VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT"

Transkript

1 VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT

2 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser Bølgende kornmarker og rapsens gule flor er for de fleste indbegrebet af det danske landskab. For mange af markens vilde dyr og fugle er det tillige deres levested, hvor de skal finde føde, dækning og redeskjul året rundt. Det, der ser godt ud for det menneskelige øje, er dog ikke nødvendigvis godt for det vilde dyreliv i skov og mark, og for en række vildtarter er der behov for en ekstra indsats. Hvad kan en vildtager? En vildtager skal opfylde vildtarters behov for føde, dækning og redeskjul. Traditionelt etableres mange vildtagre for at skabe mere føde til vildtet, primært når udbuddet i det øvrige landskab er knap. Det kan være blandinger, som giver planteføde i form af frø, kerner og grønt i vinterperioden eller afgrøder, der ved deres blomstring tiltrækker mange insekter, så især de nyudklækkede fugleunger kan få livsvigtige proteiner. Her kan etablering af vildtagre være med til at forbedre vildtets muligheder væsentligt uden nødvendigvis at ødelægge vilkårene for det eksisterende land- og skovbrug. Samtidig kan en vildtager med sin blomstring og rige insektliv også bidrage til flere og rigere oplevelser for de mennesker, der færdes derude. At skabe dækning (skjul) er en anden meget vigtig funktion for mange vildtagre, og særligt i vinterhalvåret kan manglen på egnet dækning udgøre et reelt problem for en række vildtlevende dyr. I yngletiden vil såning af græsblandinger ligeledes kunne skabe de nødvendige redeskjul til både pattedyr og fugle. I denne folder gives der konkrete oplysninger om afgrøder, blandinger og etablering af vildtagre, der tjener forskellige formål. God arbejdslyst! Den samme afgrøde eller blanding kan dog sjældent gøre det hele, så det er væsentligt at holde sig sit formål for øje og anlægge flere forskellige typer af vildtagre.

3 Blandinger eller enkeltafgrøder? En god og vellykket vildtager behøver ikke at være resultatet af stor videnskab med mange forskellige afgrøder. Afstemte blandinger med flere afgrøder har dog en række åbenlyse fordele. For det første er det muligt at blande afgrøder med forskellig funktion, eksempelvis afgrøder der producerer føde med afgrøder, der giver dækning. Derved opfylder den samme vildtager flere formål. En vildtagers fødeproduktion hen over året kan også forbedres ved at blande forskellige afgrøder. Eksempelvis søger hjortevildt forskellige afgrøder på forskellige tidspunkter af året, så en blanding af de rette afgrøder vil forlænge den periode af året, hvor en vildtager er attraktiv. At blande afgrøder er ligeledes en måde at sikre sig imod en række af de forhold, der ellers kunne få en vildtager med kun en enkelt afgrøde til at mislykkes, eksempelvis tørke, svingende jordbundsforhold osv. Herudover kan man sagtens anlægge vildtagre med kun en enkelt afgrøde, hvor naturen så supplerer med fremspiring af en lang række arter, som insekter og vildtet har glæde af. På de næste sider er der en række konkrete forslag til blandinger med forskellige formål. Blandingerne har været prøvet af i praksis og bevist deres værd. Oversigt over vildtblandinger Blanding Sommermix til hjortevildt Vintermix til hjortevildt Helårsmix til hjortevildt Må anvendes på brakarealer Kg udsæd pr. ha. Kg udsæd pr m 2 Pakning kg Side Nej 85 8, Nej 18 1,8 2 5 Ja 35 3,5 2 6 Kyllingemix Ja 40 4,0 2 7 Vinterdækmix Ja 7,5 0,8 2 8 Insektvold/ redeskjul Ja 16 1,6 2 9 Økologisk jordbrug På økologiske landbrug må der ikke anvendes bejdset udsæd. I de seks nye blandinger indgår udelukkende ubejdsede frø, men hvis vildtagrene etableres på ejendomme, der drives økologisk, skal der endvidere anvendes økologisk produceret frø, hvis dette findes. Det kan være tilfældet for enkelte af arterne og vil være offentliggjort i den økologiske frødatabase på

4 4 Vildtafgrøder Gør hjorten til en fast gæst året rundt SOMMERMIX TIL HJORTEVILDT (FLERÅRIG) Forår, sommer og efterår tilbyder kløvergræsblandinger en velegnet og eftertragtet fødekilde for hjortevildtet. Kløverarterne er rige på næring og mineraler, hvorimod græsserne sikrer højt udbytte og stor slidstyrke. Sommermix til hjortevildt målretter sig især mod råvildt og indeholder derfor en høj andel kløverarter, da råvildtets interesse for græsser er begrænset. Blandingen vil med tiden blive domineret af hvid-, rødkløver og lucerne, der udover at blive værdsat af alle hjortevildtarter også har en jordbundsforbedrende effekt. Anvendelse af 3 forskellige arter giver en høj variation i fødetilbuddet samt risikospredning i forbindelse med etablering. Af hensyn til slidstyrken er iblandet en mindre mængde rødsvingel og timote, der er blandt de bedst egnede græsser til råvildt. Blandingens indhold af havre og boghvede giver kort efter etableringen en lysåben afgrøde, som tillader de øvrige arter at udvikle sig nedenunder. Både havre og boghvede er vellidt af råvildt og bidrager dermed hurtigt til fødemulighederne i løbet af den første sæson. Indhold: Havre, boghvede, hvidkløver, rødkløver, lucerne, rødsvingel og timote Udsædsmængde: 85 kg/ha 8,5 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse: 10 kg Anvendelse: Kan bruges i skov, på dyrkede og ikkedyrkede landbrugsarealer. Kan ikke anvendes på brak.

5 VINTERMIX TIL HJORTEVILDT (ET- ELLER FLERÅRIG) Vintermix til hjortevildt sigter især mod at tilbyde et velegnet fødetilskud i vinterperioden, men blandingen kan også udnyttes af hjortevildt på andre årstider. Vinterfoderraps producerer ekstra stor bladmasse, er eftertragtet af vildtet og sikrer en udbytterig vildtafgrøde med begrænsede krav til jordbunden. Fodermarvkålen producerer også stor bladmasse, men stiller større krav til jordbunden. Til gengæld er den 2-årig og kan i år to komme stærkt igen. Både foderraps og fodermarvkål kan være så eftertragtede, at de bliver ædt inden vinteren, men det sker sjældent med stubturnips. Stubturnips har et stort vækstpotentiale og tilbyder både en spiselig bladtop og en rodfrugt, der som oftest først opsøges, når vinteren spidser til. Hvis turnipsen ikke ædes fuldstændigt, kan den i år to få en betydelig genvækst. Vinterfoderraps, fodermarvkål og stubturnips kan klare en del frost, og kombinationen af de tre arter sikrer en god udvikling på de fleste jordbundstyper. Kombinationen giver også en lang udnyttelsesperiode, eftersom de tre arter har forskellig varighed og sjældent opsøges af vildtet på samme årstid. Græs- og kløverarterne muliggør, at blandingen efter de første år med produktion af vinterføde undertiden kan overgå til en kløvergræsafgrøde. Indhold: Vinterfoderraps, fodermarvkål, stubturnips (Tyfon), alm. rajgræs, timote og hvidkløver Udsædsmængde: 18 kg/ha 1,8 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse: 2 kg Anvendelse: Kan bruges i skov, på dyrkede og ikkedyrkede landbrugsarealer. Kan ikke anvendes på brak.

6 6 Vildtafgrøder HELÅRSMIX TIL HJORTEVILDT (ET- ELLER FLERÅRIG) Helårsmix til hjortevildt er en varieret blanding, der tilbyder hjortevildtet fødemuligheder allerede kort efter etablering og frem til og med vinterperioden. Blandingen har desuden potentiale til at blive flerårig, hvis nedbidningen i den første sæson ikke bliver alt for hård. Boghvede, markært og gul lupin giver sommer- og efterårsføde, og de er alle meget eftertragtede af hjortevildt. Især boghvede er særlig hurtig i sin vækst, så der er tidligt føde for vildtet i form af plantens vellidte blade og stængel. Efterfølgende tager vinterfoderraps og fodermarvkål over, så der i løbet af efteråret og vinteren er nye tilbud til vildtet. Når fodermarvkålen ikke ædes alt for hårdt, kan den i det følgende år endnu en gang tilbyde vildtet efterårs- og vinterføde. Hvidkløver, rødsvingel og timote indgår i blandingen for at sikre, at der ikke opstår partier med uproduktiv bar jord. Desuden gør disse arter det i visse tilfælde muligt at videreføre vildtageren som en kløvergræsblanding, når de øvrige arter ikke længere er produktive. Blandingen er tilpasset kravene til udtagne arealer, men kan med succes også anvendes andre steder. Indhold: Boghvede, markært, gul lupin, vinterfoderraps, fodermarvkål, hvidkløver, rødsvingel og timote Udsædsmængde: 35 kg/ha 3,5 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse: 2 kg Anvendelse: Kan bruges i skov, på dyrkede og ikkedyrkede landbrugsarealer og på brak.

7 Optimale forhold for markvildt KYLLINGEMIX (ETÅRIG) Lysåbne afgrøder med etårige ukrudtsarter og insektliv ved jorden findes ikke så mange steder. Kyllingemix er derfor målrettet til at give hønsefugle med kyllinger de bedst mulige forhold til fødesøgning. Afgrøderne danner en skærm, der beskytter hønsefugle mod angreb fra luftbårne fjender, samtidig med at blandingen er så tilpas åben, at hønsefugle med kyllinger let kan færdes i den. Den åbne afgrøde giver lys og luft til bunden, så etårige ukrudstarter og insekter får mulighed for at etablere sig. I efteråret og den tidlige vinter rummer blandingen masser af føde og dækning. Blandingens bærende afgrøde er triticale, der er en kornart skabt ved krydsning mellem rug og hvede. Den er stivstrået og har i forsøg vist sig at være den kornart, der giver den bedste dækning og bidrager med mest føde længst hen på efteråret. Oliehør og boghvede bidrager til at skabe blandingens gode struktur, og de næringsrige frø er eftertragtede af fuglevildt. Blomsternes nektar er endvidere et aktiv for sommerfugle, bier mv. Blandingen skal sås i foråret og giver et godt resultat og en sikker etablering på de fleste jordtyper. Indhold: Vårtriticale, oliehør og boghvede Udsædsmængde: 40 kg/ha 4,0 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse: 2 kg Anvendelse: Kan bruges i skov, på dyrkede og ikkedyrkede landbrugsarealer og på brak.

8 8 Vildtafgrøder VINTERDÆKMIX TIL MARKVILDT (FLERÅRIG) I vinterhalvåret er forekomst af tilstrækkelig god dækning afgørende for markvildtets overlevelse. Vinterdækmix er en specialdesignet blanding af etårige samt to- og flerårige afgrøder, der gennem flere år yder den nødvendige vinterdækning. De store grønne blade fra turnips og fodermarvkål giver god dækning første vinter og for fodermarvkålens vedkommende endnu et år, da den som oftest bliver 2 år. Cikoriens mælkebøttelignende blade vokser frem det første år, men plantens egenskaber som dækningsgiver til markvildt viser sig først fra og med det andet år, hvor plantens stive stængler får effekt. Cikoriens dybe rødder gør blandingen velegnet på den lette jord. Honningurt og quinoa er etårige afgrøder, der producerer frøføde det første år. Indhold: Fodermarvkål, stupturnips (Tyfon), cikorie, honningurt, quinoa og hvidkløver Udsædsmængde: 7,5 kg/ha 0,8 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse: 2 kg Anvendelse: Kan bruges i skov, på dyrkede og ikkedyrkede landbrugsarealer og på brak.

