Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Vibenhus Htx Teknologi A Gitte Krogh Frederiksen c / v/ v/ v/ Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 Introduktionsforløb Introduktion til Teknologi; Døende teknologier Teknologirapporten som genre / Ny skriftlighed Samarbejdsrelationer Mord på Vibenhus - SO Integreret produktudvikling og idéudvikling Ny skriftlighed: Vurdering af elev-produkter fra SO-forløb; Mord på Vibenhus Tidsplanlægning Problemobservation, -analyse, -formulering Sortering af ideer og løsninger; kravsmatrix Teknisk tegning Opstart på studieretning: Teknologi og Design Tværfagligt forløb; Vibenhus reklamefilm Kvantitativ metode Kvalitativ metode Krav og kriterier Side 1 af 75

2 Titel 17 Titel 18 Titel 19 Titel 20 Titel 21 Titel 22 Titel 23 Titel 24 Titel 25 Titel 26 Titel 27 Titel 28 Titel 29 Titel 30 Titel 31 Titel 32 Titel 33 Titel 34 Titel 35 Titel 36 Produktionsformer og teknologisk udvikling Ballonforløb - SO Teknologiprojekt: Olie-projekt Fremlæggelse af Teknologiprojekt: Olieprojekt SO-relateret Repetition og evaluering Ny skriftlighed tværfagligt forløb med Dansk/Teknologi SO-relateret Miljøvurdering Miljøvurdering oplæg med benspænd SO-relateret Teknologivurdering Kildeangivelse og -henvisninger Innovative og kreative processer Bænkeprojekt Innovative processer og metoder til idégenerering SO-relateret Gruppetest Asizez ledelsesroller fremlæggelse af Bænkeprojekt Ny skriftlighed, indledning, argumentation, konklusion tværfagligt forløb mellem Teknologi og Dansk Teknologiprojekt House of Quality Fremlæggelse af visualiseringsplancher KIE-modellen Innovative processer og metoder til idégenerering. SO-relateret Tema 1, Opg. 1 Virksomheden og omverdenen. De danske møbelindustris udfordringer. Tema 1, Opg 2 Virksomheden og omverdenen. Outsourcing og CSR en løsning på tekstilindustriens udfordringer? Tema 2, Opg. 3 Miljøledelse. Miljøsikring i Zoo. Side 2 af 75

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Introduktionsforløb og Kanotur Introduktion til faget og teknologibegrebet Produktudvikling (bærende konstruktioner) træbroer Teknologianalyse Samarbejde i grupper Præsentationer Omfang 2 uger (uge 33-34) 4 x 45min. lektioner per uge - heraf en stor del anvendt i generelt introforløb. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Særlige fokuspunkter 1. Teknologi og samspil Teknologibegrebet som andet end teknik Samspil med samfundet 2. Projektforståelse Løse problemer - det kan vi Samarbejdskontrakt 3. Produktudvikling Simpel dokumentation fra proces til virkelighed Eksperimenter i konstruktion processen 4. Præsentation mundtlig Strukturering af pointer Væsentligste arbejdsformer Kort læreroplæg kombineret med projektarbejde i grupper og elevpræsentationer Side 3 af 75

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Introduktion til Teknologi; Døende teknologier Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Madsen, Preben et all (2002), Grundbog i Teknologi, Odense, Erhvervsskolernes forlag. Larsen, Peter (2010) Afsnit 1.1 og afsnit 1.2 i Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime (side 1-11 & ) Knudsbo, Nina & Marthinus, Klaus ( ); Innovation, Aarhus: Systime ( side 13-23) Kagan, Spencer & Stenlev, Jette (2006), Cooperative Learning, Kagan Publiching (side 113) Omfang 2 uger (uge 35-36) 4 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål ifølge bekendtgørelse: anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier Kernestof ifølge bekendtgørelsen: teknologi som teknik, viden, organisation og produkt Forløbet tager udgangspunkt i en introduktion til faget Teknologi, fagets bekendtgørelse, introduktion til teknologibegrebet og teknologianalyse. I grupper arbejdes det med udvalg at hvad eleverne betragter som døende teknologier, hvor der ved gruppefremlæggelse gøres rede for produktet og den for produktet tilhørende teknologianalyse. Grupperne fremstiller en planche med deres udvalgte døende teknologi, hvor det fremgår hvorfor gruppen har valgt den pågældende teknologi, hvorfor de mener teknologien er døende og kommer med bud på hvilken ny teknologi kan formodes at overtage det behov eller det problem, den døende teknologi løste. Forløbet giver eleverne forståelse og kendskab til: Kendskab til faget Teknologi Side 4 af 75

5 Forståelse for teknologibegrebet Anvendelse af teknologianalyse Efterfølgende arbejdes der med en gennemgang innovation i forhold til teknologi som fag og begreb. Eleverne introduceres til inkrementel og radikal innovation. For at slå ordforrådet for forløbet fast, arbejdes det med cooparative learning øvelse. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/ projektarbejdsform/skriftligt arbejde/ præsentationsformer / Cooperative learning metode Side 5 af 75

6 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Teknologirapporten som genre Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Nielsen Dam, Karin & Pedersen Uhd, Susanne(2005); Guide til opgaveskrivning; København; Nordisk forlag Gyldendal ( s & s ) Anvendt uddannelsestid uge 37 4 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Gennemgang af Teknologirapporten som genre. Ad bekendtgørelsen for Teknologi Faglige mål: dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Kernestof: opbygning af en teknisk rapport Elevernes studieforberedende skrivekompetencer htx, juni 2010, htxbekendtgørelsen bilag 4, Faglige mål: genrebevidsthed disposition Elverne skal efter endt forløb have/kunne Viden om Genren teknologirapporten i relation til andre typer af genrer, specifikt sproglig stil (egne holdninger beskrivelser), dokumentation, brug af modeller/figurer Forståelse for Kvalitetskriterier for teknologirapporten o sammenhæng (den røde tråd indledning og opsamling) o Gennemsigtighed i benyttede metoder og dokumentation af kilder Skabelonen for teknologirapporten som en måde at komme rundt om det væsentlige (kort form : problemet, valg af løsninger, produktet samt evaluering) Anvende Af modeller til strukturering af viden mindmap Forståelse for Teknologirapporten som genre i relation til andre skriftlige opgaver, med vægt på: Specifik sproglig stil Dokumentation Brug af modeller og figurer Side 6 af 75

7 Rapport opbygning i ti punkter Formål at være sikre på, at vi alle forstår hvad der refereres til, særligt outputtet i de forskellige dele af processen, herunder kvalitetskriterier for Teknologirapporten. I forløbet arbejdes der med forståelse af hvordan viden opbygges i vidensrefererende, vidensopbyggende og vidensproducerende opgaver. Desuden introduceres Blomms taksonomi. Eleverne arbejder med at afdække deres for-forståelse ved at gennemlæse afsnit om rapport og synopsis om projektarbejdsformen og gennemgå opgaver i en rapport, som de ikke tidligere har arbejdet med. Der arbejdes desuden med genre-begrebet i gennemgang af forskellen mellem en fysik-rapport og en teknologirapport. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/par-arbejde/projektarbejdsform/skriftligt arbejde/ Side 7 af 75

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Samarbejdsrelationer Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Beck, Steen & Beck R., Hanne (2008), Gyldendals Studiebog, København, Nordisk Forlag Gyldeldal ( s ) Sørensen, Anne-Marie Sikker (2006), Kaosstyring, tværfagligt projektarbejde. Innovative værktøjer i arbejde med læring, Amtscentret for undervisning i København Lind, Birgitte Merci & Møller, Dorthe Blicher (2011); SOhtx Studieområdet; Aarhus; Systime ( s. 9-19) Omfang Særlige fokuspunkter Andersen, Rasmus Skat (2011), Finansbranchen skal lære af indianere, Metro Express torsdag d. 22. September Anvendt uddannelsestid uge 38, 4 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål ad bekendtgørelsen for Teknologi: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet Kernestof: samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Elverne skal efter endt forløb have/kunne Viden om: læringsstile Forståelse for: forskellighed bidrager til det bedre projekt og produkt forskellen på lærer og vejleder roller i projektarbejdet Anvende: Elektronisk deling af dokumenter som dropbox og g-mail Refleksioner over egen læringsproces med hensyn til planlægning, vidensdeling, arbejdsindsats og beslutningsprocesser til at forbedre det fremtidige gruppearbejde I forløbet introduceres eleverne begrebet sociale relationer og positiv feedback. Der Side 8 af 75

9 arbejdes med rollespil i arbejdet med positiv feedback. Som hjemmearbejde og præsentation af deres forståelse af sociale relationer, fremstiller eleverne en lille lommefilm film optage på deres mobiltelefon med titlen 3 x venlighed. Eleverne introduceres til forskellige læringsstile via Gardners intelligenser. Eleverne tage test for at klarlægge hvilke forskellige intelligenser de har. Der arbejdes desuden med forståelse af samarbejde i gruppearbejde, herunder hvilken rolle man selv kan indtage i et gruppearbejde ( fylder, tapper, Belbins roller), hvilken rolle læreren kan indtage ( ad Steen Beck), samt hvorledes man reflekterer både før og efter man introduceres til teori / praksis. Klassen opretter desuden fælles dropbox, til vidensdeling. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/ anvendelse af fagprogrammer/rollespil / gruppearbejde Side 9 af 75

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Gerningsstedet Mord på Vibenhus SO-forløb i Dansk og Teknologi på grundforløbet. Forløbet er inddelt i henholdsvis dansk/teknologi-forløb kaldet Mord på Vibenhus og et værkstedsforløb med introduktion til træværksted. Behandlet kernestof: - Skrivning som redskab til læring og planlægning og formidling - Planlægningsværktøjer logbog, Flow-diagram, - kollektive og individuelle arbejdsformer (samarbejdsrelationer) - videnskabelig dokumentation - skriveprocessen og skriveværktøjer - sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier Anvendt litteratur: Dansk: Poulsen, Henrik; Mediehåndbogen for folkeskolen, Dansklærerforeningen, 2005 Uddrag fra Politiskolens rapportbog i dansk. Merci Lund, Birgitte et al:so2 Studieområdet del 2 HTX; 1. udgave, 1. oplag, Systime Johnsen, Poul Pilgaard (2010)Dobbeltmorderen, Politiken Teknologi: Larsen, Peter; Problemer og Teknologi, Systime, 2. udgave, 2. oplag, Madsen, Preben et al; Teknologi HTX-grundbog, 2. oplag, Erhvervsskolernes Forlag, 1998 Kriminal teknisk håndbog R Meredith Belbin, Team Roles at Work, Butterworth Heinemann, 2nd ed., Undervisningsmateriale til værkstedsarbejde udarbejdet af Henrik Grønninger, Sukkertoppen Foredrag: Retspatolog Steen Holger, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet Omfang Uge (46 lektioner á 45 min) inkl.værkstedsarbejde Særlige fokuspunkt Dansk / Teknologi: Introduktion arbejdsformer og roller i forbindelse med grupper Målet er, at eleverne skal blive opnå viden om forskellige arbejdsformer og blive bevidste om, at der findes forskellige roller inden for et godt samarbejde PP: Arbejdsformer, Introduktion til Belbins 9 roller Øvelse: Typeindikator test på hjemmeside: Side 10 af 75

11 Øvelse: Rollespil om gruppedynamik - det gode og dårlige gruppeprojekt Formål: formålet med øvelserne er, at eleverne skal forsøge at placere sig selv i en af Belbins roller i samarbejde med de andre elever. Det er også et formål, at eleverne skal blive bekendte med, at det er nødvendigt med forskellige roller i et samarbejde, for at samarbejdet skal fungere optimalt. Elevforudsætninger: ingen Praktisk gennemførelse: læreren gennemgår PP med eleverne, så de forstår vigtigheden af de forskellige arbejdsformer og roller og kan bruge den nye viden, når de arbejder videre med øvelserne. Teknologi: Forløbet er opbygget som en mordgåde. Optakten til forløbet er et foredrag ved retspatolog Steen Holger Hansen, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, som fortæller om sit arbejde og vigtigheden af videnskabelig dokumentation på virkelighedens gerningssteder. Efterfølgende får eleverne introduktion til videnskabelig dokumentation, brugen af logbog, flow-diagram, journal som formidling og planlægningsværktøjer inden de slippes løs på arrangeret gerningssted, som retspatologer der skal dokumentere et mord begået på skolen. Eleverne skal efterfølgende forløbet kunne: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (Her, logbog, journal, flow-diagram og artikel som genre) kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem (brug af, logbog, journal og flow-diagram samt dokumentation i form af foto, noter og logbog) dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Dansk: Der arbejdes med den journalistiske genre og de journalistiske kendetegn, herunder, den litterære artikel, kronikken, essayet.. Hybride genrer Vejledning, cirkulære, bekendtgørelse, lov. Avisens genrer Telegram, artikel, rapport, referat, reportage, læserbrev, annonce, kommentarer (leder, presseinterview og anmeldelse) Der arbejde med skriftlig fremstilling i forskellige sammenhænge, herunder kanselisprog, præcision i sprogbrug. Som opfølgning på mordefterforskningen skal eleverne udrede deres egen teori om hændelsesforløbet. Dette hændelsesforløb skal afslutningsvis beskrives individuelt i en avisartikel. Til formålet indrettes festsalen som skriveværksted, hvor alle 1g klasser producerer deres artikel samtidig. Værkstedsforløb: At eleven får kendskab til udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og Side 11 af 75

12 egnethed i forskellige sammenhænge. At eleven får kendskab til udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse. At eleven får kendskab til sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. At eleven får kendskab til kvalitets- og miljøledelse: virksomhedens sikring af ensartede produkter, virksomhedens styring af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. At eleven får kendskab til udvikling af produkter produktions-, montage- og distributionsrigtigt. At eleven får kendskab til projektplanlægning. At eleven får kendskab til samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. At eleven får kendskab til arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste. At eleven får kendskab til skriftlig og mundtlig formidling Elverne skal efter endt forløb have/kunne Viden om Værkstedets formåen indenfor træbearbejdning Flugtveje og informationsgange ved brand og ulykker Kendskab til beskyttelsesudstyr og sikkerhedsregler i værkstedet Træmatrialer (plader, planker osv.) Regler for brug af elektriske værktøjer herunder fastspændning af materialer Forståelse for Træ som materiale (fleksibelt, let) Anvende Sammenføjningsmetoder som lim, søm og skuer ved lettere træ modeller Produktet: Skolens faciliteter udnyttes til at udføre hele det praktiske produkt. Der udarbejdes 2 arbejdsbukke pr. gruppe, som skal kvalitetsvurderes. Projektformen: Der arbejdes i grupper på maximalt 2-4 personer, dog er to personer at foretrække. Projektet styres dels af læreren og dels af eleverne. Væsentligste arbejdsformer Projektarbejde er den primære arbejdsform Eleverne arbejder henholdsvis i grupper og individuelt afhængigt af ugens forskellige opgaver. Side 12 af 75

13 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Integreret produktudvikling og idéudvikling Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Peter Larsen (2010) Afsnit 2.2 i Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime (side 39-46) Peter Larsen (2010) Hvad er design og DPU-processen i Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime Madsen, Preben et all (2002), Grundbog i Teknologi, Odense, Erhvervsskolernes forlag. plc-kurven Kromann-Andersen, Ebbe & Funch Jensen, Irmelin ( 2009); KIE-modellen, innovativ undervisning i videregående uddannelser, Odense, Erhvervsskolernes Forlag (s ) Nielsen, Dorthe (2001); Idébogen, København, Grafisk Litteratur Knudsbo, Nina & Marthinus, Klaus ( ); Innovation, Aarhus, Systime (s ) Fun Theory Piano Stairs Fun Theory Trash Can _chart.sflb.ashx Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge , 4 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål ifølge bekendtgørelsen i Teknologi: analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Kernestof: Side 13 af 75

14 metoder til idéudvikling integreret produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter Elverne skal efter endt forløb have/kunne Viden om Produktudvikling som en tværfaglig proces (opgør med opfinderen siddende på loftet) Begreberne innovation og invention/opfindelse (definitioner) Systematisk produktudvikling (definition) Forståelse for Idégenereringsprocssen som en kreativ og meget åben proces før produktet vælges, en proces hvor formålet er at kvantiteten af idéer frem for kvaliteten (KIEmodellen - det kreative rum) Idéudvælgelsen som en systematisk og analyserende proces, hvor kvaliteten af ideerne vurderes (KIE-modellen - det innovative rum) Idérealisering som en pragmatisk praktisk og konkret proces, hvor ideen realiseres og tilpasses i forhold til det praktisk mulige (KIE-modellen - det innovative rum) Anvende Idégenereringsværktøjer o Brainstorm o Associationslister (Osbornes checkliste) Forløbet tager udgangspunkt i følgende overskrifter: Systematisk produktudvikling som begreb og definition Produktudvikling som en tværfaglig proces Idégenereringsprocssen som en kreativ og meget åben proces før produktet vælges, en proces hvor formålet er at kvantiteten af idéer frem for kvaliteten (det kreative rum) Idéudvælgelsen som en systematisk og analyserende proces, hvor kvaliteten af ideerne vurderes (det innovative rum) Idérealisering som en pragmatisk praktisk og konkret proces, hvor ideen realiseres og tilpasses i forhold til det praktisk mulige (det innovative rum) Idégenereringsværktøjer o Brainstorm o Associationslister (Osbornes checkliste) KIE-modellen Hvad er Rapid Prototyping og hvad kan det bruges til. Introduktion til Design som fag og til praktisk anvendt produktudvikling Eleverne introduceres til begrebet design, herunder funktionalitet og form, med udgangspunkt i Side 14 af 75

15 udvalgte, eksemplificerende produkter. Herefter arbejdes der med idégenerering som begreb med introduktion til metoder som kan fremme idégenererings processen. Dette tager udgangspunkt i KIE-modellen, som rammesætning for processen. Metoderne anvendes praktisk i en proces i grupper, hvor der idégenereres på problemstillingen Hvordan gør vi metrostationer til spændende og interessante steder at opholde sig. Under processen anvendes forskellige metoder som; brainstorm, omvendt brainstorm, associationslister og billedtombolaer, idékæde og sorteringsark og der afsluttes med at grupperne fremlægger deres resultater ved hjælp af en elevatortale. Efterfølgende arbejdes der med begrebet integreret produktudvikling og i hvilke sammenhænge produktudvikling kan gøre sig gældende ved såvel materielle som immaterielle produkter ved eksempler. Eleverne introduceres i denne sammenhæng til begreberne komplementære og substituerende produkter og brand samt hvilke markeder produkter kan deles op i, alt efter hvilket marked de henvender sig til ( forbrugermarked og producentmarked). PLC-kurven gennemgås i denne sammenhæng for at give eleverne forståelse for nødvendigheden af, konstant at have nye produkter i pipe-line samt forståelse for hvilken cyklus et produkt gennemlever på markedet. Forløbet afsluttes med introduktion til Rapid Prototyping samt tværfaligt forløb med faget Design hvor eleverne udfører en design / rapid prototyping øvelse. Formålet er at fremstille en emballage il beskyttelse af et æg, som efterfølgende kastes ud fra henholdsvis 1,2 og 3 sal. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/eksperimentelt arbejde Side 15 af 75

16 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Ny skriftlighed: Vurdering af elev-produkter fra SO-forløb; Mord på Vibenhus Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Anvendt uddannelsestid uge 44, 4 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Forløbet afsluttes i uge 44 med en gennemgang af elev-arbejder i forhold til htx bekendtgørelsen om elevernes studieforberedende skrivekompetence, bilag 4 der gennemføres forløb i både grundforløbet og studieretningsforløbet, hvor dansk indgår i samspil med andre fag med en skriftlig dimension, med særligt fokus på opnåelse af ovennævnte mål Med henblik på følgende faglige mål: Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: Sproglig korrekthed Væsentligste arbejdsformer Elevarbejder fra SO-forløb gennemgås og eleverne gennemfører korrekturlæsning i par-arbejde. Klasseundervisning/ skriftligt arbejde Side 16 af 75

17 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 8 Tidsplanlægning Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Madsen, Preben et all (2002), Grundbog i Teknologi, Odense, Erhvervsskolernes forlag. Larsen, Peter ( ) Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime (side ) Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende stof: Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008, 2. Udgave); Heureka, En teoriog værktøjsbog om innovation, Odense, Erhvervsskolernes Forlag ( s ) Anvendt uddannelsestid uge 46, 4 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål ad bekendtgørelsen for Teknologi: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet Kernestof: projektplanlægning Elverne skal efter endt forløb have/kunne Viden om Projektplanlægning som en central kompetence for projekter i virkeligheden Forståelse for Forskellen på fremadrettet tidsplaner (milepælsplaner og/eller aktivitetsdiagrammer) og bagudrettet registreringer (del af logbogen) Tidsplaner som dynamiske der løbende revideres (kobling mellem fremadrettet og bagudrettet planlægning) Anvende Gantt-diagrammer i Visio Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/anvendelse af fagprogrammer ved Microsoft Visio/skriftligt arbejde/ Side 17 af 75

18 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 9 Problemobservation, -analyse og -formulering Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Larsen, Peter ( ) Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime (side ) 10-punktsplan skabelon til teknologiprojekt udarbejdet for HTX Vibenhus Supplerende stof: Beck, Steen & Beck, Hanne R. ( 2008, 5. Oplag), Gyldendals Studiebog, København, Nordisk forlag Gyldendal ( s ) Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål i forhold til bekendtgørelse for Teknologi: analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling Kernestof: problemformulering problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information Elverne skal efter endt forløb have/kunne Viden om Interessenters holdninger til et problem som inspirationskilde til analysen Forståelse for Forskellen på kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder Kildekritik af særligt Internet kilder Anvende DEL I af teknologirapport skabelonen (Problemet: problemobservation, problemanalyse, problemformulering og afgrænsning) Problemtræet som opsamling på problemanalysen Interviewmetoder Spørgeskemametoder Interessentanalyse (sneboldsmetoden) Side 18 af 75

19 Systematisk internetsøgning Med udgangspunkt i en af eleverne præciseret problemstilling på baggrund af en brainstorm og et mainmap, introduceres eleverne til hvad et problem er i faget teknologi; en utilfredsstillende situation med behov for en løsning. I denne kontekst præsenteres problemtræet til behandling af problemets årsager og virkninger. Problemtræets sammenhæng med problemets aktører og interessenter præciseres samt muligheden for at anvende problemtræet til at afgrænse problemstillingen.efterfølgende præsenteres og arbejdes der med begrebet problemobservation som en undren eller et dilemma, som beskrives udgangspunktet i en teknologirapport. Herefter tages hul på problemanalysen hvor følgende spørgsmål præsenteres, debateres, analyseres og beskrives: Hvorfor er dette et problem? Hvem er det et problem for?? Hvilke løsninger eksisterer allerede i dag? Hvad kan vi bidrage med? Jævnfør 10-punktsplanen som er skolens skabelon for teknologiprojekter - introduceres eleverne for de forskellige områder som skal undersøges i problemanalysen: Research på problemstillingen (nettet, biblioteker, virksomhedsbesøg m.m.) Statistiske data på problemstillingen Grafer over statistisk materiale Målgruppeanalyse (hvilken målgruppe vil du ramme, alder, køn, sociale grupper/lag) Interview på målgruppe, interessenter, producenter Spørgeskemaer (vedlægges som bilag, behandles statistisk) Undersøgelse af eksisterende markedet Evt. delkonklusionen på problemanalysen, kan fører til et sammenfattende problemtræ, kan ligeledes være en hjælp til at få formuleret problemformuleringen Behovsundersøgelse (er der behov for endnu er produkt på markedet) Lovgivning på området Patenter / ophavsret (pas på ikke at kopierer noget eksisterende) Væsentligste arbejdsformer På baggrund af gennemgangen, udarbejder eleverne en problemobservation, - analyse og problemformulering for den af klassen valgte problemstilling. Klasseundervisning/projektarbejdsform/skriftligt arbejde Side 19 af 75

20 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 10 Sortering og vurdering af ideer og løsninger; kravsmatrix Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Madsen, Preben et all (2002), Grundbog i Teknologi, Odense, Erhvervsskolernes forlag. Larsen, Peter ( ) Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime (side 46) Supplerende stof: Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008, 2. Udgave); Heureka, En teori- og værktøjsbog om innovation, Odense, Erhvervsskolernes Forlag ( s ) Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge 49, 4 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål i forhold til bekendtgørelse for Teknologi: analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Kernestof: problemformulering problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information Væsentligste arbejdsformer Eleverne skal efter endt forløb have forståelse for: Opsamling på problemformulering Kriterier for løsningsforslag anvendelse af kravsmatrix Forløbet tager udgangspunkt i de foregående 3 ugers arbejde med problemobservation, - analyse og formulering og arbejder videre med eleverne skriftlige aflevering i anvendelsen og opstilling af kriterier til løsningsforslag og sortering og vurdering af disse ved hjælp af kravsmatrix. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 20 af 75

21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 11 Teknisk tegning Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Olesen, Poul Henning, Grundrids af teknisk tegning, Odense, Erhvervsskolernes forlag Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge 49+50, 4 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Behandlet Kernestof ad bekendtgørelsen for Teknologi: Dokumentation og præsentation teknisk tegning Elverne skal efter endt forløb have/kunne Viden om Forståelse for Perspektivtegning i forhold til projektionstegning Anvende Håndtegning af retvinklet projektionstegninger Introduktion til teknisk tegning Tegningsformater efter DS 101 Målforhold efter DS/ISO 5455 Målsætning efter DS/ISO 129 Teknisk tegning efter DS/ISO 129 Stregarter, stregtykkelser, skravering af snit Afbildningsmetoder og projektion Eksempler og mindre øvelser Væsentligste arbejdsformer Eleverne lærer at arbejde med skriftlig formidling, teknisk dokumentation, tegning i faget Teknologi. Klasseundervisning/ teoretisk læreroplæg/virtuelle arbejdsformer/skriftlig dokumentation. Side 21 af 75

22 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 12 Opstart på Studieretning: Teknologi og Design Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Der arbejdes med øvelser fra kompetenceudviklingskursus i forbindelse med EUprojekt; Innovationskraft og Entreprenørskab på gymnasier i region hovedstaden, et projekt om innovativ pædagogik og didaktik som skolen har deltaget i over en 2-årig periode. Der arbejdes med øvelser udviklet af Den Kreative platform: Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge 1 ( 2012), specielt tildelt 5 lektioner i sammenhæng 5 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt mål ad bekendtgørelsen i Teknologi: samarbejdsrelationer mellem elever Ved opstart på studieretning og sammenføring af elever fra 3 forskellige grundforløbsklasser, arbejdes der en hel dag med samarbejdsrelationer og klasserumskultur. Eleverne møder og lærer hinanden at kende i en række forskellige, af læren udvalgte øvelser. Væsentligste arbejdsformer Formålet er at etablere kommunikation og oplevelse af fællesskab på et tidligt tidspunkt. Gruppearbejde Side 22 af 75

23 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 13 Tværfagligt forløb: Vibenhus Reklamefilm Tværfagligt forløb Kom/it, Teknologi og Dansk Forløbet er SO-relateret, hvorved forløbets produkt kan anvendes til portfolie ved SO-eksamen. Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Jensen, Irmelin Funch og Ebbe Kromann-Andersen; KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne; Erhvervsskolernes forlag, 1. Oplag, 2009, s Knudsbo, Nina og Klaus Marthinus; Innovation; Systime, 3. Oplag, 1. Udgave, 2010 Supplerende stof: Amtscentret for Undervisnng i København, Red. Anne-Marie Sikker Sørensen, Kaosstyring, Nov < SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF- 8&sourceid=ie7&rlz=1I7RNTN_da&redir_esc=&ei=w7OyTPKtF8WZOoDpjLsJ> Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge min x 5 lektioner 5 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Formål: Eleverne komme til at arbejde med genren, udviklingen og produktionen af en reklamefilm på tværs af fagene. Fagene introducerer eleverne for kerneområder såsom genrebevidsthed og dramaturgi i dansk, metoder til ideudvikling i teknologi og filmproduktion i kom/it. Forløbet er projektbaseret og der arbejdes i grupper. Fagtimefordeling: Forløbet strækker sig over 4 uger med start uge 1 og slut uge 4, hvor der afholdes Oscar Night for hele skolen. Det faglige forløb svare til 2 ugers lektioner i dansk og kom/it og 1 uges lektioner i teknologi, der fordeler sig således: Dansk: 6 lektioner med fokus på reklamefilmsgenre,virkemidler og dramaturgi, målgruppe, dramaturgi og karakterbeskrivelser, præmis. Teknologi: 5 lektioner med idegenerering / out-of-the-box-tænkning, elevatortalen som pitch. Kom/it: 6 lektioner med fokus står på indføring i visuel fortælling, planlægning og tilrettelæggelse af optagelser, udvikling af storyboard, præsentation til kamera og redigering. Side 23 af 75

24 2.1. Faglige mål for Teknologi: Eleverne skal kunne: anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter i forløbet præsenteres eleverne for KIE-modellen til brug ved idégenerering. I brugen af KIE-modellen lærer eleverne at anvende følgende metoder til idégenerering: Omvendt brainstorm, vende negative ideer til positive, to på tur, billedtombola, sortering af ideer, 3 for, 3 imod, værditilskrivning, elevatortalen. arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet basis for forløbet er gruppearbejde, hvor eleverne producerer en reklamefilm fra idé til færdigproduceret film. dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt forløbet dokumenteres og præsenteres visuelt vha reklamefilm. - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form som del af faget teknologi formidles viden om begreb: innovation, model: KIE-model samt metoder til idégenerering: Omvendt brainstorm, vende negative ideer til positive, to på tur, billedtombola, sortering af ideer, 3 for, 3 imod, værditilskrivning, elevatortalen mundtligt. Kernestof i Teknologi: Produktudvikling, produktion og markedsføring metoder til idéudvikling Projektarbejdsform: projektplanlægning samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation: visuelle værktøjer til præsentation af et projekt skriftlig og mundtlig formidling Studieområdet: 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Metoder: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem 2.2. KernestofArbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde. Side 24 af 75

25 Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og -teknikker Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/mundtligt arbejde. Side 25 af 75

26 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 14 Kvantitativ metode Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008, 2. Udgave); Heureka, En teori- og værktøjsbog om innovation, Odense, Erhvervsskolernes Forlag ( s ) Larsen, Peter ( ) Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime (side 44) Søndersted-Olsen, Hans-Henrik, Marketinghåndbogen, fra strategi til kampagne, 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur 2007 ( Kap. 5 Din målgruppe) Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende litteratur: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne i din kommune og Region Hovedstaden, (2010) Region Hovedstaden Anvendt uddannelsestid uge x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål i forhold til bekendtgørelsen i Teknologi: gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Kernestof: kvantitativ metode til indsamling af oplysninger visuelle værktøjer til præsentation af et projekt skriftlig og mundtlig formidling Eleverne introduceres til kvantitativ metode, herunder begrebsafklaring, og begrebet empiri. Herefter arbejdes der med udarbejdelse af spørgeskemaer, præcisering af spørgeskemaets opbygning med udgangspunkt i forskellige spørgsmålstyper;(identifikationsspørgsmål, grundspørgsmål og kriteriespørgsmål), relevante spørgsmålstyper ( f.eks åbne, lukkede, prioriterede, skalavurdering osv). Herefter arbejdes med behandling og præsentation af indsamlet empiri på baggrund af elevernes egne besvarelser af spørgeskema fra Hvordan har du det, en undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne i Region Hovedstaden ved statistisk behandling som gruppevis præsenteres ved hjælp af PP-præsentation. Derved opfyldes også følgende mål for forløbet: Side 26 af 75

27 Elverne skal efter endt forløb have/kunne Viden om Viden om forskellige præsentationsformer Anvende Power Point til præsentation Tale til publikum ved præsentationer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde Side 27 af 75

28 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 15 Kvalitativ metode Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Søndersted-Olsen, Hans-Henrik, Marketinghåndbogen, fra strategi til kampagne, 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur 2007 ( Kap. 5 Din målgruppe) Frandsen, Kirsten et Østergaard, Birte Ravn, Heureka, en teori- og værktøjs-bog om innovation, 2. udgave, 1. oplag (2007), Erhvervsskolernes Forlag (Kap. 6 Markedsbeskrivelse og analyse) Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge 6 5 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål i forhold til bekendtgørelse i Teknologi: gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling Kernestof: kvalitativ metode til indsamling af oplysninger Væsentligste arbejdsformer Med udgangspunkt i målgruppers segmentering, introduceres eleverne til kvalitativ metode ved udarbejdelse af interview. Eleverne præsenteres for forskellige mulige kvalitative interview, herunder; enkeltmandsinterview og fokusgrupper, samt forskellen i interviewform, herunder interview teknik. Efterfølgende arbejdes der med spørgeguide som strukturering af interview. Eleverne udarbejder i grupper spørgeguide til praktisk interview. Spørgeguiden afleveres og evalueres, inden interview gennemføres. Klasseundervisning/gruppearbejde/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 28 af 75

29 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 16 Indhold Krav og kriterier Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Madsen, Preben et all (2002), Grundbog i Teknologi, Odense, Erhvervsskolernes forlag. Larsen, Peter ( ) Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime (side 46) Supplerende stof: Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008, 2. Udgave); Heureka, En teori- og værktøjsbog om innovation, Odense, Erhvervsskolernes Forlag ( s ) Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge 8 5 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål i forhold til bekendtgørelse for Teknologi: analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling Kernestof: dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information Eleverne skal efter endt forløb have forståelse for: Kriterier for løsningsforslag anvendelse af kravsmatrix Da det desværre bliver klart at 2/3 af klassen ikke på grundforløbet er blevet undervist i sortering af ideer og løsninger og anvendelse af kravsmatrix i denne sammenhæng, repeteres og undervises der i dette Forløbet tager udgangspunkt i en af læreren stillet problemstilling. Begreberne diskvalificerende ig alment prioriterede kriterier gennemgås, herunder hvor i og hvilken sammenhæng kriterier anvendes og hvordan sådanne kriterier gøres målbare. På baggrund af den givne problemstilling, udarbejdes der gruppevis spørgeguides til afklaring af problemstillingens kriterier, kriterier beskrives og gøres målbare, vægtes og indsættes i kravsmatrix for afslutningsvis af bestemme problemstillingens løsning. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer Side 29 af 75

30 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 17 Produktionsformer og teknologisk udvikling Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Larsen, Peter ( ) Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime (side ) Supplerende stof: De skabte Danmark. bonden. Instrueret af Søren Bruun. Produceret af Jacob Kofler og Søren Bruun. Kunstner Bent Claudi Lassen, formand Danske Slagterier; Jens Bigum, tidligere administrerende direktør, Arla; Flemming Just, professor, Syddansk Universitet; Anders Andersen, mælkeproducent; Else-Marie Boyhus, historiker; Knud Christensen, pensioneret slagteriarbe Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi.»andelsbevægelse.«den store danske. 14. december sbev%c3%a6gelsen/andelsbev%c3%a6gelse. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge 9 5 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål i forhold til bekendtgørelsen i Teknologi: redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og samfundet på nationalt og internationalt niveau redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier Kernestof: fremstillingsprocessen teknik, viden og organisation og betydningen for produktionen af ændringer i de enkelte elementer virksomhedens produktionsforhold, virksomhedens samspil med samfundet regionalt, nationalt og internationalt. teknologi som teknik, viden, organisation og product Efter endte lektioner skal eleven have kendskab til Samspillet mellem samfund og den teknologiske udvikling særligt i relation til andelsbevægelsen og industrialiseringen Side 30 af 75

31 Forstå Forskellen mellem masseproduktion, seriestyksproduktion og enkeltstyksproduktion Kunne anvende Teknologimodellen til at beskrive de forskellige produktionsformer I grupper udarbejdes en historisk analyse af udviklingen i den danske mejerisektor. Analysen skal afbilledes på en tidslinje, som skal dække perioden fra ca til ca Analyseelementer som skal medtage i den historiske analyse 1. Tekniske forhold: hvilke typer af teknik benyttede mejerierne sig af, både i forhold til selve produktionen og det at holde en god hygiejnestandard (andre ting kan medtages) 2. Organisering af mejeriet: inklusivt ejerforhold, levering af mælk, salg af mælkeprodukter, typer af produkter produceret (andre ting kan medtages) 3. Vidensmæssige forhold: inklusiv håndværk og videnskabelige metoder i produktionen, uddannelse af personale med mere. 4. Produktions forhold: særligt hvilken produktionsform der benyttes. I bogen beskrives systemerne Håndværk, fabrikssystem, halvautomatiseret fabrikssystem, det automatiske fabrikssystem samt det computeriserede fabrikssystem. Denne opdeling skal benyttes og her ud over skal der også bruges opdelingen enkeltstyks-, serie- og masseproduktion. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde Side 31 af 75

32 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 18 PERIODE OG OM- FANG LÆRERE SO Ballon-forløb uge , 32 lektioner Gkf, Lebo, Fre, Pef, Cch, Btr, Hbh, Anmj, Jull,, Ik, Lbo FAG INDHOLD Matematik, Fysik, Teknologi Anvendt litteratur Teknologi: Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime digital supplering (Kap. 1,5 Teknologiudvikling) downloadet Frederiksen, Gitte, Fremstilling af varmluftsballon, HTX Vibenhus 2011 Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime, side 217 og 220 Madsen, Preben; Pedersen, Bøje; Kromann, Christian; Frandsen, Kirsten; Wesnæs, Marianne; Schultz, Ole og Steffensen, Peder. Side 29-31, Teknologi HTX-Grundbog, 2. udgave 2002, Erhvervsskolernes Forlag Lund, Birgitte og Møller, Dorte; SO2 Studieområdet del 2 HTX; Side 35-40; 2009; Systime Beck, Steen og Beck, Hanne; Gyldendals Studiebog; Side 42-45; 2008; Gyldendal Lindegaard, Olsson og Nielsen; Power i projekter og porteføljer; Side ; 2005; Jurist- og økonomforbundet on/ (besøgt d. 15. Januar 2012) Teknologi: Innovative processer: Funch, Irmelin og Kromann-Andersen, Ebbe; KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasiet (2009) Erhvervsskolernes forlag. Darsø, Lotte; Innovationspædagogik kunsten at fremelske innovationskompetencer (2011); Samfunds Litteratur. Matematik Klaus Marthinus og Jens Carstensen; MAT B1 htx; Kapitel 6 Rum- Side 32 af 75

33 geometri, Kuglen side , Keglestubben side ; Systime 2006, 2. udgave, 1. oplag; ISBN Fysik Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund;ORBIT B htx;kapitel 3 Tryk og opdrift side 57-67, Kapitel 4 Gasser side 69-82; Systime 2005, 1. udgave, 2. oplag; ISBN Arbejder til arbejdsportfolioen Logbog med fotodokumentation for forløb Gantt diagram Refleksionsark til innovative processer Fysikrapport over tre små eksperimenter o Eksperiment 1: Tryk i væsker o Eksperiment 2: Volumenbestemmelse o Eksperiment 3: Opdrift Refleksionsskrivning INTRODUKTION Forløbets indhold Forløbet indledes med en generel introduktion til Studieområdet (herunder læsning af elevvejledning), samt til det aktuelle forløb, efterfulgt at metodeoplæg (pwp) i de forskellige deltagende fag. Centralt i forløbet står værkstedarbejde, der skal udmønte sig i en gasballon (helium) samt laboratoriearbejde med udførelse af relevante forsøg. Undervejs i forløbet bliver der brugt tid på at arbejde med: projektarbejde som arbejds- og formidlingsform, tidsplanlægning i projektsammenhæng, dimensionering, rumfangsberegninger, radial- og arealberegninger på kugler, kuglekalot og keglestub,tryk i væsker, Archimedes lov og opdrift samt teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling. Den kreative og iderige elev vil kunne arbejde med vilkårlige former i sit ballondesign, understøttet af gennemgået naturvidenskabelig teori. Forløbet afsluttes med eksperimentel opsendelse af elevernes gasballoner. Eleverne indføres desuden i de overordnede begreber der tilknyttes projektarbejde og vigtigheden af tidsplanlægning i denne sammenhæng. Eleverne introduceres til begrebet innovative processer for at danne bro mellem ide til ballon og praktisk udførelse af samme. Ved hjælp af logbog med fotodokumentation, dokumenterer eleverne den innovative proces gennem hele forløbet. SO MÅL OG KERNE- STOF Forløbets faglige mål Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsviden- Side 33 af 75

34 skabelige og humanistiske fagområder. Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler. Demonstrere praktisk viden i innovative processer og metoder til idégenerering Forløbets behandlede kernestof Projektarbejde Planlægningsværktøjer Teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling ANVENDTE EVALU- ERINGSFORMER Refleksionsskrivning Formativ evaluering Side 34 af 75

35 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 19 Indhold Teknologiprojekt: Olie-projekt SO-relateret Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof 10-punkteplan udarbejdet for projektarbejde i Teknologi på HTX Vibenhus. Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime 2005 Madsen, Preben et all (2002), Grundbog i Teknologi, Odense, Erhvervsskolernes forlag. Supplerende litteratur: Søndersted-Olsen, Hans-Henrik, Marketinghåndbogen, fra strategi til kampagne, 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur 2007 Frandsen, Kirsten et Østergaard, Birte Ravn, Heureka, en teori- og værktøjs-bog om innovation, 2. udgave, 1. oplag (2007), Erhvervsskolernes Forlag ( kap ) Lund, Birgitte Merci et Møller, Dorthe Blicher, SOhtx Studieområdet, 1. udgave, 1. oplag (2011), Systime Urtegaarden Sikkerheds og risikosætninger for kemikaler: Er ved at blive EU standardiseret til p og H sætninger: Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid uge x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål for projektet i forhold til bekendtgørelsen for Teknologi: analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en pro- Side 35 af 75

36 blemstilling anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform og konkurrencestrategi i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og samfundet på nationalt og internationalt niveau arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Kernestof: materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. metoder til idéudvikling integreret produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering problemformulering problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger projektplanlægning samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste opbygning af en teknisk rapport skriftlig og mundtlig formidling anvendelse og angivelse af kilder. Projektet skal indføre eleverne i opstart af produktion, produktudvikling, markedsundersøgelse, samt produktionsplanlægning; se en mere detaljeret beskrivelse under mål og tidsplan. Projektet udføres som gruppearbejde Grupperne skal udarbejde opskrifter med mængde, og budget over indkøb af råva- Side 36 af 75

37 rer. Olien skal være ny; det vil sige I må ikke følge en allerede eksisterende opskrift. Grupperne skal fremstille en produktionsforskrift (Procedure/instruks), for olien. Endelige skal I lave et driftsregnskab for den endelige produktion. Der skal afleveres minimum 20 normalsider (1300 anslag uden mellemrum) per gruppe. Der må ikke afleveres noget, som alle i gruppe ikke har læst igennem og kommenteret. Det skal fremgå af forord eller indholdsfortegnelse, hvem der er hovedforfatter på de forskellige afsnit. Formalia Rapporten skal struktureres efter teknologiskabelonen (se bilag I for strukturen). Omfang: Minimum 20 normalsider per gruppe (normalside: 1300 anslag uden mellemrum) Hovedforfatter på de forskellige afsnit skal fremgå af forord eller indholdsfortegnelse Dokumenteret viden Rapporten skal være en sammenhængende tekst og ikke skrevet i punktform. Der skal være kildehenvisninger ved alle ideer og omformuleret tekst taget fra fx bøger, Internet, billeder, film eller interview. Der skal også være en samlet litteraturliste bagest i rapporten. Citater skal være i anførelsestegn og have kildehenvisning med sidetal. Der må MAX. være 10% af rapporten der er direkte citater; ellers risikere I plagiatanklage. Undervejs i projektforløbet udarbejdes planche som dokumenterer arbejds- og samarbejdsformer og refleksioner over disse: SO-relateret Indhold Der skal være kort indledning og delkonklusioner til alle større kapitler. Den endelige konklusion SKAL svare på problemformuleringen. Se bilag 1 for et bud på struktur. Efter end projektforløb skal eleven: have kendskab til: Sikkerhed- og sundhedsforskrifter i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier, med specifik fokus på S og R sætninger Udvalgte enhedsoperationer, specielt ekstraktion og filtrering have forståelse for systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produkt-princip, produktudformning, produktionsforberedelse konkurrence forhold (Porters model om generiske strategier) kunne anvende Udvalgte enhedsoperationer specielt extraktion sproglig præcision i skriftligt arbejde (Skrivekompetencer) metode til idéudvikling Flow diagrammer kvalitative eller kvantitative dataindsamlingsmetoder til belysning af brugergruppen tidsplanlægning Skriftlighed i projektarbejde (vejledermøder og gruppemøder) Side 37 af 75

38 Samarbejdsaftale og refleksion over samarbejdet SO-relateret I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende mål og kernestof: I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende mål og kernestof: Metoder dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb Kernestof: Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde. Væsentligste arbejdsformer Elevarbejder til portfolie: Samarbejdskontrakter og Proces-linje udarbejdet gruppevis som planche under hele projektforløbet Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 38 af 75

39 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 20 Fremlæggelse af Teknologirapport Olie-projekt SO-relateret Indhold Opgavens formål er, at gruppevis producere en Stop Motion film som fremlæggelse og præsentation af Olie-projektet. SO-relateret Uge 18: Gruppen starter med en idégenerering og udarbejdelse af produktionslayout samt påbegynder produktion af filmen (tage billeder). I arbejder selv. I skal medbringe kamera, gerne som kan tage billeder i bredformat, således de kan eksporteres i HD-format. Hvis I har et kamerastativ, medbringes dette desuden. Uge 19 I arbejder videre. Selve filmen laves i LiveMovieMaker som findes på alle computere med Windows 7. Hr. Riise har lovet at være os alle behjælpelige med at generer selve filmen. Klassen skal uge 20 fremvise sin Stop Motion-film. Formalia: Filmen skal vare min. 1 minut. Skal indeholde det som gruppen betragter som olieprojektets vigtigste resultater herunder gruppens samarbejde. Litteratur: Lund, Birgitte Merci & Møller, Dorthe Blicher (2011), SOhtx Studieområdet, Aarhus, Systime Supplerende stof: Omfang Uge x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Særlige fokuspunkter I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere skriftlig og mundtlig formidling visuelle værktøjer til præsentation af et projekt dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebesvarelse skal du kunne: 1. Forstå Forskellige former for gruppearbejde, hvordan grupper sammensættes og roller og kommunikation i gruppen Side 39 af 75

40 2. Anvende Anvende Stop Motion film som en alternativ præsentationsform af projektets vigtigste pointer I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende mål og kernestof: Metoder - dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer - sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og teknikker Elevarbejder til portfolie: Stopmotionfilm Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering Elevarbejder til portfolie: Stop-motion-film, Karuselevaluering af stopmotionfilm Væsentligste arbejdsformer virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig fremlæggelse Side 40 af 75

41 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 21 Indhold Repetition og evaluering Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kagan, Spencer & Stenlev, Jette (2006), Cooperative Learning, Kagan Publiching (side 134) Omfang Særlige fokuspunkter Der arbejdes med øvelser fra kompetenceudviklingskursus i forbindelse med EUprojekt; Innovationskraft og Entreprenørskab på gymnasier i region hovedstaden, et projekt om innovativ pædagogik og didaktik som skolen har deltaget i over en 2-årig periode. Anvendt uddannelsestid Uge 21 5 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt mål i forhold til bekendtgørelsen for Teknologi: evaluere projektforløbet 1. Quiz og byt - repetition 2. Evaluering af projekt 3. Evaluering af 2. semester 4. Evaluering af klasse Repetition af forårets undervisning samt formativ evaluering af teknologiprojekt; Olie-projekt, 2. Semester, evaluering af egen arbejdsindsats og udarbejdelse af personlige fokuspunkter til kommende semester ved hjælp at Superhelteøvelse samt evaluering af klassekultur. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/ formativ evaluering Side 41 af 75

42 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 22 Indhold Ny skriftlighed tværfagligt forløb Dansk/Teknologi SO-relateret Opstart 2G Med udgangspunkt i bilag 4 til bekendtgørelsen for htx, om elevernes studieforberedende skrivekompetencer: Eleverne skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt- og flerfaglige emner. Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed sproglig korrekthed er eleverne blevet stillet tværfaglig opgave i Dansk/Teknologi. Udgangspunktet er arbejdet med forståelse af den faglige diskurs i de to fag. Eleverne arbejder med den faglige diskurs i forbindelse med indledning og konklusion i fagene. Forløbet relateres desuden til Studieområdet, hvor det opfylder følgende faglige mål (ad bekendtgørelse om Studieområdet htx, 2010) vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper I relation til Studieområdet arbejdes der med følgende kernestof: Læringsteori og læreprocesser skrivning som redskab til læring og planlægning Formidling og formidlingsteori sproglig bevidsthed skriveprocessen og skriveværktøjer Til elevernes SO-portfolie tilgår følgende elevarbejder: Teknologi: revideret indledning og konklusion baseret på teknologiprojekt fra 1g. Dansk: revideret indledning og konklusion baseret på den danske stil Den duftende have. Omfang 2 Uger - uge 34-35, 2012 Særlige fokuspunkter Væsentligste I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) virtuelle arbejdsformer/anvendelse af fagprogrammer / skriftligt arbej- Side 42 af 75

43 arbejdsformer de/gruppearbejde/ mundtlig fremlæggelse Side 43 af 75

44 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 23 Miljøvurdering Indhold Faglige mål ad bekendtgørelsen for Htx Teknologi A af 2010: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier Behandlet Kernestof: Teknologi- og miljøvurdering: - globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger - miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet visuelle værktøjer til præsentation af et projekt skriftlig og mundtlig formidling Arbejdet med miljøvurdering tager udgangspunkt i eleverne bevidstgørelse om emnet miljø ved introduktion til vugge-til-grav og vugge-til-vugge - principperne. Begrebet bæredygtighed og starten på miljøbevægelsen introduceres ved hjælp af film om Rachel Carson. Forløbet skifter mellem lærerstyret klasseundervisning med oplæg om Hvad er miljøvurdering, Hvordan anvendes miljøvurdering, Oplæg om Cradle to Cradle og anvendelse af film som introduktion til menneskets forbrug og hvad dette har af betydning for vores miljø samt ressourcer. Gennem procesorienteret gruppearbejde og fremlæggelse, behandler eleverne forskellige miljøeffekter. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave til aflevering, udarbejdet i grupper. Opgaven tager udgangspunkt i LCAtankegangen og beskriver et til gruppen tildelt produkt, fra vugge til grav. De mulige miljøpåvirkninger fra hver af processerne i produktets livscyklus diskuteres, men der sættes ikke tal på. Da det er nødvendigt at overveje og diskutere mulige forbedringer i forhold til et produkts indflydelse på miljøet, tages der efterfølgende udgangspunkt i Miljøstyrelsens pjese: Miljøforbedring gennem produktudvikling en guide og dennes miljøprincipper for miljørigtig produktudvikling, hvorefter eleverne kommer med forslag til optimering af detes produkt. Litteratur: Madsen, Preben et al, Teknologi HTX-grundbog, Erhvervsskolenes Forlag 1998 (s ) Supplerende litteratur: Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime 2005 (s ) The story of stuff, Instruktion: Funders workgroup for sustainable production and consumption and Free Range Studios. Med Annie Leonard, 2005, 21 min (Farve) Side 44 af 75

45 Informationscenter for miljø og sundhed (2012), Kemiinfo viden om kemi i hverdagen. Via internettet ( 3. Sep. 2012). Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Miljøstyrelsen. Miljøforbedring gennem produktudvikling en guide. København: Svendborg Tryk. 2 uger (uge 36-37, 2012 ) svarende til 15 lektioner Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Eleven skal efter forløb kunne Beskrive: Forskellige miljøeffekter Forstå: formålet med miljøvurdering og livscyklusvurdering indflydelsen af miljøeffekter forskel på LCA og Cradle to cradle Anvende: anvende LCA-tankegangen som beskrivende metode. virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig fremlæggelse/ Side 45 af 75

46 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 24 Indhold Miljøvurdering oplæg med benspænd SO-relateret I forbindelse med gennemgang af kernestof om miljøvurdering i faget Teknologi A, skal eleverne holde oplæg om forskellige miljøeffekter. Benspændet for oplægget er, at eleverne ikke må fremlægge ved hjælp af en PowerPoint og de må ikke fremlægge ved kun, på skift, at sige noget. Der lægges op til, at eleverne får erfaringer med behovet for samarbejde i såvel planlægning af som selve udførelsen af oplægget. Litteratur: Lund, Birgitte Merci et Møller, Dorthe Blicher, SOhtx Studieområdet, 1. udgave, 1. oplag (2011), Systime. Side & side Til elevernes SO-portfolie tilgår følgende elevarbejder: Elevernes oplæg filmes og disse tilgår portfolien som elevarbejde. Omfang 2 Uger - uge Særlige fokuspunkter I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) Forløbet gøres SO-relateret idet det opfylder følgende faglige mål (ad bekendtgørelse om Studieområdet htx, 2010): Metoder dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Forløbet dækker desuden følgende kernestof for Studieområdet: Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og -teknikker Væsentligste arbejdsformer mundtlig fremlæggelse Side 46 af 75

47 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 25 Teknologivurdering Indhold Forløbet tager udgangspunkt i en repetition af teknologi-begrebet som; teknik, viden, organisation og produkt og at en teknologianalyse er en analyse af den proces, som giver et bestemt produkt: hvad skal der til for at vi kan fremstille et produkt. Altså: teknologianalysen er snævert knyttet til en bestemt virksomhed/produktion. Derefter introduceres eleverne til begrebet teknologivurdering som: en vurdering af teknologiens indvirkning på samfundet. Altså: Teknologien sættes i et samfundsmæssigt perspektiv. Dette gøres indledningsvis ved en induktiv tilgang til undervisningen, hvor eleverne selv skal læse om teknologivurdering, diskutere og tage noter. Efterfølgende gennemgås begrebet i plenum. Først ved en gennemgang af udvalgte teknologier i et historisk perspektiv med fokus på teknologisk tvesyn, teknologiudviklingens drivkræfter, og teknologivurdering. Herefter præsenteres eleverne for teknologivurderings formål og metode, samt de tre forskellige former for vurdering: konsekvens-, helheds- og konstruktiv vurdering. Eleverne arbejder videre med deres opgave fra forløbet om miljøvurdering og foretager en konsekvensvurdering af deres produkt. Opgaven udarbejdes skriftligt i grupper og afleveres. Litteratur: Nøhr, Christian. En kort introduktion til konstruktiv teknologivurdering. Larsen, Peter og Grove, Morten H.( ), Problemer og Teknologi,(2. Udgave). København: Systime Omfang 2 Uger - uge Særlige fokuspunkter I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier 2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Teknologi- og miljøvurdering teknologi som teknik, viden, organisation og produkt teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) Væsentligste arbejdsformer skriftligt arbejde/ grupperabejde/ Side 47 af 75

48 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 26 Kildeangivelse og kildehenvisning Indhold Eleverne undervises i behovet for og trænes i den korrekte angivelse af kilder. Med udgangspunkt i en af læreren udvalgt tekst og dertil hørende billeder, øver eleverne sig skriftligt i brugen af det, af skolen valgte notatsystem: fodnote/slutnote system. Eleverne arbejde i par. Der udleveres desuden en oversigt over den korrekte angivelse af forskellige medier, til brug i den skriftlige opgave. Litteratur: Gombrich, E. H. (2007), Kunstens historie, (6. danske, reviderede og udvidede udgave). Kina: Phaidon Press Limited. Omfang Særlige fokuspunkter 1 Uge - uge dog kun i 3 lektioner I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form Kernestof Kernestoffet er følgende: Dokumentation og præsentation anvendelse og angivelse af kilder. (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) Væsentligste arbejdsformer skriftligt arbejde/ grupperabejde/ Side 48 af 75

49 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 27 Innovative og kreative processer Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Klassen præsenteres for klassisk kreativitetsteori som fremsat i begyndelsen af det forrige århundrede af forskere som Graham Wallas, Herman von Helmholtz, Jazques Hadamard og Henri Pointcaré. Herved skabes forståelse for den kreative proces som udgjort af faserne: præperation, inkubation, illumination og verifikation. Eleverne præsenteres desuden for divergent og konvergent tænkning som fremsat af Joy Poul Guilford og nye tanker om kreativitet som en dannelsesproces, som fremsat af Lars Geer Hammershøj. For forståelse af den innovative proces præsenteres eleverne for KIE-modellen, som formuleret af Ebe Kromann-Andersen og Irmelin Funch Jensen. KIEmodellen fremfører den innovative proces som bestående af tre faser: det kreative læringsrum, det innovative læringsrum og det entreprenante læringsrum hvert læringsrum indeholder en række spilleregler som skal overholdes. Dernæst arbejdes der med en række forskellige metoder til idégenerering: silent brainstorm, omvendt brainstorm, personkort, billedkort, 3 for, 3 imod, værdihjulet, elevatortale, hurtigskrivning, mindmap, Lego Serious play, De Bonos tænkehatte. Efter evaluering af de forskellige metoder, udvikler og præsenterer eleverne egne metoder til idégenerering. Metodernes forskellighed udfordrer og klargør elevernes forskellige tilgang og præference for metoderne. Forløbet afsluttes med et besøg på Ingeniørhøjskolen København i Ballerup på den nye uddannelse Proces- og innovationsingeniør, hvor eleverne i samarbejde med de studerende tilbringer en hel dag med at idéudvikle ideer til det forestående teknologiprojekt omhandlende bænke til Skt. Kelds Kvarter på Østerbro. Anvendt litteratur: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin, KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser, 1. udgave, 1. oplag (2009), Odense, Erhvervsskolernes forlag. Side Philipsen, Kristian, Innovation Entreprenørskab og intraprenørskab en grundbog, 1. udgave, 1. oplag (2012), Valby, Nyt Teknisk forlag. Side Omfang Anvendt uddannelsestid 2 Uger - uge A 5 lektioner ugentlig Side 49 af 75

50 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter 2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Produktudvikling, produktion og markedsføring: metoder til idéudvikling (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28, juni 2012) Eleverne skal efter afsluttet forløb: 1. Have kendskab til: Klassisk kreativitetsteori herunder den kreative process som præperation, inkubation, illumination, verifikation 2. Forstå: KIE-modellen som en innovative proces 3. Kunne anvende: Metoder til idégenerering, herunder silent brainstorm, omvendt brainstorm, personkort, billedkort, 3 for, 3 imod, værdihjulet, elevatortale, hurtigskrivning, mindmap, Lego Serious play, De Bonos tænkehatte, egne udviklede metoder til idégenerering Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde /eksperimentelt arbejde/virksomhedsbesøg Side 50 af 75

51 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 28 Bænkeprojekt Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Formål Denne opgave er et tværfaglig samarbejde mellem fagene Teknologi A og Design B. Projektets formål er at bringe eleverne hele vejen fra skitse til prototype, hvilket gerne skulle blive en lærerig proces, der bl.a. omfatter alle de følgende elementer: Idegenerering og vurdering Research Skitsering af produkt og afprøvning i værksted Planlægning og procesbeskrivelse Materialeforståelse Optegning og fremstilling Dokumentering i rapport Når man er projektmagere, er det vigtigt både at kunne drømme og samtidig kunne omsætte drømmene til noget konkret, der har relation til virkeligheden. Det er denne vekselvirkning, som denne produktopgave handler om. Projektet illustrerer sammenhængen mellem faget teknologi og design, derfor fylder design-elementet også mere end ved en normal teknologirapport; men formålet er også at eleverne fremover skal arbejde mere bevidst med design i deres teknologiprojekter. Opgaven Københavns Kommune, Center for Bydesign er ved at foretage et kvarterløft /områdefornyelse i Skt. Kelds Kvarter på Østerbro. Dette projekt foregår i samarbejde med Center for Bydesign ved Projektleder René Somme Lindsey. I grupper skal eleverne skal designe og producere en bænk til beboerne i Skt. Kelds Kvarter. Bænken skal fremstilles af max. 2 standard krydsfiner-plade, som måler 1220x2440x18 mm. Udover selve pladen må der kun bruges fastgørelsesmaterialer som trælim, søm og skruer. Funktionen af bænken er en dialog-bænk og det er således en del af opgaven at begrunde, hvorfor der er brug for netop denne bænk og hvad den skal kunne. Designlæreren forklarer nærmere forklare der menes med en dialogbænk set i et historisk og moderne perspektiv og i hvilken sammenhæng dialogbænken skal indgå i forbindelse med Skt. Kelds kvarter-projektet. Processen og projektet skal anskueliggøres tidsplaner som revideres og afleveres ugentligt. Processen og overvejelserne skal dokumenteres i en logbog. Logbogen oprettes som en Facebook-gruppe, hvor gruppen fortløbende (det vil sige hver gang Side 51 af 75

52 gruppen mødes) indskriver de aftaler gruppen indgår. Alt dette skal dokumenteres via en rapport. Afslutningsvis præsenteres overvejelser og endeligt produkt i en fremlæggelse i Design. Forløbet Uge 44: Introduktion til projekt. Gruppeinddeling med gruppekontrakt. Oprettelse af Facebook-logbog. Udarbejdelse af første tidsplan. Idégenerering og skitsering ud fra forskellige indfaldsvinkler. Uge 45-48: Endelig design, tekniske tegninger, markedsundersøgelse, materialelære. Uge 49-50: VærkstedsarbejdeUge 51-2: Rapportskrivning og vejledning. Aflevering fredag den kl Aflevering i Lectio og i printet udgave i Gittes dueslag. Bemærk: Navngivning af aflevering: navne på gruppemedlemmer. Uge 2: Gruppefremlæggelse af projekt og endeligt design i Design. Rapport Eleverne skal følge den sædvanlige skabelon for teknologiprojekter med de fire dele, der er: Problem Valg af løsninger Produktet Evaluering af produktet Eleverne skal skrive ca. 20 sider, ikke medregnet bilag. Hele rapporten skal naturligvis illustreres med elevernes tegninger og sættes op, så den virker indbydende på læseren. Anvendt litteratur: Gehl, Jan (2010), Byer for mennesker. Bogværket. Kapitel 1. den menneskelige dimension og kapitlet værktøjskassen Københavns Kommune, Designpolitik København(pdf), sidst rettet d. 19/ Side: Københavns Kommune, Designmanual for byrum og parker, udgivet i år Side: 6. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen (2011) Områdefornyelse i Skt. Kjelds Kvarter (PDF), Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter 2011, via internettet: Omfang Særlige fokus- Anvendt uddannelsestid Uge 44-2, lektioner ugentligt i faget teknologi. 3 lektioner ugentligt i faget Design Kompetencer, læreplanens mål, progression Side 52 af 75

53 punkter I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter 2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Materialer og bearbejdningsprocesser udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. Produktudvikling, produktion og markedsføring metoder til idéudvikling integreret produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter udvikling af produkter produktions-, montage- og distributionsrigtigt Projektarbejdsform problemformulering problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information -kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger projektplanlægning samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og Side 53 af 75

54 eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation teknisk tegning arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste opbygning af en teknisk rapport visuelle værktøjer til præsentation af et projekt skriftlig og mundtlig formidling anvendelse og angivelse af kilder. (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28, juni 2012) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbeje/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/virksomhedsbesøg Side 54 af 75

55 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 29 PERIODE OG OM- FANG LÆRERE FAG INDHOLD Innovative processer og metoder til Idegenerering SO-relateret i forbindelse med Teknologi uge 51, 2012, 2 lektioner Gkf Teknologi Litteratur Philipsen, Kristian (2012), Innovation, Valby; Nyt Teknisk Forlag ( s ) Projektværkstedet (2009), Kreative metoder til idéudvikling, Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen INTRODUKTION Arbejder til arbejdsportfolioen Billeder af ekspeditionen med Lego Serious Play Billeder fra besøg på Ingeniørhøjskolen Billeder fra idegerering til Bænkeprojekt Logbog fra Bænkeprojektet Forløbets overordnede mål Hovedmålet med forløbet er at bibringe eleverne metodebevidsthed hvad angår dels kreative processer, herunder idégenerering dels innovative processer herunder forskellige perspektiver på den innovative proces:push-modellen ( teknologidreven innovation) og pull-modellen (markeds/brugerdreven innovation) Forløbets indhold Forløbet er baseret på klassen tidligere arbejde med kreative og innovative processer i forbindelse med projekt i Teknologi og besøg på Ingeniørhøjskolen. Forløbet forbinder de oplevede kreative processer med den til området knyttede teori. SO MÅL OG KERNE- STOF ANVENDTE EVALU- ERINGSFORMER Samspil mellem fag demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Formativ fællesevaluering Side 55 af 75

56 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 30 Gruppetest Adisez ledelsesroller fremlæggelse af Bænkeprojekt Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Efterfølgende teknologiprojekt Bænkeprojekt præsenteres eleverne for Adizez ledelsesroller og klassen gennemfører gruppetest for at afgøre gruppemedlemmernes roller herunder refleksion over det forløbne gruppearbejde baseret på ledelsesroller. Eleverne fremlægger resultater fra Bænkeprojektet. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian, Innovation C, 1. udgave, 1. oplag (2012), Valby, Nyt Teknisk forlag. Side Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 2, lektioner ugentligt Kompetencer, læreplanens mål, progression I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet 2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Dokumentation og præsentation visuelle værktøjer til præsentation af et projekt skriftlig og mundtlig formidling (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28, juni 2012) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/ virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/ Side 56 af 75

57 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 31 Indhold Æstetik-forløb Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Tværfagligt forløb mellem faget Teknologi og Dansk. Forløbet har til formål at udvikle elevernes kreative og innovative evner. Med udgangspunkt i Lars Geer Hammershøjs overvejelser om kreativitet som en dannelsesproces, besøger klassen Statens Museum for Kunst, hvor de oplever og undervises i beskrivelse og fortolkning af forskellige former for klassisk og moderne kunst. Eleverne afslutter besøget i museets kreative værksted, hvor de fremstiller en egen installation. Efterfølgende præsenteres eleverne for begrebet æstetik ved Baumgarten, Kant og Pointcaré. Klassen diskuteret skønheden i hæsligheden og hæsligheden i skønheden, for at italesætte at noget ikke bare er grimt eller smukt at man ikke bare kan lide noget eller ikke lide noget. Eleverne introduceres til maleren Michael Kvium, Ib Spang Olsen, Edward Munchs Skriget og Bjørn Nørregard. Værkerne analyseres og diskuteres. Efterfølgende foretages en gå-tur gennem Nørrebro, hvor eleverne opgave er at tage billeder af det skønne og det grimme. Billederne printes og monteres efterfølgende som plancher og eleverne forklarer deres bagvedliggende overvejelser. Forløbet afsluttes ved individuel refleksion over oplevelser ved forløbet og personlig udvikling i forhold til æstetik. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid Uge 3-4, lektioner ugentlig i faget Teknologi, 5 lektioner ugentlig i faget Dansk Kompetencer, læreplanens mål, progression Forløbet tager udgangspunkt i den overordnede bekendtgørelse for HTX hvor det fremsættes at uddannelsen skal udvikle eleverne kreative og innovative evner. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/virksomhedsbesøg Side 57 af 75

58 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 32 Indhold Ny skriftlighed, indledning, argumentation, konklusion tværfagligt forløb mellem Teknologi og Dansk Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Formål med opgave: Denne opgave har overordnet til formål at øge elevernes skriftlige kompetencer særligt med hensyn til argumentation, dokumentation, sammenhægende tekst, præcist og korrekt sprogbrug samt korrekt tegnsætning. Dette sker gennem omskrivning af problemanalyse fra elevernes bænke-rapport. Eleverne præsenteres for begrebet faglig diskurs og hvad dette dækker over i fagene Teknologi og Dansk, hvad angår indledning og konklusion, Forløb: Dansk: Hvad er et argument? Struktur i opgaveskrivning. Den røde tråd i opgaven. Indledning og konklusion Kronologi v/opgave Dansk: Udlevering af problemanalyser fra Bænke-projekt. Analyserne fordeles til grupper, som ikke oprindelig skrev analysen. Problemanalysen gennemarbejdes/undersøges for påstande uden belæg. Belægget findes til de fundne påstande. Problemanalysen genskrives med påstande og belæg. Teknologi: Udarbejde PP om problemanalysen før og efter vis påstande uden belæg og hvordan grupperne har rettet disse. Teknologi: PP fremlæggelser om problemanalysen før og efter. Forløbet følges op i uge 6 med en gennemgang af teknologiprojektet Bænkeprojekt, med mundtlig feedback og refleksion. Omfang Anvendt litteratur: Lund og Møller; SO htx studieområdet, s Peter Stray Jørgensen; Formalia i universitetsopgaver, s Anvendt uddannelsestid Uge 5, lektioner i faget Teknologi, 5 lektioner i faget Dansk Side 58 af 75

59 Særlige fokuspunkter Uge 6, lektioner i faget Teknologi Kompetencer, læreplanens mål, progression 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) Eleven skal efter afsluttet forløb: kunne beskrive Grundlæggende argumentationsteori kunne forstå Argumentation som en måde at skabe dokumentation i sin rapport kunne anvende påstand og belæg til at understøtte dokumentation i rapport/opgaver passende sætningslængde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/ skriftligt arbejde Side 59 af 75

60 Titel 32 Indhold Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Teknologiprojekt House of Quality Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Dette projekt har fokus på designoptimering i virksomheder. Udgangspunktet bliver videreudvikling af elevernes bænk fra bænkeprojektet. OP GAVEN S IND HO LD Eleverne skal i denne opgave arbejde med at videreudvikling af prototyper af bænke, fra Bænkeprojektet Efterår Grupper fra bænkeprojektet fastholdes. Formalia: Opgaven skal have en forside med titel på opgaven, navne på alle der har været med til at udføre opgaven + deres underskrifter, samt navn på skole og klasse samt angivelse af perioden hvor opgaven er udført. Opgaven skal indeholde det obligatoriske titelblad med underskrevet tro og love erklæring. Opgaven skal indeholde en indholdsfortegnelse samt en samlet litteraturliste med alle de kilder eleverne henviser til i teksten. Hvis eleverne benytter interviews, observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, skal disse vedlægges opgaven som bilag. Opgaven skal minimum fylde 15 normalsider og maksimum 30 normalsider ( af 2400 tegn), uden formalia. Opgaven skal indeholde en indledning og en konklusion. Opgaven skal indeholde følgende: 1. En beskrivelse af den valgte bænks egenskaber i forhold til den tredelte produktmodel suppleret med jeres produkts karakteristika. Kernekundegruppen skal også fremgå af opgaven. 2. Opgaven skal indeholde kernekundegruppens krav og ønsker til produkt. Disse krav og ønsker skal dokumenteres med minimun 2 interview med kernekunder samt brug af Cultural Probes. 3. Til produktoptimering af bænkene skal modellen: House of Quality anvendes. Der skal arbejdes med materialeoptimeringer og kvalitetsoptimering men andre elementer kan også inddrages. Eleverne skal dokumenter omsætning af brugerønsker til produktegenskaber - gerne med bilag af brainstorms baseret på Cultural Probe og interview med eksperter. 4. Prototypens produktoptimering skal dokumenteres ved hjælp af tekniske tegninger af den oprindelige bænk og bænken efter produktoptimering. Tegningerne skal være målfaste. 5. Opgaven skal indeholde materialeliste til den produktoptimerede bænk. Den optimerede bænk skal fremstilles i fyrtræ. 6. Bilagene skal indeholde en første tidsplan og en endelig tidsplan samt en evaluering af gruppens tidsplanlægning ud fra sammenligning af disse to. Opgaven udgør forarbejdet til værkstedsforløb 7. Den produktoptimerede bænk produceres på Rebslagervej i perioden mandag d. 27. maj til og med torsdag d. 30. juni Hele elevernes proces fra dokumenteres ved hjælp af en visualiseringsplanche. Planchen printes og medbringes til eksamen. Visualiseringsplanchen udarbejdes i uge 19 og 20. Planchen skal afleveres fredag d. 17. Maj nærmere info følger. Side 60 af 75

61 9. Logbog med fotodokumentation afleveres mandag d. 03. juni 2013, kl i Lectio, efterfølgende værkstedsforløb. OBLIGAT ORISK LÆ S E ST O F Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) 7.2 House of Quality. I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne (I Lectio) Søndersted-Olsen, Hans Henrik (2007) del af kap.3: dit produkt Fra Marketing håndbogen. Fra strategi til kampagne (2.udg.). KBH: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne (Oploades i Lectio) mind-lab.dk; Beskæftigelsesministeriet,Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009) Cultural Probes. Innovationsguiden. < (oktober 2010) [Guide til Cultural Probes] PP i Lectio: 8. Produktegenskaber og kundegrupper 9. House of quality SUPPLER END E R E FER EN C ER TIL IN SP IRAT ION Finansministeriet (nov. 1999) 3.3 Årsags-/virkningsdiagrammer < m> (oktober 2010)[om fiskebensdiagrammer] Jensen, Mogens Kjær (1991) Kapitel 4 Dataindsamlingsprocessen. Fra Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning. København: Socialforskningsinstituttet. Siderne [om interviews gode tips til formuleringer ] Lectio Odense Kommune(marts 2009) Sådan gør du. < olitik%202011/evalueringsguide/metoder%20til%20indsamling%20af%20data.aspx> (Januar 2012) [mere om interviews] Omfang Anvendt uddannelsestid Uge lektioner ugentlig Side 61 af 75

62 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression MÅ L M ED OP GAV E I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende mål: sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier integreret produktudvikling, med særlig fokus på behovserkendelse, behovsundersøgelse, produkt-princip og produktudformning fremstillingsprocessen teknik, viden og organisation og betydningen for produktionen af ændringer i design. udvikling af produkter produktionsrigtigt og montagerigtigt anvendelse og angivelse af kilder med fokus på interviews anvendelse af bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger projektplanlægning samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. teknisk tegning skriftlig og mundtlig formidling anvendelse og angivelse af kilder. (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28, 2012) De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebesvarelse skal du kunne: 1. Beskrive Produktkarakteristika Kundesegmenter 2. Forstå Begrebet kernekunde Omsætning af brugerønsker til produktegenskaber Forskellen på serieproduktion og enkeltstyksproduktion Simple overvejelser i forhold til produktionsoptimering med særligt fokus på materialeoptimeringer og kvalitetsoptimeringer 3. Anvende Den tredelte produktmodel til beskrivelse af produktegenskaber Interviews og Cultural Probes til identifikation af behov og ønsker blandt brugere House of Quality-modellen til at omsætte brugerønske til produktegenskaber Væsent ligste arbejds former Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 62 af 75

63 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 33 Fremlæggelse / Visualisering af Bænkeprojekt og House of Quality SO-relateret Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fremlæggelsen / visualiseringen af de to teknologiprojekter som eleverne har arbejdet med gennem 2g. I ugerne 19 og 20, 2013 fremstiller eleverne en planche som skal skildre: Arbejdet med to omfattende projektforløb i 2g: Stoleprojekt og House of quality, i forhold til o Planlægning, gennemførelse og evaluering, o Dokumentation og præsentation i en visuel form. o Afslutningsvis præsenteres gruppernes plancher, som opfyldelse af målet om formidling i mundtlig form. o Elevernes oplevede progression i forhold til udvikling af design for et produkt, planlægning af projektarbejde og samarbejde i grupper. Planchens fremstilles ved hjælp af it-redskaber, valgt af eleverne, f.eks. Photo-shop. Planchen fremstilles i et format svarende til 55x200 og udprintes. Planchen anvendes i SO-sammenhæng for især at dække det faglige mål: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Anvendt litteratur: Jensen, Irmelin Funch og Kromann-Andersen, Ebbe (2009) KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne. Odense; Erhvervsskolernes forlag Omfang 3 uger ( 2012 uge 17, 18 og 19) 5 x 45 min lektioner per uge Særlige fokuspunkter Faglige mål ad bekendtgørelsen for Teknologi A: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Kernestof: Produktudvikling, produktion og markedsføring form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter Dokumentation og præsentation visuelle værktøjer til præsentation af et projekt skriftlig og mundtlig formidling (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) Side 63 af 75

64 I forhold til bekendtgørelsen om Studieområdet opfyldes følgende faglige mål: Metoder dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Videnskab og vidensformer redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Kernestof: Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde. Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab - kvalitativ og kvantitativ metode, herunder brug af Cultural Probe analyser og eksperimenter Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og -teknikker kommunikationsanalyse. Innovative processer og metoder til idegenerering KIE-modellen og Positiv brainstorm, omvendt brainstorm, post-it, to-på-tur, mindmap, associationskort, De Bonos tænkehatte, Rød-gul-grøn -sortering af ideer, 3 for, 3 imod, Værdihjul, Elevatortale Væsentligste arbejdsformer Elevarbejde til portfolie: Visualiserings-planche af Stoleprojekt og House of Quality virtuelle arbejdsformer/ anvendelse af fagprogrammer Side 64 af 75

65 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 34 Indhold Tema 1, Opg. 1 Virksomheden og omverdenen. Den danske møbelindustris udfordringer. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Referenceliste for forløb obligatorisk læsning. DR2 (Director). (2007). De skabte Danmark. Designeren [Motion Picture] Casemateriale, Tema 1, opg. 1 (oploadet i Lectio) Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) 8.1 Værdikæden og 8.2 Virksomhedens konkurrenceevne. I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) Kapitel 12 Innovation og entreprenørskab på nationalt plan. I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne (midt på siden). Fritz Hansen (2013) Møbel + Interiør Brancheforening (2013) Nygaard, Claus (2007) Diamantmodellen. I Strategizing kontekstuel virksomhedsteori. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne (Oploadet i Lectio) Nygaard, Claus (2007) Five forces. I Strategizing kontekstuel virksomhedsteori. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne (Oploadet i Lectio) Opgavens indhold I denne opgave skal I beskrive og analyserer den danske møbel industri generelt og eksemplificere ved møbelvirksomheden Fritz Hansen. Firmaet må ikke kontaktes under forløbet. Opgaven skal udføres i grupper. I vælger selv grupper. I bedømmelsen vil antal af gruppemedlemmer i forhold til indhold og omfang være et bedømmelseskriterium. Formalia: Opgave skal have en forside med titel på opgaven, navne på alle der har været med til at udføre opgaven + deres underskrifter. Opgaven skal have indeholde et udfyldt titelblad. Titelbladet skal være udfyldt med navn på skole og klasse, angivelse af perioden hvor opgaven er udført, resume af opgaven samt underskrifter for alle gruppemedlemmer. Titelblad skal indsættes efter forside. Opgaven skal indeholde en indledning, udarbejdet efter den rette diskurs som er gældende for faget Teknologi. Dette betyder, at indledningen dels skal indeholde en præsentation af opgavens formål og dels en læsevejledning. Opgave kan indeholde et metodeafsnit. Gruppen tager i fællesskab beslutning om opgaven skal indeholde et metodeafsnit eller om delindledninger med metodebeskri- Side 65 af 75

66 velser er bedre. Opgaven skal indeholde en konklusion Opgaven skal indeholde en litteraturliste. Hvis I benytter interviews, observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, skal disse vedlægges opgaven som bilag. Hvis I anvender bilag, skal opgaven indeholde en bilagsfortegnelse. Opgaven skal minimum fylde 8 normalsider uden formalia. Opgave skal indeholde følgende: 1. En kort historisk beskrivelse af den danske møbelindustri o Den historiske beskrivelse skal være baseret på filmen: De skabte Danmark; Designeren. 2. En analyse af de generelle udfordringer for den danske møbelindustri i dag og hvilken indflydelse disse udfordringer har for Danmarks konkurrenceevne. o Til analysen skal I benytte Porters diamantmodel samt Casemateriale; Tema 1, Opg En kort historisk beskrivelse af møbelvirksomheden Frits Hansen. o Til den historiske beskrivelse skal I benytte Casemateriale; Temas 1, Opg. 1 og Fritz Hansens hjemmeside. 4. En beskrivelse og analyse af Fritz Hansens værdikæde. 5. En sammenligning af de generelle udfordringer i branchen med Fritz Hansens specifikke udfordringer. o o På hvilke måde er udfordringerne forskellige fra det generelle billede og på hvilke måde svarer udfordringerne til det generelle billede? Til analysedelen skal I anvende Porters Five Forces model og Casemateriale; Tema 1, opg. 1. Aflevering Opgaven afleveres i Lectio fredag den 6. september 2013 kl Husk at aflevere for alle gruppemedlemmer. En printet kopi skal desuden afleveres i Gittes dueslag samme dag og tidspunkt. Omfang Uge 34-36, lektioner ugentlig Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Mål med opgave I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende mål: Primære faglige mål: virksomhedens produktionsforhold, virksomhedens samspil med samfundet regional, nationalt og internationalt. analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier Sekundære faglige mål: Side 66 af 75

67 arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form korrekt anvendelse og angivelse af kilder (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 28) De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebesvarelse skal du kunne: 4. Beskrive Beskrive den danske møbelbranche i relation til den historiske udvikling med fokus på udvikling i forhold til de udfordringer branchen står med i dag Beskrive konkurrenceudfordringer for en specifik møbelvirksomhed (Fritz Hansen) 5. Forstå Hvad der forstås ved en model og hvordan disse kan bruges til i analysesammenhænge Grundlaget for konkurrenceevne ved hjælp af Porters diamantmodel og Porters five forces 6. Anvende sammenligning som analysemetode Porters diamantmodel og Porters Five Forces som modeller til analyse af datamaterialer værdikæder til at analysere virksomhedernes kerneområder Korrekt kildeanvendelse og kildeangivelse både i tekst og litteraturliste Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/gruppearbejde /skriftligt arbejde/virksomhedsbesøg Side 67 af 75

68 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 35 Indhold Tema 1, Opg. 2 Virksomheden og omverdenen. Outsourcing og CSR en løsning på tekstilindustriens udfordringer? Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof REFERENCELISTE FOR FORLØB OBLIGATORISK LÆSESTOF Breil-Hansen, Poul (2008) Fem trin til verdensklasse forsyningskæde SCM Supply Chain Magasin. 23.august (Ligger i Lectio) Bestseller hjemmesiden: Bestseller Årsregnskab 2012 (Ligger i Lectio) CSR: www. Samfundsansvar.dk - Tryk på Find dit værktøj. Tryk på CSRkompasset. (CSR kodeks/ Code of Conduct). Tryk på Lav erklæring her. Code of Conduct, Bestseller (Ligger I Lectio) CSR artikler (Ligger i Lectio) Deloitte (2012) Passion for fashion, Analyse af tekstilbranchen. Markedsnyt januar (Ligger i Lectio) DR2 (Director). (2007). De skabte Danmark. Designeren [Motion Picture] Thomasen, Thue Quist og Mortensen, Irene Quist (2010) Globale udfordringer. Strategisk CSR i Vietnam. Århus: System. (primært siderne Ligger i Lectio) Uldjyder og hosekræmmere. Substanz ,45 minutter [S/H] SUPPLERENDE LITTERATUR MELCHIOR, Marie RIEGELS; OLSEN-RULE, Nikolina (2007)DANSK MODE. Historie Design Identitet. Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding, og Center for Designforskning. Via Internettet på < (august 2010) (Pdf ligger i Lectio) Startvækst (n.d) Outsourcing - en guide. (Pdf ligger i Lectio). OPGAVENS INDHOLD Fokus i denne opgave er den danske tekstilindustri og virksomheden Bestseller A/S, og deres arbejde med outsourcing og at undgå dårlig omtale ved hjælp af Corperate Social Responsibility (CSR). Opgaven skrives som gruppe. I bedømmelsen vil antal af gruppemedlemmer i forhold til indhold og omfang af det afleverede, være et bedømmelseskriterium. Formalia: Opgave skal have en forside med titel på opgaven, navne på alle der har været med til at udføre opgaven + deres underskrifter. Opgaven skal have indeholde et udfyldt titelblad. Titelbladet skal være udfyldt med navn på skole og klasse, angivelse af perioden hvor opgaven er udført, resume af opgaven samt underskrifter for alle gruppemedlemmer. Titelblad skal indsættes efter forside. Side 68 af 75

69 Opgaven skal indeholde en indledning, udarbejdet efter den rette diskurs som er gældende for faget Teknologi. Dette betyder, at indledningen dels skal indeholde en præsentation af opgavens formål og dels en læsevejledning. Opgave kan indeholde et metodeafsnit. Gruppen tager i fællesskab beslutning om opgaven skal indeholde et metodeafsnit eller om delindledninger med metodebeskrivelser er bedre. Opgaven skal indeholde en konklusion Opgaven skal indeholde en litteraturliste. Hvis I benytter interviews, observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, skal disse vedlægges opgaven som bilag. Hvis I anvender bilag, skal opgaven indeholde en bilagsfortegnelse. Opgaven skal minimum fylde 10 normalsider uden formalia. Opgave skal indeholde: 1. En kort historisk beskrivelse af den danske tekstilindustri. o Den historiske beskrivelse skal som minimum være baseret på filmene: De skabte Danmark; Designeren og Uldjyder og Hosekræmmere. (For supplerende tekster; se referenceliste), 2. En analyse af udfordringerne (både positive og negative) for den danske tekstilindustri generelt i dag (Find positive og negative udfordringer i; Deloitte (2012) Passion for fashion, Analyse af tekstilbranchen. Ligger i Lectio). o Som en del af besvarelsen af dette spørgsmål skal I anvende værdikæden og identificerer den danske tekstilbranches kernekompetencer samt insourcing og outsourcing af tekstilbranchens aktiviteter. 3. En kort historisk beskrivelse af Bestseller A/S. 4. Sammenlign Bestseller A/S værdikæde med dansk tekstilindustris værdikæde o o Identificer Bestseller A/S værdikæde. Fokuser særligt på in- og outsourcing aktiviteter. På hvilke områder ligner Bestseller A/S det generelle billede for tekstilbranchen og på hvilke områder er de forskellige? Hvilken betydning har det for virksomhedens konkurrenceevne? 5. Skitsér en CSR strategi for Bestseller A/S. o AFLEVERING Udarbejd jeres egen Code of Conduct for Bestseller A/S. Hvilke etiske overvejelser ligger til grund for jeres valg af fokusområder? Begrund jeres valg. Opgaven afleveres i Lectio onsdag den 25. september kl samt i kopi i Gittes dueslag. Husk at hele gruppen afleverer opgaven i Lectio. Omfang Uge 37-39, ugentlige lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression MÅL MED OPGAVE I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende mål: Side 69 af 75

70 - redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform og konkurrencestrategi i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og samfundet på nationalt og internationalt niveau. - redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund. - redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier. (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebesvarelse skal du kunne: 3. Beskrive Beskrive den danske tekstilbranche i relation til den historiske udvikling med fokus på udvikling i forhold til de udfordringer branchen står overfor i dag Beskrive CSR-strategier for håndtering af international produktion i forhold til en specifik tekstilvirksomhed. 4. Forstå Med udgangspunkt i værdikæden forstå betydningen af Supply Chain Management (SCM) og Corporate Social Responsibility (CSR) Principperne for CSR tilgangen via CSR kompasset 5. Anvende modeller til analyse af datamaterialer angivelse af kilder korrekt både i tekst og litteraturliste sammenligning som analysemetode CSR-kompasset til udarbejdelse af en CSR strategi Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ Side 70 af 75

71 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 36 Tema 2, Opg. 3 Miljøledelse. Miljøsikring i Zoo. Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Referenceliste for Case-materiale: Zoo København (2008), Miljø. Via internettet ( 14. juli 2013). Zoo København (2008), Zoos mission. Via internettet ( 14. juli 2013). Zoo København (2008), Zoos vision. Via internettet (14. juli 2013) Zoo København (2008), Miljøpolitik. Via internettet (14. juli 2013) Zoo København (2012), Grønt regnskab Via internettet (14. juli 2013) skab% ashx Zoo København (2013), Årsberetning Via internettet (14. juli 2013) retning%202012_net.ashx Dong Energy, Vindstrøm. C3%B8m.aspx Referenceliste til opgave: Miljøstyring, Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via internettet (15. Oktober 2012) Håndværksrådet (1999) Miljøstyring i praksis - Miljøstyringsmappen. København: PlanMiljø, Miljøstyrelsen, side 1,1 2,5 samt 6,2 ( Dokument ligger i Lectio) Vandets vej (2010), Mekanisk rensning. Via Internettet (15. Oktober 2012) Opgavens indhold Denne opgave er delt i to. Den første del er en miljøteknisk revision af flodhestehuset i Zoo. Den anden del sætter fokus på, hvor nyttigt miljøteknisk revision er for en virksomhed som Zoo. Opgaven skrives som gruppe denne gang grupper af 2. Formalia: Opgave skal have en forside med titel på opgaven, navne på alle der har været med til at udføre opgaven + deres underskrifter. Opgaven skal have indeholde et udfyldt titelblad. Titelbladet skal være udfyldt med navn på skole og klasse, angivelse af perioden hvor opgaven er udført, resume af opgaven samt underskrifter for alle gruppemedlemmer. Titelblad skal indsættes efter forside. Side 71 af 75

72 Opgaven skal indeholde en indledning, udarbejdet efter den rette diskurs som er gældende for faget Teknologi. Dette betyder, at indledningen dels skal indeholde en præsentation af opgavens formål og dels en læsevejledning. Opgave kan indeholde et metodeafsnit. Gruppen tager i fællesskab beslutning om opgaven skal indeholde et metodeafsnit eller om delindledninger med metodebeskrivelser er bedre. Opgaven skal indeholde en konklusion. Opgaven skal indeholde en litteraturliste. Hvis I benytter interviews, observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, skal disse vedlægges opgaven som bilag. Hvis I anvender bilag, skal opgaven indeholde en bilagsfortegnelse. Opgaven skal minimum fylde 10 normalsider uden formalia. Opgaven vil desuden blive bedømt på korrekt anvendelse af kildeangivelse. Opgave del 1 I skal kortlægge materialestrømmen i flodhestehuset for; vand, el og organisk stof (flodhestelort). 1. Sæt billerne i korrekt rækkefølge i forhold til et flowdiagram (inklusiv pile). Èt flowdiagram for daglig drift og èt flowdiagram for rensning af filtre. 2. Kvantificer (dvs. sæt tal på) de forskellige materialestømme for begge flowdiagrammer (vand, organisk stof og el). 3. Beregn den årlige udgift for el- og vandforbrug ( Find selv priserne for el og vand. Bemærk at Zoo har indgået samarbejde med Dong Energy og derfor har forpligtet sig til at købe vindmølleenergi). Hvad koster flodhestehuset per besøgende gæst? Opgave del 2 1. Find Zoos mission og Zoos vision på hjemmesiden. Forklar forskellen på mission og vision. 2. Find Zoos miljøpolitik på hjemmesiden. Hvordan hænger Zoos miljøstyring i flodhestehuset sammen med de overordnede mål i mission og vision samt miljøpolitik? 3. Diskuter, ud fra Zoos vision og mission og miljøpolitik, hvilke miljøparametre Zoo prioriterer højest. 4. Diskuter i hvilket omfang miljøstyring kan løfte Zoos overordnende målsætning i mission og visionen. 5. Undersøg og beskriv hvordan Zoo arbejder med CSR. Aflevering: Opgaven afleveres i Lectio fredag d. 8. november 2013 kl Desuden afleveres kopi i Gittes dueslag, samme tidspunkt Omfang Uge 43-45, ugentlige lektioner Særlige Kompetencer, læreplanens mål, progression Side 72 af 75

73 fokuspunkter I denne opgave skal vi arbejde med miljøstyring, som giver virksomheder overblik over deres miljøbelastning i produktionen. I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende mål: miljøledelse: virksomhedens styring af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebesvarelse skal du kunne: 6. Beskrive Principperne i miljøledelsesarbejde 7. Forstå Prioriteringer i miljøledelsesarbejde i forhold til oplevelser, bæredygtighed og etik 8. Anvende Anvendelse af miljørevision som et redskab til at få overblik over miljøforhold for en produktionsproces. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ virksomhedsbesøg. Side 73 af 75

74 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold En overordnet titel for undervisningsforløbet Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 74 af 75

75 Side 75 af 75