Undervisningsoplæg til CanSat
|
|
- Patrick Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsoplæg til CanSat Aalborg Tekniske Gymnasium Øster Uttrupvej 5, 9000 Aalborg
2 Indhold Forord... 2 Anbefalet gennemgået stof:... 2 CANSAT... 3 Undervisningsplan... 4 Modul 1 Planlægning:... 4 Modul 2 Udførsel... 5 Forsøg 1: Jordtest... 5 Forsøg 2: Flyvetest... 5 Modul 3 Databehandling... 6 Modul 4 - Præsentation... 7 Lidt Teoretisk baggrund... 8 Analog-til-Digital konvertering... 8 Tryk- og temperaturmåling, samt højde beregning... 8 Temperaturmåler... 8 Trykmåling... 9 Faldskærm Links og litteratur
3 Forord Dette undervisningsoplæg lægger op til et samarbejde mellem Naturvidenskabernes hus og en teknisk studiet retning på et gymnasium. Oplægget er beregnet til et arbejdsprojekt for en del af en klasse, med planlægning på egen skole, udførsel i samarbejde med Naturvidenskabernes hus og afsluttende med efterbehandling på egen skole samt en præsentation for resterende elever i klassen. Projektet her i beskrivelsen er primært rettet mod elever på 2. G niveau med Fysik B og opefter. Materialet kan dog sagtens bruges til elever i 1. G, dog vil disse ikke kende til basal trykteori og lign. Anbefalet gennemgået stof: For at få mest muligt ud af forløbet kan det anbefales at eleverne har en forståelse af nedenstående emner: - Naturvidenskabelig arbejdsmetode - Tryk - El-lære - Analog & Digitale signaler - Kinematik & Dynamik - Fejltolerancer og måleusikkerhed Hvis emnerne ikke allerede er gennemgået vil materialet omkring NvHus-CanSat kunne bruges løbende frem gennem undervisningen og resultaterne vil kunne trækkes frem igen. 2
4 CANSAT Navnet CanSat er en sammensætning af to ord, Can er det engelsk ord for sodavandsdåse og Sat er en forkortelse for satellit Altså Der er tale om en sodavandsdåse satellit. Satellitten minder på flere måde om CUBESAT konceptet En alm. Sodavandsdåse har et indhold på 33 cl og et standardmål, ligesom ved CUBESATs er maksimum vægten for en CANSAT vægten af 33 cl vand, altså 330 g. Forskellen på en CUBESAT og en CANSAT er konceptet; en CANSAT er ikke lavet til at blive sendt ud i rummet, den er derimod designet til forhåbentlig at kunne bruges igen. Inden for CanSat verden findes der flere kategorier, lidt efter hvilket formål man arbejder efter, eller hvilken konkurrence man deltager i. Kategorierne er: - CanSat En måleplatform der sendes op med raket eller ballon samt trådløs kommunikation med jorden, flyver en primær mission, som er beskrevet nedefor, samt en sekundær mission efter eget valg - ComeHome og FlyHome CanSat Samme som ovenstående, med den forskel at der er slækket på vægtkravene, denne CanSat har en sekundær mission, at komme hjem, enten ved at styre sin flyvning/fald eller ved at køre tilbage til start position efter landing. - Freestyle(open) Bør holdes inden for atmosfæren for at holde sig til konceptet. En standard CanSat består som minimum af en mikroprocessor, et radiolink, et strømkilde (batteri) samt en tryk- og temperatursensor alle disse systemer er monteret, så de passer ind i en Coca Cola dåse. Det er en ide at montere systemet, så det let kan tages ind og ud af dåsen, da man skal kunne komme til de enkelte systemer, hvis en udskiftning skulle blive nødvendig. I toppen af en standard CanSat er der mulighed for montering af en faldskærm. Faldskærmens formål er at bringe en CanSat tilbage til jorden med en hastighed mellem 8 og 12 m/s. Ideen med en CanSat er, til forskel fra en rigtig satellit, at den kastes ud fra en højde, og derefter falder til jorden med en beregnet hastighed dette sker oftest ved brug af en faldskærm. CanSats kan sendes op på forskellige måder, alle med sammen med den opgave, at slippe Figur 1: CANSAT Kit uden dåse Figur 2: CANSAT kit samlet med dåse og faldskærm CanSat en, så den kan falde langsomt til jorden Disse metoder er alt fra at kaste en CanSat ud fra et tag eller en mast, til opsendelse med vejrballon eller raket. Der findes rigtig mange måder at designe en CanSat, så kast jer over det. Konceptet er internationalt og benyttes ca. fra hvad der svarer til gymnasieniveau og opefter. 3
5 Undervisningsplan Undervisningsplanen tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode, med en styret hypotese fra underviserens side. Undervisningsplanen tager udgangspunkt i 4 moduler eller faser. Modul 1 Modul 2 Formål: Planlægning Formål: Udførsel Sted: På skolen Sted: NvHus Modul 3 Modul 4 Formål: Databehandling Formål: Præsentation Sted: På skolen Sted: På skole Modul 1 Planlægning: Planlægningsmodulets formål er at sikre, at eleverne er klar til at udføre et eksperiment med CanSat, når man besøger Naturvidenskabernes hus. I løbet af dette modul skal eleverne formulere hypoteser om, hvad de vil prøve at vise med deres besøg ved Naturvidenskabernes hus. Endvidere skal der være tid til, at eleverne kan sætte sig ind i den nødvendige teori til at kunne arbejde videre. Alt denne planlægning skulle gerne resultere i at eleverne som minimum medbringer en målejournal til modul 2, samt har overvejet eventuelle faktorer og fejlkilder, der vil kunne påvirke måleresultaterne, for at disse kan undgås. Underen Hypotese/Teori Forsøg(Plan) Forsøg(Udførsel) Efterbehandling Konklusion 4
6 Modul 2 Udførsel Udførselsmodulets formål, er logisk nok at lade eleverne udføre et forsøg med en CanSat. Tiden er meget begrænset her, så elever får udleveret allerede forprogrammerede CanSats. Der er forskellige måder at gribbe dette modul an, men fælles for alle vil være, at der til slut sendes en CanSat op i ca. 100 meters højde med ballon alt imens denne sender data fra dens sensorer tilbage til jorden. Desværre er dette vejrafhængigt og derfor kan det være nødvendigt at få data fra en anden dag. Data kan herefter tages med hjem til efterbehandling. Et eksempel på hvordan besøget eventuelt kan planlægges følger. I løbet af modulet skal der udføres 2 forsøg. Forsøg 1: Jordtest Forsøget foregår på jorden for at sikre, at CanSat en virker samt for at give en data for jorden. Til forsøget kan man med fordel medbringe eget måleudstyr som f.eks. en Pasco GLX Explorer, samt Pasco tryk- og temperaturmåler og et Pasco acceleration-0-meter. Data fra CanSat og Pasco udstyr kan nu sammenlignes for at sikre validteten af data fra CanSat en. Temperatur test: Tryk test: Acc. test: sammenlign direkte med andet måleudstyr f.eks. Pasco ved samme position sammenlign direkte med andet måleudstyr f.eks. Pasco ved samme position Vend CanSat en 3 gange, først så X-retningen peger mod jorden og noter accelerationen, herefter gentages processen med Y og Z retningen. Samme procedure kan samtidig laves med et Pasco acceleration-0-meter.for at kunne sammenligne data Note: husk at sæt Pasco udstyr til at sample med 1 Hz, da dette gør det lettere direkte at sammenligne data fra de to enheder Forsøg 2: Flyvetest I dette forsøg sendes CanSat en op med en ballon, for at modtage data skal der her bruges et radiolink. Før forsøget sættes i gang, testes radiolinket på jorden af to grunde For det første for at sikre, at der er data der kommer igennem radioen og for det andet, for at give data fra CanSat en ved jordplan. Note: Her kan der igen sættes f.eks. Pasco måleudstyr op ved jordplan for at sikre data nøjagtighed. Underen Hypotese/Teori Forsøg(Plan) Forsøg(Udførsel) Efterbehandling Konklusion 5
7 Modul 3 Databehandling Databehandlingsmodulets formål er at bringe eleverne fra niveauet med tanker og hypoteser, rå data og fejlkilder til en forståelse og en konklusion. Blandt de mere interessante beregninger, der kan foretages på baggrund af de sensorer, der sidder på en CanSat, er sammenhæng mellem tryk og flyvehøjde Tryk [kpa] omregning højde [m] Figur 4: Flyvedata fra raket affyring ved Boris med Viborg Figur 3: Flyvedata fra raket affyring ved Boris med Viborg Tekniske Gymnasium. X-aksen: Tid[s] og Y-aksen: Tryk[kPa] Tekniske Gymnasium. X-aksen: Tid[s] og Y-aksen: Højde[m] - Data er baseret på trykmålingen Grafen ovenfor med tryk til højde overtid giver blandt andet et tydeligt billede af flyvehøjden, men ved at kigge nærmere på figur 4, vil man endvidere kunne analysere hastighed og acceleration data der herefter kan benyttes til videre analyse af data fra acceleration-0-meter. Data fra en CanSat giver nye muligheder for at analyser data på tværs af forskellige emner inden for fysikken og herved gives eleverne en ny forståelse af anvendt fysik og matematik, endvidere understøtter dette ønsket om temabaseret undervisning og tværfagligt arbejde med inden for de forskellige fag Underen Hypotese/Teori Forsøg(Plan) Forsøg(Udførsel) Efterbehandling Konklusion 6
8 Modul 4 - Præsentation Præsentationsmodulets formål er for eleverne at formidle den viden, de har samlet gennem dette projekt, denne viden kan gives gennem enten podcast eller som en præsentation på klassen eller evt. for hele skolen. Som ved alle andre projekter og forsøg er formidling altid nemmere hvis man har masser af billeddokumentation, så sørg for at tage video og billeder af hvad der sker. I dette modul er der rigtig mange forskellige muligheder for, hvordan selve formidlingen skal foregå, og der vil med stor fordel kunne inddrages andre fag i dette modul, fag der har et højt fokus på formidling. Dette vil gøre at projektet ikke blot vil kunne hjælpe fysik klassen, men vil kunne gøres mere tværfagligt dog må det ikke glemmes, at stoffet der skal formidles er hovedsagligt fysik. Underen Hypotese/Teori Forsøg(Plan) Forsøg(Udførsel) Efterbehandling Konklusion Formidling og præsentation 7
9 Lidt Teoretisk baggrund Analog-til-Digital konvertering Mikroprocessoren på CANSAT en er en 8-bit Atmel AVR der er programmeret med Arduino software. Mikroprocessoren er udstyret med et serielt interface,der er forbundet med et radiolink, der kan kommunikere med 9600 baud. Den er endvidere udstyret med en række 10-bit ADC er, fordelt fra 0-5V eller 0-3,3V. En omregning af en måling via en 10-bit ADC fra bits til volt er som følger: Målling[Volt] = Målling[bit] maksspændning 1023[bit] 2 10 = 1023bits Tryk- og temperaturmåling, samt højde beregning Til ADC en er der forbundet en analog temperatursensor, en analog Motorola trykmåler samt et 3-axes accelerometer. Temperaturmåler Type: LM35 LM335 er en temperatursensor med lineært output, der kan måle temperaturer fra -40 til 100 grader Celsius Den er nem at have med at gøre idet output er 10mV/K (10 milli Volt pr grad Kelvin) Temperaturmåler: Temp[ C] = 100 (Måling[V] 2,7315V) 8
10 Trykmåling Type: Motorola mpx4115a p[kpa] = Målling[v] + 0,095 0,009 Ved en højde op til cirka meters højde kan forholdet mellem tryk og højde betragtes som lineær sammenhæng. Ved ca meters højde er trykket faldet ca. 10 kpa - hvilket giver et cirka fald på 0,1 [Pa/m] i stigehøjde. Dog er dette naturligvis temperaturafhængigt. Figur 5: Figuren til venstre viser trykket i forhold til atmosfærisk højde, firguren til højre viser Motorola trykmålerens måle område som et udtryk mellem udgangsspændningen og det målte tryk i kpa På baggrund af en tryk- og en temperaturmåling kan en CanSats flyvehøjde beregnes hvor: - T1: start temperatur [k] - a: temperatur gradient: -0,0065 K/m - p: tryk [kpa] - p1: start tryk [kpa] - R: gas konstant: 287,06 J/(Kg*K) - h1: meter over havet (start højde) h = T1 a (( p ar p1 ) g0 1) + h1 9
11 Udgangspænding [V] Accelerometer Type: MMA7361L Accelerometer er et 3-akses accelerometer (X,Y,Z) dette har et måle område enten mellem +/- 6 G eller +/- 1,5G. Selve accelerometeret benytter en spænding på 3,3V, hvilket betyder at ADC en område skal fordeles ud på 0-3,3V. I Universitarium udstyret er accelerometeret sat til at måle +/- 1,5G 3 2,5 1G = 2,45V 2 1,5 0G= 1,65V -1G= 0,85V 1 0, Acceleration [m/s^2] I kan måle 0g/1g/-1g ved at vende CanSat på bordet i 90 graders Ligesom en terning. Mål med 1 opad, 2 opad,.. 6 opad 10
12 Faldskærm Faldeskærme kan designes på mange måder, det der er vigtigt er at lave en stor overfalde, som kan give en acceleration, der er modsatrettet i forhold til tyndeaccelerationen. Hvis man skal lave en stor overfalde, der er ligeligt fordelt over et punkt, vil en mulighed være at lave en stor cirkel. Rent praktisk kan man tilnærme sig en cirkeloverflage ved at sammen sætte en række trekanter. Dette kan ses på figuren til højre, dette er også den metode der er valgt som standard i CanSat kittet. Som det kan ses på tegningen består faldskærmen af 6 trekanter. Så er næste opgave at beregne deres areal. Formel for dette er: Hvor: - H = Højden [19 cm] - G = Grundlinje [22 cm] A trekant = H G ,22 0,19 = 0,1254 m2 2 Med et areal på en faldskærm kan man se på de kræfter, der påvirker et faldende objekt. Dette er tyndekraften (Fg) i retningen mod jorden og en trækkraft fra en faldskærm (Fd), tyndekraften er afhængig af tyndeaccelerationen og masse, mens trækkraften er afhængig af en ønsket faldhastighed, samt arealet af en faldskærm, hvis disse to kræfter sættes lig hinanden, kan man beregne størrelsen og materiale af en faldskræm som en funktion af ønsket faldhastighed og vægten af hvad der falder. Dette ses i følgende ligninger: Hvor: - Fg = tyndekraften [N] - m = massen [kg] - g = tyndeacceleration [9,82 N/Kg] - Fd = trækkraften [N] F g = m g F d = 0,5 C d A ρ V 2 11
13 - Cd = træk koefficienten for faldskærmen - ρ = luftens densitet [ca. 1,225 Kg/m 3 ] - A = totalt areal af faldskærmen [m 3 ] - V = fald hastighed [m/s] F g = F d m g = 0,5 C d A ρ V 2 Eksempel på fald hastighed: 2 m g V = C d A ρ - m: Vægt: 0,151 kg - A: Faldskærms areal: 0,1254 m 3 - Cd: træk koefficienten: 1,5 (for en semi spherical faldskærm) v = 2 m g C d A ρ = 3,6 m s 12
14 Kontakt, Links og litteratur Links Aalborg Universitet Cansat side: Danish Space Challenge Narom Norske center for rumrelateret oplæring Bøger Romteknologi, Gunner Steet, NTNU. Kontakt & Billeder Alle billeder i dette oplæg er taget af Helge G. Grøn Hvis I tænker at det kunne være spændende at hører mere om mulighederne i rumteknologi er du velkommen til at skrive til Helge G. Grøn [HeGG@AATG.dk] Hvis det handler om Dansk rumteknologi anbefales det, at I retter kontakt til Aalborg Universitet Alternativt afholder NAROM kursus for nordiske lærer, se mere på deres hjemmeside. 13
Når du har læst elevvejledningen, er det kun detaljer, som bør nævnes uden for en elevsammenhæng. Det følger i denne korte lærervejledning.
til CanSatBox CanSatBoxen henvender sig til de undervisere i Fysik B (og A), der ønsker at komme i gang med de fysikfaglige begreber og dataopsamling med det samme, sammen med eleverne. CanSatBox- forløbet
Læs mereGymnasium. Forsøgsvejledning
Gymnasium Forsøgsvejledning Gymnasium Indhold Delforløb 1 Introduktion til CanSatBox Dataopsamling Lær CanSatBox at kende Delforløb 2 Design af CanSat og faldskærm Delforløb 3 Opsendelse og dataopsamling
Læs mereTag med på en udforskende rejse i rummet
Tag med på en udforskende rejse i rummet En lille historie med spørgsmål, mulige svar og små eksperimenter du eller dine elever selv kan lave. Og som bringer verdensrummet helt ind i klasseværelset. Bente
Læs mereCANSAT & ARDUINO step by step
CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark jdn@space.aau.dk 1/45 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...
Læs mereUndervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af
Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Fysik B ved hek Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Fysik B Henrik Kristensen (hek) 2t16 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Lys
Læs mereMicro:Bit Indbygget sensorer og Monk Makes sensorbord
Fagligt Loop Micro:Bit Indbygget sensorer og Monk Makes sensorbord For at køre datalogning med Micro:Bit skal Micro:Bit s firmware være opdateret til min. version 0249, som blev frigivet i efteråret 2018.
Læs mereLoddevejledning til samling af CanSat-shields
Loddevejledning til samling af CanSat-shields Vejledning til lodning af komponenter på CanSat-shield til Arduino Nedenstående vejledning illustrerer, hvordan komponenterne skal loddes på CanSat-shield'et
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A
Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereCANSAT & ARDUINO step by step
CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark jdn@space.aau.dk 1/51 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B
Læs mereFysik og Arduino. Af Jan Boddum Larsen, Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, HTX-Lyngby
Fysik og Arduino Af Jan Boddum Larsen, Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, HTX-Lyngby Denne artikel omhandler brug af mikroprocessorer i fysikundervisningen. Den vil kort omtale mikroprocessorens kodning
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 juni 2017 Institution AARHUS TECH, Aarhus Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx
Læs mereFaldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mere1. Bevægelse med luftmodstand
Programmering i TI nspire. Michael A. D. Møller. Marts 2018. side 1/7 1. Bevægelse med luftmodstand Formål a) At lære at programmere i Basic. b) At bestemme stedbevægelsen for et legeme, der bevæger sig
Læs mereMatematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg
Matematik B Højere Teknisk Eksamen Projektoplæg htx113-mat/b-11011 Udleveres mandag den 1. december 011 Side 1 af 10 sider Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Gokartkørsel. Projektbeskrivelsen
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs merePotensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir
1 Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir OBS: til skriftlig eksamen skal du kun kunne aflæse på en graf, der allerede er indtegnet på dobbeltlogaritmisk papir. Du kan ikke komme ud for at skulle
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereVejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123
Vejledende løsning hfmac123 Side 1 Opgave 1 På en bankkonto indsættes 30.000 kr. til en rentesats på 2,125 % i 7 år. Beregning af indestående Jeg benytter formlen for kapitalfremskrivning: K n=k 0 (1+r
Læs mereDavid Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1
1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle
Læs mereLavet af Ellen, Sophie, Laura Anna, Mads, Kristian og Mathias Fysikrapport blide forsøg Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med f
Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med forsøget er at undersøge det skrå kast, bl.a. med fokus på starthastighed, elevation og kastevidde. Teori Her følger der teori over det skrå kast Bevægelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link):
Der er adgang til alle noter mv via fysik.horsenshfogvuc.dk Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2016 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Fysik
Læs mereHØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 14. august Kl HFE072-MAB
HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU Tirsdag den 14. august 2007 Kl. 09.00 13.00 HFE072-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i
Læs mereAnalyse af måledata I
Analyse af måledata I Faldforsøg undersøgt med LoggerPro Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium I fysik skal eleverne lære at behandle og repræsentere måledata, som enten er indsamlet ved manuelle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 18/19 Institution Rybners Uddannelse Htx Fag og niveau Fysik B Lærer Jesper Pedersen Hold 1.E Oversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik B 3.sem.: 54
Læs mereSTUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007
STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 Emne Tid Tværfagligt indhold Faglige metoder Transfaglige metoder Arbejdsformer IT anvendelse Skriftlige afleveringer JEP/15-06-2006 Bølgelære Uge 28
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereMetoder til beregning af en rakets højde
Metoder til beregning af en rakets højde Mål At eleverne får viden om hvilke data, der skal indsamles for at beregne flyvehøjden på en raket. At eleverne får viden om, hvordan man kan beregne, hvor højt
Læs mereMathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført
kalder nyttevirkningen. Carnot brugte den ideelle kredsproces til at beskrive den maksimale nyttevirkning, som en kraftvarmemaskine kunne, hvilket er hvad der kaldes carnotnyttevirkningen. Denne nyttevirkning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 08/09
Læs mereMatematik B. Højere forberedelseseksamen
Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe32-mat/b-2908203 Torsdag den 29. august 203 kl. 9.00-3.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave -6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner
Læs mereFormålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.
Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 11 Teknisk
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15
Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug 13 - jun 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik B Michael Lindholm Nielsen (1.
Læs mereFigur 0.1: To kredsløb hvor en operationsforstærker bliver brugt som komparator. [1]
A/D Konvertering Den virkelige verden, består af kontinuerlige analoge signaler. Computere derimod kan kun håndtere diskrete digitale signaler. Et forsøg på at repræsentere og bearbejde virkeligheden på
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereMidlertidig undervisningsbeskrivelse
Midlertidig undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenå HTX HTX Fysik B Bo Päivinen
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereTILLÆG TIL INSTRUKTIONSBOG
TILLÆG TIL INSTRUKTIONSBOG Følgende oplysninger skal læses sammen med instruktionsbogen for Range Rover (LRL 32 02 61 131). Disse oplysninger er ekstraoplysninger, der ikke var tilgængelige, da instruktionsbogen
Læs mereMini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
Læs mereTak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16
Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak
Læs mereDer er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.
Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. 1. Figuren viser grafen for en funktion f. Aflæs definitionsmængde og værdimængde for f. # Aflæs f
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Fysik B ved nk Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold EUC Syd htx Fysik B Nader Kheirieh (nk) a16hx2y a htx 2y Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs mereFysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIYM Uddannelse htx Fag og niveau Fysik B 3.sem.: 54 lektioner 4.sem.: 54 lektioner Lærer(e) Svend Hansen Hold 15hx2hbiotek
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs merehttps://www.lectio.dk/lectio/427/studieplan/hold_undervisningsbeskrivelse.aspx?hold...
Side 1 af 13 Side 2 af 13 Holdet A 2x FY - Undervisningsbeskrivelse Udskrevet fra : 10/5-2017 10:41 Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb Stamoplysninger til brug ved prøver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A
Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A Termin August 2015 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 1.a Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereMatematik FP9. Folkeskolens prøver. Prøven med hjælpemidler. Torsdag den 3. maj 2018 kl
Matematik FP9 Folkeskolens prøver Prøven med hjælpemidler Til dette opgavesæt hører en regnearksfil. Torsdag den 3. maj 2018 kl. 10.00-13.00 Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler,
Læs mereIndholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning
Læs mereTERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl
TERMINSPRØVE APRIL 2018 1p MATEMATIK tirsdag den 10. april 2018 Kl. 09.00 12.00 Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 1 time kun med den centralt udmeldte formelsamling. Delprøve 2: 2 timer med alle
Læs mere1. Installere Logger Pro
Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereAT-forløb Jordskælv i Chile 1.u
Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 2014-15
Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen
Læs mereGrafmanipulation. Frank Nasser. 14. april 2011
Grafmanipulation Frank Nasser 14. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereIntegralregning Infinitesimalregning
Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereTIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal
Læs mereModellering af elektroniske komponenter
Modellering af elektroniske komponenter Formålet er at give studerende indblik i hvordan matematik som fag kan bruges i forbindelse med at modellere fysiske fænomener. Herunder anvendelse af Grafregner(TI-89)
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereLærer Asger Spangsberg Christensen
Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen
Læs mereLektion 6 / Analog Arduino
1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereJævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen
Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir
Læs mereRapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Læs mereLøsningsforslag MatB December 2013
Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX
Læs mereSPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde
SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske
Læs mereFysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin
Fysikrapport Joules lov Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4-5 Måleresultater 5 Databehandling 5-6 Usikkerheder 6 Fejlkilder
Læs mere