Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på" - om skriftlig dansk på stx
|
|
- Tobias Toft
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på" - om skriftlig dansk på stx Udvidet udgave af en artikel fra Dansk Noter 2, 2012 Af: Nicolai Rekve Eriksen Kim Toft Hansen formulere det således: Det skønne viser sig ved en genremæssig enhed, en stræben efter den gode sammenhængende klassiske fortælling. Det lyder jo meget smukt, men det tror jeg aldrig selv jeg havde tænkt på. Havde du? Jeg kan sagtens følge hans tankegang, for der er da ikke noget her i verden der er mere træls end at læse en minimalistisk tekst af Helle Helle som har flere tomme pladser og huller end den ost jeg spiser til morgenmad At arbejde med skriftlighed i gymnasiet kan på en og samme tid være en berigende, underholdende og dybt frustrerende oplevelse både for elever, lærere og censorer. Skriften er en meget central del af den maske, vi iklæder os i mødet med vores omverden, hvad enten vi udfolder den på Facebook, i en jobansøgning, i en dansk stil eller i en artikel om skriftlighed. Netop derfor er skriften så fascinerende: gennem tegn, ord og sætninger kan vi både fortolke verden og invitere verden til at fortolke os. En af vore vigtigste roller som dansklærere er at gøre eleverne bevidste om sprogets magt og lære dem at beherske de voldsomme kræfter, de slipper løs, hver gang de sætter sig til tastaturet eller klikker løs på deres smartphones. Dette aspekt ved lærergerningen rummer kimen til både berigelse og frustration. Det er det, der gør, at mødet med danske stile den ene dag giver gåsehud og en boblende fornemmelse i maven, og den anden dag afføder en ubændig trang til at isolere sig en med en flaske Merlot og en bunke jobannoncer. Undertegnede har her ved tærsklen til sommerferien haft fornøjelsen af at nærlæse og votere 300 eksamensstile; sidste år blev det til mere end 250 af slagsen samt små 100 censorevalueringer 1. Ud over at give fornyet tørst på både livet som dansklærer og god rødvin, har det givet et overblik over de mest udbredte problemer ved de skriftlige besvarelser. I det følgende vil der blive slået ned på disse problemer og givet konkrete forslag til, hvordan man i den daglige undervisning kan tage livtag med dem. 1 Det udmøntede sig i Skriftlig dansk 2011, stx. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen. Råd og vink, skrevet sammen med fagkonsulent Susan Mose. Nærværende artikel er kommet til verden før eksamensterminen 2012, og den vil derfor tage sit umiddelbare udgangspunkt i censorevalueringerne fra Publikationen kan bl.a. findes på fagkonsulentens side på EMU. Fra ultimo august vil censorevalueringerne for 2012 være tilgængelige sammesteds. 1
2 Brug Vejledning for lærere og censorer også i undervisningen Et par måneder før eleverne i 2011 ivrigt kastede sig over litterære artikler om J.P. Jacobsen, essays om krimiens popularitet og kronikker om Rune Lykkebergs betragtninger over X Factor, udkom en revideret udgave af Skriftlig dansk på stx vejledning for lærere og censorer 2. Vejledningen giver dels en definition af de centrale parametre som genre, formidling, faglighed, fokus og kommunikationssituation, dels en gennemgang af de standardformuleringer, man møder i de enkelte opgavetyper. Hvad forventer vi præcis af en redegørelse? Hvad vil det sige at karakterisere? Hvilke aspekter kan man belyse i sin karakteristik? Hvordan inddrager man en tekst i et essay? Hvad er en genremæssig perspektivering? En del af sidste års studenterstile og censorernes evalueringer har vist, at disse spørgsmål endnu ikke er fuldt afklarede. Det er mit ydmyge håb, at denne artikel vil give vejledningen en lidt bredere læsekreds og dermed bidrage til at få skabt større klarhed om, hvad der forventes af eleverne, når de skriver stil til eksamen, og hvilke ting, vi kan og bør fokusere på, når vi uddanner dem til skrivende væsner. For at konkretisere, hvad vi bør forvente og hvad vi ikke bør forvente af de danske stile, er der i tillæg til vejledningen et omfattende eksempelmateriale, der tager udgangspunkt i besvarelser fra studentereksamen i skriftlig dansk tirsdag den 25. maj Der er gengivet tre autentiske besvarelser (vurderet til hhv. 02, 7 og 12) til hver af de fem opgaver samt en oversigt med kommentarer i stikordsform og en samlet begrundelse for karaktererne. Ophøj eleverne til censorer Det er oplagt at lade eleverne møde disse meget forskellige besvarelser, når man arbejder med genrerne. En måde at gøre det på er at fjerne karakteren og lade 1/3 af klassen læse stilen til 02, 1/3 læse stilen til 7 og en 1/3 læse stilen til 12. Det er vigtigt, at eleverne kender opgaveformuleringen, men der kan være en pædagogisk pointe i ikke at have ladet dem læse tekstforlægget. De skal herefter enkeltvis nærlæse stilene med særlig fokus på fire ting: 1) Fanger og fastholder stilen mig? 2) Tager stilen hensyn til, at jeg ikke kender tekstmaterialet og emnet? Dvs.: undgår den at blive indforstået? Er der passende med tekstnedslag og citater? 3) Er stilen fokuseret og logisk opbygget? 4) Indeholder stilen grammatiske fejl eller stavefejl, der forstyrrer min forståelse? Efter endt læsning skal eleverne parvis drøfte stilen og i fællesskab finde en passende karakter. Som ved den virkelige verdens censurmøde bliver de pålagt at nå til enighed, først med deres medcensor, dernæst med den øvrige tredjedel af klassen, der har voteret den samme stil. Som afslutning på seancen samler klassen i plenum op og formulerer i stikord de væsentligste styrker og svagheder ved de enkelte besvarelser. Og til allersidst afslører læreren, hvilken karakter stilen blev bedømt til i den virkelige verden. Ved på den måde for en stund at ophøje eleverne til censorer og lade dem smage lærermagtens sødme, bevidstgør man dem om en række af de ting, som ofte volder dem selv problemer: vigtigheden af et fængende og fokuseret anslag, den klare og læserbevidste formidling, indre sammenhæng, dokumentation og en stærk afrunding. Ved at lade eleverne formulere svagheder og styrker hos de ukendte stileskribenter tvinger vi dem samtidig til at reflektere over sig selv og over, 2 Skriftlig dansk på stx vejledning for lærere og censorer er skrevet af undertegnede og Susan Mose og kan ligeledes findes på fagkonsulentens side på EMU. 2
3 hvordan man på den mest hensigtsmæssige måde kommunikerer gennem skriften. Desuden giver det dem en klar fornemmelse af, hvor vigtigt det er, at man i kommunikationssituationen er bevidst om genrens betydning for vores valg af fokus og sprogtone. Kronikken en bestseller Den mest populære genre hos de vordende studenter i 2011 var kronikken. Det kan der være flere grunde til. Den mest oplagte grund er, at kronikken med sin treleddede struktur redegørelse, karakteristik, diskussion kan synes lettere tilgængelig end den litterære artikel, der kræver en forudgående nærlæsning og analytiske kompetencer, og essayet med dets krav om fagligt funderede refleksioner, der forventes udfoldet i en både kreativ og stringent sprogdragt og form. Vejledningen giver denne genremæssige afgrænsning af kronikken: Kronikken har som det centrale et emne eller en tekstlæsningsform knyttet til danskfagligt kernestof. Til opgaven hører en eller flere tekster eller billeder. Eleven skal redegøre for synspunkterne, evt. sammenholde synspunkter og karakterisere argumentationsformen i tekstmaterialet. I vurderingen indgår, om eleven i forlængelse af den stillede opgave kan slå ned på centrale og karakteristiske træk og kan redegøre præcist og sammenhængende. Kronikken skal desuden indeholde en diskussion. Diskussionen skal først og fremmest være en neutral og argumenteret afvejning af emnet eller problemstillingen, men bør også være personlig i den forstand, at eleven vælger synspunkter, som ikke er repræsenterede i materialet, og som derfor kan være elevens egne. Kravet er alene, at der argumenteres, og at der argumenteres overbevisende og på et fagligt grundlag ( ). Ikke alle emner lægger op til en dansk-faglig diskussion, den faglige vinkel skal derfor afstemmes efter emnet og det valgte fokus. I vurderingen skal indgå en vægtning af, i hvor høj grad dette lykkes, og i hvor høj grad diskussionen formår at overbevise. Desuden vurderes det, om eleven kan inddrage vedkommende stof eller eksempler i diskussionen. Som det fremgår, vil kronikken altid indeholde et krav om redegørelse, karakteristik af argumentationsformen og diskussion af tekstens eller teksternes synspunkter. Men hvad er det præcis, der ligger i disse tre krav? Og hvad er det, der volder eleverne problemer? Redegørelse, karakteristik, diskussion At redegøre vil sige at formidle tekstindholdet på en klar, præcis og koncentreret måde og tage hensyn til, at læseren hverken har forudgående kendskab til teksten eller emnet. Den gode redegørelse skal altså hæve sig over tekstmaterialet og bør slå ned på de mest centrale pointer først. Et gennemgående problem ved mange kronikker er, at redegørelserne i for høj grad refererer tekstindholdet og i for ringe grad hæver sig over tekstforlæggene. Det er ikke meningen, at redegørelsens struktur slavisk skal følge strukturen i forlægget, og at redegørelsen på den måde blot bliver en fortættet, kronologisk gengivelse af indholdet. At karakterisere vil sige at slå ned på særegne træk. Når opgaven kræver en karakteristik af argumentationsformen, stiller den en forventning om, at eleven kan gennemskue og formidle hvilke aspekter ved tekstmaterialet, der er centrale i forhold til de synspunkter, det tilvejebringer og forfægter. Karakteristikkens funktion er altså at formidle tekstens/teksternes særlige sproglige, 3
4 stilistiske og/eller argumentatoriske kendetegn. For at kunne gennemskue disse kendetegn er det nødvendigt, at eleverne i den daglige undervisning er blevet gjort bevidste om, at sagprosatekster, debatterende tekster, kronikker o.l. ligesom skønlitterære tekster taler med deres egne stemmer. For at kunne give en fyldestgørende karakteristik, skal eleverne altså være blevet trænet i at identificere teksternes stemmer. Det kan indbefatte: - appelformer: patos, etos, logos - argumentation: påstand, belæg, hjemmel (evt. styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse) - argumentationstyper, f.eks.: mængde-, ekspert-, deskriptions-, erfarings- og skræmmeargument - brug af eksempler - ironi - sarkasme - humor - ordspil - bevidst brug af parataktiske eller hypotaktiske sætningsstrukturer eller skift mellem disse - brug af farvede, forstærkende eller indignerede adjektiver - retoriske spørgsmål - intertekstualitet - iøjnefaldende brug af tegn - høj stil (højt lixtal og mange fremmedord/tekniske begreber/fagterminologi) - lav stil (lavere lixtal, brug af jargon, bandeord, latrinære og vulgære udtryk) - brug af troper og figurer - diskurs Studenterstilene i 2011 blotlagde igen to centrale problemer med karakteristikkerne: 1) de er for ensidigt fokuseret på at lede efter appelformer ( der gøres brug af patos og logos, men også lidt etos ) og dechifrere påstande, belæg og hjemler, 2) karakteristikkerne står for isolerede i deres kroniksammenhænge, m.a.o.: de enkelte iagttagelser bruges ikke til noget, men fremstår som pligtskyldige forsøg på at besvare opgaven fremfor at indgå i et målrettet forsøg på at trænge til bunds i teksterne og deres måde at være tekster på. Derved betragter man form og indhold som adskilte størrelser fremfor at belyse den intime og interessante sammenhæng mellem form og indhold, som vi altid vil finde i den gode tekst. Diskussionen bør udspringe naturligt af redegørelsen og karakteristikken og i en personlig, men sober, saglig og gerne faglig tone, anskue problemstillingen fra flere sider. Der er tre grundlæggende problemer ved kronikdiskussionerne: 1) de er ofte for snakkende og uden (faglig) substans og dybde, 2) de savner engagement, 3) de er for løsrevet fra deres sammenhæng og skriver sig væk fra både redegørelsen og karakteristikken. Øvelse 1: Den glødende diskussion, fra panel til papir Et vigtigt mål for arbejdet med kronikskrivning er at få eleverne til at skrive med vinkel og engagement. Øvelsen i bilag 1 sigter på at gøre eleverne bevidste om vigtigheden af dels at kunne 4
5 hæve sig over stoffet, slå ned på det centrale og sortere oplysningerne, dels at kunne formidle et stof til en udenforstående læser. Essayet, den kætterske form 3 Så det er altså på en måde den evindelige kamp mellem godt og ondt vi bliver bidt af. Her bliver jeg desværre nødt til at være lidt på tværs. Mange andre bøger spiler også på konflikten mellem godt og ondt, så hvorfor skulle det være et hovedelement i krimiens popularitet? er du ikke enig eller er det bare mig? Den skal jeg i hvert fald lige have en kop kaffe til at tygge på Essaystile er ofte dem, der skiller vandene mest ved censormødet, og som også i dagligdagen kan volde os størst kvaler at kommentere og vurdere. Det udspringer med stor sandsynlighed af, at essayet også i den virkelige verden er en genre med vide rammer og mange forskellige udtryk. I vejledningen finder vi denne definition af essayet: Essayet tager ligesom kronikken udgangspunkt i et emne, og der hører til opgaven en eller flere tekster eller billeder. Essayet har et danskfagligt udgangspunkt, men eleven sætter i høj grad selv dagsordenen. Det materiale, som nævnes i opgaven, skal præsenteres og behandles ud fra det, der er fokus i essayet, men der er ingen krav om f.eks. udtømmende analyse eller nærlæsning af centrale tekstpassager. Til gengæld betyder de overordnede krav til emnebehandlingen, at eleven ikke kun implicit kan inddrage tekstmaterialet til opgaven. Det skal altså være klart for læseren hvor og hvornår, der tages udgangspunkt i tekstmaterialet, det inddrages eller der perspektiveres til det. Der er for eleven væsentlige frihedsgrader mht. hvordan tekstmaterialet inddrages, men det skal ikke gøres skjult, hentydet eller implicit. I overvejelserne over og undersøgelserne af emnet kan eleven overskride de snævre danskfaglige grænser. I vurderingen indgår, om eleven fokuserer på og udvælger centrale dele af materialet, om eleven selv tilføjer interessante og vedkommende overvejelser eller undersøgelser, og om fremstillingen har en klar linje og fokus. Essayet peger ikke frem mod en egentlig konklusion, men må have en afrunding, gerne med mere åbne overvejelser og pointer. Essayet giver i højere grad end den litterære artikel og kronikken eleverne frihed til både i sprog og form at udfolde sig kreativt. Denne frihed kan for nogle, navnlig de lidt svagere elever, være vanskelig at forvalte, og ofte udarter deres essays til en art fristile, hvor der køres på frihjul og skrives løs uden nævneværdige hensyn til hverken strukturen eller læseren. Det er et problem censorer igen og igen har anholdt i deres evalueringer, og det er indlysende, at vi på dette punkt står overfor en udfordring i skriveundervisningen. Hvorfor er essayet så svært for mange elever? Og hvad er det for nogle problemer, vi konkret bør slå ned på? Et kirurgisk snit gennem sidste års essays og censorkommentarer afslører fire 3 Jf. Adornos rammende karakteristik: Essayet er en kættersk form, der formår at bryde ud af begrebernes vold (Theodor W. Adorno: Der Essay als Form (1958), Noten zur Literatur I. Suhrkamp). 5
6 gennemgående børnesygdomme: 1) Misforståelse af genren; det reflekterende og undersøgende fortrænges af det refererende, redegørende og/eller diskuterende. 2) Der er for få og for uelegante bevægelser fra det konkrete til det abstrakte og tilbage igen. 3) Der er ikke nok progression. 4) Der er for lidt faglig substans. Øvelse 2 og 3: Fra konkret til abstrakt (og tilbage igen) I Vejledningen såvel som i Råd og vink 2011 kan der læses mere om essaygenren og findes forslag til, hvordan man kan gribe undervisningen i essayskrivning an. Øvelse 2 og 3 er velegnede på et tidligt tidspunkt i processen. De har til formål at styrke elevernes evne til at skrive konkret og abstrakt og ikke mindst: at kunne bevæge sig fra det konkrete, sansende, registrerende niveau til det abstrakte, reflekterende niveau. Den første øvelse er en præ-genre der opererer med en nærmest skabelonagtig struktur iagttagelse retorisk spørgsmål refleksion ; i den næste øvelse udvides bevægelsen til fra konkret til abstrakt og tilbage igen og øvelsen vokser dermed ind i en form, der tydeligere imiterer essayet. men nu skal jeg også passe på med ikke at overfortolke - den litterære artikel Jacobsen har gjort brug af en kombineret fortæller, da han springer meget i handlingen. Altså har vi en hoppefortæller. Hvis vi skal lave en perspektivering til perioden og J.P. Jacobsens tid, så kan jeg nævne, at den dygtige forfatter virkelig har gjort sig et gennembrud i perioden. Han har anvendt æstetikken til at beskrive kvinden, pigen og omgivelserne i eventyret, hvilket giver teksten liv og dyd. Jacobsen har sine karakteristikker helt i orden, hvilket kan sammenlignes med ham selv. Han var personen som kendte sig selv rigtig godt og grundigt. Han kendte sit temperament Der blev skrevet mange velfunderede og modne litterære artikler ved eksamenen i Der blev imidlertid også budt på flere interessante og stærkt alternative læsninger af især J.P. Jacobsens To Verdener. Nogle af dem, bl.a. dem der anskuede novellen som en vampyrhistorie eller et kunsteventyr med en lykkelig slutning, var af så alternativ art, at de forbrød sig mod kravet om præcision i faglighed og tekstforståelse i en grad, så det fik (store) konsekvenser for den endelige karakter. Men hvor god genre- og formidlingsbevidsthed afspejlede studenterstilene? Lad os tage udgangspunkt i vejledningens definition af den litterære artikel: Den litterære artikel har som sit centrale indhold en analyse og fortolkning af en eller flere tekster. Forventningen er her, at eleven er i stand til at arbejde metodisk med materialet og fremstille klart og sammenhængende, så læseren kan følge bevægelser fra konkrete iagttagelser til mere abstrakte synteser og fortolkninger. Forventningen er ligeledes, at eleven er i stand til at benytte centrale analysebegreber, så analysen bliver præcis og fagligt funderet. ( ) I den litterære artikel indgår som oftest en perspektivering, hvor viden fra fagets kernestof skal inddrages. Opgaveformuleringen indeholder da et eksplicit krav om perspektivering; denne er som hovedregel retningsbestemt, ( ). Det er centralt, at eleverne lader perspektiveringen - uanset 6
7 hvordan de griber den an - udspringe direkte af deres litterære analyse. Ufordøjede litteraturhistoriske brokker tæller f.eks. ikke positivt. Det skal altså indgå i vurderingen, hvorvidt eleven er i stand til at inddrage viden og stof, som kan åbne og perspektivere analysen og fortolkningen om der er sammenhæng i tankegangen og fremstillingen. En afgørende forudsætning for den gode besvarelse er, at eleven, inden for de rammer opgaveformuleringen afstikker, har valgt en vinkel på teksterne, der motiverer og styrer den samlede fremstilling. En læsning af de sidste tre års censorevalueringer åbenbarer, at vi står overfor fire udfordringer i arbejdet med den litterære artikel: 1) Analyserne er for ufokuserede. 2) Analyserne går ikke tæt nok på teksterne. 3) Læsningerne hæver sig ikke nok over tekstmaterialet; der bliver brugt for få danskfaglige begreber. 4) Perspektiveringerne er for påklistrede og synes i højere grad at udspringe af Litteraturens veje og Fra runer til graffiti end af de forudgående tekstanalyser. Spørgsmålet er, hvordan vi i arbejdet med skriftlighed tager livtag med så omfattende problemer som vinkling, faglighed, dokumentation og perspektivering. En oplagt løsning er, at gøre skrivning til en naturlig del af den fælles tekstgennemgang. Man kan fx indlede et modul om Martin A. Hansens Agerhønen med at bede eleverne enkeltvis at formulere tre centrale analytiske pointer og udpege de citater, der underbygger disse pointer. Derved tvinges de til at være tekstnære, til at dokumentere, til at hæve sig over teksten ( hvad er det centrale? ) og til selv at formulere og formidle deres analyse. Om man herefter vil lade eleverne udveksle deres iagttagelser i smågrupper eller samle de forskellige pointer på tavlen er en pædagogisk smagssag. På samme måde kan man i slutningen af modulet indlægge ca. 15 minutter, hvor man giver eleverne til opgave at sammenskrive de væsentligste pointer fra gennemgangen og med udgangspunkt heri lave en perspektivering. Her er det afgørende, at vi i lighed med de autentiske opgaveformuleringer retningsbestemmer perspektiveringen og dermed betoner vigtigheden af det vinklede udblik. Det kan man gøre ved at afrunde tekstgennemgangen med en fælles drøftelse af, hvilke større sammenhænge, det ville være meningsfuldt at betragte teksten i. Agerhønen ville fx kunne anskues litteraturhistorisk, genremæssigt, religiøst eller samtidshistorisk. Tilsvarende kunne man afrunde tekstgennemgangen ved at lade klassen bruge minutter på at skrive en indledning til en litterær artikel: Nu ved vi alt om Agerhønen. Denne viden skal formidles videre til en udenforstående, alment-kulturelt interesseret læser, men først skal vi lige have fanget læseren og have etableret en fælles forståelsesramme. Skriv en indledning, der 1) gør læseren interesseret i at læse videre, 2) præsenterer teksten (forfatter, titel, udgivelsesår), 3) peger ind i selve analysen og fortolkningen. Som hjemmeopgave eller skriveøvelse i klassen, hvis man har meget overskydende tid kan man i forlængelse af indledningsopgaven eller som alternativ til perspektiveringsøvelsen ovenfor bede eleverne skrive en perspektiverende afrunding, hvor de 1) samler det centrale op (overblik), 2) peger tilbage til analysen (vinkling), 3) peger ud af teksten (perspektiv), 4) peger tilbage til indledningen (sammenhæng). Det, vi opnår ved at destillere enkeltdele af tekstlæsningen (og den litterære artikel) og integrere skrivningen i undervisningen, er dels, at vi træner en række delkompetencer, dels at vi nedbryder grænsen mellem tavleforståelse og forståelse i skrift. En behagelig sidegevinst ved vekselbevægelsen mellem fællesforståelse og individuel skrivning er, at vi slipper for arketypiske 7
8 formuleringer som Det er bare så let, når du står foran os og stiller spørgsmålene. Når jeg sidder alene kan jeg bare slet ikke finde ud af det. Øvelse 4: At tænke journalistisk i den litterære artikel Det er altså centralt, at vi fastholder vinklingen, selv når vi lader eleverne arbejde med deløvelser: Det, man skriver, skal altid bevæge sig naturligt frem mod det næste i teksten og/eller tydeligt udspringe af det foregående. Øvelse 4 kan bruges både i det daglige arbejde med skønlitterære tekster og i forbindelse med den litterære artikel; den har til formål at styrke elevernes fokus på den vinklede analyse. Eleverne noterer deres analytiske pointer (typisk 4-6) i stikord og strukturerer dem. Opgaven er nu at formulere en dækkende, journalistisk overskrift til hvert af de analytiske hovedafsnit. Når skemaet er udfyldt, skal eleverne isolere deres overskrifter, eller mellemrubrikkerne, og tage stilling til, om de er så klare og sammenhængende, at en udenforstående læser alene ud fra dem ville kunne få en dækkende fornemmelse af den litterære artikels overordnede faglige vinkel og struktur. Her er det oplagt at lade eleverne arbejde i par og læse hinandens mellemrubrikker med grundige, kritiske og konstruktive briller. Denne øvelse har især fokus på vinkling, men betoner også både faglighed og formidlingsbevidsthed. Tre rituelle punktnedslag: Værktøj til før-skrivefasen Der er sket meget, siden jeg som 1.g er for mere end 20 år siden fik min første dansk stil for: Der ønskes en analyse, fortolkning og perspektivering af K. Rifbjerg: Film. Forbilledlig koncentreret stod formuleringen der med maskinskrift i al sin spritduplikerede vælde. Duperede af den klokkeklare form turde ingen stille spørgsmål som Hvem skriver vi til?, Hvilken sammenhæng skal vores stil tænkes ind i?, Er der noget særligt vi skal fokusere på i vores analyse og fortolkning og perspektivering? og hvad er en perspektivering i det hele taget?. Det gjorde heller ikke det store, for stilen levede sit eget isolerede liv, og kun ved tilfældighedernes mellemkomst kunne der ved sjældne lejligheder være sammenfald mellem stileemnerne og det, vi arbejdede med i dansktimerne. Måske er det sat en smule på spidsen, måske er tingene blevet forvredet lidt i min erindring og måske har andre dansklærere haft en helt anden og mere fokuseret tilgang til skriveundervisningen i gymnasiet. Uanset hvad er der i de senere år sket et væsentligt og meget gavnligt skred i vores opfattelse af skriften i undervisningen. Jeg har under indflydelse af dette skred, eller paradigmeskifte, hvis vi skal tage de store ord i brug, slået ned på en række af de problemer, de skriftlige censorer år efter år har påpeget i deres evalueringer, og givet forslag til fokuspunkter og redskaber i arbejdet med de tre genrer. Et hovedbudskab er, at skriveprocessen og arbejdet med genre- og formidlingsbevidst tekstproduktion skal være en synlig og integreret del af danskundervisningen. På side er der gengivet tre værktøjer, der kan bruges i forbindelse med stileskrivning i den daglige undervisning. De udleveres sammen med opgaven eller opgavehæftet, og eleverne får som lektie at nærlæse opgaver og tekstmateriale grundigt, vælge hvilken opgave, de vil skrive samt udfylde det skema, der passer til den valgte opgaves genre. I timen bliver de sat i grupper sammen med de andre, der har valgt samme opgave, og de kan nu på baggrund af de udfyldte skemaer udveksle ideer, iagttagelser, analytiske pointer og væsentlige tekstpassager. Målet er at fremelske en 8
9 bevidsthed om den faglige tilgang til emnet og tekstmaterialet, der skal anlægges i stilene samt selvfølgelig at give eleverne ideer både til indhold og struktur. Skemaerne og idérunderne er en fast, rituel bestanddel i arbejdet med stile indtil ca. midten af 3g. Herefter skal eleverne lære at gå til de skriftlige opgaver på egen hånd, men anbefales fortsat at støtte sig til skemaet i før-skrivefasen. SLUT:) Om årets eksamensstile har været berusende at læse af den ene eller den anden grund vil komme til at fremgå af Skriftlig dansk Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen. Råd og vink. Vi overlader det sidste ord til en af sidste års håbefulde studenter, der fik denne interessante tolkning ud af To Verdener: Genren er et eventyr og mere præcist et kunsteventyr.jeg mener, at det er et kunsteventyr fordi der først og fremmest er en kendt forfatter nemlig J.P. Jacobsen. Sproget er meget farvet og litterært, hvilket beyder, at der er blevet anvendt mange adjektiver og verber til at beskrive hele essensen og sammenhængen i eventyret (...) Jeg synes at To Verdener er et rigtigt smukt og meningsfuldt eventyr fordi man kan lære ikke at misunde andre. Kvinden har sit største ønske at kunne ro, men får den idé at "stjæle" evnen fra en anden. I det øjeblik hun gør, så besvimer hun selv. Jeg vil sige, at det er ren karma. Jeg synes at der i teksten er mange træk, som minder om budhismen, men nu skal jeg også passe på med ikke at overfortolke eventyret. Til sidst vil jeg nævne at eventyret bliver sluttet med et digt, som er eventyrets hele budskab. Det er meget sørgeligt, men betydningsfuldt. SLUT:) 9
10 Øvelse 1: Kronik - diskussionen 1. Fra talt ord til skrift Klassen læser som optakt en kortere tekst om et emne, der kan sætte sindene i kog. På baggrund af en kort fælles drøftelse af teksten og emnet udpeger læreren 2-3 elever med forskellige holdninger samt en ordstyrer. Disse sætter sig foran klassen som et diskussionspanel og får nu 10 minutter til at diskutere emnet. Det er tilladt for de øvrige elever at blande sig, hvis de har noget på hjerte. Resten af klassen får til opgave at notere alle de pointer, de når at fange i farten. Når tiden er inde samles de noterede synspunkter og pointer på tavlen eller i et fælles dokument. Eleverne får nu denne skriftlige hjemmeopgave: - Udvælg de 5 vigtigste synspunkter i debatten og strukturer dem; rækkefølgen behøver ikke være den samme som i debatten - Sammenskriv nu på højst én side de fem synspunkter fra diskussionen, så en udenforstående uden problemer ville kunne forstå dem. Sproget skal være sammenhængende og gennemarbejdet. Du kan skamløst bruge disse formuleringer: Et centralt synspunkt blev fremført af I modsætning hertil Dette blev modsagt af En helt anden synsvinkel på emnet blev formuleret af I forlængelse af dette synspunkt På den ene side på den anden side X satte spørgsmålstegn ved denne argumentation Varier endelig standardformuleringerne og find gerne selv på flere beslægtede vendinger. 1. Fra skrift til skrift Opgaven er næsten den samme som ovenfor, nu er det blot synspunkterne i to korte tekster du skal skrive sammen i en diskussion - Læs de to tekster og understreg de vigtigste synspunkter. Teksterne er fra BT den 25. september 2011 og er skrevet af hhv. Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Nielsen i forbindelse med Christianias 40 års fødselsdag - Sammenskriv synspunkterne til en diskussion (som ovenfor) forestil dig at du spiller de to politikere op mod hinanden - Skriv din egen holdning til Christiania ind i diskussionen. Det er forbudt at skrive jeg synes, jeg mener, personligt er jeg af den opfattelse og beslægtede vendinger. Brug i stedet formuleringer som 10
11 Spørgsmålet er om Mellem disse to klare holdninger til Christiania gemmer der sig måske en helt tredje mulighed Kunne man ikke anlægge en helt anderledes synsvinkel på debatten? Lad os forestille os, at Og hvem af disse to furier har så ret? Bemærk, at det retoriske spørgsmål fungerer godt som overgang mellem den objektive og den subjektive del af diskussionen. Pia Kjærsgaard: 11
12 Johanne Schmidt-Nielsen: 12
13 Øvelse 2: Essay - fra konkret til abstrakt: Det retoriske spørgsmål som porten mellem iagttagelse og refleksion Opgave: - Læs Mit liv før fedmegabet og notér, hvornår Kathrine Stampe Andersen skriver konkret, og hvornår hun skriver abstrakt - Skriv selv en tekst på ca. ½ side, hvor du lader en konkret beskrivelse vokse ind i ét retorisk spørgsmål. Emnet bestemmer du helt selv. Tænk på det retoriske spørgsmål som den port, der forbinder iagttagelse og refleksion - Byt med din sidemand. Læs hans eller hendes tekst grundigt, og formuler herefter på ½ side de refleksioner, du synes den konkrete beskrivelse og det retoriske spørgsmål lægger op til. Det er vigtigt, at I ikke snakker sammen - Byt herefter tilbage igen, læs hinandens forslag og drøft, hvor tæt de ligger på jeres egne tanker om emnet. Kathrine Stampe Andersen: Mit liv før fedmegabet (Berl. Tidende ) Sidste år var det én strandet, stor hval i Vejle. I år har pressen så kastet sig over millioner af strandede hvaler, nemlig danskerne. Vi er alt for store og tykke ifølge de kloge hoveder. Således lærte Politiken mig et nyt ord forleden, som jeg ikke kendte før:»fedme-gabet«. Og ordet»fedmegabet«er ikke den bevægelse, som min over- og underlæbe laver, når jeg læser Politikens ledere, men derimod forskellen mellem de kommuner, der har borgere, der er tykke og tynde. Og det vokser. Fedme-gabet, altså. Men det stopper ikke med Politiken. I Aftenshowet på DR1 (ja, jeg ser det, bevares) skal jeg lære at lave banansmoothie, så jeg slanker mig. Men i Go MorgenDanmark på TV2 (ja, jeg ser også det) kan jeg så forstå, at banansmoothie er en farlig kaloriebombe. I Berlingske punker Chris McDonald mig for, at det står slemt til med min viljestyrke, fordi jeg ikke fiser rundt om Søerne i et par kondisko. På Facebook bliver jeg forfulgt af Socialistisk Folkeparti, der vil forbyde mig at gå på McDonalds. Godt nok har partiets siamesiske tvilling, Socialdemokraterne, efterfølgende været ude og sige, at McDonalds godt må have lov at være der (tak for det), men at man gennem»øget dialog«skal få burgerkæden til at tilbyde sunde fødevarer i stedet for junkfood. Vender jeg blikket mod den siddende regering, står det ikke bedre fat, for den mener, at vi danskere er så usunde og uansvarlige, at vi skal sættes under administration af en Forebyggelseskommission, der skal diktere, hvad det sunde liv indbefatter for hver enkelt af os. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg overhovedet har klaret mit eget liv, før jeg kendte ordet»fedme-gabet«, vidste hvem Chris McDonald var, og kunne opskriften på banansmoothie! Hvordan i alverden er det overhovedet lykkedes mig at blive 32 år, være 1,72 meter høj og veje 66 kg (okay, 68 kg, but who s counting?) uden at Sundhedsstyrelsen, Bertel Haarder og Benny Engelbrecht har holdt mig i hånden hele vejen og bekæmpet alt det onde (altså kalorier) for mig? På sin vis er det jo meget belejligt, at hele sundhedsdynastiet er kommet for at redde mig nu. For så er jeg fri for at redde mig selv. Omvendt kunne det også være, at de med fordel kunne bruge deres krudt på at ordne noget andet, fx Europas økonomi? Så skal jeg nok ordne mig selv. 13
14 Men problemet er, at vi har skabt et samfund, hvor vi er fedtet så økonomisk ind i hinanden, at intet længere er for intimt og privat til at blive politiseret i den offentlige debat, ej heller vores vægt og helbred. Hvis den ene er for tyk, skal den anden betale for behandlingen, og derfor begynder de tynde at overvåge de tykke, så de undgår at skulle punge mere og mere ud. Heraf følger så en syg mentalitet og debat, hvor alle overvåger alle i sundhedens navn. Måske vi snart skulle til at fedte os lidt mere ud af hinanden og lade folk være tykke og tynde for egen regning og på eget ansvar? Så kan vi være sammen om rare ting igen, frem for at gå op i, hvor stort»fedme-gabet«mellem os er. 14
15 Øvelse 3: Essay fra konkret til abstrakt og tilbage igen Øvelsen tager udgangspunkt i denne opgave: Skriv et essay om eventyrets funktion i det moderne samfund. Dit essay skal tage udgangspunkt i de to billeder. Overvej, hvorfor interessen for det eventyrlige er så stor i dag Brian: Gerftræf 08 (fra Brians offentlige webgalleri) Plakat for Ringenes Herre 15
16 Trin 1: Forståelse, overblik og begreber Som udgangspunkt skal vi have åbnet stoffet og emnet og etablere en forståelse: 1) Hvad er hovedemnet? 2) Hvad ved vi om emnet? Hvad siger teksten om emnet? 3) På hvilke (dansk)faglige måder kunne vi gå til emnet - lav en begrebs- og navneoversigt Trin 2: Hvorfor?Vores viden og undren skal disponeres Næste skridt er at tænke vores viden ind i en essaymæssig sammenhæng: Hvilke aspekter ved dette emne vækker min nysgerrighed og undren? Vi skal nu lade vores viden og indsigt udkrystallisere sig i et Hvorfor?. Stil så mange Hvorfor -spørgsmål I kan komme på. Lav på baggrund af trin 1 og opgavematerialet hver især en disposition, vær sikker på at disse ting er på plads: 1) Har jeg husket at inddrage alt opgavematerialet? 2) Besvarer jeg opgaven? 3) Er alle essayets enkeltdele logisk forbundne? Er der noget, der stritter? 4) Er der afsnit, hvor jeg risikerer at blive for indforstået? 5) Bevæger essayet sig mellem konkret og abstrakt? 6) Er jeg sikker på at essayet er danskfagligt nok her kan du støtte dig op ad vores oversigt over de danskfaglige begreber Trin 3: Jeres undren bliver til skrift Essayets drivkraft er undren, og undren vil altid udspringe af noget konkret: En oplevelse, en erfaring, en aktuel begivenhed eller lignende. I skal nu hver især anlægge en vinkel på emnet, dvs. vælge et Hvorfor?, og på denne baggrund skrive noget konkret på ca. ½ side om eventyret, det kan fx være en personlig oplevelse med et eventyr, en bog eller film, en konkret scene fra en film eller tekst I har et nærmest ubegrænset råderum. Det eneste krav er, at I gennem et levende og personligt sprog fanger læserens interesse og fører ham eller hende ind i eventyrets univers. Når I er færdige, udveksler I jeres konkrete tekster med sidemanden og giver feedback ud fra spørgsmålene: Blev jeg så fanget af teksten, at jeg brænder efter at læse videre? Hvorfor/hvorfor ikke? Og vigtigere endnu: Hvor tror jeg, den konkrete beskrivelse vil føre mig hen? Hvilke overordnede spørgsmål om emnet lægger den op til? Trin 4: Fra konkret til abstrakt Næste skridt er at skrive videre på teksten og lade det konkrete vokse ind i mere abstrakte refleksioner, hvor 1) tekstmaterialet og dets hovedpointe(r) på en naturlig måde bliver præsenteret, og 2) mindst et af de danskfaglige begreber fra begrebsoversigten bliver brugt. Her skal I hæve jer over emnet og stoffet og lade det konkrete anslag manifestere sig i nogle mere overordnede (abstrakte) betragtninger og overvejelser. I og jeres læser skal i fællesskab, og med det konkrete anslag som springbræt, bringes frem til nogle mere overordnede, abstrakte spørgsmål og vinkler på emnet til en fælles undren. 16
17 Trin 5: Feedback hænger tingene sammen? Nu skal I igen udveksle tekster og give hinanden feedback, denne gang med fokus på spørgsmålene: Formår essayet at fastholde grebet i mig? Falder præsentationen af tekstmaterialet naturligt ind i sammenhængen? Forløber bevægelsen fra konkret til abstrakt glidende og naturligt nok? Jo mere umærkelig bevægelsen er, des bedre. Idealet skal være ikke at give læseren fornemmelsen af, at afsnittet kunne have været indledt med ordene Og nu til noget helt andet. Trin 6: Tilbage til det konkrete I skal nu på en naturlig måde bevæge jer tilbage til det konkrete niveau. Det kan enten være ved at vende tilbage til det indledende anslag eller inddrage noget nyt, konkret stof, der kaster lys på essayets overordnede spørgsmål fra en anden vinkel. I skal her bestræbe jer på 1) at vise at det foregående afsnits mere abstrakte refleksioner har bragt jer videre at I har bevæget jer fra undren til undren på et højere niveau og 2) pege på selve refleksionsprocessen og refleksionernes (og essayets) tilblivelse. Afleveringsopgave: Skriv det hele sammen til en sammenhængende essaytekst. Gør meget gerne brug af troper og figurer (men overdriv ikke) og lad jer gerne inspirere af de essayister, vi har arbejdet med i timerne. Læs kritisk korrektur og aflever først, når I er helt tilfredse. Lad evt. jeres forældre, en kammerat eller lignende læse essayet før I afleverer. 17
18 Øvelse 4: Litterær artikel - den vinklede analyse (tomt skema) - Lav en oversigt over hvilke ting, analysen skal komme ind på; hvert emne får et selvstændigt afsnit. Sammenfat det i ét emneord - Lav en koncentreret, avisagtig rubrik der sammenfatter det væsentlige - Skriv i stikord, hvilke analytiske ting afsnittet vil berøre Emneord Koncentreret, avisagtig mellemrubrik Vi skal i det flg. se på 18
19 Eksempel på udfyldt skema m. udgangspunkt i analyse af Tarek Omar: Før vi alle selvdestruerer Emneord Indledning Fortæller Komposition Koncentreret, avisagtig mellemrubrik MuhameDANEREN en konfrontation med det splittede individ i et splittet samfund En rejse ind i jegfortællerens bevidsthed Fra klarhed til sammenbrud Sproget Er jeg ikke overbevist? tvivlen sniger sig ind i sproget Tema At være splittet mellem kulturer og mellem sig selv Afrunding Den universelle splittelse det fælles medmenneskelige ansvar Vi skal i det flg. se på - den åbne slutning og læserens aktive rolle i læseprocessen - den centrale tematik i både Før vi alle selvdestruerer og i novellesamlingen som helhed => at være spaltet mellem to kulturer - at vi som læsere er vidner til et mentalt sammenbrud (kort) - Handlingsrammen kort - Fortællertypen => 1.person (jeg) - Den direkte adgang til fortællerens bevidsthed - Den hyppige brug af pronominet jeg => indikerer at jegets bevidsthed/tilstand er mere central end handlingen - Fortællerposition: medsyn => læseren er i øjenhøjde med fortællerens udvikling - Indre >< ydre udvikling - Ydre: Scenisk - Ydre: Lineær komposition med flash-backs underbygges med citater, der udbygger den korte præsentation af handlingsrammen - Indre: udvikling hos jeg ; citater, der viser bevægelsen sikkerhed => tvivl => sammenbrud (underbygges med eksempler, der peger på paradokserne i teksten) - Nedslag på passager, hvor sproget afspejler udviklingen hos jeg-fortælleren - Betoning af sammenhængen mellem fortællerforhold, komposition, udvikling og sprog - Splittelse på to niveauer: - Splittelsen mellem at være muslim (tolket som radikal fundamentalist => terrorist) og dansker - Det paradoksale i, at jeg-fortælleren vil tilintetgøre den verden, der har formet ham som individ og som han gradvist finder ud af, at han føler sig hjemme i => - Jeg >< omverden, muslimsk >< dansk kultur er i virkeligheden en indre splittelse: jeg >< jeg! - Splittelsen som litterært tema - Splittelsen som et fælles anliggende med tilbageblik til indledningen - Det fælles ansvar om den tomme plads; med tilbageblik til indledningen 19
20 Værktøj til kronikken: 3 gange pro et contra, 3 gange karakteristik-nedslag Find tre synspunkter i teksten (pro), opstil dem hierarkisk (dvs. det vigtigste først) Kan bruges i både redegørelsen og diskussionen Formulér modsynspunkter (contra) Kan bruges i diskussionen Find tre ting i teksten, der er karakteristiske for argumentationsformen (se evt. listen nedenfor) Sæt danskfaglige begreber på dine nedslag 20
Skriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereSkrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter
Læs mereSkriftlig dansk på stx
Publiceret maj 2011 Skriftlig dansk på stx - vejledning for lærere og censorer Første prøvetermin maj 2013 Forord...2 1. Hvilke kompetencer måler den danske stil?...4 Genre og kommunikationssituation...4
Læs mereDagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning
Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereIndledende bemærkninger til genreoversigten
Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereEle vh ån dbog - essa y 1
Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereWorkshop om skriftlighed
Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige
Læs mereAkademisk retorik. - En genre som alle andre
Akademisk retorik - En genre som alle andre Hvad det hele egentlig handler om FORTÆL DEM, HVAD DU VIL FORTÆLLE DEM. FORTÆL DEM DET. FORTÆL DEM, HVAD DU HAR FORTALT DEM! Hvem og hvad skriver jeg? Du skriver
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereCensorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014
Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereNet: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik
Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul12345 FIP Retorik Program 9.30-10.00: Kaffe 10.00-10.15: Velkomst og præsentation 10.15-11.00: Gennemgang af den nye vejledning v. Sune Weile 11.00-12.00:
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereRåd og vink 2014 STX
Råd og vink 2014 STX INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Sammenfatning og vigtigste udmeldinger... 4 Opgaveformuleringer... 6 22.05.2014 (ordinær)... 6 28.05.2014 (ordinær)... 7 22.05.2014 (it-forsøg)...
Læs mereINTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION
EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereAkademisk skrivning. - En kedelig genre J
Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs merePORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium
PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs merewww.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.
Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog
Læs mereENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse
FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet
Læs mereSKRIFTLIGHED. Den lille skriftlighed på timen. Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium
SKRIFTLIGHED Den lille skriftlighed på timen Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium PROGRAMMET Eksempler på skriftlighed i tekstlæsningsforløb Den lille skriftlighed i undervisningen eksempler
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015
Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:
Læs mereMODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.
MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og
Læs mereHistorie-/danskopgaven i 2g
2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereWorkshop i mundtlig retorik
Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereTemadag om sprogunderstøttende undervisning, Hvidovre Gymnasium & HF, 27. februar 2014
Temadag om sprogunderstøttende undervisning, Hvidovre Gymnasium & HF, 27. februar 2014 Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser Eksempler på skriveskabelon og elevbesvarelse af stx-opgave før og efter
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereSTUDIEPLAN Dansk. Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG
STUDIEPLAN Dansk Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, 2019-20 Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG Navn: Journalistik Omfang: STEINER HF-PENSUM Formål: I forløbet arbejder vi med journalistik
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereEU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning
EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På
Læs mereSkriftlig dansk 2015 STX. Råd og vink. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen
Skriftlig dansk 2015 STX Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen Råd og vink INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Sammenfatning og vigtigste udmeldinger... 4 Opgaveformuleringer... 6 22.05.2015 (Ordinær)...
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereÅrsplan for 8. klasse i dansk
Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereMundtlighedens genrer
Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller
Læs mereBedømmelsesvejledning - Snak så de'batter
. Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereLærervejledning. Romantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereStørre Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning
Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereEU et marked uden grænser - Elevvejledning
EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereAnalysemodel for gennemgang af sagprosa
Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer
Læs merePRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE
VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereBeskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster
Beskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster Forløbet varede 12 lektioner, der var fordelt på seks dobbeltlektioner. Beskrivelsen herunder synliggør, hvilke undervisningsaktiviteter
Læs mereNoveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog
Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs merekompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Læs mere