9 INSEKTVOLD/REDESKJUL GRÆSBLANDING TIL BRÆMMER (FLERÅRIG) Insektvolde tjener som overvintringssted for insekter og forbedrer dermed fødegrundlaget for eksempelvis hønsefugles kyllinger, men lige så vigtigt er det, at insektvolde udgør et fremragende skjule- og redested for markvildt. Blandingens indhold af forskellige græsarter giver det ønskede resultat og en sikker etablering på forskellige jordtyper. Blandingen kan sås både forår og efterår. Ved at pløje jord sammen fra to sider og efterfølgende så de rette græsarter, skabes der et tæt og tuet græsdække, der yder såvel insekter som fugle de bedste vilkår. Blandingen er også ideel til at skabe redeskjul i markkanter og hjørner. Landbrugslovgivningen gør det muligt at etablere insektvolde og græsstriber langs markkanter som en naturlig del af landbrugsdriften ikke kun på brak, men også på dyrkede marker. Indhold: Hundegræs, timote, strandsvingel, rødsvingel med udløbere og engsvingel Udsædsmængde: 16 kg/ha 1,6 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse: 2 kg Anvendelse: Kan bruges i skov, på dyrkede og ikkedyrkede landbrugsarealer og på brak.

10 10 Vildtafgrøder Anlæg af vildtagre Placering For at tilgodese de fleste vildtarter gælder det, at flere mindre og spredte vildtagre er bedre end få store og samlede. Vildtagre placeres bedst som aflange og smalle striber i landskabet for at øge deres berøringsflade med den øvrige del af landskabet og give plads til flest mulige vildtarter. I det åbne land kan placering langs levende hegn, vandløb og skovbryn være med til at beskytte disse områder mod påvirkning fra dyrkningen af tilstødende marker ved at opfange gødning og sprøjtemidler. Placering midt i større marker kan endvidere medvirke til, at markvildtet kan bruge en meget større del af marken som levested. Kombineres striber med redeskjul med en lysåben afgrøde og evt. afgrøde, der giver vinterdækning har man en komplet samling af dækning, yngleskjul og spisekammer. For hjortevildt er en placering, der sikrer ro, afgørende for benyttelsen af vildtagrene. I skov bør det efterstræbes, at arealet kan modtage sollys i minimum 3-4 timer dagligt for at opnå en tilfredsstillende fødeproduktion. Etablering af mange helt små vildtagre er det ideelle for råvildt, mens den ideelle arealstørrelse for vildtagre til eksempelvis kronvildt er noget større, omkring 0,1 0,5 ha. Etablering For at få det bedst mulige udbytte af vildtagre er det afgørende, at der anvendes de nødvendige ressourcer ved etableringen. En køreplan for etablering af de enkelte blandinger gives i de dyrkningsvejledninger, der kan rekvireres hos DLF-TRIFOLIUM og Danmarks Jægerforbund. I hovedtræk bygger en succesrig etablering på: At tilberedningen af såbedet udføres omhyggeligt. Det anbefales at foretage en god pløjning med efterfølgende jordpakning. Selve opharvningen til såbed kan herefter indskrænkes til det mindst mulige for at undgå tab af fugtighed. At der anvendes det rette maskineri til arbejdet. Ved større vildtagre anbefales det klart at anvende såmaskine, som kan placere frøene i den rette dybde. Efter såningen tromles for at sikre optimal fremspiring. Skal der etableres meget små vildtagre kan udsæden spredes med hånden. Det vil lette udsåningen at blande frøene med noget tørt sand eller lignende. Efterfølgende harves frøene ned i 2-3 centimeters dybde, og der sluttes med en tromling. At ph og næringsstofforholdene i jorden svarer til afgrødernes behov. Er der tvivl om, hvorvidt der er behov for gødskning og/ eller kalkning, anbefales det at foretage jordbundsanalyser. Lovgivning og støtteordninger Når man planlægger vildtagre, skal man være opmærksom på, at det ikke uden videre er tilladt at anlægge vildtagre, hvor og hvordan man vil. Først og fremmest er en del områder beskyttet efter regler i Naturbeskyttelseslovens 3. Vil man etablere vildtagre i skov, skal man desuden være opmærksom på, at skovloven i de fleste danske skove sætter rammerne for, hvorledes det kan foregå. I det åbne land gælder der også en række regler for anlæg og pleje af vildtagre på dyrkede jorder, hvortil lodsejeren får tilskud efter enkeltbetalingsordningen. Der er i dag meget gode muligheder for at etablere vildtagre på støtteberettiget landbrugsjord - både på dyrket, ikke-dyrket eller braklagt jord. Det er dog også således, at overtrædelser af enten det ene eller det andet af regelsættene kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for lodsejeren, og det er en god idé forud for etableringen at undersøge de konkrete muligheder og evt. kontakte lokale landbrugskonsulenter eller Danmarks Jægerforbunds konsulenter på Kalø.

11 De enkelte arter I visse tilfælde er der behov for vildtagre, som ikke kan etableres med de færdige frøblandinger. I skemaet ses en oversigt over de mest anvendelige arter og deres egnethed til forskellige typer vildt. Det anbefales at blande et- og toårige arter, så vildtageren kan fungere både sommer og vinter. Nogle afgrøder er specielt velegnede til at redde en mislykket vildtager. Det gælder for eksempel gul sennep, der har hurtig og sikker etablering og derfor kan nå at give dækning frem til vinteren, selv om den sås sidst på sommeren. Gul sennep kan også sås i stubben efter kornhøst. Afgrøde Etårige afgrøder Hare Hjortevildt Fuglevildt Kg udsæd pr m 2 Pakning kg Majs, bejdset (fås også ubejdset) ** * *** 3,0 10 Tanka Milletmix (hirse) ** 1,3 5 Boghvede *** ** *** 10,0 2 og 10 Quinoa * *** 1,0 2 Honningurt * * ** 1,0 2 og 10 Gul sennep * *** 0,8 2 og 10 Oliehør * *** 8,0 25 Solsikke * ** 2,0 2 Blodkløver* ** *** ** 3,0 2 Ærter* ** * ** 20,0 25 * Bælgplante Hestebønner* * * ** 20,0 25 Gul lupin *** *** 16,0 10 Foderroe naturfrø ** ** * 2,0 2 Stubturnips ** ** ** 0,4 1 Stubturnips TYFON, bejdset *** *** ** 0,3 1 Hamp, ubejdset Husk tilladelse, mindst 0,3 ha ** *** 3,0 2 og 10 Overvintrende afgrøder Fodermarvkål *** *** ** 0,5 1 Vinterfoderraps *** *** ** 0,5 2 Stauderug ** ** ** 10 2 og 10 Jordskokker ** * * - 15 Rødkløver* *** *** ** 1,0 2 og 10 Hvidkløver* *** *** ** 1,0 2 og 10 Lucerne* ** *** * 3,0 2 og 10 Stenkløver* ** *** ** 3,0 2 Hundegræs ** ** *** 1,0 10 Timote *** *** ** 1,5 2 og 10 Alm. rajgræs ** ** ** 2,0 2 og 10 Italiensk rajgræs ** ** ** 3,0 2 og 10 Rørgræs (rørflen) ** 2,0 2 og 10 Blomsterblanding (etårig) Vildengblanding (flerårig) 1,0 1 1,0 0,25

12 Få mere at vide På DLF-TRIFOLIUM og Danmarks Jægerforbunds hjemmesider er der flere oplysninger om frø til vildtagre og gode råd til det praktiske arbejde. Der findes således en række vejledninger og produktinformationer, f. eks.: Pris- og bestillingsliste Dyrkningsvejledning for de nye blandinger Videnblade med praktiske anvisninger Disse informationer kan naturligvis også bestilles ved henvendelse til DLF-TRIFOLIUM eller Danmarks Jægerforbund. DLF-TRIFOLIUM Odinsvej Hedensted Tlf Fax Danmarks Jægerforbund Vildtforvaltningsafdelingen Molsvej 34 DK-8410 Rønde Tlf Fax Ny Østergade 9 DK 4000 Roskilde Danmark Tlf Fax

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks

Læs mere

Jagt, vildt og natur FRØ 2016

Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

VILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre

VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Etablering af vildtagre Side 3 Skovdyrkernes

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Insektvolde. Insektvolde

Insektvolde. Insektvolde Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration. Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af 40000 meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:...

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs

Læs mere

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men

Læs mere

Biotopplaner. Biotopplaner

Biotopplaner. Biotopplaner Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Økologiske Markfrø Efterår 2017

Økologiske Markfrø Efterår 2017 Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan

Læs mere

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

SkovdyrkerTilbud. Forrygende frøblandinger. Februar 2013

SkovdyrkerTilbud. Forrygende frøblandinger. Februar 2013 SkovdyrkerTilbud Februar 2013 Forrygende frøblandinger SKOVDYRKERNE tilbyder udvalgte frøblandinger til vildtet i samarbejde med førende frøfirmaer. Frøblandingerne er specielt udviklet til plejen af vores

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. ØKOFRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø Forår 2019 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv

Læs mere

Faunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l.

Faunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l. Endelig rapport udarbejdet af: Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter Jørgen Evald Jensen, Agri Nord, Bent O. Rasmussen, Danmarks Jægerforbund Niels Søndergaard, HedeDanmark Flemming Østergaard,

Læs mere

75,- 149,- 439,- 1999,- 510,- 399,- 120,- Græsblandinger til hestefold 10 kg. Absorbine TRY-PAK Helt ny showpakke 3 x 120 ml

75,- 149,- 439,- 1999,- 510,- 399,- 120,- Græsblandinger til hestefold 10 kg. Absorbine TRY-PAK Helt ny showpakke 3 x 120 ml L-H foder Maj 2013 Absorbine TRY-PAK Helt ny showpakke 3 x 120 ml 149,- 2 Græsblandinger til hestefold Fra 439,- 8 Hønsehus Stor til 3-4 høns 209 x 86 x 127 cm 1999,- 3 Galv. havehegn 25 mtr. ruller. Højde

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Grovfoder Produktprogram

Grovfoder Produktprogram Grovfoder 2009 Produktprogram Grovfoder 2009 Produktprogram Indhold ØKONOMISK FODRING STARTER MED GODT GROVFODER 4 iseed BEDRE ETABLERING AF GRÆSMARKEn 6 mere MÆLK MED RAJSVINGEL OG HYBRIDRAJGRÆS 7 foderroerne

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

Best Practice. Fodring af hønsefugle

Best Practice. Fodring af hønsefugle Best Practice Fodring af hønsefugle INDEN DU GÅR I GANG Fodring bør ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Med andre ord er det vigtigt,

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016

Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang.

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Et grønt partnerskab mellem Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild Kommuner. Kirkeuglen

Læs mere

DLF Grovfoder Produktprogram 2013

DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 Indhold NYHEDER 2013 3 FRØ OG VIDENSKAB 5 GODT GROVFODER GIVER SUNDE KØER 6 FORAGEMAX BLANDINGER 2013 9 Roer er godt til køer og biogas

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Blomsterblandinger og bestøvende insekter Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

LandboThy Kongres 2018

LandboThy Kongres 2018 LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere