Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Transkript

1 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Nedlægning af kraftvarmeværk Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 12. februar 2016 Revideret 28. november 2016

2 Projektansvarlig Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. er ansvarlig for projektet. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Kastrupvej 41A 8960 Randers Formand Jane Kløve Boje I planlægningsfasen bistås Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. af Dansk Fjernvarmes Projektselskab Nærværende projektforslag er udarbejdet af DFP v/ Per Hougaard Telefon: Mobil: DFP Merkurvej Kolding Telefon: dfp@dfp.dk

3 Indhold 1. Redegørelse for projektet Indledning Formål Indstilling Baggrund Omfang Organisation Projektets gennemførelse Forhold til anden lovgivning og planlægning Varmeplanlægning Forbrugertilslutning Miljøforhold Andre forhold Forhandling med berørte parter Jordbundsundersøgelser Arealafståelse og servitutpålæg Styringsmidler Tilknyttede projekter Normer og standarder m.v Beskrivelse af projektet Hoveddisposition Tekniske specifikationer Overslag for anlægsudgifter Konsekvensberegninger Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Samfundsøkonomi Energi og miljø Konklusion Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Opgørelse for fjernelse af ledningsnet Mail fra Energitilsynet vedr. indregning af værdiforringelse af ejendomme i samfundsøkonomi. Beregning af værdiforringelse af ejendomme Samfundsøkonomi brændsel-, investering og driftsudgifter Samfundsøkonomi emissioner Samfundsøkonomi afgifter Side 2 af 20

4 1. Redegørelse for projektet 1.1. Indledning Ved opførelsen af barmarksværket til forsyning af Uggelhuse og Langkastrup i 1996 blev det lovet, at varmeprisen til enhver tid ville være billigere for forbrugerne end at fortsætte opvarmningen med oliefyr. Fra 1996 og frem til i dag er prisen på varme fra barmarksværket dog kun blevet hørere og højere. Dette begrundet i de store ændringer der er sket i de rammebetingelser som de naturgasfyrede værker skal drive deres varmeværk indenfor. Derudover er der foretaget en uheldig investering med indkøb af en ny gasmotor til værket, og investeringen har ikke kunnet forrente sig på grund af det faldende antal driftstimer på gasmotoranlægget. Værket har 191 tilsluttede andelshavere, og den nuværende bestyrelse og et flertal af andelshaverne er af den opfattelse, at såfremt værket ikke kan drives, så det ender ud i en fordelagtig varmepris for forbrugerne, bør det af hensyn til forbrugernes økonomi lukkes. I projektforslaget er belyst de bruger-, selskabs- og samfundsøkonomiske konsekvenser ved en lukning af værket, og sammen med beregningerne er oplistet de forudsætninger der ligger til grund for beregningerne Formål Projektforslaget belyser de tekniske og økonomiske forhold ved en lukning af det eksisterende værk. Som alternativ til den kollektive fjernvarmeforsyning regnes der med etablering af individuel opvarmning i form af varmepumper og træpillefyr, med en fordeling svarende til 70% varmepumper og 30% træpillefyr. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk fremsender projektforslaget, hvis formål er, at opnå projektgodkendelse til at lukke værket. Projektforslaget belyser på bedst mulig måde de konsekvenser det vil have for værkets forbrugere, idet der under brugerøkonomi er indregnet flere parametre end der almindeligvis vil være ved udarbejdelse af et projektforslag. Det helt specielle der er indregnet i nærværende projektforslag, er de økonomiske følgevirkninger det vil have for den enkelte forbruger at lukke værket, idet værkets gæld skal deles ud og betales af hver forbruger. Derudover er det nødvendigt at indregne de økonomiske konsekvenser det vil have, at etablere individuel varmeforsyning til erstatning af den nuværende kollektive fjernvarmeforsyning. Jævnfør Projektbekendtgørelsen belyses bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi ved lukning af værket set i forhold til referencen, der er de nuværende naturgasbaserede produktionsanlæg. Desuden belyses et alternativ, med etablering af en biomassekedel i forbindelse med det eksisterende værk. Dette alternativ belyst i et selvstændigt projektforslag der behandles sideløbende med nærværende projektforslag. I de samfundsøkonomiske beregninger er der regnet med at kun 131 af de tilsluttede forbrugere skal investere i egen varmeforsyning, idet de resterende 60 forbrugere har allerede investeret i egen varmeproduktion. Projektforslaget fremsendes til Randers Kommune med henblik på godkendelse efter Lov om Varmeforsyning. Side 3 af 20

5 1.3. Juridiske forhold Bekendtgørelse af Lov om Varmeforsyning, LBK nr af 24. november Varmeforsyningsloven regulerer alle projekter for kollektiv varmeforsyning. I 4 er anført at Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive forsyningsanlæg, herunder større ændringer i eksisterende anlæg. Teksten større ændringer i eksisterende anlæg tolkes derhen, at en lukning af værket også er omfattet af de metoder og regelsæt der er angivet i Varmeforsyningsloven. Ligeledes er det angivet Varmeforsyningsloven, at der skal udarbejdes projektforslag for kollektive forsyningsanlæg. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er beskrevet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr af 23. september 2015 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. (Projektbekendtgørelsen) Indstilling Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk ønsker at lukke det eksisterende værk, til fordel for at den enkelte forbruger etablerer egen individuel opvarmning. Den form for individuel varmeforsyning der er indregnet i projektforslaget er luft-vand varmepumper. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk ansøger hermed Randers Kommune om godkendelse af vedlagte projektforslag efter Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Baggrund Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk får i dag langt hovedparten af deres varme fra deres naturgasbaserede gaskedel, og kun en meget lille del af varmen fra gasmotor anlægget. Den nuværende driftssituation er stort set den omvendte af den driftssituation, der var aktuel på det tidspunkt hvor anlægget blev etableret. Den manglende drift gasmotorerne, og dermed manglende indkomst ved salg af el, påvirker driftsresultatet for kraftvarmeværket i negativ betydning. Ved etablering af anlægget var der faste indkomster ved produktion af el, men i forbindelse med at der skete en liberalisering af el-markedet skal strømmen nu afregnes til markedspris. Den større og større andel af vindmøllestrøm har bevirket, at produktion af el på et gasmotoranlæg nu er langt mindre rentabel. Et gasmotoranlæg køre i dag typisk timer om året, hvor det i de første år efter etableringen typisk kørte timer pr. år. Dette er en af flere årsager der gør, at Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk er et af de decentrale kraftvarmeværker, der har den dårligste brugerøkonomi. Grundet den dårlige brugerøkonomi har flere og flere forbrugere koblet sig af fjernvarmen og har i stedet etableret individuelle løsninger. I dag er der 60 forbrugere der ikke aftager varme fra fjernvarmesystemet, og har erstattet fjernvarmeforsyningen med egen opvarmning i form af varmepumpe eller biomassekedel, således at der nu kun er 131 forbrugere der aftager varme fra fjernvarmesystemet. Etablering af egen varmeproduktion viser en stigende tendens, idet flere og flere frakobler sig fjernvarmeforsyningen. Side 4 af 20

6 Dette har en væsentlig indflydelse på det procentvise varmetab fra nettet, idet varmetabet kun er afhængigt af temperaturen på fjernvarmevandet i røret, isoleringsevnen på røret og den omgivende jordtemperatur, og ikke af den energimængde der transporteres i røret. Udover de kendte vanskelighederne ved at etablere en fornuftig driftsøkonomi som naturgasbaseret kraftvarmeværk, er værket udfordret af et meget udstrakt ledningsnet set i forhold til det antal forbrugere der er koblet på nettet. I takt med at værkets forbrugere har koblet sig af nettet er det procentvise varmetab steget, og det ligger i den sidste fyringsperiode på ca. 65%. Det er indlysende et meget stort problem, i forhold til at drive et rentabelt varmeværk 1.6. Omfang Projektet omhandler nedlukning af barmarksværket Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, samt at belyse relevante scenarier for individuel varmeproduktion Organisation I projektfasen bistås Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. af DFP Projektets gennemførelse En tidsmæssig vurdering af projektets realisering, er angivet nedenstående. - Projektforslag fremsendes til Randers Kommune, november Projektet myndighedsbehandles i november april 2017, hvorefter projektet sendes i høring i 4 uger hos berørte parter. - Projektet forventes endelig godkendt efter endt høringsperiode, fornyet myndighedsbehandling september 2017 efterfulgt af 4 ugers klagefrist. - Behandling af eventuel klage ved Energiklagenævnet oktober 2017 april Øvrige myndighedsafklaringer maj november Endelig lukning af værk maj 2019 Side 5 af 20

7 2. Forhold til anden lovgivning og planlægning Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk anmoder Randers Kommune om godkendelse af projektet iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen, samt den tilkendegivelse der er kommet fra Energistyrelsen omkring muligheden for en lukning af værket. Den ændring af brugerøkonomi der vil ske ved en lukning af værket, er beskrevet i det efterfølgende afsnit Varmeplanlægning Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk er beliggende i et decentralt kraftvarmeområde og forsynes for nuværende udelukkende fra det eksisterende naturgasbaserede kraftvarmeværk. Der er i øjeblikket 60 forbrugere, som ikke aftager varme fra fjernvarmeværket, men som udelukkende betaler de faste bidrag. Desuden er der i området elopvarmede husstande, som ikke kan tvinges til at tilslutte sig til fjernvarmen. Ved en nedlægning af værket vil forbrugerne overgå fra det nuværende kollektive forsyningssystem, til individuel opvarmning der i nærværende projektforslag er regnet som luft-vand varmepumpe Forbrugertilslutning Inden for den eksisterende bebyggelse i det nuværende forsyningsområde er ledningsnettet fuldt udbygget til at kunne forsyne samtlige potentielle forbrugere. Ledningsnettet er dimensioneret til at distribuere en væsentlig højere varmemængde, end det der sendes ud til forbrugerne i dag. Den væsentligste årsag til dette er, at mange forbrugere er tilsluttet men ikke aftager varme, og derudover er der mange forbrugere der aftager væsentlig mindre varme, grundet installering af supplerende varmekilder. Disse forhold bevirker at tabet i ledningsnettet er meget højt, og som en konsekvens heraf bliver fremløbstemperaturen ved de yderste forbrugere meget lav. Såfremt værket videreføres må det forventes, at der på sigt skal foretages en renovering af de yderste ledningsstrækninger for at opretholde en fornuftig fremløbstemperatur til de yderste forbrugere. De fjernvarmeunits der sidder ved forbrugerne er nu mere end 20 år gamle, og det må forventes at disse units indenfor en overskuelig årrække skal enten renoveres eller udskiftes Miljøforhold De miljømæssige forhold ved at overgå fra kollektiv forsyning via det naturgasbaserede kraftvarmeværk til individuel opvarmning via luft-vand varmepumpe, er beskrevet i de samfundsøkonomiske beregninger, hvor emissioner for henholdsvis referencen og projektet er kapitaliseret og indregnet i den samlede samfundsøkonomi. I samfundsøkonomien er der i beregningsforudsætningerne angivet hvilke tal der skal indregnes i miljødelen, men i praksis kan emissioner fra de individuelle anlæg ikke opgøres helt præcist, da det er afhængigt af hvilken type strøm (grøn eller konventionel) man køber til sin varmepumpe, ligesom partikelemissioner fra de enkelte træpillefyr heller ikke kan gøres op, da det afhænger af varierende den varierende kvalitet der vil være i brændslet, og i kvaliteten i de enkelte anlæg. Side 6 af 20

8 Umiddelbart vil de el-baserede varmepumper reducere CO 2-udlednin-gen, da elproduktionen fremadrettet i højere og højere grad vil være baseret på vindmøller og biomassebaserede kraftværker. Etableringen af træpillefyr vil forøge udledningen af partikelemissioner, sammenlignet med varme produceret på det eksisterende naturgasbaserede kraftvarmeværk. Den forøgede udledning vil dog ikke være i en sådan grad, at det vil påvirke miljøforholdene i nærområdet. Alle nye individuelle biomasseanlæg der opstilles skal under alle omstændigheder opfylde gældende lovgivning omkring partikelemissioner. Side 7 af 20

9 3. Andre forhold 3.1. Forhandling med berørte parter I forbindelse med udarbejdelsen af projektet, vil der blive udvekslet de nødvendige informationer og data mellem Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk og Randers Kommune Jordbundsundersøgelser Det vil ikke være relevant at belyse dette emne i forbindelse med lukning af værket Arealafståelse og servitutpålæg I projektforslaget er der regnet med, at grund og bygninger kan sælges og dette er indregnet i den samlede økonomi ved lukning af værket. Bestyrelsen har undersøgt, og der er ikke tinglyste servitutter over fjernvarmeledninger på private arealer, eksempelvis markarealer. Der er udelukkende etableret stikledninger på private arealer, hvor ejer af grunden er tilsluttet fjernvarmen, og dermed er høringsberettiget Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen Tilknyttede projekter Der er ikke tilknyttet andre projekter Normer og standarder m.v. Ikke relevant i forbindelse med lukning af værket. Side 8 af 20

10 4. Beskrivelse af projektet 4.1. Hoveddisposition Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk ønsker at nedlægge det eksisterende kraftvarmeværk Tekniske specifikationer Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværks nuværende bestykning med produktionsenheder er angivet i nedenstående tabel: Enhed Uggelhuse Langkastrup Kraftvarmeværker Type Uggelhuse Langkastrup Kraftvarme-værker Indfyret effekt (kw) Varme-effekt (kw) El-effekt (kw) Virkningsgrad (%) Varme Gasmotor % 38% Gaskedel % - El Samlet effekt Tabel 4.1: Uggelhuse Langkastrup Kraftvarmeværker - Nuværende produktionsenheder Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværks samlede varmeproduktionskapacitet er, som det fremgår af skemaet kw. El-produktionskapaciteten udgør 532 kw. Værket er desuden bestykket med en akkumuleringstank på 600 m 3, der er med til at udjævne spidslastforbrug og -produktion. Varmeproduktionsbehovet udgør ca MWh årligt, hvoraf ledningstabet udgør ca MWh svarende til ca. 69 %. Ved at nedlægge det eksisterende værk og i stedet etablere individuelle varmepumper, elimineres det varmetab der i dag er fra ledningsnettet Overslag for anlægsudgifter Anlægsudgifterne ved en lukning af værket, er en sammenfatning af de udgifter der vil være i forbindelse med lukning og afvikling af kraftvarmeværket og de anlægsudgifter der vil være ved at etablere individuel varmeforsyning ved de forbrugere der i dag får fjernvarme, som ikke allerede har anskaffet sig alternativ varmeforsyning. De omkostninger der er forbundet med en lukning af værket, er beskrevet i dette afsnit. De investeringer der er oplistet i de efterfølgende skemaer er at betragte som den samfundsøkonomiske værdi, og beregningerne tager udgangspunkt i Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet samt i Energistyrelsens beregningsforudsætninger dateret april Fjernelse af ledninger er efter aftale med Randers Kommune ikke medregnet i bruger- og samfundsøkonomien. Økonomiske konsekvenser ved en eventuel fjernelse af ledningsnettet, er belyst i vedlagte bilag 1. Værkets gæld er ikke indregnet i samfundsøkonomien, da denne ikke har en samfundsøkonomisk værdi. Som udgangspunkt er det andelshaverne der skal indfri gælden, og derudover er der stillet kommunegaranti hvorved der altid vil være dækning for gælden. Ved beregning af brugerøkonomien er værkets gæld indregnet, da gælden skal indfries ved en lukning af værket. Side 9 af 20

11 I samfundsøkonomien er der indregnet en værdi af bygninger på kr. 0,5 mio. og der er indregnet en værdi af det tekniske udstyr på kr. 0,5 mio. Ved lukning af værket er der regnet med luft-vand varmepumper og træpillefyr som individuel opvarmning, til erstatning af varmeproduktionen fra værket. I de samfundsøkonomiske beregninger er der regnet med 70% varmepumper og 30% træpillefyr. Der er opstillet brugerøkonomiske beregninger der viser udgiften for forbrugerne ved etablering af luft-vand varmepumpe og ved etablering af træpilleanlæg. I samfunds og brugerøkonomien er der for luft-vand varmepumperne regnet med investeringsomkostninger samt drift- og vedligeholdelsesomkostninger, som angivet i det tilbud der er indhentet fra Klimadan på levering og opstilling af et varmepumpeanlæg. Investeringerne er angivet i et anlæg pr. husstand, og beløb er inkl. moms. I samfunds og brugerøkonomien er der for træpilleanlæg regnet med investeringsomkostninger, som angivet i det tilbud der er indhentet fra Taulborg VVS på levering og opstilling af et træpilleanlæg. Udgift til demontering og drift og vedligeholdelsesomkostninger for træpilleanlægget er vurderede beløb. Investeringerne er angivet i et anlæg pr. husstand, og beløb er inkl. moms. I de anlægsudgifter der er indregnet i de samfundsøkonomiske beregninger er der regnet med, at der skal foretages en reinvestering i det eksisterende anlæg. Under anlægsudgifter er der indsat en reinvestering i det eksisterende produktionsanlæg på 1 mio. kr. i Derudover er der indsat kr. til reinvestering i eksisterende fjernvarmeunits i årene Alternativ Etablering af biomasseanlæg Alternativet omfatter etablering af et biomassefyret kedelanlæg til fyring med træflis med en vandprocent på max ca. 30 %, med en indfyret effekt på 990 kw. Kedelanlægget etableres i kedelcontainer vest for den eksisterende bygning. I forlængelse af kedelcontaineren etableres en nedgravet og støbt brændselsgrube med låg, en betonplads for en askecontainer, en betonplads til et elektrofilter samt en ca m høj skorsten. Der planlægges endvidere etableret indkørselsforhold, til askecontaineren og brændselslevering nord for varmeværket. Det hele som beskrevet i projektforslag af dato 12. februar På generalforsamling d. 10. februar 2016 blev alternativet nedstemt med 100 imod biomasse og 41 for Selskabsøkonomi Ved gennemførelse af projektet, vil der være en selskabsøkonomisk gevinst, da udgifterne til varmeproduktionen bliver lavere ved etablering af en biomassekedel. Gevinsten beregnes ved forskellen på udgift til varmeproduktion i referencen og projektet. Selskabsøkonomi Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Forbedret selskabsøkonomi [kr./år] Reduktion i varmeprisen [kr./mwh] 265 Tabel 4.2: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Selskabsøkonomi, beløb er ekskl. moms Side 10 af 20

12 Jf. tabel 4.2 opnår Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk en besparelse på kr./år ved etablering af en biomassekedel med en indfyret effekt på 990 KW. Modregnes kapitalomkostningerne til afskrivning af anlæg over en 20-års periode på kr. er besparelsen således på kr./år ekskl. moms svarende til en reduktion i varmesalgsprisen på 265 kr./mwh Brugerøkonomi Jf. ovenstående er besparelsen, når afskrivning af anlægget er fratrukket, på kr./år - En gevinst, der vil komme alle brugerne tilsluttet Uggelhuse- Langkastrup Kraftvarmeværk til gode. Besparelsen vil kunne medføre en sænkning af varmeprisen med ca. 265 kr./mwh solgt varme ekskl. moms (varmesalg er ca MWh/år). Omregnes den mulige reduktion i varmesalgspris om til en årlig besparelse for et standardhus (varmeforbrug på 18,1 MWh, jf. definition fra Dansk Fjernvarme), vil besparelsen for slutbrugeren være ca kr. årligt ekskl. moms. Den årlige besparelse inkl. moms er således ca kr. Side 11 af 20

13 5. Konsekvensberegninger 5.1. Beregningsmetode Der er udført overslagsmæssige beregninger på konsekvenserne af projektet for bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi herunder en kapitalisering af de energi- og miljømæssige forhold. Der er foretaget en såkaldt marginalbetragtning, hvor der fokuseres på de forhold, der ændres som følge af den planlagte nedlægning af kraftvarmeværket. Reference: Varmen produceres i dag på eksisterende naturgasbaserede kedel- og motoranlæg. I den brugerøkonomiske opstilling er der taget udgangspunkt i det nugældende takstblad. Projekt: Projektet omfatter nedlukning af det eksisterende kraftvarmeværk og etablering af individuelle varmepumper hos de enkelte forbrugere. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to sæt beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i anlægsudgifterne, udgifterne til drift af anlægget, samt i energi- og miljøforhold ved gennemførelse af projektet. Resultaterne kan kun anvendes til at sammenligne økonomien i de to anlæg Beregningsforudsætninger Beregningerne er alle udført i faste priser 2016-niveau ekskl. moms Selskabsøkonomi Da projektforslaget dækker en lukning af værket, er det ikke relevant at regne på selskabsøkonomien Brugerøkonomi Der er i beregningen benyttet følgende tal: Årlig varmeproduktion Ca MWh Årligt varmesalg Ca MWh Årligt nettab Ca MWh svarende til 69% Ovenstående tal er benyttet i beregningerne, men tendensen for salg af varme har været jævnt faldende de sidste 5 år. Salget i 2010/2011 var på MWh, og salget er dermed faldet ca. 30% over de sidste 5 år. Det skal dog bemærkes at de sidste 2 varmeår har været specielt milde, og at dette også har haft en indflydelse på varmesalget. Den meget høje varmepris må formodes at være hovedårsagen til det faldende varmesalg. Flere forbrugere har etableret supplerende varmeinstallation i form af brændeovne, varmepumper eller lignende. De forbrugere der har etableret egen varmeforsyning, har i de fleste tilfælde fået plomberet hovedhanerne, og betaler dermed kun den fast afgift. Den nuværende forbrugertilslutning kan opgøres således: Antal tilsluttede: 191 forbrugere Antal forbrugere der aftager varme 131 forbrugere Antal forbrugere der kun betaler fast afgift 60 forbrugere Side 12 af 20

14 Det forventede salg i det kommende regnskabsår 2015/2016, ligger på ca MWh. Der faldende salg er begrundet i, at historien viser at flere og flere forbrugere kobler sig af ledningsnettet og kun betaler den faste afgift. Brugerøkonomien tager udgangspunkt i en sammenligning af referencen, der er den nuværende situation, og scenariet der omfatter en lukning af værket. Brugerøkonomien for referencen (eksisterende forhold) er beregnet ud fra regnskabsåret 2015/2016. Areal Varmeforbrug Brugerøkonomi fjernvarme - varmepris standardhus 130 m2 18,1 MWh Gennemsnitlige priser for std. hus i regnskabsår 15/16 Varmeudgift fjernvarme Fast bidrag 1018,24 kr./år 1018,24 kr. Afgift staten 325,51 kr./år 325,51 kr. Målerleje 500 kr./år 500 kr. Arealafgift 49,43 kr./m ,90 kr. MWh pris 816,27 kr./mwh ,56 kr. I alt inkl. moms ,21 kr. Tabel 5.1: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Brugerøkonomi reference, beløb er inkl. moms. Nedenstående er der udført en konsekvensberegning ved bortfald af grundbeløb, for at undersøge, hvor meget varmeregningen vil stige for den enkelte forbruger, når grundbeløbet bortfalder. Beregningen tager udgangspunkt i hvad Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk de seneste fem år har modtaget i grundbeløb, hvorefter det gennemsnitlige beløb er delt ud på værkets andelshavere. Konsekvensberegning for bortfald af grundbeløb Varmeår Beløb i alt Beløb pr. forbruger 2011/ kr kr. 2012/ kr kr. 2013/ kr kr. 2014/ kr kr. 2015/ kr kr. Gennemsnit kr kr. Tabel 5.2: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Grundbeløb for de seneste fem varmeår I tabel 5.2 ses det grundbeløb, som Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk har modtaget fra Energinet de seneste fem varmeår. I kolonnen længst til højre er der beregnet, hvor stort beløbet er pr. andelshaver. Gennemsnitligt vil varmeregningen, på grund af grundbeløbets bortfald, stige med kr./år pr. andelshaver, baseret på de seneste fem års udbetalinger. Beløbet må kun betragtes som et ca. tal, idet bortfald af grundbeløb har indflydelse på både det faste og variable varmebidrag. Side 13 af 20

15 Brugerøkonomien for scenariet, lukning af værket og individuel opvarmning, er beregnet ud fra anlægsudgiften ved installering af en luft-vand varmepumpe, en driftog vedligeholdelsesudgift til denne samt den udgift der vil være til den enkelte forbruger i forbindelse med indfrielse af værkets gæld. Brugerøkonomi scenarie 1: Køb af egen varmepumpe. Standardhus: Areal Varmeforbrug Brugerøkonomi - Køb af egen varmepumpe 130 m3 18,1 MWh Varmeudgift Luft-vand varmepumpe Varmeudgift varmepumpe COP 3,0 Elforbrug kwh/år El-pris 1,69 kr./kwh Årlig el-udgift kr. Drift og vedligehold kr./år kr. I alt inkl. moms kr. Kapitaludgift Luft-vand varmepumpe Investering varmepumpe kr. Levetid 20 år Restgæld i værk Indfrielse lån Kommunekredit kr. Antal forbrugere 192 Gældsindfrielse pr. forbruger kr. Moms kr. Skat af indbetaling kr. Samlet pr. forbruger kr. Samlet udgift til finansiering kr. Finansiering via annuitetslån i banken: Hovedstol kr. Rente 7% pr. år Løbetid 10 år Årlig ydelse kr kr. Samlet varmeudgift og kapitaludgift kr. Tabel 5.3: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Brugerøkonomi køb af egen varmepumpe, beløb er inkl. moms. Beregning af brugerøkonomi ved køb af egen varmepumpe, tager udgangspunkt i tilbud fra Klimadan på installering af en luft/vand varmepumpe. Forbrugere der anvender el til opvarmning, kan opnå en rabat på det elforbrug der ligger over kwh. Denne rabat er indregnet i ovenstående beregninger. Side 14 af 20

16 Brugerøkonomi scenarie 2: Leasing af varmepumpe Standardhus: Areal Varmeforbrug Brugerøkonomi - Leasing af varmepumpe 130 m3 18,1 MWh Varmeudgift Luft-vand varmepumpe Varmeudgift varmepumpe COP 3,0 Varmeforbrug kwh/år Varmepris 0,85 kr./kwh Årlig el-udgift kr. Årligt abonnement kr./år kr. I alt inkl. moms kr. Kapitaludgift Luft-vand varmepumpe Engangsydelse kr. Leasingperiode 10 år Restgæld i værk Indfrielse lån Kommunekredit kr. Antal forbrugere 192 Gældsindfrielse pr. forbruger kr. Moms kr. Skat af indbetaling kr. Samlet pr. forbruger kr. Samlet udgift til finansiering kr. Finansiering via annuitetslån i banken: Hovedstol kr. Rente 7% pr. år Løbetid 10 år Årlig ydelse kr kr. Samlet varmeudgift og kapitaludgift kr. Tabel 5.4: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Brugerøkonomi leasing af egen varmepumpe, beløb er inkl. moms. Brugerøkonomi ved leje af varmepumpe, tager udgangspunkt i priser fra Best Greens hjemmeside, på privatleasing af varmepumpeanlæg. Forbrugere der anvender el til opvarmning, kan opnå en rabat på det elforbrug der ligger over kwh. Denne rabat er indregnet i ovenstående beregninger. Side 15 af 20

17 Brugerøkonomi scenarie 3: Køb af træpilleanlæg Standardhus: Areal Varmeforbrug Brugerøkonomi - Køb af træpilleanlæg 130 m3 18,1 MWh Varmeudgift Træpilleanlæg Varmeudgift træpilleanlæg Virkningsgrad kedel 0,85 Varmeforbrug kwh/år Varmepris 0,37 kr./kwh Årlig varmeudgift kr. Årligt drift- og vedligehold kr./år kr. I alt inkl. moms kr. Kapitaludgift Træpilleanlæg Investering træpilleanlæg kr. Levetid 15 år Restgæld i værk Indfrielse lån Kommunekredit kr. Antal forbrugere 192 Gældsindfrielse pr. forbruger kr. Moms kr. Skat af indbetaling kr. Samlet pr. forbruger kr. Samlet udgift til finansiering kr. Finansiering via annuitetslån i banken: Hovedstol kr. Rente 7% pr. år Løbetid 10 år Årlig ydelse kr kr. Samlet varmeudgift og kapitaludgift kr. Tabel 5.5: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Brugerøkonomi ved køb af eget træpilleanlæg, beløb er inkl. moms. Brugerøkonomi ved køb af eget træpilleanlæg, tager udgangspunkt i priser oplyst af Taulborg VVS. I investeringen er der regnet med kr til levering og montering af nyt anlæg inkl. varmtvandsbeholder og kr til ny skorsten, demontering af eksisterende anlæg, nyt sikkerhedsudstyr m.v. Side 16 af 20

18 Brugerøkonomi scenarie 4: Køb af træpilleovn Standardhus: Areal Varmeforbrug Brugerøkonomi - Køb af træpilleovn 130 m3 18,1 MWh Varmeudgift Træpilleovn Varmeudgift træpilleovn Virkningsgrad træpilleovn 0,80 Varmeforbrug kwh/år Varmepris 0,37 kr./kwh Årlig varmeudgift kr. Årligt drift- og vedligehold kr./år kr. I alt inkl. moms kr. Kapitaludgift Træpilleovn Investering træpilleovn kr. Levetid 15 år Restgæld i værk Indfrielse lån Kommunekredit kr. Antal forbrugere 192 Gældsindfrielse pr. forbruger kr. Moms kr. Skat af indbetaling kr. Samlet pr. forbruger kr. Samlet udgift til finansiering kr. Finansiering via annuitetslån i banken: Hovedstol kr. Rente 7% pr. år Løbetid 10 år Årlig ydelse kr kr. Samlet varmeudgift og kapitaludgift kr. Tabel 5.6: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Brugerøkonomi ved køb af egen træpilleovn, beløb er inkl. moms. Brugerøkonomi ved køb af egen træpilleovn, tager udgangspunkt i priser oplyst af Ecotech. I investeringen er der regnet med kr til levering og montering af nyt anlæg, og kr til ny varmtvandsbeholder, skorsten, demontering af eksisterende anlæg, nyt sikkerhedsudstyr m.v. I ovenstående brugerøkonomier er der ikke indregnet værdien af et eventuelt håndværkerfradrag, der kan opnås såfremt de nuværende regler stadigvæk er gældende på konverteringstidspunktet, og at håndværkerfradraget ikke er anvendt til andre arbejder på ejendommen. Ligeledes tager ovenstående brugerøkonomier udgangspunkt i, at alle berørte ejendomme enten er eller har været tilsluttet fjernvarme, og dermed vil disse være forsynet med et vandbåret varmeanlæg. Derfor vil der ikke være bebyggelser, hvor det rent fysisk ikke er en mulighed at etablere individuel varmeforsyning med enten en varmepumpe eller via et træpillefyr. Side 17 af 20

19 5.5. Selskabsøkonomi I nærværende projektforslag er det ikke relevant at regne selskabsøkonomi, da projektforslaget tager udgangspunkt i at kraftvarmeselskabet skal lukkes. Omkostningerne ved lukning af selskabet er indregnet i brugerøkonomien Samfundsøkonomi Samfundsøkonomien er opgjort efter Energistyrelsens retningslinjer for evaluering af varmeforsyningsprojekter Energi og miljø Vurderingen på de energi- og miljømæssige konsekvenser er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer for evaluering af varmeforsyningsprojekter. I bilag 5 er vist emissioner ved varmeproduktion over en 20-årige beregningsperiode baseret på henholdsvis naturgas på eksisterende anlæg og individuelle varmeforsyninger (varmepumper og træpillefyr). De miljømæssige forhold ved at overgå fra kollektiv forsyning via det naturgasbaserede kraftvarmeværk til individuel opvarmning via luft-vand varmepumpe eller træpilleanlæg, er beskrevet i de samfundsøkonomiske beregninger, hvor emissioner for henholdsvis referencen og projektet er kapitaliseret og indregnet i den samlede samfundsøkonomi Fjernvarmens indflydelse på ejendomsværdier I forbindelse med beregning af samfundsøkonomien har det været drøftet med Energistyrelsen, om den værdiforringelse der er på de faste ejendomme i varmeværkets forsyningsområde, kan indregnes i samfundsøkonomien. Energistyrelsen har bekræftet i mail, se bilag 2, at værdiforringelsen i ejendommen kan indregnes i samfundsøkonomien. For at få en faglig vurdering af hvor meget ejendomspriserne skønnes at være lavere i Uggelhuse og Langkastrup, har EDC Mæglergruppen ved Ivan Hedegaard lavet en undersøgelse af tingene og den umiddelbare vurdering er, at ejendomspriserne i Uggelhuse og Langkastrup er kr. lavere end de priser der kan registreres i en af de omgivende byer med en væsentlig lavere pris på varme. For at få dette indpasset i de samfundsøkonomiske beregninger indgår det på den måde, at den værdiforringelse af ejendommene som EDC Mæglerne har skønnet, indregnes som en værdistigning såfremt værket lukkes Beregningsresultater Som det fremgår af bilagene 4-6 viser den samfundsøkonomiske beregning ud fra Energistyrelsens forudsætninger en fordel for etablering af individuel opvarmning, i forhold til at bevare det eksisterende værk. Tallene fremgår af nedenstående skema. Omkostninger Brændsel D&V Investering Emissioner Afgifter I alt Reference [kr.] Projekt [kr.] Alternativ [kr.] Tabel 5.7: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk samfundsøkonomiske beregninger. Tallene i skemaet viser samfundsøkonomien opdelt på følgende måde: Referencen Det nuværende fjernvarmesystem Side 18 af 20

20 Projekt Alternativ Lukning af værket og etablering af individuel opvarmning. Samfundsøkonomien ved etablering af et biomasseanlæg. Belysning af samfundsøkonomien ved etablering af biomasseanlæg er medtaget til orientering, idet der sammen med nærværende projektforslag skal ske en politisk behandling af et projektforslag for etablering af et nyt biomasseanlæg. Som det fremgår af beregningerne, viser lukning af værket den bedste samfundsøkonomi. Retfærdigvis skal det dog nævnes at den samfundsøkonomiske fordel ved lukning af værket fremkommer ved at indregne den vurderede værdistigningen af ejendommene såfremt værket lukkes Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsmæssige omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. I de efterfølgende tabeller er vist projektets risiko-vurdering over for en ændring af følgende parametre: - Stigning i anlægsprisen på etablering af individuel varme - Reduktion i den indregnede stigning i ejendomspriserne. Omkostninger Brændsel D&V Investering Emissioner Afgifter I alt Reference [kr.] Projekt [kr.] Alternativ [kr.] Tabel 5.8: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk samfundsøkonomiske beregninger. Tabel 5.8 viser den samfundsøkonomiske fordel ved en stigning i anlægsudgiften på 30%, ved etablering af individuel varme ved den enkelte forbruger, i form af luftvand varmepumpe og træpilleanlæg. Omkostninger Brændsel D&V Investering Emissioner Afgifter I alt Reference [kr.] Projekt [kr.] Alternativ [kr.] Tabel 5.9: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk samfundsøkonomiske beregninger. Tabel 5.9 viser den samfundsøkonomiske fordel, såfremt stigningen i ejendomsværdierne reduceres til kr. Der er samfundsøkonomisk balance, når man regner med en stigning i ejendomspriserne på ca kr. pr. ejendom. Side 19 af 20

21 6. Konklusion I de brugerøkonomiske opstillinger er der regnet med at hver enkelt forbruger skal indfri deres andel af værkets gæld. Til etablering af egen varmeproduktion er der beregnet 4 scenarier, der dækker henholdsvis køb af individuel varmepumpe, leje af individuel varmepumpe og køb af træpillekedel og køb af træpilleovn. Begge scenarier for varmepumper viser, at varmeudgift og finansieringsudgift til investering og indfrielse af gæld er i nogenlunde balance når grundbeløbet bortfalder, medens der vil være en besparelse ved at overgå til fyring med træpiller i henholdsvis træpillekedel og træpilleovn. De samfundsøkonomiske beregninger viser et overskud, dog kun i kraft af at der indregnes en værdistigning i ejendommene såfremt værket lukkes. Ud fra de samfundsøkonomiske beregninger sammenholdt med de øvrige parametre der er belyst i dette projektforslag indstiller vi, at Randers Kommune godkender nærværende projektforslag om lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Side 20 af 20

22 Bilag 1 1. Indledning Der må regnes med en udgift til nedlægning af værket, og i den forbindelse har det tidligere været drøftet med Energistyrelsen, om en nedlægning af værket omfatter en fjernelse af ledningsnettet. Af Energistyrelsens notat af 18. oktober 2013 fremgår det, at der efter Energistyrelsens opfattelse ikke er pligt til at fjerne ledningsnettet, ved lukning af kraftvarmeværket, ifølge de regler som Varmeforsyningsloven angiver. I forbindelse med de foreløbige drøftelser af projektforslaget har det været et klart ønske fra Randers Kommune, at udgiften til fjernelse af ledningsnettet bliver opgjort og at de økonomiske konsekvenser ved fjernelse af ledningsnettet. Derudover er det som ønsket af Randers Kommune opgjort, hvilken betydning det vil have for forbruger- og samfundsøkonomien når ledningsnettet fjernes. 2. Forudsætninger I tabel 1 er udgiften til fjernelse af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværks ledningsnet opgjort. Udgiften er opgjort med følgende forudsætninger. Der er kun regnet med fjernelse af ledninger placeret i vejarealer. Dermed er der ikke regnet med fjernelse af stikledninger, placeret på private grundarealer til forsyning af den enkelte andelshaver. Værkets ledningsnet er ikke registreret digitalt, og ledninger er opmålt og ledningsdimensioner registreret ud fra udleverede papirtegninger. Ledninger er registreret gadevis. I beregning af udgiften er der taget hensyn til om ledningerne er placeret i befæstede eller ubefæstede arealer. Udgiften til fjernelse af ledningsnettet i den efterfølgende tabel er beregnet som 55% af den udgift der vil være, til etablering af et nyt ledningsnet. Udgiften til fjernelse af ledningsnettet skal betragtes med en vis usikkerhed, idet det tegningsmateriale der har været til rådighed er begrænset til den oprindelige tegning fra 1995 suppleret med enkelte nyere tegninger. Derudover er der en usikkerhed på omkostningen til optagning og bortskaffelse af de præisolerede stål- og PEX-rør, men de indregnede beløb er vores bedste vurdering.

23 Vejnavn Strækning[m] Dimension [Ø] Dimension [P] Fjernelse af anlæg [kr.] Banestien 128 p Bygaden 262 ø60, Bygaden 98 ø76, Bygaden 74 ø Bygaden 345 ø Engvej 225 p Fjordvej 142 p Fjordvej 10 p Færgevej 100 ø60, Gl. Engvej 120 P Gl. Engvej 520 P Gl. Tværvej 68 p Halsager 76 p Hannebjergvej 130 ø60, Hannebjergvej 138 p Hannebjergvej 320 p Karolinevej 120 ø60, Kastrupvej 86 ø60, Kastrupvej 608 ø76, Kastrupvej 752 ø Kastrupvej 336 ø139, Kirkedraget 28 p Kærvej 120 p Kærvej 199 ø60, Nyvej 73 p Skippervej 50 p Skippervej 330 ø60, Skolestien 80 p Skovstien 110 p Stationsvej 165 p Sømærket 112 p Toften 50 p Toften 76 p Toftevej 58 p Toftevej 272 p Udsigten 80 ø60, Udsigten 256 p Udsigten 71 p Vandbækvej 844 ø Vandbækvej 166 ø139, Vandbækvej 106 p I alt kr Tabel 1 Opgørelse af udgift til fjernelse af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværks ledningsnet 3. Indflydelse på brugerøkonomi Såfremt ledningsnettet skal fjernes vil det betyde, at udgiften til fjernelse af nettet skal fordeles ligeligt på de i alt 191 andelshavere. Dette svarer til en øget udgift pr. andelshaver på kr ekskl. moms. 4. Indflydelse på samfundsøkonomi Tabel 2 viser samfundsøkonomien ved indregning af udgift til fjernelse af varmeværkets ledningsnet. Omkostninger Brændsel D&V Investering Emissioner Afgifter I alt Reference [kr.] Projekt [kr.] Alternativ [kr.] Tabel 2 Opgørelse af samfundsøkonomi inkl. udgift til fjernelse af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværks ledningsnet

24 Bilag 2 - Mail fra Energitilsynet vedr. indregning af værdiforringelse af ejendomme i samf. økonomi Uggelhuse-Langkastrup 1 af 1

25

26

27

28

29

30 Bilag 4 - Samfundsøkonomi brændsel-, investering og driftsudgifter Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Samfundsøkonomisk brændsels-, investerings- og driftsudgifter Generelle forudsætninger Reference Projekt Alternativ El Varme Samlet Produktionsfordeling Virkningsgrader Drift og vedligehold Kalkulationsrente [-] 4,0% [-] [-] [-] [-] [-] [-] Nettoafgiftsfaktor [-] 117% Gaskedel 90,0% 0,0% 1,0% Gaskedel 0% 94% 94% Gaskedel [kr./mwh varme] 10 Nettoprisindeks [-] 2% Gasmotor 10,0% 0,0% 3,0% Gasmotor 38% 52% 90% Gasmotor [kr./mwh el] 90 Brændselsforbrug til varmeproduktion [-] 43% Fliskedel 0,0% 0,0% 96,0% Fliskedel 0% 94% 94% Fliskedel [kr./mwh varme] 50 Varmesalg [MWh/år] Individuel varmepumper 0,0% 70,0% 0,0% Individuel varmepumper - 3,0 - Individuel varmepumper [kr./år] Varmetab [MWh/år] Individuel træpiller 0,0% 30,0% 0,0% Individuel træpiller 0% 95% 95% Individuel træpiller [kr./år] Varmeproduktion [MWh/år] SUM 100,0% 100,0% 100,0% Antal forbrugere [-] 131 Samfundsøkonomiske brændselspriser an værk i 2016 prisniveau Året Naturgas [kr./gj] 39,9 40,0 39,6 39,3 39,1 41,6 44,9 47,2 49,4 51,4 53,4 55,3 57,1 58,8 60,5 61,5 62,4 63,2 64,0 64,7 Træflis [kr./gj] 48,9 49,2 49,4 49,7 50,0 50,3 50,7 51,0 51,4 51,7 52,0 52,3 52,6 53,0 53,6 54,0 54,5 54,9 55,3 55,8 El Nord Pool [kr./mwh el] 190,0 189,4 196,0 216,2 235,2 280,9 305,6 323,1 330,9 344,6 366,8 389,0 411,3 433,5 455,7 477,9 500,2 522,4 544,6 566,8 Inflation [-] 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 Samfundsøkonomiske brændselspriser an forbruger i 2016 prisniveau Året Træpiller [kr./gj] 104,1 104,6 105,2 105,8 106,4 107,2 108,1 108,9 109,8 110,7 111,3 111,9 112,5 113,1 113,7 114,1 114,6 115,1 115,5 116,0 El til husholdning [kr./mwh el] 486,9 486,3 493,4 515,0 535,5 584,6 611,1 630,0 638,3 653,0 676,9 700,8 724,7 748,6 772,5 796,4 820,3 844,1 868,0 891,9 Inflation [-] 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 Samfundsøkonomiske brændelspriser an forbruger. Samfundsøkonomiske brændselspris i 2016 prisniveau Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Alternativ [kr./år] Drifts- og vedligeholdsudgifter i 2016 prisniveau Året Gaskedel [kr./mwh varme] Gasmotor [kr./mwh el] Fliskedel [kr./mwh varme] Individuel varmepumper [kr./år] Individuel træpiller [kr./år] Drifts- og vedligeholdsudgifter i 2016 prisniveau Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Alternativ [kr./år] Investeringsudgifter i 2016 prisniveau Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Alternativ [kr./år] Nutidsværdi af brændsels-, investerings- og driftsudgifter over en 20-årig betragtningsperiode Brændsel D&V Investering I alt Reference [kr.] Projekt [kr.] Alternativ [kr.] Investeringsudgifter Projekt: Antal kr./enhed I alt Etablering af individuel varmeforsyning Fjernelse af eksisterende installation Administrationsomkostninger til advokat revisor, m.v. anslået Salg af aktiver Værdiststigning boliger Investeringsudgifter projekt Investeringsudgifter Projekt: Antal kr./enhed I alt Etablering af individuel varmepumpeanlæg 70% Etablering af individuel træpilleanlæg 30% Uggelhuse - Langkastrup Kraftvarmeværk Side 1 af 1

31 Bilag 5 - Samfundsøkonomi emissioner Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Emissioner Generelle forudsætninger Reference Projekt Alternativ El Varme Samlet Produktionsfordeling Virkningsgrader Drift og vedligehold Kalkulationsrente [-] 4,0% [-] [-] [-] [-] [-] [-] Nettoafgiftsfaktor [-] 117% Gaskedel 90,0% 0,0% 1,0% Gaskedel 0% 94% 94% Gaskedel [kr./mwh varme] 10 Nettoprisindeks [-] 2% Gasmotor 10,0% 0,0% 3,0% Gasmotor 38% 52% 90% Gasmotor [kr./mwh el] 90 Brændselsforbrug til varmeproduktion [-] 43% Fliskedel 0,0% 0,0% 96,0% Fliskedel 0% 94% 94% Fliskedel [kr./mwh varme] 50 Varmeslag [MWh/år] Individuel varmepumper 0,0% 70,0% 0,0% Individuel varmepumper - 3,0 - Individuel varmepumper [kr./år] Varmetab [MWh/år] Individuel træpiller 0,0% 30,0% 0,0% Individuel træpiller 0% 95% 95% Individuel træpiller [kr./år] Varmeproduktion [MWh/år] SUM 100,0% 100,0% 100,0% Antal forbrugere [-] 131 Emissionskoefficienter for produktonsenhederne Decentrale kraftvarmeværker CO 2 [kg/gj] CH 4 [g/gj] N 2O [g/gj] SO 2 [g/gj] NO x [g/gj] PM 2,5 [g/gj] Naturgas, turbine [-] 57,0 1,7 1,0 0,4 48,0 0,05 Naturgas, motor [-] 57,0 481,0 0,6 0,5 135,0 0,16 Halm, dampturbine [-] 0,0 0,5 1,1 49,0 125,0 1,11 Træ, dampturbine [-] 0,0 3,1 0,8 1,9 81,0 4,82 Affald, dampturbine [-] 37,0 0,3 1,2 8,3 102,0 0,29 Biogas, motor [-] 0,0 434,0 1,6 19,2 202,0 0,21 Fjernvarmeværker CO 2 [kg/gj] CH 4 [g/gj] N 2O [g/gj] SO 2 [g/gj] NO x [g/gj] PM 2,5 [g/gj] Naturgas [-] 57,0 1,0 1,0 0,4 33,4 0,10 Halm [-] 0,0 30,0 4,0 130,0 90,0 12,00 Træ [-] 0,0 11,0 4,0 11,0 90,0 10,00 Biogas [-] 0,0 1,0 0,1 25,0 28,0 1,50 Husholdninger CO 2 [kg/gj] CH 4 [g/gj] N 2O [g/gj] SO 2 [g/gj] NO x [g/gj] PM 2,5 [g/gj] Naturgas [-] 57,0 1,0 1,0 0,4 25,6 0,10 Gasolie [-] 74,0 0,7 0,6 23,0 52,0 5,00 Træpiller [-] 0,0 3,0 4,0 11,0 80,0 29,00 Brænde og andre træprodukter [-] 0,0 149,0 4,0 11,0 74,0 529,00 Emissionskoefficienter for el - forbrug Året CO 2 [kg/mwh] 266,67 238,71 222,58 210,75 164,52 169,89 170,97 179,57 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 CH 4 [g/mwh] 90,32 86,02 92,47 97,85 101,08 118,28 117,20 116,13 104,30 96,77 96,77 96,77 96,77 96,77 96,77 96,77 96,77 96,77 96,77 96,77 N 2O [g/mwh] 4,30 4,30 4,30 4,30 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 3,23 SO 2 [g/mwh] 147,31 152,69 127,96 110,75 93,55 89,25 87,10 89,25 87,10 87,10 87,10 87,10 87,10 87,10 87,10 87,10 87,10 87,10 87,10 87,10 NO x [g/mwh] 272,04 307,53 304,30 282,80 268,82 265,59 264,52 264,52 258,06 256,99 256,99 256,99 256,99 256,99 256,99 256,99 256,99 256,99 256,99 256,99 PM2,5 [g/mwh] 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 Emissioner i vægtenhed, reference Året CO 2 [tons] CH 4 [kg] N 2O [kg] SO 2 [kg] NO x [kg] PM 2,5 [kg] Emissioner i vægtenhed, projekt Året CO 2 [tons] CH 4 [kg] N 2O [kg] SO 2 [kg] NO x [kg] PM 2,5 [kg] Emissioner i vægtenhed, alternativ Året CO 2 [tons] CH 4 [kg] N 2O [kg] SO 2 [kg] NO x [kg] PM 2,5 [kg] Værdi af emissioner pr. vægtenhed i 2016 prisniveau, større forbrændingsanlæg Året CO 2 [kr./tons] 56,85 58,88 60,91 62,94 65,99 70,05 73,10 77,16 82,23 86,29 90,31 94,32 98,33 101,85 105,36 109,87 114,39 118,40 122,42 125,93 CH 4 [kr./kg] 1,42 1,47 1,52 1,57 1,65 1,75 1,83 1,93 2,06 2,16 2,26 2,36 2,46 2,55 2,63 2,75 2,86 2,96 3,06 3,15 N 2O [kr./kg] 16,94 17,55 18,15 18,76 19,66 20,87 21,78 22,99 24,51 25,72 26,91 28,11 29,30 30,35 31,40 32,74 34,09 35,28 36,48 37,53 SO 2 [kr./kg] 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 9,75 NO x [kr./kg] 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 6,78 PM 2,5 [kr./kg] 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 22,40 Inflation [-] 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 Værdi af emissioner pr. vægtenhed i 2016 prisniveau, forbrændingsanlæg i husholdninger Året CO 2 [kr./tons] 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 500,00 CH 4 [kr./kg] 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 12,50 N 2O [kr./kg] 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 149,00 SO 2 [kr./kg] 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 28,18 NO x [kr./kg] 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 17,96 PM 2,5 [kr./kg] 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 81,92 Inflation [-] 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 1,0000 Værdi af emissioner (Relevante emissioner er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren) Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Alternativ [kr./år] Nutidsværdi af emissioner over en 20-årig betragtningsperiode Emissioner Reference [kr.] Projekt [kr.] Alternativ [kr.] Uggelhuse - Langkastrup Kraftvarmeværk Side 1 af 1