Erfaringer med formidling af sundhedsprofilen rettet forebyggelse og sundhedsfremme

Transkript

1 Erfaringer med formidling af sundhedsprofilen i Københavns Kommune fokus på borger- rettet forebyggelse og sundhedsfremme Mads Lind Folkesundhed København

2 At popularisere og levendegøre tal fra sundhedsprofilen et konkret eksempel > Formål: At skabe fokus på sundhedsperspektivet i planprocesserne i København > Metode: Tilføre borgerne (subsidiært andre forvaltninger) viden og fokus på folkesundhed i kommunens generelle inddragelse af borgerne i arbejdet med lokal bydelsplanlægning > Redskab: Elektronisk præsentation i lyd og billeder som del af workshop

3 Kontekst: Lokaludvalg > København er inddelt i 10 bydele > Lokaludvalg i hver bydel består af politisk udpegede medlemmer og interessenter i bydelen f.eks. foreninger, erhvervsliv, boligforeninger, brugerforeninger o.l. > Lokaludvalget repræsenterer borgerne og interessenter i bydelen og er dialogpartner for kommunens politikere og forvaltninger > Lokaludvalgene har IKKE politisk beslutningskompetence, men er høringspart på alle kommunale beslutninger som har lokal betydning

4 Kontekst: Bydelsplaner > Alle bydele har med bistand fra kommunen skullet udarbejde en bydelsplan, som politikere og forvaltninger skal orientere sig i forhold til ved byplanlægningen i København. > Bydelsplanen er borgernes talerør for deres særlige visioner og ønsker for bydelens udvikling (er ikke politisk besluttede og er ikke finansierede) > I udarbejdelsen af bydelsplanerne har hvert lokaludvalg haft ansvar for en borgerinddragelsesproces > Forvaltningerne har gennem dialog bidraget til lokaludvalget > Sundhedsprofilen er således præsenteret og drøftet med lokaludvalgene, for at sætte behovet for integration af sundhedsfremme og forebyggelse på dagsordenen

5 Inspiration fra udlandet Miniature Glasgow & Miniature Earth

6 Balancer > Data skal være nærværende og relevante > Balance mellem problemfremhævelse og formidling af muligheder og opbakning til ønsket adfærd > De generelle tal for hele kommunen/bydelen skal være relevante i lokale planprocesser > Vi fik lavet et særligt træk af data, hvor vi fik krydset baggrundsvariable med adfærden opgjort på hele København og på hver bydel

7 Præsentation af sundhedsprofilen lokalt

8 Spørgsm rgsmål > Hvordan gør man data nærværende og relevante? > For borgere > For politikere > For andre sektorer > Hvordan kommunikere man, så de generelle tal for hele kommunen/bydelen bliver relevante i lokale planprocesser skal man sammenligne med andre (region, kommunegennemsnit, nationalt)? > Erfaringer med at bruge holdningsundersøgelser og motivation for adfærdsforandring (del 2 i Sundhedsprofilen 2010 til at løfte sager og indsatser)?

9 Udfordring med politik At indfange social ulighed i sundhed lokalt > Politisk præference for lokale tal dvs. social ulighed i egen population > Politisk præference for geografiske opdelinger ned på boligområde-niveau > Politisk præference for faktiske antal borgere > Aldersstandardisering vanskelig at formidle

10 Udfordringer med New Public Managment > Ønske om brug af Sundhedsprofiler i styringsøjemed på forebyggelsesområdet > Kompleksitet i årsager kan man henføre måling til indsats? > Validitet kan man bruge forandringer fra måling til måling? > Er tallene repræsentative, når indsatser er lokale? > Hvad stiller vi op med fejlkilder som f.eks. ændring i migrationsmønstre?