Anvendelse af teknologi i sundhedssektoren

Transkript

1 KLINISk videnskab og teknologi Anvendelse af teknologi i sundhedssektoren 1

2 Velkommen til Klinisk Videnskab og Teknologi Anvendelse af teknologi i sundhedssektoren vinder større og større indpas f.eks. i forbindelse med udvikling af behandlingsmetoder og hjælpemidler. For at kunne implementere og fremme brugen af teknologi inden for det sundhedsvidenskabelige område, er der brug for veluddannede og kompetente kandidater med en stor viden om blandt andet velfærdsteknologi og teknologier til genoptræning og rehabilitering. På uddannelsen i Klinisk Viden og Teknologi bliver professionsbachelorer med en sundhedsfaglig baggrund godt rustet til at varetage denne opgave. Men hvad drejer uddannelsen i Klinisk Viden og Teknologi sig egentlig om? Helt kort, så handler det om udvikling og implementeringen af teknologier, der kan forbedre den kliniske praksis. For at kunne udvikle, implementere og anvende teknologi er det selvfølgeligt nødvendigt at forstå behovet i sundhedssektoren og hos den enkelte bruger og analysere sig frem til den bedst mulige løsning. Det er netop her, fokus ligger. På uddannelsen arbejdes der projektorienteret, og tværfaglighed spiller en stor rolle. Som kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi er du ofte bindeled mellem f.eks. læger, sygeplejersker og ingeniører, da du via din sundhedsvidenskabelige professionsbachelor og uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi kan anskue en problemstilling fra flere forskellige vinkler og bidrage til den bedste løsning. Jeppe Emmersen Studieleder 2

3 Udvikling og implementering af teknologi i sundhedssektoren I løbet af uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi opnår du viden om forskellige sundhedsspecialer f.eks. velfærdsteknologi, hvor emner som biostatistik og videnskabelig metode har en central rolle. Uddannelsen er en toårig kandidatuddannelse, der henvender sig til sundhedsfaglige professionsbachelorer. Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og der afholdes forelæsninger og laves projektarbejde stort set alle hverdage. På hvert semester arbejdes der med forskellige temaer, hvor kurser og projekter understøtter temarammen. I løbet af uddannelsen er der gode muligheder for at tage på udlandsophold. Studerende har bl.a. været i England, Kina, Grønland og Norge. Jobmuligheder Med en kandidatuddannelse i Klinisk Videnskab og Teknologi er der mange jobmuligheder i både den private og den offentlige sundhedssektor f.eks. inden for udvikling af medicoteknisk udstyr, rehabiliteringsudstyr, projektledelse og forskning. I denne brochure kan du læse om nogle af de spændende jobmuligheder der findes. Eksempler på kurser er: Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg Dataopsamling og behandling Projektledelse

4 Hvordan påvirker tømmermænd smerteopfattelsen? - Et projektarbejde indenfor smerteforskning I vores projekt synes vi, at det kunne være interessant at arbejde med smerteforskning, og med hvordan alkohol og tømmermænd påvirker smerteoplevelsen. Når forsøgspersoner udvælges til smerteforsøg, bliver det kontrolleret, om de f.eks. har drukket kaffe, om de ryger og den slags, men det bliver ikke undersøgt, om de har indtaget alkohol dagen inden, og om de har tømmermænd. Vores hypotese er, at tømmermænd har indflydelse på, hvordan personer oplever smerte, og det vil vi gerne undersøge. Smerteforsøg For at undersøge vores hypotese, har vi udvalgt en fokusgruppe på cirka 20 personer, der skal deltage i et todelt smerteforsøg. Først bliver testpersonerne udsat for smerte i ædru tilstand, og de scorer deres smerteoplevelse på en skala. Dagen efter gennemføres testen igen, når forsøgspersonerne har tømmermænd. Kroniske smerter Ved tidligere studier er det bevist, at folk med kroniske smerter oplever smertepåvirkning anderledes end raske personer. Når en rask person udsættes for smerter f.eks. ved en pinpricktest, opleves smerten ens, hver gang forsøgspersonen bliver prikket. Når en person med kroniske smerter udsættes for det samme, stiger smerterne gradvist i takt med smertepåførelsen. Vi har en forventning om, at folk med tømmermænd, der udsættes for smerter, reagerer på samme måde som folk med kroniske smerter. Hvis det er tilfældet, kan det have store konsekvenser for f.eks. et smerteforsøg, da resultaterne vil være misvisende. Karen Tvergaard, sygeplejerske Majke Gjedsted, radiograf Sanne Madsen, sygeplejerske Thomas Jensen, sygeplejerske 4

5 Annika Frederikssen Titel: Innovationskonsulent ved Sundhedsinnovation Sjælland Alder: 37 Bopæl: Hillerød Adgangsgivende uddannelse: Intensivsygeplejerske Kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi: 2011 få løn, og nu skulle jeg til at klare mig på SU. Det var dog det hele værd. Uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi så jeg som en investering i min fremtid, og i dag arbejder jeg lige præcis med det, jeg har allermest lyst til. Hvad arbejder du med i dag? Jeg er ansat som innovationskonsulent ved Sundhedsinnovation Sjælland. Lige nu arbejder jeg på projektet Lifeline, hvor vi er ved at udvikle to apps en der kan hjælpe forældre til for tidligt fødte børn og en til børn med astma. App en til for tidligt fødte hjælper forældrene med at give deres barn det rette måltid på de rigtige tidspunkter af døgnet, så barnet kan tage på i vægt. Hvorfor valgte du at læse Klinisk Videnskab og Teknologi? Da jeg arbejdede som intensivsygeplejerske, arbejdede jeg bl.a. med kvalitetsudvikling, hvilket gav mig lyst og idéer til at forbedre den kliniske praksis. Der bliver genereret enormt meget ny viden inden for det sundhedsvidenskabelige område, og der ligger store udfordringer i at få alle de gode løsninger implementeret. De udfordringer fik jeg mere og mere lyst til at beskæftige mig med. Jeg har det sådan, at når jeg får øje på uudnyttede muligheder, så kribler det nærmest i fingrene for at gøre noget ved dem. Jeg havde jo den kliniske baggrund via mit arbejde og ved at tage uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi fik jeg den teoretiske ballast, der skal til for bl.a. at arbejde med idébehandling og implementering. Hvordan var det at være studerende på Aalborg Universitet? Jeg havde nogle fantastiske studieår. Studiet var bestemt ikke nemt, men virkelig spændende, og jeg fik nogle redskaber til at arbejde med det, jeg brændte for. Inden jeg begyndte på studiet, havde jeg selvfølgelig nogle økonomiske overvejelser. Jeg var jo vant til at Astma-appen hjælper forældre til at vurdere graden af deres barns astmasymptomer ud fra de samme parametre, som lægerne kigger efter, fx puls og hoste. Forældrene svarer på en række spørgsmål, og app en kommer med et behandlingsforslag. Begge apps har et indbygget opslagsværk, et overblik med alle barnets data, som kan videresendes samt direkte videokontakt til sundhedsfagligt personale. Hvilke kompetencer fra din uddannelse bruger du i dit job i dag? Alt det, jeg har lært om innovationsprocesser og ledelse, har jeg selvfølgelig rigtig stor gavn af i mit arbejde. Derudover må jeg nævne forståelsen for tværfaglighed og kommunikation. I det projekt, jeg arbejder på, er vi afhængige af en god dialog mellem virksomhed, borgere og klinikere hvis kommunikationen ikke fungerer, kan vi ikke lave et godt produkt. I arbejdet med de to apps har jeg meget fokus på borgerinddragelse, da det jo er dem, der kommer til at benytte produktet. Her er det vigtigt at forstå den virkelighed, de befinder sig i og anerkende det behov, de har, men samtidig have for øje, at produktet også skal bruges af det sundhedsfaglige personale. I løbet af uddannelsen har jeg lært at anskue problematikker fra flere forskellige vinkler, og det er noget, jeg bruger rigtigt meget i mit arbejde. 5

6 Joachim Kristensen Titel: Projektleder indenfor sundheds- og velfærdsteknologi hos LT-Automation Alder: 29 Bopæl: Aalborg Adgangsgivende uddannelse: Fysioterapeut Kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi: 2013 Hvorfor valgte du at læse Klinisk Videnskab og Teknologi? Allerede mens jeg var ved at uddanne mig til fysioterapeut, havde jeg en idé om, at jeg ville læse videre på et tidspunkt. Jeg synes, det var super spændende at skrive bachelorprojekt på fysioterapiuddannelsen, og det var bl.a. med til at inspirere mig til at læse Klinisk Videnskab og Teknologi. Jeg talte med nogle af de studerende, der gik på uddannelsen, og det lød som om, uddannelsen lige var noget for mig. Jeg kunne bl.a. godt lide den teoretiske tilgang, som der benyttes på uddannelsen. Hvordan var det at være studerende på Aalborg Universitet? Jeg kunne rigtig godt lide den måde, undervisningen var opbygget på altså at der veksles mellem projektarbejde i grupper og forelæsninger. Som studerende har man rigtig gode muligheder for at præge uddannelsen, så man kan arbejde med de områder, man synes er allermest interessante. Hvad arbejder du med i dag? I mit job som projektplanlægger og projektleder hos LT-Automation interviewer jeg bl.a. sundhedspersonale om de teknologiske udfordringer, de står overfor. Den viden, jeg indsamler, formidler jeg videre til bl.a. ingeniører, smede, elektronikfagteknikere mfl., og sammen udvikler vi den bedste løsning. Lige nu arbejder vi på at udvikle en automatisk pillesorteringsmaskine. De ansatte i f.eks. hjemmeplejen slider meget på deres hænder ved dagligt at tage rigtig mange piller ud af blisterpakker. Ved at benytte maskinen undgår de slid, og risikoen for fejldosering reduceres, da maskinen holder styr på, hvor mange piller der uddeles. Ud over jobbet som projektplanlægger og projektleder er jeg lige begyndt på en erhvervs-ph.d. Hvilke kompetencer fra din uddannelse bruger du i dit job i dag? Den måde, vi arbejdede med vores projekter på, er stort set den samme måde, jeg arbejder på i dag. På uddannelsen blev vi gode til at belyse et problem og analysere os frem til løsninger. Vi fik stor træning i informationssøgning, og i hvordan man behandler og arbejder med idéer, så sundhedspersonale og borgere kan få gavn af dem. 6

7 7

8 Anne Brokjær Titel: Ph.d.-studerende ved Mech-Sense, Aalborg Universitetshospital Alder: 37 Bopæl: Aalborg Adgangsgivende uddannelse: Bioanalytiker Kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi: 2011 Hvorfor valgte du at læse Klinisk Videnskab og Teknologi? Inden jeg begyndte at læse Klinisk Videnskab og Teknologi arbejdede jeg som forskningsbioanalytiker i Mech-Sense, der er en forskningsenhed. Jeg gik med tanken om at skrive en ph.d., og for at det kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at bygge en kandidatuddannelse oven på min bioanalytikeruddannelse. Inden jeg begyndte at læse Klinisk Videnskab og Teknologi arbejdede jeg blandt andet med eksperimentelle smerteforsøg samt udvikling af udstyr hertil, og uddannelsen passede rigtig godt til mit arbejdsområde Ja, i det hele taget lød det bare rigtigt spændende. Min arbejdsgiver var ligeledes interesseret i, at jeg videreuddannede mig, og mens jeg læste, havde jeg et studiejob hos dem 10 timer om ugen. Jeg synes, det var rigtig godt, at jeg kunne bevare kontakten til arbejdsmarkedet samtidig med at jeg læste. Hvordan var det at være studerende på Aalborg Universitet? Efter flere år på arbejdsmarkedet krævede det lidt tilvænning at begynde at studere igen. På Aalborg Universitet arbejdes der meget i projektgrupper, og i begyndelsen skulle jeg vænne mig til omfanget af gruppearbejdet. Jeg blev dog glad for gruppearbejdet og i forbindelse med mit nuværende ph.d.-studie anvender jeg mange af de samarbejdskompetencer, jeg udviklede på kandidatuddannelsen. En af de store fordele ved uddannelsen var, at jeg gennem semesterprojekterne havde mulighed for at præge min uddannelse i en bestemt retning. På tredje og fjerde semester benyttede jeg eksempelvis lejligheden til at skrive projekt i relation til mit arbejde hos Mech-Sense. I løbet af uddannelsen fik jeg mulighed for at tage et udlandsophold i London. Jeg samarbejdede med forskere på Royal London Hospital (Gastrointestinal Physiology Unit) omkring mit projekt på tredje semester. Jeg havde et perifert kendskab til forskningsgruppen via mit arbejde, og opholdet i London blev startskuddet til et konstruktivt samarbejde, der stadig er aktuelt den dag i dag. Hvad arbejder du med i dag? Jeg er næsten færdig med min ph.d.-uddannelse. Mit ph.d.-projekt undersøger effekten af morfin, når stoffet administreres lokalt i ende tarmen. Helt konkret er dette blevet undersøgt ved hjælp af eksperimentelle smerteforsøg i raske mandlige forsøgspersoner. Tidligere studier har påvist, at morfin og morfinlignende stoffer kan virke smertestillende uden for centralnervesystemet, og det er den tese, jeg har taget udgangspunkt i. Forud for mit ph.d.-studie arbejdede jeg blandt andet med udvikling af sonder, der anvendes til smertestimulering i mave-tarmkanalen. I forbindelse med min ph.d. har jeg udviklet en sonde, der både kan anvendes til smertestimulering samt til at administrere medicin. Det er givende at kunne kombinere interessen for udvikling af teknologi med smerteforskning. Hvilke kompetencer fra din uddannelse bruger du i dit job i dag? Mange har den opfattelse, at når man skriver en ph.d., sidder man helt alene på sit kontor og forsker. Sådan er det måske for nogen, men jeg samarbejder med både læger, sygeplejersker, ingeniører, sekretærer med flere, så de kompetencer, jeg har fået i forhold til projektledelse, samarbejde og kommunikation på tværs af faggrænser, bruger jeg stort set hver eneste dag. Derudover bruger jeg selvfølgelig den viden, jeg har fået om organisation, statistik, forskningsmetode, Good Clinical Practice (GCP) mv. 8

9 Daniel Fragstrup Titel: Konsulent hos Teknologisk Institut, Center for Velfærd og Interaktionsteknologi Alder: 29 Bopæl: København Adgangsgivende uddannelse: Social- og Sundhedshjælper og ergoterapeut Kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi: 2014 Hvorfor valgte du at læse Klinisk Videnskab og Teknologi? Da jeg læste til ergoterapeut, lavede jeg et projekt om evaluering af hjælpemidler et virkeligt spændende område, som jeg fik lyst til at beskæftige mig mere med. Derfor begyndte jeg at undersøge, hvilke muligheder der var for videreuddannelse og blev opmærksom på uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi, hvor teknologioptimering, telemedicin og digitalisering er nogle af hovedemnerne. Det passede lige til mine interesser. Hvordan var det at være studerende på Aalborg Universitet? Jeg var rigtig glad for min studietid. Den projektbaserede arbejdsform og det multidisciplinære samarbejde man møder i grupperne, stemmer godt overens med de arbejdsgange, man oplever på arbejdsmarkedet. I de projektgrupper jeg indgik i, havde vi alle forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket jeg ser som en styrke. For at opnå den bedste løsning, er man nødt til at betragte udfordringen fra flere forskellige faglige vinkler. Det var også super spændende at arbejde med aktuelle problemstillinger. Mange af de projekter, vi arbejdede med, kunne bruges i den virkelige verden Hvad arbejder du med i dag? Jeg arbejder som konsulent hos Teknologisk Institut, Center for Velfærd og Interaktionsteknologi, og jeg har rigtig mange forskellige arbejdsopgaver. Lige nu arbejder jeg med projektet Telemed.nu, et projekt om Danmark som telemedicinsk foregangsland. Derudover underviser jeg lærerne på forskellige sundhedsuddannelser i bl.a. velfærdsteknologi. Jeg begyndte faktisk at arbejde som studentermedhjælp hos Center for Velfærd og Interaktionsteknologi, mens jeg læste. Det var en rigtig god mulighed for at få foden indenfor. Hvilke kompetencer fra din uddannelse bruger du i dit job i dag? Jeg kan selvfølgelig bruge min viden om statistik, dataindsamling, teknologivurdering mv., men derudover vil jeg fremhæve det multidisciplinære samarbejde. I mit job er det virkelig vigtigt, at jeg kan kommunikere med mange forskellige faggrupper. 9

10 rikke beckermann Titel: Klinisk kvalitetskoordinator, Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital Alder: 41 Bopæl: Aalborg Adgangsgivende uddannelse: Fysioterapeut Kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi: 2011 Hvorfor valgte du at læse Klinisk Videnskab og Teknologi? Jeg arbejdede som underviser på fysioterapiuddannelsen på UCN i Aalborg, og via mit arbejde fik jeg mere og mere lyst til at arbejde med forskning og udvikling. Jeg synes, det kunne være spændende at arbejde mere teoretisk og fungere som bindeled mellem forskning og klinisk praksis. I medierne var der meget fokus på velfærdsteknologi, og det lød virkelig spændende. Specielt optimering, afprøvning og implementering af nye teknologier synes jeg, at det kunne være spændende at arbejde med. I projektgrupperne er man selv ansvarlig for at aftale, hvornår man mødes og arbejder, hvilket gjorde det meget fleksibelt og betød, at det var muligt at planlægge arbejdet i dagtimerne, så det ikke var et problem at have et familieliv ved siden af. Hvad arbejder du med i dag? Min hovedfunktion er, i samarbejde med hospitalets overordnede kvalitetsorganisation og ledelse, at tilrettelægge og implementere opgaver i relation til kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Herved arbejder jeg som bindeled mellem de forskellige organisatoriske niveauer, og understøtter eksempelvis de enkelte specialers analyser af utilsigtede hændelser samt deres forbedringsarbejde. På studiet havde vi et tæt samarbejde med ingeniørerne om udvikling af velfærdsteknologi, og hvordan den bedst muligt kunne implementeres, så flest mennesker fik gavn af den. Det var rigtig interessant at arbejde tværfagligt, og det gav mange spændende diskussioner, når de forskellige problemstillinger blev anskuet fra meget forskellige faglige vinkler. Hvordan var det at være studerende på Aalborg Universitet? Jeg var rigtig glad for min studietid. Vi studerende havde stor indflydelse på undervisningen, og når vi kom med forslag til ændringer, blev der lyttet til os. På Aalborg Universitet arbejder man projektorienteret, og man har selv stor indflydelse på, hvilke emner man vil beskæftige sig med. Hvilke kompetencer fra din uddannelse bruger du i dit job i dag? Vi fik bl.a. undervisning i organisation og kultur, og hvordan man identificerer og arbejder med de problemer, der kan opstå på f.eks. en arbejdsplads. Meget af det vi lærte, bruger jeg i mit job i dag. Jeg bliver også nødt til at fremhæve den tværfaglige måde at arbejde på. Via min uddannelse i Klinisk Videnskab og Teknologi har jeg fået stor træning i at kommunikere med mange forskellige faggrupper. På studiet havde vi alle forskellige uddannelsesbaggrunde, så vi fik rigtig stor øvelse i at belyse problematikker fra flere forskellige vinkler. I mit job arbejder jeg tæt sammen med overlæger og sygeplejersker, og her er det selvfølgeligt vigtigt, at alle forstår, hvorfor f.eks. ændringer af arbejdsmetoder kan være nødvendige. Derudover har jeg fået stor øvelse i at overskue store datamængder, hvilket er essentielt i mit arbejde. 10

11 11

12 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet School of Medicine and Health Niels Jernes Vej 12, A Aalborg Øst Telefon: