Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen

Transkript

1 Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Omstrukturering og fornyelse Vores Sundhed nu og i fremtiden

2 Greenland people people in Nuuk 8200 people in the villages Coastline km 16 towns 64 villages Budget kr Treatment admission and medication is free. 100 doctores position 300 nurses position

3 Sundhedsvæsnets opgave Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er at fremme befolkningens sundhed, at forebygge sygdomme og sygdomslignende tilstande samt at undersøge, behandle og pleje personer med sygdomme og sygdomslignende tilstande. I tilrettelæggelsen af sit arbejde skal sundhedsvæsenet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser uanset bosted.

4 Udfordringen Den offentlige sektor er i dag hårdt presset økonomisk, og presset vil blive større i fremtiden, hvor der bliver væsentligt flere ældre, der skal serviceres. En af de største udfordringer i forhold til at sikre en langsigtet økonomisk holdbarhed er Sundhedsområdet.

5 Pct. af BNP Udfordringen Offentlige udgifter og indtægter Udgangspunkt for modelberegning Udgifter Indtægter År

6 Udgifts- og budgetanalyse Udgiftsniveau og -sammensætning Observationer og analyse Sundhedsudgifterne i Grønland er forholdsvis lave i internationalt perspektiv Dronning Ingrids Hospital og sundhedsdistrikterne tegner sig for næsten 2/3 af udgifterne Sundhedsudgifter. Kr. per indbygger Sundhedsudgifternes sammensætning Landsapotek 2% Evakueringer 2) 7% Fællesudgifter mv. 9% Tandpleje 5% Administration 2% Patientbehandling i udlandet 1) 14% Sundhedsdistrikter 33% Dronning Ingrids Hospital 28% Danmark Grønland Færøerne Økonomi- og strukturanalyse af det grønlandske sundhedsvæsen

7 Centrale udfordringer Stigende efterspørgsel og finansieringsmuligheder Demografisk udgiftspres Observationer og analyse Befolkningen i Grønland er sammenlignet med de fleste vestlige lande forholdsvis ung, og andelen af ældre i befolkningen er forholdsvis lille. Befolkningen bliver gradvist ældre, fordi: 1) fertiliteten falder, 2) middellevetiden stiger og 3) de store fødselsårgange fra 1960 erne vil i efterhånden nærme sig pensionsalderen. Den demografiske udvikling vil medføre øgede sundhedsudgifter, fordi forbruget af sundhedsydelser stiger med alderen. En præcis aldersprofil kan ikke opgøres for Grønland, men Deloitte har regnet på tre scenarier: 1) basis, 2) stejl og 3) flad Frem til 2020 vurderes demografien at bidrage til at øge sundhedsudgifterne med ca. 10 pct. Efter 2020 vil der fortsat været et demografisk udgiftspres, men afhængigt af aldersprofilen på sundhedsudgifterne, vil presset muligvis være aftagende. Fremskrivning af sundhedsudgifterne til Indeks 2009 = 100. Befolkningens aldersfordeling, 2009, 2020 og 2040, procent. Effekterne af den forventede demografiske udvikling. 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Basis Stejl Flad Økonomi- og strukturanalyse af det grønlandske sundhedsvæsen

8 Udfordringen Deloitte s redegørelse om sundhedsvæsenets økonomi peger på at sundhedsvæsenet er udfordret af den demografiske udvikling, rekrutteringsvanskeligheder, mangeårig underbudgettering, livsstilssygdomme, forventningspresset, urealistisk budgettering manglende styring, ikke realiserede reformer og stigende specialisering Departementet for Sundhed

9 Forudsætning for velfærd At skabe mere sundhed for pengene med fokus på kvalitet, lige adgang, effektivitet og udvikling

10 Baggrund Landsstyret godkendte og igangsatte i 2004 udredningsarbejde med henblik på at komme med forslag til en ny organisering af sundhedsvæsenet Landstinget behandlede og igangsatte i 2007 strukturreformen af sundhedsvæsenet Det blev besluttet at inddele landet i færre og større enheder og dermed gå fra distrikter til regioner med regionscentre placeret i de fremtidige vækstcentre i Grønland Sundhedsledelsen igangsatte i februar 2009 arbejdet med planlægningen af reformen af sundhedsvæsenet sundhedsreformen - der skal føre til regionaliseringen af sundhedsvæsenet Departementet for Sundhed

11 Formål At få skabt et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de enkelte regioner leverer et ensartet og højt kvalitets- og serviceniveau til borgerne. At sikre, at der skabes mere lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser i byer og bygder At den enkelte borger får mest mulig sundhed for pengene inden for den økonomiske ramme. Departementet for Sundhed

12 Nøgleord Fokus på kerneydelsen: Ydelser i den primære sundhedstjeneste Adgang uanset bosted by eller bygd Sikre styring af økonomi og optimal ressourceudnyttelse Kontinuitet Departementet for Sundhed

13 Nøgleord Ensartet kvalitet og patientsikkerhed Opkvalificering og supervision Regionalisering af ledelse: Ledelse og administration på færre hænder Departementet for Sundhed

14 Indsatsområder Organisering Sundhedsfaglige opgaver Sundhedsfagligt personale Departementet for Sundhed

15 Indsatsområder IKT ehealth Økonomistyring Formidling Departementet for Sundhed

16 Organisering 16 sundhedsdistrikter bliver til 5 sundhedsregioner 16 chefdistriktslæger bliver til 5 ledende regionslæger Dermed fritages 11 læger for administrativt arbejde, hvilket giver flere hænder til det kliniske arbejde. Departementet for Sundhed

17 Organisering Der etableres 5 regionsledelser med 1 ledende regionslæge og 1 ledende regionssygeplejerske, som i det daglige administrative arbejde bistås af 1 regiondriftsleder. Antallet af ledelser der referer til Sundhedsledelsen reduceres fra 16 distriktsledelser til 5 regionsledelser. Departementet for Sundhed

18 Organisering Qitiusumik peqqissaaveqarfiulersussat Avanna Disko Qeqqa Sermer sooq Kujatta

19 Organisering Regionssygehus Sundhedscenter 1 Sundhedscenter 2 Sundhedscenter 3 Sygeplejestation Bygdekonsultation Bygdekonsultation Sygeplejestation Sygeplejestation Bygdekonsultation Bygdekonsultation Bygdekonsultation Departementet for Sundhed

20 Organisering Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Avannaani Peqqinnissaqarfik (Sundhedsregion Avannaa) Qeqertarsuup Tunuani Peqqinnissaqarfik (Sundhedsregion Disko) Qeqqani Peqqinnissaqarfik (Sundhedsregion Qeqqa) Sermersuumi Peqqinnissaqarfik (Sundhedsregion Sermersooq) Kujataani Peqqinnissaqarfik (Sundhedsregion Kujataa) Departementet for Sundhed

21 Pilotregioner Arbejdsgrupper Organisering Projektstyring Styregruppe Sundhedsfaglige opgaver Økonomi, Infrastruktur Demografi IT Kvalitetsniveau Serviceniveau Formidling af strukturreformen Personale Ansættelsesforhold Uddannelse Kompetenceudvikling Sundhedsregion Qeqqa Sundhedsregion Disko Departementet for Sundhed

22 Øget og ensartet kvalitet Regionssygehuset råder over højt specialiseret personale. Dette personale har til opgave at sikre mindre specialiseret personale på sundhedscentrene gennem retningslinjer, tilsyn og supervision lokalt. Departementet for Sundhed

23 Øget og ensartet kvalitet Jordemødre Sundhedsplejersker Hjemmesygeplejersker Psykiatriske hjemmesygeplejersker Farmakonomer Fysioterapeuter Audiologassisstenter Læger Departementet for Sundhed

24 Øget og ensartet kvalitet Dronning Ingrids Hospitals specialafdelinger får landsdækkende funktion: Specialafdelinger udarbejder standarder, faglige retningslinier og supervision Det indebærer bl.a. opkvalificering af nøglepersoner med specialviden eksempelvis: Smerte, sår, kemoterapi, psykiatri, teknik og drift Oprettelse af enheder: Diabetesenheden, tuberkulose, anæstesi m.m. Departementet for Sundhed

25 Lige adgang for borgerne uanset bosted Specialistbesøg indenfor alle specialer på kysten Telemedicin i alle byer og bygder med over 50 indbyggere Standarder for antal bygdebesøg fastsættes Departementet for Sundhed

26 Telemedicinprojektet Telemedicin Som skabt til Grønland! Sikrer bedre adgang til sundhedsydelser for alle borgere medvirke til, at få ydelserne i sundhedsvæsenet til at hænge tilstrækkeligt sammen, for både sundhedspersonale og patienter, indenfor budgetrammen Pipaluk der både er et elsket grønlandsk pigenavn, og navnet på den mobile enhed (cart), der bevirker, at telemedicin er realiseret i Grønland. Ann Birkekær Kjeldsen Departementet for Sundhed Grønlands Selvstyre

27 Et sammenhængende sundhedsvæsen Fælles elektronisk patientjournal Digital røntgen Telemedicin / virtuel lægekonsultation Departementet for Sundhed

28 Økonomistyring Fremmødeplaner Færre enheder at holde øje med Større budgetter giver mere fleksibilitet Controller med beføjelser Regelmæssig opfølgning Effektiviserings katalog MTV som forudsætning for alle nye tiltag Visitationsnævn for specialiseret behandling Lægemiddel komite Udlandsaftaler Departementet for Sundhed

29 Opkvalificering af medarbejdere Yngre lægers videreuddannelse Uddannelse til speciallæge i almenmedicin Arktisk diplomuddannelse for læger Behandlersygeplejerske Tillægsuddannelse til jordemoder Portørredder uddannelse Et ekstra spor til sundhedsassistent Specialisering af sundhedsassistenter Uddannelse af bygdesundhedsarbejder Departementet for Sundhed

30 Formidling Formål med formidlingen: At sikre en åben information til og dialog med befolkningen og de ansatte i sundhedsvæsenet om strukturreformens nødvendighed, dens formål og indhold og dens konsekvenser for borgerne og de ansatte. Departementet for Sundhed

31 Formidling Medier: Sundhedsportalen Peqqik Personalebladet Puilasoq Husstandsomdelt hæfte TV / radio Borgermøder Departementet for Sundhed

32 Tidsplan 2009 Første fase Etablering af pilotstudie og pilottestperiode (februar september) Anden fase Udkast til organisationsbeskrivelse af pilotregionerne (oktober december) Departementet for Sundhed

33 Tidsplan januar: Ikrafttræden af to pilotregioner: Sundhedsregion Qeqqa og Sundhedsregion Disko Tredje fase Analyse af pilottestperioden (januar december) Lovgivning tilrettes Departementet for Sundhed

34 Tidsplan 2011 Fjerde fase Implementering og tilretning af sundhedsreformen Evaluering og tilpasning (januar juni) Implementering af den fulde regionalisering (juli december) Alle 5 sundhedsregioner indføres pr. 1. januar /2013 Femte fase Evaluering Departementet for Sundhed

35 Tak 35