Medarbejdere og Medborgerskab
|
|
|
- Ella Steffensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MedarbejdereogMedborgerskab EtspecialeommedarbejdernesstrategiskerolleiDanfoss samfundsansvarligeprofil. AalborgUniversitet August2011 Kommunikation Af CamillaStigaard Anslag: Sidetal:70,02
2 Noteverythingthatcanbecountedcounts,and noteverythingthatcountscanbecounted AlbertEinstein 2/96
3 Abstract EmployeesandCorporateCitizenship ByCamillaStigaard (3593signs) Today,organizationsworldwidehavetotakeintoaccounttheireffectonsocietybothinside andoutsideofthecompany criticalconsumersdemandethicalproductsonthestore shelves,andemployeesdemandahealthyworkenvironmentandmotivatingjobs.thisisthe reasonwhywordssuchascorporatecitizenshipandcorporatesocialresponsibilityareon theagendaofalmosteverylargecorporation.thisalsoappliesfordenmarkandoneofthe nation sbiggestcompanies,danfoss.since2002,danfosshasworkedwithcorporate Citizenshipinitscurrentform,whichmeansthatthecompanydefinesitselfasacitizenwith responsibilitiestowardstheworld spopulationanditself.asuccessfulcorporatecitizenship profiledependsonmotivatedemployees,wholivebythevaluesandethicsmadebydanfoss, andwhoareproudoftheirworkplace.thismasterthesishasthereforesetouttoexaminethe strategicroleofemployeesindanfoss CorporateCitizenshipprofile,howtheyareportrayed, andfinallytheeffectthishasontheemployees motivation. Danfossisaglobalcorporationwith30.000employeesworldwide.Thus,thecompanyhasa greattaskaheadofthem toattractandmaintainthemanyemployees,whilemakingsure thattheemployeesliveuptodanfoss standards.everyemployeeindanfossisseenasa stakeholderwithagreatinfluenceondanfoss imageamongstthepublic.thecompanyuses theircorporatecitizenshipprofiletopromotetheiremployeesandtheworkenvironment, whichforexampleisshownintheirannualcorporatecitizenshipreports.inthesereports, theemployeesareportrayedasqualifiedandmotivatedindividuals.accordingtodanfoss,it isfurthermoretheemployees,whosaveddanfossfromtheeconomiccrises.bothrhetorical andvisuallytheyareportrayedasbeinghappyandsatisfied,whichgivesthereaderasenseof Danfossasagoodworkplace,whereeverybodyisapartofabigharmonizedgroup.The reportsformaverypositiveportraitoftheemployees,andatthesametimedanfossinforms thereadersofhowtheyexpecttheircurrentandfutureemployeestobehave.itismostlikely 3/96
4 themanagementhasmadethedescriptionsoftheemployees,becausethedescriptionsare verypositiveandshowstheemployees,asthemanagementwantsthemtobeseen.among theemployeesthesepositiveportraitscanthereforebeseenasmisleading,iftheydonotfeel thattheyhavebeendescribedaccurately. Everyindividualisdifferent,andthesedescriptionscanhavebothpositiveandnegative effectsontheemployees motivation.corporatecitizenshipcanprovidetheemployeeswitha senseofcommunity,andthepositivethoughtsandportraitsfromdanfoss managementcan ruboffontheemployees,sotheythemselvesthinkpositiveconcerningtheirjobandtheir performance.thiscaneventuallymakethemmoremotivatedandefficient.bysetting demandstohowtheemployeesshallact,themanagementriskmeetingdefiantemployees, whoarenotwillingtochangebehaviour,whichwillultimatelyleadtoadecreasein motivation.theportraitoftheemployeescanthereforealsobeusedtocontrolthe employees,becausemanyofthemwillbeafraidoflosingtheirjob,sotheycompromise themselvesandchangebehaviour. Basedontheanalysisthroughoutthemasterthesis,itcanbeconcludedthatDanfosshasalot offocusonthewellbeingoftheiremployeesandtheimportanceofhavingagoodwork environment,becausetheemployeesareagreatsourceforbrandingthecompanyand attractingnewandqualifiedemployees. 4/96
5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode Opgavensstruktur Videnskabsteori Organisationsperspektiv Denvidenskabeligetilgang Teoretisktilgang Empirisktilgang Reliabilitetogvaliditet Afgrænsningteoretisk&empirisk TeorienbagCorporateCitizenship Denhistoriskebaggrund CorporateCitizenshipsindtogiCSR teorien CC:Etikversusprofit CCiDanmark KritiskanskuelseafCC Opsummering Analyse Situationsanalyse Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedensstruktur OrganisationskulturiDanfoss Opsummering FremstillingafmedarbejdereiDanfoss CCrapporter Årsrapportensomgenre MedarbejdertrækketsmikrostrukturiDanfoss CCrapporter Deretoriskeogvisuellevirkemidler Fortolkningogsammenfatningafdesprogligeogvisuellevirkemidler Motivation Motivationspåvirkningfradannelsenafetsamletværdisæt Motivationsbalancen Tilfredshedsteorierne Procesteorierne Jobdesign Opsummering Konklusion Evaluering&Perspektivering Diskussionafteori ogmetodevalg Perspektivering:HvordanpåvirkerCCDanfoss employerbrand? FremtidenforCC Litteraturliste Bilag /96
6 1 Indledning Idagenssamfunderforbrugeremerekritiskeoverfordeprodukter,somstårpåhylderne.De kritiskeforbrugerestillerspørgsmåltilaltligefra,hvordanvirksomhedenbehandlersine medarbejdere,tilhvordanprodukteterfremstillet.dererderforenstigendetendenstil,at virksomhederskalhavefokuspåderessocialeansvarforatblivesuccesfuld.afdennegrund erderiløbetafdensenestetidvoksetetnytbegrebfrem,derbeskriverorganisationersrolle ogansvaroverforsamfundet CorporateCitizenship.BegrebethørerunderCorporateSocial Responsibility(CSR),ogbliverdermedogsåtitkategoriseretunderdettenavn,idetatdeter denmestkendteterminologi.corporategovernance,csr,sustainabilityogcorporate Citizenshiperallebegreber,derbeskriverenvirksomhedssocialeogsamfundsmæssige ansvar,ogderforsondrerspecialethellerikkemellemdeforskelligebegreber,nårdet kommertil,hvaddenenkeltevirksomhedkaldersitsamfundsmæssigeansvar.foratbevare envissammenhængispecialetvilalledissebegrebergåunderbetegnelsencorporate Citizenship.CorporateCitizenship(CC)servirksomhedersomborgere,derharforpligtigelser overforsinemedborgereogsigselv,samtharalledesammerettighedersomenalmindelig borger.foratvirksomhederkanageresomborgere,erdetnødvendigt,atdensmedarbejdere leverefterværdisæt,somvirksomhederneharopstillet.hvisdetteikkeertilfældet,erder storchancefor,atvirksomhedernevilbliveansetsomutroværdigeafforbrugerneog omverdenen.derforerdernaturligvisogsåenøkonomiskforceathentevedatværesocialt ansvarlig,eftersomvirksomhedervedomlægningogreduceringafenergiforbrugetkanspare endelpenge,samtidigmedatvirksomhedermeddenretteprofilkanhaveletterevedat tiltrækkeogfastholdemedarbejdere,sombliverstolteafderesarbejdspladsogdervedogså kanbliveanvendtienbrandingstrategi.deterafsidstnævntegrund,atjegvælgeratfokusere påmedarbejderneidettespeciale,hvilketvilsige,hvilkenrollemedarbejderespilleri virksomhedernessamfundsansvarligeprofil. HvilkenstrategiskrollespillermedarbejderneiDanfoss CorporateCitizenshipprofil? Hvordanfremstilles,sprogligtogvisuelt,medarbejderneiDanfoss Corporate Citizenshiprapporter? Hvilkenpåvirkninghardennerolleogfremstillingpåmedarbejdernes motivationogengagement? 6/96
7 Problemformuleringenstodelspørgsmåluddyberspecialetsoverordnedefokus,hvilket betyder,atfokusisærlæggespåatklargøre,hvordanenglobalvirksomhedsåsomdanfoss arbejdermedcc,samthvordanderesmedarbejderefremstillesivirksomhedens samfundsansvarligeprofil.hvilketvilsige,hvorvidtmanudfravisuelleogretoriske virkemidlerkanudlede,hvordanledelsenfremviserderesmedarbejderetiloffentligheden. Dertiltilhørerdetsidstedelspørgsmål,idetprofileringafmedarbejdereoftepåvirker virksomhederneskulturer,arbejdsmiljø,ogikkemindstdenmådevirksomhedernes medarbejdereskalagerepå.dettekanderformedføretilbådeenpositivognegativ indflydelsepåmedarbejdernesmotivation,engagementogidentitet,eftersomindividetsøger attilpassesigdesocialegrupper,somvedkommendehørertil,hvilketisidsteendekanføre tilpersonligekonflikterforindividet.problemformuleringenløsesudfraetsingle case studie, hvilketvilblivenærmerebeskrevetispecialetsmetode. 7/96
8 2 Metode Dettekapitelgennemgårdemetodiskeovervejelservedspecialet.Problemstillingenvilblive analyseretogdiskuteretpåbaggrundafenbredmængdeafdata,hvorafstørstedelenaf dataeneersekundære,størstedelenafdissesekundæredatavilbeståafprocesdataog forskningsdata. 1 Idetspecialetindeholdermangedata,somskalanalyseres,bliverdersatkrav tilminobjektivitet,daminforforståelsetilenvisgradvilpåvirkemintolkningafden indsamlededata. 2.1 Opgavensstruktur Foratstrukturereopgavenerdispositionenharbyggetopoversekstrin nedenstående modelviser,hvordanhvertkapiteliopgavensvarertiletafmodellenstrin.deseksfaservil forekommetydeligtigennemopgaven,eftersomallekapitlervilværenavngivetimereeller mindregradefterfasernesnavne.kapitlernefølgerfigurensrækkefølge,hvilketskalvære medtilatskabeennaturligsammenhængmellemkapitlernesamtsikreenrødtrådgennem specialet.modellenertillagtencirkulærform,idetformengivermodellenkontinuitetenog denflydendeovergangmellemdeseksfaserispecialet. 1 Andersen,Ib(2008).Denskinbarligevirkelighed omvidensproduktionindenfor samfundsvidenskaberne.frederiksberg:samfundslitteratur,p.159 8/96
9 Problem Evaluering Metodisk overvejelse Konklusion Teoretisk anskuelse Analyse Figur1:Opgavensstruktur(Egenproduktion) Deflesteprojekterligesomdettespecialestartermedenproblematik,sommanderefter overvejer,hvordanmanskalogkanløsebådemetodiskogteoretisk.dernæstbegynderselve analysen,ogsommodellenindikerer,såstopperprocessenikkevedevalueringen,mendenne skalderimodbrugestilennyanalyseafeventuellenyeproblematikker,somkanafklare, hvilkejusteringerderskaltil,foratkommunikationenkanforbedresyderligere.dettevilsige, atkommunikationsprocessenderforaltidvilværeikonstantforandring.specialeterderfor somnævntbeståendeafsekskapitler,hvordetførstekapitelerindledendeogindeholder elementersomindledningogpræsentationafproblemformulering.kapitelnummertoer specialetsmetode,somindbefatterallemetodiskeovervejelser,hvilketvilsigeteoretiske overvejelserindenforlitteratur,valgafvidenskabsteoretisktilgang,undersøgelsesdesign, afgrænsningogmegetmere.tredjekapitelbeskriverdeteoretiskeanskuelserpåcc,bådedet historiskeperspektivsamthvordanccanvendesidanmark.idettekapitelvilderydermere blivediskuteretccietkritiskperspektiv,ogkapitletdannerisidsteendeen baggrundsforståelseforccogetudgangspunktfordenforeståendeanalyse.fjerdekapitel indeholderselveanalysen,hvilketindeholderensituationsanalyseafcase virksomheden Danfoss,samtidigtvilderblivesetnærmerepå,hvordanmedarbejderefremstillesi virksomhedensccrapporter.dervilyderligereblivegennemgåetårsrapportenog imagebrochurensomgenrer.dernæstdiskuteresdet,hvorvidtdanfoss brugafcckan 9/96
10 påvirkederesmedarbejderesmotivation.detfemtekapitelerspecialetskonklusion,som hængertætsammenmedspecialetssjettekapitel,somerevalueringenogperspektiveringen, hvorderblandtandetvilblivereflekteretoveranvendelsenafmetodeogteoriigennem specialet,samthvorccbevægersighenifremtiden. 2.2 Videnskabsteori Videnskabsteorierdenenkeltesmådeatanskueverdenpå,hvordandenskalforståsog udvikles.dermeddrejervidenskabsteorisigogsåom,hvilkenmådeindividetforstårog analysererdatapå.kommunikationhørerunderdehumanistiskevidenskaber,somanser mennesketsomettænkende,følendeoghandlendeindivid,somprægesafdenverden,det leveri: Mankunnederforkarakteriseredehumanistiskevidenskabersomdem,der beskæftigersigmedmennesketsomkulturskabende.derbørhertilføjes:og kulturskabt.forsamtidigmedatdetformerkulturen,formesmennesketogsåselv afkulturen. 2 Specialetsvidenskabsteoretisketilgangvilværedenhumanvidenskabeligegren, hermeneutikken.detonøglebegreberihermeneutikkenerfortolkningogmening,hvilketvil sige,atmansøgerefterforståelseafmennesketshandlinger.hermeneutikkenblevindførti 1600 tallet,mendetvarførstlangtsenere,athermeneutikkenfiksinnuværendeform.i slutningenfra1800 talletblevdenudvidetaffilosoffenwilhelmdilthey,sådenomfattedealle formerformenneskeligaktivitet. 3 Denmodernehermeneutikfradet20.århundredekaldes ogsådeneksistentiellehermeneutik denbaserespå,atmennesketerethandlendevæsen, ogatderaltidvilværenoget,mennesketskalfortolkeogforstå.ideneksistentielle hermeneutiktalesderogsåom,atforståelsekommerfradetenkelteindividsforforståelse, hvilketvilsigedeerfaringerogoplevelser,menneskethargjortsigisinlevetid.enafde primæreteoretikerepåområdetfradentiderdentyskefilosofhans GeorgGadamer,som beskriverforforståelsesåledes: 2 Collin,Finn&Køppe,Simo(2010).HumanistiskVidenskabsteori.DRMultimedie,p.10 3 Collin(2010),p /96
11 Denneminforståelseshorisont,somjegmedbringerimødetmedenandenelleren tekst,eroftestikkeenforståelse,jegharformuleret,ogsomjegkankaldefremfor minbevidsthed.denerenlevetforståelse,enforståelse,somliggeriminmådeat omgåsmigselv,livetogverdenpå.deneraltsåafkarakterafentavsforståelse,en baggrundsforståelse. 4 Forforståelsenspillerenstorrolle,nårdetdrejersigomatfortolkeproblematikker,eftersom atmanernødttilatudvidesinforståelseshorisontforatkunnenærmesigenvisgradaf objektivitet.nårmansomhermeneutikerfortolker,vilderværeentendenstil,atmaner bundettilsinegenforforståelse,sommanernødttilatbrydeforatkunnenåenformfor neutralitetisinanalyse.ispecialetgennemgårjegencirkulærproces,hvilketogsåkaldesden hermeneutiskecirkel,hvorjegpåbaggrundafminforståelseshorisontsøgeratforstå helhedenudfradeenkeltedeleogomvendt. forståelseforudsætteretengagement,forkunvedatspillevoregenforståelseaf osselv,afværdierneogafverdenind,kanviforståteksten. 5 Denhermeneutiskecirkelvilkonstantværeuafsluttet,damanaltidkanfortolkeviderepå helhedenogdelene,idetderpånykanstillesnyehypoteser,sommanskaltagestillingtil. Specialetvilderforværebaseretpådenhypotetisk deduktivemetode,idetatderopstillesvia problemstillingenenrækkehypoteser,somjegsøgeratfindekonsekvenserpå. 6 Min forforståelsevilmedvirketil,atjegautomatiskvilledeefterdeønskedesvarpåhypoteserne. Hvisfortolkningenbliverbaseretpåentilstrækkeligmængdeafkonsekvenserfor hypoteserne,kanmintolkningenansesforværendelegal. 4 Op.cit.,p Op.cit.,p Op.cit.,p /96
12 2.3 Organisationsperspektiv Siden1900 talleterdersketetskiftistruktureringenafvirksomheder dererdeseneste hundredeårtilføjetbegrebersåsomkultur,værdierogprocesser,somallepåvirker strukturtankegangen.maneridenvestligeverdengåetvækfradeklassiske organisationsteorier,hvormaskinerogråvarerblevansetsomværendedevigtigste investeringer.virksomhederarbejderderimodidagudfraenpostmoderneopfattelseaf organisationsteori,hvormedarbejdereikkelængereansessomenressource,menderimod somindividerderskaludviklesogstyrkes.depostmoderneteorierarbejderudfra,at organisationererbådeåbneoglukkedesystemer,derselvkanbestemme,omdevilreagere påomverdenenshændelser. 7 Dettevilsige,atvirksomhederharindrestyring,hvilket indebærerenlangtmerekritisktilgangtil,hvilkeforandringerman,somvirksomhed,vil lukkeind. Depostmoderneorganisationsteorieropfatterpsykiskeogsocialesystemersom lukkedesystemer,derselvkanvælgeatåbnesigmodomverdenen.menneskerog organisationererselvskabende,detvilsigeatdeafsigselveristandtilatskabe meningerudfradeinformationer,somdeselvharvalgt.deterpåbaggrundaf denneselvskabelse,atmenneskerogorganisationerhandleriforholdtilderes omverden.menneskerogorganisationerdrivesdermedafindrestyring. 8 BrugenafCCogdenpostmoderneteoristemmergodtoverens,eftersomCCihøjgrader styretafdenenkeltevirksomhed,hvilketvilsige,atvirksomhedenselvbestemmer,hvilke befolkningsgrupper,landeoglandområdermanvilhjælpe.derudovererccogsåenmådeat organiseresigpå,sombetyder,atvirksomhederneogsåskalplejemedarbejdernesinteresser. Alleindividerienorganisationansessomværendeselvskabende,idetatuansetommaner lederellermedarbejder,såkanenshandlingerpåvirkevirksomheden Denvidenskabeligetilgang Organisationsteorienpræsenteredei1970 erneennymodel,somlavetafteoretikernegibson BurellogGarethMorgan.Dennemodeltogudgangspunktifireparadigmer,somhver 7 Kjær,Henrikm.fl.(2007).Organisation.Trojka,p.45 8 Kjær(2007),p.46 12/96
13 repræsenteredeimplicitteogeksplicitteopfattelserafvirkeligheden.modellenblevsenere videreudvikletogkritiseretafteoretikerstanleydeetz,sommenteimodsætningtilburellog Morgan,atforskerenaldrigkanværeheltobjektiv,hvilketerenmening,somogsådelesaf hermeneutikken. 9 DeetzharderforgivetsitbudpåenvidereudviklingafGibsonogMorgans model,somskalgiveforskerenenmulighedforatreflektereoversinorganisationsteoretiske forskning. Figur2:Deetz'dimensionsmodel 10 SpecialetvilbenyttesigafenbådedialogiskogkritisktilgangtilCC.Dendialogisketilgang handleromasymmetrienienvirksomhed,samthvemderharkontrollen.ydermerefastslår den,atidentitetikkekangeneraliseres,ogathvertindividerforskelligt. 11 Sammenmedden dialogisketilgangkommerbegrebet Dissensus,hvilketvilsige,atkonflikterogkampeien virksomhedansesforværendenaturlige.dendialogisketilgangvilblivebrugtiforbindelse medredegørelserafteorimedmere.tilatanalyseredenindsamlededataogtilatgennemgå diversediskussionerikapitlernevildenkritisketilganghovedsageligtbliveanvendt den kritisketilgangstræbermodatfremviseogkritisereasymmetriivirksomhederneforderved atopnåenløsningog Consensus.Enafdestoreteoretikerebagdenkritisketilganger teoretikermatsalvesson,somdefinerertilgangensåledes: 9 Deetz,Stanley(1996).DescribingDifferencesinApproachestoOrganizationScience: RethinkingBurellandMorganandTheirLegacy.OrganizationScience,volume7,issue2,p Deetz(1996),p Op.cit.,p /96
14 CT(CriticalTheory)apprehendshowemployeesinlargebureaucracies,and consumersofmassgoods,areaffectedbycorporations,schools,governmentand massmedia;andhowpersonality,beliefs,tastesandpreferencesaredevelopedto fitintothedemandsofmassproductionandmassconsumptions,thereby expressingstandardizedformsofindividuality. 12 Denkritiskeorganisationsteorigårindforathjælpedetenkelteindividmedatreflektere kritiskoversinarbejdsplads,eftersomatledelseskontrolblivermereogmereudbredt,hvor ledelserkrævertilpasningafsinemedarbejderne.eftersomatccprimærteren ledelsesstrategi,hvorvirksomhedenskalageresomenmedborgerisamfundet,såerdet vigtigt,atmedarbejdernebakkeropomstrategien.derforerdetrelevantatsepå,hvorvidt omintegreringenafccstyrermedarbejdernepåennegativmåde,elleromdeteren motivationsfaktor dettevilblivediskuteretifjerdekapitel. 2.4 Teoretisktilgang Specialetindledesmedengennemgangafmetodeogvidenskabsteori.Detteafsnitvilblive baseretpåteoretikeribandersensbog:denskinbarligevirkelighed omvidensproduktion indenforsamfundsvidenskaberne,idetathanbehandlerfyldestgørendedeempiriske begreber,samthvordandisseanvendesipraksis.beskrivelsenafspecialets videnskabsteoretiskefremgangsmådetagerudgangspunktiteoretikernefinncollinogsimo KøppesbogHumanistiskVidenskabsteori,dadenneboggiveretindblikideforskellige tilgange,ydermereinddragesderibogenvelkendteoghøjtaccepteredeteoretikeres synsvinklerpåhermeneutikken. Specialetsoverordnedespørgsmålbesvaresudfraenrækkekapitler,somblandtandet indeholderengennemgangafbegrebetcc,ensituationsanalyse,enanalyseoverderetoriske ogvisuellevirkemidler,oghvordandissekanpåvirkemotivationen.fjerdekapitelbaserespå 12 Alvesson,Mats&Willmott,Hugh(2003).Studyingmanagementcritically.London:Sage Publications,p.2 14/96
15 specialetstounderspørgsmål,somsammenmeddeøvrigekapitlerskaldannerammenfor problemstillingen,samttilsidstkonkluderepådetoverordnedespørgsmål. TredjekapitelvilredegøreforbegrebetCC.Denneredegørelsevilblandtandetgørebrugaf bogen PerspectivesonCorporateCitizenship afteoretikerjörgandriof,dahanharmange definitionerogbrugbareanalysemodellertilcorporatecitizenship,samtanvendesteoretiker ArchieB.Carrolltildenhistoriskegennemgangafbegrebet.Derudoverbrugesogså teoretikernedirkmatten,andrewcraneogwendychapplespaper BehindtheMask: RevealingtheTrueFaceofCorporateCitizenship forattilføjeenkritiskvinkelpåcorporate Citizenshipogdermedogsåenkritisktilgangtilproblemfeltet. FjerdekapitelbestårblandtandetafensituationsanalyseafDanfoss.Virksomhedensstruktur viltageudgangspunktiprofessorogforfatterindenforledelseogorganisationhenry Mintzbergsfemidealtypiskeorganisationsstrukturer,dadisseersærligrelevanteog belysendefordanskevirksomheder.danfoss kulturvilblivebeskrevetudfrateoretiker EdgarScheinsteoriomkulturniveauer,samtteoretikerFonsTrompenaarsogfilosofCharles Hampden Turnersmodelomkulturtyper.Fjerdekapitelindeholderydermerespecialets førsteunderspørgsmål,somomhandler,hvordandanfossfremstillersinemedarbejdere retoriskogvisuelt.kapitletomfatterenredegørelseafgenrerneårsrappportenog imagebrochuren encc rapportmindermegetomimagebrochuren,ogderforvil teoretikernefinnfrandsen,winniejohansenoganneellerupnielsensbog International Markedskommunikationienpostmoderneverden bliveanvendt.medarbejderafsnittenei Danfoss vilbliveinddeltefterfinnfrandsensmikrotræk medarbejderrelationer.dernæst starterengennemgangafderetoriskeogvisuellevirkemidler,somdanfossbrugeri rapporterne.tildettevilderblivebenyttetteoretikerkeldgalljørgensensbog Stilistik Håndbogitekstanalyse,dabogenblandtandetgiveretklaroverblikoverdeforskellige retoriskefigurerogtroper,samthvordandisseanvendesipraksis.devisuellestrategiervil bliveforklaretpåbaggrundaflektorlisemarksfirefaserforbilledanalyse,dadisseskaberen overskueligogfyldestgørendeanalyseafdenvisuellekommunikation.iafsnittetombilledets kompositionvillisemarkblivesuppleretmedteoretikerneguntherkressogtheovan Leeuwenstrebetydningssystemer.Detteafsnitafsluttesmedensamletfortolkningafde retoriskeogvisuellestrategier,datekstogbilledetilsammengiverhelhedsforståelsen.til sidstindeholderfjerdekapitelproblemstillingensandetunderspørgsmål,ogforatkastelyspå 15/96
