LOKALPLAN BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2003

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelserne med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Telefon Forsidebilledet viser lokalplanens område set fra Lars Dyrskøts Vej Aalborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...6 Forholdet til kysten...6 Kommuneplanen...6 Byplanvedtægt nr Tekniske anlæg...6 Miljøforhold...7 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...7 Lokalplanen Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...11 Forholdet til eksisterende byplanvedtægt...11 Forholdet til deklaration el. servitutter...11 Retsvirkninger...12 Vedtagelse...12 Tinglysning...13 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...15 Matrikelkort... Bilag 1 Aalborg Kommune

4 Redegørelse Nord Skansevej Skanseparken Lars Dyrskøts Vej Bjerggade Galstersgade Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at sikre, at den tidligere gasværksgrund på adressen Lars Dyrskøts Vej 11 kan overgå til boligformål. Dette er ikke i overensstemmelse med en eksisterende byplanvedtægt for området, og derfor skal der udarbejdes en lokalplan, som erstatter byplanvedtægten inden for denne lokalplans område. Lokalplanen skal sikre, at det nye byggeri opføres i gedigne materialer, der passer til stedet. Marts

5 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet består kun af en ejendom, beliggende på Lars Dyrskøts Vej 11. Ejendommen har i flere år været ubebygget og henligger som en gammel gasværksgrund. Området ønskes nu bebygget med en boligbygning. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanens område ligger i et boligkvarter, som er blevet udbygget fra 1920'erne og frem. Der er for de flestes vedkommende tale om gedigne og velholdte villaer. Nord for området findes et rekreativt areal, den gamle skanse, hvor der i dag er en offentligt tilgængelig park. Skansen er et fortidsminde, men den er ikke pålagt byggelinier. Nogle hundrede meter mod syd og vest findes Nørresundby midtby med centerfunktioner samt blandede bolig- og erhvervsområder. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er omfattet af kystzonen, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Inden for denne zone skal der efter planloven redegøres for, hvordan det område, der planlægges for, påvirker kysten visuelt. Inden for lokalplanens område bliver der givet mulighed for byggeri i en højde, der svarer til det eksisterende byggeri. Der er massiv bebyggelse mellem fjorden og lokalplanens område og derfor vil der ikke ske nogen påvirkning af kystlandskabet i forhold til situationen i dag. Kommuneplanen Lokalplanens område er omfattet af kommuneplanens område B1, som udlægger området til boligområde. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Byplanvedtægt Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 71 for Bondropsgade. Denne udlægger området som ubebygget friareal, hvilket er i strid med byrådets ønske om at udbyde grunden til boligbyggeri. ophæver derfor byplanvedtægten for det areal som er omfattet af lokalplanen. Tekniske anlæg A. Vej Området vejbetjenes fra Lars Dyrskøts Vej. B. Fjernvarme Området har fjernvarmepligt. Det betyder, at ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. C. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spilde vandsplan. Området fælleskloakeres. Spildevand fra området ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Under regn udledes opspædt spildevand fra området til Limfjorden. Over for lokalplanens område ligger der enfamiliehuse på et bakket areal, der fører op mod Skansen. 6 Marts 2003

6 Redegørelse Billedet viser Lars Dyrskøtsvej. Lokalplanens område ligger yderst til venstre i billedet. Miljøforhold Aalborg Kommune har i 1996 gennemført en orienterende jordforureningsundersøgelse på matr. nr. 20 a, Nørresundby Bygrunde, som er en del af den tidligere Nørresundby Gasværksgrund. Undersøgelsen viste, at der i det overfladenære fyldlag var et blyindhold, som overskred jordkvalitetskriteriet på 40 mg Pb/kg TS. De øverste 25 cm af fyldlaget blev udskiftet på hele grunden, og der blev tilført ren muldjord, som blev udlagt i 25 cm tykkelse. Nordjyllands Amt vurderer, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssig risiko ved den planlagte anvendelse til boligformål. Amtet agter ikke på nuværende grundlag at kortlægge ejendommen efter jordforureningsloven. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det pågældende amtsråd og den pågældende kommunalbestyrelse, hvor jorden ønskes genanvendt. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der er utinglyste ledninger på grunden: En gasledning, der ejes af Aalborg Kommunes gasforsyning, og en fjernvarmeledning, der ejes af Nørresundby Fjernvame. Ledningerne er ikke i brug p.t. og kan sansynligvis flyttes/sløjfes. En kommende bygherre skal kontakte ledningsejerne forud for byggeri på grunden. Marts

7 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:2000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Marts

8 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at området kan anvendes til boligformål. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnummer: Nørresundby Bygrunde Matr. nr. 20 a, samt alle parceller, der efter den udstykkes fra den nævnte ejendom inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Området Området må kun anvendes til boliger med tilhørende haver. Boligerne kan etableres som parcelhuse eller tæt/lav bebyggelse som fx række-, kædeog dobbelthuse. Der kan inden for ejendommen drives et sådant erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at den der driver erhvervet bor på ejendommen, at det af virksomhedsdriften afledte parkeringsbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygningens karakter af beboelsesbygning efter Aalborg Kommunes skøn ikke brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. 4. Udstykning Der må ikke udstykkes grunde, der er mindre end 300 m Bebyggelsens placering og omfang Byggeriets placering på grunden følger bygningsreglementet. Bebyggelsesprocent: Maks. 25 % ved åben/lav Maks. 35 % ved tæt/lav 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Vinduer og døre Vinduer og døre skal udføres i ædeltræ, i træ malet med en dækkende maling, i metal malet med en dækkende maling, eller en kombination af træ og metal. 6.2 Tagrender og ventilationsriste Ventilationsriste på facader samt tagrender skal fremstå i zink, kobber eller galvaniseret stål. 6.3 Beboelseshusets facade Facaderne skal fremstå som blank mur i tegl som pudset eller vandskuret murværk. 6.4 Tage Tage skal fremstå beklædt med tegl. På sekundære bygninger må taget foruden tegl også fremstå af tagpap med lister. 6.5 Sekundære bygningers facade Facaderne skal fremstå som blank mur i tegl, pudset eller vandskuret, af ædeltræ, naturligt imprægneret træ som f.eks. lærk, eller af træ malet med en dækkende maling. Det vil typisk være erhverv i kategori 1, se Bilag A, Erhvervskategorier. 10 Marts 2003

9 Planbestemmelser 7. Ubebyggede arealer 7.1 Hegn i skel Hegn i skel mod naboer og mod vej og sti må kun udføres som levende hegn. Hegn mod vej og sti skal placeres på egen grund. 8. Veje, stier og parkering Ingen bestemmelser om veje og stier. 8.1 Parkering Der skal etableres 1 P plads pr boligenhed. 9. Tekniske anlæg 9.1 Kabler Forsyningsledninger for telefon, tv, edb m.v. må kun udføres som jordkabler Fjernvarme Bebyggelsen må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. Forholdet til eksisterende byplanvedtægt Byplanvedtægt nr. 71 tinglyst den ophæves for det område, der er omfattet af denne lokalplan. Forholdet til deklarationer Lokalplanen er ikke i strid med de deklarationer, der var tinglyst i lokalplanens område pr , og der ophæves ingen private tilstandsservitutter. 10. Miljø Ingen bestemmelser 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Parkering Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der er etableret parkeringspladser i overensstemmelse med lokalplanens pkt Marts

10 Planbestemmelser Retsvirkninger Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod fx ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter, der strider mod planen. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester Jens Kristian Munk kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkning. Charlotte Lyngholm planlægger 12 Marts 2003

11 Tinglysning Marts

12 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Marts

13 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Klinikker Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 16 Marts 2003

14 Matrikelkort: Bilag 1 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE Ejerlav: Nørresundby Bygrunde, Nørresundby AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:500

15 Oversigtskort Nord 1:8000 Aalborg Kommune