Børnehavens betydning for børns udvikling

Transkript

1 Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd

2 Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt (SFI- 09:27). Anden forfatter: Mogens Nygaard Christoffersen. Forskning indtil 2009 om: hvorledes kvaliteten i dagpasningsinstitutionerne påvirker børns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. både på kortere og længere sigt. Der ses ydermere på dosering af dagpasning, sundhed/miljø, samt samfundsøkonomien i forbindelse med dagpasningsinstitutioner. 31/03/2011 2

3 Hvad er en forskningsoversigt? Vi har ikke selv være ude og undersøge dagpasningsinstitutioner. En forskningsoversigt kan også kaldes en litteraturgennemgang. Litteratur udvalgt efter nøje søgekriterier, samt forskningsmæssig lødighed og relevans. Fordel: giver overblik over den eksisterende viden. Giver en mere sikker vurdering af dagpasningsområdet, end hvis hver enkelt person skulle forsøge at skabe sig et overblik. 31/03/2011 3

4 Hvem har vi haft i fokus? De 0-5-årige Størst fokus på de 3-5-årige Daginstitutioner, og kun børnehaver, vuggestuer samt aldersintegrerede institutioner. Ikke dagpleje Børn, som kræver en særlig pædagogisk indsats, så som handikappede eller psykisk syge, er ikke medtaget. Men mest udenlandsk forskning om daginstitutioner: fokus på de udsatte børn (mere om det senere). 31/03/2011 4

5 Perspektiv Effekter på børns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling: Primært ud fra et samfundsfagligt perspektiv (og altså ikke fx fra et pædagogisk eller fysiologisk perspektiv, selvom dette også vil indgå). 31/03/2011 5

6 Hvorfor er børnehaven relevant? Dækningsgrad af børnepasning i Danmark 2010: 67 pct. af de 0-2-årige. 97 pct. af de 3-5-årige. Dermed bliver næsten alle børn påvirket af kvalitetsændringer. 31/03/2011 6

7 Børn generelt og børnehaven Norsk undersøgelse: Udbudschok i antallet af børnehavepladser i Øget børnehavebrug => Positive effekter når børnene var blevet 30 år. Øget antal uddannelses år især for børn m. lavt udd. mødre Mindre behov for velfærdsydelser især for piger Øget indkomst især for piger Børnehaven: mindsker negativ social arv og kønsforskelle? 31/03/2011 7

8 Børn generelt og børnehaven SFI s børneforløbsundersøgelse: danske børn født i Konklusion om daginstitution, da barnet var 7 år i 2007: At være indskrevet i daginstitution som 3-årig havde ingen negative effekter for barnet, hverken følelsesmæssigt eller socialt, når barnet var 7 år. Vigtigt i forhold til udenlandsk forskning, som ofte fokusere på evt. negative konsekvenser for normale børn af ikke at blive passet af forældrene. 31/03/2011 8

9 Udsatte børn og børnehaven I amerikansk og engelsk litteratur: dagpasning som intervention til udsatte børn. I Danmark: næsten fuld dækningsgrad - enestående mulighed for at styrke svage børn tidligt, samt give alle børn en god start på livet. 31/03/2011 9

10 Hvorfor diskutere kvalitet? Meget peger på, at personalet lydhørhed og indsigt i barnets udvikling er en utrolig vigtig faktor. Udsatte børn: reagerer måske endnu mere på kvalitetsforskelle. Agnete Diderichsen 1991, 1997: observation om udsatte børn og kvalitet, efter undersøgelse af forskellige børnehaver. Trygge børn med basal selvfølelse og viljestyrke var i stand til at insistere på kontakt. Ængstelig børn forsigtige og usikre i kontaktforsøg med det resultat at de blev overhørt i institutioner af dårlig kvalitet. 31/03/

11 Hvad er kvalitet i børnehaven? For at personalet skal kunne være lydhøre over for barnet og opnå indsigt i dets udvikling: gode strukturer. Vi har set på strukturerne: - normeringer (og gruppestørrelser) - personalets uddannelse Og processerne, som påvirkes af strukturerne: - forældreinddragelse - aktiviteter i børnehaven Disse punkter går ofte igen, når vi taler kvalitet, og stammer tilbage fra de tidlige modelforsøg 31/03/

12 De tidlige forsøg I 1960 erne og 1970 erne i USA: opmærksomhed på udsatte børn, og deres problemer, især uddannelsesmæssigt. Randomiserede ( tilfældig udvælgelse ), kontrollerede forsøg med udsatte børn: nogle får en indsats (højkvalitetsbørnehave), andre får ikke. Børnene mere skoleparate efter børnehaven: mere positivt syn på sig selv, større tiltro til egne evner. 31/03/

13 Hvorfor diskutere kvalitet? Ved nogle af forsøgene har man været i stand til at følge børnene op til de var 40 år. Store effekter: højere IQ, bedre uddannelser, bedre jobs, færre teenagemødre og mindre kriminelle. MEN: indsatsen involverede også fx hjemmebesøg, forældreuddannelse, etc. Dvs. behov for at kunne skelne effekterne fra hinanden 31/03/

14 Hvorfor er normeringen vigtig? Tid og overskud til det enkelte barns behov. Hvis færre børn per voksen: børnene mere sikkert knyttet til den voksne mere kompetente i samspil med jævnaldrende Især vigtigt for de udsatte børn, som ellers kan være ramt på præcis disse punkter. 31/03/

15 Normering Hvis færre børn per voksen, og mindre gruppestørrelse: Børn mere samarbejdende, mindre aggressive, bedre samspil mellem barn og voksen. Pasning mere stimulerende og støttende, mindre restriktiv og managementpræget. 31/03/

16 Normering Svensk samt fransk/ungarsk undersøgelse - Højere antal børn per voksen: større sygdom hos personalet samt øgede mængder stresshormoner hos børnene. De forskellige typer stresshormoner kan indvirke hukommelse, indlæring og koncentration, på et kritisk tidspunkt i barnets liv. Overordnet konklusion: Færre børn per voksen og mindre gruppestørrelser har altså positive kognitive, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. 31/03/

17 Eksempel: normering Amerikansk undersøgelse: er der en grænse for børn per voksne? Børn i alderen 14 og 54 måneder. 414 børn, fordelt på 233 børnegrupper i USA. Ex. m. omsorg: mindst halvdelen af børnene var på steder, hvor omsorgen blev vurderet til at være utilstrækkelig af forskerne, hvis der 9 eller flere 2 4,5-årige per voksen. God normering: børn mere sikkert knyttet til personalet og deltog i mere aldersvarende aktiviteter. De var mere kompetente i samspillet med jævnaldrende, og mere socialt rettet mod jævnaldrende og voksne. 31/03/

18 Personalets uddannelse Personale, som er trænet pædagogisk: Kan stimulere og støtte barnets udvikling Kan skabe mere alderssvarende oplevelser for barnet Kan reflektere over egen adfærd og handlemønster i forhold til barnet. Børn, som har haft uddannet pasning: samarbejder bedre er mere tålmodige har bedre koncentration og udviser større skoleparathed. 31/03/

19 Eksempel: personalets uddannelse Nyere dansk undersøgelse af efteruddannelse af pædagoger, forløb Tilfældig udvælgelse af 60 daginstitutioner i to kommuner. Introduktion til forskning på området om udsatte børn. Prioritering af tid til refleksion over handlemåder, også sammen med andre. Implementering af nye strategier, som pædagogerne selv var med til at skabe. Positivt resultat for børns udviklingskompetencer, både socialt og kognitivt. 31/03/

20 Personalets uddannelse Overordnet konklusion: der er positive kognitive og sociale/følelsesmæssige effekter for børnene af et personale med pædagogisk uddannelse, samt efteruddannelse. 31/03/

21 Aktiviteter Kontakt med en voksen skal ikke undervurderes, idet: Samtale og højtlæsning kan styrke børns sproglige færdigheder, som især kan hjælpe de svage på vej til en større skoleparathed. Som ex. på, hvordan personalet kan hjælpe børnene på vej- Gennem dans: Amerikansk undersøgelse: tilfældig udvælgelse af 40 børn til enten kontrol eller intervention. Børnene i en udsat institution, specielt fattige. Størstedelen spansktalende. 31/03/

22 Eksempel: aktiviteter Intervention: otte ugers dans/kreativ bevægelse, ½ time, to gange om ugen. Resultat: børn som deltog i dansen havde bedre sociale færdigheder og mindre problematisk opførsel, i forhold til før interventionen. Kan skyldes dansens fokus på inklusion, at det er en alternativ måde at udtrykke sig på, og dermed gav større selvtillid. Større selvtillid som følge af en højkvalitetspasning, der understøtter barnets udvikling, er nævnt af andre, som en af årsagerne til de gode resultater, der ses. 31/03/

23 Eksempel: aktiviteter I leg med jævnaldrende kan barnet afprøve sociale roller og regler. Overordnet konklusion: en blanding af børneinitierede samt voksenstøttede aktiviteter kan styrke barnet sprogligt samt socialt/følelsesmæssigt. 31/03/

24 Forældreinddragelse Jo bedre kontakt mellem institution og hjem: Jo hurtigere kan problemer tages op. Jo bedre forudsætninger har personalet for at forstå barnets udvikling. Det ses overordnet, at der er positive kognitive og sociale effekter for barnet af en god kontakt mellem hjem og institution. 31/03/

25 Forældreinddragelse Men Forældres engagement hænger ofte sammen med socioøkonomisk status. Der er fundet barrierer som: Lavere uddannelse Sproglige vanskeligheder for etniske minoriteter som kan være svære at overskue for de udsatte forældre. Fra de udsatte forældres side nævnes: Problemer med den tidsmæssig placering af møder samt følelsen af ikke at være velkommen, ikke at have indflydelse, at emnerne på forældremøderne ikke var relevante for forældrenes bekymringer, samt at personalet var nedladende eller usensitive illustrerer behovet for at støtte de udsatte forældre til kontakt. 31/03/

26 Sundhed og miljø I forlængelse af diskussionen om forældresamarbejde: Undersøgelser fra Sverige, Tyskland samt Australien viser at personalet vil gerne have efteruddannelse i sundhed, samt støtte til at kommunikere med forældre på sundhedsområdet. Eksempler: Tysk spørgeskemaundersøgelse om allergi: 85 pct. af vuggestuepersonalet følte ikke, at de vidste nok om allergier. Australsk spørgeskemaundersøgelse om madpakker: personalet følte sig ikke trygge ved at rejse spørgsmålet om passende mad (73 pct.) eller mængden af mad (75 pct.) overfor forældrene. Især udsatte børn vil blive ramt af dette. 31/03/

27 Dosering : Alder ved start Konsekvenserne af barnets alder ved pasningens start, samt hvor mange timer om ugen, barnet bliver passet, er svære at adskille, idet børn, som afleveres tidligt, ofte vil have lange dage. Tidlige oplevelser har stor indvirkning på hjernens udvikling, samt kognitive, sociale og følelsesmæssige færdigheder. Flere undersøgelser peger således på, at svagere stillede børn, fx etniske minoriteter, får gavn af den tidlige indsats, som en højkvalitets-daginstitution kan give. 31/03/

28 Dosering : Alder ved start Der er også undersøgelser, som peger på, at tidlig pasning kan skabe øgede sociale og følelsesmæssigproblemer, de fleste dog kun indtil der tages højde for kvaliteten. Dvs. en fordel at sammenligne med lande, som minder mest muligt om Danmark: Svensk undersøgelse med børn født : børn som startede i pasning i 6-12 måneders alderen klarede sig bedre akademisk, socialt og følelsesmæssigt helt op til 13- års alderen. Kombination af stærke bånd mellem forældre og barn, grundet orlovsordning, og en høj kvalitet i pasningen. 31/03/

29 Dosering : timer om ugen De fleste peger på kognitive, sproglige fordele af mere tid i pasning, når man ser på dagpasning om intervention. Dansk studie baseret på SFI s børneforløbsundersøgelse: hvis børn går fra at være timer om ugen i daginstitution til timer kan der opstå negative følelsesmæssige og sociale konsekvenser. 31/03/

30 Ex: Dosering og udsatte børn Tysk undersøgelse fra børn Børn af etniske minoriteter vs. etnisk tyske børn. For de tyske børn: dosering eller kvantitet ingen betydning for skoleparathed, når de andre børn var fra en stærk social baggrund. Etniske minoritetsbørn mere skoleparate af at være i børnehave i mere end 2 år, hvis de andre børn var fra en stæk social baggrund. 31/03/

31 Økonomiske overvejelser Se dagpasning som investering. Cost-benefit analyser af de tidlige modelforsøg: betalte sig selv hjem, også selv om man brugte de mest konservative estimater. Eksempel, USA: Fulgte børnene til de var 40 år: afkast på 16 pct. af interventionen (som dog ikke udelukkende var børnehave ). England (kortsigtet analyse= 18 måneder): For den offentlige sektor var interventionen en udgift. Samfundsøkonomisk: en gevinst. 31/03/

32 Økonomiske overvejelser Effekter, der skal indregnes i en økonomisk evaluering af højkvalitetspasning (især for udsatte børn): Forældre bedre mulighed for arbejdsmarkedsdeltagelse (dansk + engelsk undersøgelse). Børnene sundere (finsk + amerikansk undersøgelse) Det lange sigt: mindre specialundervisning, færre skal tage en klasse om, flere gennemfører en uddannelse og får et job (modelforsøgene) Mindre kriminelle (modelforsøgene) Social arv brudt, også for kommende generationer. 31/03/

33 Eventuelle forbehold De fleste undersøgelser Fattige Etniske minoriteter Nogle undersøgelser: Moderen lav IQ eller barnet for tidligt født Andre samfund end Danmark eksempel med kriminalitet Udsat betyder forskellige ting - Betyder det noget for overførbarheden? 31/03/

34 Opsamling De fleste højkvalitetsdaginstitutioner, målt ved gode normeringer, relevant uddannet personale, stimulerende aktiviteter og en god kontakt mellem institution og hjem, gavner børn kognitivt, socialt og følelsesmæssigt både på kort og lang sigt. Især for udsatte børn synes dette at betyde en del. Mulig brud på den sociale arv? 31/03/