-forpligtelsei2011skulleigangsætteetforsøgmednyhedertilbørn.hervilleensparringmed Medierådetiforholdtil,hvadderskræmmerbørnhaveværetgavnligt.DesudenfremgårdetafDR s Publicservice-redegørelsefor2011,atderafholdesinternestatusmøder,hvorbørnebeskyttelse diskuteres blandtandetmedudefrakommendeinput 62.HervilleetsamarbejdemedMedierådet ligeledeshaveværetoplagt.endviderekunnesagenomden.som.dræberpåtv2 ssendeflademuligvis haveværetundgået,hvisserienhavdeværetdiskuteretmedmedierådet,derblandtandetkunnehave givetenforhåndsvurderingafserienspotentielleskadelighed.denneproblematikknytterantilen vigtigtsondring,sombådedrogtv2benyttersigaf.beggekanalerskelnernemligmellem programmer,derkan.skade,ogprogrammer,deri.alvorlig.grad.kan.skade.hvordandenneforskel forstås,erikkeatfindenogenstederioffentligedokumenterfratv-stationerne.ientelefonsamtale medtorehauerbach,dererstrategikonsulentundermediedirektørenidrogansvarligfor udarbejdelsenafdr spublicservice-redegørelse,fortaltehan,athanikkeselvkunnesigenoget præcistomdenneskelnen.menhanfortalte,atdetdelserredaktørernepådeenkelteprogrammer, derermedtilatvurdere,omprogrammerneleveroptildeetiskeretningslinjer,somdrhar,og dermedogsåomdeoverholderretningslinjerneforbørnebeskyttelse,ogdels ogisidsteende KirstineVinderskov,dererkanalchefforRamasjangogchefforbørneredaktionenpåDR.Denne skelnenmellemindhold,derkanskade,ogindhold,derialvorliggradkanskade,erogsåpåfaldende, blandtandetfordimedierådetikkeopererermedensådanskelnen,hvilketmankanlæsesigtilideres vurderingskriterier,hvorderstår 63 : Detprimæresigtemedvurderingsarbejdeterattagestillingtil,omengivenfilmharstorellerlille sandsynlighedforatkunneskadebørnogungepåforskelligealderstrin,mensaldersvurderingenimindre omfanggiversvarpågradenafdenskadevoldendevirkning,eftersombørn tiltrodsfordetaldersmæssige udgangspunkt somnævntkanbesiddevidtforskelligekompetencertilatafkodeoghåndterefilm. Menogsåfordidetersværtatseargumenternefor,atDen.som.dræberikkeiTV2-terminologifalder underkategorien ialvorliggradkanskade hvismanantager,atdetermuligtatforetageensådan skelnen eftersomserienharfåeten15-års-vurderingafmedierådet. 59Lovomradio-ogfjernsynsvirksomhed 44a. 60Frawww.boerneraadet.dk: 61PressemeddelelsefraRadio-ogtv-nævnet: 62Jf.DR spublicservice-redegørelse2011:40: 63Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge:5. 44

47 Ifølgetv-kanalerneselvleverdetilfuldeoptilderesforpligtelser,idetbeggekanalerideresårlige publicservice-redegørelserskriver,atdeikkeharhaftudsendelser,derifølgepublicservice-aftalen kanskadebørn 64.DRmoderererdogdenneudtalelseogskriver,atdeikkeharsendtprogrammer,der ialvorliggradkanskadebørn.samtidigfastslåsdet,at: DRadvarermodvoldeligeellerandrestærkescener,dervisesførkl.21 DRikkeviserpornoogadvarer,hvisderviseseksplicitteerotiskescenerførkl.21 DRkunviservoldeligescenerifakta-,aktualitets-ognyhedsprogrammer,hvisdettjeneret redaktioneltformål. Denneformforreguleringvirkerdogkunpådelineæremedier(fjernsyn),hvorbrugerenikkeselv kansammensættesinsendeflade.nårdetgældertv-tjenesterpånettet(ikke-lineæremedier),som bådedrogtv2udbyder,harmanikkesammeregler.hererordlydeniderespektive bekendtgørelser,begge 9,at: DR[ogderegionaleTV2-virksomheder]måkunstilleon-demandaudiovisuellemedietjenester,somi alvorliggradkanskademindreårigesfysiske,psykiskeellermoralskeudvikling,tilrådighedpåensådan måde,atmindreårigenormaltikkehørerellersersådannetjenester.dettekanskeved,atudbyderneved mærkningaftjenesternegøropmærksompåtjenesternesskadeligeindhold. Dermederreglerneforondemand-tjenesterneipublicserviceregimindrerestriktiveendforde lineæreudsendelser,hvilketliggerifintrådmedavms-direktivet. EUSdirektivet-for-audiovisuelle-medier-- Vedsidenafdennationalelovgivningforpublicservice-kanalerneogdistributionafandrelyd-og billedprogrammerfungerereu-direktivetforaudiovisuellemedier(avms-direktivet)fra2010.avmsdirektiveteretfællessætafgrundreglerforlineæresåvelsomikke-lineære(on-demand) audiovisuellemedietjenester,dergælderforeu smedlemslande 65.Dettedirektiverblevetindførtpå grundafdenstoreinternationalespredningafaudiovisuellemediergennemdesidstesmå20år. Dakontrolafandrenationerstv-indhold særligtindenfordeikke-lineæremedietjenester er stortsetumuligtietnationaltperspektiv,foreskriveravms-direktivet,atmedlemsstaternekuner ansvarligefordemedietjenester,derhørerunderderesegenjurisdiktion.detteafgøresved,omdeer etableretidenpågældendestat 66 ellerbenytteretsattelit-uplinkellersattelitkapacitet,dertilhører medlemsstaten.enhverstathardogmulighedforatrettehenvendelsetilenandenstat,hvisen udbyderfradenpågældendestatmenesatovertrædedirektivet. AVMS-direktivetfastslåriindledningen,betragtning12,atbeskyttelseafmindreårigeeretvigtigt områderidirektivet.direktivetpræcisererendvidere,atmedlemslandeneikkemåindføremere vidtgåendelovgivning,derkanskadedenfrieudvekslingaftv-udsendelser(betragtning8).dogmå manifølgeartikel3,stk.2fravigedenfriespredningaftv-programmer,hvis: [ ]en fjernsynsudsendelsefraenandenmedlemsstatudgørenåbenlys,væsentligogalvorligovertrædelseaf artikel27,stk.1eller2,og/ellerartikel6. 67 Artikel27erenafkerneartiklerne,nårdethandlerom beskyttelseafbørn,ogidenhedderdetforfjernsynsudsendeler,at: 64Jf.DR spublicservice-redegørelse2011:39ogtv2publicservice-redegørelse2010:40http://bit.ly/php4d4. 65Idirektivetsartikel1definereslineæretjenestersom: [ ]enaudiovisuelmedietjeneste,derudbydesafen medietjenesteudbydermedhenblikpåsamtidigmodtagelseafprogrammerpåbasisafenprogramflade,og ikke-lineæresom: [ ]enaudiovisuelmedietjeneste,derudbydesafenmedietjenesteudbydermedhenblikpå modtagelseafprogrammerpåetbrugervalgttidspunktogpådenenkeltebrugersanmodning[ ] ( væreetaudiovisueltmedie,hvilketbetyder,atdetkunersærligemedier,dererunderlagtdirektivet.såledeser socialenetsidersomexfacebookogyoutubeundtagetfradirektivet. 66Herhørerenmasseunderreglertilsomnævntidirektivetsartikel3. 67Artikel6:Medlemsstaternesikrervedpassendemidler,ataudiovisuellemedietjenesterfratjenesteudbydere underderesjurisdiktionikkepånogenmådetilskyndertilhadpågrundafrace,køn,religionellernationalitet. 45

48 46 Medlemsstaternetræfferpassendeforanstaltningerforatsikre,attv-spredningsforetagender,somhører underderesjurisdiktion,ikkeudsenderprogrammer,somialvorliggradkanskademindreårigesfysiske, psykiskeellermoralskeudvikling,herundernavnligprogrammer,somindeholderpornografieller umotiveretvold. Dernæstforeskriverdirektivetsartikel12påondemand-området,at: Medlemsstaternetræfferpassendeforanstaltningerforatsikre,aton-demandaudiovisuellemedietjenester framedietjenesteudbydereunderderesjurisdiktion,somialvorliggradkanskademindreårigesfysiske, psykiskeellermoralskeudvikling,kunstillestilrådighedpåensådanmåde,atmindreårigenormaltikke hørerellersersådanneon-demandaudiovisuellemedietjenester. Såledesåbnerartikel3formulighedeni,atmedlemslandeneietbørnebeskyttelsesperspektivkan afviseatsendefraenbestemttv-udbyder,hvisudbyderenpåviseligtkrænkerartikel27.iavmsdirektivetskelnesdermellemlineæreogikke-lineæremedietjenester,ogdererenlilleforskelpå ordlydenidetoartikler.dethængersammenmed,atavms-direktivetanerkenderdemange problematikkerne,derervedatlovgiveformedietjenester,dererikke-lineære.netopfordi medietjenesternefungererved,atmodtagerenselvkanvælgetidogindholdefterforgodtbefindende, vanskeliggøresbørnebeskyttelseshensynet.derforfastslåsdetogsåibetragtning58,at: on-demandaudiovisuelletjenesteradskillersigfrafjernsynsudsendelser,hvadangårbrugernes valgmulighedermedhensyntilindholdogtidspunkt,oghvadangårsamfundsmæssigevirkninger.derforer detrimeligtatfastsættemindrestrengereglerforon-demandaudiovisuelletjenester,somkunbøroverholde grundreglerneidirektivet. Setiforholdtillovomradio-ogfjernsynsvirksomhedgårAVMS-direktivetetskridtvidereiforholdtil atbetonevigtighedenafbørnebeskyttelse.detteforståsnemligidirektivetsomentobenetstørrelse, ogdetslåssåledesfastideindledendebetragtninger,at: EUopfordrertil,atmedlemslandeneiværksætterinitiativerindenforområde mediekendskab,idetdet sessometvigtigtredskabiforholdtilbeskyttelseafmindreårige.(betragtning47) deternødvendigtathaveregler,derbeskyttermindreårigesfysiske,mentaleogmoralskeudvikling. (Betragtning59). Fritoversatbetyderdet,atEUanseroplysningsomenhjørnestenibørnebeskyttelsesbegrebet,men anerkendersamtidig,atdeternødvendigtmedregelsæt,derbeskyttermindreårigesfysiske,mentale ogmoralskeudvikling 68. Sommarkedetserudidag,erderihvertfaldtoproblemeriforholdtiltv-spredningiet internationaltperspektiv:fordetførsteerdetmegetsværtatkræveenaldersmærkningaffilmviaon demand-baseredeudbydere,dadisseudbydereoftesendertiletstortinternationaltmarked. Mærkningaffilmeksisterergodtnokirigtigmangelande,mendadererforskelligeopfattelseraf,dels omfilmskalmærkesudfraetegnethedsperspektivelleretskadelighedsperspektiv,ogdelshvadman indenforennationalitetforstårvedskadelighed,erdetmegetsværtatensarteellerkræve aldersmærkninger.derudoverforbrydermedlemslandenesigikkemodavms-direktivet,idetderikke direktestilleskravomaldersmærkning.samtidigerderogsåentendenstil,atmedlemslandeneanser andelenafskadeligtindehold,derstammerfraderesegetområdeforatværemegetlav,mensandelen afskadeligtindholdfraandreeu-landeoglandeudenforeu,fxusa,ansesforatværehøjereog 68Jf.ogsåblandtandethenstilling2006/952/EF:

49 betydeligthøjere 69.DerforharmanfraEU ssidevalgtatbetonemedieliteracysometvigtigtelementi børnebeskyttelsesperspektivet etelement,sommedlemslandeneerforpligtedepåatudbrede. Lov-om-markedsføring-og-straffeloven-- Markedsføringslovengælderfordeerhvervsdrivendeogerdermedenmarkedsreguleringslov.Ifølge lovenskalerhvervsdrivendeoverholdenoglesærligereglerforgodskik,ogdermåikkeanvendes mangelfuldeellervildledendeoplysningerimarkedsføringen 70.Lovenindeholderenrække bestemmelseromskjultreklame,spam,kreditkøb,gebyrermv.ogsåindeholderenskærpelsei forholdtildealmindeligeregler,nårdethandlerommarkedsføringoverforbørnogunge: 8Markedsføringrettetmodbørnogungeskalværeudformetmedsærlighensyntagentilbørnogunges naturligegodtroenhedogmanglendeerfaringogkritiskesans,sombevirker,atdeerletteatpåvirkeog nemmeatpræge. Stk.2.Markedsføringrettetmodbørnogungemåikkedirekteellerindirekteopfordretilvold,anvendelseaf rusmidler,herunderalkohol,ellerandenfarligellerhensynsløsadfærdellerpåutilbørligmådebenyttesigaf vold,frygtellerovertrosomvirkemidler. TilmarkedsføringslovenharForbrugerombudsmandenudarbejdetenvejledning,som: [ ]gengiver hvorledesforbrugerombudsmandenvilfortolkemarkedsføringslovens 8oggiverudtrykforde synspunkter,somforbrugerombudsmandenvillæggetilgrundisinadministrationaf bestemmelsen. 71 DeterdermedoptilForbrugerombudsmandenatvurdere,omenerhvervsdrivende harforbrudtsigmodloven. Straffelovenharrelevansiforholdtilaudiovisuellemedier,nårdethandleromspredningaf børnepornografiskmateriale.hererdetlovensparagraffer234og235,dersætterrammerne,ogdet hedderblandtandet,at: Den,somudbrederutugtigefotografierellerfilm,andreutugtigevisuelle gengivelserellerlignendeafpersonerunder18år,straffesmedbødeellerfængselindtil2år[ ] 72 Markedsføringslovenleversammenmedstraffelovensitegetstilleliviforholdtilaudiovisuelle mediersomfilmogtv,ogdetersjældent,atdererdenstorepolemikomkringdisseloveiden forbindelse.deterprimærtiforholdtilinternettetogtv-reklamer,atmarkedsføringslovenog straffelovenforalvorbliversatpåprøve. Opsummering:-Issues-set-i-forhold-til-situationsanalysen- Somjegharbeskrevetimitteoriafsnitomissues,erissuespolitiseredetendenserellerforholdi omverdenen,derkanhaveenafgørendeindflydelsepåorganisationensvirke.jf.swot-modellenkan manogsåtaleomdepolitiseredetruslerellermuligheder,dereksistererirelationtilorganisationens fremtidigevirke.somjegtidligereharfremhævet,erdetikkemuligtudtømmendeatanalyserealle issuesienorganisationsomverden.derforerdetvigtigt,atmanstartermedatprioritereideissues, ensituationsanalysetegnerkonturerneaf,hvilketjegvilgøreidetfølgende. Retbesetkanmanbetragtemangeafdeovenståendeproblemstillinger,jegharfremhævetimin situationsanalyse,somissuesirelationtilmedierådet.dermedliggerderflereforskelligeissuesi krydsfeltetmellemlovgivning,børnesynogmedieudvikling.somjegserdet,kanproblematikkerne sammenfattesiétheltoverordnetissue,dereksistererirelationtilmedierådet,ogsomknytterdirekte antilmedierådetslovmæssigegrundlag:medierådetopererindenforenforældetlovgivning ihvert faldsetiforholdtilmedierådetsegenselvopfattelseogdenopfattelseoffentlighedenogpolitikerne haraf,hvadmedierådetskaludrette.dermedeksistererderenforventningskløft ellerflere mellem 69RapportBeskyttelse.af.børn.i.den.digitale.verden, Jf.lovommarkedsføring 3: 71http:// 72Jf.straffeloven 235: 47

50 hvordanoffentligheden,politikerneogfaktiskogsåmedierådetselvmener,medierådetburdehandle ogagere,ogdetlovgivningsmæssigegrundlag,medierådetharathandleogagerepå.detinteressante herer,atmedierådetalleredeerbegyndtathandleogagereioverensstemmelsemedforventningerne tildem detlovgivningsmæssigegrundlaggiverbareikkemedierådethjemmeltilathandlesådan, hvilketresultererifrustrationerfrafleresider.dermedrummerdetoverordnedeissueogsådet faktum,atmedierådetidetdagligeoperererindenforenpraktiskvirkelighed,der hvisjegskalvære megetfirkantet-lovgivningsmæssigtikkeer beføjelser til.detbetyder,atmedierådetsåatsige krydserklinger medandrelovgivningsmæssigeområderidetdaglige,hvilketskaberinternuro. Detteoverlapbetyderdels,atMedierådetmanglerresurser,daøkonomienogdetlovgivningsmæssige opdragikkefølgermeddedagligepraktiskeopgaver,sommedierådetgerneviludføre.desuden betyderdetogså,atmedierådetindimellemmåsepassivttil,menslovgivninger,derharbetydningfor børnogungesbrugafmedier,overtrædesellertilsidesættes.delsfordimedierådetikkeharresurser tilatforfølgesagerne,menogsåfordidermåskerentjuridiskikkeforetageslovbrud 73.Samletsetkan detoverordnedeissuedermeddefineressomfølger:medierådetståroverfordenudfordring,atdet lovgivningsmæssigeopdragikkepassertildenvirkelighed,medierådetoperereriidetdaglige.dethar somkonsekvens,atlovgivningenogvejledningenirelationtilbørnogungesbrugafmedierer uigennemsigtig,utidssvarende,upræcisogufyldestgørende. Forudendetteoverordnedeissueserjegnogletendenseriminsituationsanalyse,derdelsspiller indiforholdtildetoverordnedeissue,mensomogsåisigselverissues måskeikkeienregelret publicaffairs-forstand,menmeresomforholddergørsiggældendeirelationtilmedierådet,ogsom kanværeentenmulighederellertrusler.indenjegfremhæverdem,viljegdogforetagemin interessentanalyse,daderogsåherliggerlatentemulighederellertruslerirelationtilmedierådetog detoverordnedeissue,somjegharanalyseretmigfremtilidetovenstående.foratfået fyldestgørendebilledeafmedierådetssituation,måjegderforførstforetagemininteressentanalyse. DereftervenderjegtilbagetilMedierådetsissuesogmålsætningerneforenstrategiforMedierådet. 73Blandtandetjf.minindledendehistorieomtv-nyhederidenoffentligetransport. 48

51 Kampagnestrategi-i-praksis:-Interessentanalyse-for-Medierådet- Medierådeterenlilleorganisationmedetskrabetbudget 74.DalangtstørstedelenafMedierådets midlergårtilfilmcensurering,errådetihøjgradafhængigafgodesamarbejdsrelationer,hvis videncenterrollenskalopfyldes.ogmedierådetharimangeårværetrigtigdygtigetilatplejedisse relationerogdermedfåfodenindiflereforskelligesamarbejder.vedindgangentil2013sidder Medierådetmediflereforskelligesamarbejdsgrupperomkringblandtandet: SaferInternetCentre(dogogsåEU-støttet) EMU-samarbejdet 75 PEGI RedBarnetsHotlinemodonlineseksueludnyttelseafbørn InternetGovernanceForum Nordiskmedierådssamarbejde Samarbejdemedtv-stationerne Samarbejdemedforskelligekommuneromkringsikkernetbrugm.m. UdoverdisseforskelligesamarbejderharMedierådetenhyppigdialogmed brancherepræsentanterne,delsfordibådefilmdistributørerne,biograferneogforbrugerneer repræsenteretirådetogdelsgennemdendagligekontaktmellemsekretariatetogdistributørernei forbindelsemedfilmvurderinger.herigennemfårmedierådetenrelativtgodfornemmelsefor,hvad derrørersigibranchen.derudoverholdermedierådetindimellemoplægogseminarerforforældre, brancherepræsentanterogandreinteresserede.efterspørgslenefterdentypeoplæg særligtfra forældreogfagfolk erstor.såstor,atmedierådet,somdetserudligenu,ikkekanfølgemedogmå sigenejtilflerehenvendelser. DaMedierådeterpåfinansloven,underlagtKulturministerietsressortogafhængigafet lovgrundlagogdermedikkehardecideredepengebaserederelationerandetendtilpolitikere,vildeti sidsteendeværeembedsværketogdepolitiskebeslutningstagere,dererdenprimære interessentgruppe.deterher,ændringerimedierådetsstrukturellegrundlagkanskeogdermedogså imedierådetsøkonomi.mensomjeghargjortredeforimitteoretiskeafsnitompublicaffairs,ervejen tilpolitiskebeslutningerofteprægetafdenoffentligemeningsdannelseogdetpolitiskemagtkredsløb. DerforviloffentlighedenogsåværeenvæsentliginteressentgruppeforMedierådet. ForatMedierådetkanfågennemslagidenoffentligedebat ogmedvindtilsinesynspunkter kræverdet,udovernoglegode,relevanteogspændendedagsordener,atdeharnogletrofastestøtter. Dissefindesalleredeikraftaf vennerne :Børneorganisationerne,demediefagligeorganisationerog universitets-ogforskningsverdenen,derpåmangeområderdelerdesynspunkterogholdninger, Medierådetstårindefor 76.Demangesamarbejdsflader,somMedierådethar,serjegsometudtrykfor, atmedierådetopfattessomenkompetentogvalidsamarbejdspartner.der,hvordetkunnevære interessantatarbejdeyderligeremedmedierådetsetosioffentligheden,ervedatindgåalliancermed interessenter,derkanansesforatværeioppositiontilmedierådetsvirke.hertænkerjegprimærtpå brancherepræsentanter,derkunneopfattessomgenstridige,idetmedierådetmed mærkningsordningernepotentieltkanskadeenfilmsrækkevidde,altefterhvilkenaldersmærkning, denfår. 74Jf.note12,somaflæservenligeårsagergengivesher:Medierådethavdei2012etbudgetpå3.3mio.kroner, somalleerafsatpåfinanslovenjf Detteskæresi2013til3.1mio.kroner.HerudovermodtagerSafer InternetCentre-programmetgodt1mio.kronerårligtsomEU-midler. 75EtsamarbejdeomkringundervisningsportalenEMUforfolkeskolen,degymnasialeuddanneler, erhvervsrettedeuddannelser,ucc erogvoksenuddannelser. 76BlandtandetsombeskrevetiafsnittetomMedierådetforBørnogUnge. 49

52 50 NedenforerMedierådetsprimæreinteressenterindsatietinteressentdiagrammedMedierådetsom omdrejningspunktet.denneomdrejningkan,somjegharargumenteretfortidligere,selvfølgeligtil hverentidforskydes,såledesatmedierådetmåansesigselvsominteressentiforholdtilenellerflere afmedierådetsegneinteressenter: Medudgangspunktiatderindenfordenfagligeverden,somMedierådetbefindersigi,erkonsensus omkringmedierådetsholdningerogsynspunkter,vildeprimæreinteressentgrupper,somskal animerestilatbakkeopommedierådetsdagsorden,førstogfremmestværepolitikerneogdernæst branchensamtoffentlighedeniformafbrugereogborgere.idennegruppevildetværeinteressantat åbnefordebatter,hvoreksempelvismeningsdanneredeltager,såledesatkravetometstyrket Medierådkommerfraprominentemeningsdannere,offentlighedenogdeøvrigebørne-og medieorganisationerogikkekunframedierådetselv.hererdetdogogsåinteressantatovervåge, hvadderskerpånettetsomreaktionpåindlæginitieretafmedierådetellernogleafdeovenstående interessenter altsåhvadweb2.0kangenerereafdebat.samtidigerdetrelevant,nårdetpraktiske arbejdegårigang,atkiggefxgamlehøringssvarigennem.hervilmanmåskekunnefinde Medierådet forbørnog Unge Børn,ungeog forældre Andre medieorganisationer Andre børneorganisationer Fagfolk- lærere, pædagoger m.m. Kommuner, KLogandre offentlige instanser EUogandre internationalesamarbejdspartnere Universiteter ogforskningsenheder Politikereog embedsværk Film-ogtvbranchen Forbrugerorganisationer Andre interesseorganisationer Meningsdannere Massemedier

53 interessenterderkanværerelevanteiforholdtilallianceromkringetpolitiskbudskab,sommanikke havdetænktpå 77. Somudgangspunkterdetforventeligt,atholdningentilMedierådetogindflydelsenblandt interessenternevilfordelesigsomfølger: Positive lilleindflydelse Denøvrigeoffentlighed borgereialmindelighed Positive storindflydelse Medierådetskernemålgruppe;forældretilbørn mellem4og14år,andrebørne-og medieorganisationerogmeningsdannereinden forfeltet,somfxlisbethzornigandersen, ChristianGraugaard,JetteKofoed,m.fl.,menogså eksempelvisstatsministerenogdronningen,der beggeideresnytårstalernævnteungesbrugaf socialemedier. Negative lilleindflydelse Negative storindflydelse MeningsdanneresomeksempelvisVibeke Distributører,producenterogvideoondemandudbyderem.fl. 78,derkanfølesigbegrænsedeaf MannicheogHansHenrikKnoopm.fl.,der traditioneltseterimodmedierådetsbørne-og nyereglerommærkningpådigitaleplatforme beskyttelsessyn. eksempelvisnordiskfilmogsf,somerstore virksomhederpådetkulturellemarked. Somdetforholdersigmedissues,kanmanhellerikkefyldestgørendebeskrivehverinteressentforsig. Mendeterhellerikkenødvendigt.Detvigtigster,atmanharoverblikketover,hvordebefindersigi forholdtilensorganisation,oghvilkenindflydelsedepotentielthar.dernæstkanmanudvælge særligeinteressenter,sommankanbeskrivemerefyldestgørende.dajegpåforhåndharbesluttet,at denstrategi,derskaludarbejdesformedierådet,erenpublicaffairs-strategi,harjegvalgtatbeskrive følgendemålgruppernærmere: Branchen Børneorganisationerneogmedieorganisationerne Medierogoffentlighed Politikereogembedsværk Medierådetsbrugere Branchen- Medierådetsamarbejderdagligtmedfilmbrancheniformafdistributørerogbiograferpåflere områder.deterdistributørerne,deransøgeromenfilmvurdering,ogdeterdem,dermodtagerog forholdersigtilselvevurderingen.detbetyderogså,atdeterdistributørerne,derkanklageoveren givenvurdering,hvisdemener,denerforhøj.skerdet hvilkettypiskerfiretilfemgangeomåret foretagermedierådetensåkaldt revurdering,sombeståri,atformandenogennycensorserfilmen igennemoggiverdenenvurdering.dennevurderingkanikkeankes.selvomdetidetdagligeer distributørerne,derstårformærkningenaffilmene,harmedierådetogsåindimellemkontakttil 77Detførstelinkpådennegoogleside, ændringaflovomradio-ogfjernsynsvirksomhedfra2009ersamlet.herkanmanblandtandetseflere høringssvar,dernævnerbørnebeskyttelsesometissue. 78Jegharmedviljeikkenævntbiografejerneher.Deregnesnormaltforendelafbranchen,mendaderes opbakningellerafvisningsvingerlidt hvilketogsågørdeminteressantesominteressenter,dadesåermulige atpåvirke harjeghaftsværtvedatplaceredem.imingennemgangafbranchensominteressent,viljeguddybe hvorfor. 51

54 52 producenterne.detskerblandtandet,hvisenproducentønskeratbenyttesigafdenservice,der kaldesfor prøvevurdering.herkandanskeproducenterindsendeikkeheltfærdigtfilmmaterialetil vurdering,såledesatdefårenpejlingom,hvorfilmenkommertilatlandecensurmæssigt. Prøvevurderingerneerikkebindende;enfilm,dererindsendttilprøvecensur,kangodtrisikereatfå enhøjerevurdering,nårdenskalendeligtvurderes. DeterMedierådetserfaring,atbranchenistoretrækertilfredsemedmærkningsordningen,som deneksisterernu.menefteretstortudredningsarbejdeiefteråret2012iforbindelsemedønsketfra Medierådetssideomatindføretonyealdersgrænserpå9og11år,erdetogsåMedierådetserfaring, atderermegetspredteholdningertilihvertfalddetonyegrænser.ogmeddebattenomgrænserne erdebattenommedierådetsvirkeogsåblevetaktuelibranchen,hvilketdetnedenståendeinterview bekræfter. Interview-med-brancherepræsentant-Michael-Fleischer- SometledimininteressentanalyseharjeginterviewetMichaelFleischer,dererbrancherepræsentant imedierådet 79.TildagligarbejderhansomadministrerendedirektørforSF-filmiDanmark,ogsåer hanformandforfafid,dererbrancheorganisationforfilmudlejereidanmark.derudoversidder MichaelFleischeridiverserådognævn,hanerblandtandetbestyrelsesformandhosCPHPIXogpå Dendanskefilmskole. MichaelFleischerindledermedatsige,athaniogforsigfølersiglidtinhabiliforholdtilrestenaf branchen,nårtalenfalderpåmedierådetogbørnebeskyttelse.detbegrunderhanmed,athanharen indsigtidagiforholdtilmedierådetsarbejdeogbehovetforbørnebeskyttelse,somhanikkehavde,før hanblevudnævnttilmedierådet.denindsigtmenerhan,restenafhanskollegermangleriforholdtil deresopfattelseafmedierådetogfilmcensur.michaelfleischerpegerhermedpåenvigtigudfordringi forholdtilmedierådetskommunikationsarbejde,nemligatdeskalværelangtbedretilatinformere branchenom,hvaddeter,medierådetersativerdenfor. LangthenadvejenmenerMichaelFleischer,atbranchenerpositivtstemtoverforMedierådet, mensomhanselvsiger: Det[denmanglendeindsigtiMedierådetsarbejde]gør,atdetstorebilledemanglerfordem.Ogdeterfordi, deikkekenderalternativet.fordemvilledetselvfølgeligværemegetbedre,hvisderikkevaren censurordning:1.såskulledeikkeskriveklageroverdeafgørelser,derkommer,2.deskulleikkemarkere detpåfilmeneog3.deskulleikkebetalepenge.fordemhandlerdetikkeom,omderertreellerfem grænser:detvilleværemegetbedre,hvisderikkevarnogen. MichaelFleischerpointererdog,atdennetilgangtilcensurenermegetnaivogetudtrykforenren markedsføringsorienteretogegoistisktænkning.hanargumentererselvoverforbranchenmed,atdet erenrigtigdårligidéikkeatbakkeopomkringmedierådetogdetsvirke.ogdetmenerhanogsågodt, athanskollegerkanse,nårhanpointererdetoverfordem.forsomhansigertildem: Iskalkiggepåalternativet,hvisItagerdiskussionenom,hvorvidtMedierådetskaleksistere.Deter,atIkanfå svenskeellerhollandskeogfinsketilstande.ligemegethvad,såbliverdetformodentligmegetdyrereforjer ogmegetmerebesværligt.selvcensurerjoikkedetsamme,somatderikkeercensur.oghvispolitikerne bliverspurgt,såspørgerdeeksperterne,såderforadvarerjegminekollegerogsiger:kærevenner,ladvære medatrokkevedsystemet,somdeter.ogdetforstårdeogsågodt.menibundoggrundvilledetdavære megetlettere,hvisderikkevarcensur.såkunnedeselvbestemme. NårMichaelFleischergårindogadvarermodsvenske,hollandskeellerfinsketilstande,pegerhanpå denproblematik,derliggeriatladesiginspirere(formeget)afudlandet.somjegførharpåpeget,er 79Detfuldeinterviewerikkevedlagtsombilag,dadetmesthavdekarakterafenvenskabeligsamtale,hvorfor derogsåerendel udenomssnak iinterviewet.devigtigstepassagererdogrefereretogudskreveti interessentanalysen,mendetfuldeinterviewerselvfølgeligoptagetogkanrekvireres,hvisdet ønskes.

55 53 deriudviklingafpolitikentendenstil,atmanladersiginspirereafandrelande.detkaninogle henseenderværerigtiggodt.meniforholdtildenmediepolitiskeudvikling,delermedierådetden bekymring,sommichaelfleischersombrancherepræsentantlæggerfordagen.ienbrancheoptiker hverkendensvenske,hollandskeellerfinskemodelønskværdig:densvenskemodeleribranchens øjnelangtmererigidogiøvrigtogsåmegetdyrereforbranchen.ifølgesekretariatschefclaushjort kosterdetdistributørenidanmark1000kr.atfåvurderetenfilmpå80minutter,derdistribueresi50 kopier,mensdetisverigeognorgekosterover40.000kr.dehollandskeogfinskemodeller,somer co-reguleringsmodeller,erligeledesdyrereforbranchen,fordideselvskalfåsystemettilatkøre. Desudenerderentendenstil,hvilketerdetmestbekymrendesetmedMedierådetsøjne,at censurmodellerne,nårdeovergårtilbranchestyredemodeller,blivermereegnethedsvurderingerien smagsdommer-forstand endskadelighedsvurderinger.ensøgningpåfxfilmen TheSession,om hvilkenderpåimdbstår: Amaninanironlungwhowishestolosehisvirginitycontactsa professionalsexsurrogatewiththehelpofhistherapistandpriest 80 eksemplificerermegetgodt denneforskel.filmenindeholderintetskræmmendeienskadelighedsmæssigforstand.derforhar filmenfået Tilladtforalle ibådenorgeogsverige,hvorimodfilmenibådefinlandoghollandharfået 16pågrundaffilmensseksuellereferencer.DenneudviklingerbranchensåvelsomMedierådet bekymredefor branchenafmarkedsøkonomiskeårsagerogmedierådet,jf.børnekonventionens artikel13og17,afinformations-ogytringsrettighedsmæssigeårsager. IbranchenserMichaelFleischerklartdistributørernesomdemestgenstridigeiforholdtil Medierådetsvirke.Hanhardetindtryk,hvilketogsåbekræftesafMedierådetsmedlemogbiografejer LarsBroenogtidligeremedlemogbiografejerLouiseObel,atbiograferneergladeforMedierådets aldersmærkninger.ommærkningensigermichaelfleischer: Hereretværktøjognogleknapper,derkanskruespå,såbiografernekansigetilforældrene: Detherbliver endårligoplevelse,hvisdutagerditbarnmed. Sådeergladeforcensuren,dergiverenklarlegitimeringaf denverden,debevægersigi.deviljogernegiveengodservice,såkundernefårdenbedsteoplevelse.såde hardetsomenledetråd.[ ]Viharetprodukt,somereksklusivt,somkunkansesibiograferne,hvorbillede, lydogoplevelseermedtilatdannerammenomdeteksklusive.ogdetercensurenendelaf.deterendelaf denservicepakkevihar.folkkanstolepådet.[ ]Ogdeterdet,vihører,biografernesige:Deergladefor censuren. Der,hvorMichaelFleischerserdenstørsteudfordringiforholdtilbranchen,eridenfrustration,der liggerblandtdistributørernepågrundafmærkningenafbiograffilmkontradenmanglendemærkning påvideoondemandoginternetbaseredefilmtjenester: Iogmedatvinduerfaldersammen,såbliverafstandenmellembiograferneogaltdetandetkortere.Ogdet blivermeretydeligt,atdeterheribiografvinduet,atmedierådetharenfunktionogenrolle,mendetharde ikkepåaltdetandet.ogderernogen,dersiger: Deterenormturetfærdigt,atviskalsiddeherogslåsmed Medierådet,mendetskalalledeandreikke. Såbliverdetmegettydeligt,atderernogetivejen.[ ]Dereret kæmpeparadoksidetherligenu.vibrugermangeresurserogoffentligemidlerpåatsikrenogetetsted,og detøjeblik,deterfærdigtibiografen,såharvimistetdethele.ogdet,synesjeg,ereninteressantdiskussion attage:hvordanpokkersørgerviikkefor,atvoresbørnpådenlangebaneersikredehelevejenrundt? HerpegerMichaelFleischerheltkonkretpåetpunkt,hvorMedierådetogbranchenkanmødes:Mere gennemskueligogensartetlovgivningpåfilmområdetiforholdtilalleplatformevilværetilgavnfor bådebranchenogmedierådetsbrugere. Udoverbiograferneogdistributørerneserjegselvfølgeligogsåtv-stationernesomenvigtig interessentiforholdtilbranchensominteressent jf.minlangeudredningisituationsanalysen.men MedierådethariforvejenetableretendialogmedblandtandetRamasjangogDR,ogderformenerjeg, vejentiltv-stationerneskalgågennemdettesamarbejde.hvorvidtdeerinteresseredei,atderer direktesammenhængmellemfilmlovenoglovomradio-ogfjernsynsvirksomhed,erjegikkehelt 80http://

56 54 sikkerpå minumiddelbarefornemmelseer,atdecideredebekendtgørelsesændringermåskevil skabelidtmodstand.mendybestsettrorjeg,atdegodtkansedetfornuftigei,atetformelt samarbejdeindskrevetilovgivningen.desudenredegørdralleredeiderespublicservice-kontrakt for,atdeharetableretdialogmødermedudefrakommendeeksperter.hensigtenmedenlov-og bekendtgørelsesreguleringvilblotvære,atdenneuformellesamarbejdsformskalformaliseres. Hvoromaltinger,såliggermitfokusimininteressentstrategiikkeher,dadetformigatseerså åbenlyst,atdererenbristilovgivningen,hvilketselvfølgeligskalpåpegesikommunikationsarbejdet. Børneorganisationerne-og-medieorganisationerne- Idetbørnefagligefelt,hvorMedierådetopererer,erdetsærligtbørneorganisationerneRedBarnet, BørnsVilkårogBørnerådet,somMedierådetsamarbejdermed.Ietfremadrettet kommunikationsperspektivmenerjeg,detvilværefordelagtigtogsåatkiggelidtmereidefaglige organisationersretning,somfxdanmarkslærerforening,buplellersocialpædagogernes Landsforbund 81.AlternativtkunnemanogsåhenvendesigtilKommunernesLandsforeningforatfået samarbejdeigangomkringstørrekommunalopmærksomhedpåbørnogungesmediebrug.både lærereogpædagogerbrugerindimellemmedierådetsfilmvurderinger,ogdefagligegruppervilkunne havestorgavnafetmedieråd,derkanydedenvejledning,deefterspørger,ogsomdetmedjævne mellemrumfremhævesmanglerideresfaglighed.såsentsomijanuar2013blevdigitalmobning diskuteretimedierne.herudtalteverarosenbeck,dererformandfordanskeskoleelever: Lærerne vedmegetlidtomdigitalmobning,ogderforholderdesigentenheltudeafdiskussionen,ellerogså tramperdeindoggørproblemetendnuværre. 82 DaMedierådetiforvejenharetstærktsamarbejdemedbørneorganisationerne,erdetikkeher nødvendigtatskullepå charmeoffensiv.enkommunikationsstrategikunnederforfokuserepå, hvordanderetableresetsamarbejdemeddefagligeorganisationer.nårkontakteneretableret,vildet væremåletformedierådetmeddennegruppeafinteressenteratfådemmedsomunderskrivereafen kronik,derskalopfordrepolitikernetilattagehulletimedielovgivningenalvorligt.forsærligtde fagligeorganisationererderdengevinstiatværemedunderskrivere,atdedelsfremstårsom ansvarligeorganisationer,dervaretagerderesmedlemmersinteresser,ogdelsopnårdeogså,hvis Medierådetstyrkes,enstærkeresparringspartner,derkanudfyldedenrollesomvidencenter,derhar haltetlidt særligtiforholdtildenenkeltelærerogpædagog.dettekanmedierådetslåpåienkontakt tilfagorganisationerne. Deterogsåhensigtenatfåmedieorganisationernemedsomunderskrivereafenfælleserklæring omatstyrkemedielovgivningen.tankenerher,atdeterdesamarbejdspartnere,sommedierådet alleredeharforbindelsetil,nemligcenterfordigitalpædagogik,cyberhus,digitaldannelseoguni-c. Medier-og-offentlighed- Selvommegetafarbejdetmedatplejesinorganisationsinteresserforegåridendirekterelationmed deprimæreinteressenter politikerneogembedsværket liggerder,somjegharfremhævetimine teoretiskebetragtningeromdetpolitiskemagtkredsløb,ogsåenstorresurseiatarbejdemeddet dagsordenssættendespilogdynamikkenmellemmediedagsordenen,denoffentligedagsordenogden politiskedagsorden.påsammemådesomdetervigtigtatforståogrespekterepolitikerneog embedsværketsarbejdsgangeoglogikker,erdetvigtigtatforståogrespektereredaktionerog journalistersdagligdag ihvertfaldhvismanvilundgå,atenshistorieenderiredaktionens makulator.kendermanredaktionernesdagligegang,ogdejournalister,mangernevilhaveitale,har manvæsentligtforbedretsinechancerforatværemedtilatsættepolitiskedagsordenerimedierneog denoffentligedebat.detnytterfxikkenogetatudsendeenpressemeddelelseenfredageftermiddag 81SLfordideterdem,derstårfordendagligekontakttildebørnogunge,dereranbragtrundtomkringpå institutioneridanmark,ogsomerisærligrisikogruppe,dadeofteikkeharansvarligeforældre,somhjælper demmedderesdigitaleliv. 82http://politiken.dk/indland/ECE /elever-lever-i-frygt-for-mobning-paa-facebook-og-sms/

57 klokken14,ligesommanskalvide,hvilkenjournalistmanvilhaveitale,oghvemderskriveromhvad pådeenkelteredaktioner. Udoveratmanheltkonkretskalsættesigindi,hvordanenhverdagserudpåenredaktionellerfor enjournalist,skalmanogsåkendetildepræmisser,derskaleksistere,foratensagoverhovedetkan findevejtilmediernesdagsorden.femønielsenkalderdetdetdagsordensættendespil(femønielsen 2010:151ff).Kenderogudnyttermandefemtrin,somFemøNielsenlister isamspilmedsinviden omjournalistersogredaktionersarbejdsgange ermangodtrustettilmødetmedmedierne.defem triner: 1. Selektionogkonstruktionaffacetteretvirkelighed:Herskalmanvinkleognarrativiseresine issues,eksempelvisvedattilbydejournalistencasepersonerogherigennemstyrkesinegen hjælperrolleiforholdtilcasepersonerneogsamfundetsomhelhed. 2. Dokumentationogtriggers:Herskalmangivesitissuelegitimationoggøredetnyhedsværdigt, blandtandetvedatudvælgeekspertudsagn,undersøgelserellerhappenings,derermedtilat legitimereogaktualisereetissue. 3. Alliancer,italesættelseogmodtagerdesign:Herhandlerdetomatfåopbakningtiletissue. Denneopbakningskalmanhaveidentificeretgenneminteressentanalysenforudforselve eksekveringenafstrategien.menherhandlerdetogsåom,hvordanmanformidlersineissues, altefterhvilkenmålgruppemanvilnå. 4. Gatekeepingogmedialisering:Herhandlerdetomathavevidenom,hvornårmansåatsige skal slåtil imedierne.femønielsenfremhæver,atdethandleromatkendedetspil,der foregåromkringmedierneiformafgatekeeping,timing,journalistiskefødekæderog nyhedskriterier.blandtandeterkendskabtildefemnyhedskriterier 83 etmust. 5. Medvindogmodvind:Sidst,menikkemindst,handlerdetomathaveøjefordenlange tidshorisont,ellerdetsomijournalistenssprogogsåkaldesforpriming.hermedmenes,at enkeltståendeeventsogindslagimediernemedensærligvinkling somijournalistens verdenkaldesforframing kanakkumuleretilettemaniveau,dererførsteskridtpådenlange baneiforholdtilatsætteenlangstrategiskdagsorden. IforholdtilMedierådetsstrategierdetselvfølgeligvigtigtatvide,hvilkeafdagsbladene,dernormalt vinklerhistorierimedierådetsfavør.dernæsterdetvigtigtatfindefremtildejournalister,mansynes skrivermeddenrettepondusogvinkling,hvismanfårbehovforattagekontakttiljournalister.deter engodidéatplejesitjournalistnetværkstrategisk,sådanatmanved,hvemmankanringetil,hvisman vilhaveenhistorieiavisenellerenkronikidebatsektionen.dettestrategiskearbejdestarter selvfølgeliglangtidfør,manvilhaveetissuetildebat,fxvedløbendeattippejournalisteromnye undersøgelser,tendenserellerandet,derkanbrugesinyhedsøjemed.ellervedatgivejournalister forrang,nårmedierådetselvudkommermedundersøgelser,analyserellerpressemeddelelser. Politikere-og-embedsværk- Politikereogembedsværkerselvsagtaltidafinteresseforenpublicaffairs-strategi,dadeterdetsted, deendeligebeslutningermeddirekteindflydelsepåorganisationentages.detkanværemeget komplekstatforstådelogikkerogarbejdsgange,derdominererdenpolitiskehverdagifolketingetog embedsværket.menhvismanviltilrettelæggesinstrategibedstmuligt,ermannødttilatsættesigind ipolitikernesarbejdsgangeogdeprocedurer,dergørsiggældendeipolitik.førstogfremmestskal manselvfølgelighaveetoverblikover,hvaddeenkeltepolitikeresarbejdsområderogpolitiskeståsted er.hermåmanfxogsåhavedetfuldeoverblikover,hvordanetministeriumerbyggetop,oghvem manskalkontakte,hvismanvilgøresigforhåbningeromatblivehørt.dernæstkræverdet,atman haretindgåendekendskabtilcentraladministrationensopbygningogarbejdsgange.herunderskal manblandtandetorienteresigimødeaktivitetbådeinterntipartierneogembedsværket,menogsåi politiskeudvalgogarbejdsgrupperindenforfolketinget.manskalkendedeformellearbejdsgangefor 83Meilby1996,hergengivethosFemøNielsen2010:

58 samråd,høringsrunder,opstillingafpolitiskeforslagtilfolketingetm.m.,ogsåskalmanheletiden holdesigopdateretpådatoerforaltfrahøringeroverdiversemøderiarbejdsgrupperog kommissionertilbehandlingeraflovforslag.førstnårdennevidenerindhentet,kanmanbegyndeat udarbejdedetrettematerialeogsættemøderistandmedderettepersoner 84.Politikereharentravl hverdag,ogdebliverkonstantkonfronteretmedting,deskaltagestillingtil.derforerdetvigtigt,at detmateriale,dermålrettesdem,erkortogpræcist. ForMedierådeterdetselvsagtKulturministerietogdetdertilhørenderessort,derharsærlig interesse.menogsåkulturudvalgspolitikere,kultur-ogmedieordførereellerpolitikeremed mærkesageriforholdtilbørn,ungeogmediererrelevanteatfåitale,nårderskalforhandles kulturpolitik.derforerdetfxogsårelevantatholdesigajourmed,hvemderudtalersig,nårder diskuteresbørnekulturpolitikoverenbredkamimedierne.derudovererdetselvfølgeligogså relevantatorienteresigiforholdtildeandreministerier,medierådetslovmæssigespændingsfelt berører.hertænkerjegblandtandetpåministerietforbørnogundervisning,social-og IntegrationsministerietogJustitsministeriet. IforholdtildetspecifikkeforeståendekommunikationsarbejdeforMedierådeterdetrelevantat vide,atfilmlovenoglovomradio-ogfjernsynsvirksomhedskaltilbehandlingifolketingetiløbetaf Netopfordideskaltilbehandling,erdetetvindueforMedierådettilatkommemedforslagtil ændringer.deternemligaltidnemmereatfåændringsforslagigennemtilenlov,nårdenalligeveler tilbehandling.beggeloveskullehaveværetbehandletomkringstartenaf2013,mendettearbejdeer udskudtpåubestemttid arbejdetmedfilmloven,ifølgesekretariatschefclaushjort,tilengangefter sommerferien2013. Medierådets-brugere:-Målgruppeanalyse- Medierådetanserforældremedbørnmellem4og14årforderesprimæremålgruppeiforholdtil filmvurderingerogderforogsåderesprimæreinteressent.selvommedierådetanlæggeret børneperspektivideresarbejderogarbejderforatbeskyttebørnogunge,erdetforældrene,der så længebørneneerunderenvisalder tagerbeslutningom,hvorvidtderesbørnmåseengivenfilm. Selvombiograferneharpligttilatafvisebørn,dererforungeiforholdtilenfilmsaldersklassificering, harforældrenealligevelmedledsagereglenisidsteendeansvarfor,hvadderesbørnser. Ledsagereglenbetydernemlig,somførnævnt,atallefilmkanvisesforbørnoversyvår,hvisdeer ifølgemedenvoksen.derforerdetvigtigtformedierådet,atforældrenekender,brugerogforstår aldersklassificeringerne. Hvergangderforetagesenfilmvurdering,bliverderlagtentekstmedenbegrundelsefor vurderingenudpåmedierådetshjemmesideivurderingsdatabasen 86.Denkanfxlyde,somfølger: Filmenharenildevarslendegrundstemningogrummeradskilligescenermedforfølgelser,eksplosionerog kampemellemovernaturligevæsnerogtroldmænd.ilangepassagerbekrigertroldmændhinanden,ogiflere sceneromkommerfolkvedtrolddomsmagt.iensceneforfølgesengruppeungeafild,dererformetsomdyr, ogenafdeungefalderiildhavetogbrænderop.ienandenscenesermangennemetmeleretvindue, hvordanenmandbliverdræbtafenslange.hangliderefterfølgendelettereblodignedadvinduet.dafilmen foregårieturealistiskogformangevelkendteventyrunivers,dadevoldsommescenerikkeerdecideret udpenslede,ogdaingenaffilmenshovedfigurerkommeralvorligttilskade,vurderesdet,atfilmenkunvil kunnevirkeskræmmendepåbørnunder11år. (HarryPotterogDødsregaliernepart2) Såledeskanforældre forudenatdekansedevejledendealdersmærkerpåfilmplakater,bagsidenaf dvd erogpåexkino.dk shjemmeside ogsålæsemotiveringenfordeenkeltevurderingerpå Medierådetshjemmeside. 84MankanlæremegetomFolketingetsarbejdsgangepåFolketingetshjemmeside, 85DettekanmanfindeudafvedatorienteresigilovkatalogetforFolketinget,somudgives,nårfolketingsåret starter. 86http:// 56

59 57 SelvomMedierådetharlavetfilmvurderingerimangeår,harderikkesidenMedierådetsopstartsår i 1999 væretlavetenbrugerundersøgelse,derafdækker,ommedierådetsvurderingerrentfaktisknår udtildetiltænktebrugere.detbetyder,atmedierådetikkeved,omforældrekenderogbrugerderes aldersvurderinger,endsigeomdekenderogbrugermedierådetshjemmeside.samtidigerdetheller ikkeklart,ombrugernesynes,deterenhjælpfordem,atderbliverforetagetaldersklassifikationeraf film.detdiskuteresendvidereofteinterntimedierådet,hvorvidtmålgruppendelsorienterersigi vurderingerne(bådeisymbolform,menogsåpåmedierådetshjemmeside)ogdelskendertilog anerkendermedierådetsvurderingskriterier.debattenersenestblevetaktualiseretafklovn-filmen, hvordeklager,dererlandetpåmedierådetsbord,pånoglepunkterpegeriretningaf,atdereren opfattelseafvurderingsudvalgetsklassificeringsomegnethedsvejledningfremfor skadelighedsvejledning.hovedpunkterneidisseklagererbl.a.,atdeterupassende,atbørnskal konfronteresmedeksplicitteseksuelleskildringer;deteranstødeligtellergrænseoverskridendeat opleveikke-alderssvarendeeksplicitteseksuelleskildringer;deterskræmmendeatopleveikkealderssvarendeeksplicitteseksuelleskildringer;detkanskade.børns.seksuelle.udviklingatopleveikkealderssvarendeeksplicitteseksuelleskildringer,ogatbørnkanoverføreikke-alderssvarende eksplicitteseksuelleskildringertilderesegenvirkelighed 87. IetkommunikationsperspektiverdetetvæsentligtargumentforMedierådetseksistens,atderes oplevedekernemålgruppeogsåselvidentificerersigsomsådan,samtidigmedatdevurderer,at Medierådetsarbejdeervigtigtognødvendigt.Samtidigerdetvigtigt,jævnførteorienom forventningskløft,atdereroverensstemmelsemellemoffentlighedensforventningtilmedierådetog det,medierådetfaktiskgør.offentlighedensholdningtilengivensagkanværeafstorbetydningforen publicaffairs-strategi,derforerdetrelevantforenkommunikationsstrategiatfåforetageten brugerundersøgelse,derskalafdækkekendskabsgraden,brugenaf,forståelsenafogholdningentil Medierådetsfilmklassificeringerogdekriterier,derliggertilgrundfordem.Samtidigerdet interessantformedierådetsviderefilmvurderingspraksisatundersøge,omdeklager,medierådethar modtagetpåklovn-filmensvurdering,erudtrykforengenerelholdningblandtbrugerne,som Medierådet(måske)børmedtænkeiendnuhøjeregradendhidtilideresvurderingskriterier.Somen delafmininteressentanalyseharjegderforudarbejdetensådanundersøgelseisamarbejdemed Medierådet,FilmMonitorogYouGovsDanmarkspanel.Jegvilidetfølgendebeskrivearbejdetmed undersøgelsensdesign,deteoretiskeovervejelser,derliggerbag,samtdeproblemer,jegharmåttet tagestillingtilundervejs. Kvantitative-eller-kvalitative-metoder?- Forudforenhvermålgruppeundersøgelsemåmanstillesigselvspørgsmålet:Hvordanopnårjegbedst denviden,jegharbrugfor?ellersomhjarvardformulererdet: Skalmantælleellertolke,nårman bedriverempiriskanalyse? (Hjarvard1997:59)Påtrodsafdehistoriskestridigheder,somjeghar skitseretimitteoretiskeafsnitomdensamfundsvidenskabeligeogdenhumanistiske forskningstradition,fremhævesdetofteindenforkommunikationsforskningen,atbådede kvantitativeogdekvalitativemetoderersærdelesanvendelige,afhængigtafhvilkeninformationman ønskeratfåudafempirien.professoripædagogiskpsykologi,steinarkvale,udtrykkerdetsåledes: Kvalitativeogkvantitativemetodererredskaber,ogderesanvendelighedberorpåderesevnetilat besvaredestilledeforskningsspørgsmål. (Kvale1994:77)Ønskermanhårdedataomexbrugeres tilfredshedelleranvendelse,kanmanmedfordelgennemførekvantitativeundersøgelser,idetdeofte erstatistisksikreogrepræsentative,hvorimodmanbøranvendekvalitativeundersøgelser,hvisman ønskervidenom,hvordanmankanudviklesinemedierellerbudskaber(kjærhansenetal.2010: 179). Dekvantitativemetoder,somspænderfraspørgeskemaundersøgleroversurveystil telefoninterview,ergodeatanvende,hvismanønskerensystematiskopfølgningpånoglepåforhånd 87Klagerneindgårienrapport,Medierådetharudarbejdetiforbindelsemedetudredningsarbejdeom Medierådetsvurderingskriterier.Afhensyntilklagerneoganonymitet,harjegikkevedlagtrapportensombilag, mendenkanselvfølgeligrekvireresafvejlederogcensor.

60 fastsattemålellervidenomudbredelsenafengivenholdning,vurderingellerlignendeblandt brugerne(vilstrup2001:85).metodenervelegnet,hvisformåleteratindsamleoplysningerfraen størregruppemedhenblikpåatkunneopnågenerelogrepræsentativvidenomkendte problemstillinger.dadetipraksisernæstenumuligtatnåudtilenhelmålgruppe,måmanklaresig medrepræsentativeudsnit,hvormannårudtiletudvalgtantalafenmålgruppe.denusikkerhed,der måtteværeforbundetmedrepræsentativeanalyser,kanberegnesmatematiskgennemsåkaldtechitests,menstatistiskedataskalaltidvurderesmedenviskritisktilgang.kjærhansenetal.påpeger,at mankunskalkastesigoverkvantitativeanalyser,hvismanharkvalificeretarbejdskrafttilatforetage undersøgelsen ogsåafstrategiskehensyn,daprofessioneltudførteundersøgelsersomofteststår meretroværdigeiforholdtilinteressenterogoffentligheden(kjærhansenetal.2010:184).dajeg selvharlidterfaringermedatudførekvantitativeundersøgelser 88,harjegderforvalgtselvatdesigne undersøgelsen,ogderefterharmedierådetfåetgalluptilatudføreenspørgeskemaundersøgelsei deresyougov-panel. Dekvalitativemetodererforskelligetyperafundersøgelser,somobservationer,dybdeinterview, gruppeinterviewogfokusgrupper.måletmedkvalitativeanalysereratfåbeskrivelserafmenneskers handlingersamtderesoplevelse,forståelse,hensigter,normerogværdier(kvale1994:15). Kvalitativemetodererikkerepræsentativeellergeneralisérbare.Debeskriver,hvadderer karakteristiskforpersoneribestemtesituationer.kvalitativeundersøgelserkantageudgangspunkti resultaternefraenkvantitativundersøgelse,oggennemkvalitativemetoderkanmanderefteruddybe ogudforskedestatistiskefund.menkvalitativeundersøgelsekanligeledesværehensigtsmæssigeat anvendeforudforkvantitativeundersøgelsertilafprøvningafteorierogformuleringafemner. Kvalitativemetodereraltsåenfællesbetegnelseformetoder,derfortrinsvissigterpåatforstået fænomenogdetsegenskabersågrundigtsommuligt,imodsætningtilkvantitativemetoder,der primærtsigterpåatbeskriveudbredelsenafetfænomen.halkierfremhævertregrundetil,atforskere ofteanvenderforskelligemetodertilatbelyseetproblem:foratforbedremetodernegensidigt,forat følgeoppåoguddybevidensproduktionenogforatfåforskelligeperspektiverpåenproblemstilling (Halkier2002:18).Dajegønskeratfåindsigti,hvadderdefinererforældresominteressenter,harjeg valgtbådeatgennemføreenspørgeskemaundersøgelseogforetageeksplorativeinterview.jeghar derforvalgtatuddybeminekvantitativeundersøgelsermedkvalitativegruppeinterviewafforældre, samtenkeltinterviewmedenrepræsentantfrafilmbranchen.forudfordenkvantitativeundersøgelse harjegafholdtgruppeinterviewmedforældre,ogherigennemergrundlagetfor spørgeskemaundersøgelsenpåsinvisblevetdefineret.derforserjegdissegruppeinterviewsom sonderendeinterviewiprocessen ImitarbejdeiBørnerådetharjegisnarttreårværetmedpåsidelinjen,nårvoressociologerhargennemført spørgeskemaundersøgelserblandtopmod2000børnfordeltoverheledanmark.herigennemharjeg selvfølgeligopnåetstorvidenomdentypeafundersøgelser,menalligevelikkenoktil,atjeghavdemodpå og fandtdetforsvarligt atkastemigoverenstortanlagtspørgeskemaundersøgelseselv.jeghari databearbejdningenafspørgeskemaundersøgelsenfragallupfåetsparringfradetosociologeribørnerådet,der blandtandetharchi-testetallesvar. 89Disseinterviewerblevetgennemførtiforbindelsemedenundersøgelseafforældresholdningtilfilmmedet seksualiseretindholdogergennemførtsammenmedmedierådetsvurderingsudvalgblandtforældretilbørnien 5.klasseiGentofteogen7.klassepåFrederiksberg. 58

61 Undersøgelse-af-kendskab,-brug-og-holdning-til-Medierådets-aldersklassificeringer- UndersøgelsenforMedierådeterpåbaggrundafdeindledendebetragtningommetoderog anvendelighedblevetplanlagtpåtreniveauer,somkanillustreresifølgendetretrinsmodel: Kvalitativeinterview- problemstillingdeçineres Kvantitativundersøgelse- kendskab,brugogholdning Kvalitativeinterview- problemstillingudforskes Undersøgelsens-væsentligste-problemstillinger- Iførstedelafundersøgelsen,somharforegåethenoveretårstid,erundersøgelsensproblemstillinger blevetdefineret.dissekanopsummeresifølgende: 1. Kenderbrugerne(forældretilbørnunder15år)Medierådetsalderssymboler ogbrugerde dem? 2. ForstårbrugerneMedierådetsklassificeringer(A,7,11og15)somegnethedsklassificeringer ellerskadelighedsklassificeringer? 3. Hvordanforholderbrugernesigtil,atderlavesaldersklassificeringaffilm? Undersøgelsenfokusererpåforældrenesombrugere,mensamtidigberørerdenogsåbranchens holdningtilaldersklassificeringer.derforindgårinterviewetmedbrancherepræsentantenmichael Fleischerogsåitredjefase. Undersøgelsenafdækkerkendskabsgraden,menogsåforståelsenafogholdningentildekriterier, sommedierådetsvurderingsudvalganvenderialdersklassificeringenaffilmogdvd er.skismaet mellemegnethedogskadeligbelysesogsamtidigafdækkerundersøgelsen,ombrugerneønsker skadeligheds-elleregnethedsvejledninger.endeligberørerundersøgelsen,ombrugere(/eventuelle brugere)orienterersigimedierådetsvurderingsdatabase,ogomen letteretilgængelighed eksempelvisiformafenapp,ensms-kodeellerenmouseover-effektpåfilmhjemmesiderne er relevantforbrugerne.dertegnersigdermedfølgendestikord,somundersøgelsernekommer omkring: Hvadforstårrespondenternevedskadelighed/egnethed? Ønskerrespondenterneskadeligheds-elleregnethedsvurderinger?ellerbeggedele? Eregnethedsvurderingersærligtvigtigeiforbindelsemedfilmmedseksueltindhold? Hvordanvurderesseksueltindhold?Hvadmednøgenhed?(gradueringfra kærlighed/(nøgenhed)/erotik/sex/porno) BrugerrespondenterneMedierådetsvurderingsdatabase? Hvisikke,hvordankunnedensågøresmereeffektiv?Ogvilledeigivetfaldbrugeden? Erfilmklassificeringervigtige? Den-kvantitative-undersøgelse- Påbaggrundafdekvalitativeinterview,dererblevetforetagetgennemdetsidsteår,ogpåbaggrund afgentagnediskussionertilmøderibådemedierådetogvurderingsudvalgetblevdetbesluttet,atder skulleforetagesenspørgeskemaundersøgelse.damanifilminstituttetsregiiforvejenforetager brugerundersøgelserblevdetbesluttet,atjegskulledesigneundersøgelsen,dersåskulleudføresiet samarbejdemeddanskreklamefilmoggennemgallupsyougov-panal,somersamarbejdspartner medfilminstituttetvedandreundersøgelser.undersøgelsenvilleomfatte1.160respondenteri 59

62 60 alderen15-69år,derhavdeværetibiografenindenfordesenestetomånederforudfor interviewtidspunktet. Forudforselvespørgeskemaundersøgelsenerdetrelevantatgøresigovervejelseromspørgsmål ogsvarkategorierskarakter,hvilkesammenhænge,jegønskeratbelyseideefterfølgendeanalyser,og hvilketypersvarskalerdisseanalyserkræversamtspørgeskemaetsstruktur.kvaleargumentereri arbejdetmedkvalitativeundersøgelserforvigtighedeni,atmanalleredeideindledendefasertilen undersøgelseved,hvormanvilhenmedden,såledesatundersøgelsensdesignforetagesmedhenblik påatopnådentilsigtedeviden(kvale1994:95).dettegælderihøjgradogsåfordekvantitative undersøgelser.udovervigtighedeniatformulerederigtigespørgsmålogsvarkategoriererendelaf detatudformekvantitativeundersøgelserogsåatgøresigovervejelseromlængde,layoutm.m.da DanskReklamefilmtogsigafdenpraktiskeudformningafundersøgelsen,vardetderforogsådem,der togsigafdenlayoutmæssigesideafsagen.spørgeskemaetkomtilatlydesomfølger: 1. Hvaderalderenpåhjemmeboendebørnihusstanden? o Ingenbørnihusstanden o Børn/barnpå0-3år o Børn/barnpå4-7år o Børn/barnpå8-11år o Børn/barnpå12-14år o Børn/barnpå15årellerderover 2. KenderdutilMedierådetssymbolerforaldersvurdering?(visbilledeafallesymboler) o Haraldrigset o Harset,menkendernæstenintettil o Kenderlidttil o Kenderrimeliggodt o Kendervirkeliggodt o Vedikke 3. Hvormangegangeharduindenfordetsenesteårslåetopifilmvurderingsdatabasenpå Medierådetshjemmeside? o Kenderdenikke o Aldrig,menkenderhjemmesiden o 1-2gange o 3-5gange o Mereend5gange o Vedikke 4. Ihvilkengradbrugerdualderssymbolerneiforbindelsemedvalgaffilm?(visbilledeafalle symboler) o Sletikke o Imindregrad o Inogengrad o Ihøjgrad o Imegethøjgrad o Vedikke

63 5. Lovgivningenkræver,atderbliverlavetaldersvurderingeraffilmsegnethedtilbørni biografenogpådvd/bluray.hvaderdinholdningtildet? o Negativ o Delvistnegativ o Delvistpositiv o Positiv o Vedikke Dissespørgsmålblevkrydsetmedspørgsmål,derdannerbaggrundsdataforrespondenterne,såsom spørgsmålomalder,køn,bopæl,uddannelse,m.m. DanskReklamefilmstodforatudtrækkedataiExcelark,ogdernæststodjegforatudregne procentsatser,undersøgesammenhængeog hvisnødvendigt bedeomyderligereudtrækiformaf krydsafkategorier.jegharidetfølgendebeskrevetundersøgelsenshovedfund Daundersøgelsensstatistiskematerialeikkeeroffentligttilgængeligt,erdetikkevedlagtsombilag.Alt materialekandogrekvireresafvejlederogcensor,hvisdetønskes. 61

64 62 Resultaterne-af-den-kvantitative-undersøgelse- GenerelterderetmegethøjtkendskabtilMedierådetsforBørnogUngessymbolerfor aldersvurdering.såledessvarerkun13procent,atdealdrigharsetsymbolernefør.menafde respondenter,derharsetsymbolernefør,svingerkendskabsgradenmeget.52procentsvarer,atde kendersymbolernegodtellerrimeliggodt,23procentsvarer,atdekenderlidttildem,og11procent siger,atdeharsetdemfør,menstortsetikkekendernogettildem. Joyngrerespondenterneer,jobedrekenderdesymbolerne.Fxsiger88procentafde15-19-årige,at dekenderdemrimeliggodtellervirkeliggodt,hvorimodkun58procentafde35-44-årigesvarer bekræftendepådetospørgsmål.blandtde55-59-årigehar45procentaldrigsetsymbolerneog14 procentkendernæstenintettildem.kun2procentafde15-19-årigesvarer,atdealdrigharset symbolerneellerharsetdem,menintetkendertildem. Alder+på+børn+i+husstanden+ Blandtundersøgelsensrespondenterhar46procentbørnihusstanden.Flestafrespondenternehar børnover15år 19procent ogfærrestharbørnundertreår 10procent.Nogleharmereendet barnihusstanden. Sermanudelukkendepåsvarenefraderespondenter,derharbørnihusstanden,svarerkun5 procent,atdealdrigharsetsymbolernefør.86procentsiger,atdekendersymbolernelidt,rimelig godtellervirkeliggodt,og8procentsvarer,atdeharsetdemfør,menstortsetintetkendertildem. Respondenterneblevbedtomatsvarepå,hvorgamlebørneneidereshusstandvar.Krydsesdisse svarmedkendskabsgraden,visertallene,atderihusstandemedbørnmellem0-7årerentendenstil enlidtlaveregradafkendskabtilsymbolerne.derersåledesihusstandemedbørnmellem0-3år20 procent,somsvarer,atdealdrigharsetsymbolerneellerharsetdem,menintetkendertildem.forde respondenter,derharbørnmellem4-7årertallet12procent. KenderdutilMedierådetssymbolerforaldersvurdering? Har aldrig set 13 Harset,menkender næstetintettil 11 Kenderlidttil 23 Kenderrimelig gódt 36 Kender virkeliggodt 16 Vedikke 1 Haraldrigset Harset,menkendernæstet intettil Kenderlidttil Kenderrimeliggódt Kendervirkeliggodt Vedikke

65 Slet*ikke I*mindre*grad I*nogen*grad I*høj*grad I*meget*høj*grad Ved*ikke KenderdutilMedierådetssymboler respondentermedbørnihusstanden Kønsforskelleneergenereltminimale,dogsiger19procentkvindermod13procentmænd,atde kendersymbolernevirkeliggodt.mht.dengeografiskespredningerderenovervægtafsjællændere ogkøbenhavnere,derkendervurderingernerimeliggodt(hhv.40procentog47procentmodde samlede36procent).uddannelseogindkomstharidenneundersøgelseingenbetydningforsvarene. Brugen+af+symboler+ved+valg+af+film+ PåtrodsafatlangtdeflestekendertilMedierådetsvurderinger,erdetlangtmindre,derbruger symbolerneiforbindelsemedvalgaffilm.samletsetsvarer63procentatdesletikkebruger symbolerne,30procentsvarer,atdebrugersymbolerneinogenellermindregradog5procentsvarer, atdebrugersymbolerneihøjellermegethøjgrad. Ihvilkengradbrugerdualderssymbolerneiforbindelsemedvalgaffilm? Haraldrigset Harset,menkender næstetintettil Kenderlidttil Kenderrimeliggodt Kendervirkeliggodt Vedikke

66 Slet)ikke I)mindre)grad I)nogen)grad I)høj)grad I)meget)høj)grad Ved)ikke Talleneviser,atbrugenafsymbolerneernogethøjere,nårdetgælderderespondenter,derharbørni husstanden.hersvarer48procent,atdebrugersymbolerneimindreellernogengradog10procent, atdebrugersymbolerneihøjellermegethøjgrad.39procentsvarer,atdesletikkebruger symbolerne.brugenafsymbolerneerhøjsthosderespondenter,hvorbørneneihusstandener mellem4og14år,somskemaetherunderviser. Brugafalderssymbolervedvalgaffilm respondentermedbørnihusstanden Zoomermanindpådehusstande,hvorbørneneermellem4og14år,erdermarkantflere,dersvarer, atdebrugersymbolerneimindre,inogenellerihøjgradendsamletset. Kiggermankunpåtallenefraderespondenter,derharbørnmellem4og14ihusstanden,ser svareneudsomfølger: Brugafalderssymbolervedvalgaffilm respondentermedbørnmellem4og14år Sletikke Imindregrad Inogengrad Ihøjgrad Imegethøjgrad Vedikke

67 Kender*den*ikke Aldrig,*men*kender hjemmesiden 152*gange 355*gange Mere*end*5*gange Ved*ikke Lidtundertreudaffiresvarer,atdebrugersymbolerneiforbindelsemedvalgaffilm.Næsten halvdelenafrespondenternebrugersymbolerneinogenellerhøjgrad,mens3procentbrugerdemi megethøjgrad.samtidigerderaltsåogsåblandtbørnefamilierlidtoverenfjerdel,dersletikkebruger symbolerne. Brug+af+Medierådets+hjemmeside+og+filmdatabasen+ Undersøgelsenviserogså,atkendskabettilMedierådetshjemmeside,hvormankanslåopi filmdatabasenoglæsemotiveringenbagdeenkeltevurderinger,ermegetlille.80procentsvarer,atde ikkekenderhjemmesiden,14procentsvarer,atdekenderhjemmesiden,menikkeharbrugtden,og kun5procentsvarer,atdeharbrugtdenindenfordetsenesteår. Hvormangegangeharduindenfordetsenesteårslåetopifilmvurderingsdatabasenpå Medierådetshjemmeside? Talleneændrersigikkesynderligt,hvisdetkunerrespondenternemedbørn,dersvarer.Herkender 74procentikkehjemmesiden,17procentkenderden,menharikkebrugtden,og8procentharbrugt denindenfordetsenesteår. Holdning+til+lovgivningsbestemte+aldersvurderinger+ Samletseterderenpositivholdningentil,atderifølgelovgivningenskalforetagesaldersvurderinger. Såledessvarer82procent,atdeerdelvistpositiveellerpositiveoverforaldersvurderingerne.Kun4 procenterdecideretnegative,og8procentsvarer,atdeerdelvistnegativeoverfor aldersvurderingerne. Hellerikkeherspilleralder,køn,geografiellerindkomstnævneværdigtindivurderingen.Mender tegnersigentendenstilenmerepositivholdningtillovreguleredealdersvurderingeridehusstande, hvordererbørn særligtmellem4og11år.såledessvarer92procentidennegruppe,atdeerdelvist positiveellerpositiveoverforaldersvurderingerne,8procenterdelvistnegative,mensingener decideretnegativeoverforaldersvurderingerne.

68 Negativ Delvist negativ Devist6positiv Positiv Ved6ikke Alle6respondenter Respondenter6med6børn mellem646og6116år Holdningtilaldersvurderinger alleogrespondentermedbørnmellem4o11år Samlet-konklusion-på-undersøgelsen- Genereltmådetsiges,atdererethøjtkendskabtilMedierådetssymbolerforaldersvurderinger,idet treudaffiresiger,atdekendersymbolernelidt,rimeliggodtellervirkeliggodt.særligtnårmanserpå Medierådetskernebrugere,nemligforældretilbørnmellem4og14år,viserundersøgelsen,atdenne gruppekendersymbolernegodt.hersvarer89procent,atdekendersymbolernelidt,rimeliggodt ellervirkeliggodt.undersøgelsenvisersamtidigetmegethøjtkendskabtilsymbolerneblandtde yngsteafrespondenternemellem15og19år,hvorhele97procentsvarer,atdekendersymbolerne lidt,rimeliggodtellervirkeliggodt.undersøgelsenviserdogogsåenstorspredningi kendskabsgraden. Påtrodsafdethøjekendskab,erdetalligevelrelativtfåsamletset,derbrugerMedierådets symbolervedvalgaffilm.kun35procentsvarer,atdebrugersymbolerneinogen,mindre,højeller megethøjgrad.menogsåhererderforskelpårespondenternessvar,altefteromdeharbørni husstandenellerej.blandtrespondentermedbørnihusstandensvarer58procent,atdebruger symbolerneimindre,nogen,højellermegethøjgrad,ogbrugenafsymbolerneerhøjstblandtdeaf respondenterne,derharbørnihusstandenmellem4og14år,hvor81procentsvareratdebruger symbolerneimindre,nogen,højellermegethøjgrad.dermedviserundersøgelsen,atdetnetoper Medierådetsprimæremålgruppe,deranvendersymbolerneipraksis. SelvomMedierådetskernemålgruppeanvendersymbolerneihøjudstrækningvedvalgaffilm,er detmegetfåafrespondenterne,derkenderogbrugermedierådetshjemmeside,hvormankanslåopi filmdatabasen.kun5procentsvarer,atdeharbrugtdatabasenindenfordetsenesteår dettetal bliverikkemegethøjereblandtrespondentermedbørn,hvor8procentsvarer,atdeharbrugt databasenindenfordetsenesteår. Tilgengælderderenovervejendepositivholdningtil,atderifølgelovgivningenskallaves aldersvurderingeraffilmtilbiografenogdvd/blu-ray.kun4procenterdecideretnegativeog82 procenterpositiveellerdelvistpositiveoverforenmærkningsordning.blandtrespondenternemed

69 67 børnialderen4-11årtegnerdersigentendenstilenlidtmerepositivindstillingenoverfor mærkningsordningen;herer92procentpositiveellerdelvistpositive,ogingenerdecideretnegative. Sammenligning-af-resultater-fra-undersøgelser-i-1999-og I1999gennemførteMedierådetentilsvarendeundersøgelse,hvorformåletvaratafdækkekendskab, forståelseogholdningtilsymbolerpåvideofilm.undersøgelsenopereredemedlidtandrespørgsmål ogsvarkategorierenddemidenneundersøgelse,menalligevelerdetnærliggendeatsammenligne svarenefradetospørgeskemaundersøgelser.detblivergjortidetfølgende. Iundersøgelsenfra1999blevrespondenterne(479ialt)bedtomatforholdesigtilspørgsmålet: Hvormangeafdefiresymbolerhardusetfør?Hertilkunnerespondenternesvare:Demalle,nogleaf dem,etafdem,aldrigsetdemogvedikke.ialtsvarede35procent,atdealdrighavdesetsymbolerne før.iundersøgelsenfra2012svarer13procent,atdealdrigharsetalderssymbolernefør.dereraltså megetfærrei2012,dersvarernegativtpådettespørgsmålendi1999.overraskendenokvartalletfor respondentermedbørn,dersvarernegativtpåspørgsmåleti1999,nogethøjereenddetsamledetal; hersvarede54procent,atdealdrighavdesetsymbolernefør.talletforrespondentermedbørni undersøgelseni2012erheltnedepå5procent. Ogsåtilspørgsmåletom,hvorofterespondenternebrugerMedierådetsalderssymboler,har brugernerykketsigsiden1999.dadepositivekategorierserforskelligeudiundersøgelserne,erdet nemmestheratsammenholdesvarene,derafkræfter,atrespondenternebrugersymbolernesom vejledningvedvalgaffilm.hersvarede72procenti1999,atdealdrigbrugersymbolernesom vejledningvedvalgaffilm,mod63procenti2012.blandtrespondentermedbørnsvarede66procent i1999,atdealdrigbrugersymbolernesomvejledningvedvalgaffilm,mod39procenti2012. Genereltharholdningentilmærkningaffilmmedalderssymbolerogsåflyttetsigblandt befolkningen.såledessvarede73procenti1999jatil,atdetvarengodidéatmærkevideofilmmed symboler.i2012svarede82procent,atdevarpositiveellerdelvistpositiveoverfor aldersvurderingerpåbiograffilmogdvd/blu-ray.blandtrespondenternemedbørnharderværetet stortholdningsskredoverformærkningerne;i1999svarede69procentafdennegruppe,atdetvaren godidémedmærkning,ogi2012svarede85procent,atdevarpositiveellerdelvistpositiveoverfor mærkningerne. Selvomspørgsmålogsvarkategorierikkeerdirektesammenlignelige,lignerdealligevelhinanden såmeget,atdetgodtkankonkluderes,atdergenerelterenhøjeregradafkendskab,enstørrebrugaf ogenmerepositivindstillingoverformedierådetsalderssymboleri2012endi1999. De-kvalitative-undersøgelser- KvaleopstilleribogenInterview..en.introduktion.til.det.kvalitative.forskningsinterviewenfinmanual tilarbejdetmedatudformekvalitativeinterview,somjegharladetmiginspirereafimintilgangtilde kvalitativeinterview(kvale1994:95).somnævnttidligere,argumentererhanfor,atdetervigtigtat vide,hvadmangernevilhaveudafundersøgelsen,førmangårigangmedatplanlæggedenidetaljer. Denkvantitativeundersøgelseblandtgodt1200respondenterviste,atlangtstørstedelenaf målgruppenkendertilmedierådetsvurderinger.alligevelerdetdoglangtfraalle,derkender vurderingerne,somogsåbrugerdem.derforerdetrelevantatundersøge,hvadårsagernekanvære til,atbrugernekender,menikkebrugervurderingerne.særligtfordiundersøgelsenogsåviser,atder erenpositivholdningtil,atderbliverforetagetaldersvurderingeraffilm.dernæsterdetogsåetmål meddekvalitativeundersøgelseratfindeudaf,ombrugerneforstårdekriterier,derliggertilgrund forvurderingerne altsåskismaetmellemegnethedogskadelighed.samtidigerdetinteressantfor Medierådetsviderepraksisatundersøge,omdeforomtalteklager,Medierådetharmodtaget,er udtrykforengenerelholdningblandtbrugerne,sommedierådetbørmedtænkeiendnuhøjeregrad endhidtilideresvurderingskriterier.deterligeledestanken,atdekvalitativeundersøgelserskal afdække,ombrugerneønskerskadelighedsvurderingerelleregnethedsvurderinger.endeligskal undersøgelsenberøre,hvorfordepotentiellebrugereikkeorienterersigimedierådets vurderingsdatabase,ogomen letteretilgængelighed eksempelvisiformafenapp,ensms-ellerqr-

70 kodeellerenmouse-over-effektpåfilmhjemmesiderne villeværerelevantforbrugerne.disse overvejelserharledtmigfremtilfølgendeinterviewguide: Interviewguide- -kvalitative-interview- Indledenderunde,hvorjegstartermedatpræsenteremigselvogformåletmedinterviewet.Derefter forklarerjegprocedureniforholdtil,atjegoptagerdem. Hverenkeltedeltagerpræsenterersigselvmednavn,uddannelse,jobbeskrivelse, bopæl,børnskønsamtalder.hverdeltagerbliverderefterbedtomatsigetosætningeromderes børnsmedieforbrugihverdagen. KenderIdissesymboler?(vissymboler) BrugerIdem? HvordanforstårIalderssymbolerne?Hvadbetyderdeenkeltesymboler? OrientererIjeriforholdtilaldersvurderinger?Ihvilkengrad(blotsymbolerneeller hjemmesiden)?hvorfor/ikke? HvadforstårIvedskadelighed/egnethed? ØnskerIskadeligheds-elleregnethedsvurderinger?Ellerbeggedele?Oghvadbetyder forskellen? HvadserIsomdenstørstebekymringiforholdtilfilmsindholdidag(vold,porno)? Hvordanvurderesseksueltindhold?Hvadmednøgenhed?(gradueringfra kærlighed/(nøgenhed)/erotik/sex/porno) Eregnethedsvurderingersærligtvigtigeiforbindelsemedfilmmedseksueltindhold? BrugerIMedierådetsvurderingsdatabase? Hvisikke,hvordankunnedensågøresmereeffektiv?OgvilleIigivetfaldbrugeden? SammenlignmedPEGI erdetengodidemedpiktogrammer?oghvorskalbarrensåsættes? Erfilmklassificeringervigtige?Hvemskalgøredet,eksperterellerbranche? HvilkebekymringerharIiforholdtiljeresbørnsmediebrug?HvilkefordeleserI?Erdernoget, Igernevilhavehjælptil?Ogigivetfaldafhvem? Hvaderjeresstørstebekymringpå.jeres.børns.vegneiforholdtilderesbrugafmedier? Metode-S-interviewform-og-udvælgelse-af-informanter- Jeghariminekvalitativeinterviewundersøgelservalgtatanvendtsemistrukturerede gruppeinterview,hvorhensigtenharværetatfåbelystetpåforhånddefineretemne,menmed mulighedforatinddrageflereognyeemner.jeghartildesemistruktureredeinterviewudarbejdeten interviewguide,derindeholderalledeemner,jegharønsketatbelyse.menforløbetafinterviewene hardermedikkepåforhåndværetfastlagt,idetmegetafhængerafdynamikkenidetenkelte interview. Udvælgelsenafinformantereraltidsværattilrettelæggeienkvalitativeundersøgelse.Ien undersøgelsesomdenne,hvordetergruppenshandlingerogholdninger,dererifokusfremforex gruppedynamikker,erdetrelevant,atinformanterneudvælgessårepræsentativtsommuligtiforhold tildenoprindeligemålgruppe,somerforældretilbørnmellem4og14år.jeghartilstræbtatholde gruppernepåmellem4og10personer,ogjeghardesudenforsøgtatsammensættegruppermed forskelligeuddannelsesniveauerogligekønsfordeling.afpraktiskeårsagererdeflesteaf respondenternefrahovedstadsområdet,doghardetværetmuligtformigatsamleengruppei Næstvedogså.Informanterneideforskelligegrupperkendtehinandeniforvejen.Minumiddelbare vurderingvar,atdetikkevillebetydesåfrygteligtmegetiforholdtilmineundersøgelsesspørgsmål, hvorvidtinformanternekendtehinandenellerej,dajegiudgangspunktetikkevarinteressereti gruppensdynamikellerinteraktion. Gruppeinterviewetharbådefordeleogulemperiforholdtilenkeltpersonsinterview.Enaf svaghedernekanvære,atdeinterviewedemåskeikketør-ellervil-kommeudmedderesinderste synspunkter,fordideernødttilattagehensyntildeandrestilstedeværelse.idetilfælde,hvor 68

71 69 respondenternekenderhinanden,kanhensynettilpositioneringigruppenogsåværeenhæmskoi forholdtil,atmansiger,hvadmantænker.enandenulempeer,athverpersonharmindretidtilat taleietgruppeinterviewendietenkeltpersonsinterview.gruppemedlemmernekanderforforsvinde sompersoner,fordiderikkeertidtilatkommeordentligrundtomdenenkelte.enaffordeleneved gruppeinterview-metodener,atderoftekommerflerenuancerfrem,dadeltagernekanspørgeindtil ogkommenterehinandenssynspunkter.interaktionenmellemdeinterviewedeføreroftetilspontane ognoglegangefølelsesladedeellerholdningsprægedeudsagnomdetdiskuteredeemne,hvilketnetop harværethensigtenmedinterviewformen.ietenkeltpersonsinterviewvildeninterviewedeofte koncentreresigomsigselvogsineegnebehov.igruppeinterviewetbliverallekonfronteretmed andressynspunkterogbehov,ogman tvinges derfortilattagestillingtildisse. Dajegnetopikkeinteresserermigforgruppedynamikker,harjegikkeudskrevetinterviewene eftertransskriberingssystemer 91.Enkeltestederharjegblotrefereretsamtalen,fordidet,derblevtalt om,ikkeharværetdecideretrelevantforminundersøgelse.enkeltestederidetfølgendeharjeg anvendthårdeparenteser([])foratmarkere,atjeghopperisamtalerneogderforharudeladtnoget. Desteder,hvorjegharbrugtnavne,erdeselvfølgeliganonymiseret. Jegharherunderopsummeretdemestrelevantepointerfradeenkelteinterview,hvorefterjeg samletkonkludererpådekvalitativeundersøgelsersidstiafsnittet. Resultaterne-af-de-kvalitative-undersøgelser-i-sammendrag- Interview+1+ +Københavns+Universitet+ Respondentgruppenerrelativthomogen,dafemudafsekserhumanistiskeakademikere,derbori København.Enenkelteergrafiker,ogenenkelteboriNæstved.Respondenternesbørnerspredti alderen6til17år,pigersåvelsomdrenge. Respondenternetilkendegiveralle,atdekenderMedierådetsaldersklassificeringerogharbrugt demsompejlemærkeriforholdtilfilmvalg.flereafdemunderstregerdogogså,atdelangthenad vejenstolerpåderesegenintuitionogvurdering.særligt,hvisrespondenterneerblevetspurgt,om deresbørnmåseenfilm,deikkeselvkender,hardekiggetpåalderssymbolerne.ingenaf respondenternekenderdogvurderingernebagogmedierådetsaldersdatabase.enefterlyseretmere oplystgrundlagattagestillingpå: Lars: Jegkunnerigtiggodttænkemig,hvisvurderingerneblevkvalificeretiforholdtil offentligheden,såmankunnese,hvaddeter,dergør,atfilmfårdevurderinger,defår.er detetspøgelse,erderen,derdørellerhvad? Dajegfortæller,atdereksistererendatabasepånettet,hvormankanlæsebegrundelserneforde enkeltefilmsklassifikationer,tilkendegiverallerespondenter,atdevillelæsebegrundelserne,hvisde varnemttilgængelige.ogsærligtideenomenqr-kodetiltrakalle. Allebekræfter,atdebrugersymbolernesompejlemærker,dajegopsummerer.Ogdatalenfalder på,hvaddebetyder,sigerrespondenterne: Lars: Dukanvelikkegåindogsedem,hvismanikkeharenvoksenmed. Morten: Jeggårudfra,deterbiografensansvar? Anne: Børnenefårsetnoget,deikkeskalse.Debliverbange.Ogfårnogleinformationeromting, sommanmåskeikkehavdetænkt,manskulleforklareendnu detkanværeseksuelt,sex meddyr,hvadvedjeg Nej,menaltså,derharfxværetsådannogleindslagitvmed hestevoldtægter,ogdetharmanikkelysttilatforklare.deterlidtdetsamme. Lars: Jegkenderikkeheltkriteriernefor,hvaddererfølsomtforbørnogikkeer.Jegtænkerfx påetprogrampånickelodeonomnogleunge,dergårpåsådanenhighschool.ogdener såintrigant,atdeterulideligt.ogjegharsagttilmindatter,athunikkemåseden.jeg 91Alleinterviewervedlagtidenrækkefølge,deerbehandletidetfølgende,sombilag2.

72 synes Jegtænkerdetersguskadeligt determenneskeligtskadeligtforhendeatseden, selvomdenmåskeudfraandrekriterierikkeerfarlig hverkenmeddyresexellermord ellernoget.såjegtrorogså jegkunnegodttænkemigatvide,hvaddeter,derer kriteriernefor,hvornårnogetergodtforbørnellerej. Int.: Fordidutænkerogsåpå,hvornårnogetermoralskskadeligtforbørn? Lars: Ja,heltklart. Signe: Ja,detharvidaogsåsnakkesomderhjemme.NogleafdederkanalersomDSDogDisney Channel,somjoeridetderunivers,hvordeteramerikansketeenager,derspillerdeder roller,ogdetalertilhinandenpåsådanenheltovergearetogheltåndssvagmåde det er[ ] Morten: Int.: Anne: [ ] Thomas: [ ]noglegangeerdetsådårligt,sådetisigselvmåværeskadeligt. Iberøreretinteressantemne,fordiisnakkerommoralskskadelighed,hvordetstårover fordenskadelighed,derkommerafsådannogetsomblod,voldogdødogaltmuligtandet. Hvaderjeresstørstebekymringiforholdtildeforskelligeting,somjeresbørnser?Hvad tænkeri,dekantagemestskadeaf? Denstørstebekymringformiger,ataltertilgængeligt.Fordivikanstyre,hvadhunseri fjernsynet,oghvadfornoglefilmhunserpåcomputeren,menvikanikkestyre,hvadfor nogetnet-tvhunseromeftermiddagen,nårviikkeerhjemme.såalledeprogrammer, somnormaltbliversendtpådr;krimierogaltdetderlortereality,somvisiger: Detmå duikkese, ogvisnakkermedhendeom,hvorforhunikkemå,detkanhunjobaresidde ogseomeftermiddagensomnet-tv. Ja,dekanjosehvadsomhelst,nårdekommerhjemfraskole.Oghangårtithjemfraskole istedetforatgåiklub.såkørerderjotv3ogtv5,somkørerkonstantserier,oghanser firehalveserieromdagen.ogdeteri zapzap,ogdetercrimeserierafværsteskuffe synesjeg.menhanserogsåmegetrealitytv.hanerenkvikungfyr,menderforerdet alligevelpæntmærkeligt,athanalligevelskalse jamenaltså,younameit.singelivogalt muligt.ogminbekymringernogengange:erdetskadeligt.vitalermedham,menjeg tænkervirkelig,deterfordummende.deterogsåfordummendeoverforandre mennesker,ogdetersyndogskam,atdestillerop.såjegtror,manskalgøremegetforat talemedensbørnheletidenomkringderesfjersyns-ogcomputervaner. Forældreneitalesætterdetdilemma,derhandlerom,atforældreharsværtvedatfastholdeen forståelseafderesbørnsom kompetente sådansomdeihøjgradopfattesaffagfolk.talenfalder herefterpå,omdetskalværekontekstbaseredeekspertvurderingerellerbranchevurderinger,ogom piktogrammervilleværeenhjælp.hererrespondenterneikkeitvivl: Morten: Signe: Anne: Lars: Anne: Morten: Anne: Ekspertråd.EllerssvarerdettilatfåSkandinaviskTobakskompagnitilatmærke cigaretpakkerne Såbliverdetjoenskollegerogensarbejdsplads,detholderjoikke. Detskalværeuafhængigtafbranchenforatværetroværdigt. Klartkontekstbaserede detervigtigtformig,forsåkanjegtagestillingpåetoplyst grundlag. Hvisdetfxerpiktogrammermeddiskrimination,hvaderdetså?Hvisvifxharet computerspil,hvornogennedkæmpernogenandre,såerdetjovelnærmestaltid diskrimination.deterformigikkeskadeligt. Racismefindesjofxudeiverden.Detmåmangodtfremstillepåfilmogandresteder,også udenatmantagerskadeafdet.detskalbørnjoogsåse.ogmanskalkunnesnakkeom det.dethandleromkontekst,oghvordandetbliverfremstillet. Jegharsværtvedatse,atpiktogrammerkanhjælpemig,dabørnjoersåforskellige.Jeg vilhellerelæggeminlidtil,atnogleeksperterhargivetenfilmettal,somjegsåkan orienteremigefter. 70

73 71 Forældreneeraltsåklartfortalerefor,atdetskalværeekspertvurderingermedudgangspunktiet skadelighedskriterier,nårfilmskalvurderes.sørenunderstregervigtighedeni,atmansominstitution kommunikererklartogtydeligt,hvadmanlaver: Søren: Jegsynesogså,nårmannuhareninstitution,somfaktisklæggeretstortarbejdeien fornemopgave,såburdemangørenogetmereudafatfortælleomdet.fordideterjohelt klartetkæmpeflotstykkearbejde,mennårvisidderherogikkerigtigved,hvaddet dækkerover,såmanglerdermåskenogetiforholdtilatinformereomdet. Deflesteafrespondenternetilkendegiver,atdeharoplevet,atderesbørnerblevetbangefornoget,de harsetpåfilm.mendefortællerogså,atderesstørstebekymringiforholdtilatsenoget,deikkekan tåle,erpånettetogpådenetbaseredetv-tjenester,somanneogsåfremhæverovenfor.forældreneer enigei,atdétbekymrerdemmest.langtdeflesteføler,deharkontroloverderesfilmvalgviadvdog biograf ogherfølerdesiggodtoplystepga.filmklassifikationerne.mennårdetkommertil netbaserettv,filmpånettetoggratiskanalersomyoutube,følerforældrenesigpåherrensmark.og herbegynderdeogsåattaleomforskellenpåskadelighedogegnethed.respondenternepræsenteres fordilemmaetmed,omseksueltindholdpåfilmerskadeligt medudgangspunktiklovn-filmen,da langtdeflestekenderdenne.hererforældreneretenige: Thomas: [ ]Jegkangodtforstå,atmanmåskekunneønskesig,atKlovnhavdefåetenhøjere aldersvurdering.denersjov,menmanskalværeklartilatkunneskelne,atdetikkeer sådan,detnormalter,ogatvoksneikkenormaltersådan.fordeerjoogsåenformfor idolerifilmen.hvisikkemankanskelnedeting,erdetsvært.jegtror,determeget nemmereatforstå,atenvoldsfilmikkeerrealistiskenddether.mendetersvært,menjeg synes,detbetydernoget. [ ] Anne: Dererjoforskelpå,ommanundrersigogstillerspørgsmål,ellerommanbliverbange. Dererforskelpå,ommandrømmeruhyggeligtogsånoget,hvormanikkeheltkansætte ordpå,fordimanikkeforstårdet,manser.fxnogen,derharsex.jegopleverofte,atjeger nødttilatforklareminebørnnoget,derforegår,sompåingenmådeerskræmmende, mendetforuroligerdem,fordideikkeforstårdet,deser.deterjofintnok,atdespørger, mendeterikkealle,dergørdet.ogdetermåskehellerikkealtid,minegørdet.mindatter villeikkeholdeopmedatsedivaer.i.junglen,fordiderstår15.mensomforældrevedman, atmanskalværeopmærksompå,atderernoget,manskalsnakkeommåske,hvisdeser det. Enenkeltforældermedlidtældrebørnpointerer,atbørnpåettidspunktlæreratsorterei,hvadde gernevilse.menatdetkræverenvisalder.thomasunderstregervigtighedeni,ataldersvurderinger erretvisende,hvisdetskalværeettroværdigtredskabforforældre.ogforklareridenforbindelse, hvadhanforstårvedskadelighediforholdtilsex: Thomas: [ ]Aldersvurderingerneerjopådenmådeogsågode,fordideviseros,hvadvikanvise voresbørn,udenatvibehøverværemed.derforskaldeogsåværeretvisende fxi forbindelsemedklovnogså.nårdeskabersåmegetkritiksomvedklovn,erdetjoogsåen pejlestangom,atmanskalværesærligtopmærksom.hvismansombarnsiddermedet havafspørgsmålefterfilmenogsiddermeduforløstespørgsmål,sågårdeihvertfald rundtmedenbekymring,somdeikkefårsvarpå,ogdeterikkesundt.omdetsåer skadeligt,detvedjegikke,mendeterbekymrende ihvertfaldogsåiforholdtilsåmange andrefilmogspilogsådan.

74 72 Forældreneeralleenigei,atdetprimærterfølelsesmæssigeepisoderifilm,derpåvirkerderesbørn mest.herpegerflereafforældrenepåemiloghansfarellerbrødrene.løvehjertesomfilm,derhar væretsærligthårdeforderesbørn. Tilspørgsmåletomhvorvidtaldersvurderingerpåfilmervigtigeellerunødvendige,svarer respondenternepositivt: Anne: Vigtigt.Hvisdeterenfilm,manikkekenderselv.Deterrartformig.FxmedCoraline,som vivaribiffenogse. Morten: Jegharikkebrugtdetvildtmeget,menderhardaklartværetsituationer,hvordethar væretrartatkunneorienteresigiforholdtil,hvaddeterforenfilm,jegstårmed,som børnenegernevilse. Signe: Ja,jegharogsåbrugtdem.MinsønvillegerneseRonal.Barbarenfx,mensåkunnejegse, atdenhavdefået11.dertænktejegdabare,atdetvarenalmindeliganimeretfilm ligesomdeandreirækken,sådetvargodt,atjegså,atdenhavdefået11. Larssupplererogsigerfleregangeundervejsiinterviewet,atdetkunneværerart,hvisder eksisteredeentilsvarendeordningpåtvognetbaserettv. Interview+2+ +Stengård+Skole,+Gladsaxe+ InterviewetpåStengårdSkoleerlidtspecielt,darespondentgruppenvarmegetstor.Jeghavdebedten gammellærerkollegaomatspørgeforældreneihendes4.klasse,omnogenafdemkunnevære interesseredeiatbliveefteretforældremødetiletgruppeinterview.detvarderenhåndfuld,som gerneville,såjegregnedemed,atjegvillehaveenfire-seksrespondenter,hvisjegvarheldig.dajeg mødteoppåskolen,varderdogtiforældre,dergernevilledeltage.derforerinterviewetlidt anderledesenddeandre.jegharfxindimellemsværtvedatadskille,hvemdeter,dertaler.dadet ikkeharsåstorbetydning,somjegharfremhævetfør,lederjegnetopikkeeftergruppedynamikkeri interviewet,menholdninger,harjegvalgtatkalderespondenternefor mor og far noglegange efterfulgtafettal,hvisjegharoverblikover,hvemdertaler.desteder,hvorjegiudskriftenaf interviewetharmarkeretmedstjerner,betyderdet,attalerækken,somfølger, starterforfra.dvs.,at talleneikkekorrelererførogefterstjernerne.flerestederharjegogsåvalgtatrefereresamtalenmere overordnet,dadervarendelsmåsnakudeninterviewer-styringellerdecideretrelevansformin undersøgelse. Respondenterneharidennegruppeenvarieretbaggrund,nårmanserpåderesuddannelser.Udaf detirespondenter,hvoraftreermænd,harfireenlængerevideregåendeuddannelse,eneri forsikringsbranchen,enerelektriker,enerfysioterapeut,eneruddannetpåkasino,mennu selvstændig,eneruddannetkokogharenbaoveni,ogenerlærer.fællesfordemalleer,atdehar børni4.klasse,derudoverharallepånærénflerebørn,bådeældreogyngre. Størstedelen(otteudafti)afrespondenterneidennegruppeharsetalderssymbolernefør.Syv mener,deved,hvaddebetyder.hererderspredtsnak,hvordefårtaltsigfremtil,atdeteren vejledning,atbiografenkanforbydebørnatkommeind,menatallebørnkankommeind,hvisdeer ifølgemedenvoksen.mendajegspørger,hvadtalletreeltsigeromenfilm,erdertvivl: Far: Deterenanbefaling. Mor: Dukanikkekommeind,hvisduikkehardenalder. Mor2: Jo,hvisduharenvoksenmed mankangodttageenseksårigmedtilen15-års-film. Mor3: Min13-årigesønerblevetafvisttilen15-års-film. Mor4: Deerogsåpådvd-film. Snakkenvidnerom,atdeikkeerheltklarepå,hvadsymbolerneegentligbetyder,andetendatdesiger nogetom,hvorgammelmanskalværetilengivenfilm.

75 73 Allerespondenternesiger,atdeharoplevet,atderesbørnerblevetskræmteafatsenogetpåfilm,de ikkevarparatetil,ogstørstedelenafrespondenternesvarer,atdeharbrugtellerbrugersymbolerne vedvalgaffilm.etparstykkersiger,atdeogsåbrugertraileretilfilmvalg,hvisdeterfilm,deikke kender.ogenfarsiger,athanofterebrugersymbolernevedvalgaffilmibiografenendvedvalgaf filmpådvd: Far2: Jegbrugerdetfaktiskmereibiografenendderhjemme.Ibiografenharjeggåetmeget efter,atdetvarindenfordenrigtigealder,indenjegvalgtefilmen.hvorimodderhjemme kanmanjobareslukkeforden,hvisdeterformeget. Forforældreneerdetoftestiforbindelsemedvalgetaffilm,førdetageribiografen,debruger alderssymbolerne.forsomenforældersiger,såhardesomregeltagetbeslutningenomhjemmefra, hvaddeskalse.derformenerdehellerikke,dekanbrugeenqr-kodeibiografen.pådvdvilledet væremereanvendeligt,ogénfremfører,atdetkunneværerart,hvistekstenstodsammenmed anmeldelsenafenfilmiaviserne.deterflereenigei.alleerogsåenigei,atdetvilleværeoptimalt, hvissitessomfxkino.dkhavdeenmouse-overeffektpåalderssymbolet,såvurderingstekstenpopper oppåskærmen.ingentilkendegiver,atdevillefindevejtilmedierådetshjemmeside,foratlæse vurderingsteksterne. Daforældrenehartaltsigfremtil,atalderssymbolerneervejledende,spørgerjegindtil,hvadde vejlederom.jegspørgerblandtandether,hvaddetsigeromenfilm,atdenharfåeten11-årsvurdering: Mor1: Detindholdsmæssige,menogsåforståelsesmæssige atmanmåskeikkeforstår handlingen,hvismanerseksår. Far: Jegtrormere,atdetkanvirkeskræmmendeellerkanskabeforuroligendetanker. Mor1: Ja,ogsådet,men Far: Formigtrorjegikke,dethandlerom,omhanforstårdetellerej.Jegvilleikkehavenogen bekymringvedatsendemindrengind,hvishanikkeforstoddet.determere,atjegskal væreklartilathåndteredetanker,minsønkanfå,hvisjegladerhamseenfilm,hanikke passertilaldersmæssigt.derkanværenoget,somrysterham eller Mor2: Deterdet,jegtænker. Mor1: Detgørjegogså,jegtrorbareogså,derernogetforståelsesmæssigt. Snakkensigernogetom,atforældrenesforståelseafsymbolernesbetydningikkeerentydigogsikker. Senereiinterviewetviserdetsigdaogså,atselvomderfaktiskundervejsblevkonsensusomkring bordetiforholdtil,atvurderingernehandleromskadelighed,såharforældrenemegetsværtvedat fastholdedenneviden.særligtnårsnakkenfalderpåfilmmedseksueltindhold.respondenterneer hurtigetilatmene,atderikkemåværesexellernøgenhedirelationtilsexifilm,derskalsesafderes årige.Etstortflertaltilkendegiver,atvurderingerneogsåbørtagehøjdefordet: Int.: Hvordan[skalvurderingernetagehøjdefordet]?Altså,hvadforventerI hvadvilimene skalværeindenfordenramme? Mor2: Jegvildamene,detførstskalværedem,derer15[sommåsefilmmedsexognøgenhed]. Int.: Nårdeterhvad? Mor2: Sexognøgenhed Int.: Sexognøgenhed? Mor2: Altunder15,der Mor1: Altsåjegvedikke,menjegsynesikke,manskalviseenseksuelakttilbørn,derikkeer gammelnoktil..at altså,detsynesjegikke... Mor2: Nej. Mor3: AltsånogetsåuskyldigtsomKarlaogJonas,dergiverhinandenetlillekys,ik?Altså,deter fairnok,men Deharjoogsåtøjpåogaltmuligt.

76 74 Mor1: Ja,præcis. Int.: SåIerenigei,atdeikkeskalintroduceresforenseksuelakt,somikkeeralderssvarende? Derforskalmærkerneogsåtagehøjdefordet? Flere: Ja. Mor3: Ogdettroedejegfaktiskdegjorde. ForældreneberørerhernogetcentraltiforholdtilMedierådetsvurderingspraksis 92 :Nemligatbørn ifølgedemikkebørpræsenteresforseksualitet,derikkeeralderssvarende.dajegspørgerindtil dennetese,svarerdefølgende: Int.: Hvisvitagerudgangspunktidentese,såvildetbetyde,atsexisigselvoverhovedetikke måttevisesienfilm,fordeterdejoikke deterjoikkealderssvarende. Mor: Mendetertilladt,nårmanerover15. Int.: Deterrigtigt,mensnakkervi,atderoverhovedetikkemåværesexidefilm,somharen andenvurderingend15? Et.par.stykker.i.munden.på.hinanden:Detkommeranpå,hvaddumenermedsex. Mor: Jegvilsigesamleje,ja. Mor2: Ikkebaremandogdamenøgen.Mendeterligesomatsedethele Dajegderefterspørgerindtilskadelighedenogforholderdemkriterierneforskadelighed,somvihar taltomtidligere,svareretparstykkeralligevelnej.enmorfastholderargumentationenom,atbørn ikkeskalsesamlejer,menhunsvarerikkekonkretpå,omdetagerskadeafdet.hereftersigerenmor: Mor1: Jegkanikkeladeværemedatvendedenrundt.FordijeghardatagetTobiasiat uh,nå komdudermor.fordiatsåvarderetellerandet.ellermankangåindoggoogle,hvad deter,desøgerpå,ogdererdaogsåsøgtpåverdensstørstebrysterellersådaneteller andet.deerjosøgt,debilleder. Samtalenherefterviser,atflereafforældrenemener,atderesbørnviserinteressefortingmed seksueltindhold,ogatflereafdemogsågernevilsebådeparadise.hotel,.divaer.i.junglenm.m.skifteti samtalenherillustrerermegetgodtenafdepointer,dermegetoftefremdragesi forskningsundersøgelser,hvorforældreskaludtalesigomderesbørn,ogdisseudtalelser sammenholdesmedderesbørnsudsagn.devisersamstemmende,atforældreofteharetromantiseret indtrykafderesbørnsadfærd,fxiforholdtilbrugafalkohol,videnomsexogpornopånettetm.m. 93 Respondenternehargennemgåendemegetsværtvedatskelnemellemskadelighedogegnethed, nårtemaetersex.jegspørgerdemblandtandetogså,omdemener,atderesbørntagerskadeafatse film,derikkeerhverkenpornografiskeellermednøgenhed,mensomharetstærktseksualiseret sprog.hernævnerjegfilmsomamerican.pie,.bad.teachers.og.den.store.scoretur.snakkenfalderigen meddetsammepåegnethed: 92Jf.Medierådetskriterierforaldersvurderingaffilm(bilag1)ogafsnittetomsexs.9,hvorderstår: Idenne sammenhængerdetmedierådetsudgangspunktatenfortidligkonfrontationmedskildringerafvoksnes seksualitetkanvirkevoldsomtoghaveenskadeligindflydelsepåbørn,særlignårdetseksuellefremstillesmeget direkte.årsagenhertiler,atsådanneskildringerikkesvarertilnogetibarnetsegeterfaringsuniversogderfori mangetilfældefremkaldermarkantefølelsesmæssigeogfysiskereaktioner,hvorbarnetfølersinpersonlige integritetogblufærdighedkrænket. 93SefxundersøgelseomungesalkoholforbrugfortænketankenMandagMorgenogTrygfondensomrefereret her: hvorenafkonklusionernelyder: Parentsareinsufficientlyaware amongchildrenwhohaveseensexual imagesonline,40percentoftheirparentsareunawareofthis,risingtohalfofparentsofgirlsandyounger children;thegroupsmoreupsetbywhattheysee.amongthosewhohavereceivedsexualmessages,52percent oftheirparentsareunawareofthisandagainthisismorecommonamongparentsofgirlsandyounger children.

77 75 Flere: Mendeterjoikkeforbørn. Mor2: Mendeterjoogsånogenemner,somikkeerforbørn.FxDen.store.scoretur.Jegkanogså godthuskeamerican.pie,fradajegvarung.ogminsønpå15,hanelskerdefilm.haner også15,såhanermeremålgruppen.jegsynesikke,determålgruppen,nårmaner10år. Hellerikkeemnet. Int.: MennusnakkerIegnethed.NusnakkerI,omdeternoget,derer fordem,omdetpasser tildem,omdeermålgruppen.hvisvisnakkerskadelighed,omdetagerskadeafatsedet? [ ] Mor3: Determegetsværtatproppedetherindikasser.Fordetersådanengråzoneiforholdtil, hvadmanmåogikkemå,oghvadderergodtogikkegodt.mendethandlermegetomos somforældre,hvadtilladerviderhjemmeogsådan.jegtrorikke,mankanændrepådet,at deereksponeredefordet,determere,hvordanvihjælperdemmedatfortolkedet,de oplever.minsønkomogsåtilatseamerican.pie.ogdet,synteshanda,varmegetsjovt, mendeterjoikkenoget,hanhartagetskadeaf.hanharikkeforståetdet,ogjegsynes ikke,detvarpassende,men Forældrenebevægersigherfraoveriattaleomforældreansvariforholdtilatforståmedierneog brugedempåenhensigtsmæssigmåde.forældrenehargenereltenbekymringfor,atbørnenelader sigpåvirkeafdet,deserpånettet,itvogpåfilmogikkekanskelnemellem,hvornårdemåbruge hvilketsprog.iforholdtilseksualiteterdeogsåbekymredefor,omderesbørnforstår,atsexikke behøverværesådan,somdetfremstillesitvogpåfilm.hertalerforældreneblandtandetom blokeringsværktøjerpåipadogvideoondemand,ogflereafdemtilkendegiver,atdeterrartmed teknisk hjælpellervejledningiformafden,medierådettilbyder.dasnakkentidligerefalderpå,hvad forældrenemenerom,atderskalaldersklassificeresfilm,svarerdeflestepositivt,ognogleuddyber: Mor: Detkunneværerart,hvisalt,børnkunnekommeinærhedenaf,havdedenformfor vejledning.ogsåspilsiderfx. Far: Ogdetkunneværerart,hvisdetvarsammesysteminternationalt. Faderenskommentarsigermåskeogsånogetom,atforældreønskersig,atsystemerneer gennemskueligeogensartede,hvilketernoget,jegoftehørerfraforældre,nårjegselverudeogholde oplæg.flereforældreharsværtvedatforstå,atdererforskelligesystemertilspilogfilm. Interview+3+ +Næstved++ Defirerespondenteridetteinterview,tokvinderogtomænd,kommerallefraprovinsen enteni ellerudenfornæstved ogharenblandetuddannelsesmæssigbaggrund.eneroprindeligt elektroniktekniker,nuvvs er,enersocialrådgiver,menarbejderiforsvaret,enerpædagogog arbejdersomafdelingsleder,ogenerlastbilschauffør,menarbejderietbyggemarked. Respondenterneharudoverbørnpå11årogsåalleældrebørn. Allerespondenternesiger,atdeharsetalderssymbolernefør,menénhjælperenandenlidtpåvej, dahunerlidttøvende.dahunfårforklaret,atdeternogetpåfilm,sigerhun: Nåja menlige umiddelbartkunnejegikkesige,hvorjeghavdesetdem. Dajegspørgerdem,omdebrugersymbolernevedvalgaffilm,svarerallenej.Lenesvarer,athun harprøvetatbrugedemsomargumentoverfordenældste,dergernevilsegysere,men: Detholdt ligepræcis10minutter Dajegspørgerdeandreigen,omdealdrigharbrugtdem,svarerSvend: Svend: Nejaltså,jegharsetdemogtænker minkærekonesynes,deervigtigesomvejledning, mendeterjeglidtligegladmed.jegervoksennoktilselvatvurdere,omdeternoget,de skalseellerikkeskalse.såjegvælgerdemfra,hvorfruensåmenerat Int.: Hunbrugerdem? Svend: Ja.

78 76 Deandrefortæller,atdebrugerderessundefornuft.Susannefortæller,athendessønheltselvvælger detuhyggeligefra,sådetharikkeværetetissuehosdem.mortenfortællerogså,athansdatterslet ikkeertilandetendfar.til.fireogsådannogle lidtuskyldigefilm ogsådisneychannel.deandre bliverenigeom,atdetikkeharværetnødvendigtatbrugesymbolerne,dadeikkeharhaftproblemer med,hvadderesbørngernevillese. Dajegspørger,omderesbørnerblevetskræmteovernoget,deharsetpåfilm,viserdetsig,atdet primærtertv,dereretproblemforrespondenterne: Int.: HarIoplevet,atjeresbørnharsetnoget,somdeikkekunnetåle? Svend: Ja,mendetvarTV-Avisen.Altsåhvordeharreageretefterfølgende.Dekantåleatse mangeting,fordevedgodt,atdeterfilm,ogdeteriscenesat.sådestørstespor,derhar satsig,ernårdeharsetnogetitv-avisen. Susanne: LærkesånogetiRejseholdetforikkesålangtidsiden,hvorhunkomligeindidetogsåen kvinde,derblevtagetindienhæk.ogsåzappedehunvækogsagde: Detderskaljegikke se. Såkomhunalligeveldagenefterogsagde: Determegetsjovtmor,jegblevfaktiskret forskrækket. Sånårjegsiger,atjegskalseRejseholdet,såvælgerhundetfraogsidder medørebøfferpå,ik Susanneberørernoget,somdenneforældregruppetalerendelom,nemligatbørneneselverrigtig godetilatvælgetilogfra.forældreneidennegruppeermegetopmærksommepåderesbørns mediekompetenceroghargenereltmegetstortiltrotildem.herkommerdetfremiensamtaleom seksuelleskildringer: Morten: Derharjegikkeindtrykaf,atLinehardeninteressep.t.mht.porno.Mht.sprogogsådan: Derskalmegettilatgøremigforarget,menjegsynesefterhånden,detervedatblivefor meget.menhvadkandugøre?jegtrorikke,dethjælper,atjeggårrundtogslukker,forde hørerdetalligevel.menjegkantalemeddemom,atsådansnakkerviikke. Susanne: Dettrorjegogsågodt,deved. Morten: Ja,devedogsågodt,atderergrænser.DetvedLineogsågodt,hvisdetkunermigog hende,dersidderogspiser.vikangodtsiddeoglavelidtsjov,menerderandre,såerdet bandlyst.ogdeterhungodtklarover.menjegtror,determegetvigtigt,atviligefortæller dem,hvorgårgrænsen.såviikkesiger: Jamendetersgumegetnormalt,atvisidderog bøvserogprutter,ellerhvadvedjeg. [ ] Svend: Idenderspeciellesammenhæng,dertrorjegogsågodt,børneneved,atdersnakkerman sådan[hanrefererertilrapogcomedy].folkskalgrineogsådannoget.menialmindelig dagligdags nårmangåriskole,såsigermanikkeledesæktilhende,mansidderved sidenaf.børneneforholdersigogsåkritisktildet. Forældreneidennegruppetalerogsåmegetomforældreansvar.Dajegspørger,hvaddemenerom,at derbliverlavetaldersvurderinger,sigersusannefx: Susanne: Ibundoggrundsynesjeg,deterfintnokathavedem.Menjegkanogsågodthavedet sådanlidt,atsålavermansådannogenher[alderssymbolerne],fordisåerdetnemmere forosforældre.jamen,såskaljegikkediskuteremeddig,forderstår,duførstmåseden som15-årig.såskaljegikkeværeden,dertagerstillingogerbussemand.istedetforatvi somforældretogansvarogsagde: Jamendetbestemmerjeg. Respondenterneerenigei,atbørneneermegetkompetentemediebrugere,mensamtidigerdeikke blindefor,atderkanværeting,børneneikkekanhåndtereselv.hererbekymringendogikkesåstori forholdtilaudiovisuellemedier,menmereiforholdtilnettet:

79 77 Svend: Jegerikkesåbekymretforenvejskommunikationen,somdenerifjernsynet,menjeger merebekymret,nårmanåbneropfortovejskommunikationpåcomputerogmobil,fordi såkanmanbegyndeatkommunikeremednogen,derhartrælsehensigter.determin størstebekymring,atdekankommeudinoget,hvordeblivermanipuleretogikkekan styredetpga.modenhed.atdeudveksleroplysninger-altdetder data-noget. Deandreerenigeogtalerblandtandetomfænomenersomchat,grooming 94,m.m. Morten: Dererdetjo,mansåsåsomforældremåkiggeoverskulderenogsige,hvadforgårder.Ej jegkiggerikkeoverskulderen,nårhunerpåfacebook,menmanstikkerheletidenligeen fingerijordenikkeogså.erdernoget,hvormansynes:nuerdernoget,hunsnakker anderledes,hungørnogletingogsager,såmåmanlige Lenefortæller,athungårindpåsinebørnspersonligesiderpåFacebookindimellemudenatdeved det.detafstedkommerfølgendereaktionhosdeandre: Int.: GørIandreogsådet? Morten: Nej. Svend: Jegtror deterikkemig,dererprofessionelderhjemme Menminkoneharvistenaftale meddemom,atdeskalværevenner,såhunkanfølgemed. Lene: JeggørdetmedSignestelefon.Mendetvedhun.Fordidekaneddermanmeværegrove vedhinanden. Int.: Erdetfordi,Iikkehartiltrotil,atdevillekommetiljer,hvisdervarnoget? Lene: Neej..deterdetikke.Mennogengangekanjegmærke,athunerkedafdet,ogsåviljeg godtligelæsehendesbeskeder.jeglæserikkealt. Morten: Dermåjegsige,dererjegmeget Jegbrydermigikkeom,athunkiggerpåmintelefon. Ikkefordiderernogetatskjule,menjegsynes,deterprivat.Ogderforviljeghellerikke. Jegspørger,ogjegsynes,jegharenfingerpåpulsen.Såjegkunneikkefindepåatkiggepå hverkentelefonellercomputer.jegvillehavedetdårligtmeddet,detvillejeg. Svend: Mineungerharogsåkoder,somjegikkeharadgangtil.Ogmankanjogodtfornemme, hvisderernoget,ellerdeerkedeafdet.såmåvifådetfrempåandenvis.denlillefligaf privatlivskaldehavelovathave. Toudaffemforældrekiggerideresbørnscomputer/telefon,foratfindeudaf,hvemdeskrivermed, hvaddeskriverm.m.deto,derkiggerideresbørnscomputerogtelefon,svarerikkekonkretpå spørgsmåletom,omdeterfordi,deikketror,devillekommetildem,hvisdervarproblemer.den førstemor,derfortalte,athuntjekkedesinebørnsfacebookprofiler,varmegetstille,dadeandre afviste,atdegjordedetsamme.daemnetvaretunderemnetildet,jegegentligvarinteressereti, valgtejegderforatgåvidereiinterviewetmedetnytemne,dajegkunnemærke,dervarmegetdelte meningertildetattjekkederesbørnsprivateting.menogsådennetilgangtilbørnogungesbrugaf medierogforsøgpåbeskyttelseharjegstødtpå,nårjegerudeatholdeoplæg.jegoplever,atderer flereforældre,dersynesjegervirkeligirriterende,nårjegminderdemom,atbørnogungeogsåhar rettiletprivatliv.ivirkelighedentrorjegikke,forældreneharlysttilattjekkederesbørnsprivate konti.jegtrorligesåmeget,dethandlerom,atforældrenefølersigpåherrensmarkindimellemi forholdtil,hvordandebedstkanhjælpeogbeskyttederesbørn,hvilketgør,atdetyrtilde imine øjne privatlivskrænkendemidler. 94Begrebetgroomingrefererertildenproces,hvorenvoksenopbyggerettillidsforholdtiletbarnmedhenblik påatbegåovergrebpåbarnetjf.blandtandetpolitietsdefinition:

80 78 Datalenfalderpåseksueltindholdifilmogtv irelationtilfilmenklovn,somallekender er holdningenmegetlidtrestriktivhosdennegruppeafrespondenter.enfarpegerpå,atdetprimærter, nårsexfremstillesiforbindelsemedfxtvangellervold,athanharetproblemmeddet.ogenanden farberørerdetdobbeltei,atbørnenesynes,detbådeerspændendeogpinligt: Int.: HvadtænkerIandreomdetmeddetseksualiseredeifilmogpåtv? Svend: Detkommeranpåihvilkensammenhæng,deter.IKlovnerdetjosjovt jaundskyldmig menjeghardetogsåsådan,atdeterdesituationer,hvorjegkanforudse nårdereren svenskkrimiellernoget,hvisderfxerenvoldtægt,såsiddermithjerte ik.deterde situationer,ik.detvedjegikke,detvirkervoldsomttraumatiserendeellerprovokerende påmig,ogdetkanjegikke. Int.: Mensexogseksualitetidetheletaget,hvordanhardudetmed,athunserdet? Svend: Detkommeranpåihvilkensammenhæng.Dererdederlægeprogrammer serier deter fintnok.ellersihendesåbningstid,hvorhunsertv,erderikkerigtignogenprogrammer, hvordethandleromsex.såerdetiforbindelsemedenfilmelleretellerandet. Susanne: HunkanogsåseFristetellerParadise? Morten: Ja,detviljegsige,dadetvarifjernsynet,vardetligetilsengetid,såkunnehunligeseet kvarter.nukanhunjohivedetnedfranettet.ogderkanhuntæskeensæsonpåetpar dage.ogderbliverikkelagtfingreimellem.menhunbliversådanlidtflovoverdet.fordi dersidderenvoksen.ogdetersådanlidt hunbegynderatsnakkeomnogetandet,for ikkeatsnakkeomdet. Int.: MenharIproblemermed,atdesersådannoget?NusigerI,atIikkebrugersymbolerne, menderforegåretudskillelsesarbejdehosjerpåforskelligemåder.hvadtænkeriomat skærmedemmodseksuellefremstillingerogsexiforholdtil,omdetagerskade? Lene: Signeserdet,menhunsynesbare,deeråndssvage,såjegerikkebekymret.Visnakkerjo ogsåmegetomdet.viharfåetlukketnedforalt,hvadderhedderpornopåvores computer,mendetermerepågrundafdenstore.detviljegsimpelthenikke dersætter jegmingrænse. JegfortællerforældreneomKlovn-projektetiMedierådet,ogatfilmenharfåeten11-års-vurdering. Dajegspørgerforældreneom,hvaddemeneromdet,erdetikkenoget,debliveroprørteover som jegharoplevetandresteder,blandtandetigladsaxe.detgenerelleindtrykidenneforældregruppeer altså,atdeerrelativtroligeiforholdtil,atderesbørnmødersekselleskildringerpåfilmogitv. Mortenpegerpåetafdeheltstoreproblemerformangeforældreved,atderesbørnserseksuelle skildringer: Morten: LineervanttilatseKlovnifjernsynet,ogdererdanogleuheldigescener,hvorman tænker: Ahh Mensåskalmansiddeogsige: Nej,detmåduikkese,holddigforørerne? Menaltså...Ogdadensåkomibiografen,såtænktejegdaogsålige: Ahh Menaltså nogenafdeting,dervarder,devarikkesåheldige,menderkunnejegjoikkegåindog sige: Nugårvi. Såderhavdejegbådesagtaogb. Int.: Hvordanvardetsåbagefter? Morten: Visnakkedeikkeomdet.Vikunnegodtgrineafdet,ik,mendeting,vitalteombagefter, varikkenogenafdeting,hvorjegtænkte: Aj,barehunikkenævnerdet. Detvarikkedet, mendetvarnogetafdetandet,somvisyntes,varskægt.menaltså Int.: Havdeduvidst,hvaddervariden Morten: Jah,såhavdejegmåskenoksagt: Kanviikkeligeventeetårstid. Desagdedetenddai billetlugen dervarhun10½,ikke.mennuhavdejegjolovethendedet.ogjegvillejo ogsågerneselvseden. Problemetforrigtigmangeforældreer,somMortenpegerpå,atdehelstikkeselvviltaleomde seksuelletingmedderesbørn.ogendnumindresepådetsammenmedbørnene.mensomlines

81 79 reaktionpåfilmenogsåpegerpå,såharbørnenedetpåsammemåde:desyneshellerikkepånogen måde,detersjovtatsesexogseksuelleskildringerpåfilmmedderesforældre,hvilketogså undersøgelseniforbindelsemedklovn-filmenbekræfter. Sammenfatning-af-de-kvalitative-interview- Samletsetbekræfterdekvalitativeinterviewderesultater,jegfandtidekvantitativeundersøgelser: Brugernekenderfilmvurderingerne,menbrugerdemikkekonsekvent.Alligevelviserdetsig,nårjeg spørgerindtilderesvalgaffilmm.m.,atdeorienterersigiforholdtildem ogsåselvomdedirekte adspurgtsiger,atdeikkebrugersymbolerne.detkommerblandtandettiludtrykved,atflere forældresiger,atdefølersigrelativttrygge,nårdegåribiografenmedderesbørn,fordidehartaget stillingpåetoplystgrundlag somvisersigblandtandetatværefilmvurderingerne,menogsåderes egenorienteringiforholdtiltrailerem.m.forældreneerogsågenereltpositiveoverfor,atderbliver lavetaldersvurderinger,ogdemener,atdeterengodhjælpogvejledningfordem.langtdefleste forældrepegerdogpå,atdefølersigmegetmindresikre,nårdetkommertilatladederesbørnsetv ogindholdpåinternettet.flereforældrefortæller,atdeterher,deresbørnharhaftflestskræmmende oplevelser,blandtandetfordideharsetnogetskræmmendeinyhederne,iteasereforandre programmerelleridramaserier.flereafforældrenemener,atdetogsåhervilleværerartmeden formforvejledningistilmedmedierådetssymboler.somenforældresiger: Mindattervilleikke holdeopmedatsedivaer.i.junglen,fordiderstår15.mensomforældrevedman,atmanskalvære opmærksompå,atderernoget,manskalsnakkeom,måske,hvisdeserdet. SelvomstortsetingenafforældrenekenderMedierådetsdatabase,tilkendegiverflere,atdetville værerartatkunnelæsetekstenbagvurderingen,indenmantagerbeslutningom,hvilkenfilmderskal ses.ideenmedqr-koderibiografenskydesnedafflere,daforældrenepointerer,atmansomregel alleredehartagetbeslutningom,hvadderskalses,nårmanståribiografen.menfleremener,atdet villeværeengodidépådvd er,oglangtdeflesteforældremener,detvilleværerartmedenmouse over-effektpåfxkino.dk shjemmeside,hvorvurderingstekstendropperfrempåskærmen,nårman kørermusenhenoveralderssymboletvedfilmen.enenkeltfarfremhæver,atdetvilleværerart,hvis aviserne,sammenmedderesanmeldelseraffilmene,villebringecensurtekstenogså.forældrene afvisertemmeligblanktoverenbredkam,atdevillefindevejtilmedierådetshjemmesideforatlæse vurderingsteksterne. Forældreneharikkeenentydigogsikkerforståelseafsymbolernesbetydning.Flereafdemharen godfornemmelsefor,atdethandleromskadelighed,mennårtalenfalderpåmoralskskadelighedog seksualitet,erdeikkesåklareideresvurderinger.ogforflereerdetsværtatholdefastideres holdningom,atvurderingerneskallæggevægtpåskadelighed.særligtnårsnakkenfalderpåfilmmed seksueltindhold.mensetflertalgenerelttilkendegiver,atvurderingerneogsåbørtagehøjdefor moralskskadelighed,nøgenhedogsex,erderitoafgruppernestorforskelpåholdningenhertil.iden enegruppeerforældrenemegetafslappedeomkringsexognøgenhed,sålængedetikkeharrelation tiltvangellerovergreb.idenandenerderrelativtstorenighedom,atderikkemåværesexeller nøgenhedifilm,derskalsesafderes10-11-årige.herviserdetsigdog,nårforældrenetalerlidtmere nuanceretomtingene,atdetalligevelkunernogleenkelte,derstårfastpå,atderesbørnikkeskalse sexognøgenhed,somikkeeralderssvarendefordem.dentredjegruppeformåratforholdesiglidt merenøgternttilspørgsmåletogdebattererdetperspektiv,atsådannefremstillingermåskeikkegør børnenebangeellerangste,menmeregørdemuroligeogåbnerforenmasseuforløstespørgsmål, sommansomforældreernødttilatforholdesigtil.hvilketogsåero.k.forgruppen,deterbaremeget rartfordem fxgennemmærkningerne atvide,atfilmeneindeholdernoget,derkanrørebørnene pådenmåde.diskussionenillustrerermegetgodtdetdilemma,mangeforældreståri,nårdethandler omsexognøgenhedpåfilm.mangeforældrehardenumiddelbareholdning,atderesbørnikkeskalse det,mennårtalenfalderpå,omdetagerdecideretskadeafdet,kandeflesteforældregodtanerkende, atdetgørdenokikke.herberørerdeetcentraltdilemmaformedierådet,idetmedierådetgernevil giveforældredenbedstevejledning,menstadigpåetskadelighedsgrundlagogmedet børneperspektivmedrespektforbørnekonventionen.mintankeiforholdtildeklager,medierådethar modtaget,er,atdemegetgodtillustrererforældrenesdilemma.derforserjeg,atmedierådetilangt

82 80 højeregradendtidligereskalblivebedretilatkommunikerederesvurderingsgrundlagtilforældrene, hvismedierådetvilfastholde,atderesvurderingererskadelighedsvurderingermedet børneperspektiv,hvilketjegmenerbrugerundersøgelsernetalerfor. ForældrenepåKUogsærligtiNæstvedharenmegetstortiltrotilderesbørns mediekompetencer 95.Alligevelerderenighedom,atdetihøjgraderderesansvarsomforældreat hjælpederesbørntilatforstådenmedieverden,denavigereri.detvilflereafforældrenegernehave hjælptil,påsammemådesomdefårdetgennemalderssymbolerne,nårdeskalvælgefilmtilderes børn.særligtiforbindelsemedtvognetbaserettvønskerforældrenesighjælpogmerevejledning. Langtdeflesteforældreberetterom,atdemestskræmmendeoplevelserforderesbørnharværeti forbindelsemednoget,deharsetitv. Sammenfatning-af-interessentanalysen- Ienpublicaffairs-optikerdet,somjegharbetonetidetovenstående,primærtbranchen, børneorganisationerneogmedieorganisationerne,politikereogembedsværk,medierogoffentlighed samtmedierådetsbrugere,somharsærligtinteressesominteressenterformedierådet.alleerde direkteinteressenterformedierådet,menflereafdemerogsåinteressenteridenforstand,atdekan hjælpemedierådetmeddetoverordnedeprojektsomhandleromatstyrkemedielovgivningeni Danmark.Jegvilderforidetfølgendekortopsummere,medudgangspunktidenovenståendeanalyse, ihvilkensammenhænginteressenterneerrelevanteformedierådet.imingennemgangviljegdels pegepåmuligesamarbejdsfladerogdelspåkonfliktpunkterellerkommunikationsbristmellem Medierådetoginteressenten,hvorendirektekommunikationsindsatsvilværepåsinplads. Branchen+ Branchenereninteressent,derermegetvigtigforMedierådetiforholdtilgennemslaghospolitikerne. Hvisdeløsningsmodeller,Medierådetpegerpåoverforpolitikerneiforholdtilatskabeenbedre lovgivning,erimodstridmedbranchensholdning,kandetværesværtatskabeopbakninghos politikerne.blandtandetfordibranchenerdem,deridetdagligeskalunderlæggeslovgivningen.siger de,atenlovgivningermeningsløsellerumuligatleveoptil,erdetsværtatfågennemslaghos politikerne.samtidigskalmanhellerikkeunderkendedenmagtfuldepositionfirmaersomexnordisk FilmogSFharindenfordetkulturellefelt. MichaelFleischerpegerselvheltkonkretpåetpunkt,hvorjegogsåmener,Medierådetogbranchen kanmødes:nemligomkringenmeregennemskueligogensartetlovgivningpåfilmområdetiforhold tilalleplatforme,hvilketvilværetilgavnforbådebranchenogmedierådetsbrugere.selvom branchen,sommichaelfleischerpointerer,udfraetkommercieltsynspunkthelstheltsåmedierådet afskaffet,erbranchengodtklarover,atdeikkeskalråbeforhøjtopomdenagenda.foralternativet, sommichaelfleischerpointererfleregange,erikkeatforetrækkeforbranchen.derforerdetmuligt, atderkankommeetsamarbejdeopatståmellemdistributørerne,biograferneogmedierådetomen meretidssvarendelovgivning.michaelfleischerpegerogsåpå,athanibundoggrundmener,deter uretfærdigt,atdeterdistributørerne,derskalståformærkningenaffilm,nårdetisidsteendeer producenten,derharkontaktentilalledeandredistributørmuligheder,fxpådvd,tiltvogpånettet. Hererderenmulighediat forhandle meddistributørerne:hvisdebakkeropommedierådets virksomhed,kanmedierådetskriveindideforskelligeforslagtilpolitikerne,atdeopfordrertil,at mærkningsordningenliggerhosproducentenfremfordistributøren.elleratdetbliverspecificeret,at deterdenenkeltedistributørpådenenkelteplatform,dereransvarligformærkningen.enanden 95Detharundervejsimineinterviewfangetmininteresse,atdetserudtil,atderiinterviewetiNæstved,hvor respondenternedelserfraprovinsenogdelserrelativtlavereuddannetendideandregrupper,erentendenstil enmindrerestriktivholdningtilogbekymringoverforderesbørnsbrugafmedier.jegharikkeuddybetdenne observationaftidsmæssigehensyn,menharalligevelfundetdetinteressant.hvismedierådetifremtidenvil udvidederesbrugerundersøgelserogsegmenteredereskommunikation,vildetklartværeenanbefalingat inddragestørredeleaflandetogetbredereudsnitafbefolkningenidekvalitativeinterviewforatundersøge,om demografiskeforholdharbetydningforforældresholdningtilderesbørnbrugafmedier.somennotetildenne observationkanjegtilføje,atminekvantitativeundersøgelserikkeumiddelbartbekræfterdennetese.

