Positionering på

Transkript

1 Positionering på Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler

2 Positionering på Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2. semester Humanistisk Informatik Aalborg Universitet maj 2012 Rapportens omfang: 32,5 normalsider Udarbejdet af Ane Cecilie Tovgaard Vejleder: Camilla Dindler

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning s.1 Indledning s.2 Temarammeredegørelse s.3 Problemfelt og afgrænsning s.4 Problemformulering s.7 Metode s.8 Hermeneutik s.9 Socialkonstruktionisme s.10 Kvalitativ metode s.12 Observation s.13 Begrænsninger s.14 Etiske overvejelser s.14 Validitet & reliabilitet s.15 Teori s.16 Positionering som interaktion s.17 Kollektiv identitet & narrativer s.19 Konversationsanalyse s.20 Pragmatisk Sprogbrug s.23 Analyse s.26 Læsevejledning s.27 Episode 1 s.28 Episode 2 s.37 Episode 3 s.43

4 Diskussion s.52 Metodekritik s.57 Hermeneutik s.58 Socialkonstruktionisme s.58 Praktisk metode s.59 Konklusion s.61 Perspektivering s.64 Procesbeskrivelse s.66 Litteraturliste s.69 Bilag Bilag 1 Er det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af rød stue? Bilag 2 Debatkultur Bilag 3 Debatten kort fortalt

5 Læsevejledning gennemhelemitprojekterderenkortindledningtilafsnit anførtikursiv jegharudvalgt3episoderafminempiri,somjeganalysereri kronologiskrækkefølge førstegangetbegrebellerbetegnelsenævnesvildetanføres med ogherunderforklares jeganvenderapasomreferencesystemoglitteraturliste vedanvendelseafwebsitesvildeståsomlinks analysenbliveryderligereindledtmedenlæsevejledning 1

6 Indledning 2

7 Indledning Ifølgendeafsnitviljeggennemgåkonteksten,ogtemarammenformitprojekt. Kontekstenformitprojekt,ercomputermedieretkommunikationCMCogjegvili denforbindelsekortbeskrivehjemmesidenwww.radikale.net, hvorfrajeghar udvalgtendebat,somermitempiriskegrundlag.herefterredegørjegfor problemfeltet,somlederhentilprojektetsproblemformulering. Temarammeredegørelse Temarammenfor2.semestererinterpersonellekommunikationprocesser.Vi harpåprojektmodul kurserne,beskæftigetosmedinterpersonel kommunikation(ipk)ogmedieretinterpersonelkommunikation(mipk),af bådeverbalognonverbalkarakter,påmikroniveau. 1 Overordneterkontekstenformitprojekt,denmedieredeinterpersonelle kommunikation,dvs.denverbaledimension.iprojektetviljeginddrage elementerfrasemesteretsøvrigekurserindenforvidenskabsteori, kommunikationstræning,socialpsykologi&mikro sociologi.iforholdtildennye studieordning,erdetblevetenmulighedatundersøge kommunikationsprocesserimedieredesammenhænge.idenforbindelse, beskriverjegkortudgangspunktetfordenmedieredeinterpersonelle kommunikationikommendeunderafsnit,cmc.retningslinjernefordette projekter,atdetskaltageudgangspunktienautentiskempirisksituation,som denudfoldersigindenforenprofessionelkontekst.jegharvalgtatundersøge DetRadikaleVenstresdebatforumpåinternettet,hvorbåde folketingsmedlemmer,og almindelige brugeredebattererindbyrdes.afsamme grunderjegopmærksompåatmitprojektbalancererpåkantenmellemen professionel,ogenprivatkommunikation. 1 Mikroniveau:analysederfokusererpåindividniveau. 3

8 Problemfelt og afgrænsning Jegvilhergiveetoverblikoverminempirivedatbeskrivekontekstenformin observation. Computer Mediated Communication, CMC Mitprojekttagerudgangspunktiinterpersonelkommunikation,nårdenforegår computermedieret,betegnetcmcogdefineretsom; Theprocessbywhichpeoplecreate,exchange,andperceiveinformationusing networkedtelecommunicationssystemsthatfacilitateencoding,transmitting,and decodingmessages. (Walther,CommunicationResearch,23:3,1996) MedudgangspunktiCrystalsLanguageandtheinternet(2006),kanCMCforegå hhv.synkrontogasynkront.minempirierovervejendeasynkroncomputer medieretkommunikation,fordidetradikalevenstrespolitiskedebatforumer forskudtitidogrum.nårenkommunikationssituationforegårasynkrontog medieret,vildetfåenbetydningfor,hvordanoghvorfor kommunikationsprocessernevilforløbesomdegør.marianneriis 2 udlæggerdet således,atderveddigitalmedieringafinterpersonalkommunikationfjernes, ellererstattesnogleafmodaliteterne(mipkkursus12.marts2012,aauballerup). Derforbørmanspørgesigselvhvadderremedieres,oghvilkekonsekvenserdet kanfåforsamtalesituationenogdeltagernesbetydningsdannelse.imitprojekt, hvorjegundersøgerenkommunikationssituationpåetmedieretdebatforum, forsvinder kroppen pådeltagerne.jegmanglerdenon verbaleoglydmæssige lagikommunikationen.derudovervildeltagernepådebattenikke,somtilfældet iensynkronansigt til ansigtsituation,kunnefåafklaretindbyrdesspørgsmål øjeblikkeligt,dadetafhængeraf,omalledeltagerefaktiskfølgermedved skærmen.dervilaltsåkommeenlatenstidimellemtanke(vedlæsningafandres indlæg),ogdenreelletale(forståetsomindlæg).atensamtalesituationbliver remedieret,behøvernødvendigvisikkeværeenulempeforselve kommunikationen,menoverordnetbørmanværebevidstom,atmanikkefår 2 ForelæservedAAU. 4

9 medieredekommunikation.vitilegnerosiflg.hamenadfærdsomikkevillevære gangbarivirkelighedensverden,dvs.forståetsomansigt til ansigt kommunikation.iflg.hjarvard(nordicomreview29,2008nr.2,s )er Media,ogherunderCMCikkelængereatbetragtesomenadskiltdelfra samfundet; Contemporarysocietyispermeatedbythemedia,toanextentthatthemediamay nolongerbeconceivedofasbeingseparatefromculturalandothersocial institutions.itmeansthatanunderstandingoftheimportanceofmediainmodern societyandculturecannolongerrelyonmodelsthatconceiveofmediaasbeing separatefromsocietyandculture.(hjarvard,nordicomreview29,2008nr.2,s.106) Hjarvardredegørligeledesforatholdeinmente,atetgiventmediehar specifikkeegenskaber,dvs.atethvertfysiskobjekt/medieellerværktøjtilbyder enbestemtbrug,ligesåvelsombrugernekantillæggemedietnogleegenskaber. Insum:theaffordancesofanygivenobjectmakecertainactionspossible,exclude othersandstructuretheinteractionbetweenactorandobject. (ibid.) EtpolitiskdebatforumsomDetRadikaleVenstres,tilbyderaltsåbrugerneen bestemtbrug.udgangspunktetfordebattener,atdenforegårforskudtitidog rum.sombrugervildetbetydeatmanbl.a.børhavetålmodighed,daens taletureiformafindlæg,måskeikkeblivertagettilefterretningmeddetsamme. Hvordandeltagernebørforholdesigsombrugereafdebatforummetsommedie, blivernærmerepræciseretafdetradikalevenstresegetdebatkodeks.(bilag2). Sommedieerdebatforummet,desudenoffentligttilgængeligt,ogderforer udgangspunktetfordebattendemokratisk allekandeltage.iforlængelseaf Hjarvardspointemed,atmedierikkelængereerenadskiltdelafsamfundet, opfatterjegdenudvalgtekommunikationssituationpådetradikalevenstres debatforumsomendelafvirkeligheden.jegsynesdetervigtigtatinddragecmc begrebetforatværebevidstom,atmitprojektekskludererdennonverbale kommunikation,dadebatforummetf.eks.kunlæggeroptilskriftligbrug, 5

10 dekonnotationer 3 jegvillekunnefå,vedatbetragteoglyttetildeltagerneien ansigt til ansigtkommunikation.detkandogdiskuteresomderikkekommer lidt krop på,dadetermuligtforbrugerneatlæggegrafiskmaterialeoppå deresprofil,såsomfotosogbeskrivelseraff.eks.civilstatus. Det Radikale Venstres debatforum MinforforståelseafpartietDetRadikaleVenstreer,atdeteretholdningsparti. Dvs.deteretpartihvordebatogholdningererihøjsæde.Partietvarherunder detførstepartitilatlancereenoffentligttilgængelig,onlinedebatforum.ideres beskrivelseafdebatfunktionenpåhjemmesidenskriverde; Videnermereværd,nårdendelesmedandre. og PåRadikale.neterdebattenetcentraltomdrejningspunkt.(jvfbilag3) Minempiribestårafobservationafpartietspolitiskedebatforum,somdeharpå dereswebsitewww.radikale.net.manfinderselvedebatforummetunderfanen deltag ogherunder RadikalDebat.Radikale.neterenformfor hjemmesidei hjemmesiden forpartiet,ogbliverderforenprofessionelvirtuel/medieret forlængelseafderespolitiskevirkepåchristiansborg.jegharvalgtatse nærmerepåendebatfrad november2010,somhedder ErDeRadikale omsidervedatmeldesigudafrødstue? Kontekstenfordebattenbliversåledes hvordanpartieterpositioneretrentparlamentarisk.narrativetomhandler politiskestuer.underhvertindlægkanmansebådenavnpådeltageren, indimellemetfoto,etmottoellercivilstatus.ogdeterobligatoriskfordeltagerne atangiveomdeermedlem,ellerikke medlemafpartietforkortet int. (jvf.bilag 1). 3 Konnotationerenbetydningellerværdiudovergrundbetydningensomafspejlerkulturelleog stilistiskeforholdellerpersonligeassociationer;fxharhest,ganger,krikkeogøgforskellige konnotationer=bibetydninger,medbetydninger.frawikipedia; 6

11 Personligtmenerjeg,atendebat,somenvellykketinterpersonel kommunikationsproces,førstogfremmestbørudvideenshorisont.detgælder bådefordendeltagendedebattør,ogdeellerdederertilskueretildebatten.ved atudvideenshorisont,menerjegatmanskalkunnerummeandressynspunkter, ogherigennemienidealforestilling,atendeopmedennyvidenellerperspektiv. Jegharidenforbindelsetænkt,atdetkunneværeinteressantatundersøgeen politiskdebatnårdenudspillersigviaetskriftligtmedie,sompåradikale.net debatforum. Problemformulering Hvordangørpolitiskenarrativersiggældende,oghvordanskabeskollekiv identitetviapositioneringietmedieretpolitiskdebatforum? Herunder,hvilkenormererdenudvalgtedebatudtrykfor? 7

12 Metode 8

13 Videnskabsteoretisk metode Idetteafsnitbeskriverjegdevidenskabsteoretisketilgange,jegharvalgtat inddrageimitprojekt.herefterbeskriverjegdenpraktiskemetodeformitprojekt. Hermeneutik Hermeneutikerenvidenskabsteoretisktilgang,derhandleromatforståved hjælpafatfortolke.hermeneutikerdenhypotetisk deduktivemetodeanvendt påmeningsfuldtmateriale(føllesdaletal,1999).udgangspunktetfordenne forståelseogfortolkning,erforståelseshorisonten.forståelseshorisontener,som beskreveti Politikensbogommodernevidenskabsteori mængdenafde meningerogholdninger,bevidstesomubevidste,somviharpåetgivet tidspunkt,ogsomviikkeeropmærksommepå(føllesdaletal,1999).cirklen illustrerer,atmanblivernødttilatforståhelhedenforatkunneforstå enkeltdelene,ogomvendt.denhermeneutiskecirkelhar4forskelligestrukturer somkananvendesenkeltvisellersammenmedhinanden helhed delcirkel,foratforståetværkmåmanforstådetudfraden helheddetindgår,ogomvendtmåhelhedenforståesudfradeenkelte deleafværket. subjekt objektcirkel,manforstårværket(objektet)udfraenseget subjekt(forståelseshorisont) hypotetisk deduktivcirkel,mangårfraværkettilhypoteserom,hvordan detskalfortolkes,ogtilbageigentilværketforatefterprøveens forforståelser. spørgsmål svarcirkel,vedatstillespørgsmåltiletværknærmer,mansig enforståelse.enhvernyhypotesevilavleetnytspørgsmål,såledesvil spørgsmål svarcirklenfortsætte. (gengivetefterføllesdaletal,1999) 9

14 forståetpådenmådeatethvertsvaravleretnytspørgsmål.såquaen hermeneutisktilgangtiletværk,stopperforståelsesprocessenpåsinvisaldrig. Hermeneutik i relation til projektet Nårjegvælgerenhermeneutisktilgang,såinddragerjegogsåaktivtmigselv. Somendelafminmetode,erdetderforvigtigtatværeopmærksompåminegen forforståelse,ogbevidstgøredeniprojektet.vedatredegøreformin forforståelse(jvf.indledningen),viserjegsamtidighvilkenforståelseshorisontjeg havde,førjeggikigangmedbådeindsamling,oganalyseafminempiri. Yderligereharjegheletidenminegenforståelseaf,hvadgodkommunikationer, medmigiprojektet.(jvf.afsnitvedr.debatsomipk)somendelafminmetode, opfordredevejledermigtilatnedfældeenhovedpointeføranalysen.detteeren metodetilatgøresigklarthvilkeforventningerellerforforståelsermanhartil resultaterneiensprojekt,senedenfor.min5linerhovedpointekommertilat virkesomenhypotese,jvf.denhypotetisk deduktivecirkel. 5 linier hovedpointe Nårdeninterpersonellekommunikationforegårmedieret,idettetilfælde indenforenpolitiskdiskurs,forekommerdetoftereatbådedenrefleksiveog interaktivepositioneringbærerprægafmagt,ogtilslutningtilegnesynspunkter, endatdeltagernepositionerersigumiddelbartiforholdtilselvedebatten.der vilværehøjereforekomstafdeninteraktivepositioneringenddenrefleksive. Socialkonstruktionisme Socialkonstruktionismeanvendesoftemedbegrebet socialkonstruktivisme.jeg tagerudgangspunktikennethj &MaryGergen sbog Socialkonstruktion ind isamtalen (2005).Indenforkonstruktivismen,foregårkonstruktionenafverden, ifølgederesdefinition,iindividetshovedellerindre.indenfor socialkonstrutionismen,læggesdermerevægtpåbetydningenafrelationer, forståetsomdetstedhvorverdenkonstrueres.inteterherigennemvirkeligtfør folkerenigeom,atdeterdet(gergen,2005).grundideenindenfor 10

15 socialtkonstrueret.ogdet virkelige afhængerafdenkulturelletraditionfolker endelaf.etgodteksempelkunneværetoforskelligehypotetiske avisoverskrifterefterenmadonnakoncert; Enpowerkvindeafdimensioner! eller Madonnalokkerungeudiprostitution Deskildrerbeggesammebegivenhed,atMadonnaharafholdtenkoncert,men beskrivelsenafkendsgerningerneafhængerafdentraditiondeskrivesi.såi førsteeksempelkunnedetf.eks.væreenoverskriftietmodernekulturtidsskrift sompolitiken,ogiandeteksempel,etkristenttidsskriftfradetamerikanske bibelbælte.enandenpointeerat virkeligheden konstrueresigennem kommunikation; Ibredereforstandkanmansige,atmensvikommunikerermedhinanden, konstruerervidenverden,vileveri. (Gergens.9,2005) Betydning,somnævntoverforafhængerafhandling.Pointenved socialkonstruktionismener,atsebetydningsomkoordinerethandling.gergen eksemplificererdetvianedenstående4punkter; 1) etindividsytringergiveringenmeningisigselv.hvisenmandhilserpå enforbipasserendekvindeudenatdenneserham,fårdetingenmening. Alenekanhanikkeskabemening. 2) potentialetforbetydningrealiseresvedopfølgendehandling,enpersons ytringerbetyderførstnogetidetenandenbidragermedenhandling.ifht. punkt1villedetf.eks.havehaftbetydninghviskvindenhavde responderetpåmandenshilsen. 3) enopfølgendehandlingkræverendnuenopfølgning.forståetpåden mådeatvilevervoreslivdialogisk,vikankungivenogetmeningikraftaf detderergåetforud,ogdetderfølgerefter. 11

16 detskalvære.ordoghandlingersomvierafhængigeaf,nårvisammen skalskabebetydning,erlåntfraandretiderogsteder,dvs.derer traditionerforsamordning. (gengiveteftergergen,2005,s.24) Socialkonstruktionisme i relation til projektet Iogmedatjegharvalgtatinddragebl.a.Harré spositioneringsbegreb,anvender jegogsåensocialkonstruktionistisktilgang,dapositioneringsbegrebettager afsætidennevidenskabsgren.imitprojektdannesdeltagernespositionering igennemsocialinteraktion.enpositionkanherigennemikke ståalene,dvs.en positioneksistererkunhvisdenentengodtages,ellerafvises.adpunkt2vedr. opfølgendehandling,påpegergergen(2005)atførmanoverhovedetkan kommunikere,måandretillæggedetmansigerenmening.dvs.bådehandlingog svarmåkombineres.hvisikkederersamarbejde,somimitprojekt,omen taletur/etdebatindlæg,såhardeltagerensytringerikkegivetmening.betydning findesaltsåirelationenogikkehosindividet.positioneringerheret socialkonstruktionistiskbegreb,ogderforviljegsepåpositioneringsomsocial interaktion. Praktisk metode Ifølgendeafsnitredegørjegfordepraktiskemetoderjegharanvendtiforbindelse medprojektet.jegbeskriverførstobservationsomenkvalitativmetode,og hvordanjegharindsamletminempiri. Kvalitativ metode Jegtagerudgangspunktienalleredeeksisterendeempiri,dadebatternepå delafminhermeneutisketilgang,kvalitativtforholdtmigtilhvilkendebattråd jegvilleudvælge.minekriteriervaroverordnet jegmåtteikkelæseindholdetiførsteomgang,foratundgåatfokuserepå emneindhold 12

17 debattenskulleomhandlenogetsagligt,dvs.væreetpolitiskdebatemne detmåttegerneværeenældredebat,såemnetikkevaraktueltsåjeg kunnefokuserepåkommunikationsprocesfremfortema derskulleværefleredeltagereend2,oggernemangefleresåjegkunnefå indblikibl.a.enkollektividentitet Observation via internet Jegharvalgtobservationsompraktiskmetode,fordijegønskeratsepåen bestemtadfærd,nemligenkommunikationsprocespåetmedieretdebatforum. Somnedenståendefigurviser,såerderforskelligegraderafobservation.Imit tilfældebefinderjegmigsomanalytikerydersttilhøjreognederst,ved FullstendigobservatørIV.Detgørjeg,fordijegikkeselvharindsamletmin empiri,ogjegvarikketilstededengangdebattenforegik.jegeraltsåpå komparativafstand.medinspirationfrakapitlet Nårdataindsamlingengår online (Jacobsen&Jensen2012),harjegsomenmetodetilminobservation, udoverathavelavetscreenshotsfraforummet,ogsåskrevetnoteriendagbog hvorijegharnedfældetmineiagttagelserogindtryk.detteharjegvalgtatgøre for,aktivtatinddragemigselvimitprojekt. FraforelæsningvedCamillaDindlerAAUCph,d

18 Dajegharudvalgtenkommunikationssituation,somdenforegårviaetmedieret debatforum,kanjeglogiskikkesehvordandennon verbalekommunikation forløber,ellerfåparasprogmediminanalyseogtolkning.deteren begrænsendefaktorfordijegmanglernogleflerelagfra kommunikationssituationentilatvurderederespositioneringudfra.nuerjeg dogprimærtinteresseretiatvurderehvordankommunikationsprocesserne forløberietmedieretregi,udenansigt til ansigtcues.derforerdetikkeså afgørendeifht.minproblemformulering.ifht.indsamlingafempiriharjegikke føltmigbegrænset,fordidenjo bare liggerklartilanalysepåinternettet.ogda debatviainternetforaefterhåndenerblevetenalmindeligadfærd,fårman alligevelmangelagmed,f.eks.anvenderdeltagernesymbolerforatvise sindstilstand,iformafensmiley,ellerensmileyderblinker; ).SomMaleneC. Larsenskriverikapitlet Nårdataindsamlingengåronline, (s.242,jacobsen& Jensen2012),såervoreskommunikationpånettetgenereltprægetafmange ikke tekstligeelementer,akronymer(eks.lol 4 )smileys,ogikoner.ogiden forbindelseerdetenfordelatkommunikationenletkanfastholdesvisueltvha. screenshots Etiske overvejelser Iforbindelsemedobservationharjegovervejethvordanmintilstedeværelse,om detsåerfuldstændigellerdeltagendeobservation,kanfåenindflydelsepåde menneskerellersammenhængejegsomanalytikerindgåri.jegharimidlertid valgtatsepåetoffentligttilgængeligtdebatforum,hvordenforudsættende præmisfordeltagelseer,atallekan se digoglæsehvadduskriver.deltagerne er,ellerbørsåledesværeklaroveratalthvaddesigerertilgængeligt,ogderfor tænkerjeg,atdereskommunikationoverordnet,måværepåegetansvar.dette betyderatjegikkevælgeratlavemitprojektfortroligt,daminempiriiforvejen ertilgængeligforalle.derimodikkeværesagt,atjegsomanalytikerskal fralæggeansvaret.jegvilforholdemigsåærligtogrespektfuldtsomjegkan,bla. vedatfremstilledeltagerneskommunikationidenrettekontekst. 4 forkortelsefor laughingoutloud. 14

19 MedudgangspunktiforelæsningvedCamillaDindlerAAUCph,d.2.marts2012, beskriverjegherunderbegrebernereliabilitetogvaliditet. Reliabilitethandleromhvorpålideligtmineanalysefunder.Imitprojektkanalle ogenhverfåadgangtilminempiripånettet,dvs.gåtildendirektekilde.en mådeatværepålideligimitprojektervedatfremviseminerefleksioner omkringmininformationsindsamling.detgørjegvedatmarkeretydeligthvor jegharminereferencerfra,ogvedathaveenlitteraturlisteoveraltdet materialejegharanvendt. Validitethandleromhvorgyldigeminefunder.Yderligereerdetmine analysefundogminredegørelsefordem,derbestemmervaliditetsgradenafmit projekt.detdrejersigomhvorvidtmineanalysemetoderundersøgerdet,dehar tilformålatundersøge.ogigennemheleprojektetforsøgerjegatvise,nårjeg harenfortolkningellerforforståelse.detteeretforsøgpåatgøremitprojekt gennemskueligtforlæser. 15

20 Teori 16

21 Teori I følgende afsnit redegør jeg for positioneringsbegrebet, herunder narrativer og kollektiv identitet, som alle danner baggrund for min analyse. Herefter redegør jeg kort for conversation analysis (CA), og pragmatisk sprogbrugsanalyse (PS), som begge er mine værktøjer til at belyse deltagernes positionering. Positionering som interaktion ProjektettagerudgangspunktiDavies,B.&Harré,R.ogLukVanLangenhove s arbejdevedr.positioneringsbegrebet.alletreforfattererefererertilhollway s tidligearbejde,ogdefinitionafpositionogpositioneringfra Hollway introducerersåledesbegreberne positioningoneself og takinguppositions. IforlængelseafHollwaysintroducerendebegreber,formulererDavies&Harréi deresartikel, Positioning:TheDiscursiveProductionofSelves (Journalforthe TheoryofSocialBehaviour,20(1)1990),begrebet positioningoneself somden refleksivepositionering,og takinguppositions somdeninteraktive positionering. Interaktivpositioneringomhandlerhvordanenperson positionererenandenperson,ogdenrefleksive,hvordanenpersonpositionerer sigselv.iartiklentagerdaviesogharré(journalforthetheoryofsocialbehaviour, 20(1)1990),etnytsynpåroller.Medpositioneringsbegrebetbliverselve processen,oginteraktionenudgangspunktetforatbeskrivedeenkelteaktører ogikkeomvendt.deanvenderderforensocialkonstruktionistisktilgang.deres definitionpåpositioneringlyder; Positioning,aswewilluseitisthediscoursiveprocesswherebyselvesarelocated inconversationsasobservablyandsubjectivelycoherentparticipantsinjointly producedstorylines. (JournalfortheTheoryofSocialBehaviour,s.4,20(1)1990) & Howeveritwouldbeamistaketoassumethat,ineithercase,positioningis necessarilyintentional.. (JournalfortheTheoryofSocialBehaviour,s.4,20(1)1990) 5 Hollway,W.(1984):introduceredesomdenførstebegrebetpositioneringisinbog Gender differenceandtheproductionofsubjectivity.bogenhandledeomkønogderesindbyrdes positionering.(link: 17

22 Ienkommunikationssituation,sompåetdebatforum,bliverdeltagernes positioneringendiskursivproces,somofteforegårubevidst.medafsæti ovenståendebegreber,erpositionernogetvikanforhandleostil,hvilket kommertilatståikontrasttilbegrebet rolle.idebattenfoventerjeg,atkunne seforhandlingviamodpositioneringerdeltagerneimellem.modpositioneringer erenmådeatforhandlesigfremtilenandenposition,elleratnægteden positionmanblivertildeltafensamtalepartner. VanLangenhove(2010)skriver,atpositionerkanogvilskifte,ogatvimennesker anvenderdemtilatoverkommedekommunikationssituationervimåttebefinde osi.positioneringereraltsåflydendeimodsætningtilroller; Fluidpositionings,notfixedroles,areusedbypeopletocopewiththesituation theyusuallyfindthemselvesin. (VanLangenhove,2010) Positioneringstrekanten HarréogMoghaddam(2003)anvenderentrekanttilatillustrerehvad positioneringbeståraf.ideresbog Theselfandothers positioningindividuals andgroupsinpersonal,political,andculturalcontexts (Harré&Moghaddam, 2003)afhængerpositioneringafnedenstående3begreber; 1. position :aclusterofrightsanddutiestoperformcertainactionswitha certainsignificanceasacts,butwhichalsomayincludeprohibitionsor denialsofaccesstosomeofthelocalrepetoireofmeaningfulacts. 2. speechandotheracts:everysociallysignificantaction,intendedmovement, orspeechmustbeinterpretedasanact,asociallymeaningfuland significantperformance. 3. Storyline:wehaveemphasizedtheenormousimportanceofthedynamcis ofthesocialepisodes,howtheyunfoldasthisorthatpersoncontributesto thepattern.episodesdonotunfoldinanyrandomway. (Harré&Moghaddam,2003) 18

23 sesitoppen,2punktettilhøjreog3punktettilvenstre; (VanLangenhove,2010) Somtrekantenviser,såafhængeralletrebegreber;position,narrativog talehandlingafhinanden.trekantenanvendestilatanalyseresamtalerforat afdækkederesepisodiskestrukturer(vanlangenhove,2010). HarréogDaviesinddragerbegrebet talehandling,frasproghandlingsteorien nårdetalerompositionering.dereshovedpointeer,atenhvertalehandlinghar adskilligefortolkningsmuligheder.iforholdtildenhermeneutisketilgangvildet bl.a.betydeatentalehandlingsfortolkningogsåafhængerafde briller manhar på. Kollektiv identitet & narrativer Ibogen Identitet udfordringeriforbrugersamfundet definerersvendbrinkmann (2009)positionering,somværendeidentitetipraksis.Imitprojektønskerjeg,at senærmerepå,omjegkanfindesporafenkollektividentitetpådebattråden. Vedatinddragepositioneringstrekantenstrebegrebersombeskrevetovenfor, forventerjegatkunnesigenogetomdetradikalevenstresidentitet,på daværendetidspunktdebattenfandtsted,samtatsehvordandenneidentitet spillerindpådenudvalgtetråd.foratfindefremtilenkollektiveidentitetviljeg herunderseefterpolitiskenarrativer.denamerikanskepsykologiprofessorog medudviklerafsocialkonstruktionistiskteori,kennethgergendefinerer narrativervedatsige,atvirkelighedersomhistorier(gergen,2009).nårjegser 19

24 dissenarrativertilbådeatpositioneresigselvoghinandeninterntpåselve debattråden,menogsåeksternt,ifht.verden udenfor debatforummet.vedatse påhvilkenarrativerderevt.gårigenidebatten,forventerjegatkunnesporeen kollektividentitetsamtfåenidéom,hvaddeltagernekonstruerersom virkelighed.iforholdtilmitprojekt,synesjegdeterinteressantatseefteren kollektividentitetpådebattråden,meddetinmenteatdeltagernekanindtage mangepositioneriforholdtildennekollektiveidentitet.f.eks.kandermåske opstågrupperingerindenfordebatten,evt.iformaf os medlemmer,mod jer ikke medlemmeridebatten,eller os mod andrepartier udenfordebatten. Konversationsanalyse Konversationsanalyse(CA)erenmådeatforstå,hvaddetervigør,nårvitaler sammen.cabliverentilgangtilatforståsocialogkommunikativadfærd.caer engroundedtheory 6,dermedudgangspunktisamtalensmikroniveau,siger nogetomnormer. SomIanHutchbyogRobinWoofitt(2003)skriver,såermålet forcaatafdækkesamtalensstruktur; TheaimofCAisthustorevealthetacit,organizedreasoningprocedureswhich informtheproductionofnaturallyoccuringtalk. (Hutchby&Woofitt,2003) Dajegønsker,atundersøgehvordandeltagernepåetdebatforumpositionerer sig,erdetrelevantatinddragesamtaleanalysen,fordijeghermedkananalysere selveinteraktionensmønstre.udgangspunktetforcaer,atstrukturikkebørses somenobjektiveksternkildeafhængigafindividetmen; CAtakestheviewthat structure shouldnotbeviewedasanobjective,external sourceofconstraintontheindividual.rather structure isafeatureofsituated 6 GroundedTheory: Ensamfundsvidenskabeligtilgang,hvorudgangspunktetforforskerenerat væresååben,somdetermuligt,overforsinedata,ogdervedtilladeprocesserog adfærdsmønstreatfremkommefradata.groundedtheoryersåledesenovervejendeinduktiv metodologi.( 20

25 designtheiractions. (Hutchby&Woofitt,2003) CAerenblandingaffaggrupper,ogbefindersigvidenskabsteoretiskimellem socialpsykologioglingvistik,dvs.cakanafdækkebådekommunikativogsocial adfærd.ifølgesociologenharveysacks 7,grundlæggerenafCA,erformålet,at findereglerne,ellerkategoriersomerrelevantefordeltagerneselvien interaktionsproces.detdrejersigomatpåvise,atdeltagerneaktivtbrugeretsæt afmetodertilatkoordineredereshandlinger,ogforatbliveforstået.denne tankegangerhentetfraetnometodologiensombeskrevetafgarfinkel 8 er folks egenmetode (Svennevig,Sandvik&Vagle,1996).Samtalererikketilfældigt konstruerede,menafhængigafkontekstogsamtidigogsåkontekstskabende.jeg anvendercatilatstruktureresamtalensomdenforløberidebatten,ogtilat bevidstgøredeinterpersonellekommunikationsprocesser.medudgangspunkti GormLarsensslides,(forelæsningogslidesafGormLarsend.7.Februar2012,AAU Ballerup)vedr.CAmetode,erderoverordnet4typerafanalyseafinteraktion; 1. Turtagning 2. Sekvens 3. Reparation 4. Design/organiseringafturskift Ad1)Turtagningenhovedprincip: Kunéntaleradgangen:Taleturefølgerpåhinandenmedmindstmuligthulog overlap.imitprojektvilderikkeopståsåkaldteoverlapiformaflyd,afbrydelser etc.dasamtalesituationenerasynkronmedieret,ogderfornedfældetpåskrift. Entaleturbliverhervedsynonymtmeddeltagernesindlæg.Turtagningkan forløbevedentenatværeselvvalgt,næste valgtafenandentaler,ogenperson kanligeledesanvendesintaleturtilatnæste vælgeenandentaler. 7 HarveySacks,( )varenamerikansksociolog,influeretafetnometodologien,og ophavsmandtilconversationanalysisca.( 8 Harold Garfinkel( )varenamerikanskprofessorsombeskrevetnometodologisomen undersøgelsestilgangtilsociologien.( 21

26 taleture/ytringerafforskelligepersoner.taletureneiensekvensoptræderi tilknytningtilhinandenogerindbyrdesrelevante.jegharvalgtatinddelemin empirii3episoder/sekvenser,hvoriderermindsttodeltagere,ogetfælles narrativellersamtaleemne. Ad3)Enreparationersomordetangiveratretteop/reparerepåetbrud.Det kankommetiludtrykvedattalerafbryder/rettersigselv,ellervedatmodtager spørgeruddybendeindtiltalersytring.reparationmedvirkeratsamtalenbliver flydende. Ad4)Designaftaleture;replikkererbyggetopsådepassertilmodtager.Dvs.at talerkonstruereretmodtagerdesign,ogrefererertilbådepersonerogsteder. Tilbagekanalisering & minimalrespons TilbagekanaliseringeretbegrebunderCAderhandleromatrecitereeller gengivedétenssamtalepartnerharytret,såledesatmanforsøgeratskabe konsensusomenkorrektforståelse.dettekanogsåværeenmådehvorman indbyrdesviser,atmanaktivtlyttertildenandenstale.minimalresponsdækker overalledesmåordvianvender,somfårenbestemtfunktionisproget.f.eks. kanminimalresponsanvendessomprælukkerpåensamtale,dvs.manviserat nuviljegskifteemneellerlukkesamtalen,ordsom tjaah, godtså eller javel. Detkanogsåhavekarakterafatværebekræftere ok mm,ellerbesvareresom ja jo eller nej. CA i relation til projektet. JeganvenderoverordnetCAtilatorganiserekommunikationssituationenforat dannemigetoverblik,ogforatanskueliggøremineobservationerforlæser.ved atsepådenmådehandlingerneudføres,forventerjegatkunnesigenogetom mønstreimellemdeltagernepådebatten,ogherveddefinerehvordande positioneres.dererdogmodificeringerindenfordenmådejegstruktererer samtalenpå,dacaprimærtanvendespåansigttilansigtkommunikation,hvor minsamtalesituationerasynkronogmedieretviaetdebatforum.f.eks.inddeler jegdeltagernestaletureifht.deresindlæg,hvormanienansigt til ansigt 22

27 mængdeytringer,hvergangendeltagerharentaleturimitprojekt.medminca analyseviljegseeftertaletursmønstre,foratsehvordandeltagerneforholder sigtilhinanden.bliverderf.eks.svaretnårendeltagerstilleretspørgsmål direktetilhinanden,ogerdersamhandlingomkringtaleturene. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse Inedenståendeafsnitbeskriverjeghvilkeelementerjegvilanvendetil analyseafsnittetoghvordandeerrelaterettilmitprojekt. Pragmatisksprogbrugsanalysefokusererpåsprogogkontekst.Ordet pragma betyderpågræskhandling,dvs.psfokusererpåtalesomhandling.pstager afsætij.l.austinoghanselevjohnr.searle steorieromsproghandling. Underforståelser Dererforskelligetyperafunderforståelser,betegnetpræsuppositioner, implikationer(konventionel,partikulariseret,generaliseret),og implikaturer/forudsætninger. MedudgangspunktiTogebysværkPraxt(1992)definerespræsuppositioner;...somdenimplicitte(ogannullérbare)informationsomforudsættesafsætningens bruguafhængigtafkontekstogsituation imodsætningtil underforståelse som erdenimplicitteogannullérbareinformationsommeddelesafytringenmeddens speciellekontekstogsituation. (Togeby1992) Detbetyder,atvedbrugafpræsuppositionergørafsenderdetsværerefor modtageratnægtedetimplicitte.præsuppositionererdeinformationerder forudsætteshvergangensætningytres,ligegyldigtihvilkenkontekstog situation.implikaturerellerforudsætninger,erdeinformationermankanslutte sigtilnårsætningenytres.implicitteinformationersomikkeforudsættesmen meddelesfordideimpliceresaffokus,kaldesimplikationer. 23

28 Modalpartikler Modalpartiklerbliverindimellemogsåkaldt idiotmarkører (forelæsningv.m. Kristiansend april2012aauballerup).modalpartiklereradverbiersom henvisertilkommunikationssituationen(andersen,1982),ordsom da, nu, ellers, altså og også.nårjegvælgeratseefterbrugafmodalpartiklererdeti forlængelsemedovenståendeafsnitomunderforståelser.dvs.jegserefter modalpartikleriikke modalbrug, (1a)Detvedjeg da ikke. (1b) Da vedjegdetikke.(andersen,1982) Eksempletciteretovenover,viserforskellenpåmodalpartiklersbrugnårdet gælderdenmodaleanvendelse(1a)ogdenikke modaleanvendelse(1b).i(1a) får da enhenvisendefunktiontilenforudgåendeytring,underforstået hvori alverdenskullejegvidedetfra?.vedensådanbrugfårafsendermarkeretat denmodtagerafytringener idiot,hvorimodeksemplet(1b)blotviseratderer enforudsætningforatmodtagerikkeveddet.ieksemplet(1a)viser sproghandlingen,atdeltagerneikommunikationssituationenikkeerligeværdige ellerenige. Deiksis Togeby(1992)beskriverdeiktiskestørrelsersom;...ordellerfraserhvisbetydningskiftereftertalesituationen,degårogsåunder navnetskiftere,deteraltsåordsomjeg,mig,du,vi,i,her,nuomlidt. (Togeby1992) Deiksiskanogsåinddelesefterperson,tidogsted.Persondeiksisangår identitetenafkommunikationensdeltagere,dentalende,deellerdentiltalteog evt.tilskuere.tidsdeiksissigernogetomtidshorisonten,deropereresmed afsendertidspunktogmodtagertidspunkt.stedsdeiksissigernogetomhvor afsenderbefindersigogplacerersåledespersoner,tingellerfænomenerpå givnesteder.(forelæsningvedgormlarsen,14.februar2012,aauballerup). 24

29 Optoning og nedtoning Iensamtalesituationkandeltagernehhv.optoneognedtonederes sproghandlinger.dvs.vedenoptoning skruer manopforstyrkenafenseget udsagn,f.eks. jegskalvirkeligbaremedtilfesten. Ogomvendtkanmanskrue nedforstyrkenvedatsige jegtrormåskegernejegvilmedtilfesten. Deto sætningergiverenkommunikationssituationforskelligefortolkningsmuligheder. Vedførsteeksempelfårmandetindtrykatpersonenharetstærktønskeomat kommemedtilfesten,ogatdetervigtigt.idetandeteksempel,kunnedetvære enpersondererusikkerpåompågældendemådeltageifesten,. PS i relation til projektet MedPSkanmananalyseresamtalensindhold,ogherigennembelyse samtalemønstre.jegvilforsøgeatsetaleturenesomtalehandlinger,fordijeg forventerdetkanfortællenogetomhvordandeltagernepositioneres.fraps vælgerjeg,atfokuserepåunderforståelser/modalpartikler,brugaf deiksisformer,optoningognedtoningidetkommendeanalyseafsnit.jegfinder detinteressantatseefterunderforståelseridebattråden,fordijegforventerde vilhaveenstorbetydningforpositioneringen.derudoverforegårdenudvalgte debattrådietpolitiskregi,hvilketfårmigtilattænke,atdermåværemange henvisningertiltidligeredebtatter,ogpolitiskenarrativer.carstenelbro(1985) kalderdetat læsemellemlinjerne nårmansombeskuereropmærksompå underforståelserogmodalpartiklerientekst,ellersamtale.jegsynesdeter spændendeatsenærmerepådeimplicitteantagelser,fordijegforventer,at kunnebelysepositioneringenherigennem.vedanalyseafdeiksisformer,ønsker jegatfremhævehvordandeltagerneskiftevispositionerersigselv,oghinanden viapronominer.yderligereerdetvigtigtifht.positionering,atsepåhvordan deltagerneanvenderstedsdeiksis,ogsåsetilysetaf,atdedebattererpået webforumogderforhar tovirkeligheder ellerpositioneratdebattereudfra f.eks. osherinde (deltagernepådebatten),og demderude,(f.eks.henvisninger tilfolketingetsandremedlemmer). 25

30 Analyse 26

31 Analyse Læsevejledning Jegharudvalgt3episoderfradebatten ErDeRadikaleomsiderpåvejvækfraRød Stue (bilag1).deerudvalgtmedbaggrundiminproblemformulering,ogfordide hverisærviserensamtalesituationomkringetbestemtpolitisknarrativ.medde3 episoderdækkerminanalysenæstenheledebattrådenpånær7indlæg. Henvisningertilbestemtetaleture,viserjegvedatskrivetaletureniparentesi selveteksten.veddirektehenvisningtiltaleture,viljegoplistedemsomfodnote ellerdirekteiteksten.minempirierstruktureretsåledes,atdeltagerneforkortes medderesinitialerefterfulgtafnummeretpåderestaletur.dvs.karsten KristoffersensførsteindlægskrivesKK:1,o.s.v.iløbendekronologiskrækkefølge igennemheledebattråden.etindlægbliverherdetsammesomentaletur,ogkan beståafflereytringer. Fremgangsmåden for de kommende 3 episoder: 1. Kortredegørelseforkommunikationssituationenifht.deltagere,og hvilketnarrativderindgår. 2.CAanalyse herunderfokuspådenrefleksiveoginteraktivepositioneringvia taleture 3.PSanalyse,herunderfokuspåpersondeiksis,underforståelserog modalpartikler.denillokutionærekraftogpositionering. 4.delkonklusion.Heropsamlerjeghvilkemønstre,ognormerjegseriepisoden, foratkunnesigenogetomdeltagernespositioneringsforhold,ogdenkollektive identitet. Efteranalysenafalle3episoderlaverjegenfællesopsamlingpå delkonklusionerneiensyntese. 27

32 Episode 1 Følgendeafsnitbegyndermedetkortopridsafkontekstenfordebatten,med udgangspunktiophavsmandenførsteindlæg(kk:1).episode1forløberfrataletur ZMW:1 MN:8.Hvertafsnitafsluttesmedendelkonklusionsomrelaterestil problemformuleringen.overordneterderidenneepisode1medlemzmw,og2 ikke medlemmer,kkogmn. Kommunikationssituation Udgangspunktetforepisode1,erdetførsteindlægidebatten.DeterKK(KK:1) derlæggeroptildebatmedoverskriften; ErDetRadikaleVenstreomsiderved atmeldesigudafrødstue?.herunderlinkerkktilenartikelipolitiken,medde RadikalesformandMargretheVestager,somharoverskriften Radikalegårikrig modsogsf.essensen/detpolitiskenarratividenneartikeler,atderadikale gørhellethorningtilstatsminister,ogatdetvilbetydeatdefårindflydelsepå denpolitikderskalføres.herundervilderadikaleikkelæggestemmertilsog SF spointsystem.deltagerneiepisodendiskutereroverordnetartiklen,og narrativetbliverforståelsen(udlæggelsen)afdenneartikel,samthvorde Radikaleerplaceret,ellerpositionerersigpådenpolitiskescene.Deter tydeligt,atdeltagerneerpositioneretforskelligtalleredeideresprofiler.zmwer højtståendemedlemafderadikale(regionsformandforsdu) 9 ogindtagerden position,atderadikaleikkeermedinogenstue,hvormnerikke medlem,og indtagersammepositionsomkk(kkskriverisinprofilathanerborgelig vælger),atderadikaleerirødstue,men glædeligt erpåvejvæk.dereraltså endefinitionskampimellemdeltagernevedr.hvilkenstuepartieter/børvære medi. 9 DetståranførtunderZMWprofilbilledevedhvertindlæg,jvf.bilag1 28

33 Konversationsanalyse Nedenståendeskemaanvenderjegtil,atundersøgefordelingenaftaleturebl.a.for atsehvemdertalermest,oghvordandeninteraktivepositioneringudspillersig igennemtaleturene.idenneepisodebliverdetoverordnetzmwogmnderharen definitionkamp. 10 Taleture:18 P.selv valg Næste valgtilp P.næste vælger X ZMW: MN: KK: Iskemaetfremgårdet,atZMWogMNbeggenæste vælger7gange,ogbliver næste valgt7gange.interessanterdetogsåatkk,somerdendeltagerder begyndtedebatten,ikkeselvvælgertaleturpånogettidspunkt.kkharkun2 taletureudafde18,selvomhanblivernæste valgtialt3gangeafzmwogmn. IsekvensenerdetZMWdernæste vælgerkk(zmw:1),menkknæste vælgeri sinførstetaleturisekvensen,mn(kk:2).jegserdettesomværendeenmåde hvorpåkkpositionerersigoverforzmw,vedikkeatsvarezmwmeddet samme,menderimod hægte sigpåmnstaletur(kk:2 11 ). HerigennemserjegatKKdannerenformforalliance 12 medmn,iogmedhan erklærersigenigmedmn,oguenigmedzmw. ZMWogMNhenvendersig,iderestaleturedirektetilhinanden,vedatskrive hinandensfornavne,f.eks.@mads(zmw:7)og@zeb(mn:3).zmwhenvender sigligeledesfleregangetilkk(zmw:1,zmw:6,zmw:9),hvorimodkkkun henvendersigtilzmw1gang.deneneganghanhenvendersigdirektetilzmw 10 Meddefinitionskampforstårjeg,attopersonerkæmperomatfårettentilatdefinere virkeligheden 11 vejudafrødstue. 12 Alliancedefinition; Enallianceertoellerflereparterderstårsammen. ( 29

34 eksempelsomkk sforsøgpåatmodpositioneresigzmw,ogudråbstegnetbliver enunderstregningafdette. IdenneepisodeerdetZMWogMN,derharennogenlundeligeligfordelingaf taletureogmængde.deerpositioneretligeværdigt,oganvenderderestaleture tilatnæste vælgedendevilhaveitale.deltagerenkk,somharstartetdenne debat,hartilsammenligningtotaleturehvorihananvendersinenæstevalgtilat ytresinholdning,omdeltagerne,direktetilzmw(kk:3)ogmn(kk:2).det virkertilatzmwogmnharendefinitionskamp,hvorkkdanneralliancemed MN.KKforsvinderdoghalvvejsidebattenhvordersporeskonfliktimellem ZMWogMN,dettekanevt.sessomflugt,ellerogsåerKKikketilstede,da debattenjoforegåronlineindenfornormalarbejdstid. Tilbagekanalisering & minimalrespons SomdenenesteanvenderZMWtilbagekanalisering.DetgørhanefteratMNto gangedragerzmwtilansvarfortidligereudtalelserafmargrethevestagerog MortenØstergaard,vedr.DeRadikaleslinjei.fht.etpolitiskpointsystem.ZMW 14 recitererherefterdirektemn sspørgsmål(mn:4)ogsvarerkortogpræcist. DetteserjegsomenmådehvorpåZMW,overforMNgodtagerdet tvivlsspørgsmålmnharvedr.deradikalespolitiskelinje.vedatciteremn,kan ZMWforsøgeatstyreihvilkenkonteksthanssvarskalsættesindi.Jegserdet somenmådehvorpåzmwforsøger,ikkeatblivemisforstået. Overraskendeerdet,atdererminimalresponsellerenformfor skriftligt parasprog 15,selvomkommunikationssituationenforegårviaskrift.MN anvenderfleregange(mn:2ogmn:3)minimalresponsindledningsvistisine taleturesom Tjaajobum bum 16.Detgivermigdetindtryk,atudoverat være tilstede ienvirkeligsamtale,såerdetenmodpositioneringtilzmw sholdninger framn sside Ellermenerduatpointsystemetstadigertilforhandlingsomendelaf regeringsgrundlaget parasprog 16 MN:2 Tjaa jo bum-bum... og MN:3 Zeb:Potato potato. 30

35 prælukker,dvs.udsagneneinitiererenafslutningafetemne.jegfårdetindtryk atzmwkæmpermodkkogmn spositionerforatbevarederadikalesimage somværendeetpartimedenfaststrategi,udennogetmedlemskabafhverken rødellerblåstue.kkogmneriopposition,mensamtidigytrerkkiførste indlægathan(kk:1)eretskridtnærmerepåatgenindmeldesigipartiet,og herigennempositionerersigsomethypotetiskmedlem. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende 3 afsnit, vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre det mere overskueligt har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt være overlap imellem begreberne, da f.eks. optoner/nedtoner samt brug af modalpartikler, også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed som underbygger mine pointer under de enkelte afsnit. ZMW Jegharudvalgttrebestemtetaleture.DetdrejersigomtaleturZMW:1,ZMW:2 ogzmw:7demharjegudvalgt,fordiindholdetaftalehandlingertilsammen, giveretgodtindblikidennedeltagerspositionering,overfordetoandre deltagereiepisode1. Nedtoning & optoning Vihartidligerehaftetutalafudgaverafdennedebat,ogjegdeltagerkun... (ZMW:1) HeranvenderZMWførstenoptoningiformafordet utal ogderefteren nedtoning kun.meddet,fårjegsomlæserafdebattendetindtryk,atdenne debaterendeharhaftoppefør.dvs.derkanliggeenunderforståelseaf,atzmw virkertilatværetrætafdebatemnet,dahanpositionersigvedatsige,athan kun deltagermeddetforbeholdatdervirkertilatværeennyvinkel. 31

36 Deiksisformer Vihartidligerehaftetutalafudgaverafdennedebat,ogjegdeltagerkunidenne trådfordidersynesatværenogetnytundersolen,somjegharefterspurgtnårdu bragteemnetpåbanen.(zmw:1) Deterlidtusikkerthvemderhenvisestilmed vi.detkanværeselvepartietde Radikale,ellerogsåerdetZMWogKKinterntfordihantiltalerKK du senerei taleturen.menhaninkludererialfaldandreendsigselv,fradenpositionhan indtager.vedatzmwanvenderpronominet jeg fleregangefårjegdetindtryk, atdetteemneernogethanpersonligtønskeratdebattere,trodsdetharværet oppeet utal afgange. Fordetførsteviljeggerneunderstregeatderintetnyteristrategieneller politikkenogatvialdrigharværetmedlemafnogen stue vistårmeden selvstændigpolitikoggårkunmediregeringhvisvikanståindeforgrundlaget. (ZMW:1) NårjegkommerlængerehenitaleturenbliverdetmeretydeligtatZMW inddragersigselvogpartiet.vedatbegyndemed jeg,forsåatgåovertil vi, forståjegathanerenstordelafpartiet,oghanbegynderatformuleresigsom enpolitikermedordene vistårmedenselvstændigpolitik.zmw modpositionerernusigselv,ogpartietdetradikaleifht.kksomikke S SFderharmeldtudatpointsystemeterultimativt menladosnuseomde menerdeteftervalget. (ZMW:7) ZMWanvenderherforandengangidebatten,deiksisformen ladosnuse henvendttilmn.detteserjegsometforsøgpå,atinddragemnsomværendeen delafzmwogpartietspositionering, os (DetRadikaleVenstre,MN,ogZMW)mod dem (S SF). Lados opfatterjegsomzmw sforsøgpåatværejovial. 32

37 Menjegglædermigdaoveratduendeligsynesatværestillettilfreds,ogser derforfremtilatdugenindmelderdig. (ZMW:1sidstetolinier). DettebliverZMW safslutningpåsinmodpositioneringtilkk.vedatskrive men og da fårkommunikationssituationenenironiskkarakter. Men ståri modsætningtildenpolitikzmwnetopharoplistetoverforkk,someruenig,og vedatanvende da,kombineretmed serderforfremtilatdugenindmelder dig fårytringenenkarakteraf,atzmwbevidstmisforstårkk spointe.zmw troedeatetkravvarnårmankrævedenoget... (ZMW:2) HerstillerZMW,MNetretoriskspørgsmål,somhanselvsvarerpåmeden ironiskdistance.detserjegvedathananvenderordet sært og jegtroede, underforstået,hvordankanman(mn)misforståordet ultimativtkrav nårdeter såresimpelt?detbliverimineøjneenslagsidiotmarkør,samtetforsøgpåat irettesættemn. MN JegharudvalgttaleturMN:1ogMN:2ogMN:6,somviserhvordanMNtagertil genmæleoverforzmw(zmw:1)ogherigennemmodpositionerersig. Nedtoning & optoning Mendeternuengangsandhedensomdenserudidenbredebefolkningog blandtpolitiskejournalister. (MN:2) & DeRadikalevarjoogsåmediRødStuei90 ernemedstorsuccesfor Danmark. (MN:2) MNanvenderenoptonervedatbrugeordet sandheden og storsucces.dette gør,atjegikkeeritvivlomatmnerpositioneretmodsatzmw,ogathanikke acceptererdennespositionering.dereriførsteuddragyderligereden underforståelse,atzmw modsatmnogden bredebefolkning ikkehar 33

38 somenformforrygdækningforhansholdning.detkommertilatvirkesomen idiotmarkørframn sside. Deiksis Nårmanikkefritkanpegepåbeggesiderafsalenermanbundettildenene blok.jegvedgodtatradikalemedlemmerkviersigvedatbliveomtaltsomrød stue,rødbloketc.mendeternuengangsandhedensomdenserudidenbrede befolkningogblandtpolitiskejournalister. (MN:2) VedatMNanvender man sompronominbliverovenståendeenformfor generaliseringafhvordandenpolitiskevirkelighedserud.dvs.underforståetså eksistererderenforståelseaf,atetpolitiskpartimåværemedien blok eller stue.nårmnanvender jeg overfor, Radikalemedlemmer,bliverdettydeligt athanikkeerermedide Radikalemedlemmer,menerpositioneretudenfor. Detforstærkesisidstedelaftaleturenhvorhansiger, det ersandhedensom den serudi denbredebefolkning,indirektepositionerermnsig,somjegser detblandtdenbredebefolkning,dvs.hanerpositioneret udenfor salen (folketingssalen)hvor sandheden befindersig. DeRadikalevarjoogsåmediRødStuei90 ernemedstorsuccesfor Danmark. (MN:2) DeterinteressantatMN,dervelvidende,atZMWerregionsformandforDet RadikaleVenstre(aktivpolitiker),konsekventomtalerpartietsom deradikale udenatinkluderezmwmedf.eks.endirektetaleform du eller I.Detserjeg somenmådeatpositionerepartietsomdetvarengang,overforzmwsom repræsentererdetnuværendeparti. Zeb:Nuerdetikkedinholdningvidiskuterer,menFolketingsgruppens ledelse. (MN:6) HeranvenderMN nu tilatgørezmwklaroveratemneogholdningder diskuteresskalværefolketingsgruppensledelse,ogikkezmw.detserjegsom enmådeatfortællezmwathansholdningikkeerdengældende,ogathanskal 34

39 tidligereforsøgteatinkluderemnmedsinetidligereformuleringer ladosnu se. Præsuppositioner og modalpartikler Zeb:DeterdanytatdeRadikaleigenstillerultimativekrav. (MN:1) Vedatanvendemodalpartiklen da og igen idenneytring,fårmneftermin opfattelsepositioneretzmwsomværendeuvidendeomkursenihansparti. Nårmanikkefritkanpegepåbeggesiderafsalenermanbundettildeneneblok. (MN:2) HeranvenderMNenunderforståetlogik,atetpolitiskpartiernødttilatvælge sidepolitisk,daetpartiikkekanståalene. DeRadikalevarjoogsåmediRødStuei90 ernemedstorsuccesfor Danmark. (MN:2) Vedatanvende joogså fårmnvistatdetunderforstået,ikkebehøveratværeet problemattilhøreen stue idetteeksempelrødstue,ogatzmwmåskehar glemthvordandetforholdtsigmedderadikaleengang.underforstået,tilbagei 90 ernevarpartietvirkelignoget. KK JegvælgeratsenærmerepåtaleturKK:2ogKK:3,fordijegherkansehvordan hanpositionerersigdirekteifht.mnogzmw. måskeerpåvejudafrødstue. (KK:2) Vedatanvendecomputersymbolet mådedeltagerepådebatforahenvendersigtilhinanden.idettetilfældefårdet denbetydning,atkkforsøgeratdanneenalliancemedmn,ogignorererzmw 35

40 anerkendezmwindlæg.detbliverogsåtydeligtatkkerpositioneretanderledes endzmwfordihananvenderbeskrivelsersom det og partiet.kker modsat ZMWikkemedlemafDeRadikale,ogindtagerenpositionsoménudefra,men mednedtonedeinteresseripartietspolitik.kkbefindersigpåsidelinjensomet muligtmedlemafpartietogfastholderdenpositionhanindtogisigførsteindlæg (KK:1). Præsuppositioner og indrømme. (KK:3) HerviserKKmedimperativformogudråbstegn comenuon! atzmw underforståetskaltagesigsammen.vedattilføje, detkanduligesågodt indrømme,positionererhanzmwsoméndererstandhaftig,ogikkevilgive nogleindrømmelser.detteforstærkerkk,højstsandsynligtubevidstvedatsige at Madsharnaturligvisret,ogoptonesitbudskab,pådenmådekommerZMWi undertal,ogkkindtagerenoverlegenhedsposition. Delkonklusion Vedgennemgangafepisode1bliverdettydeligt,atZMWkontraKKogMNer positioneretforskelligt,bådeifht.hinanden,menogsåtildetpolitiskenarrativ. Deterdetsammepolitiskenarrativdediskuterer,omhandlendehvorvidtDe Radikaleharindtagetennystrategi,oghvilkenstuedetilhørerellerbørtilhøre, mendemodpositionererhinanden,ogpartietviaderestalehandlingerovenfor. Overordnetfårjegdenfornemmelse,atdennekommunikationssituationfår merekarakterafendiskussionimellem,pådenenesideetmedlemafpartiet (ZMW),ogpådenandenside,toikke medlemmer(mnogkk),fremforen sagligdebat.ifht.enkollektividentitet,serjegatdealleanvendermange underforståelserforatserverederesbudskaber.underforståelserneserjegsom etmiddeltilatkæmpeomdefinitioner,ogvedatpegepåden,ellerdeandres forkerteopfattelseraftingenestilstandforsøgerdeherigennematfåret. 36

41 Episode 2 Følgendeafsnitbegyndermedetkortopridsafkontekstenforsekvensen.Episode2 forløberfrataleturevl:1 ON:1.Overordneterderidennesekvens5medlemmer og1ikke medlem. Kommunikationssituation Iepisode2ændrerdetpolitiskenarrativsigtil,athandleomstemmertilDe Radikale,oghvordanpartietfårmestmuligindflydelse.KKforsvinderfra debatten,zmwogmnfraepisode1erfortsatmed,ogtrenyedeltageredukker oppåtråden,tf,arogon.episode2afsluttesmedatdeltagerenon(on:1) stilleretåbentspørgsmåltildebat,derendermedikkeatblivebesvaretaf nogen.idenneepisodebliverdetoverordnettfogmnderharenreelsamtale. DediskutererhvorvidtdeternytatdeRadikaleigenstillerkrav. Konversationsanalyse Nedenståendeskemaanvenderjegtil,atundersøgefordelingenaftaleturebl.a.for atsehvemdertalermest,oghvordandeninteraktivepositioneringudspillersig igennemtaleturene.idenneepisodebliverdetoverordnettfogmnderharen samtale.enpudsigtingfordenneepisodeer,atdenbådebegynderogsluttermed ennydeltager,derforsøgeratblandesigidebatten(evl:1&on:1).beggederes indlæg/taleturekommertilatfremståsommonologer,daderespositioneringikke forhandlesellerinddragesidebatten. 37

42 Taleture:10 P.selv valg Næste valgtilp P.næste vælger X EVL: ZMW: TF: MN: AR: ON: Iepisodeskerderetpositioneringsskift,iogmedatennydeltagerEVL:1 blandersigidebattenfraepisode1.evl 17 forsøgeroverordnetatfådehidtige deltageretilatholdemundmedalderessnakom rødstue.iforholdtil oversigtenovertaleture,erdettydeligtatmnblivernæste valgtflestgange, selvommnkunselvnæste vælger2gange.idennesekvenserdenyedeltagerei debatten,ogsådemderselvharvalgttaletur.dendeltagerderikkenæstevælgernogleafdeandredeltagereeron.hanbliverherefterhellerikkeselv næste valgt.evl sforsøgpåatafsluttedefinitionskampen(evl:1)accepteres ikke,nårjegserpådeninteraktivepositioneringiepisoden.kunéndeltager respondererpåevlogdeterzmw 18 somviasintaleturindirekte glideraf på EVL spositionering,vedatlaveen intern jokepånarrativet morgensang og afsluttermedensmileyderblinker; ).Detserjegsomenmåde,hvorpåZMW ikkegodtageratdefinitionskampenerafblæst. Herefterskerderendnuetskift,dennegangidetnarrativeforløbdaTF 19 tilkendegiveratværeenigmedzmwfraepisode1.herefterserjegatmnogtf begynderatdebattereinternt,detsesiskemaetvedatdebeggeharflest taleture,dvs.3hver.arogonblivertostemmerderikkefårgenlyd,deres 17 EVL:1 Sparosforjeresordrigeindlægogkommentarer.Skrivbare: Dereringen morgensangirødstue. 18 drikkermorgenkaffen; ) 19 TF:1 JegerheltenigmedZeb.Derharheletidenværettaleomforhandlingerogat manikkegørdetpåfastlagtepositioner... 38

43 særligtbemærkelsesværdig.hanstilleretåbentspørgsmålpåforummethvor hanforsøgeratsamleoppåepisode2,mendetforbliverubesvaret.dettefårmig tiltænkeaton spositioneringikkeanerkendes. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende afsnit vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre det mere overskueligt har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt være overlap imellem begreberne, da optoner/nedtoner og brug af modalpartikler f.eks. også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed, som underbygger mine pointer under de enkelte afsnit. EVL EVLhariheledebattrådenkunentaletur(EVL:1),jegvælgerattagedenmed fordidensigernogetomdenkollektiveidentitetpådebatforummet.denviser samtidigogsåhvordanderskeretpositioneringsskiftefterepisode1. Deiksisformer Karsten,Carsten,Lars,Kirsten,ZebogMads:LærafArne.Sparosforjeresordrige indlægogkommentarer.skrivbare: DereringenmorgensangiRødStue. (EVL:1) Herserjegetpositioneringsskift,fordiEVLdukkeropsomnydeltagerpå debattrådenmedennyagenda.evlpositionerersigsåledesathansympatiserer medentidligeredeltager,arsomkunskrivermegetkorteindlæg,ofteaf kryptiskkaraktersom DereringenmorgensangiRødStue.Handannerderved enalliancemedar,ogforsøgeratafsluttedefinitionskampenvedatanvende bydeform lærafarne og sparos. Os forstårjeg,somenhenvisningtildem derfølgerdebattenudennødvendigvisselvatskriveindlæg.jegfårdetindtryk, atevltagerenformforejerskabpådebatforummet,vedatforsøgeatudstikke 39

44 enkeltkommentar,hvorefterdebattenfortsættermed ordrige indlæg. ZMW Iepisode2erZMWdeltagerengangmedtaleturenZMW:10. Præsuppositioner & drikkermorgenkaffen; ) (ZMW:10) DetteserjegsomenmådehvorpåZMW,underforståetmodpositionerersig EVL spositioneringafzmwogdeandredeltagere,dahanpåenhyggeligmåde ignorererevl segentligebudskabomde mangeordrigeindlæg,oglaveren lillejovialjoke,jvf.smiley ; ) ogmodalpartiklen helst skalhave ro til morgenkaffen. TF Iepisode2kommerTFmedidebattråden,hanermedlemafdeRadikale.Jeg vælgeratsepåuddragaftaleturenetf:1ogtf:3,hvorihanpositionerersig overforzmwogmn.tfvælgermedsinførstetaleturatgenoptagezmw spointe omatpartietfortsathardensammestrategi. Præsuppositioner JegerheltenigmedZeb.Derharheletidenværettaleomforhandlingerogat manikkegørdetpåfastlåstepositioner. (TF:1) HerserjegTFsige,atderunderforstået,intetnyteriDeRadikalespolitikog derfordanneralliance,ellerlæggersigopafzmw sforrigetaletur,vedikkeat godkendemnogkk spositioneringiepisode1. Nedtoning & optoning Mads:Tjahjeghåberatminformodningerrigtig. (TF:3) 40

45 anvenderbåde tjah ogjeg håber samt formodning.detgivermigdetindtryk attfindtagerdenposition,athanikkestårheltfastpåsinholdningmenviseret vistforbehold.samtidigforstårjegdetsomenmådetfervenlig,ogikke direkteafvisendeoverformn. MN MNytredeislutningenafepisode1athangavop(MN:7),meniepisode2 fortsætterhanmedatdiskuteresinesynspunkter,dennegangiensamtalemedtf. JegharudvalgttaleturMN:10ogMN:11foratbelysedette. Præsuppositioner og modalpartikler Tommy:Hvisduhellerikkemenerderernogetnyt,forstårjegikkedit1dag gamlecitat... (MN:10). MNanvenderhermodalpartiklen heller,hvilketvirkersomommnforsøgerat afgrænsetf segenpositionifht.dennedebat.ved,udover heller,athenvisetil etcitataftfselvfraenandendebat,bliverdettydeligtatmnerforvirretover TF spositionering.jegserdetsomenmådehvorpåmnunderforstået,forsøger atfindeudafhvortfstårifht.mnselvogdeandredeltagere. Tommy:Ok.FormigvardetihvertfaldikkesoleklartatdetikkevarnogetDRV kunnelevemed.ogandre ogsåmedlemmer havdedetpåsammemåde. (MN:11) Modalpartiklen også medlemmer,virkerhersomenmådehvorpåmnforsøger atfindetilslutningtilhansegenposition påsammemåde.vedatbegyndemed atskrive ok serjegatmnaccepterertf smådeatdefinerepartietspositionpå somgældende.underforståetsåforklarermnsigselvogsinposition,overfortf vedatsige ihvertfaldikkesoleklart. 41

46 ON ONafrunderepisode2medsitenesteindlægON:1.Hanstilleretåbentspørgsmål udenathenvendesigdirektetilnogleafdeltagerne.detteserjegsometforsøgpå atpositioneresignysgerrigt,elleråbentoverforandreinputs,somenslags ordstyrer. Nedtoning & optoning Detmedpointsystemerveldetsædvanligemedatmåleogvejeogfindenogle folkforlette? (ON:1) ONnedtonersitbudskabmedatkaldenarrativetfraepisode detmed pointsystem er vel det sædvanlige.dettegivermigdetindtrykatongårindi debattenforatafsøgedeandresholdninger,ogpositionertilselvepolitikkenom etpointsystem,udenatsigeformeget.samtidigforsøgerhanogsåherigennem atsamleoppådeforskelligepositioner,somenslagsordstyrer.detafføderafen ellerandenårsagingenrespons.ogonendermedatståalenemedsinmonolog idebatten. Delkonklusion Iepisode2fårikkealledeltagereresponsellermedvirkeriensamtale.Detser udtilatværeafgørendehvordanmanerpositioneretifht.deandredeltagere.og ikkealleharenposition/rettilattagedefinitionskampenop,jvf.evl:1.det virkertilatzmw,trodsdenenetaleturtilevl,harenvispositionidebatten. HanstidligereindlægbliverialfaldinddragetiindlægafTF.Detvirkertilat væredeerhvervsaktivedeltagerederfårindflydelse,detserjegfordideflesteaf deltagerneharetprofilbilledeeller/ogentitel.demdervindertilslutninger demderførstogfremmestharenvispositioniselvepartiet(zmwf.eks.),samt demderhenvendersigdirektetilhinanden. 42

47 Episode 3 Følgendeafsnitbegyndermedetkortopridsafkontekstenforsekvensen.Herefter analysererjegdeninterpersonellekommunikationverbalsprogligtmedcaogps somforløberidenudvalgtesekvens.episode3forløberfrataleturaj:1 ZMW:15. Overordneterderidenneepisode4medlemmer,AJ,ZMW,HPL,LKH. Kommunikationssituation Episode3markeresved,atennydeltagerposteretindlæg,AJtageratter narrativetfrakk(kk:1)op,dvs.detindledendeindlægvedr. RødStue. AJ(AJ:1) undrersigoveraldensnakomentenrødellerblåstue,ogstillernudetåbne spørgsmålomderadikaleinderstinde,ikkedrømmeromenvkriregering, menikketørsigedethøjt.ajindtagerdenpositionatenvkriregering,errigtig mangeradikalesønskeinderstinde.detteaffødermassivmodpositioneringfra deandredeltagere. Konversationsanalyse Nedenståendeskemaanvenderjegtil,atundersøgefordelingenaftaleturebl.a.for atsehvemdertalermestogmindst,oghvordandeninteraktivepositionering udspillersigigennemtaleturene.idenneepisodebliverdetoverordnetajderer modpositioneret,samtligedeltagereisekvensen.hankæmpersåatsigesinegen definitionskamp. AJ1 LKH3 Taleture:13 P.selv valg Næste valgtilp P.næste vælger X AJ: ZMW: HPL: LKH:

48 næste valgt.detgøraj8gange,ogtilmedbliverajnævntvedsamtligetaleture fradeandre3deltagere.imodsætninghertilserjegdeltagerenlkh.hanvælger selvsinetotaleture,ogforsøgerviadematfåsvarfraaj,vedatnæste vælge dennebeggegange.ajsvarerdogikkelkh. PåfaldendeerdetligeledesatZMWforallesine5taleturenæste vælgeraj,men AJnæste vælgerkunzmw1gang.detteserjegsomenmådehvorpåajikke gengælderzmwtaletursmønster.jegserderimod,atajanvendersine4taleture tilattaleåbentudiforummet,hvorhanholderfastisinpositionering. JegopfatterdeltagerneskonsekventedirektehenvendelsertilAJ,idenne episode,somværendeetudtrykforataj spositioneringikkeaccepteresafde andredeltagere.ajbliverogsådeneneste,deranvenderåbneindlæg,udenat næste vælgeandre.episode3afsluttesmed,atzmwnæste vælgeraj,næsten2 gangeligeefterhinanden,hvorhanopfordrerajtilatgiveenuddybning. 20 ZMW bliveraltsådensidstetilatfåordetidensamlededebat,og vinder herigennem, ifølgeminopfattelse,definitionskampenogenordstyrerposition.jegfårdet samledeindtrykafepisode3,atderopstårenstørrekonfliktimellemajogde andredeltagerealleredeefterhansførsteindlæg(aj:1). Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende afsnit vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre det mere overskueligt, har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt være overlap imellem begreberne, da optoner/nedtoner og brug af modalpartikler f.eks. også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed, som underbygger mine pointer under de enkelte afsnit. 20 SF,dentrorjegegentligbekymrersamtligeRadikale,mendeterdogatforetrækkeatse ommankanfådemtilfornuft,fremforatkastesigudienacceptafdesidstenæsten10 årundervedatsøgeiregeringmedvksomduforeslår.hersynesjegduskylderen uddybningafhvadduforetrækkervedvkilysetafdesidstemangeår. 44

49 AJ AJbliverdendeltagerdergiveranledningtilennydrejningidebattråden,ogjeg seretpositioneringsskift,iogmedatajbringeretnytnarrativpåbanen,nemlig atgivedfskyldenforvkregeringenspolitik.herigennemserjegetforsøgpåat retfærdiggøreaj sønskeomsamarbejdemed blå blok.påsinvishenviserhan tiloverskriften ErDetRadikaleVenstreomsidervedatmeldesigudafRød Stue? detførsteindlægiheledebattråden(kk:1). Deteregentligmærkeligt,atdertalessåmegetom stuer (rød&blå).ertanken omenvkri regeringivirkelighedenikkedetsomrigtigmangeradikaleinderst indegårogpuslermed mensomdeikketør tænkehøjt? (AJ:1) AJforsøgeratopsummeredeforegåendetaleture,ogforsøgeratpositionerealle deltagerneisammekasse,forståetsom drømmenomenvkri regering. Mærkeligt og ivirkeligheden kommertilatståikontrasttilhinanden,ogjeg opleverdetsomenmådehvorpåajpositionerersigselvog rigtigmange Radikale idensammebås.hanbliverpåenmådetalerørforderadikales interesser.deterdoguvisthvemhanhenvisertil,da rigtigmangeradikale er enuspecificeretstørrelse. Jamen,VKharjoigennemheleregeringsperiodenværetbundetpåhænderog fødderafdf.deterreeltdfderharsatheledagsordenenforregeringen.glem ikkedet. (AJ:2) AJreagererherpåenhenvendelsefraZMW.AJhenvendersigdogikkedirektetil ZMW,sådetskalforståsiensamletkontekst.AJpåbegyndersitindlægmed modalpartiklen jamen,denkommertilatståsomenmodsætningtilzmw s forrigepositionering,fordi men indikereretandetsynspunkt.ajafsluttermed bydeformen glemikkedet.deteruklarthvemderhar glemt noget,menjeg opfatterdetsomaj sindirektemåde,atmodpositioneresigzmw,og underforståetatindtageden overbliks position,athanirettesætterandre deltageresopfattelseafenbestemtpolitiskbegivenhed.ajkæmperfor,ikkeat godtagedeandredeltagerespositioneringafham,somværendeforkertpåden. 45

50 RogIerliberalepartier ikkesocialistiskeogikkenationalistiskepartier. Derforhørervihverkensammenmed,ellerkanstøtteopomenræverød regering.(aj:4) hverken og eller kommertilatforstærkeaj spositioneringafderadikale,og medoptoneren ræverød,(såermanunderforståetmegetsocialistisk)viserhan sinmodpositioneringtilsamtligedeltagereiepisode3.påsinvisbliveraj (AJ:5) EfteratZMWharnæste valgtajfleregangehenvenderajsigforførstegang direktetilbage,medbydeformen se ogmodalpartiklen dog,underforstået,at ZMWerstædigellerstandhaftigisinpositionering,ogdeterenindlysende pointeajforsøgeratleverevedatbrugeordet sagablot,omnyrupregeringen. Detbliverenstærk(jvf. sedogiøjnene )optonetsætning,hvilketjegopfatter somatajpositionerzmwifht.ikkeatforstådenpolitiskevirkelighed,og indtagerenoverlegenhedspositionifht.zmw. ZMW medvk,efterhvordanvkdesidstemangeårharkørtlandetfuldkommenisænk bådeøkonomiskogmenneskeligt. (AJ:11) MellemlinjerneforstårjegatZMWsiger,medennedtoner tror,atajerret alenemedsitsynspunkt.detgørhanvedatformuleresigmed determegetfå Radikale (igenenuspecificeretstørrelse).såzmwforsøgeratpositionereaj skyldenfordesidstenæsten10år VKbærerdetendeligeansvar... (ZMW:12) Underforstået,deterendumidéatpegepådeliberalepartier,ogdetertydeligt atzmwmodpositionerersigifht.aj sforsøgpå,atfåderadikalepåenmere 46

51 samtidigfungerersomidiotmarkører,underforståetzmwvedhvordandet forholdersig,modsataj. Deiksisformer S(somvikendtedemunderNyrup)liggeroslangttætteresom samarbejdspartnere,forhåbentligkandekommepåretkursigen. kultur/nationalkonservativevk... SF...mendeterdogatforetrækkeatseommankanfådemtilfornuft,... (ZMW:15) Overordnetforekommerderofteperson ogsteddeiksisizmwstaleture.idetre eksemplerovenover,anvenderhanmeget jeg, os og vi,stilletoverfor du. DetgivermigdetindtrykatZMWeridirektediskussionmedAJ,ogdeteret emnederfårzmwtil,medmangeordrigeindlæg,atpositioneresigselvogde Radikale.Samtidigfårjegogsådenfornemmelseatderermegetpåspil,fordi ZMWanvenderstedsdeiksissom tætterepå ogkasteos iarmene.detgiveret billedeafhvordanderadikale,herunderzmwerpositioneretrentfysiskifht.en nuværende(vk)ogkommenderegering(s SF).ZMWforholdersighervedbåde tilvirkelighedenpådebatforummetmenogsåtildenpolitiskevirkelighed udenfordebatten,påchristiansborg. HPL politik. (HPL:1) HPLreagerer,ligesomdeltagerneførpåAJ sførsteindlæg.underforstået,hpl sigeratajharmisforståetsagenog hovhov! indikereratajgåroverstregen 47

52 modalpartiklen altså påmigsomenidiotmarkørogoplevelsenaf,atderbliver taltnedtilaj. (LKH3) Formigatsegårdurundtmedbindforøjnene,fordidusom blå radikalikke kanlidedenpolitiskevirkelighed,dereksistereridanmark. (LKH:4) LKHlæggersigopadHPL sindlæg(hpl:1)ogposition,medenstærkoptoner 100%.DereftertilføjerLKHsitsvartilAJ.Medformuleringen dugårrundtmed bindforøjnene,bliverdetunderforståetatlkhhellerikkegodtageraj s positioneringafderadikaleogsigselv.samtidigfårdetensmagafidiotmarkør, detatgåmedbindforøjnene,kanopfattessomatværedumogforblændet, modsatoplyst. Delkonklusion Iepisode3fårAJ,samletsetenunderlegenhedspositionidendefinitionskamp derudspillersig.ajermodpositioneretdeandreiensådangrad,atsamtlige deltagerehenvendersigdirektetilaj,forherefteratirettesætteham.zmw endermedatfådetsidsteordiepisode3,hvorjegigenseretpositioneringskift, nårjegserpåtonenoverforaj.zmwskriver jegforstårdinskepsis, underforstået jegacceptererdinholdning efterfulgtafmodalpartiklen men, somviserataj sholdningogpositioneringikkegodtagesogdefinitionskampen stadigerigang.mitindtryker,kortsagtatdeteren allemodén! samtalesituation.ajvirkertilattruedetradikalesvenstrespolitiskelinje,som denbliverdefineretafdeandredeltagere.særligtdeltagerenzmw,bliveren formforordstyrer,ogendermed,quasinopsamlingpåsekvensen,atmodsætte sigajog vinde definitionskampen. 48

53 Syntese 49

54 Opsamling på episode 1-3 Deltagerne Dererialt13deltagereidenudvalgtedebat.IgennemalleepisodererZMWden enestedeltager,derermedfrastarttilslut.udafde41taleture,stårzmwfor15 afdem,hvorunderhannæste vælger13gange,ogherefterblivernæste valgt10 gange.zmwersærligttydeligidensamlededebat,bl.a.fordihanihvertaletur, efterfulgtaf deltagerensfornavn,ogblivernæste valgtflestgange.somenmodsætninghertil erderdeltagerenaj,iepisode3.ajhar5udaf13taleture,hvorunderhankun næste vælgeréngang,hanbliverdogtrodsdetnæste valgt8gange. DeltagerneKK,MNogAJbliverihhv.episode1 3,demderienformfor samhandlingmodpositionerersigbådezmw,ogrestenafdeltagerne.on,klog EVLerdedeltagere,derikkerigtigblivertagetnotitsaf.Derestaleturefår karakteraf,atværemonologer.overordnetopstårderendefinitionskamp imellemdeltagerne,omhvorvidtdetradikalevenstrebøreværemedi Rød Stue, blåstue eller ingenstue,hvilketkommertilatprægedetgenerelle samtalemønster.eksemplevisserjegsamhandlingiepisode3,hvorsamtlige deltagerebakkerhinandenop,imodaj spositioneringer.samletseter deltagernespositioneringerretstatiske.deltagerneindtagerbestemte positionerifht.depolitiskenarrativerderfigurereridebatten,ogfravigerdem ikke. Samtalemønster Udfraepisode1 3erderikkeetentydigt,fastmønsterpåfordelingaftaleture, ogsåfordideridetreepisodererforskelligdeltagersammensætning. Taletursfordelingenpegerdogpånoglenormeridebattenssamtalemønster. Somudgangspunktfårdedeltagere(bl.a.ON,KL)derselvvælgertaletur,uden atnæste vælgeandredeltagere,ingentaletureforæret.fordelingenaftaletur afvigerfrareglenbeskreveticateorien,daderikkenødvendigvisbliversvaret, hvisdeltagernehenvendersigdirektetilhinandeniformafnæste valg.denne afvigelsefrareglenpegerpåenandennorm,nemligatmanikkenødvendigvis fårrespons(ellerindgåriensamtalesituation)veddeltagelseidebatten.der 50

55 samtalemed13samtalepartnere,menderimodfleresamtalermedfærreog forskelligedeltagere.derudoveranvendersamtligedeltagerebrugaf underforståelserogpersondeiksis. Ovenståendesammenfatningafdeltagernessamtalemønstre,ogminforståelse heraf,viljegforsøgeatproblematisereikommendediskussionsafsnit. 51

56 Diskussion 52

57 Diskussion Positionering på et politisk debatforum Imitprojektvarjegoverordnetinteressereti,atsepåpositioneringsom interaktionogsomendelafensamtalesituation,påetpolitiskdebatforum.jeg ønskedeogså,atfåetindblikihvordanenkommunikationssituationserud,når denermedieret,herunderogsåforatbelysehvilkenormer,oghvilkenkollektiv identitetdebattenerudtrykfor. Normer Ihenholdtiltaletursfordeling,erjegoverrasketover,atdeneranderledesendi enansigt til ansigtkommunikationssituation.iteorienforeskriverca,atderi samtalesituationereretfastsamtalemønsterellerregler.eksempelvis foreskrivertaletursreglen,atnårenpersonnæste vælgerenanden,vildet naturligtlæggeoptilnæste valgteatsvare.idenudvalgtedebatbliverderikke nødvendigvissvaret,nårdeltagernehenvendersigdirektetilhinanden.i debattenerderingenofficielordstyrer,ogdeltagernekanundladeatsvare udenindvendingerfradeandredeltagere.dettekanfåmigtilattænkeatca somteoriikkeerheltdækkende,nårdetdrejersigomdenudviklingderhar væretvedr.samtaleviaasynkronemedier.deltagerneanvenderofteperson og stedsdeiksis,tilatforklarehvordeplacerersig,ifht.partietdetradikale Venstre,deandresamtalepartnereogselvedebatten.Disseanalysefund,serjeg somenmådehvorpådeltagerne,ubevidstinddragerselvedebatten,som værendefysiskforankretienandenvirkelighed.fleregangefårtaleture/indlæg karakterafatværemonologer,fordideikkepegerpåandre,ogikkebliver inddragetisamtalesituationernepådebatten.dettevilleimineøjne,forekomme mystiskif.eks.entvdebat.enandennormer,athvaddutidligereharytret,vil blivetagettilefterretning.detserjegfordideltagerneinterntholderhinanden oppå,hvaddetidligereharytretiandredebatter.pådennemådeminderdet omansigt til ansigtdebatter. 53

58 Detvartydeligtatdeninteraktivepositioneringerenafgørendefaktorforat vindedefinitionskampen.zmwvinderkundefinitionskampenfordihanbakkes opafmangeafdeandredeltagerespositioneringer.bådedenrefleksiveog interaktivepositioneringbarprægaf,atværestatisk.dettestemmerikke overensmedpositioneringsteorienspræmisom,atpositionerernogetman forhandlersigtil.ifølgeteoriensåeksistererenpositionkunhvisdenenten modpositioneresellergodkendes.deterikkedetmineanalysefundpegerpå.det virkertil,atdeltagerneufortrødentfortsætterderes kamp om definitonsmagten,selvomdeindbyrdesikkeanerkenderhinandens positioneringer.eksempelvispositionererzmwbådedetradikalevenstreog sigselvpåsammemåde(narrativet ingenstue ),uansetde bump eller modpositioneringerderkommerigennemdebatten.jegserikkeovervejende brugafforhandling,menmereforsøgpåovertalelse,vha.idiotmarkører, underforståelserogvigtigstvha.vedholdenhed.jegeroverrasketover,attrods jegigennemminanalyseharvalgtattageetinteraktivtblikpådeltagernes kommunikation,iformafpositioneringsteorien,atpositionerneikkeskifter undervejs.detserikkeudtilatpåvirkef.eks.zmwoghanspositionering,at deltagernekk,mnogsidenhenajprovokererogforsøgeratpositioneredet RadikaleVenstrestikmodsat.Herkunnedetværeinteressantatinddrage rollebegrebet,dadeltagerneidennedebatmåskeivirkelighedenspillernogle roller,somjegsomobservatør,ikkekenderpåforhånd. Kollektiv identitet Analysenafdækkerendelnormersompegerpåenkollektividentitet.Jegvil argumenterefor,atdebattenbliveretudsnit/situationsbilledeafdetradikale VenstresidentitetFordetførsteernarrativernepolitiske,jvf. RødStue, blå stue etc.,ogselvesprogbrugeterpåetakademiskniveau.derhenvisesflere gangetildagspressensomf.eks.politiken.normernebliverstyrendefor debatten,fordidebliverbestemmendeforhvilkenarrativerderdiskuteres.den kollektiveidentitetpådebatten,fårmigtilattænkepåetbestemtnarrativ, nemligfortællingenometpartiderføretkommendevalglåtætpå 54

59 evt.pegepåatderidetradikalevenstrefaktiskharværetenkollektiv identitetskriseifht.dettenarrativ.dettekunnetydepå,atdebattenmåskeikke kunvarforselvedebattensskyld? Debat ikke for debattens skyld Måskehandlerdenudvalgtedebativirkelighedenikkekunom,hvordannogle deltagerepositionerersigpåetpolitiskdebatforum,menhvordanenkollektiv identitetskriseviaenmedieretsamtalesituationkanseud? OverordnetfårdebattensomIPKmerekarakteraf,atværeendiskussion,hvori deltagerneharskarptoptruknepositionerifht.endefinitionskamp omhandlendedetradikalevenstre spolitiskepositionering. Jegsynesdeterinteressantatdedeltagere,somf.eks.ON(ON:1)ogKL(Kl:1) derbeggelæggeroptildebat udenatpegepånogenellernødvendigvis,at profileresigideresindlæg,ignoreres.dedruknerbeggeidiskussionenomrød ellerblåstue.denvirkelighedderhenvisestilidebattener,atetpolitiskparti defineresudfratopoler,rødogblå.deltagernediskutereretverdensbilledeud fra,hvorvidtmanpositionerersigsocialistiskellerborgerligt.definitionskampen beståraltsåikkeihvad RødStue eller stue overhovedeter,menhvordet RadikaleVenstreerpositioneretifht.dissestuer.MedudgangspunktiGergen s pointeomatvirkelighedenkonstrureresudfrasociokulturellebaggrunde, foregårdennedebatietvestligteuropæiskland,ogjegforstårderforkun kontekstenfordebatten,fordijegerdanskstatsborger(ogpolitikenlæser)og indforståetmeddenmådedetpolitiskesamfundbliverklassificeretpå.deter altsåikkedetradikalevenstredersætterpræmissenfordennedebat,men samfundet,herundermedierne.dettefårmigtilattænkepåhjarvardspointe (jvf.indledning)omatmedierikkeeradskilleligfrasamfundogkultur, herigennembliverdebatforummetpå virkelighedensomdensåudipartietdetradikalevenstrepådaværende tidspunkt.detteersamtalesituationensbagvedliggendekontekst,ogjegtænker atdeltagernegodtved,atderespointereroffentligttilgængelige.dettekan måskeværeenforklaringpåhvorforjegopfatteratdeltagernespositionering somurokkelige.medudgangspunktiminforforståelsevedr.debatsom 55

60 pga.demangeidiotmarkørerogoptruknepositioner.somenekstratingkanjeg somobservatørsetidspunktetfordeltagernesindlæg(detteståranførtunder hvertindlæg),ogdettepegerpåenmodsatrettettendensendforventet,nemlig atdeltagernenødvendigvisikketagersiglængeretidtilatreflektereoverderes indlæg,endiensynkronsamtalesituation. 56

61 Metodekritik 57

62 Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik Jegvalgteatinddragehermeneutikiminvidenskabsteoretisktilgang,fordijeg brugermineforforståelserigennemheleprojektet.førjeggikigangmedmin analyse,havdejegalleredeenidéomhvordandeltagernespositioneringvillese ud,ihenholdtil,atdetvarenpolitiskdebatunderdetradikalevenstre(jvf indledning).etkritikpunktafhermeneutikkener,atjegvedatinddragemigselv subjektivtvilkommetilatprægesamtligeafsnitafprojektet.oghvismine forforståelsereksempelvisliggermegetlangtfracommonsense,vilprojektet tageendrejningsomgør,atandreevt.ikkekanfågavnafprojektetsresultater. Jegalene,dannerenmeningudframineanalysefund,ogdenmeningkanevt. væreenulempeietprojekt,hvisdenikkegivermeningforandre.enandetkritik punkter,atdetkanværesværtatgøresig fri afensforforståelsernårførstde erblevetekspliciterede. Socialkonstruktionisme Ibredereforstandkanmansige,atmensvikommunikerermedhinanden, konstruerervidenverden,vileveri. (Gergens.9,2005) Jegvælgeratfremhæveovenståendecitatframetodeafsnittetfordijegikkekan tilstuttemigdentese.jegsyntesviamineanalysefundikke,atdetsåudtilat væredeltagernederviadereskommunikationkonstruerededenverdendelever i.detvirkedetil,atdeltagerneviaderespositioneringtogudgangspunktien verdenderalleredevarkonstrueret,jvf.depolitiskenarrativer.yderligerehar Gergendenpointe(jvf.punkt1imetodeafsnit),at: 1) etindividsytringergiveringenmeningisigselv.hvisenmandhilserpå enforbipasserendekvindeudenatdenneserham.alenekanhanikke skabemening. Kanmeningennetopikkeværeatdekenderhinanden,menhunbareikkehar setham,ogderforgiverhansytringervelenformformening?udframine analysefundkanjegikkeudelukkendeforstådemsocialkonstruktionistisk,for 58

63 medon:1ogkl:1,ikkedannemening.ienmedieretvirkelighedsom debatforummettagerudgangspunkti,forstårjegataltgivermening.ifht. positioneringsbegrebetkandét,atindlægellertaletureståralenenetopværeen tavspositionering,ogstadiggivemeningiforståelsenafdebatten.jegsynespå noglepunkteratdensocialkonstruktionistisketankegangbliverlidtfilosofisk højtflyvende nårenpointef.eks.eratvirkelighedersocialtkonstrueret,dvs. hvisfolkbliverenigeomatmånenbestårafgrønost,erdetsåvirkeligt?jegkan personligtikkeundslippeminnaturvidenskabeligebaggrundogbetragerderfor nogleelementerivoresverdensomfysiskvirkelige,ogikkebetingetafatalle bliverenigeomatdeervirkelige. Personligtsynesjegatsocialkonstruktionismeerenmegetabstraktfilosfosik tilgangtilvirkeligheden,ogjegerquaminfysioterapeutiskebaggrundorienteret naturvidenskabeligt.f.eksnårdetdrejersigomfagetanatomi.kroppener,hvad vikanmåleogvejedentil,menjeganerkenderatf.eks. krop kanhaveenhelt andenbetydningforenstammeklaniamazonasindrejungleendieneuropæisk forståelsesramme. Praktisk metode Observation på internettet Engodtingvedatlaveenobservationafkommunikationsprocesservia internetteter,atsamtalenerlagretiformaftekst.deenkeltedebattererdog ikkelukkedesådervilkunnekommenyedeltagereselvomdebattenerafældre dato.derudoverersamtalentransskriberetafdeltagerneselv,dadeterdemder indtasterderesordviatastaturet.derforantagerjegatdeerbevidsteomlige præcisdeorddevælgerførde,såatsigetalervedatlæggeindlæggetop. Deltagernehardenforudsætning,modsatenansigt til ansigtsynkron samtalesituation,atdekanlæsedeforegåendeindlægførdeselvposterderes indlæg.enulempevedkunatforetageenfuldstændigobservationviainternet, eratderefterminopfattelserertoverdenereellertovirkeligheder.énsomden tagersigudpåetdebatforum,hvordetkunerskriftellerbillederjegkan inddrage,ogénhvorderogsåeretfysisksamspil.deanalysefundjegkomfrem 59

64 kommunikationssituationenendhavdedenforegåetpåetpartikontor.ogsåkan jegikkecheckeminetolkninger,iogmedjegforholdermigsoménudenforder blotbenyttersigaf,atdebatteneroffentligttilgængeligt.tilgengældved deltagerneikkejeg ser dem,særligtdadebattenforegiklængeførjeg analyserededen,derforharmintilstedeværelsepåingenmådepåvirketden debatminempiritagerudgangspunkti. 60

65 Konklusion 61

66 Konklusion Vedatsepåpositioneringenidebatten,blevdettydeligtatdetvardepolitiske narrativerderafgjordeskabelsenafenkollektividentitet.deltagernesrefleksive oginteraktivepositioneringafhangligeledesafdepolitiskenarrativer rødstue, blåstue og ingenstue,dadeltagerneherigennemvalgtesideifht.den definitionskamp,deropstodigennemdebattenstreepisoder. Medudgangspunktipositioneringsteorien,forventedejeg,atdetblevselve processen,oginteraktionenderblevudgangspunktetforatbeskrivedeenkelte aktører/deltagere ogikkeomvendt.mendetvistesig,atblivedeltagernes positioneringerderbeskrevprocessen.derespositioneringervarretstatiske. Deltagerneindtagerbestemtepositionerifht.depolitiskenarrativerder figurereridebatten,ogfravigerdemikke,uansetomdestårtilforhandling(via modpositionering)ellerej.debattenfårmerekarakteraf,atfremvisenogle optruknelinjeripartietdetradikalevenstre,endenproceshvoriaktørerne forhandlerpositioner.idenudvalgtedebat,erdetikkeallederfårindflydelsepå depolitiskenarrativer,ogherigennemsamtalesituationen.detkunnepegepå dennorm,atdeltagernefaktiskharenvispositionellerstatus,alleredeførde deltageridebatten,ogatdettespillerenrolleforpositioneringen.positionerne erikkeflydendesombeskrevetipositioneringsteorien. Debatten som god kommunikation? Knyttetsammenmedminproblemformulering,ogminforforståelseomgod kommunikation(jvf.afsnit DebatsomIPK )synesjegikkeatdebattensomen samtalesituationersærligvellykket.deltagereneerikke,ideresinteraktive positioneringeranerkendende.derbliverf.eks.ikkepånogettidspunktindgået dialogomfordeleogulempervedethhv.borgerligtellersocialistisk samarbejde.deninteraktivepositioneringfår(ligesomtv debatter)karakteraf, atdelæggerordimundenpåhinandenfremforatudfordrehinandens standpunktersagligt.hvorvidtdeterenbevidstmådeatmisforståhinandenved jegikke,menidebattenvirkerdetsomenaffærdigendehandling. 62

67 debattenerdemokratisk.menjegfinderikkedeltagernesinteraktion demokratisk.deterikkegodkommunikationnårfåpersoner,ienellersstørre debat,indbyrdesdebattererforatbliveenige,nårkonteksten,somderadikale selvskriver; Måleter,atviallebliverklogereogpolitikkenbliverendnubedre.Detskervedat fåalledegodeargumenterogerfaringerispil. (bilag3) Detlydersomendemokratisktilgang,mendetbliverdetikkenårdeltagerne ikke,ideresinteraktivepositionering,erligeværdige.deterikkealleindlægder kommerispiltrodsderesindholdimineøjnegavmening.ogspørgsmåleterom partietvirkeligbliver klogere ogpolitikken endnubedre viadenudvalgte debat.igennemdebattenbliverdettydeligt,atdetikkeer iorden attaleomdet RadikaleVenstreietblåtsamarbejde.DeltagerenZMW,fårefterminopfattelse enformforordstyrer/ordførerrolle,dahanermedhelevejenigennem debatten,ogvedatholdefastisinpositionering,fårjegdenopfattelse,athan vinderdefinitionskampenvedr.detradikalevenstresidentitet,somværendeet selvstændigtpartiudennogetmedlemsskabafnogenstue. 63

68 Perspektivering 64

69 Perspektivering DetRadikaleVenstreskrivermedegneordomdebattonen,ogkontekstenfor deresdebatkulturat; Videnermereværd,nårdendelesmedandre. og PåRadikale.neterdebattenetcentraltomdrejningspunkt.(jvf bilag3) Mitindtrykafdebattener,atomdrejningspunktetprægesmereaf,atværeen diskussionafpositionerendendebat.ogendiskussionimellem,iforvejen optruknepositioner,opmuntrerikkeandretilatdeltageienoffentligt tilgængeligdebat.jegsynespersonligtatdebattensindholdfiken underholdendekarakter,dajegsynesatanvendelsenafunderforståelserog idiotmarkører,blevensnedigmådeatpositionereandreogsigselvpå.men dettemedførtetilgengæld,atdebattenikkevirkedeovervejendeprofessionel ellersaglig.idebatter,bådeifolketingetogitvstudier,erderaltidenofficiel ordstyrer,såledesatsamtalesituationerbliverstruktureret,ogordetherigennem bliverfordeltligeligtimellemdebattørerne,sådetbliverendemokratiskproces. Detkunneværeenidéatopstilleengyldenstandardfor,hvordanDetRadikale Venstresinternetdebatter,konkretkanefterkommedereseget selvproklameredeformål.herigennemkunnedetværeenløsning,athverdebat fårtildeltenformelordstyrersomholderfokus.detkunneeksempelvisvære dendeltagerderpåbegynderdebatten,dertageransvaretforat Gåefterbolden ogikkepersonen. somdeselvskriverpådebatforummet.radikale.netskriver selvatordeterfrit,menspørgsmåleteromallekankommetilorde.detkunne væremegetinteressant,medudgangspunktimineanalysefundatgennemgå fleredebatterpå fortsatergældende,ellerommankanfindesporafennyradikalidentitetår 2012.Yderligereliggerderogsåetfremtidigtprojekti,atundersøgehele websidenwww.radikale.netsomstrategiskkommunikation,herunderogsåat flytteanalyseniveauetframikroprocessertilmakroprocesser. 65

70 Procesbeskrivelse 66

71 Min arbejdsproces Jegblevinspireretafetprojektforslagderkortoggodthed positioneringpå kommunikationsprocessernårdeforegikietmedieretforum.jeghavdesomden førsteidéatlaveenkomparativanalyseaftodebatsituationerfrahhv.det RadikaleVenstresdebatforumogRadikalUngdomsdebatforum.Detteskyldtes atjegtænktedetkunneværeinteressantatsepåhvordanetyngresegment positioneredesigkontraetældresegment.dettegikjegbortfra,dajegved observationafflereforskelligedebatter,ikkefandtatradikalungdomsdebat indholdogkontekst,variprofessioneltregi.hvisjegvalgteenkomparativ analyseaftoforskelligedebatterpåhhv.radikale.netogradikalungdomville udgangspunktetfordebatreglementetogsåværeforskellig.ogdettænktejeg kunnegiveproblemerforminanalyse.derforgikjegvideremedatundersøge mulighedenforatlaveenkomparativanalyseaftodebatsituationerpå tråde dvs.debatemner eller Atlaveenanalyseafenenkeltdebatpå begrebetpositionering,herunderforatseefternormerogenkollektividentitet. Imitindledendemødemedminvejleder,diskuteredevifordeleogulemperved detoanalysescenarier,ogsåifht.atjegskriveraleneogharfærresider.jegville medenkomparativanalyseikkekunnegåidybdenmeddeltagernes positionering,somjegvillehvisjegudelukkendeanalyseredeenenkeltdebat. Hvisjegvalgteenkomparativtilgang,villemineanalysefundnokmerepegepå hvordanbrugerne generelt debatterede,ogjegvarmereinteresseretiatsepå positioneringiénsamtalesituation. Udvælgelse af empiri Somendelafmintilgang(jvf.indledning),togjegudgangspunktienallerede eksisterendeempiri.havdejegmodsatvalgtatdeltagepåetdebatmødehosdet RadikaleVenstrespartikontor,villejegpåforhåndikkekunnevidehvordan hverkenemne,ellerdeninternepositioneringkunneseud.såpraktiskset,skulle jegkvalitativtforholdemigtilhvilkendebattrådjegvilleudvælge. 67

72 debatforummet,foratdannemigetoverblikoverfunktionerne,ogforatfinde udafhvembrugerneafdebatfunktionenvar.herigennemfandtjegudaf,atjeg heltautomatiskbegyndte,udoveratreflektereoverallemineforforståelser,at opstillehypoteser.mintilgangblevhermedhermeneutiskogjegbesluttedeat arbejdehypotetisk deduktivt,dvs.jeghavdeenindledendehypotese,atderpå debatforummetmåtteværeenbestemtkollektividentitet(jvf. problemformulering)derigenhavdebetydningfordeltagernespositionering. Mht.selektionafénbestemtdebatvardetsvært,menjegfandtudaf,ikkeat vælgeefterdebattensemne,menmereatvælgeefterpraktiskekriterier,såsom mængdeogdeltagerantal.jegtænkteatjegprimærtvillefokuserepåhvordan dekommunikeredeogikkesåmegetpåhvadderkommunikeredes.iogmedat jegeren enmandsgruppe,harjegværetmegetbevidstomattjekkemineegen forforståelsermedvejleder,såjegundgikatblivefor ensidig overfor udlæggelsenafmineanalysefund. 68

73 Litteraturliste 69

74 Litteraturliste ReferencesystemoglitteraturlisteerordnetefterAPAsystemet. Bøger Brinkmann,S.(2009).Identitet Udfordringeriforbrugersamfundet. Aarhus:Klim. FøllesdalD.,WalløeL.&ElsterJ.(1999).Politikensbogommoderne videnskabsteori.københavn:politikensforlaga/s Gergen,K.J.&Gergen,M.(2008).SocialKonstruktion Indisamtalen.. Aarhus:DanskPsykologiskForlag. Gergen,K.J.(2009).Eninvitationtilsocialkonstruktion.2.udg. København:ForlagetMindspace. GergenK.J.&M.(2005).SocialKonstruktion Indisamtalen.Aarhus: DanskPsykologiskForlag. Hammersley,Martyn&PaulAtkinson(2004,opr.1983): Feltmetodikk. Grunnlagetforfeltarbeidogfeltforskning,GyldendalNorskForlag,Oslo. Harré,R.&Moghaddam,F.(2003).TheSelfandOthers:positioning IndividualsandGroupsinPersonal,Political,andCulturalContexts. Westport,Connecticut,London:PraegerPublishers. Hine,C.(2000).VirtualEthnography.London:SAGEPublications. Jacobsen,H.M.&Jensen,Q.S.,(red.)(2012).KvalitativeUdfordringer. København:HansReitzelsForlag. Kock,C.(2011).Desvarerikke Fordummendeuskikkeidenpolitiskedebat. København:Gyldendal. Kristiansen,S.&Krogstrup,H.K.(1999).Deltagendeobservation Introduktiontilenforskningsmetodik.København:HansReitzelsForlag. Larsen,M.C.(2010).Ungeogonlinesocialenetværk ennexusanalytisk undersøgelseafmedieredehandlingerogoffentligediskurser.phd afhandlingvedaalborguniversitet. Olsen,P.B.&Pedersen,K.(2011).Problemorienteretprojektarbejde en værktøjsbog.3.udg.frederiksberg:roskildeuniversitetsforlag. Svennevig,J.,SandvikM.&VagleW.(1995).Tilnærmingertiltekst Modellerforspråkligtekstanalyse.Oslo:CappelenAkademiskForlag 70

75 Universitetsforlag. VanLangenhove,L.(red.)(2010).PeopleandSocieties,RomHarréand designingthesocialsciences.newyork&london:routledge. Kompendier Burr,V.(1995).AnIntroductiontoSocialConstructionism.London: Routledge. Crystal,D.(2006).LanguageontheInternet.Cambridge:Cambridge UniversityPress,UK.S Davies, B. & Harré, R. (1990) Positioning: The discursive production of selves i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) Hogg,M.A.&Abrams,D.(1998).Socialidentifications:Thesocialidentity approach.london&newyork:routledge. Lennéer Axelson,B.&Thylefors,I.(2006).Grupperoggruppeprocesseri Arbejdsgruppenspsykologi Detpsykosocialearbejdsmiljø.København: HansReitzelsForlag. Meyrovitz,J.(1985).Nosenseofplace Theimpactofelectronicmediaon socialbehaviour.oxford:oxforduniversitypress.s Sørensenetal.(2010).NyeKulturstudier teorierogtemaer.københavn: TiderneSkifters Walther,J.B.(1996).Computer MediatedCommunication:Impersonal, Interpersonal,andHyperpersonalInteraction.CommunicationResearch :3. Websites Leksikon.org.Positionering.Lokaliseretd.27Marts2012på: Romiszowski & Mason, 2001: Computer Mediated Communication: 71

76 Artikel Davies, B. & Harré, R. (1990) Positioning: The discursive production of selves i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) Hjarvard,S.(2008):TheMediatizationofSociety ATheoryoftheMediaas AgentsofSocialandCulturalChange.Nordicom Review 29 (2008) 2, pp Schudson,M.(1997).Hvorforsamtalenikkeerdemokratietssjæl.Critical StudiesinMassCommunication,14,s

77 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk Indtast søgeord... Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv! Karsten Kristoffersen BORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED VALGET D. 15.SEPTEMBER Interesseret Profil Indlæg Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød Stue? :56:01-48 KOMMENTARER OM INDLÆGGET Som bekendt tilkendegav den Radikale gruppeformand Margrethe Vestager i dag i Politiken, at Det Radikale Venstre under ingen omstændigheder vil lægge stemmer til, at der indføres et pointsystem som et led i familiesammenføringsreglerne (se venligst nedenstående artikel). ANBEFALINGER (0) Der er ingen personer på denne liste endnu. Med andre ord: Det Radikale Venstre stiller det som et ultimativt krav, at S/SF s forslag, om at indføje et pointsystem i familiesammenføringsreglerne, tages af bordet, hvis partiet skal indtræde i en S-SF-R-regering. Omend jeg unægteligt synes, at denne udmelding burde være kommet for længst, så synes jeg personligt, at det er et særdeles opmuntrende budskab. Og dem har det i øvrigt ikke ligefrem vrimlet med fra den kant i de sidste par år. De rødes reaktion på Vestagers udmelding er klar. Man ønsker ikke at imødekomme Det Radikale Venstre mht. udlændingepolitikken. Derfor synes jeg, at konklusionen må være, at chancerne for, at Det Radikale Venstre deltager i en eventuel kommende Thorning-Schmidt-ledet regering, er små. Dermed er det ligeledes relevant at stille det følgende spørgsmål: er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød Stue? Svaret på dette spørgsmål blæser efter min vurdering fortsat i vinden. Men det er klart, at efter i dag, så må chancerne for en S-SF-R-regering siges at være blevet væsentligt mindre. Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt gerne ser det spøgelse, som en mulig S-SF-Rregering udgør, aflivet. Og mit ydmyge håb er, at den politiske midte i dansk politik reetableres. Denne udgjordes tidligere af Det Radikale Venstre par excellence. Men siden Det Radikale Venstre proklamerede sin strategi, hvori det gjordes til et mål at komme i regering med Socialdemokratiet og SF (og hvorved partiet således meldte sig ind i Rød Stue) har midten i dansk politik reelt ikke eksisteret. Måske er midten i dansk politik nu på vej tilbage. Men jeg synes, at dette kræver, at Det Radikale Venstre stiller flere ultimative krav til de røde. Og her burde det være oplagt at stille det som et ultimativt krav, at en udfasning af efterlønnen skal indgå i regeringsgrundlaget for en S-SF-R-regering. En anden interessant pointe ved dagens begivenhed er, at Vestagers udmelding giver Det Radikale Venstre muligheden for nu at styrke sig. Partiet er for første gang i snart årevis nu trådt i karakter. Dette kunne forstærkes ved, at partiet stillede flere ultimative krav. For dermed bliver det jo således helt krystalklart for vælgerne, hvad det helt præcist er, Det Radikale Venstre vil. Og det har det godt nok ellers ikke været i lang tid. For min egen del ved jeg ikke, hvem jeg stemmer på ved næste valg. Men dagens klare besked fra Margrethe Vestager har bragt mig tættere på - som jeg for i øvrigt næsten altid har gjort at stemme på Det Radikale Venstre ved næste folketingsvalg. 1 af 11 27/03/

78 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... KOMMENTARER Medlem ARNE RUD, ESBJERG., Kristoffersen, grundtvigianer. - Der er ingen morgensang i Rød Stue. CARSTEN HALLQVIST JENSEN, RETTIGHEDER HAR DEN, DER TØR FORSVARE DEM., :48:30 Medlem En ting som S-SF, Ø og RV er enige om er at afskaffe VKO's udlændningepolitik efter et valg. Forhandlingerne i et regeringsgrundlag vil være udgangspunktet for hvordan og i hvilken udformning det sker. Det hedder demokrati. Intet nyt under solen. Ultimative krav kommer man ikke langt med i dansk politik - Spørg Marianne Jelved. RV skal stå fast sin udlændingepolitik, som er en 18-års regel. LARS KYHNAU HANSEN, CIVILINGENIØR, PH.D., Medlem De fire partier er da ikke enige om at afskaffe VKO s udlændingepolitik efter et valg, de er kun enige om at gennemføre ændringer i den. Og her er de ændringer i det hjørne af udlændingepolitiken, som handler om familiesammenføringsregler, ikke nær vidtgående nok. Foruden at S-SF så altså også vil indføre et helt nyt krav om, at begrænsede grupper af ægtefællesammenførte skal tvinges til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom de forsørges af deres ægtefælle. Det sidste er måske ikke specielt vigtigt set i forhold til så meget andet, men alligevel knæsætter det et princip om, at der skal stilles forskellige krav alt efter, hvilken baggrund folk har. De ægtefæller, som taler engelsk, har uddannelse eller har erhvervserfaring slipper således for kravet. Jeg kan heller ikke se begrundelsen for at gøre netop dette "system" til noget kardinalpunkt. Men omvendt synes jeg, at det er 100% rimeligt at fastholde udmeldingen om, at DRV som støtte- eller evt. regeringsparti naturligvis forventer at få indflydelse på alle politikområder, og at alting i princippet er til forhandling. Det er fuldstændig uacceptablet, at Helle og Villy vil indgå "kontrakter" med vælgerne, hvor de blot tager de radikale mandater for givet. Det skal folketingsgruppen blive ved med at sige højlydt fra over for, og det er jo basalt set bare det, den gør her. LARS KYHNAU HANSEN, CIVILINGENIØR, PH.D., :35:39 Medlem Hvad jeg mener er, at det kan da godt være, at DRV kan overtales til at stemme for et krav om, at ægtefælleforsørgede udlændinge skal tvinges til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men så skal det ske på baggrund af, at S og SF har dokumenteret behovet for et sådant indgreb i den personlige frihed. Og det skal ske efter forhandlinger, hvor DRV skal have nogle indrømmelser på andre områder for at lægge stemmer til noget, som man er imod. Helle Thorning skal simpelthen droppe ideen om, at hun kan slippe afsted med at føre kontraktpolitik på samme måde, som Fogh gjorde det, og at hun endda kan gøre det uden overhovedet at forhandle med de partier, som forventes at lægge stemmer til opfyldelsen af "kontrakten" med vælgerne. KIRSTEN LOCKENWITZ, BILLEDHUGGER, :55:32 Medlem Sjovt nok at Margrethe Vestagers nægtelse af at stemme for pointsystem som griber afgørende ind i danske statsborgeres ægteskab og familie, kan op fattes som et skridt til højre? Hun har jo ikke stillet krav, blot sagt hvad Radikale ikke går ind for. Ja sandelig, det sete afhænger af øjnene der ser. 2 af 11 27/03/

79 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... Arne Rud. Der fik du i få ord sagt hvad vi andre er ordrige indlæg om. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :57:56 Vi har tidligere haft et utal af udgaver af denne debat, og jeg deltager kun i denne tråd fordi der synes at være noget nyt under solen, som jeg har efterspurgt når du bragte emnet på banen. For det første vil jeg gerne understrege at der intet nyt er i strategien eller politikken og at vi aldrig har været medlem af nogen "stue" - vi står med en selvstændig politik og går kun med i regering hvis vi kan stå inde for grundlaget. Men jeg glæder mig da over at du endelig synes at være stillet tilfreds, og ser derfor frem til at du genindmelder dig. MADS NYHOLM,, :04:43 Zeb: Det er da nyt at de Radikale igen stiller ultimative krav. Glædeligt nyt. Int. KARSTEN KRISTOFFERSEN, BORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED VALGET D. 15.SEPTEMBER 2011., :07:30 Og det er ligeledes glædeligt, at partiet, qua disse ultimative krav, nu måske er på vej ud af Rød Stue. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :14:02 Er det et ultimativt krav fra R at man ikke vil stemme for noget? Sært, jeg troede at et krav var når man krævede noget, som eksempelvis S-SF der kræver at man stemmer for deres pointsystem. Men lad os nu se om vi ikke kan få S-SF på bedre tanker ved forhandlingerne efter valget når vi sidder med de afgørende mandater. MADS NYHOLM,, :15:49 Int. Tjaa jo bum-bum...der går vel mindst en valgperiode før de måske er ude af Rød Stue. Ligesom LA er en del af blå stue. Når man ikke frit kan pege på begge sider af salen er man bundet til den ene blok. Jeg ved godt at Radikale medlemmer kvier sig ved at blive omtalt som rød stue, rød blok etc. Men det er nu engang sandheden som den ser ud i den brede befolkning og blandt politiske journalister. Og jeg forstår ikke hvorfor det er så dårlig et prædikat. De Radikale var jo også med i Rød Stue i 90erne med stor succes for Danmark. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :16:41 Medlem (fortsat) Det er altså S-SF der sidder med sine ultimative krav - og det har vi jo for længst meldt ud at det accepterer vi ikke, så S-SF må forberede sig på at skulle forhandle hvis de vil have os med. MADS NYHOLM,, :22:17 Int. Zeb: Potato - potato. Stiller de Radikale ultimative krav til regeringsgrundlaget? Er det nyt? Ja og ja. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :25:23 Vi har hele tiden sagt at vi kun går med i regering hvis vi kan stå inde for grundlaget - så hvis S-SF vil have os med må de droppe sine ultimative krav og acceptere, at i politik der forhandler man. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :28:13 Medlem (fortsat) Så hvis S-SF ikke ønsker at forhandle efter valget må de jo smide os ud, men det er deres valg. 3 af 11 27/03/

80 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... MADS NYHOLM,, :34:51 Int. Zeb: De Radikale har som noget nyt meldt ud af pointsystemet ikke er til forhandling. Det er i min bog en ultimativ udmelding - og i min bog også et ultimativt krav. Eller mener du at pointsystemet stadig er til forhandling som en del af regeringsgrundlaget ovenpå Margrethes udmelding? KARSTEN KRISTOFFERSEN, BORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED VALGET D. 15.SEPTEMBER 2011., :43:43 Come nu on! Mads har naturligvis ret. Det er da i hvert fald en direkte ultimativ tilkendgivelse at melde ud, at man under ingen omstændigheder deltager i en regering, hvor et familiesammenføringspointsystem er en del af regeringsgrundlaget. Det kan du ligeså godt indrømme. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :57:59 & Karsten Jeg kan overordnet set ikke se noget nyt her, andet end af S-SF endnu engang prøver på at rende efter VKO i håbet om de samme vælgere. Det mener jeg naturligvis ikke at vi skal gå med på, men håber på at vi kan få S-SF på bedre tanker ved forhandlignerne efter valget. HVis ikke det kan lade sig gøre og S-SF holder fast i sine ultimative krav, så må vi jo stå uden for regeringen. Det er som jeg ser det det vi heletiden har forsøgt at kommunikere ud, at der så endelig er hul igennem er da kun glædeligt - men den politiske forskel er for vælgerne nok først blevet tydelig nu med S-SF's pointsystem. HVis vi kan får S-SF på bedre tanker går vi med, men hvis ikke det lykkes og S-SF vedholder at være en kopivare af VKO så er det jo S-SF der lukker forhandlingerne ved at sende os hjem. MADS NYHOLM,, :03:58 Int. Zeb: Det er helt nyt at man nu har meldt ud at man vil stå udenfor regeringen, hvis pointsystemet er en del af det. Og det undrer mig du mener det hele tiden har været kendt. Især i lyset af denne debat som er under fire dag gammel! /22/hvad-er-nu-det-for-noget Da sagde Morten Østergaard: " Vi vil selvfølgelig kæmpe med næb og klør for, at idéen om et pointsystem bliver droppet igen. Men det er jo overladt til forhandlinger. Det vil vi ikke tage stilling til på forhånd, siger han" Mener du virkelig stadig at der ikke er sket noget nyt i denne sag? Er Morten Østergaards udmelding dermed stadig gældende? I såfald står den virkelig skidt til med kommunikationen i den Radikale top. For alle andre opfatter det som, at pointsystemmet ikke længere er "overladt til forhandlingerne" og at man nu har taget "stilling på forhånd". ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :05:34 "Eller mener du at pointsystemet stadig er til forhandling som en del af regeringsgrundlaget..." Nej, jeg mener ikke at vi skal gå med på noget pointsystem. Men det er da S-SF der har meldt ud at pointsystemet er ultimativt - men lad os nu se om de mener det efter valget. MADS NYHOLM,, :09:09 Zeb: Nu er det ikke din holdning vi diskuterer, men Folketingsgruppens 4 af 11 27/03/

81 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... ledelses. Helt kort: Mener du at den udmelding Morten Østergaard kom med for fire dage siden stadig er gældende? Ja? Nej? Int. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :11:18 Jeg mener at vores politik har været kendt hele tiden, en politik vi naturligvis vil kæmpe for - her er der intet nyt. S-SF har hele tiden pustet sig op med det ene ultimative krav efter det andet og krævet vores stemmer gratis, velvidende at sådan fungerer politik ikke - her er der intet nyt. Vi har hele tiden sagt at vi kun går med i regering hvis vi får indflydelse ellers må vi stå uden for, og at vi ikke acceptere ultimative krav heller ikke fra S-SF, og hvis S-SF ikke vil forhandle mås de smide os ud fra forhandlingerne - her er der intet nyt. HVor er det nye? Det nye er at S-SF strammer den endnu engang i kampen med VKO om de samme vælgere, og her er det blot endnu engang blevet tydelig gjort at vi står fast og acceptere ikke S-SF's ultimative krav. MADS NYHOLM,, :18:58 Zeb: Jeg giver op;-) Int. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :20:46 & Karsten Jeg kan forstå på jer at i er glade for hvad i ser for nye toner fra R overfor S-SF. Jeg er såmen også glad for tonerne, men pointere blot at jeg ikke anser dem for nye. Hovedsagen er dog at tonerne kommer frem, nye eller gamle, og jeg vil da være glad for hvis også i meldte jer ind lige som så mange andre for tiden. MADS NYHOLM,, :25:02 Int. Zeb: Ja da jeg jo i et stykke tid har argumenteret for at man meldte klart ud at man ikke kunne gå i regering hvis pointsystemet var en del af regeringsgrundlaget, er jeg da glad for det er blevet slået fast at det ikke længere er "overladt til forhandlingerne";-) EIGIL VEGGERBY LAUSTEN, FOLKE- OG DSB-PENSIONIST, :25:54 Medlem Kirsten Lockenwitz til Arne Rud: "Der fik du i få ord sagt hvad vi andre er ordrige indlæg om." Hvad fik Arne sagt med få ord? Han sagde: "Der er ingen morgensang i Rød Stue." Karsten, Carsten, Lars, Kirsten, Zeb og Mads: Lær af Arne. Spar os for jeres ordrige indlæg og kommentarer. Skriv bare: "Der er ingen morgensang i Rød stue." ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :27:38 Der er ingen morgensag i min stue, der skal helst være ro mens jeg drikker morgenkaffen ;o) TOMMY FREDERIKSEN, RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR, IT-LEDER, :30:53 Medlem Jeg er helt enig med Zeb. Der har hele tiden været tale om forhandlinger og at man ikke gør det på fastlåste positioner. Regeringssamarbejde handler om hvor indflydelsen er, et af elementerne er folketingets sammensætning. Kan S-SF mønstre et andet flertal. I min verdn skulle det være med enhedslisten, der helt fortjent scorer SF stemmer lige nu. Men det bliver svært for SF har toppet og jeg forventer at de faktisk vil være under deres valgresultat fra Et fatamorgana med DF tror jeg ikke på. Det kan SF simpelthen ikke holde til i 5 af 11 27/03/

82 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... baglandet, hele deres værdisæt er hægtet op på modstand mod DF. Desuden er DF bundet op på forlig med VK. MADS NYHOLM,, :31:05 Der er intet udsyn i blå stue. Int. MADS NYHOLM,, :36:05 Int. Tommy: Hvis du heller ikke mener der er noget nyt, forstår jeg ikke dit 1 dag gamle citat - /25/vestager-og-de-radikale-tager-ansvar: "Jeg havde helst set at man havde holdt det internt mellem S-SF og DRV. Men nu er man selvfølgelig mere kommitet og der er indkassering af stemmer, der er trætte af at S-SF er klar til hvad som helst for at komme videre" Hvordan kan de Radikale være mere commitede, hvis der ikke er sket noget nyt? Og man bliver vel kun commitet, hvis man har låst sig fast på en position? ARNE RUD, ESBJERG., Nyholm, radikal i morgen. - Hos De Radikale er udsigten himmelblå. Medlem TOMMY FREDERIKSEN, RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR, IT-LEDER, :05:12 Medlem Mads Jeg forventer ikke det er nyt at det var "ultimativt" at DRV ikke kunne leve med det. Jeg er ret sikker på det har været DRV's holdning hele tiden. Jeg havde foretrukket de linier blev trukket op internt mellem partierne, for nu bliver det brugt mod Helle T alternativet. Det er i mine øjne klart at man er mere kommitet hvis man melder noget bastant offentligt ud. Tænk bare på vidunderbarnet Henrik Sass og hans løfte om at han går ud af politik når efterlønnen bliver afskaffet MADS NYHOLM,, :57:31 Int. Tommy: Ok. For mig var det ihvertfald ikke soleklart at det ikke var noget DRV kunne leve med. Og andre - også medlemmer - havde det på samme måde. TOMMY FREDERIKSEN, RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR, IT-LEDER, :26:56 Medlem Mads : Tjah jeg håber at min formodning er rigtig. Men jeg anerkender iøvrigt at dette kan give det vælgermæssige løft ud af dødvandet som vi har ligget i. At det så også ser ud til at tage pusten ud af SF er kun godt OLE NYMAND, TIDLIGERE LÆRER. HORSENS., :21:27 Medlem Drejer det sig ikke om, at føre en anstændig udlændingepolitik, en udlændingepolitik vi kan være bekendt og en udlændingepolitik, hvor udlændinge føler sig velkomne i "vores fantastiske" land. Det med pointsystem er vel det sædvanlige med at måle og veje og finde nogle folk for lette? Jeg synes, det må være vigtigt at være med til at føre en politik, der ikke fjendsk O politik, ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :16:27 Medlem Det er egentlig mærkeligt, at der tales så meget om "stuer" (rød & blå). Er tanken om en VKRI-regering i virkeligheden ikke det som rigtig mange Radikale inderst inde går og pusler med - men som de ikke tør "tænke højt"? ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :43:43 Jacobsen Jeg tror det er meget meget få Radikale der ønsker at indgå i regering med VK, efter hvordan VK de sidste mange år har kørt landet fuldkommen i sænk både økonomisk og menneskeligt. Derimod tror jeg at der er mange Radikale der savner det gamle SR samarbejde under Nyrup. 6 af 11 27/03/

83 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :56:21 Medlem Jamen, VK har jo igennem hele regeringsperioden været bundet på hænder og fødder af DF. Det har simpelthen ikke været muligt for V & K at føre en anstændig politik pga. Pia K. og hendes tro væbnere. Det er reelt DF der har sat hele dagsordenen for regeringen. Glem ikke det. Og der kunne jo tegne sig helt nye toner med Radikale Venstre og Liberal Alliance i stedet for Pias Folkeparti. ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :01:45 Medlem Og med den fremgang der pt. er i meningsmålingerne for både De Radikale og for Alliancen kunne der måske tænkes i nye konstellationer. HANS PETER LORENZEN, BIOLOG, :05:54 Arne: Det er reelt DF der har sat hele dagsordenen for regeringen. Glem ikke det. Hov, hov! En regering kan altså ikke fralægge sig ansvaret for dens egen politik. At VK har prioriteret selve magten højere end den politik, man ville benytte magten til at gennemføre, er bestemt ikke nogen rosværdig attitude. VK har brugt DF til at nedstemme enhver berettiget kritik af regeringens utallige tilfælde af magtmisbrug, og DF har taget sig betalt i form af ufatteligt uetiske love og regler. Er VK virkelig sagesløse i dette? Efter min mening har den nuværende garde af VK-politikere diskvalificeret sig som samarbejdspartnere for DRV. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :07:38 Jacobsen Jeg mener simpelhen at det er for nemt udelukket at give DF skylden for de sidste næsten 10 år - VK bærer det endelige ansvar, de kunne hvis de virkelig ville have skåret sig fri af DF for lang tid siden, eller helt gjort som de borgerlige i Sverige og taget afstand fra et sådant samarbejde. VK har med helt åbne øjne kastet sig i favnen af DF og i løbet af de sidste næsten 10 år flyttet sig sammen med DF så langt ud til højre at vi her på midten ikke længere kan få øje på dem. Som midterparti skal man godt nok kunne se til begge sider, men når dem til højre har rykket sig så lang væk at man ikke kan se dem, så må man jo vente på at de rykker tilbage før man kan overveje et sådant samarbejde - forhåbentligt for VK så tager det dem mindre end 10 år at rykke tilbage mod midten igen. ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :28:38 "Som midterparti skal man godt nok kunne se til begge sider, men når dem til højre har rykket sig så lang væk at man ikke kan se dem, så må man jo vente på at de rykker tilbage før man kan overveje et sådant samarbejde." Tjah, mit synspunkt er, at man jo kan hjælpe dem (V&K) tilbage ved at tilbyde sig som samarbejdspartnere i stedet for det O (læs: nul) som de indtil nu har været afhængige af for at være regeringsbærende. I dansk politik vil man sikkert i mange år ud i fremtiden, kun kunne være regering ved at støtte sig til andre partier. Det vil også gælde en rød S-SF regering. Og man skal ikke blive forundret, hvis det kommer dertil, at S-SF vil bruge O som støtteparti. Det er helt klart samme vælgergrundlag der baseres på. R og I er liberale partier - ikke socialistiske og ikke nationalistiske partier. Derfor hører vi hverken sammen med, eller kan støtte op om en ræverød regering! LARS KYHNAU HANSEN, CIVILINGENIØR, PH.D., Jacobsen Medlem Jeg må give H.P. 100% ret. Det er ikke Dansk Folkeparti, som har tvunget VK-regeringen til at stramme udlændingeloven 18 gange siden Det er noget, som V og K har gjort helt frivilligt, og som de bare kunne have ladet være med. Noget af det har de gjort, fordi det er deres egen politik, noget fordi de har 7 af 11 27/03/

84 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... ment, at det nok ville appellere til vælgerne, og noget har de muligvis gjort som led i "studehandler" med Dansk Folkeparti. Nedenstående kronik i JP er skrevet af et medlem af Venstre, ikke et medlem af Dansk Folkeparti. Ja faktisk er den skrevet af ingen ringere end statsministeren selv. Efter linket følger nogle udvalgte citater fra kronikken samt mine kommentarer til dem: Vi har gjort Danmark mere åbent - aldrig har vi udstedt så mange opholdstilladelser, som vi gør i dag. Men samtidig har vi med præcision gjort op med den ukontrollable indvandring af folk, der er svære at integrere. Min kommentar: Flygtninge beskrives som "svære at integrere" og den tidligere humane flygtningepolitik beskrives som "ukontrollable indvandring". Samtidig er antallet af familiesammenførte mere end halveret fra godt dengang til godt i dag. Vi har givet de unge indvandrere det pusterum i forhold til familiens krav, som vi fandt nødvendigt. Min kommentar: De mange familiesammenføringer i 1990`erne til flygtninge, som havde fået asyl, beskrives som et resultat af pres fra familiens side for at indgå arrangerede ægteskaber. Det, som er ganske legitimt, nemlig at en flygtning naturligvis gerne vil have sin familie med til det land, hvor han har fået asyl, beskrives altså som noget helt andet og langt mindre legitimt for at skabe opbakning til at såkaldt "faste og fair" politik. Samtidig overdrives tallet en del, reelt var der ikke mere end cirka årlige familiesammenføringer i 1990 erne. Lars Løkke forsøger således bevidst at tegne et fuldstændig misvisende billede af, at det vil vælte ind i landet med tvangsgiftede mulismer, hvis man lemper familiesammenføringsreglerne. Sandheden er, at de stramme regler kun har medført cirka færre opholdstilladelser hvert år, og en stor del af disse par er i stedet havnet i Sverige. På samme måde kan man finde eksempler på mennesker, der aldrig vil lade sig integrere i det danske samfund og bidrage til vores fællesskab. Der må vi sige åbent, at det jo heller ikke var fornuftigt, at de så blot kunne vente sig til adgang til familiesammenføring, som automatisk ville blive udløst, når man blev 24 år. Det har vi gjort sværere. Min kommentar: Vores såkaldt liberale statsminister påstår her, at det nærmest var noget blødsødent venstreorienteret pjat, at man i det mindste havde ret til at bo sammen med sin familie i sit eget land, når man var fyldt 24 år. Samtidig antydes det, at de danskere, som gifter sig med udlændinge, i hovedsagen er nogen, der "ikke vil lade sig integrere i det danske samfund og bidrage til vores fællesskab". Denne sætning har givetvis til hensigt at få folk til at tro, at de foreslåede stramninger udelukkende rammer "dem vi ikke kan lide" d.v.s. muslimer. Men andre ord spekulerer statsministeren direkte i at lukrere på den antimuslimske stemning i befolkningen. Og samtidig bidrager han dermed til den generelle mistænkeliggørelse af alle udlændinge i Danmark. Derfor er den moderniserede 24 års-regel med det nye pointsystem mere fast overfor dem, der ikke vil Danmark. Helt forrykt påstår statsministeren her, at hvis man rammes af de nye regler, så er det fordi "man ikke vil Danmark". Ifølge Lars Løkke forholder det sig altså sådan, at jeg og min forlovede "ikke vil Danmark", fordi: 1) Hun aldrig fik taget en uddannelse, fordi hun blev forældreløs i en alder af 17 år og derefter måtte forsørge sig selv. 2) Vi har fået en dejlig datter, som hun har gået hjemme og passet. 8 af 11 27/03/

85 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... Bemærk at det er en såkaldt liberal statsminister, der udtaler sig på denne måde, ikke en repræsentant for Dansk Folkeparti. Af VKO s forslag fremgår så også, at man helt generelt ikke "vil Danmark", hvis man som dansker er under 28 år og har giftet sig med en udlænding, der ikke mindst er sygeplejeske eller har engelsk, fransk, spansk eller tysk som sit modersmål. Så kan man nemlig med det foreslåede system slet ikke få opholdstilladelse, idet det er umuligt at optjene point for erhvervsarbejde, samtidig med at man opfylder tilknytningskravet. At samme årsag "vil man ikke Danmark", før man er fyldt 38 år, hvis man først kom hertil som 10-årig og gifter sig med en udlænding, der ikke lever op til ovenstående beskrivelse. Man skal nemlig opfylde tilknytningskravet, hvis den herboende ikke har været dansk statsborger eller boet i Danmark i mindst 28 år. Hvis min 8-årige papdatter kommer hertil, vil hun altså være begrænset i sit valg af ægtefælle, lige til hun fylder 36 år, uanset hvor velintegreret og "dansk" hun så end måtte blive. Men det er ikke godt nok for mig, at unge indvandrere har job og uddannelse i Danmark, hvis de i virkeligheden hellere vil leve under middelalderlige regler end i et demokrati. Hvis de i virkeligheden hellere ville have sharia end retsplejelov. Min kommentar: Igen spiller statsministeren kynisk og koldt på den antimuslimske stemning i befolkningen. Det er ikke godt nok, at indvandrere har job og uddannelse i Danmark, de skal simpelthen holde op med at være muslimer. Samtidig skal vi blive bedre til at lukke døren for dem, der kun vil ligge os til last, og som ikke ønsker det danske velfærdssamfund noget godt. Min kommentar: Igen en nærmest sygelig mistænkeliggørelse af flygtninge samt alle, som har giftet sig med en dansk statsborgere. Ifølge den liberale statsminister har alle disse mennesker det tilfælles, at de "kun vil ligge os til last" og "ikke ønsker det danske velfærdssamfund noget godt". Det forholder sig altså ikke sådan, at hvis min forlovede flytter til Danmark, så er det fordi, hun gerne vil leve sammen med mig, eller fordi hun mener, at Danmark er et dejligt land, hvor hun kan skabe en god tilværelse for sig selv og sine børn. Næh nej Lars Løkke ved skam, at hun kun vil hertil for at ligge til last. For at spise kagen og drikke saftevandet i lægens venteværelse. Og tilsvarende gælder naturligvis for flygtninge. De flygter skal ikke, fordi de gerne vil redde liv og lemmer. Næh nej de forsøger kynisk at komme til Danmark, udelukkende fordi de gerne vil ødelægge det danske velfærdssamfund. For sådan er den slags nemlig, det ved Lars Løkke bare.... Sammenfattende mener jeg faktisk, at denne kronik og de citerede eksempler er begrundelse nok for, at et samarbejde mellem DRV og Venstre er helt uaktuelt, med mindre Venstre lægger sin kurs afgørende om. Peter Brixtofte havde sidste weekend et åbent brev i Politiken med overskriften "er det dit Danmark Lars". Hvis de holdninger, som Brixtofte her giver udtryk for, atter bliver dominerende i Venstre, så kan vi begynde at tale om et samarbejde. Men med den linie, som Lars Løkke Rasmussen p.t. står for, så er der reelt ingen forskel overhovedet på Venstre og Dansk Folkeparti. Og derfor er det fuldstændig misforstået at påstå, at det er Dansk Folkeparti, der er problemet. Det er tværtimod Venstre, der er Danmarks helt store og altoverskyggende problem. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, af 11 27/03/

86 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S :44:57 Jacobsen "Tjah, mit synspunkt er, at man jo kan hjælpe dem (V&K) tilbage ved at tilbyde sig som samarbejdspartnere i stedet for det O..." Det ville i rigtig mange Radikales og Radikale vælgers øjne være en uacceptabel accept af de sidste næsten 10 års politik. "Og man skal ikke blive forundret, hvis det kommer dertil, at S-SF vil bruge O som støtteparti." Usansynligt. Ved et sådant scenarie ville både S-SF udsætte sig for en voldsom splittelse da det ville være uacceptabelt for rigtig mange af deres kernevælgere. "R og I er liberale partier - ikke socialistiske og ikke nationalistiske partier. Derfor hører vi hverken sammen med, eller kan støtte op om en ræverød regering!" R er et socialliberalt parti. LA er enten et opportunistisk enkeltsagsparti eller et ultra liberalt parti (dog kan det undre at LA ikke har søgt om tilknyttelse til de andre liberale partier internationalt). VK er desværre blevet ekstremt kultur/national-konservativt, det har vi heldigvis ikke tilfælles med dem. S (som vi kendte dem under Nyrup) ligger os langt tættere som samarbejdspartnere, forhåbentlig kan de komme på ret kurs igen. ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :01:37 Zeb: S (som vi kendte dem under Nyrup) ligger os langt tættere som samarbejdspartnere, forhåbentlig kan de komme på ret kurs igen. Se dog i øjnene, at S som under Nyrup er en saga blot. Det er rigtig mange år siden, og med den formandinde og med den lænkning til SF som hun står for, bør R holde sig langt væk fra et evt. samarbejde under røde faner. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :07:07 Jacobsen Og du foreslår istedet at vi kaster os i armene på det kultur/nationalkonservative VK, udsætter os selv for en ren decimering af medlemmer og vælgerflugt, som om det skulle være et mål at ryge under spæregrænsen eller sikre endnu en utålelig periode under VK. LARS KYHNAU HANSEN, CIVILINGENIØR, PH.D., Jacobsen Medlem Man kan nu engang kun få noget igennem i politik ved at samarbejde med nogen. Og så kan jeg altså ikke begribe, hvorfor du mener, at det skulle være værre at samarbejde med S, som har set sig presset til gå med på noget af den nationalkonservative stemning, som er blevet skabt de sidste 10 år, end at samarbejde med de partier, der har skabt den, nemlig V og K. Og jeg forstår heller ikke, hvorfor Helle Thornings lænkning af Socialdemokraterne til et SF, som er langt mere moderat og midtsøgende end tidligere, er dig en større anstødssten end Venstres næsten lige så tætte lænkning til Dansk Folkeparti. Lars Løkke Rasmussen kunne have valgt at frigøre sin regering fra Dansk Folkeparti og slå ind på en mere liberal kurs. Men med dette udlændingeudspil har han definitivt valgt det stik modsatte. Det synes jeg sådan set, at jeg illustrerer ret tydeligt i mit lange indlæg 15:44:41, men det indlæg ignorerer du fuldstændig. For mig at se går du rundt med bind for øjnene, fordi du som "blå" radikal ikke kan lide den politiske virkelighed, der eksisterer i Danmark. Det kan jeg heller ikke, men den går altså ikke væk, bare fordi vi ikke kan lide den, så vi bliver nødt til at forholde os til den og indrette os efter den. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :26:06 Jacobsen Jeg har forståelse for din skepsis overfor den nye linie i S-SF, den tror jeg egentlig bekymrer samtlige Radikale, men det er dog at foretrække at se om man kan få dem til fornuft, frem for at kaste sig ud i en accept af de sidste 10 af 11 27/03/

87 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... næsten 10 år under ved at søge i regering med VK som du foreslår. Her synes jeg du skylder en uddybning af hvad du foretrækker ved VK i lyset af de sidste mange år. BOYE J. HAURE, MAKROØKONOMISK RÅDGIVER, :00:53 Medlem Ø + F + A + B >>> V + C + O + evt. La => Ny Regering. Indholdskrav: Stærk nationaløkonomi med lav inflation (<2%), lav arbejdsløshed (<5%), overskud på statsfinanserne på langt sigt (10-20 mia.kr), overholdelse af menneskerettigheder for alle overalt - og det smarbejdende folkestyre med samarbejde henover midten. CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON FAX [email protected] VILKÅR DEBATKULTUR 11 af 11 27/03/

88 Debatkultur - radikale.net Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk Indtast søgeord... Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv! RADIKALE.NET - ÅBEN FOR ALLE Debatkultur Radikale Venstre forbeholder sig til enhver tid ret til, men er ikke forpligtet til, at fjerne indlæg, kommentarer og events fra radikale.net. Det gælder hvis: PROFIL Opret profil Nedlæg profil Det Radikale Venstre direkte eller indirekte erfarer, at indholdet er i strid med gældende lovgivning eksempelvis ved at være racistisk eller injurierende. Indlægget har karakter af at være chikane mod andre. Indlægget udleverer telefonnumre, adresser samt fulde navn og adresser uden skriftlig accept fra de omtalte. Indlægget indeholder uddrag af private s, notater o.l. uden skriftlig accept fra ophavsretshaveren. Indlægget er en reklame. Samtidig forbeholder Det Radikale Venstre sig ret til at slette en bruger og/eller brugerens indlæg uden forudgående advarsel, hvis vedkommendes indlæg indeholder groft stødende, diskriminerende og krænkende udsagn. Ud over at overholde de faste regler, bør du opføre dig godt på radikale.net. VEJLEDNING Om radikale.net Om debatten Om indlæg Om emner Om events Om grupper Om anbefalinger Om relationer Om tags Om RSS Om Badges Om Min side LÆS MERE Manifest for radikale.net Debatkultur Vilkår Ordforklaring KONTAKT Kontaktoplysninger Organisation Anmeld profil eller indlæg CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON FAX [email protected] VILKÅR DEBATKULTUR 1 af 1 10/05/

89 Debatten - kort fortalt - radikale.net Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk Indtast søgeord... Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv! RADIKALE.NET - ÅBEN FOR ALLE Debatten Viden er mere værd, når den deles med andre. Ideer bliver bedre, når de kvalificeres. Argumenter er stærkere, når de er afprøvede og debatterede. På radikale.net er debatten et centralt omdrejningspunkt. Målet er, at vi alle bliver klogere og politikken bliver endnu bedre. Det sker ved at få alle de gode argumenter og erfaringer i spil. KOM GODT I GANG Klik på "Opret" -> "Indlæg" i menuen øverst til højre for at oprette et indlæg og deltage i debatten. Eller kommentér andres indlæg. Du kan også klikke på "Emner" eller "Tags" for at se, hvad der debatteres lige nu. PROFIL Radikale.net giver mulighed for at debattere på flere forskellige måder. Skab debat gennem egne indlæg Opret profil Nedlæg profil Du kan skabe debat ved at oprette egne indlæg, der lægger op til debat. Når du opretter et indlæg, kan du vælge at publicere det under et emne. Det vil ofte være en fordel, hvis du linker til eller referer til andre indlæg. Enten som du selv har skrevet, eller som er skrevet af andre personer. Det giver læserne mulighed for at orientere sig bredere. Kommenter andres indlæg Du kan også kommentere direkte på andre indlæg. Eksempelvis hvis du er enig, uenig, kan berige dialogen, eller hvis du har links eller referencer til andre steder, der relaterer sig til indlægget. Find din egen stil På radikale.net er der ikke forventninger om en bestemt grad af deltagelse. Nogle har lyst til at deltage meget, andre kun lidt. Nogle kan bedst lide at lave indlæg, andre elsker at kommentere. Find din egen stil og deltag i debatten i det omfang, du har lyst. Bevar en god tone En velfungerende debat kræver en god debatkultur. Det er naturligvis tilladt at være uenige - det er næsten forudsætningen for en god debat. Det er dog vigtigt at være bevidst om, hvordan uenigheden præsenteres. Gå efter bolden og ikke personen. Skriv ikke ting, som du ikke ville sige, hvis du sad i samme rum som personen. Og brug den sunde fornuft! Du kan læse om de specifikke retningslinjer i vores debatkultur. VEJLEDNING Om radikale.net Om debatten Om indlæg Om emner Om events Om grupper Om anbefalinger Om relationer Om tags Om RSS Om Badges Om Min side LÆS MERE Manifest for radikale.net Debatkultur Vilkår Ordforklaring KONTAKT Kontaktoplysninger Organisation Anmeld profil eller indlæg CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON FAX [email protected] VILKÅR DEBATKULTUR 1 af 1 10/05/