Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet"

Transkript

1 Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 0

2 Indholdsfortegnelse Formål side 2 Didaktiske overvejelser side 4 Arbejdet med temaerne side 6 Aktiviteter til de enkelte temaer side 9 Det videre arbejde side 12 Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 1

3 Formål: Bogen er møntet på 6. til 8. klasse, og derfor sigter aktiviteterne i lærervejledningen også mod disse klassetrin, men den kan naturligvis også bruges af ældre elever helt op til ungdomsuddannelsesniveau. Teksterne i denne bog er beregnet til elever i puberteten, som kan have svært ved at finde et ståsted i forhold til deres egen krop og dens udvikling. Bogen skal være en øjenåbner for de unge. Den skal synliggøre nogle af de mange faktorer, der påvirker dem, når de udvikler deres kropsbevidsthed. Samtidig skal bogen hjælpe de unge til at danne deres egen holdning til emnet. Kend din kropspolitik er et tværfagligt materiale, som lægger op til debat mellem eleverne. Undervisningsforløbet kan bruges i idræt, biologi, samfundsfag, dansk og i sundhedsundervisningen.. I materialet er der mulighed for arbejde med følgende temaer: Sundhed og kropskultur o Idræt 1, Formål: Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Slutmål: Idrættens værdier: forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Trinmål efter 7.klasse: Idrættens kultur: arbejde problemorienteret med idrætstemaer o Biologi 2 Slutmål: Miljø og sundhed: kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed Trinmål efter 8. klasse: Miljø og sundhed: give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. 1 %20Idraet.aspx 2 %20Biologi.aspx Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 2

4 Trinmål efter 9. klasse: Miljø og sundhed: forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik) forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger Faglig læsning o Dansk 3 Slutmål efter 9. klasse: gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler Trinmål efter 6. klasse: Sprog. litteratur og kommunikation: bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden Demokratiske processer o Folkeskolelovens formålsparagraf 4 : 1 Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og 3 %20Dansk.aspx 4 Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 3

5 pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. o Samfundsfag 5 Formål: Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Didaktiske overvejelser: Rollespil. Ved at bruge rollespil ønsker vi at øge elevens indlevelse og fantasi, hvilket vil gøre stoffet mere vedkommende for den enkelte. Indlevelsen gør, at temaerne bliver personligt bearbejdet. Ved at bruge en høj grad af levendegørelse (se modellen) kan eleverne hurtigt gå i gang med diskussionen, da denne ikke forudsætter så høj en grad af forhåndsviden om emnet %20Samfundsfag.aspx 6 Den historiske fantasi et almenmenneskeligt erkendelsesvilkår, Thomas Binderup 2010 Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 4

6 For at kunne sætte sig ind i sin rolle, må eleven have læst artiklerne grundigt. Det kan være svært at give sin egen mening til kende, men når man kan stå bag en anden person og spille en rolle, er det langt lettere. Samtidig kan eleven ved at reflektere over teksten danne sig sin egen holdning til stoffet efterhånden, som eleven spiller rollen og får givet udtryk for rollens holdninger. Rollespillet giver eleven mulighed for at danne sin egen mening uden at sætte sig personligt i spil. Efterhånden som spillet skrider frem, vil eleven blive mere og mere bevidst om sin egen holdning, hvorefter han langsomt kan begynde at bruge sine egne ideer. Nøgleord Nøgleord er de vigtigste begreber i teksterne. De kan bruges på forskellige måder, bl.a. ved at læreren hænger nøgleordene op i klassen, før eleverne læser artiklerne,. Når man har mødt ordene i teksterne, kan man tale om dem og i fællesskab give en definition af det enkelte ord. Man kan også, efter at have læst teksterne, sammen med eleverne finde nøgleordene og igen forklare deres betydning. Nøgleordene fungerer som et fyrtårn gennem hele forløbet, både for elever og lærere, og de kan hjælpe alle med at holde styr på, om vi når omkring hovedpunkterne i teksten. Når eleverne er blevet bevidste om, hvilke nøgleord der arbejdes med, vil de også være mere opmærksomme på ordene og deres kontekst, når de møder dem i teksterne eller diskussionerne. Slutteligt er det en god ide at bruge nøgleordene i evalueringen af hele forløbet, men herom senere. Gruppearbejde Arbejdet med Kend din kropspolitik bør baseres på gruppearbejde, da eleverne så får mulighed for i små trygge grupper at formulere deres holdninger. I forløbet bliver eleven mere sikker på egne holdninger, som til sidst afprøves i et større forum under den afsluttende debat. Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 5

7 Arbejdet med temaerne: Du kan som lærer selv vælge, hvorledes du vil bruge de tre temaer. Det er muligt at arbejde med et enkelt udvalgt tema, eller du kan arbejde med dem alle tre. Hvert tema kan bearbejdes efter følgende skabelon: Nøgleordene præsenteres Nøgleordene hænges op i klassen. Du kan vælge at tage en samtale om ordene, evt. høre hvad eleverne forstår ved dem. En anden mulighed er blot at lade ordene hænge som en appetitvækker uden yderligere kommentarer, så eleverne bliver nysgerrige og gerne vil vide mere. Igennem forløbet møder eleverne nøgleordene og bliver selv opmærksomme på deres betydning, eller de må i gang med at undersøge, hvad ordene betyder. Efter hver lektion kan læreren spørge, om eleverne har mødt nogle af nøgleordene i teksten eller i aktiviteterne, og om de har fundet en definition af ordet. Teksten behandles Teksten læses alene eller i grupper. Under læsningen skal eleven være opmærksom på, om der dukker nye nøgleord op, hvilke argumenter forfatteren bruger i artiklen, og hvilke spørgsmål eleven kunne tænke sig at stille til forfatteren. Her kan arbejdsark 1 med fordel bruges, så eleven er opmærksom på de tre punkter. Efter at teksten er læst, sidder eleverne sammen i grupper på 4. På arbejdsark 2 skrives nu mindst tre spørgsmål til forfatteren i elevens eget felt. Herefter diskuterer og udvælger gruppen tre spørgsmål, som skal stå i midten af papiret. Disse spørgsmål skal gruppen bruge i den efterfølgende debat. 7 7 Cooperative Learning, Spencer Kagan og Jette Stenlev Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 6

8 Lav aktiviteter til temaet. Til hvert tema er der her forslag til aktiviteter, som kan øge forståelsen af de emner, der arbejdes med i teksten. Debatten, rollespillet. Rollespil kan spilles på utallige måder. Her er tre bud på, hvordan det kan gøres. 1) Alle elever arbejder med et eller alle lovforslag. Inden debatten udvælges to eksperter, som spilles af eleverne. Rollerne er beskrevet på arbejdsark 3 og fortæller, hvilke personer der deltager, og hvilke holdninger de har. Hver elev skal nu spille den tildelte rolle, men må gerne ud fra sin egen viden - digte videre på ekspertens argumenter. Hvis eleven har svært ved at fortsætte rollespillet, skal der være en klokke, som han kan ringe med, et tegn på at der er brug for hjælp eller en udskiftning De resterende elever/tilhørere skal ved hjælp af spørgsmålene på arbejdsark 2 deltage i debatten. De må naturligvis gerne finde på flere spørgsmål undervejs, men skal som minimum få svar på deres fælles spørgsmål. 2) Klassen deles i tre grupper Den enkelte gruppe arbejder med ét lovforslag, som den går i dybden med. Debatten foregår i tre forskellige debatgrupper og omhandler nu blot ét lovforslag. Denne metode kan benyttes, hvis man har en klasse med mange elever. 3) Makkerpar Eleverne læser teksterne to og to og diskuterer lovforslaget. De skal fortsat spille rollen som enten for eller imod lovforslaget, men nu kun i en diskussion mellem de to. Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 7

9 Læreren fungerer som ordstyrer i debatten og holder den i gang med ledende, spørgende og provokerende spørgsmål til ekspertpanel og gæster. Som afslutning på debatten holdes en afstemning om lovforslagene. Fx med stemmesedler eller med en afstemning fra elevernes mobiltelefoner. Evaluering Som afslutning på forløbet kan klassen lave et begrebsspil med nøgleordene. Alle de benyttede begreber skrives på små kort, som deles ud i klassen. Eleverne går rundt i klassen, og når man møder en klassekammerat, forklarer man hinanden, hvad ordet på ens eget kort betyder. Herefter byttes kort, og eleven går ud og finder en anden, som han nu skal forklare det nye ord. Læreren kan deltage i denne aktivitet sammen med eleverne eller kan samle op efter endt aktivitet. Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 8

10 Aktiviteter til de enkelte temaer: Herunder er der nogle ideer til, hvordan man kan arbejde med temaerne. Kroppen på billedet Billedmanipulation Her kan der arbejdes med forskellige former for billedmanipulation. Fx med ITbilledbehandlingsprogrammer, men også billeder manipuleret med klippe-klistre metoden kan inddrages. Kropsidealer Lad eleverne medbringe et billede af en person, som de synes har en pæn krop, og diskuter hvad det er, der gør denne krop speciel. Sammenlign de medbragte billeder med billeder af ældre kropsidealer. Hvad er forskellen, og hvorfor er der forskel? Se på Det gyldne Snit. Hvilke talmæssige forhold skal passe sammen, for at vi synes en krop eller et ansigt er harmonisk eller smukt+ Nøgleord Levende bøjle Billedbehandling BMI Ideal Selvværd Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 9

11 Reklamer for slik, sodavand og snacks Reklameanalyse Hvordan laver man en god reklame? Hvad er reklamens virkemidler? Hvordan retter man en reklame mod en bestemt målgruppe? Eleverne kan selv lave en reklame for et produkt. Energiindhold Mange reklamer reklamerer for produkter, som vi godt ved er usunde, men hvad betyder det at noget er usundt? Her kan man undersøge energiindholdet i produkterne, og hvad det betyder for vores krop. Blodsukker: Lad udvalgte elever møde i skole uden at have spist morgenmad. Mål deres blodsukker og lad dem herefter spise forskellige produkter: rugbrød, hvedebrød, honning osv. Mål herefter med korte intervaller, hvordan blodsukkeret stiger, og hvor lang tid der går, før det falder igen. Hvordan påvirker blodsukkeret kroppen i forhold til koncentration og arbejde? Kalorieindholdet kan undersøges ved at læse varedeklarationer og undersøge fordelingen af fedt, kulhydrat og protein i en vare. Forbrændingsløb er et løb, hvor eleverne, ved at løbe forskellige afstande kan få smagsprøver af bl.a. brød, slik, sodavand, mælk. Der udregnes, hvor langt eleven skal løbe for at forbrænde det energiindhold, der er i smagsprøven 8 Nøgleord Energiindhold BMI Reklame Ytringsfrihed Product placement 8 og bevaegelse.aspx Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 10

12 Idræt i skolen Den gode idrætstime Hvordan kan man lave en god idrætstime, som alle kan være med i? Lav en lektionsplan for den gode idrætstime. Herefter kan hele lektionen eller elementer af den gennemføres. Sæt et hold Lad eleverne sætte deres eget hold til en sportsgren. Prøv fx at lade dem beskrive, hvilke typer der er brug for på et fodboldhold. Kan det være en fordel, at der er forskel på en angriber og en forsvarer? Prøv at lade eleverne sætte hold til både kendte og ukendte sportsgrene. Det inspirerende bevægelsesrum Forestil dig et sted, hvor du bliver inspireret til at bevæge dig. Hvilke elementer skal der til, for at du vil bevæge dig? Kan man lave et område, som tager hensyn til mange forskellige typer? Tag fotos eller tegn en plan over et godt bevægelsesområde. Nøgleord Endorfiner Fællesskab Forskellighed Selvbestemmelse Selvtillid Julemærkehjem Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 11

13 Det videre arbejde Under forløbet kan det være godt at lade eleverne undre sig. Lav en postkasse, hvor de kan putte sedler med undringsspørgsmål i. Det kan være helt konkrete spørgsmål til emnet, men også etiske spørgsmål kan lægges i kassen. Det gode ved undringsspørgsmål er, at det er elevernes egne spørgsmål, som er personlige og derfor vedkommende for eleven. Spørgsmålene kan bruges som en fælles afslutning, men kan også gemmes og bruges i senere forløb. Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 12

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected]

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: [email protected]

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: [email protected] Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 [email protected] Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skolens kerneopgave Lærings-matrix Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser. AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING Forældre til elever i kommende børnehaveklasser. Augustenborg Skole 2010 28. november 2012 Augustenborg Skole 2 AUGUSTENBORG SKOLE 450 elever 30 klasser 39 lærere,

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole N. Zahles Gymnasieskole tilslutter sig Undervisningsministeriets Fælles Mål i Engelsk. Undervisningen i Engelsk påbegyndes på Zahles Gymnasieskole

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Fremtidens forældresamarbejde

Fremtidens forældresamarbejde Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Det udvidede sundhedsbegreb

Det udvidede sundhedsbegreb Projekttitel Det udvidede sundhedsbegreb (DUS) på Danehofskolens mellemtrin - 2013-14 Projektansvarlige Susanne Pletscher Stephanie Pico Jane Haugaard Christiansen Kontaktperson i ledelsen Involverede

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere