V/ Agi Csonka. København 19. september, 2017

Transkript

1

2 DAGENS PROGRAM

3

4 V/ Agi Csonka København 19. september, 2017

5 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for at udvikle sig og lære Patrick Lisbeth TITEL

6 Mødres uddannelsesniveau afgørende for børns sprog Andel 3-årige med sproglige vanskeligheder 25% 20% 21% 15% 10% 8% 11% Andel 3-årige med sproglige vanskeligheder 5% 0% Mindst mellemlang uddannelse Højere end grundskole Grundskole Morens uddannelsesniveau Kilde: SFI livsduelighedsnotat (2016)

7 Sammenhængen mellem morens uddannelse og gennemsnitlig score for Selvregulering & Samarbejde, fordelt på alder, for børnehavebørn (3-5½ år) Kilde: Fremtidens dagtilbud

8 Fra social ulighed til læringsulighed Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for at udvikle sig og lære Det starter tidligt.. og fortsætter i skolen TITEL

9 Uligheden fastholdes op gennem skolen - Resultater i nat. test fra kl. opdelt efter morens uddannelsesniveau Kilde: Beuchert, L. V. and Nandrup, A. B. (2016). The National tests at First Glance. Aarhus University TITEL

10 Tidlig læring er som at falde i gryden som barn Effekter af the perry pre-school project

11 Back to basics Flid åbenhed omhyggelighed Behovsudsættelse selvregulering samarbejde 11

12 TIDLIGE DÅRLIGE SKOLEERFARINGER Fire typer af unge: De begejstrede (32 %) De jævnt tilfredse (37 %) De ujævne (17 %) De udsatte (14 %) De udsatte har lavere karakterer, er oftere drenge, og har kortere uddannede forældre. TITEL

13 Procent RISIKOFAKTORER FORSTÆRKER HINANDEN Gode skoleoplevelser til forskel FI GUR 9.4 Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler Forældres baggrund til forskel Karakter under 4, Karakter under 4, forældre med højst forældre med højst grundskole og latent grundskole og latent klasse 4: "de udsatte" klasse 2: "de begejstrede" Karakter under 4, forældre med højst EUD og latent klasse 3: "de ujævne" Karakter under 4, forældre med højst MVU og latent klasse 3: "de ujævne" Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5. TITEL Kilde: Survey- og registerdata

14 Tidlig læring af høj kvalitet Styrker de kognitive kompetencer Tilvejebringer de sociale kompetencer, der er vigtige ift at klare sig godt i livet Skaber de bedste forudsætninger for at den enkelte får realiseret sit potentiale TITEL

15 Men senere gode (faglige og sociale) skoleoplevelser er også vigtige! Er en modgift i forhold til andre risikofaktorer Udvikler de resiliente kompetencer Kan være det faste holdepunkt i en turbulent tilværelse TITEL

16 Det starter i familien TITEL

17 Den lille forskel - på familier Growth mindset Fixed mindset Børn er en investering Børn er en plante Engageret i barnets læring Interesseret i skolegang Fritidsvaner og aktiviteter er udviklingsprojekter Fritidsvaner og aktiviteter er afslapningsprojekter Læser, taler, inddrager skærper intellekt Giver tryghed og omsorg og konkret hjælp TITEL

18 Hvad kan ungdomsskolen gøre? Gode læringsmiljøer Udvikling af resiliens og livsduelighed Styrke kulturel kapital TITEL

19 Hvad kan ungdomsskolen gøre? Skabe gode læringsmiljøer TITEL

20 Gode læringsmiljøer i ungdomsskolen GODE LÆRINGSMILJØER Stærke didaktiske kompetencer Klasserumsledelse Høje forventninger, og feedback Varieret undervisning Godt forældresamarbejde HVAD KAN UNGDOMSSKOLEN? Alternative læringsmuligheder Succesoplevelser fagligt OG socialt Skabe bro mellem fritidspassion og læring Kilde: EPPSE-projektet

21 Hvad kan ungdomsskolen gøre? Skabe gode læringsmiljøer Styrke resiliens og livsduelighed TITEL

22 Livsduelighed Personlige, sociale og faglige kompetencer, der bidrager til en persons evne til konstruktivt at håndtere udfordringer, alene og i fællesskaber og udvikle sig i mødet med omverdenen. Empati, samarbejde, selvindsigt Resiliens Den proces, hvor et individ klarer sig godt, på trods af alvorlig modgang, der normalt ville have potentiale til at skade en sund udvikling. Modstandskraft, selvkontrol, vedholdenhed TITEL

23 Resiliens og livsduelighed Risikofaktorer Ringe forældre-tilknytning Misbrug, vold mv i familien Ringe relationer til lærere, pædagoger, venner etc. Fattigdom Vold/krig Beskyttelsesfaktorer Håb Støtte fra andre Self-efficacy Relationer af høj kvalitet til familie, lærere, pædagoger mv Adgang til uddannelse, sundhed, støtte TITEL

24 Hvad kan ungdomsskolen gøre? Skabe gode læringsmiljøer Styrke resiliens og livsduelighed Styrke dannelse og kulturel kapital TITEL

25 Dannelse handler om: At kende sig selv, og vide hvordan man interagerer med andre at blive menneske gennem andre At dannes gennem mødet med fagligt stof At lære på måder, så empati, vedholdenhed, samarbejde mv. er et udkomme af læringen sammen med viden Ungdomsskolens rolle: Træning i dannelse? Kulturel kapital? TITEL

26 Storm Hvordan kan ungdomsskolen bidrage til: God læring Sociale kompetencer Hvilken kulturel dekodning har de tre brug for? Patrick Lisbeth TITEL

27 Tak for ordet!

28 Forberedende Grunduddannelse (FGU) Indhold, status og politik

29 Regeringsudspil Offentliggjort 10. maj i Statsministeriet Forhandlinger pågår stadig!

30 Vi skal rydde op og forenkle og styrke indsatsen over for de unge. Der er behov for at tænke nyt, ambitiøst, og at de unge sættes i centrum.

31

32 Forberedende GrundUddannelse

33 Forberedende GrundUddannelse Mål og kompetencer Det primære mål med FGU er at give unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse. Sekundært er det målet at give unge de særlige kompetencer til at indgå på et ufaglært arbejdsmarked. Det ufaglærte arbejdsmarked kræver ofte gode personlige og sociale kompetencer og specialiserede faglige kompetencer, f.eks. med krav om certifikater. Slutevalueringen på FGU K 3-niveau giver erhvervskompetence med særlige kvalifikationer indenfor et erhvervstema til at indgå på et ufaglært arbejdsmarked

34 Forberedende GrundUddannelse

35 Opbygning

36 Indhold

37 Andre væsentlige elementer Løbende optag på basisniveauet Moduler af 20 ugers varighed max 2 år i alt. Dog med mulighed for fleksibilitet hvis individuelle behov taler herfor. Unge, der tidligere har afbrudt FGU, skal have mulighed for at påbegynde igen, hvis dette skønne hensigtsmæssigt. Det kan for eksempel gælde unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, selv om de har haft et forløb på FGU. På basisniveauet kan der skiftes spor uden at starte forfra, øvrige niveauer hovedsageligt ved niveaustart. Skoleydelse -lignende model Ydelsen bevares under praktik Ordblindeundervisning en integreret mulighed i de unges forløb i alle spor

38 Kommunalt ansvar? Den kommunale ungeindsats

39 Nye institutioner?

40 Farvel til 95%

41 Den politiske kampplads Mange organisationer på banen; Produktionsskoleforeningen, Uddannelsesforbundet, Dansk Folkeoplysnings Samråd (daghøjskoler mv), UU, USF. USF har indtaget en konstruktiv tilgang. Hvis der bliver tale om kommunalt ansvar er vi klar til (dele af) opgaven. Produktionsskolerne som omdrejningspunkt: Indtog en konstruktiv tilgang, men flere politiske partier (herunder DF og S) kæmper for at bevare. Finansieringen: Organisationer (herunder Uddannelsesforbundet) har stillet krav om statslig finansiering USF har påpeget at begrænsningen på 2 år vil få nogle til at falde igennem

42 Status lige nu Ministeren opretter statsligt selvejende institutioner. En ny institution primært baseret på produktionsskolerne bygninger. I omegnen af 90 FGU-skoler forankret i 25 institutioner Skolerne skal have minimum 125 årselever alle tre spor Kan være en del af campus-områder FGU planlagt til at starte i skoleåret 19/20 Politisk aftale efter uge 42 Lovforslag færdig: forår 2018 Opstart af lokale processer for dannelse af institutioner (4 mdr.): jan 18 Undervisningsministeren opretter institutioner: jan 19 Elevopstart: august 19

43 Status lige nu - økonomi Centralt fastsatte takster og tilskud til FGU, så der sikres et ensartet tilskudsniveau på tværs af landet Et fast grundtilskud: pr institution 4,5 mio pr skole 1,95 mio (15 pct af samlet tilskud) årligt driftstilskud fra staten. Takst pr. elev fastsættes på finansloven. ( pr. elev). Kommunerne yder bidrag til staten på ca. 70 % af de faktisk afholdte udgifter til FGU (svarende til takst for 10. klasse) Statsligt tilsyn (STUK) med uddannelsernes kvalitet proaktivt og dialogbaseret

44 Seneste rygter fra forhandlingerne EGU bevares Kan ende med et system hvor den nye FGU blot bliver ét nyt tilbud af mange En fjerde linje: musisk/kreativ der skal lænes op af de gamle produktionsskole og VUC-aktiviteter Den ny uddannelse tager udgangspunkt i produktionsskolernes særlige pædagogik kombineret med de almenfaglige elementer fra VUC Slagsmål om ydelsen: SU - produktionsskoleydelse

45 Hvordan kan ungdomsskolen bidrage? Moderinstitution eller leverandør? Fra en del af ét spor til alle spor Brobygger-rollen Den kommunale ungeindsats Én indgang for de unge forankret i ungdomsskolen? Støtte, vejledning (UU), én kontaktperson, jobcenter-funktioner, praktikpladskoordinering Ny uddannelsespolitisk målsætning passer godt til US målgruppe 90% af unge med uddannelse når de 25 år Øvrige klar til arbejdsmarkedet

46 Spørgsmål

47 LIGHED I UDDANNELSE - arbejdsspørgsmål til vi mødes på midten : 1. Hvilke aktiviteter tilbyder ungdomsskolerne aktuelt, som medvirker til at skabe mere lighed i uddannelse? 2. Hvilke udfordringer møder unge i forbindelse med lighed i uddannelse? 3. Hvilke forskellige grupper af unge kan der identificeres, som på forskellig vis kan møde ulighed i uddannelse? 4. Hvilke aktiviteter kan ungdomsskolerne med fordel tilbyde fremover, som kan tilgodese disse forskellige grupper af unges behov?

48 PARTNERSKABER I LOKALSAMFUNDET 1. Hvordan arbejder ungdomsskolerne med partnerskaber i lokalsamfundet? 2. Hvilke fordele har de unge af ungdomsskolernes partnerskaber? 3. Hvordan kan ungdomsskolerne med fordel skabe flere stærke partnerskaber? 4. Hvilke udfordringer kan ungdomsskolerne møde, når de indgår partnerskaber?

49