16 detteemnevilderbliveinddragetpsykologerneabrahamharoldmaslowogfrederick Herzbergsmotivationsteorierom,hvordanmanskabermotiveredemedarbejdere. Teoretikernevilblivesammenstillet,idetderesteoriersupplererhinandengodt,dade sammenbelyser,hvordanmotivationkanopståpåarbejdspladsenbådepsykologiskogfysisk. Ydermerevilspecialetsenærmerepå,hvordanmankanmotivereigennemjobdesign. 2.5 Empirisktilgang Etundersøgelsesdesignbeskriver,hvordanmanundersøgerenproblemstilling,hvilketvil sige,hvilkenkombinationaffremgangsmådermanbrugertilatanalysereogtolkedata. Undersøgelsesdesignetskalsikreenholdbardokumentation,somskalanvendestilatbesvare problemstillingenispecialet.specialetsundersøgelsesmetodeeretsingle case studie,iog meddettagerudgangspunktienenkeltorganisation,nemligdanfoss.danfosserenstor danskkoncern,somharberøringsfladeroveraltiverden,hvilketerenafgrundenetilderes storeengagementicc.koncernenharlængearbejdetmedsocialansvarlighed,oghar udarbejdetklareretningslinjerforarbejdetmedcc disseretningslinjererefterhånden blevettilkerneværdier,ogdanfossforventerderfor,atalleinteressenter,isærmedarbejdere, leverefterdisseværdier.dettegørdanfosstilenoptimalvirksomhedatarbejdemedi forholdtilspecialetsproblemstilling,eftersomvirksomhedenihøjgradanvenderderes medarbejdereivirksomhedensccprofil.danfoss profileringafmedarbejderne,iforbindelse medcc,kanpåvirkemedarbejdernesmotivationogengagement,idetdanfoss brugafcc stillermangekravtilderesudviklingogadfærd.formåletmedundersøgelsenerdermedat findefremtil,hvordandanfosskonkretfremstillermedarbejderne,samthvordandenneform forfremstillingkanpåvirkemedarbejdernesmotivation.dadetikkeharværetmuligtatindgå aftalermeddanfossompotentielleinterviewsafledelseogenkeltemedarbejdere,vil ovenståendeproblemstillingbliveanalyseretudfraenrækkekvalitativedataiformafblandt andetartikler,bøgerogccrapporter.dennebrugafforskelligesekundæredataskalsikreen overensstemmelsemellemdeforskelligelegitimeteoretikere overensstemmelsenervigtig fortroværdighedenogkvalitetenafspecialet.reliabilitetogvaliditetertobegreber,somhar hvertderessynpåtroværdighedafindsamletdata,nedenståendeafsnitvilderforsenærmere 16/96
17 pådissebegreber,samtanalysereomspecialetsindsamlededataertilfredsstillendetil benyttelse Reliabilitetogvaliditet Reliabilitethandlerompålidelighedenafdenpågældendedata,hvorimodvaliditetenserpå gyldighedogrelevansiforholdtilteoretiskståstedogproblemformulering. 13 Reliabilitet liggersighovedsageligttilempiriskeogeksperimentellevidenskaber,hvordetskalvære muligtatgentageeteventuelteksperimentogdermedfåensresultater.idetreliabilitet omhandlerkodningenafdataognøjagtighedenafdisse,vilreliabilitetenikkehavestor betydningfordettespeciale,eftersomatproblemstillingenbesvaresudfraforskellige eksisterendedata.pålidelighedenafdisseeksisterendedatavilværehøj,dadetkommerfra respekteredeteoretikere,somhartestetderesteorierpåflereforskelligecases.havde specialetderimodindeholdtkodningenafinterviews,villereliabilitetværerelevantatse nærmerepå.validitetenderimodspillerencentralrolleispecialetsindsamlededata,da gyldighedendrejersigomoverensstemmelsemellemdetteoretiskeogempiriske,hvorimod relevansenomhandler,hvorrelevantdetempiriskeelementerforproblemformuleringen. Validitetenerderforknyttettiludformningen,struktureringenogplanlægningenafhele opgaven.eftersomspecialetprimærterbaseretpåkvalitativedata,vilforskerendermedogså væremereinvolveretibedømmelsenafgyldighedenafdenindsamlededata.manvilderfor kunnetolkedissedataforskelligtaltafhængigtafhvilkenforforståelse,forskerenhar. Specialethartagetudgangspunktimangeforskelligeteoretikere,ogkandetses,atderer genereloverensstemmelsemellemteorierne,ogspecialetmenesderforatværevalidt. Derudovererderarbejdetmegetmedproblemformuleringenforatfådenneklarog overkommeligiforholdtildedata,dervartilgængelige,hvilketogsåøgervaliditeten.tilslut menesvalgetafundersøgelsesdesignatværedækkendetilatbelyseproblemstillingens temaer. 13 Andersen(2008),p.83 17/96
18 2.6 Afgrænsningteoretisk&empirisk Foratafgrænsespecialetsomfangerfokusblevetlagtpådenrolle,sommedarbejdernehari Danfoss samfundsansvarligeprofil.dettefokuservalgt,idetmedarbejdernekanværeistand tilathjælpevirksomhedenmedatsætteambitionsniveauetogsucceskriterierne,ogisidste endevildetprimærtværeigennemsinemedarbejdere,atdanfosskanforankresinccprofil. Denteoretiskeafgrænsningersketpåbaggrundaf,hvilketeorierogteoretikeresomhar størstbetydningforopgaven.dettevilsige,atderblandtandetikkevilblivelavetenfuld gennemgangafallemintzbergsidealtyperellertrompenaarsoghampden Turners kulturtyper.detharydermereikkeværetmuligtatlaveenkompletkulturanalyse,idetatet besøghosdanfossikkeharværetenmulighed.ianalysenafderetoriskevirkemidler gennemgåsprimærtderetoriskefigurerogtroper,idetdisseharenstorindflydelsepåhvilke ord,dersættespåmedarbejderne.dissetillægsordogbeskrivelsergivermedarbejderneog læserenetindbliki,hvordanledelsenfremstillermedarbejderne.iafsnittetomdevisuelle virkemidlerkoncentrererspecialetsigomteoretikernekressogleewensenemetafunktion, deninteraktionellefunktion,eftersomdennefunktionervigtigstforproblemstillingen. MotivationsafsnittetindeholderScheinogHerzbergssammenstilledemodel,mendeter primærtdeøversteniveauer,somharenbetydningformedarbejdernesmotivation,ogaf dennegrundvilderikkeblivelagtvægtpådenedersteniveauer.ydermereskalmodellernei afsnittetomjobdesignførstogfremmestfungeresomforslagtil,hvordanmankanmotivere viajobdesign,detharikkeværetmuligtatsigenogetom,hvorvidtdanfossbrugerlignende modeller. Detempiriskefeltblevbegrænsetaf,atetsamarbejdemedDanfossikkevarmuligt.Et eventueltsamarbejdevillehaveåbnetopforinterviews,hvilketvillehavegivetspecialeten merekonkrettilgangtilproblemstilling.detoptimaleforspecialetvillehaveværetatlaveen kvantitativogkvalitativundersøgelseblandtledelsenogmedarbejderneidanfoss,hvilket villehaveøgetvaliditetenogrepræsentativiteten.dadetteikkevarenmulighed,erde empiriskedatablevderimodkoncentreretomkringinformationer,dervartilgængeligefor offentlighedviainternettet.dettegiverspecialetenmereteoretiskkarakter. 18/96
19 3 TeorienbagCorporateCitizenship Businessinsocietydiskuteressomaldrigfør,ogværdierognormererbegyndtatkommepå virksomhedernesdagsorden.etvelfungerendeglobaltsamfundafhængerihøjgradafden mådeforretningerbliverstyretpå,eftersomdestoresamfundsmæssigeproblematikker hængertætsammenmedvirksomhedsdrift,isærnårdetdrejersigomdyrevelfærdogglobal opvarmning. 14 DettekapitelvilderforgennemgåbegrebetCCogdetidligestadierafdenne tendens,somharbaseicsr.kapitletvilydermeresenærmerepådeetiskeaspektervedcc, oghvordanbegrebetanvendesidanmark,eftersomspecialetfokusererpådanske virksomheder.kapitletrundesafmedenkritiskanskuelseafcc.formåletmeddettekapitel eratformeenbaggrundsforståelseforemnet,ogetudgangspunktfordensenereanalyseaf Danfoss CCrapporterogmedarbejdernesmotivationspåvirkning. 3.1 Denhistoriskebaggrund Igennemdesidsteseks syvårtierharverdendiskuteretvirksomhederssocialeansvar.i 1960 ernebegyndteforbrugereogaktivistgrupperforalvoratsættekravtilvirksomhederne ogderesmådeattjenepengepå detvarikkelængerenokathaveenstorindtjening,nu skulleindtjeningenogsåskepåenansvarligmådeoverfordelandeogkulturer,som virksomhedernepåvirkedevedderestilstedeværelse. 15 DetidligestadierafCSRstartedei 1950 erne,ogblevbetegnetsomdenmoderneæraafcsr,hvormansåcsrsometsocialt aspekt.teoretikerenhowardr.bowenudgavi1953enbog,hvordeførstedefinitioneraf CSRblevtil: 14 Zadek,Simon(2001).Third Generation Corporate Citizenship Publicpolicyandbusinessin society.london:theforeignpolicycentreinassociationwithaccountability,p.1 15 Carroll,ArchieB.(1991).ThePyramidofCorporateSocialResponsibility:TowardtheMoral ManagementofOrganizationalStakeholders,BusinessHorizons,July August.<www rohan.sdsu.edu/faculty/dunnweb/rprnts.pyramidofcsr.pd>(22/02 11),p.1 19/96
20 Itreferstotheobligationsofbusinessmentopursuethosepolicies,tomakethose decisions,ortofollowthoselinesofactionwhicharedesirableintermsofthe objectivesandvaluesofoursociety. 16 MeddettementeBowen,atforretningsmændvaransvarligefordereshandlinger,oghanvar afdenklareopfattelse,atcsrvaretemne,somvilleprægemangediskussionerifremtiden. SnakkenomCSRstegi60 erne,ogmangebusinessinsociety teoretikereudvikledeidenne periodemangeforskelligeanskuelserogbidrogderforstorttilcsr teorien. I60 ernevarderdogstadigmeretaleomsocialresponsibility(sr)fremforcsr,ogmange ansåsocialansvarlighedsomvelgørenhed.teoretikerenjosephw.mcguirekomi1963med ennydefinitionpåcsr,hvorhanuddybedepræcist,hvadderudgjordeenvirksomheds forpligtigelseoverforsamfundet.dennedefinitionframcguirevardetførstetegnpåcc: thecorporationmusttakeaninterestinpolitics,inthewelfareofthecommunity, ineducation,inthe hapiness ofitsemployees,and,infact,inthewholesocial worldaboutit.therefore,businessmustact justly, asapropercitizenshould. 17 I70 erneflyttedemangeteoretikerederesopmærksomhedtiletnytbegrebcorporatesocial Responsiveness(CSRE),hvilketgikudpåatfremhævevirksomhedenshandlingerog implementeringenafdenssocialerolle. 18 DetstørsteproblemiCSR teorienvardogstadigat forbindevirksomhedensøkonomiskeanskuelsemeddensociale derforudarbejdedearchie B.Carrolli1979,somvarenaf80 ernesprimæreteoretikereindenforområdet,enfire trins definitionforcsr,dergikudpå,atvirksomhederogsåharetiskeogfilantropiske forpligtigelser,forudendeøkonomiskeogjuridiskeforpligtigelser.detteperspektivskulle endemedatdannebaggrundforcarrollscsrpyramide,somkomtili80 erne.måletmed pyramidenvaratinddrageallevirksomhedensansvarsområder:økonomi,jura,etikog filantropi. 16 Carroll,ArchieB.(1999).CorporateSocialResponsibility EvolutionofaDefinitional Construct.BusinessSociety.Vol.38No.3,September,p Carroll(1999),p Caroll(1991),p.3 20/96
21 Figur3:Carrollsfire trinspyramide 19 Modellenviser,hvordanenvirksomhedsfireansvarsområdererplaceretiforholdtil hinanden.detnederstelagerdetøkonomiskeansvar,somhandleromatværeprofitabelog skabevækst,hvilkettidligereblevansetomvirksomhedensenesteansvar nemligatskabe etprodukt,somforbrugerenmanglede,ogdermedtjenepådet.samfundethardogændretsig gennemtiderne,ogifølgecarollerdetøkonomiskeansvarnugrundlagforalle virksomhedensandreansvarsområder,daensolidøkonomiresultereriflereressourcertilat overholdedetreandreansvarsområder såhvisdettelagikkefungerer,sågørdeandretre hellerikke. 20 Derefterkommerdetjuridiskeansvar,hvordetforventesafvirksomheden,at denoverholderloveogregleridelande,somvirksomhedenbefindersigisamtinternationale retningslinjermedmere.detjuridiskeansvaransesforværendepåsammeniveausomdet økonomiske,eftersomdeteressentieltatoverholdeloveneforatværevirksomhedidagens samfund.detetiskeansvarerbaseretpådenormerogforventninger,derfindeside pågældendelande.forretningsetikerblevetmegetudbredtpådettetidspunkt,og virksomhedersetiskeansvarskalderforsessometdynamiskelementipyramiden,dadet konstantpåvirkerdeandrelagvedatskubbeellermindskegrænsenfor,hvaddererlovligt. Pyramidenafsluttesmeddetfilantropiskeansvar,derlæggeroptil,atvirksomhederskal 19 Parker,BJ.(2009).AmericanJoblessnessandtheSocialResponsibilityPyramid. BCLCblog.com< joblessness and thesocial responsibility pyramid.html>(22/02 11) 20 Carroll(1991),p.4 21/96
22 værevelgørende,ogdermedværegodemedborgere Carrollunderstregerdogpåsammetid, atdetikkenødvendigtforenvirksomhedatværefilantropiskhverkenfraetjuridiskeller etiskperspektiv. 21 CarrollspyramidevarimangeårfremtrædendepåCSR scenen,denerdoglidtmisvisendepå vissepunkter,heriblandtatdefirelagimereellermindregradlapperindoverhinanden, påvirkerhinanden,ogafslutningsvistogsåerafhængigeafhinanden.detfilantropiskeniveau erderimodvigtigfordennæstetendensindenforcsr,nemligcc,somvokserfremi90 erne ogderefter.carrollspyramidevarderforetvigtigtvendepunktiamerikanskbusinessin societyogdermedogsåforatforståbaggrundenforcc. 3.2 CorporateCitizenshipsindtogiCSR teorien Itaktmedatdenglobaleøkonomivoksedesigstærkerefra80 erneogfrem,spirededebatten om,hvorvidtenvirksomhedharetsocialtansvar,ogmangikmereogmerevækfradenne opfattelsefraøkonommiltonfriedman: thebusinessofbusinessisbusinessandthesolesocialresponsibilityofa companyistomaximiseprofitsforitsshareholders. 22 Mangevirksomhederogteoretikerepådaværendetidspunktmente,atinvestereisociale tiltagogvelgørendeformålvarmisbrugafsinestakeholderspenge,dadenneformfor investeringblevansetforrisikofyldt,eftersommanikkekunnegarantereprofit.denne opfattelsehardogændretsigoverdesenesteårtier,ogidagerdervoksetennysideafcsr frem,somkaldesforcc.dennyebølgeindenforbusinessinsocietytagersitudgangspunkti virksomheden,sommedborgerietsamfund.dettevilsigeatvirksomhedenharsocialeog miljømæssigemål,somoverstiger,hvadsamfundetslovekræverafden. 23 Hermedmenes,at virksomhederneharetstørreglobaltansvar,hvilketvilsige,atdeskalhavestyrpå 21 Op.cit.,p.7 22 Andriof,Jörg&McIntosh,Malcolm(2001).PerspectivesonCorporateCitizenship.Sheffield: GreenleafPublishingLimited,p Zadek(2001),p.8 22/96
23 arbejdsforholdene,miljøetmedmereidelande,somdedirekteellerindirektepåvirker, samtidigtskaldeleveoptilderesfilantropiskeansvar,somcarrollbeskrevihanscsr pyramide.teoretikerejörgandriofogmalcolmmcintoshbeskriverbegrebetcitizenshipog godccsåledes: Citizenshipisdefinedastherightsanddutiesofamemberofacountry. Companies,asindependantlegalentities,aremembersofcountriesandcanbe thoughtofascorporatecitizenswithlegalrightsandduties.allcompanies, therefore,arecorporatecitizens,buttheircitizenshipvariesjustasitdoesforany individualcitizen. 24 Goodcorporatecitizenship,therefore,canbedefinedasunderstandingand managingacompany swiderinfluencesonsocietyforthebenefitofthecompany andsocietyasawhole. 25 EssensenbagCCerforholdettilsinestakeholders,dadeudgørenvigtigdelafenhver virksomhed,ogdeharofteindflydelsepåvirksomhedenogdensaktioner. 26 Denmoderne virksomhedbliverprægetafdeforandringer,derskerisamfundet,samtidigtmedat virksomhedensstakeholdersogsåformervirksomhedensmedborgerskab,dakerneværdier, forretningsplanerogstrategiskemålpåvirkerdesamfundsansvarligeaktiviteter CC:Etikversusprofit Denmodernevirksomhedharidennetidmedglobaliseringenstormulighedforatsættesit prægpåverden.virksomhederkanidaghjælpemedatvedligeholdesamfundetsog borgernesstandarder,ogenddamåskeforbedrelevevilkår,derforervirksomhedernesetiske ansvarmegetoppeitiden.somnævnttidligereervirksomhedersprimæreopgaveikke længerekunatskabeprofit,menderimodogsåatværesocialtansvarlige.detkantilgengæld diskuteres,hvorvidtdetatværesocialtansvarlig,ogsåerenmådeforvirksomhedenat profiterepå.derarbejdesderforpå,atvirksomhederikkekunskalværeansvarlige,menogså 24 Andriof(2001),p Ibid 26 Op.cit,p Op.cit.,pp /96
24 isidsteendeatdeskaludviklesigtiletiskevirksomheder,hvorderogsåerholdningertil, hvordansinemedarbejdereskalagere,oghvordansamfundetskalvære.nedenståendecitat fraerhvervsforskerpialauritzengiveretindblikiforskellenmellemansvarlighedogetik. Mensvirksomhedersansvarlighed,somvaretagesundersynonymersomCSR,Code ofconduct,bæredygtigudvikling,corporatecitizenshiposv.,udspringeraf managementteorier,deralleorienterersigmodprofit,såudspringeretikafen helhedsorienterettænkning,derbetragterdenenkelteilysetaffællesskabetog fællesskabetilysetafdenenkelte.ansvarlighedkanderforbetragtessometmiddel tilatopnåprofit,mensetikeretmålisigselv(detgodesamfund). 28 Etikerrelevant,nårmantaleromCC,idetatetiksammenmedøkonomidannerrammenfor ensuccesfuldccprofil,hvilketcarrollogsåforklarerihanscsrpyramide,somer gennemgåettidligereikapitlet.derharlængeeksisteretendebatom,hvorvidt virksomhedershandlingerkanklassificeressometiske,hvisdeharprofitsomderes bagvedliggendemål.mangeerdogenigeom,athvisvirksomhederikkeharfokuspåbegge dele,kanccstrategiernerisikereatfaldetiljorden.manskalhavelidtpåbundlinjen,ellers udebliverdevelmentehandlinger.erhvervs ogselskabsstyrelsenharlavetetcsrprojekt, somblandtandetgikudpåatundersøge,hvilkemotiverdanskevirksomhederharforat iværksætteccaktiviteter.undersøgelsenviste,at69%afvirksomhederneharetiskeog moralskeårsager,men56%pegerpåøkonomiskeårsager. 29 Derudoverkommerder elementersåsommedarbejdertiltrækningogvirksomhedernesomdømmeispil,nårdertales ommotivation.undersøgelsenpegerdermedpå,atbådedeøkonomiskeogetiskemotivereri højsædet,nårderskaligangsættesenccstrategi.isidsteendegælderdetomatlaveencc strategi,dererbaseretpåvirksomhedensetiskeovervejelser,hvoreftermanisamarbejde medøkonomerfinderudaf,hvilkeccaktiviteterdererbedstforvirksomheden bådeetisk ogpåbundlinjen Lauritzen,Pia(2007).Fraansvarlighedtilvirksomhedsetik. < ansvarlighed til virksomhedsetik.html> (28/02 11) 29 Asnæs,Finn(2006).Profitogetikgårhåndihånd.Merkonombladet,p Busk,Christina(2009).HJERTEellerPROFIT?.PersonaleChefen august2009,pp /96
25 3.3 CCiDanmark DanskevirksomhedereridagvelkendtemedbegreberneCSR,CC,bæredygtighedmedflere, ogmangeharintegreretenellerandenformfordissebegrebsapparaterideresoverordnede strategi.siden1930 ernehardanmarkhaftloveindenforsocialområdetmedfokuspå velfærdsydelser,hvilketmedfører,atisærvirksomhederbetalerenhøjskattilstaten,ogde medfinansiererdermedindirektedisseydelser.derudovergørdendanskeledelsesstil,at medarbejdereogandrestakeholdersoftebliverinddraget,nårderskaltræffesbeslutninger forvirksomheden.derharværetengenerelfokuspåkollektivisme,medarbejderansvar, projektledelsemedfleredesidstemangeårtierideskandinaviskelande,hvilketerenaf grundenetil,atdereretgodtfundamentforccidanmark.afsammegrundgiverccikke storeomkostningerfordanskevirksomheder,idetmangeafbasis idéerneallerede eksisteredeivirksomhederne. 31 Fra90 erneogfremhardendanskebefolkninghaftflere forventningertilvirksomhederne,omatdeskulleoverholdederessamfundsmæssigeansvar bådeoverformedarbejdere,detlokalesamfundsamtistigendegradogsåglobalt.påtrodsaf atdanmarkharhaftengodbasisforatlaveccaktiviteter,sågiverindførelsenafdette begrebsapparatenrækkekommunikativeudfordringersåsomatbrandesinvirksomhed gennemccogatintegrereccsomendelafdeninternekulturogstrategi.rent kommunikativtgiverccbrandingenrækkeproblematikker,idetvirksomhedenskalpassepå medatråbeforhøjtopomsineccaktiviteter,dadettekanskabemistroblandtdedanske forbrugere. 32 Dervilaltidværedilemmaervedatindføreetnytbegrebogennystrategi,men vedatoptimereellerforøgesinsamfundsansvarligeprofilkanvirksomhederopnåenrække fordelebådeinterntogeksternt,hvilketerillustreretpånedenståendefigur: 31 Djursø,HeleneTølbøll&Neergaard,Peter(2006).Socialansvarlighed fraidealismetil forretningsprincip.academica,pp Djursø(2006),pp /96
26 Bedre omdømme Nyeprodukter, markederog processer Færre omkostninger gennem miljøledelseog lavere energiforbrug Ansvarlig virksomhed Bedrekvalitetog højeresikkerhed fraleverandører Mere engagerede medarbejdere Bedre produktdifferent ieringogloyale kunder Figur4:Muligefordeleforvirksomhedenvedsamfundsansvar KritiskanskuelseafCC CCerblevetetpopulærtbuzzword,ogvirksomhederbrandersigihøjereoghøjeregradpå,at deersamfundsansvarlige menspørgsmåleterså,omccivirkelighedenmedvirkereller modvirkersuccesogprofit?idéenomcsrogcchareksisteretlænge,ogderfindesen enighedrundtomkringiverdenom,atvirksomhederskalværeansvarligesamfundsborgere. Hertilhøreropfattelsen,atvirksomhederkunkanværesuccesfulde,hvisdeeransvarligeog efterleverdekrav,somderesstakeholdersstillertildem.skeptikereerafenheltanden opfattelse,atdetikkeervirksomhedernesopgaveatværesocialtansvarlige virksomheder 33 Samfundsansvar.dk(2009).Redegørelseforsamfundsansvar praktiskvejledning& inspiration>hvaderforretningsdrevetsamfundsansvar. < 11) 26/96
27 skalkunkoncentreresigomatskabeprofit,ogoverladepolitikkenogsamfundsansvarettil politikerne. 34 I1970 ernevarfriedmanimodheletankegangenbagvedcc,oghansudtalelser varklare,nårdetkomtil,hvorvidtenvirksomhedskalarbejdemedcc: Whatdoesitmeantosaythat"business"hasresponsibilities?Onlypeoplecan haveresponsibilities.acorporationisanartificialpersonandinthissensemay haveartificialresponsibilities,but"business"asawholecannotbesaidtohave responsibilities,eveninthisvaguesense. 35 Thereisoneandonlyonesocialresponsibilityofbusiness touseitresourcesand engageinactivitiesdesignedtoincreaseitsprofitssolongasitstayswithinthe rulesofthegame,whichistosay,engagesinopenandfreecompetitionwithout deceptionorfraud." 36 ØkonomiprofessorDavidHendersonerenigmedFriedmanogmener,atCSRogCCdirekte forgiftervirksomhederneogsamfundet,ogatdetlangtfraervirksomhedernesansvarat reddeverdenfrakatastrofe. 37 Hendersonogandreskeptikereerbekymredefor virksomhedernesøgedemagttilatpåvirkepolitikkenisamfundet,davirksomhederne blandetandetkanfåstorindflydelsepå,hvilkevelfærdsydelser,dertilbydesborgerne,og dermedkandeogsåfremmederesegneinteresserpådetøkonomiskeogpolitiskeplan. HendersonerligesomFriedmanogmangeandreliberaleøkonomerafdenopfattelse,atfri handelogselvreguleringervejenfrem,menhanoverserdengenerelletendensisamfundeti dag,derinkludererallevirksomhedernesstakeholderssomværdifuldepartnere,ogdeter langtfrastørstedelenafdisse,somkunfokusererpåprofit.mangeafdissepartneremener,at bæredygtighedernøglestenentilensuccesfuldvirksomhedifremtiden,ogdestillerkrav, somvirksomhederneernødttilatlyttetil.beggeholdningerervelbegrundede,ogbeggesider harogsåret.diskussionenerderforennaturligdelafdettekapitel,eftersomdetervigtigtfor 34 Munk,TimmeBisgaard(2005).CSR:Misforståetmedfølelse?. < misforstaaet medfoelelse>(11/03 11) 35 Friedman,Milton(1970).TheSocialResponsibilityofBusinessistoIncreaseitsProfits.The NewYorkTimesMagazine. < soc respbusiness.html>(16/03 11) 36 Ibid 37 Munk(2005) 27/96
28 læserenatforstå,hvordanspecialetforholdersigtilemnet,oghvilkenbetragtningsmåde specialetharpåcc.teoretikerekarinbuhmannogjacobdahlrendtorffudtalersigsåledes omprofitversusmoralskansvarlighedsomendemål: Eftersommangetyperafsocialtansvarligehandlingerideresnaturmedføreren betydeligpromoveringafvirksomheden,erdetikkeoverraskende,atsådannetiltag ofteerprofitable. 38 Detteernaturligvisenvurdering,delaver denenkeltevirksomhedskaldoggøreopmedsig selvomomkostningerneogindtægterneerfornuftigeiforbindelsemedsocialansvarlighed. Dererdogentendenstil,isærhosdestorevirksomheder,atendecideretprofitpåsocial ansvarlighedikkekanundgås,dadetidagenssamfundertiltrækkendeforforbrugerneog eventuellenyemedarbejdere,atenvirksomhedersocialtansvarlig,ogdenbrandersigderfor bevidstellerubevidstpådette,hvilketvilsige,atprofitogsocialtansvarikkekanundgå hinanden,nårderudøvesccaktivitetermedmere.somtidligerenævntharcceksisteret længefør,begrebetfiksitnavn idetatcsrskiftedetilccblevdetmuligtforvirksomheder atslippeforakademikernespresomatværesocialtansvarlige,ogistedetkunnedenulave deresegenagendaogfastsættederesegnekravtildetatværeengodmedborger. 39 TeoretikerneDirkMatten,AndrewCraneogWendyChapplemenerdermed,atbrugenafCC harværetlangtfrakonsistent.deharderforanalyserettreformerforbrugafcc,somde navngiversåledes: Limitedviewofcorporatecitizenship HersesCCsomfilantropi,hvilketvilsigetoppenafCarrollsCSRpyramide,hvor CCbliverbetragtetsomvalgetatgivenogettilbagetilsamfundet,dermederCC ikkesåvigtigsomandreøkonomiske,juridiskeogetisketiltag. 2. Equivalentviewofcorporatecitizenship 38 Buhmann,Karin&Rendtorff,JacobDahl(2005).Virksomhedersledelseogsocialeansvar perspektiverpåcorporategovernanceogcorporatesocialresponsibility.københavn:jurist og ØkonomiforbundetsForlag,p Matten,Dirk,Crane,Andrew&Chapple,Wendy(2003).BehindtheMask:RevealingtheTrue FaceofCorporateCitizenship.JournalofBusinessEthicsnr.45,p Matten(2003),p /96
29 IdettesynspunktbliverCCbetragtetsomenrebrandingafCSR,udensærlig betydningtillagtordet citizenship.equivalentviewerdermeddetsammesom CarrollsopfattelseafCSR. 3. Extendedviewofcorporatecitizenship Herbliverordet citizenship ansetsomværendekernenicc,ogmatten,crane ogchappleargumentererfor,atinvolveringiccgårfraatværeetfrivilligform foropførseltiletuundgåeligelementivirksomheder. Derermangemåderatanskuebegrebetmedborgerskabpå,menifølgeMatten,Craneog Chappleer extendedview vejenfrem,dadenneaktivtgårindoganvenderordet citizenship,nårccskaldefineres.medborgerskabetskalsessomenintegreretdelaf virksomhederneskulturogstrategi,hvorvirksomhedernesrettighedererknyttettilen bestemtstat,dadetifølgematten,craneogchappleerstaten,somstyrerhvilkerettigheder, manhar.demenerderforogså,atdenstørstetrusselmodmedborgerskabeter globaliseringen daflereogflereccaktiviteterfinderstedudenfornationalegrænser,hvor virksomhederneikkeharnogenmagtellerindflydelsepådenpågældendestat. 41 Detkantil gengælddiskuteres,hvorvidtglobaliseringenikkeogsåermedatøgefokuspåcc,ogdermed ogsågivervirksomhederneevnentilatnåbefolkningsgrupperiandrelandeiforbindelsemed outsourcingmedmere,hvorforeksempeldendanskestatikkekannå.globaliseringkan dermedikkekunværerodentilaltondt,ogmatten,craneogchapplekommerderforogså medfølgendecitat: Ourcentralargumentisthatcorporationsenterthearenaofcitizenshipatthe pointofgovernmentfailureintheprotectionofcitizenship.moreprecisely,we suggestthattheypartlytakeoverthosefunctionswithregardtotheprotection, facilitationandenablingofcitizen srights formerlyanexpectationplacedsolely onthegovernment. 42 Matten,CraneogChappleerafdenholdning,atdestorevirksomheder,vedbrugafCCiet extendedview,ervedatovertagestatensrolleisamfundet.dermedsagtatvirksomhederne harmagtentilatpåvirkemedarbejdere,forbrugereogandreborgere,somvirksomhederne 41 Op.cit.,p Op.cit.,p /96
30 lyster ogsåpåandreområderendcc.hvorvidtdennefrygterreel,vilkuntidenvise,men deternødvendigtatværeopmærksompå,atbrugenafccikkekunkanreddeverden,menat denogsåkanværemedtilatlededenifordærv.afslutningsvistkandetteforeksempel betyde,atvirksomhederkanhjælpebefolkningsgrupperiudviklingslande,hvorderesegen statikkeformåratsikremenneskerettighederogvelfærdblandtderesborgere. Virksomhedernekanværemedtilatsikreordentligearbejdsforhold,byggeskolermedmere, mendekansamtidigogsåovertagedenpågældendestatsrolleoverfordensborgere,hvilketi sidsteendekanbetyde,atstatenikkelængereanserdetsomdensopgaveatsikrerettigheder. 3.5 Opsummering CChandleromvirksomhedensomenmedborgerisamfundet,hvilketbetyder,at virksomhedenharsocialeogmiljømæssigemål,somoverskrider,hvadlovenkræverafden.i dagharvirksomhederneetstørreglobaltansvar,ogdeskaltænkepå,hvordandepåvirker arbejdsforhold,miljømedmereidelande,somdebefindersigi.altdettetilsammenmedetik ogøkonomiudgørrammenforensuccesfuldccprofil,somskalbaserespåbådeprofitog hjerteforatstrategierneogccaktiviteterneskalfungere.danmarkharetgodtfundamenttil CC,eftersomatmangeafbasis idéernebagcclængehareksisteredeidedanske virksomheder naturligvisvilbrugenafccmedførenoglekommunikativeudfordringerbåde interntogeksternt.skeptikeremener,atvirksomhederkunskalarbejdemedatskabeprofit, ogatvirksomhedernesøgedeindflydelseipolitiskedagsordenerogsamfundsarbejdekan væremedtilfratagestatendensmagt.specialeterdogafdenholdning,atcc,hvisanvendt medmåde,kanværemedtilatstyrkenationaleogglobaleaktioner,samtværemedtilatsikre bedrevelfærdpåtværsafgrænser.essensenbagccvilaltidværevirksomhedernes medarbejdere,dademedderesmotivationkanbetyde,omccbliverintegrereti virksomheden,ogdermedogsåomdeneksternekommunikationvilbliveansetfortroværdig. Næstekapitelvilomhandleselvecasevirksomheden,Danfoss,eftersomdeternødvendigtat haveetgodtkendskabtilvirksomhedensopbygning,værdierogkulturerforatkunne vurdere,hvilkeneffektccharpånetopdanfoss medarbejdere,ogikkemindsthvordan virksomhedenanvendercc. 30/96
31 4 Analyse 4.1 Situationsanalyse Førenhveranalyseskalforskerendannesigensolidbaggrundsvidenomsitemne dette afsnitvilderforblivebaseretpåensituationsanalyseafdanfoss struktur,kultur,deresbrug afcc,samtvirksomhedensnedskrevnemålfordetteområde.afsnittetskalgiveindbliki, hvordandanfossfungerer,samthvilkeområderderskaltilforatløsespecialets problemstilling Virksomhedsbeskrivelse DanfossA/Sereninternationalkoncern,somblevgrundlagti1933undernavnet Dansk Køleautomatik ogapparat Fabrik afmadsclausen.seksårefterharvirksomheden26 medarbejdere,ogfårsinførstekontraktmedenudenlandskforhandler.navnetblevskifteti 1946tilDanfoss,ogdefølgendeårgårdetstærktfremadforDanfoss flereogflere medarbejdereansættes,danfossejedeselskaberdukkeropiudlandet,ogomsætningen stiger.i1996træderjørgenm.clausentilsomadministrerendedirektørfordanfoss,ogpå daværendetidspunkteromsætningenoppepåtolvmilliarderogstigende.danfosshardet senestårtifortsatderessuccesbådenationaltogglobalt,ogi2008kunnevirksomhedenfejre 75 årsjubilæum.2008blevogsååret,hvorjørgenm.clausengårafsomadministrerende direktørforatbliveformandidanfoss bestyrelse.afløserblevnielsbjørnchristiansen,som tidligerefungeredesomviceadm.direktør.danfosserførendeindenformekaniskeog elektroniskekomponenterogsystemløsninger,ogderesprodukterbidragerblandtandettil opvarmningogkølingafboligerogkontorer,kølingaffødevarermedmere. 43 Disse produktersælgesoverheleverden,danfosshar115salgsselskaberogtilsvarendeantal forhandlereogdistributører,nedenståendefigurviseretkortoverbeliggenhedenafdisse. 43 Bilag1:InfokitfraDanfoss 31/96
32 Europa: Belgien, Bulgarien, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig. Danfoss selskaber Forhandlere Figur5:KortoverDanfoss'selskaberogforhandlere Danfosserstadigendanskfamilieejetvirksomhed,ogmåleter,atdetskalfortsættepåden måde.tredjegenerationiclausen familienskaltagestillingtil,hvilkenrolledevilspillei virksomheden.derforharkommunikationsdirektøroledaugbjergigangsatetsåkaldt Family governanceprogram,dergårudpåatguidedennyegenerationpåderesvejmodenposition idanfoss. Familygovernanceprogrammetarbejderheltbevidstpåatgøredetklart,atder ertremuligerollerforetmedlemafclausen familien.fordetførsteerderselvedet atværedelaffamilien.detkannaturligvisikkeændres,menfamiliensinteresser kanforvaltespåforskelligmåde.fordetandeterderdenejerrolle,derfølgermed arveniformafaktieridanfoss.ogfordettredjeerdermulighedforatgåefteren stillingivirksomheden. 44 Programmetskaldermedhjælpedenkommendegenerationmedatvaretagedenstorearv medarbejderefordeltpåover70stederpåkloden.Ydermereskalprogrammetforsøge atforhindrekonflikterimellemfamiliemedlemmerneforderigennematsikre,atdanfoss forbliverfamilieejet. 44 Sønnichsen,Ole(2008).StyrpåDanfoss familien. < paa danfoss familien>(28/04 11) 32/96
33 Danfossmener,atkommunikationervigtigforfremtidigsucces,dadenneskalunderstøtte deresmålsætningerogsamtidigskabedialogmedderesmedarbejdereogomverdenen. Danfossformuleredei2001envisionforvirksomheden,kaldet DanfossVisionen,ogdenne skullenustyrevirksomhedensstrategi: Danfossskalværeførendepådetglobalemarkedindenforvores kerneforretninger.somenhøjtrespekteretvirksomhedvilviforbedrelivskvalitet formenneskervedatmestreavanceredeteknologiertilgavnforkundernes løsningerogsamtidigskabeværdiforallevoresinteressenter. 45 Dertilkommerogsåetmissionstatement MakingModernLivingPossible,somomhandler Danfoss ønskeomeneffektivudnyttelseafressourcer,derharminimalpåvirkningpåmiljøet. Samtidigomfatterdennemissionogsåderesforpligtigelserogsocialeansvaroverforderes medarbejdereogsamfundet.idetfølgendeafsnitvilderblivesetnærmerepå,hvordan DanfossanvenderCC DanfossogCorporateCitizenship DanfossbegyndteatarbejdemedCCi2002,davirksomhedentilsluttedesigFN sglobal Compact,someretinternationaltinitiativ,derskalinddrageprivatevirksomhederiverdens socialeogmiljømæssigeudfordringer.fn sglobalcompactbestårafflereend4200 virksomhederpåverdensplan,hvorafde54erfradanmark.kravetforatværemedlemer,at hvervirksomhedårligtskalrapportere,hvordandeanvenderglobalcompactstiprincipper, somhandlerommenneskerettigheder,arbejdstagerrettigheder,miljøoganti korruption. 46 HvordanDanfosspræcistanvenderdetiprincipperideresårsrapporter,vilblivediskutereti etsenerekapitel.ifølgedanfoss hjemmesideanserdedetvigtigtatarbejdemedcc,idetatde eren globalvirksomhed,dererrepræsenteretienlangrækkelandemedmangeforskellige 45 Bilag1:InfokitfraDanfoss 46 UnitedNationsGlobalCompact.FNsGlobalCompact VirksomhedernesSamfundsmæssige Ansvar.< 11) 33/96
34 kulturer 47,ogafdennegrundvilDanfossgernebidragepositivttildelokalsamfund,hvorde ertilstede. Etgodtomdømmeerenforudsætningforvirksomhedernesvækstpåglobaltplan; Danfoss succesafhængeraftillidfraomverdenentilatdanfossoverholderordene: Vilevervoresværdier. 48 InterntbetyderarbejdetmedCC,atallemedarbejdereskalhaveetgodtarbejdsmiljøogen tiltrækkendearbejdsplads eksternterønsketatskabeenbæredygtigvirksomhed,somer ansvarligoverformenneskerogmiljø,ogderstræberefterensundudviklingaferhvervslivet. Danfossharopsatsyvområderforsinegenindsats,somsersåledesud: Arbejdstagerrettigheder,somomhandlerbetingelserneforDanfoss'medarbejdereog etanstændigtarbejdsmiljø. 2. Lokalsamfundet,somomhandlerdentættetilknytningtildelokalsamfund,hvor Danfossopererer. 3. Leverandørkæden,sombeskæftigersigmeddenmåde,Danfosshåndtereransvarlige indkøb. 4. Menneskerettigheder,somrepræsentereretbredtspektrumafinitiativerforatsikre etsundtoggodtmiljøforallemennesker. 5. Anti korruption,derbetyder,atdanfossikketolerererellerstøtternogleformerfor korruptionogbestikkelse. 6. Miljøderbetyder,atDanfossfokusererpåproduktionmedmindstmuligindvirkning påmiljøet. 7. Klima,hvorDanfossgennemudviklingafmiljøvenligteknologi,understøtterarbejdet medatforbedredetglobaleklima. HvertårudsenderDanfossenCC rapport,hvoridegørredefordissesyvområder.deter disserapporter,somdervilblivesetnærmerepåietsenerekapitel.detfølgendeafsnit omhandlerdanfoss struktur,samthvilkestakeholdersderbefindersigivirksomheden. 47 Danfoss.CorporateCitizenship godtsamfundsborgerskab. < 11) 48 Ibid 49 Ibid 34/96
35 4.1.2 Virksomhedensstruktur Virksomhederstemmersjældentheltoverensmeddeteoretiskestrukturmodeller,menda modellernekananvendestilatgiveindsigtidanfoss,erdetrelevantatinddragedisse.derfor vildetteafsnitværebaseretpåteoretikerhenrymintzbergsfemidealtyperforstruktur,samt enbeskrivelseafdeinternestakeholdersidanfoss Internestakeholders Envirksomhedsstakeholdersbestårafmangeforskelligetyperafinteressenter,somallehar evnentilatpåvirkevirksomhedeniennegativellerpositivretning.desenesteårerder kommetstorfokuspåisærdeinternestakeholders. Society schangingvaluesarehavingagreatimpactontheworkplace.although externalstakeholderssuchasgovernment,consumers,theenvironment,andthe communitycontinuetobemajorfacetsofbusiness sconcernforthesocial environment,considerableattentionisnowbeinggiventoemployeestakeholders theirstatus,theirtreatment,theirrights,andtheirsatisfaction.thisshouldcomeas nosurprise,becausemostadultsspendthebulkoftheirdaytimehoursatwork. 50 Danfossledesidag,somtidligerenævnt,afdenadministrerendedirektørNielsBjørn Christiansen,dererdetfjerdeikke familiemedlem,somlederdenstoreglobalekoncern.han udgørsammenmedkoncernchefernekimfausingognisstorgaardkoncerndirektionen.hele Clausen familienharaltidspilletenaktivrolleidanfoss,deterderforogsånaturligt,atflere familiemedlemmereratfindeibestyrelsen.forudendennuværendebestyrelsesformand JørgenM.ClausensidderyderligerehanslillebrorPeterM.Clausenibestyrelsen,derudover harderesstoresøsterbenteskibstedogsåsiddetibestyrelsenindtilfornyligt.detre søskendesmoroghustrutilgrundlæggermadsclausen,bittenclausen,eræresmedlemi 50 Carroll,ArchieB.&Buchholtz,AnnK.(2008).BusinessandSociety:EthicsandStakeholder Management.CengageLearning,p /96
36 bestyrelsen. 51 Udoverdeledendepositionerarbejderetafbørnebørneneogsåikoncernen, PeterMadsClausenssøn,MadsPeterClausen,erchefforafdelingenforkøleskabstermostater. Overordnetseterkoncernendeltopitrekerneområder,ogsåkaldetsegmenter:Danfoss Climate&Energy,Sauer DanfossogDanfossDevelopment,somalleindeholderenrække opgaverogafdelinger.danfossclimate&energyledesafkoncernchefkimfausing,dette segmentbeståraffemdivisioner,somkansesimodellennedenfor.segmentetfokusererpå energieffektiveløsninger,oghverafdefemdivisionerhartilformålatforske,udvikle, producereogsælgemekaniskeogelektroniskekomponentertilblandtandetkøle ogair conditioningindustrien.detnæstesegmenterdetbørsnoteredesauer Danfoss,somstyresaf SvenRuder,oghvorDanfossejer76%afaktierne.Sauer Danfosserresultatetafenfusion mellemdanfoss mobilhydraulikaktiviteterogsauerinc.,ogsegmentetharidagtilopgaveat designe,fremstilleogsælgehydrauliskeogelektroniskesystemerogkomponenter,der primærtbrugesimobiltudstyr.detsidstesegmenthedderdanfossdevelopment,herer lederenkoncernchefnisstorgaard.dettesegmentindeholderblandtandetdeaktiviteter,der overdenæsteparårskalrevurderesiforholdtileteventueltfrasalg,indgåelseienjoint venturemedflere. 52 Udoverdissetresegmenterharorganisationenpådetteniveauogsåto yderligerestabsfunktioner:globalservicesogcorporatefunctions.globalserviceshartil formålatlevereserviceydelser,forbedretværdivisionelleprocesser,samtkonsoliderede interneservicefunktionerikoncernen.globalservicesbeståraffemkerneområder:logistics, RealEstate,HumanResources,FinancialServicesogGeneralAdministration.Densidste stabsfunktioncorporatefunctionsdækkerenbredvifteafansvarsområdeblandtandetjura, CC,ITogkommunikationforDanfosskoncernen. 51 Top1000.dk.Danfoss. < bestyrelse>(28/04 11) 52 Danfoss(2011).Årsrapport2010 DanfossKoncernen.pp /96
37 Figur6:OrganisationsdiagramforDanfoss LedelseniDanfosskandogikkefungereudensinemedarbejdere,ogderforskaldenne interessentgruppehavestoropmærksomhed.modernestakeholdermanagementbeskriver oftemedarbejdernesomenvirksomhedsvigtigstestakeholders,idetmedarbejderegenerelt ermindreloyaleogmeremobile,enddevarfornogleårtiersiden.dettebetyder,at medarbejderplejeerkommetifokus,dadetgælderomatfastholdedetalenter,virksomheden har.derersketetskiftidebehov,sommedarbejdernesøger deterikkelængebrødogtag overhovedet,somertiltrækkende,menderimodudfordringer,selvaktualiseringog belønninger,hvilketvilblivediskuteretietsenerekapitel.betydningenafdanfoss medarbejdernesrollesomstakeholdersestydeligt,idetmedarbejderneerkoncernensansigt udadtil,ogdeterderforcentraltatmedarbejderneleverefterdanfoss værdierbådeidet privateogdetoffentlige.nårmedarbejderneansesforstakeholders,bunderdetogsåi,at medarbejderneharoftesteninvesteringivirksomheden,bådefølelsesmæssigtogøkonomisk, hvilketgivergrobundformotivation. IDanfosstrorvipå,atmedarbejdernebliverhosos,fordivikantilbydenetopde udviklingsmuligheder,somdeefterspørgerideresarbejde.medarbejdernevælger 37/96
38 Danfosstilsomarbejdsplads,nårdeoplever,atdebliverudvikletogudfordretog føler,atdemedvirkertilatgøreenforskel Organisationsstruktur Detprimæreformålmedatbeskriveenorganisationsstrukturer,atstrukturenviser, hvordanenvirksomhedopdelerogkoordinererdeopgaver,somernødvendigefor,at virksomhedenkannåsinemål.modelleniforegåendeafsnitindikerer,atdanfossgørbrugaf detsåkaldtelinje ogstabsprincip,nårdetkommertilderesvertikalearbejdsfordeling. 54 Dettevilsige,atdererenklaropdelingiansvarsområder.Dererbådefordeleogulemperved denneformforopdeling ulemperneopstår,nårledernebådeskalværespecialisterpåhver deresområdeogsamtidigværehelhedsorienteret,derforoprettesderstabsfunktioneri virksomheden,somskalrådgiveoghjælpelinjecheferne.idanfosserderetableretto stabsfunktioner,sombefindersigligeunderdirektioneniorganisationsdiagrammet,dadisse funktionersvidenskalanvendesihelevirksomheden.linje ogstabsprincippetkanmedføre, atdetofteeruklart,hvemderbestemmeriorganisationen,idetatstabsfunktionerneharden specialiseredevidenogoverblikketovervirksomheden,hvorlinjeledernehar beslutningskompetencen.såselvomatetableringenafstabsfunktionerkanlette arbejdsopgaverneforlinjecheferne,kandeogsåværemedtilatskabekonfliktermellemlinje ogstabsledere.nårmananvenderlinje ogstabsprincippet,erdetnødvendigt,atledernei Danfosserfagligtkompetente,ogatdeerfuldtinformeredeomdeenkelteopgaver. Kompetenceniveauetspillerderforogsåenstorrolleirekrutteringenafledere,dafamilien Clausenkræver,atfamiliemedlemmerskalhavemindstenbachelorgrad,kunnetaleflydende engelskoghavetilbragttoåriudlandet,førdekanfåenledendestillingidanfoss derudover skaldebesiddemindsttomastergrader,hvisdeønskerenpostidirektionen. 55 Ifølge teoretikerhenrymintzbergeksistererderfemoverordnedeidealtyperforstruktur:den basaleform,maskinbureaukratiet,fagbureaukratiet,adhockratiet,ogdendivisionaliserende form.formernebeskriver,hvordanopgaverneivirksomhederneeropdeltogkoordineret, derudoverpåpegerhverformogsåenrækkegenerelleproblemfelter,somvirksomhederne 53 AS3Development.Danfossdrøfterhvertårmedarbejdernesfremtid. < 11) 54 Kjær(2007),p Sønnichsen(2008) 38/96
39 kanståoverfor.mintzbergerdogafdenopfattelse,atstrukturerneikkeskalanskuesisoleret, dalighederopståritaktmed,atkompleksitetenstiger.danfosserenstorglobalvirksomhed medtreunderordnedesegmenter,somnæsteneruafhængige,derforstemmerdanfoss overordnedestrukturoverensmeddendivisionaliseredeform.deunderordnedesegmenter eropbyggetsommaskinbureaukratierogstyresafenfælleskoncernledelse,hvilketogsåer kendetegnetveddendivisionaliseredeform.ietmaskinbureaukratiformulererledelsen strategierne,mensmellemledelsenogproduktionskernenimplementererdem. 56 Danfoss direktionharalmagtstyringivirksomheden,eftersomatdetprimærtermedlemmerfra direktionen,somerdeøversteledereisegmenterne.derudovererdanfossogsåengammel virksomhed,somgør,atdenerhierarkiskafnatur.magtstyringidanfossertop down,og eftersomderermangeledivirksomhedenmellemdirektiontildenedersteafdelinger,vil organisationspyramidenautomatiskværehøj.dettekanpåvirkekommandovejeneog kommunikationenivirksomheden,dalangekommandovejekanføretiltabtellerfejltolket information.etafkritikpunkternetildissestrukturerer,atdekunviseretudsnitafde problematikker,somvirksomhederkanståoverfor.dogerstrukturernerelevante,idetatde giveretoverblikovervirksomhedenogdenskommunikationsvejeinternt OrganisationskulturiDanfoss Deterdeuskrevnereglerienhvervirksomhed,somudgørbaggrundenfordenpågældende virksomhedskultur.organisationskulturbestårdermedafdeværdier,holdninger,ognormer, somledereogmedarbejderehartilfællespåderesarbejdsplads,hvilketervitaltforal kommunikation,idetatkulturengivermedarbejdereenfælleskulturelforståelseogsamler demienkollektividentitet.professoredgarscheindefinererorganisationskultursåledes Etmønsteraffællesgrundlæggendeantagelser,somgruppenlærtesig,medens denløstesineproblemermedeksterntilpasningoginternintegration,ogsomhar fungeretgodtnoktilatblivebetragtetsomgyldigeogderforlæresvideretilnye 56 Mintzberg,Henry(1983).Structuresinfives:Designingeffectiveorganizations.NewJersey: Prentice HallInc.,p /96
40 gruppemedlemmersomdenkorrektemådeatopfatte,tænkeogfølepåirelationtil disseproblemer. 57 Scheinviserihansdefinition,hvordybtforankretkulturenerihvertindividiorganisationen. Derudoverpåpegerhansdefinitionogsåtreelementeriorganisationskultur,somdrejersig omsocialisering,adfærdoghvorvidtenstororganisationkanbeskrivessomenkultur.deto førstegårpå,atmedarbejderebedstlærervirksomhedensnormerogreglerigennem socialiseringmedgamlemedarbejdere,samtidigmedatdegamlemedarbejdereautomatisk vilpåvirkedenyegruppemedlemmersaktiveadfærd,idetmansomnyheltnaturligt observererogimitererdeandresadfærdigruppen Kulturtyper IforrigeafsnitomstruktureniDanfossblevdersetpåMintzbergsteorieriforholdtil virksomheden,ogifølgeforfatterfonstrompenaarsogfilosofcharleshampden Turnerer derendirektesammenhængmellemdeidealtypiskeorganisationsstrukturerogde grundlæggendekulturtyper. 58 AnalysenafDanfoss strukturviste,atvirksomhedens opbygningbestårafmaskinbureaukratier,hvilketstemmeroverensmedkulturtypen Eiffeltårnet.Eiffeltårnetermegethierarkiskafnatur,hvilketgør,atdererenklaropdelingi rollerogansvarsområderpåarbejdspladsen.idennekulturtypeharorganisationenfokuspå demål,somdenharopstillet,ogallemedarbejdereansesforupersonligedeleaf organisationen,derletkanskiftesud.danfossharmangeelementertilfællesmeddenne kulturtype,mendenadskillersigogsåpåmangeområder.danfossersomsagtet familieforetagende,ogvirksomhedenminderderforogsåmegetomkulturtypen Familien. Kendetegneneveddennekulturtypeerenhierarkiskopbygning,mendenfokusereri modsætningtileiffeltårnetpåindividetfremforopgaven,hvilketermedtilatskabebånd mellemmedarbejderne,oghvorlederenfungerersomenpatriarkivirksomheden.danfoss harsomtidligerenævntenhøjorganisationspyramide,hvormagtenercentreretomkring ledelsen,oghvorefterkommereafgrundlæggermadsclausenharovertagetfaderrolleni virksomheden.kulturenkendetegnesogsåved,atdenbyggerpå familiehistorier, 57 Schein,Edgar(1994).Organisationskulturogledelse.Holte:ForlagetValmuen,p Kjær(2007),p /96
41 traditionerogskikke,hvilketogsåbliverprioriterethøjtidanfoss.danfosslæggerstorvægt påfortællingenompersonlighedenmadsclausen,ogvirksomhedenharderforblandtandet oprettet MadsClausenMuseet påhansfødegårdpåals,hvorbesøgendekanfåetindbliki hanslivogsehansførsteopfindelser. 59 ForudenmuseetfindesderogsåiDanfossoptilflere fondeifamilienclausensnavn.dererentendenstil,atmedarbejdereivirksomhedermed familiekultureroftereharetlangsigtetforholdtilderesarbejdsplads,hvilketdanfossogså giverudtrykforpådereshjemmeside,idetdeskriver,atdengennemsnitligeanciennitetfor enmedarbejderer9,6år. 60 Danfosshardeflestelighedermeddennekulturtype,og Familien erderfordenprimærekulturtypeivirksomheden,hvorielementerfra Eiffeltårnet inddrages.idetefterfølgendeafsnitsesdernærmerepåkulturenidanfosspå baggrundafedgarscheinstrekulturniveauer KulturniveaueriDanfoss Kulturkananalyserespåflereniveauer,derforharEdgarScheinudarbejdetenmodel,som tagerudgangspunktitrekulturniveauer:artefakter,værdieroggrundlæggendeantagelser. Dissekulturniveauerbestårafbådemegethåndgribeligefaktaogdybtforankredeantagelser, somforegåridetubevidstehoslederogmedarbejder. 61 Modellenbliverderforogsåtit sammenlignetmedetisbjerg,hvormanivandoverfladenkanseartefakterne,derefterkan manskimteværdierneligeunderoverfladen,oglængstnedefindesdegrundlæggende antagelser. 59 Bilag1:InfokitfraDanfoss 60 Danfoss.FaktaomDanfoss. < m#medarbejdere_i_tal>(13/05 11) 61 Schein(1994),p.24 41/96
42 Figur7:IllustrationafEdgarScheinsisbjerg 62 ArtefakterneiScheinsmodelerdetsynligeniveauiorganisationen,ogdeerdermeddeførste fænomener,manoplever,nårmanmøderennykultur.detteniveaukommerisærtiludtryk igennemdenpågældendegruppesstil,sprog,påklædning,fysiskeomgivelsermedflere. 63 Alledissefænomenerkanværesværeatfortolke,idetmanikkeumiddelbartved,hvadder liggertilbaggrundfordissehandlinger.forståelsenafartefakternekommer,nårmandykker dyberenedikulturen nedtilværdierne,somerdetnæstelag.værdiernekanbidragetil forståelsenafartefakterne,dadeterher,manfinderkodernefordenadfærd,som medarbejdernehandlerudfra.værdierneermedtilatskabevirksomhedensmål,normerog adfærdsregler,ogeralmindeligvisioverensstemmelsemeddegrundlæggendeantagelser. Nårenværdiharværetaccepteretsomgrundlæggendeforvirksomhedensadfærd,bliverden oftetilengrundlæggendeantagelse,somalleiorganisationenmereellermindreubevidst handlerefter.detteniveauerderforkulturenskerne.udoverorganisationensgrundlæggende antagelserbidragerhvertindividogsåtilkulturenmedderesegneantagelser,somindividet hartillærtsigpåtidligerearbejdspladserogiandregrupper.detkandermedværesværtat skiftekultur,idetmanhyppigtogsåblivernødttilatmodificeresinegrundlæggende antagelseromverden. 64 Manstarteroftestmedatsenærmerepåartefakterne,nårman indlederenkulturanalyseifølgeschein,mendadetikkeharværetmuligtatbesøgedanfoss kontorerinordborg,vildetteniveauikkekunneblivegennemgåettilfyldest.manernødttil 62 Borum,Finn(1993).Strategierforændringaforganisationer.Ledelseog Erhvervsøkonomi/HandelsvidenskabeligtTidsskrift/ErhvervsøkonomiskTidsskrift,Bind57 (1993)3,p Schein(1994),p Op.cit.,p.33 42/96
43 atopholdesigivirksomhedenoverenlængereperiodeforatkunnelaveenkomplet kulturanalyse,ogderforvilanalysenfokuserepådetonedersteniveauer,somvilblive baseretpådeværdier,somdanfossharoplystpådereshjemmesideogidiversefoldere. Danfoss'virksomhedskulturlæggervægtpåfællesværdier.Vedatholdefasti Danfoss'grundlæggendeværdierogholdningerogsamtidigrespekterelokale normerogholdningerkandanfossopnåenkonkurrencemæssigfordel.hosdanfoss sigervi:tænkglobalt,agérlokalt. 65 Danfossskriveryderligere,atdesøgeratkombinerederesegenkulturmeddekulturer,som demøder,nårdeopkøberandrevirksomheder.danfossmener,atderesvirksomhedskultur prægesafvirksomhedernesbeliggenhedogengenerelrespektfordereslokaleværdier.på dereshjemmesidenævnesfemkerneværdier,somdanfossarbejdermed: Vibyggervoresforretningpåtillid. 2. Vivilværeetsikkertogpålideligtvalg. 3. Vierbegejstredeforteknikogdet,denkangøreformennesker. 4. Vivilværeglobaleiadfærd medlokalstyrkeogtilstedeværelse. 5. Vivilværemiljømæssigtogsocialtansvarlige. Disseværdierhængertætsammenmeddesyvområder,somDanfossharopstilletforderes indsatsicc,ogmankanderforsige,atdeternaturligtforvirksomhedenatarbejdemedcc. Danfoss værdierdannergrundlagforderesgrundlæggendeantagelser,somtidligerenævnt giverenformfortryghedogenfølelseafsamhørighedblandtmedarbejderne,hvilketer essentieltforetindividsvelbefindende.deterordsåsommangfoldighed,pålidelighedog socialansvarlighed,dererdybtforankretidanfoss kultur,hvilketskinnerideresmådeat driveforretningpå.envirksomhedsgrundlæggendeantagelsererkulturenskerne,oghvisde skulleændres,vildetkræveenkompletgenopbygningafkulturensbaseiorganisationen, hvilketeryderstvanskeligt.derforvælgerenvirksomhedofteattilpasseallebegivenheder, 65 Danfoss.Virksomhedskultur. < dpolicies.htm>(23/05 11) 66 Danfoss.Koncernværdier. < dpolicies.htm>(24/05 11) 43/96
44 sådetpassermeddegrundlæggendeantagelsertiltrodsfor,atvirksomhedenkanblivenødt tilatfordrejerealitetenlidt. 67 AdministrerendedirektørogCEONielsB.Christiansenudtaler følgendetilsønderborgerhvervs ogturistcenter: Jegermegetopmærksompåatholdefastidetgode,Danfossstårforogharskabt. Detvilsige,atviinogletilfældemåholdeigenpåændringerogforandringer,der umiddelbartserfornuftigeud,mensomrisikereratrykkerundtpåmereendgodt er,hvisviserpåvoreskulturoghistorie. 68 DakrisenkomtilDanmark,blevDanfossnødttilatserealiteterneiøjnene,hvilketi2008 medvirkedetilfyringerafialt6000ansatteverdenoveridanfosskoncernen.koncernen skabtesamtidigtennystrategi,kaldet Core&Clear,hvorfokusskalværeatudviklepå Danfoss kerneområder.deterdogstadigenmålsætningforkoncernen,atmedarbejderne skalhavetillidtilledelsen,ogatderesengagementervigtigfordanfoss kulturogstrategiens succes Opsummering Danfossharsidensingrundlæggelsei1933væretendanskfamilieejetkoncern,somidag inkluderer30.000medarbejderefordeltoverheleverden.i2002tilsluttedekoncernensig FN sglobalcompact,ogvirksomhedensbegyndteforalvoratarbejdemedccog socialansvarlighed.danfosserefterhåndenblevetengammelvirksomhed,ogderforer virksomhedensstrukturogsåmegethierarkisk,idetderermangeledmellemledelsenog medarbejderenpågulvet.dettegiverenkultur,hvordererenklaropdelingi ansvarsområder,oghvormagtenercentreretomkringledelsen.kulturenidanfosser opbyggetpåbaggrundafgamlehistorierogtraditioner,ogmangeafdemstammertilbagefra grundlæggerenafdanfoss,madsclausen.danfosssøgeratskabeetgodtbåndtil medarbejderne,ogvirksomhedenserdetderforsomenselvfølge,atallemedarbejdereskal haveetgodtarbejdsmiljøogenattraktivarbejdsplads.medarbejderneidanfossskalleve eftervirksomhedensværdisæt,dadanfosserafdenholdning,atalleermedtilatskabeden 67 Schein(1994),p SønderborgErhvervs ogturistcenter.nydanfoss strategibyggetpågamleværdier. < sonderborg.dk/pages/id76.asp>(23/05 11) 44/96
45 offentligeopfattelseafvirksomheden.medarbejderneidanfosssessomcentralestakeholders iorganisationen,ogafdennegrundvilnæstekapitelomhandle,hvordanvirksomheden fremstillersinemedarbejdereideccrapporter,somdanfosssendertiloffentlighedenhvert år. 4.2 FremstillingafmedarbejdereiDanfoss CCrapporter Folketingetvedtogfor2009ogfremenlovændringafårsregnskabsloven,hvilketbetød,at storevirksomhederidanmark 69 skaltilføjeenredegørelseomsamfundsansvartilderes årsrapporter. 70 Måletvaratfåvirksomhedernetilatbidragetilatløsedeudfordringer,somvi ståroverforidagenssamfund.deteroptildenenkeltevirksomhedatbeslutte,hvordanden vilarbejdemedsamfundsansvar,ogdermedogsåhvadredegørelsenskalindeholde.dettevil sige,atafsnitteneiårsrapporternevilvarierealtafhængigtafvirksomheden,derforvil medarbejderansvaretogsåvariere,hvilketgørdetinteressantatsepå,hvordanenstorglobal virksomhedensomdanfossinkorporerermedarbejderneideressamfundsansvarligeprofil. Medarbejdernedannergrundlagetfor,atvirksomhedennårsinemål,ograpporternekan derforbidragetil,atdeermotiveredeogfølersigsomenvigtigdelafvirksomheden.derer mangeårsagertil,hvorformanbegynderatarbejdemedcc,mendeflesteccpolitikker startersominterneredskabersåsomansvarlighedpåarbejdspladsenelleretiske retningslinjerforleverandører.deårligeccrapportererdertilblevetetgodtredskabtilat udtrykkedisseccpolitikkerogøgegennemsigtighedenafenvirksomhedsccarbejde. 71 CC rapporternefradanfosseromfattendepræsentationsmaterialer,somindeholdermange forskelligeaspekterafvirksomheden,mendaspecialetsproblemstillingfokusererpå 69 Storevirksomhederbetegnessomvirksomhedereroverskridertoafdissefølgendetre faktorer:enbalancesumpå143millionerkroner,etgennemsnitligtantalheltidsbeskæftigede iløbetafregnskabsåretpå250ellerennettoomsætningpå286millionerkroner. 70 Retsinformationen.dk.Bekendtgørelseomoffentliggørelseafredegørelsefor virksomhedsledelseogredegørelseforsamfundsansvarpåvirksomhedenshjemmesidemv. < 11) 71 KommunikationsKompasset.dk.CSR politik. < 11) 45/96
46 medarbejderneidanfoss,vildenfølgendeanalyseafspejledette.afdennegrundvilanalysen skepåbaggrundafdeafsnitirapporterne,somomhandlermedarbejderne Årsrapportensomgenre Årsrapportenhenvendersigtilallevirksomhedersstakeholders,hvilketbetyder,atbåde internesåvelsomeksterneinteressenterermodtagereafdebudskaber,sombefindersigi dettemedie.detkanderforsiges,atårsrapportenliggerigrænselandetmelleminternog eksternkommunikation: Enandengrundtil,atdeterrimeligtattilskriveårsrapportenensærligstatus melleminternogeksternkommunikationer,atårsrapportenogsåoftebrugestil såkaldtauto kommunikation,dvs.nårenvirksomhedbevidstellerubevidstbruger deneksternekommunikationtilattaleomsigselvtilsigselvogdermedtil medarbejderneivirksomheden. 72 Medarbejderneerderforenvigtigmålgruppe,somskaltageshensyntil,nårennyrapport skaludarbejdes rapportenernemligenmåde,hvorpåmedarbejdernekanfåetindbliki, hvordanledelsenfremstillerdem.årsrapportengiverofteengodforståelseafvirksomheden, ogsetfraeteksterntperspektiverdenmangegangeafgørendefor,ominvestorerinvestereri virksomheden.rapportenhartokommunikativeformål,forudenatpræsentere virksomhedensaspekter: Formidleetretvisendebilledeafvirksomhedensforhold. 2. Skabeetpositivtbilledeafvirksomheden. Førsteformålliggersigopafdelovmæssigekravforenårsrapport,hvorimoddetsidste formåleropståetpåbaggrundaf,atrapportenanvendessompr materiale.lovendikterer,at enårsrapportskalindeholdefølgende:ledelsespåtegning,revisionspåtegning, ledelsesberetning,anvendtregnskabspraksisogfinansielleoplysninger,hvordeteriden lovpligtigedel,ledelsesberetning,atstorevirksomhederidagskalinkludererapportenom 72 Aggerholm,HelleKrygerm.fl.(2009).Internkommunikationunderforandring. Frederiksberg:Samfundslitteratur,p Aggerholm(2009),p /96
47 samfundsansvar.deterderimodfrivilligtom,manvilinddragedelesometik,arbejdsmiljø medflere.detteerdogikketilfældemeddanfoss,dadeermediglobalcompact,ogderfor skalrapportereommiljø,arbejdstagerrettighedermedmere. CCrapporternefraDanfossfungerersomvirksomhedensårsrapporter,mentjenersamtidig detformålindirekteatbrandevirksomhedenoggivelæserenetindblikiorganisation. Rapporterneharderformangetræktilfællesmedgenrenimagebrochuren.Imagebrochuren indeholdertolvtræk,hvorafdetsyvendetrækerdetmestinteressanteiforholdtilspecialets problemstilling,dettetrækomhandlermedarbejderrelationerogarbejdspladsen.lektorfinn FrandsenvedHandelshøjskoleniAarhusharuddybetdettesyvendetrækisinbogom internationalmarkedskommunikation,detsyvendetræksmikrostruktursersåledesud: 74 Træk7.Medarbejderrelationer(virksomhedensomarbejdsplads) 1. Medarbejderegenskaber 2. Medarbejdernesarbejdsopgaver 3. Medarbejdernesmålsætning 4. Hvadledelsengørformedarbejderne 5. Ledelsensmålsætning 6. Relationermellemledelseogmedarbejdere 7. Relationermedarbejderneimellem(virksomhedskulturen) 8. Fysiskerammer 9. Virksomhedensopbygningogstruktur 10. Afrunding/konklusion Deterdogikkealletræk,somerobligatoriskeiimagebrochuren mikrotræket,toogfireses somnødvendige,hvorimodrestenerfakultative.antalletafmikrotrækvariererfra virksomhedtilvirksomhed,eftersomatdeterforskelligt,hvaddenpågældendeorganisation prioriterer.nårdissetrækskalbeskrives,anvendesderofteretoriskestrategiersåsom positivtordvalg,somskalfungeresometovertalelseselementibrochuren.præcisthvilke retoriskeogvisuelleovertalelseselementer,danfossanvenderisinerapporter,vilderblive 74 Frandsen,Finnm.fl(2005).Internationalmarkedskommunikationienpostmoderneverden. Aarhus:Academica,p /96
48 setnærmerepåidetfølgendeafsnit,hvormikrostrukturerneidanfoss CCrapporter gennemgås MedarbejdertrækketsmikrostrukturiDanfoss CCrapporter FortiårsidenvarDanfoss årsberetningdeltopitrerapporter,meni2003begyndtedanfoss atudgiveensamletårsrapport,hvilketsketepåbaggrundafderesindmeldelseifn sglobal Compact.DenneanalyseafCC rapporternesmikrostrukturimedarbejdertrækketvilblive baseretpådetonyesterapporterfradanfoss,nemligrapporternefra2009og2010.dette skyldes,atdisserapportergiverdetmestnutidigeindbliki,hvordanvirksomheden fremstillersinemedarbejderne.analysenvildogprimærttageudgangspunktirapportenfra 2009,dadenneindeholderetsærskiltafsnitommedarbejderneiDanfoss.Nedenståendefigur fra2010rapportenviser,hvordandanfossharvurderet,hvilkeemnerderervigtigstiforhold tilderesinteressenterogdemselv. Arbejdsmiljø Arbejdsforhold Produkter Anti-korruption Virksomheden i markedet Vigtighed for stakeholdere Fagforeninger Affald og udledninger Diversitet og ligebehandlig Menneskerettigheder Vores medarbejdere Biodiversitet Forhold i leverandørkæden Klimaforandringer Lokalsamfundet Naturressourcer Lav Relevans for Danfoss medium høj Figur8:Danfoss'vurderingafCC rapporternesindhold Bilag2:MedarbejderafsnitiDanfossårsrapport /96
49 SomdetfremgåraffigurenvægtesmedarbejderneiDanfosshøjt,hvilketbetyder,atDanfoss prioriterermedarbejderafsnittethøjt,nårderskalfremstillesennyrapport.afdennegrund harrapportenfra2009etseparatafsnitommedarbejdernesrolleidanfoss,ogdeterdette afsnitsmikrostruktur,specialetvilsenærmerepå.afsnittetindeholderdesammetre obligatoriskemikrotræk,somtidligereergennemgået,nemligmedarbejderegenskaber, medarbejdernesarbejdsopgaveroghvadledelsengørformedarbejderne.derudoverhar medarbejderafsnittetogsåandremikrotræk,dermedserdenoverordnedemikrostrukturfor detteafsnitsåledesud: 1. Medarbejderegenskaber/ kvalifikationer 2. Medarbejdernesarbejdsopgaver 3. Hvadledelsengørformedarbejderne 4. Ledelsensmålsætning 5. Relationermellemledelseogmedarbejdere 6. Afrundingiformafstatistik Mikrostrukturensikrer,atDanfosskommeromkringdeflesteaspektervedderestilgangtil medarbejderne.hvertmikrotrækermedtilatgivelæserenenopfattelseafdanfosssom arbejdspladsogarbejdsgiver,ogdermedogsåhvordanendanfossmedarbejderskalvære. Herundervilhvertmikrotrækblivegennemgåetmedeksemplerfrarapporten: Medarbejderegenskaber/ kvalifikationer Danfosslæggermegetvægtpåathavekvalificeredemedarbejdereivirksomheden,hvilket ogsåtydeligtkommertilsyne,nårdeskalbeskrivemedarbejdernetiloffentligheden. UddannelseeretnøgleordforDanfoss koncernenfremstillerderesmedarbejderesom veluddannedeindivider,ogatledelsengørsitbedsteforatfåmedarbejdernetilatbliveved medatvidereuddannesig.derudoverblivermedarbejdernefremstilletsomengageredeog tilfredsemedarbejdere,hvilketdebasererpåderesårlige 49/96
50 medarbejdertilfredshedsundersøgelse.nedenunderseseksemplerfraccrapporten2009, somunderstøtterdennebeskrivelseafmedarbejderegenskaberne: 76 Overordnetseterengagementetblandtmedarbejdernepåethøjtniveau. Medarbejdernestilfredshedogmotivationharendirekteindflydelsepåomfangetaffravær,på denfrivilligemedarbejderomsætningogpåmedarbejdernesengagement. detvilsigedanfoss medarbejderne skalhavekompetenceriverdensklasse Danfossbetragterlæringsomenlivslangprocesoglæggervægtpå,atmedarbejderne videreuddannersig. Medarbejdernesarbejdsopgaver EncentralrolleiformidlingenafDanfoss virksomhedskulturerambassadørprogrammet, somgør,atmedarbejdernesessom aktivebærereafvirksomhedenskommunikation. 77 Sådan etprogramkanværemedtilatgivemedarbejdereetindblikidanfoss kultur,ogdermedi sidsteendeatfådemtilatleveefterdanfoss værdier.formåletmeddetteeratmedarbejdere ubevidstreklamererfordanfoss,nårdeeromkringandremennesker.denneformfor ubevidstbrandingkangivedanfossenunikpositionpåmarkedetsomværendeen eneståendearbejdsplads. Lokalemedarbejdereudpegestilatværestorytellersogstorykeepers. 78 Hvadledelsengørformedarbejderne Danfossgørmegetudafatviseomverdenen,atdekonstantforsøgeratforbedresig. Virksomhedenfremstillersigselvsometopmærksomorganisation,somheletidenharfokus rettetmodsinemedarbejdere,oghvaddekangøreforatudviklemedarbejdernesfagligeog 76 Bilag3:MedarbejderafsnitiDanfossårsrapport Merkelsen,Henrik(2010).Håndbogistrategiskpublicrelations.Frederiksberg: Samfundslitteratur,p Bilag3:MedarbejderafsnitiDanfossårsrapport /96
51 personligeniveau.nedenståendecitatererdanfoss mådeatviseomverdenen,atdeerengod arbejdsplads,hvormedarbejdernestrivselericentrum.citatnummertoviserderimodogså atmegetafdenopmærksomhedskyldes,atdanfosserafdenopfattelse,athvismotivationen blandtmedarbejdernedaler,sågørproduktionenogså. 79 Danfossforsøgeriafskedigelsessituationerathjælpedeberørtemedarbejdere. blevenrækkeworkshopværktøjerudvikletogimplementeretforathindre organisationeniatsiddefastietdyrt downsizing syndrom ogforatforhindretab afmotivationblandtmedarbejdere. IDanfossDanmarkharderværetgennemførttræningafledernemeddetformål atsikre,atderfradanfoss sideblevgennemførtsamtalermedvægtpåetikog empati. Ledelsensmålsætning I2009fortsattekoncernendentreårigeimplementeringafetrevideret præstationsbelønningssystem. DanfossharklaremålsætningerforHR arbejdetideresvirksomhed,ogi2009varmålene følgende: 80 Atfremmeudviklingogimplementeringafvirksomhedsinitiativeroglederskab. AttilpasseHR aktiviteterog processerglobalt. Atgivevirksomhedenintegrerede,effektiveogrelevanteværktøjerogprocesser relaterettilmedarbejdereogorganisation. Atfremmeeffektivitetenaforganisatoriskeforandringer. AtindføreétglobaltsystemtilhåndteringafHR datasomfundamentforvores personaleledelsesprocesser. 79 Ibid 80 Ibid 51/96
52 DissedelmålskulleunderstøtteDanfoss primæremålpåhr området,nemligatsørgeforat medarbejdernefikdebedstekompetencermuligt. Relationermellemledelseogmedarbejdere Dereridagsketetskifti,hvordanmanopfatterforholdetmellemlederogmedarbejder.Hvor dettidligerevarmedarbejderne,derarbejdedeforledelsen,sesdetmereidag,somat medarbejdernearbejdermedledelsen. 81 Lederneskalihøjeregradfungeresomvejledere, derskalguidesinemedarbejderepådenrettevej,ogmantalerderformereogmereom forskellenmellemmanagementogleadership.danfossmelderogsåudiccrapporten,atde prioritererforholdettilderesmedarbejderehøjt,ogatdeterledelsensopgaveatguidesine medarbejdere: 82 Selskabettrorpå,atgodledelseogfokuspåmedarbejderudviklinger hovedelementeriforbedringaftilfredshedogmotivation. Denenkeltelederharansvaretforatidentificereogudvikletalentfulde medarbejdere. CCrapportenfra2009visersamtidigogså,atdetikkeerpåalleområder,atledelsenog medarbejderneerpåbølgelængde.følgendecitatererfraenmedarbejderundersøgelsefra 2009,hvormedarbejdernevarutilfredsemedvisseområder: 83 Medarbejdernesyntes,atdehavdefærremulighederforfagligogpersonlig udvikling,ogatdervarmindreopmærksomhedpåderesudviklingogudviklingen afdereskompetencer. Medarbejdereikkefølteensammenhængmellemderesindsatsogdenbelønning, demodtager. 81 Kjær(2007),p Bilag3:MedarbejderafsnitiDanfossårsrapport Ibid 52/96
53 IdetatDanfossvisersinesvageresideriCCrapportmedvirker,atlæserenstiltrotil virksomhedenøges.enrenpositivrapportvilleskabemeremistro,dalæserensandsynligvis vilværemereskeptiskogundresigover,hvaddererfejetindundergulvtæppet.danfoss skriverefterfølgende,atdearbejdermedatforbedredeforrigepunkter,hvilketigeneritråd meddenopfattelse,atdeharmedarbejdernestrivselifokus. DetliggerdybtiDanfoss kulturatsikre,atallemedarbejderetrivesogikke risikereratkommetilskadepåarbejdet. Afrundingiformafstatistik Medarbejderafsnittetsmikrotrækrundesafmedstatistikkeroverhvormangemedarbejdere, derfindesivirksomheden: 84 Vedafslutningenaf2009havdeDanfossKoncernen(eksklusiveSauer Danfoss)19623 medarbejdere Deretoriskeogvisuellevirkemidler Enandenmådeatvise,hvordanDanfossfremstillersinemedarbejdereideresCC rapporter, eratsenærmerepå,hvilkeretoriskeogvisuellevirkemidlerdanfossanvender.deretoriske strategierharlængespilletrollensomdetvigtigsteelementitolkningsprocessen,meniløbet afdesenesteårtiererdevisuellevirkemidlerblevetmerebetydningsfulde,hvilketersketi taktmedatbrugafinternetogtversteget.dettebetyder,atdevisuelleogretoriskestrategier givernusammendenmestfyldestgørendeanalyseogtolkningafen kommunikationssituation Deretoriske Denklassiskeretorikbetragtersprogsomhandling,hvilketvilsige,atsprogetanskuesforat væreetmiddeltilatudtrykkebudskaberomvirkeligheden. 85 Deterderforcentraltat 84 Ibid 53/96
54 analyseredanfoss brugafretoriskevirkemidler,idetdeformidleretbudskabom virkelighedenivirksomheden.vedatkiggepådesprogligefunktionericcrapporterneerdet muligtatundersøge,hvordandanfoss omtalerogfremstillersinemedarbejderefor offentligheden.somtidligerenævntliggerenccrapportispændetmelleminternogekstern kommunikation,oghartrækfrabådeårsrapportenogimagebrochuren,hvilketbetyder,at rapportenikkeharsammemængderetoriskefigurersomenlitterærtekst.ccrapporteneri højeregradprægetaffagligetermer,sommedvirkertilmerejordnærevirkemidler,oggiver rapportenenseriøskarakter.rapportensprimæreappelformvildermedogsåværeetos denneappelformhandleromatviseidentitetogintegritet,ogderudoverogsåappelleretil modtagerstillidtilafsender.specialetvilnedenundergøreredefordesprogligevirkemidler, somerfundetidanfoss CCrapporterfrahenholdsvis2009og2010,ideafsnitderomhandler Danfoss medarbejdere Retorisketroperogfigurer Entekstsstildefinerespådenmåde,hvorpådenfremtræder.Hvorspecialetiforegående afsnitomtekstensmikrostrukturharbeskrevetindholdetimedarbejderafsnittet,beskrives nu,hvordandetteindholdfremstårformodtager.ordetstilkanomfattemangeforskellige aspekterafhængigtafdetformål,somdenpågældendeteksttjener.modernekommunikation læggerofteoptil,atdetervigtigereatoverbevisemodtageroghavestil,enddeterathave sandhedenpåsinside. Herkommersåretorikkenindibilledetsomenteoriom,hvordanentekstelleren talebørtilrettelægges,udformesogfremføresforatopnådenønskedevirkning. 86 Specialetsholdningtilstilistikhørerundertilgangendeskriptivstilistik,dadennearbejder medteksterudfraetstilistisksynsvinkel, 87 hvilketbetyder,atdeudvalgteteksterfra Danfoss CCrapporteranalyseressometledienkarakteristikafDanfoss.Stilistikkaldesofte lærenoftroperogfigurer derudoverfindesdernaturligvismangeandredeleistilistik,men 85 Jørgensen,Charlotte&Villadsen,Lisa(2009).Retorik.Teoriogpraksis.Frederiksberg: Samfundslitteratur,p Jørgensen,KeldGall(1996).Stilistik håndbogitekstanalyse.københavn:gyldendal,p Op.cit.,p.19 54/96
55 deterdissetoelementer,somdetteafsnitvilfokuserepå.troperogfigurerkanværesvære atskelneimellem,mendekanskitserespåfølgendemåde: 88 Troper Ordniveau Fornuftsappel Ændrervedbåde indholdogudtryk Figurer Ordstilling Følelsesappel Ændrervedudtrykket Bådetroperogfigurerfremtrædersombilledligeellersomoverførtsprog,ogdeterderforop tilmodtageratafkodedisse. Troper Troperanvenderfornuftentilatoverbevisemodtager billedsprogetopstår,nårtroperne ændrerbådeindholdetogudtrykketiensætning,såmodtagerneeventueltseretemne anderledes.troperbestårafenbredrækkeafforskelligeformerforbilledsprogsåsom sammenligning,metafor,synekdote,allegorimedflere.nedenforbeskrivesdetyperaftroper, somerfundetidanfoss medarbejderafsnit. Metaforenerenafdemesthyppigetroper,ogdenharbeggedettilfællesmedmangeandre troper,atdenudskifteretrealelementudmedetbilledelement.metaforensammenlignesofte medmetonymien,mender,hvordetoadskillersigfrahinanden,er: atmetaforensbilledlederstatterrealleddetikraftafenlighed,menmekanismeni metonymienbyggerpåennærhed Op.cit.,p.67 55/96
56 Nårmetaforenanvenderlighed,erdetpågrundaf,atdenerstatterrealleddetmedet billedled,derminderomnogetandet idanfoss tilfældefindesdisseformerformetaforeri disseord: gråzoner, hjørnesten og stikprøver.dissemetaforerkaldesogsåfordøde metaforer,idetatdeerblevetalmindeligeisproget.dettegælderogsåformetaforermed adjektiversåsom faldendemarked.metaforenharyderligeretilformålatkastenytlyspå forskelligeaspekter,ogdenfranskefilosofpaulricoeurkalderdendermedogsåfor vores indgangtiltilværelsen,idetatmanviametaforenkanskabeenverdenbådefysiskogfiktivt. 90 Detmådogsiges,atmetaforenprimærterenmåde,hvorpåmankanudsmykkesintekst, mendenkanogsåtillæggesdenværdi,atdenlæggeroptil,atlæserenkangørebrugaf tankenskreativitet.eksemplerpåandreformermetaforeridanfoss CCrapporteriafsnittene omderesmedarbejdereerudbredte: ledendemedarbejderekøbteto treekstraugersfrihed. sættedeoverskydendetimeri banken. forøgerderesværdipåarbejdsmarkedet. holdeordeniegethus. Disseformerformetaforerkaldesforlevende,eftersomdesøgeratskabeetbilledeilæserens hoved.vedatdanfossbrugeralledissemetaforeriderestekstomderesmedarbejdere,øger deforankringenmellembillederogtekst,idetdebeggehartilformålatskabeenidentitetfor virksomheden.derudoverermetaforenetgodtredskabfordanfosstilatgiveoffentligheden etnytindblikivirksomheden.deanvendtemetaforerindeholderderudoverenrækkepositivt ognegativtladedeord,somermedtilatkreeredynamikiteksten,hvilketgørden appellerendeformodtageratlæse. EnandenvelbenyttettropeiDanfoss CCrapportererhyperblen,someretgræskordfor overdrivelse. 91 Dererenhårfingrænsevedbrugenafhyperbler engrænsesomlænersig opimodtekstensaglighedpådenenesideogdettiltrækkendeelementpådenanden.danfoss gørbrugafhyperblerifølgendeudsagn: verdensklasse, stærktstigendeaktivitetsniveau, voldsommekrise og voldsommeogbeklageligeafskedigelser.hyperblernebliveranvendt, 89 Op.cit.,p Op.cit.,p Op.cit.,p.89 56/96
57 idetdefangeropmærksomhed,samtidigmedatdekraftfuldeudsagnforstærkermeningen. Herermeningenatviseomverdenen,atDanfossogsåharlidtunderkrisen,menatdenu takketværedygtigeogengageredemedarbejdere,erpåvejopigen. Litotenerhyperblensmodsætning,ogdennekaldespådanskforunderdrivelse.Litotenhar ensærliggren,derheddereufemisme,dererenformildendeomskrivning deterdenne gren,someratfindeidanfoss rapporter. 92 Eksemplerherpåer: naturligafgang, frivillig fratræden og opløstparforhold.eufemismerhartilformålatskånelæserenogafdæmpe kommunikationen,hvilketogsåertilfældetidanfoss situation.deterikkenemtatskriveom fyringer,hvilketsomregelerensværproces,ogforatlettepådentungeatmosfæreerdet merespiseligtforeventueltkommendeellernuværendemedarbejdereatlæseomfyringerne påenunderspilletfacon. Figurer Formåletmedatanvendefigurerientekster,atmaninkorporererekstrabetydningeri tekstengennemdissesammenstillingerellermodstillinger ekstrabetydningersomlæseren gerneskulleopfange.enfigurpåvirkerdetpågældendeudtrykviaklang,antalafledmed mere.idetatccrapporterneerafmeresagligkarakter,findesderikkemangeeksemplerpå figureriteksten,menderfindesdognogle. Allitterationeropståetipoesien,ogergentagelsenafenbestemtlydideførstestavelserafet ordellerensætning.danfossharbrugtallitterationifølgendeudtryk: turbulenttid, etikog empati, storytellersogstorykeepers og frivilligfratræden.allitterationkaldesogsåforen gentagelsesfigur,ogdenerderforisammekategorisomnøgleord.deadskillersigdogfra hinanden,idetallitterationanvenderenkeltebogstaversomeffekt,hvorimodnøgleord fokusererpånoglebestemteordforatskabeeffekt.idanfoss CCrapportererderenkelte nøgleord,dergentagesmangegangeimedarbejderafsnittene,deterordsom: Danfoss historie, etikhåndbogen, tilfredshed og motivation.måletmednøgleorderatgentageord, somervigtigeforafsendersbudskab.danfossanvenderderfordisseord,idetdeercentrale 92 Op.cit.,p.91 57/96
58 forderesinternepolitikkerogkultur.derudovergiverdenneformforgentagelsesfigur tekstenenstærkvirkningpålæseren.analysenafdesprogligevirkemidleridanfoss CC rapportervilidetfølgendeafsnitbliveunderbyggetmeddevisuellevirkemidler,idetde sprogligepointersammenmeddenvisuelkodedannerhelheden Devisuellevirkemidler OvenståendeafsnitbeskrevdetekstuellevirkemidleriDanfoss CCrapporter,hvorimoddette afsnitvilkoncentreresigomdetvisuelleindholdimedarbejderafsnittene,hvilketskal suppleredekonklusioner,dererblevetdragetudfradesprogligevirkemidler.billedanalyse kanogsåkaldesforenindholdsanalyse,idetatindholdetafbilledetskifteriforholdtil,hvem derserpådet,samthvilkeforudsætningermodtagerenharforatsepåbilledet.lektorlise MarkfraHandelshøjskoleniAarhusarbejderudfradenopfattelse,atbilledanalyseharfire faser.faserneskalgiveetindbliki,hvordanafsenderanvenderdevisuelleelementerforat påvirkedenpågældendemålgruppe. 93 Pågrundafspecialetsfokusvildenneanalyseprimært tageudgangspunktidentredjeogfjerdefase,somkaldesformalanalysisoginterpretation, hvorimoddeandrefaserkortvilblivegennemgået.faserneharalleenrækkeunderemner,og detervigtigtatforholdesigkritisktildisse,idetatdetikkeeralleunderemner,somer relevante. Billedanalysenbaserespåtreudvalgtebillederfrademedarbejderafsnit,someratfindei Danfoss CCrapporter. 94 LiseMarksførstefaseindeholderdeprimæredataombilleder såsomafsender,datomedflere dadisseinformationerløbendeerblevetgennemgået,erdet ikkeennødvendighedatridsedemopigen.derforbevægesdervideretilandenfase,hvilket erbilledernesdenotativeniveauer.dennefaseskalbeskrivessåobjektivtsommuligt,detvil sigeatsubjektiveholdningerskaludelades.deteridenneforbindelse,atmanarbejdermed begrebetdenotation,somerdetbogstaveligeniveau. 95 Detdenoteredebilledefra2009viser syvmennesker,hvorimodbilledernefra2010erhenholdsvistohændermedudklippede menneskerogenperson.etkritikpunkttildennemådeatadskilledenotationogkonnotation 93 Mark,Lise(2005).PictureAnalysis.< en.htm#acomposition>(21/06 11) 94 Bilag4:UdvalgtebillederfraCCrapporter 95 Fausing,Bent&Larsen,Peter(1980).Visuelkommunikation.København:Medusa,p.47 58/96
59 er,atdetikkeermuligtatskillenaturogkulturfrahinanden.hermeneutikkensiger yderligeredertil,atmodtagerealtideraktiveideresmåderatseogfortolkebilleder,hvilket betyder,atdetersværtatundgåsinegenforståelse,nårmanskalvurdereetbilledes denotativeside.afdennegrunderovenståendevurderingsåenkelsommuligtforatundgå subjektivitet.tredjefaseindeholderbilledetskomposition,perspektiv,farvevalgmedmere, ognårdisseelementereranalyseret,vildetværemuligtatsehvilketræk,somervigtigefor motivetogdetsforholdtilomverdenen. Kompositionenerførsteunderemne,somblivergennemgået.Etbilledesstrukturafhængeraf afsendersformålmedkommunikationen,ogidanfoss tilfældeerformåletatinformere offentlighedenomderescctiltag,samtindirekteatbrandevirksomhedenigennem rapporterne.kompositionenharyderligeredenfunktion,atdenformidlerdetbudskabogden vinkelpåverden,somafsenderønskeratviderebringe.ifølgeteoretikereguntherkressog TheovanLeeuwentalesderomtrebetydningssystemer,nårdetkommertiletbilledes kompositionellelayout:informationsværdi,saliensogframing. 96 Dissetresystemerdanner sammenkohærensibilledet.informationsværdiomhandler,atinformationerharforskellige værdierafhængigtafhvorpåsiden,deerplaceret. Figur9:KressogLeeuwensinformationsværdi kort 97 Kortetviserdeforskelligekompositionsmulighederilayoutet,oghervedkanmanse,at billedetfra2009ogdetenebilledefra2010medmandenpåharhorisontalekompositioner 96 Bell,Allan(1998).Approachestomediadiscourse.Blackwell,p Op.cit.,p /96
60 medfokuspåhøjresideafbilledet,hvorimodbilledetmedhændernefra2010harenklar centralkomposition,hvordenpapirudklippedefamilieervigtigsteelementibilledet.disse placeringerharenstorbetydningforvurderingenafsaliens.salienserenvurderingafhvilke elementerietbillede,somvejermest.detteskerpåbaggrundafenrækkevisuellefaktorer såsomskarphed,kontrastfarvermedflere,alledisseermåder,hvorpåafsenderkantiltrække sigmodtagersopmærksomhed.alletrebilledererprægetafhøjsaliensiformaf fremhævningafpersonerviakameralinsensfokusellerveddelysehændermoddenmørke baggrund.selvefarvevalgetvilblivediskuteretsenere.detsidsteafkressogleeuwens betydningssystemererframing,derdrejersigom,deindikatorerellermangelpåsammesom viser,hvilkeelementerderhørerellerikkehørersammen.disseindikatorerkaldesenten forbindereellerfrigørere,hvorforbindereerskrifttyper,farvermedflere,ogfrigørerekan væretommemellemrummellemensideskomponenter.dettemedvirkertil,atmodtageren fårudpegetetlæsemønster. 98 BillederneiDanfoss rapportereromgivetafenrækketomme mellemrum,somhartilformålatadskilletekstogbilleder.denneformforindramningguider læserenigennemsiderne,ogersamtidigmedtilatskabeetstruktureretoverblik. Perspektivhandlerihøjgradomforholdetmellemmotivogbeskuer,derforharKressog LeeuwenomdannetlingvistenM.A.KHallidaystremetafunktionerfordenverbalekodetil metafunktionerforenvisuelkode. 99 Denafdemetafunktioner,derhandleromperspektiv, kaldesfordeninteraktionellefunktion,ogerifølgekressogleeuwendenfunktion,hvorider skabesenrelationmellembilledeogbeskuer.dennerelationkanbeskrivesvedatse nærmerepåtreelementer:kontakt,afstandogsynsvinkel.kontakterdermeddetførste element,somgårudpåatanalysereøjenkontaktenmellemeventuellepersonerpåbilledetog beskueren.toafbilledernefradanfossskaberendirekteøjenkontaktmellempersonernei billedetogbeskueren,hvilketifølgekressogleeuwenbetyder,atbilledeteretsåkaldt demand billede. 100 Dettevilsige,atpersonerneibilledetkrævernogetafbeskueren,og personernesansigtsudtrykindikererderefter,hvaddekræver.beggepersoneridanfoss billedersmilertilbeskueren,hvilketgør,atdeadressererbeskuerenforatindirektefortælle vedkommende,atdeertilfredsemedarbejdere,somergladeforderesarbejdsplads.smilene 98 Op.cit.,pp Leeuwen,Theovan(2001).Handbookofvisuelanalysis.Sage,p Op.cit.,p /96
61 giverydermereenkortdistancemellempersonerneogbeskueren,hvilketerkressog Leeuwensandetelement. Toseepeoplecloseupistoseetheminthewaywewouldnormallyonlyseepeople withwhomwearemoreorlessintimatelyacquainted.everydetailoftheirfaceand theirexpressionisvisible.wearesoclosetothemwecouldalmosttouchthem. Theyrevealtheirindividualityandtheirpersonality. 101 Denkortedistancemellempersonerneibilledetogbeskuerenermedtilatgivefølelsenafet personligtforholdmelleminstanserne selvedanfosskoncernenudstrålerdermedogså nærhed,ogsomværendeetstedhvormansommedarbejderkanopnåpersonligerelationer. DerudovererdevisuellevinklerogsåmedtilatforstærkeDanfoss budskabomnærhed. SynsvinklererKressogLeeuwenstredjefaktor,somomhandlerkameraetsvinkler.Etkamera hartrestandardpositioner:frøperspektiv,øjenhøjdeogfugleperspektiv,alletreharhver deresbetydningforfortolkningenafetbillede.ideførnævntebillederfradanfosser kameraetindstilletpåøjenhøjde,såmanføler,atpersonerneibilledernekiggerdirektepåén. Denneansigt til ansigtplaceringmedvirkerigentil,atbeskuerenfølerenformforfysisk nærhed. Lysermedtilatskabeillusionerogstemningerietbillede,derforbrugermanifotografier reflekteretlystilatviseenkontrastaflyseogmørkefarver.deterisærbilledetmed hændernefra2010,hvormanfinderdenskarpekontrastmellemlysogskygge.sådanen kontrasterofteenmådeatskabeenklarmodsætningmellemelementerneibilledet,hvilket ogsåertilfældetmeddettebilledefradanfoss,eftersomdevilvise,atdanfoss hænder beskytterlokalsamfundogdemennesker,somvirksomhedenpåvirker.kontrastenibilledet giveryderligereenfornemmelseforrum,idetatdelysehænderbliverfremhævet.dereren følelseafrumialletreudvalgtebilleder,hvadentendetermenneskerellerhænder,så anvenderdanfossenrumskabendeeffektkaldetrepoussoir.repoussoirerbrugenaf forgrund,mellemgrundogbaggrund,ogbetyderatvisseelementerskubbesibaggrunden.det erisærforbilledetmedhænderne,atdybdenhareneffektmedhensyntildistancemellem forgrundogbaggrund,idethændernetillæggesdenbeskyttendeeffektfradetmørkeog 101 Op.cit.,p /96
62 ukendte.farvevalgetidettebilledeercentralt,dafarverneermedtilatpåvirkedenfølelse, beskuerenfår,nårhanserbilledet.farverhardermedindflydelsepåbeskuerenshumør,og deharevnentilatprægehumøretienpositivellernegativretning. Følelse/stemning Temperatur/rum Farve Hørelse Vægt Munter,opstemt, Varm/nærhed Gul,orange, Højt,hurtigt, Let ophidset rød,lysfyldt eventuelt skinger Neutral,afslappet Lunken Grøn,grå Mellemleje Mellemleje Trist,melankolsk, Kold/fjernhed Blå,violet,sort, Dybetoner Tung mørkihu mørkebrun GenerelterbillederneiDanfoss medarbejderafsnitbeståendeaflysefarver,ogsommodellen viser,fremkalderlysefarverenfølelseafnærhedogmunterhed.vedbrugafdissefarver fremstillerdanfosssinemedarbejderesomglade,venligeogomgængelige.igennemdelyse farverfremstillerbilledetmedhænderne,somskalforestilledanfoss hænder,virksomheden sombeskyttermodmørket.dettekommerfradenvestligekultur,somtillæggerdenne kontrastmellemlysogmørkeenrækkebegrebspar: 102 Figur10:Kontrastensbegrebspar FortolkningerLiseMarksfjerdeniveauibilledanalyse,hvorderskalskeenfortolkningafde udvalgtebillederpåbaggrundafdetidligereanalyseredeelementer.detvilikkeværemuligt atforholdesigheltobjektivt,idetensforforståelsevilprægetolkningen,derforermannødttil atinddragesåmangerelevantedatafradeforrigeniveauer.afdennegrundvilnæsteafsnit 102 Mark(2005) 62/96
63 fungeresomendelkonklusion,hvoralletrådenefrabådedesprogligeogvisuellevirkemidler vilblivelagtsammeniensamletfortolkningafdanfoss fremstillingafderesmedarbejdere Fortolkningogsammenfatningafdesprogligeogvisuellevirkemidler Idetteafsnitvilspecialetsenærmerepådekulturellebetydningerogværdiladninger,som alletrebilledermedfører.somnævnterdetprimærtdetsprogligeniveau,somskaberen forankringafetbillede,mendeterkunvedatinddragebådetekstuelleogvisuelleelementer, atmankannådenfuldeforståelse.deterisæridenvisuelleanalyse,atmankantaleom fortolkningensomenrækkeafkonnotationer,deranalyseres.danfoss billederindeholder mangekonnotationer,derpegeridensammeretning,ogdermeddannesderetsåkaldt konnotationsnetværk,hvilketeretsammenhængendeværdisystem,somdanfosskæmperfor atopretholde.afsnittetvilderforbeståafenintegreretsammenfatningafdeforrige analyseredeemner,sprogligesåvelsomvisuelle,foratfindefremtil,hvordandanfossønsker, atderesmedarbejdereogorganisationenskalfremstilles,ogisidsteendehvordandenne fremstillingpåvirkesafdetsammenhængendeværdigrundlag. MedarbejderafsnitteneiDanfoss CCrapporterharprimærtdetformålatinformere offentlighedenom,hvordanvirksomhedenbehandlersinemedarbejdere,samthvilkekrav medarbejderneskalleveoptil.afsnittenebeskriverdanfosssomenomsorgsfuldvirksomhed, hvilketbådeunderstøttesafdesprogligeogvisuelleargumenter tekstenforankrer billedernesbudskab,ligesombillederneforstærkertekstensbudskab.ibådebillederneog tekstenformårdanfossatsælgesigselvsomarbejdspladssamtidigmed,atvirksomheden brandersigpåderesdygtigemedarbejdere.dettevilsige,atdanfossikkealenefremstiller deresmedarbejderepåenpositivmåde,menvirksomhedenbrugermegetteksttilatfortælle omverdenen,hvormegetdegørformedarbejderneogderesomgivelser.størstedelenaf tekstenomhandlerdette,hvilketermedtilatgivelæserenenfornemmelseafat medarbejderneharhaftnæsteningenindflydelsepårapporterne,ogatdisseerudarbejdetaf ledelsensetudfraderesinteresser.dennesammenfatningvilderforbeståafentolkningaf, hvordanvirksomhedenfremstillersigselvforderigennematkommefremtilenforståelseaf, hvordandefremstillerderesmedarbejdere,samthvorforvirksomhedenfremstillerdempå denmåde. 63/96
64 Danfosssersigselvsomenopmærksomvirksomhed,derprioritererderesmedarbejdere højt.uddannelse,historie,etikogmotivationerfirenøgleordfordanfoss,ogdegentager disseordofteigennemmedarbejderafsnitteneforatunderstregeatdisseordercentralefor Danfoss budskabogderesmådeatdrivevirksomhedpå.danfosskræverafmedarbejderne, atdeleveroptildisseord.ledelsenserdetsomderesansvaratsørgefor,atmedarbejderne bliverguidetogvidereudviklet,dadetteifølgedanfosservejentilkvalificerede medarbejdere.danfossviserdogogsåsinesvagesiderpåmedarbejderområdetirapporterne, hvilketermedtilatøgetillidenfralæseren.detteskyldesprimært,atenccrapportskalvære sagligogærligomkring,hvadderforegårivirksomheden,mendermedikkesagt,atdenne ærlighedikkeogsåbrugestilbranding.dennevundnetillidøgesyderligerevedbrugenaf etos,samtidigmedatvirksomhedenudstrålerintegritetogidentitet.danfossportrætterersig selvsomlokalsamfundetogmedarbejdernesbeskytter,hvilketiudprægetgradsesidetene billedefrarapporten.samtidigmedatdanfossgiverindtrykketaf,atdeerholderhænderne overdesmå,fremstillervirksomhedensigogsåsomværendetilgængeligforalle.igennem ambassadørprogrammeranvenderdanfossmedarbejdernetilatubevidstreklamerefor virksomhedenbådesomarbejdsplads,menogsåsomenansvarligvirksomhed. Medarbejdernefremstillesgenereltsomkvalificerede,engageredeogtilfredse,hvilket Danfossharevalueretudfraderesårligemedarbejdertilfredshedsundersøgelser.Deterifølge Danfosspåatgrundafdissedygtigemedarbejde,atvirksomhedenharklaretsigigennem krisen.danfossafbilledermedarbejdernesomsmilendeogtilgængelige,hvilketgør,atde fremstillestiloffentlighedensomtilfredseogglademedarbejdere.denkortedistancemellem medarbejderneibillederneogbeskuerenafbilledetmedvirkertil,atbeskuerenfåret personligtforholdtilkoncernen,ogdermedfølesmedarbejderneogvirksomhedensomnære, ogetstedhvormansommedarbejderfårpersonligerelationer.denmuntrefølelse,som billederneudstråler,forstærkesved,atmedarbejdernerenttekstueltbeskrivessomværende tilfredseogmotiverede.dennefremstillingafmedarbejdernekanvisesigatværemisvisende, eftersomdeternogetsomledelsenharkonkluderetpåmedarbejdernesvegne dermeder detnaturligvisenselvfølge,atmangeafdanfoss medarbejdereergladeforderesarbejde, menhvismedarbejderneikkeføler,atdeerblevetafbilledetkorrekt,kandetskabemistillid ogmanglendemotivationblandtmedarbejderne.detnæstekapitelvilderforomhandle hvordandenneformforfremstillingkanpåvirkemedarbejdernesmotivation. 64/96
65 4.3 Motivation Detforrigeafsnitomhandlede,hvordanDanfosskonkretfremstillerderesmedarbejderei virksomhedensccrapporter.dervilderforidetteafsnitblivesetnærmerepå,hvordanccog dennefremstillingkaninflueremedarbejdernesidentitetsfølelseogmotivation.alle virksomhederafhængerafderesmedarbejdere,idetdetermedarbejderne,dersikrer,atde strategiskemålogvisionerblivergennemført.virksomhedskulturenspillerderforenstor rolle,dadeflestemenneskerlederefterværdier,somdekanidentificeresigmed,nårdeskal vælgeetjob.arbejdspladsenerafdennegrundblevettiletværdifuldtbrand,hvorstillingeri højgradsælgespågrundafdenpågældendevirksomhedsmedarbejdereogderesfælles kultur.idanfosserccmedtilatforstærkevirksomhedensbudskaberogværdisætfor medarbejderne,ogdanfossbrugernetopogsåderesmedarbejderetilindirekteat markedsføresigselvpå.defremstillerderesmedarbejderesomenhomogengruppeoverfor offentligheden,hvilketkanresultereiennegativeffektinternt,hvisdenneoverbevisningikke stemmeroverensmedrealitetenindenforvirksomhedensfirevægge Motivationspåvirkningfradannelsenafetsamletværdisæt Grundlagetforenhverformfornykulturdannelseviltypiskkommefraenvirksomheds ledelse,dalederebliveransetforatværegrundlæggereafkultur. 103 Danfoss værdierog identitetblevskabt,damadsclausengrundlagdevirksomheden,ogdengangvarsocial ansvarlighedogsåøverstpålisten.madsclausensegneideerogholdningervarmedtilat prægevirksomheden,ogdermedpåvirkedehanssynspunkterogsåmedarbejdereidanfoss. IdetledereafDanfossoftesterefterkommereafMadsClausen,såhardebibeholdthansideer forvirksomhedenogtilpassetdemtilnutidenssamfund.lederebrugergenereltbevidsteog ubevidstehandlingertilatpåvirkemedarbejderne,såderesholdningerkommertilatskinne igennemimedarbejdernessynspunkter.dettekaldesifølgescheinindlejringsmekanismer, hvilkeinddelesiprimæreogsekundære. 104 Deprimæreindlejringsmekanismerbeståraf ledernesmeninger,oghvordandisseanvendestilatindlærekulturenimedarbejderne.i Danfosssesdetteblandtandetved,atledelsenharudformetenetikhåndbogtil medarbejderne,sombeskriver,hvordanmedarbejderneforventesatopføresig. 103 Schein(1994),p Op.cit.,p /96
66 KoncernchefenforDanfoss,NielsB.Christiansen,harudtaltfølgendetilavisenJyllandsposten omkringetikhåndbogen: Vihåndhæverdeetiskereglerhårdtogkonsekvent,ogviharikkeproblemermed atnævne,hvormangemedarbejdere,detfårkonsekvenserfor.detsenderet tydeligtsignaltilrestenaforganisationen. 105 Detnævnesydermere,atDanfossanserdetforenledelsesopgaveathåndhæveoverholdelsen afetikhåndbogensamtsikresig,atdeetiskereglerbliverudbredtihelevirksomheden.de sekundæreudtryks ogforstærkningsmekanismererdesynligemekanismersåsomritualer, virksomhedsstrukturoghistorier.dissemekanismerkommertilidanfoss fortællingerom MadsClausen,ifremvisningenafhansbarndomshjem,ogikkemindstdenmådehvorpå medarbejdernefremstillesforoffentligheden.nårenvirksomhedsåstorsomdanfoss begynderatarbejdemedcc,vildethaveeneffektpåbådeledelsensogmedarbejdernes fremtidigeadfærd,dadervilværeenrækkenyeetiskeregler,somalleskalleveoptil.detvil primærtværeledelsen,derstårbagindføringenafcc,ogderforvilcchaveensærligstor betydningformedarbejderne,eftersomdeoftestikkevilhavehaftindflydelsepå beslutningen.derforkancckommemedvisseforandringer,sommedarbejdernevilhave sværtvedatacceptere.danfossharsomtidligerenævntlængearbejdetmedsocial ansvarlighed,menidetatvirksomhedenindgåriglobalcompact,vilderautomatiskkomme ændringerivirksomheden. oghvadersådetnyei,atmanskal opføresigordentligtogansvarligt?det nyeerikke,atmanskalgøredet,fordidetburdemanvelaltidskullehavegjort.det nye erdemarkantestørreforretningsmæssigekonsekvenser,detharfor virksomheder,hvismanikkegørdet,bl.a.fordipresseninteresserersigmerefor det,ogdenyesocialemediersprederbudskaberneomvirksomhedermedendårlig morallynhurtigt Rasmussen,JensErik(2011).Danfossfyrer40foruetiskadfærd.Jyllandsposten. < 11) 106 Lund,Klaus.Strategiimplementering nårcsrogsåskalændreledernesogmedarbejdernes adfærd.< csr skal aendre ledernes og medarbejdernesadfaerd>(18/07 11) 66/96
67 Atændremedarbejderesadfærdtagertid,menkulturenblandtmedarbejderneerihøjgrad etpromoveringsredskabforledelsenidanfoss,hvilketgørdetcentralt,atmansøgeratfå integreretdenyereglerimedarbejderne,sådebegynderatlevedanfoss værdier. MedarbejdernekanderforsigesatværeDanfoss kommunikeredeidentitet,eftersomdanfoss anvenderderesccrapportertilatbrandesigpåderesmedarbejdere.identitetkan forekommepåtoforskelligemåder:corporateidentityogorganizationalidentity.corporate identityer,hvordanenvirksomhedbeskriverogadskillersigiforholdtilsinestakeholders, hvorimodorganizationalidentitydefineressom: Ingeneral,theconceptoforganizationalidentityreferstohoworganizational membersperceiveandunderstand whoweare and/or whatwestandfor asan organization. 107 Organizationalidentityvilderforværemestrelevantatsenærmerepåidefølgendelinjer, idetbegrebetforholdersigtil,hvordanmedarbejderneidanfossreagererpåenoverordnet identitetviacc.dennetypeforidentitetsesderforudfraetinterntperspektiv,hvorimod corporateidentityerfraenmereeksternsynsvinkel.danfossfremstillerderes medarbejdernesomenhomogengruppeogmedenfællesidentitet,hvilketbådekanmotivere ogdemotiveredenenkeltemedarbejder.deterderforcentralatforholdesigtil medarbejdernesidentitetsfølelse,nårdertalesommotivationogforbedringafdette. Mennesketeretsocialtvæsen,somkonstantsøgeratpasseindiforskelligesocialegrupper, ogoftestvilindividetværevilligtilatændresmåellerstørretingvedsigselvforatpasseind. Socialidentificationistheperceptionofbelongingnesstoagroupandasenseof onenesswiththegroup. 108 Identifikationeroverførslenafgruppensidentitettilindividetsegenidentitet,hvilketer ønsket,nårmanidanfosssøgermedarbejdere,somopførersigitaktmedvirksomhedens værdier,ogsomerendelafenstørrehelhed.fællesskabsfølelsenkandogogsåresulterei isolationogudelukkelse,hvisenmedarbejderikkeønskeratændresigselvforatpasseindi 107 Schultz,Majkenm.fl.(2000).Theexpressiveorganization LinkingIdentity,Reputation,and thecorporatebrand.newyork:oxforduniversitypress,p Engelund,Henrik&Buchhave,Brit(2009).EmployerBrandingsomdisciplin. Frederiksberg:Samfundslitteratur,p /96
68 fællesskabet.cclæggerihøjgradoptil,atledelseogmedarbejdereskalståsammensomén medetfællesværdisæt,ogdermedenmådehvorpåmedarbejderneskalimødekomme samfundet AnvendelsenafCCsometinterntstyringsredskab CCkanbrugessometstyringsredskabforledelseniDanfosstilatkontrolleremedarbejderne, sådeindordnersigefterledelsensønsker. AsDeetz(1995,p.87;seealsoKnightsandWillmott,1989)putsit themodern businessofmanagementisoftenmanagingthe insides thehopes,fears,and aspirations ofworkers,ratherthantheirbehaviorsdirectly. 109 IfølgeStanleyDeetzbesidderlederemagtentilatinflueremedarbejdereigennem psykologiskeogmoralskereguleringer,hvilketbådeharpositiveognegativesider. 110 Medarbejderekantrænesligefrarekrutteringsprocessentilattænke vi end virksomheden ogjeg,hvilketvilskabeenfølelseaffællesskabogidentitet.detvilaldrigværemuligtat gennemføreenændringafsinemedarbejderesadfærd,udenmanstøderpåmodstand,men detfaktum,atledelsenskubbersinemedarbejderehenimoddesocialegrupperpå arbejdspladsen,møderstørreogstørrepositivitetframedarbejderne.ligesommangeandre virksomhedererdanfosstilhængerafatgøremedarbejdernetil aktivebærereaf virksomhedenskommunikation, 111 hvilketblandtandetkansesvedenkeltemedarbejderes udnævnelsertilambassadører.danfosssergerne,atderesmedarbejdereleverefter virksomhedensværdier,ogdermedgørvirksomhedensidentitettilsinegen.detteercentralt, eftersomatdetikkelængereermuligtatholdepressenogomverdenenudeafvirksomhedens interneforhold medarbejdernestilfredshedvilbåderygtesiprivatogoffentligt.danfoss søgerderfor,ligesomdeflestevirksomheder,atfremstillederesmedarbejdereietgodtlysi håbom,atdetsmitterafinternt. 109 Alvesson,Mats&Willmott,Hugh(2002).Identityregulationasorganizationalcontrol: producingtheappropiateindividual,p Alvesson(2003),p Merkelsen(2010),p.57 68/96
69 Vedatpræsentere,lovpriseellerformanederesansatteieteksterntmediehåber virksomhedernebagdissereklameratstimulereenrækkeeffekteri medarbejderstaben stolthed,korpsåndogmåskeovenikøbetøgetmotivationog produktivitet effekter,somkanværesværereatfremkaldegennemtraditionelle internemedier,dertypisktillæggesenlaverestatus. 112 DennelovprisningafmedarbejderneiDanfosskandogkunskabemotivation,hvis medarbejdernesindtrykerligmeddeteksternebudskab.vedatanvende ambassadørprogrammerogvedatfremstillemedarbejdernebilledligtidanfoss CC rapporter,såkanoffentlighedensætteetansigtpåvirksomheden,somgør,atdeterlettereat forholdesigtildanfosspåetmerepersonligtniveau. Employeesputafaceonacorporatebrand toconsumers,thecommunityand prospectiveemployees.simplyput,engagedandmotivatedemployeeswho understandthebrandandwhereitisgoingtranslatetohappycustomers.helping employeestofeelequippedandmotivatedtosupporttheorganization sbrandmay beoneofthemostimportantandeffectiveingredientsinbuildingmarketshare. 113 Mankanderforargumenterefor,atmedarbejderneiDanfossbliverbrugtsomet markedsføringsredskabviavirksomhedensccrapporter,mendeterdogdefærresteledere, somanserccforværendeetdecideretstyringsredskab,mendeterenfaldgrube,somman skalhavefokuspå Motivationsbalancen EnvellykketCCstrategierihøjgradafhængigafvirksomhedensmedarbejdere,da medarbejderneernødttilathavetillidtildereslederne,ogdermedogsåføleen overensstemmelsemedvirksomhedensværdierogkultur.medarbejdernesloyalitetharstor betydningforgradenafeffektivitetivirksomheden,ogeffektivitetensætterigensitprægpå bundlinjen.deterderforcentraltforalleledelseratsørgefor,atderesmedarbejdereer 112 Op.cit.,p Toldam,Jesper(2011).Hvordangørmanmedarbejdernetilambassadører?. Employer:branding.dk< hvordan gor manmedarbejderne til ambassadorer>( ) 69/96
70 motiveredeogproduktive.motivationudviklespåbaggrundafmangeforskelligefaktorer,her spillerbådedeindreogydreforholdenrolle deindrefaktorerstammerframedarbejderen selvviavedkommendeskompetencerogpersonlighed,ogdeydrekommerfraarbejdspladsen ogledelsensomforeksempelbelønningerogudviklingsmuligheder. Figur11:Thebrandbalancemodel 114 Ovenståendemodelviser,hvordandeydreogindreforholdagerersammen,ogatderskal eksistereenfinbalancemellemdetoforhold,førmotivationkanopstå.ordetmotivation (movere)erlatinsk,ogbeskriverdenenergi,somdriverindividettilhandling. 115 Denne energikansammenmeddeydreogindreforholdgivemedarbejderenlysttilatudføreen bestemthandling.motivationogengagementudspringerafenlængereproces,somledelsen skaberforatopnåenbestemtadfærd.denneadfærdskalderefterendemedmedarbejderen præstererdenønskedehandling: Motivationsproces Adfærd Præstation Figur12:Motivationsprocessen Rosethorn,Helen(2009).Theemployerbrand KeepingFaithwiththeDeal.Surrey, England:GowerPublishingLimited,p Kjær(2007),p Sørensen,Susanne(2006).Hvadermotivation.Væksthusforledelse< og fastholdelse/artikel/79541/hvad ermotivation>(12/07 11) 70/96
71 Idagenssamfunderallemedarbejdereforskelligebådeipersonlighedogkompetencer,deter derforoptilledelsenatfindeudaf,hvordandetenkelteindividkanmotiveres.desenesteår erderkommetmegetfokuspåmedarbejdernesvidenogkompetencer,ogmotivationer derforihøjgradblevettilenledelsesopgave,idetmedarbejderneidagansesforværendeetaf devigtigsteaktiver,somenvirksomhedhar.ifølgeseniorkonsulentvedteknologiskinstitut SusanneSørensenkanmotivationsteorierneinddelesitogrupper: Tilfredshedsteorierne(Behovsteorierne) 2. Procesteorierne Hvortilfredshedsteoriernebaserespå,hvordanmanvedtilfredsstillelseafetbehovkanopnå enønsketadfærd,såbeskriverprocesteorierne,hvordanoghvorforetindividsadfærdkan styres.dervilaldrigværeenbestemtteori,sompassertilalle,ogdetgælderderforomatse disseforskelligeteoriersomsupplementertilhinanden,ogderefterudfrademalleudvælge deelementer,somkanværemotiverendeforsinemedarbejdere Tilfredshedsteorierne Disseteorieromhandlermedarbejdernestilfredshed,oghvordandeviadennekanmotiveres tilatudføreenhandling.udgangspunktetfordisseteoriererdengrundlæggendeteoriom,at nårdemenneskeligebehovopfyldes,såresultererdettilfredshed,somderefterigenmunder udienønsketadfærd.motivationogengagementertoordsomdanfosssætterhøjt,nårde skalbeskrivederesmedarbejdere,ogifølgederesrapporterarbejderdanfosskonstantmedat forbedrederesmåderatudvikleogguidederesmedarbejdere,altialtarbejderdeisidste endepåatforbedresigselvsomarbejdsplads.hererledelsennødttilatforholdesigtilden enkeltemedarbejderogderigennemfindeudaf,hvaddergivermedarbejderenlysttilat arbejde.tilfredsstillelsekommerimangeforskelligeformer,ogdebeskrivesdybdegåendei denamerikanskepsykologabrahammaslowsbehovspyramide.behovspyramidenerenafde førstemotivationsteorier,somblevpublicereti1940 erne.dennemotivationsteoritager udgangspunktidetselvrealiserendemenneske,ogomhandlergrundentilmenneskets handlinger.ifølgemaslowharindividetfemforskelligebehovstrin,sommennesketsøgeratfå 117 Sørensen(2006) 71/96
72 opfyldtienbestemtrækkefølge defysiologiskebehovsåsommadogdrikkeprioriteres først,ogderefterbevægerindividetsigopadibehovspyramiden.kritikpunkternetilmaslow gårdogpå,atdeteruklart,hvornåretbehoverdækket,samtidigtagerteorienikkehøjdefor, atindividetkansøgeefterenstørretilfredsstillelseindenforenkeltebehov.maslowfokuserer påheleindividetsliv,bådearbejdslivogfamilieliv,hvilketgørdetsværtatredegørefor, hvordanfremstillingenafmedarbejderneidanfoss rapporterpåvirkerderesmotivationpå arbejdspladsen.afdennegrunderdetrelevantyderligereatinddragearbejdspsykologen FrederickHerzbergsto faktorteori,dadenneudelukkendeomhandlermotivationpå arbejdspladsen.dissetoteorierersenereblevetsammenfattetienmodel: Figur13:SammenstillingafMaslowsbehovspyramideogHerzbergsto faktorteori 118 Herzbergsto faktorteorierresultatetafenundersøgelseienrækkevirksomheder.derblev lavetkvalitativeinterviewsmedforskelligemedarbejdere,hvorfokusvaratundersøge,hvor tilfredsedevarmedderesarbejdsplads. 119 Påbaggrundafdisseinterviewskonkluderede Herzberg,atderfandtestofaktorer,nårdertalesommotivationsforholdpåenarbejdsplads: motivationsfaktorerogvedligeholdelsesfaktorer.dissetofaktoreromhandlerarbejdets indholdogrammerneforarbejdetsudførelse. 120 Herzbergerafdenopfattelse,atdet udelukkendeatmotivationsfaktorerne,somkanskabemotivationhosetindivid,hvorimod vedligeholdelsesfaktorernealenehardenfunktionatforhindreutilfredshed.dettestrider 118 Heltbech(2006),p Kjær(2007),p Ibid 72/96
73 modmaslowsholdninger,idethanansåallebehovipyramidenforatkunneskabemotivation. Enyderligeredifferencemellemdetoteoretikereer,atHerzberganserdetofaktorersom værendeuafhængigeafhinanden,ogatdedermedikkenødvendigvisskalgennemgåsien bestemtrækkefølge.tiltrodsformaslowogherzbergsforskelle,dannerdetoforskellige teoriertilsammenennyttigmodel,derviser,hvordanmotivationenkanpåvirkeshosen medarbejder.dadetprimærtermotivationsfaktorerne,derharenbetydningfor medarbejderesmotivation,vildetderforværedetoøverstetrinimaslowsbehovspyramide, somdanfoss ledelseskalsenærmerepå,nårdevilmotiverederesmedarbejdere.danfoss brugafcckanskabeenfællesskabsfølelseblandtmedarbejderneiformatetfællesværdisæt, ogdermedogsåkangivemedarbejderenfølelsenaf,atmanselvsomindividermedtilatgøre enforskeliverden. ThereisalsosomeevidencethatCSRisbeneficialbecause aswithcustomers CSRimprovesemployees perceptionofthecompany.whenacompanyhascsr initiatives,employeesaremoreproudofandcommittedtotheorganization.thisis becauseourpersonalidentitiesarepartlytiedupinthecompaniesthatwework for.ifmycompanyissavingtheworld,iamtoo,somyassociationwiththe companyreflectspositivelyonmeandmakesmefeelgoodabouttheworkidofor thecompany. 121 HertiltilføjesDanfoss ambassadørprogramsometredskab,derbidragertilatdækkeikke alenedesocialebehov,menogsåbehovetforselvrealiseringfordenenkeltemedarbejder, idetatudvælgelsentilambassadørgiverenvispræstige,ogledelsenviserderforden pågældendemedarbejderbådeanerkendelseogøgetansvar. gooddeeds ofanorganizationmightmakeanemployeemoreeagertodiscuss theircompanywithoutsiders,aswellasfeelingmorecommittedtotheir organizationwhichisdoingthesegoodthings Stawiski,Sarah,Deal,JenniferJ.&Gentry,William(2010).EmployeePerceptionsof CorporateSocialResponsibility TheImplicationsforYourOrganization.CenterforCreative Leadership,p Stawiski(2010),p.3 73/96
74 HvisanvendtkorrektkanCCpåvirkemedarbejdernesmotivationienpositivretning,alene detelement,atdanfosserensamfundsansvarligvirksomhed,ermedtilatskabegrobundfor motivationblandtmedarbejderne.anvendelsenafccskaberdogikkeautomatiskmotivation, eftersomatdeteroptilledelsen,hvordandeinddragermedarbejderneidanfoss CCprofilog ihvorhøjengrad.hvismedarbejderneikkeføler,atdebliverinvolveret,elleratdeikkehar tilstrækkeligkendskabtildanfossccinitiativer,vilderesengagementikkebliveprægetafcc. Detladerdogumiddelbarttil,atDanfossviaderesambassadørprogramogfremstillingaf medarbejderneideresccrapporteranvendercctilatskabemotivationblandt medarbejderne.ccbidragerdermedtilmedarbejdernesmotivation,menfænomenetkan aldrigståalenesomdenenestemotivationsfaktor. CSRdoesmakeauniquecontributiontoorganizationalcommitment,itisasmall contribution,andnotasimportantasbasicjobsatisfaction EmployeeHappiness IdagtalesderometnytbegrebiforholdtilCC,derkaldesEmployeeHappiness.Begrebet dækkeroverennymådeatanskueforholdettilsinemedarbejdere ifølgeharvardteoretiker ogforfattershawnachorerdetnødvendigt,atvirksomhedslederekonstantsøgeratvære kreativeiderestankegangommedarbejderforhold,oghvordandeenkeltemedarbejderekan holdesgladeogpositive.achorerafdenopfattelse,athvismanselvsomledertænker positivt,såvildetsmitteafpåmedarbejderenogomvendt,dennetilgangkalderhanfor The PygmalionEffect : meaningthatpeopleacthowweexpectthemtoact.expectthemtosucceed, encourageandpraisethemaccordingly,andstudiesshowthattheywill.similarly, providethemwithacreative, happy environment,andpeoplewillfindgreater meaningintheirjobs(regardlessofwhatthejobis Achornotesthatstudiesfind thesameresultsacrossprofessions,whetheroneisajanitororaceo) Skibola,Nicole(2010).TheSocialResponsibilitytoGenerateEmployeeHappiness.Forbes, < social responsibility to generate employeehappiness/?partner=contextstory>(13/07 11) 74/96
75 IdetDanfossfremstillerderesmedarbejderepåenpositivmåde,kanvirksomhedenspositive tankegangdermedbidragetil,atmedarbejderneselvtænkerpositivtomsigselvogderes præstationer,hvilketifølgeachorviløgeeffektiviteten,ogmedarbejdernevilblivegladerefor deresarbejdeogderesarbejdsplads. ThePygmalionEffect eroprindeligtbaseretpået eksperimentafprofessorpåharvarduniversitetrobertrosenthal,somsigerat thepowerof expectationalonecaninfluencethebehaviorofothers. 124 Citatetunderstøtterteorienom,at Danfoss,alenevedpositivetankeriCCrapporterne,kanprægemedarbejdernesengagement ogdereshandlingerienpositivretning.gennemtidenharmangeteoretikereogledere forsøgtatomdannemaslowsbehovspyramidetiletmerenutidigtstadie,ogherharemployee Happinessteoretikerneogsågivetderesbud.ChipConleyerCEOafJoiedeVivrehotelsiUSA, oghanharomdøbtbehovspyramidentil TheTransformationPyramid : Transformation (Self Actualization) Intangible Success (Social/Belonging&Esteem) Survival (Physiological&Safety) Tangible Figur14:TheTransformationPyramid 125 Conleymener,atdeterpåtide,atvirksomhedslederebegynderattænkepå,hvaddertælleri envirksomhed,ogderforharhanomdannetmaslowspyramide,sådennugælderfor organisationerogvirksomhederfremfordetenkelteindivid.detøversteniveauerifølge 124 Rosenthal,Robert(1973).ThePygmalionEffectLives.WileyOnlineLibrary,p Conley,Chip(2010).Measuringwhatmakeslifeworthwhile.Youtube. < 11) 75/96
76 Conleydetmestudefinerbare,eftersommanikkeharnogenkonkretemåderatkunnemåle detteniveauforatsikresig,atmangørdetrigtigt.conleybegyndteundersøge,hvordanman kunnefindefremtilsvarangåendedetøversteniveau,oghankomfremtilfirespørgsmålat stillesinemedarbejdere: 1. Dotheyunderstandthemissionofourcompany? 2. Dotheyfeelliketheybelieveinit? 3. Cantheyactuallyinfluenceit? 4. Dotheyfeelthattheirworkactuallyhasanimpactonit? Vedatstilledissespørgsmålogbegyndeatkoncentreresigomdetøversteniveausteg medarbejdernesloyalitetoverforvirksomheden.danfosssøgeriforvejenatfåsvarom medarbejdernestilfredshedigennemderesårligemedarbejdertilfredshedsundersøgelser, menhvorvidtderentfaktiskundersøgeremployeehappinesseruvist.danfosskunnemed fordelspørgeindtildesammefiretingsomconleyiforbindelsemedderesarbejdemedcc, dermedkunnedefåsvarpå,hvorvidtccreeltharenbetydningformedarbejderne.det gælderomatskabeomgivelser,hvormedarbejderekannådetøversteniveau,oghvor ledelsenharfokuspådette. Whyisitthatbusinessleadersandinvestorsquiteoftendon tseetheconnection betweencreatingtheintangibleofemployeehappinesswithcreatingthetangible offinancialprofitinthebusiness.wedon thavetochoosebetweeninspired employeesandsizeableprofits wecanhaveboth,andinfactinspiredemployees quiteoftenhelpmakesizeableprofits,right?sowhattheworldneedsnow,inmy opinion,isbusinessleadersandpoliticalleaderswhoknowwhattocount.wecount numbers,wecountonpeople,whatreallycountsiswhenweactuallyuseour numberstotruelytakeintoaccountourpeople. 126 Citatetpåpeger,atmangevirksomhedslederefokusererpådet,dekanmåle.Afdennegrund erderenfinsammenhængiteorienomemployeehappinessogdestore motivationsteoretiker,forisidsteendeviløgetglædeskabemotivationogomvendt.maslow ogherzbergkoncentrerersighovedsageligtom,hvilkefaktorerderspillerenrolle,nårdet 126 Conley(2010) 76/96
77 drejersigomatmotiveredetenkelteindivid.desigerdogikkenogetom,hvilkeprocesser motivationindeholder derforvilnæsteafsnitomhandleprocesteorierne,somifølgesusanne Sørensenerdensidsteafmotivationsteorierne Procesteorierne Procesteorierneindeholdermangeforskelligeindividuelleteoriersåsomforventningsteori, målsætningsteori,belønningsteoriogbalanceteori.fællesfordemalleer,atdesøgerat beskrive,hvordanoghvorforetmenneskesadfærdkanstyres. 127 Forventningsteorierneer enafdestørstekategorier,dissedrejersigomtilstedeværelsenafpositiveforventningertilen medarbejder,førmotivationkanopnås. Forventningsteoriensiger,atetindividsøgerathandlepåenbestemtmådepå basisafforventningerom,athandlingenvilgiveetudbytte,ogpåbasisafhvor attraktivtdetteudbytteerforpersonen. DenamerikanskepsykologEdwardLeeThorndikeskomi1904fremtiletalmeneprincip, somblevkaldtforeffektloven,somerforventningsteoriisinmestbasaletilstand.effektloven sigerisinenkelthed,at reaktioner,derførertilentilfredsstillendetilstand,indlæres. 128 Den harværetudsatformangeomskrivninger,idetatdetenkelteudtrykansesforatværevagt, derforerfølgendecitatvalgtforatsuppleredefinitionen: Menneskerhartendenstilatgentagehandlinger,somsynesatføretil behovstilfredsstillelseogundladeratgentagehandlinger,somikkegiver behovstilfredsstillelseellersomførertilringerebehovstilfredsstillelse. 129 Effektlovensigerdermed,atarbejdspræstationerbådekansvækkesogstyrkes,afhængigtaf hvorvidtmedarbejderenfølerentilfredsstillelseefterenudførthandling,hvilketblandtandet kanværeenfortjentbelønningfraledelsen,elleratdetvarenhandling,somudviklede medarbejderen.enandenkendtteoriindenforområdetkommerfraprofessorihuman 127 Sørensen(2006) 128 DenStoreDanske Gyldendalsåbneencyklopædi.Effektloven. < effektloven>(12/07 11) 129 Heltbech,Henning&Jacobsen,Jens(2006).Ledelseogsamarbejde.Academica,p /96
78 resourcemanagementedwarde.lawler.hanharudarbejdetenmodelpåbaggrundaf professorvictorvroomsforventningsteori: Figur15:Lawlersforventningsteori 130 Modellenbeskriverdentankeproces,somenmedarbejdergennemgårisinbeslutningsproces om,hvorvidtmedarbejderenviludføreenbestemthandling.dettevildermedsige,atenhver medarbejderfradanfossvurdererom,belønningenertilfredsstillendeiforholdtilindsatsen. Dennetankeproceserforskelligfraindividtilindivid,eftersomdentagerudgangspunkti medarbejderensegnemål.danfossfremstillerderesmedarbejderesomværendekompetente ogtilfredse,ogdelæggerikkeskjulpå,atdeforventerafmedarbejderne,atdeleveroptil virksomhedensværdierogkultur.hvisdetderimodikkeertilfældet,kanmodellenhjælpe demmedatfåenindsigtimedarbejdernesgrundetilikkeatudføredenønskedehandling.på dennemådekanmanfåmålrettetsinkommunikationoverformedarbejderneogsikretsig,at defårdenrettetbelønning.idetdanfosserenstorglobalvirksomhed,skaldissebelønninger tilpassesdeforskelligekulturer,ogdenævnerselveteksempelframexico,hvordevillebygge enbygningtilmedarbejderne.hergikdeindogsåpå,hvilkebygningermedarbejderne 130 Kjær(2007),p.81 78/96
79 ønskedesigmest,hvilketresulteredeienpablatilfamiliefester. 131 Motivationersom tidligerenævntenledelsesopgave,ogdetgælderderforomatkunneidentificereetbehovog belønnemedarbejderenkorrektiforholdtilindsatsen.belønningererbareenafherzbergs motivationsfaktorer,somgiveretkonkretbudpå,hvordanledelserkanskabemotivation,og påbaggrundafdissefaktorerkanmankanderforkreereenstilling.dettevilblivecentrum fornæsteafsnit,hvordervilblivesetnærmerepåjobdesign,samthvordandettebegrebkan væremedtilatøgemotivationenviacc Jobdesign Motivationsteoriernebaserespåvirksomhedernesmulighedforatmotiveresine medarbejdere,mendetkanværesværtatvide,hvordanmansomledelsenkonkretskal udformeenmotiverendestilling.afdennegrundvildetteafsnitomhandle,hvordanarbejdet medsådanenstillingkanudføres.jobdesignkaldesogsåforjobudvikling,ogerreguleringen afdeydrefaktorersåsomopgavernessværhedsgrad,ansvarsområdermedflere.arbejdets indholderdenstørstemotivationsfaktorifølgeherzberg,ogdeterderformegetforskelligt, hvilkefaktorerdermotivererdetenkelteindivid.derfindesdogenrækkeminimumskravfor ettiltrækkendejob: 132 atkunnetræffebeslutningervedrørendeensegetarbejde. anseelse,støtteogrespektfraomgivelserne. atkunnelærenogetogudviklesig. atkunneseenønskværdigfremtid. variationijobindholdet,menikkevedvarendeændringer. atkunnesesitegetarbejdesomnyttigtogværdifuldtiomverdenen. Dissekravvilvarierefrastillingtilstilling,menhvisetarbejdeikkeharenstordelafdisse krav,vilderværeenstorchancefor,atmedarbejderenføler,atjobbeterdemotiverendeog trivielt.kravenekanderforanvendessomenguidelineforledelsenidanfoss,når virksomhedenskallavenyestillingerellerforbedredenuværende.nårenvirksomhedsåstor 131 Steria.Danfoss udfordringen:csrpå12sprogi25lande. < 11) 132 Heltbech(2006),pp /96
80 somdanfossbegynderatarbejdemedcc,vilderforekommeenrækkeændringeribåde jobpositionerogindholdetafdepågældendestillinger.kraveneskaltilpassesdenenkelte medarbejder,idetmedarbejdereharforskelligeønskertilderesjobaltafhængigtaf,hvilket stadiedebefindersigpåideresarbejdsliv.motivationkankommeligesåhurtigt,somdenkan forsvinde,derformenerherzberg,atdenenesteløsningeratgradvistøgeansvarethosden pågældendemedarbejder,detteskalsikreenkonstantmotivation.herzbergharopstilletsyv principperfor,hvordandennegradviseøgningafansvarkanske: 133 Principperforjobberigelse Herzbergsprincipperforjobberigelse Motivationsfaktorer Forøgansvaretforegetarbejde Ansvaroganerkendelse Fjernkontrol Ansvaroganerkendelse Sammenhængendearbejdsopgaver Ansvar,udfoldelseoganerkendelse Øgetselvbestemmelseoveregnearb.opgaver Ansvar,præstationoganerkendelse Direkteinformationogrådgivning Internanerkendelse Tilførnyeogvanskeligeopgaver Mulighedforvækst Tildelspecifikkeopgaver Ansvar,personligudviklingogavancement Figur16:Herzbergsprincipperforjobberigelse 134 Jobberigelsenerlavettilatskullestrækkesigoverlangtid,ogformåleter,atudviklingenskal skeubemærketformedarbejderne,idetherzbergerafdenopfattelse,athvismedarbejderen erinvolveret,såvilmotivationenhurtigtfortagesig.dennemådegør,atjobberigelsen forbliveriblandtmotivationsfaktorerne,somtidligereerbeskrevet.heltatundladeat medarbejdereninvolveresimotivationsprocessenernæstenumuligtidag,idetjobbets udviklingsmulighederoftealleredeerskrevetijobbeskrivelsenfrastartaf.idagharledelsen megetmerefokuspåmedarbejderrelationerogvigtighedenafdisse,ogdeflestegennemfører medarbejdersamtalerforatholdestyrpåtilfredshedenblandtmedarbejderne,samtforat videhvordanledelsenkanforbedremotivationen.dettevilsige,atderløbendebliveforetaget småændringerijobbeskrivelserne,menjobberigelsenssyvprincippererdogstadigmeget relevante,idetdekanfungeresomretningslinjerforledelsen.enandenteoriforjobdesign blevtili1960 erne,daprofessorerivirksomhedspsykologiogvirksomhedsadministration RichardHackmanogGregOldhamudvikledeenmodel,derbyggedepåfirefaktorer: 133 Kjær(2007),p Ibid 80/96
81 jobegenskaber,psykologisketilstande,arbejdsmæssigekonsekvenserogstyrkenaf medarbejderensudviklingsbehov: Figur17:HackmanogOldhamsJob egenskabmodel 135 Modellenviser,hvordanenstillingsjobegenskaberkanpåvirkemedarbejderenspsykologiske tilstand,oghvordandetteresultererienrækkearbejdsmæssigekonsekvenser,somafhænger heltaf,omjobegenskaberneharhaftenpositivellernegativindflydelsepåmedarbejderen. HackmanogOldhamsmodelbidragertilMaslowsogHerzbergssammenstilledeteorier,idet derbådeerfokuspåindividetogarbejdetsindhold.modellenerisærbrugbar,nårdetdrejer sigommedarbejdere,somvilhavedeøversteniveauerafmaslowsbehovspyramidedækket. Danfosskandermedanvendemodellentilatøgemotivationsniveauethosderes medarbejdere,eftersomfeedbackomkringmedarbejdernesrolleidanfoss CCprofilkan skabemereklarinformation,samtidigmedatmedarbejderneføler,atdebliveransetforen vigtigstakeholderivirksomheden,derharnogetatskullehavesagtomkringdennerolle. Danfossstilleriforvejenhøjekravtilderesmedarbejdere,menhvisdissekravfølesforhøje 135 Op.cit.,p.91 81/96
82 formedarbejderne,vildettemedvirketilennegativeffektpåmedarbejdernespsykologiske tilstande.dervilaltidværeforskelpåstyrkenafmedarbejdernesudviklingsbehov,hvilketvil sige,atdeterforskelligt,hvorstærktmedarbejderneønskeratleveregodepræstationermed mere.hvisdetteudviklingsbehovikkeertilstede,vilderikkeværenogengrundtilatudføre jobudviklingvedbrugafjobdesign Opsummering AnalysenafmedarbejderafsnitteneiDanfoss CCrapporterviste,atledelsenfremstiller medarbejdernesomenhomogengruppemedgladeogkvalificeredemennesker,derer tilfredsemedderesarbejdsplads.dennefremstillingvilbådehavepositiveognegative effekterpåmedarbejdernesmotivationogengagement,eftersomallemedarbejdereer forskellige,ogdeharindividuellekravogtilgangetilderesjob,sommedvirkertil,atdehver isærbliverinflueretforskelligt.deterledelsen,somstårbagbeskrivelserneafmedarbejderne iccrapporterne,hvilketbetyder,atmedarbejdernesandsynligvisikkeharhaftenindflydelse påbeskrivelserneudoverdeinformationer,somdehargivetivirksomhedensårlige medarbejdertilfredshedsundersøgelser.danfossindlejrervirksomhedskultureni medarbejderneviatidligereognuværendeledere,derhartilopgaveatsikre,at medarbejdernefårdennødvendigeinformationomblandtandetetiskeregleridanfoss.både ifremstillingenirapporterneogidenudsendteetikhåndbogbeskriverdanfoss,hvordan medarbejderneforventesatopføresig.dermedfårbrugenafccenpåvirkningpåalle medarbejdernesadfærd,hvilketkanføretilmodstandframedarbejderne,idetdetikkevil værealle,somerklartilatændresig.derudovervilderværeenkeltemedarbejdere,som ændrersigifrygtforatmistederesarbejde,hvilketkanderargumenteresfor,atcckan anvendesafledelsensometstyringsredskabtilatkontrolleremedarbejderne. Danfossbranderindirektesigselvsomarbejdsplads,ogdetkanderforsiges,atledelsen anvendermedarbejderneogdereskultursometmarkedsføringsredskabiccrapporterne.de positivefremstillingerskalgivefremtidigemedarbejdereoginvestorerlysttilatengageresig ivirksomheden.markedsføringenafdanfossigennemmedarbejdernesesogsåi virksomhedensambassadørprogrammer,somhartilformålatgøremedarbejdernetilbærere afdanfoss kommunikationtiloffentligheden.denpositivefremstillingkandogkunmotivere, hvisbudskaberneifremstillingernesvarertilmedarbejdernesindtrykafarbejdspladsen.hvis 82/96
83 detteertilfældet,kanccskabeenfællesstolthedblandtmedarbejderneoggivedemfølelsen af,atdeermedtilatgøreenforskel.ledelsenspositivefremstillingkanyderligerebidragetil atmedarbejderneselvviltænkepositivtomderespræstationer,ogdermedvildeisidste endeblivegladereforderesjobogarbejdemereeffektivt.fremstillingenkandogogsåhave ennegativindflydelsepåmedarbejdernesmotivation,hvisdanfosskravtilmedarbejdernei rapporterneerforhøje,ogmedarbejderneikkeføler,atdekanleveoptil. 83/96
84 5 Konklusion Danfoss arbejdemedccindebærer,atvirksomhedenansersigselvsomenmedborgeridet globalesamfund,ogatdanfossderforharenrækkesocialeogmiljømæssigekrav,som koncernenskaloverholde.danfossmeldtesigi2002indifn sglobalcompact,hvilketbetød, atvirksomhedennuforpligtedesigtilårligtatrapportereomderesccaktiviteter,ogsamtidig skalkoncernenefterlevereglernefrafnangåendedeinterneogeksterneforholdafcc. DanfosshavdelængeførderesindmeldelseiGlobalCompactarbejdetmedCC,ogdetvar derfornaturligtforvirksomhedenatværesamfundsansvarlige. MedarbejderneiDanfossspillerenstorrolleivirksomhedensCCprofil,eftersomdeterderes engagement,somerafgørendefor,omkommunikationenomkringccertroværdig.medet samletantalafover30.000medarbejderejordenrundthardanfossenstoropgaveforansig koncernenskalskabeenattraktivarbejdsplads,sombådetiltrækkerogfastholder medarbejdere,ogsamtidigskalkoncernensikresig,atallederesmedarbejdereleverefter virksomhedensværdierogstandarder,idethverenestemedarbejderermedtilatskabeden offentligeopfattelseafdanfoss.dettebetyder,atdanfossanserderesmedarbejderefor værendevigtigestakeholders,somskalplejes.ienerkendelseafatmedarbejdereercentrale interessenter,ogatkommendemedarbejderetiltrækkesafetiskearbejdspladsermedgode arbejdsmiljøer,kommerogså,atmedarbejderneeretoplagtemneforbranding.nårmanskal anvendesinemedarbejderesommarkedsføringsredskaber,erdetvigtigereendnogensinde føratsørgefor,atdeharsammeværdisætsomderesarbejdsgiver,ellersrisikerermanat kommunikationenbliverutroværdig.dennebrugafmedarbejdernesom markedsføringsredskabersesveddanfoss brugafambassadørprogrammer,somhartil formåltilihøjeregradatgøremedarbejdernetilaktivebærereafkoncernens kommunikation.danfossanvenderyderligerederesccprofiltilatbrandesigpå medarbejderne,eftersomstoredeleafccomhandlerdeinterneforholdivirksomheden.dette fremkommertydeligtafdanfoss CCrapporter,hvorkoncernenfremstillerderes medarbejderesomengageredeogkvalificeredeindivider,ogifølgedanfosserdet medarbejderneskvaliteter,hvilketresulteredei,atkoncernenkomgodtigennemkrisen.både visueltogtekstueltfremstillesmedarbejdernesomværendetilfredseogglade,hvilketgør,at mansomlæserfårenfølelseaf,atmedarbejdernefremkommersomenhomogengruppe. 84/96
85 Danfossanvenderdenneformforpositivfremstillingtilatbrandesigselvsomarbejdsplads, oginformererigennemmedarbejderafsnitteneiccrapporternehvordankoncernen behandlermedarbejderne,samtindikererindirektehvordanledelsenforventer,at nuværendeogkommendemedarbejdereskalopføresig.denneformforfremstillingaf medarbejderneharydermeretilformålatvisedanfosssomenomsorgsfuldvirksomhed,der fokusererpåmedarbejdernestrivsel.denmegetpositivefremstillinggør,atmanfornemmer, atdeterledelsen,somstårbagdennebeskrivelseafmedarbejderne,ogatdenenkelte medarbejderikkeharhaftretmegetindflydelsederpå.danfosstagerdogudgangspunkti deresårligemedarbejdertilfredshedsundersøgelser,ogidetccrapporterskalværesaglige, beskriverdanfossogsåfyringerognedskæringerpåmedarbejderområdet,hvilketviseren ærligvirksomhed.denneærlighedkanogsåbidragetilmedarbejderbranding,eftersom læserenfårmeretillidtilvirksomheden,idetkoncernenikkekunfremstillerdepositive områder.ledelsensfremstillingkanfølesblandtmedarbejdernesomværendemisvisende, hvilketkanskabemistillidogmanglendeengagement,hvismedarbejderneikkeføler,atdeer blevetbeskrevetkorrekt. Alleindividererforskellige,ogfremstillingenkanderforbådehavepositiveognegative effekterpåmedarbejdernesmotivationsniveau.hvermedarbejderharhverdereskravog tilgangtilderesarbejde,hvilketbetyder,atdeblivermotiveretpåforskelligemåder.cckan heltgenereltmedvirketil,atmedarbejdernebliversamletienfællesforståelse,somkangive demenfællesskabsfølelse,ogatdeerendelafnogetstørre.ledelsenspositivefremstilling kanderforgivemedarbejderneenstolthedafderesarbejde,ogindirektekanledelsens positivetankegangsmitteafpåmedarbejderne,sådeselvbegynderattænkepositivtomkring deresegnepræstationer,hvilketisidsteendekanmedvirketil,atdearbejdermereeffektivt ogmotiveret.deterdogklart,atfremstillingenogsåkanhaveennegativeffektiformaf kravettil,hvordanmedarbejdernesadfærdskalvære.danfossvilmødemodstandvedenkelte individer,nårdeforsøgeratændrederesadfærd,eftersomdetikkeerallesomervilligetilat forandresig,ogdissemedarbejderekanendemedatblivedemotiveredeafdissekrav. Fremstillingenafmedarbejdernekandermedogsåbrugessometstyringsredskabtilat kontrolleresinemedarbejderesopførsel,idetmangevilværebangeforatmistederes arbejde,ogatdeafdennegrundervilligetilatindordnesig.påbaggrundafovenstående iagttagelserkandetkanderforkonkluderes,atdanfossideresccprofilihøjgradfokuserer 85/96
86 påderesmedarbejderestrivselogathaveetgodtarbejdsmiljø,hvilketdederefterogså anvendertilatmarkedsføresigpå. 86/96
87 6 Evaluering&Perspektivering Alkommunikationerencirkulærproces,ogderfordetnaturligtatafsluttespecialetmeden evaluering,somviser,omdetvardenrigtigeteoriogmetode,derblevvalgt,ogomanalysen varpræcisnoktilatnåetsvarpåproblemstillingen.formåletmedenevalueringerdermedat samleerfaringogeventueltkorrigerekommunikationen,hvismåletikkeernået.dettekapitel indeholderderforspecialetsefterfølgendeovervejelserafdeteoretiskeogmetodiskevalg, somdiskuteresudfra,omderkunnehaveværetandremådertilatbelyseproblemstillingen. Kapitletrundesafmedenperspektivering,hvordersesnærmerepå,hvordanbrugenafCC påvirkerdanfoss employerbrand,samthvordanfremtidenserudforanvendelsenafcc. 6.1 Diskussionafteori ogmetodevalg Specialetsoverordnedefokusharværetatkastelyspå,hvordanDanfossanvendersine medarbejdereideresccprofil,hvordandefremstilles,samthvordanaltdettepåvirker medarbejdernesmotivationogeffektivitetsniveau.businessinsocietylitteraturenerden litteratur,sombedstbeskrivercc,mendethardogværetvanskeligtatarbejdemedbusiness insociety,eftersomlitteraturenmerebeskrivervigtighedenaf,atvirksomhederer samfundsansvarlige,fremforhvordanvirksomhederheltkonkretarbejdermedcc.business insocietylitteraturenervedatværedateret,menmegetaflitteraturenerdoghelt grundlæggendeforforståelsenafcc.detharderforværetnødvendigtforspecialetat inddragediverseartiklerforatgiveetmerenutidigtbilledeafcc.derernaturligvismange måderatundersøge,hvilkenrolledanfoss medarbejderesharivirksomhedensccprofil,en andenvejkunnehaveværetatsenærmerepåvirksomhedensmarketingmix,herunder medie,budskabmedmere,menvedatundersøgedevisuelleogretoriskefaktoreridanfoss eksternebudskaberfårmankonkreteogordretteeksemplerpå,hvordandanfossbenytter sinemedarbejderesommarkedsføringsredskaber. Metodevalgetbaseresaltidpåenrækketil ogfravalg,somharbetydningpå,hvordan problemstillingenbliverbelyst.deterklart,atetsamarbejdemeddanfossvillehavestyrket analysenafvirksomhedenoggivetetindblikideresbevæggrundeformedarbejdernesrolle. DethardesværreikkeværetmuligtatfåhverkenetinterviewelleretbesøghosDanfoss,og 87/96
88 derformetodevalgetpåmangemådergivetsigselv.påbaggrundafdisseforholdharspecialet fåetenmereteoretiskkarakter,hvordetharværetvigtigtatværekritiskiudvælgelsenaf teori.undersøgelsesdesignetervalgtudfraovenståendeforhold,ogmenespåbaggrundaf tilstrækkeligempiriogdataathavesikretenholdbaranalyse.deterderforspecialets opfattelse,atspecialetindeholderenvalidanalyseafdanfossbrugafmedarbejdereiderescc profil.efterfølgendeafsnitvilforsøgeatsættelighedstegnmellemccogemployerbranding, ogikkemindstsefremadpå,hvorbegrebetcceventueltvilbæresighenadifremtiden. 6.2 Perspektivering:HvordanpåvirkerCCDanfoss employerbrand? CCerigennemdetsidsteårtiblevetenmegatrendoveraltiverdenoghosdanske virksomheder,menhvordaninfluererdennetrenddanfossmangeandreformerforhr strategier?deflestestorevirksomhedervilidaghaveopdaget,atdetikkelængereernokat brandesigpåsineprodukter,menatdederimodskalsørgeforatpromoverebådedeinterne ogeksternefaktorer.danfossharderforligesomdeflesteandrekoncernerogsåetemployer brand,somdeskaltagevarepå.danfoss employerbranderderesomdømmesom arbejdsplads,ogdisciplinenemployerbrandingomhandlerdermedvirksomhedensevnetilat tiltrækkeogfastholdemedarbejderepåbaggrundafderesarbejdsmiljø.ccerligesom employerbrandingblevetendisciplinindenfordanfoss samledecorporatebrand,der omhandleratskabeenhelhedmellemvirksomhedensvision,kulturogimage,hvordererlige storfokuspåalletredele.ccogemployerbrandingervoksetfremsamtidigtmed,atverden ståroverforenstigendemangelpåarbejdskraft,ogmedarbejdernedermederkommeti spotlysetienhverformforbrandingstrategi.employerbrandingogccerbeggevoksetfrem somstoretrendsienerkendelseaf,atenhverindsatsstarterindefra,ogmedarbejdernevil spilleenstorrolleienvirksomhedsoverordnedebrand,eftersomvirksomhedensbudskaber skalvirketroværdigefordeinternestakeholders,førdeeksternestakeholderstager budskabernetilsig. Detgældernaturligvisforensocialansvarligvirksomhedatkommunikereværdigrundlaget udtilomverdenen,hvilketkunkanlykkedesviaeninternfællesforståelseforværdierneog loyalemedarbejdere.cckanblandtandetanvendestilatforstærkedanfoss omdømme blandtsinenuværendeogkommendemedarbejdere,eftersomvirksomhedenharfastsatet 88/96
89 fællesværdigrundlag,somskalsikre,atmedarbejderneharetgodtarbejdsmiljø,hvilketfår enbetydningpåautokommunikationen.pådennemådeminderccogemployerbranding megetomhinanden,idetbeggedissetodisciplinergårudpåatbrandesigpådeblødere værdiersåsomarbejdsmiljø,medarbejdereogarbejdspladsforpådennemådeatskabe motivationogeffektivitetinternt,menogsåenstørreomsætningogtilslutningeksternt. LighedernemellemCCogemployerbrandingermange,menCCtjeneridenneforbindelse primærtdetformålatunderstøtteogstyrkedanfoss employerbrandvedatfåkoncernentil atfremståsometiskogsamfundsansvarlig.derudovermedvirkerbrugenafccogsåtilat differentieredanfossfraandrevirksomheder,ogigennemcckandanfossfåenunikogstærk positionpåmarkedetsomengodarbejdsplads. Manglenpåarbejdskraftserudtilatfortsættedenæstemangeårtier,ogvirksomhedsledere måindse,atkampenpåtalenterneførstligeerbegyndt.deterderforalfaogomega,atman somvirksomhedharetgodtomdømme,eftersomvirksomhedensimagevilværedetførsteen jobsøgendekandidatvilstødepå,nårvedkommendeskaludogledeefterarbejde omdømmetkandermedværemedtilatprægekandidatensvalgellerfravalg.ofteeretiske arbejdspladsermereeftertragtedeendandre,dettebetyder,atdanfosskandragefordelaf deresarbejdemedcc,nårderekrutterer.idetdanfossudnytterderesomtaleaf medarbejderneivirksomhedensccrapportertilpromoveringsformål,mådetsiges,at koncernenalleredesøgeratstyrkederesemployerbrandviaccogomvendt.hermedmenes atccogsåkananvendestilatstyrkeemployerbrandet,idetdanfossviaderesrapporterkan reklamereforderesarbejdsplads,ogeventueltfangeenccinteresseretlæsers opmærksomhed,dererjobsøgende.dettegør,atdissetodisciplinersammenkoblesidanfoss rapporterpåmangeforskelligemåder,ogderigennemnårinformationenombådeccog employerbrandingudtilenrækkeoffentligeinteressenter FremtidenforCC CCerefterhåndenblevetalmenpraksisideflestedanskevirksomheder,mensamfundeteri enrivendeudvikling,ogdetstorespørgsmålernu,omdennuværendeformafcckanfungere ifremtiden.koncernerverdenomkringharigennemdetsidsteårtioplevetenøget opmærksomhedframedierne,isærnårstoreskandaleroguetiskadfærdfindersted pressen prægeroffentlighedenmeddissehistorier,ogdeuetiskevirksomhederermedtilatgivede 89/96
90 90/96 etiskevirksomhederetdårligtryioffentlighedensøjneogderesbevidsthed.ccmisterpå dennemådetroværdighedblandtbefolkningen,ogbefolkningenstillernukravomåbenhed omkringvirksomhedernesaffærerogdrift.svarettilomcckanoverlevedennemistillid findesifølgeteoretikerallenl.whiteibegrebetcorporategenetics,somervirksomhedernes eksistensformål. 136 Whiteerafdenopfattelse,atCClængehareksisteretpåbaggrundaf virksomhederneskultur,loveogpraksis,hvilketharpåvirketdenmåde,virksomhederne anskuercc.derskalskeetskiftivirksomhedenseksistensformål,førmankananvendeen merenutidigversionafcc.dettekanifølgewhiteværemuligtvedafnedenståendemodel: Figur18:GeneticsofCorporatePurposeafAllenL.White 137 Inderstimodellenervirksomhedenskerneogdensformål,somogsåindeholderbegreberne ShareholderPrimacy,LimitedLiabilityogCorporatePersonhood.Udenomkernenfindes yderligeretoringe,derhverisærkanpåvirkekernen jotætterepåkernenmanlaveren ændring,jostørreeffekthardenpåeksistensformålet.whiteargumentererfor,atdefleste CCaktiviteterivirksomhederharfundetstedidenyderstering,hvilketbetyder,atændringer fårmindreeffekt,ogforvandlingentilenmeresamfundsansvarligvirksomhedtagerlængere 136 White,AllenL.(2004).LOSTINTRANSITION?TheFutureofCorporateSocialResponsibility. JournalofCorporateCitizenship,No16,Winter2004,p White(2004),p.6! "#!$!%&'()!('#*+!,-.%!(/,-0/)!1(-,!%&/!2-(/!)/%/(,'#$#%.!-1!34(3-./+!$(/!/5/,/#%.!.42&!$.! 0-54#%$(6!'#'%'$%'0/.+!'#%/(#$%'-#$5!#-(,.+!2-,3$#6!2-)/.!$#)!3-5'2'/.+!$#)!2-,3$#6! 5/$)/(.&'37!!8&/!1'(.%!-1!%&/./!%9-!/#2-,3$..!.2-(/.!-1!0-54#%$(6!-(!:4$.';0-54#%$(6! '#'%'$%'0/.!2-#2/'0/)!<6!2-(3-($%'-#.!%&/,./50/.+!<4.'#/..!$..-2'$%'-#.+!$#)!2'0'5!.-2'/%6! -(*$#'.$%'-#.7!!8&/./!$(/!$!,$'#.%$6!-1!=>?7!!"#%/(#$%'-#$5!#-(,.!2-0/('#*!&4,$#!('*&%.+! *-0/(#$#2/!$#)!5$<-4(!.%$#)$().+!&$0/!<//#!$)0$#2/)!<6!'#%/(*-0/(#,/#%$5!<-)'/.!.42&! 2-,3$#6!5/$)/(.&'3!$#)!2-,3$#6!2-)/.!$#)!0$54/.7!!G&'5/!.-,/!-<./(0/(.!,$6!35$2/! %&/./!25-./(!%-!%&/!2-(/!)/%/(,'#$#%.!-1!2-(3-($%/!34(3-./+!H'*4(/!I!)/3'2%.!%&/,!,-(/!$.! )/('0$%'0/.!-#!%&/!1'(.%!$#)!./2-#)!('#*.+!',356'#*!)/3/#)/#2/!-#!/5/,/#%.!%&$%!5'/!)//3! 9'%&'#!%&/!2-(3-($%/!*/#/%'2!,$J/437!!!!!!!"#$"#%&'( )*#$"+'!"#$"#%&'( )'#+",-"". /-%#'-"0.'#( )#12% &'.( 51%6101&4 /'3*#1&1'+( 7'8*0%&1",!"#$"#%&'(5%9!"#$"#%&'( :";'#,%,3'!"2$%,4(!".'+(%,.( )"0134!"2$%,4(5'%.'#+-1$ <,&'#,%&1",%0(="#2+ %&/!35$2/,/#%!-1!/5/,/#%.!'#!%&/!%&(//!('#*.!-1!H'*4(/!I7!!L4%!%&/./!)'11/(/#2/.!4#5'J/56!! 9-45)!.&'1%!('#*!-#/!/5/,/#%.!%-!('#*!%&(//+!-(!"#$%!"%&'(7!!"1!%&'.!$..4,3%'-#!'.!2-((/2%+! $#)!<$.'2!2-#1'*4($%'-#!'.!$#!$33(-K',$%'-#!-1!%&/!*/#/%'2!2-)/!-1!,-.%!,-)/(#!34<5'256! 5'.%/)!2-(3-($%'-#.+!$!J/6!2-#254.'-#!'#!(/5$%'-#!%-!=>?!/,/(*/.M!"#$%&!'#&!()&*'! +*,-)$'.!-/!012!'#-3(#'!*45!6)*7'$7&!#*8!/-738&5!-4!)$4(9'#)&&!&%&+&4'8:!'#&!+-8'! 6-"&)/3%!%&;&)8!/-)!7#*4(&!)&8$5&!$4!)$4(8!-4&!*45!'"-<!! 8&/!(/3/(24..'-#.!-1!%&'.!'#2-#*(4'%6!</%9//#!1-24.!$#)!'#154/#2/!.&/)!3-9/(145!5'*&%!-#! &-9!1$(!=>?!&$.!%($0/5/)!$#)!9&/(/!'%!'.!*-'#*!'#!%&/!14%4(/7!!H-(!$55!%&/!'#%/#./!=>?! $2%'0'%6!)4('#*!%&/!5$.%!)/2$)/+!%&/!5-24.!-1!.42&!$2%'0'%6!&$.!<//#!'#!%&/!-4%/(!('#*M-#! /5/,/#%.!,-.%!(/,-0/)!1(-,!2-(/!*/#/%'2.7!!"%!%&4.!.&-45)!2-,/!$.!#-!.4(3('./!%&$%!=>?!
91 tid.detfremtidigesamfundkrævernyeformerforcorporatedesign,derharfokuspå virksomhederneseksistensformål: Whateversetofapproachesemergetofostercorporatesocialpurpose,itisclear thattreatmentandfixes,thebasicsofcsrtodate,areintrinsicallylimitedas instrumentsofsocialchange.themountingestrangementbetweencorporations andthepublicislivingtestimonytothis.instead,afocusonsourcesandcuresthat reconstituteobsoleteelementsofcorporategeneticsmustassumeafarmore prominentroleifcorporationsaretodeliverthesocial,economicand environmentalwealthwhichtheyareuniquelycapableofproducing.this,inshort, isthepaththatmustdefinethenextchapterofcsr. 138 CCvarprimærttidligerebaseretpåetvalgforetagetfrivilligtafvirksomhederne,menidag forventesdetfraforbrugerne,atvirksomhederneudvisersamfundsansvarogkorrektetisk adfærd.derforerccogsåmererelevantendnogensinde,eftersomdetkanværemedtilat genskabebefolkningenstillid,ogdermedskabeetpositivtopsvingpåbundlinjenidenne kriseperiode.fremtidensccskaldermedfokuserepåatværdsættemedarbejdere,eftersom deerenafgørenderessourceforenhvervirksomhed. 138 Op.cit.,p.8 91/96
92 7 Litteraturliste Aggerholm,HelleKrygerm.fl.(2009).Internkommunikationunderforandring.Frederiksberg: Samfundslitteratur Alvesson,Mats&Willmott,Hugh(2002).Identityregulationasorganizationalcontrol: producingtheappropiateindividual Alvesson,Mats&Willmott,Hugh(2003).Studyingmanagementcritically.London:Sage Publications Andersen,Ib(2008).Denskinbarligevirkelighed omvidensproduktionindenfor samfundsvidenskaberne.frederiksberg:samfundslitteratur Andriof,Jörg&McIntosh,Malcolm(2001).PerspectivesonCorporateCitizenship.Sheffield: GreenleafPublishingLimited AS3Development.Danfossdrøfterhvertårmedarbejdernesfremtid. < 11) Asnæs,Finn(2006).Profitogetikgårhåndihånd.Merkonombladet Bell,Allan(1998).Approachestomediadiscourse.Blackwell Borum,Finn(1993).Strategierforændringaforganisationer.Ledelseog Erhvervsøkonomi/HandelsvidenskabeligtTidsskrift/ErhvervsøkonomiskTidsskrift,Bind57 (1993)3 Buhmann,Karin&Rendtorff,JacobDahl(2005).Virksomhedersledelseogsocialeansvar perspektiverpåcorporategovernanceogcorporatesocialresponsibility.københavn:jurist og ØkonomiforbundetsForlag Busk,Christina(2009).HJERTEellerPROFIT?.PersonaleChefen august2009 Carroll,ArchieB.(1991).ThePyramidofCorporateSocialResponsibility:TowardtheMoral ManagementofOrganizationalStakeholders,BusinessHorizons,July August.<www rohan.sdsu.edu/faculty/dunnweb/rprnts.pyramidofcsr.pd>(22/02 11) Carroll,ArchieB.(1999).CorporateSocialResponsibility EvolutionofaDefinitionalConstruct. BusinessSociety.Vol.38No.3,September Carroll,ArchieB.&Buchholtz,AnnK.(2008).BusinessandSociety:EthicsandStakeholder Management.CengageLearning Collin,Finn&Køppe,Simo(2010).HumanistiskVidenskabsteori.DRMultimedie Conley,Chip(2010).Measuringwhatmakeslifeworthwhile.Youtube. < 11) Danfoss(2011).Årsrapport2010 DanfossKoncernen. 92/96
93 Danfoss.CorporateCitizenship godtsamfundsborgerskab. < 11) Danfoss.FaktaomDanfoss. < m#medarbejdere_i_tal>(13/05 11) Danfoss.Koncernværdier. < dpolicies.htm>(24/05 11) Danfoss.Virksomhedskultur. < dpolicies.htm>(23/05 11) Deetz,Stanley(1996).DescribingDifferencesinApproachestoOrganizationScience: RethinkingBurellandMorganandTheirLegacy.OrganizationScience,volume7,issue2 DenStoreDanske Gyldendalsåbneencyklopædi.Effektloven. < effektloven>(12/07 11) Djursø,HeleneTølbøll&Neergaard,Peter(2006).Socialansvarlighed fraidealismetil forretningsprincip.academica Engelund,Henrik&Buchhave,Brit(2009).EmployerBrandingsomdisciplin.Frederiksberg: Samfundslitteratur,p.259 Fausing,Bent&Larsen,Peter(1980).Visuelkommunikation.København:Medusa Friedman,Milton(1970).TheSocialResponsibilityofBusinessistoIncreaseitsProfits.The NewYorkTimesMagazine. < soc respbusiness.html> Frandsen,Finnm.fl(2005).Internationalmarkedskommunikationienpostmoderneverden. Aarhus:Academica Heltbech,Henning&Jacobsen,Jens(2006).Ledelseogsamarbejde.Academica Jørgensen,Charlotte&Villadsen,Lisa(2009).Retorik.Teoriogpraksis.Frederiksberg: Samfundslitteratur Jørgensen,KeldGall(1996).Stilistik håndbogitekstanalyse.københavn:gyldendal Kjær,Henrikm.fl.(2007).Organisation.Trojka KommunikationsKompasset.dk.CSR politik. < 11) 93/96
94 Lauritzen,Pia(2007).Fraansvarlighedtilvirksomhedsetik. < ansvarlighed til virksomhedsetik.html> (28/02 11) Leeuwen,Theovan(2001).Handbookofvisuelanalysis.Sage Lund,Klaus.Strategiimplementering nårcsrogsåskalændreledernesogmedarbejdernes adfærd.< csr skal aendre ledernes og medarbejdernesadfaerd>(18/07 11) Mark,Lise(2005).PictureAnalysis.< en.htm#acomposition>(21/06 11) Matten,Dirk,Crane,Andrew&Chapple,Wendy(2003).BehindtheMask:RevealingtheTrue FaceofCorporateCitizenship.JournalofBusinessEthicsnr.45 Merkelsen,Henrik(2010).Håndbogistrategiskpublicrelations.Frederiksberg: Samfundslitteratur. Mintzberg,Henry(1983).Structuresinfives:Designingeffectiveorganizations.NewJersey: Prentice HallInc. Munk,TimmeBisgaard(2005).CSR:Misforståetmedfølelse?. < misforstaaet medfoelelse>(11/03 11) Parker,BJ.(2009).AmericanJoblessnessandtheSocialResponsibilityPyramid.BCLCblog.com< joblessness and the social responsibilitypyramid.html>(22/02 11) Rasmussen,JensErik(2011).Danfossfyrer40foruetiskadfærd.Jyllandsposten. < 11) Retsinformationen.dk.Bekendtgørelseomoffentliggørelseafredegørelsefor virksomhedsledelseogredegørelseforsamfundsansvarpåvirksomhedenshjemmesidemv. < 11) Rosenthal,Robert(1973).ThePygmalionEffectLives.WileyOnlineLibrary Rosethorn,Helen(2009).Theemployerbrand KeepingFaithwiththeDeal.Surrey,England: GowerPublishingLimited. Samfundsansvar.dk(2009).Redegørelseforsamfundsansvar praktiskvejledning&inspiration >hvaderforretningsdrevetsamfundsansvar. < 11) Schein,Edgar(1994).Organisationskulturogledelse.Holte:ForlagetValmuen Schultz,Majkenm.fl.(2000).Theexpressiveorganization LinkingIdentity,Reputation,and thecorporatebrand.newyork:oxforduniversitypress 94/96
95 Skibola,Nicole(2010).TheSocialResponsibilitytoGenerateEmployeeHappiness.Forbes, < social responsibility to generate employeehappiness/?partner=contextstory>(13/07 11) Stawiski,Sarah,Deal,JenniferJ.&Gentry,William(2010).EmployeePerceptionsofCorporate SocialResponsibility TheImplicationsforYourOrganization.CenterforCreativeLeadership Steria.Danfoss udfordringen:csrpå12sprogi25lande. < 11) SønderborgErhvervs ogturistcenter.nydanfoss strategibyggetpågamleværdier. < sonderborg.dk/pages/id76.asp>(23/05 11) Sønnichsen,Ole(2008).StyrpåDanfoss familien.business.dk < paa danfoss familien>(28/04 11) Sørensen,Susanne(2006).Hvadermotivation.Væksthusforledelse< og fastholdelse/artikel/79541/hvad ermotivation>(12/07 11) Toldam,Jesper(2011).Hvordangørmanmedarbejdernetilambassadører?. Employer:branding.dk< hvordan gor manmedarbejderne til ambassadorer>( ) Top1000.dk.Danfoss. < bestyrelse>(28/04 11) UnitedNationsGlobalCompact.FNsGlobalCompact VirksomhedernesSamfundsmæssige Ansvar.< 11) White,AllenL.(2004).LOSTINTRANSITION?TheFutureofCorporateSocialResponsibility. JournalofCorporateCitizenship,No16,Winter2004 Zadek,Simon(2001).Third Generation Corporate Citizenship Publicpolicyandbusinessin society.london:theforeignpolicycentreinassociationwithaccountability 95/96
96 8 Bilag Bilag1:InfokitfraDanfoss Bilag2:MedarbejderafsnitiDanfossårsrapport2010 Bilag3:MedarbejderafsnitiDanfossårsrapport2009 Bilag4:UdvalgtebillederfraCCrapporter 96/96
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Motivationsteorier#i#videnssamfundet#
HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere
Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Følg%rytmen%og%gå%RASk!%
Følg%rytmen%og%gå%RASk% Et%kvantitativt%eksperimentelt%studie%af%rytmisk%auditiv% stimulation%til%facilitering%af%gangkinematik%hos%tidlig%stadie% Parkinson%patienter% Udarbejdetaf: DanielSkakMazhari5Jensen
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode
ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,
Titel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"
Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen
OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING
ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.
INDHOLD! 1!INDLEDNING...
2 INDHOLD! 1!INDLEDNING... 5! 1.1!EN!NY!KONTANTHJÆLPSREFORM...7! 1.2!LÆSEVEJLEDNING... 10! 2!TEORI...13! 2.1!KONTANTHJÆLPSOMRÅDET... 15! 2.1.1$Betingelser$for$at$modtage$kontanthjælp... 15! 2.1.2$Ydelsernes$størrelse...
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Second screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,
Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning
Dansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
STUDIEPLAN OVER STUDIEOMRÅDET HHX
STUDIEPLAN OVER STUDIEOMRÅDET HHX 2017 20 Forløb/tema og placering SO1 Kultur, marked og kommunikation 2. semester Fag og uddannelsestid I alt 210 timer Engelsk, dansk og afsætning Uddannelsestid 30 timer
Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven
Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens
Modulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Problemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Skabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard%
Børne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Studieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger
Studieretningsopgave 2019 Regler og praktiske oplysninger Fra d.28.1 1.3 skal du udarbejde en studieretningsopgave, SRO. Formål - Træning til studieretningsprojektet. - At arbejde med basal videnskabsteori
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Praktikant eller studiejobber
Hej studerende Praktikant eller studiejobber også noget for dig! I en praktik eller et studiejob kan du som studerende fra en relevant uddannelse byde ind på at løse opgaver ude hos virksomhederne med
En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014
En ny praktikordning Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 Tilstedeværelse 30 timer påpraktikskolen om ugen undervisning, planlægning, møder, vejledning Der er mødepligt forudsætning
Eksamensvejledning Engineering Business Administration (EBA) Efterårssemester 2014
Eksamensvejledning Engineering Business Administration (EBA) Efterårssemester 2014 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Finansiel
SRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Evaluering. Matematik A HTX 2018
Evaluering af Matematik A HTX 2018 Hermed en evaluering af den skriftlige prøve i matematik A ved HTX, sommeren 2018. Opgavesættet kan hentes på Materialeplatformen. Emnet for årets forberedelsesmateriale
Vejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Bilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Gruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen
VALGFAGSKATALOG Erhvervsakademi Dania Viborg Autoteknologuddannelsen 2016 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Valgfagsbeskrivelser... 3 1.1 Studieteknik... 3 1.2 Markedsføring... 4 1.3 Entreprenørskab... 5 1.4
Information til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser
Information til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser Prøver efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 1008 af 29/06/2016, prøvebekendtgørelse nr. 1500 af 02/12/2016 og studieordning af 01/01/2017
VIDENSKABSTEORETISK TILGANG TIL EN UNDERVISNINGSSITUATION
PD Modul 3 EH14-15010 Pædagogisk videnskabsteori VIDENSKABSTEORETISK TILGANG TIL EN UNDERVISNINGSSITUATION Caseanalyse: Teoriundervisning som optakt til værkstedsopgaver Studerende: Martin Havgaard Seehagen
Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport
Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Anvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som
Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Fortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Indholdsanalyse af opgaver
Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det
Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!
BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Mellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Vejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Fremtidig!positionering!af! Rema!1000!
Fremtidigpositioneringaf Rema1000 InstitutforMarketingogOrganisation Bachelorafhandling Forfatter:ChrisSecherChristensen HAAAlmen6.semester Studienr.:201208006 Vejleder:MargitNsofor Antalanslageksklusivmellemrum:107.161
Lederuddannelse i Ingleby Farms
Lederuddannelse i Ingleby Farms Målgruppe 22 driftsledere Leder for 1-5 ansatte Uddannelsesniveau svarende til landmandsuddannelsen (trin 1 og 2) i Danmark Fra hhv. Letland, Lithavn, Rumænien og Danmark
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005
Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen ([email protected])
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen ([email protected]) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,
Autolakering- Nye sprøjte- og påføringsteknikker.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Autolakering- Nye sprøjte- og påføringsteknikker. Kilde: Teknisk skole Silkeborg. Undervisningsministeriet. Marts, 2013. Materialet er udviklet for
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Indledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Værdiansættelse af Djurslands Bank
HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13
M-government i Silkeborg Kommune
M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:
