U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2007
|
|
- Stefan Møller
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2007 Baggrund for U-turns skoletilbud Børne og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har gennem en årrække samarbejdet om at skabe en arbejds- og uddannelsesgaranti for samtlige unge under 18 år i København, også kaldet Fælles Ansvar. Som et vigtigt bidrag til indfrielse af denne garanti indgik Ungdomsskolen og den daværende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning i november 2003 en overordnet samarbejdsaftale med henblik på at udvide et vellykket samarbejde omkring alternative skoletilbud til de mest socialt udsatte unge i Københavns Kommune. Den overordnede samarbejdsaftale blev blandt andet udmøntet i en konkret aftale med Socialforvaltningens specialinstitution U-turn, der blev etableret medio U-turn er Københavns Kommunes center for udvikling af arbejdet med unge mellem 15 og 23, som har et problemgivende forbrug af hash eller andre stoffer. U-turn tilbyder rådgivning, behandling og oplysning til de unge, til familier og til professionelle, der arbejder med målgruppen. Et af U-turns behandlingstilbud er daggrupperne for de yngste på år. Det er disse unge, Ungdomsskolen og U-turn samarbejder om. I daggrupperne deltager de unge i et 6-8 måneders forløb, hvor de mandag til fredag går til undervisning, besøger uddannelsessteder, dyrker sport og går til gruppesamtaler m.v.. Sigtet med dette intensive forløb er dobbelt: Ophør med forbrug af hash og/eller andre stoffer Forankring i uddannelse eller arbejde Baggrunden herfor er, at alle af de unge, der indskrives i daggrupperne, har en meget sporadisk eller helt manglende tilknytning til skolesystemet samtidigt med, at de alle har et stort forbrug af rusmidler. Formål med U-turns skoletilbud De unge i daggruppen er, når de starter, marginaliserede. De har ofte mange skoleskift og nederlag med sig fra folkeskolen. De fleste har i lang tid været uden et reelt undervisningstilbud eller har reelt ikke fulgt de tilbud, de har været tilknyttet. Dertil kommer ofte en lang række sociale problemer og et højt forbrug af hash og/eller andre stoffer. Med den integrerede behandlings- og uddannelsesindsats skaber daggrupperne en sammenhængende hverdag for de unge. Undervisningen sigter på, at give de unge tro på egne ressourcer og et øget selvværd for derigennem at styrke deres evne til og motivation for at lære. Ved at finde nogle veje til at styrke fagligheden hos den gruppe af unge i Københavns Kommune, der måske er mest marginaliserede, gør forvaltningerne en vigtig indsats både for disse unge men også for kommunens borgere i almindelighed. Helt konkret er formålet med samarbejdet mellem U-turn og Ungdomsskolen ved Ungdomsskolecenter Nord, at flere socialt udsatte unge får gennemført en 9. klasses afgangsprøve og at flere unge får en uddannelse. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 1 af 7
2 Fakta om de unge Der er pr. 1. maj unge indskrevet i daggrupperne. I alt har vi registreret 52 unge indskrevet i daggrupperne i perioden fra maj 2004 til maj Heraf har vi opsamlet og bearbejdet information om 46 til dato. Det er oplysningerne om disse unge, der danner grundlag for nedenstående. Køns- og aldersfordeling Ca. ¾ er af de unge i daggrupperne har været drenge og ¼-del piger. De unge i daggrupperne er i gennemsnit 16 år gamle. Køns- og aldersfordelingen fremgår i øvrigt nedenstående. 1 Kønsfordeling 28% 72% Mænd Kvinder Aldersfordeling - alle Antal år 15 år 16 år 17 år Alder 1 Køns- og aldersfordeling samt øvrige data om de unge baseres på EuroADAD tests samt andre statistiske oplysninger. Der haves valide data for 46 af de 52 unge, (svarende til 88,5 %). U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 2 af 7
3 Social baggrund Mange af de unge har en socialt belastet baggrund. Flertallet (60 %) har været anbragte på institutioner og i plejefamilier. De fleste har kriminalitet i bagagen, og de har ofte svære familierelationer. De er i reglen i forvejen kendte af socialforvaltningen. Antal anbringelser - hele livet 3% 40% 38% Aldrig 1-2 gange 3-4 gange 5-6 gange Forbrug af hash og andre stoffer Ud over de sociale og personlige belastninger har de alle et massivt forbrug af hash/stoffer og har haft dette gennem flere år, som det fremgår af nedenstående. Alle har prøvet hash og alle undtaget én har prøvet at drikke alkohol. Godt halvdelen har prøvet centralstimulerende stoffer. (Kokain, amfetamin, ecstacy m.fl.). En tredjedel har prøvet at sniffe gas eller andre inhalater. Kun ganske få har prøvet heroin eller andre opiater samt dopingstoffer. Endelig er alle undtaget én, rygere. For de unge, der svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de har prøvet et givet stof, bedes de dernæst om at angive deres alder første gang, de prøvede det pågældende stof. Fordelingen på 4 aldersgrupper gengives i tabellen nedenfor Alder ved førstegangs brug <7 år 7-10 år år >14 år Ikke prøvet N= Alkohol Hash Amfetamin Sedativer Kokain Hallucinogener Klubstoffer (Ecstacy etc.) Inhalater Heroin/Opiater Steroider Tobak U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 3 af 7
4 De unges skoleerfaringer De unges skoleerfaringer er sjældent positive. De fleste kan således rapportere om en række skoleproblemer, som de jævnligt har oplevet, jævnfør nedenstående: Skoleproblemer, som de unge har oplevet dem (n=46): 32 pjækkede regelmæssig fra timerne 34 synes skolen kede ham/hende 17 synes timerne var for svære 22 var umotiverede til at klare sig godt i skolen 24 synes ikke der var/er sjovt at gå i skole 32 havde problemer med læren/lærerne 35 havde prøvet at blive sendt til /irettesat af inspektøren 12 havde læseproblemer 31 brugte sygdom til at komme væk fra skolen 12 følte sig fagligt begrænset i skolen (for nemt) 36 forstyrrede i klassen 31 lavede ikke lektier Alle de unge har oplevet at skifte skole. En opgørelse heraf viser, at 40 % har haft mellem 1-2 skoleskift og 60 % mellem 4 og 8 skoleskift. En gennemsnits ung i daggrupperne har skiftet skole 4 gange. Antal skoleskift - hele livet 3% 38% 40% 1-2 gange 3-4 gange 5-6 gange 7-8 gange Nogle skoleskift skyldes flytninger, men 37 % af de unge er blevet smidt ud af skolen en eller flere gange, ligesom 38 % har oplevet at være blevet bortvist i kortere eller længere periode fra deres skole. Næsten halvdelen af de unge har i deres sidste skoleforløb gået i specialklasse, og knapt 14 % har gået en klasse om. Ved indskrivningen i U-turn var ingen af de unge aktive i et skoleforløb og havde ikke været det i kortere eller længere perioder - i nogle tilfælde mere end 12 måneder. Deres faglige niveau er derfor meget ofte ikke alderssvarende. Det ligger typisk mellem klasse, og mange af dem har læsevanskeligheder. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 4 af 7
5 Undervisningstilbudet i U-turn Alle unge i U-turns daggrupper modtager undervisning tirsdag og torsdag i fagene dansk, matematik og engelsk. Mange af daggruppernes unge har i de forløbne par år taget folkeskolens afgangsprøve i Ungdomsskolen. Det er sket i dansk, engelsk og matematik. Prøverne er frugten af et målrettet arbejde, som vi til stadighed udvikler. Disse prøver er både afgørende for, at de unge senere kan få mulighed for at tage en uddannelse, men det er også af stor betydning for de unges identitetsdannelse. Skoletilbudet er individuelt tilrettelagt Skoletilbudet varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Samarbejdet om at sikre det ideelle rum for læring i forståelse af hver enkeltes unges livssituation kræver god koordinering og lydhørhed lærere og daggruppemedarbejdere imellem. Der deltager altid både lærere og daggruppemedarbejdere i undervisningen. Den største udfordring er at give de unge mod på at lære igen. Der bruges derfor tid på at bearbejde tidligere skoleerfaringer og på at give de unge succesoplevelser, der gør undervisning til noget positivt for dem. Når en ny ung starter i daggruppen, kommer de til en velkomstsamtale ved første undervisningstime. I samtalen deltager de to lærere, den unges kontaktperson og den unge selv. Her gør vi os meget umage for at afdramatisere det at begynde i skole igen samtidig med at vi begynder at vurdere den unges faglige udgangspunkt og ikke mindst den unges motivation, drømme, mål og ønsker. Samtalen munder ud i en individuel undervisningsplan, som evalueres mindst en gang om måneden. De fleste unge oplever mødet med skolesituationen overraskende fattet og falder hurtigt til, men nogle unge oplever det at sidde på skolebænken igen som grænseoverskridende. En vigtig ambition for U-turns skoletilbud er, at ingen marginaliseres yderligere i mødet med skolen. Derfor skaber vi i samarbejde med den unge en plan for undervisningen, der forsøger at kombinere det spændende og sjove med det fagligt udviklende. Selve undervisningen er planlagt efter et fast ugeskema udarbejdet af lærerne, således at de unge hele tiden kan orientere sig i, hvad der skal ske den pågældende dag. Inden hver undervisning får de unge serveret et sundt måltid - morgenmad eller frokost hvilket har stor betydning for at skabe den optimale mulighed for de unges læring. At skoletilbudet i U-turn også rummer mulighed for en gang imellem at have en lærer for sig selv og få intensiv undervisning er vigtig for de gennembrud de unge ofte oplever i U-turns skoletilbud. Samtidig er det vigtigt at der er behandlere til stede i undervisningen, da de har et godt kendskab til de unge og på den måde ofte kan forebygge konflikter. Når de unge har oplevet deres hidtidige skolegang så fyldt med konflikter og nederlag, er tid og omsorg for hver enkelt ung afgørende for deres faglige udvikling. Samarbejdet mellem lærerne og daggruppens medarbejdere Samarbejdet mellem lærere og behandlere er således noget, der både foregår i den konkrete undervisningssituation og ved ugentlige møder. Lærerne har i det forløbne år oplevet en større grad af inddragelse i daggruppens pædagogiske udvikling og i den konkrete planlægning. Lærerne har f.eks. deltaget i et internat og en temadag, hvor de har bidraget væsentligt til evaluering og erfaringsopsamling i forbindelse med skoletilbudet. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 5 af 7
6 Både U-turns og lærernes tilgang til de unge er anerkendende, ressourcefokuseret og løsningsorienteret. Denne tilgang er vigtig i styrkelsen af de unges selvværd, hvilket igen påvirker for at muliggøre deres faglige udvikling. Resultater og forankring Reduktion eller ophør med forbrug af hash/stoffer U-turns helt overordnede mål med de unge fra daggrupperne er, at de reducerer eller ophører med deres forbrug af hash og/eller stoffer. Forbruget fluktuerer almindeligvis ganske meget over tid og det kan derfor være svært at give nøjagtige oplysninger om forbrugsudviklingen. Der opsamles dog løbende data om antal forbrugsdage og ca. forbrugsmængder fra behandlingens begyndelse til kontakten med U-turn ophører. Af de 32 unge, som er udskrevet og hvis data er færdigbehandlede, er 7 unge eller 22 % helt stoppet med at bruge hash, 13 unge eller 40 % har reduceret deres hashforbrug med over 75 %, og 6 unge (19 %) har reduceret med minimum 50 %. Andre 6 unge havde ved udskrivningen et uændret forbrug. 22% 40% Uændret forbrug Reduceret ca. 50 % Reduceret ca. 75 % Ophørt (N=32) Forankring i en meningsfuld hverdag Sideløbende med reduktion eller ophør med stofforbruget er et helt afgørende mål, at de unge forankres i en meningsfuld hverdag efter U-turn (arbejdsforløb eller uddannelse). Der arbejdes derfor bevist med hele den unge, og ikke snævert med deres forbrug af hash eller stoffer. Når den unge indskrives til behandling gennemføres et omfattende struktureret interview med den unge. På baggrund af dette lægges en fremtidsplan sammen med den unge. Det betyder blandt andet, at der fra starten arbejdes med, hvad den unge skal efter behandlingen i U-turn. Dette understøttes af, at der i behandlingsprogrammet er indlagt forankringsbesøg. Det vil sige, at de unge besøger EGU, produktionsskoler, Ungdomsskolen, Nye Veje, Teknisk skole m.v.. De unge får derved realistiske billeder på drømme og muligheder. I indeværende skoleår, har vi endvidere fået tilknyttet en vejleder fra OBS-team et under Center for Vejledning. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 6 af 7
7 Folkeskolens afgangsprøve For så vidt angår afgangsprøverne forholder det sig således, at der i foråret 2005 blev tilmeldt 9 unge til 9. klasse afgangsprøve. Året efter blev 12 unge tilmeldt afgangsprøven. Alle bestod med et samlet gennemsnit svarende til landsgennemsnittet. I indeværende skoleår er der blevet gennemført en række prøveeksamener, der har givet de unge et indtryk af hvad der skal til for at bestå 9. eller i enkelte tilfælde 10. Klasse. Lærerne gør meget ud af, at prøveeksamener ikke må blive en nederlagsoplevelse, men en mulighed for positiv feedback, så de unge kan målrette deres skolegang endnu mere i forhold til det de skal forbedre. 10 unge er blevet tilmeldt en eller flere eksamener på 9. eller 10. klasses niveau i maj/juni Prøverne bliver afholdt både på Ungdomsskolens Dagkursus og på U-turn. Arbejde og uddannelse Af de 32 unge som i dag er registreret som værende helt udskrevet af U-turn, er de 23 (72 %) kommet videre i arbejde eller uddannelse, som følger: 7 i lønnet arbejde 2 i arbejdspraktik 9 uddannelse 5 i Spydspidsen 4 er kommet i anden behandling og 5 er udskrevet til ingenting. Samlet vurdering Ved indskrivning i daggruppe i U-turn interviewes den unge systematisk, Blandt andet skal den unge give udtryk for på hvilke områder de mener at have størst hjælpebehov på syv områder (fysisk og psykisk helbred, sociale forhold, familie, skole/uddannelse/arbejde, kriminalitet samt stoffer og alkohol). Af disse besvarelser fremgår det klart, at hjælpebehov/problemer på områderne stoffer samt skole/uddannelse/arbejde er de mest påtrængende. Undervisningen er således kernen i dagbehandlingstilbuddet i U-turn. At U-turn kan tilbyde de unge kvalificeret undervisning, der kan føre til eksamen eller blot give dem mod på at modtage undervisning igen, er helt afgørende for behandlingsresultaterne og er af afgørende betydning for de unges videre liv. Det er U-turn og Ungdomsskolens samlet vurdering, at vi ved samarbejdet omkring daggrupperne har skabt et helt nyt koncept for, hvordan undervisning og behandling kan integreres til stor hjælp for nogle af de mest udsatte unge mennesker i København. Ungdomsskolecenter Nord Preben Gregersen / Linda Herzberg U-turn Unna Madsen U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 7 af 7
U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2008. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008 Om at gå fra A til B Da de unge begyndte i U-turn blev hver enkelt interviewet. De blev bl.a. spurgt om de kunne genkende en række
Læs mereU-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største
Læs mereU-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2010. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2010
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2010 Vejen ud af stoffer og kriminalitet går gennem uddannelse. Det er et af de væsentligste mål for U-turn, at de unge skal forankres
Læs mereU-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Undervisningen indgår sammen med behandlingens
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereDET FØRSTE i -turn Status over perioden maj 2004 til maj 2005
DET FØRSTE ÅR i -turn Status over perioden maj 2004 til maj 2005 INDHOLD. FORORD... 4 U-TURN. PRÆSENTATION AF HUSET... 5 DE UNGE I U-TURN... 6 Køn og alder... 6 Skole, uddannelse, arbejde... 6 Familie...
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereFortællingen om Aarhus
Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde
Læs mereSAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3
INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-2 SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 2... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 3 Institutionsnummer... 3 Journalnummer... 3
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs merePræsentation af Helsingung
Præsentation af Helsingung Program Præsentation af Helsingung Lidt statistik Helsingunghuset vores ydelser De unge i projektet, historier om fortid, nutid og fremtid Afrunding Mål for indsatsen Helsingung
Læs mereResultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger
Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereModel U-turn. en introduktion
Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation og formidling...
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereLOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Læs mereHVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER
HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereStoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.
Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed
Læs mereKvindeprojekt i København. Tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret indsats for udsatte grønlandske kvinder
Kvindeprojekt i København Tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret indsats for udsatte grønlandske kvinder Første tværfaglige kvindeprojekt i 2008. I forbindelse med strategien for udsatte grønlændere
Læs mereSAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3
INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-4 SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 4... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer...
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereModel U-turn. en introduktion
Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereSide2. Dokumentationsrapport forår 2016
Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereHar du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!
Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereKortlægningsskema. 14-17 år
Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereNye initiativer i Herlev:
Nye initiativer i Herlev: Uddannelsesklassen(som følge af ungepakke 2) Kulturmekaniker (linie under produktionsskolen) Partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri og Dansk Metal Etablering af frivilligt mentorkorps
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereUngeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune
Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,
Læs mereUngdomsskolens Heltidsundervisning
Orientering om Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til elever på 8. - 10. årgang, som ikke får det fulde
Læs mereU-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING. Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN
U-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN 1. OUTLINE Emne: Erfaringer med samfundsøkonomiske evalueringer
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereSkolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren
Læs mereSocialudvalgsmøde d. 4. november
Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereServicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN
Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereÅrsopgørelse for Børne-Ungetelefonen
Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereDe unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.
De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer
Læs mereKortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE
Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den
Læs mereResultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014
Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården
Læs mereResultatdokumentation for Himmelbjerggården 2015
Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2015 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården
Læs mereEvaluering af de 49 afholdte Forældregrupper i U-turn
Evaluering af de 49 afholdte Forældregrupper i U-turn - resultater for forældre og deres børn fra Forældregrupper i perioden 2007-2014 Publiceret 07.11.2014 Udgivet af Viden og Kompetencecenter, Unge og
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereAktivitetscentret Sundholm
Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé
Læs mereEtnisk Konsulentteams statistik 2016
Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet
Læs mereSøgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne
Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne 1 Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereKABU Workshop. - samarbejde omkring anbragte børns undervisning
KABU Workshop - samarbejde omkring anbragte børns undervisning Kvalitet i anbringelsesarbejdet Klæd anbringelsesstederne på til at give barnet de bedste udviklingsbetingelser Fokus på skolegang og sundhed
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereTAL OG TABELLER om DE UNGE I U-TURN
TAL OG TABELLER om DE UNGE I U-TURN Da han derefter indsatte en række mindre lagkagediagrammer bag det store, blev det pludselig meget klarere for alle, hvad det hele handlede om Gennemgang af den kvantitative
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereScore Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål
Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereJUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate
JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de
Læs mereHAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?
HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereMULTIHUSET MULTIHUSET. Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig
MULTIHUSET Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig MULTIHUSET Socialpsykiatri og Misbrug Horsedammen 42 2605 Brøndby Daglig leder: Hanne
Læs mereHASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR
HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN
Læs mereovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
Læs mereResultatlønsaftale 2010-11
Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereintegration vs. inklusion
integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 473014 Skolens navn: Ringe Kost- og Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereTemamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015
Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereResultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen
Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet sættes mål
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereSAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3
INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-3 SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 3... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer... 4
Læs mere