Stigende opdeling af skoler i Danmark
|
|
|
- Kirsten Poulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel på mere end 40 pct. børn, hvis forældre var en del af overklassen eller den højere middelklasse. I dag er antallet steget til 90 skoler. Stort set alle disse skoler ligger i eller nord for. Af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. december 2012 og stud.polit Samira Nawa Analysens hovedkonklusioner Overklassens børn går i gennemsnit i en skoleklasse, hvor 11 pct. af eleverne er overklassebørn. Det skal sammenholdes med, at i alt udgør overklassens børn 3,6 pct. af alle de 14-årige. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel på mere end 40 pct. eller højere af børn af overklassen og den højere middelklasse. I dag er andelen af skoler, hvor 40 pct. eller flere af børnene er fra de øverste sociale klasser steget til 90 skoler. I 1985 var skoler fra Ringkøbing-Skjern, Slagelse og Lolland at finde blandt skoler med flest børn fra overklassen og den højere middelklasse. I dag er de helt ude af opgørelsen. 19 ud af de 20 skoler, der i dag har flest børn fra overklassen og den højere middelklasse, ligger i eller Nordsjælland. Den sidste skole er i Århus Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal V
2 Opdeling af skolerne i Danmark Der er en stigende tendens til opdeling af skolerne i Danmark. For at undersøge opdelingen er børnene opdelt i fem sociale klasser, alt efter hvilken social klasse deres forældre har. Af boks 1 fremgår klassedefinitionerne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: leder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. Hvem går i klasse med hvem? Går overklassens børn oftest i klasse med andre overklassebørn, eller er det mere blandet? Dette er undersøgt ved at se på de 14-årige i skolerne. For hvert barn er det undersøgt, hvor stor en andel af barnets klasse, der udgøres af hhv. overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse. Resultatet er vist i tabel 1. Af tabellen ses det, at overklassens børn i gennemsnit går i en skoleklasse, hvor 11 pct. af eleverne er overklassebørn. Det skal sammenholdes med, at i alt udgør overklassens børn 3,6 pct. af alle de 14- årige. Yderligere 20,8 pct. af børnene i en gennemsnitlig klasse for et overklassebarn er fra den højere middelklasse. Det er igen en overrepræsentation i forhold til det samlede gennemsnit, hvor den højere middelklasses børn udgør 12,9 pct. Omvendt er børn af arbejderklassen og underklassen underrepræsenteret i en gennemsnitlig skoleklasse for et barn af overklassen. Ser man i stedet på en gennemsnitlig skoleklasse for et barn af arbejderklassen, så udgør overklassens børn i denne skoleklasse i gennemsnit under 3 pct. af eleverne, mens over 45 pct. er andre børn fra arbejderklassen. 2
3 For børn af underklassen, der udgør andre børn af underklassen i gennemsnit knap 18 pct. af eleverne. Det er over 3 gange så mange som det gennemsnitlige antal børn fra underklassen i en klasse for et overklassebarn. Tabel 1. Hvem går i klasse med hvem?, 2009 Gennemsnitlig andel af hver socialklasse i barnets skole i pct. Overklassen Høj Middelklasse Middelklassen Arbejderklassen Underklassen I alt Overklassen 11,0 20,8 31,5 31,2 5,6 100,0 Høj. middelklasse 5,7 21,1 33,3 33,4 6,5 100,0 Middelklassen 3,3 12,6 37,0 39,8 7,3 100,0 Arbejderklassen 2,7 10,5 33,0 45,6 8,3 100,0 Underklassen 2,4 10,0 29,5 40,5 17,7 100,0 I alt 3,6 12,9 34,0 41,1 8,4 100,0 Pct. I tabel 2 er vist, hvem de 14-årige gik i klasse med i Der er en tendens til en stigende opdeling af skolerne. I 1985 var det ca. ¼ af eleverne for et gennemsnitligt overklassebarn, der selv var overklasse eller højere middelklasse. I 2009 var dette steget til knap 1/3. For underklassebørnene, var andelen af andre underklassebørn i skolen på 10 pct. i 1985, hvilket var steget til knap 18 pct. i Det skal dog bemærkes, at andelen af underklassebørn i det hele taget er steget fra 4,6 pct. til 8,4 pct. i perioden. Samtidig er også andelen af børn fra den højere middelklasse steget fra 9,4 pct. til 12,9 pct. Omvendt er andelen af børn fra arbejderklassen faldet, fra knap 54 pct. til 41 pct. Tabel 2. Hvem går i klasse med hvem?, 1985 Gennemsnitlig andel af hver socialklasse i barnets skole i pct. Overklassen Høj Middelklasse Middelklassen Arbejderklassen Underklassen I alt Overklassen 10,5 14,2 28,2 43,6 3,5 100,0 Høj. middelklasse 5,8 15,1 28,5 46,8 3,8 100,0 Middelklassen 3,8 9,4 31,7 51,1 4,0 100,0 Arbejderklassen 3,1 8,1 26,9 57,2 4,7 100,0 Underklassen 3,0 7,7 24,7 54,6 10,0 100,0 I alt 3,8 9,4 28,3 53,9 4,6 100,0 Pct. En anden måde at illustrere den øgede opdeling er vist i tabel 3. Her er der set på, hvor stor en andel af underklassens børn, som går i skoler, hvor minimum 1/3 af eleverne er fra underklassen. Det var der blot 2,5 pct., der gjorde i 1985, mens 13,6 pct. af underklassens børn i 2009 gik i skoler, hvor minimum 1/3 af eleverne var underklasse. Samme tendens ser man for overklassebørn. I 1985 gik 10 pct. af over- 3
4 klassebørnene i skoler, hvor minimum halvdelen af eleverne var overklasse eller højere middelklasse. I 2009 er dette tal steget til over 22 pct. Tabel 3. Klassekammeraternes sociale status Pct. Andel underklassebørn, der går i klasse med min. en tredjedel andre underklassebørn 2,5 13,6 Andel overklassebørn, der går i klasse med min. 50 pct. andre børn fra overklassen/høj middelklasse Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne Kilde: AE på baggrund af Danmarks statiks registre 10,1 22,4 Øget antal skoler er overrepræsenteret af overklassens og den højere middelklasses børn En tredje måde at illustrere, at børn af de øverste sociale klasser i stigende grad går i skole sammen, er ved at opdele de danske skoler efter, hvor stor en andel, der havde en repræsentation på min. 40 pct. fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel på mere end 40 pct. af børn af overklassen og den højere middelklasse. I dag er andelen af skoler, hvor 40 pct. eller flere af børnene er fra de øverste sociale klasser, steget til 90 skoler. Figur 1. Antal skoler, hvor mere end 40 pct. af børnene er fra de øverste sociale klasser Antal skoler Antal skoler Antal eliteskoler i DK Geografisk klumper eliteskolerne sig sammen I tabel 4 er top 20 skolerne for henholdsvis 1985 og 2009 vist. Af tabellen fremgår det klart, at de fleste af skolerne på top 20 ligger i Nordsjælland. Specielt skoler i,, Lyngby-Taarbæk og er gengangere på top 20 listerne, ligesom en række skoler i er det. I 1985 var kommunerne og i toppen med 11 ud af de 20 skoler. Udover et par københavnske og nordsjællandske skoler var en enkelt skole i Århus, på Lolland og i Næstved i top 20 over skoler, hvor den største andel af børnene kom fra overklassen eller den højere middelklasse. I 2009 er der kun en enkelt skole på top 20, som ikke ligger i eller nord for, nemlig Risskov i Århus. 4
5 Tabel 4. Top 20 skoler med flest fra overklassen og den højere middelklasse i 1985 og Vangeboskolen Sct. Joseph Søstrenes S/I Marie Kruses Furesø Bernadotteskolen Dronninggårdskolen Sankt Petri Gl Holte Mentiqa- for børn med s. forudsætninger Gladsaxe Skovlyskolen Virum Lyngby-Taarbæk Birkerød Privatskole Lyngby Private Lyngby-Taarbæk Trørødskolen Ingrid Jespersens Gymnasieskole Vallerødskolen Carolineskolen Kildegård Gymnasium Skovgårdsskolen Forældreskolen i Aarhus Århus Kildegård Gymnasium Privatskolen Nakskov Lolland Vangeboskolen Ny Holte Birkerød Privatskole Usserød Busses N. Zahles Gymnasieskole Risskov Århus Bernadotteskolen Bordings Friskole Dyssegårdsskolen Marie Mørks Hillerød Dronninggårdskolen Herlufsholm Kostskole Næstved Rungsted Rungsted Private Realskole Maglegårdsskolen Rungsted Krebs' I bilag A er skolerne yderligere opdelt på, om de er privatskoler eller folkeskoler. 5
6 Bilag A. Top ti skoler med flest børn fra overklassen og den højere middelklasse Tabel A1. Top 10 privatskoler med flest fra overklassen og den højere middelklasse, 1985 Marie Kruses Birkerød Privatskole Kildegård skole Forældreskolen i Århus Privatskolen Nakskov Furesø Århus Lolland N. Zahles Gymnasieskole Herlufsholm Kostskole Bordings Friskole Bernadotteskolen Næstved Marie Mørks Hillerød Kun skoler med minimum årige elever Tabel A2. Top 10 privat skoler med flest fra overklassen og den højeremiddelklasse, 2009 Sct. Joseph Søstrenes S/I Bernadotteskolen Sankt Petri Mentiqa- for børn med særlige forudsætninger Lyngby Private Ingrid Jespersens Gymnasieskole Carolineskolen Kildegård skole Birkerød Privatskole Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Busses Kun skoler med minimum årige elever 6
7 Tabel A3. Top 10 folkeskoler med flest fra overklassen og den højere middelklasse, 1985 Vangeboskolen Dronninggårdskolen Gl Holte Skovlyskolen Trørødskolen Vallerødskolen Ny Holte Usserød Rungsted Skovgårdsskolen Kun skoler med minimum årige elever Tabel A4. Top 10 folkeskoler med flest fra overklassen og den højere middelklasse, 2009 Virum Skovgårdsskolen Vangeboskolen Risskov Dyssegårdsskolen Dronninggårdskolen Rungsted Maglegårdsskolen Lyngby-Taarbæk Århus Bistrupskolen Kun skoler med minimum årige elever 7
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Kriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
De sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Social arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Indkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Voksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul [email protected] / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Bopæl og bolig for de sociale klasser
Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Overklasseskoler er et hovedstadsfænomen
Overklasseskoler er et hovedstadsfænomen De 20 skoler med den højeste andel af elever fra overklassen er alle placeret omkring hovedstaden. Ud af de 20 skoler er de 13 folkeskoler, mens de resterende 7
Tema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Uddannelse i de sociale klasser i 2012
Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Formuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Store formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Øget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Formue og arv i de sociale klasser i 2012
Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en
De sociale klasser og arbejdsmarkedet
De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i
STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
De fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
25 års forskel på ældste og yngste postnummer
25 års forskel på ældste og yngste postnummer Der er store aldersforskelle på tværs af Danmark. Det postnummer med den laveste gennemsnitsalder er 2200 København N (Nørrebro), hvor befolkningen i gennemsnit
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
