Projekt. Pontifex Brobygger

Transkript

1 Projekt Pontifex Brobygger Midtvejsevaluering Juni 2012 Gerd Battrup Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet Alsion 2, 6400 Sønderborg

2 Indhold Resume Om evalueringen Indledning Evalueringens formål Evalueringsdesign Evalueringsrapporten Aktiviteter i perioden marts 2010-februar Opsummering: arbejdspakker Behandlede sager Brugere og brugen af nyhedsbreve og emneblade Kvalitative interviews med medlemmer af arbejdsgruppens regionale netværk Om de kvalitative interviews Grænseoverskridende mobilitet og fravær af fremmedhed Brobyggere, forbindelsesofficerer og grænseoverskridende netværk Mindretallene: en regional ressource Skat, afgifter og revision Arbejdsmarkedsforhold og social sikring Sygedagpenge og ledighedsydelse Grænsehindringer i Norden Nordisk Ministerråd Øresundsregionen Opsummering og anbefalinger

3 Resume Pontifex-følgegruppen besluttede at iværksætte en midtvejsevaluering af projektet i foråret Formålet med midtvejsevalueringen er (1) at sikre mulighed for at justere projektet i den sidste fase og for at (2) samle de foreløbige resultater af projektet op med henblik på at bidrage til projektparternes diskussion og beslutning om, hvorledes projektets målsætninger og resultater fastholdes, forankres og udvikles efter projektperiodens udløb Evalueringen og evalueringsrapporten tager udgangspunkt i såvel projektets overordnede målsætning om at bidrage til at øge mulighederne for beskæftigelsesmæssig mobilitet og fjerne barrierer på det grænseoverskridende arbejdsmarked i den dansktyske grænseregion som i de fire arbejdspakker, der operationaliserer gennemførelsen af projektet: 1. Identificering og vurdering af konsekvenserne af forskellig lovgivning og systematisk kortlægning af juridiske forhold 2. Systematisk kortlægning og analyse af gængs retspraksis 3. Udarbejdelse af løsningsforslag, f.eks. tilpasning af EU-forordninger / forvaltningspraksis, tilpasning af national lovgivning / forvaltningspraksis og tilpasning eller indgåelse af bi-nationale aftaler 4. Netværksdannelse og europæisk samarbejde, herunder regionale netværk Evalueringen fokuserer særligt på tre forhold: 1. Afdækning af Pontifex-arbejdsgruppens aktiviteter i den første halvdel af projektperioden, herunder afdækning af netværksaktiviteter, registrering af hvilke konkrete spørgsmål vedrørende barrierer for grænseoverskridende mobilitet, der er blevet behandlet af Pontifex-arbejdsgruppen. 2. Afdækning af arbejdsgruppens formidling af sine resultater m.v. samt anvendelsen af disse informationer blandt abonnenterne på nyhedsbreve og temablade. 2

4 3. Afdækning af centrale problemer og barrierer for grænseoverskridende mobilitet, som de opleves af deltagere i Pontifex-projektets grænseoverskridende regionale netværk og netværksdeltagernes beskrivelse af deres samspil med Pontifex-arbejdsgruppens og i praksis også samarbejdet med Regionskontorets Infocenter I forbindelse med undersøgelserne af den førstnævnte problemstilling har jeg gennemlæst alle projektets udgivelser indtil marts 2012 samt de i alt 48 sager, som projektet ved årsskiftet havde taget op til behandling. Den anden problemstilling er blevet søgt belyst gennem en e-baseret spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt til de i alt 315 mailadresser, der abonnerer på projektets nyhedsbreve og emneblad, mens den tredje problemstilling er blevet søgt afdækket gennem en række kvalitative interviews med personer, der deltager i Pontifex projektets/infocentrets regionale netværk. Evalueringsrapporten indeholder 3 hovedafsnit. I kapitel 2 opridses de aktiviteter, der er udført inden for rammerne af Pontifex projektet i perioden marts 2010-februar Kapitel 3 indeholder en redegørelse for resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til alle abonnenter på Pontifex projektets nyhedsbreve og emneblade, mens kapitel 4 sammenfatter resultaterne af mine observationer og af de interviews med udvalgte netværkspartnere. Rapporten indeholder i kapitel 5 en kort redegørelse for de forskellige undersøgelser og drøftelser, der inden for rammerne af Nordisk Ministerråd m.fl. er foretaget i forhold til grænsehindringer mellem de nordiske lande og herunder ikke mindst i Øresundsregionen. Den øgede opmærksomhed omkring grænsehindringerne mellem de nordiske lande og ikke mindst Folketingets vedtagelse den 20. april 2012 om, at der skal fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer er blevet vurderet i forhold til anden nordisk lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget, for at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande vil derfor kunne blive af central betydning for den dansktyske region. 3

5 Endelig indeholder rapporten i kapitel 6 en række anbefalinger til prioriteringer i den sidste halvdel af projektperioden. Blandt de opridsede anbefalinger kan bl.a. nævnes: 1. Projektets bottom-up orienterede tilgang at projektet tager de problemstillinger op til behandling, som bliver Regionskontorets og Infocentrets medarbejdere og projektets regionale netværk møder i praksis og som forudsætter særlig juridisk viden - indebærer, at projektet til stadighed må arbejde med alle fire arbejdspakker. Men i den sidste del af projektet vil det formentlig være hensigtsmæssigt særligt at prioritere arbejdspakke 3 og De kvalitative interview peger på, at der er betydelig forskel på de regionale netværk. Mens de inden for skatte- og afgiftsområdet fremstår som veletablerede, synes netværket/netværkerne inden for social- og arbejdsmarkedsområdet at være en noget mere skrøbelig karakter. Det er afgørende betydning for Regionskontoret og Infocentret at servicere og fastholde netværket/netværkerne indenfor skatte- og afgiftsområdet. Det gælder også for Pontifex arbejdsgruppen, men den langt mere skrøbelige karakter af de eksisterende regionale (og for den sags skyld også tværnationale) netværk inden for social- og arbejdsmarkedsområdet tilsiger, at det prioriteres markant. 3. Mens Pontifex projektet deltager i en række europæiske og især tyske netværk er projektets kontakter til Øresundsregionen og andre nordiske grænseregioner mere sparsomme. Det vil være naturligt at forsøge at genoptage dette, men Regionskontoret og Pontifex arbejdsgruppen anbefales at skabe en tættere kontakt til samarbejdet inden for rammerne af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Grænsehindringsforum. Regionskontoret, Infocentret og Pontifexprojektet har en stor erfaring, der synes værdifuld for det nordiske samarbejde. 4

6 4. Der er mange, der benytter sig af Infocentrets rådgivningstilbud, og det fremgår klart af spørgeskemaundersøgelsen, at Regionskontoret og Infocentret og dermed også Pontifex projektet har en stærk opbakning i regionen. På den anden side er det også karakteristisk for store dele af Infocentrets og dermed Pontifex projektets tætte netværk, at mange deltagere har en særlig tilknytning til den anden side af grænsen som medlem af et af de to nationale mindretal, lever i et dansk-tysk ægteskab eller har andre familiemæssige relationer på tværs af grænsen eller at de ofte holder ferie i Danmark eller Tyskland. Den sproglige og kulturelle mangfoldighed i den dansk-tyske grænseregion udgør en stor ressource for regionen og for Regionskontoret. På den anden side peger flere af de kvalitative interview på, at det kan være vanskeligt at sikre en bredere interesse for grænsegænger-forhold, især inden arbejdsmarkeds- og socialområdet. Det kan ikke alene føre til en del dobbeltarbejde som følgende af manglende systematisk udveksling af materiale og informationer, men også til forkerte afgørelser. Det anbefales derfor, at Pontifex-arbejdsgruppen overvejer sin informations- og formidlingsstrategi, herunder især om det er muligt at supplere udgivelsen af nyhedsbreve og emneblade gennem nye tiltag, der kunne muliggøre en bredere faglig formidling, 5. Pontifex projektet har visse paralleller med lignende projekter i andre tyske grænseregioner, men er i en dansk og nordisk sammenhæng enestående. Det er derfor ikke alene vigtigt at sikre, at den viden, der er oparbejdet indenfor rammerne af projektet fastholdes efter projektperiodens udløb, men også at vidensopbygningen fortsættes. Dette vil også kunne være af væsentlig betydning i forhold til den screening af lovforslag for så vidt angår grænsehindringer i forhold til de øvrige nordiske lande. Det anbefales derfor, at Region Sønderjylland-Schleswig og Regionskontoret i samspil med Region Syddanmark snarest undersøger eventuelle muligheder for økonomisk støtte til at kunne fastholde 5

7 projektet, herunder muligheder for statslig støtte fra den danske stat på linje med den støtte, der ydes til Øresunddirekt. 1. Om evalueringen 1.1 Indledning Projekt Pontifex-brobygger, der blev iværksat den 1. marts 2010 og forventes afsluttet den 31. maj 2013, gennemføres af Region Sønderjylland-Schleswig i samarbejde med Stadt Flensburg (leadpartner), Beskæftigelsesregion Syddanmark, Ministerium für Wirtschaft, Arbeit, Verkehr und Technologie (hidtil: Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit) des Landes Schleswig-Holstein og Region Syddanmark og understøttes med finansiel støtte af Interreg4A programmet - Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. - under den Europæiske Union. Det overordnede formål med projektet er at medvirke til at nedbryde barriererne for grænseoverskridende mobilitet for arbejdstagere. Grænsegængere støder på mange forskellige barrierer af såvel sproglig og kulturel som strukturel og retlig karakter. Af særlig betydning er de barrierer, som grænsegængere støder på inden for områder som skat og ikke mindst social sikring. Her kan den enkelte grænsegænger opleve nærmest uoverstigelige problemer som følge af forskellig lovgivning og især uklar eller tvetydig lovgivning og myndighedspraksis, huller i lovgivningen, utidssvarende regler og forskelsbehandling samt barrierer som følge af forskellige myndighedsstrukturer, retskulturelle forskelle og forskelle i administrative kulturer m.v., der i et samspil med sprogbarrierer også vanskeliggør samspillet mellem myndigheder. Det grænseoverskridende samarbejde i projektet skal medvirke til at nedbryde barriererne på arbejdsmarkedet og belyse dem juridisk, herunder kortlægge, analysere og systematisere systemforskelle og mobilitetshindringer. Pontifex projektets målsætninger på kort sig er således: 6

8 At lokalisere og afdække barrierer og problemstillinger, arbejdstagere og arbejdsgivere bliver mødt med Netværksdannelse med relevante samarbejdspartnere og andre tilsvarende grænseregioner i EU (euroregioner) med samme problemstillinger med henblik på vidensdeling På længere sigt er det projektets mål at medvirke til: Forbedrede vilkår for arbejdstagere Fjerne barrierer hos myndigheder mv. og fremme samarbejdet på begge sider af grænsen mellem de forskellige myndigheder, vandrende arbejdstagere har berøring med Opbygning af viden og kompetencer til gavn for vejledende aktører og for de arbejdsgivere og arbejdstagere, der søger information og rådgivning hos dem Et (mere) barrierefrit, grænseoverskridende og dermed mobilt arbejdsmarked At anvise løsningsmuligheder til at nedbryde barrierer på arbejdsmarkedet, herunder at give anbefalinger til og søge at påvirke beslutningstagere på det politiske niveau Projektet udføres af en af arbejdsgruppe bestående af 2 jurister, Claus Gerlach Hansen og Thomas Haber, der er uddannet i henholdsvis Danmark og Tyskland samt Peter Hansen, leder af Regionskontoret, Region Sønderjylland-Schleswig. Til støtte for projektet og til at føre tilsyn med projektets gennemførelse er nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Stadt Flensburg, Beskæftigelsesregion Syddanmark, Agentur für Arbeit Flensburg, Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit des Landes Schleswig-Holstein, Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Region Syddanmark. Herudover er der i tilknytning til projektet og til Regionskontorets Infocenter etableret flere grænseoverskridende regionale netværksgrupper. 7

9 1.2 Evalueringens formål Pontifex-følgegruppen besluttede at iværksætte en midtvejsevaluering af projektet i foråret Formålet med midtvejsevalueringen er (1) at sikre mulighed for at justere projektet i den sidste fase og for at (2) samle de foreløbige resultater af projektet op med henblik på at bidrage til projektparternes diskussion og beslutning om, hvorledes projektets målsætninger og resultater fastholdes, forankres og udvikles efter projektperiodens udløb Beslutningen om at iværksætte en midtvejsevaluering blev godkendt af følgegruppen til Pontifex projektet på dens møde den 31. januar Evalueringsdesign Evalueringen tager sit udgangspunkt i såvel projektets overordnede målsætning om at bidrage til at øge mulighederne for beskæftigelsesmæssig mobilitet og fjerne barrierer på det grænseoverskridende arbejdsmarked i den dansk-tyske grænseregion som i de fire arbejdspakker, der operationaliserer gennemførelsen af projektet: 1. Identificering og vurdering af konsekvenserne af forskellig lovgivning og systematisk kortlægning af juridiske forhold 2. Systematisk kortlægning og analyse af gængs retspraksis 3. Udarbejdelse af løsningsforslag, f.eks. tilpasning af EU-forordninger / forvaltningspraksis, tilpasning af national lovgivning / forvaltningspraksis og tilpasning eller indgåelse af binationale aftaler 4. Netværksdannelse og europæisk samarbejde, herunder regionale netværk, der bl.a. omfatter EURES, arbejdsmyndigheder, erhvervsorganisationer og handelsog håndværkskamre, kommuner, sygekasser og pensionskasser samt uddannelses- og forskningsinstitutioner som europæiske netværk, bl.a. Grenznetz, der bl.a. omfatter Region Sønderjylland-Schleswig, Euregio, Oberrheinkonferenz og Euregio Maas-Rhein samt ekspertnetværket tress (training and reporting on European Social Security), der består af uafhængige eksperter inden for europæisk lovgivning om socialsikring og som finansieres af EU Kommissionen og 8

10 the EISS Social Security Research Network, der koordineres af the European Institute of Social Security i Leuven. Et særkende ved Pontifex projektet er en udtalt bottom-up tilgang. Hvilke problemstillinger, der tages op til udredning og behandling bestemmes i vidt omfang på baggrund af de indmeldinger, der kommer fra de rådgivere, der er tilknyttet Regionskontorets grænsependlerrådgivning. Hvor der er tale om særligt komplekse problemer går medarbejderne i Pontifex projektet ind i en nærmere undersøgelse af dem og forsøger at bidrage til en løsning af dem gennem henvendelse til lokale, delstatslige eller nationale myndigheder og, hvor der er tale om problemer, der også opleves i andre europæiske grænseregioner, gennem henvendelse til EU Kommissionen. Evalueringen har derfor fokuseret på tre forhold: 1. Afdækning af Pontifex-arbejdsgruppens aktiviteter i den første halvdel af projektperioden, herunder afdækning af netværksaktiviteter, registrering af hvilke konkrete spørgsmål vedrørende barrierer for grænseoverskridende mobilitet, der er blevet behandlet af Pontifex-arbejdsgruppen. 2. Afdækning af arbejdsgruppens formidling af sine resultater m.v. samt anvendelsen af disse informationer blandt abonnenterne på nyhedsbreve og temablade. 3. Afdækning af centrale problemer og barrierer for grænseoverskridende mobilitet, som de opleves af deltagere i Pontifex projektets grænseoverskridende regionale netværk og netværksdeltagernes beskrivelse af deres samspil med Pontifex-arbejdsgruppens og i praksis også samarbejdet med Regionskontorets Infocenter I forbindelse med undersøgelserne af den førstnævnte problemstilling har jeg gennemlæst de 10 nyhedsbreve og 7 temablade, som projektet har udgivet på såvel dansk og 9

11 tysk, og som alle er tilgængelige på projektets hjemmesider og Medarbejdere i projektet har tilsendt mig en liste over 15 afsluttede sager og 33 endnu ikke afsluttede sager, der har givet anledning til mere omfattende undersøgelse. Til belysning af den anden problemstilling er der blevet gennemført en e- spørgeskemaundersøgelse (på dansk og tysk), der som et link blev sendt til i alt 315 mailadresser, der abonnerer på projektets nyhedsbreve og emneblade. Spørgeskemaundersøgelsen, der omfatter 16 spørgsmål, blev gennemført i perioden 9. marts 9. april 2012 med anvendelse af programmet Surveyxact, der er udviklet af Rambøll Management. Undersøgelsen blev gennemført anonymt uden registrering af adresser, som blev gennemført helt anonymt og der blev derfor ikke rykket for svar. Det forklarer formentlig den lave svarprocent: 70 respondenter påbegyndte besvarelse af spørgeskemaet og 68 respondenter gennemførte besvarelsen. I forbindelse med undersøgelserne af den tredje problemstilling har jeg deltaget som observatør ved en åben rådgivning af grænsegængere og potentielle grænsegængere den 16. februar i Flensborg, der blev forestået af Sylvia Witte, Regionskontoret samt gennemført en række interviews af hver 1-2 timers varighed med Edel B. Kitter, Jobcenter Aabenraa, sygedagpenge, Aabenraa (28. februar) Jette Thinggard, Statsforvaltningen, Region Syddanmark, beskæftigelsesankenævnet, Aabenraa (28. februar) Gösta Toft, Verein Europäischer Grenzgänger (VEG), Aabenraa (29. februar) Jens Egon Jørgensen, 3F Tønder, A-kasseleder og EURES repræsentant, Tønder (29. februar) Rolf Miebach, Finanzamt Flensburg, Hauptsachgebietsl. Int. Steuer, Flensborg (7.marts) Dr. Lars Eriksen, Danrevision, Handewitt (7. marts) Natalie Ard og Sibylle Kiemstedt, Fehmarnbelt-Büro, Fehmarnbeltregion, Kreis Ostholstein, Eutin (20. marts) 10

12 Udvælgelsen af hvem, der skulle interviewes i forbindelse med evalueringen, skete i samarbejde med Regionskontoret. Til grund for hvert interview havde jeg udarbejdet en åben spørgeguide. 1.4 Evalueringsrapporten Evalueringsrapporten indeholder 3 hovedafsnit. Baseret på årsberetninger, sagslister, nyhedsbreve og temablade opridser kapitel 2 de aktiviteter, der er udført inden for rammerne af Pontifex projektet i perioden marts 2010-februar Kapitel 3 indeholder en redegørelse for resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til alle abonnenter på Pontifex projektets nyhedsbreve og emneblade, mens kapitel 4 sammenfatter resultaterne af mine observationer og af de interviews med udvalgte netværkspartnere. Rapporten indeholder herudover - efter aftale med Pontifex projektarbejdsgruppen - i kapitel 5 en kort redegørelse for de forskellige undersøgelser og drøftelser, der inden for rammerne af Nordisk Ministerråd m.fl. er foretaget i forhold til grænsehindringer mellem de nordiske lande og herunder ikke mindst i Øresundsregionen. Der er et betydeligt sammenfald mellem de mobilitetsbarrierer, der kan konstateres i den dansktyske grænseregion og i Øresundsregionen og mellem de nordiske lande generelt. Det følger i vidt omfang af, at mobiliteten mellem de nordiske lande - som mobiliteten mellem Tyskland og Danmark er reguleret gennem EU lovgivning. Den øgede opmærksomhed omkring grænsehindringerne mellem de nordiske lande og ikke mindst Folketingets vedtagelse den 20. april 2012 om, at der skal fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer er blevet vurderet i forhold til anden nordisk lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget, for at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande vil derfor kunne blive af central betydning for den dansk-tyske region. Endelig indeholder rapporten i kapitel 6 en række anbefalinger til prioriteringer i den sidste halvdel af projektperioden. 11

13 2. Aktiviteter i perioden marts 2010-februar Opsummering: arbejdspakker Arbejdsgruppen har i perioden marts 2010 til marts 2012 udsendt 10 nyhedsbreve og 7 emneblade samt en årsberetning for Af det publicerede materiale fremgår, at arbejdsgruppen i den første halvdel af projektperioden særligt har været Opfølgning på den Afsluttende rapport fra den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet (Thönnes-Andersen rapporten) fra 2006 (arbejdspakke 1) Afdækning af mere generelle problemstillinger (arbejdspakke 1 og 2) Etablering af kontakt til regionale og europæiske netværk (arbejdspakke 4) Behandling af konkrete sager, der er blevet rejst over for Infocentret eller på baggrund af direkte henvendelse fra samarbejdspartnere m.v. (arbejdspakke 3 og 4) Formidling af viden og erfaringer (arbejdspakke 4) Arbejdsgruppen opsummerer i årsrapporten fra 2010 sine foreløbige aktiviteter således: Arbejdspakke 1 Aktiviteterne under arbejdspakke 1 har været møntet på identificering og vurdering af konsekvenserne af forskellig lovgivning og systematisk kortlægning af juridiske forhold. Projektmedarbejderne har fået forelagt forskellige sager af netværkspartnere og Infocentret. Desuden er der som led i egne undersøgelser identificeret juridiske problemstillinger. Ved projektets start var det nærliggende at vurdere indholdet af tidligere undersøgelser af mobiliteten i den dansktyske grænseregion på ny. Den såkaldte Thönnes-Andersenrapport fra 2006 er blevet undersøgt indgående for at finde ud af, hvilke mobilitetsbarrierer der er blevet fjernet, og inden for hvilke områder der fortsat er behov for hand- 12

14 ling. Desuden er to brochurer udgivet af Infocentret i 2008, som omhandlede en undersøgelse af både generelle og rent skattemæssige barrierer, blevet vurderet på ny. Det er bl.a. blevet undersøgt, om børnepasningsydelse kan eksporteres til et andet land. Endvidere har emner som brøkpension, grænsegængervisum og ATP været genstand for undersøgelser. I disse og i de andre sager er projektmedarbejderne gået i dialog med myndighederne. Hovedvægten har ganske vist ligget på lovgivningen inden for sociale sikringsordninger, men der er også undersøgt forskellige tilfælde af dobbeltbeskatning. I den forbindelse har der været afholdt møder med repræsentanter for danske og tyske skattemyndigheder. Arbejdspakke 2 Arbejdspakken omfatter en systematisering af retsafgørelser med særlig relevans for den fri bevægelighed på det grænseoverskridende arbejdsmarked. Da der her især er tale om domme afsagt af EU Domstolen, er projektmedarbejderne begyndt at samle og kategorisere disse afgørelser. Relevante danske ankenævnsafgørelser er også løbende blevet undersøgt og kategoriseret, f.eks. vedrørende arbejdstagerstatus i Danmark og dansk kontanthjælp. Arbejdspakke 2 omfatter ligeledes en kategorisering af generelle forvaltningsforskrifter, herunder sprogbestemmelser, krav på oversættelse og på at få udgifterne dækket, jf. forordning (EF) nr. 883/04. Offentligheden er blevet informeret om aktuelle domme via Pontifex-nyhedsbrevet og emneblade. Der er lagt vægt på at gøre beskrivelserne så praksisorienterede som muligt. Arbejdspakke 3 Under arbejdspakke 3 er der udarbejdet løsningsforslag til de problemer, der blev identificeret. I den forbindelse er projektmedarbejderne gået i dialog med myndighederne. I forhold til problemstillinger, som også findes i andre grænseregioner, er der satset på en samordnet fremgangsmåde med partnerregionerne, når der er rettet henvendelse til politiske beslutningstagere. Der er således indsamlet tilfælde af dobbeltbeskatning, som er sendt videre til Europa-Kommissionen. Der er sendt breve til hhv. den tyske indenrigsminister og den tyske skatteminister vedrørende emner som grænsegængervisum og efterbeskatning af pensioner fra udlandet for at få en lovgivning, som i højere grad imø- 13

15 dekommer vandrende arbejdstagere. Den danske skatteminister er skriftligt blevet gjort opmærksom på et problem i forbindelse med børnefamilieydelse til vandrende arbejdstagere. Desuden forberedes der møder med repræsentanter for Europa-Kommissionen, det tyske arbejds- og socialministerium samt Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung Ausland (DVKA) for at gøre opmærksom på eksisterende problemer under en personlig samtale. Arbejdspakke 4 Redegørelse: Samarbejdet med de fire tyske partnergrænseregioner - Euregio'erne Maas-Rhein og Gronau, Großregion Saarlorlux og Oberrheinkonferenz (D, F, CH) - er blevet udbygget og styrket. I maj 2010 blev der afholdt en konference i Aachen, hvor det hidtidige formelle samarbejde TaskForceNet blev omdøbt til Grenznetz og det blev vedtaget at oprette en fælles internetplatform. Den 26./27. oktober blev der afholdt en fælles workshop i Kehl ( Social sikring for grænsegængere ). Sammen med partnerne blev der også udarbejdet en fælles flyer. Kontakten til Øresundsregionen er ligeledes blevet plejet. I september 2010 blev der aflagt besøg hos sekretariatet i København. Sammen med repræsentanter for Femern Bælt Komitéen blev der afholdt en workshop den Det blev her aftalt at offentliggøre en liste over de 10 største fælles mobilitetsproblemer i Der blev rettet skriftlig henvendelse til danske og tyske universiteter og taget initiativ til en faglig udveksling med eksperter inden for europæisk sociallovgivning. Det første møde blev afholdt den 4. oktober 2010 i København med Kirsten Ketscher. Jurastuderende ved disse universiteter og juridiske praktikanter er blevet tilbudt et praktik- eller uddannelsesophold. Thomas Haber har deltaget i et seminar i Berlin arrangeret af det europæiske ekspertnetværk tress, og Claus Gerlach Hansen har deltaget i et tilsvarende seminar i Lund i Sverige. Der er arrangeret i alt 12 workshops med ITD, TaskForceNet, Infocenter, Skattecenter Tønder (2x), DanRevision, Finanzamt Flensburg, Dansk Byggeri, grænsependlerforeninger, professor Kirsten Ketscher, Grenznetz, Øresundskomitéen og Femern Bælt Komitéen med i alt 207 deltagere 14

16 2.2 Behandlede sager Pontifex-arbejdsgruppen har etableret et journalsystem for de sager, som gruppen har behandlet. Her indgår alle spørgsmål, der har givet anledning til skriftlige redegørelser, refleksioner eller lignende bortset fra indbydelse til og referater fra deltagelse i netværksmøder, workshops m.v. Listen af behandlede sager omfatter derfor både spørgsmål af mere generel karakter, f.eks. opfølgning på Thönnes-Andersen rapporten fra 2006 og konkrete enkeltproblemer. Journaliseringen af behandlede sager er ydermere delt op i to kategorier: S-sager, der har givet anledning til mere dybtgående behandling samt P-sager (præsager), der er oprettet på baggrund af henvendelser, tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere m.v. Flere af præsagerne er senere blevet taget op til mere dybtgående behandling. Den seneste opgørelse over sager er dateret den 15. juni Fra marts 2010 til 15.juni 2011 havde Pontifex-arbejdsgruppen taget 15 problemstillinger op, der gav anledning til egentlig behandling (S-sager) og i samme periode oprettet mindst 33 andre sager (P-sager). Kredsen af sager og præsager er meget bred, men falder i 2 hovedgrupper. Den ene og største er sager vedrørende social sikring og beskæftigelsesforhold, den anden er sager, der drejer sig om skatter og afgifter. Hertil kommer sager om administrative forhold og opfølgning på tidligere undersøgelser m.v. Arbejdsmarkedsforhold, social sikring, efterløn og pensioner: Arbejdsgruppen har behandlet 5 sager og hele 18 præsager inden for dette område. Sagerne falder typisk inden for følgende kategorier: (1) sygedagpenge, bevilling af førtidspension, herunder brøkpension og fleksjob, (2) arbejdsløshedsforsikring (3) pensionsforhold inkl. efterløn, ATP samt optjening og beskatning af pensioner (4) familieydelser inkl. plejeorlov og børnepasningsydelse i eget hjem (5) feriepenge samt (6) mere generelle samspil mellem danske og tyske regler, herunder 25% reglen og social 15

17 sikringspligt i forbindelse med beskæftigelse i 2 lande, Hartz IV (ALGII) og sygedagpenge m.v. Skatter og afgifter o. lign.: Arbejdsgruppen har behandlet i alt 5 sager samt 7 præsager vedr. skatter og afgifter, herunder en sag, der mere generelt undersøger skattemæssige mobilitetsbarrierer, herunder forskelle på dansk og tysk fortolkning af 183 dages reglen. Blandt de øvrige sager er to sager, der bl.a. drejede sig om dobbeltbeskatning og pensionsbidrag til andre end danske pensionskasser inde for EU, blevet indrapporteret til Grenznetz samt EU Kommissionen. Andre sager har drejet sig om registreringsafgift for privatbiler, herunder afgrænsning af begrebet center for livsinteresser i forbindelse med dobbeltdomicil samt forskellige former for afklaring og rådgivning i forbindelse med omlæggelse af den tyske beskatning af pensioner. Opfølgning på tidligere undersøgelser, sager om administrative forhold m.v.: 5 sager og 3 præsager er henført til denne gruppe. Der er i alle tilfælde tale om sager af generel karakter. To sager drejer sig om opfølgning på den dansk-tyske Thönnes- Andersen rapport fra 2006 henholdsvis udarbejdelsen af opdateret undersøgelse af mobilitetsbarrierer, mens de øvrige sager drejer sig om spørgsmål som handlekommuner for grænsegængere i forhold til danske sociale ydelser, tvangsinddrivelse i Danmar af underholdsbidrag, der er pålagt i Tyskland samt tyske myndigheders og sygekassers fortolkning af forordning 883/2004, herunder adgang til DVKAs intranet (udlandsafdelingen under GKV-Spitzenverband, dvs. sammenslutningen af sygekasser i Tyskland) Andre sager Under denne kategori er henført i alt 8, meget forskellige, sager. To sager drejer sig om 3 landsborgere. Den ene sag om en 3.landsborger, der var ansat i fast stilling i Danmark, og blev udsendt til at udføre arbejde for sin danske arbejdsgiver i Tyskland (Van- 16

18 der Elst visum 1 ), mens den anden sag drejede sig om adgang til lægehjælp. Herudover har Pontifex arbejdsgruppen behandlet sager vedr. gensidig anerkendelse af uddannelse, spørgsmål om sejlads på Flensborg Fjord og de danske myndigheders krav til godkendelse til sejlads i internationalt farvand, forsikringsforhold i forhold til grænseoverskridende brandværnssamarbejde samt adgang til tolkebistand i forbindelse med lægebesøg. 3. Brugere og brugen af nyhedsbreve og emneblade Arbejdsgruppen har fra marts 2010-marts 2012 udgivet i alt 10 nyhedsbreve og 7 emneblade, der behandler en række mere generelle problemstillinger, der giver anledning til problemer for grænsependlere og myndigheder. 1. Europæiske retskilder om mobilitet 2. Social sikring: Kan ansøgninger/begæringer til myndigheder indgives på ansøgerens modersmål? 3. Ægte og uægte grænsearbejdere 4. Arbeitslosengeld II (Hartz IV) og mobilitet 5. Principperne i den europæiske sociallovgivning 6. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04 - danske og tyske særbestemmelser 7. SED og PD: Oversigt over de nye strukturerede (SED) og personbårne dokumenter (PD) inden for den europæiske koordineringsret Svarprocenter på spørgeskemaundersøgelsen, der skulle belyse hvem, der abonnerer på nyhedsbrevene og emnebladene og hvordan abonnenterne anvender materialet, var kun på ca. 22 %. Den lave svarprocent kan formentlig langt hen forklares i, at undersøgelsen blev gennemført anonymt og uden registrering af adresser og dermed uden mulighed for at følge op i forhold til de abonnenter på Pontifex projektets nyhedsbreve og emneblade, der ikke havde besvaret spørgsmålene i en kort periode efter udsendelsen. Den lave svarprocent indebærer også, at besvarelserne ikke kan 1 Se Domstolens afgørelse i C 244/2004 (Den Europæiske Kommission mod Tyskland) 17

19 antages at være fuldt ud repræsentative for abonnenterne. Der forekommer sandsynligt, at de abonnenter, der har besvaret spørgeskemaet har en større tilknytning og ikke mindst et større engagement i Pontifex projektet end de øvrige abonnenter. Hovedparten (ca.63%) af besvarelserne er besvaret på tysk, mens resten (ca. 37 %) er besvaret på dansk. Langt hovedparten af respondenterne er beskæftiget i den nære dansk-tyske grænseregion (59,7%) og endnu flere er bosat i regionen (70,6%). Herudover er respondenterne beskæftiget og bosat i det øvrige Sydjylland (7,5% og 3 %), i Hamburg, Niedersachsen og Holsten bortset fra Femernbælt regionen (6% og 5,9 %), i Øresundsregionen (4,5% og 4,4 %), i Femernbælt regionen (3% og 4,4 %), i Mecklenburg- Vorpommern (3% og 2,9 %), det øvrige Danmark (6% og 5,9 %), det øvrige Tyskland (1,5%) og det øvrige Norden (1,5%). Der er ingen respondenter fra andre tyske grænseregioner eller grænseregioner til Tyskland. Besvarelserne af et spørgsmål til den enkelte respondents interesse i Pontifex projektet peger på to hovedgrupper: grænsependlere (19,1%) samt ansatte i beskæftigelsesforvaltninger, jobcentre, Arbeitsagentur eller beskæftigelsesregion (16,2 %), ansatte i kommunale og regionale socialforvaltninger (8,8%), ansatte i andre dele af dele af kommunal eller regional forvaltning (16,2%) samt politikere og ansatte i fagforeninger, fagforbund eller Union, Gewerkschaft eller Gewerkschaftsbund (4,4%), A-kasser (1,5%) og Krankenkassen/Ersatzkassen (1,5%), i alt 48,6 %. Blandt andre grupper kan nævnes kommunalpolitikere o. lign. (5,9%), ansatte i statslig og forbundsstatlig forvaltning (5,9%), advokater og revisorer (5,9%) samt forskning/undervisning (5,9%) samt andet (20,6 %). Til et spørgsmål om hvorledes den enkelte respondent blev opmærksom på Pontifex projektet angiver mere end halvdelen (57,4%) at de i forvejen modtog information fra Region Sønderjylland-Schleswig og Regionskontoret, mens 11,8 % fortæller at en kollega gjorde dem opmærksom på projektet, 7.4 % at de er blevet kontaktet af en medarbejder ved Pontifex projektet og 5,5 % af de blev opmærksom på projektet i forbindelse med rådgivning af Regionskontorets Infocenter og 2,9 % at de blev opmærksomme 18

20 på projektet i forbindelse med omtale af projektet på Regionskontorets hjemmeside. 14,7 % fortæller, at de blev opmærksom på projektet på anden måde, f.eks. gennem omtale af projektet i de to grænsependlerforeninger. Der er ingen der angiver, at de er blevet bekendt med projektet gennem omtale i nyhedsmedier. Projektets nyhedsbreve læses altid eller oftest af langt hovedparten af respondenterne (49,3% og 25,4 %), mens 16,4 % angiver at læse dem engang imellem, 7,5 % sjældent og kun 1,5 % aldrig. Lidt færre angiver altid eller oftest at læse de emneblade, der udgives af projektet (31,8% og 25,8 %), mens 28,8 % angiver at de læser dem engang imellem og 10,6 % fortæller, at de sjældent og 3 % at de aldrig læser dem. Den viden, der formidles i nyhedsbrevene og emnebladene bliver i høj grad anvendt i praksis. Næsten halvdelen af respondenterne fortæller at de altid eller oftest (24,6% og 23,1 %) kan anvende informationerne i deres politiske hverv, beskæftigelse eller situation som grænsependler, mens 36,9 % fortæller at de engang imellem anvender informationerne i praksis. Det er kun relativt få, der fortæller at de sjældent anvender informationerne (9,2%) og endnu færre, der aldrig anvender dem (7,7%). Respondenterne blev også spurgt til hvilke faglige områder, der særligt interesserer dem: Arbejdsmarkedsforhold, herunder overenskomster, funktionærlovgivning, ferielovgivning m.v. Social sikring, herunder sygedagpenge, barselsdagspenge og dækning af fravær ved børns sygdom, plejeorlov o. lign. Arbejdsløshed og arbejdsløshedsunderstøttelse Efterløn og pensionsforhold Indkomstbeskatning Bilafgifter o. lign. Forhold vedr. opholds- og arbejdstilladelse samt spørgsmål om visum Anerkendelse af uddannelser Andre forhold 19