Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre

Transkript

1 Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre

2 Program for temadag for koordinatorer og ledere af sundhedscentre 10. december 2015, Forebyggelsescenter Vanløse, Indertoften 10, 2720 Vanløse Morgenkaffe 9.30 Velkomst, præsentation og introduktion til dagens program Frokost Hvad gør vi i dag og hvor er udfordringerne? Præsentation af de enkelte sundhedscenters strategier og udfordringer Hvordan har Forebyggelsescenter Vanløse grebet opgaven an? v/ Marianne Cosgrawe Wenkens, Centerleder og Maria Bleiback Clausen, Funktionsleder Det nære sundhedsvæsen hvor er vi på vej hen? v/ Steen Rank, chefkonsulent, KL Drøftelser af fremtidige behov og muligheder set fra jeres stol Den videre udvikling hvad kræver det? Oplæg om kapacitetsopbygning og drøftelser v/ Lene Dørfler & Lisbeth Holm Olsen, konsulenter, Center for Forebyggelse i praksis Vejen videre efter i dag. Ønsker til temadage? Tak for i dag

3 Center for forebyggelse i praksis Center for Forebyggelse i praksis skal fremadrettet bidrage til en bedre folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen. Centeret vil formidle viden om nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser understøtte implementering af vidensbaserede indsatser medvirke til udvikling af nye vidensbaserede indsatser

4 Formål med temadagen At gøre status, undersøge behov og drøfte igangværende udvikling af sundhedscentrenes indsatser

5 Hvad bliver vi mødt af udefra? Steen Rank Petersen Chefkonsulent KL

6 Oplæg for ledere af sundhedscentre V/ Steen Rank Petersen KL

7 De politiske rammer Ny parlamentarisk situation og ny regering Et regeringsgrundlag, der levner lidt plads til kommunerne Sundhed og ældre smelter sammen Ministerium for Sundhed og Ældre ØA16: Der igangsættes et udvalgsarbejde, som skal udarbejde en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen Ny plan for den ældre medicinske patient og for borgere med demens

8 Formål Påvirke FL2016 og udvalgsarbejdet Vise den kommunale merværdi og i samme moment vise, hvad det nære sundhedsvæsen er for en størrelse Hvorfor er det en god idé at investere i det nære sundhedsvæsen Appellere til samarbejde Ikke opgaverov Samle kommunerne om en retning

9 Midler Borgerfortællinger X 6 Konkrete billeder Fremtidsscenarier hvad kan vi opnå Hvorfor er idealsituation ikke en realitet i dag! - Barrierer Hvis anbefalingerne indfries herunder at samarbejdet optimeres Tal og cases

10 Antal personer Udviklingstræk Andel, pct Kronikere Fremskrivning af antallet af ældre i befolkningen årige År 80+ årige

11 Pct. Udviklingstræk År 0-64 år 65+ år

12 Hovedbudskab - ældre Plan for det nære sundhedsvæsen Hvilke opgaver Kompetencer Kapacitet og ressourcer

13 Hovedbudskaber - ældre Bedre lægedækning og betjening Invester i sundhedshuse Regionernes planlægningskompetence Kommunerne bør involvere sig aktivt Definer opgaverne betjening kan ske af flere veje almen praksis, regionale læger, private eller ansættelse

14 Hovedbudskaber - ældre Rammer og kapacitet i bl.a. akutfunktioner Udvidet adgang til brug af rammedelegationer Flere kompetencer Specialuddannelse målrettet medicinske patienter Adgang til regionale kompetencer, fx til mobil blodprøvetagning

15 Hovedbudskaber - psykiatri Ligestil somatik og psykiatri Kapacitet (døgndækket støtte, akuttilbud, adgang til behandlingspsykiatrien) Fremskudte indsatser Mistrivsel og misbrug på ungdomsuddannelser

16 Hovedbudskaber kronisk sygdom Kronikerstrategi Øget tværkommunalt samarbejde Systematisk henvisning fra almen praksis Sundhedshuse

17 Hovedbudskaber - demens Kompetenceudvikling Demensudredning Forskning Træning Aflastning af pårørende

18 Hovedbudskaber - børn Styrk sundhedsplejen Bedre data Syghuse og kommunerne samarbejder om børn med langvarige kronisk sygdom Tættere samarbejde mellem almen praksis og kommuerne om socialt udsatte børn

19 Hovedbudskaber - kræft Rehabilitering og kræftplan IV Mål og retningslinjer for kræftrehabiliteringsforløb Øget tværkommunalt samarbejde

20 Hovedbudskaber - styring Kommunal medfinansiering Differentierede takster Regionale lofter Aktivitetsregistreringer Adgang til data

21 Om kapacitetsopbygning

22 MEDARBEJDERE Viden motivation kompetencer RESSOURCER penge bemanding samarbejdspartnere fysiske rammer MÅLGRUPPE motivation ressourcer IMPLEMENTERINGS- KAPACITET FOKUS politisk medier events LEDELSE synlig støttende interesser ORGANISATIONS- ADFÆRD samarbejdskultur på tværs incitamenter Med inspiration fra Sundhedsstyrelsen implementering 2011, McLean: Kapacitetsopbygning Francke et al. 2008: Implementeringsfaktorer

23 Gruppedrøftelse Vælg en udfordring eller udviklingsområde og drøft hvad skal der til for at styrke kapaciteten? Gruppe 1 - hos Medarbejdere og Ledelse Gruppe 2 - ift. Ressourcer og Organisation Gruppe 3 - ift. Målgrupper og Fokus

24 Medarbejdere frontmedarbejdere Medarbejdere Engagement Viden Kompetencer Har medarbejderne de rette kompetencer? Er der faglige miljøer med mulighed for sparring og feedback?

25 Ejerskab og opbakning fra ledelse? Ledelse Synlig, støttende Interesser Kompetencer Hvordan sikrer I opbakning fra øverste ledelse? Hvordan kan I understøtte samarbejde på tværs og fælles mål gennem nærmeste chef?

26 Ressourcer Fokus Ressourcer Politisk Penge Medier Timer Trends Mål / middel Hvordan sikrer I at der er afsat nødvendig tid, ressourcer og bemanding til opgaven? Hvordan får I generelt forebyggelse til at indgå i den økonomiske prioritering?

27 Organisationsadfærd samarbejde på tværs Hvordan kan I understøtte en kultur der stimulerer til at samarbejde på tværs Hvordan vil I sikre at eksterne samarbejdspartnere bliver involveret og orienteret? Organisations adfærd Værdier Incitamenter Samarbejde intern/ekstern

28 Fokus Fokus Politisk Medier Trends Hvordan kan der skabes synlighed om indsatsen - fx blandt politikere, nærmeste ledere, medarbejdere og i lokale medier? Hvilke retningsgivende dokumenter kan medvirke til at skabe fokus på indsatsen?

29 Målgruppen - borgeren Målgruppe Motivation Ressourcer Holdninger Hvordan når I den rette målgruppe? Hvordan vil I inddrage målgruppen?

30 Opsamling fra grupperne Gruppe 1 - hos Medarbejdere og Ledelse Gruppe 2 - ift. Ressourcer og Fokus Gruppe 3 - ift. Målgrupper og Organisation

31 Hvordan kan forebyggelse sættes på dagsordenen?

32 Retningsgivende dokumenter hvordan bruger I dem? Politiske pejlemærker Direktionens visioner Forvaltningernes indsatsområder Chefernes resultat- eller kvalitetskontrakter Sundhedsaftaler Sundhedspolitik og andre politikker og lokalplaner Monitorering af sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsprofilen Hvordan har du det 2013? Igangværende og kommende projekter

33 Vejen videre efter i dag - Hvad har dagen givet inspiration til at du hjem at gøre? - Hvad kan CFP understøtte? - Vil du på vores nyhedsmail så skriv til forebyggelseipraksis@kl.dk

34 Materiale der har været anvendt på nogen af temadagene.

35 Nye lederroller Udforsker Initiativdyrker Meningsskaber Netværkssmed Effektjæger

36 Hvordan får I forebyggelse til at indgå i den økonomiske prioritering? Find ud af kommunens fokusområder og hvor de indgår i: - budgetter, virksomhedsplaner, kontrakter mv. Find ud af ledelsens fokusområder Find ud af om forebyggelse er sat på fagudvalgets dagsorden Tal med din chef om hvordan forebyggelse spiller sammen med dagsordenen om krav til effekt(iviseringer), besparelser, m.v. i din kommune Skaf tidsplanen for budgettet! Skaf venner fra november til maj!

37 Indhold i de 5 sundhedsaftaler relateret til forebyggelsespakkerne Region Sjælland: Mental Sundhed, Alkohol og Stoffer Region Syddanmark: Mad og Måltider, hygiejne, Fysisk aktivitet, Stoffer, Alkohol og Tobak Region Midtjylland: Mental sundhed, Tobak, Alkohol og overvægt Region Nordjylland: Tobak, Alkohol, Stoffer og hygiejne Region hovedstaden: Seksuel sundhed, Mental sundhed, Stoffer og Alkohol

38 Relationel Koordinering - en forståelsesramme for tværgående koordinering af sundhedsområdet.

39 Relationel koordinering Jody Hoffer Gittell, politolog og professor i management i Boston Har forsket i lufthavnstrafik og samarbejde på hospitaler Har fokus på koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser, på tværs af faglige funktioner og organisatoriske skel Relationel koordinering er særlig relevant for arbejdsprocesser, der er præget af: 1. gensidig afhængighed mellem de fagprofessionelles udførelse af opgaveløsningen 2. en høj grad af uforudsigelighed 3. Tidspres..og det er jo lige det I står i!