Forslag til LOKALPLAN Boligområde, Bygstubben Gjøl

Transkript

1 .RUW RJ GDWD HU NXQ YHMOHGHQGH RJ NDQ LNNH EUXJHV VRP GRNXPHQWDWLRQ 0DWULNHONRUW RJ 7RSRJUDILVN.RUWY UN.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ 2UWRIRWRV %ORP,QIR &2:, -DPPHUEXJW.RPPXQH -$00(5%8* ( 'DJVRUGHQNRUW )RUVODJ WLO /RNDOSODQ 'DWR,QLW NWP

2 Forslag til LOKALPLAN Boligområde, Bygstubben Gjøl

3 Forslag til er offentliggjort fra til og med Her ligger lokalplanområdet: Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Lokalplanlægger: Kathrine Mørk Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra sydvest.

4 Forslag Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...5 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...13 Servitutter...13 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...20 Vedtagelse...23 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...25 Støj fra erhverv, Bilag B *...31 Parkeringsnormer, Bilag F *...33 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2 Arealanvendelse, alternativ...bilag 2a 3

5 Vejledning Forslag Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag: Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. 4

6 Forslag Redegørelse Bygstu Limfjor d bben sgade v ej vej vej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen giver mulighed for, at der indenfor lokalplanområdet kan bygges tre bebyggelser af typen åben/ lav (parcelhuse). Lokalplanen udarbejdes fordi ejer af området har anmodet Kommunalbestyrelsen om tilvejebringelse af en lokalplan. Lokalplanområdet Området er beliggende i den nordøstlige del af Gjøl By, mellem den eksisterende bebyggelse på Bygstubben og Limfjordsgade. Området er i dag beliggende i landzone. Området overføres til byzone med den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan. 5

7 Redegørelse Forslag Hele lokalplanområdet dyrkes i dag landbrugsmæssigt. Området afgrænses mod vest af eksisterende bebyggelse på Bygstubben, mod syd afgrænses området af eksisterende bebyggelse på Mølstubvej og mod øst afgrænses området af ejendommen Limfjordsgade 157. Lokalplanområdet omfatter del af matrikelnummer 1ak Gjøl By, Gjøl. Lokalplanområdet udgør ca m². Lokalplanens afgrænsning fremgår af Bilag 1. Lokalplanområdets omgivelser Det nye boligområde er beliggende landværts den eksisterende bymæssige bebyggelse på Gjøl. Området ligger i byens nordøstlige del, i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på Mølstubvej og Bygstubben. Lokalplanområdet ligger umiddelbart nord for Gjøl Skole og idrætspladsen. Boligområdet afrunder boligbebyggelserne i den nordøstlige del af Gjøl By, således der bliver en udfyldning af det areal, der er imellem Bygstubben og Limfjordsgade. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter bl.a. bestemmelser for, hvordan bebyggelsens udseende skal være, hvor mange bebyggelser, der må være i området, og hvor vejadgangen til området skal være. Udstykning og bebyggelse Lokalplanen giver mulighed for, at der i området kan udstykkes og opføres tre parcelhuse. Eksisterende bebyggelse på Bygstubben 6

8 Forslag Redegørelse Principskitse for udstykning De tre parcelhusgrunde kan udstykkes som vist i princippet på skitsen ovenfor samt på Bilag 2. Alternativt kan grund nr. 2 og 3 udstykkes til to dobbelthuse, se Bilag 2a. Mindste grundstørrelse for åben/ lav bebyggelse (parcelhuse) er 700 m², og 800 m² for grunde, der anvendes til tæt/ lav bebyggelse (dobbelthuse). Bebyggelsesprocenten er 30 for den enkelte ejendom, der anvendes til åben/ lav bebyggelse (parcelhuse), og 40 for den enkelte ejendom, der anvendes til tæt/ lav bebyggelse (dobbelthuse). Etageantallet er fastsat til 1 etage med mulighed for at udnytte tagetagen. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 meter. Nye bebyggelser indenfor lokalplanområdet skal opføres med saddeltag uden afvalmning. Sekundære bygninger (garager, carporte og udhuse) kan opføres med en anden tagform, bl.a. fladt tag. Vej og stier Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bygstubben, se Bilg 2 og 2a. 7

9 Redegørelse Forslag Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Forholdet til kysten Lokalplanområdet er beliggende inden for "Kystnærhedszonen". For bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne. Boligområdet er udlagt i Helhedsplan09 (kommuneplanen) til boligområde. Der i forbindelse med miljøvurdering af Helhedsplan09 udarbejdet en visualisering og i denne forbindelse en vurdering af, om boligområdet vil medføre ændringer i kystlandskabet. Vurderingen fra miljøvurderingen er, at kystlandskabet ikke påvirkes uheldigt ved etablering af boliger i lokalplanområdet. Den nye bebyggelse falder naturligt ind i byens udtryk mod kysten. På side 9 ses visualiseringer fra miljøvurdering af Helhedsplan09. Detailhandel Lokalplanen muliggør ikke etablering af butikker indenfor området. Museumsloven Der findes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Landsplandirektiv/Regionplanen Jævnfør Regionplan 2005, der er ophøjet til et landsplandirektiv, er lokalplanområdet beliggende i et område med drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Kommuneplanen (Helhedsplanen) Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 20.B5, Bygstubben. Området kan anvendes til boligbebyggelse. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanrammerne. Kulturmiljø Jævnfør retningslinje 12.2 i Helhedsplanen (kommuneplanen) er Gjøl udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Fjernbeskyttelseszone og indsigtskile til Gjøl Kirke Det nye lokalplanområde ligger indenfor fjernbeskyttelseszonen til Gjøl Kirke. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Det nye lokalplanområde ligger ligeledes indenfor indsigtskilen til Gjøl Kirke. Gjøl Kirke ligger højt placeret i landskabet, og der er forholdsvis stor afstand mellem kirken og det nye boligområde. 8

10 A B B 8 12A A vej B 7A 5A Forslag Redegørelse Gjøl, ved Bygstubben - eksisterende forhold 13 9 Gjøl, ved Bygstubben - med nye boliger vej 170A 170B vej Visualisering Billedet er taget i strandkanten ca. 1 km syd for området. De nye boliger anes ind imellem den eksisterende bebyggelse og falder naturligt ind i byens udtryk mod kysten. Visualiseringen omfatter hele rammeområde 20.B5, men det er kun ca. halvdelen af rammeområdet, der lokalplanlægges. 9

11 Redegørelse Forslag Det er på denne baggrund vurderet, at det nye boligområde ikke vil påvirke kirkens synlighed i landskabet. Beskyttelse af indsigten til kirken fremgår af Helhedsplanens Kort 12. Uforstyrret landskab Lokalplanområdet er jf. Helhedsplanen beliggende i et uforstyrret landskab. Større uforstyrrede landskaber skal sikres mod anlæg med stor påvirkning af omgivelserne, som master, vindmøller, trafikerede veje og lignende. Indenfor lokalplanens områder gives der udelukkende tilladelse til boligbebyggelse med en maksimal højde på 8,5 meter. Det er vurderet, at bebyggelse indenfor lokalplanenens område ikke vil påvirke det uforstyrrede landskab. Parkeringsvedtægt Jammerbugt Kommune har vedtaget en P-norm, der inderholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner (se Bilag F). For tæt/ lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles P-plads, nedsættes kravet til 1½ P-plads for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler, nedsættes kravet til én parkeringsplads for hver bolig. For åben/ lav bebyggelse (parcelhuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til én P-plads for hver bolig. Bolig- og befolkningsprognose Ifølge Jammerbugt Kommunes befolkningsprognose forventes der opført 31 nye boliger i området ved Gjøl. Pr. år forventes der opført mellem 2-3 boliger i og omkring Gjøl. Skole og institutioner Børn fra området kan benytte Gjøl Skole. Skolen har undervisning fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Skolen har ca. 100 elever fordelt på ét spor. Til skolen er der tilknyttet SFO og børnehave. Kollektiv trafik Der er kollektiv trafikdækning til og fra Gjøl i form af buskørsel til og fra Aabybro. Lokalplanområdet ligger i en afstand af ca. 150 meter fra busstoppestedet på Limfjordsgade. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. Grundvand Lokalplanområdet er jf. Regionplan 2005, der er ophøjet til landsplandirektiv, beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Kloakering Lokalplanområdet er ikke omfattet af den nuværende Spildevandsplan. Spildevandsplanen er under revision og det forventes, at området udlægges som planlagt separat kloakeret. Bebyggelse inden for området skal tilsluttes Jammerbugt Forsyning A/S's kloaksystem. 10

12 Forslag Redegørelse Øst/ vest igennem lokalplanområdet er der i dag en eksisterende regnvandsledning. Denne regnvandsledning skal flyttes i forbindelse med byggemodning af lokalplanområdet. Ledningen flyttes til sydligt skel på enten grund nr. 1 eller nr. 2. Eksisterende regnvandsledning fremgår af kortet herunder (vist med rød stiplet linje). Området er ikke omfattet af områdeklassificeringen. Det fremgår af vedtaget regulativ. Der henvises til 50a i Jordforureningsloven. Jævnfør Jordforureningslovens 72 b skal det sikres, at såfremt et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde ved førnævnte, skal det sikres, at den øverste halve meter jord på de ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på Kort over eksisterende regnvandsledning (rød linje) Jordforurening Inden for det lokalplanlagte område er der ikke kendskab til, at der er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med jordarbejder konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og kommunens Plan- og Miljøafdelingen kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Konsekvenser for landbrug Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) er der særlige bestemmelser for landbrugsejendomme med dyrehold, der ligger nærmere end 300 m fra byzonegrænsen. Eksisterende landbrug kan som udgangspunkt fortsætte den hidtidige drift. Etablering af nye landbrug med dyrehold, og enhver ændring, bygnings- og driftsmæssigt, på eksisterende landbrug, skal altid anmeldes til kommunen. Er der tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder, skal etableringen/ændringen desuden godkendes særskilt af kommunen. Ved eventuel klage over en landbrugsejendoms forhold - typisk vedr. lugt, støv, støj og fluer - kan kommunen meddele påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger. 11

13 Redegørelse Forslag Landbrugsejendommen Kjellerupsvej 197 ligger mere end 300 meter fra den nye byzonegrænse. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at der er tale om en del af en bebyggelsesmæssig afrunding af Gjøl By, der ved visualisering i kommuneplanen er sikret, at boligområdet ikke påvirker kysten visuelt, bebyggelsen ikke vil sløre eller forstyrre Gjøl Kirkes synlighed eller samspil med landskabet i væsentlig grad, de arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, samt området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Vurdering af bæredygtighed Indenfor er det muligt at bygge tre parcelhuse, alternativt ét parcelhus og to dobbelthuse. Parcelhusbyggeri giver i sig selv en ringe bæredygtighed, da klimaskærmen på parcelhuse er stor, og da der bruges meget areal til parcelhusbyggeri. Dog 12 kan to af lokalplanområdets grunde bebygges med dobbelthuse i stedet for parcelhuse. Dobbelthuse er, set i forhold til bæredygtighed, bedre end parcelhuse. Muligheden for dobbelthuse er med til at trække klimapointet op. Indenfor lokalplanområdet skal bebyggelse tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som i dette tilfælde er Gjøl Private Kraftvarmeværk. Derudover er der mulighed for at opsætte solfangere/solceller på taget. Der stilles ikke krav til, at byggeri skal opføres i en bestemt energiklasse, hvorfor denne score ligger lavt. Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at den længste facade på beboelsesbebyggelserne skal placeres vinkelret på den nord-vest gående del af vejen Bygstubben. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes længste facade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte aktiv/ passiv solvarme/ solenergi. Området er separatkloakeret og overfladevand fra området kan ledes væk uden pumper. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om anlæggelse af stier, da lokalplanen kun omfatter udstykning og bebyggelse af tre grunde. Der er i lokalplanen bestemmelser om, at der skal være levende hegn i skel. Lokalplanområdet ligger i kort afstand til Limfjorden og de rekreative muligheder fjorden giver. får i alt 62 klimapoint. Lokalplanen anses for at være bæredygtig, da klimapointene overstiger det af Kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint.

14 Forslag Redegørelse Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Landbrugspligt Der er landbrugspligt på hele lokalplanområdet. Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at landbrugspligten ophæves på arealet. Matr. nr. 1ak, Gjøl By, Gjøl Tinglyst: 14. januar 1969 Titel: Dok om bebyggelse, benyttelse mv. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af Landbrugsloven vedrørende jordens drift og/ eller afhændelse af ejendommen øvrige jorder til sammelægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. 13

15 Redegørelse Forslag 14

16 Forslag Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 15

17 Planbestemmelser Forslag 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at området kan anvendes til boligformål, og 1.2 at området vejbetjenes fra Bygstubben. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Gjøl By, Gjøl del af 1ak, samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan overføres landzonearealet (hele lokalplanområdet), som vist på Bilag 1, til byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger (åben/lav og tæt/ lav) Tekniske anlæg *) Anvendelser er specificeret i Bilag A *) Tekniske anlæg kun til områdets lokale forsyning. 3.2 Små erhverv Der kan indenfor de enkelte ejendomme, som benyttes til boligformål, drives et sådan erhverv, som 16 almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at det af virksomhedsdriften afledte parkeringsbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygningens karakter af beboelsesbygning ikke brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, at der ikke forekommer transport til og fra virksomheden i boligområdet med køretøjer over 3500 kg, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Se Bilag A. Der vil være tale om erhverv i miljøklasse 1-2. Virksomheder, der etableres i boligområder, har normalt ingen ansatte. Bestemmelsen for, hvor store køretøjer, der må køre til og fra en virksomhed i boligområdet sikrer, at områdets karakter af boligområde ikke ændres. Det vurderes, at tung transport til og fra en virksomhed ikke er passende i et boligområde, og områdets karakter af boligområde ændres dermed. Bestemmelsen forhindrer ikke lejlighedsvis tung transport til og fra almindelige boliger. 4. Udstykning 4.1 Udstykning Udstykning skal ske i overensstemmelse med principperne illustreret på Bilag 2 og 2a. Grund nr. 2 og nr. 3 kan alternativt udstykkes til tæt/ lav boligbebyggelse (dobbelthuse), se Bilag 2a. 4.2 Grundstørrelse Ejendomme skal udstykkes med en mindste grundstørrelse på 700 m² for åben/ lav bebyggelse (parcelhuse) og 400 m² for tæt/lav bebyggelse. Grunde, der anvendes til dobbelthuse, skal have et samlet grundareal på 800 m².

18 Forslag Planbestemmelser 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Placering Beboelsesbygninger skal placeres med bebyggelsens længste facade vinkelret på den nord-vestgående del af vejen Bygstubben. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes længste facade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte aktiv/ passiv solvarme/ solenergi. 5.2 Afstand fra vejskel Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 5,0 meter fra vejskel. 5.3 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for åben/ lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. Bebyggelsesprocenten for tæt/ lav boligbebyggelse (dobbelthuse) er maksimalt 40 for den enkelte ejendom. 5.4 Etager Bygninger må maksimalt opføre i én etage. Tagetagen kan udnyttes ved bygninger, der udføres med ligebenet sadeltag. 5.5 Bygningshøjde Bygningshøjden må maksimalt være 8,5 meter, målt fra et niveauplan fastsat af bygningsmyndigheden. 5.6 Facadehøjde Facadehøjden må ikke overstige 6,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til skæring mellem ydervæg og tag. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres i blank mur i tegl, pudset, vandskuret, i træ og/ eller i beton. Ved opførelse af beboelsesbygninger og garage/ carport/ udhus i træ, må der udvendigt ikke anvendes runde bjælker og/ eller krydsende hjørnekonstruktioner, idet de herved får karakter af bjælkehuse. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af facaderne) kan udføres i andre materialer end facadematerialerne. Dette kan bl.a. være zink eller glas. 6.3 Tagform Tage skal udformes med ligebenet sadeltag uden afvalmning og med en hældning på mellem 15 og 50 grader. Bestemmelsen om ligebenet sadeltag uden afvalmning er for at indpasse den nye bebyggelse i det eksisterende område. De eksisterende bebyggelser i nærområdet er i et plan med ligebent sadeltag. Enkelte steder er tagetage udnyttet. 6.4 Taghældning, sekundære bygninger Sekundære bygninger (bl.a. carporte, garager og udhuse) kan have en anden taghældning end boligen, fx fladt tag. 6.5 Tagmaterialer Til tagmaterialer må der ikke anvendes blanke ellerreflekterende tagmaterialer, såsom glasserede tag- og/eller teglsten. Halvblanke tagmaterialer op til glans 30 tillades. 6.6 Solfangere/ solceller Der kan anbringes solfangere og/ eller solceller inden for lokalplanområdet. Solfangere/ solceller op til glans 30 tillades. 17

19 Planbestemmelser Forslag 6.7 Skilte Skiltning og reklamering må ikke findes sted. Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der på bygninger med erhverv opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. En evt. tilladelse til gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandling af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget en nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesse. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Hegn Hegn skal være levende hegn. Dette gælder også hegn nærmere skel end 1,0 meter. Øvrige hegn må ikke overstige 1,8 meter i højden. Hegn udført som levende hegn skal placeres i en afstand af mindst 0,30 meter fra skellinjen mod veje og således, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinjen. Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højest samme højde, som det levende hegn fuldt udvokset, dog maksimalt 1,8 meter. Der må ikke opføres faste hegn indenfor lokalplanens område, bortset fra afskærmning af terrasser. Højden på afskærmningshegn må ikke overstige 1,8 meter. Der henvises i øvrigt til Hegnslovens bestemmelser. 7.2 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelsen må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,0 meter. 18 Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 meter uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt indenfor lokalplanens område. Bestemmelsen om terrænregulering skal dels sikre, at der ikke etableres voldanlæg indenfor lokalplanområdet, og dels at problemer med afstrømning af overfladevand til nabogrunde søges undgået. 7.3 Udendørs oplag Oplag må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 7.4 Køretøjer mv. Der må ikke parkeres køretøjer mv. med en totalvægt på mere end 3500 kg. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. Oplag af containere, uindregistrerede køretøjer, herunder større både og uindregistrerede campingvogne i mere end 6 uger, er ikke tilladt. Henstilling af indregistrerede campingvogne på parcellerne er tilladt, hvis der forinden er etableret afskærmende beplantning eller etableret garage/ carport hertil. 7.5 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Bygstubben i princippet som vist på Bilag 2 og 2a. Med "i princippet" menes, at vejadgangen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen

20 Forslag Planbestemmelser af den endelige vejadgang. 8.2 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Antenner og paraboler Større fritstående antenner, herunder parabolantenner, over 1,0 meter i diameter, må ikke etableres indenfor lokalplanområdet. Individuelle antenner og paraboler må ikke placeres højere end hovedbygningen på ejendommen. 9.4 Varme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 9.5 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Inden for lokalplanområdet må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2, se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere indenfor lokalplanens område. Alternativt kan medlemspligten opfyldes ved at samtlige grundejere optages i en eksisterende grundejerforening Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg, stier og anlæg, drift og vedligeholdelse af nødvendige fælles anlæg til afledning af overfladevand fra fx vejarealer. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen, henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Jammerbugt Kommune Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Jammerbugt Kommune kræver det. 19

21 Planbestemmelser Forslag 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For enfamiliehuse, der opfylder Bygningsreglementets klassifikationskrav for lavenergihuse (Klasse 2015), har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet kloaksystemet efter Jammerbugt Forsyning A/S's anvisninger. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter 14.1 Ophævelse af servitutter Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af ophæves følgende servitutter indenfor lokalplanens område: Matr. nr. 1ak, Gjøl By, Gjøl Tinglyst: 14. januar 1969 Titel: Dok om bebyggelse, benyttelse mv. Jammerbugt Kommune vil efterfølgende aflyse servitutten i Tingbogen. 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., 20

22 Forslag Planbestemmelser som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. 21

23 Planbestemmelser Forslag 22

24 Forslag Planbestemmelser Vedtagelse Forslag til er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 22. juni 2011 På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør 23

25 Planbestemmelser Forslag 24

26 Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 25

27 Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l

28 Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l

29 Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning

30 Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 29

31 Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 30

32 Forslag Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 31

33 Bilag B: Støj fra erhverv Forslag Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 32

34 Forslag Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse P-norm Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Etage boliger og lignende. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Ungdomsboliger, kollegier mv. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Plejehjem, ældreboliger mv. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. - 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Skoler Daginstitutioner mv. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. 2 P-pladser for hver beboelse. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 33

35

36 Forslag Matrikelkort: Bilag 1 Bygstubben Mølstubvej Signatur: Mål 1:2000 Lokalplangrænse 100 m Limfjordsgade Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 35

37

38 Forslag Arealanvendelse: Bilag 2 Alternativ med udstykning af tre parcelhusgrunde Signatur: 1 Mål 1:1000 Lokalplangrænse Vejadgang Grundnummer Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 37

39

40 Forslag Arealanvendelse: Bilag 2a Alternativ med udstykning af en parcelhusgrund og to grunde til dobbelthuse a 3a Signatur: 1 Mål 1:1000 Lokalplangrænse Vejadgang Grundnummer Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 39

41 Oversigtskort Forslag Mål 1:

42 Vurderingsskema - bæredygtighed i lokalplaner, Bygningsniveau Bygningsvolumen Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres tre boliger af typen åben-lav (parcelhuse). Den type bebyggelse giver en ringe bæredygtighed, da klimaskærmen på parcelhuse er stor. Dog kan to af lokalplanområdets grunde bebygges med dobbelthuse i stedet for parcelhuse. Dobbelthuse er, set i forhold til bæredygtighed, bedre end parcelhuse. Klimapoint 6 Energiforbrug Indenfor lokalplanområdet skal bebyggelse tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som i dette tilfælde er Gjøl Private Kraftvarmeværk. Der er samtidigt mulighed for etablering af solceller på taget, under forudsætning af, at solcellearealet ikke udgør mere end 1/3 af tagfladen. Solcellerne på taget skal kun ses som et supplement, og det vil være nødvendigt at tilslutte bygningerne til den kollektive varmeforsyning. Endvidere indeholder lokalplanen bestemmelser om, at den længste facade på beboelsesbebyggelserne skal placeres vinkelret på den nord-vest gående del af vejen Bygstubben. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes længste facade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte aktiv/ passiv solvarme/ solenergi. Klimapoint 7 Energiklasse Der fastsættes ikke særlige krav i lokalplanen til energiklasser. Byggeriet inden for området skal overholde Bygningsreglementets krav til energiramme. Der er ikke fastsat skærpede krav. Klimapoint 1 Placering på grunden Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at den længste facade på beboelsesbebyggelserne skal placeres vinkelret på den nord-vest gående del af vejen Bygstubben. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes længste facade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte aktiv/ passiv solvarme/ solenergi. Klimapoint 9

43 Vurderingsskema - bæredygtighed i lokalplaner, Grundniveau Øget nedbør I lokalplanen er det en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at byggeri indenfor området tilsluttes det eksisterende kloaksystem. Muligheden for at nedvise regnvand på egen grund er undersøgt, men jordbundsforholdene i denne del af kommune gør, at der ikke kan nedsives regnvand på egen grund. Klimapoint 2 Biofaktor Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at hegn i skel skal være levende hegn. Beplantning i området skal bestå af egnskarakteristiske planter. Spildevandsafledning Spildevand kan afledes naturligt fra grunden uden anvendelse af pumper. Klimapoint 7 Klimapoint 10

44 Vurderingsskema - bæredygtighed i lokalplaner, Områdeniveau Øget nedbør Lokalplanen udlægger området til parcelhuse med en lav bebyggelsesprocent. Grundende skal anvendes til almindelige parcelhuse, alternativt dobbelthuse, hvor det må antages, at det befæstede areal i grundenes haver bliver forholdsvis lille. Det er vurderet, at muligheden for nedsivning lokalt på grundene er stor. Området er separatkloakeret. Kloakledningen til regnvandet har en forholdsvis stor dimensionering (Ø400 og Ø500). Regnvand løber af sig selv. Lokalplanområdet er beliggende i ca. samme kote som omgivelserne. Klimapoint 7 Rekreative forbindelser Lokalplanen indeholder ikke bestemmsler om anlæggelse af stier, da lokalplanen kun omfatter udstykning og bebyggelse af tre grunde. Der er i lokalplanen bestemmelser om, at der skal være levende hegn i skel. Lokalplanområdet ligger i kort afstand til Limfjorden og de rekreative muligheder fjorden giver. Klimapoint 7 Skyggepåvirkninger Lokalplanområdet udstykkes i tre forholdsvise store grunde, hvorfor det ikke anses som et problem, at naboens beplantning skygger for eventuelle solfangere. Klimapoint 6

45 Vurderingsskema - bæredygtighed i lokalplaner, Samlet vurdering Indenfor er det muligt at bygge tre parcelhuse, alternativt ét parcelhus og to dobbelthuse. Parcelhusbyggeri giver i sig selv en ringe bæredygtighed, da klimaskærmen på parcelhuse er stor, og da der bruges meget areal til parcelhusbyggeri. Dog kan to af lokalplanområdets grunde bebygges med dobbelthuse i stedet for parcelhuse. Dobbelthuse er, set i forhold til bæredygtighed, bedre end parcelhuse. Muligheden for dobbelthuse er med til at trække klimapointet op. Indenfor lokalplanområdet skal bebyggelse tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som i dette tilfælde er Gjøl Private Kraftvarmeværk. Derudover er der mulighed for at opsætte solfangere/solceller på taget. Der stilles ikke krav til, at byggeri skal opføres i en bestemt energiklasse, hvorfor denne score ligger lavt. Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at den længste facade på beboelsesbebyggelserne skal placeres vinkelret på den nord-vest gående del af vejen Bygstubben. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes længste facade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte aktiv/ passiv solvarme/ solenergi. Området er separatkloakeret og overfladevand fra området kan ledes væk uden pumper. Lokalplanen indeholder ikke bestemmsler om anlæggelse af stier, da lokalplanen kun omfatter udstykning og bebyggelse af tre grunde. Der er i lokalplanen bestemmelser om, at der skal være levende hegn i skel. Lokalplanområdet ligger i kort afstand til Limfjorden og de rekreative muligheder fjorden giver. får i alt 62 klimapoint. Lokalplanen anses for at være bæredygtig, da klimapointene overstiger det af Kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint.