Bilag 2. Indsatsmodel Social støtte i overgang til og fastholdelse af job
|
|
- Inger Jessen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Enhed CHPS Sagsnr Dato Bilag 2. Indsatsmodel Social støtte i overgang til og fastholdelse af job I det følgende beskrives den indsats, som skal afprøves til målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med minimum et års ledighed i projektet Social støtte til borgere i overgang til og fastholdelse i job. Dette er et første udkast til metodebeskrivelse, som vil blive kvalificeret frem til afprøvningen af indsatsmodellen, som forventes at blive igangsat den 1. februar Der er tale om en heterogen målgruppe med forskellige karakteristika og ofte komplekse og sammensatte problemer af forskellig sværhedsgrad. Det kan også variere fra borger til borger, hvordan fx et handicap, misbrug eller en psykisk sygdom kommer til udtryk i forskellige sammenhænge, og i hvilket omfang det udgør en barriere i forhold til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Nogle har allerede erfaringer fra deltagelse i virksomhedsrettede forløb, mens andre har været passive kontanthjælpsmodtagere i en længere årrække. Målgruppen har generelt et lavt uddannelsesniveau og begrænset erhvervserfaring. For en del af borgerne i målgruppen vil de første skridt på vejen til beskæftigelse være at afklare jobønsker og støttebehov, mens andre allerede har en handleplan i både social- og beskæftigelsesforvaltningen. Borgerens motivation for at komme i job og ændre sin livsituation er afgørende. Borgeren kan have mistet troen på, at det kan lykkes. Indsatsen vil i alle tilfælde skulle fokusere på at motivere borgeren til at deltage aktivt i en jobrettet indsats. Det er derfor vigtigt, at indsatsmodellen er fleksibel, og at indsatsen tilrettelægges individuelt med afsæt i borgerens oplevede behov, ønsker for fremtiden og indhold i forløbet. En integreret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats Indsatsen skal tilbydes som en koordineret og integreret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats og består af tre virksomme elementer, der tilsammen udgør indsatsmodellen: Side 1 af 9
2 1. Tværgående samarbejde om sagsbehandlingen imellem jobcenter og socialforvaltning Afklaring og udarbejdelse af én samlet plan for borgerens vej til job. Beskæftigelses- og socialforvaltningerne samarbejder om at iværksætte, gennemføre og følge op på indsatsen og på effekten for borgeren. 2. Virksomhedsforløb med fokus på ordinære timer og borgerens trivsel Jobformidling og virksomhedsrettet forløb, som iværksættes hurtigst muligt og så vidt muligt med ordinære timer med sigte på selvforsørgelse. Et individuelt jobmatch skal skabe rammerne for, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne ved at løse konkrete opgaver i samarbejde med kollegaer på en almindelig arbejdsplads. 3. Fokuseret, intensiv og tidsafgrænset CTI-støtte i overgangen til og fastholdelse i job Borgeren får en indsats i overensstemmelse med metoden Critical Time Intervention (CTI), når der er fundet det rette job til borgeren. Indsatsen er fokuseret, intensiv og tidsafgrænset med det formål, at borgeren fastholder tilknytningen til arbejdspladsen og kan trives i en hverdag med job også på længere sigt (se nærmere beskrivelse i afsnittet Krav til CTI-indsatsen samt Beskrivelse af CTI-indsatsen ). Indsatsen suppleres efter behov med andre tilbud i henhold til gældende lovgivning eller tilbud i frivilligt regi, blandt andet i form af tilbud og aktiviteter i civilsamfundet. Nedenfor illustreres borgerens forløb og de centrale aktiviteter: Opstartsmøde [første trappetrin] Alle deltagere indkaldes til et opstartsmøde. En sagsbehandler fra jobcentret og en sagsbehandler fra socialforvaltningen forbereder opstartsmødet i fællesskab. Hvis borgeren ikke selv kan møde op i kommunen, afholdes mødet så vidt muligt dér, hvor borgeren ønsker, det skal afholdes. På mødet informeres borgeren om projektet, og der spørges til borgerens drømme og ønsker for fremtiden, herunder job. Det er vigtigt, at der allerede på det første møde udvises tro på, at borgeren kan komme i job, og at der spørges til borgerens ressourcer, kompetencer og erfaringer. Der spørges også til borgerens netværk, og 2
3 om der er andre samarbejdspartnere, som borgeren ønsker inddraget i det videre forløb. CTI-medarbejder og jobkonsulent deltager i mødet, for at lytte til borgerens ønsker, informere om forløbet og opbygge en tillidsfuld relation til borgeren. Ved at deltage i opstartsmødet får de centrale parter i det videre forløb alle et kendskab til borgeren og et fælles udgangspunkt for det videre samarbejde om borgerens forløb. Alle borgere skal have udarbejdet et CV, og det aftales derfor på mødet, hvornår jobkonsulenten og borgeren kan påbegynde arbejdet med at udarbejde CV et og påbegynde jobsøgningen. Opstartsmødet afsluttes med, at der foretages de nødvendige registreringer til projektet, og der indgås aftale om tidsplanen for borgerens forløb og om hvilken sagsbehandler, der har ansvaret for udarbejdelsen af den fælles handleplan i samarbejde med borgeren (se nedenfor). Én plan for forløbet [andet trappetrin] For at opnå helhed og koordination i indsatsen til borgeren, er det afgørende, at borgeren får én plan med ét fælles formål og mål, der skal føre hertil. Planen skal udarbejdes i et samarbejde mellem sagsbehandleren i jobcenteret, sagsbehandleren i socialforvaltningen og borgeren med afsæt i et fælles overblik over borgerens ressourcer, barrierer og støttebehov. Formålet er at sikre, at de forskellige lovgivninger, formål og rationaler bag sagsbehandlingen spiller sammen, så borgeren ikke oplever modsatrettede krav fra forskellige kommunale afdelinger. Det skal være borgerens egne mål, der sætter retning, og det er vigtigt, at borgeren er med til at pege på den indsats, der skal iværksættes, for at nå borgerens mål. Borgeren har ofte selv en klar idé om, hvilke barrierer der skal overvindes, og det øger borgerens motivation og chancerne for progression i forløbet, når borgeren selv formulerer sine mål og udpeger de problemstillinger, som der skal arbejdes med. Sagsbehandleren i jobcenteret og sagsbehandleren i socialforvaltningen skal samarbejde med borgeren om at afdække borgerens ressourcer, barrierer og støttebehov. Det skal ske i samarbejde med borgerens private og professionelle netværk. Borgerens skal dog give tilladelse til, at de inddrages, og at der udveksles oplysninger på tværs af offentlige myndigheder, hvis det er relevant i den konkrete sag. Borgeren rådgives og sikres adgang til relevante tilbud i regionalt, kommunalt og frivilligt regi. Der tages udgangspunkt i mulighederne for støtte i borgerens eksisterende netværk. Borgeren bevilges tilbud efter Serviceloven, hvis borgeren ønsker det og er berettiget til det. Borgeren vejledes desuden i at søge støtte efter anden lovgivning, hvis borgeren har ønske om og behov for dette. Indsatsen skal kunne målrettes og sammensættes til den enkelte borgers ønsker og behov samt kunne iværksættes, når behovet opstår. Tilbud gennemføres så vidt muligt parallelt med det virksomhedsrettede forløb. Det er vigtigt, at de forskellige tilbud i indsatsen aktivt understøtter hinanden, og at borgeren selv oplever, at der er en klar sammenhæng mellem de aktiviteter, der iværksættes, og borgerens mål. Det gode jobmatch skal tage højde for, at borgeren eksempelvis kan passe sin misbrugsbehandling, genoptræning eller andre indsatser samtidig med et job. Individuelt jobmatch [tredje trappetrin] Jobkonsulenten skal hjælpe borgeren med at finde et godt jobmatch, hvor borgeren har gode muligheder for at udvikle arbejdsevnen under hensyntagen til, at der også 3
4 skal arbejdes med at få en hverdag med job til at fungere. Der skal så vidt muligt findes job med ordinære timer eller udsigt til det. Når borgeren løser reelle meningsfulde arbejdsopgaver på en almindelig arbejdsplads, skabes mening og retning i indsatsen for borgeren, hvorved borgerens motivation øges. Når der er fundet det rette jobmatch, har jobkonsulenten ansvaret for at hjælpe borgeren med at få indgået en arbejdsaftale med arbejdsgiveren om timetal, opgaver, helbredshensyn og delmål for progression. Der indgås også en klar aftale om opfølgning og løbende tilpasning af forløbet. I de ordinære timer eller virksomhedspraktikken undersøges det, om der er behov for hjælpemidler, personlig assistance, virksomhedsmentor eller andre særlige tilbud. Jobkonsulenten skal støtte borgeren i at mestre de barrierer, som borgeren selv peger på, står i vejen for at påbegynde et virksomhedsrettet forløb, udvikle arbejdsevnen og fastholde et job. Det er vigtigt, at jobkonsulenten og arbejdsgiveren giver borgeren positiv feedback og gradvist øger krav og ansvarsområder i det omfang, borgeren kan håndtere det. Det kræver tæt opfølgning, og at jobkonsulenten er i løbende dialog med borgeren og arbejdsgiveren og efter behov får justeret arbejdsaftalen undervejs i forløbet. Igangsættelse af CTI-indsatsen Når jobkonsulent og borger har fundet et jobmatch, igangsættes CTI-indsatsen ved, at jobkonsulenten tager kontakt til den CTI-uddannede medarbejder, som borgeren mødte første gang på opstartsmødet. Det er vigtigt, at borgeren har mødt CTImedarbejderen et par gange efter opstartsmødet og inden CTI-indsatsen påbegyndes, for at opbygge en tillidsfuld relation og for at drøfte borgerens ønsker til CTI-forløbet. Den første opgave for CTI-medarbejderen bliver at hjælpe med at støtte borgeren i at få lavet en god arbejdsaftale med jobkonsulenten og arbejdsgiveren. CTImedarbejderen skal have særligt fokus på, hvad der skal til, for at borgeren falder godt til på arbejdspladsen, og der sikres sammenhæng til andre indsatser, fx i forbindelse med aftale om mødetider. Mens jobkonsulenten har ansvaret for det virksomhedsrettede forløb og kontakten til arbejdsgiveren, vil CTI-medarbejderen, afhængigt af borgerens behov, give praktisk hjælp og støtte til at få borgerens hverdag til at fungere. Borgeren støttes i at identificere, afprøve og tilpasse mestringsstrategier og overføre dem fra én sammenhæng til en anden. Dermed styrkes borgerens evne til at håndtere forskellige typer af krav og situationer, som både kan anvendes på jobbet og i hverdagen. CTI-medarbejderen har i dagligdagen ansvaret for at bevare overblikket over borgerens samlede aktiviteter og sikre, at borgeren får en sammenhængende indsats, som giver mening for borgeren og aktivt understøtter målene i handleplanen. CTImedarbejderen skal være fleksibel og til rådighed for at sikre, at der i samarbejde med jobkonsulent, sagsbehandlere og øvrige samarbejdspartnere hurtigt kan tages hånd om de udfordringer, der opstår undervejs i forløbet. Inden CTI-forløbet afsluttes, skal der således være udarbejdet og forankret en langsigtet plan for fastholdelse, som tager højde for, hvem der støtter borgeren i den fortsatte udvikling og eventuelt opståede kriser. Løbende opfølgning på borgerens progression Borgerens sagsbehandler(e) skal løbende følge op på borgerens aktiviteter og progression frem til, at forløbet afsluttes. Der kan i projektet ikke dispenseres fra gældende lovgivning, hvad angår fastlæggelsen af individuelle kontaktforløb, herunder proceskrav om afholdelsestidspunkter, afholdelsessted og ansvarlig medarbejder. 4
5 Der kan undervejs i forløbet opstå behov for at tilpasse igangværende eller iværksætte nye aktiviteter, der forudsætter, at sagsbehandlerne involveres med det samme, for at sikre, at borgeren kan fastholde tilknytningen til arbejdspladsen. Her er både jobkonsulenten og CTI-medarbejderen ansvarlig for at inddrage borgerens sagsbehandler(e), og der skal være den nødvendige kapacitet til at reagere hurtigt, så ventetider og sagsgange ikke bliver en barriere for at fastholde borgeren i en ellers positiv udvikling. Afsluttende møde Før CTI-forløbet afsluttes afholdes et afsluttende møde med deltagelse af borgeren samt teamet omkring borgeren i form af de to sagsbehandlere, jobkonsulent og CTImedarbejder. Her følges op på det samlede forløb og det sikres, at alle er bekendt med planen for det videre forløb, som CTI-medarbejderen har hjulpet borgeren med at udvikle og forankre. Såfremt borgeren fortsat har behovet og er berettiget til mentorstøtte eller socialpædagogisk støtte efter SEL 85, skal der være truffet en afgørelse inden forløbet afsluttes. Samarbejde om sagsbehandlingen Projektet forankres på tværs af social- og beskæftigelsesforvaltningen, for at sikre det tværfaglige samarbejde omkring afdækning af borgerens ressourcer, ønsker og barrierer samt udarbejdelsen af den fælles handleplan, koordinering og opfølgning på indsatserne samt måling af borgerens progression. Der kan i projektet ikke dispenseres for de sektorspecifikke handleplaner på social- og beskæftigelsesområdet. Derfor kan det være nødvendigt at opbygge den fælles handleplan på baggrund af de eventuelt allerede eksisterende handleplaner og den fælles udredning, og således få indsatserne samlet under et fælles formål. Projektet stiller ikke tekniske eller andre praktiske løsninger til rådighed for dette arbejde. Det er afgørende, at borgerens indsatser koordineres, og at der arbejdes henimod det samme formål på tværs af myndigheder og tilbud. Der skal enten være én sagsbehandler, der har mulighed for at bevilge og følge op på indsatser, der hører under flere lovgivninger, eller etableres et tæt samarbejde mellem de forskellige sagsbehandlere. Det skal medvirke til at sikre et fuldt overblik over borgerens situation, behov og udvikling, sikre at bevillinger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, og at de understøtter borgerens handleplan. Det er vigtigt, at borgeren støttes i at blive afklaret og sætte ord på sine ønsker for fremtiden, og hvad der skal arbejdes med. Det vil ofte kunne ske samtidig med, at borgeren får hjælp til at udarbejde sit CV og begynder at orientere sig imod arbejdsmarkedet fx gennem virksomhedsbesøg og såkaldte snusepraktikker. Der er behov for fleksibilitet i kontakten til borgeren, fx gennem fremskudt sagsbehandling og ved, at medarbejderne kommer ud til borgeren på virksomheden og i hjemmet. Bevilling af CTI-støtte Såfremt borgeren er i målgruppen for SEL 85 (socialpædagogisk bistand) bevilges CTI-indsatsen efter denne lovbestemmelse. Alternativt bevilges borgeren CTIindsatsen efter LAB 31b (mentorstøtte) eller SEL 82b (tidlig forbyggende social indsats). Forløbets varighed og intensitet er fastlagt på forhånd jf. skemaet nedenfor: 5
6 Lovhjemmel Varighed Antal borgere pr. medarbejdere Socialpædagogisk bistand SEL 9 mdr. Ca Individuel støtte efter SEL 82b 6 mdr. Ca. 15 Mentor efter LAB 31b 6 mdr. Ca. 15 Ved vurdering af, om en person har behov for støtte efter SEL 85, skal der foretages en visitation, som uanset boform tager udgangspunkt i den enkeltes funktionsnedsættelse, og som vurderer omfanget og arten af støttebehovet. Indsatser efter SEL 85 kan ikke bevilges med en tidsbegrænsning. Hvis borgeren har haft en CTImedarbejder bevilliget efter SEL 85, og en sådan bevilling skal fortsættes efter CTIforløbet, overdrages støtten til en anden socialpædagogisk medarbejder. Den virksomhedsrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats er et centralt element i projekt Social støtte i overgang til og fastholdelse i job. Der er lavet omfattende erfaringsindsamling, evidens og projekter, som viser, at en virksomhedsvendt beskæftigelsesindsats har positive effekter for ledige. Disse effekter finder man også for de udsatte ledige, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Den tidlige, virksomhedsrettede indsats kan iværksættes parallelt med eventuelle sociale eller sundhedsfremmende indsatser, hvis borgeren har behov for det. Med Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) fra 2017 har man undersøgt sammenhængen mellem udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed og sandsynligheden for, at den udsatte kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde. Blandt projektets hovedfund kan særligt to faktorer fremhæves: For det første har jobkonsulentens tro på, at borgeren kan lykkes på arbejdsmarkedet, en afgørende betydning for borgerens jobchancer (Væksthusets Forskningscenter, 2017). For det andet viser projektet, at deltagelse i virksomhedspraktik er den mest effektive jobsøgningskanal for målgruppen samtidigt med, at det er den mindst anvendte (Ibid.). Ligeledes kommer Carsten Koch-udvalget i 2015 med en række anbefalinger til den aktive beskæftigelsesindsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. En af de centrale anbefalinger er, at borgere med begrænsninger i arbejdsevnen får en virksomhedsrettet indsats, frem for at deltage i længere afklaringsforløb i lukkede projektmiljøer, da netop den virksomhedsrettede indsats fører til bedre jobchancer for borgeren (Koch et. al., 2015). Den virksomhedsvendte indsats i Social støtte i overgang til og fastholdelse i job I projektet vil det i høj grad være op til projektkommunerne at tilrettelægge indsatsen med afsæt i de gode erfaringer med virksomhedsrettet indsats, som kommunen allerede har oparbejdet. Der stilles dog en række minimumskrav, herunder at deltagerne i projektet skal have tildelt én jobkonsulent, som har ansvaret for den virksomhedsrettede indsats til borgeren. Jobkonsulenten skal være en gennemgående person, som hjælper borgeren med kontakt til arbejdsgiver, at finde det rette jobmatch, understøtte borgerens udvikling af arbejdsevnen samt andre forhold, som relaterer sig til borgerens jobsituation. Jobkonsulenten støtter borgeren i jobbet eller virksomhedspraktikken i det omfang, der er behov for det; også hvis behovet er der efter, at CTI-forløbet er afsluttet. 6
7 Jobkonsulenten skal først og fremmest have kendskab til det lokale arbejdsmarked, erfaring med at samarbejde med de lokale virksomheder samt kompetencerne til at kunne finde det rette match mellem borger og virksomhed. Det indebærer både kendskab til målgruppen, virksomhedernes behov og forskellige muligheder for støtte og handicapkompenserende ordninger. Videndeling og samarbejde mellem jobkonsulenter og CTI-medarbejdere skal være med til at styrke kvalitet og sammenhæng i indsatsen, kompetenceudvikle medarbejderne og styrke deres tro på succes for borgeren. For at understøtte videndeling og samarbejde er det som nævnt i vejledningen til ansøgningspuljen en forudsætning, at der etableres sparringsgrupper. CTI-indsatsen CTI-metoden er velafprøvet i en dansk sammenhæng, og der foreligger derfor også allerede en metodebeskrivelse og et uddannelseskoncept: Socialstyrelsen arbejder aktuelt på at udarbejde en generisk manual, som kan anvendes på tværs af målgrupper og projekter. Det er hensigten, at manualen skal have karakter af en metodebeskrivelse med nogle klare forudsætninger, rammer og tjeklister, som CTI-medarbejderne kan orientere sig i og støtte sig til, særligt indtil de har fået oparbejdet en rutine med at arbejde med metoden. Manualen vil blive præsenteret for projektkommunerne og udleveret til de medarbejdere, der skal arbejde efter CTI-metoden i projektet. Metoden er også kort beskrevet i afsnittet nedenfor. Særligt for dette projekt gælder, at CTI-indsatsen igangsættes, når der er fundet et jobmatch, og borgeren i samarbejde med jobkonsulenten og arbejdsgiveren skal til at indgå en aftale om opgaver og vilkår for forløbet. CTI-forløbet skal understøtte den håndholdte jobindsats, hvor borgeren skal støttes i at udvikle sin arbejdsevne med henblik på at opnå eller øge antallet af ordinære timer og på sigt opnå selvforsørgelse. CTI-medarbejderen har både en koordinerende, praktisk og støttende rolle. CTImedarbejderne skal samarbejde med borgeren, jobkonsulenten og andre relevante samarbejdspartnere om at sikre integration mellem de tre spor i indsatsen: 1. Job: Borgeren støttes i at tro på egen arbejdsevne og i at falde til på arbejdspladsen. Borgeren støttes blandt andet i at samarbejde med arbejdsgiver og jobkonsulent om at udarbejde, afprøve og tilpasse arbejdsaftalen undervejs i forløbet. 2. Mestring: Borgeren støttes i at mestre de barrierer, som borgeren oplever, står i vejen for en ny hverdag med job og bedre trivsel. CTI-medarbejderen skal støtte borgeren i at finde praktiske løsninger, samt udvikle, afprøve og tilpasse strategier for at håndtere krav og udfordringer på arbejdspladsen, i fritiden og derhjemme. 3. Netværk: Borgeren støttes i at opbygge og vedligeholde de sociale og professionelle relationer og netværk, der skal hjælpe borgeren til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. CTI-medarbejderen skal have særligt fokus på at støtte borgeren i at indgå i almene fællesskaber. 7
8 CTI-medarbejderen skal sammen med borgeren arbejde med afsæt i den fælles handleplan, som må tilpasses undervejs i forløbet, hvis der fx opstår behov for at iværksætte nye indsatser eller justere i den plan, der allerede er indgået aftale om. CTI-medarbejderen skal støtte aktivt op om borgerens samarbejde med både sagsbehandlere og jobkonsulent, som vil være de gennemgående personer for borgeren. CTI-medarbejderen er der i en tidsafgrænset periode og har til opgave at sikre, at borgeren oplever sammenhæng i indsatsen og får hjælp til at udarbejde og forankre den langsigtede plan for fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet. CTI-medarbejderen vil i starten af forløbet arbejde intensivt sammen med borgeren, både på og uden for arbejdspladsen ud fra borgerens ønsker. Særligt i CTI-forløbets opstart og hen mod afslutningen af CTI-forløbet må der forventes et stigende antal timer til koordination. Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse af Critical Time Intervention. Socialstyrelsen har gennem de seneste år afprøvet den evidensbaserede metode overfor socialt udsatte borgere med komplekse problemstillinger i overgangssituationer, som fx overgang fra hjemløshed til egen bolig. I dette projekt er den kritiske overgang defineret som de første 6 eller 9 måneder, hvor borgeren er i job. CTI-metoden er en intensiv, tidsafgrænset og fokuseret indsats, der gennemføres af en socialfaglig medarbejder, der er uddannet i metoden. Indsatsen er opdelt i tre lige lange faser, som beskrives nærmere nedenfor. I hele forløbet er der fokus på at styrke borgerens sociale netværk og inddrage professionelle og frivillige i civilsamfundet efter behov. Dette sker for at understøtte borgerens samlede livssituation, styrke borgerens forudsætninger for at leve en selvstændig tilværelse og sikre en bæredygtig forankring af en indsats, der for manges vedkommende kan være langvarig, før borgeren eventuelt vil blive i stand til at klare sig uden offentlig forsørgelse. Intensiteten er stor i begyndelsen af CTI-forløbet, for så at aftage i takt med, at opgaver og ansvar overdrages til borger og netværk. Der er tale om en recoveryorienteret og rehabiliterende metode, hvor der er fokus på at understøtte udviklingen af borgerens egne ressourcer, evner og muligheder for at tage ansvar for eget liv. Større ændringer i udsatte borgeres livssituation kan, selv om de er planlagt ud fra borgerens eget ønske, være forbundet med usikkerhed, ustabilitet og utryghed for borgeren. Der kan opstå afledte og uforudsete problemer i borgerens følelsesliv og hverdag, som kan opleves som kritiske af både borgeren selv og af borgerens omgivelser og netværk. Der kan derfor være en risiko for, at forandringen mislykkes, hvis borgeren ikke følges tæt i den kritiske overgang og ydes støtte til at fastholde motivation og mestre de oplevede barrierer både før, under og efter at overgangen er realiseret. CTI-metoden er netop en metode som bidrager til dette. En recovery- og empowerment-orienteret tilgang CTI-metoden er baseret på en recovery-orienteret og empowerment-fokuseret tilgang, og har til hensigt at identificere og styrke borgerens ressourcer og muligheder for at mestre sit liv. Derfor skal borgeren selv definere målene for CTI-forløbet og planlægge de aktiviteter, der skal iværksættes og tage medansvar for gennemførelsen af forløbet. Borgeren og CTI-medarbejderen indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor borgeren kan bruge CTI-medarbejderen til praktisk hjælp, personlig støtte, som koordinator og sparringspartner i arbejdet med at nå sine mål. Det er således særlig vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af, hvad borgeren har brug 8
9 for støtte til. Der skal være fokus på at skabe forandring i borgerens liv, ved at anerkende og støtte borgeren i at mobilisere egne ressourcer, herunder også ressourcer i borgerens sociale netværk, i forhold til egne mål. Kontakt-etableringsperioden Forud for, at selve CTI-forløbet starter, er det vigtigt, at borgeren og CTImedarbejderen opbygger en professionel tillidsbaseret relation. Dette kaldes i CTImetoden en kontakt-etableringsperiode. Kontakten sker typisk ved, at borgeren og CTI-medarbejderen mødes mindst et par gange, forud for at den kritiske overgang indtræffer, hvilket i projektet her vil være inden borgeren starter i job. CTI-medarbejderen skal på møderne orientere borgeren om, hvad et CTI-forløb indebærer og bistå med at vejlede borgeren om muligheder for støtte til at gennemføre forløbet. Det betyder, at CTI-medarbejderen som minimum skal deltage i det første møde, hvor borgeren inkluderes i projektet. Efterfølgende mødes borgeren med CTI-medarbejderen og jobkonsulenten, når der er fundet et jobmatch og CTIforløbet igangsættes. CTI-faserne CTI-forløbet består af tre faser, som er lige lange. Det er ikke borgerens udvikling, der er afgørende for, hvornår forløbet går ind i en ny fase, men alene den på forhånd fastsatte tidsafgrænsning. Faserne følger umiddelbart efter kontakt-etableringsperioden. CTI-fase 1: Planlægning og igangsættelse af forløb I fase 1 er der fokus på at hjælpe borgeren med at finde sig til rette med en ny hverdag og få ryddet konkrete barrierer af vejen. Samtidig arbejdes der med at få afklaret nærmere, hvad der skal til, for at få hverdagen til at fungere, så borgeren kan fastholde jobbet også på længere sigt. CTI-medarbejderen og borgeren aftaler, hvad der skal opnås i CTI-forløbet, hvorefter der tages kontakt til relevante tilbud og personer i borgerens netværk, herunder borgerens sagsbehandlere, hvis der viser sig at være behov for at tilpasse handleplanen. Det er vigtigt, at der hurtigst muligt igangsættes de aktiviteter, der skal styrke borgerens evne til at mestre en ny hverdag, fx hjælp til at mestre transport til og fra arbejde. CTI-medarbejderen hjælper borgeren, indtil borgeren opnår den støtte, og udvikler de ressourcer og redskaber, der er behov for. I fase 1 er kontakten mellem CTI-medarbejderen og borgeren mest intensiv. CTI-fase 2: Afprøvning og tilpasning af forløb I fase 2 er der fokus på at afprøve de strategier og at gennemføre de aktiviteter, som er aftalt, med henblik på løbende at evaluere og justere efter behov. Der overlades mere ansvar til borgeren selv og støtten i og uden for jobbet overdrages gradvist til borgerens netværk. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og borgeren er mindre intensiv end i fase 1, idet CTI-medarbejderen bliver stadig mere koordinerende, frem for at være støtteperson. CTI-fase 3: Ansvarsoverdragelse og forankring af forløb I fase 3 overdrages ansvaret til borgeren selv og til borgerens netværk, som er blevet involveret undervejs i CTI-forløbet. CTI-medarbejderen skal sammen med borgeren sikre, at der er en plan for, hvordan borgeren håndterer de kriser og tilbagefald, der kan opstå, og hvordan borgeren kan få den nødvendige støtte fra både det private og professionelle netværk til at imødegå disse, fastholde udviklingen og derved nå sine mål. Efter fase 3 afsluttes CTI-forløbet. 9
Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereSocial støtte i overgangen til og fastholdelse i job
Enhed Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Sagsnr. 2017-6405 Dato 30-06-2017 Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job Spørgsmål og svar 1. Kan der bevilliges to 85 indsatser? Såfremt borger
Læs mereInformationsmøde. Social støtte i overgang til og fastholdelse i job. 21. juni 2017
Informationsmøde Social støtte i overgang til og fastholdelse i job 21. juni 2017 Program Velkomst og præsentation Projektets formål og vidensgrundlag Den sociale indsats Beskæftigelsesindsatsen Om projektet
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereSocial støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereIndsatsmodel for Flere skal med 2
Indsatsmodel for Flere skal med 2 Intro Indsatsmodellen i Flere skal med 2 (FSM2) bygger på viden om, hvad der virker i forhold til at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Modellen
Læs mereCTI metodemanual. Social støtte i overgang til og fastholdelse af job. 1. udkast
CTI metodemanual Social støtte i overgang til og fastholdelse af job 1. udkast Opdatering: marts 2018 Manualen er udarbejdet til projektet Social støtte i overgang til og fastholdelse af job af Trancit
Læs mereIndsatsmodel i Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder
Bilag 1 Indsatsmodel i Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder Projektets indsatsmodel bygger på viden om, hvilke indsatser der virker i forhold til at hjælpe de borgere, der befinder
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereJobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet
Bilag 1 JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 18. september 2015 J.nr. 15/04549 1. Baggrund Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereIntroduktion til kurset CTI på hjemløseområdet
Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april
Læs mereCTI-manual Trin for trin
CTI-manual Trin for trin CTI-manual. Trin for trin KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB 3 VISITATION OG UDREDNING 4 KONTAKTFASENS TRE PRIMÆRE FORMÅL 4 FREMGANGSMÅDE 5 TJEKLISTE 7 1. CTI-FASE 7 FREMGANGSMÅDE
Læs mereStrategi for Beskæftigelse. Lemvig Kommune
Strategi for Beskæftigelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mereSocial støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg og Louisa Prehn-Jacobsen, Christina Ebert Christensen,
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe
Læs mereProgression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse
Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017 Spørg ind til
Læs mereStrategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter
Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der
Læs mereOversigt over indsatsgrupper for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune
Oversigt over grupper for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune Gr.1: Borgere med beskæftigelsesperspektiv og primært behov for virksomhedsrettet 44 borgere (pr. 18. oktober 2016)
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereBrug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen
Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs merePulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune
Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereAftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet
07-11-2016 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeren har indgået en aftale ved de decentrale forhandlinger med beskæftigelsesordførerne fra Venstre,
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereHandleplan for udmøntning af politisk aftale om udsatte borgere
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Handleplan for udmøntning af politisk aftale
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereAftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Jørgen Haunstrup 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereSTOR SATSNING PÅ CTI OG HOUSING FIRST. Koncernchef Susanne Kvolsgaard
STOR SATSNING PÅ CTI OG HOUSING FIRST Koncernchef Susanne Kvolsgaard BSF S OVERORDNEDE ORGANISERING Uddannelse Fokus på de unge (under 30 år) Job Fokus på de voksne (over 30 år) Jobrehabilitering Fokus
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereOrientering om JobFirst
Punkt 4. Orientering om JobFirst 2018-010106 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering status på JobFirst efter endt projektperiode Beslutning: Til orientering. Møde den 20.03.2018
Læs mereØkonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet
Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet Præsentation for Karsten Fey Kristiansen d. 24. januar 2019 www.ballerup.dk Baggrund På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i oktober 2018 blev der
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereRessourceforløbsstrategi
Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne
Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereProjekt Unge - godt i gang - formål og indsats
NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007
Læs mereImplementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner
Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mere1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag
Notat Sagsnr.: 15.2.-P5-1-17 Dato: 14-12-217 Titel: Status Fleksjob og Ledighedsydelse Sagsbehandler: Borgerservice og Beskæftigelse Udvalget Vækst og Erhverv drøftede på møde i juni 217 udfordringer for
Læs mereVejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85
Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereBÆREDYGTIG PROGRESSION - VIA EN SÆRLIGT RUMMELIG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS
Information til sagsbehandleren i jobcentret BÆREDYGTIG PROGRESSION - VIA EN SÆRLIGT RUMMELIG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS - individuelle udviklingsforløb KERNEYDELSEN FUNDAMENTET - DET GODE MATCH MATCHgruppen
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs merePEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune
PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller
Læs mereAnsøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereBusiness case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense skal anvende de mest effektive værktøjer til at få ledige i arbejde. Den gode motiverende
Læs mereKVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST
KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereEn tværgående politik for inkluderende beskæftigelse
En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår
Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår Forslag 1 Afkortning af ressourceforløb Medio 2017 er der i Norddjurs Kommune ca. 125 personer i ressourceforløb. Antallet af deltagere
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereHvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereSKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereCritical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn
Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling
Læs mereStøtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson
Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden
Læs mereCritical Time Intervention (CTI)
Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en
Læs mereIndsatsmodel: Flere skal med II
Intro Indsatsmodel: Flere skal med II Intro Indsatsmodellen bygger på viden om, hvad der virker i forhold til at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Modellen tager udgangspunkt
Læs mereEn styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereEffekter i beskæftigelsesindsatsen
Effekter i beskæftigelsesindsatsen Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 4. december 2018 www.ballerup.dk Baggrund På oktober mødet blev der fremlagt en procesplan for udarbejdelse af revideret aktiveringsstrategi
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereStatus på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune
Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune Oplæg ved Afdelingschef Dorte Jarratt fra Jobcenter Lyngby-Taarbæk Handicaprådsmøde den 8. februar 2017 Baggrund
Læs mere1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det
Læs mereForhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen
Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Svendborg Kommune Udfyldt af (navn og titel): Ellen Christensen, Centerleder for Socialpsykiatri
Læs merePulje til Håndholdt ressourceforløb
Ansøgningsskema for Pulje til Håndholdt ressourceforløb Finanslovskonto 17.46.78.30. Ansøgningen skal sendes til styrelsen via tilskudsportalen Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig:
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereCenter for Familie, Social & Beskæftigelse
Faxe Kommunes kvalitetsstandard for Servicelovens 85 Socialpædagogisk indsats. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereI 2016 gennemgik Odense kommune deres ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og resultatet var bemærkelsesværdigt. Se hjemmeside for uddybning.
Kære Arbejdsmarkedsudvalg Kasper Pauli Pedersen har spurgt om hvordan situationen er i Ikast-Brande Kommune i relation til en lidt ældre sag fra Odense kommune som igen er blevet aktuel. I 2016 gennemgik
Læs mereVirksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg
Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg Jobcenter Skanderborg Vores udgangspunkt Med udgangspunkt i JobFirst projektet løbende i perioden 01.03.2016-31.12.2017. Har vi arbejdet målrettet med etablering
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereIndsats og metode Flere skal med
Flere skal med Praktisk info Antal borgere i Faxe kommune: 35916 Antal Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: 239 Antal borgere i Bruttomålgruppen:126 Antal borgere i indsatsgruppen 51 Mål For projekt
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mere