PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION. Kortlægning af den kommunale praksiskonsulentordning
|
|
- Maja Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Kortlægning af den kommunale praksiskonsulentordning December 2011
2 Indhold SAMMENFATNING, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER... 3 GENERELT OM ORDNINGEN... 3 KOMMUNALT-LÆGELIGT UDVALG OG PRAKSISKONSULENTEN... 3 REKRUTTERING... 4 SAMARBEJDE OG VIDENSDELING BAGGRUND METODE KORTLÆGNING AF PRAKSISKONSULENTORDNINGEN GENERELT OM ORDNINGEN PRAKSISKONSULENTENS OPGAVER BETYDNINGEN AF ETABLERING AF KOMMUNALT-LÆGELIG UDVALG REKRUTTERING SAMARBEJDE OG VIDENSDELING PÅ TVÆRS AF KOMMUNER... 9 BILAG 1. RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BILAG 2. DELTAGERE VED WORKSHOP DEN 6. OKTOBER
3 Sammenfatning, udfordringer og anbefalinger Generelt om ordningen I dag findes praksiskonsulenter i 76 % af kommunerne. Typisk har en kommune én praksiskonsulent tilknyttet, som arbejder 1-5 timer pr. uge. Praksiskonsulentens hovedopgave er koncentreret om at facilitere samarbejde i bred forstand og være brobygger mellem kommune og praktiserende læger. Endvidere er Praksiskonsulenten ofte en sparringspartner for kommunens ansatte og kvalificerer den kommunikation, der går fra kommunen til de praktiserende læger. De fleste praksiskonsulenter deltager i de kommunalt-lægelige udvalgsmøder. Opgaverne, der løses af praksiskonsulenten er mange. De fleste har ikke fast definerede opgaver, men aftaler løbende med en kontaktperson i kommunen, hvilke opgaver der skal løses. Det kan derfor ikke på baggrund af undersøgelsen konkluderes, at en opgave skal prioriteres højere end andre, da opgaven vil være afhængig af lokalområdets behov. Ordningen står over for en periode med forandringer, da der oprettes kommunalt-lægelige udvalg i alle kommuner. Generelt kan kortlægningen konkludere, at praksiskonsulenterne har få timer til arbejdet, hvilket ikke fuldt ud harmonerer med de mange forventninger, der er til ordningen. Set i lyset af de få timer bør der i kommunen stilles skarpt på, hvilke opgaver det er vigtigst, at praksiskonsulenten varetager. Nogle kommuner har god erfaring med at have en kontaktperson i kommunen, som prioriterer opgaverne. Det kan endvidere være en løsning i nogle tilfælde at en praksiskonsulent anvendes i forhold til afgrænsede projekter eller i forhold til særlige problemstillinger (fx henvisning til forebyggelsesaktiviteter). Kommunalt-lægeligt udvalg og praksiskonsulenten Indførelsen af obligatoriske kommunalt-lægelige udvalg ses af mange som en mulighed for at sætte mere retning på praksiskonsulentens arbejde. Etableringen af udvalgene betyder samtidigt, at praksiskonsulentens arbejde kan koncentrere sig om den daglige sparring med kommunens ansatte og understøtte et godt samarbejde mellem kommune og almen praksis. Endvidere kan praksiskonsulenten have en rolle i forbindelse med implementering af de tiltag, der drøftes og besluttes i det kommunalt-lægelige udvalg. Etablering af kommunalt lægeligt udvalg i alle kommuner kan således betyde ændrede opgaver for praksiskonsulenten, men også en mulighed for at afgrænse praksiskonsulentens opgaver. 3
4 Rekruttering En række kommuner anfører, at der kan være problemer med at rekruttere nye praksiskonsulenter. Ved at gøre praksiskonsulentens opgaver mere relateret til drøftelser i det kommunalt-lægelig udvalg, kan det blive lettere for en ansøger at vurdere, hvad der forventes. Hvor der er rekrutteringsproblemer kan løsningen være at skabe opmærksomhed og markedsføre ordningen stærkere blandt de praktiserende læger via lægelauget og det kommunalt-lægelig udvalg Flere ansatte praksiskonsulenter finder, at rollen giver et bredere perspektiv og bedre forståelse af den kommunale sektor, hvilket opleves som en meget stor gevinst i den enkelte læges hverdag. Samarbejde og vidensdeling Der er i dag i varierende omfang vidensdeling mellem praksiskonsulenterne i de enkelte kommuner. Øget vidensdeling vil sikre, at gode løsninger kan sprede sig hurtigt på tværs af kommuner inden for regionen. For at styrke ordningen fremover, kan der være behov for at danne netværk blandt praksiskonsulenterne. Denne opgave vil kunne understøttes ved at etablere en funktion såsom regional praksiskoordinator for de praksiskonsulenter, der er ansat i kommunerne. Dette sker allerede i tre regioner i dag. Denne ordning, der er forankret i regionen, kan med fordel udbredes til øvrige regioner. Set i lyset af de få timer de kommunale praksiskonsulenter har til rådighed, er det vigtigt at tværgående samarbejder på tværs af kommuner faciliteres virtuelt. 4
5 1. Baggrund Ved indgåelsen af overenskomst om almen praksis 2011 blev det aftalt, at PLO og KL i fællesskab skulle udarbejde en fælles rapport om praksiskonsulentordningen i kommunerne. Formålet med rapporten er beskrevet i overenskomstens protokollat 19: Protokollat om kommunale praksiskonsulenter af KL og PLO er enige om, at lokal anvendelse af praksiskonsulenter har vist sig at være en effektiv måde at udvikle samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsværen. Praksiskonsulenter spiller således en vigtig rolle i forhold til at sikre succesfuld implementering af de sundhedspolitiske indsatsområder og løsning af konkrete problemstillinger. Anvendelse af praksiskonsulenter har fundet sted i regionerne i mange år men er relativt nyt i kommunerne. Her er området fortsat i udvikling og parterne mangler derfor et samlet overblik over ansættelse af praksiskonsulenter i kommunerne. PLO og KL er derfor enige om, at der i umiddelbar forlængelse af overenskomstforhandlingerne foretages et fælles projektarbejde, der har til opgave at indhente information om de lokale praksiskonsulentordninger i kommunerne. Oplysningerne vil herefter blive bearbejdet til en fælles rapport der sendes til samtlige kommuner, regioner og læger. Rapporten skal fremkomme med ideer til de lokale parter til, hvilke emner de kommunale praksiskonsulenter med fordel kan beskæftige sig med. Rapporten skal ligeledes beskrive mulige modeller for lokale praksiskoordinatorers funktioner, herunder belyse evt. muligheder for opgaveløsning på tværs af regioner og kommuner. Etablering af praksiskonsulentordningen i kommunerne tog for alvor fart efter kommunalreformen. Ordning har fundet sin inspiration i den praksiskonsulentordning, der er etableret i forhold til sygehusafdelinger, og som har eksisteret i en lang årrække. Grundtanken med ordningen er, at en praktiserende læge ansættes af kommunen til at agere bindeled mellem kommunen og de øvrige praktiserende læger i kommunen på en lang række områder, hvor der er et tæt samarbejde og et behov for koordinering og udveksling af information. 2. Metode Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse til alle kommuner. Spørgsmålene blev formuleret af KL og PLO i fællesskab. Undersøgelsen blev gennemført af KL. Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i august Efter en rykkerprocedure blev undersøgelsen afsluttet primo oktober 2011 med en svarprocent på 80. I spørgeskemaet opfordres kommunerne til at besvare spørgsmålene i samarbejde med en kommunal praksiskonsulent. Bilag 1 viser resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 5
6 Desuden blev der gennemført en workshop den 6. oktober 2011 med deltagelse af én praksiskonsulent fra hver region og én kommunalt ansat fra hver region. Mødet blev gennemført som et gruppebaseret interview af KL og PLO i fællesskab. Deltagerne i workshoppen fremgår af bilag 2. Målgruppen for rapporten er sundhedschefer i kommunerne, de kommunalt-lægelige udvalg, de kommunale lægelaug, PLO s regionale praksisudvalg samt regionerne. 3. Kortlægning af Praksiskonsulentordningen Rapporten gennemgår en række udvalgte emner, der er udvalgt efter gennemgang af den kvantitative kortlægning samt resultatet af et fokusgruppeinterview med praksiskonsulenter, kommunale chefer og medarbejdere. Rapporten behandler følgende emner: Generelle forhold Opgaver Betydningen af kommunalt-lægelig udvalg Rekruttering Samarbejde på tværs 3.1. Generelt om ordningen Kommunerne har i dag typisk ansat én praksiskonsulent i 1-5 timer om ugen. 76 % af kommunerne svarer, at de har en praksiskonsulent og 20 % svarer, at de har to ansat. Arbejdsformen for praksiskonsulenterne er forskellig. Nogle praksiskonsulenter møder frem på kommunen i et aftalt antal timer hver uge, andre løser almindeligvis opgaver via mail, og har ikke aftalt fast fremmøde i kommunens forvaltning. Praksiskonsulenterne arbejder typisk mellem én time og én dag pr. uge som praksiskonsulent. Hovedparten er ansat ganske få timer om ugen, hvilket sætter en række begrænsninger for, hvad der kan forventes af ordningen generelt Praksiskonsulentens opgaver Praksiskonsulenten er typisk sparringspartner for kommunens ansatte og kvalificerer f.eks. den kommunikation, der går fra kommunen til de praktiserende læger. 6
7 Praksiskonsulenten faciliterer det brede samarbejde samt har fokus på det bilaterale samarbejde mellem de praktiserende læger og plejehjem, hjemmepleje, genoptræningscentre og jobcentre. Den kvalitative undersøgelse viser, at praksiskonsulenten arbejder med følgende opgaver: 41 % medvirker i udarbejdelse af sundhedsaftaler, 29 % bidrager til kommunens sundhedstilbud på sundhed.dk og kun 14 % udarbejder information til kommunernes hjemmesider. 59 % svarer, at der er andre opgaver. Praksiskonsulenterne beskæftiger sig i mindre grad med konkret udformning af materialer til hjemmesider, men bliver brugt til sparring og kvalitet s- sikring af disse. Den kvalitative undersøgelse understøtter at, at den daglige sparring er den vigtigste opgave. Her drøftes spørgsmål om samarbejdet mellem kommune og almen praksis og det er indtrykket fra fokusgruppeinterviewet, at samarbejdsvanskeligheder mellem kommune og almen praksis forebygges via denne sparring. Praksiskonsulenterne oplyser, at det er en udfordring at få de mange forventninger til praksiskonsulenten afstemt med de relativt få timer, han/hun er ansat. Praksiskonsulentens opgaver er derfor hovedsagelig samarbejds- og ad hoc opgaver, hvorfor der også findes en meget stor spredning i, hvilke opgaver praksiskonsulenterne varetager i den enkelte kommune. Besvarelserne viser således, at der er stor bredde i opgaveporteføljen, samt at der er relativt få timer til at løse dem i. Set i lyset af de få timer bør der i kommunerne generelt stilles skarpt på, hvilke opgaver det er vigtigst, at praksiskonsulenten varetager. Nogle kommuner har god erfaring med at have en kontaktperson i kommunen som prioriterer opgaverne. Det kan endvidere være en løsning i nogle tilfælde at en praksiskonsulent anvendes i forhold til afgrænsede projekter eller i forhold til særlige problemstillinger (fx henvisning til forebyggelsesaktiviteter, sikring af lægedækning af plejecentre, henvisning til vederlagsfri fysioterapi). 7
