INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer

Transkript

1 INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer

2 VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen, at det kan betale sig at investere massive offentlige midler i daginstitutioner både for den enkelte og for samfundet. Det kan betale sig at investere i selve tilbuddene, men også i infrastrukturen, dvs. planlægning, regulering, evaluering, efter- og videreuddannelse og forskning på daginstitutionsområdet. OECD-rapporten konkluderer også, at manglende investeringer i børneområdet har klare, negative økonomiske konsekvenser. Børn, der ikke har gået i daginstitutioner, begår mere kriminalitet, bliver dårligere uddannet, tjener mindre etc. Store mængder forskning understreger betydningen af en tidlig indsats, og at pædagoger i skole og fritidstilbud. INDHOLD Argumenter for en tidlig pædagogisk indsats 3 Forskning viser: Gevinster for børnene, der går i vuggestue 3 Forskning viser: Gevinster for børnene, der går i børnehave 3 Forskning viser: Samfundsøkonomiske gevinster af en tidlig pædagogisk indsats 4 Argumenter for en pædagogisk indsats fra 6-18 år 6 Forskning viser: Gevinster ved pædagoger i skolen 6 Forskning viser: Gevinster ved fritidstilbud 6 Forskning viser: Gevinster for de unge, der går i klub 7 2 // 8

3 ARGUMENTER FOR EN TIDLIG PÆDAGOGISK INDSATS Vi ved, at de første år af et barns liv har afgørende betydning for barnets trivsel, læring og livsduelighed. Og der har de seneste år været stigende interesse både blandt politikere, forældre og forskere for, hvad det betyder for vores børn, at de tidligt får et pædagogisk tilbud af høj kvalitet. Dansk og international forskning har interesseret sig for de både kortsigtede og langsigtede effekter, daginstitutioner har for det enkelte barn og for samfundet. De positive effekter handler både om socialisering, lighedsskabelse, livsforberedelse, skoleperformance etc. Og forskningen viser desuden, at udsatte børn oplever en særlig stor positiv effekt ved at have været i daginstitution, fra de var små. FORSKNING VISER: Gevinster for børnene, der går i børnehave Betydningen af den rolle børnehaven spiller for børns udvikling er både i dansk og international sammenhæng velbelyst. Både set fra et samfundsøkonomisk og et menneskeligt perspektiv er der store gevinster at hente på en tidlig pædagogisk indsats. SFI har i deres forskningsopsamling Børnehavens betydning for børns udvikling (2009) entydigt konkluderet, at højkvalitetsbørnehaver styrker børns udvikling. Børn bliver klogere, mere socialt velfungerende, har lettere ved at lære og er mere følelsesmæssigt afbalancerede, hvis de fra en tidlig alder er i en daginstitution af høj kvalitet. FORSKNING VISER: Gevinster for børnene, der går i vuggestue Nyere dansk forskning viser, at børn, der har været i daginstitution som 1-3 årige, mærker gevinsterne af det pædagogiske tilbud i mange år efter, de har forladt vuggestuen. De langvarige effekter af en tidlig pædagogisk indsats handler både om sociale og akademiske kompetencer. Et barn, der har gået i vuggestue fremfor dagpleje får højere karakterer i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve (henholdsvist 0,5 og 0,3 karakterpoints). (Datta Gupta og Simonsen, Effekter af Daginstitutionstilbud, 2013). Samme studie viser, at sandsynligheden for at gå i gang med en ungdomsuddannelse også øges, hvis man som barn har været i vuggestue (fremfor dagpleje). Men udover de akademiske effekter peger studiet også på, at tidlig indskrivning i daginstitution reducerer problemfyldt adfærd ved skolestart. Nogle børn har særligt store effekter af vuggestuerne: Drenge har eksempelvis en 17 procentpoints højere sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Samme billede gælder for børn i socialt udsatte positioner. Dette billede er bekræftet i andre undersøgelser, der også har vist, at det pædagogiske tilbud har en lighedsskabende effekt: Udsatte børn, der har gået i vuggestue, får en solid og langvarig gevinst i deres videre liv. (Esping-Andersen m.fl., Child Care and School Performance in Denmark and the United States 2011). De danske forskere Datta Gupta og Simonsen har desuden peget på, at der er en udviklings- og adfærdsmæssig gevinst ved at have været i daginstitution, og at betydningen er særligt udtalt for drenge og socialt udsatte børn. Deres studier viser, at det institutionstilbud, børnene har været i, har betydning for børnenes adfærd, hyperaktivitet, forholdet til kammerater etc. Effekten ses tydeligst ved skolestart og de første par år af børnenes skolegang, og undersøgelsen viser, at der er større sandsynlighed for forsinket skolestart og for at opnå dårligere resultat på ikke-kognitive mål hos børn, der ikke har været i daginstitution. (Gupta og Simonsen, Where to Put the Kids? Effects of Type of Non-parental Child Care on Pre-teen Skills and Risky Behavior, 2006) Det har endvidere vist sig i et svensk studie, at børn, der går i børnehave af en høj kvalitet, får bedre hukommelse, indlæring og koncentrationsevne, blandt andet som et resultat af, at de har et lavere niveau af stresshormonerne kortisol og noradrenalin. Det er særligt blandt de ældre børn, børn der er hæmmede eller urolige og drenge, at man ser den største positive effekt i form af størst nedgang i stresshormonerne. (Cederblad og Höök, Daghemsvård för treåringar. En tvärvetenskabelig, ekspresimentell studie, 1980) Ligesom mange andre studier understreger dette studie betydning af højkvalitets daginstitutioner. Men hvad er høj kvalitet i en børnehave? Der er (jf. SFI, 2009) enighed om, at kvalitet hænger sammen med: GODE NORMERINGER. Jo færre børn pr. voksen, jo mere får børnene ud af deres tid i børnehaven. Det er en væsentlig konklusion i SFI s forskningsopsamling (SFI, 2009). Der er tydelige langsigtede sociale, sundhedsmæssige og kognitive konsekvenser af gode normeringer. Sammenligninger viser, at gode 3 // 8

4 normeringer skaber mere tid, overskud og ro til at lære det enkelte barns behov at kende og støtte op om dets udvikling. Det giver bedre livsmuligheder for barnet og resulterer i blandt andet øget IQ, større skoleparathed, bedre uddannelsesresultater og mindre arbejdsløshed. UDDANNET PERSONALE. Uddannet personale evner bedre at skabe et stimulerende og støttende miljø for børnene, de er mere lyttende og tilstedeværende og bedre til at lave alderssvarende aktiviteter med børnene. De målbare positive effekter hos børnene er blandt andet bedre samarbejdsevner, større tålmodighed, øget koncentrationsevne og forbedret skoleparathed. GODE FYSISKE RAMMER. De fl este børn bliver oftere syge, når de starter i daginstitution. Men mere plads per barn kan ifølge forskningen i høj grad mindske risikoen for sygdomme. Mere plads forbedrer også børns hørelse, og de bliver mindre stressede. Også øget fokus på hygiejne formindsker smitterisikoen voldsomt. Politikerne bør styrke indsatsen for udsatte familier med små børn for eksempel på områder som barsel, spædbørnssundhed, opsøgende sundhedssygepleje, daginstitutioner og sociale ydelser etc. Gevinsten af en tidlig pædagogisk indsats illustrerer Heckman i et diagram, der viser, at jo tidligere man sætter ind, jo højere er afkastet. Gevinsten af en tidlig pædagogisk indsats illustrerer Heckman i et diagram, der viser, at jo tidligere man sætter ind, jo højere er afkastet: Gevinst Indsatser rettet mod de 0-3-årige Indsatser rettet mod de 4-5-årige Indsatser rettet mod skolebørn Ungdomsuddannelse/ Jobtræning Betydningen af høj kvalitet er blevet bekræftet med en undersøgelse fra SFI og AKF (2011). Denne dokumenterer, at gode normeringer og en høj andel af uddannet personale har en positiv effekt på børnenes karakterer i 9. klasse. Betydningen er særlig stor for de udsatte børn, fordi forskningen viser, at det er de mest udsatte børn, der taber mest ved at gå i en institution, hvor der ikke er ekstra ressourcer til at tage sig af den særlige opgave (Currie, 2000, Melhuish, 2003). FORSKNING VISER: Samfundsøkonomiske gevinster af en tidlig pædagogisk indsats Det er ikke kun børnene, der får positive gevinster ved at gå i daginstitution. Samfundet får rent økonomisk også en gevinst. I SFI s forskningsopsamling konkluderes det blandt andet, at: højkvalitetsbørnehaver kan ses som investeringer i mennesker med positivt afkast på lang sigt og har langsigtede effekter og betaler sig selv hjem. Den amerikanske nobelprismodtager i økonomi, James Heckman peger på: Pædagogiske indsatser for dårligt stillede familier mindsker uligheden og øger produktiviteten. Ud over kognitive evner skal en række menneskelige træk som følelsesmæssig stabilitet, socialitet, motivation til at lære plejes i den tidlige barndom, hvis ikke i familien så i pædagogiske tilbud. Tidspunkt for indsats HØJKVALITETSBØRNEHAVER BETALER SIG En barndom i en højkvalitetsbørnehave kan være starten på en positiv social arv, der også påvirker fremtidige generationer. Børnene skal have mindre specialundervisning senere i livet. De skal gå færre klasser om. De får længere uddannelser, bedre jobs og højere løn og betaler dermed mere i skat. De er sundere og belaster sundhedssystemet mindre. Forældre har bedre mulighed for at arbejde og tjene en løn, når deres barn er i dagpasning. Børnene begår færre forbrydelser senere i livet. (Heckman og Masterov, 2007 og Barnett og Belfi eld, 2006). Denne forskning konkluderer således også, at gevinsterne især i forhold til udsatte børn er store. Fordi kognitive og sociale færdigheder formes tidligt, bliver forskelle derfor sværere og dyrere at mindske senere. Derfor er det økonomisk mest effektivt at sætte ind tidligt. 4 // 8

5 Andre udenlandske studier viser endvidere, at de samfundsmæssige gevinster ved at bryde den sociale arv gennem dagtilbud til udsatte børn, tæller: Mindre kriminalitet, højere uddannelsesniveau og større sundhed. (Reynolds et al., 2007, Nores et al., 2008, Campbell et al., 2008). Det samme er konklusionen i et dansk forskningsprojekt (Bente Jensen, 2005): En tidlig indsats overfor udsatte børn har en tydelig positiv effekt på børnenes livschancer blandt andet udtrykt ved et højere uddannelsesniveau og et lavere omfang af modtagelse af sociale ydelser. 5 // 8

6 ARGUMENTER FOR EN PÆDAGOGISK INDSATS FRA 6-18 ÅR Den tidlige pædagogiske indsats fra 0-6 år skal følges op af indsatser i skolealderen for at opretholde de positive effekter. Dette er bl.a. budskabet fra den amerikanske forsker og nobelprismodtager Heckmann. Området har været underbelyst rent forskningsmæssigt i forhold til de samfundsmæssige effekter, men inden for dansk forskning er der lavet enkelte studier af betydningen af pædagoger i skolen og af samspillet mellem pædagoger i skole- og fritidsdel. PÆDAGOGER BIDRAGER TIL BØRNENES LÆRING OG TRIVSEL I FRITIDSINSTITUTIONER OG SKOLER VED AT skabe sammenhæng i børnenes hverdag i undervisning og fritid støtte børnene i at skabe et godt fællesskab og kammeratskab modvirke mobning blandt børnene give alle elever inkl. tosprogede tillid til egne færdigheder og muligheder styrke den specialpædagogiske indsats via inklusion i fritidsinstitutionen og i klassen indgå i samarbejde med lærere om undervisningen bidrage til varierede former for læring samt leg fremme et positivt samspil med forældre og børn Kilde: Højholt, Stanek, Rambøll m.fl. FORSKNING VISER: Gevinster ved en pædagogisk indsats i skolen En dansk undersøgelse viser, hvilken betydning det har for børnene, at de får en intensiveret pædagogindsats i indskolingen. Undersøgelsen viser, at på de skoler, hvor pædagoger har varetaget en del af undervisningsopgaverne i indskolingen: kommer eleverne i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse, får eleverne højere karakterer i matematik ved Folkeskolens Afgangsprøve. En undersøgelse af to-voksenordning viser, at effekten af en ekstra person i klassen er størst, hvis det er en anden ressourceperson end en lærer, fx en pædagog, men alle typer af tovoksenordninger har positive effekter men på forskellig vis. En to-voksenordning med en lærer og en anden ressourceperson (fx pædagog) giver de største effekter på elevernes læsefærdigheder og kan udligne omkring halvdelen af den forskel, der i udgangspunktet observeres mellem elever, hvis forældre har højst ti års skolegang og en gennemsnitlig 6. klasses elev. Sandsynligheden for, at en klasse har elever, der modtager en eller fl ere typer af specialundervisning, reduceres af tolærerordninger. Det mest markante resultat opnås ved ordninger med en lærer og en anden ressourceperson (fx pædagog). (Andersen m.fl., 2L Rapport - Undersøgelse af effekten af tolærerordninger, 2014). Pædagogers bidrag til skolen har været temaet for et forskningsprojekt på RUC, hvor forskerne har fulgt børneliv både i skolens undervisnings- og fritidsdel. En hovedkonklusion er, at det sociale og læringsmæssige ikke kan skilles ad, hvilket i praksis betyder, at hvis børnene skal hjælpes på vej med deres faglige læring i skolens undervisningsdel, så må man også forholde sig til deres sociale deltagelsesmuligheder i skolen som helhed. Det konkluderes også, at der er potentialer ved, at pædagogerne i højere grad arbejder med børns fællesskaber, og at pædagogerne bruger den viden, de har om børnenes liv (fra bl.a. fritidsdelen) mere aktivt. (Stanek: Pædagogers bidrag til skolen diskuteret i lyset af børneliv på tværs af undervisning og fritid, 2012.) Samme forsker har tidligere peget på, at den sociale succes, et barn kan få i SFO-livet, har en positiv, afsmittende effekt på barnets mulighed for succes i skolen og for deres nytte af skolelivet. Derfor har fritidstilbuddene også betydning for børnenes deltagelse i skolens dagsorden. (Stanek, Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning, 2011). FORSKNING VISER: Gevinster ved fritidstilbud Samspillet mellem pædagogernes arbejde i skole og fritidsdel undersøges også i den danske Rambøll-undersøgelse, som viser, at gevinsterne af pædagoger i skolen boostes, når barnet også går i fritidstilbud: Der opstår en synergieffekt mellem den pædagogiske indsats i SFO en og i skolen. (Rambøll, Effekten af en intensiveret pædagogisk indsats i skolen, 2013) 6 // 8

7 Børn, der både har pædagoger i deres fritidstilbud og i deres skoleliv, får fl ere gevinster. Hvis eleverne samtidig med den intensiverede pædagogindsats har gået i SFO/fritidshjem: forstærkes den positive effekt, der er i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelse, får eleverne et lavere frafald fra ungdomsuddannelser end andre elever, der har gået i SFO/fritidshjem, og som ikke har modtaget en intensiveret pædagogindsats. (Rambøll: Effekten af en intensiveret pædagogisk indsats i skolen, 2013) En stor engelsk undersøgelse, der følger børn gennem deres opvækst konkluderer blandt andet, at der er gevinster, når børn og unge er i fritidstilbud, fordi det blandt andet udvikler deres sociale kompetencer, og børnene oplever at have medansvar og være medborgere i deres lokalmiljø. (EPPE, Effective pre-school, primary and secondary education project, 2012.) Derudover peger amerikansk forskning på, at der er gevinster ved efter-skole-programmer, som fokuserer på aktiv involvering af børnene og de unge, på udvikling af sociale og personlige kompetencer, på forløb og på tydelige mål med indsatsen. Effekterne er: mindre skolefravær bedre skoleresultater lavere frafald på senere uddannelsesforløb mere positiv social adfærd højere selvværd og selvtillid samt reduceret stofmisbrug, risikoadfærd og ungdomskriminalitet. Rapporten konkluderer, at rollen med at se og forstå den unge på tværs er mulig for klubben og dens medarbejdere at indtage, fordi klubben adskiller sig fra andre institutioner og offentlige instanser, som er i berøring med den unge: Klubben er et tilbud. Den unge tvinges ikke til at komme i klubben, derfor møder klubben den unge i en anden kontekst. Det betyder, at den unge kan få relationer til klubbens medarbejdere og klubbens andre unge, som ikke tager udgangspunkt i den unges tidligere oplevede nederlag, manglende færdigheder osv. I klubben handler det om sociale aktiviteter og et fællesskab, hvor den unge ikke bliver bedømt på fx sine boglige evner eller sin straffeattest. Og netop sociale kompetencer og at kunne begå sig på lige fod med andre i fællesskaber er ofte noget, udsatte unge mangler. Klubben er med andre ord en væsentlig og særdeles velegnet brik i det forebyggende arbejde med udsatte unge. Den nyeste forskning viser, at den sociale trivsel hos børn og unge er en forudsætning for, at unge kan lære fx i skolen og på ungdomsuddannelserne. Klubben møder netop den unge et sted i livet, hvor det er vigtigt at fastholde den unge i uddannelsessystemet. (SFI, Ensomme Unge overgangen fra Folkeskolen til gymnasiet, 2014; CEFU, Unges lyst til læring, ej afsluttet, løber fra ). (Durlak m.fl., The impact of positive youth devellopment programs a scientifi c review, 2000) FORSKNING VISER: Gevinster for de unge, der går i klub Gennem de seneste 15 år har der været fokus på klubbernes forebyggende opgaver. Der fi ndes således en stor evalueringsviden om rækkevidden af klubbernes opgaver. En evaluering foretaget af Rambøll i 2003 viser, at klubben kan fungere som en central partner i det forebyggende arbejde og udgør et vigtigt bindeled mellem den unge og forældrene, skolen, lokalområdet og den kommunale forvaltning. Klubben kan dermed bidrage til en forbedret tværsektoriel opfattelse af den unge, hvis klubberne prioriteres økonomisk og politisk af kommunerne. (Rambøll Management, Evaluering af indsatsen for at udvikle klubarbejdet, 2003) 7 // 8

8 August 2014 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Blegdamsvej København Ø bupl.dk