Ældre vs. Digitalisering

Transkript

1 Ældre vs. Digitalisering Et kvalitativt studie om fremme af digital inklusion af ældre gennem deltagelse i Hjerneloungen Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Udarbejdet af: Nanna Trolle, Olena Jørgensen & December 2012 Hold 2009B Metodevejleder: Sussi Slot Lauridsen. MSc. in occupational therapy (ergoterapi) Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Ved Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Anslag:

2 Abstract Problem statement Which experiences do the users of Hjerneloungen s it-activities have with how these activities can foster inclusion and participation in a digitalized society? Purpose The purpose of this Bachelor s project was to examine, if participation in Hjerneloungen, can help develop it-skills, which can foster inclusion and participation in a digitalized society amongst older adults. We have examined if the users feel they have developed itskills, which with digitization, are going to be necessary to possess, and to which extend they feel if they can use them to preserve independence in a digitalized society. Method The project is a qualitative study, based on four semi structured interviews with users of Hjernelounges in three different centers of activity. Results The informants experiences indicates a feeling of reassurance, based on the fact, that they know they can go to Hjerneloungen to get the help they need, to better their abilities in it. They tell of several it-skills, they think to have developed through use of Hjerneloungen. The informants have in general had a negative attitude towards the digitization. The results, however, indicate that the informants do not have the requisite knowledge regarding which demands the digitization will foster in terms of it-skills. The informants, on one hand, express an interest in learning, what is required with the digitization. On the other hand they distance themselves from NemID. Conclusion In the informants experience Hjerneloungen provides a good opportunity for learning new skills in it. They feel they have acquired basic it-skills which gives us cause to presume, that their personal causation has grown. This might be reinforcing to the promotion of inclusion and participation in a digitalized society. Keywords Hjernelounge, older adults, computer, inclusion, digitization Characters:

3 Resumé Problemformulering Hvilke erfaringer har brugerne af Hjerneloungens it-aktiviteter med, hvordan disse kan fremme inklusion og deltagelse i et digitaliseret samfund? Formål Formålet har været at undersøge, om brug af Hjerneloungen kan være med til at udvikle itfærdigheder, som kan hjælpe ældre til inklusion i et digitaliseret samfund. Vi har undersøgt, om brugerne mener, at de har udviklet it-færdigheder, som med digitaliseringen bliver nødvendige, og hvorvidt de føler, at de kan bruge det til at bevare selvstændighed i et digitalt samfund. Metode Projektet er et kvalitativt studie, baseret på fire semistrukturerede interviews med brugere af Hjernelounge på tre forskellige aktivitetscentre. Resultater Informanternes erfaringer med Hjerneloungen peger på, at de oplever en tryghed i, at de ved, at der, gennem Hjerneloungen, er hjælp at hente i forhold til at blive bedre indenfor it. De fortæller om flere it-færdigheder, de mener at have tillagt sig gennem Hjerneloungen. Informanterne har generelt haft en negativ indstilling til digitaliseringen i samfundet. Dog giver resultaterne, indtryk af, at de mangler fornøden viden om, hvilke krav digitaliseringsstrategien fordrer i forhold til it-færdigheder. På den ene side giver nogle informanter udtryk for at være interesserede i at lære det som det offentlige forlanger, men på den anden side tager de afstand fra bl.a. NemID. Konklusion Det er informanternes erfaring, at Hjerneloungen giver god mulighed for læring af brug af it. De mener, gennem Hjerneloungen, at have tilegnet sig grundlæggende it-færdigheder, hvilket giver os anledning til at formode, at deres handleevne er øget. Dette kan være underbyggende for at fremme informanternes inklusion og deltagelse i det digitaliserede samfund. Nøgleord Hjernelounge, ældre, computer, inklusion, digitalisering Anslag:

4 Dette bachelorprojekt er udarbejdet i tæt samarbejde mellem gruppens medlemmer. Projektet er hentet fra MatchPol og er udbudt af s Kommune og Nordic Brain. Vi vil gerne sige en stor tak til jer, som har været med til at inspirere os under forløbet: Vores informanter Idéskaber af Projekt Hjerneloungen og direktør for Nordic Brain, Carl-Fredrik Vogel Vores kontaktpersoner til Hjernelounges på Aktivitetscentrene Vores kontaktperson Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, s Kommune, Lise Bitsch Simonsen Vores vejleder, Sussi Slot Lauridsen Olena Jørgensen Nanna Trolle d. 21. december

5 Af denne tabel fremgår det, hvem har været ansvarlig for hvilke afsnit i opgaven. Afsnit Abstrakt: engelsk, dansk Problembaggrund: Formål Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Den teoretiske baggrund: Sundhedsfremme Model of Human Occupation Empowerment Dataindsamling: Forskningsmetode Videnskabsteoretiske grundlag Litteratursøgning Design af interviewguide Pilotinterview Materiale Etiske overvejelser Interviewsituationen Databearbejdning: Transskribering Analyse og fremgangsmåde Ansvarlig Nanna Trolle Sammen Nanna Trolle Olena Jørgensen Olena Jørgensen Nanna Trolle Olena Jørgensen Nanna Trolle Olena Jørgensen Olena Jørgensen Olena Jørgensen Præsentation af informanterne Resultater: Informanternes bekymring om digitalisering Informanternes manglende viden om digitalisering og deres motiver for læring derom Empowerment og øget deltagelse Tilkommet teori Diskussion af dataindsamling: Forskningsmetode og videnskabsteoretisk tilgang Interviewguide Nanna Trolle Nanna Trolle Olena Jørgensen Nanna Trolle Nanna Trolle 4

6 Pilotinterview Interviewsituationen Materiale Nanna Trolle Diskussion af databearbejdning: Transskribering Olena Jørgensen Analyse Diskussion af resultater: Tanker om det digitaliserede samfund Nanna Trolle Motiver for læring Olena Jørgensen Udbytte af Hjerneloungen Diskussion af resultater i relation til de videnskabelige artikler Olena Jørgensen Konklusion Sammen Perspektivering Sammen Formidlingsovervejelser Sammen 5

7 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Problem statement... 1 Purpose... 1 Method... 1 Results... 1 Conclusion... 1 Keywords... 1 Resumé... 2 Problemformulering... 2 Formål... 2 Metode... 2 Resultater... 2 Konklusion... 2 Nøgleord Problembaggrund Formålet Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Den teoretiske baggrund Sundhedsfremme Model of Human Occupation Empowerment Dataindsamling Forskningsmetode Videnskabsteoretiske grundlag

8 Litteratursøgning Design af interviewguide Pilotinterview Materiale Valg af informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Etiske overvejelser Interviewsituationen Databearbejdning Transskribering Analysemetode og fremgangsmåde Analysemetoden og målet for analyse Fremgangsmåde Præsentation af informanterne Resultater Informanternes bekymring omkring digitalisering Negativ holdning til digitalisering Bekymring for ældres indlæringsevne Informanternes manglende viden om digitalisering og deres motiver for læring derom Manglende viden om indhold i digitaliseringsstrategien Manglende interesse ift. at lære it-færdigheder, som med digitalisering bliver nødvendige Empowerment og øget deltagelse Tilegnede it-færdigheder og positiv følelse af handlekompetence Øget it-aktivitet udenfor Hjerneloungen Hjerneloungens positive indvirkning på brugeren

9 Tryghed og hjælp i Hjerneloungen Tilkommet teori Virksomhedsteori Diskussion Diskussion af dataindsamling Diskussion af forskningsmetode og videnskabsteoretisk tilgang Diskussion af interviewguide Diskussion af pilotinterview Diskussion af interviewsituation Diskussion af materiale Diskussion af databearbejdning Diskussion af transskribering Diskussion af analyse Diskussion af resultater Tanker om det digitaliserede samfund Motiver for læring Udbytte af Hjerneloungen Diskussion af resultater i relation til de videnskabelige artikler Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Bibliografi Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

10 Bilag Bilag

11 1. Problembaggrund Smartphones, ipad, bredbånd, Smart TV, sociale medier. Den teknologiske bølge ruller ind over os, hvad enten vi vil det eller ej. It-færdigheder bliver afgørende for, at borgeren kan klare sig i hverdagen. For mange er den rivende udvikling et slaraffenland. For andre kan det skabe en stor bekymring for at blive hægtet af i et digitalt samfund. Digitaliserede lande, eller såkaldte d-lande, er lande, som befinder sig i en samfundsmæssig udvikling, hvor digitalisering er gennemgribende (Jørgensen, Knudsen, & Pietras, 2011). Med dette menes der, at alt fra produktion og processer til kommunikation mm. styres og foregår digitalt og er baseret på digital infrastruktur. For at borgerne i d-landene kan inkluderes bedst muligt, tilstræbes det, at disse besidder de nødvendige it-færdigheder, således at de kan bidrage til udviklingen og bevare selvstændighed (Jørgensen, Knudsen, & Pietras, 2011). I 2001 fik Danmark sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor (Regeringen/KL/Danske Regioner, 2011). Siden har danskerne stiftet bekendtskab med bl.a. NemID, borger.dk, netbank og lignende. Med Statens og Digitaliseringsstyrelsens strategi sigtes der mod, at 80 % af al kommunikation mellem borgerne og den offentlige sektor skal digitaliseres inden 2015 (Digitaliseringsstyrelsen, 2012). Det skyldes bl.a. de store demografiske, og dermed økonomiske, udfordringer med færre menneskelige ressourcer og et stigende befolkningstal (ibid.). Den fælles digitalisering vil for eksempel betyde, at det frem mod 2015 vil blive obligatorisk for borgere at benytte sig af digitale løsninger i skriftlig kommunikation med offentlige myndigheder (Regeringen/KL/Danske Regioner, 2011). Således skal man fremover udfylde formularer og blanketter via internettet. Endvidere skal alle borgere fra 2014 have en digital postkasse, hvor de vil modtage alle breve fra de offentlige myndigheder (ibid.). I den foreløbige plan for overgang til obligatorisk selvbetjening for borgere hedder det sig bl.a., at flytning, sundhedskort og pasfornyelse fra 2012 skal ordnes digitalt. I 2013 gælder dette for eksempel også kørekort. Og i 2015 bliver også ældre- og handikapområdet og 10

12 folkepensionen administreret via internettet (Regeringen/KL/Danske Regioner, 2011). Digitaliseringen stiller altså krav til den ældre generation om kendskab til og brug af it. I forbindelse med digitaliseringen skal det være muligt for borgere at få hjælp, hvis de har brug for det. Således gennemføres i 2012 og 2013 et pilotprojekt med et kontaktcenter, som kan hjælpe borgere med digital selvbetjening uden for almindelig kontortid. I øvrigt stiles der mod, at den ældre borger uden besvær vil kunne give for eksempel et familiemedlem fuldmagt til sin elektroniske postkasse (Regeringen/KL/Danske Regioner, 2011). Borgere, der er forhindrede i at bruge it, vil stadig kunne kontakte det offentlige på anden vis og modtage information som tidligere (ibid.). I en årrække har Danmarks Statistik undersøgt it-anvendelse blandt danskere i alderen år. Grundet samarbejde mellem Danmarks Statistik, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen samt Ældre Sagen blev det fra 2010 også muligt at få belyst anvendelsen af it blandt danskere i alderen år (Danmarks Statistisk, 2012). Det skønnes, at der stadigvæk er over borgere over 65 år, der ikke har internet i hjemmet, og borgere, som ikke har erfaring i brug af internettet. Ca. halvdelen af dem, der aldrig har brugt internet, er over 75 år (ibid.). Undersøgelsen viser, at det kun er hver tiende borger over 65, som har modtaget målrettet it-undervisning inden for de seneste 3 år. De ældre borgere lærer at bruge it primært ved hjælp fra familie og venner (28 %) eller ved learningby-doing (23 %) (ibid.). Flere med adgang til internettet har ikke de færdigheder, der er nødvendige for at kunne anvende nuværende digitale selvbetjeningsløsninger. Det ses endvidere, at der inden for gruppen af 65+ årige er store aldersbetingede forskelle i it-anvendelsen. Således er det 54 % af de årige, der bruger pc og internettet, som elektronisk har indsendt oplysninger til det offentlige (Danmarks Statistisk, 2012). Fra Ældre Sagens side, udtrykkes det, at de ældre, der ikke kan anvende computer og internet, føler, at den teknologiske udvikling går for hurtigt, og at de ikke længere kan følge med (Funch, 2011). Ældre Sagen støtter digitalisering i Danmark, da digitale løsninger kan give bedre service og gøre den offentlige sektor lettere tilgængelige for borgere. Det er dog afgørende for Ældre Sagen, at de ældre borgere, som ikke kan anvende internet, fortsat får en værdig og lige behandling (Ældre Sagen, 2011) 11

13 2012 er udråbt som EU-år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (European Union Eurostate, 2012). Aktiv aldring defineres som en proces, der optimerer mulighed for sundhed, deltagelse og tryghed med henblik på at øge aldrende menneskers livskvalitet (World Health Organisation, 2002). Aktiv aldring er et samfundsanliggende, og det handler om hele samfundets ansvar for aldrende menneskers velbefindende og deltagelse (European Union Eurostate, 2012). Ved at sætte aktiv aldring på en politisk dagsorden øger EU dermed fokus på ældres inklusion i det moderne samfund (ibid.). Der er flere udenlandske studier, der peger på, at de ældre borgere betragter træning i anvendelse af it som en nødvendighed for at fastholde social deltagelse og livslang læring (Gonzalez, Ramırez, & Viadel, 2012; Kim, 2008). Således påviser Gonzales et al., at de ældre, som tilmelder sig it-undervisningen, bl.a. nævner motivationsfaktorer som ønske om social deltagelse, at følge med i samfundsudviklingen og at opnå livslang læring. Undersøgelsen indikerer endvidere, at flere af de ældre mener, at de efter undervisningen vil kunne bruge de tilegnede it-færdigheder i hverdagen (ibid.). En israelsk undersøgelse tyder på, at træning af ældre i brug af computer og internet styrker deres velbefindende og oplevelse af empowerment samt fremmer deres kognitive funktioner, social deltagelse, følelse af kontrol over eget liv og uafhængighed (Shapira, Barak, & Gal, 2007). Alle ovennævnte studier understreger vigtigheden af tilpasningen af it-undervisningen til de ældre borgere. Den privatejede virksomhed Nordic Brain arbejder med innovative teknologiske løsninger i form af udvikling samt implementering af disse til træning af it-kompetencer og styrkelse af kognitive funktioner. s Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning indgik samarbejde med Nordic Brain med henblik på udvikling af projektet Hjernelounge, hvis formål er at styrke ældres it-kompetencer samt fremme sociale og kognitive færdigheder. Hjerneloungekonceptet er implementeret på 10 aktivitetscentre i i perioden (s Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2012). Hjernelounges er fysisk placeret på et aktivitetscenter enten i et adskilt rum eller som en integreret del af et større fællesareal. Det er således en del af det daglige tilbud på centrene. Alle Hjernelounges består af flere computere med touch screen. Som udgangspunkt er alle 12

14 brugerflader sat op efter samme design og ser derfor ens ud på alle aktivitetscentre. Til hver Hjernelounge er der tilknyttet en tovholder med sundhedsfaglig og pædagogisk baggrund. Medarbejderne har en afgørende rolle i forhold til at introducere og motivere borgerne til it-aktiviteter (s Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2012). Rammerne er på denne måde sat for Hjerneloungens ydre, men det er op til det enkelte aktivitetscenter, hvordan Hjerneloungen benyttes optimalt for deres brugere i hverdagen. Nogle steder er der skemalagt undervisning, hvorimod der andre steder sker individuel instruktion på baggrund af den enkelte brugers behov og ønsker. De forskellige aktiviteter i en Hjernelounge er dels spilaktiviteter og dels it-hjælp til brug af fx tekstbehandling, Skype og netbank (NordicBrain & s kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, 2012). I forhold til ergoterapi finder vi det relevant at beskæftige sig med ældres borgeres ligeværdige deltagelse i samfundet, herunder inklusion. Dette mener vi, da deltagelse i dagligdags- og betydningsfulde aktiviteter har positiv indflydelse på helbred og er, ifølge Model of Human Occupation (MoHO), en forudsætning for personlig udvikling og individuel livskvalitet (Kielhofner, 2008). Ældre borgere uden de nødvendige itfærdigheder vil formodentligt få svært ved at fastholde deres deltagelse i samfundet, hvorfor risiko for eksklusion kunne være til stede Formålet Formålet med denne opgave er at undersøge, om brug af Hjerneloungen kan være med til at udvikle it-færdigheder, som kan hjælpe ældre til inklusion i et digitaliseret samfund, som beskrevet i digitaliseringsstrategien for 2015 (Digitaliseringsstyrelsen, 2012). Vi vil undersøge, om brugerne mener, at de har udviklet it-færdigheder, som med digitaliseringen bliver nødvendige, herunder NemID og , og hvorvidt de føler, at de kan bruge det til at manøvrere selvstændigt som borgere i et digitalt samfund Problemformulering Hvilke erfaringer har brugerne af Hjerneloungens it-aktiviteter med, hvordan disse kan fremme inklusion og deltagelse i et digitaliseret samfund? 1.3. Begrebsafklaring Brugerne: her defineret som borgere 65+, der er tilknyttet et aktivitetscenter og benytter sig af tilbuddet Hjernelounge. 13

15 Hjernelounge: et kognitivt og digitalt aktivitetstilbud, hvis overordnede formål er at skabe trivsel hos ældre og understøtte et aktivt og socialt hverdagsliv. Brugerne får med Hjerneloungen adgang til it-udstyr, herunder spil, informationssøgning, sociale medier, nyheder, tekst- og billedbehandling (s Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2012). It-aktiviteter: her defineret som de aktiviteter, der indebærer brug af computer, såsom informationssøgning, borgerportalen, NemID og anvendelse af mail. Inklusion: en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer inklusion er at undgå eksklusion. Inklusion defineres i relation til eksklusion som de processer, gennem hvilke individer eller grupper ekskluderes helt eller delvist fra fuld deltagelse i de samfund, som de lever i (Ministeriet for flygtninge, invandrere og integration, 2010). Deltagelse: engagement i arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel (Kielhofner, 2008). Digitaliseret samfund: et samfund, der er på vej fra manuelle til teknologiske løsninger, bl.a. med henblik på at effektivisere arbejdsopgaver (Jørgensen, Knudsen, & Pietras, 2011) Forforståelse Forforståelsen er den bagage, vi har forud for forskningsprojektet. Den består af vores faglige perspektiv, hypoteser, erfaringer og teori (Malterud, 2011). Den sætter altså betingelserne for forståelse og omfatter på denne måde alt, vi på forhånd ved eller tror om det, vi skal forstå (Dahlager & Fredslund, 2007). Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer er forforståelse konstant foranderligt, idet vi gennem forskningsprojektet tilegner os nye forståelser, som påvirker den forståelse, som gik forud for projektet (ibid.). Vi er i dette projekt konstant opmærksomme på vores forforståelse og beskriver i afsnittet Videnskabsteoretisk baggrund, hvordan denne er behandlet gennem projektet. 2. Den teoretiske baggrund I det følgende præsenteres relevant teori, som anvendes løbende i opgaven. 14

16 2.1. Sundhedsfremme Vi har anvendt teori om sundhedsfremme som metateori for at understrege betydningen af inklusion og deltagelse i samfundet for menneskets helbred. Sundhedsfremme defineres som sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence (Tønnesen, et al., 2005). I sundhedsfremme vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici. Sundhedsfremme bygger altså både på empowerment og på et salutogenetisk perspektiv (ibid.). Salutogenese er læren om sundhedens opståen og udvikling, mens patogenese er læren om sygdoms opståen og udvikling (Antonovsky, 2003). Der fokuseres i sundhedsfremme på begrebet sund, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af livet som meningsfuld, begribelig og håndterlig (ibid.). Ligeledes opererer sundhedsfremme med bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse (World Health Organization, 1998). Således sættes der fokus på menneskets livskvalitet ved at definere sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social trivsel. Ifølge Zachariae, er det svært at definere livskvalitet, dog peger den sidste forskning på to aspekter af den: livskvalitet som objektive livsvilkår og subjektiv livskvalitet, som indbyrdes påvirker hinanden (Zachariae, 2011). Desuden har forskningen rettet sin opmærksomhed både mod den individuelle livskvalitet og trivsel og den helbredsrelaterede livskvalitet. Den helbredsrelaterede livkvalitet antages for at være vigtig, men ikke afgørende for den generelle livskvalitet, og den generelle livskvalitet, herunder psykisk og social trivsel, menes at have stor betydning for helbred (ibid.). Således betragtes subjektiv livskvalitet som individuel tilfredshed med livet, hvori tætte og støttende sociale relationer og aktivitetsdeltagelse er vigtige forudsætninger. Endvidere oplever mennesker med høj livskvalitet højere grad af personlig indflydelse og kontrol over deres liv. Ifølge Zachariae kan subjektiv livskvalitet påvirkes af nogle aspekter af objektive livsvilkår, så som samfundsmæssige livsvilkår (Zachariae, 2011). Derfor kan inklusion og deltagelse i samfundet sættes i sammenhæng med de samfundsmæssige livsvilkår og betragtes som et aspekt af objektive livsvilkår, der påvirker ens livskvalitet og derved sundhed. 15

17 2.2. Model of Human Occupation Vi har valgt at anvende Model of Human Occupation (MoHO) som teoretisk argumentation, da denne teori har et holistisk menneskesyn: en forståelse som ergoterapeuter og -studerende benytter i deres forklaring på menneskelig aktivitet. Vi har dermed haft en intention om at forstå vores informanters livssituation samt belyse deres oplevelser af den. Således har MoHO været én af de teorier, som har inspireret os til udformningen af interviewguiden, og teorien er også anvendt i diskussionen af resultaterne. Overordnet har vi benyttet MoHO s begreber: vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og deltagelse. Mennesket er et aktivt og deltagende væsen det ligger i dets natur. Men aktivitet og deltagelse er subjektivt. Det opfattes, udføres, opleves og motiveres individuelt. Skal man forsøge at forstå de bagvedliggende årsager dertil er det relevant at se nærmere på viljesystemet. Dette system består af tre grundlæggende underbegreber, nemlig følelse af handleevne, værdier og interesser: Handleevne afspejler ens følelse af kapacitet, hvilket er en subjektiv vurdering af ens fysiske, mentale og sociale evner. Handleevne afspejler også oplevelse af egen virkekraft, hvilket fortæller om de tanker og følelser, som man har omkring den effektivitet og kapacitet, som man tillægger meningsfulde handlinger. Disse tanker skabes gennem oplevelser og er stærkt motiverende Værdier skabes ud fra ens livssyn og er påvirket af den kultur, man er del af. Værdierne er således et udtryk for, hvad man anser for moralsk rigtigt og forkert, og for den person, man i sin sjæl ønsker at være og fremstå som. Værdier medfører en følelse af forpligtelse og tilskynder derved til handling Interesser er det, man finder fysisk, intellektuelt eller socialt tilfredsstillende eller fornøjeligt at lave. Med oplevelse og erfaring danner man sig et interessemønster, som er en unik samling af yndlingsaktiviteter. Begreberne i viljesystemet er tæt forbundne og eksisterer i et sammenhængende mønster af tanker og følelser. Disse kan forklares som viljemæssige processer og består af forgribelse, oplevelse og fortolkning: 16

18 Forgribelse sker når viljesystemet i samspil skærper vores blik mod det, som tilfredsstiller netop viljen Oplevelse sker i alle aktiviteter, men det er viljen, der afgør, om det, der opleves, findes fornøjeligt eller værdifuldt. Livskvalitet er i høj grad bestemt af, om man kan finde en harmoni mellem vilje og oplevelse Fortolkning er i høj grad påvirket af ens værdier, idet det man fortolker handlinger ud fra, hvad man anser som værende af betydning. Viljesystemet er altså afgørende for, hvad vi finder værd at bruge meget af vores tid på, men hvornår, vi bruger tiden på det, er i høj grad påvirket af vores vaner. Disse tillader mennesket rutinemæssigt at udføre kendte handlinger i velkendte omgivelser, således at bevidst opmærksomhed til andre formål kan frigøres. Vaner er altså en slags internaliseret kapacitet. At erhverve sig vanedannelse vil sige, at man ved en internaliseret parathed udviser ens adfærdsmønstre, hvor disse er styret af roller og vaner, og som er tilpasset rutinemæssige omgivelsers tidsmæssige, fysiske samt sociale karakter. Roller, man udøver, bliver gennem handling og holdninger inkorporeret som en social eller personligt defineret status de bliver her til internaliserede roller. Denne internalisering sker ved den rutinemæssige handlinger og er derved forbundet til vaner. Selvom vaner modsætter sig forandring, ændrer de sig livet igennem. Dette fx når man gennemgår forskellige stadier i livet, udvikler sig som menneske, og følgende efterlever de kulturelle og sociale krav samt de forventninger, som stilles til én. Vanerne tillægges altså livets gang via vanedannelse og påvirkes af de sociale systemer, som vi alle individuelt tilhører. Udøvelseskapacitet er en vigtig dimension i, hvad det vil sige at være deltagende og aktiv i de aktiviteter, som er meningsfulde for det individuelle menneske. Her skelnes mellem objektiv og subjektiv udøvelseskapacitet. Den objektive kvalitet af udøvelse skal ses ud fra, hvad der for andre kan ses, vejes og måles. Derimod er den subjektive udøvelseskapacitet ens egen oplevelse af udøvelseskapacitet og indeholder således subjektive tanker og følelser omkring handling og aktivitet. Deltagelse kan beskrives i tre niveauer: aktivitetsdeltagelse, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfærdighed: 17

19 Aktivitetsdeltagelse er det engagement, man tillægger aktiviteter, og forudsætter, at det er af personlig og social betydning. Aktivitetsdeltagelse påvirkes således af vilje, vaner og udøvelseskapacitet dette i en omgivelsesmæssig kontekst Aktivitetsudøvelse betegner udførelsen af aktivitet. Dette niveau for beskrivelse af deltagelse er i høj grad påvirket af vanedannelsen, idet ens vaner og roller er bestemmende for mængden af aktivitet og de rutiner, vi tillægger dem, samt typer for aktivitet, der udlever ens roller Aktivitetsfærdigheder er færdigheder, som er observerbare og målrettede handlinger. Færdighederne er derved konkrete og er i omgivelsesmæssige faktorer interagerende med vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vi mener, at MoHO tillægger vores projekt en holistisk og ergoterapeutisk mulighed for besvarelse af problemstillingen, som vi finder relevant, idet aktivitet og deltagelse er vigtige komponenter for inklusion i det digitaliserede samfund (Kielhofner, 2008) Empowerment Vi har i vores projekt valgt at medinddrage empowerment teori, da den giver en tværfaglig synsvinkel på problemstillingen i vores projekt, hvilket er inde for tidens paradigme. I dette projekt benytter vi teorien både som metateori for at understrege betydningen af empowerment for inklusion og deltagelse i samfundet, og tager desuden udgangspunkt i begrebet i forhold til individet, som handler om at ændre individets selvbillede. Dette ved at få selvværd, tillid, motivation og tro på egne ressourcer. Teorien er således blevet benyttet som teoretisk grundlag for forskningsspørgsmålene i vores interviewguide. Ydermere er den anvendt i de sidste to trin af analysen samt i udvalgte dele af diskussion af resultater, hvor vi har diskuteret, hvorvidt Hjerneloungens brugere har udviklet handlekompetence i forhold til it. Empowerment er et begreb, der oprindeligt er udviklet i USA, Canada og England, og som har historiske rødder i Latinamerika, hvor vilkårene for mennesket ikke er sikret af universalitetsprincippet, som de er i de nordiske lande (Andersen, Brok, & Mathiasen, 2000). Andersen, Brok og Mathiasen (2000) har taget forbehold for de danske politiske forhold i bogen Empowerment på dansk, hvorfor vi har fundet den anvendelig i relation til vores projekt. 18

20 Empowerment på dansk som strategi søger inkludering af hele den danske befolkning. Der er her tale om de 20 %, som vurderes marginaliserede, og som ikke reagerer efter hensigten på tilbud, som velfærdsstaten giver dem, samt de 80 %, som reagerer efter hensigten, men som på ét eller flere tidspunkter i deres liv vil få behov for de velfærdsstatslige aktiviteter. Empowerment på dansk ønsker at minimere klientisering, idet det danske velfærdssystem har en uhensigtsmæssig tendens til at klientgøre brugerne med de professionelles ekspertroller (ibid). Det handler i høj grad om tilførsel af magt til brugerne, hvor begrebet, defineres som den kapacitet det enkelte menneske har, til at påvirke de kræfter, der har indflydelse på ens livsrum. Med dette er ikke ment, at de professionelle mister magt, men at brugeren i højere grad rustes til følelse af handlekompetence og empowerment gennem fokus på ressourcer frem for mangler. Handlekompetence er dermed også et essentielt begreb i empowerment. Manglende handlekompetence kan her føre til følelse af magtesløshed, hvis ikke strategier fra samfundets side bærer muligheder med sig. Dog bærer enhver belastende faktor i sig muligheden for empowerment, hvilket er afhængig af hvordan situationen håndteres. Derfor skal der, ifølge teorien, både fokuseres på indsigt, erkendelse og muligheder for handling (ibid.). Handlekompetence er derfor et stigende krav, som i takt med samfundets øgede kompleksitet, er nødvendigt at fremme (Andersen, Brok & Mathiasen, 2000). Således indebærer empowerment, at brugerne opnår forøget kontrol over eget liv, samt de faktorer der påvirker det, opnår indflydelse og social retfærdighed. Målet for empowerment er i sidste ende, at brugerne opnår øget livskvalitet (ibid.). Således er empowerment både følelse og handling, og er derfor afgørende for, at mennesker opnår sociale, samfunds- og sundhedsmæssige forandringer (Andersen, Brok & Mathiasen, 2000). 3. Dataindsamling I de følgende afsnit, vil vi gøre rede for den metode, som vi har anvendt ved dataindsamling Forskningsmetode Vi har valgt at besvare problemformuleringen vha. kvalitativ forskningsmetode, idet den sigter mod, igennem indlevelse, forståelse og fortolkning, at skabe helhed, mening og sammenhæng i det undersøgte fænomenområde (Thisted, 2011). Metoden er relevant til indhentning af empirisk materiale i forhold til vores problemformulering, da vi ønsker at få 19

21 indsigt i vore informanters oplevelser, erfaringer og refleksioner i forbindelse med deltagelse i Hjerneloungens aktiviteter og inklusion i et digitaliseret samfund Videnskabsteoretiske grundlag Da der i denne opgave er benyttet både en fænomenologisk og en hermeneutisk tilgang, vil de følgende afsnit beskrive, hvor i opgaven hvilken tilgang bruges Fænomenologi Vi har benyttet os af et fænomenologisk studiedesign, da formålet med projektet har været at udforske brugernes erfaringer med Hjerneloungen. I den fænomenologiske tilgang arbejdes ud fra et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden. Her søges efter sammenhænge (Birkler, 2005). Fænomenologi er et almindeligt begreb inden for kvalitativ forskning, der peger på en interesse i at beskrive verden, som den opleves af informanterne (Kvale & Brinkmann, 2008). I interviewguidens udformning er den fænomenologiske tilgang benyttet til udformning af interviewspørgsmål, som er udformet under de overordnede forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmålet er imidlertid dannet på et hermeneutisk grundlag, som beskrives i nedenstående afsnit. Efter dataindsamling reduceres brugerens oplevelser, så essensen træder frem (Birkler, 2005). I analysen er den fænomenologiske tilgang fortsat i spil, da analysen i dette projekt er en ren dataanalyse (Malterud, 2011). Med den fænomenologiske tilgang efterlever vi, hvad Husserl beskriver som epoché, hvor der ses bort fra alle forudfattede meninger og holdninger (ibid.). Vi har dog stadig været opmærksomme på vores forforståelse, således at der bevidst er set bort fra denne i analysen Hermeneutik I modsætning til fænomenologien kan forforståelsen i hermeneutikken ikke tilsidesættes, og videnskabeligt skal forforståelsen sættes i spil (Birkler, 2005). For at være sikre på, at vores fund kan besvare problemformuleringen, har vi i udformningen af interviewguiden brugt en hermeneutisk tilgang. Her benyttes den forforståelse, vi gennem problembaggrunden har tilegnet os, til at formulere overordnede forskningsspørgsmål, hvorefter den igen lægges til side i udformningen af de endelige interviewspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2008). For i diskussionen at kunne fortolke og forstå brugernes beskrivelser af deres oplevelser, har vi benyttet os af teori og forforståelse og derved tillagt en hermeneutisk tilgang 20

22 (Birkler, 2005). Et centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Denne henviser til det cirkulære forhold, der er mellem helhedsforståelse og delforståelse (ibid.). Gennem diskussionen vil vi få en delforståelse af vores fund og eventuelt ny teori og forskning, som vil påvirke vores helhedsforståelse af problemfeltet. Denne nye helhedsforståelse vil igen påvirke delforståelsen af vores fund. Således er vores forståelseshorisont i konstant forandring. Der er her tale om en horisontsammensmeltning. Det er i denne, at der opstår ny forståelse (Dahlager & Fredslund, 2007) Litteratursøgning I forbindelse med projektet har vi søgt efter primærlitteratur i databaserne Pubmed, Cinahl, Cohrane og PsychInfo. Vi har startet med at anvende fritekstsøgningsmetoden (Riencker & Jørgensen, 2011), hvor vi har søgt på følgende nøgleord: computer, internet, older adults, inclusion, loneliness, isolation, wellbeing, internet use, computer learning. Derefter har vi benyttet os af booleske operationer for at indsnævre vores søgning. Nedenstående er et eksempel på en søgematrice fra Cinahl: CINAHL BOOLSKE OPERATION MED AND Internet training and useandolder adults ANTAL HITS INDSNÆVRENDE ORD MED AND ENDELIGE ANTAL HITS 10 ANDwell-being 3 Søgningen gav os to relevante artikler. Efter denne søgning har vi anvendt kædesøgningsmetoden (ibid.), hvor vi har søgt på de fundne artiklers referencer. Vi har valgt at anvende de to artikler: Promoting elder people well-being through Internet training and use (Shapira, Barak, & Gal, 2007) og Attitudes of the Elderly Toward Information and Communications Technologies (Gonzalez, Ramırez, & Viadel, 2012). Vi har valgt dem, fordi de belyser nogle emner, vi har fundet mest relevante i forhold til vores problemformulering, og desuden er de af nyere dato. Andre relevante artikler fra søgningerne er blevet anvendt som baggrundsviden. Da vi skulle vurdere det eksterne validitet af vores undersøgelse, har vi foretaget en yderligere søgning, hvorefter vi har 21

23 tillige valgt at anvende et litteraturstudie: Reviewing and Critiquing Computer Learning and UsageAmong Older Adults (Kim, 2008). Derudover har vi søgt sekundær litteratur i Ergoterapeutforeningens database, PH Metropols søgedatabase, hos Danmarks Statistik og hos Ældre Sagen. Disse søgninger er foregået ved hjælp af samme søgeord som nævnt ovenfor - både på engelsk og dansk. Således har vi brugt følgende danske ord i søgningen: IT-undervisning, ældre, digitalisering, inklusion, internet brug Design af interviewguide Vores bachelorprojekt tager udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse med fire brugere af Hjernelounges tilhørende tre forskellige aktivitetscentre beliggende i. Vi har valgt at udforme interviewguiden (se bilag 1) semistruktureret, idet denne form tillader en mere uformel og fleksibel indhentning af viden, da der hverken er tale om en fri hverdagssamtale eller et afgrænset spørgeskema (Kvale & Brinkmann, 2008). Designet af vores egen interviewguide bestående af åbne ikke-ledende spørgsmål inden for udvalgte emner tilgodeser den fænomenologiske tilgang, som vi har tilstræbt denne del af opgaven. Dette med henblik på at indhente viden ved brugernes beskrivelser af disses livsverden i forhold til brugen af Hjernelounge Pilotinterview For at intervieweren kunne afprøve og forbedre sine interviewfærdigheder, foretog vi et pilotinterview. Ifølge Kvale og Brinkmann (2008) kræver det kvalitative forskningsinterview et håndværk, som omhandler og kræver interviewerens naturlige intuition, men som også beror på erfaring og træning i interviewfærdigheder i højere grad end retningslinjer og metodiske krav. Pilotinterviewet medførte også, at hele gruppen samlet kunne få en chance for at reflektere over og ændre eventuelle epistemologiske og etiske problemer i hele interviewets form. Grundet mangel på informanter foretog vi pilotinterviewet på en informant, som ikke fuldt ud opfyldte vore inklusionskriterier. Vi anser dette for værende en etisk forsvarlig handling, idet kvaliteten af interviewguiden og interviewerens færdigheder blev skærpet. Således blev der efterfølgende foretaget omformuleringer af interviewspørgsmål, så disse blev mere forståelige. Ydermere supplerede vi med ekstra spørgsmål (se bilag 2). 22

24 3.3. Materiale Vi har valgt at benytte os af strategisk udvælgelse, som ifølge Malterud (2011) er en række kriterier, som sættes op med den målsætning, at materialet har størst muligt potentiale for at belyse problemstillingen Valg af informanter I forbindelse med at finde informanter til studiet har vi søgt hjælp ved de aktivitetscentre, som har tilknyttet en Hjernelounge. Her er der taget kontakt til det ansvarlige personale, som er blevet tilsendt inklusions- og eksklusionskriterier skriftligt (se bilag 3). Herefter er relevante brugere blevet kontaktet telefonisk og her informeret om projektets formål. Nogle er, af forskellige årsager, undervejs faldet fra, og vi er endt med i alt fire informanter, to mænd og to kvinder, fra tre forskellige aktivitetscentre Inklusionskriterier For at sikre en høj validitet i vores opgave og belyse de reelle årsagssammenhænge i forbindelse med deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter har vi sat følgende inklusionskriterier: Informanterne skal være tilknyttet de aktivitetscentre, hvor Hjerneloungen er implementeret Informanterne vil kun kunne give relevant information om erfaringer med Hjerneloungen, hvis de har tilgang til en sådan. Informanterne skal have haft intet eller meget lidt kendskab til pc og internet før deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter Dette kriterie er udformet, da det er vigtigt for os at kunne identificere informanternes udvikling af it-færdigheder, som er tillagt gennem brug af Hjerneloungen. Da vi ikke har mulighed for selv at kunne undersøge brugerne før og efter kontinuerligt brug af Hjerneloungen, mener vi, at undersøgelsesresultaterne kan blive mere sammenlignelige, hvis udgangspunktet før brug af Hjerneloungen har været som ovenstående. Informanterne skal kontinuerligt have deltaget i Hjerneloungens it-aktiviteter minimum 6 måneder op til interviewets tidspunkt For at kunne indsamle indholdsrige empiri om erfaringer og oplevelser ved brug af Hjerneloungen, har vi valgt at opstille et tidskrav. 23

25 Informanterne skal have benyttet sig af internettet i forbindelse med brug af Hjerneloungen Da omdrejningspunktet for undersøgelsen er inklusion i et digitaliseret samfund, vil det, med så kort en tidsramme, være irrelevant for os at beskæftige os med brugere, som kun benytter sig af tekstbehandling, spil etc.. Hvis studiet viser et positivt udkom, kunne det dog være interessant at undersøge, om disse brugere ville kunne motiveres til at bruge Hjerneloungen til at lære at gebærde sig i et digitaliseret samfund Eksklusionskriterier Vi er af den opfattelse, at en undersøgelse, som hviler på erfaringer og oplevelser af Hjerneloungens aktiviteter, i forhold til brugere med demens, bør være genstand for et separat studie Etiske overvejelser I planlægningen og udførelsen af vores bachelorprojekt har vi været opmærksomme på de almene videnskabsetiske retningslinjer i forskning, som involverer mennesker. Retningslinjerne bygger på de etiske principper udtrykt FN s menneskerettighedserklæring samt i Helsinki-deklarationen (Glasdam, 2011). Herudover har vi overholdt Persondataloven (Justitsministeriet, 2012) og Forvaltningslovens regler omkring tavshedspligt (Justitsministeriet, 2012). Overordnet set har vi været opmærksomme på bevarelse af informanternes integritet, værdighed, selvbestemmelse og privatliv. Dette er gjort ved opretholdelse af anonymitet, frivillig deltagelse samt fortrolighed af personlige oplysninger, hvilket oplyses i den informerende samtykkeerklæring (se bilag 4) som hver af vores informanter har læst og underskrevet. Derudover har vi informeret alle involverede om projektet både mundtligt og skriftligt. I udformningen og gennemførelsen af interviewene har vi ydermere været opmærksomme på vores roller, idet vi har været bevidste om den asymmetriske magtfordeling mellem os og informanterne (Kvale & Brinkmann, 2008). Denne asymmetriske magtfordeling ses bl.a. i, at vi ønsker og stræber efter nødvendig viden, men også må udvise etisk respekt for informantens integritet (ibid.). Det har også været i fokus for os at sørge for at skabe en tryg social relation til informanterne, hvilket er gjort med udvisning af interesse, opmærksomhed og respekt, både før, under og efter interviewet. Det har ydermere været en fast procedure fra start at briefe informanten omkring formål og procedure for interviewet. Ifølge Kvale & Brinkmann (2008) er dette hensigtsmæssigt i 24

26 forhold til eventuelle spørgsmål fra informantens side, så denne ved, hvad han eller hun går ind til, og kan føle sig tryg ved dette. Udformningen af ikke-ledende spørgsmål til informanterne har også været i fokus, idet vi har søgt at holde en fænomenologisk kurs. Kvale og Brinkmann (2008) argumenterer for de ledende spørgsmåls reliabilitet, så længe forskeren er bevidst om, at svarene leder til ny, troværdig og værdifuld viden. Men idet vi ikke er erfarne på området, har vi valgt denne kundskab fra. Mikroetiske overvejelser (Kvale & Brinkmann, 2008) omkring information, personlig kontakt og kommunikation til alle involverede i vores projekt har således været vigtige. På makroniveau tillægges der også et etisk ansvar, idet validitet for projektets resultater bidrager til viden inden for feltet (ibid.). Dette specielt med henblik på de interessenter, vi har samarbejdet med, og den faggruppe, vi repræsenterer, men også set i et samfundsperspektiv Interviewsituationen Under interviewene var alle tre medlemmer af bachelorgruppen så vidt muligt tilstede. Dette med henblik på at sikre, at alle oplevede interviewsituationen. For at opnå så ens en fremgangsmåde som mulig valgte vi den samme person til at udføre alle interviews. De andre gruppemedlemmer noterede kropssprog og emotionelle oplevelser, hvis de var relevante i forhold til interviewpersonens svar. Desuden fulgte de andre gruppemedlemmer med spørgsmålene i interviewguiden for at sikre, at den nødvendige empiri blev indsamlet. Ifølge Kvale og Brinkmann (2008) er de første par minutter af et interview afgørende for hele samtalen, da det er vigtigt, at der skabes god kontakt mellem samtalepartnerne, hvilket opfordrer informanterne til at dele deres viden og oplevelser (ibid.). Derfor startede vi vores interviews med en briefing, hvori intervieweren definerede interviewsituationen, kort fortalte om undersøgelsens formål og indhentede informeret samtykke. Derefter spurgte intervieweren, om informanten havde flere spørgsmål. Alle interviews blev efterfulgt af en debriefing, hvor andre gruppemedlemmer fik mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Desuden blev informanterne spurgt om de havde kommentarer eller spørgsmål. For at sikre god kvalitet af interview benyttede intervieweren hovedsagligt åbne spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2008). Intervieweren supplerede med indledende og sonderende spørgsmål for at få spontane, righoldige beskrivelser. For at sikre, at de indsamlede informationer kunne blive fortolket korrekt, benyttede intervieweren senere i samtalen 25

27 opfølgende, direkte og specificerede, samt fortolkende spørgsmål. Desuden anvendte intervieweren tavshed og ord som ja, godt, uhm for at fremme interviewet (ibid.). Da det første interview foregik en time efter vores pilotinterview, havde vi ikke tilstrækkelig tid til at gennemtænke og justere interviewguiden og interviewspørgsmål så gennemgående, som vi ønskede. Efterfølgende har vi ændret vores interviewspørgsmål og har anvendt de samme interviewspørgsmål for de sidste tre interviews (se bilag 5). 4. Databearbejdning I de følgende afsnit vil vi beskrive den metode og fremgangsmåde, som vi har anvendt ved bearbejdning af de indsamlede empiri Transskribering Det anbefales at udarbejde retningslinjer for transskriptionen af interviewene for at sikre ensartethed i forhold til at forbedre betingelserne for videre bearbejdning (Kvale & Brinkmann, 2008). Derfor har vi udarbejdet egne retningslinjer (se bilag 6) for at sikre sammenligneligheden i transskriptionerne af interviewene samt forbedre validiteten af transskriptioner og efterfølgende analyse. Transskriberingerne er blevet udført af alle gruppemedlemmerne efter retningslinjerne. Interviewene er transskriberet i deres fulde længde med undtagelse af briefingen og debriefingen, da de ikke indeholdt den relevante information for analysen. Derudover har vi undladt at transskribere personlige oplysninger om informanternes køn, alder osv. for at sikre anonymitet. For at højne reliabilitet og validitet er alle transskriberingerne yderligere blevet læst og gennemlyttet af alle gruppemedlemmer. Derefter er transskriptionerne gennemgået grammatisk for at sikre forståelsen og derved reliabiliteten (Kvale & Brinkmann, 2008) Analysemetode og fremgangsmåde I det følgende afsnit beskrives den anvendte metode for analyse af de indsamlede data samt fremgangsmåde for, hvordan vi konkret har benyttet metoden Analysemetoden og målet for analyse Målet for vores analyse var udvikling af nye beskrivelser, da dette var i overensstemmelse med projekts formål (Malterud, 2011). Vi ønskede at belyse de ældres erfaringer med brug af Hjerneloungen med udgangspunkt i vores teoretiske referenceramme. 26

28 Vi har anvendt systematisk tekstkondensering som analysemetode. Metoden er valgt, da vi ønskede en mere datastyret tilgang til analysen med henblik på at sikre, at vi ikke har forfulgt vores forforståelse eller den teoretiske referenceramme for meget. Metoden er inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse og beskrevet af Malterud (2011). Ifølge Malterud egner denne metode sig specielt til udvikling af nye beskrivelser, hvilket har været målet for vores analyse (ibid.). De indsamlede data blev behandlet ved en tværgående analyse, da vi ønskede at sammenfatte data fra de forskellige informanter (ibid.) Fremgangsmåde Den systematiske tekstkondensering foregik konkret ved, at vi fulgte fire analysetrin, hvori vi har anvendt principperne for dekontekstualisering og rekontekstualisering (Malterud, 2011). De følgende trin er beskrevet nedenfor Helhedsindtryk I trin 1 påbegyndte vi en tværgående analyse, som startede med, at alle læste og gennemlyttede datamaterialet for at danne os et helhedsindtryk og finde umiddelbare temaer. Vi har arbejdet aktivt med at sætte egen forforståelse og den teoretiske referenceramme i parentes under læsningen for at være åben for den information, som der fandtes i datamaterialet. Efter læsningen blev de umiddelbare indtryk, som vakte opmærksomhed, opsummeret, og der blev nedskrevet i alt otte foreløbige temaer. Efterfølgende diskuterede vi temaerne for at sikre, at de ikke faldt for meget sammen med vores interviewguide, hvilket kan være tegn på, at man har forfulgt sin forforståelse (Malterud, 2011) Meningsbærende enheder I trin 2 organiserede vi den del af materialet, som skulle analyseres nærmere, og som vi umiddelbart tænkte, kunne belyse problemformuleringen. Vi gennemgik systematisk vores transskriptioner linje for linje for at identificere meningsbærende enheder. Derefter udvalgte vi den del af teksten, som vi mente bar information om et eller flere af temaerne, som Malterud kalder meningsbærende enheder. Disse meningsbærende enheder blev systematiseret under temaerne fra trin 1 og sammenfattet i en tabel, da vi på den måde kunne adskille de enkelte interview og danne os et overblik over, hvilke informanter de forskellige meningsbærende enheder stammede fra. Af hensyn til vores etiske overvejelser 27

29 vedlægges den omtalte matrice ikke i bilag, da den indeholder følsomme personlige oplysninger om vores informanter. Derefter påbegyndte vi kodningen ved at systematisere og klassificere de meningsbærende enheder i kodegrupper. Ved kodningen blev der anvendt en systematisk dekontekstualisering, hvor dele af teksten blev hentet ud af sin oprindelige sammenhæng og sammenholdt med andre dele af materialet, som omhandlede det samme (Malterud, 2011). Endvidere har vi undersøgt, om nogle af koderne repræsenterede det samme fænomen og eventuelt kunne samles, hvilket var tilfældet i vores proces. Processen sluttede med, at vi valgte tre kodegrupper, som belyste vores problemformulering Kondensering I trin 3 påbegyndte vi systematisk tekstkondensering, hvor vi sammenfattede mening ved at kondensere indholdet i de meningsbærende enheder, som var kodet sammen. Processen startede med gennemgang af de meningsbærende enheder under hver kode. Dette blev endnu en gang gjort for at frasortere dem, der ikke umiddelbart belyste problemformuleringen, og for at finde de unikke meningsbærende nuancer, som beskrev forskellige meningsaspekter. Efterfølgende har vi sorteret materialet i tilsvarende subgrupper. Derved har vi anvendt vores teoretiske referenceramme med henblik på at danne og sortere subgrupper. Derefter var det subgrupperne, der var genstanden for vores videre analyse. Vi lavede et kunstigt citat til hver subgruppe, hvor vi omskrev det konkrete indhold i de meningsbærende enheder i subgrupperne til en mere generel form. I denne proces blev citaterne sammenhængende og læsevenlige, mens de stadig indeholdt informanternes egne udsagn og begreber fra de meningsbærende enheder Sammenfatning I dette trin beskæftigede vi os med rekontekstualisering (Malterud, 2011), hvor vi sammenfattede vores fund, så de blev formidlet loyalt i forhold til informanternes udtalelser. Mens vi i de foregående trin har arbejdet med de løsrevne tekststykker, vurderede vi på dette trin, hvorvidt resultaterne fortsat gav en gyldig beskrivelse af den sammenhæng, hvorfra den blev hentet. Processen startede med udarbejdelse af en analytisk tekst for hver subgruppe, som tog udgangspunkt i de kondenserede tekster og de udvalgte citater fra trin 3. Under skrivningen 28

30 viste det sig, at nogle subgrupper ikke havde nok forankring i datamaterialet til, at vi kunne skrive en fyldestgørende analytisk tekst. Derfor har vi igen overvejet, hvorvidt disse subgrupper hørte under en anden subgruppe, hvilket var tilfælde i vores proces. Derefter har vi vurderet, om vores guldcitat fra det forrige trin stadig repræsenterede en dækkende illustration. Efterfølgende har vi givet vores analytiske tekster i hver kodegruppe hver sin overskrift, som tager udgangspunkt i de oprindelige temaer og koder samt vores teoretiske referenceramme (ibid.). Derefter rekontekstualiserede vi vores resultater op mod datamaterialet. Dette har vi gjort ved at validere vores fund, dvs. ved at læse og sammenligne de analytiske tekster og nye beskrivelser med transskriptionerne, hvorfra de blev hentet. Til sidst har vi udarbejdet en matrice, som afspejler vores analyse fra første til fjerde trin, med udgangspunkt i de endelige kode- og subgrupper samt beskrivelser (se bilag 7). 5. Præsentation af informanterne Vores fund stammer fra fire informanter i alderen år. Informanterne er ligeligt fordelt på køn. Uddannelsesmæssigt fordeler de sig fra ingen uddannelse til en mellemlang uddannelse. Alle har, gennem deres liv, været aktive på arbejdsmarkedet. De vil i det følgende henvises til som IP1, IP2, IP3 og IP4. 6. Resultater I de følgende afsnit præsenteres vores resultater, som er samlet under de beskrivelser, som vi kom frem til i analysen. Resultaterne er underbygget med udvalgte citater fra transskriptioner af vores interviews Informanternes bekymring omkring digitalisering I nedenstående fremstilles resultaterne fra kodegruppen: Holdning til digitalisering. Her præsenteres vores fund i subgrupperne omkring negativ holdning til digitalisering og bekymring om ældres indlæringsevne Negativ holdning til digitalisering Informanterne har generelt udtrykt bekymring omkring den digitalisering, der sker i samfundet i disse år. En negativ holdning til digitalisering kommer til udtryk i alle interviews, hvor informanterne giver udtryk for, at den digitale kommunikation med det offentlige vil fremmedgøre mennesker over for hinanden. Informanterne formulerer, at det 29

31 er vanvittigt, at ældre mennesker skal sætte sig ind i svære ting i forbindelse med den teknologiske udvikling, og at digitaliseringen er forud for sin tid. Det er helt galt det her (digitalisering). Det er over 25 år for tidligt, den her computerhistorie. (IP3). Samme informant fortæller om forbløffelsen over, at se børnebørnene klare alt på computeren legende let, men fortsætter dog med at forklare det med, at de yngre generationer er mere vant til at bruge it til de fleste ting i hverdagen, da de er vokset op med det. Dette er en generel forståelse blandt informanterne, som ser det som en ulempe i forhold til digitaliseringen, at de ikke selv har fået it ind med modermælken. Generelt er den digitale udvikling i samfundet genstand for betænkelighed blandt informanterne. Når alle informationer modtages digitalt, går deres overvejelser på, hvordan man modtager sine sædvanlige oplysninger fra bl.a. banken og kommunen, hvis man en dag ikke længere kan benytte sig af it. Bekymringen for de ældre, der af den ene eller anden årsag ikke benytter sig af it kommer også til udtryk. Flere af informanterne er nervøse for, hvordan deres medmennesker fra generationen er stillet i forhold samfundet, hvis ikke de kan finde ud af at bruge it Bekymring for ældres indlæringsevne Informanterne udtrykker vrede over digitaliseringsstrategien, som vil udfordre den ældre generation i forhold til it-færdigheder. Her er også ældres indlæringsevne emne for bekymring. For mange er it en helt ny verden, og det bliver en stor udfordring at skulle lære noget så fremmed fra bunden. Den (hjernen) er lidt langsomt opfattende, når man sidder her som nybegynder og fanger de forskellige ting. Og så står der også nogle specielle ord ind mellem, som man ikke aner en pind om, hvad de betyder (IP3). Det bliver en bekymring, at det ikke er nok med undervisning i it én gang om ugen eller mindre end det. Informanterne er optagede af, at det som ældre tager længere tid at lære, og der skal mange gentagelser til, før det lærte udvikler sig til færdigheder. Således beskriver en informant: Det er netop det der med, ikke, altså, når man skal bruge sådan noget (NemID), så skal man have det repeteret så mange gange, at det sidder i rygmarven, ikke? (IP3). 30

32 6.2. Informanternes manglende viden om digitalisering og deres motiver for læring derom I det nedenstående er resultaterne fra kodegruppen: Forståelse af digitalisering samlet. Her præsenteres resultaterne fra subgrupperne, som omhandler ældres viden om og motiver for læring i forhold til samfundets digitalisering Manglende viden om indhold i digitaliseringsstrategien Samtlige informanter udtrykte manglende viden om digitaliseringen, og de havde alle svært ved at sætte fyldestgørende ord på tankerne omkring den digitale udvikling. De var alle klar over, at en udvikling i samfundet er i gang, men hvad det præcis omhandler, var for dem alle svært at svare på. Den manglende viden inden for feltet kom til også udtryk, idet tre af informanterne ikke mente, eller var usikre på, om de inden for den nærmeste fremtid ville få brug for at lære, hvordan man benytter NemID. Én informant udtalte i den forbindelse følgende: Men jeg har så heller ikke brug for det (NemID), vel? Fordi der ikke bliver nogen ting, hvor jeg kommer til at bruge det. Det tror jeg ikke på (IP2). Alle fire informanter følte, at deres personlige sager, som fx bankoplysninger, var tilfredsstillende tilgængeligt, og de så derfor ingen grund til ændring af dette. Én informant udtalte i den forbindelse følgende: Ja, men det kører jo på skinner, altså. Så, der er sgu ikke rigtigt, at jeg har brug for det der NemID, endnu i hvert faldt (IP 2). Informanterne havde altså en grundlæggende mangelfuld viden omkring digitaliseringen. Dette blev belyst, da de havde svært ved at sætte tanker og ord på den digitale udvikling samt ikke følte et behov for at lære at benytte NemID til hverken bank eller andre instanser, hvor personlige oplysninger kan findes elektronisk Manglende interesse ift. at lære it-færdigheder, som med digitalisering bliver nødvendige Der ses en manglende interesse for læring af specielt brugen af NemID hos næsten alle informanterne. Den manglende interesse kom til udtryk ved uvidenhed omkring emnet, men også fordi de følte, at der ikke var et reelt behov i deres liv for at skulle til at lære at bruge NemID. Således udtrykker en informant interesse i forhold til at lære det, som det 31

33 offentlige forlanger. Samtidig svarer samme informant, når der spørges ind til interesse for at lære om NemID, følgende: Jeg ved ikke, hvor interesseret jeg egentligt er i det, altså. Jeg synes, altså, mine ting kører rigtig godt (IP1). Én af informanterne synes dog at have en større interesse i netop NemID. Således nævner vedkommende, at årsagen til vedkommendes start i Hjerneloungen har været større digitale krav fra det offentlige. Informanten uddyber, at det hovedsageligt var adgangen til de personlige oplysninger fra SKAT og kommunen, der var den grundlæggende interesse Empowerment og øget deltagelse I det følgende afsnit har vi samlet resultaterne fra kodegruppen: Hjerneloungens indvirkning på brugeren. Nedenfor præsenteres fund fra subgrupperne: tilegnede itfærdigheder og positive følelser af handlekompetence, øget it-aktivitet uden for Hjerneloungen, Hjerneloungens positive indvirkning på brugeren samt tryghed og hjælp i Hjerneloungen Tilegnede it-færdigheder og positiv følelse af handlekompetence Informanterne beretter, at de har fået en mere fortrolig tilgang til computeren, idet de er begyndt at bruge computer og internet aktivt, efter de er startet i Hjerneloungen. Dette gælder både i og uden for Hjerneloungen. Informanterne forklarer, at de gennem Hjerneloungen er blevet introduceret til , netbank, Skype, internetsøgning og billedog tekstbehandling. Der er dog forskel på, hvor meget de bruger disse it-aktiviteter, og hvor fortrolige de er med dem, afhængig af interesser og behov. Det ses, at de tilegnede it-færdigheder fremmer en udvikling af en mere positiv følelse af selvværd hos informanterne. Således beretter flere informanter med særdeles stolthed om de it-færdigheder, de har tilegnet sig, som fx følgende: I øjeblikket bruger jeg det (computer) mest til tekstbehandling. Og det er jeg ret skrap til (IP1). Ligeledes beretter en anden informant om at få ros af de andre på aktivitetscentret for sine it-kundskaber. Informanten supplerer dette yderligere med at fortælle, at han har været ivrig for at lære, hvilket, efter informantens opfattelse, har været vejen til succes: 32

34 Det (at lære at bruge computeren) kan de (ældre mennesker), hvis de bliver ved med at være så ivrige, som jeg har været, det har jeg fået af at vide af publikum herude (IP3). Derudover ses det, at informanterne har udviklet en mere positiv holdning til digital kommunikation, herunder s, Facebook og Skype, efter tilegnelse af disse itfærdigheder. De oplever digital kommunikation som en sjov og hurtig måde at kommunikere på. Således fortæller flere informanter, at de er blevet meget glade for Facebook, og har fået mange venner, som de holder daglig kontakt med. Ligeledes deler en informant sin store begejstring for Jeg synes, at det ( ) er en meget fabelagtig måde at kommunikere på ( ) Jeg synes, at det er perfekt, simpelthen (IP2). Endvidere ses det, at flere informanter, efter tilegnelse af it-færdigheder omkring digital kommunikation, opdager positive muligheder, som den digitale kommunikation omfatter. Således beretter en informant, at vedkommende er startet med at bruge Skype som en del af undervisningen i Hjerneloungen og har opdaget positive muligheder, der ligger i denne form for kommunikation: Og så er der jo nogle (ældre mennesker), der fx kommer på Skype, det kan man jo, og har familie i Langbortistan, så kan de jo snakke med dem og se dem (IP4) Øget it-aktivitet udenfor Hjerneloungen Efter deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter ses der en stigende interesse blandt informanterne for at bruge computer og internet uden for Hjerneloungen. Således beretter flere informanter, at de har købt en computer eller en ipad, og disse er blevet en integreret del af deres hverdag. Hovedsageligt anvender informanterne computer som supplement til deres fritidsinteresser eller til digital kommunikation (via og Facebook) og i andre sociale sammenhænge. Bl.a. fortæller en informant om at have lært at bruge Open Office gennem Hjerneloungen, og derved har informanten stor glæde af at kunne benytte det til nogle praktiske formål i sit sociale netværk: Som regel er det mig, der laver referater fra vores medlemsrådsmøder og sådan noget, plus hvis man skal lave indkaldelse til et eller andet, så er det meget rart at lave det på computeren (IP2). 33

35 Derudover fortæller en anden informant, at vedkommende, igennem Hjerneloungen, har fået en ny hobby, nemlig at skrive en klumme til aktivitetscentrets nyhedsbrev, hvilket, af informanten, opfattes som en underholdende måde at bruge sin tid på Hjerneloungens positive indvirkning på brugeren Vores informanter har alle givet udtryk for, at deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter har haft en positiv effekt på dem. Dette ses både i, at informanterne har fået en mere fortrolig tilgang til computer gennem tilegnede it-færdigheder, samt øget psykosocialt velbefindende. Således beretter en informant, at deltagelse i Hjerneloungen har været med til at hjælpe vedkommende med at komme igennem sorg i forbindelse med død i familien. Informanten tilføjer, at Hjerneloungen har været en motiverende faktor for at komme i aktivitetscentret: Det (Hjerneloungen) har jo været med til at sparke mig i gang. ( ) Havde det ikke været for (Hjerneloungen), så tror jeg ikke, at jeg var kommet her (aktivitetscenter) (IP4). Ligeledes beretter en anden informant, at deltagelse i Hjerneloungen har været med til at skabe en mere overskuelig struktur i vedkommendes liv, hvilket udrykkes i følgende citat: Hjerneloungen har været med til at vende mig tilbage til et ordentligt liv, altså (IP2). Derudover tilføjer denne informant, at deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter har fremmet vedkommendes sociale kompetencer. I den forbindelse fortælles der, at kontakten til venner og familie er forbedret. Flere informanter oplever Hjerneloungen som et tilbud for dem og andre ældre mennesker om livslang læring. Således uddyber en informant, at Hjerneloungen giver mulighed for at blive fortrolig med at anvende de mange teknologiske løsninger: Jeg synes, at den (Hjerneloungen) kan tilbyde, at man kan lære at bruge altså hele den vifte af muligheder, der ligger i teknikken (IP2). Desuden betragter en anden informant Hjerneloungen som et tilbud, der kan styrke og vedligeholde ældres kognitive formåen: Alene det, at de (ældre) sidder med et spil, det kan jo være med til at holde de små grå i gang (IP4). 34

36 Denne informant tilføjer yderligere, at Hjerneloungen kan inspirere ældre mennesker til nytænkning og dermed en anderledes tilgang til sit liv, hvor man kan udvikle forskellige interesser og kompetencer. En anden informant fortæller, at Hjerneloungen opleves som et attraktivt og populært tilbud af de ældre på informantens aktivitetscenter, hvilket sommetider kan give ventetider Tryghed og hjælp i Hjerneloungen Alle informanter omtaler Hjerneloungens medarbejdere positivt. Blandt grundene for dette nævner informanterne medarbejdernes vilje og parathed til at hjælpe. Dette betragtes af flere informanter som en faktor, der giver dem følelse af tryghed og fremmer deres læring. Således udrykker en informant følgende: Der er nogle gange, så står den stille for mig. Og hvad gør jeg for at komme videre? Så er det godt, at man har læreren i det der (IP3). Derudover vægter flere informanter medarbejdernes undervisningskundskaber højt. Således udtrykker en informant positivitet omkring, at medarbejderne i Hjernloungen tager højde for de ældres evne til at lære: Altså, når man kommer i min alder, er det meget godt at få repeteret de forskellige ting man skal, og det har de (medarbejderne i Hjerneloungen) været gode til (IP2). Ligeledes uddyber en anden informant at have suppleret sin deltagelse i Hjerneloungen med it-undervisning andre steder. Dog fortæller informanten, at vedkommende har fået mere ud af deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter grundet medarbejdernes undervisningskundskaber og engagement. En informant beretter, at medarbejderne hjælper informanten med det praktiske i forbindelse med aflevering af materiale til sin klumme til aktivitetscentrets nyhedsbrev. Informanten uddyber, at der er blevet aftalt med medarbejderne at sende materiale til klummen via , da hun endnu ikke har lært at bruge tekstbehandlingsprogrammer. 7. Tilkommet teori I det følgende præsenteres virksomhedsteorien, som, efter gennemgang af resultater, vurderes som relevant i forhold til diskussion af disse. 35

37 7.1. Virksomhedsteori Virksomhedsteorien er en almen teori om menneskets psykiske udvikling og personlighedsudvikling. Som et af sine grundsynspunkter betragter virksomhedsteorien mennesket som subjekt for sin egen udvikling i samspil med omgivelserne (Fortmeier & Thanning, Introduktion, 2003). I dette afsnit præsenteres centrale begreber fra denne teori. Virksomhed er defineret som de processer, der realiserer noget menneskeligt i forhold til virkeligheden, og som tilfredsstiller et modsvarende behov hos mennesket. På denne måde forbinder virksomheden menneskets motiv med dets mål. Indbefattet i begrebet ligger det, at den pågældende aktivitet opleves som meningsfuld (Fortmeier & Thanning, Analyse af meningsfuld aktivitet og aktivitetshistorie, 2003). Handlekompetence og handlefærdigheder er de forudsætninger, der er nødvendige for at kunne handle. Herunder hører: viden, evner og færdigheder (Fortmeier & Thanning, Tilegnelse af handlekompetence og handlefærdigheder gennem ergoterapeutisk behandling, 2003). Fortmeier & Thanning (Motiver for ergoterapi og aktiviteter, 2003) beskriver, at borgeren, for at kunne udvikle en reel handlekompetence, skal være motiveret for og forstå hensigten med hver enkelt opgave og aktivitet det skal være meningsfuldt for borgeren. Behov er i virksomhedsteorien beskrevet som en mangeltilstand hos mennesket (Fortmeier & Thanning, Motiver for ergoterapi og aktiviteter, 2003). Men et behov alene sætter ikke en handling i gang. Der må først være en forestilling om, hvilken genstand der kan tilfredsstille behovet, og i denne forestilling om genstanden ligger motivet til at handle (Leontjev & Ivannikov i Fortmeier & Thanning, 2003). Mangel på motiv kan således skyldes manglende indsigt i behovet. Mennesket kan ikke handle i forhold til sit behov, så længe det opleves som en diffus mangeltilstand (Fortmeier & Thanning, Motiver for ergoterapi og aktiviteter, 2003). Motivet for en handling er drivkraften til at handle, og i motivet ligger hensigten og meningen med virksomheden for den handlende person. Det er motivet, der sætter virksomheden i gang og giver det retning. Der vil altid være et motiv til en handling (Fortmeier & Thanning, Motiver for ergoterapi og aktiviteter, 2003). Har borgeren ikke indsigt i behovet, vil der ikke opstå motiv for at udvikle handlekompetence og handlefærdigheder (ibid.). 36

38 8. Diskussion I nedenfor stående afsnit diskuteres projektets interne og eksterne validitet Diskussion af dataindsamling I det følgende diskuteres dataindsamlingsmetode og forløb med henblik på at identificere eventuelle metodologiske forseelser Diskussion af forskningsmetode og videnskabsteoretisk tilgang Dette projekt er lavet ud fra en kvalitativ metode. Humanistisk videnskab kritiseres til tider for, at det ikke er muligt at gentage undersøgelsen og nå samme resultater (Dahlager & Fredslund, 2007). Dog mener vi i denne opgave at have beskrevet forskningsprocessen så nøje, og at forskningsresultaterne giver mening ud fra de indsamlede data, at det vil give projektet en høj grad af intersubjektivitet (Christensen, Schmidt, & Dyhr, 2008). Da dette projekt søger at undersøge brugernes erfaringer og oplevelser, har den kvalitative metode været et oplagt valg, da den kan belyse netop disse (Malterud, 2011). I denne metode kan det ikke undgås at benytte såvel fænomenologi som hermeneutik. Som tidligere beskrevet har vi fra start identificeret vores forforståelse og har gennem hele processen benyttet os af, hvad Malterud (2011) beskriver som refleksivitet, ved kontinuerligt at diskutere forforståelse, fortolkning og lignende med hinanden Diskussion af interviewguide For at højne reliabiliteten af vores undersøgelse har vi forsøgt at udforme indledende, korte og enkle og ikke-ledende interviewspørgsmål. Denne udformning tilgodeser informanternes forståelse, og derved også reliabilitet, idet informanternes svar er afhængig af forståelsen af spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2008). Dog vurderer vi, at reliabiliteten af vores første interview i mindre grad er påvirket, da der stadig var spørgsmål, som var formuleret ledende, og vores ordvalg var i visse sammenhænge for fagligt. Derfor blev vi efter det første interview nødsaget til igen at rette i interviewguiden. Vi kunne have undgået denne handling, hvis vi havde haft et større tidsrum (mere end 1 time) mellem pilotinterview og første interview og derved bedre tid til refleksioner og rettelser i interviewguiden. Under alle omstændigheder reflekterede vi meget over dette første interview og blev enige om, at det ville styrke resultaternes reliabilitet og dermed opgavens interne validitet, hvis vi fik optimeret interviewguiden. 37

39 Resultaterne efter de tre sidste interviews bekræftede os i, at vi havde gjort det rette. Udformningen af mere bløde, åbne og præcise spørgsmål medførte, at vi alt i alt, inklusive det første interview, vurderer, at vi har samlet meget værdifuldt data i forhold til at imødekomme vores problemstilling Diskussion af pilotinterview Vi vurderer, at vi kunne have højnet kvaliteten af resultaterne ved at udføre flere pilotinterview, da forudsætningen for et interview af højt kvalitet kræver omfattende træning (Kvale & Brinkmann, 2008). Dette var dog ikke muligt, hverken tidsmæssigt eller i forhold til frivillige deltagere. Som beskrevet tidligere gennemførte vi pilotinterviewet med en deltager, selvom denne ikke opfyldte vores inklusionskriterier. Vi mener stadig, at dette var en rigtig handling, da hensigten lå i at teste informantens forståelse af spørgsmål samt give os træning i processen. Efter pilotinterviewet blev vi opmærksomme på konkrete rettelser i form af omformuleringer af spørgsmål, så disse blev mere forståelige, samt rækkefølgen i spørgsmål Diskussion af interviewsituation For at sikre bedst mulig ensartethed og dermed højne resultaternes reliabilitet valgte vi at beholde den samme rollefordeling under alle interviews. Derudover havde de andre gruppemedlemmer mulighed for at supplere med spørgsmål efter hvert interview, så alle spørgsmål blev besvaret. Denne mulighed blev udnyttet efter hvert interview og sikrede, at vi kom grundigt rundt omkring temaerne. Grundet den korte tid mellem pilotinterview og første interview havde vi ikke tilstrækkelig tid til refleksion over pilotinterviewet. Dette medførte, som tidligere beskrevet, at der opstod udfordringer i forhold til informantens forståelse af vores spørgsmål. Vi mener dog ikke, at det har haft en betydelig effekt på resultaterne, idet informanten var god til at fortælle om emnet, hvilket efterfølgende har givet os en tilstrækkelig mængde af datamateriale, som kunne sammenlignes med de andre interviews. Vi vurderer, at de tre andre interviews blev udført tilfredsstillende, idet intervieweren benyttede sig af forskellige spørgeteknikker inspireret af teori af Kvale og Brinkmann (2008). 38

40 8.2. Diskussion af materiale Det har været svært at finde deltagere til undersøgelsen. Vores informanter er kontaktet gennem personale tilknyttet Hjernelounges. De har fået en kort præsentation af projektets formål og er blevet tilsendt in- og eksklusionskriterier. Personalet har givet udtryk for, at de har sat os i kontakt med alle brugere, som opfyldte kriterierne og endvidere havde lyst til at indgå i undersøgelsen. De har givet udtryk for, at flere andre brugere af Hjerneloungen kognitivt var for dårlige til at kunne gennemføre interview. Havde der været tid til selv at foretage udvælgelse gennem præ-interviews eller lignende af alle brugere af Hjerneloungen på alle aktivitetscentre, ville vi måske have fundet flere deltagere og derved mere empiri. Projektet har imidlertid undersøgt fire brugeres erfaringer med Hjerneloungen. Det er svært at generalisere vores fund med så smalt et empirisk grundlag. Da dette kan påvirke projektets validitet, må det ses som en svaghed ved metoden (Malterud, 2011) Diskussion af databearbejdning I de følgende afsnit diskuteres validitet og reliabilitet af metode for databearbejdning med henblik på at vurdere den interne validitet af vores undersøgelse Diskussion af transskribering Vi benyttede diktafon til optagelse af interviewene, hvorefter vi transskriberede dem efter vores retningslinjer (se bilag 6). Kvaliteten af lydoptagelserne var høj, hvilket har styrket kvaliteten af vores transskriptioner. Dog har informanterne ikke haft mulighed for at læse transskriptionerne igennem, hvilket kunne have understøttet validiteten i vores undersøgelse yderligere (Kvale & Brinkmann, 2008). Vi vurderer imidlertid, at reliabilitet og validitet af alle transskriptioner er tilfredsstillende, da de er blevet læst og gennemlyttet af alle gruppemedlemmer flere gange, bl.a. for forståelse og grammatiske fejl, der kunne have forstyrret forståelsen (ibid.) Diskussion af analyse Da vi har udarbejdet vores interviewguide med udgangspunkt i vores teoretiske referenceramme, ville det have været mere hensigtsmæssigt at udarbejde en mere teoristyret dataanalyse. Dog har vi valgt at tage udgangspunkt i systematisk tekstkondensering som analysemetode, idet vi ønskede en mere datastyret tilgang til 39

41 databearbejdning for at undgå risiko for at reproducere på forhånd kendt viden (Malterud, 2011). For at sikre reliabilitet og validitet af vores analyse har vi undervejs i analyseprocessen valideret datamaterialet. For at validere rekontekstualiseringen har vi for hvert trin gået tilbage til det forrige for at sikre, at dekontekstualiserede materiale stemte overens med den kontekst, den blev hentet fra. Derudover har vi flere gange i alle analysetrin reflekteret over, hvorvidt vi har været teoristyret i udvalg af temaer samt efterfølgende dannelse og sortering af koder, subgrupper og beskrivelser. Endvidere har vi ledt efter data, som kunne modsige de konklusioner, vi kom frem til, med henblik på at udfordre vores resultater. Dog accepterer vi, at reliabilitet og validitet af vores analyse er påvirket i mindre grad af det faktum, at der blev anvendt to forskelige interviewguider under henholdsvis det første og de sidste tre interview. Vi vurderer dog stadigvæk, at analysen er blevet udført på en forsvarlig måde, da vi indsamlede en tilstrækkelig mængde af empiri fra første interview for at kunne gennemføre en tværgående analyse Diskussion af resultater I de kommende afsnit vil vi diskutere vores resultater med inddragelse af den teoretiske referenceramme og de relevante videnskabelige artikler med henblik på vurdering af opgavens eksterne validitet. Vi har i det følgende ændret overskrifterne for vores beskrivelser fra analysen, så disse stemmer overens med indholdet, efter at være blevet sammenholdt med vores teori Tanker om det digitaliserede samfund Vores resultater peger på, at informanterne generelt har negative tanker omkring det digitaliserede samfund. Dette kan belyses nærmere ud fra MoHO s begreber om viljesystemet, vanedannelsen og udøvelseskapacitet (Kielhofner, 2008). Endvidere inddrages Eriksons teori om stadier til belysning af udviklingen og sammenhænge hermed (Jerlang, 2008), da den beskriver den psykosociale eksistenskrise i alderdommen set i forhold til teknologisk udvikling. Begge teorier inddrages, da de giver forklaringer på forandringer hos mennesket. Informanterne har levet størstedelen af deres liv i en kultur, hvor teknologiske løsninger ikke har været en del af samfundet. På denne måde er teknologi altså ikke en del af deres grundlæggende kulturelle common sense og dermed ikke inkorporeret i deres fundamentale 40

42 viljesystem. På denne måde er it, for de ældre, en ny verden, og de har ikke samme tilhørsforhold til digitalisering, som de med egne øjne ser hos de yngre generationer. Vores fund antyder en holdning om, at digitaliseringen sker flere år for tidligt, og at de ældre føler sig overhalet, da de ikke vant til den digitale tilgang til samfundet, som de yngre generationer er. Med digitaliseringen stiller de samfundsmæssige omgivelser nye krav til de ældres aktivitetsmønstre, bl.a. ved at digitalisere kontakten med det offentlige. Deres vaner skal forandres, hvilket skaber en utryghed blandt vores informanter, som bl.a. er bekymrede for en fremmedgørelse mennesker iblandt. Om vaner skriver Kielhofner (2008), at der, når de og deres bagvedliggende antagelser ændres, følger en følelse af desorientering. I den tysk-amerikanske psykoanalytiker og udviklingspsykolog Erik H. Eriksons stadier til belysning af udviklingen og sammenhænge hermed beskrives det ottende og sidste stadie af livet som alderdommen. Den psykosociale eksistenskrise ses her som integritet kontra fortvivlelse og afsky og den grundlæggende styrke som visdom. Erikson beskriver en voksende følelse af afmagt og afsky hos den ældre, hvis det, individet troede på, ugyldiggøres eller nedvurderes. Noget af visdommen undermineres for de ældre, der i vores samfund overhales og uddistanceres af ny teknologi, og den ældre mister tilknytningen til tidens måde at leve på (Jerlang, 2008). Kielhofner (2008) definerer internaliserede roller som en personligt eller socialt defineret status. Set i forbindelse med Eriksons teori (Jerlang, 2008) vil den ældres internaliserede rolle ofte være rollen som ekspert, der indebærer visdom. De ældre bliver overhalet af teknologien, mens de samtidig ser de yngre generationer overhale dem og blive eksperter. De bytter på sin vis roller med de yngre generationer, hvilket kan bidrage til den psykosociale eksistenskrise. Denne krise kan derved på sin vis forklare informanternes fortvivlelse og afsky over for digitaliseringen. Dog peger vores fund i retning af, at informanterne er bekymrede for andre i deres generation, som stadig ikke kan benytte sig af it, nærmere end sig selv Motiver for læring I dette afsnit diskuteres vores resultater om manglende motiver for læring i relation til virksomhedsteorien. Vi finder det relevant at benytte netop denne teori, da den belyser sammenhængen mellem behov og motiver for at deltage i aktiviteter herunder læring. I dette projekt fokuseres på et samfundsmæssigt udviklet behov i form af at tilegne sig it- 41

43 færdigheder, som er tilfredsstillende, for at borgeren kan inkluderes og deltage aktivt i et digitaliseret samfund. Fra vores resultater kan det udledes, at vores informanter ikke oplever det som meningsfuldt at lære at bruge NemID, som er en af de nøgle-it-færdigheder, der med digitaliseringsstrategien vil være en forudsætning for at blive inkluderet i et digitaliseret samfund. Resultaterne viser desuden en klar sammenhæng mellem de it-færdigheder, som af informanterne opleves som meningsfulde, og de motiver, som de udviser for at lære at bruge disse it-færdigheder. Således viser informanterne større interesse for at udvikle itfærdigheder i forbindelse med digital kommunikation, herunder , Facebook og Skype, da de opleves som underholdende og fremmende for deres kontakt til familien og venner. Derudover oplever informanterne, som har tilegnet sig it-færdigheder omhandlende billed- og tekstbehandling, at de kan bruges til de praktiske formål i deres hverdag. Endvidere betragtes internetsøgning af informanterne som en it-færdighed, der både kan bruges til underholdning i deres fritid og til andre praktiske formål i deres hverdag. Med udgangspunkt i disse resultater kan man opsummere, at informanterne vælger at udvikle it-færdigheder ud fra deres forestilling om deres egne behov og det, de finder meningsfuldt og betydningsfuldt. Ifølge virksomhedsteorien kan mangel på motiver hos et menneske skyldes, at behovene opleves som en diffus mangeltilstand uden en forestilling om, hvad der skal til for at tilfredsstille behovet (Fortmeier & Thanning, Analyse af meningsfuld aktivitet og aktivitetshistorie, 2003). Dette er et gennemgående emne for flere af vores interview, hvor informanterne giver udtryk for at være bevidste om behovet for at lære nye it-færdigheder, som kræves i forbindelse med digitaliseringen. Samtidig svarer de, når der spørges specifikt til deres motiver for at lære at bruge NemID, at de ikke finder det vigtigt og relevant for dem. Resultaterne peger på, at manglende motiver for læring af it-færdigheder, som med digitalisering bliver nødvendige, og som derved vil øge informanternes mulighed for inklusion i samfundet, affødes af manglende viden om indholdet i digitaliseringsstrategien. Således viser resultaterne, at informanterne mangler kendskab til, hvilke it-færdigheder der kræves i forbindelse med digitaliseringsstrategien. Dette afspejles i flere af informanternes udtalelser om, at de ikke finder det nødvendigt at lære at anvende bl.a. NemID til derigennem at få adgang til deres personlige oplysninger. Derudover vurderer informanterne, at deres personlige oplysninger er tilfredsstillende tilgængelige for dem, og de har derfor ingen motiver for at ændre noget. 42

44 Resultaterne peger på, at informanternes deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter har styrket deres handlekompetence, idet de har fået en mere fortrolig og positiv tilgang til it og digital kommunikation samt har integreret computer/internet i deres hverdag. Dette er formodentligt sket, da informanterne har oplevet det som værende meningsfuldt at tilegne sig disse it-færdigheder og dermed har udviklet motiver for at lære disse it-færdigheder. Da udvikling af øget handlekompetence bl.a. forudsætter en forøgelse af viden, hvilket kan afføde og udvikle nye motiver for handling (Fortmeier & Thanning, Analyse af meningsfuld aktivitet og aktivitetshistorie, 2003), kræves det yderligere, at informanterne får større indsigt i, hvad digitaliseringsstrategien indebærer, samt hvilke it-færdigheder den forudsætter. Denne viden kan sandsynligvis føre til, at det vil opleves som meningsfuldt at lære bl.a. at bruge NemID og kan derved medføre udvikling af nye motiver for, hvordan informanternes behov i forbindelse med digitalisering kan tilfredsstilles. De nye motiver kan derfor tilskynde tilegnelse af de nødvendige it-færdigheder, som er vigtige for at øge informanternes muligheder for inklusion i et digitaliseret samfund Udbytte af Hjerneloungen Hvor empowermentteorien, ifølge Andersen, Brok og Mathiasen (2000), har fokus på social ulighed i forhold til brugerens rettigheder til kontrol over eget liv, omhandler MoHO (Kielhofner, 2008) en analyserende forklaring på menneskelig aktivitet. Disse teorier har ikke kun begreberne handleevne/handlekompetence til fælles, men mødes også i tankegangen om at fremme alle menneskers muligheder for at deltage i samfundet. Derfor har vi fundet det relevant at inddrage de to teorier i samspil i dette afsnit. Vores resultater viser, at brugerne af Hjerneloungen, gennem deres oplevelser her, har opnået øget handleevne. Handleevne, eller handlekompetence, er en vigtig bestanddel i oplevelsen af empowerment, hvor der, ifølge teorien, tillægges magt til brugeren i forhold til at opnå kontrol over eget liv (Andersen, Brok, & Mathiasen, 2000). Vores resultater peger på, at informanterne har opnået en fornemmelse af højere grad af kontrol og meningsfuldhed, idet resultaterne viser, at de, både i følelse og handling, opnår sociale og sundhedsmæssige forandringer i deres liv på baggrund af Hjerneloungen. Denne udvikling af empowerment kan forklares mere dybdegående ved hjælp af MoHO s (Kielhofner, 2008) begreber: viljesystemet, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vores resultater peger på, at informanterne har opnået en positiv følelse af personlig kapacitet samt følelse af virkekraft, dimensionerne i handleevne, hvilket har påvirket deres motivation for brug af computer og internet. Dette har vist sig ved, at de har givet udtryk for, at de besidder de 43

45 evner, som skal til for at benytte computeren til meningsfulde formål. De beskriver fx, at de benytter computeren og internettet til meningsfulde formål, også uden for Hjerneloungen, og uden hjælp fra andre. Deres tanker og følelser herom, altså følelse af egen virkekraft, er overvejende positive, og de føler alle, at de opnår at skabe ikke kun kontakt til omverdenen via mails, Facebook og Skype, men også udrette meningsfulde handlinger, som ikke kun kommer dem selv til gode. Eksempler herpå er skrivning af klumme til aktivitetscentrets nyhedsblad, referater af møder eller indkaldelser. Med opnåelse af handleevne er altså dannet en interesse, de nyder - de synes, det er sjovt, de er blevet bidt osv. Computeraktivitet har således gennem forgribelse og fortolkning stadfæstet sig som en værdi, og brugerne har opnået en følelse af forpligtelse, idet de dagligt er på Facebook og har ansvar over klumme og referater osv. Informanterne er nu en del af den kultur, hvor deres kommunikation også til dels foregår digitalt, og tilføjer ny commonsense til deres liv. Kielhofner (2008) beskriver, at viljen er bestemmende for, hvordan vi fortolker vores handlinger. Ifølge vores resultater kan vi udlede, at vores informanter grundlæggende er i besiddelse af værdier om at være deltagende og sociale, hvorfor de fortolker computeraktivitet (Facebook, mails, Skype) som værende betydningsfuldt i forhold til den grundlæggende værdi i at være socialt deltagende. Digital kommunikation har, som den mest populære computeraktivitet hos vores informanter, således, ifølge vores resultater, været under indflydelse af viljesystemet og er blevet en del af de langsigtede aktivitetsvalg. Digital kommunikation som aktivitet er dermed optaget i deres mønster af interesser og er modsvarende informanternes vaner og rutiner. Udledt af vores resultater er det hermed tydeligt, at informanterne har internaliseret sig nye roller, idet de benytter internet og computer dagligt. Informanterne er således blevet internet-brugere og har i tråd med empowerment-begrebets fællesskabsforståelse udviklet roller, som medfører en større kontrol med sociale anliggender. De digitale muligheder har således også åbnet for kontakten til venner og familie bosiddende i andre lande. Ifølge Kielhofner (2008) er både viljesystemet og vanedannelse indbyrdes gensidige, men også udøvelseskapaciteten påvirker hvordan mennesket adapterer og udøver aktiviteter. I den forbindelse viser vores resultater os, at informanterne har udviklet kognitive (objektive) og mentale (subjektive) evner, som i samarbejdende processer tillader informanterne at udøve computeraktivitet via deres udøvelseskapacitet. De har med andre ord udvidet deres aktivitetsidentitet og har, med støtte i form af tryghed og hjælp fra medarbejdere i Hjerneloungen, nu mulighed for at tilfredsstille de grundlæggende værdier 44

46 om at være socialt aktive. Ældre mennesker vælger generelt at vægte værdier højt (ibid.). Ud fra vores resultater vurderer vi, at vores informanter gennem brug af Hjerneloungen har fået udbytter som handlekompetence og empowerment til tilfredsstillelse af grundlæggende værdier Diskussion af resultater i relation til de videnskabelige artikler I dette afsnit diskuteres vores resultater i forhold til de videnskabelige artikler, som belyser et eller flere aspekter i vores resultater. Herved diskuteres vores iagttagelser i forhold til resultater af to kvantitative studier (RCT) og et litteratursøgningsstudie. Disse studier har undersøgt ældres it-anvendelse og deres motivationer i forbindelse med læring af it samt dens effekt på ældres velbefindende. På trods af de forskellige studiedesign mener vi, at resultaterne fra de nedenstående artikler kan sammenholdes med vores egne resultater. Vi vurderer, at de omtalte artikler kan benyttes til at diskutere den eksterne validitet af vores undersøgelse, idet de anvender nogle kvalitative parametre for at belyse ældres oplevelser af it, som giver os et grundlag til sammenligning. Desuden undersøger de to kvantitative studier en speciel it-undervisning, som er tilrettelagt ældre mennesker, hvilket kan sættes i relation til vores undersøgelse af Hjerneloungen, som er en slags tilbud til de ældre, bl.a. i forbindelse med it-undervisning. Vi har ikke fundet nogen relevante kvalitative studier, der kan sammenlignes med vores undersøgelser Motiver for læring Vores resultater viser en klar sammenhæng mellem de it-færdigheder, som opleves af informanterne som meningsfulde, og de motiver, som de udviser for at lære og bruge disse it-færdigheder. Således viser resultaterne, at informanterne vælger at udvikle itfærdigheder ud fra deres forestilling om deres egne behov og det, de finder meningsfuldt og betydningsfuldt. Vores resultater understøttes bl.a. af et amerikansk litteraturstudie (Kim, 2008), som bl.a. har undersøgt ældre menneskers motiver for læring i brug af computer og hvilke forhindringer, der opleves derved. Ifølge Kim bruger ældre mennesker bl.a. computer til at kommunikere, skabe og vedligeholde sociale relationer samt internetsøgning, hvilket også afspejles i vores resultater. Studiet peger endvidere på, at de ældre føler sig mere motiverede for at bruge internettet (ibid.), hvis brug af internet opleves som værende meningsfuldt og når de ældre opdager den nytte, effektivitet og anvendelighed, som internet har. Denne påstand kan sættes i sammenhæng med vores resultater, hvor vores 45

47 informanter er mere motiverede for at lære de it-færdigheder, som de finder at kunne anvende i deres hverdag og er meningsfulde for dem Udbytte af Hjerneloungen I resultaterne beskriver vores informanter, at de igennem deltagelse i Hjerneloungen har tilegnet sig flere it-færdigheder og derved fået en mere positiv opfattelse af deres egen virkekraft. Derudover har de fået en mere fortrolig tilgang til computer og internet efter deltagelse i Hjerneloungen, hvorefter der ses øget aktivitet af digital kommunikation uden for Hjerneloungen. Disse resultater kan sammenlignes med resultater af et kvantitativt studie af Gonzales, Ramirez og Viadel (2012). Gonzales et al. har undersøgt ældres holdninger til informations- og kommunikationsteknologien i en it-undervisningskontekst om brug af digitale løsninger, herunder computer og internet. Resultaterne af dette studie peger på, at it-undervisning fremmer ældres deltagelse i samfundet og øger deltagernes opfattelse af deres egen virkekraft, som omtales i undersøgelsen som sense of self-efficasy (ibid.). Sammenholdt med vores fund peger resultaterne altså i retning af en øget følelse af virkekraft samt øget deltagelse i samfundet. Endvidere viser vores resultater, at informanterne udvikler en øget følelse af empowerment i takt med, at deres oplevelse af egen virkekraft og handlekompetence fremmes. Disse fund kan sammenlignes med et israelsk studie (RCT) (Shapira, Barak, & Gal, 2007), som har undersøgt, hvilken effekt it-undervisning har på ældres velbefindende og følelse af empowerment. Studiets resultater peger på, at it-undervisning og computer anvendelse styrker ældres følelse af empowerment og øger deres følelse af kontrol og selvbestemmelse (ibid). Dette studie peger altså, som vores, på, at it-undervisning kan fremme empowerment hos den ældre generation. 9. Konklusion Informanternes erfaringer med Hjerneloungen peger på, at de oplever en tryghed i, at de ved, at der, gennem Hjerneloungen, er hjælp at hente i forhold til at blive bedre indenfor it. Det er deres erfaring, at tilbuddet giver god mulighed for læring af brug af it. På baggrund af vores resultater ses det, at informanterne, gennem Hjerneloungens it-aktiviteter, mener at have tilegnet sig grundlæggende it-færdigheder, hvilket giver os anledning til at 46

48 formode, at deres handleevne og handlekompetence er øget. Dette kan være underbyggende for at fremme informanternes inklusion og deltagelse i det digitaliserede samfund. Dog har vi, på baggrund af resultaterne, indtryk af, at informanterne mangler fornøden viden om, hvilke krav digitaliseringsstrategien fordrer i forhold til it-færdigheder. Denne viden ville sandsynligvis yderligere kunne fremme mulighed for inklusion og deltagelse i det digitaliserede samfund. Det må i forhold til konklusionen tages i betragtning, at dette studie kun fremstiller data fra fire deltagere. En større datamætning kunne have givet projektet en større intern validitet. 10. Perspektivering I dette kapitel vil vi komme ind på relevansen af dette projekt i forhold til at løse problemerne omkring de ældres manglende viden omkring digitaliseringsstrategien. Dette både i forhold til Hjerneloungen og til samfundet som hovedansvarlige for digitaliseringen. Vi mener, at dette projekt er yderst samfundsrelevant, idet samfundet står i og over for en større teknologisk omstrukturering, som kan udfordre mange af de ældre. På nationalt plan er der således fra bl.a. Ældre Sagens side formuleret en række mål og anbefalinger til understøttelse af digitaliseringsprocessen. Internationalt er EU s fokus på Active Ageing, medvirkende til projektets samfundsrelevans, idet den stigende befolkningsgruppe af ældre i højere grad er kommet på den politiske dagsorden. Da vores fund peger i retning af, at de ældre ikke til fulde ved, hvad digitaliseringsstrategien indebærer, anbefaler vi, at der i højere grad sættes fokus på oplysning herom. Oplysning til de ældre på aktivitetscentrene kunne foregå gennem personale eller frivillige tilknyttet Hjerneloungen. Dette vil kræve, at disse er fuldt opdateret m.h.t., hvad digitaliseringsstrategien indebærer. Der skal i forlængelse og kombination med oplysningen tilrettelægges undervisning med øvelser i de it-færdigheder, der kræves for at bevare selvstændighed i det nye samfund. Det er i den forbindelse vigtigt, at der er ensretning i tiltaget i alle Hjernelounges, så der eventuelt kan sættes mål og efterfølgende evalueres på resultater. Dette vil ydermere fremme mulighederne for udbredelse af Hjernelounge-konceptet. Det er vigtigt at påpege, at undervisningen skal tilrettelægges den enkelte bruger ud fra Nærmeste Udviklingszone (Fortmeier & Thanning, Tilegnelse af 47

49 handlekompetence og handlefærdigheder gennem ergoterapeutisk behandling, 2003), da vores informanter giver udtryk for at lære i forskellige tempi. Det kunne være interessant at undersøge brugeres erfaringer med Hjerneloungen. Dette kunne f.eks. ske ved et case study, hvor man ville kunne vurdere, hvorvidt der er en egentlig effekt af brug af Hjerneloungen over en periode. Undersøgelser på nationalt plan af ældres viden om digitalisering ville kunne give et billede af, om vores fund kun gælder vores informanter, eller om det er et udbredt fænomen blandt den ældre befolkningsgruppe, at de ikke er tilstrækkeligt informeret i forhold til det digitaliserede samfund. Skulle det vise sig, at dette er tilfældet, ville det i højere grad end dette projekt kunne understøtte nødvendigheden af målrettet oplysning og eventuelt undervisning til befolkningsgruppen. 11. Formidlingsovervejelser Vi planlægger at formidle resultaterne af vores undersøgelser mundligt til Nordic Brain, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, s Kommune samt det personale fra aktivitetscentrene som har interesse. Endvidere har vi overvejet at invitere vores informanter og andre ældre borgere, som enten er tilknyttet aktivitetscentrene i s Kommune eller blot har en interesse i at lære mere om it. Vi har været til møde med vores kontakt person fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Kommune, hvor vi bl.a. har diskuteret vores formidlingsovervejelser og deres forventninger dertil. Vi har foreløbigt aftalt, at formidlingen vil foregå hos Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvortil alle interesserede parter bliver inviteret. Vi overvejer yderligere at invitere Ældre Sagen som interesseorganisation for de ældre borgere, for at sætte fokus på vores projekt, dog har vi ikke diskuteret det med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, s Kommune. 48

50 Bibliografi Ældre Sagen. (2011). Ældre Sagen støtter et digitalt samfund - der tager hensyn til alle. : Ældre Sagen. Andersen, M. L., Brok, N. P., & Mathiasen, H. (2000). Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo A/S. Antonovsky, A. (2003). Helbredets mysterium. : Gyldendals Akademisk. Birkler, J. (2005). Videnskabsteori. : Munksgaard Danmark. Christensen, U., Schmidt, L., & Dyhr, L. (2008). Det kvalitative forskningsinterview. I V. Signild, & L. Koch, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (s ). : Munksgaard. Dahlager, L., & Fredslund, H. (2007). Hermeneutisk analyse. I S. Vallgårda, & L. Koch, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (s ). : Munksgaard Danmark. Danmarks Statistisk. (2012). It-anvendelse i befolkningen Ø: Danmarks Statistik. Digitaliseringsstyrelsen. (2012). Effektiv digtalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi : Digitaliseringsstyrelsen. European Union Eurostate. (2012). Active ageing and solidarity between generations - A statistical portrait of the European Union Luxembourg: Publications Office of the European Union. Fortmeier, S., & Thanning, G. (2003). Analyse af meningsfuld aktivitet og aktivitetshistorie. I S. Fortmeier, & G. Thanning, Set med patientens øjne (s ). FADL's forlag. Fortmeier, S., & Thanning, G. (2003). Analyse af meningsfuld aktivitet og aktivitetshistorie. I S. Fortmeier, & G. Thanning, Set med patientens øjne - ergoterapi som patientens egen virksomhed (s ). FADL's forlag. 49

51 Fortmeier, S., & Thanning, G. (2003). Introduktion. I S. Fortmeier, & G. Thanning, Set med patientens øjne - ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed (s ). FADL's forlag. Fortmeier, S., & Thanning, G. (2003). Motiver for ergoterapi og aktiviteter. I S. Fortmeier, & G. Thanning, Set med patientens øjne - ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed (s ). FADL's forlag. Fortmeier, S., & Thanning, G. (2003). Tilegnelse af handlekompetence og handlefærdigheder gennem ergoterapeutisk behandling. I S. Fortmeier, & G. Thanning, Set med patientens øjne - ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed (s ). FADL's forlag. Funch, S. (2011). Dte går alt for stærkt. Ældre Sagen - Nyt, 4-5. Glasdam, S. (2011). Jura og etik - ved studier af mennesker af og på mennesker inden for sundhedsområdet. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (s ). K: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Gonzalez, A., Ramırez, M. P., & Viadel, V. (2012). Attitudes of the Elderly Toward Information and. Educational Gerontology, s Jerlang, J. (2008). Erik Homburger Eriksons psykoanalytiske ego-teori. I J. Jerlang, S. Egebjerg, J. Halse, A. Jonassen, S. Ringsted, & B. Wedel-Brandt, Udviklingspsykologiske teorier - en introduktion (s ). : Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, E., Knudsen, P. T., & Pietras, P. (2011). Hvornår springer Danmark ud som d- land? Danmark en idédebat. K: Danmark 3.0-styregruppen og DANSK IT. Justitsministeriet. ( ). Retsinformation. Hentet fra Lov af behandling om personoplysninger: Justitsministeriet. ( ). Retsinformation. Hentet fra Forvaltningsloven - bekendtgørelse om lov om forveltning: 50

52 Kielhofner, G. (2008). MOHO-modellen - Modellen for menneskelig aktivitet. : Munksgaard. Kim, Y. S. (2008). Reviewing and critiquing computer learning and usage among older adults. Educational Gerontology, s s Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. (2012). Hjerneloungen - vedligeholdelse af kognitiv funktion i ældreplejen gennem IT og den legende tilgang. : s Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008). Interview - Introduktion til et håndværk. : Hans Rietzels Forlag. Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring. Oslo: Universitetsforlaget AS. Ministeriet for flygtninge, invandrere og integration. (2010). Inklusion. : Ministeriet for flygtninge, invandrere og integration. NordicBrain & s kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. ( ). Hjerneloungen. Hentet fra Hjernetræning med it: Regeringen/KL/Danske Regioner. (2011). Den digitale vej til fremtidens velfærd - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi : Finansministeriet/KL/Danske Regioner. Riencker, L., & Jørgensen, P. S. (2011). Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning påvideregående uddannelser. : Forlaget Samfundslitteratur. Shapira, N., Barak, A., & Gal, I. ( ). Promoting older adults well-being through Internet training and use. Aging & Mental Health, s Thisted, J. (2011). Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Viborg: Munksgaard Danmarl. 51

53 Tønnesen, H., Søndergaard, L., Jørgensen, T., Overgaard, D., Kristensen, I., Barfod, S.,... Hjalsted, B. (2005). Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. : Sundhedsstyrelsen. World Health Organisation. (2002). Active Ageing- A Policy Framework. Geneva: WHO. World Health Organization. (1998). Health Promotion Glossary. Geneva: WHO. Hentet fra Helath Promotion Glossary. Zachariae, B. (2011). Livskvalitet. I I. Kamper-Jørgensen, G. Almind, & B. Bruun Jensen, Forebyggende sundhedsarbejde. : Munksgaard Danmark. 52

54 Bilag 1 Interiwguide: Personlige oplysninger Alder Køn Ægteskabelig status Uddannelse Tidl. Beskæftigelse Postnummer Forsknings- og interviewspørgsmål Forskningsspørgsmål: Hvad er brugerens opfattelse og forståelse af den digitale udvikling i samfundet? Interviewspørgsmål: Der tales så meget om, at samfundet bevæger sig i en mere teknologisk retning, hvor kontakten til det offentlige kommer til at foregå elektronisk. Er det noget, du har hørt om? Hvad er dine tanker omkring denne udvikling? Hvordan var brugerens opfattelse af egen inklusion, virkekraft og empowerment i det digitale samfund inden opstart i Hjerneloungen? Hvilke tanker gjorde du dig før om, hvordan du kunne følge med i den teknologiske udvikling? Hvis udfordringer: Hvordan havde du det med, at du havde et begrænset kendskab til computeren? Hvad tænkte du før Hjerneloungen om at bruge internettet? Hvilket kendskab og erfaringer i brug af computer har brugeren haft inden opstart i Hjerneloungen? Har du benyttet computer før du startede i Hjerneloungen? Hvis ja: hvor længe og hvad brugte du den til? Hvis nej: hvad har afholdt dig fra at benytte computeren? 53

55 Hvilke it-færdigheder er Kan du fortælle om hvad du har lært med computeren tilegnet gennem siden du startede i Hjerneloungen? Hjerneloungen? Hvordan har du lært det (af andre borgere, medarbejdere, selvlært etc.)? Er der nogle ting, som du har lært, som du kunne tænke dig at gå mere i dybden med? Hvordan overføres de tilegnede it-færdigheder til hverdagen? Er der andre ting med computer, du kunne tænke dig at lære? (evt. eksempler) Benytter du computer andre steder end Hjerneloungen? Hvis nej: Hvad er årsagerne til det? Hvis ja: Hvor har du adgang til computer? NemID Digital postkasse Hvad bruger du den til? Bruger din netbank? Hvordan har du det med s? Borger.dk, skat.dk Bruger du internettet til at søge information om din skat, pension osv.? Hvordan har brugerens opfattelse af egen inklusion, samt følelse af egen virkekraft og empowerment i et digitalt samfund ændret sig efter deltagelse i Hjerneloungen? Hvordan synes du er at finde rundt på de hjemmesider efter du er startet i Hjerneloungen? Hvad tænker du om at bruge internettet nu? Hvad er årsagerne dertil? Føler du dig bedre rystet til at følge med i den teknologiske udvikling ift. før? 54

56 Bilag 2 Interviewspørgsmål, interview 1 - Hvor længe har du brugt Hjerneloungen? - Hvad synes du om Hjerneloungen? - Der tales så meget om, at samfundet bevæger sig i en mere teknologisk retning, hvor kontakten til det offentlige kommer til at foregå elektronisk. Er det noget, du har hørt om? Hvad er dine tanker omkring denne udvikling? - Hvilke tanker gjorde du dig før om, hvordan du kunne følge med i den teknologiske udvikling? Hvis udfordringer: Hvordan havde du det med, at du havde et begrænset kendskab til computeren? - Hvad tænkte du før Hjerneloungen om at bruge internettet? - Har du benyttet computer før du startede i Hjerneloungen? Hvis ja: Hvor længe? Hvad brugte du den til? Hvis nej: Hvad har afholdt dig fra at benytte computeren? - Kan du fortælle om hvad du har lært med computeren siden du startede i Hjerneloungen? - Hvordan har du lært det (af andre borgere, medarbejdere, selvlært etc.)? - Er der nogle ting, som du har lært, som du kunne tænke dig at gå mere i dybden med? - Er der andre ting med computer, du kunne tænke dig at lære? (evt. eksempler) 55

57 - Benytter du computer andre steder end Hjerneloungen? Hvad bruger du den til? Hvis nej: Hvad er årsagerne til det? Hvis ja: Hvor har du adgang til computer? - Bruger din netbank? - Hvordan har du det med s? - Bruger du internettet til at søge information om din skat, pension osv.? - Hvordan synes du er at finde rundt på de hjemmesider efter du er startet i Hjerneloungen? - Hvad tænker du om at bruge internettet og computer nu? - Føler du dig bedre rystet til at følge med den teknologiske udvikling ift. før? Hvad er årsagerne dertil? 56

58 Bilag oktober 2012 Til rette vedkommende, Vi er tre ergoterapeutstuderende, som er i gang med at skrive vores bachelorprojekt om Hjerneloungen. Projektet omhandler erfaringsopsamling i forhold til inklusion af ældre i et digitalt samfund. Da Digitaliseringsstrategien for 2015 bevirker, at 80% af al kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt og flere undersøgelser tyder på, at op mod ældre ikke har erfaring med IT, finder vi dette emne meget relevant. Vi vil altså gerne undersøge om brug af Hjerneloungen kan bidrage til denne digitale inklusion. I forbindelse med projektet ønsker vi at foretage interviews med brugere af Hjernelongen. Vi håber, at I vil være behjælpelige med at skabe kontakt til dem. Det ville være til stor hjælp, hvis der hvert aktivitetscenter kunne være 2 brugere, som har lyst til at være vores informanter. Vi garanterer i forbindelse med interview anonymitet til alle involverede. Vores krav til informanter er som følger: Informanterne skal være tilknyttet de aktivitetscentre, hvor Hjerneloungen er implementeret Informanterne skal være fyldt 65 år Informanterne skal have haft intet eller meget lidt kendskab til pc og internet før deltagelse i Hjerneloungens IT-aktiviteter Informanterne skal kontinuerligt have deltaget i Hjerneloungens IT-aktiviteter minimum 6 måneder op til interviewets tidspunkt Informanterne skal have beskæftiget sig med internettet Informanterne må ikke lide af demens Da vi ikke har ubegrænset tid til projektet, ser vi gerne en hurtig tilbagemelding. Vores deadline for at udvælge informanter er mandag d. 5. november kl Vi håber meget, at I har lyst til at samarbejde med os. Skulle I have opfølgende spørgsmål, er mere end velkomne til at kontakte os. (Nanna Trolle ) På forhånd tak 57

59 Tina Bloch, Olena Jørgensen og Nanna Trolle 58

60 Bilag 4 Samtykkeerklæring Jeg bekræfter hermed, at jeg er blevet mundligt informeret om deltagelse i interviewet, som udføres i forbindelse med afgangsprojektet. Projektet omhandler en undersøgelse af hvordan Hjerneloungens IT-aktiviteter bidrager til inklusion af ældre borgere i et digitaliseret samfund. Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage i projektet og at jeg på enhver tidspunkt og uden begrundelse kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage. Dette er også gældende, selvom jeg har givet mit tilsagn om min deltagelse og skrevet under på denne samtykkeerklæring. Jeg giver hermed ligeledes tilladelse til, at Nanna Trolle, Olena Jørgensen og må anvende de oplysninger, jeg giver under interviewet, på nedenstående vilkår: Jeg vil i projektet blive anonymiseret, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i henhold med Persondataloven Interviewet optages på diktafon eller mobiltelefon og vil efter eksaminationen blive destrueret Jeg giver hermed min tilladelse til, at oplysningerne fra interviewet må anvendes i ovenstående projekt Efter projektets godkendelse, vil projektet kunne findes på Campus Rådmandsmarkens bibliotek, Professionshøjskolen Metropol, samt i en elektronisk udgave Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i projektet på ovenstående betingelser Dato og underskrift 59

61 Bilag 5 Interview 3 andre Kan du fortælle mig, hvor længe har du benyttet Hjerneloungen? Kan du fortælle mig om, hvad der fik dig til at starte i Hjerneloungen? Kan du fortælle mig om, hvad du synes om Hjerneloungen? Den her udvikling, som der er i gang i samfundet, hvor kontakten til det offentlige kommer til at foregå elektronisk og hvor personlig kontakt på fx skattekontoret eller på Borgerservice bliver erstattet af selvbetjening på computere, og hvor personlige oplysninger omkring fx SKAT og pension samt breve i form af regninger skal hentes elektronisk. - Kan du fortælle mig omkring dine tanker i forhold til denne udvikling? Kan du fortælle mig om, hvad du tænker at udviklingen kan få af betydning for dig? Kan du fortælle mig om du har benyttet computer før du startede i Hjerneloungen? Kan du fortælle om, hvad du har lært med computeren siden du startede i Hjerneloungen? Kan du fortælle mig, hvordan du har lært det og hvem du lært det af? Kan du fortælle mig om der er ting, som du allerede har lært, men som du kunne tænke dig at gå i dybden med? Kan du fortælle om, du kan forestille dig andre og nye ting, som du kunne tænke dig at lære med computeren? Kan du fortælle, om du benytter computer andre steder end i Hjerneloungen? Kan du fortælle mig, hvad du bruger computeren til? 60

62 Kan du modtage og sende s? (Hvad synes du om det?) Kan du fortælle om du benytter NemID og til hvilke formål? Kan du fortælle mig om du bruger internettet til at søge information omkring din skat, pension osv? Hvis ja: kan du fortælle mig omkring dine oplevelser med denne form for tilgang til personlige oplysninger? Hvis nej: Kan du fortælle mig, årsagerne til at du ikke bruger internettet til dette? og hvad er dine tanker omkring at lære at indhente de oplysninger elektronisk? Kan du fortælle mig lidt omkring, hvordan du oplever at det er at finde rundt på de hjemmesider efter du er startet i Hjerneloungen? Kan du fortælle mig, hvor tit du benytter computeren? Kan du fortælle mig, om hvad du synes at Hjerneloungen kan tilbyde ældre mennesker? Kan du fortælle mig hvad Hjerneloungen har gjort for dig? Kan du fortælle hvorfor? Kan du fortælle om hvordan det er for dig, at benytte computeren nu, efter du er i Hjerneloungen? 61

63 Bilag 6 Retningslinjer for transskribering. Interviewer: I Informant: IP Tillægsinterviewer: I2, I3 Der transskriberes ordret, dog undlades der at transskribere oplysninger af privat karakter og som ikke hører til interviewemnet Spørgsmål fra interviewer skrives med kursiv Hvert spørgsmål skrives fra en ny linje og i punktform Hvert svar skrives fra en ny linje Emotionelle oplevelser eller bevægelser skrives med fed skrift og i parentes øh, hmm og lignende skrives ned Ventetider/pauser beskrives med: (pause) Afbrydelser skrives ned med: (afbrydes)., hvorefter en ny linje startes med. Personer og stednavne erstattes med forskellige bogstaver (f.eks. X og Y) 62

64 Bilag 7 Matricen Temaer Koder Subgrupper Beskrivelser Negativ holdning til digitalisering Holdning til digitalisering Negativ holdning til digitalisering Informantenes bekymring omkring digitalisering Bekymring om digitalisering Bekymring om ældres indlæringsevne Manglende Forståelse af Manglende viden om Informanternes forståelse af digitalisering indhold i manglende viden digitalisering digitaliseringsstrategien om digitalisering og Manglende Manglende interesse deres motiver for motivation for at ift. at lære it- læring lære digitaliserings- færdigheder, som med og it-færdigheder digitalisering bliver nødvendige It-færdigheder Hjerneloungens Tilegnede it- Empowerment og indvirkning på færdigheder og positiv øget deltagelse brugeren følelse af handlekompetence Interesse for brug af Øget it-aktivitet uden computer/internet for Hjerneloungen udenfor Hjerneloungen Positiv holdning til Hjerneloungens Hjerneloungen positive indvirkning på brugeren Tryghed og hjælp i Hjerneloungen 63