83 81 gulerodforbrancheniforholdtilatbakkeopomkringmedierådetsagendaer,atbranchen idet forslagmedierådetstårindefår undgår internationale tilstande.selvommedierådetnokvil argumenterefor,atpriserneskalsættesoppåfilmvurderinger disseharikkefulgtdenalmindelige konjunktursidendeblevetablereti1997 vilsystemet,somdetertænktframedierådetsside,på ingenmådeværeligesåomkostningsfuldtforbranchen,somhviscensurenovergiktilco-regulering. SomMichaelFleischerpointerer,børMedierådetilangthøjeregrandendtidligeregåidialogmed branchenommedierådetsopdrag,sådanatrestenafbranchenfårdenforståelseforvurderingerneog detarbejde,derliggerbag,sommichaelfleischerselvharfåetogpegerpåsomutroligtvigtigti forholdtilopbakningen. Derforserjegsamletset,atderliggeretdobbeltopdragikommunikationsindsatseniforholdtil branchen: 1.Endirektekommunikationtilbranchen,blandtandetiformafdialogmøder,inspirationsdagem.m,hvor Medierådettydeligtkommunikerer,hvemdeer,oghvaddestårfor. 2.Enfælleskommunikationsindsatsoverforpolitikereogembedsværk,hvorMedierådetogbranchen adressererproblemerneveddenuigennemsigtigeoginkonsekventelovgivning.blandtandetiformafåben debatimedierne,direktehenvendelsertilpolitikernem.m. Børneorganisationerne+og+medieorganisationerne+ Somjegharsagtfør,erbørne-ogmedieorganisationernerelativtsikresamarbejdspartnerefor Medierådet.Derformenerjegogså,Medierådetskalbrugederesurser,dehar,påatfåetsamarbejde opatståmeddefagligeorganisationer.bådekommuner,skoler,sfo erogpædagogiskeopholdssteder henvendersigmedjævnemellemrumtilmedierådetforatfåvejledningialtligefrasikkernetpolitik, overfacebookpolitiktilvejledningibrugaffilm.derforserjegogså,atdefagligeorganisationerogkl vilhavegavnafoverforderesmedlemmeratkunnesige: Vitagervoresmedlemmeralvorligtoghar derforindgåetetsamarbejdemedmedierådetiforholdtilxellery. Foratfåorganisationernemedpå denvogn,erdetselvfølgelignødvendigt,atmedierådetharnogleperspektiverpå,hvad organisationernevilkunnebrugemedierådettil.derforserjegligeledesetdobbeltopdragiforholdtil kommunikationsindsatsenoverfordefagligeorganisationerogkl: 1.Endirektekommunikationtilorganisationerne,blandtandetiformafmøder,hvorMedierådetklargørfor organisationerne,hvaddekanbrugemedierådettilietfremtidigtperspektiv.herskalderblandtandet tegneskonturerafpotentiellesamarbejderomkringsikkernetpolitikikommunerneogpåinstitutionerne, størremulighederforatudgiveundervisningsmaterialer,bedreresursertilatholdeoplægog inspirationsdageformedarbejderem.m. 2.Enfælleskommunikationsindsatsoverforpolitikereogembedsværk,hvorMedierådetog organisationerneadressererproblemerneveddenuigennemsigtigeoginkonsekventelovgivning.blandt andetiformafåbendebatimedierne,direktehenvendelsertilpolitikernem.m.herkanderfradefaglige organisationerssideslåspå,atderesmedlemmerikkeergodtnokrustedetilatmødedenvirkelighed, danskebørnogungebevægersigi.udtalelsersomdem,verarosenbeckkommedimedierneomlæreres faglighed,erværdatforfølgeidetteperspektiv.samtidigerdetselvfølgeligvigtigt,atorganisationerneikke nedvurdererderesfaglighed,såderskalfindesenbalance,somtilfredsstilleralle. Medier+og+offentlighed+ MediernekommertilatspilleenvigtigrolleiMedierådetskommunikationsindsats,dadebliveret redskabtilatnåoffentlighedenogpolitikernejf.teorienomdetpolitiskemagtkredsløbogpolitikog offentligmeningsdannelse.tankener,somjegharfremhævetiminanalyseafmediernesom interessent,atdeterher,medierådetskalværemedtilatskabedebatomkringdetoverordnedeissue: Denutidssvarendeoguigennemsigtigelovgivningpåområdet.Derforserjegprimærtmediernesomet talerørtilatnåoffentlighedenogpolitikerne ogtilatskabeyderligeredebatgenereretaf offentligheden.jegviliminstrategikommenærmereindpå,hvordan,ihvilkekanalerogmedhvilke budskaberdennedebatskalskabes.

84 82 Politikere+og+embedsværk+ Somjegharfremhævetfleregange,erpolitikereogembedsværketdenendeligemålgruppefor Medierådetskommunikationsindsats.Deterdem,derisidsteendeskallavedelovændringer,det kræves,foratlovgivningenertidssvarendeoggennemsigtig.somjegharargumenteretforimin gennemgangafpolitikereogembedsværksominteressent,erdetetstortarbejdeatkommunikere målrettetogpræcisttildennemålgruppe.nårdetforberedendearbejdeergjort,menerjeg,at Medierådetskommunikationsindsatsoverfordenneinteressentogsåskalgåpåtoben.Nemlig gennem: 1.Direktekommunikationtilpolitikereogembedsværk,derredegørfordetutidssvarendeog uigennemsigtigelovgrundlag,dererildesetafflereandreinteressenter.detteblandtandetgennemnotater, breve,oplægtiludvalgsmøder,mailsogmødermedordførere,embedsværkm.m. 2.Indirektekommunikationgennemmediernemedhjælpfradeøvrigeinteressenter,derpåkalder politikernesopmærksomhedpådetoverordnedeissueirelationtilbørnogmedier gernegennem casebårnehistorier,debatindlægm.m.hvordan,ihvilkekanalerogmedhvilkebudskaberviljeguddybei minstrategi. Medierådets+(potentielle)+brugere+ Medierådetsbrugerekaninddelesidem,derbrugerogkenderMedierådet,ogdem,derikkegør,men somerpotentiellebrugere,fordideerimedierådetskernemålgruppe 96.Ifølgemine brugerundersøgelsererdersærligtimedierådetskernemålgruppeetstortkendskabtilogenpositiv holdningoverformedierådetsaldersmærkerpåfilm.deterogsåblandtdennegruppe,atbenyttelsen afaldersmærkerneiforbindelsemedfilmvalgetermestudtalt.denneforbrugertilfredshedskulle megetgernebibeholdes ogsåiforholdtildigitalefilmtjenesterogfxonlinebilletbestilling,hvilketpå nuværendetidspunktikkeforvaltesoptimalt.flereforældreogbiograferefterlyserfxtydelig aldersmærkningpåonlinebilletbestillingssiderogdigitalefilmtjenester.debiografer,sommedierådet harkontakttilgennembrancherepræsentanten,giversamstemmendeudtrykfor,atmedierådets aldersvurderingerindgårsomennaturligdelafforbrugeroplysningenoverforpublikum,nårde møderpublikumfysiskibiografen.samtidiggiverforældreneidekvalitativeinterviewudtrykfor,at demanglerredskabertilathjælpederesbørnidedigitaleverdener,derikkealeneomhandlerfilm, somdedistribueresibiograferneogpådvd.mangeforældrepegerpå,atdetprimærterpåtvogandre digitaleplatforme,atderesbørnopleveratbliveskræmt,elleratdesomforældreopleverdestørste problemeriforholdtilathjælpeogskærmederesbørn. Medierådetsbrugereereninteressent,derkalderpåflereforskelligekommunikationsindsatser. NetopfordimangeforældreertilfredsebrugereafMedierådetsvurderinger,erdetvigtigtatfastholde denpositivevinkelogmeddensomståstedfremhæveudfordringerne.denpositivevinkeleraltså,at MedierådetsbrugereanvenderMedierådetsvurderingerividudstrækningogsynes,deervigtige. Udfordringener,atbrugerneharbehovforhjælpogvejledning,nårdetkommertilandremedierog platforme enhjælpogvejledning,deikkesynes,defåritilstrækkeliggrad,somdeterligenu. Samtidigkunnedermedfordeldebatteresskadelighedversusegnethedioffentligheden,sådanat forældreneblivermereopmærksommepå,hvornårdedømmernogetudepåbaggrundafskadelighed elleregnethed.mineundersøgelservisernetop,atmangeforældreharautomatreaktioneri forbindelsemedsærligtsexogseksualitet,mennårvidebattereremnet,bliverderesholdningermere nuancerede.derforserjeg,atdererflereforskelligeformerforkommunikationsindsatseriforholdtil brugernesominteressent.dels: 1.BedrekommunikationafMedierådetsgrundlagforfilmvurderinger,blandtandetgennemdebatimedierne ogvedtydeligerekommunikationafvurderingstekster,derhvorbrugernemøderenfilm. 96Hvilkettidligereerdefineretsomforældremedbørnmellem4og14år.

85 2.Bedrekommunikationafdebrist,dereksistereilovgivningen,somhardirektekonsekvenserforforældre ogderesbørn.vedatsynliggøredette,blandtandetimedierne,håberjegpå,atmedierådetsbrugere og offentlighedengenerelt vilopstilleet folkekrav ombedrehjælpiformafenstyrketlovgivning. 3.GenereltmeresynlighedforMedierådetidenoffentligedebat,hvilketforhåbentligvilmedføreøgetfokus pådetoverordnedeissue;denutidssvarendeoguigennemsigtigelovgivning. - 83

86 Konklusion:-Medierådets-mål-og-oplæg-til-strategi- Medierådets-udfordringer-anno-2013:-Kommunikationsproblemer-eller-bare-problemer?- SomjegharfremhævetiminsituationsanalyseogmininteressentanalysestårMedierådetoverforen rækkeudfordringer menogsåmuligheder iforholdtilinstitutionensfremtidigevirke.disse udfordringererbådeaflovgivningsmæssig,identitetsmæssigogkommunikationsmæssigkarakter. SelvomMedierådeterfunderetifilmlovenerdetalligevelindenfordetlovgivningsmæssige krydsfeltmellemradioogtv,filmsamtinternationalekonventionerogdirektiver,atrådettildagligt opererer.deterdetblandtandetfordi: 1. Medierådetsegendefinitionafderesarbejdsopgaverknytterantiletlovgivningsmæssigtfelt, dererbredereendblotfilmloven. 2. Medierådetsbekendtgørelseåbnerformulighedenietsamarbejdeombørnebeskyttelsemed blandtandettv-stationerne. 3. Delovgivningsmæssigebemærkningerforudforlovforslagetsamtfinanslovenfor2012 fremhæverdetnødvendigeiatudvidemedierådetsvejledningsområdettilogsåatomfatte andremultimedieprodukterogcomputerspil. 4. filmlovenpræciserer,atdenerteknologineutral,hvorforfilmforståssomallelevendebilleder, derdistribueresfraenhvilkensomhelstkanal. Dissefaktorerbetyder,atetmedieråd,derudelukkendefokusererpåfilm,somdedistribueresi biograferneogpådvd ogdermedogsåfilmloven måbetragtessomenanakronisme.somdeteri dag,gårlangtstørstedelenafmedierådetsfinanslovsbevilligede3.3mio.netoptilfilmområdet.de projekter,sommedierådetdeltageri,derhandlerombørnogungesonlinelivogbeskyttelsepåde digitalemedier,erprimærteu-finansierede.detbetyder,atmedierådetsomsådanikkevillekunne samarbejdemedtv-stationerne,hvilketiforvejeneretsporadisksamarbejde,ellervaretageoplysning ogvejledningibørnogungesbrugafdigitalemedier,hvisikkedefikpengefraeu.ogdetpåtrodsaf, atgentagnevejledningerfraforskere,kommissionerogeufremhæver,ateu smedlemslandebørhave enstatsliginstans,dervaretagerentodeltbørnebeskyttelseiforholdtilbørnogungesbrugafmedier; delsgennemreguleringogdelsgennemoplysningogvejledningtilbørnogungesåvelsomforældreog fagfolk. Enandenproblematik,somrejsersigikølvandetafMedierådetsselvforståelseogsammenstødet mellemdeforskelligelovmæssigegrundlager,atmedierådetkunharmulighedforatvejledeog rådgivetv-stationerne,hvistv-stationerneselvsynes,deterengodidé.heropståretsammenstød mellemfilmlovensamtdentilhørendebekendtgørelseommedierådet,derlæggeroptilsamarbejde, oglovomradio-ogfjernsynsvirksomhedsamtdetilhørendebekendtgørelser,hvorderikkestårnoget ometsådantsamarbejde.gabetmellemmedierådetsvejlednings-ogoplysningsvirksomhedogtvstationernebliverendnustørreiforholdtilfilmdistributionpåvideoondemand-området,eftersomon demand-udbyderneaffilmikkeerforpligtedetilatmærkederesfilmeftergældendereglerifilmloven, dadenformfor filmfremvisning falderudenforfilmlovensrammerogindunderlovomradio-og fjernsynsvirksomhedogavms-direktivet,hvordererselvregulering.samtidigbesværliggøres politikkenpåondemand-områdetyderligereved,atdanmarkkunharsanktionsmulighederoverfor distributører,derhørerunderdanskjurisdiktion.avms-direktivetssærligefokuspåbørnebeskyttelse muliggørdog,atdanmark gennemradio-ogtv-nævnet kanrettehenvendelsetildetland,hvoren distributørjuridiskhørertil,hvisdetvurderes,atdistributørenforbrydersigmodordlydeniavmsdirektivet,hvilketipraksismegetsjældentsker,daradio-ogtv-nævnetsjældenttagersageropaf egendrift.ydermereerdetsådan,athvisenudbyderhørerunderamerikanskjurisdiktion,somfx streamingtjenesternenetflixellerhbo,hardanmarkingenjuridiskemulighederforatpåvirkeeller sanktionereudbyderen. UdoverdisselovgivningsmæssigekrydsfeltsproblemerstårMedierådetogsåoverforandre udfordringer,somknyttermeredirekteantilfilmlovenogmedierådetsbekendtgørelse. 84

87 85 Samletsetharfilmlovensgrundidéometforbrugerorgan,derydervejledendeogdelvistafskærmende beskyttelseiforholdtilbørnogungesfilmforbrug,haftgodgennemslagskraftogvirketefter hensigten,nårbareviforholderostilfilmlovensoprindeligeformål:beskyttelseiforholdtilfilmi biografenogpådvd.mensomdetogsåerbeskrevet,stårmedierådetoverfordenudfordring,atde eksistererienvirkelighed,derikkematcherdeni1997,hvorfilmlovenblevformuleret.detbetyder, atlovgrundlageterforældetpåflereområder,somjegidetnedenståendevilsenærmerepå. Filmlovensomlovgrundlagharhidtilfungeretsomengodrammefordenforbrugervejledning,som Medierådetersativerdenforatleverepåfilmområdet.Detbekræfterminebrugerundersøgelserog minsnakmedbrancherepræsentanten.mensåsnartvibevægerosvækfradeetablerederammer, somfilmvurderingenog-vejledningenforegårindenfor,erforbrugertilfredshedenfaldende.flere forældreogbiograferefterlyserfxtydeligaldersmærkningpåonlinebilletbestillingssiderogdigitale filmtjenester,ogflereforældreefterlyserogsåbedrevejledningiforholdtilderesbørnsbrugaftv,on demand-tjenester,internetogspil. Enandenproblematik,derknyttersigtilMedierådetskernebrugereogforbrugeroplysningen,er det,sommedierådetkalderfortræfsikkerhediforholdtilfilmvurderinger.hermedrefereresblandt andettilmedierådetsdobbelteopdragiforholdtilatskærmebørnforskadeligemedieoplevelser samtidigmed,atdeikkemåfratagesrettentilatoplevemedieindholdjf.børnekonventionen.somen pejlingiforholdtil,hvorvidtmedierådetsvurderingerertræfsikre,kanmankiggepådeklager Medierådetmodtagerfraforældre:Jofærreklager,jomeretræfsikreanserMedierådetderes vurderingerforatvære.iløbetafdesidstesmåfemårharmedierådetsomførnævntmodtagetet stigendeantalklager særligtiforbindelsemedfilmmedetseksueltindhold.flereafdisseklagergår dogpåforargelsefraforældressideover,atmedierådettillader,atbørnfårlovatsefilmmedseksuelt indhold.dermedhandlermangeafklagerneomegnethedogikkeskadelighed setiet Medierådsperspektiv.Denneforargelseoplevesogsåidenoffentligedebat 97 oginogengradimine kvalitativebrugerundersøgelser,hvilketpegeriretningafdenføromtaltekløftmellemoffentlighedens behovformedieregulering,ogdenmediereguleringvidenskabenkanståpåmålforiforholdtilreel skadelighed.hersesblandtandetdet,somesbensenpegerpåsomenforventningskløft,hvilketeret kommunikationsproblem,derkanforsøgesløstmeddenrettekommunikativeindsats.selvom Medierådetlangthenadvejenharsetflereafdisseklagersom forargelsesklager,harmedierådet alligevelføltsigpåusikkergrundiforholdtilatklassificerefilmmedetseksueltindholdiet skadelighedsperspektiv blandtandetogsåfordiderforeliggermegetlidtforskningindenforfeltet. Derforharderoverdesidsteparårpågåetetstortudredningsarbejdeiforholdtilfilmmedseksuelt indholdivurderingsudvalget.arbejdetharblandtandetfokuseretpåetalleredeeksisterendearbejde medbaggrundifilmsprogetshastigeudvikling,somharhandletomatkortlæggenødvendighedenafat indføretonyealdersgrænserpå9og11år,netopsåmedierådetsvurderingerfortsatertræfsikreog tilatstolepå,somenforældreudtrykkerdet.determedierådetskonklusionpåudredningsarbejdet, atdetafbørnebeskyttelseshensynsåvelsomienforbrugervejledningsoptikvilværeengodidéat indføreihvertfald13-års-grænsen,hvismanfortsatvilværeetorgan,forbrugernehartillidtilog bruger 98. SomensidsteudfordringstårMedierådetligenuienvadestediforholdtildeninternationale udvikling.sermanudoverdanmarksgrænserindenforfeltetbørn,ungeogmedier,erdetnemlig 97SefxdebattenomKlovn-filmen,derblevstartetiEkstraBladetaflægenVibekeManniche: 98Konklusionenpåarbejdetmedsexpåfilmlyderblandtandet: Børni11-årsalderen,derendnuikkehar gennemlevetpuberteten,kanopleveendirekteoglængerevarendekonfrontationmedvoksenseksualitetpåfilm somubehageligoggrænseoverskridende,hvilketkangivesigsåvel,følelsesmæssige,fysiskeog holdningsmæssigeudtryk,medensbørni13-14-årsalderenikraftaf,atdeergåetipubertetenogderforkender seksuelleerfaringerfraderesegenkrop,samttilligeerblevetlidtstørreogmeremodne,opleverseksuelt indholdpåfilmmedetlangtstørreoverskudoguden,atseksualitetenfølesgrænseoverskridendepåsamme måde. Dennekonklusionargumentererblandtandetfor,aten13-års-grænsevilværepassende,såledesat Medierådetikkeunødigtafskærmerde14-og15-årigefraatsefilm,deretteligkantåleiet skadelighedsperspektiv.

88 86 ikkeualmindeligt,atinstitutioner,derlignermedierådet,omstrukturererellerheltnedlæggestil fordelforprivateellersemiprivateorganisationer.dadersomførnævntofteidanmarkerentendens tilatkiggeinternationaltiforholdtilændringerogomstruktureringer,erder,imedierådsoptik,en overhængendefarefor,atmanfrapolitiskside,blandtandetaføkonomiskeårsager,hvismedierådets eksistensbliversatpådenpolitiskedagsorden,vælgerenmodelsomfxdenfinskeellerhollandske, hvorsamarbejdetmellemmediebranchenogenprivatorganisationerdetcentraleomdrejningspunkt iforholdtilfilmcensurering.modellerneindebærerogså,atmangårbortfraekspertvurderingerog- vejledningogistedetuddannersåkaldte kodere,dervedhjælpafspørgeskemaerogcomputerteknik angiverfilmsklassificeringer.indenformedierådeterdenfagligemodstandmoddennemodelstor,da denifølgemedierådetikketagerhøjdefordenkontekst,somskræmmendehændelserforekommer indenforpåfilm.samtidigerdetmedierådetsvurdering,atklassifikationerneiforhøjgradkommer tilatfremståsomegnethedsvurderingerimoralskforstandmindreendskadelighedsvurderingerud fraetbørneperspektiv.derforvilmedierådet ilighedmedbådedetsvenskestatensmedierådogdet norskemedietilsynet,derogsåbeggeerråd,deranvenderekspertvurderinger megetgerneundgå denmodel.ietpolitiskperspektivbetyderdette,atmedierådetskalkunneargumenterestærktfor dendanskemodel,hvisikkedeninternationaleudviklingskaloverhaleindenom. YdermereietinternationaltperspektivstårMedierådetoverfordenudfordring,sommanstårover foristortsetallelandet,atdetersværtathåndhævenationalelovgivningerpågrundafeu-regler. Somlovgivningenserudidag,erdetfxikkemuligtatstillekravommærkningefterdanske standarderpåfilmudbudtdigitalt,hvisudbyderneikkehardanskhovedsæde.dettebesværliggøren ensretning,dergælderoveralthvorbørnogungemøderfilmuafhængigtafplatform. Medierådets-udfordringer-i-et-public-affairsSperspektiv- Idetovenståendeharjegskitseretenrækkeudfordringer ogmuligheder formedierådet,der knytterantilmedierådetsvirkeogdenlovgivning,medierådetoperererindenfor.samletseterder ingentvivlom,ateninstitutionsommedierådeterennødvendighedidenmedievirkelighedvileverii dag.deterihvertfalddetbudskab,jegtagermedmigbådeframedierådetskernemålgruppe,fra forskereogfagfolkogtildelsogsåfrabranchen.menforatfølgemedtidenermedierådetaltsånødttil atredefineresigselv,sådanatbrugernerentfaktiskstårmedenorganisation,derkangivedemden vejledningogbeskyttelse,deharbehovfor.ogdetteskalforegågennemetkommunikationsstrategisk publicaffairs-arbejde. Problematikkersomdem,Medierådetståroverfor,eromfattendeogindgribendeiorganisationen. DerforburdeMedierådetretbeset,foratarbejdeoptimaltmedpositionensomvejledendeog rådgivendeinstanspåmedieområdet,udvikleenoverordnetforretningsstrategi,hvormedierådet reformulerersitværdigrundlagogsineksistensberettigelse Medierådetsvisionogmission 99.En sådanstrategi,derskalfavnealledeudfordringer,jegidetovenståendeharskitseretkræverenrække organisatoriskeforudsætninger;blandtandetatdererdefornødneresursertilrådighediformaf kapital,videnogteknologi,menogsåatdererkompetencertilatgennemførederelevante beslutninger herunderledelsesmæssigeogpersonalemæssige(bakkeetal.2004:273).da Medierådetharknapperesurser,ogdahensigtenmedmitspecialeeratarbejdemedMedierådets positionietkommunikationsperspektiv,harjegikkebeskrevetenoverordnetstrategi blotikraftaf mineovenståendeovervejelserpointeret,hvaddennestrategiskullerummeafudfordringerog muligheder.istedetharjegvurderet,atmedierådetiførsteomgang,medderesurserdehartil rådighedidag,harbehovforenpublicaffairs-strategi,derharetkortsigtetogensidigtkommunikativt fokus;nemligpåhvordan,medierådetkanværemedtilatformulererammerneforenmere tidsvarendeogmodernemedielovgivning,derbådefavnernyemekanismertilfilmcensursamt rådgivningogvejledningtilbørn,forældre,fagfolkogpolitikereiforholdtilbørnsbrugafmedier.i 99FordijegidenefterfølgendestrategiarbejdermedMedierådetsmissionogvision,harjegformuleretfølgende, somerdækkendeforenmissionogvisionformedierådet:medierådetharenvisionom,atallebørnogungehar rettiletsikkertdigitaltlivogenmissionomatfungeresomvidencenterforbørn,unge,forældre,fagfolkog politikereiforholdtilbørnogungesbrugaflevendebillederogonlineteknologier.

89 detteliggerdersamtidigdeninternedagsordenformedierådet,atennylovgivningogsåskalresultere iflereøkonomiskeresurser,sådanatmedierådetkanefterleveetnytlovgivningsmæssigtopdragog dermedfornysigselvogsitimage.dadetteoverordnedeissuestadigeriførstefaseafsinlivscyklus, menerjeggodt,atudfordringerneernogle,derkanløses ihvertfalddelvist vedhjælpaf kommunikation.dettegøresiminoptikbedstmedenpublicaffairs-strategi,derforharjegsomden sidstedelafmitspecialeudarbejdetgrundskitsentilensådanstrategi.måletforstrategienerat påvirkedepolitiskedagsordenerogbeslutningsprocesserpåflereforskelligeniveauer,sådanat Medierådetslovgivningsmæssigeopdragændres,ogMedierådetfremstårsomenstærkogtroværdig vejledendeogrådgivendeinstanspåmedieområdetiforholdtildetpolitiskefeltogoffentligheden. DetteskalskegennemMedierådetsvigtigsteinteressenterogisidsteendegennempolitikerneog embedsværket.strategienerformuleretmedmedierådetsomafsender. 87

90 88 Kommunikationsstrategi-for-Medierådet-for-Børn-og-Unge-2013S2014- Sammenfatning- Medierådetskommunikationsstrategiharétoverordnetmål:Atpåvirkedepolitiskedagsordenerog beslutningsprocesserpåflereforskelligeniveauer,sådanatmediereguleringenidanmarkiforholdtil børnogungesbrugafmedierblivermeretidssvarendeoggennemsigtig. Måletmedkommunikationsstrategienskalopfyldesgennemenmålrettetpublicaffairs-indsats,der delshenvendersigdirektetilpolitikereogbeslutningstagereidanmarkogdelshenvendersig indirektetildennemålgruppeimediernegennemsamarbejdermedfxbranchen,andrebørne-og medieorganisationer,fagligeorganisationerogfremtrædendemeningsdannere. Medierådetskommunikationsstrategieretinterntarbejdspapir,derskalværemedtilatmålrette Medierådetsindsatsmedderesurser,deharforhånden.StrategienskalunderbyggeMedierådets visionomatallebørnogungeharrettiletsikkertdigitaltliv.strategienskaldesudenunderbygge Medierådetsmissionomatfungeresomvidencenterforbørn,unge,forældre,fagfolkogpolitikerei forholdtilbørnogungesbrugaflevendebillederogonlineteknologier. Medierådet-for-Børn-og-Unge- Hverdag fleregangeomdagen brugerlangtdeflestebørnogungemedier.nårdetjekker Facebookpåsmartphonen,spillerWOWmedvennerneistuen,serRamasjangpåværelset,skriver opgaveiskolenellerchattermedvennerneimoviestarplanet.medierådetersativerdenforatruste børnogungetilmødetmedmedierne.meniligesåhøjgradogsåforatstøtteforældre,fagfolkog politikere,nårdeskalvejledebørneneogdeungeideresbrugafdissemedier. EnafMedierådetshovedopgavereratbeskyttebørnogungeimodskadeligmediepåvirkning.Dette erifilmlovenbeskrevetiforholdtilfilmibiografenogpådvd,hvordetblandtandethedder,at: Enhverfilm,dervisesoffentligtforellererhvervsmæssigtsælges,udlejesellerudlånesoffentligti Danmarktilbørnunder11og15år,skalforindenværegodkendtforbørnidenpågældende aldersgruppeafmedierådetforbørnogunge,jf.dogstk.3. Selvomdetikkestårdecideretbeskrevetifilmloven,harMedierådetogsåadårefåettilopgaveat vejledeombørnogungesbrugafnyemedier,sominternettet,computerspilogtv.ifinanslovenfor 2012erdenneopgaveudfoldetunderMedierådetsforpligtelser: FilminstituttetharendvidereviaMedierådetforBørnogUngetilopgaveataldersklassificereog godkendefilmmv.,dervisesoffentligt,sælges,udlejesellerudlånesoffentligttilbørn,vejledeforældre m.fl.omfilmogandreaudiovisuellemediersegnethedsamtrådgiveogbiståministerenherom. FilminstituttetskalviaMedierådetforBørnogUngesikrestørstmuligvidenogbedstmuligrådgivningom børnogungesbrugaffilm,computerspilogandremedier. Medierådetharsiden2004fungeretsomvidencenterfordetEU-finansieredeSaferInternet Programme.HererMedierådetblandtandettovholderpådenpaneuropæiskemærkningsordningtil computerspil,pegi. Medierådets-resurser- Medierådetssekretariatbeståraf1,25årsværk,deridetdagligeskalservicererådetogforestå Medierådetskerneopgave:Aldersklassifikationaffilmtilbiograferogpådvd.Tildenneopgavehar Medierådetdesudenetantalfilmcensorertilknyttet.De1,25årsværkudgøresafenkoordinator,der ogsåfungerersomfilmoperatør,ogensekretariatschef,derhardelteforpligtelsermedfilminstituttet. DerudoverskalMedierådetfungeresomvidencenteriforholdtilbørnogungesbrugafnyemedier.Til denneopgaveharmedierådettoetkvartårsværk,hvorafstørstedelenaføkonomientildisseudgøres afeu-midler.tilsammenligningharvoresnabolandesverigeognorge,derbeggehartraditionforat

91 89 tagebørnogungesommedborgeremegetalvorligt,etårligtbudgetpågodt18mio.sek.fordet svenskestatensmedierådoggodt43mio.nok.fordetnorskemedietilsynet. SermanpåMedierådetsresurserogdeopgaver,derliggeriMedierådetsregi,blandtandetiform afdenstoreefterspørgseldererpåvejledningafforældre,fagfolk,kommuner,institutionerm.m.i forholdtilbørnogungesbrugafmedier,harmedierådetsværtvedatfølgemed.detbetyderblandt andet,atdeindimellemmåsigenej,nårderkommerhenvendelseromforedrag,inspirationsdagem.m. Detbetyderogså,atMedierådetsjældenthardenødvendigeresursertilatblandesigidenoffentlige debatombørnogungesbrugafmedier.medierådetfokusererpåkerneydelserne,somhandlerom filmcensureringogrådgivningtilministeriet,selvomderermasserafandreopgaverattagefatpå. Medierådets-mål- Medierådetharformuleretenvisionom,atallebørnogungeharrettiletsikkertdigitaltlivogen missionomatfungeresomvidencenterforbørn,unge,forældre,fagfolkogpolitikereiforholdtilbørn ogungesbrugaflevendebillederogonlineteknologier.damedierådetslovgivningsmæssigeopdrag kungivermedierådetbeføjelsertilataldersklassificerefilmibiografenogpådvd,stårmedierådet overfordenudfordring,atderikkeerhjemmelilovgivningentil,atmedierådetkanleveoptilderes missionogvision.idenvirkelighed,medierådetagereritilhverdag,erfilmnemligikkebarefilmi biografenogpådvd:hererfilmogsåonlineogpåtabletsogmobiltelefoner.samtidigharmedierådet ikkeifølgelovgivningenbeføjelsertilatfungeresomvidencenteriforholdtilbørnogungesbrugaf onlineteknologier,tvogcomputerspil.damedierådetfungerersomeu-finansieretsaferinternet Centre,favnesdeonlineteknologierogcomputerspiltildelsherigennem.Mensærligtpåtv-området ogdetdigitalestreaming-områdehardetlovgivningsmæssigebrudsomkonsekvens,atlovgivningen ogvejledningenirelationtilbørnogungesbrugafmediereruigennemsigtig,utidssvarende,upræcis ogufyldestgørende. Måletmeddennekommunikationsstrategierderforatsynliggøredettelovgivningsmæssige problemforoffentligheden,fagfolk,politikereogbeslutningstagere.dernæsterdetatpåvirke politikereogbeslutningstagereidanmarktilatformulererammerneforenmeretidsvarendeog modernemedielovgivning,derbådefavnernyemekanismertilfilmcensursamtrådgivningog vejledningtilbørn,forældre,fagfolkogpolitikereiforholdtilbørnsbrugafmedier.detteomfatter bådeændringerilovomfilmoglovomradio-ogfjernsynsvirksomhedsamtændringeri bekendtgørelserneformedierådet,danmarksradioogtv2.detinternemålformedierådeter,atder medlovgivningsændringernekommerflereresursertilmedierådet,sådanatmedierådetkanleveop tilsinmissionogvision. Udfordringer,-konsekvenser-og-løsningsmuligheder- ForatMedierådetkanfådenfornødneopmærksomhedtildenmålsattedagsordenfrapolitikereog beslutningstager,somisidsteendeerdenmålgruppe,derkanopfyldemedierådetsmålmed strategien,erdethensigten,atmedierådetførstskalsynliggøreudfordringerne,dernæstsynliggøre konsekvenserneogtilsidstsynliggøreløsningsmulighederne.detteskalskedelsdirektetilpolitikerne ogdelsindirektegennemmedierne. Strategiensfokusvilværepådeissues,dereksistereridetmediefagligefelt,somknytterantil problematikkenomkringenutidssvarendeogufyldestgørendelovgivning.medierådetharfor periodenfølgendedelmålsætninger,derknytterantilfireissues: 1. Atdetgøreslovpligtigt,atalle,derudbyderfilmtilstreamingmedentjenestepådetdanske markedelleribiografen,skalforpligtestilatmærkederesfilmtydeligtefterdanske standarder. 2. Attv-stationerneibekendtgørelserneforpligtesiforholdtildenbørnebeskyttelse,somer indførtilovomradio-ogfjernsynsvirksomhed,ogdetsamarbejde,somerindførtifilmloven. Detteskalibeggelovgivningertydeliggøresogvægteshøjere.Somendelafforpligtelsenskal detindskrivesibekendtgørelsernefortv-stationerneogmedierådet,atstationerneskal arbejdemerekonstruktivtmedvandtætteskotteriprogramfladen,atmedierådetskalinvitere

92 tilløbendedialogmøder,ogattv-stationerneisamarbejdemedmedierådetskalafholdeårlige børnebeskyttelsesseminarerforkanalcheferogandrerelevantemedarbejderesamtsærligt indbudtefagligtrelevantepersoner.samtidigskaltv-stationerneforpligtestilatdefinerederes børnebeskyttelsetydeligereibekendtgørelserne.desudenskaldeforpligtestilatundersøge, omdeterrelevantatforbydenyhederogandetskadeligtmedieindholdpåoffentligesteder. 3. AtdetnationalelovgrundlagforMedierådetfremhævervejledningsvirksomhedeniforholdtil børnogungesbrugafonlineteknologierogcomputerspil,såledesatdetikkeblotereneuforpligtetopgave. 4. AtMedierådetsøkonomiskeresurserøgespåentenensatspulje 100 -ellerenfinanslovsbevilling, såledesatrådetkanfavnedenudvidedevirksomhed,somlovgrundlagetlæggeroptil. Dissemålsætningerstøtteralleopomdenoverordnedemålsætningomatpåvirkepolitikereog beslutningstagereidanmarktilatformulererammerneforenmeretidsvarendeogmoderne medielovgivning,derbådefavnernyemekanismertilfilmcensursamtrådgivningogvejledningtil børn,forældre,fagfolkogpolitikereiforholdtilbørnsbrugafmedier.idetfølgendevildefireissues bliveuddybetiforholdtildevæsentligsteudfordringer,konsekvenserogløsningsmuligheder.. 1..Inkonsekvent.vejledning.om.films.skadelighed.på.forskellige.platforme. GennemdesenesteparårharMedierådetfleregangemodtagethenvendelserfravideoondemandudbydereogborgere,derønskeratvide,hvadlovgivningeneriforholdtilmærkningaffilmpå netbaseredetjenester.somdeternu,erudbydereaffilm,derikkevisesibiografenellersælgespå dvd,ikkeforpligtedetilatanvendemedierådetsmærkningsordning,blotdeudførerenformfor vejledning,jf.lovomradio-ogfjernsynsvirksomhedogavms-direktivet.lagtfraalleoverholderdog dissebestemmelser,ogendnufærreanvendermedierådetsmærkninger.særligtiforbindelsemedkøb afbillettertilbiografenpånettetopleverbrugernedetheltpraktiskeproblem,atdekøberbilletter hjemmefratilenfilm,udenatdeundervejsitransaktionenbliveroplystomfilmensaldersgrænse, hvorefterdeopleveratbliveafvistibiografen,fordideresbørnikkeergamlenoktilatsedenfilm,de harkøbtbillettertil. Forbrugervejledningfordanskeforældrepådettepunkteraltsåmisvisende 101 ogogsåinogle tilfældedecideretmangelfuld.medierådetmener,deterhensigtsmæssigtbådeaf børnebeskyttelseshensyn,menogsåafhensyntilforbrugervenlighed,atalle,derudbyderfilm uanset format anvendersammemærkningsordning,ogatdenneertydeligoganvendelig.måletfor Medierådeterderfor,atdetgøreslovpligtigt,atallevideoondemand-udbydere,medentjenestepå detdanskemarked,skalmærkederesfilmtydeligtefterdanskestandardermedmedierådets mærkning.dermedefterleverdansklovgivningogsåhensigteniavms-direktivetombørnebeskyttelse påondemand-tjenester. DerudovererdetogsåetmålatfåetkonstruktivtsamarbejdeistandmedblandtandetKino.dkom nemmereadgangtilmedierådetsvurderingstekster,samtetsamarbejdemeddeenkeltebiograferom tydeligeremærkningafdeenkeltefilm.dermedefterleverdanmarkogsågentagnevejledningerfra Europakommissionen,somblandtandetlyderpå,atmedlemsstaterneiEUmåinitieresamarbejder mellembranchenogdetoffentligeombeskyttelseafmindreårige.. 2..Mangelfuld.beskyttelse.i.forhold.til.tv7sendefladen. Filmlovenlæggeroptil,atMedierådetogtv-stationerneskalsamarbejdeombørnebeskyttelsepåtv. Menlovomradio-ogfjernsynsvirksomhedsigerintetomdenformforsamarbejde.Derforhar Medierådetreeltingenmulighedforatvejledetv-stationerneiforholdtilbørnebeskyttelse.Flere 100Hvispengenesøgesfrasatspuljen,skalMedierådetkunneargumenterefor,atdegårtilopgaveriforholdtil samfundetsudsatte.etafprojekterneforsaferinternetcentre ernetopenindsatsblandt samfundetssærligtudsattebørnogunge. 101Ifxdetilfælde,hvorudbyderenanvenderdenamerikanskemærkning,vilvejledningeniendanskoptikvære misvisende,dadeamerikanskestandarderforfilmcensurafvigervæsentligtfradedanske. 90

93 91 forældreimedierådetsbrugerundersøgelsepointerer,atdemestskræmmendeoplevelser,deresbørn harhaftiforbindelsemedetmedieprodukt,harværetiforbindelsemedtv-sening.deberetterom teasereforprogrammerligeefterbørneprogrammer,nyhederellerkrimiserieriprimetime,derhar skræmtderesbørn.samtidigharderimedierneværetdebatom,hvorvidtdeteriordenatsende krimiseriersomden.som.dræberogrejseholdetiprimetimeklokken20.00.kritikkenfra børneorganisationerneharblandtandetlydt,attv-stationerneikketagerderes børnebeskyttelsesopgaveseriøst,nårdesenderserierneførklokken21.00.medierådeterenigi kritikkenogmener,atdennuværendelovomradio-ogfjernsynsvirksomhederaltforreaktivi forholdtilbørnebeskyttelse.tv-stationernekansanktioneres,menførstefteratskadenersket,hvilket ermegetlidthensigtsmæssigtsetietbørnebeskyttelsesperspektiv. MåletforMedierådeterderfor,attv-stationerneilangthøjeregradendidagforpligtesiforholdtil denbørnebeskyttelse,somerindførtilovomradio-ogfjernsynsvirksomhed.detteskalblandtandet gøresiformafettætteresamarbejdemellemtv-kanalerneogmedierådet,sådanatforbrugerne opleverenmerebørnevenligsendeflade,ogsådanatradio-ogtv-nævnet,somidagharmuligheden foratsanktioneretv-kanalerne,fårenmindreformynderiskrolle.hermedbliverderogså overensstemmelsemellemordlydenifilmlovenoglovomradio-ogfjernsynsvirksomhed.somendel afforpligtelsenskaldetindskrivesibekendtgørelsernefortv-stationerne,atstationerneskalarbejde merekonstruktivtmedvandtætteskotteriprogramfladen,sominorgeogsverige,atmedierådetskal inviterestilløbendedialogmødermedpublicservice-stationerne,ogattv-stationerneskalafholde årligebørnebeskyttelsesseminarerforkanalcheferogandrerelevantemedarbejdereisamarbejde medmedierådet.samtidigskaldetundersøges,omdeterrelevantatforbydenyhederogandet skadeligtmedieindholdpåoffentligesteder,hvilketihvertfaldetskadelighedsperspektivog borgerhenvendelsertilbørneorganisationerogmedierådetpegerpåerrelevant.. 3..Mangelfuld.vejledning.til.forældre.og.fagfolk.i.forhold.til.børn.og.unges.brug.af.online.teknologier. SermanpåMedierådetsresurserogdeopgaver,derliggeriMedierådetsregi,blandtandetiformaf denstoreefterspørgseldererpåvejledningafforældre,fagfolk,kommuner,institutionerm.m.i forholdtilbørnogungesbrugafmedier,harmedierådetsværtvedatfølgemed.tilatudførede opgaver,sommedierådetdelsselvdefinererogdelsopleverefterspørgselpå,harmedierådetsomfør nævntetsamletbudgetpågodt3mio.kr. 102 Detsparsommebudgetbetyderblandtandet,at Medierådetindimellemmåsigenej,nårderkommerhenvendelseromforedrag,inspirationsdagem.m. Detbetyderogså,atMedierådetsjældenthardenødvendigeresursertilatblandesigidenoffentlige debatombørnogungesbrugafmedier.medierådetfokusererpåkerneydelserne,somhandlerom filmcensureringogrådgivningtilministeriet,selvomderermasserafandreopgaverattagefatpå. ForatMedierådetifremtidenkanimødekommeefterspørgslenpåvejledningoguddannelse,erdet nødvendigt,delsatdetnationalelovgrundlagformedierådetfremhævervejledningsvirksomheden, såledesatdetikkeblotereneu-forpligtetopgave.dermedefterleverdanmarkogsåvejledningerfra EU,hvordetpointeres,atogsåmedlemsstaternemåtageansvarforatvejledeogbeskyttemindreårige iforholdtildedigitalemedier.desudenerdetnødvendigt,atmedierådetsøkonomiskeresurserøges påentenensatspulje-ellerenfinanslovsbevilling.. 4..Mangelfuld.rådgivning.af.beslutningstagere.og.politikere.i.forhold.til.børn.og.unges.brug.af.online. teknologier. Medierådetharsomenvæsentligopgaveenrådgivningsfunktioniforholdtilpolitikereog beslutningstagere.pånuværendetidspunktermedierådetsrolleprimærtsådan,atmedierådet rådgiverministeriet,hvisministerietselvhenvendersig.indimellemstillermedierådetspørgsmåltil ministeriet,mendetskermegetsjældentogprimærtiforbindelsemedlovgrundlaget. Foratpolitikereogbeslutningstagerkanværeklædtgodtnokpåtilathåndtereden medievirkelighed,derudviklersigheletidenfornæsenafdem,ogforogsåatværepåforkantmed 102TilsammenligninghardetsvenskeStatensMedierådgodt18mio.SEKatlavevejledningogbeskyttelseforog detnorskemedietilsynetgodt43mio.nok.

94 92 denneiforholdtillovgivningen,skalmedierådetforfremtidenværelangtmereproaktiveideres henvendelsertilbeslutningstagere.beslutningsprocesserstarterlangttidligereendpåministerens bord,derforskalmedierådetblivebedretilselvattageinitiativerogkontakterelevante beslutningstagere,såsomfagligeudvalg,ordførereideenkeltepartierm.m. Måletforenkommunikationsindsatpådettepunkterderfor,atbeslutningstagernepå ChristiansborgilangthøjeregradendhidtilbliveropmærksommepåMedierådetsrelevansien foranderligdigitaltid.samtidigerdetogsåilangthøjeregradatklædepolitikernepåtildenoffentlige debatogtilatlovgiveombørnsbrugafmedier.foratmedierådetkanværemereproaktivepådet politiskerådgivningsområdekræverdetligeledes,atmedierådetsøkonomiskeresurserøgespåenten ensatspulje-ellerenfinanslovsbevilling. Medierådets-kommunikationsindsatser- Foratnådenoverordnedemålsætningkræverdetkommunikationsindsatserpåtoområder:Indirekte tilpolitikereogbeslutningstageregennemmedierogoffentlighedenogdirektetilpolitikereog beslutningstagere.dissekommunikationsindsatsererbeskrevetidetfølgende. Kommunikationsindsatser-indirekte-til-politikere-og-beslutningstagere-gennem-medier-og-offentligheden- Denoffentligedebatimedierneombørnogungesbrugafdigitalemedierereneffektivmådeat formidlesynspunkteroverformyndigheder,institutioner,fagfolk,børn,forældreogborgerei almindelighed,somkanmedvirketilenbedrebeskyttelseogvejledningafbørnogunge.samtidig spillerdenoffentligedebatofteenafgørenderolleiforholdtildepolitiskediskussionerog beslutninger.derforerdetvigtigt,atmedierådetssynspunkterprægermediernesdækningafbørnog ungesbrugafdigitalemedier.kommunikationsstrategienlæggerderforvægtpå,atmedierådetskal væresynligiforholdtilatsættedagsordenerimedierneogatdeltageaktivtialleredeeksisterende debatter,derikkeerforanledigetafmedierådetselv.detteskalskeisamarbejdermedforskellige interessenter,sombørne-ogmedieorganisationerne,defagligeorganisationer,branchenogfagfolkpå områdetbørnogmedier.derforprioritererstrategienindsatserpådisseområderiforholdtil medierne: Nyhed.og.aktualitet. Medierådetskalselvilangthøjeregradtageinitiativtilnyhedshistorier.Detgælderfxiforholdtil offentliggørelseafundersøgelserellerandreudgivelser,vedatalmengøreborgerhenvendelsermed bekymringerogiforbindelsemedeventsellersamarbejder.somdeternu,udsendermedierådet pressemeddelelserognyhedsbreve,nårdefxafholdersikkerinternetdagogandreevents.detteskali langtstørregradfremovermarkerestydeligereimedierne.desudenskaldenviden,medierådetligger indemed,fxiforholdtilfilmsaldersvurderinger,kritikaftv-stationer,bristilovgivningenellerandet ogsåividereudstrækningløftesoverimedierne.dettekanblandtandetskegennemenskarpvinkling afcase-bårnenyhedshistorier. UdoveratMedierådetietstørreomfangselvskalgenererenyhedshistorier,skalMedierådetogså tilstræbe,atdetihøjeregradbliverbrugtsomekspert-kommentator.foratsikre,atmedierådet inviteresindinyhedsdækningenpåmediernesegetinitiativ,kræverdet,atmedierådetssekretariat kenderogrespekterermediernesproduktionsvilkårogbidragertiljournalistersarbejdemedde enkeltehistorier.dettekræverblandtandetenløbendeovervågningafnyhedsstrømmenogtilbudtil medierneomkonkretevinklertilaktuellehistorier.etaktivtmedieberedskabforudsætterkort reaktionstid.derfortilrettelæggespressearbejdetienperiodeietsamarbejdemellemrådetog sekretariatet,sådanatderaltiderekspertvinklertilrådighedforsekretariatetsmedarbejdere. Debat. Medierådetskalogsåselvtageinitiativtiloffentligedebatter.DerforskalMedierådetudfordre debatsektionerneidagbladedeogindbydetildebatteritvogradio.detskerofte,atbørnsbrugaf medierdebatteres,ogmedierådetskalilangthøjeregradreagereproaktivtpådissedagsordner,lige sommedierådetselvskalværemedtilatsættedagsordenen.detteskalblandtandetgøresiformaf

95 93 debatindlæg,megetgerneisamarbejdemednogleafmedierådetsinteressenter,sådanatderkanblive satsåbredendagsordensommuligt.derforskalmedierådethavepassagertildebatindlægliggende klar,såledesatdissekanfabrikeres,sådestadigeraktuelle,nårdebatterneruller. Fagmedierne. Medierådetliggerindemedvidenoganbefalinger,derharstorrelevansforudvalgtefaggrupper omkringbørnogungeidanmark,fxlærere,pædagoger,socialpædagogerogkommunaltansatte,men ogsåiforholdtilbranchen,fxdistributører,biografejerem.m.detervigtigtformedierådetatvære synligidissemedier,daindlægifagmedierkandannegrundlagfordialogmedledelserneidefaglige organisationer,sommedierådetgernevilhavemedombordiforholdtilopbakningentilden overordnedemålsætning.samtidigertætterelationertilfagligeorganisationerogsynlighedi fagmediermedtilatprofileremedierådetsometekspertråd.medierådetkanderformedfordelbruge kræfterpåatleverematerialetildefagligemedier,fxitilknytningtilbørnepanelerogtilandreformer forviden,sområdetproducerer.dettekræverikkeenvoldsomtstorindsats,damaterialetiforvejen skalproducerestildelandsdækkenemedier. Inddragelse.af.børn.og.unge. Medierådetharimangeårhaftettætsamarbejdemedbørnogunge,blandtandetgennem MedierådetsbørnepanelerogmedMedierødderne,someretpanelafunge,derfungerersom rådgivereformedierådet.nårmansommedierådetvurdererfilmogdvd erudfraetbørneperspektiv, erdetvigtigtogsåatkunnelegitimeredennepositionvedatforholdebørneperspektivettilbørnog ungesfaktiskeoplevelseafmødetmedfilmogmedieprodukter.derforvildetstyrkemedierådets profilioffentligheden,hvismedierådetilangtstørreudstrækninginddragerbørnogunges synspunkterikombinationmeddenfagligeekspertiseikommunikationentilmedierne,samttilbyder mediernecase-personeridetilfælde,deterrelevant. Kommunikationsindsatser-direkte-til-politikere-og-beslutningstagere- Foratfåindflydelsepålovgivningenoglovgivningsprocesserneerderbehovforenaktivindsats,fxi formafatsikreenløbende,direktedialogmedpolitikere,embedsværket,interesseorganisationermv. Deternødvendigtmedgodekontaktrelationerogenforståelsefor,hvordandepolitiske beslutningsprocesserforløber,såmedierådetsvidengørestilgængeligirettetidogpåenbrugbar mådeforbeslutningstagerne.medierådetssekretariatmåderfororienteresigiforholdtil,hvornårder erudvalgsmøder,lovhøringerm.m.alleredenuerdettilgængeligviden,atbådelovomfilmoglovom radio-ogfjernsynsvirksomhedskaltilbehandlingi2013.derforerdetvigtigtatfølgedettearbejde tæt,såkommunikationenkanforegårettidigtogværerelevantfordeenkeltepolitikere.strategien prioritererderforindsatserpådisseområder: Flere.proaktive.henvendelser.i.forbindelse.med.lovgivningsarbejdets.første.faser.. Herunderindgårrettidigekommentarertilmediesageroglovgivningsinitiativer,personlige henvendelserogdrøftelser,udarbejdelseaffakta-ark,inspirations-katalogerm.m.ogmøderom konkreteinitiativer/forslagframedierådet. En.styrkelse.af.rådets.og.sekretariatets.personlige.kontakter.til.politikere,.andre.beslutningstagere.og. deres.baglande. Herunderindgårensystematiseringafnetværksaktiviteter,løbendepersonligekontaktermed nøglepersoneriderelevantemiljøer,blandtandetgennemmøder,telefonsamtaler,mailkorrespondance,deltagelseidiversearrangementerm.m. Tættere.relationer.til.kulturministeren,.kulturordførere,.udvalgsfolk.og.ministeriets.embedsfolk. Herunderindgårløbendehenvendelsermedblandtandettilbudomatdeltageieventssamttilbudom opfølgningpåeventstilkulturministerensamtrelevantepolitikereogembedsmænd.

96 94 Medierådets-interessenter- Medierådetharetgodtsamarbejdemedmangeforskelligeaktøreridetmediefagligefeltomkring børnogunge.medierådetskalfremoverstyrkedettesamarbejdeogarbejdefor,at samarbejdsparternestårsammenomatopfordrepolitikernetildeforskelligelov-og bekendtgørelsesændringer.derforkræverdetienperiode,atmedierådeterproaktiveiforholdtil interessentpleje,mødeaktiviteter,dialogerm.m.nedenforerkortlistetdevigtigsteinteressenterogde aktiviteter,dererdirektemålrettetdem. Branchen,.fx.biografejere,.distributører.og.producenter. Branchenerenbetydningsfuldinteressent,dadeiudgangspunkteterioppositiontilMedierådets vurderingspraksis.dogerdelydhøreoverforændringer,idetdeikkeerinteresseredei,at Medierådetsominstitutionblivernedlagttilfordelforbrancheregulering,hvilketvilværemeget omkostningsfuldtfordem.foratfåbranchensopbakningtilstrategiensoverordnedemålsætninger detvigtigt,atmedierådetgåridialogmedbrancheniforholdtilmedierådetslovgivningsmæssige hensigterogmedierådetsvurderingspraksis.ligesåvigtigterdet,atmedierådetgåridialogmed brancheniforholdtil,hvemmærkningspligtenpåfalder:distributørenellerproducenten.dettekan blandtandetforegåvedmøder,inspirationsdage,mailvekslinger,telefonsamtalerm.m. De.faglige.organisationer,.fx.Danmarks.Lærerforening,.BUPL.og.Kommunernes.Landsforening. DeMedierådetiforvejenharetgodtsamarbejdemedbørne-ogmedieorganisationerne,vil kommunikationsindsatsenprimærtværerettetmoddefagligeorganisationer.etsamarbejdemed demvilstyrkemedierådetsgennemslagskrafthospolitikerne,blandtandetfordimedierådetog organisationernesammenkanadresserekonsekvenserneafdenuigennemsigtigeoginkonsekvente lovgivningmedudgangspunktifxlærernesogpædagogernesmanglendefagligeredskaber.den direktekommunikationtildefagligeorganisationerskalklargøre,hvaddekanbrugemedierådettili etfremtidigtperspektiv.herskalderblandtandettegneskonturerafpotentiellesamarbejder omkringsikkernetpolitikikommunerneogpåinstitutionerne,størremulighederforatudgive undervisningsmaterialer,bedreresursertilatholdeoplægoginspirationsdageformedarbejderem.m. Medierådets.brugere. ForatfåMedierådetsbrugeretilathandleaktivtiforholdtilMedierådetspolitiskedagsorden,erder behovfor,atoffentlighedengøresopmærksompåsammenhængenmellemderesdagligelavpraktiske udfordringerogdelovgivningsmæssigeproblemer.derforvildendirektekommunikationtil Medierådetsbrugereihøjgradgågennemoffentlighedenogmedierneiformafdebatskabendeindlæg ognyhedsindlæg.håbeter,atmedierådetsbrugerevilindgåidennedebat,blandtandetgennemweb 2.0ogborgerhenvendelsesamtvedatståfremmedcase-historier,hvordetbliversynliggjort,at lovgivningenikkeerdækkende.samtidig,foratfåbrugernesopbakning,erderbehovfor,at Medierådetkommunikerertydeligere,hvadderergrundlagetforfilmvurderingerne.Tankener,atet øgetkendskabtilmedierådetsvurderinger,samtidigvilgiveforældreneetøgetkendskabtil Medierådet.Hermederdethåbet,atbrugerneihøjeregraderopmærksommepåvigtighedenafen institutionsommedierådetogderforbakkeropomkringdenidenoffentligedebat.endelafden øgedeoplysningsvirksomhedvilblandtandetomfatteetsamarbejdemedkino.dkogbiograferne,hvor Medierådettilbyderderessymbolerogvurderingertilbrugpåhjemmesider. Evaluering- Strategienerenfleksibelstrategi,derfokusererpåissues,nårdeopstår.Detbetyder,atdeissues,der fokuserespåsombeskrevetovenfor,kanændresig,hvisderopståretissue,derharrelevansforden overordnedemålsætningomatgøremedielovgivningenmeretidssvarendeogdækkende.i udgangspunktetløberstrategienfremtiludgangenaf2014,mennetopfordistrategienerissuesfokuseret,kandettetidsperspektivgodtændresig.senestvedudgangenaf2014skalstrategiendog evalueres.derskalførstogfremmestforetagesenanalyseaf,omdeoverordnedeissues,som

97 strategiensigterefteratforandre,reelterforandrede.dernæstskaldeissues,derigivetfalder kommettil,ligeledesevalueresiforholdtilstrategiensoverordnedemålsætning. Sometledievalueringenskalarbejdetmedinteressenterevalueres.HerskalMedierådetblandt andetafgøre,omsamarbejderneharhaftdenønskedevirkning ogomdeoverhovedeterkommeti stand,fxsamarbejdetmeddefagligeorganisationerogbranchen.derskaldesudenfølgesoppå brugertilfredshedenblandtmedierådetsbrugeremedsærligthenblikpådekvalitativeinterview,hvor det,hvisændringernegennemføres,uddybes,ombrugernefølersigbedrevejledt.denneundersøgelse kanafgodegrundeførstgennemføres,hvisderskerlovændringer. - 95

98 Referencer- Andersen,Dines&Anne-DortheHestbæk:Ansvar.og.værdier..en.undersøgelse.i.børnefamilier, Socialforskningsinstituttet,1999 Bakka,JørgenFrode&EgilFivelsdal:Organisationsteori..Struktur.Kultur.Processer,Handelshøjskolens Forlag,2004 Bekendtgørelse.om.Medierådet.for.Børn.og.Unge, Bekendtgørelse.om.TV72/Danmark.a/s.programvirksomhed, Bekendtgørelse.om.vedtægt.for.DR, Bennett,James&NikiStrange(red.):Television.as.digital.media,DukeUniversityPress,2011 Beskyttelse.af.børn.i.den.digitale.verden, Blumler,JayG.ogElihuKatz(red.):The.Uses.of.Mass.Communications..Current.Perspectives.on. Gratifications.Research,SagePublications,1974 Bruun,Hanneet.al.(red.):Forskning.i.mediepolitik.7.mediepolitisk.forskning,Modtryk,2004 Buckingham,David:The.Media.Literacy.of.Children.and.Young.People.7.A.review.of.the.research. literature.on.behalf.of.ofcom,ofcom,2005 Buckingham,David:"Definingdigitalliteracy-Whatdoyoungpeopleneedtoknowaboutdigital media?"ipedagogikk.7.digital.kompetanse.nr..4,2006 Carlsson,Ulla(red.):Regulation,.Awareness,.Empowerment..Young.People.and.Harmful.Media.Content.in. the.digital.age,.nordicom,2006 Carlsson,Ulla(red.):Medietrender.i.Norden.2011,Nordicom,2011 Deacon,Davidet.al.:Researching.communications..A.practical.guide.to.methods.in.media.and.cultural. analysis,hodderarnold,2007 Det.gode.gys Direktiv.om.audiovisuelle.medietjenester, Drotner,Kirstenetal.:Medier.og.kultur..En.grundbog.i.medieanalyse.og.medieteori,Borgen/Medier, Dwyer,Tim:Media.Convergence,OpenUniversityPress,

99 97 Egenfeldt-Nielsen,Simon:De.digitale.medier.og.barndom:.Et.nyt.paradigme.eller.genoplivning.af.et. gammelt,.pædagogiskpsykologisktidsskriftnr.5-6,november2000 EleverleverifrygtformobningpåFacebookogsms,Politiken,24.januar, Erbørnligesomaber?,Information,11.januar Eriksen,ErikOddvar&JarleWeigård:Kommunikativt.demokrati..Jürgen.Habermas.teori.om.politik.og. samfund,hansreitzelsforlag,1999 Esbensen,MadsChristian:Public.affairs..Lobbyisme.i.praksis,InformationsForlag,2007 Europaparlamentets.og.rådets.henstilling.af.20..december.2006.om.beskyttelse.af.mindreårige.og.den. menneskelige.værdighed.og.om.berigtigelsesretten.i.forbindelse.med.den.europæiske.industris. konkurrenceevne.inden.for.audiovisuelle.tjenester.og.onlineinformationstjenester, Feilitzen,Ceciliavon&UllaCarlson:Promote.or.protect?.Perspectives.on.media.literacy.and.media. regulations,nordicom,2003 FemøNielsen,Mie:Under.lup.i.offentligheden..introduktion.til.public.relations,Samfundslitteratur, 2000 FemøNielsen,Mie:Strategisk.kommunikation,AkademiskForlag,2010 Finansloven, FN s.konvention.om.barnets.rettigheder, Forslag.til.lov.om.film.med.betænkning.og.tillægsbetænkning,.Folketingsåret1996/97 Forældretrorderesbarndrikkermindreenddeandre, Freeman,R.Edward:Strategic.Management:.A.Stakeholder.Approach,CambridgeUniversityPress, 1984 Halkier,Bente:Fokusgrupper,SamfundslitteraturogRoskildeUniversitetsforlag,2002 Harr,Erik:Medielobbyisme..kunsten.af.sætte.en.dagsorden,BørsensForlag,2006 Hjarvard,Stig:. Forholdetmellemkvantitativeogkvalitativemetoderimedieforskningen inorsk. Medietidsskrift,1997 Hjarvard,Stig: Medialiseringerikkemediering artikelpåk7forum,2008

100 98 Humphreys,Edward:Programformat.och.medier.i.konvergens..Formathandel,.juridiskt.skydd.och. branschpraxis,nordicom2011. Jakobsen,SørenSandfeld&StenSchaumburg-Müller:Media.law.in.Denmark,DJØFPublishing,20 Jensen,KlausBruhn:Medier.og.samfund..en.introduktion,ForlagetSamfundslitteratur,2008 Jensen,KlausBruhn:Media.Convergence..The.three.degrees.of.network,.mass,.and.interpersonal. communication,.routledge,2010 Just,SineNørholmetal.:Organisation.og.omverden..grundbog.i.organisationskommunikation,.Forlaget Samfundslitteratur,2007 Jørgensen,Oluf:Mediejura..det.handler.om.informations7.og.ytringsfrihed,ForlagetAjour,2011 Jørgensen,TorbenBeck&KarstenVrangbæk:Det.offentlige.styringsunivers..Fra.government.til. governance?,magtudredningen,2004 Karlsen,Faltin&TrineSyvertsen:Medieregulering.og.foreldre..Holdninger.til.innholdsregulering.av. audiovisuelle.medier,statensfilmtilsynrapport,2004 Katz,Elihu&PaulF.Lazarsfeld:Personal.influence..The.part.played.by.people.in.the.flow.of.mass. communications,.thefreepress,1955 KjærHansen,JensOttoogHanneBirgitteJørgensen:Strategisk.kommunikation.for.praktikere..I.andres. brød.2.0..håndbog.om.informationsjournalistik,.virksomhedskommunikation.og.public.relations,forlaget Ajour,2010 Klovnerenpornofilm,Ekstra.Bladet,21.december, Kriterier.for.aldersvurdering.af.film.for.børn.og.unge,MedierådetforBørnogUnge,2012 Kvale,Steinar:Interview.En.introduktion.til.det.kvalitative.forskningsinterview,HansReitzelsForlag, 1994 Larsen,MaleneCharlotte:Unge.og.online.sociale.netværk..En.neksusanalytisk.undersøgelse.ag. medierede.handlinger.og.offentlige.diskurser,.aalborguniversitet,2010 Livingstone,SoniaogLeslieHaddon:Young.People.in.the.European.Digital.Media.Landscape,Nordicom, 2009 Livingstone,SoniaogLeslieHaddon(red.):Kids.Online..Opportunities.and.risks.for.children,.ThePolicy Press,2009 Lov.om.film, Lov.om.markedsføring, Lov.om.radio7.og.fjernsynsvirksomhed,2011

101 99 McNair,Brian:An.introduction.to.political.communication,London,Routledge2003 McQuail,DennisogSvenWindahl:Communication.Models..For.the.Study.of.Mass.Communications, PearsonEducation,1993 Medievold..Børn.og.unge,Udvalgetvedrørendefilm-,tv-ogvideovold,1995 Miller,Vincent:Understanding.Digital.Culture,SagePublications,2011 Nord,Lars&MarieGrusell:Inte.för.smalt,.inte.för.brett..Spelet.om.framtidens.public.service,Nordicom, 2012 Nyboe,Lotte:Digital.dannelse..Børn.og.unges.mediebrug.og. læring.inden.for.og.uden.for. institutionerne,frydenlund,2009 Olsen,Henning:Guide.til.gode.spørgeskemaer,Socialforskningsinstituttet2006 Pedersen,Karstenetal.(red.):Offentlig.kommunikation.i.spagat,HandelshøjskolensForlag,2006 Pedersen,Karsten(red.):Offentlig.kommunikation.i.virkeligheden,.HandelshøjskolensForlag,2009 Potter,W.James:Media.Literacy,SagePublications,2011 Rapport.om.beskyttelse.af.børn.i.den.digitale.verden, Savirimuthu,Joseph:Online.Child.Safety..Law,.Technology.and.Governance,.PalgraveMacmillan,2012 Sepstrup,PrebenogPernilleFruensgaardØe:Tilrettelæggelse.af.information..Kommunikations7.og. kampagneplanlægning,adademica,2011 Straffeloven, Syvertsen,Trine:Kommersialisering,.globalisering.og.konvergens..Utfordringer.for.mediepolitikk.og. medieregulering,unipubforlag,2001. Sørensen,BirgitteHolmogBirgitteR.Olesen(red.):Børn.i.en.digital.kultur.7.Forskningsperspektiver, GadsForlag,2000 Sørensen,BirgitteHolm&CarstenJessen:Det.er.jo.bare.noget.der.er..lavet..Børn,.computerspil,.vold.og. virkelighed,statensinformation,2000 Tufte,BirgitteogThomasTufte: ParentalControlofBroadcasting,Film,AudiovisualandOn-line ServicesinDenmark INORDICOM.Reviewnr.1,UniversityofGöteborg,1999 UdvalgetvedrørendeRevisionafLovenomFilmogBiografer:.Filmloven.med.betænkning.nr , EloniTryk,1982

102 VilstrupKasper:Ja,.nej,.ved.ikke..om.design,.gennemførelse,.rapportering.og.brug.af.repræsentative. undersøgelser,samfundslitteratur,2001 Walther,BoKampmann:Konvergens.og.nye.medier,Academica,2005 Weinreich,Torben:Klumme:.For.børn?, Årsrapport Safer.Internet.Centre.Denmark:Børn.og.unges.digitale.kompetencer.og.trivsel, MedierådetforBørnogUnge,

103 Bilag- Bilag-1:-Kriterier-for-aldersvurdering-af-film-for-børn-og-unge- KRITERIER FOR ALDERSVURDERING AF FILM FOR BØRN OG UNGE Medierådets grundlag for vurdering af films egnethed i forhold til forskellige aldersgrupper Medierådet for Børn og Unge Juli

104 INDHOLDSFORTEGNELSE- 1.-INDLEDNING BØRN-OG-FILM- -MEDIERÅDETS-BØRNEFAGLIGE-UDGANGSPUNKT MEDIERÅDETS-VURDERINGSGRUNDLAG BØRNS-MEDIEKOMPETENCER-I-FORSKELLIGE-ALDERSGRUPPER TEMAER-SOM-FAKTORER-I-FILMVURDERINGER FILMMEDIET- -FORTÆLLESTRUKTUR-- 7.-FILMMEDIET- -GENRE FILMMEDIET- -VIRKEMIDLER- - REFERENCER- 102

105 1.-INDLEDNING- Ifølgefilmlovenfra1997skalMedierådetforBørnogUngevejledeforældrem.fl.omegnethedenaf filmforbørnogunge.medierådetsafgørelsetræffespåbaggrundafenvurderingaf,hvorvidtenfilm antagesatkunnevirkeskadeligforbørnogungeiforskelligealdersgrupper.- - NærværendedokumenterudarbejdetmedhenblikpåattydeliggøreMedierådetsbørnefaglige udgangspunktsamtdekriterier,derlæggestilgrundforfilmklassifikationen.dokumentet,somer tiltænktoffentlighedenogfilmbranchen,erudarbejdetmedafsætibekendtgørelsenformedierådet, hvordetfremgår,atrådetskalfastlæggedeoverordnedekriterierforgodkendelseaffilmiforholdtil dealdersgrupper,somerfastlagtifilmloven. DeterMedierådetsvurderingsudvalg,dervurdererfilmene.Vurderingsudvalgetbestårafengruppe fagfolkmedpædagogiskellerpsykologiskbaggrundogvidenindenforområdetbørnogmedier. VedfilmklassifikationenkanMedierådetsafgørelseihenholdtilFilmlovenværefølgende: Filmengodkendesforalle Filmengodkendesforalle,menfrarådesforbørnunder7år Filmengodkendesforbørn,dererfyldt11år Filmengodkendesforbørn,dererfyldt15år Allefilmogtrailere,dervisesibiografen,sælges,udlånesellerudlejespådvdtilbørnunder15åri Danmark,skalvurderesafudvalget.Medierådetvurdererikkeallefilm,daderikkeer indsendelsespligt.defilm,derikkeindsendestilmedierådetskaldistributørerneselvmærkemedden højestegrænse,somer Tilladtforbørnover15år. Ledsagereglen- Børn,dererfyldt7år,kankommeindogseenfilm,derafMedierådetharfåetenvurdering,derer højereendderesalder.mendeskalværeledsagetafenvoksen,dvs.enperson,dererfyldt18år. Dettegælderbådefilm,derervurderet Tilladtforbørnover11år og Tilladtforbørnover15år. Atbørn,dererfyldt7år,kangåibiografenmedenvoksenogseallefilm,betyderdogikke,atdeter engodide,atderentfaktiskserallefilm. Filmvurderingsbasen- Allefilmvurderingerfra1997ogfremertilgængeligeviaMedierådetsfilmdatabasepåadressen korthandlingsreferatfordenenkeltefilm. 103

106 BØRN-OG-FILM- -MEDIERÅDETS-BØRNEFAGLIGE-UDGANGSPUNKT- - Medierådetskalvedbedømmelsenafenfilmseventuelleskadelighedlæggevægtpåelementer,der kanantagesatskræmme,virkeangstfremkaldendeeller0forrående0påbørnogunge.samtidigskal vurderingenomfatteseksuelle0skildringer,derudframedierådetsvurderingikkebørvisesforbørnog ungeindenfordeenkeltealderskategorier. - Medierådets-beskyttelseshensyn- MedafsætiFilmlovenskalMedierådetanlæggeetbeskyttelseshensynmedhenblikpåatvurdere filmeneseventuelleskadevirkningerpåbørnogunge.detbetyderipraksis,atallefilmvurderesi forholdtil,hvordandenformodes,atbørnogungeviloplevefilmen.medierådetsaldersklassifikation finderikkealenestedpågrundlagaffilmenshistorie,genreogvirkemidlermv.,meniligesåhøjgrad pågrundlagafvidenombørnogungesevnertilatopleve,afkodeoghåndterefilmmediet. IlysetafbeskyttelseshensynetkanMedierådetsafgørelserikketagessometudtrykfor,omengiven filmeranbefalelsesværdigiforholdtildenbiografoplevelse,manmåtteønskeforellersammenmed ensbørn.detbetyder,atenfilmgodtkanvurderestilatværetilladtforbørn,selvomfilmenikkeer enbørnefilm.vurderingenangårudelukkendesandsynlighedenfor,ombørnvilkunnetageskadeaf atsefilmen. Iforholdtilseksuelleskildringerpåfilmbetyderbeskyttelseshensynet,atderisærlæggesvægtpå,i hvorhøjgraddeseksuelleskildringervilkunnevirkegrænseoverskridendepåbørnogunge. Medierådetvurdererikkeseksuelleskildringerpåbaggrundaf,hvorvidtvoksnefinderenfilmuegnet udfraenmoralskholdningtil,hvadbørnogungebørse. Udoverfilmenisigselvhardetstorbetydningforeneventuelskadevirkning,ombørnserfilmen aleneellersammenmedenvoksen.medierådetsskadelighedsvurderingtagerudgangspunkti,atbørn skalkunnesefilmenalene. Børn-og-unges-mediekompetence Mediekompetenceomfatterdenenkeltesforudsætningerforatkunneopleve,forstå,vurdereog handlekultureltogsocialtmedmedieriforholdtilsitegetliv ogiforholdtilatkunnedeltageaktivti demokratiet. Medierådetarbejderudfradenantagelse,attilegnelseafmediererenaktivproces,hvorbørnog ungefåroplevelser,informationer,videnogerfaringer,derkanmedvirketilatstyrkederes mediekompetence,menhvordeogsåkanudsættesforpåvirkninger,derkanværeskadelige. Børnermedievantefraentidligalder 103.Detbetyder,atdetidligereendførbliverfortroligemed filmsvirkemidlerogdermedikkenødvendigvisbliverskræmtafdesammeting,somdegjordefor f.eks.20årsiden.detbetyderdogikke,atmankanvisebørnhvadsomhelst.filmkendskabopstårud affilmbrug aleneogsammenmedandre ogdenerfaring,somdetteførermedsig.selvsagthar størrebørnstørrefilmkendskabendheltsmåbørn,dadisseendnuikkehargjortsigmangeerfaringer medfilm.samtidigerbørnskognitive,holdningsmæssigeogfølelsesmæssigeforudsætningerforat forståfilmogsåforskelligepåforskelligetidspunkteribarndommen. Nutidigefilmerkomplekseogblandergenrerogvirkemidlerpåmåder,somivissetilfældeforstærker ogiandretilfældeformildereffektenafdefilmiskevirkemidler.f.eks.kanenhumoristiskgyser,hvor hovedpersonerneudviserstyrkeogoverskud,værelangtmindreskræmmendeendenklassiskgyser, hvorhovedpersonerneerskræmteoghjælpeløse.tilsvarendekangysereffekter,såsomsubjektiv 103 Sørensen&Olesen2000,Stald2009,Livingstone&Haddon2009

107 kameraføringellerildevarslendemusik,iethverdagsdramamedvirketilatforstærkeenfølelseaf uhygge.derformåaldersgrænsenaltidhvilepåenhelhedsvurdering. Børnsmødemedfilmharbådeenkognitiv,enholdningsmæssigogenfølelsesmæssigside.Den kognitivesidehandlerombarnetsforudsætningerforatforstå,hvadderforegår,den holdningsmæssigehandleromatvurderedetsete,mensdenfølelsesmæssigesidehandlerom, hvordanbarnetbearbejderfilmenfølelsesmæssigt.jostørrekendskabbarnethartilenudtryksform, ogjobedrebarnetkanrelateredentilsineøvrigeerfaringer,destomindreskaldetarbejdeforat skabemeningisineoplevelser,ogjobedreerdettilatbearbejdedem.detvilsige,atmedstigende modenhed,bedrebegrebsdannelse,størrekendskabtilgenrer,fortælleteknikkerogvirkemidlerbliver barnetbedreistandtilatforståogbearbejdefilmoplevelsen. Detenkeltebarnskabermeningisinemedieoplevelserisamspilmellemselvemedieproduktetogde kulturelle,socialeogpersonligekompetencer,somdethartilsinrådighed.barneteromgivetaf personer,dervejlederoghandleriforholddet samtudstikkerhandlemulighederog fortolkningsrammer.jomindrebarneter,destomereafhængigterdetafvejledningfraforældreog eventuelleældresøskendeimødetmedmedier.menallerederettidligtbegynderkammeraterog institutionspersonaleatspilleenstigenderolle.undersøgelserviser,atselvheltsmåbørnudvikler legeogsymbolkultursammenidaginstitutioner 104,ligesombørnehavebørnspillerenmegetstørre rolleihinandenssocialiseringendtidligereantaget 105.Andresreaktionerpåfilmenkanpåvirke barnetsreceptionaffilmen 106. Børnogungesmediekompetencepåforskelligealderstrinuddybesikapitel4. - Børneperspektivet- SomfølgeaffilmlovensinddelingafbørnogungeialdersgruppertagerMedierådetsarbejde udgangspunkti dettypiskebarns film[ogmediekompetencepåforskelligealderstrin.selvombørni allealdrekanbesiddeetmegetforskelligtberedskabsniveau,bekræfterdetvidensgrundlag,som Medierådetarbejderudfra,atdeterrelevantogmeningsfuldtatantage,atbørnpåetgivetalderstrin hartilsvarendealderssvarendekompetencertilatopfatte,forståogbearbejdefilmsindholdog virkemidler.forskelligetænkemåderbyggerovenpåhinanden,menafløserikkehinanden,idetbørn kangribetiltidligerevelfungerendeogmeningsskabendestrategier,hvisdemøderproblemereller temaer,somdeharvanskeligtvedatforholdesigtil.børnserfaringsdannelseersåledesenvigtig parameterivurderingsarbejdet. Detprimæresigtemedvurderingsarbejdeterattagestillingtil,omengivenfilmharstorellerlille sandsynlighedforatkunneskadebørnogungepåforskelligealderstrin,mensaldersvurderingeni mindreomfanggiversvarpågradenafdenskadevoldendevirkning,eftersombørn tiltrodsfordet aldersmæssigeudgangspunkt somnævntkanbesiddevidtforskelligekompetencertilatafkodeog håndterefilm. Medierådetsvirksomhedbyggerpåforsknings[ogerfaringsbaseretvidenomdefaktorer,derindgår, nårbørnogungeserfilm herunderudviklingspsykologi,teorieromaggression,reception, socialisation,denkulturelleogsamfundsmæssigeudviklingsamtbørnsmediekompetencer. Herudoverbaseresvurderingsarbejdetpånyereforskningibørnshverdagsliv 107 samtmeregenerelle teorierombørnsudviklingogkognition Løkken Harris Sørensen1994,Drotner&Klitgaard Jamesetal.1998,Højholt&Cecchin2000,Heedegaard2003,Løkken2005,Kousholt Haavind1987,LakoffogJohnson2002,Stern2000,Gardner1999,Sommer1996,Hansen

108 106 Indenforbarndomsforskningenerdergennemdesenesteårtiersketetskiftisynetpåbørn,deridag opfattessomselvstændigeogkompetente.dedeltageraktivtogskaberselvmeningidereslivi samspilmedforældre,søskende,kammerater,venner,institutionerogkulturprodukter herunder film.detnyebørnesynharmedførtmetodiskesåvelsomteoretiskeændringeriholdningentil inddragelseafbørniforskningsarbejdet.detbetyder,atdetidagerudbredt,atbørnbådeindgårsom informanterogsomligeværdigemedspillereogeksperterpåderesegetliv. Deteorierombørn,derliggertilgrundforMedierådetsarbejde,erbaseretpåenforskningstradition, derlæggervægtpå,atbørninddragesaktivtidenvidensudvikling,derløbendefindersted.navnligpå film[ogmedieområdet,hvorbørnsadgangtilogbenyttelseafmedierneheletidenforandrersig,og hvorfilmmedietkonstanteririvendeudviklingmednyegenreblandinger,filmiskevirkemidlerog fortællestrukturer,erdetvigtigt,atvurderingsarbejdetløbendeudviklespågrundlagafbørns konkreteoplevelserogreaktionerpåaktuellefilm. Medierådets-børnepaneler- Detforskningsmæssigeudgangspunktsuppleresmedbørnepaneler.Børnepanelerne,somtypisk gennemføresfiregangeårligt,omfatteroftesttoskoleklasseri7[og11[årsalderen,derserfilmi MedierådetsbiografsammenmeddereslærereogrepræsentanterfraMedierådetsvurderingsudvalg. BørnepaneletsformåleratkvalitetssikreogkvalificereMedierådetsarbejde.Derforvælgesderkun filmtilbørnepanelerne,deralleredeharfåetenaldersklassifikationogenbegrundelsefra Medierådet.ResultaterneafdegennemførtebørnepanelerafspejlersigløbendeiMedierådets aldersvurderingerogbegrundelsespraksissamtidenlejlighedsviseopdateringafmedierådets vurderingskriterier(nærværendedokument). Denvalgtefilmviltypiskværevurderetsomalderssvarendeiforholdtildenpågældendealdersgruppe ibørnepanelet,menkandogienkeltetilfældeværevurderettilenhøjerealdersgruppe.uansetden valgtemodel,deltagerbørnenealtidmedforældrenessamtykke. EfterfilmforevisningenogdenefterfølgendeinterviewrundeudarbejderMedierådetenrapporttil interntbrug.rapportenoffentliggøresikke bådeafhensyntilbørnenesanonymitetogilysetaf,at rapportenisitsprogogsystematikprimærterrettetmodvidensudviklingimeiderådetsarbejde. SomnogetnytharMedierådeti2011suppleretbørnepanelernemedvoksenpaneleromsammefilm. Hensigtenharværetatfokuserepåforældrenesholdningertilfilmen,herundersammenhængenog samspilletmellemforældrenesforestillingerombørnenesoplevelserogbørnenesfaktiskeoplevelser. FN s-børnekonvention- -Medierådets-værdimæssige-udgangspunkt- EtvæsentligtværdimæssigtudgangspunktforMedierådetsarbejdeerFN sbørnekonvention 109. Konventionensikrerbørnsytringsfrihedsamtderesadgangtilmassemedieroginformationafkulturel værdi.medierådetskalifølgekonventionensartikel17udviklepassenderetningslinjertilbeskyttelse afbarnetmodmateriale,derkanskadedetsvelfærd,mensamtidigsermedierådetogsåbørnogunge somkompetentemediebrugeremedkonventionssikrederettighedertilytringsfrihedogadgangtil videnogmaterialerafsocialogkulturelværdi(artikel13).derforervurderingsarbejdetaltidennøje afvejningmellembeskyttelseogbørnogungesrettilinformationogkulturelleoplevelser. IfølgeBørnekonventionensartikel12harbarnetrettilfritatgiveudtrykforsinmeningogkravpå,at dennemeningrespekteres.samtidigfastslårkonventionen,atsamfundeterforpligtettilatsikre 109http://boerneraadet.dk/børnekonventionen/børnekonventionens+artikler

109 barnetsinteresser,nårdertræffesbeslutninger,dervedrørerbarnetsliv blandtandetved,atbarnet inddragesibeslutningerne.disseartiklerefterlevermedierådetveddeføromtaltebørnepaneler. 107

110 3.-MEDIERÅDETS-VURDERINGSGRUNDLAG-- IdetteafsnitpræsenteresMedierådetsskadelighedskriterier,jf.kapitel2omMedierådets beskyttelseshensyn.filmlovenpræciserer,atmedierådetivurderingenaffilmsskadelighedskaltage højdeforfølgendepotentiellevirkninger: Forråendevirkninger Skræmmende/angstfremkaldendeoplevelser Seksuelleskildringer Forrående-virkninger- Forråendevirkningerbyggerpådenantagelse,atbørnogungevedseningafvoldvænnersigtilvold, ogsomfølgederafikkefølelsesmæssigtreagererpåvold(desensibilisering).derkanogsåværetale om,atbørnogungebliveraggressive/voldeligeafatsevoldsfilm. Detervanskeligtatpåviseenforråendeeffekt.Daderermangeforskelligepsykiske,socialeog kulturellefaktorer,somharindflydelsepåbørnogungesliv,erdetvanskeligtatfiltrere mediepåvirkningenfrasometelementisigselv.menafdeforråendeelementererderiforskningen mestbelægfordesensibilisering,somiforbindelsemedvoldsfilmbetyder,atseerenfølelsesmæssigt, holdningsmæssigtogkognitivtvænnersigtilvoldvedgentagnegangeatsevoldpåfilm. Megenforskningindenforfeltethartagetudgangspunktitesenom,atbørnogungebliver voldelige/aggressiveafatsevoldpåfilm,menforskningsresultaterneviser,atderikkeerentydige belægfordennetese.nårbørnbegårvoldshandlinger,mådetsessometresultatafsamspillet mellemmangeforskelligeforhold,hvoroplevelserafvoldshandlingerpåfilmkanværeen medvirkendefaktor.rapportenmedievold050børn0og0unge(1995)konkludererpåbaggrundafenstor mængdeundersøgelserfrahovedsageligteuropaognordamerika,atenlillegruppebørnmed belastedeleve[ogopvækstvilkår,hvorårsagernehovedsageligtknyttestilpsykiskeogfamiliære forhold,belastedesocialeogkulturelleforholdognegativeskoleerfaringer,ersærligtsårbareoverfor voldsprogrammer.flereundersøgelserpegerpå,atnegativevirkningerafseningafvolder koncentreretidennegruppe.konklusionenerbekræftetafandreogsenereforskningsresultater 110. Densocialeogkulturellekontekstersåledesenvigtig måskeafgørende faktoriforholdtil,om børnogungesaggressive/voldeligeadfærdkanhavesammenhængmeddetatsevoldeligefilm. Skræmmende/angstfremkaldende-oplevelser- Virkningerfraskræmmendeellerangstfremkaldendescenerindfindersigoftestiforbindelsemed børnsumiddelbarereaktionvedfilmoplevelse. Mankanikkenøjagtigtforudsige,hvilkehandlingerogscenerifilmderviludløsebørnogungesangst. Menrådetharpåbaggrundafteorierombørnogungesfølelsesmæssigeogkognitiveudviklingsamt børnogungesreceptionaffilmiskevirkemidleretudgangspunktfor,hvadderpåvirkertypiskebørn ogungepåforskelligealderstrin. Ikkeallefilmoplevelser,derskræmmerbørn,skalrubriceressomeventueltskadelige.Medierådet operererf.eks.med detgodegys.begrebet detgodegys anvendesidetilfælde,hvorbørn antagesatkunneblivebange,udenatmanautomatiskhenregneroplevelsensomværendeskadelig. Detskeridetilfælde,hvorbørnefterfølgendeselveristandtilatbearbejdescenernementalt.Hvis 110Carlsson&vonFeilitzen1998,vonFeilitzen

111 scenerneerudfordrendeiengrad,hvorbarnetstadigkanhåndteredem,bearbejdedem,ogbevare kontrollenoverdem,kandeforskrækkeudenatværeskadelige.oplevelsenbliversatpåplads psykologisksomnoget,barnetfølelsesmæssigtkangenkendesomuhyggeligt. Detgodegyshængerogsåoftesammenmedfilmensforløsning.Hviskonflikten/situationenforløsesi filmenpåenmåde,såfilmenselvbidragertilatgøregyset"håndterbart"forbørn,eroplevelsenofte langtmindreskræmmende. Nåroplevelsenoverpådenandensideaftærsklen,hvorbarnetikkekanhåndtereden,bliverdet psykologiskskadeligtogkanf.eks.givesigtiludtrykimareridt. Seksuelle-skildringer- SomelementivurderingspraksisharseksuelleskildringerensærligstatusogfremhævesiFilmloven sometselvstændigtelement,derbørindgåimedierådetsvurderingspraksis. Der0skal0endvidere0tages0hensyn0til,0om0filmen0indeholder0seksuelle0skildringer,0der0 efter0medierådets0skøn0ikke0bør0vises0for0børn0og0unge0inden0for0de0aldersgrænser,0der0fastsættes0i0 medfør0af0stk ForslagtilLovomFilm1996,bemærkningtil 20,stk.2 Medierådetanlæggerogsåiforholdtilseksuelleskildringerifilmførstogfremmestet børneperspektiv,hvorderikketagesværdimæssigstillingtildetindhold,dervisespålærredet.det indebærer,atfilmvurderesmedafsætibegrundedeformodningerogvidenom,hvadbørn0oplever somgrænseoverskridende,skræmmende,ellerangstfremkaldende.detbetyder,atmedierådetikke vurdererseksueltindholdifilmpåbaggrundaf,hvorvidtvoksnefinderdetpassendeudfraderesegen moralskeopfattelseaf,hvadbørnogungebørse. IdennesammenhængerdetMedierådetsudgangspunktatenfortidligkonfrontationmedskildringer afvoksnesseksualitetkanvirkevoldsomtoghaveenskadeligindflydelsepåbørn,særlignårdet seksuellefremstillesmegetdirekte.årsagenhertiler,atsådanneskildringerikkesvarertilnogeti barnetsegeterfaringsuniversogderforimangetilfældefremkaldermarkantefølelsesmæssigeog fysiskereaktioner,hvorbarnetfølersinpersonligeintegritetogblufærdighedkrænket. 109

112 IdettekapitelpræsenteresMedierådetsudgangspunktforvurderingenafbørnsmediekompetenceri forskelligealdersgrupper.aldersinddelingenfølgerfilmlovensbestemmelseromfilmklassifikation: Tilladtforalle Tilladtforalle,menfrarådesbørnunder7år Tilladtforbørnover11år Tilladtforbørnover15år. Detenkeltefilmproduktsvirkemidlerogeffekterharstorbetydningforvurderingeniforholdtilden yngstealdersgruppeoggradvisaftagendebetydning,joældrebørnenebliver.dethardet,fordibørn ikkebaremodneskognitivt,holdningsmæssigtogfølelsesmæssigtgennemderesopvækst,menogså opnårstigendekendskabtilforskelligegenrer,virkemidlerogfortællestrukturerblandtandetgennem deresbrugafmedier(jf.kapitel2). 4.-BØRNS-MEDIEKOMPETENCER-I-FORSKELLIGE-ALDERSGRUPPER- Tilladt-for-alle- Nårdettypiskebarnermellem0og3årreagererdetudfrasituationenogdefølelser,denvækker. Barnetopleververdensanseligtogblivergradvistbedretilatdannebegreberomtingsamtsætteord på.alleredesomspæddannerbarnetbegreberomf.eks.ansigtsudtryksbetydning,oggradvistbliver begrebsdannelsenmerenuanceret.deheltsmåskabermeningudfrasansningogfølelser,mensde størrebørngradvistbliveristandtilatsætteordpåogsortereideresfølelser. Deheltspædebørnserikkefilmaktivt,menudsættesidetdagligeformedieudbudiformaff.eks.tv, derkørerihjemmet,elleribabybio.spædbørnopleverikkeformer,farver,lyde,smagsindtrykog berøringsomnogetudefrakommende,derskaber0behagellerubehag.sanseindtrykoplevessom behagellerubehagisig0selv.spædbørnreagererikkepåhistoriensindhold,menhøje,pludseligeog disharmoniskelydeoghurtigtklippedebillederkanværeubehageligeforspædbarnet,daderes sanseapparatkungradvistblivervænnettilhurtigtskiftendeindtryk,ogdesomnævntopleverdem somubehagisigselv 111. Børnserovervejendefilmihjemligeomgivelserellerdaginstitutioner.Itaktmedatsprogetudvikles, bliverdetmuligtatsætteordpåoplevelserogting,samtatdeledisseoplevelsermedandre.de forholdersigistigendegradtilindholdet,menorienterersigstadigovervejendeiforholdtilintensitet, rytme,størrelseogbevægelsesmønster.eksempelvisoplevesetbilledetførogefterzoomforskelligt, fordideikkeopfatterbevægelsenizoomet.detsammegælderklipfraettempotiletandet,selvom determeddesammefigurer.jomindrebørner,destosværerehardevedatoverskuehelefilmen,og deopleverenkeltscenersomsmåhistorier 112.Derforkanfilmmedmangedramatiskescener, cliffhangersellerskiftiintensitetværeskræmmendefordesmå.tilgengældkanandresreaktioner, såsommorskab,latterosv.betyde,atsådannescenerikkevirkersåvoldsommepådeyngste,fordide ogsåorienterersigiforholdtilandrepersoner,nårdeserfilm 113.Drama,somudelukkendeforegåri dialogen,gårhenoverhovedetpådem. Itaktmedstigendeerfaringmedverdenogsprogligudviklingdannerdettypiskebarnflere grundlæggendebegreber.f.eks.bliverbegrebet mor sammensataferfaringerførstmedbarnets egenmorogsidenmedandremødre,sombarnetmøderidaginstitutionerosv.fordemindstebørn oplevesenmorpåfilmsomrepræsentantforbarnetsegenmor,oghvisenmordørpåfilm,kandet 111Evenshaug&Hallen1991,Stern2000,Liestøl&Andersen2009,. 112 Sørensen Rydin1996,Tønnesen2000,Sørensen2006,, 110

113 111 oplevessometfølelsesmæssigtogfysisk/kropsligttab.ligeledesvilbørnidentificeresigsåstærkt medandrebørnpåfilm,atderesvanskelighederoplevessomnoget,derskerfordemselv. Selvomdeyngstebørnharentendenstilatbliveforskrækkedeoverdramatiskeindslag,harhele filmenstonealligevelenbetydning.enkortdramatiskhændelse,somf.eks.etskænderi,trækkerikke vurderingenop,hvisfilmenerfortaltietroligttempo.isærikkehvisspændingenforløsesindenfor scenensrammer. Tilladt-for-alle,-men-frarådes-børn-under-7-år-- Overgangenfraførskoletilskoleerenstoromvæltningibørnshverdagsliv,hvilketogsåharbetydning fordereskognitive,holdningsmæssigeogfølelsesmæssigeudvikling 114.Debliveroptagetafligheder ogforskelle,udforskerverdenpådetaljeplanogudviklerteorieromsammenhænge.deleversigindi filmenshistorieogfordybersigidetaljer.identidligedelafperiodentagesmangetingforgivet: Hekse,troldeogUFOerharsammevirkelighedsværdisomdet,derskeriskolen.Gradvistlærerbørn atdistanceresigtiltydeligturealistiskfænomenerpåfilmvedatsætteordpå. Tilligekandenuoverskuelængeresekvenseroginogletilfældeenhelfilm.Derforerdramatiskeeller actionprægedeenkeltscenerikkelængeresåskræmmende,hvisblotfilmenenderienpositivtone. Vedhjælpafsprogetkanbørnopdele/analysereogdervedadskillesigselvfrafilmfigurerif.eks. tegnefilm,somdetidligtbliverfortroligemed.hvisfilmeffekterellertemaerbliverforovervældende, kandebliveskræmte,fordidesåatsigeglemmerdenyemeningsskabendestrategierogbrugerde gammelkendte,følelsesbaseredestrategier. Børnidennealdersgruppekanmedandreordbenyttesprogetsomhjælpemiddeltilatskabedistance ogfåmulighedforatforholdesigtiludtryk,demøder.detgælderdogkunforhistorier,begivenheder ogerfaringer,derlignernoget,somdeharnogenlundekendskabtiliforvejen,sådeharnogetat sammenlignemed.dvs.atbørnkanklaremereudfordrendehistorierogstærkerevirkemidler,hvisde foregårietkendtunivers,endhvisdeteretfremmedunivers.tilsvarendekandeforholdesigtil fremmedartedeuniverser,hvistemaerellervirkemidlerergenkendelige.hvisderderimodikkeer nogetsammenligningsgrundlag,kandetførstemødekommetilatblivebestemmendefor,hvordan barnetforholdersigtillignendeerfaringerifremtiden. Børnharnuetretomfattendekendskabtilmangekulturelleudtryksformer,derheletidennuanceres ogudvides.deforholdersigseriøsttildemangfoldigekulturfænomener,ogderessocialeomverden harfundamentalindflydelsepå,hvaddevurderersomrigtigt,virkeligt,godtellerskidt.devoksneog børn,somharbetydningforbarnet,giverbarnetenideom,hvaddererrigtigtatgøre detgælder ogsåidentifikationsfigurerpåfilm. Detageremnersomlivetsudslettelse,menneskersondskabellerkrigensrædslermegetbogstaveligt, ogdetkangøresådybtindtryk,atdetfarverbarnetstænkningfremover.deomtaltevoldsomme emnerhørerhjemmesomendelafvirkeligheden,mendekanrystebarnetidetstillidtilsigselvog omgivelserne,vedatundergraveforestillingenom,atliveternogenlundesikkert,atforældrelever evigt,ogattingeneordnersigidensidsteende,ogpådenmådehaveennegativindflydelsepå barnetshverdagsliv. Deældsteidennealdersgruppevilistigendegradforholdesigkritisktilvoksnesautoriteter.Børn tagerikkealtforgivet,ogtilligehardeopnåetetretomfattendemediekendskab.hervokserkritiske potentialerfrem ogsåiforholdtilfilm ogbørneneforholdersigistigendegradreflekterendetil, omform,virkemidleroghandlingvirkerrealistiske. 114 Hedegaard2003

114 112 Tilladt-for-børn-over-11-år- Iperioden11[14årbliveridentitetsspørgsmålpresserende.Kroppenbegynderatforandres, selvoplevelsenforandres,ligesomrelationertilandrenærepersonerforandres,ogflerenyerelationer etableres.depåtrængendespørgsmålhandlerom,hvordanbarnet/denungetagersigudiegneog andresøjne,oghvilkerelationeroggruppetilhørsforholdbarnet/denungeharetableretellerønsker atetablere. Iforholdtiltidligere,hvorisærdetaljerogdelelementervarifokusogkunnevirkeovervældende, bliverbørnistigendegradistandtilatkobledetaljernetiloverordnedemønstreogatvekslefokus mellemdeloghelhed.børnopstillerteorierogprincipperomverdenogkankombinereogrelatere filmindholdettilandre ikkeheltlignende erfaringer. Børnkanforstånoget,deharerfarettidligere,påennymådegennemf.eks.film.Dekanændre forståelseomsammenhængeogkanienvisudstrækningevaluereogkontrollerederesforståelseog oplevelse.hviseffekterellertemaerovervælderdem,kanbørnidennealdersgruppeogsågåtilbage tiltidligerevelfungerendeogmeningsskabendestrategier. Detervigtigtfordestørrebørnsudviklingatskabesigselvsommenneske,ogherbliverløsrivelsefra forældreneetstorttema.forældreneerpåengangbegrænsendeoglivsnødvendigefordestorebørn ogunge 115.Detmestinteressanteiverdenerrelationentildeandre:vennerne,veninderne,detandet køn,samtlivsanskuelserogspørgsmålomgodtogondt.fokusidennealdererkortsagtrelationer, krop,seksualitet,værdierogetik. Skæverelationer,umenneskelighed,misbrug,undertrykkelseafandre,voksnesbegærogseksualitet kanhavestorogalvorligindflydelsepådetprojekt,derhandleromatskabesigselv.dekangøreså stortindtryk,atdeudløservoldsommefølelserogbliverdefinerendeforbørnenesfremtidige tænkningogfølelser. - Tilladt-for-børn-over-15-år- Ungeover15årermedievanteogfortroligemeddeflestefilmgenrerogfilmiskevirkemidler. Endviderehardeungeopnåetsikkerhediatkombineredeleoghelhedersamtatskabemeninginye erfaringermedudgangspunktiandre,ikkeheltlignendeerfaringer.deungeharredskabertilatforstå ogforholdesigtilegneoplevelserogkontekster,filmiskeeffekter,genrerogforskelligeformerfor symbolerogreferencer.endviderekandeungeforholdesigtilovervældendefremstillingeraftemaer somvold,sex,krig,misbrug,livogdød,naturkatastroferosv.selvomfilmisketemaerogvirkemidler stadigkanudløsestærkefølelserogforvirring,vildeungekunneforholdesigreflekterendetil,at filmenerskabttildetformål.pådettidspunktvildeungeogsåudfrakendskabettilegne begrænsningerværeistandtilatvælgemedieoplevelsenfra. 115Mørch&Andersen2006

115 TEMAER-SOM-FAKTORER-I-FILMVURDERING- Idetteafsniterderengennemgangmedeksemplerpå,hvordandetidligerenævnteteorier anvendes,nårbørnpåkonkretealderstrinserforskelligefilmtemaer.deenkeltetemaerervold,sex, pornofilm,incestogseksuelle/seksualiseredeovergreb,døden,krig/terrorogandrekatastrofer, mobning,samtmisbrug. Vold-- Skildringerafvolderdettema,somoftestharbetydningforfilmvurderingen.Vedvoldskalforståsalle formerforfysiskeellerpsykiskeovergrebmodmennesker,dyrogobjekter.denfysiskevoldkan kommetiludtrykifilmiskeskildringeraff.eks.slagsmål,mishandlingogdrab.denpsykiskevoldkan havekarakterafskildringeraff.eks.truendeadfærd,verbaletrusler,chikaneogpsykologisk nedbrydningafandre. Voldsskildringerkanhaveforskelligefilmiskeudtryk,ogdererforskelpåhvilketyperafvold,der virkerskræmmendeellerangstfremkaldendepåbørnmedengivenalder.heltafgørendeforbørnog ungesoplevelseafvoldsskildringersvoldsomhedergradenafafstandmellemdenfilmiskevoldog virkelighedensvold.jomerevirkelighedsnærogrealistiskdenfilmiskevoldsskildringer,destomerevil denkunnevirkeskræmmendeogangstfremkaldende,f.eks.hvisvoldsskildringenudspillersigietfor danskebørnogungegenkendeligtunivers,hvorvoldenkanoplevessomenreelmulighed.ligeledes vildenrealistiskegengivelseafvoldpåbilled[oglydsidemedf.eks.håndholdtkameraogfysisk håndgribeligetegnpåvold,iformaff.eks.blod,øgevoldsskildringensmuligeskræmmendeeffekt. Voldsskildringer,derfinderstedif.eks.eturealistiskunivers,ellersomindgårienhumoristisk kontekst,vilmodsatikkeoplevesskræmmendepåsammemåde.dettegældermangeanimeredefilm samteventyr[ogactionfilm. Gradenafidentifikationmedden,somerimpliceretifilmiskevoldsskildringer,harligeledesbetydning for,ihvilketomfangvoldenoplevessomskræmmende.f.eks.vilvoldeligehandlingerrettetmod robotterellermaskinertypiskoplevesmindrevoldsomt,endhvisdeerrettetmodmenneskereller dyr.børnogungessympatiogmedfølelsemedenfilmskaraktererøgerderesindlevelseiskildringer afvoldforbundetmeddisse,ogdermedogsåskildringernesmuligeskræmmendeog angstfremkaldendeeffekt. Hvisdervisessynligesår,lemlæstelser,blødningerellerdødsfaldsomfølgeafvolden,vildetforøge denskræmmendeogangstfremkaldendeeffekt.jomererealistiskogdetaljeretfremstillingener,jo mereskræmmendevildevirke 116.Omvendtkanforskelligeformerforpsykiskvold,afstumpethed, hensynsløshedogkyniskbrutalitetogsåfremkaldeenvoldsomskræmmevirkning,ogsåudenatder forekommerydretegnpålemlæstelse. Film,derindeholdervoldeligeelementer,menhvordistancentilvirkelighedensvolderstor,vilkunne fåvurderingen"tilladtforalle.detkanf.eks.værevoldsskildringerianimeredefilmeller humoristiskefilm. Nogletyperaffilm,somf.eks.actionfilm,sciencefiction,thrillereogkatastrofefilm,indeholder temmeligmegetvoldmedmange,dramatiskeslagsmål,eksplosionerogskyderier,hvormanmåske sermangemenneskerdø.karakteristiskfordissefilmerimidlertidofte,atvoldenikkefremstilles særligdetaljeret,ogatderikkedvælesvedsåroglemlæstedeligosv.mangeafdissefilmfårderfor vurderingen Tilladtforbørnover11år. Film,derrummerdetaljeredeogmegetblodigevoldsscenerellerfremstillerekstremeformerfor brutalitetoggrusomhed,hvorderdvælesvedofrenesubærligesmerte,viloftevirkeskræmmende, 116Medievold0 0børn0og0unge1995

116 114 ogsåpålidtstørrebørn,derellerserpådetrenemed,atfilmenerfiktion.sådannefilmfårderfor vurderingen Tilladtforbørnover15år. Jomerefiktionsfilmlignervirkeligheden,destosværereharbørnenevedatforholdesigtildemsom fiktion.selvombørnenefra11[årsaldereneristandtilatforstå,atfilmerkonstrueretvirkelighed,så kanfilmengodtværesåvoldsom,ellerindlevelsensågodatfilmenvirkerskræmmendeeller forrående,atvurderingenbørvære Tilladtforbørnover15år. Sex- Medierådetanlæggerogsåiforholdtilseksuelleskildringerifilmførstogfremmestet børneperspektiv,hvorderikketagesværdimæssigstillingtildetindhold,dervisespålærredet.i stedetindebærerbørneperspektivetsomnævntiindledningen,atfilmvurderesmedafsæti begrundedeformodningerogvidenom,hvadbørn0opleversomgrænseoverskridende,skræmmende, ellerangstfremkaldende.detbetyder,atmedierådetikkevurdererseksueltindholdifilmpåbaggrund af,hvorvidtvoksnefinderdetpassendeudfraderesegenmoralskeopfattelseaf,hvadbørnogunge børse. PåbaggrundafdetnuværendeerfaringsgrundlagerudgangspunktetforMedierådets vurderingspraksisendvidere,atenfortidligkonfrontationmedskildringerafvoksnesseksualitetkan virkevoldsomtoghaveenskadeligindflydelsepåbørn,særlignårdetseksuellefremstillesmeget direkte.årsagenhertiler,atsådanneskildringerudfordrerbarnetserfaringsuniversogderforimange tilfældefremkaldermarkantefølelsesmæssigeogfysiskereaktioner,hvorbarnetfølersinpersonlige integritetogblufærdighedkrænket. Erfaringernefravoresbørnepanelerviser,atbørnenevisertegnpåsåvelfølelsesmæssige,kropslige somholdningsmæssigereaktioner,nårdeopleverseksuelleskildringerifilm.manmåderforskelne mellem: Muligeskadevirkningermedfokuspåbørnenesfølelsesmæssigeogkropsligereaktioner,der opstårvedfilmoplevelsen.filmen ellerudvalgtepassager oplevesafbarnetsom grænseoverskridendeellerskræmmendeogfremkaldermarkantefølelsesmæssige/fysiske reaktionersomvæmmelse,overvældelse,kvalmeogoplevelseafkrænkelsem.v. Muligeholdningsmæssigepåvirkningermedfokuspåenmarkantoverskridelseafbørnenesetiske ogmoralskeopfattelser.filmen ellerudvalgtepassager opfattesafbarnetsomforråendeeller stærktværdinedbrydende. Fordeyngrebørnoptil11[12år,somendnuikkeeripuberteten,kandendirekte,gentagneeller længerevarendekonfrontationmedvoksenseksualitetværeenvoldsomoggrænseoverskridende oplevelse,somfremkalderenfølelseafintensvæmmelseogblufærdighedskrænkelseoginogle tilfældeogsåfysiskereaktionersomkvalmeogkropsspændinger.detseksuelleindholdoplevesaf barnetsomenmarkantoverskridelseafdenpersonligeintegritet. Atdeseksuelleskildringereventueltindgårienhumoristisksammenhængkanværeenformildende omstændighed,menerdetikkenødvendigvis,særligtikkehvishumoreninvolverer,atpersoner udstilles,latterliggøresellerligefremmobbes.isåfalderdersnareretaleomenskærpende omstændighed.imangenyerefilmkomedier,ikkemindstungdomskomedier,erderenstærkt seksualiseretgrundstemning,deranvendesetsærdelesdirekteseksueltsprogogudføresenrække seksualiseredehandlinger,hvismeningnetoper,atdeoplevesgrænseoverskridendeforde medvirkende.fordeyngrebørnkandennetypefilmvirkegrænseoverskridendeogfølelsesmæssigt krænkende. Pornoficeredeellerkyniskefremstillingerafseksuellerelationermellemmenneskerudgørdesudeni almindelighedenskærpendeomstændighed.skadevirkningenafseksuellefremstillingerkan

117 115 endvidereforstærkesaf,atdeyngrebørnkanhavevanskelighedermedatbevareoverblikketover filmen,nårdepressesafoplevelsenafgrænseoverskridelseogintenstfølelsesmæssigtubehag. Delidtstørrebørni13[14[årsalderenvilofteogsåreageremedafstandtagenframegeteksplicitteog længerevarendeskildringerafseksueltindhold.ikraftafderesaldervildetseksuelleindhold imidlertidikkevirkeintimiderendeoggrænseoverskridendemeddensammefølelsesmæssigeog fysiskeintensitet ogbørneneidennealderviltypiskhaveflereressourcertilathåndtereog overskuefilmensindhold. Sommeddetskræmmendeogangstfremkaldendeberoraldersklassifikationenafseksuelleskildringer påenhelhedsvurdering,derisidsteendevedrører,omskildringenafseksualiteteneralderssvarendei forholdtilengivenaldersgruppe.enrækkeforholderafsærligbetydningforbørnsreaktionerpå seksuelleskildringerifilmogbørderforogsåtillæggessærligvægtivurderingenaffilmen: Gradenafudpenslingogdetaljering Varighedenafdeseksuellescener Omdetseksuelleindholderkombineretmedmobning,misbrugellervold Omdetseksuelleindholdharetpornoficeretudtryk. -- Pornofilm- Omendgrænsernepåmangemådererunderopblødning,erdetstadignødvendigtatskelnemellem egentligepornofilmogandretyperaffilm,derindeholderseksuelleskildringer.pornofilmerdels kendetegnetvedathaveetseksuelthovedmotiv,delsvedathaveenindbyggetprimærhensigtomat virkeseksueltophidsende. Derskelnesendvideremellemhardcore0pornofilmogsoft0pornofilm.Hardcorepornofilmvurderes som Tilladtforbørnover15år,ogsoftpornofilmvurderessom Tilladtforbørnover11år,hvisikke dererandreelementerifilmen,derbringervurderingenop. - Incest-og-seksuelle/seksualiserede-overgreb- Vedincestforståsseksuellerelationermellemnærtbeslægtedefamiliemedlemmer:forældreogbørn, bedsteforældreogbørnebørn,samtseksuellerelationermellemsøskende.incesterogsåseksuelle relationermellemstedforældreogstedbørn.dissetagerovervejende,menikkeudelukkende,formaf seksuelleovergreb.fællesnævnereneretskævtmagtforhold,derisinmildesteformindebærer overtalelse/forførelseogisingrovesteformtvangogvold. Vurderingaftemaernesskadelighederafhængigaf,hvordandeerfremstillet.Itilfældeaftrusler, overgrebellervoldshandlingervildetværegradenogkarakterenafdissehandlinger,derfår betydningforvurderingen.detudslagsgivendevildelsvære,hvorudpenslettemaetfremstilles,dels konsekvenserneogdeanvendtefilmiskevirkemidlerogeffekter.deterikketemaetsomsådan,derer skadeligt,menfremstillingensmuligeskræmmendeog/ellergrænseoverskridendekarakter. - - Døden- Tiltemaethørerbådefredeligeogdramatiskeskildringerafdød,såsomatsovestilleind,dødved sygdom,vedulykke,ikrig,drabogvoldmeddødentilfølge.temaetkantilligebehandleskildringeraf folk,somerdøende,ellersomalleredeerdødeogbefindersigidethinsides,ietmellemstadie mellemlivogdød,ellersomvendertilbagefradedøde.spøgelser,zombier,vampyrerogånderkan ogsåhøretildettetema.

118 116 Dødenerettema,dertidligtoptagerbørn.Allerededeyngstebørnstillereksistentiellespørgsmål som,hvorvikommerfra,hvordanmanbliverlevende,oghvaddersker,nårmandør.dermederdet ettema,deraltidsomudgangspunktskalvurderessometskærpendeelement.dødforekommerikke såofteifilm,derer Tilladtforalle og Tilladtforalle,menfrarådesbørnunder7år.Vedskildringer afdødsfald,erdetudslagsgivendeforvurderingen,hvemderdør,oghvordandødenfremstilles. Ennærtbeslægtetdød(isærforældre)viloplevesmegetstærktfordeyngsteogyngrebørn,dade opleverdetsometkonkrettabafderesegneforældre.børnsogungesdødvilsomregelogsåværeet skærpendeelement,dabørnidentificerersigmedandrebørn,ogderforkanoplevesådanne skildringersomentrusselmodegenperson.hovedpersonersogbipersonersdødvejertungerei vurderingenendf.eks.dyrs,anonymesoldaters,fjendersellerfantasivæsners. Fremstillingenafgenrevalgetharstorbetydningforvurderingen:Fremstillesdødenudramatisk, fredfyldtogudenbrugafstærkevirkemidler,vildetværeenformildendeomstændighedift.temaet, ligesomstærktstiliseredefremstillingerigenrermedstordistancetilvirkeligheden,f.eks.tegnefilm ellereventyrfilm,normaltogsåerenformildendefaktor.indlevende,intenseogrealistiske fremstillingerafsygdoms[oglidelsesforløbmedsorgogsavnerskærpendefaktorer,afhængigafform oggradafudpenslingafdødensforfald,angstfordød,sorgosv. Fremstillesdødenderimoddetaljeret,voldeligt,smertefuldt,blodigtellerdramatiskiet hverdagsunivers,vildetværeenskærpendefaktorogfilm,derindeholdersådanneskildringer,vilofte fåvurderingen Tilladtforbørnover15år. Fremstillingerafpersoneridødsrigetellerimellemstadietmellemlivogdød,ånder,spøgelserosv.er ikkeisigselvskærpendeelementer.ogsåherindgårenhelhedsvurderingafgenren,virkemidlerne,og hvordanpersonernesreaktionerfremstilles. Krig,-terror-og-andre-katastrofer-- - Krig dækkeroverkrigshandlingerisindirekteform,menogsåoverdemangekrisesituationer,som kanopståiforbindelsemedkrig.krigomfatterforeksempelogsåterrorogterrortrusler,flugtfrakrig, hjemløshediforbindelsemedkrigogadskillelseafbørnogforældreiforbindelsemedkrig. Vedkrigshandlingerskalforståsskildringerafalleformerformilitantvæbnetkamp,hvorpersoner undertrykkes,trues,beskydes,bombesogudsættesforandretyperafovergreb.derkanforeksempel væretaleomskudvekslinger,bombardementerellerhusundersøgelser. Vedterrorogterrortruslerskalforståsskildringerafsituationer,hvorpersonerudførerellerudsættes foroverraskelsesangrebpåcivile,ellerhvortruslenomsammedominererhovedpersonernes handlingeroghverdag.derkanforeksempelværetaleombombeattentater,flykapringereller bortførelser. Vedflugt,hjemløshedmedmereskalforståsskildringerafdemangeandrekrisesituationer,som krigshandlingerførermedsig.derertaleomenmegetbredkategori,dafilmomkrigoftevilhandle omdebegivenheder,derudspillersigomkringenkrig,fremforkrigshandlingerneisigselv.derkan foreksempelværetaleompersoner,derforsøgeratopretholdelivetoghverdagenunder krigslignendetilstande,personerderforsøgeratreddeellergenfindebortkomnefamiliemedlemmer ellerpersoner,dererpåflugtfrakrigshandlinger. Enegenskabvedkrigener,atdensætterdenalmindeligesamfundsordenudafkraft.Deterogså tilfældetmedandretyperafkatastrofersomforeksempelnaturkatastrofer,miljøkatastroferog epidemier.selvomderherikkeertaleomdecideredekrigshandlinger,kandetinogletilfældevære meningsfuldtatdragesammenligningermedskildringenafkrigssituationer,eftersomsådanne katastroferpåtilsvarendeviskanaktualiserebarnetsgrundlæggendeangstfortabetafforældreneog dermedtabetaftryghedogomsorgihverdagen.

119 117 Decentralefilmkaraktersalderoghandlekrafterofteafgørendeforbørnsoplevelseaf krigsskildringer.børnidentificerersigsærligtmegetmedbørnekarakterer,ogvilsåledesoplevede begivenheder,somenbørnekarakterkommerudfor,sommerevoldsomme,endhvisdetvaren voksenkarakter,derhavdeoplevetdem.navnligskildringerafbørn,dermisterderesforældre,må betragtessomenskærpendefaktor,derermedtilattrækkealdersgrænsenop. Dengeografiskeoghistoriskenærhedspillertilsvarendeenrolleibørnsoplevelserafkrigsskildringer. Frygtenforattilsvarendebegivenhederkunneudspillesigibarnetsnærmesteomgivelserermere nærliggende,hvisfilmensmiljøergenkendeligtogtætpåbarnetseget.deterdogvæsentligtatholde sigforøje,atdengeografiskeoghistoriskedistancekanmistesinformildendekarakter,hvisfilmens centralepersonererbørnogleveretliv,sombarnetkanidentificeresigmed.idissetilfældesynes identifikationenmedfilmensbørnekaraktereratvejetungereendenevt.historiskellergeografisk distance.endvidereerforestillingenomhistoriskoggeografiskdistanceetrelativtbegreb,dabørn ikkealtidharenveletableretforståelseafstoretidspændellergeografiskeafstande. Genreogfilmiskevirkemidlererheltafgørendeforbørnsoplevelserafkrigsskildringer.Selvombørn heltoptil11[årsalderenkanhavesværtvedatverbalisereforskellenmellemf.eks.fantasygenrenog denrealistiskegenre,såoplevesdeipraksisforskelligt.børnerbedreistandtilatforholdesigtilog distanceresigfrahandlingsforløb,derudspillersigindenforetfantasyunivers,endethandlingsforløb, derudspillersigindenforetrealistiskunivers,hvorforgenrenerafgørendeforeneventuel skræmmevirkning. Etaspektafgenrenerdenforventningshorisont,barnetkommertilfilmenmed,ogdendramatiske forløsningafdetskildredehandlingsforløb.eksempelvisfølgerfantasyfilmofteetrelativtfastmønster medenidyl[konflikt[idylstruktur,hvorvoldsommebegivenhederogkonflikterkanforventesatblive forløstogerstattetmedidylvedslutningenaffilmen.isådannetilfældekanbørnforholdesigtil relativtvoldsommekrigsskildringer.omvendtkanfraværetafendramatiskforløsningværeen skærpendefaktor.såfremtfilmenscentralepersonerefterladesienuforløstsituationmedarpåkrop ogsjæl,vildeforudgåendekrigsskildringeroplevessomværendevoldsommere,endhvisfilmens centralepersonerefterladesfølelsesmæssigtintakteogienforløsendesituation. Endeligerhumoretafgørenderedskabtilatskabedistancemed.Humoristiskeindslagtjenertilat forløsedenfølelsesmæssigespænding,deropståriforbindelsemedskildringenafvoldsomme begivenheder,oggørdetlettereforbarnetatdistanceresigfradebegivenheder,derskildres. Mobning- Vedmobningforståsskildringerafsystematiskedrillerier,forfølgelseogudelukkelsefrafællesskabet afjævnaldrende.mobningkanforekommeblandtbådebørnogvoksne.ivurderingsgrundlagettages derisærhensyntil,omskildringenvedrørerbørnellerunge,dabørnisæridentificerersigmedandre børn. Mobningerettema,derkanvirkestærktpåbørn,ogharderforaltidensærligbevågenhed.En vurderingaftemaetsskadelighederdogafhængigaf,hvordandeterfremstillet.hvismobninger knyttettiltrusler,chikaneellervoldshandlinger,vildetværegradenogkarakterenafdissehandlinger, dervilhavebetydningforvurderingen.detudslagsgivendevildelsværemobningensgradoggrovhed, ogdelsdeanvendtefilmiskevirkemidlerogeffekter.desudenvilmobningenskonsekvenserogden mobbedesreaktionerindgåivurderingsgrundlaget.klarerdenmobbedeatkommeudafsituationen elleratkonfronteresinemobbere,vildetindgåigrundlagetsomenformildendeomstændighed. Bliverdenmobbedederimoddrevettilyderligheder,vildetindgåsomenskærpendefaktor. Mobbeelementetoptræderundertidenisammenhængmedenseksueltematik,hvordeterofferets seksuelleidentitetogintegritet,derbliverudfordret.dadetseksuelletemakanværemedtilatøge oplevelsenafovergrebogkrænkelse,vildetteværeenskærpendeomstændighed.

120 Deteraltsåikketemaetsomsådandererskadeligt,menderimodfremstillingensmulige skræmmendeellergrænseoverskridendekarakter. Misbrug-- Vedmisbrugskalforståsalleformerforoverdrevenomgangmedrusmidler,narko,alkohologtobak. Davoresfokuserpåskadelighedfremformoralskeellersundhedsfagligevurderinger,ernarkoog misbrugikkeisigselvenskærpendefaktor.skildringenafnarkoogmisbrugvilofteomfatteen skildringaffysiskogpsykiskvoldogafmenneskeligelendighedogforråelse,ogafhængigtafdisse skildringerskaraktervildekunneudløseenhøjaldersvurdering.detvildogikkeværenarkoog misbrugisigselv,mendensammenhæng,deoptræderi,derdannerudgangspunktforvurderingen. 118

121 6.-FILMMEDIET- -FORTÆLLESTRUKTUR-- Fortællestrukturenerafgørendeforvurderingaffilm,fordibørnvilopleveetgiventindholdforskelligt altefterderesevnetilatsættedetenienbrederefortællemæssigsammenhæng.endvidereer spændingsopbygningenienkeltescenerogifilmensomhelhedetcentraltaspektaf fortællestrukturen,somisærerafgørendeforyngrebørnsoplevelseafdetsete. Modernefiktionsfilmbrugermangeforskelligeteknikkerforatgivetilskuerenindtrykafatopleveen sammenhængendehandling.udoveratskabeoplevelsenafenfortællestrukturknytternæstenalle fiktionsfilmogsåforskelligeformerforkonflikt[ogspændingsopbygningtilhandlingen. Iklassiskefiktionsfilmsermanofteenopbygningafhandlingenogenspændingskurve,somerblevet udtryktidensåkaldteberettermodel.film,dereropbyggetefterdennemodel,harenklart sammenhængendehandlingogenklartsammenhængendespændingskurve,dertypiskkulminerer umiddelbartinden,atdenfaldertilhvileienforklarendeafslutning. Dennemodelillustrererdenfortællestruktur,sombørnførstopnårkompetenceiatafkode.Mange børnogungevilderforforventeatmødedenneforløbslogikideresfilmoplevelser.ligesommedde forskelligegenrergiverdennegenkendelighedenvistryghedogenvisforventningomenlykkelig slutning. Imangenyerefilm,bådefiktions[ogikke[fiktionsfilm,anvendesderimidlertidandreformerfor handlings[ogspændingsopbygning.detgælderogsåforbørne[ogungdomsfilm.herkanhandlingen væreepisodiskopbyggetsomperlerpåensnor,herafnavnetperlekædemodellen;derkanværeflere parallellehandlingsforløb,somfyldermereellermindre;ogistedetforenrelativtjævntstigende spændingskurvekandersomvistherunderidensåkaldtebølgemodelværeflerestoreellersmå kulminationerundervejs. Bølgemodellen 119

122 120 Hvadentenfilmenfølgerenklassiskberettermodelellerharenandenfortællestruktur,erdet imidlertidvigtigtatværeopmærksompå,atderikkekunopbyggesspændinghenoverhelefilmen, menogsåidemindredeleaffilmen,ideenkeltescenerogkameraindstillinger. Deyngstebørnvilhaveentendenstilatopfatteenfilmiskfortællingsomensamlingepisoder.Den måde,spændingsopbygningenforegårpå,erafgørendeforbørnsoplevelseafeneventuel skræmmevirkning.hvisderogsåindgårspændingsopbygning,ogspændingenideenkeltescenerikke umiddelbartforløses,vilbørnhurtigtmisteoverblikketogoplevespændingensomskræmmende.jo flere løseender filmenpådennemådespinder,jomereskræmmendevilfilmenvirkepådeyngre børn. Deterogsåvigtigtatværeopmærksompå,atfilmkanopbyggekonflikterogspændingpåflere planer,samtidigellerhverforsig.bådepåetpsykiskplanogpåethandlingsmæssigtplankander opbyggesspænding.børnhargenereltletterevedatafkodedenkonkretehandlingsspænding[vil heltenf.eks.nåatslippevæk,indenhanindhentesafskurken[enddeoftemereuhåndgribelige psykiskespændingerogmagtspil. Forskelligeformerforspændingsopbygninghørerbestemtegenrertil,ogbørnbliveridagmeget hurtigtfortroligemednogleafdisseformer.eksemplerherpåeraction[filmensbiljagter,science fiction[filmensrum[ogrobotkampe,ellerfantasy[filmensopgørmellemdegode(somaltidklarerden tilsidst)ogdeonde,oftemegetfantasifuldeogdæmonlignendevæsener. Ensærliggenreiforholdtilspændingsopbygningergyseren.Tidligerevargyserfilm uegnedefor børn,menidaglavesderflereogfleregysereellerfilmmedmarkantegyserelementeri,ogsåtilbørn ogunge.blandtdemangevirkemidler,deranvendesihandlingsopbygningenigyserfilm,skalher særligtnævnesto:1)denlangsommeopbygningmedenfornemmelseafnogettruendeoguhyggeligt ienellershjemligogtrygverden[f.eks.denlillepige,derintetanendekørerhenadfortovetpåsin trehjuledecykel,menstilskuerenved,atderventernogetuhyggeligt2)detpludseligechok,der opstår,fordinogenellernogetuventetvisersig,ofteikombinationmedvoldsommelydeffekterogen voldsombilledside. Påbaggrundafdereserfaringermedfortællingerpåfilm,tvogilitteraturdannerbørnefterhåndenen formforskema.detbestårafelementertilatforståenfortællestruktur,somdelserstyrendefor deresforventningertilopbygningenifilm,ogdelsindgårideresafkodningaffilmen 117. Børnharalleredefraførskolealderenenvisforståelseforfortællestruktur.Yngrebørnhuskerdemest aktiveoghændelsesrigescenerienfortælling,menikkeårsagogkonsekvenser.fortællestrukturen betragtessomenstøtteforathuskedevæsentligeepisoder. Forbørnomkringskolealderenindeholderskemaetdenigangsættendebegivenhed,etforsøgpåen løsningogkonsekvenserafdenneløsning.i7[årsalderenbegynderbørntypiskatkunneoverskue størresekvenserienhandling,ogsåselvomderopbyggesenvisspænding. Medalderentilføjesflereelementerspecieltvedrørendemotiverogårsager,ogdeenkelteelementer bliverrelaterettilhinanden,oggiversammenhængforbarnet.imellem8og11årøgesopfattelseaf fortællingenmegetmarkant.menogsåfordennealdersgruppeerdetigenafhængigaf,hvor kompliceretfortællingeneropbygget. Efterhåndenudbyggesognuanceresskemaet,ogderudviklesflereogflereskemaerfornarrative strukturer.disseskemaerbrugerbørnenemereogmereaktivtsompejlingerideresfilmreception, idetdehjælperdemtilatselektere,skabesammenhængoghæftesigveddet,derervigtigtfor plottet. 117 Sørensen2006;Sørensen1994

123 Ved12[årsalderenhardeflestebørnudvikletenkompetenceiopfattelsenafetfilmindhold,sombl.a. sætterdemistandtilatkoblemotivertilogkonsekvenserafenhændelse.menigenerdette afhængigtaf,hvorkompliceretfilmeneropbygget.selvombørneneformåratformidleengod helhedsopfattelseaffortællingen,såerderofteetlangtspringtilathaveopfattetdemeredybere[ liggendebudskaberogeventuelletematiseringer. Endeligharfilmensslutningogsåstorbetydning.Forløsesfortællingen?Erslutindtrykketpositivteller dystert,håbløstognegativt? - 121

124 7.-FILMMEDIET- -GENRE--- Genreharbetydningforvurderingenaffilm,fordibørnsogungesgenrekendskaberafgørendefor deresevnetilatafkodeoghåndtereenfilmsindhold,ogfordietgiventhandlingsforløbvilopleves forskelligt,altefterhvilkengenredetoptræderindenfor.vedengenreskalforståsengruppeaffilm, derbesidderenrækkefællestræk.dissefællestrækkanforeksempelvedrørefilmenesindhold, fortælleformog/ellerfilmiskevirkemidler.genrernebaserersigpåkonventionerogerikkefasteeller endegyldige,ogdenkonkreteinddelingvilafhængeafdetspecifikkeformål. Påetoverordnetniveaukanmanskelnemellemfiktionogikke[fiktionsomtogrundlæggende hovedgenrer.fiktionbeskæftigersigmedopdigtedebegivenheder,mensikke[fiktionbeskæftigersig medvirkeligebegivenheder.grænsenmellemdissegenrererflydende,ogenfiktionsfilmkanfor eksempelgodtbeskriveopdigtedebegivenhedermedvirkemidler,dertypiskforbindesmedikke[ fiktion,ligesomikke[fiktionenkanstruktureresitbegivenhedsforløbioverensstemmelsemed fiktionsfilmensfortællekonventioner.ibeggetilfældevildetbrydemeddeetableredekonventioner forfiktionensogikke[fiktionensudtryksform,oghermedudfordrebørnpåderesmediekompetencer. Børnogungesevnetilatskelnemellemfiktionogikke[fiktionændresmedalderen.Identidlige barndomerfantasiogvirkelighedikkeskarptadskiltestørrelser,ogoptilomkringskolealderenkan børnhavesværtvedatskelnefremstillingenaffantasiogvirkelighedsfremstillingpåskærmen 118.Hos delidtældrebørnudviklesdissekompetencergradvist,ogundersøgelserviserbl.a.atgradenaf identifikationmeddetseteafhængeraf,hvorrealistiskdetopfattesatvære 119.Brugenaffilmiske virkemidlerhentetfraikke[fiktionenforstærkeroplevelsenafrealismeoghermeddenpotentielle skræmmevirkning 120. Idetfølgendegennemgåsudvalgtegenrer,somercentraleietfilmvurderingsperspektiv.Detdrejer sigom:fantasyfilm,realistiskefilm,humoristiskefilm,gyserfilmogkrigsfilm. Fantasy[filmbeskæftigersigsometfællestrækmedalternativeverdener,befolketaffantastiske væsnerogandreelementer,derafvigerfradenverden,vikender.enstorandelafkulturudbuddettil børnogungefalderindenfordennegenre,ogdettypiskebarnharenstorforforståelse,somhar betydningfor,hvordandenoplevespåfilm.detersåledesvoreserfaring,atbørnnedtil11[ årsalderenkandistanceresigfrafantasy[filmensuniverssometopdigtetunivers,selvomderbliver skildretvoldsommebegivenhedsforløbellergjortbrugafvoldsommefilmiskevirkemidler.såfremten filmtilhørerdennegenre,vildetkunneopfattessomenformildendefaktor. Fantasyfilm- Realistiske-film- Realismekanbåderelaterestilfilmensindholdogvirkemidler.Hvadindholdetangår,skildrer realistiskefilmbegivenhederogproblemstillinger,derharellerkunnehavefundetstedivoresverden. Hvadvirkemidlerangår,trækkervissefilmpåvirkemidlerfraikke[fiktionensåsomhåndholdtkamera, direktehenvendelsetilkameraetogbrudpådenklassiskekontinuitetsklipning.filmogbøgerindenfor denrealistiskegenreharinogleårudgjortenlilleandelafkulturudbuddettilbørnogunge,ogbørn heltoptil11[12[årsalderenharsværtvedatsætteordpårealistiskefilmogderesegenskaber. Endvidereerbrugenaffilmiskevirkemidler,hentetfraikke[fiktionen,medtilatøgeoplevelsenafdet setesomvirkelighedoghermeddenpotentielleskræmmevirkning.såfremtenfilmtilhørerdenne 118Medievold0 0børn0og0unge1995.Sørensen, Medievold0 0børn0og0unge1995.Sørensen Medievold0 0børn0og0unge1995.vanderVoort

125 genre,vildetkunneopfattessomenskærpendefaktor,idetrealismenvilforstærkevirkningenaf filmen 121. Humoristiskefilmbetjenersigafhumorisinfremstillingafpersonerogbegivenhedsforløb.Genren dækkerflereundergenrersåsomsatiriske,parodiskeogironiskefilm.isatirensermanenåbenlys latterliggørelseellerforhånelseafpersonerellerbegivenhedermedhenblikpåatfremstillederesfejl ogmangler.parodienindebærerderimodenkarikeretellerforvrængetimitationafpersonereller begivenhedermedhenblikpåatvækkemorskab.iironiskefilmoptræder modsatrettedeudsagn, hvorpersonersigerdetmodsatteaf,hvaddemener.humorenharencentralbetydningfor,hvordan filmenoplevesafbørn.humorenskaberdistancetilfilmenshandling,ogreducererhermed skræmmevirkningenog/ellerdengrænseoverskridendevirkning.humorskaberdogkundistance,hvis publikumforstården.humoristiskeformersomparodiogironiforudsætterenforståelsefor forlæggetellerfordenbrederekommunikativesammenhæng,somikkenødvendigvisertilstedehos yngrebørn.hvishumorenerforironiskellerforabstrakt,oghermedgårhenoverhovedetpåde yngste,erdenikkelængeremedtilatreducereskræmmevirkningen.hervildenaltsåikkefungere somenformildendefaktor.deterforeksempeltilfældethosdenlillegruppeafbørnefilm,der kombinererdethumoristiskemeddetuhyggelige(senedenfor)ligesomdetertilfældetienrække ungdomsogvoksensfilm,hvordethumoristisketemaoptræderisammenhængmedseksuel mobning. Detdanskebegrebforgyserfilmdækkerbådedetengelske horror (skrækfilm)ogdetengelske thriller (spændingsfilm).samletsetkanmansige,atgyserfilmenhartilformålatskræmmesit publikum.hertilbenyttesenrækkevirkemidlersåsomchokeffekter,langtrukkenspændingsopbygning ogvold.gradenafvoldkanværeafgørendeforudløsningafen11[eller15[årsvurdering.endvidere harenrækkeafgyserfilmensklassiskevirkemidler,såsomchokeffekteroglangtrukken spændingsopbygning,ensærdeleskraftigskræmmevirkningpådetyngrepublikum,ogsåselvomde optræderindenforenhumoristiskellerurealistisksammenhæng.såfremtenfilmtilhørerdenne genre,ellergørbrugafdissevirkemidlervildetkunneopfattessomenskærpendefaktor. Humoristiske-film- Gyserfilm- Krigsfilm- Krigsfilmskildrerkrigshandlingersåvelsomdemangekrisesituationer,somkanopståiforbindelse medkrig.genrenrefererersåledestilfilmenestematiskeindhold,mensfilmenesøvrigeegenskaber kanvariere.krigeretemne,sombørntagersærdelesalvorligt.navnligrealistiskeskildringerafbørni krigkanskabeidentifikationogaktualisereengrundlæggendeangsthosbarnet.såfremtenfilm tilhørerdennegenre,vildetkunneopfattessomenskærpendefaktor Medievold0 0børn0og0unge

126 FILMMEDIET- -VIRKEMIDLER-- -- Defilmiskevirkemidlererafgørendeforvurderingenafenfilm,fordifremstillingsformenerafgørende foroplevelsen.deterdogsjældent,atdersespåenkeltevirkemidlerseparat,dadetsomoftester virkemidlernessamspilmeddengenreogfortællestruktur,somdeindgåri,ogsomdedelvistermed tilatdefinere,dererafgørende. Defilmiskevirkemidlerkandelesopifirehovedgrupper:Scenografi,kameraarbejde,redigeringoglyd. Scenografidækkeroveralledeting,derindgåriselvescenen:Fysisksammenhæng,påklædning, belysningogskuespil.kameraarbejdetdækkeroverdenmåde,scenenfilmespå,somforeksempel brugaffilter,perspektiv,fokus,vinkling,bevægelseogvarighed.redigeringdækkerdenmåde,de enkelteindstillingersættessammenpå:klip,indtoning,udtoning, dissolve eller wipe.endeliger lydenetafgørendevirkemiddel,somoptræderiflereformer:tale,musikogstøj/effektlyd.man skelneroverordnetmellemlyd,derhidrørerfrafilmensunivers,oglyd,derikkehidrørerfrafilmens univers. Virkemidlernekanstøtteellermodarbejdegenreafkodning/genreforståelse.Somregelerder overensstemmelsemellemfilmensindholdogudtryk,såledesatf.eks.kærlighedsfilmharmegenro, ogactionfilmharmegenuro.detkanskabeenanderledesdynamik,nårkonventionernebrydes,og tilskuerenikkekantagealtforgivet.igrovetrækkanmansige,atelementer,somermedtilatgive ro,virkerformildende,menselementer,somgiveruro,kanmedvirketilatgøreenscene skræmmende. Idetfølgendeerbeskrevet,hvilkeeffekterforskelligevirkemidlerkanhave.Virkemidlerneer beskrevetisoleretfrahelheden.ipraksiserdethelhedsindtrykket,somvurderes. Scenografi- Denfysiskesammenhængogskuespillernespåklædningerindlysendenokmedtilatdefinereden typeunivers,derertaleom.erderforeksempeltaleometurealistiskeventyruniversellerenmere genkendeligsammenhæng?detkanværeafgørendefordenalvorellerkonsekvens,derknyttestil forskelligetyperafbegivenheder,oghermedhvorskræmmendedeoplevesatvære. Endvidereerbelysningendelsetmegetstemningsskabendeelementogdelsmedtilatpåvirke tilskuerensoverblikoverdenenkeltefysiskesammenhæng.hvisscenenerklartoplyst,såingen elementererskjulte,øgerdettilskuerensoverblik.hvisderderimodermodlysellermørke,så elementerforsvinderellerskjules,kandetvirkeuroskabende,ogskræmmevirkningenkanøges. Endeligerselveskuespilletafgørendefordenmådebegivenhedernetolkespå:Erderforeksempel taleomoverdrevent,realistiskellerhumoristiskskuespil?etslagsmålviloplevesmegetforskelligtalt efteromdeinvolveredepersonersynesatværeupåvirkedeafslageneelleromdereagerermed voldsomangstogsmerte. Kameraarbejde- Kameraarbejdetvedrørerdenmåde,scenenerfilmetpå.Detbetydernogetfortilskuerensoplevelse afoverblik,hvordandeenkeltebilledererskåret,vinkletogbearbejdet.genereltkanmansige,at totalbillederermedtilatgivero,fordideskaberetoverblik.nærbillederkanhavedenmodsatte effektidenforstand,atdelukkernogetudeforsynsfeltet.f.eks.skaberdeturoiengyserfilm,når mankunserofferet,ogikkegerningsmanden,somnærmersig,ogpådenmådeøges skræmmevirkningen.

127 Brugenaftele[ogvidvinkeloptik,filterogfokuskanogsåværemedtilatpåvirkeoplevelsenaf billedet.tele[ogvidvinkelgiverrummetvarierendedybde,mensfilterogfokusgiverbilledet varierendeskarphed.dissevirkemidlerkanligesomslowmotionværemedtilatangiveuvirkelighed ellerforskydningaftid.virkningenafhængerdogafsammenhængen.ienkærlighedsfilmkan uskarphedunderstregenogetdrømmeagtigt,f.eks.etflashback.iengyserfilmkandetunderstrege nogetmareridtsagtigt 122. Redigeringenvedrørerdenmåde,deenkeltekameraindstillingerersatsammenpå.Redigeringenkan følgeforskelligerumligeogtidsligeprincippersomerafgørendeforoplevelsenafdetsete.de vedrørerbl.a.etableringenafetsammenhængenderum,oghastighedenhvormedderklippes. Dentypiskefremgangsmådeifiktionsfilmenerdensåkaldtekontinuitetsklipning,hvordertilstræbes entidsligogrumligsammenhæng,somermedtilatunderstøttefølelsenafoverblik.detgøresbl.a. vedatetablerescenenmedtotalbilleder,førderklippesindtilnærbilleder,ogvedatladekameraet haveenrelativtfastplaceringiforholdtilhandlingen.afvigelsenfradissenormerkanreducere tilskuerensfølelseafoverblikogdermedøgeskræmmevirkningen. Denhastighed,hvormedderklippes,erogsåafgørende.Langekameraindstillingergivertilskueren mulighedforatorienteresigogdannesigetoverblik,menshurtigesammenklipafkortvarige indstillingerreducereroverblikketogbidragertilenhektiskstemning,derkanværemedtilatøge skræmmevirkningenafenscene 123. Redigering- Lyd- Lydomfattersomsagtbådetale,musikogeffektlyd,ogkanbådehavesitudspringifilmensunivers ogudenforfilmensunivers 124.Hvadtaleangår,erdetselvfølgeligafgørendeforforståelsen,atman kanhøredet,derbliversagt.deterdogisærfilmmusikkenogeffektlyden,derkanhavebetydningfor skræmmevirkningen. Filmmusikkenkanunderstregeogforstærkedenstemning,sombillederneudtrykker,ogdenkan negerebilledetsindholdogskabedistance.foreksempelkanenellersvoldsomscenegøresmindre uhyggeligvedbrugafmorsomellergladmusik.omvendtkanenroligscenegøresuhyggeligvedbrug afspændingsskabendemusik. Effektlydekantilsvarendebrugestilatsætteenstemning.F.eks.kanetfuglefløjtgiveindtrykaf stilhedellernatur.effektlydekanogsåværemedtilatforstærkeoplevelsenafdebegivenheder,der skildres,eksempelviskanhøje,pludseligelydeforstærkeenchokeffekt,oghermedøge skræmmevirkningen. 122Sørensen Sørensen Bordwell&Thompson

128 126 REFERENCER- BekendtgørelseafFN[konventionaf20.November1989omBarnetsRettigheder Bordwell,David&KristinThompson1993:Film0art0 0an0introduction,4.edition.NY,NY:McGraw[Hill, Inc. Carlsson,Ulla&vonFeilitzen,Cecilia1998(ED.):ChildrenandMediaViolence.Yearbook,UNESCO,In ternationalclearinghouseonchildrenandviolenceonthescreen.göteborg:nordicomgöteborg University Drotner,Kirsten&KarenKlitgaardPovlsen(red.)1998:Tankestreger050Nye0medier050andre0unge. København:Borgen Evenshaug,Oddbjørn.&Hallen,Dag1991:Børne0og0Ungdomspsykologi.Oslo:Gyldendal.Norsk Forlag.. Gardner,Howard1999:Sådan0tænker0børn050sådan0lærer0de.København:Gyldendal Hansen,Mogens,1997:Intelligens0og0tænkning050en0bog0om0kognitiv0psykologi.Horsens:Ålykke 0 Harris,JudithR.1998:The0nurture0assumption:0Why0children0turn0out0the0way0they0do.NY:FreePress Hedegaard,Mariane2003:Børns0og0unges0udvikling0diskuteret0ud0fra0et0kulturhistorisk0perspektiv. ÅrhusUniversitet,Centerforkulturforskning. Haavind,Hanne1987:Liten0og0stor,0mødres0omsorg0og0barns0utviklingsmuligheter.Oslo Universitetsforlag. Højholt,Charlotte&Cecchin,Daniela2000:Børns0kompetencer,0oplæg0til0debat.Kbh:BUPL. James,Allison,ChrisJenks&AlanProut1998:Theorizing0Childhood,Oxford:BlackwellPublishersLtd. Katz,PerB.,Poulsen,Henrik&Sugar,Peter2006:Fokus.0En0grundbog0i0film,0tv0og0video.Gyldendal.. Kousholt,DorteB.2007:Familieliv0fra0et0børneperspektiv,0fællesskaber0i0børns0liv,ph.d.afhandling. InstitutforPsykologiogUddannelsesforskning.RoskildeUniversitet. Kulturministeriet1995:Medievold0 0børn0og0unge. Lakoff,George&MarkJohnson2002:Hverdagens0metaforer.0København:HansReizel Larsen,PeterHarms2005:Delevendebilledersdreamaturgi.Bind2.København.DRMultimedie. Liestøl,Eva&Andersen,Berit2009:Film50og0videogramforskriften050unntak0fra0aldersgrenser0for0 babykino,oslo:medietilsynet Livingstone,Sonia&Haddon,Leslie2009:0Young0people0in0the0European0digital0media0landscape,0a0 statistical0overview0with0an0introduction.göteborg:nordicom. Løkken,Gunvor2005:Toddlerkultur,København:HansReizel

129 Mørch,Sven&HelleAndersen2006:Individualisationandthechangingyouthlife,inLeccardi,Carmen &E.Ruspini(eds.):A0New0Youth:0Young0people,0generations0and0family0life,London:Ashgate Rydin,Ingegerd1996:Makingsenseofnarratives.Children sreadingoffairytale.linköping:studiesin ArtsandSciencenr.142 Sommer,Dion1996:Barndomspsykologi,0udvikling0i0en0forandret0verden.0København:HansReitzel.. Stald,Gitte2009:Globale0medier.Lokale0unge.InstitutforMedier,ErkendelseogFormidling. København:KøbenhavnsUniversitet. Stern,DanielN.2000:Spædbarnets0interpersonelle0verden.0København:HansReitzel Søborg,Line2005:Småbørnifilmland.København:DetdanskeFilminstitut Sørensen,BirgitteHolmogOlesen,BirgitteR2000:Børn0i0en0digital0kultur,0forskningsperspektiver. København:Gad. Sørenen,BirgitteHolm1994:Medier0på0begyndertrinnet.Ph.d.afhandling.København:Danmarks Lærerhøjskole Sørensen,BirgitteHolm2005:Børnogfilm Fortælling,fiktionogformsprog.In:Arlien[Søborg,Line: Småbørnifilmland.København:Detdanskefilminstitut. Sørensen,BirgitteHolm2006:Delevendebilleder opfattelse,forståelse,betydningsdannelseog kontekst.in:slipfortællingenløs.kunst[ogkulturformidlingtilde3[6årige.kulturensnetværk. Kulturministeriet. Tønnesen,Elise2000:MøtemedTV.Tekstogtolkningiennymedietid.Oslo:Universitetsforlaget VonFeilitzen,Cecilia2010:Barn,Ungaogmedieratvåld:ensammanfattingavforskningensresultat. Göteborg:nordicom 127

130 128 Bilag-2:-Kvalitative-interview- Interview KøbenhavnsUniversitet Deltagere: Anne,topigerpå6og11år,boriNæstved,cand.mag.ihistorie,kommunikationsmedarbejder. Thomas,todrengepå12og10år,borpåVesterbro,uddannetogarbejdersomgrafiker. Signe,endreng8,borpåNørrebro,cand.mag.iengelskogjournalist,kommunikationsmedarbejder. Søren,topigerpå14og17år,borpåØsterbro,cand.mag.iitalienskogmiddelalderhistorie,ph.d., arbejdersommellemlederiledelsessekretariatpåku. Lars,datterpå7år,borpåFrederiksberg,cand.soc.,arbejderiHR-afdelingen Morten,topigerpå7og10år,borpåFrederiksberg,cand.mag.iengelsk, kommunikationsmedarbejder. Interviewer:Indledligemedatsigeetparordomjeresbørnsmediebrug. Anne:Heletiden nejdetgørdeikke,menderertodele:spilleslappeafpåallemedier,telefon, fjernsyn,film,computer,netspilogsådensocialedimension,hvordeharlegetheledagenogskyperog smsbagefter.tingeneforegårsimultant. Thomas:Detskerogsåforminebørn.HvisdeikkeerpåcomputerenellerspillerpåtelefonelleriPad, såerdepåfacebook,socialemedier,ogsåserdeogsåutroligmegetfjernsyn. Signe:DetsammemedSvend simultant Søren:Mineerlidtældre,ogjegharheltfuldstændigtmistetoverblikketover,hvaddebruger.De brugermangesocialemedier,ogjegharkonstateret,atdemåhaveomkring50vennerrundtomkring iheleverdenviayoutube,tumbleogforskelligeandre.denyngrebrugerimindregraddesociale medier,hunbrugermegetfacebook.jegsynesikke,desersåmegetfjernsyn,mendebrugermeget computerentilatsefilmpå.derermangeaftener,hvordenældredelaffamiliensidderforan fjernsynet,mendetgørdeikke.delaverandreting.debrugermegetipadogiphoneogså. Lars:Mindattersermestfjernsyn retmeget,synesjeg.sågårhunforholdsvistitibiografen,men hunbrugerikkesocialemedier.ogsåspillerhunspilpåipadogcomputerindimellem.mestfjernsyn. Morten:Jegsynes,deserrigtigmegetfjernsyn.Entenerdetfjernsynellercomputer.Detkanbåde værespilpåpc Pixiline ogsåonlinespil,hvormankanchattemedhinanden Gosupermodel, Habbo,Clubpingvinetc.Desocialemediererdeikkebegyndtpåendnu. Interviewer:[Viserdemalderssymbolerne]HarIsetdemfør? Spredttilkendegivelse alleharsetdemfør Ensiger: Påfilm,ikke? Enandensiger: Demder,deer mestforbørn. Interviewer:Iharsetdem brugeridem? Morten:Jo,jegharbrugtdemetpargange,hvisviharværetiBlockbusterogskullevælgeenfilm[ ] Anne:[afbryder]Jooo

131 129 Morten:[ ]såharjegligekiggetogtænkt: Nådetkangodtvære,atdenyngstenokikkeskalseden der. Sådetharjeggjortnoglegange.Hvisjegharståetmedenfilm,hvorgrænsenharheddet11,har jegdatænkt: Hmm detkangodtvære,viligeskaloverveje,omdeternoget,deskalsealene. Anne:Ja,deteretpejlemærkefor,hvisdetikkeerenfilm,mankender. Morten:JA,præcis. Anne:Hvisdeterenfilm,jegkender,såtrorjegpåminegenvurdering.Menhvisdeteren,jegikke kender,såtjekkerjegdetder. Interviewer:HvisIikkekendtefilmen,villeIsåorienterejerpåandremåder? Anne:Såtjekkerjeg,hvadbiografenselvskriverfx Interviewer:Hvadmedjerandre? Lars:JegharfaktiskogsåprøvetdetdermedatstånedeiBlockbustermedenfilm,jegikkekender,og vendedenomogse,omdetvarenaelleren7.ogogsåibiografen.menjegstolerheltklartogsåpå minegendømmekraft Interviewer:HarIoplevetatværeibiografenellersetdvd,ogsåerjeresbørnblevetskræmte? Allenikkerogsvarerbekræftende,atdetharde. Morten:FxCoraline,somjegsåmedminældstedatteroghendesveninde. Anne:Detvarogsåmitbedsteeksempel. Søren:JegharoplevetdetmedTerkel.i.Knibe,hvordevistedentilenbørnefødselsdag.OgsåJurrasic Parc begyndelsenmåtteviudvandretil. Anne:Jegbrugerfaktiskogsåmærkerne,hvisdeharveninderpåbesøg.Såkenderjegjoikkedem.Så kanjegbrugedemiforholdtildet. Allebekræfter,atdebrugersymbolernesompejlemærker,dajegopsummerer. Lars:Dukanvelikkegåindogsedem,hvismanikkeharenvoksenmed. Morten:Jeggårudfra,deterbiografensansvar? Anne:Børnenefårsetnoget,deikkeskalse.Debliverbange.Ogfårnogleinformationeromting,som manmåskeikkehavdetænkt,manskulleforklareendnu detkanværeseksuelt,sexmeddyr,hvad vedjeg [spredtlatteromkringbordet].nej,menaltså,derharfxværetsådannogleindslagitvmed hestevoldtægter,ogdetharmanikkelysttilatforklare.deterlidtdetsamme. Lars:Jegkenderikkeheltkriteriernefor,hvaddererfølsomtforbørnogikkeer.Jegtænkerfxpået programpånickelodeonomnogleunge,dergårpåsådanenhighschool.ogdenersåintrigant,atdet erulideligt.ogjegharsagttilmindatter,athunikkemåseden.jegsynes Jegtænker,detersgu skadeligt determenneskeligtskadeligeforhendeatseden,selvomdenmåskeudfraandrekriterier ikkeerfarlig hverkenmeddyresexellermordellernoget.såjegtrorogså jegkunnegodttænke migatvide,hvaddeter,dererkriteriernefor,hvornårnogetergodtforbørnellerej.

132 130 Interviewer:Fordidutænkerogsåpå,hvornårnogetermoralskskadeligtforbørn? Lars:Ja,heltklart. Signe:Ja,detharvidaogsåsnakkesomderhjemme.NogleafdederkanalersomDSDogDisney Channel,somjoeridetderunivers,hvordeteramerikansketeenager,derspillerdederroller,ogde talertilhinandenpåsådanenheltovergearetogheltåndssvagmåde deter[ ] Morten:[afbryder]Noglegangeerdetsådårligt,sådetisigselvmåværeskadeligt. Interviewer:Iberøreretinteressantemne,fordiisnakkerommoralskskadelighed,hvordetstårover fordenskadelighed,derkommerafsådannogetsomblod,voldogdødogaltmuligtandet.hvader jeresstørstebekymringiforholdtildeforskelligeting,somjeresbørnser?hvadtænkeri,dekantage mestskadeaf? Anne:Denstørstebekymringformiger,ataltertilgængeligt.Fordivikanstyre,hvadhunseri fjernsynet,oghvadfornoglefilmhunserpåcomputeren,menvikanikkestyre,hvadfornogetnettv hunseromeftermiddagen,nårviikkeerhjemme.såalledeprogrammer,somnormaltbliversendtpå DR:krimierogaltdetderlortereality,somvisiger: Detmåduikkese, ogvisnakkermedhendeom, hvorforhunikkemå,detkanhunjobaresiddeogseomeftermiddagensomnettv. Morten:Deterlidtdetsamme.Hvisderernoget,deelskeratgøre,såerdetatsiddepåYoutubeog findeallemuligemærkeligevideoer,ogviharingenchanceforatvide,hvaddeter,hunfårsøgtsig fremtil,ogdetkanværehvadsomhelst.vikanikkevidedet. Thomas:Jadekanjosehvadsomhelst,nårdekommerhjemfraskole oghangårtithjemfraskolei stedetforatgåiklub.såkørerderjotv3ogtv5,somkørerkonstantserier,oghanserfirehalve serieromdagen.ogdeteri zapzap,ogdetercrimeserierafværsteskuffe synesjeg.menhanser ogsåmegetrealitytv.hanerenkvikungfyr,menderforerdetalligevelpæntmærkeligt,athan alligevelskalse jamenaltså,younameit.singelivogaltmuligt.ogminbekymringernogengange:er detskadeligt.vitalermedham,menjegtænkervirkelig,deterfordummende,deterogså fordummendeoverforandremennesker,ogdetersyndogskam,atdestillerop,såjegtror,manskal gøremegetforattalemedensbørnheletidenomkringderesfjersyns-ogcomputervaner. Lars:MenThomas,hardunogensindesetnogenafdem[pegerpåsymbolerne]førserier?FørParadise burdedejofxgøredet Thomas:Nej,detharjegikke ja,ogførtv7avisen. Spredtanerkendelseblandtdeandre. Interviewer:MenvilleIsynes,detvarrart,hvisdevarder?NusigerI,atIikkeorientererjegsærligt megetidem.villedetbetydenoget,hvisdevarpåsendefladenpåtv? Thomas:Mankanjostyredet.Jegbrugerdadeder jeggørligesomdeandremedsundfornuft,men jegkiggerdapådem.menjegkanjoikkestyre,hvadderkommerinyhederne,ogdetliggeri primetimetit,ogsåslukkervititbare. Interviewer:Hvortitopleverdudet.Atduernødttilatslukke?

133 131 Thomas:Detopleverjegfaktisktit,oftereendjegburde.Derermangeanstødeligeindslag derer flereafdem,derikkeerrareforbørn,somharsværtvedatskelne:erdethervirkelighedellerhvad? Lars:Jegtænkerdaogså,daminsyvårigedatterpludseligsiger,atviskalseFor.lækker.til.love:Okay, hvorkenderhundetfra?skaljegsåsigejaellernejellersådannoget.jegsynes,detkunneværerart, ogsåsomenlegalafvisningoverforhende,atkunnesige: Nej,dumåikkesedet,fordeteret11-tal. Interviewer:Brugerdudetsomenlegalafvisning? Lars:Nejnej,jegharaldrigbrugtdet,mendetkunnedaegentligværemegetrart.Forsålukkerman denderdiskussionvedatsige: Nej,deterikkefordig.Punktum. Interviewer:Detereninteressanttanke.Menhvisvinutagerudgangspunkti,atsymbolerneer skadesvurderingerogikkeegnethedsvurderinger[forskellenbliverforklaret],hvadtænkerisåom det,forsåvilledujoikkekunnebrugedemtilatargumenteremed? Lars:Nej,mensåskullederbarevære jegharikkenogetimoddygtigesmagsdommere såjeghar ikkenogetmod,atdervarenparalleltildemder,omdetsåhandledeom,måskehvoropbyggeligtdet er.dethavdejegikkenogetimod såkunnedetvære,jegvaruenig,mensåmåttejegtagedenderfra. Søren:Menjegtænker,hvismansættersignedsammenmedsinebørnogsernogleafdeder udsendelser,såharmanmulighedforatpåvirkedemienretning.altsåerdetherkvalitet,ellererdet ikkekvalitet?erdetunderlødigt?erdetforherligelseafdeteneellerdetandet?erdetstereotyperi forholdtilkønsroller?hvismansidderogpointererlidt.mensåskalmanselvbrugetidpådet.men detertid,somerokatinvestereidet.ogsåitopmodelfx.nuharjegtopiger,ogdethardeværet megetoptagedeaf.ogjegkanjose,hvormegetmakeupdeefterfølgendekøber.jegsynesikke,deter decideretødelæggende,menjegsynesmåske,derkommeroverfokuseringpå,hvordandeserud.men dethandlerselvfølgeligogsåom,hvadgørmanegentligsom14-årig,nåralleandregørnogetudafdet. Såmåmanprøveattaleom,hvaddeter,dereksponeres.Mendetrammervirkelignedienperiode, hvorpågældendeerusikkerpåsigselv.derskalmegetlidttil,førmankommertilatskubbedemiden forkerteretning. Interviewer:Vurderingerneerskadelighedsvurderinger potentieltskadeligtindhold.polemikken omseksualiseredefilm hvadtænkeriomdet,iforholdtilskadelighed?erdetijeresøjnekorrekt,at tendensenharværet,atdetalmindeligtseksualiseredeikkeervurderettilatværeskadeligt? Thomas:Noglefilmerjoklartmedtilatgraveengrøftmellemkønnene.Detsynesjegikkeerenfed påvirkningafbørnene.jegkangodtforstå,atmanmåskekunneønskesig,atklovnhavdefåeten højerealdersvurdering.denersjov,menmanskalværeklartilatkunneskelne,atdetikkeersådan, detnormalter,ogatvoksneikkenormaltersådan.fordeerjoogsåenformforidolerifilmen.hvis ikkemankanskelnedeting,erdetsvært.jegtror,determegetnemmereatforstå,atenvoldsfilmikke errealistiskenddether.mendetersvært,menjegsynes,detbetydernoget. Interviewer:Kanbørnover11ikkevurderedet[iforholdtilKlovn,somfik11]? Thomas:Jo,nogenkanihøjgrad,mennokikkealle.Detkanværemedtilatgiveetforkvakletbillede afvirkeligheden. Lars:Detkunneværeinteressant ilysetaf,atmedierådetharfåetkritik atmedierådetselvstartede endiskussionioffentlighedenom,hvaddererskadeligtogikkeskadeligt.atmanpræsenteredede tanker,medierådetgørsig,ogdiskuterededemmedoffentligheden.detvirkerpåmigsomom,der bliversetmegetpsykologiskogsort/hvidtpådet:erderkniveellerblod..godtså,15.hvordetjoi

134 132 langthøjeregradogsåhandleromnoglemenneskeligeparametre,isæriforholdtildetmed seksualisering. Anne:Dererjoforskelpå,ommanundrersigogstillerspørgsmål,ellerommanbliverbange.Derer forskelpå,ommandrømmeruhyggeligtogsånoget,hvormanikkeheltkansætteordpå,fordiman ikkeforstådet,manser.fxnogen,derharsex.jegopleverofte,atjegernødttilatforklareminebørn noget,derforegår,sompåingenmådeerskræmmende,mendetforuroligerdem,fordideikke forstårdet,deser.deterjofintnok,atdespørger,mendeterikkealle,dergørdet.ogdetermåske hellerikkealtid,minegørdet.mindattervilleikkeholdeopmedatsedivaerijunglen,fordiderstår 15.Mensomforældrevedman,atmanskalværeopmærksompå,atderernoget,manskalsnakkeom, måske,hvisdeserdet. Søren:Nuharjegbørn,dererlidtældre.Ogjegharoplevet,atderpåettidspunkterkommeten mekanismeindidem,somgør,atdeselvharværetistandtilatsige,atdesernoget,somdeikke synesvedkommerdemnu.ogdeternogetmedseksualitetblandtandet.min17-årigeharikkeværet indeogseklovn,fordetharhunikkelysttil.detskerca.nårdeermellem11og12-13år,opleverjeg, atderkommerenmekanisme,hvordesortererfra. Morten:Detgørvoresældsteogså isærdetdermedsex.detsortererhunselvfra. Interviewer:Hvadmedalmindeligeseksuellefremstillingerudenironien? Søren:Deergladefordetderromantiske,hvorderikke sker noget. Anne:Ja,ogsånårdeenalder,hvordeterdecideretpinligt ihvertfaldnårvierder.detkangodt være,athunselvinteresserersigfordet,menihvertfaldikkesammenmedos. Thomas:Mindrengpå12vilbareladesomingentingogsiddeogkiggeheltkoldt.Deterbegyndende blevetensmulespændende,mensmindrengpå10våndersig Mendeterjoselvfølgeligstadig forskelligt.aldersvurderingerneerjopådenmådeogsågode,fordideviseros,hvadvikanvisevores børn,udenatvibehøverværemed.derforskaldeogsåværeretvisende fxiforbindelsemedklovn også.nårdeskabersåmegetkritiksomklovn,erdetjoogsåenpejlestangom,atmanskalvære særligtopmærksom.hvismansombarnsiddermedethavafspørgsmålefterfilmenogsiddermed uforløstespørgsmål,sågårdeihvertfaldrundtmedenbekymring,somdeikkefårsvarpå,ogdeter ikkesundt.omdetsåerskadeligt,detvedjegikke,mendeterbekymrende ihvertfaldogsåiforhold tilsåmangeandrefilmogspilogsådan. Interviewer:Thomas definitionafskadelighed erimedpåden? Signe:Deterdaheltklartogsådetdermedatgåmeduforløstespørgsmål ting,manikkefårsvarpå. Deterjoikkeskadeligtiformafsvedetureogmareridt,menaltså Morten:Deterjosletikkedenseksuellekontekstisigselv,menhvisdeikkeforstår,hvaddeter,men detsamtidigdrager,såkandetetstedværeskadeligt. Anne:Ogsåerdetjoogsåforskelligt,hvadmanbliverbangefor jegbliverstadigbange,såderforhar jeglærtatholdemigfragys.mendeterjodet,jegkansomvoksen. Thomas:Dethardujoreti,forminebørnsvedkommendeerdetaltdetdermedfølelser,dergørondt pådem.deserdabådecharlies.angels.,.fast.and.furiousogringenes.herreogsådan,deterikkeder, debliverbange,menhelttilbagetilemilogbrødrene.løvehjerte,detkandesletikkeholdeud.altså drageniringenes.herreeringentingiforholdtildenibrødrene.løvehjerte.

135 133 Deandrenikkeranerkendende detfølelsesmæssigeeroftedethårdeste.denmådefolkbehandler hinandenpå. Interviewer:Hvadmedpiktogrammer?HvadvilIhelsthave?Kontekstbaseredevurderinger, guidelinesalapiktogrammer,eller? Lars:Klartkontekstbaserede detervigtigtformig,forsåkanjegtagestillingpåetoplystgrundlag. Anne:Hvisdetfxerpiktogrammermeddiskrimination,hvaderdetså?Hvisvifxharetcomputerspil, hvornogennedkæmpernogenandre,såerdetjovelnærmestaltiddiskrimination.deterformigikke skadeligt. Morten:Racismefindesjofxudeiverden.Detmåmangodtfremstillepåfilmogandresteder,også udenatmantagerskadeafdet.detskalbørnjoogsåse.ogmanskalkunnesnakkeomdet.det handleromkontekst,oghvordandetbliverfremstillet. Anne:Jegharsværtvedatse,atpiktogrammerkanhjælpemig,dabørnjoersåforskellige.Jegvil hellerelæggeminlidtil,atnogleeksperterhargivetenfilmettal,somjegsåkanorienteremigefter. Interviewer:Erdetvigtigtellerligegyldigtmedvurderingerne? Anne:Vigtigt.Hvisdeterenfilm,manikkekenderselv.Deterrartformig.FxmedCoraline,somvivar ibiffenogse. Morten:Jegharikkebrugtdetvildtmeget,menderhardaklartværetsituationer,hvordetharværet rartatkunneorienteresigiforholdtil,hvaddeterforenfilm,jegstårmed,sombørnenegernevilse. Signe:Ja,jegharogsåbrugtdem.MinsønvillegerneseRonal.Barbarenfx,mensåkunnejegse,atden havdefået11.dertænktejegdabare,atdetvarenalmindeliganimeretfilmligesomdeandrei rækken,sådetvargodt,atjegså,atdenhavdefået11. Lars:Jegkunnerigtiggodttænkemig,hvisvurderingerneblevkvalificeretiforholdtiloffentligheden, såmankunnese,hvaddeterdergør,atfilmfårdevurderinger,defår.erdetetspøgelse,erderender dørellerhvad? Anerkendendenikkenogja-mumlenblandtdeandre Interviewer:Detledermigtiletandetspørgsmål,fordeeksistererfaktisk,detekster.Dereren hjemmeside,hvorallevurderingerliggermedenbegrundelsestekst.detlydersomom,atiikkeved,at deneksisterer? Allesiger,atdeikkekendersiden. Interviewer:Nusigerdu,detkunneværefedt,hvismankunnesedetekster.Eriandreenige,ogigivet fald,hvorskullemankunnesedem? Spredtja Anne:Manskullekunnesedempådetmedie,manvilse.AltsånårmanståriBlockbuster,erdetjo ikkeligedet,mantjekker.

136 134 Interviewer:MenvilleIbrugedet,hvisdeteksisteredesomenappellerenQR-kode? SpredtjatilsærligtQR-kodemedkommentarersom megasmart og ja. Søren:Jegsynesogså,nårmannuhareninstitution,somfaktisklæggeretstortarbejdeienfornem opgave,såburdemangørenogetmereudafatfortælleomdet.fordideterjoheltklartetkæmpeflot stykkearbejde,mennårvisidderherogikkerigtigved,hvaddetdækkerover,såmanglerdermåske nogetiforholdtilatinformereomdet. Interviewer:MenImener,Ivillebrugejerestelefon,hvisIvaritvivlomindholdetienfilm? Fleresigerja. Thomas:Ja,detkunnejegsagtensfindepå.Deterjonetoprigtiggodtvejledendetilfilm,jegikke kender.særligtiforholdtildedereventyrfilm,somdejofårlovatseindimellem derkunnedetvære fedtatvide,hvaddeter,dergiverenvurdering. Anne:Ognoglegangeblivermantagetsomgidsel,fordibørnenesiger: Jamenalledeandreharset den. Derkunnedetværefedtatkunnerefereretilvurderingerne. Thomas:Jegbrugerdetogså,nårdrengeneskalhavevideoaftenmedvennerne.Derskaldevælge noget,somliggerindenforderesalderskategori,såallekanværemed. Interviewer:Hvemskalvurdere,ekspertrådellerbranchen? Morten:Ekspertråd.EllerssvarerdettilatfåSkandinaviskTobakskompagnitilatmærke cigaretpakkerne? Signe:Såbliverdetjoenskollegerogensarbejdsplads,detholderjoikke. Anne:Detskalværeuafhængigtafbranchenforatværetroværdigt. Spredtja Thomas:Ogdeskalskiftesudjævnligt. Hvadmedvideoondemand brugeridet? MortenogThomas:Ja,sådannogetYouseeogbiblioteket? Interviewer:HarIstødtpåmærkningder? Morten:Nej,jegharikkesetdet. Interviewer:Villedetværerart,hvisdeteksisterededer? Søren:Derkanmansætteenstopklodsi,fordideskalkunnekoden.Nuerdeselvfølgeligsågamle,så dekankoden,mendeterenmulighed. Lars:Detkunneværefedt,hvisderogsåvarmærkningifjernsynet.Bareistartenihjørnetellernoget. Søren:Jaellerienoversigt.

137 135 Interviewer:Hvaderdenstørstebekymringpåjeresbørnsvegneiforholdtilbrugafmedier? Morten:Atdefalderovernogletingpånettetellerandresteder,somdesimpelthenikkeforstårog bliverskræmteoverdet.ellerfxtv7avisen,hvismankommertilatladedetkøreogikkeer opmærksompådet.hvisdesernogettilsvarendepånettet.deterenbekymringjegoftehar. Anne:Ja,deterdetogsåmegetformig.Mendeterjooverdetheleogsåpåspisesedlerogsådan.Jeger megetpuritanskogvilgernepakkebørnenelidtind. Lars:Filmerjototaltkontrolleret,mendekanjogåpånettetheletiden.Derersupermeget,viikke kankontrollere.dererstortspringfradetibiografenogsåaltdetandet.vikanikkeforklare,vikan ikkestøtte.deteretdilemma. Signe:Minbekymringgårikkesåmegetpåindhold,detsynesjegmegetselv,hanergodtilatsigefra overfor.minbekymringgårmerepå,ataltforegårietfiktivtunivers.altså,hanersupergodtilatlege medkammerater.menpåettidspunktenderdetalligevelmed,atsåsidderdeforanfjernereneller spiller.mendetermåskebaremeresværtformig,fordijegerproduktatenandentid. Thomas:Deterjegogsåmegetmerebekymretforenddetandet,somselvfølgeligkanværeen bekymring.jegføler,atdemisterevnentilatlaveandetenddet.ogdeterærgerligt.minebørntager ikkeenbogfrem,nårdereretledigtøjeblik.istedetkasterdesigisofaenogsåbliverderzappetmed pcpåskødet.detirriterermig. Interviewer:Hvadvilledugernehave,delavede? Thomas:Jegvillegernekunneinspireredemtilatlavetnogetandetsjovt ellerbareevnentilatprøve selvatfindepånoget.detbekymrermiglidt. Anne:Sådanharjegdetikke.Menmåskeserdeikkesåmegetfjernsynsomdeandre.Jegsynes tilgængelighedstingenerværre. Interviewer:KanIsigenogetpositivtomdenmåde,debrugermediernepå? Søren:Denældstehar50vennerrundtomkringiverden.Denglobaliserededimensionerfantastisk. Ogsådetatmankanhenteinformationheletiden slåaltopogsåhaveendiskussion.deterdet gode.minbekymringerdenderzombietilværelse,dereksisterer.nårvinuborpåenvillavej,kanjeg selvhuskedetdermed,atvicyklederundtogfandtpåtingatlave.nusidderdeoppepåværelset forandetenemedieefterdetandetogikkekommerudogrørersigogikkekantageinitiativ.viblev stimuleretaf,atvikededeos.detskerikkefordem. Interviewer:Hvadbetyderdetpådenlangebanefordem,trorI? Signe:Nulyderdetkunnegativt.Ivirkelighedensynesjegjo,detersuperimponerende,athanerotte ogkanaltmuligtdigitalt.delærerlynhurtigtogfårfantastiskevnertilatfindeinformationosv.det harjoogsåenindlærendeeffekt. Thomas:Detvilleværeligesåbekymrende,hvisdesletikkevarmed.Mendeterjosvært,fordivijo somvoksneharnøjagtigdesammevaner.vitalerseriøstomderhjemmeathavemediefriuger.det lydersomsådanetøko-amish-samfund.mendeterlidtetprojektikkemindstfordevoksne.jeger ogsåenjunkie Sidderogglordetsamme.

138 Morten:Ja,børneneserdetjo.Jegkandagodtsiddeogprædike,atmanikkeskallavefleretingpåen gang,ogsåsidderjegselvmedtelefonenunderspisebordet.deterhykleri. Interviewer:HvaderIbangefor hvadskerderfordem?iforholderdemtildeværdier,itillægger jeresbarndom,menhvadskerderpådenandenside? Lars:Nårdetgodeersagt,så detlydermåskelidtakademiskatsige menhvisduoplever virkelighedenformegetmedieret,såkanjegværebangefor,atmindattertænker,athvisduskalvære noget,såskalduværemedifjernsynet.detfordummendeidet.mendeterjegnualligevelikkeså bangefor. Søren:Atmediernekommertilatstyreformeget,hvaddeterfornoglebeslutninger,detager. Thomas:Ja,detgørdealtsåogså. Interviewer:Hvordan? Søren:Jamendetermediepåvirkningen,manfårmedfraallesteder.Såmannårikkeatsortere ordenligtidet.deterselvfølgeligenspøgelseshistorieomen,dertrækkerisnorenebagved,menat mankommertilatgåinogleretninger,som,hvismanhavdetænktsiglidtnærmereom,såhavdeman måskeikkegjortdet. Anne:Jegerikkebekymretforminebørn,menjegerbekymretfordem,hvorderikkeerforældre,der tageraktivtdelitingene. Thomas:Jegkanogsåværebekymretfor,attilværelsennogengangebliverforunuanceret.Ikraftat nettetsåforegårstortsetallesnyhederdenvejigennem,ogviskimmermeget.dekortenyheder,som vinavigererefter,ermåskeforunuancerede,ogdettagervibeslutningerefter.sådantrorjeg,man kanglemmeatbrugesinhjerneogsinfantasi,foraltbliverserveret.manskalvirkeliglærebørnene detdermed,atdetikkeerrigtigt,detviseraltsammen.børnenevedmåskegodt,atrealityikkeer nogetatstræbeefter,menvedde,atnyhedererserveretpåenspecielmåde,deinddragerfaktionog sådan.hvemlærerdemdet? Lars:Jegtror,Anneharheltret.Uansethvordanvivenderogdrejerdet,såerviresursestærke.Derer kæmpeforskelpå,ommantalermedbørnene,omdetmanser,ogsætternoglegrænser.ogfårdemtil atreflektereovernogleting.deterderjodesværreforældre,somikkegør. 136

139 137 Interview StengårdSkole,Gladsaxe Respondenter: Mor,topigerpå9og7år,uddannetøkonom. Far,todrengepå10og8årogenpigepå2år,cand.mag.imatematikogfilosofipåKU. Mor,enpigepå9årogtodrengepå8og0år,uddannetingeniør. Mor,enpigepå9årogendrengpå8år,derudoveretdelebarnpå14år,uddannetindenfor forsikringsbranchen. Far,topigerpå7og9år,uddannetelektriker. Mor,endrengpå16årogenpigepå10år,uddannetkokdereftermarkedsøkonomogBAiernæring ogsundhed. Mor,endatterpå10år,udlærtkasinoinspektør. Mor,tredrengepå10,12og15år,uddannetlærer. Mor,todrengepå8og11år,uddannetfysioterapeut. Far,endrengpå7ogenpigepå9år,cand.comm. Generelt.om.deres.børns.mediebrug:.. Påcomputer,spil,fjernsyn,iPod,spillekonsoller,ensigerdogmindrefjernsyn,enddervarengangog mereandreplatforme,simultanttvogcomputer,tvpånettet. Interviewer:BrugerIselvtingenesimultant? Noglestykkersigerja,mangesigernej mennårjegspørgerindtildet,sigerdealligeveljaiforholdtil iphoneogtvsamtidig. Far:Mereogmerefokuspå,atmanskalværemedder,hvordeandreer.Hvisdeandrefxerpå Moviestar,såkommerdehjemogsiger:NUerdeandrepåMoviestar,detviljegogså.Ellersspilpå ipadogcomputer.detbetydermeget,hvadderesvennerlaver. Deandresiger:Detsmitteraffraældresøskende,determegetinteresseprægetaltefter,hvadmangår tilogsådan,debrugerdetogsåtilatinterageremedvenner. Interviewer:Hvadbrugerdeafsocialesider? Fælles:Skype,Moviestar,ClubPenguinfør,LOL spil, Interviewer:Facebook? Fleresiger:Deterdeikkegamlenoktil. Interviewer:IngenerpåFacebook? Nej,sigeralleforældre.Enenkeltsiger,athanssønharspurgt,omhanmåtte,menathanharfået afslagafforældrene.enenkeltepigevilogsågerne,menharfåetnej. Interviewer:HarIsetdissesymbolerfør[viserdemalderssymbolerne]? Otteudaftisigerja.Udafdemsigersyv,atdemener,deved,hvaddeter.Enforælderforklarer,atdet ersymboleriforholdtil,hvorgammelmanskalværeforatseengivenfilmibiografen. Far:Deterenanbefaling.

140 138 Mor:Dukanikkekommeind,hvisduikkehardenalder. Mor2:Jo,hvisduharenvoksenmed mankangodttageenseksårigmedtilen15-års-film Mor3:Min13-årigesønerblevetafvisttilen15-års-film. Mor4:Deerogsåpådvd-film. Ensiger,atdeogsåerpåspil,hvorefterflereforældrekorrigerer,atdeterandretal. Interviewer:HarIbrugtdemtilatvælgefilmibiografenellerpådvd? Fleresigerja. Mor:Viharhaftensituation,hvordervarflerebørn,derskulleseenfilmsammen.Ogdervarder nogleforældre,dersagde,atdegernevillehave,atderblevvalgtenfilm,sompassedetil aldersgruppen. Interviewer:Isiger,atdeervejledende.Hvadbetyderdetiforholdtilenfilm,atdenharet11-årsmærke.Hvadsigerdetomfilmen?Andetendselvfølgelig,atmanskalvære11foratseden. Mor1:Detindholdsmæssigemenogsåforståelsesmæssige atmanmåskeikkeforstårhandlingen, hvismanerseksår. Far:Jegtrormereatdetkanvirkeskræmmendeellerkanskabeforuroligendetanker. Mor1:Ja,ogsådet,men[ ] Far:Formigtrorjegikke,dethandlerom,omhanforstårdetellerej.Jegvilleikkehavenogen bekymringvedatsendemindrengind,hvishanikkeforstoddet.determere,atjegskalværeklartil athåndteredetanker,minsønkanfå,hvisjegladerhamseenfilm,hanikkepassertilaldersmæssigt. Derkanværenoget,somrysterham eller Mor2:Deterdetjegtænker. Mor1:[ ]Detgørjegogså,jegtrorbareogså,derernogetforståelsesmæssigt. Mor3:Jeggørdét,nårFreyagernevilsenoglefilm,somstorbrorogsåser,såsigerjeg: Jamen,detkan vigodt,menjegskalsiddevedsidenaf,såjegkanforklare,hvisdeter. FxmedHarry.Potter. Interviewer:Hvadmedjerandre haribrugtdemiforbindelsemedvalgaffilm? Spredtbådejaognej.Flestja. Mor4:Jegtænkeraldrigoverdet.Selvfølgeligtænkerjegover,omdeterenbørnefilmelleren voksenfilm,menjegtænkerikkeoveromdenliggerpå7eller10,eller.detharjegfaktiskaldrig skænketentanke. Interviewer:Nej?Hvadgørduså,hvisdeterenfilm,duikkekender?

141 139 Mor4:Jamensåserjeg,erdetsådanenDisnyetegnefilm,såtænkerjeg:Detkandenokgodtse.Mener detsådanenmedpersonerogalmindeligemennesker,dersnakker.altså,determegetiforholdtildet, jegtænker,omdeternoget,dekanse.såserjegmåskeetklipafdenforatse,omdetservoldsomtud. Mor5:Jegvilsige,trailernefrabiograferneermegetgodeiforholdtil,omdeternoget,minebørnkan se.dekanbestemtikkelidenoget,derervildt,ogdevælgerdetmegethurtigtfraselv. Mor1:Præcis,detkommermegetanpå,hvordanensbarner.Jegoplevedefaktiskveddenderfilm medenmor,dereriafrika [Interviewer:Ja,Kidnappet] Præcis.Jegvarvedatkøbebilletter,så sagdehamibilletlugen: Duergodtklarover,atdenerfra11år?Deneraltsålidtskræmmende. Så hanfrarådededetfaktisk,såmåttevijosenogetandet.detharjegsåaldrigoplevetfør.detvaren megetbetænksomungmand. Far2:Jegbrugerdetfaktiskmereibiografenendderhjemme.Ibiografenharjeggåetmegetefter,at detvarindenfordenrigtigealder,indenjegvalgtefilmen.hvorimodderhjemmekanmanjobare slukkeforden,hvisdeterformeget. Mor:Dererogsåmørkibiografen. Defortællersamstemmende,atdererentendenstilatdeyngresøskendefårlovtilmereendde ældre. ********(markerer,attalerækkefølgensnumreikkekorrelererførogefterstjernerne) Interviewer:HarIoplevet,atjeresbørnblevskræmtovernoget,deharset? Samstemmendeja. Mor1:Detvarmegetvoldsomt.Detvarnoglestørrebørn,derskulleseRingenesHerre.Oglillebrorsad med.ogsåvarviikkeligeopmærksommepå,athanvarmed.såhanhavdemareridtomgollumitre måneder.detviserbare,atmanskalværemegetopmærksompå,hvaddeter,deser.jegvarsletikke klarover,atdekunnefindepåatsættesådanenfilmpå,nårdervarmindresøskendetilstede. Mor2:VihavdedetmedPrinsCaspian,denharvist11,ogdervarvoresmåske8.Hanvarsimpelthen såbange.ogjegtænkte,detvarutroligt,såvoldsomdenvar.nårdenvartilladttiletbarnpå11år. Interviewer:Iharkortrørtveddetmed,ommærketsigernogetom,ombørnforstårfilmenellerkan tageskadeafatseden.hvadervigtigstforjer,hvisiskalbrugedemsomguidelines.erdet,atdether erenfilm,somjeresbørnkanhaveglædeafatse,ellererdet,atdeterenfilm,somjeresbørnkantage skadeaf? Alle:Tageskade Far:Detandetsynesjegikke,mankanvurdere.Determegetindividuelt. Mor:Mendeterdetandetjoogså:Dererjosindssygtstorforskel[ ] Far:[ ]Nåja,menjegmenerbare,atderskaltvivlenkommebørnenetilgode. Interviewerforklarerkortomvurderingerne,somerskadelighedsvurderinger.Ogatdetisidsteende erforældrenesansvaratvurdere,menatdeermentsomvejledningertilvoksne,sådekantageoplyst beslutningomfilm.detmunderudispørgsmålet:

142 140 Interviewer:HvadsynesIom,atderfindesdenherslagsmærkning?Oghertænkerjegogsåpåi relationtildetøvrigestoremedieudbud,hvorderikkeeksistererdenherformformærkningsordning andetendpåspil? Fleresiger,atdesynes,deterrart.Ingenernegative. Mor:Detkunneværerart,hvisalt,børnkunnekommeinærhedenaf,havdedenformforvejledning. Ogsåspilsiderfx. Far.Ogdetkunneværerart,hvisdetvarsammesysteminternationalt. Mor:Ogsådedersystemerpåspil Herfaldersamtalenpånøgenhedogseksualitet,dainterviewerenskalforklare,hvorfordetkanvære sværtathavefællessystemerforheleverden. Interviewer:Nøgenhedogseksualitet,erdetnoget,derbekymrerjer.Erdetnoget,Itænkerover,nårI skalvælgefilmtiljeresbørn? Flere:Næ Mor:Fridasynes,deterpinligt.Altså,deterligefør,hunholdersigmereforøjnene,nårderernogen, derkysser,endnårnogenbliverskudtellernoget. Far:Ulækkert. Far2:Klamt. Mor1:Menerdu,omratingenogsåskalgældefordet? Interviewer:Ja. Mor1:Absolut. Flereandresamstemmende:Absolut. Mor1:Jegsynesgerne,jegvilvide,hvadminebørnbliverpræsenteretfor. Far1:Detforventerjegfaktisk,dentagerhøjdefor Flereandre:Ja Interviewer:Hvordan?Altså,hvadforventerI hvad,vilimene,skalkunnerammeindenforden ramme? Mor2:Jegvildamene,detførstskalværedem,derer15. Interviewer:Nårdeterhvad? Mor2:Sexognøgenhed. Interviewer:Sexognøgenhed?

143 141 Mor2:Altunder15,deeer Mor1:Altså,jegvedikke,menjegsynesikke,manskalviseenseksuelakttilbørn,derikkeergammel noktil..at altså,detsynesjegikke. Mor2:Nej. Mor3:AltsånogetsåuskyldigtsomKarlaogJonas,dergiverhinandenetlillekys,ik?Altså,deterfair nok,men Deharjoogsåtøjpåogaltmuligt. Mor1:Ja,præcis. Interviewer:SåIerenigei,atdeikkeskalintroduceresforenseksuelakt,somikkeeralderssvarende? Derforskalmærkerneogsåtagehøjdefordet? Flere:Ja. Mor3:Ogdettroedejegfaktisk,degjorde. Mor1:Gørdeikkedet? Interviewer:Hvisvitagerudgangspunktidentese,såvildetbetyde,atsexisigselvoverhovedetikke måttevisesienfilm,fordeterdejoikke..deterjoikkealderssvarende. Mor:Mendetertilladt,nårmanerover15. Interviewer:Deterrigtigt,mensnakkervi,atderoverhovedetikkemåværesexidefilm,somharen andenvurderingend15? Etparstykkerimundenpåhinanden:Detkommeranpå,hvaddumenermedsex. Mor:Jegvilsigesamleje,ja. Mor2:Ikkebaremandogdamenøgen.Mendeterligesomatsedethele Interviewer:Ognårdusigersedethele,såmenerdukønsorganer,eller? Flere:Nej Mor2:Nej,ikkenødvendigvis Mor3:Tohedekroppepåetlagen.Hvordetertydeligt,hvaddeter,derforegår. Interviewer:SåhvisvisnakkersådannogetHollywoodfilm,hvordererindlagtensexscene.Hvad tænkeriomdet? [langvarigstilhed] Mor4:Jegtænker,atdetvilleikkegeneremig,atNannasfarfxkomgåendenøgen. Interviewer:Sådannogetvilleikkegenere?

144 142 Etparstykker:Nej. Interviewer:Hvisvisåligeholderfasti,atdeteretskadelighedskriterie,derblivervurderetefter, altsåbørnenemåikketageskadeafatsedet.ogdertalervimareridt,atdefølelsesmæssigtbliverså påvirkede,atdefxkanhaveenideom,atverdeneretmerefarligtsted,endhvadderkanståmålmed virkeligheden,detersådannogleting,sommankansættedenformforskadelighed,derbliver vurderetoppå.hvadtænkerisåomsex?erdetnoget,detagerskadeaf atderersexifilm? Etparstykker:Nej. Mor3:Jamen,hvordandefinererdu tageskade.jegsynesjogodt,mankanblivepræsenteretfornoget såtidligt,atdeterfortidligt.ogsåatsehvadderforegår.ogsåsynesjeg,deterskadeligt. Interviewer:Ja,hvordantænkerdu? Mor3:Jegsynesikke,etbarnpå10årskalseetsamleje. Interviewer:Nej. Mor3:Direkte.Sådanetpornografisksamleje. Interviewer:Nej,etpornografisksamleje.Nej. Mor3:Nej,absolut.Elleretbarnpå13år. Mor5:Jegsyneshellerikke,deskalseetsamlejeienamerikanskfilm.Hvormanikkeser kønsorganerne,ogmanseriprincippethellerikkebrysterne,menmanseraktenoglydenogdeder ting.detsynesjeghellerikkeerpåsinplads.detvillejegaldrigvisemitbarn. Interviewer:Forhvemaldersmæssigt? Mor5:Jegsnakkerbørnunder15. ******* Mor1:Jegkanikkeladeværemedatvendedenrundt.FordijeghardatagetTobiasiat uh,nåkom dudermor.fordiatsåvarderetellerandet.ellermankangåindoggoogle,hvaddeter,desøgerpå, ogdererdaogsåsøgtpåverdensstørstebrysterellersådanetellerandet.deerjosøgt,debilleder. Spredtja Mor1:Sådenfindesjo. Far:Mendererogsåforskelpåetbilledeafnøgnebrysterogsåenkønsagt. Mor1:Ja,nutænkerjegogsåpåParadise.Hotelogsådan Mor2:DetharjegogsåtagetFridaiatse. Mor3:Ja,detharviogså. Mor2:detvarfordihendeskusinehavdeintroducerethendetildet.Såsagdejeg:Detder,deterbare nogo.

145 143 Mor1:Vihavdeogsåvenskabsgruppehjemme(Red:Fraklassen),hvordengikpådet,sådeteret emne,dereriklassen,skullejeghilseogsige. Interviewer:Derermangefilmfortiden,hvorsprogetervoldsomtseksualiseret.Hvorderikke nødvendigvisblivervistnoget,menhvordetgårpådetsproglige.hvadtænkeriomdetiforholdtil detskadelige? Mor:Jegsynesikke,manbehøveratopfordretil,atdeskaltalesådan. Far:Mendetermåskemindreskadeligt,fordeassociererikkedetmeddet,somvigør. Mor1:Devedikke,hvaddetbetyder.Mendebrugerordene.Dererikkenogengrundtilatbruge ordene,nårdeikkeved,hvaddebetyder. Far2:Dethængerfast.Vikanjose,hvordansprogetudviklersig. Enmorbederomatfånogleeksemplerpåfilm,oginterviewerensigertitlersomfxAmerican.Pie,.Bad. TeachersogDen.store.scoretur,somalleharfåetlaverevurderingerend15. Mor2:Mendefilmharfået15årikke? Interviewer:Nej. Spredtforundring. Mor3:Hvaderdet,desiger? Interviewer:Jamensåerdetfilm,hvordekanværefrygteligtvulgæresprogligt:Klovnfxharogsået megetvulgærtsprog.denharsåselvfølgeligogsånogleandreting.mensprogtonenersomder. Flere:Mendeterjoikkeforbørn. Mor2:Mendeterjoogsånogenemner,somikkeerforbørn.FxDen.store.scoretur.Jegkanogsågodt huskeamerican.piefradajegvarung.ogminsønpå15,hanelskerdefilm.hanerogså15,såhaner meremålgruppen.jegsynesikke,determålgruppen,nårmaner10år.hellerikkeemnet. Interviewer:MennusnakkerIegnethed.NusnakkerI,omdeternoget,derer fordem,omdetpasser tildem,omdeermålgruppen.hvisvisnakkerskadelighed,omdetagerskadeafatsedet?vibrugeret begreb,derhedderforrående atfilmkanværeforrående,dvs.atbørnblivermindrefølsommeover forpåvirkninger igamledagehandlededetmegetomvold,frygtenfor,atnårmansåmegetvold,så blevmanogsåselvmerevoldelig,deterdet,forråendedækkerover.hvadtænkeriomdet? Mor:Nutænkerjegikkekuniforholdtilvoresbørnsalder,mengenerelt,såsynesjeg,deterblevetalt forråtiforholdtildetdermedsex.teenagereharenfornemmelseaf,atmannærmestskalværemed påalting,somjegopfatterdet.detkangodtvære,detikkeersådanivirkeligheden. Mor2:Deharenforkertopfattelseaf,hvadderforegårmeddeting,definderpånettet. Forældrenehargenereltenbekymringfor,atbørneneladersigpåvirkeafdet,deserpånettet,itvog påfilmogikkekanskelnemellem,hvornårdemåbrugehvilketsprog.ogsåatdeikkeved,hvaddet egentliger,degårogsiger.

146 144 Mor3:Determegetsværtatproppedetherindikasser.Fordetersådanengråzoneiforholdtil,hvad manmåogikkemå,oghvadderergodtogikkegodt.mendethandlermegetomossomforældre, hvadtilladerviderhjemmeogsådan.jegtrorikke,mankanændrepådet,atdeereksponeredefor det,determere,hvordanvihjælperdematfortolkedet,deoplever.minsønkomogsåtilatse American.Pie.Ogdet,synteshanda,varmegetsjovt,mendeterjoikkenoget,hanhartagetskadeaf. Hanharikkeforståetdet,ogjegsynesikke,detvarpassende,men Mor2:JegvillehellerikkeværesåbangeforAmerican.Pie,mendetermeresådannogetsomParadise, hvordetbådeerdrukoghor.ogdetalerdansk.hvisdetersådan,huntror,attingeneforegårpå,så bliverjeglidtbekymret.hunersåmændfornuftignok,menformegetafsådannogetreality-tver Og deviserreklamerfordetogsåibørnesendetid.deterforkert. Interviewer:HvadtænkerIomdetmed,atderikkeervejledningerpåtv? Far:Detbliverjosværereogsværereforosforældreatfølgemedi,hvadderforegår,ogderfortrorjeg også netopdetdermedatsnakkemeddemomdet,detervigtigt.selvfølgeligkenderviallesammen voresbarn ogsåiforholdtilommankanstolepådem.menaltså Far2:Jegtrorikkepådederkasser[symboler],forsåkandejobaregåpånettet.Såskullederogså værekasserder. Interviewer:Mankanjosige,deterenmådeatprøveathjælpeforældrepåsomguidelines.Nu snakkeriomforældreansvar-harienideom,hvordanigernevilhjælpestildether?fxfra Medierådet? Far:IPadharetmegetsmartsystem,hvormankanblokereforting,dererratetpåenbestemtmåde. OM20årharvimåskesammesystempåtv.Sådanhåberjegda,attv-kanalernevillebruge mærkningen. Mor:Såmåmanjohåbepå,atmanharopdragetsitbarngodtnokogfornuftigtnok.Jegsidderdamed min16-årigeidagogkrydserfingrefor,atopdragelsenergodnok. Talenfalderpåtvogdet,atdervisesteasereforprogrammer,somikkeerokatvise.Forældreneer alleenigei,attv-fladenburdeværebørnevenligomdagenpådrogtv2.flereanfægter,atfxgo.aften. Danmarksenderproblematisketing fxomofreforulykkerm.m. Interviewer:Medierådetharendatabasepånettet,hvorbegrundelserneforaldersvurderingerneerat finde.kenderiden? Spredtnej ingenkenderden. Interviewer:HvisIhavdehaftkendskabtilden,erdetsånoget,Ivillehavebrugtijeresvalgaffilm? Noglesigernej,noglesigerja.Enfarsiger:Jegtror,detskullehaveværettætterepå.Sammenmed filmen såvillejegsedet. Interviewer:Såhvismanfxforestillersig,atderindepåKino.dkvarenmouseover-effektpåtallet, hvortekstendroppedened? Flere:Ja,såvillejegbrugedet.

147 Far:Menjegvilleikkekommeindpåjereshjemmeside. Mor:Ligenuerdetikkeetproblem,fordiEmiliaaccepterer,hvisjegsigernejtilenfilm.Menjegkunne godtforestillemig,nårdebliverældre,atmansåskalargumenterefor,hvorfordeikkemåseenfilm. Ogsåkunnejegbrugeteksten. Andremedældrebørnsiger,atdeogsåharoplevet,atdeharskulletargumentere.Enenkeltsigernej tildetspørgsmål. Forældreneeruenigei,omdevillebrugeenQR-kode.Fleremener,atdehartagetbeslutningen hjemmefra,ogderforikkekanbrugekodenibiografen.pådvdvilledetværemereanvendeligt.en fremfører,atdetkunneværerart,hvistekstenstodsammenmedanmeldelsenafenfilm.deterflere enigei. 145

148 146 Interview ForældregruppeiNæstved Præsentationafmigselvogformåletmedinterviewet Præsentationsrunde Svend,pigepå11ogtredrengepå13,19og21år,socialrådgiver,arbejderiforsvaret. Morten,topigerpå11og18år,elektroniktekniker,vvs er. Susanne,drengpå13ogpigepå11år,pædagogogafdelingsleder. Lene,pigepå11ogtodrengepå13og17år,lastbilschauffør,arbejderibyggecenter. Stikordomderesbørnsbrugafmedier: Heletidenogiallesammenhænge,fjernsyn,spillemaskiner,computer,tablets,smartphones, simultanbrug. Respondenternebliverpræsenteretforsymbolerne:KenderIdem?HarIsetdemfør? Allesvarer,atdeharsetdemfør,menenbliverhjulpetlidtpåvejvedatdetbliversagt,atdeter aldersgrænserpåfilm,hvorefterenmorsiger: Nåja menligeumiddelbartkunnejegikkesige,hvor jeghavdesetdem. Interviewer:BrugerIsymbolerne,nårIvælgerfilmtiljeresbørn? Allefiresigernej. Interviewer:Okay.Hvordankandetsåvære,atduved,hvaddeter[tilLene,somkunneforklare,hvad detvar]? Lene:Fordijegharenkampmeddenstore,somgernevilsegysere,hvorjegsiger: Detholderjoslet ikke. Interviewer:Nånej jamen,såhardujoiogforsigogsåbrugtdem,kanmansige? Lene:Ja,mendetholdti10minutter,såvardetløbkørt. Interviewer:Okay,såduharhaftkiggetpådemogset,atderstod15,ogsåvardetendårligidé,athan skullesedem? Lene:Præcis. Interviewer:Okay,ogdererikkenogenafjerandre,derbrugerdem? Svend:Nejaltså,jegharsetdemogtænker minkærekonesynesdeervigtigesomvejledning,men deterjeglidtligegladmed.jegervoksennoktilselvatvurdere,omdeternoget,deskalseellerikke skalse.såjegvælgerdemfra,hvorfruensåmenerat Interviewer:Hunbrugerdem? Svend:Ja.

149 147 Deandrefortæller,atdebrugerderesegensundefornuft.Susannefortæller,athendessønheltselv vælgerdetuhyggeligefra,sådetharikkeværetetissuehosdem.mortenfortællerogså,athansdatter sletikkeertilandetendfar.til.fireogsådannoglelidt uskyldigefilm ogsådisneychannel. Interviewer:HarIoplevet,atjeresbørnharsetnoget,somdeikkekunnetåle? Svend:Ja,mendetvarTV7Avisen.Altså,hvordeharreageretefterfølgende.Dekantåleatsemange ting,fordevedgodt,atdeterfilm,ogdeteriscenesat.sådestørstespor,derharsatsig,ernårdehar setnogetitv7avisen. Susanne:LærkesånogetiRejseholdetforikkesålangtidsiden,hvorhunkomligeindidetogsåen kvinde,derblevtagetindienhæk.ogsåzappedehunvækogsagde,detderskaljegikkese.såkom alligeveldagenefterogsagde: Determegetsjovtmor,jegblevfaktiskretforskrækket. Sånårjeg siger,atjegskalserejseholdet,såvælgerhundetfraogsiddermedørebøfferpå,ik Interviewer:Hvadmeddadevaryngre,dabrugteIhellerikkesymbolerne.Dervardetogså,somdu siger,sundfornuftog Susanne:Ja,altsåjegsynes NogenafDisneyfilmeneharogsådeder[pegerpåsymbolerne].Nu arbejderjegienbørnehave,ogjeghørernogengange,atdeharsetendisneyfilm,som,desynes,er uhyggelig.sådetskalmanjoikketagefejlaf.snehvidekanværeretuhyggelig.mendertænkermanjo nokbare,atdeterentegnefilm.mendererjofaktisknogen ogjeghørerjoogsåudeibørnehaven,at denmåjegførstse,nårjegbliver7.jegtrorbare,atviharikkebrugtdem,fordiviikkeharværetudei [ ] Interviewer:Nej,deterklart,hvismanikkestårisituationen. Interviewer:NubrugerIdemikke,menhvadsynesIom,atdeerdersomenvejledning? Svendpåpeger,atbørnerforskellige,ogdetkanværesværtatfindeenentydigmådeatvejledepå, hanafslutter:somretningslinjererdeok,ogsomargumentationoverforbørneneerdetmåskemeget godt.såkanmansige,hovdetmåduikke Susanne:Ibundoggrundsynesjeg,deterfintnokathavedem.Menjegkanogsågodthavedetsådan lidt,atsålavermansådannogenher,fordisåerdetnemmereforosforældre.jamen,såskaljegikke diskuteremeddig,forderstår,duførstmåsedensom15-årig.såskaljegikkeværeden,dertager stillingogerbussemand.istedetforatvisomforældretogansvarogsagde: Jamendetbestemmer jeg. Svend:Jegtrorogså,grundentilatjegikkeharbrugtdem,determinirritationoverallede anbefalinger,dererkommetiforholdtiløl,cigaretter,nøglehullerogdeteneogdetandet.jegerstor noktilatbestemmeselv,ogjegtrorogsågodt,jegved,hvadderergodtforminebørn. Interviewer:Forklareromdet,atvurderingerneerskadelighedsvurderinger,ogspørgerderefter: Hvaderjeresholdningtil,atnogetkanværeskadeligtienseksualiseretkontekst. Morten:LineervanttilatseKlovnifjernsynet,ogdererdanogleuheldigescener,hvormantænker: Ahh Mensåskalmansiddeogsige: Nej,detmåduikkese,holddigforørerne? Menaltså.Ogda densåkomibiografen,såtænktejegdaogsålige:ahh Menaltså,nogenafdeting,dervarder,de varikkesåheldige,menderkunnejegjoikkegåindogsige: Nugårvi. Såderhavdejegbådesagta ogb.

150 148 Interviewer:Hvordanvardetsåbagefter? Morten:Visnakkedeikkeomdet.Vikunnegodtgrineafdet,ikke,mendetingvitalteombagefter,var ikkenogenafdeting,hvorjegtænkte:aj,barehunikkenævnerdet.detvarikkedet,mendetvar nogetafdetandet,somvisyntesvarskægge.menaltså Interviewer:Havdeduvidst,hvaddervariden Morten:Jah,såhavdejegmåskenoksagt: Kanviikkeligeventeetårstid. Desagdedetenddai billetlugen dervarhun10½,ikke.mennuhavdejegjolovethendedet.ogjegvillejoogsågerneselv seden. Lene:SignehunæderjoaltafsådanDe.Unge.Mødreogaltdetderåndssvage.Detserhundesværre. Menjegharogsåfortaltmegetom,atdetsletikkeersådan,deterivirkeligheden.Detharikkenoget medrigtigemenneskeratgøre. Interviewer:HvadtænkerIandreomdetmeddetseksualiseredeifilmogpåtv? Svend:Detkommeranpåihvilkensammenhæng,deter.IKlovnerdetjosjovt jaundskyldmig menjeghardetogsåsådan,atdeterdesituationer,hvorjegkanforudse,atdererensvenskkrimi ellernoget,hvisderfxerenvoldtægt,såsiddermithjerte ikke.deterdesituationer,ikke.detved jegikke,detvirkervoldsomttraumatiserendeellerprovokerendepåmig,ogdetkanjegikke. Interviewer:Mensexogseksualitetidetheletaget,hvordanhardudetmed,athunserdet? Svend:Detkommeranpåihvilkensammenhæng.Dererdederlægeprogrammer serier deterfint nok.ellersihendesåbningstid,hvorhunsertv,erderikkerigtignogenprogrammer,hvordethandler omsex.såerdetiforbindelsemedenfilmelleretellerandet. Susanne:HunkanogsåseFristetellerParadise? Morten:Ja,detviljegsige,dadetvarifjernsynet,vardetligetilsengetid,såkunnehunligeseet kvarter.nukanhunjohivedetnedfranettet.ogderkanhuntæskeensæsonpåetpardage.ogder bliverikkelagtfingreimellem.menhunbliversådanlidtflovoverdet.fordidersidderenvoksen.og detersådanlidt,såbegynderhunatsnakkeomnogetandet,forikkeatsnakkeomdet. Interviewer:MenharIproblemermed,atdesersådannoget?NusigerI,atIikkebrugersymbolerne, menderforegåretudskillelsesarbejdehosjerpåforskelligemåder.hvadtænkeriomatskærmedem modseksuellefremstillingerogsexiforholdtil,omdetagerskade? Lene:Signeserdet,menhunsynesbare,deeråndssvage,såjegerikkebekymret.Visnakkerjoogså megetomdet.viharfåetlukketnedforalt,hvadderhedderpornopåvorescomputer,mendeter merepågrundafdenstore.detviljegsimpelthenikke dersætterjegmingrænse. Morten:Derharjegikkeindtrykaf,atLinehardeninteressep.t.mht.porno.Mht.sprogogsådan.Der skalmegettilatgøremigforarget,menjegsynesefterhånden,detervedatbliveformeget.menhvad kandugøre?jegtrorikke,dethjælper,atjeggårrundtogslukker,fordehørerdetalligevel.menjeg kantalemeddemom,atsådansnakkerviikke. Susanne:Dettrorjegogsågodt,deved.

151 149 Morten:Ja,devedogsågodt,atderergrænser.DetvedLineogsågodt,hvisdetkunermigoghende, dersidderogspiser.vikangodtsiddeoglavelidtsjov,menerderandre,såerdetbandlyst.ogdeter hungodtklarover.menjegtror,determegetvigtigt,atviligefortællerdem,hvorgårgrænsen.såvi ikkesiger: Jamen,detersgumegetnormalt,atvisidderogbøvserogprutter,ellerhvadvedjeg. Susanne:Menjegtænker,dusagdedetdermed,omdetagerskadeafdet.Dethåberjegjoikke,mentil gengældharvidaogsåmangesnakkeom,hvaddetbetyderforfolk,derfxermedirealityprogrammer.nårdenstorefxsiger: Morvilduhelsthave,atjegermediRobinsonellerParadise? ellersådanetellerandet.hvorvisnakkeromdetdermed,hvaderdet,detbetyderatværemedi sådanetprogram.ligesomvisnakkerom,hvaderdetfornoglebilleder,manlæggerud,oghvadman skriverpåfacebookogsådannoget,ik?såjegsynesda,manfårnoglesnakkemedsinebørnom,hvad deterfornoglevalg,mantager. Svend:Idenderspeciellesammenhæng,dertrorjegogsågodt,børneneved,atdersnakkerman sådan.folkskalgrineogsådannoget.menialmindeligdagligdags,nårmangåriskole,såsigerman ikkeledesæktilhende,mansiddervedsidenaf.børneneforholdersigogsåkritisktildet. Interviewer:FortælleromKlovnogbaggrundenfor,atfilmenharfået11år.HvadtænkerIomdet,at denharfået11? Enmorsvarer,athunikkeharsetden.Enandensiger,athunkansebillederneforsig,mendesvarer ikkedecideretpåspørgsmålet,såjegsiger: Interviewer:Okay,sådeterikkenoget,derkansættejerespisikog? Alle,derharsetden,sigernej. Interviewer:Forklarer,atdetharskabtvredeblandtendelandreogforklarerhvorfor.Runderafmed atsige,atdererblevetargumenteretfor,atbørnover11ogsågodtkantageskadeafden. Susanne:Jegtrordaheltsikkert,atnogenbørnkopiererdet,deser.Mendetvilledegøre,selvomder stod13år. Hvaderdeegentligbekymredeforiforholdtilderesbørnsmediebrug? Svend:Jegerikkesåbekymretforenvejskommunikationen,somdenerifjernsynet,menjegermere bekymret,nårmanåbneropfortovejskommunikationpåcomputerogmobil,fordisåkanman begyndeatkommunikeremednogen,derhartrælsehensigter.determinstørstebekymring,atde kankommeudinoget,hvordeblivermanipuleretogikkekanstyredet,pga.modenhed.atde udveksleroplysninger,altdetderdatanoget. Deandreerenige taleromchat,grooming,m.m. Morten:Dererdetjo,mansåsåsomforældremåkiggeoverskulderenogsige,hvadforgårder.Ejjeg kiggerikkeoverskulderen,nårhunerpåfacebook,menmanstikkerheletidenligeenfingerijorden ikkeogså.erdernoget,hvormansynes:nuerdernoget,hunsnakkeranderledes,hungørnogleting ogsager,såmåmanlige Talenfalderpå,omdetjekkerderesbørn.Susannefortæller,athunkiggerpåsinebørns Facebookprofiler.Detvedbørneneikke. Interviewer:GørIandreogsådet?

152 Morten:Nej. Svend:Jegtror deterikkemig,dererprofessionelderhjemme menminkoneharvistenaftalemed demom,atdeskalværevenner,såmankanfølgemed. Lene:JeggørdetmedSignestelefon.Mendetvedhun.Fordidekaneddermanmeværegroveved hinanden. Interviewer:Erdetfordi,Iikkehartiltrotil,atdevillekommetiljer,hvisdervarnoget? Lene:Neej,deterdetikke.Mennoglegangekanjegmærke,athunerkedafdet,ogsåviljeggodtlige læsehendesbeskeder.jeglæserikkealt. Morten:Dermåjegsige,dererjegmeget..Jegbrydermigikkeom,athunkiggerpåmintelefon.Ikke fordiderernogetatskjule,menjegsynes,deterprivat.ogderforviljeghellerikke.jegspørger,ik,og jegsynes,jegharenfingerpåpulsen.såjegkunneikkefindepåatkiggepåhverkentelefoneller computer.jegvillehavedetdårligtmeddet,detvillejeg. Svend:Mineungerharogsåkode,somjegikkeharadgangtil.Ogmankanjogodtfornemme,hvisder ernoget,ellerdeerkedeafdet.såmåvifådetfrempåandenvis.denlillefligafprivatlivskaldehave lovathave. Talenfalderderefterpå,hvaddererpositivtvedderesbørnsmediebrug.Hertalerdeom,atdeerså godetilatfindealt,ogdetskaberinteresser,manikkevidstemanhavde. Hvadmedzappergenerationsemblemet? Detbekymrerdemikke.Verdenerblevetdereslegeplads,ogdeharmulighedforatinterageremed alle.desynes,deterfedt,ogdesynes,deresbørnergodetilatværeidet.ogdefårjostadig godnatlæsningogfodboldkampene.deergenereltmegetlidtbekymrede. 150