8 3.3. Betydningen af etablering af kommunalt-lægelig udvalg De fleste praksiskonsulenter deltager i dag i møder i de kommunalt-lægelige udvalg. 74 % af kommunerne svarer, at praksiskonsulenterne deltager i de kommunalt-lægelige udvalgs møder og 60 % svarer, at praksiskonsulenten sparrer med de kommunale udvalgsmedlemmer, medvirker til udarbejdelse af lokale aftaleudkast samt bidrager til implementeringen af udvalgets beslutninger. Flere af de interviewede har anført, at det kan få betydning, at alle kommuner har fået kommunalt-lægelig udvalg og lægelaug for den måde praksiskonsulentordningen vil udvikle sig på. Den kvantitative undersøgelse understøtter ikke entydigt denne opfattelse, da 60 % svarer, at de ikke ved om kommunalt-lægeligt udvalg vil betyde nye opgaver. 22 % af kommunerne svarer, at praksiskonsulenterne vil generelt vil få nye opgaver i fremtiden, uden dog at henføre dette til etableringen af kommunalt-lægelig udvalg. Kommunerne foreslår bl.a., at praksiskonsulenten skal: udvikle specifikke tilbud, som f.eks. forløbsprogrammer, rehabilitering, uhensigtsmæssige indlæggelser og egenindlæggelser. fungere som kommunens bindeled til lægelauget og sygehusene samt bruges som konsulent på ad hoc og udvalgte opgaver. Workshoppen viste imidlertid, at kommunalt-lægeligt udvalg ses som et forum, hvor kommunen og almen praksis kan skabe bedre strategiske rammer for, hvordan samarbejdet lokalt bør udvikle sig samt hvilke områder, der særligt skal dyrkes. Dermed skabes samtidig mulighed for at sætte en tydeligere retning for praksiskonsulentens arbejde, der i dag går i mange retninger Rekruttering 22 % af kommunerne oplever barrierer for rekruttering af praksiskonsulenter i dag. Størsteparten af kommunerne oplever ingen eller stort set ingen barrierer. 12 % af respondenterne svarer, at de ikke har forsøgt at rekruttere praksiskonsulenter. Nogle kommuner oplyser, at de løser opgaverne på anden vis og andre, at opgaven ikke er prioriteret politisk. 8
9 Flere besvarelser viser, at det opleves som en svær opgave at være formidler mellem lægerne internt - og mellem lægerne og kommunen. Praksiskonsulentens succes synes at kræve en særlig status hos de øvrige praktiserende læger. Denne kompleksitet synes at være særlig vigtig at formidle i forbindelse med kommende ansættelser af praksiskonsulenter. I workshoppen var der en betydelig entusiasme blandt de deltagende kommunale praksiskonsulenter. De oplever opgaven som meget udviklende i forhold til deres arbejde som praktiserende læger. Rollen som kommunal praksiskonsulent giver et bredere perspektiv og bedre forståelse af den kommunale sektor, hvilket opleves som en meget stor gevinst i den enkelte læges hverdag. De kommunale praksiskonsulenter undrer sig derfor over, at det kan være vanskeligt at rekruttere til ordningen. De mener, det skyldes manglende viden blandt deres kolleger, hvilket kan tale for en bedre promovering af ordningen, herunder også inden for rammerne af lægelauget Samarbejde og vidensdeling på tværs af kommuner Praksiskonsulenterne faciliterer samarbejdet mellem kommuner og almen praksis meget bredt inden for rammerne af kommunen. Spørgsmålet er om ordningen kan styrkes af et samarbejde og en vidensdeling på tværs af kommunerne for at sikre, at gode tiltag spreder sig mellem kommunerne inden for regionen. Det skal også ses i lyset af, at de praktiserende læger ofte har patienter i flere kommuner, hvorved mere harmoniserede arbejdsgange vil være en fordel, fx i forhold til henvisning til forløbsprogrammer og vederlagsfri fysioterapi. Allerede i dag er der et vist samarbejde mellem kommunerne bl.a. faciliteret af regionale praksiskonsulenter: 67 % af kommunerne svarer, at praksiskonsulenten samarbejder med praksiskoordinatorer i regionerne, 52 % samarbejder med praksiskonsulenter i andre kommuner og 34 % samarbejder med regionalt ansatte praksiskonsulenter på sygehusene. Der er en fjerdedel af respondenterne, der mener, at der bør være yderligere koordinering mellem praksiskonsulenterne på tværs af kommunerne. De forslår, at der oprettes nationale eller regionale fora. Det kunne være at genoptage de tidligere PKO landsmøde eller et virtuelt socialt netværk, der kendes fra region Hovedstaden. 9
10 Praksiskonsulenterne samarbejder allerede nu på tværs af kommuner og regioner på forskellig måde. Region Syddanmark har fx etableret et fælles praksiskonsulentsekretariat for regionale og kommunale praksiskonsulenter. Der er ansat flere praksiskoordinatorer, hvoraf én har til opgave at stå for koordinering i forhold til de kommunale praksiskonsulenter af hensyn til at fremme patientforløb og samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger. I Region Hovedstaden er etableret et flerårigt projekt, hvor en regional praksiskoordinator er ansat til at varetage koordination i forhold til de kommunale praksiskonsulenter og skabe sammenhæng i forløbsprogrammerne, især i forhold til kommunikationen og samarbejdet i sektorovergange. I Region Nordjylland er der også en tilsvarende ordningen med en regional forankret praksiskonsulent, der skal sikre samarbejde på tværs af de kommunale praksiskonsulenter Set i lyset af de relative få timer en kommunalt praksiskonsulent i dag er ansat, så er det begrænset, hvor meget mødeaktivet der er plads til i forhold til tværgående samarbejde. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet på tværs sikres virtuelt i så stor en udstrækning som muligt. 10
11 Bilag 1. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra den til den (7 uger). Undersøgelsen blev udført som e-survey ved udsendelse af mail til alle kommunernes hoved mailadresse. Dvs. spørgeskemaet er sendt til 98 respondenter uden anonymitet. Der blev i perioden udsendt rykkermail og ringet rundet til de kommuner, der endnu ikke havde udfyldt spørgeskemaet. Pr havde 78 af de 98 kommuner gennemført spørgeskemaet, svarende til 80 %, 15 kommuner havde ikke svaret, og fem kommuner havde ikke færdiggjort deres besvarelse. KL og PLO vurderede, at en svarprocent på 80 % var tilfredsstillende for at bruge undersøgelsen som grundlag for det videre arbejde. Der er variation på hhv. geografi og størrelse på de kommuner, der har svaret. Der er således både besvarelser fra nogle mindre ø-kommuner og fra nogle af landets største kommuner. Desuden er der ingen tendenser, der indikerer en overrepræsentation af kommuner fra bestemte landsdele. Repræsentativiteten vurderes derfor at være høj og valid så man kan generalisere til alle kommuner. I spørgeskemaet blev der opfordret til at besvarelserne blev udarbejdet i et samarbejde mellem praksiskonsulenten og kommunen. Antal praksiskonsulenter og deres arbejdstid (spg. 6 til 11) Undersøgelsen viser, at de fleste kommuner har én praksiskonsulent ansat og at denne praksiskonsulent arbejder mellem 1 og 5 timer om ugen. Godt en fjerdedel af kommunerne har ikke praksiskonsulenter ansat. 76% har svaret, at de har én eller flere praksiskonsulent(er) ansat. Heraf har 76% (45 kommuner) kun én praksiskonsulent ansat, 20% (12 kommuner) to ansat, 11
12 én kommune har tre ansat og én kommune har fire ansat. Ingen af kommunerne, der har deltaget i vores undersøgelse, har fem eller flere praksiskonsulenter ansat. Af de 76 praksiskonsulenter, der har angivet en arbejdstid, arbejder de alle på nær fire, mellem 1 og 5 timer om ugen. De fire arbejder mellem 5 og 10 timer om ugen. Praksiskonsulenternes opgaver (Spg ) Der er 75 % (54 kommuner), der har svaret, at de har praksiskonsulenter ansat. Den generelle tendens er, at disse kommuners praksiskonsulenter i høj grad bliver brugt som bindeled mellem kommunerne, praksis, de kommunaltlægelige udvalg og lægelaugene. Praksiskonsulenterne beskæftiger sig i mindre grad med konkret udformning af materialer til hjemmesider, men bliver brugt til sparring og kvalitetssikring af disse. Deres opgaver er derfor hovedsagelig samarbejds- og ad hoc opgaver. Det betyder også, at der er en stor diversitet i hvilke opgaver, de enkelte praksiskonsulenter udfører. Samarbejdet med almen praksis (spg. 12) Overordnet viser undersøgelsen, at praksiskonsulenterne faciliterer samarbejdet mellem kommuner og almen praksis meget bredt. Der er tendens til at der både er fokus på det bredere samarbejde uden for kommunen, samtidig med at der er fokus på det bilaterale samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger. Der er over 75 % af praksiskonsulenterne, der faciliterer samarbejdet mellem kommunen og almen praksis på områderne: E-kommunikation mellem kommunens plejepersonale og praktiserende læger Genoptrænings- og rehabiliteringscenter Medicin og/eller dosisdispensering Praktiserende lægers samarbejde med hjemmeplejen Praktiserende lægers samarbejde med plejehjem Sundhedsområdet bredt Derudover er der mellem 50 % og 75 %, der faciliterer samarbejdet mellem kommunen og almen praksis på områderne: Sundhedscenter Jobcenterkontakt Kvalitetsudvikling Børneområdet. 12
13 Herudover er der 22 %, der svarer, at praksiskonsulenterne faciliterer opgaver inden for andre områder. Nogle af disse er: Indgår i klyngesamarbejdet mellem region og kommune Løbende problemstillinger, periodiske temaer (fx. "patientrettet forebyggelse, KRAM skoler og snitfladen til AP"). Implementering af forløbsprogrammer for KOL, type-2-diabetes og demens og generelt i tilknytning til sundhedsaftaler. Deltager i vurdering af diverse projekter på sundhedsområdet. Flygtninge og indvandre, ældre og handicap. Udvikling af og samarbejde omkring borger- og patientrettede forebyggelsestilbud. Borgerservice i forhold til kropsbårne hjælpemidler. Undervisning af mødregrupper med depressioner. Praksiskonsulentens opgaver i forhold til kommunens læger (spg. 13) Over halvdelen af praksiskonsulenterne beskæftiger sig med kommunikation og formidling mellem kommunen og de praktiserende læger. Men det er under en tredjedel, der selvstændigt udarbejder procedurebeskrivelser. 13
14 67 % af de praksiskonsulenterne holder informationsmøder, 57 % skriver nyhedsbreve, 31 % udarbejder procedurebeskrivelser og 45 % svarer at praksiskonsulenterne har andre opgaver i forhold til kommunernes læger, som f.eks.: Deltager sammen med kommunale repræsentanter i både kontaktudvalgsmøder og de planlagte møder med lægelauget. Rådgiver kommunen om hvordan f.eks. informationer til almen praksis formidles mest hensigtsmæssigt. Indhenter information i forhold til evt. nye tiltag og medvirker i udvælgelse af praktiserende læge i forhold til nye projekter. Kvalificerer forskelligt arbejde via møder på hhv. direktions-, chefog afdelingsniveau. Konkret bistand i forhold til e-kommunikation. Praksiskonsulenten bruger en del af ansættelsestiden på at få konkret kendskab til arbejdsgange og forhold på f.eks. institutioner, hjælpemiddeldepoter m.v. for at kunne bidrage bedst muligt i kommunikationen omkring disse i forhold til kolleger i praksis. Som bindeled mellem kommunen og de praktiserende læger. Praksiskonsulentens opgaver i forhold til det kommunalt-lægelige udvalg (spg. 14) Ni ud af ti praksiskonsulenter har ifølge undersøgelsen opgaver i forhold til kommunalt-lægeligt udvalg, KLU. En stor del af praksiskonsulenterne sparrer med de kommunale udvalgsmedlemmer, deltager i møderne, medvirker til udarbejdelse af lokale aftaleudkast og bidrager til implementering af beslutningerne. 14
15 74 % af praksiskonsulenterne deltager i udvalgets møder, 60 % bidrager til implementering af udvalgets beslutninger og giver sparring til udvalgets kommunale medlemmer. 47 % medvirker til udarbejdelse af lokale aftaleudkast, 21 % bidrager til udarbejdelse af dagsorden og referat og 10 % har ingen opgaver i relation til den kommunalt-lægelige udvalg. 28% har andre opgaver i relation til det kommunalt-lægelige udvalg. Hvor et par af opgaverne er: praksiskonsulenterne aftaler med lægelauget, hvis der er emner, der skal drøftes her. Praksiskonsulenten orienterer på KLU s møde om samarbejde og muligheder ved samarbejdet med kommunen. Kvalificering af sager i udvalget. Det skal bemærkes, at der i en nogle kommuner ikke er nedsat et kommunalt-lægeligt udvalg, og at praksiskonsulenten derfor ikke har opgaver i relation til udvalget. Opgaver praksiskonsulenterne løser for kommunen (Spg. 15) 59% af kommunerne svarer, at praksiskonsulenterne varetager andre opgaver end de definerede i spørgeskemaet. Desuden er der under en tredjedel, der udarbejder materiale til sundhed.dk og kommunernes hjemmesider. Kommentarerne giver indtryk af, at praksiskonsulenterne i højere grad kvalificerer materiale og i mindre grad har som opgave at udarbejde det. 41 % medvirker i udarbejdelse af sundhedsaftaler, 15
16 29 % bidrager til kommunens sundhedstilbud på sundhed.dk og kun 14 % udarbejder information til kommunernes hjemmesider. Hele 59 % svarer, at der er andre opgaver. Nogle af disse er: Bidrager til udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. Deltager i møderne i samordningsudvalget samt indgår i underarbejdsgrupper til samordningsudvalget Deltager i relevante arbejdsgrupper. Kvalitetssikrer information til kommunens hjemmeside Praksiskonsulenter har først og fremmest medvirket til at få en meget konstruktiv dialog i gang med almen praksis. Sparringspartner på konkrete oplæg og problemstillinger, samt sundhedsaftaler. Bruges til at give kommunen indsigt i hvordan APL får informationer og orienteres generelt, f.eks. bibringe viden til forvaltningen om hvorledes en konkret ny aftale eller retningslinje fra regionen er tilgået de APL. Medvirker ved kommunale interne konferencer på sundhedsområdet Praksiskonsulenternes samarbejdsflader (Spg. 16) Ud over de ovenfor beskrevne samarbejdsflader er praksiskonsulenternes samarbejdsflader i prioriteret rækkefølge regionerne, andre kommuner, praksiskonsulenter på sygehusene og praksiskonsulenter i samme kommune. Der er et klart fokus på samarbejde ud af kommunen, og der er i kommentarerne ønske om landsdækkende mødefora. Det skal bemærkes, at den lave andel, der svarer, at de har samarbejde med praksiskonsulenter i samme kommune, formentlig skyldes, at der kun er én praksiskonsulent ansat i de fleste kommuner. 16
17 67 % samarbejder med praksiskoordinatorer i regionerne, 52 % samarbejder med praksiskonsulenter i andre kommuner, 34 % samarbejder med regionalt ansatte praksiskonsulenter på sygehusene, 22 % samarbejder med andre praksiskonsulenter i samme kommune og 28 % svarer andet: Deltager i relevante landsdækkende mødefora. Helt overvejende kun interne samarbejdsflader ift. kommunens øvrige praktiserende læger og afdelinger mv. Indgår i det tværsektorielle samarbejde omkring borgere med kronisk sygdom. Samler praksiskoordinatorer og kommunale praksiskonsulenter i kommunens geografiske område med henblik på erfaringsudveksling og gensidig inspiration til mulige arbejdsfelter. Specificering af praksiskonsulenternes opgaver (spg. 17) For hovedparten af praksiskonsulenterne defineres opgaverne løbende og ganske få har skrevet opgaverne ned i en ansættelseskontrakt eller funktionsbeskrivelse. 17
18 43 % svarer, at de aftales løbende med en kontaktperson i kommunen, 21 % svarer, at de står i ansættelseskontrakten, 17 % har opgaverne stående i en funktionsbeskrivelse og 19 % svarer andet, hvor det gennemgående tema er, at opgaverne specificeres gennem alle ovenstående muligheder, men at der er en relativt stor fleksibilitet og udvikling i opgaveporteføljen. Grunden til, at der ikke er praksiskonsulenter ansat (Spg. 18) Dette spørgsmål er kun besvaret af de 17 kommuner, der har svaret, at de ikke har praksiskonsulenter ansat. Generelt er der tre typer af begrundelser for, hvorfor kommunen ikke har en praksiskonsulent ansat. Den første er, at andre samarbejdsformer er vurderet at være bedre. Den anden er, at det er forsøgt, uden at det fungerede tilfredsstillende. Den tredje er, at det ikke er prioriteret økonomisk af politikerne. 11 % (2 kommuner) finder det ikke relevant at have en praksiskonsulent, 6 % (1 kommune) kunne ikke rekruttere en praksiskonsulent, og de resterende 83 % (14 kommuner) har begrundet det med: 18
19 Lægekonsulenten ved jobcenteret forestår arbejdet med at koordinere samarbejdet med de praktiserende læger. De alment praktiserende læger foretrækker, at lægelaugets bestyrelse i samarbejde med kommunens tovholder på samarbejdet løser det i fællesskab. Kommunen bruger én af vores kommunallæger som kontaktperson til almen praksis. Kommunen fandt ikke, at de fik "value for money". Vores praksiskonsulent havde ikke fuld opbakning blandt kollegerne. Politisk er opgaven ikke blevet prioriteret. Der har været søgt om midler til det i budgetterne, men de er ikke bevilget. Kommunen har haft en praksiskonsulent ansat med 5 timer/ugtl. indtil udgangen af september Men i forbindelse med budgettilpasninger er stillingen nedlagt. Rekrutteringsbarrierer og forventninger til fremtiden Disse spørgsmål er besvaret af alle 78 kommuner, dvs. både de, som har svaret, at de har praksiskonsulenter ansat, og de, som har svaret, at de ikke har praksiskonsulenter ansat. Rekrutteringsmæssige barrierer ved ansættelse af praksiskonsulenter (Spg. 19) 32 % har svaret, at der i nogen eller høj grad har været barrierer for rekrutteringen af praksiskonsulenter, hvilket er relativt højt i betragtning af, at der er tale om én eller få stillinger. Og at stillingen oftest er på 1-5 timer ugentligt. Dog er det stadig de fleste, der har oplevet ingen eller lille barriere. Af de 78 besvarelser finder 48 % at der ingen eller lille barriere har været, 23 % at der i nogen grad har været barriere, 9 % at der i høj grad har været barriere, 19
20 12 % har ikke forsøgt at rekruttere og 8 % svarer ved ikke. Udfordringer for praksiskonsulenter/ praksiskonsulentordningen i de kommende år. Spørgeskemaet indeholdt følgende opfordring: Formålet med denne undersøgelse [er] bl.a. [ ], at fremkomme med ideer til, hvilke emner de kommunale praksiskonsulenter med fordel kan beskæftige sig med. Derfor vil vi gerne høre hvilke udfordringer du ser som de største der er for praksiskonsulenter/ praksiskonsulentordningen i de kommende år. Besvarelserne heraf kan opsummeres således: Generelt om ordningen At understøtte den igangværende proces med at integrere almen lægebetjening funktionelt med de relevante opgaver i kommunen herunder at arbejde for, at der kan indgås kollektive forpligtende aftaler mellem kommunen og almen praksis. Samarbejdet mellem sektorerne og snitfladerne er i konstant fokus og i udvikling som kræver, at praksiskonsulenten også kan trække sine kolleger med og ikke kun være foregangsmand/kvinde. Facilitere et godt samspil og samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger og hospitalerne med henblik på at fremme kvalitetsudviklingen af det nære sundhedsvæsen og forløbsprogrammerne. Praksiskonsulentens største udfordring er at få alle sine kolleger i tale på en konstruktiv måde. I denne sammenhæng er det vigtigt at kommunen klæder sin praksiskonsulent ordentligt på til at introducere arbejdsgange og interne strukturer i kommunen samt at praksiskonsulenten informerer kommunen om kulturen i de private praksis, så samarbejdet har de bedste forudsætninger for at kunne fungere. At få det kommunalt-lægelige udvalg til at fungere og især at få samarbejdet til at fungere imellem praksis og jobcenter samt børn og unge området. Det er en meget svær opgave at være formidler mellem lægerne internt og kommunen. Det kræver en særlig status hos de øvrige praktiserende læger. Konkrete opgaver Indenfor velfærdsteknologi, er der en ny opgave med at få afprøvet telemedicin. Udviklingen af den elektroniske kommunikation mellem kommune og praksis (apotek). 20
21 Implementering af dosisdispensering, sundhedsaftalerne og forløbsprogrammer. Udviklingen af behandlerhuse. Udfordringen er til stadighed at nå ud til alle praktiserende læger. Vi oplever, at de praktiserende læger i højere grad kunne integreres i arbejdet med udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler mm. Forebygge indlæggelser. E- kommunikation. Sektorovergang. Samarbejde med kommunen om indsats for sårbare børn og unge, demensudredning og senhjerneskadede. Udvikling af den kommunale kronikermodel ift. rehabiliteringsprogrammer, kræftpakke samt ophør af projekter indenfor kronikerpuljen, samt samarbejdet med jobcentret. Det kunne overvejes, om praksiskonsulenterne i højere grad skulle inddrages i praksisplanlægningen. Opgaver generelt Opgavefordeling mellem praksiskonsulenterne og de kommunalt lægeligt udvalg, så krav om nedsættelse af et kommunalt lægeligt udvalg i alle kommuner ikke bidrager til unødigt overlap i samarbejdet mellem kommunen og almen praksis. Der kommer flere og mere komplekse opgaver for kommunen kombineret med travlhed i den daglige praksis, hvilket kan nødvendiggøre en afgrænsning af arbejdsopgaverne. At de kommunale fagafdelinger ser nytten i at inddrage praksiskonsulenten på det rigtige tidspunkt i relevante sammenhænge. At samarbejdet bliver struktureret og systematisk Andre faktorer I en tid med relativ mangel på praktiserende læger har de praktiserende læger mange andre opgaver i relation til deres patientbehandling, hvilket medfører, at interessen i at engagere sig og anvende megen tid på samarbejdet ikke er så stor, da denne tid "belaster" kollegerne. At den budgetterede normering øges, så den kan dække behovet for udvikling af den lægefaglige indsats i forhold til indsatsen til borgere med kroniske lidelser, samt de nye opgaver omkring den ældre medicinske patient, nye rehabiliterings- og behandlingsopgaver, der fremover ikke varetages i sygehusregi, men i kommunens korttid- døgnpladser i sundheds, trænings /rehabiliteringscentre Det opleves som en barriere, at der ikke kan kommunikeres elektronisk mellem de to parter. Kommunerne er meget optaget af at ensrette (og sænke) serviceniveauet, hvilket passer meget meget dårligt med lægerne som selvstændigt er- 21
22 hvervsdrivende og som patientens advokat. Det giver eksempelvis diskussioner omkring vederlagsfri fysioterapi, som der kommer mere fokus på, når lægerne henviser og reelt udskriver regninger til kommunen. Den interne tavshedspligt i kommunen kan være et problem i samarbejdet med praksis. Får praksiskonsulenterne andre arbejdsopgaver i fremtiden? (Spg. 20) Langt størstedelen svarer ved ikke og en femtedel svarer nej. Af de 17, der har svaret ja, foreslår en stor del, at praksiskonsulenten skal bidrage til udviklingen af specifikke tilbud, som f.eks. forløbsprogrammer, rehabilitering, uhensigtsmæssige indlæggelser og egenindlæggelser. At praksiskonsulenten skal fungere som kommunens bindeled til lægelauget og hospitalerne. Og at praksiskonsulenten skal bruges ad-hoc som konsulent til flere opgaver. 60 % svarede ved ikke og 18 % svarede nej. De (22%) 17 respondenter, der svarede ja, er kommet med følgende forslag til opgaver: Har praksiskonsulenten på sygehus og praksiskonsulenten i kommunen samme funktion? Bindeled til lægelauget og hospitalet i forbindelse med, og evt. deltage i udviklingen af: rehabilitering, forløbsprogrammer, uhensigtsmæssige indlæggelser og egenindlæggelser. Øge konsulent- og lægefaglige opgaver for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og egenindlæggelser. Hos os afløses praksiskonsulentens faste ansættelse af ad hoc opgaver på konsulentbasis, og den koordinerende opgave tænkes i stedet løst gennem det kommunalt lægelige udvalg. Det må forventes, at der i fremtiden sker en større involvering af praksiskonsulenterne i arbejdet med sundhedsaftalerne både i forbindelse med kommende revision og i forbindelse med efterfølgende implementering af aftalen. 22
23 Efterhånden som sundhed bliver udbredt på tværs af kommunernes organisationer, og der bliver taget større fælles ansvar, vil interessen og incitamenterne øges. Yderligere koordinering mellem de kommunale praksiskonsulenter (spg. 21) Der er en fjerdedel af respondenterne, der mener, at der bør være yderligere koordinering mellem praksiskonsulenterne på tværs af kommunerne. De forslår, at der oprettes nationale eller regionale fora. Det kunne være et PKO landsmøde eller et virtuelt socialt netværk. Den yderligere koordinering kunne afhjælpe udviklingen af de samme aftaler i forskellige varianter i de enkelte kommuner og skabe en bedre koordineret implementering. Det nævnes også, at det er vigtigt at inddrage de kommuner, der ikke har en praksiskonsulent ved enten at inddrage kommunallæger og/eller kommunale tovholdere, samt evt. at inddrage hospitalernes praksiskoordinatorer og praksiskonsulenter. 29 % svarer at der ikke er et behov, 47% svarer ved ikke og 25 % svarer, at der er et behov og uddyber med: Det er vigtigt med et mødeforum for praksiskonsulenter og kommunallæger fra de kommuner, der ikke har praksiskonsulenter. I den sammenhæng er det væsentligt, at almen praksis fuldt ud accepterer en kommunallæge som "praksiskonsulent", hvis det er den løsning en given kommune har valgt. Virtuelt/elektronisk fora i klynger, regionalt eller landsdækkende, samt fælles informationsmøder. I Region Syddanmark har der været flere fællesmøder, også med praksiskoordinatorer og praksiskonsulenter på sygehuse, hvor kommuner, der ikke har praksiskonsulent, har kunnet deltage med praktiserende læge og kommunal tovholder. Ja, det kunne være rart med nogle fælles indsatspunkter på tværs af kommunerne. F.eks. ingen grund til at alle kommuner udfærdiger 23
24 flere varianter af samme aftale og så efterfølgende sender den til det regionale samarbejdsudvalg. Det kunne være oplagt at få samme aftale implementeret på samme tid i flere kommuner! Evt. organisere det som en del af sundhedsaftalearbejdet? Regionale praksiskoordinatorer (spg. 22) Seks ud at ti svarer at der er ansat en praksiskoordinator i regionen og næsten en tredjedel ved det ikke, hvor der kun er 8 %, der svarer ved nej. 24
25 Bilag 2. Deltagere ved workshop den 6. oktober 2011 Region Hovedstaden: Kommunal Praksiskonsulent Jesper Lundh. Region Sjælland: Kommunal praksiskonsulent Leif Sehested. Region Syddanmark: Kommunal praksiskonsulent Carsten O. Henriksen. Region Nordjylland: Kommunal praksiskonsulent Ove Grann. Region Midtjylland: Kommunal praksiskonsulent Uffe Jacobsen. (indsættes af KL) Region Hovedstaden: Konsulent Elisabeth Friis Fredskilde, Frederiksberg Kommune Region Sjælland: Chefkonsulent, Lone Ulholm, Sorø Kommune Region Syddanmark: Social Overlæge, Lene Annette Norboerg, Odense Kommune Region Midtjylland: Sundhedschef, Lene Jensen, Randers Kommune Konklusioner fra gruppearbejde med praksiskonsulenter og kommunal folk i en gruppe, der svarer på hvad der er de væsentligste fordele og ulemper ved praksiskonsulentordning og hvilke tre anbefalinger deltagerne vil give PLO og KL i forhold til at styrke ordningen o Gruppe 1 Fordele God og let kommunikation mellem kommune og almen praksis læge får indsigt i kommunen mulighed for bedre tilbud til kroniker patienter Ulemperne/udfordring Forskellige kulturer (bl.a. møder) tager tid Kommunen kender for lidt til alm. Praksis hverdag Samarbejdet er båret af ildsjæle Praksiskonsulenten bruges for lidt og bør tages mere med på råd på flere fagområder Anbefalinger Timetallet skal svarer til opgaverne PKO en skal være lokalt praktiserende - skal ikke professionaliseres Der skal ikke sættes for mange begrænsninger centralt fra. o Konkrete opgaver og samarbejde aftales lokalt 25
26 o Gruppe 2 Ulemper Manglende mandat til at indgå i bindende aftaler (men også en fordel) Ofte for lidt tid Fordele Gensidig indsigt og mulighed for at påvirke udviklingen i positiv retning Ordningen styres lokalt og hensigten er at fremme samarbejdet Anbefalinger Styrke netværker mellem PKO Mere videndeling opg koordinering (facilitere) KL & PLO lave idekatalog for kommunerne o Gruppe 3 Fordele Bindeled og kommunikation Sammenhæng i sundhedsvæsenet (lave aftaler, implementere og afstemme forventninger) Faglig sparring/ konsulentfunktion Synliggøre udfordringer + give gode input Ulemper Praksiskonsulent har svært ved at nå alle i A.P. For få timer => svært ved at få kontinuitet og udvikling i samarbejdet Svært ved at nå rundt i hele det kommunale system. Anbefalinger Sikre mere ensartethed i aftaler Timetallet op og gøre det attraktivt Erfaringsudveksling (den dybe tallerken) o Gruppe 4 Fordele PKO en får et netværk lokalt i kommunen På uformelt plan at få afprøvet nogle idéer og tanker om samarbejdet (begge parter) få sparring En indgang begge veje ved behov for samarbejde & formidling (fx e-kommunikation, henvisningsprocedurer, nye tiltag/kendskab til arbejdsgang i begge lejre) En indgang til en uoverskuelig masse Ulemper PKO har agt, men ikke magt (kan delvist afhjælpes ved sikring af bagland) mangler beslutningskompetence Rekrutteringsproblem pga. manglende kendskab til rollen Anbefalinger Udbyg netværksdannelse IT 26
27 Mere netværk for den enkelte PKO - PKU er Ny aflønningsform o Evt. efteruddannelses fond ville lette den økonomiske byrde for de små kommuner o Aflønning af tid brugt på netværksdannelse o Det er en udfordring at lægerne for at blive kompenseret, skal aflønnes på niveau med de højest placerede i en kommune. 27
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereSamarbejde mellem kommuner og almen praksis i Region Hovedstaden En kortlægning af formelle samarbejdsstrukturer
Samarbejde mellem kommuner og almen praksis i Region Hovedstaden En kortlægning af formelle samarbejdsstrukturer I samarbejde med Kommunernes Landsforening gennemførte Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereHandleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi
Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning
Læs mereKommunalt-lægeligt udvalg. Kommissorium
Kommunalt-lægeligt udvalg Kommissorium 2018 Kommunalt-lægeligt udvalg - Kommissorium Udarbejdet af: Benny Sell & Gitte Piil Eriksen Udgiver: Sektor Ældre & Sundhed Team Folkesundhed Sundhedscenter Maribo
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis
Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereStrategi for samarbejdet med almen praksis
Strategi for samarbejdet med almen praksis Med kommunernes øgede ansvar på sundhedsområdet følger også en stigende interesse i forhold til den del af sundhedsopgaven, der løftes af praksissektoren. Formålet
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereAftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen
Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen Nærværende aftale er en revideret udgave af den indgåede aftale af 24.10.2012. Ændringer i aftalen vedrører de respondenter, der indgår i undersøgelsen,
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereSundhedsaftaler
Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereFølgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereNotat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010
Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereEmner til drøftelse Praksisplanudvalget
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene
Læs mereRegion Midtjylland. Kommune-praksiskonsulent
Forespørgsel til: Jens M. Rubak jmr@dadlnet.dk December 2006 Region Midtjylland Vejledning til oprettelse af funktionen: Kommune-praksiskonsulent Indledning. Hensigten med dette papir er at præsentere
Læs mereOrganisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Læs mereAFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden
PLO Hovedstaden 26. okt. 2012 AFTALE vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden 1 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Aftalen vedrører
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereArbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet
Arbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet Fællesmøde om arbejdet med Sundhedsaftalen den 3. november 2016 Ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren, Gladsaxe Kommune Vicedirektør Pernille Slebsager,
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereKommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen
Læs mereHøringsvar til praksisplanen
Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos
Læs merePower Point vedhæftet som fil (fremsendes senere).
Referat af KSS møde den 8. april 2015, kl. 12.00 18.00 i Kirurgisk konferencelokale (det gamle køkken ), Nykøbing F. Sygehus. Implementering af den ny sundhedsaftale 2015 2018. Strategimøde Til stede:
Læs mereSundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
Læs mereIndledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget.
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2020 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: LPP Dato: 10.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereTemagruppen for børn og unge, somatik
Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor
Læs mereOrganisatorisk forankring af forløbsprogrammer
NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering
Læs mere1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.
Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs mereHistorie Strukturreformen af 2007
Historie Strukturreformen af 2007 Nedlæggelse af amter, dannelse af regioner og kommunesammenlægninger Sundhedsloven 2007: Regionerne har ansvaret for hospitaler (somatisk og psykiatrisk) og praksissektoren
Læs mereVejledning om kommunalt lægelige udvalg
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Vejledningen er vedtaget af overenskomstparterne som del af forhandlingsaftalen d. 21-12-2010 og gælder fra d. 1-04-2011 Vejledning
Læs mereSundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk
Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFrivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.
Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle
Læs mereAuditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem
Auditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem Almen Praksis Hospital Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Praksiskonsulentordningen & Cancer i Praksis
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereHandleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden
Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereKommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland
Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen
Læs mereTSN-Koordinationsgruppen
Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Strategisk Kvalitet TSN-Koordinationsgruppen (Koordinationsgruppen for det TværSektorielle Netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange) Skottenborg 26 DK-8800
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc
Læs mereTids- og aktivitetsplan
Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereAnsøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode
Læs mereNotat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling på drøftelser i workshops
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/1536 Dato: maj 2018 Udarbejdet af: UJ/AKK Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling
Læs mereBilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Sundheds og Omsorgsudvalget Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Dette notat
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereImplementeringsplan for fysioterapipraksis 2017
Implementeringshandleplan for 2017, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan
Læs mereModeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration
Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration I samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri er anført: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereMødested: Administrationscentret i Vrå (det store mødelokale i kælderen). Sdr. Vråvej 5, 9760 Vrå.
Hjørring Kommune Administration og Service, SÆH området Sdr. Vråvej 5 9760 Vrå Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 35 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Vrå, den 08-09-2008 Sagsnr.: 16.00.43-A06-2-08
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereSundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)
Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereHalsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mere