Bygningsreglement. Boligministeriet

Transkript

1 Bygningsreglement 1977 Boligministeriet

2 Bygningsreglement oplag Sat med THE TIMES NEW ROMAN 10 pkt./il og 8 pkt./9 Trykt i Aarhuus Stiftsbogtrykkene Papir: De forenede Papirfabrikker. Tonet offset nr. 202, 85 g Omslag: L. Simon, LS-karton, 270 g Oplag: Bo /KC-77 ISBN

3 Bygningsreglement Udfærdiget i medfør af 5 i byggeloven af 26. juni 1975 Boligministeriet, København den 15.januar 1977 ' GENOPTRYK FEBRUAR 1992 af BYGNINGSREGLEMENT AF 15. JANUAR 1977 BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN

4 Indhold l. AimiodeUge bestemmelser Reglementets anvendelsesområde Ansøgning om byggetilladelse m.v Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven Byggetilladelse Anmeldelse af byggearbejder Tilladelse til ibrugtagning Nedrivning af bebyggelse Gebyrer Klage og dispensation Overtrædelser Ikrafttræden Grundes udnyttelse tu bebyggelse Det ubebyggede areal Almene krav Bebyggelsens opholdsarealer Bebyggelsens parkeringsarealer Adgangs- og tilkørselsarealer Arealer til brandredning Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent Grundstykkets areal Bebyggelsens etageareal Bebyggelsens højde og afstandsforhold Bebyggelsens højde Almene krav 25 2

5 Indhold Bebyggelsens højde i forhold til vej Bebyggelsens højde i forhold til naboskel Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på sammegrund Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold Bebyggelsesregulerende afstande Almene krav Bebyggelsens afstand til vej Bebyggelsens afstand til naboskel Bebyggelsens afstand til anden bebyggelse på samme grund Supplerende afstandsbestemmelser Bygningsfremspring Bygningers indretning Almene krav Fælles adgangsveje Beboelsesbygninger Etage- og rumhøjder Beboelseslejligheder Beboelsesrum og køkkener Baderum og wc-rum Erhvervsbygninger Almene krav Arbejdsrum Spiserum WC-rum Baderum og vaskeplads Omklædningsrum Krav af hensyn til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat 48 s. Konstruktive bestemmelser Modulprojektering Dimensionering og udførelse af bygningskonstruktioner Sikring af tage imod gennemtrædning 53 3

6 Indhold 5.4. Bygningskonstruktioner under opførelse m.v Almene krav Byggepladsens indretning Midlertidig rådighed over naboejendomme Brandforhold Almene krav Brandtekniske begreber Afstandsforhold Brandvægge Udførelse Gennembrydninger Sikring og markering Flugtveje Almene krav Trapper Døre i flugtveje Redningsåbninger Konstruktive forhold Enfamiliehuse Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Redningsåbninger Etageboligbyggeri Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje m.v Døre Redningsåbninger Hoteller m.v Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Varslingsanlæg 76 4

7 Indhold Brandslukning Forsamlingslokaler Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Brandventilation Pladsfordelingsplaner m.v Brandslukning Undervisningslokaler m.v Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Varslingsanlæg Brandslukning Butikker og lign. salgslokaler Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Varslingsanlæg Brandslukning Industri- og lagerbygninger i l etage Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Brandslukning Industri- og lagerbygninger l l etage med større brandbelastning Brandfarlige virksomheder Større garageanlæg Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 88 5

8 Indhold Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Ventilation Afløbsanlæg Brandslukning A vis- og driftsbygninger Fugtisolering Almene krav Bortledning af overfladevand og dræning Kældre Kryberum m.v Terrændæk Ydervægge Tage Baderum og wc-rum m.v Varmeisolering Krav fra l. februar Krav indtil l. februar Almene krav Beboelsesbygninger Andre bygninger end beboelsesbygninger Lydforhold Almenekrav Beboelsesbygninger Luftlydisolation Trinlydniveau Efterklangstid Støjniveau Hoteller m.v Bygninger til undervisningsformål Udførelse af målinger Ildsteder og skorstene Almene krav 114 6

9 Indhold Ildsteder Almene krav Små ildsteder Store ildsteder Ildsteder til erhvervsmæssig brug Tilslutning til skorsten Skorstene Almene krav Små skorstene Store skorstene Ventilation Almene krav Beboelsesbygninger Almene krav Dimensionering Naturlig ventilation Mekanisk udsugningsanlæg Andre mekaniske ventilationsanlæg Brandforhold m.v Andre bygninger end beboelsesbygninger InstaDationer m.m Almene krav Varmeanlæg og rørledninger m.v Affaldsskakter og skarnkasserum Elevatorer Brandmæssige installationer Antenner Telefonkabler Husbrevkasseanlæg Begrænsninger i reglementets anvendelse Små bygninger og bygningsdele Vej- og jernbanebroer Transformerstationer Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder Oliefyringsanlæg og gastanke 152 7

10 Indhold Åbne svømmebassiner Fritstående havepejse Kolonihavehuse A vis- og driftsbygninger Bygningshøjder og -afstande Bygningskonstruktioner Brandforhold Afløbsforhold Byggesagsbehandling Bilag 1: Byggelov nr. 323 af 26. juni 1975 som ændret ved lov nr. 223 af 28. april Bilag 2: Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling l 7 4 Bilag 3: Brandtekniske begreber. 183 Bilag 4: Eksempler 192 Stikordsregister 205 8

11 Kapitel l Almindelige bestemmelser 1.1: Reglementets anvendelsesområde. Stk. l. Reglementet gælder for hele landet med undtagelse af Færøerne og Grønland. Stk. 2. Reglementet finder anvendelse på de i byggelovens 2 omhandlede byggearbejder m.v., med mindre andet er bestemt i kap. 13. Stk. 3. De beføjelser, der efter reglementet tilkommer kommunalbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune borgerrepræsentationen, dog således at den umiddelbare forvaltning af de pågældende anliggender varetages af Københavns magistrat i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser Ansøgning om byggetilladelse m.v. Stk. l. Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ansøgning om byggetilladelse skal indeholde en tydelig angivelse af det arbejde, der agtes udført. Ansøgningen skal være skriftlig og ledsaget af genpart. Den skal normalt indeholde: a. angivelse af ejendommens matr. nr. og postadresse, b. angivelse af de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde eller vedlægges en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser. Afvigelser fra de nævnte byggeforskrifter kan 9

12 l: Almindelige bestemmelser kun anses for bevilget, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt, c. for ændret benyttelse af bebyggelse skal oplyses om såvel den hidtidige som den påtænkte benyttelse. Stk. 3. En ansøgning om den i stk. l omhandlede tilladelse skal normalt være bilagt: a. tegning i 3 eksemplarer, der viser byggegrundens størrelse, beliggenheden af de derpå værende og/eller projekterede bygninger og de ubebyggede arealers disponering. Ved boligbebyggelse for mere end 8 familier skal vedlægges plan over de ubebyggede arealers anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning. b. når det skønnes af betydning for sagens behandling, skal endvidere angives beliggenheden af bebyggelsen på tilstødende eller omliggende grunde, c. oplysning om grundens nuværende og fremtidige højdekoter samt, når det skønnes af betydning for sagens behandling, højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, d. en beregning af bebyggelsesprocenten, jfr. 2.2, før og efter udførelsen af de projekterede byggearbejder, e. oplysninger om k-værdierne for de anvendte konstruktioner, f. nødvendige oplysninger til brug for bedømmelsen af forholdene vedrørende energiforbruget, g. tegning i 3 eksemplarer udvisende eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsanlæg, h.. tegning i 3 eksemplarer med indskrevne mål i målestok mindst l : l 00 udvisende plan, snit og facade i det omfang, som er fornødent 10

13 l: Almindelige bestemmelser til at bedømme byggearbejdets lovlighed. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte rum, i. detailtegninger i mindst 2 eksemplarer af eventuelle særlige konstruktioner. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte konstruktioner ledsaget af de oplysninger, der behøves til sikker forståelse heraf. Stk. 4. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ejendomme)ls ejer, medmindre ansøgeren på anden måde dokumenterer adkomst til at udføre det pågældende arbejde. Stk. 5. Bilag skal være dateret og angive, hvem der er ansvarlig for deres udarbejdelse. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at ansøgningen suppleres med en tingbogsattest til oplysning om de på e jendommen tinglyste servitutter og kan om fornødent forlange oplyst indholdet af en på e jendommen hvilende servitut. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det skønnes påkrævet, forlange, at oplysninger om grundens størrelse attesteres af en landinspektør, i Københavns kommune af stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune af stadslandinspektøren. Kommunalbestyrelsen kan endvidere, såfremt det skønnes påkrævet, forlange afsætning af grundens skel samt attest for bebyggelsens lovlige anbringelse på grunden herunder navnlig afstand til skel, højder og koter ved,landinspektør, i Københavns kommune ved stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune ved stadslandinspektøren. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt forlange enhver oplysning, som er fornøden til bedømmelse af byggeprojektet. 1.3~ Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven. Stk. l. Kommunalbestyrelsen må ikke meddele byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til de i bilag 2 under pkt. A l angivne bestemmelser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere nægte at med- 11

14 l: Almindelige bestemmelser dele sådanne tilladelser. såfremt den benytter sine beføjelser henhold til de i bilag 2 under pkt. A 2 angivne bestemmelser. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udsætte behandlingen af en ansøgning om de i stk. l nævnte tilladelser, indtil de i bilag 2 under pkt. B l angivne bestemmelser, der ikke administreres af kommunalbestyrelsen, er opfyldt, eller den pågældende anden myndighed har haft mulighed for at benytte sine beføjelser i henhold til de i bilag 2 under pkt. B 2 angivne bestemmelser. Stk. 3. I bilag 2 er endvidere under pkt. A 3 angivet visse bestemmelser i anden lovgivning, som efter deres indhold pålægger kommunalbestyrelsen eller hjemler kommunalbestyrelsen adgang til at udsætte eller nægte meddelelse af byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning Byggetilladelse. Stk. l. En byggetilladelse skal være skriftlig. Stk. 2. En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden et år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden to år efter dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet. Stk. 3. Såfremt der i byggetilladelsen optages krav til opfyldelse af bestemmelser uden for byggelovgivningen, jfr. 1.3, skal sådanne krav angives særskilt med oplysning om hjemmelen for dem, samt om, hvortil - og eventuelt inden hvilken frist - en mulig klage over sådanne krav kan indgives Anmeldelse af byggearbejder. Stk. l. Forinden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal meddelelse herom gives til kommunalbestyrelsen. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvem der forestår arbejdets udførelse. Stk. 2. Er et arbejde ikke påbegyndt inden en måned efter det anmeldte tidspunkt for dets påbegyndelse. eller har arbejdet været 12

15 l: Almindelige bestemmelser standset længere end en måned, skal ny påbegyndelse anmeldes til kommunalbestyrelsen. Varer standsningen mere end et år, skal ny byggetilladelse indhentes. Stk. 3. I byggetilladelsen kan optages bestemmelse om, at der skal foretages anmeldelse til kommunalbestyrelsen på forskellige stadier af byggeriets udførelse. Stk. 4. Når et byggearbejde er afsluttet, skal det færdigmeldes til koptmunalbestyrelsen. Samtidig hermed indsendes en attest fra skorstensfejeren om, at intet er til hinder for rensning af skorstene, ildsteder og aftræksrør Tilladelse til ibrugtagning. Stk. l. Et af byggelovens 2 omfattet byggearbejde må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelsen kan tages i brug, helt eller delvis, uanset at byggearbejdet endnu ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at bygherren dels skriftligt indestår for, at byggearbejdet færdiggøres inden for en angiven frist, og erklærer sig indforstået med, at kommunalbestyrelsen ellers lader de manglende arbejder udføre for hans regning, dels stiller sådan sikkerhed, at byggearbejdet i givet fald kan færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed. Stk. 3. Om kommunalbestyrelsens konstatering af byggearbejdets forhold til anden lovgivning inden tilladelse til ibrugtagning meddeles henvises til 1.3. l. 7. Nedrivning af bebyggelse. Stk. l. Ansøgning om tilladelse til nedrivning af bebyggelse skal indeholde oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade samt om, hvem der forestår arbejdets udførelse. Nedrivning af udhuse, skure og lign. mindre bygninger kræver ikke tilladelse. Stk. 2. Arbejdet skal udføres på forsvarlig måde. Kommunalbesty- 13

16 l: Almindelige bestemmelser relsen kan i det enkelte tilfælde angive, hvordan arbejdet skal udføres Gebyrer. For behandling af ansøgning om tilladelse i henhold til byggeloven betales indtil videre gebyr til kommunen i overensstemmelse med de hidtil i kommunen gældende bestemmelser Klage og dispensation... Stk. l. For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder bestemmelserne i byggelovens 22. Stk. 2. Ansøgning om dispensation - herunder om tilladelse til bibeholdelse af ulovligt etableret forhold - skal være underskrevet af ejeren personligt. Stk. 3. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen, medmindre andet fastsættes i de enkelte kapitler eller afsnit i reglementet. Dog meddeles dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen er bygherre, af amtsrådet, i København og Frederiksberg kommuner af boligministeren. Stk. 4. En dispensation efter byggeloven bortfalder, såfremt der ikke inden to år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med tilladelsen til byggeriets påbegyndelse. Stk. 5. Om adgangen til at påklage afgørelser, truffet i medfør af reglementet, henvises til byggelovens Overtrædelser. Overtrædelse af reglementet straffes efter byggelovens Ikrafttræden. Reglementet træder i kraft den l. februar 1977, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædel- 14

17 l: Almindelige bestemmelser sesdato*). Samtidig ophæves bygningsreglementet af l. juni 1972 og de til dette reglement udfærdigede tillæg nr * Dette gælder: 4.5., 8.1., kap. 9, stk. 2, stk. 7, stk. 2, stk. 6 og 7 samt stk

18 Kapitel 2 Grundes udnyttelse til bebyggelse 2.1. Det ubebyggede areal Almene krav. Stk. l. Der skal udlægges og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de i bygningen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet, jfr Stk. 2. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanloven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om friarealer, som afviger fra bygningsreglementets, gælder bestemmelserne i lokalplanen m.v. Stk. 3. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal friarealerne anlægges efter en af kommunalbestyrelsen særskilt godkendt plan vedrørende arealernes anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning, jfr. 1.2., stk. 3 a. Stk. 4. De foreskrevne friarealer skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes ovenpå et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 5. De foreskrevne friarealer kan være fælles for flere ejendomme, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. Stk. 6. Friarealer, som er udlagt og godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til bestemmelserne i , må ikke benyttes i strid med formålet med deres udlæg, jfr. byggelovens 7. 16

19 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse Stk. 7. Når der ved en bebyggelse, der er opført før l. februar 1977, findes frie arealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. l angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der ville komme i strid med disse formål Bebyggelsens opholdsarealer. Stk. l. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealet ved beboelsesbygninger mindst være lige så stort som beboelsernes samlede etageareal. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealets størrelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til lejlighedernes størrelse og art. Stk. 2. Ved bygninger til andre formål end beboelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om opholdsarealernes størrelse er tilfredsstillende for de i bygningen beskæftigede. Stk. 3. De foreskrevne opholdsarealer skal så vidt muligt placeres således, at adgangen fra beboelsesbygningerne til opholdsarealerne ikke krydser færdselsarealer for motorkøretøjer, og opholdsarealerne skal på passende måde holdes adskilt fra færdselsarealerne. Opholdsarealerne skal så vidt muligt være således beliggende, at de i sommerhalvåret kan blive solbeskinnet, og kan af kommunalbestyrelsen forlanges beplantet og forsynet med bænke m.v. samt med mulighed for læ mod regn og blæst. De for beboelser foreskrevne arealer til opholds- og legepladser skal holdes adskilt fra de til erhvervsbygninger, garager og lign. knyttede gårdarealer. Stk. 4. Når en bebyggelse in~rettes til beboelse for mere end 8 familier, skal en del af opholdsarealet anlægges som legeområder. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende regler: a. for hver påbegyndte 60 boliger anlægges et nærlegeområde. Nærlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 20 m 2 pr. bolig, dog i alt mindst 600m 2 Nærlegeområdet skal placeres i forbindelse 17

20 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse med boligernes indgange, og adgangen til legeområdet skal gå over trafiksikkert areal. Inden for nærlegeområdet anlægges en småbørnslegeplads for hver påbegyndte 30 boliger. Småbørnslegepladsens grundareal skal udgøre mindst 10m 2 pr. bolig, dog i alt mindst 200 m 2 Småbørnslegepladsen skal ligge højst 50 m fra boligernes indgange, og den skal så vidt muligt være placeret således, at børnenes leg kan overvåges fra boligerne. b. når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 40 familier, skal der tillige anlægges et kvarterlegeområde for hver påbegyndte 120 boliger. Kvarterlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 15 m 2 pr. bolig, dog i alt mindst 1200 m 2 Adgangen fra boligindgange til kvarterlegeområdet må ikke krydse færdselsareal for motorkøretøjer. Området skal være således placeret, at støj fra området generer boligerne mindst muligt. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang kravene kan fraviges. Stk. 5. Opholdsarealer, derunder legepladser, såvel som deres beplantning, udstyr og hegn, samt bebyggelsens færdselsarealer skal holdes i forsvarlig stand. Beplantning på grunden, der væsentligt forringer adgangs- eller lysforholdene, kan forlanges beskåret eller fjernet. Stk. 6. Indrettes der åbent svømmebasin på en ejendoms opholdsareal, skal der træffes foranstaltninger til modvirkning af drukneulykker efter følgende regler: a. ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal hele grunden indhegnes med et mindst 0,9 m højt hegn, udført af mur. rafter, trådnet eller andet materiale, som er uigennemtrængeligt for mindre børn, og forsynet med selvlukkende låge. b. ved andre bebyggelser skal bassiner afskærmes efter kommunalbestyrelsens bestemmelse i hvert enkelt tilfælde, 18

21 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse c. bestemmelserne i dette stykke finder også anvendelse på allerede indrettede bassiner, j fr. byggelovens 18, stk Bebyggelsens parkeringsarealer. Stk. l. Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboerne og de i bygningen beskæftigede samt besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere deres motorkøretøjer på ejendommens grund. St.k. 2. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, gælder følgende krav til opfyldelse af parkeringsbehovet for beboelserne, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet: a. ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal der udlægges parkeringsareal til mindst 2 biler for hver beboelse. Er der garageareal til en eller flere biler, nedsættes kravet til l parkeringsplads for hver beboelse, b. ved boligbebyggelse i øvrigt skal parkeringsarealet, ind. passende tilkørselsareal, udlægges med mindst 25 pct. af etagearealet beregnet i overensstemmelse med reglerne i , idet der dog ved beregningen helt bortses fra garagearealer. Parkeringsarealet skal dog altid - sammen med evt. garageareal- mindst udgøre l! bilplads for hver selvstændig beboelse. Stk. 3. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til erhverv, skal parkeringsarealet til erhvervsformålene i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til virksomhedens art, antallet af beskæftigede samt behovet for kundeparkering og lign. Der skal dog i almindelighed udlægges mindst l bilplads pr. 50 m 2 etageareal, beregnet i overensstemmelse med reglerne i , idet der dog ved beregningen helt bortses fra garagearealer. Stk. 4. Ved andre bygninger end beboelses- og erhvervsbygninger skal parkeringsarealet godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde under hensyn til bygningens anvendelse. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen bestemmer, til hvilket tidspunkt de 19

22 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse udiagte parkeringsarealer skal anlægges. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig, at parkeringsarealer, som er udlagt og godkendt af kommunalbestyrelsen til de i stk. l angivne formål, forbeholdes til parkering af motorkøretøjer, der ikke har tilknytning til nogen af de nævnte brugere af ejendommen Adgangs- og tilkørselsarealer. Stk. l. Fra vej til en ejendoms ubebyggede areal skal der være adgang eller tilkørsel, der i henseende til beliggenhed, retning,.. bredde og højde er afpasset efter bebyggelsens art. Stk. 2. Ved beboelsesbygninger bortset fra enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) samt ved de i 4.5., stk. l b.-e. nævnte bygninger skal adgangsarealer være udformet således, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til indgang i bygning skal være mindst l,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes med ramper, jfr. 4.5., stk. 4, og ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ved trinene skal der opsættes en håndliste i begge sider mindst 0,8 m over trinforkant. Ved enfamiliehuse skal der være mulighed for efterfølgende at opfylde foranstående krav. Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henhold til stk. l, skal have mindst 2,8 m fri bredde og mindst 3,4 m fri højde, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i henhold til stk. l, skal overalt have mindst l,3 m fri bredde og 2,4 m fri højde og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn. Stk. 5. Den foreskrevne adgang fra vej til det ubebyggede areal skal til enhver tid være tilstrækkelig belyst og farbar for uhindret passage og må ikke benyttes til parkering, stadeplads, udsalg, oplagring eller på anden måde, der kommer i strid med formålet for dens indretning. Brandvæsenets redningsmateriel skal til enhver tid uhindret kunne føres ind på grunden, og aflåsning af porte, der er 20

23 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse udført af jerngitterværk eller lign., må kun finde sted efter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse Arealer til brandredning. Stk. l. Ved bygninger hvor underkant af redningsåbninger (jfr stk. 5) i øverste udnyttede etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal der langs facader med nødvendige redningsåbninger være brandredningsareal, medmindre hver brandcelle har adgang til si~kerhedstrappe (jfr stk. 3). Stk. 2. Brandredningsarealer skal være mindst4mbrede og placeret uden for eventuelle bygningsfremspring som karnapper og altaner og i øvrigt i en sådan afstand fra bygningen, at brandvæsenets stigemateriel opnår bedst mulige arbejdsbetingelser. Brandredningsarealet må højst have en stigning på l :20. Det skal være befæstet og udformet under hensyntagen til brandstigernes hjultryk og drejeradius. Tilkørsel til brandredningsarealer skal kunne ske ad mindst 2,8 m brede veje, som ikke må camoufleres men tydeligt skal fremtræde som køreveje. Stk. 3. Ved bygninger, der ikke kræver brandredningsareal ifølge stk. l, skal der være almindelig befæstet kørevej i mindst 2,8 m bredde for fremføring af brandvæsenets automobilsprøjter til en afstand af højst 40 m fra indgangsdør. Endvidere skal der være adgangsmulighed til bygningen, således at brandvæsenets håndstiger kan føres frem til redningsåbningerne Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent. Stk. l. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal, jfr.lov om kommuneplanlægning 42. Stk. 2. For beregningen af grundstykkets areal gælder bestemmelserne i og for beregningen af etagearealet bestemmelserne i

24 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse Grundstykkets areal. Stk. l. Følgende arealer medregnes ikke til et grundstykkes areal: a. arealet mellem en vej og en for vejen fastsat udvidelseslinie, b. areal, der som følge af at grundarealet gennemskæres af en vej eller sti, ikke har direkte forbindelse til den del af grundstykket, der skal bebygges. Det samme gælder, hvis en vej eller sti er udlagt men endnu ikke anlagt. c. andre jordlodder, der matrikulært har samme betegnelse som det grundstykke, der skal bebygges, men som ikke har sammenhæng med grundstykket, Stk. 2. Er et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jfr , stk. 5, medregnes en forholdsmæssig del af fællesarealet til grundstykkets areal, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet. Hver andel af fællesarealet kan kun medregnes til et grundstykke. Stk. 3. Er et areal beliggende delvis i byzone, delvis i landzone, jfr. lov om by- og landzoner, kan landzonedelen ikke medregnes til grundstykkets areal ved bebyggelse på byzonedelen. Det samme gælder, hvor et areal er beliggende delvis i sommerhusområde, delvis i landzone. Stk. 4. Arealer, der før byggelovens ikrafttræden er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet, medregnes til dette i overensstemmelse med de for tilladelsen fastsatte vilkår Bebyggelsens etageareal. Stk. l. En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager med de i stk. 2-5 angivne begrænsninger og udvidelser. Stk. 2. Rum, der går igennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapperum og elevatorskakter medregnes dog for hver af de etager, de betjener. 22

25 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse Stk. 3. Til etagearealet medregnes: a. indskudte etager, indvendige balkoner, gallerier og lign., b. altangange og trapper til altangange samt luftsluser, c. overdækkede arealer, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn udnyttes på en sådan måde, at de skulle medregnes, hvis de befandt sig i en bygning,. d. udhuse, drivhuse, skure og lign. bygninger samt overdækninger af svømmebassiner, e. lysskakter, der helt er omgivet af bebyggelse, dog kun i bebyggelser på to etager og derover. Stk. 4. Til etagearealet medregnes ikke: a. i beboelsesbygninger: den del af kælderen, hvor loftet ligger højst l,25 m over terræn. Kælder, som er beliggende udenfor bygningen, medregnes dog altid, uanset loftets højde over terræn, b. i bygninger, som helt eller delvis anvendes til andre formål end beboelse: rum, der kun er bestemt til kortvarigt ophold, og som er nødvendige for selve bygningens funktion, som f.eks. fyr- og brændselsrum, skarnkasserum og ventilationsrum, c. åbne, overdækkede terrasser ved beboelsesbygninger, d. altaner, e. sikringsrum i den foreskrevne størrelse, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. april f. om små drivhuse, legehuse og lign. småbygninger, som har tilknytning til beboelsesbygningers opholdsarealer, henvises til 13.l. 23

26 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse Stk. 5. For garagearealer, herunder carporte, gælder følgende særlige regler: a. ved fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse medregnes - hvad enten garagearealet er beliggende i kælder, i eller over terrænhøjde, som tilbygning eller i særskilt bygning- kun den del af garagearealet, som overstiger 35 m 2, og ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign. kun den del af garagearealet, som overstiger 20 m 2, b. ved andre bebyggelser medregnes garagearealer i kælder eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder selvstændige garagebygninger medregnes kun med den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige bruttoetageareal. Stk. 6. Det etageareal, som i henhold til stk. 1-5 skal medregnes, måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser: a. i udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1.5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side, b. åbne etager, porte, luftsluser og lign. medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver, c. ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen. Ved carportes frie sider måles arealet dog inden for en linie 0,5 m fra tagfladens begrænsning. :24

27 Kapitel 3 Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsens højde Almene krav. Stk. l. Ifølge lov om kommuneplanlægning 43 må bebyggelser ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn (det vandrette højdegrænseplan). Stk. 2. Bebyggelsen skal endvidere overholde de i dette afsnit fastsatte højdegrænseplaner i forhold til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund (de skrå højdegrænseplaner). Stk. 3. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanloven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om bebyggelsens højder, som afviger fra bygningsreglementets, gælder bestemmelserne i lokalplanen m.v. Stk. 4. De i dette afsnit omhandlede højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et af kommunalbestyrelsen på forhånd fastlagt eller i forbindelse med byggetilladelse godkendt niveau plan. Ved fastlæggelsen af niveauplaner skal der tages hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse, ligesom der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan for en grund fastlægges flere niveauplaner. Stk. 5. De i dette afsnit omhandlede afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågæl- 25

28 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold dende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller bebyggelse, medmindre kommunalbestyrelsen af hensyn til lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener forlanger, at afstanden skal måles på anden måde Bebyggelsens højde i forhold til vej. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,4 x afstanden til modstående vejlinie. Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,6 x afstanden til modstående vejlinie. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80, b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden til modstående vejlinie. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover, c. bestemmer kommunalbestyrelsen, at ny bebyggelse i et område, der overvejende er bebygget med sluttet bebyggelse, skal opføres i vejlinien og føres ud i skel mod nabogrundene, jfr. byggelovens 8, stk. 3, kan sådan forhusbebyggelse opføres med en højde, der ikke overstiger afstanden til modstående vejlinie, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 3. Er en vej midlertidigt anlagt i en mindre bredde end vejens udlægsbredde, eller er der pålagt grundene ved den modstående 26

29 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold vejside udvidelseslinier, lægges henholdsvis udlægningslinien og udvidelseslinien til grund for beregningen. Stk. 4. Ved beregning af den tilladelige højde i henhold til stk. 1-3 kan ikke regnes med en større vejbredde end 20 m. Stk. 5. Ved beregning af den tilladelige højde i forhold til en sti finder bestemmelserne i anvendelse. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder ikke anvendelse i forhold til færdselsarealer, der matrikulært hører til den pågældende grund og alene tjener til brug for bebyggelsen på denpe Bebyggelsens højde i forhold til naboskel. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger: a. for enfamiliehuse med indtil 2 etager (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.): 1,4 x afstanden til naboske l, b. for anden bebyggelse: 3m + 0,5 x afstanden til naboskel Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 3 m + 0,65 x afstanden til naboskel Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80, b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 3m+ 0,8 x afstanden til naboskel Det samme 27

30 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover. Stk 3. Bestemmer kommunalbestyrelsen, at ny bebyggelse i et område, der overvejende er bebygget med sluttet bebyggelse, skal opføres i vejlinien og føres ud i skel mod nabogrundene, jfr. byggelovens 8, stk. 3, kan sådan forhusbebyggelse opføres i normal husdybde uden iagttagelse af bestemmelserne om bygningshøjde i forhold til det eller de naboskel over hvilke sammenbygningen sker. I ældre byområder kan sådan forhusbebyggelse, når der er tale om karrebebyggelse, opføres i en højde, der beregnes i forhold til forhusbebyggelsen på den modstående nabogrund efter reglerne om bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund, jfr stk. 2. Det er en betingelse, at der i karreens indre ikke eller kun i mindre omfang findes bebyggelse, bortset fra garager, cykleskure og lign. Stk. 4. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende kan opføres uden iagttagelse af bestemmelserne om bygningshøjde i forhold til det eller de naboskel over hvilke sammenbygningen sker. Stk. 5. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, skure og lign. mindre bygninger, der opføres nærmere naboskel end 2,5 m, skal med hensyn til højde i forhold til naboskel udføres i overensstemmelse i , stk Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger: a. for fritliggende enfamiliehuse 0,7 x afstanden til anden bebyggelse på samme grund når bebyggelsen udgør en del af eller hører sammen med enfamiliehuset, 28

31 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold b. for anden bebyggelse: 0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80, b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover. Stk. 3. I områder, der er forbeholdt til erhvervsbebyggelse, må ingen del af bebyggelsen have en højde, der overstiger 0,80 x afstanden mellem erhvervsbebyggelser på samme grund. Stk. 4. Er bebyggelser på samme grund af forskellig højde, beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bebyggelserne uanset opførelsestidspunktet. Dog kan mindsteafstanden beregnes ud fra højden af den laveste bebyggelse, såfremt denne er en garage eller et garageanlæg, et udhus, skur, varmecentral, butiksbygning eller en lign. bebyggelse uden beboelsesrum, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 5. Afstandskravet ifølge stk. 1-3 kan lempes, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum. Det samme gælder ydervægge, som har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt rummene får 29

32 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold tilfredsstillende lysadgang gennem andre vinduer. Stk. 6. Har en bygning en sådan udformning, at ydervæggenes indbyrdes beliggenhed kan medføre indbliksgener eller er af betydning for lysforholdene, kan kommunalbestyrelsen forlange, at bestemmelserne i stk. 1-2 anvendes ved fastsættelse af mindsteafstandene Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold. Stk. l. Over lovligt bygningsprofil (højdegrænseplaner) kan opføres tagkviste, brandkamme, skorstenspiber, ventilationsrør samt tagantenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen. Stk. 2. Når lysforholdene ikke derved væsentligt forringes, kan trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte, lysreklamer, rækværker, tagantenner over 5,5 m over tagfladen og lign. samt fritstående antenner og skorstene opføres over lovligt bygningsprofil, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 3. Såfremt det ikke medfører indbliksgener, og lysforholdene ikke væsentligt forringes, beregnes den højde af en gavlvæg, som er bestemmende for afstandsforholdet, kun til gavltrekantens halve højde. Stk. 4. Enfamiliehuse med indtil 2 etager (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) kan udføres med gavltrekanter og tagudhæng over lovligt bygningsprofil i forhold til naboske l Bebyggelsesregulerende afstande Almene krav. Stk. l. U anset de bygningsafstande, der følger af bestemmelserne i 3.1. om bebyggelsens højdeforhold, gælder de i dette afsnit omhandlede afstandsbestemmelser. Stk. 2. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanloven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om 30

33 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold bebyggelsesregulerende afstande, som afviger fra bygningsreglementets, gælder bestemmelserne i lokalplanen m.v. Stk. 3. De i dette afsnit omhandlede afstande måles som angivet i , stk. 5. Stk. 4. Med hensyn til brandmæssige bygningsafstande henvises til 6.3. om brandmæssige afstandsforhold Bebyggelsens afstand til vej. Stk." l. Bebyggelse kan opføres i vejlinie eller i en fastsat vejudvidelseslinie (under overholdelse af højdegrænseplanerne i ) medmindre der er pålagt grunden særlige byggelinier. Stk. 2. Bestemmelserne i finder anvendelse ved fastsættelse af en bebyggelses tilladelige afstand i forhold til en sti. Stk. 3. Når trafikforholdene på vejen tilsiger det, kan kommunalbestyrelsen forlange, at garager og carporte samt op- og nedkørsler hertil ikke anbringes nærmere vejlinie end 5 m. Er der for en vej fastsat en udvidelseslinie, regnes afstanden fra denne. Stk. 4. Garager og carporte til last- og rutebiler eller andre større køretøjer, op- og nedkørsler hertil samt op- og nedkørsler til parkeringsarealer kan dog af kommunalbestyrelsen forlanges holdt i en større afstand fra vejlinie (udvidelseslinie), ligesom vendeplads kan forlanges anlagt. Stk. 5. Ramper må ikke gives stærkere stigning end l : Bebyggelsens afstand til naboskel. Stk. l. Ifølge byggelovens 8 skal al bebyggelse være fritliggende, således at en bebyggelse ikke må opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i naboskel Stk. 2. Bestemmelserne i stk. l finder også anvendelse på karnapper, verandaer og vinterhaver, på altaner, hævede terrasser, tagter- 31

34 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold rasser og lign. hævede opholdsarealer samt på svømmebassiner. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele kan udføres i en afstand af 2 m, i sommerhusområder dog 4,5 m fra naboskel og sti. Kælder og kældertrapper under terræn samt nedgravede tanke, ledninger og lign. kan anbringes nærmere naboskel end 2,5 m, i sommerhusområder nærmere end 5 m. Stk. 3. For enfamiliehuse med mere end en etage (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) gælder, at afstanden fra naboskel til vindue i gavltrekant og kvist samt til altaner og tagterrasser skal være mindst 3,5 m. Stk. 4. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lign. mindre bygninger til udhusformål samt lagertanke for fyringsolie og lign. installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m, når nedenstående betingelser a-g er opfyldt: a. den mod naboskel vendende side af bebyggelsen må inden for en afstand af 2,5 m fra skel ikke have større længde end 8 m (samt tagudhæng på 2 x 0,5 m). Vender bygningen mod 2 skel, medregnes den korteste side ikke, såfremt dens længde ikke overstiger 3,75 m (med tagudhæng 4, 75 m), b. ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inclusive eventue brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere ene 2,4 m over terræn (det for bygningen evt. fastsatte eller godkend tf niveauplan, jfr , stk. 4), c. der må på grunden kun opføres en sådan bygning nærmere naboskel end 2,5 m, d. ildsted og skorsten skal holdes mindst 2,5 m fra skel, e. der må ikke udføres vinduer imod skel 31

35 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold f. tagvand skal holdes inde på egen grund. g. de brandmæssige bestemmelser i 6.3. skal overholdes. Stk. 5. I sommerhusområder kan der på hver grund opføres en af de i stk. 4 nævnte mindre bygninger m.v. nærmere naboskel end 5 m, men dog ikke nærmere end 2,5 m, når nedenstående betingelser er opfyldt: a. den mod naboskel vendende side må indenfor en afstand af 5 m fra skel ikke have større længde end 8 m (samt tagudhæng 2 x 0,5 m). Vender bygningen mod 2 skel, medregnes den korteste side ikke, såfremt dens længde ikke overstiger 3, 7 5 m (med tagudhæng 4,75 m), b. ingen del af bygningens ydervæg eller tag må indenfor en afstand af 5 m fra skel være højere end 2,4 m over terræn (det for bygningen evt. fastsatte eller godkendte niveauplan, jfr , stk. 4 ). Stk. 6. Om de i , stk. 4 f omhandlede små drivhuse og legehuse m.v. henvises til Bebyggelsens afstand ti.l anden bebyggelse pi samme grund. Uanset bestemmelserne i om bebyggelsers højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund kan den indbyrdes afstand mellem garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, skure og lign. mindre bygninger samt afstanden mellem sådanne bygninger og enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) nedsættes indtil l m. Ud for vinduer til beboelsesrum og køkken skal afstanden dog mindst være 2,5 m Supplerende afstandsbestemmelser. Stk. l. Om transformerstationer med offentlige forsyningsformål henvises til Stk. 2. Om bebyggelsers afstand til højspændingsluftledninger henvises til stærkstrømsreglementets forskrifter. 33

36 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold 3.3. Bygningsfremspring. Stk. l. De nedennævnte bygningsdele kan anbringes ud over en grunds grænse mod vej (vejudvidelseslinie): a. hovedgesims og tagudhæng med tagrende kan udføres med et samlet fremspring af indtil 0,8 m når anbringelsen sker i en højde af mindst 2,8 m, og tagnedløb kan gives et fremspring af indtil 0,2 m, b. bånd, vinduesindfatninger, sålbænke, skilte og lign. kan udføres med et fremspring af indtil O, 15 m, c. lyskasser kan udføres med et fremspring af indtil 0,65 m inclusive vange, når der mellem lyskassens forreste kant og fortovets yderkant bliver en afstand af mindst 1,25 m. Lyskassens bund må ikke føres længere end l m ned under terrænets niveau og ikke længere ned end l m over kældergulvet. Lyskassen skal afdækkes med rist eller, såfremt kommunalbestyrelsen forlanger det, prismeglas eller lign., d. bygningsfundamenter kan udføres med et fremspring af indtil: 0,35 m, når fundamentets overkant ligger mindst o,5 m under fortovets niveau, 0,6 m, når fundamentets overkant ligger mindst 1,25 m under fortovets niveau, 0,8 m, når fundamentets overkant ligger mindst 2 m under fortovets niveau, e. sokler og facadebeklædninger kan udføres med et fremspring af indtil O, 15 m, f. indgangspartier, søjler, pilastre og lign. kan udføres på nærmere i hvert enkelt tilfælde fastsatte vilkår, g. udvendige trapper med opadgående eller nedadgående løb kan udføres med et fremspring af indtil 0,4 m, såfremt der mellem trappens forreste kant og fortovets yderkant bliver en afstand af mindst 1,25 m, 34

37 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold h. altaner, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortovet, kan udføres med et fremspring af indtil l,25 m på veje med en bredde af over l O m, j fr. endvidere pkt. k, i. karnapper, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortovet, kan udføres med fremspring af indtil l m på veje med en bredde af over l O m, jfr. endvidere pkt. k. Karnappers bredde i facadelinien må sammenlagt ikke udgøre mere end i af den pågældende facades længde, j. ucjhængstage, skilte og markiser, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortov, kan udføres med et fremspring over fortov af indtil 2 m på veje med en bredde over 12 m, jfr. endvidere pkt. k og l, k. de i pkt. h, i og j omhandlede altaner, karnapper, udhængstage, skilte og markiser skal holdes i en afstand fra fortovets yderkant af mindst l m, hvis deres højde over fortovet ikke er mindst 4,5 m ved veje med omnibuskørsel eller lign., og mindst 4 m ved andre veje, l. ved opsætning af skilte samt markiser af lettere konstruktion over forretningsfacader kan det i pkt. j angivne højdemål over fortov nedsættes fra 2,8 m til 2,2 m. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skilte og markiser hæves eller fjernes, m. udhængsskabe, udstillingsskabe, automater og lign. kan udføres med et fremspring på indtil 0,3 m udover fortov. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skabe m.v. fjernes. Stk. 2. Når færdselsforholdene eller- for bygningsdele, der anbringes under terræn - hensynet til fremføring af underjordiske ledninger, kabler m.v. taler derimod, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig anbringelsen af de i stk. l, c - m angivne bygningsdele m.v. eller stille særlige vilkår for anbringelsen. Stk. 3. Porte og døre må ikke indrettes til at kunne åbnes ud over en grunds grænselinie mod vej (vejudvidelseslinie) eller i øvrigt ud over færdselsarealer. Skodder og vinduer m.v., der indrettes til at kunne 35

38 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold åbnes som anført foran,skal have underkanten hævet mindst 2,2 m over terræn. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 skal tilladelse til anbringelse af fremspringende bygningsdele ved hovedlandeveje og landeveje indhentes fra vedkommende vejbestyrelse, medmindre andet fremgår af lovgivningen om veje. 36

39 l Kapitel 4 Bygningers indretning 4.1. Almene krav. Stk. 1. Bygninger skal indrettes og udformes på en sådan måde, at der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed og sundhed. Beboelsesbygningers planudformning skal være hensigtsmæssig under hensyn til den tilsigtede brug. Stk. 2. Bestemmelserne i 4.2. om fælles adgangsveje finder anvendelse på alt byggeri, hvori sådanne adgangsveje forekommer. Stk. 3. Bestemmelserne i 4.3. om beboelsesbygningers indretning finder anvendelse på andre bygninger i det omfang, de kan sidestilles med beboelsesbygninger, eller bestemmelserne efter bygningsmyndighedens skøn stemmer med de krav, som må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse. Stk. 4. Erhvervsbebyggelser skal i øvrigt indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i 4.4. Stk. 5. Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 4.3. eller 4.4., skal indrettes i overensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning. Stk. 6. I 4.5. er angivet de bygninger, der skal indrettes under hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Disse bygninger skal udover kravene i opfylde de særlige krav i

40 4: Bygningers indretning 4.2. Fælles adgangsveje. Stk. l. Til hvert selvstændigt lejemål eller lign. skal der være adgang fra det fri, enten direkte eller ad fælles adgangsvej. Stk. 2. Gange, ramper, trapper m.m., som er fælles adgangsveje for flere lejemål og lign., skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit. Bestemmelserne er også gældende for trapper og ramper uden på bygningen. Om fælles adgangsveje udenfor bygningen henvises til Stk. 3. Fælles adgangsveje skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret. Ved opsætning af fælles husbrevkasseanlæg, jfr , eller andre installationer m.v. må den foreskrevne bredde ikke formindskes. Stk. 4. Fælles adgangsveje skal forsynes med lysinstallation efter DS/R Stk. 5. Gange, herunder altan gange, skal have en bredde på mindst 1,3 m. Niveauforskelle på indtil 0,35 m skal udlignes med ramper. Stk. 6. Trapper skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. trappers bredde skal være mindst l m, målt fra væg til håndliste eller - hvor der kræves håndliste i begge sider, jfr. pkt. d., - målt mellem håndlisterne. I tofamiliehuse kan trappen dog udføres med en bredde på mindst 0,9 m, b. højden over trapper skal være mindst 2m, målt over trinforkanterne, c. forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være således, at trappen er god at gå på. Stigningen må ikke være højere end 180 mm, og grunden må ikke være mindre end 280 mm, i beboelsesbygninger dog ikke mindre end 250 mm. På krumme trapper må grunden ikke være mindre end 200 mm målt i en afstand af 350 mm fra håndlisterne, 38

41 4: Bygningers indretning d. trapper skal forsynes med håndlister i begge sider. I beboelsesbygninger skal trapper dog kun forsynes med håndliste i begge sider, hvis de er bredere end l m. Stk. 7. Luftsluser i forbindelse med trapper skal være udformet i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. luftsluser skal have en fri bredde på mindst l,3 m og en dybde fra facadelinien på ikke over 2 gange slusens bredde i facaden, b. luftsluser over terræn skal i den fulde bredde være helt åbne til det fri over rækværkshøjde, c. luftsluser i niveau med kældergulv skal være åbne til det fri enten direkte eller gennem lyskasse. Den fri åbning skal have et areal på mindst 2 m 2 for hver adgang fra slusen til kælderen, og ingen side i åbningen må være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med riste, balustre, gitre m.v. Arealet af riste m.v. må højst udgøre 5 pct. af åbningens areal. Stk. 8. Døre i fælles adgangsveje skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. døre i fælles adgangsveje skal mindst være 9 M brede, jfr. DS l 028 og skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 6 om bredden på døre i flugtveje, b. døre skal placeres således, at der er en mindst 0,3 m bred, fri plads ved siden af døren modsat dens hængselsside, c. glasdøre og glaspartier i døre skal udføres af splintsikkert materiale og afmærkes tydeligt eller afskærmes. Stk. 9. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i og skal anbringes i en højde af mindst 0,8 m over ramper, trinforkanter på trapper samt trappereposer. Stk. 10. Trapper, ramper og altangange m.m. skal fornøden 39

42 4: Bygningers indretning udstrækning sikres med værn eller på anden betryggende måde i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. i fælles adgangsveje skal vinduer og andre åbninger til det fri, der ikke er hævet mindst 0,8 m over gulv, trin eller reposer, sikres med rækværk eller andet værn, b. værn ved trapper og ramper skal være mindst 0,8 m høje målt over trinforkanter og ramper og mindst 0,9 m over trappereposer. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m skal værnets højde forøges passende, c. værn ved altangange skal være mindst 1,2 m høje, d. lodrette åbninger i værn i forbindelse med fælles adgangsveje må ikke være over 120 mm brede. Vandrette åbninger skal være således udformet, at børn sikres på betryggende måde, e. ved fælles adgangsveje, der afviger fra det normale, kan kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skærpe kravene i a-d Beboelsesbygninger Etage- og rumhøjder. Stk. l. Etagehøjden (højden fra færdigt gulv til færdigt gulv, jfr. DS 1000) i beboelsesbygninger, der indeholder 2 eller flere selvstændige beboelseslag og 4 lejligheder eller derover, skal være 28M, jfr. DS I kælderetagen skal etagehøjden være mindst 2,6 m. Hvor øverste etage i konstruktiv henseende afviger fra de øvrige etager skal rumhøjden (afstanden mellem færdigt gulv og færdigt loft, jfr. DS 1000) være mindst 2,5 m. Stk. 2. I enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,3 m. Stk. 3. I andre beboelsesbygninger end de i stk. l og 2 nævnte skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,5 m. 40

43 4: Bygningers indretning Stk. 4. Rumhøjden i baderum og wc-rum skal være mindst 2,3 m. Forsynes rummet med mekanisk ventilation, kan rumhøjden nedsættes til 2,1 m. I badstuer (sauna'er) kan rumhøjden nedsættes til 1,9 m. Stk. 5. I andre rum end de i stk. 2, 3 og 4 nævnte skal rumhøjden være mindst 2, l m, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 6. Er loftet ikke vandret, måles rumhøjden som en gennemsnitshøjde. V ed beregningen heraf medregnes kun frie højder på 2 m og derover. I tagetager skal der i beboelsesrum og køkkener med skråvægge være den foreskrevne rumhøjde over mindst halvdelen af det foreskrevne gulvareai, jfr , og rumindholdet skal være mindst l S m 3 Ved beregningen af arealet i de i 3. pkt. nævnte rum medregnes kun den del af gulvarealet, hvorover den fri højde er mindst l m Beboelseslejligheder. Stk. l. En beboelseslejlighed skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både lejligheden som helhed og de enkelte rum er hensigtmæssige under hensyn til den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravene er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne. Stk. 2. En beboelseslejlighed skal mindst indeholde et beboelsesrum, et køkken og et bade- og wc-rum. Stk. 3. En beboelseslejlighed skal være orienteret på en sådan måde, at den får sollys i rimeligt omfang. Stk. 4. Beboelseslejligheder - bortset fra enfamiliehuse opført af ejeren til eget brug - skal indrettes i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. beboelsesrum og køkken skal normalt, uanset forbindelse til andet rum, have adgang fra forstue, gang eller lign. Soverum må 41

44 4: Bygningers indretning ikke have eneste adgang fra andet soverum og må ikke være gennemgangsrum til andre beboelsesrum, b. wc-rum må ikke have direkte adgang fra opholdsstue, spiseplads eller køkken. I beboelseslejligheder med kun et beboelsesrum kan adgang til wc-rummet dog ske gennem beboelsesrum eller forstue, selv om der er indrettet kogeniche heri, jfr stk. 8 b, c. mindst et wc-rum skal have adgang fra forstue, gang eller lign., d. forstue og gangarealer skal være således udformede, at adgangen til lejlighedernes forskellige rum kan ske let og uhindret, e. forstue og lignende adgangsrum til beboelseslejlighed skal have en fri længde og bredde på mindst l,3 m. Gange skal have en bredde på mindst l,3 m, men kan dog udføres med en bredde på mindst l m, såfremt der ikke er døre i gangenes sider, herunder skabsdøre, f. mindst en dør i hvert rum i en beboelseslejlighed skal have en bredde på mindst 9 M, jfr. DS Det samme gælder adgangsdøre til lejligheden, samt terrasse- og altandøre, g. lejligheden skal indeholde opbevaringsplads for rengøringsredskaber m.m. samt plads til overtøj. Herunder skal der være faste garderobeskabe, skabsrum eller plads tilløse skabe med en kapacitet svarende til 0,6 m bøjlestang pr. beboelsesrum og køkken. Endvidere skal der i eller uden for lejligheden være indrettet opbevaringsplads i passende omfang for ting, som ikke er i daglig brug, og for cykler, knallerter, barnevogne m.m., ligesom der skal være mulighed for vask og tørring af tøj. Stk. 5. Trapper i beboelseslejligheder skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. trapper mellem 2 etager inden for en lejlighed skal have en bredde på mindst 0,8 m. Højden over trappen skal være mindst 2m målt over trinforkanterne, 42

45 4: Bygningers indretning b. kældertrapper i enfamiliehuse skal have en bredde på mindst 0,7 m. Højden over trappen skal være mindst l,9 m målt over trinforkanterne, c. stigningen på trapperne må højst være 21 O mm og trappernes grund må ikke være mindre end 21 O mm målt i ganglinie n. Stk. 6. Trapper og altaner skal forsynes med værn eller rækværk. På altaner - bortset fra altaner i enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) - skal værnet have en højde på mindst l m og åbninger i værnet skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i 4.2., stk. l O d Beboelsesrum og køkkener. Stk. l. Beboelsesrum og køkkener må ikke have gulvet beliggende under det omgivende terræn. Under hensyn til særlige terrænforhold kan dette krav fraviges, hvis gulvet er beliggende over terræn langs mindst en vinduesvæg. Stk. 2. Beboelsesrum og køkkener skal have vindue med et vindueskarmlysningsareal på mindst 10 pct. af rummets gulvareal. Hvor der anvendes ovenlysvindue, kan det foreskrevne karmlysningsareal nedsættes til 7 pct. Hvor lysforholdene er mindre gode, kan kommunalbestyrelsen kræve vindueskarmlysningsarealet forøget eller lysforholdene forbedret på anden måde. Stk. 3. Vinduer skal være anbragt og indrettet på en sådan måde, at der bliver forsvarlig adgang til vinduespudsning. Stk. 4. Beboelsesrum og køkkener skal forsynes med redningsåbninger som angivet i kap. 6. Stk. 5. Beboelsesrum og køkkener skal have et gulvareal på mindst 7 m 2 Ved beregningen af gulvarealet kan medregnes arealet af faste skabe, som findes i og hører til rummet. Stk. 6. I beboelseslejligheder skal beboelsesrum have en bredde på 43

46 4: Bygningers indretning mindst 2,2 m, og mindst et beboelsesrum skal have et gulvareal på mindst 18 m 2 Stk. 7. I beboelseslejligheder, der indrettes i kollegier for unge under uddannelse, skal mindst et beboelsesrum have et gulvareal på mindst 12 m 2 {15 m 2 når der indrettes kogeniche i rummet). I 2-rums lejligheder kan dette krav fraviges, når gulvarealet i de 2 beboelsesrum tilsammen er mindst 19 m 2 {henholdsvis 22m 2 ). Stk. 8. Køkkener skal indrettes i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. køkkener skal forsynes med køkkenbord med arbejdsplads og vask, kogeplads og plads til anbringelse af komfur. Endvidere skal der være opbevaringsplads for køkkenredskaber, service og kolonialvarer. Ud for arbejdsplads og opbevaringsplads i køkkenet skal der være en mindste fri afstand på l, l m. Der skal være afsat plads til køleskab eller køle-svaleskab, der i beboelseslejligheder med 3 beboelsesrum og derover skal have et volumen på mindst 200 l. Endvidere skal der være afsat plads til opvaskemaskine og - eventuelt i et andet egnet rum - til dybfryser med et volumen på mindst l 00 l. Der skal udføres eller forberedes elektrisk installation til mindst 2 tilslutningssteder for større, fiedasede brugsgenstande[ heraf mindst l tilslutningssted i køkkenet, jfr. Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande udgivet af Danske Elværkers Forening, b. i beboelseslejligheder med kun et beboelsesrum kan køkken indrettes med et mindre gulvareal end angivet i stk. 5 eller indrettes som kogeniche. Kogenichen kan indrettes i forstue eller lign. rum med et areal på mindst3m 2 eller i lejlighedens beboelsesrum på 18 m 2, jfr. stk. 6. Køkkenet eller kogenichen skal forsynes med et køkkenbord med arbejdsplads og vask, kogeplads samt opbevaringsplads til køkkenredskaber, service og kolonialvarer. Der skal være installeret køleskab eller køle-svaleskab. I kogenichen skal kogepladen være elektrisk, og indbygges kogenichen i et skab, skal skabsdøren i lukket stilling automatisk afbryde strømmen, 44

47 4: Bygningers indretning c. lempelserne i b. finder også anvendelse på kollegielejligheder med mere end et beboelsesrum, j fr. stk. 7. Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 6 og 8 gælder ikke for enfamiliehuse, der opføres af ejeren til eget brug Baderum og wc-rum. Stk. l. I beboelseslejligheder skal mindst et wc- og baderum være udformet og indrettet således, at der er en fri afstand på mindst l, l m uq for håndvask, wc, badekar og andre sanitære installationer. Kravet gælder ikke for enfamiliehuse opført af ejeren til eget brug. Stk. 2. I rum med wc skal der være håndvask Erhvervsbygninger Almene krav. Stk. l. Bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Adgangsforholdene skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i 4.2. og 6.5. Stk. 3. Der skal i fornødent omfang i tilknytning til en virksomheds arbejdsrum indrettes wc-rum, omklædningsrum, baderum og vaskeplads for begge køn samt spiserum, jfr Rummene skal kunne opvarmes Arbejdsrum. Stk. l. Arbejdsrum (lokaler) skal udformes således, at der i rummene kan indrettes hensigtsmæssigt placerede arbejdspladser, velordnede færdselsveje og plads til råvarer og færdigvarer. Stk. 2. Arbejds- og færdselsarealer, der er hævet over tilstødende arealer, skal omgives med værn i fornødent omfang. Stk. 3. Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7 m 2 og 45

48 4: Bygningers indretning rumhøjden i arbejdsrum skal være så stor, at ethvert arbejde, der udføres i rummet, kan foregå på betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m. Stk. 4. I arbejdsrum, hvor der forekommer stærk udvikling af hede, fugtighed, støv, røg m.v. eller forekommer giftige eller eksplosive luftarter, kan rumhøjden kræves forøget efter arbejdstilsynets bestemmelser. ~tk. 5. Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 m 3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan med arbejstilsynets godkendelse tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 m 3 pr. person. Stk. 6. Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande m.v. Den del af rummet, der ligger mere end 4 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet. L Stk. 7. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Stk. 8. Arbejdsrum skal forsynes med vinduer, der er placeret således, at personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan med arbejdstilsynets godkendelse tillade, at kravet om dagslysadgang fraviges, når opfyldelse af kravet vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys Spiserum. Stk. l. Spiserum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdspladser og wc. 46

49 4: Bygningers indretning Stk. 2. Gulvarealet i spiserum skal være mindst l m 2 pr. person, der samtidig benytter rummet. Stk. 3. Rumhøjden i spiserum skal være mindst 2,2 m. I spiserum til mere end 50 personer skal rumhøjden være mindst 2,5 m. Stk. 4. Spiserum skal have dagslysadgang i fornødent omfang W c-rum. Stk. l. Wc-rum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdsrummene. Ved virksomheder med stærk varmeudvikling skal wc-rum placeres således, at adgangen kan ske uden at passere det fri. Stk. 2. Der skal være særskilte wc'er til mænd og kvinder, når der er beskæftiget mindst 5 mænd og 5 kvinder. Der skal indrettes mindst l wc for hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler, skal der være l urinal for hver 20 beskæftigede mænd, og antallet af wc'er skal i så fald være l wc for hver 20 mænd. Stk. 3. Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum. Der må ikke udføres direkte adgang fra spiserum til forrum. Stk. 4. GU\\:"arealet i wc-rum skal være mindst l m 2 Stk. 5. Rumhøjden i wc-rum skal være mindst 2,2 m. I rum med skråt loft må den fri højde over midten af wc-skålen ikke være mindre end l,25 m. Stk. 6. Wc-rum skal forsynes med håndvask anbragt enten i wcrummet eller i forrummet Baderum og vaskeplads. Stk. l. Hvor baderum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal der være mindst l brusebad for hver l O beskæftigede. Stk. 2. Brusebade skal placeres i direkte forbindelse med omklædningsrum og skal forsynes med forrum med plads til ophængning af tøj m.v. 47

50 4: Bygningers indretning Stk. 3. Loftshøjden skal være mindst 2,2 m. Over vaskeindretninger skal der være en fri højde på mindst 2,0 m. Stk. 4. Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der i en erhvervsvirksomhed være mindst l håndvask for hver 3 beskæftigede. Ved kontorarbejde skal der være mindst l håndvask for hver 1 o beskæftigede. I øvrigt skal der være mindst l håndvask for hver 5 beskæftigede. Håndvaske, der er anbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum, medregnes ikke i antallet af håndvaske. Stk. 5. Hver vaskeplads skal have en bredde af mindst 0,6 m. Ud for vaskeplads skal der være en mindste fri afstand på l,2 m Omklædningsrum. Stk. l. Omklædningsrum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdsstederne og i forhold til vaske- og baderum. Stk. 2. Gulvarealet i omklædningsrum skal være mindst l m 2 pr. person. Stk. 3. Rumhøjden i omklædningsrum skal være mindst 2,2 m Krav af hensyn til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Stk. l. Nedennævnte bygninger skal udover kravene i opfylde kravene i dette afsnit, der træder i kraft den l. februar 1978: a. boligbyggeri, bortset fra enfamiliehuse, der opføres af ejeren til eget brug, b. bebyggelser, som er offentligt tilgængelige, f.eks. posthuse, biblioteker, skoler, kirker, rådhuse og sygehuse, c. kontor- og administrationsbygninger, d. erhvervslokaler, hvor handicappede har behov for at komme jævnligt. f.eks. pengeinstitutter, supermarkeder, dagligvarebutikker og hoteller, 48

51 4: Bygningers indretning e. biografer og teatre. Stk.. 2. Fra indgang (hoveddør) skal der være adgang i plan med indgangsniveau tillejemål og lign. i bygningens l. etage (stueetage) og til eventuelle elevatorer. Adgangen kan ske ad rampe, jfr. stk. 4, såfremt særlige niveauforskelle eller lign. gør dette nødvendigt. Stk. 3. I bygninger, hvor der installeres elevator, skal mindst l elevator i hver opgang eller tilsvarende udføres som angivet i 12.4., stk. ~ Afsættes der plads til og forberedes installation af elevator, gælder kravet afsætningen og forberedelsen. Stk. 4. Ramper, hvorved forstås et køre- eller gangplan med en hældning på mere end l :25 med vandret plan, skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20. Når særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen dog tillade en hældning op til l: 12, b. ramper der udligner en højdeforskel på mere end 0,6 m, skal mindst for hver 0,6 m stigning forsynes med repos, c. ramper og reposer'"-~al være mindst l,3 m brede. Reposer skal være mindst l,3 m lange i færdselsretningen. Pladsen ovenfor og ved foden af rampen skal være mindst l,3 x l,3 m. Bredden måles mellem håndlisterne, d. ramper skal forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal opdeles med håndlister med højst 2 m afstand. Stk. 5. Dørtrin i fælles adgangsveje må højst være 25 mm. Stk. 6. Håndtag, betjeningsgreb, kontakter og lign. skal placeres således, at de let kan findes og betjenes af bevægelses- og orienteringshæmmede. 49

52 4: Bygningers indretning Stk. 7. I de bygninger, som er nævnt i stk. l b -e, skal mindst et wc-rum i hver etage indrettes således, at det kan benyttes af personer i kørestol. Om wc-rum i beboelsesbygninger henvises til Stk. 8. Ved ombygning eller ændret anvendelse af bestående bebyggelse finder bestemmelserne i stk. 2-7 kun anvendelse, såfremt kravene efter kommunalbestyrelsens skøn kan opfyldes uden indgribende ændringer i bebyggelsen. 50

53 Kapitel S Konstruktive bestemmelser \'lodulprojektering. Stk. l. Beboelsesbygninger med 2 eller flere selvstændige beboelseslag og 4 beboelsesenheder eller derover skal projekteres i overensstemmelse med DS (Modulkoordinering for byggeriet. Principper og regler) og DS {Planlægningsmodul). Stk. 2. Plejehjem og kollegier skal projekteres i overensstemmelse med DS/R l 086 (Plejehjem. Planlægningsmodul og præferencemål). Stk. 3. Kontor- og administrationsbygninger skal projekteres i overensstemmelse med DS/R 1087 (Kontorbygninger. Planlægningsmodul og præferencemål). ~-, Stk. 4. Skolebygninger skal projekteres i overensstemmelse med DS/R 1087 (Kontorbygninger. Planlægningsmodul og præferencemål), idet den heri anførte række for vertikale præferencemål suppleres med følgende mål: 38 M, 40 M og 42 M Dimensionering og udførelse af bygningskonstruktioner. Stk. l. Ethvert byggearbejde skal udføres af gode og til formålet holdbare og velegnede materialer og på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde. Fundering skal ske til frostfri dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, der sikrer mod skader som følge af bevægelser i jordbunden. Stk. 2. Bygningskonstruktioner skal kunne modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger. Kravet kan anses for opfyldt, såfremt bygningskonstruktioner dimensioneres og udfø- 51

54 5: Konstruktive bestemmelser res på grundlag af Dansk Ingeniørforenings normer for bygningskonstruktioner: a. Belastningsforskrifter, DS 41 O b. Betonkonstruktioner, DS 411 c. Stålkonstruktioner, DS 412 d. Trækonstruktioner, DS 413 e. Murværk, DS 414 f. Fundering, DS 415 g. Hulstensdæk, DS 416 h. Vandrette bærende elementer af armeret autoklaveret letbeton uden tilslag, DS i. Lodrette bærende elementer af letbeton, DS j. Bærende plader af træuldbeton, DS 422. k. Blokmurværk DS 438. De i h, i og j omhandlede elementer skal være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning. Stk. 3. Dimensionering og udførelse kan endvidere ske i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministenet.. ' Stk. 4. Dimensionering kan under forudsætning af kommunalbestyrelsens godkendelse af forsøgsbetingelser m.m. ske på grundlag af funktionsprøvning. Stk. 5. Om dimensionering og udførelse af konstruktioner i forbindelse med sikringsrum henvises til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. april Stk. 6. Bloksten skal godkendes af boligministeriet eller være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning. Stk. 7. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og lign. bygninger til udhusformål med et areal på indtil50m 2 kan udføres uden beregningsmæssig eftervisning af styrke og stabilitet. 52

55 5: Konstruktive bestemmelser 5.3. Sikring af tage imod gennemtrædning. Tage med en taghældning på 35 og derunder og ovenlys i sådanne tage skal udføres således, at der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning for personer, der færdes på taget. Kravet kan anses for opfyldt ved anvendelse af nedenstående konstruktioner: a. tagflade eller ovenlys sikret med underliggende sikkerhedsgitter eller tilsvarende, f.eks. de bærende lægter opsat med forsvarlig afstand, b. bølgeplader af asbestcement understøttet for mindst hver 0,55 m. Hvor den lodrette afstand fra tagfladen til en flade, som kan bære en person, der træder igennem tagdækningen, er mindre end 2 m, kan pladerne dog understøttes mindst for hver l, l m, c. ovenlys afdækket med plant glas eller lign. forsynet med en mindst 0,25 m høj karm, d. ovenlys i form af kupler forsynet med en mindst O, 15 m høj karm og kuplens øverste punkt hævet mindst 0,25 m over tagfladen, e. ovenlys afskærmet nied sikkerhedsgitter eller andet, der hindrer adgang til ovenlyset Bygningskonstruktioner under opførelse m.v Almene krav. Stk. l. Ved udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som under hensyntagen til de klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Underlag for kloak- og drænledninger, fundamentskonstruktioner m.v. skal holdes frostfrie. Bygningskonstruktioner skal beskyttes mod skadelig klimatisk påvirkning. Stk. 2. Bygningskonstruktioners stabilitet skal i opførelsesperioden sikres på betryggende måde. Midlertidige konstruktioner såsom forskallinger, afstivninger m.v. skal have tilstrækkelig styrke og i øvrigt være udført i overensstemmelse med kravene i

56 5: Konstruktive bestemmelser Byggepladsens indretning.. Stk. 1. Ved indretning af byggepladser skal træffes alle nødvendige foranstaltninger til modvirkning af gener på de omkringliggende grunde, herunder offentlige og private vej- og fortovsarealer. Stk. 2. Indkørsel til og kørebaner på byggeplads skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand. Parkerings- og oplagspladser skal etableres på hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Stk. 3. Bygninger til oplagring, materialetilvirkning m.v. i forbindelse.. med byggearbejdets udførelse samt bygninger til ophold for de ved byggearbejdet beskæftigede skal udføres forsvarligt og indrettes hensigtsmæssigt Midlertidig rådighed over naboejendomme. Stk. l. Kommunalbestyrelsen kan give den, som har pligt til at foretage de i byggelovens 12 omhandlede sikringsforanstaltninger, adgang til den tilstødende e jendom i det omfang, det er nødvendigt for at udføre sikringsarbejdet. Skønnes det uden for disse tilfælde påkrævet, at der ved et byggearbejde, derunder nødvendigt reparations- eller vedligeholdelsesarbejde, midlertidigt gives adgang til anden mands grund eller adgang til at anbringe afstivning, stige, stillads, skærmtag el. lign. på eller ind over denne grund eller den derpå værende bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til at udøve den i så henseende nødvendige råden over andenmands ejendom. Under udnyttelsen af kommunalbestyrelsens tilladelse må der forvoldes mindst mulig ulempe for ejeren eller brugeren af den tilstødende ejendom. Når den omhandlede råden ophører, skal ejendommen snarest muligt bringes i samme stand som forud. Stk. 2. Medfører ny bebyggelse i naboskel, ændring af bebyggelse eller fjernelse af bebyggelse i skellet, at konstruktioner på en tilstødende ejendom må ændres eller fjernes, kan ejeren, på hvis grund arbejdet iværksættes, ikke modsætte sig, at disse arbejder udføres i umiddelbar tilslutning til det arbejde, som udføres på hans egen grund. 54

57 Kapitel 6 Brandforhold 6.1. Almene krav. Stk. l. Enhver bygning skal udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den under hensyn til anvendelse og beliggenhed giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen, herunder forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for sluknings11rbejde, samt mod brandspredning til bebyggelse og virksomheder såvel på egen som på de omliggende grunde. Stk. 2. For de bebyggelsesformer, som er omtalt i , kan kravene i stk. l til brandsikkerhed anses for opfyldt, såfremt bygningerne, udover at opfylde de almindelige krav i , opføres og indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende afsnit. Såfremt bestemmelserne i indeholder lempelser eller skærpelser i forhold til de almindelige krav i , gælder kravene i Stk. 3. For bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i , finder disse anvendelse i det omfang, bygningerne kan sidestilles med de nævnte bygninger med hensyn til brandcellestørrelser, brandbelastning, udgangsforhold, slukningsmuligheder m.v. Stk. 4. Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i , og som heller ikke kan sidestilles hermed, skal udføres i overensstemmelse med de brandmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningens indretning ud fra dens anvendelse for at opnå den i stk. l anførte brandsikkerhed. Stk. 5. Om brandfarlige virksomheder m.v. henvises til kap. 4 i brandloven. 55

58 6: Brandforhold Stk. 6. Om brandredningsarealer henvises til Brandtekniske begreber. Stk. l. De anvendte brandtekniske betegnelser for bygningsdele og døre refererer til DS l 052 Brandteknisk klassifikation af bygningsdele og DS 1053 Brandteknisk klassifikation af døre. Stk. 2. De anvendte brandtekniske betegnelser for materialer, loftsog vægbeklædninger, gulvbelægninger og tagbeklædninger m.v. er defineret i bilag 3, Brandtekniske begreber. Stk. 3. Ved en brandcelle forstås et eller flere rum, som er adskilt fra tilstødende rum eller bygninger ved bygningsdele og - konstruktioner, som mindst svarer til BO-bygningsdel 60. En brandcelle må højst være i 2 etager. Stk. 4. Ved en brandsektion forstås en eller flere brandceller, som er adskilt fra tilstødende sektioner eller bygninger ved bygningsdele og -konstruktioner, som mindst svarer til SS-bygningsdel 60. Stk. 5. Størrelsen af brandceller og brandsektioner samt eventuelle afvigelser fra de brandtekniske krav er i angivet for de enkelte bebyggelsesformer. Stk. 6. Ved brandbelastning forstås den samlede varmemængde i MJ pr. m 2 gulv, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale, herunder lagervarer, inventar samt bygningskonstruktioner og -materialer. Stk. 7. De i bilag 4 nævnte eksempler på brandteknisk anvendelige bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller umiddelbart, uden særlig dokumentation de i reglementet opstillede brandtekniske krav Afstandsforhold. Stk. l. Selv om bestemmelserne om bebyggelsens højde- og afstandsforhold, jfr. kap. 3, giver mulighed for en mindre bygningsafstand, skal bygninger og bygningsdele overholde de nedennævnte 56

59 6: Brandforhold brandmæssige afstande til naboskel og til anden bebyggelse på samme grund samt til vej- og stimidte. Stk. 2. De i dette afsnit omhandlede afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstandene er mindste fri afstand mellem en bygning eller bygningsdel og naboskel. anden bebyggelse på samme grund samt vej- og stimidte. Stk. 3. Bygninger, der opføres nærmere naboskel, vej- eller stimidte en9 2,5 m, skal udføres med brandvæg jfr mod naboskel, vej eller sti. Stk. 4. Bygninger med udvendige overflader mindst som klasse l beklædning skal holdes i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel samt vej- og stimidte. Stk. 5. Bygninger med udvendige overflader, som er ringere end klasse l beklædning, skal holdes i en afstand af mindst 5 m fra naboskel samt vej- og stimidte. Dog kan enfamiliehuse {herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) med overflader mindst sorrl klasse 2 beklædning opføres i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel samt vej- og stimidte. Stk. 6. Bygninger, der er udført med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, skal holdes i en afstand af mindst l O m fra naboskel samt vej- og stimidte. Stk. 7. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele som nævnt i , stk. 2, kan udføres af brændbart materiale i en afstand af 2 m fra naboskel samt vej- og stimidte. Stk. 8. Bygninger på samme grund betragtes som en bygning med hensyn til opdeling i brandceller og brandsektioner samt afstandforhold, når afstanden mellem bygningernes modstående ydervægge er mindre end summen af de afstande, de enkelte bygninger skulle have til naboskel efter stk. 4 og 5, d.v.s. mmdre end 5 m for bygninger med overflader. der mindst er klasse l beklædning, og 57

60 6: Brandforhold mindre end l O m for bygninger med overflader, der er ringere end klasse 1 beklædning. For bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale gælder tilsvarende bestemmelser, idet den i stk. 6 angivne afstand på l O m lægges til grund for bedømmelsen. Stk. 9. For garager, carporte, drivhuse, overdækkede terrasser, skure og udhuse, som opføres i forbindelse med enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) gælder følgende: a. sådanne bygninger, hvis areal er højst 50 m 2 kan uanset bestemmelsen i stk. 3 opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m uden brandvæg mod skellet. Er afstanden til anden bygning på samme grund mindre end 2,5 m, skal de to bygninger være adskilt ved en væg mindst som BS-bygningsdel60 eller BD-bygningsdel90. Væggen skal udføres i tæt forbindelse med tagbeklædningen og kan være fælles eller være væg i en af de to bygninger, b. sådanne bygninger, hvis areal er højst 100 m 2, kan opføres i naboskel eller nærmere,naboskel end 2,5 m, når der udføres væg mod skel mindst som BS~qygningsdel60 eller som BO-bygningsdel 90. Væggen skal udføres i tæt forbindelse med tagbeklædningen, c. carporte og lignende overdækkede arealer, hvis areal er højst 100 m 2, kan opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m uden brandvæg mod skel, såfremt bygningskonstruktionerne alene består af stolper, og tagdækningen udføres af ubrændbare materialer eller af termoplastiske, ikke let antændelige plastmaterialer, f.eks. som anført i stk. 6, d. findes der flere sådanne bygninger på grunden, betragtes de uanset bestemmelsen i stk. 8 kun som en bygning, når afstanden mellem dem er mindre end 2,5 m Brandvægge Udførelse. Stk. l. En brandvæg skal udføres mindst som BS-væg 120 på en 58

61 6: Brandforhold sådan måde, at den under en brand bevarer sin stabilitet uafhængigt af de bygningskonstruktioner, der er sammenbygget med den. Stk. 2. En brandvæg skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende brandvæg med en højde af mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen. Murede brandkamme skal have vandrette skifter. Brandkam kan udelades, når væggen føres op til underside af tagbeklædning, og når tagkonstruktionen langs brandvæggen udføres mindst som EDbygningsdel 60 i en bredde af l m eller ES-bygningsdel 60 i en bredoe af 0,5 m. Den mod tagrummet vendende del af konstruktionen skal opfylde kravene til klasse l beklædning, og konstruktionen skal være forsvarligt understøttet og fastgjort. Stk. 3. Taget på bygninger, der er nærmere naboskel end 2,5 m, må ikke have større hældning mod skellet, end at der opnås 2,5 m afstand fra dette, målt vandret gennem brandkammens øverste punkt på taget. Er b!_andvæggen uden brandkam, eller har denne ikke tilstrækkelig højde, skal tagkonstruktionen mindst svare til ED-bygningsdel 60 inden for en afstand af 2,5 m fra naboskellet. Stk. 4. Brandvægge skal ved ydervægge af ES-konstruktion sarnmenbygges med disse. Brandvægge skal ved ydervægge af EDkonstruktion mindst føres frem til indersiden af den udvendige beklædning. Stk. 5. Murlægter eller tilsvarende træværk, der lægges langs en brandvæg, skal holdes i en afstand af mindst 230 mm fra væggens modsatte side. Denne afstand kan, når der er tale om ender af dragere, bjælker, tagtømmer eller lign., nedsættes til 110 mm. Mellem tilsvarende træværk, som lægges ind i en fælles brandvæg fra hver side, skal der ligeledes være mindst 11 O mm afstand. Taglægter kan føres ubrudt igennem brandvægge uden brandkam, når mellemrummet mellem lægterne udfyldes med ubrændbart materiale. Stk. 6. Skorstene eller kanaler for ventilation eller andre installationer må kun indbygges i brandvægge i en sådan dybde, at vægkon- 59

62 6: Brandforhold struktionen mellem kanal og brandvæggens modsatte side opfylder kravene til ES-bygningsdel Gennembrydninger. Stk. l. Brandvægge kan, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet, gennembrydes med åbninger efter nedenstående regler: a. ventilationsåbninger til det fri indtil 600 cm 2 med en indbyrdes afstand af mindst l,5 m. Den enkelte åbning skal dækkes med indmuret rist af ubrændbart materiale med smeltepunkt over 800 C. Risten må ikke kunne åbnes, b. lysåbninger til det fri indtil 0,5 m 2 med en indbyrdes afstand af mindst 0,6 m, dækket med F-bygningsdel 30 som f.eks. fast indmuret trådglas af mindst 6 mm tykkelse eller glasbygningssten, c. døråbninger indtil l m bredde og 2,3 m højde lukket med dør mindst svarende ~til B S-dør 60, d. åbninger til gennemføring af ledninger. Der skal omkring de enkelte gennemføringer tilvejebringes fuldstændig tæthed. Stk. 2. Åbninger i en brandvæg må, når de er mere end 600 cm 2 store, kun udføres med naboens skriftlige tilladelse. Stk. 3. Anbringelsen af åbninger i brandvægge indskrænker ikke naboens ret til på et senere tidspunkt at bygge direkte i skel Sikring og markering. Stk. l. Opføres en fælles brandvæg over skel, skal det sikres, at den hverken helt eller delvis fjernes af nogen af ejerne, og at der ikke foretages nogen bygningsmæssig ændring ved den, uden at ejerne er enige herom. De nævnte betingelser for fælles brandvægge skal tinglyses på de pågældende ejendomme. Stk. 2. Hvor brandvæggens placering ikke fremgår af en bygnings ydre, kan kommunalbestyrelsen stille krav om særlig, udvendig markering til brandvæsenets orientering. 60

63 6: Brandforhold 6.5. Flugtveje Almene krav. Stk. l. Flugtveje er gange, gangarealer og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer i en bygning kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri. Stk. 2. Elevatorer og escaiatarer (rullende trapper) betragtes ikke som flugtveje. Stk: 3. Afstanden mellem trapper, som hører til samme flugtvej, må højst være 50 m. Stk. 4. Flugtveje skal udformes på overskuelig måde og må ikke indrettes til andre formål end trafik. Gange kan dog indrettes til formål, som ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer gangenes funktion som flugtveje. Stk. 5. I flugtveje må ikke opsættes gasmålere, transformatorer eller lign. elektriske installationer. Dog kan el-målere opsættes, når de monteres i ubrændbart skab eller har kapsling af ubrændbart materiale. Stk. 6. Porte, gennemgange og tilsvarende passager, jfr ,skal udføres med omgivende bygningskonstruktioner som trapperum. Stk. 7. Vægge og lofter i flugtveje skal udføres med overflader mindst svarende til klasse l beklædning. Dog kan der på vægge i gange opsættes klasse 2 beklædning uden bagved liggende hulrum til en højde af l,2 m over gulv. Stk. 8. Gulv- og trappebelægninger i flugtveje skal være brandmæssigt egnede, jfr. bilag 3. Stk. 9. Trapper, forrum, sluser, gange og lign. skal ud over kravene i 6.5., også opfylde bestemmelserne i 4.2. Stk. 1 O. Fra gårdarealer (herunder atriumgårde og lysgårde ), som 61

64 6: Brandforhold helt er omgivet af bygninger eller konstruktioner, skal der være mindst en udgang, som opfylder kravene til flugtveje. Er den omgivende bebyggelse ikke opdelt i brandceller og brandsektioner som foreskrevet for beboelsesbygninger, skal der i eller umiddelbart ved gårdens modstående ender være mindst 2 af hinanden uafhængige udgange Trapper og trapperum. Stk. l. Trapper, der giver adgang til mere end et lejemål, skal udføres efter følgende regler: a. udvendige trapper skal udføres af ubrændbart materiale, b. ligger gulvet i øverste lejemål mindre end 5,5 m over terræn, kan indvendige trapper udføres af brændbart materiale med en underside mindst svarende til klasse l beklædning, c. ligger gulvet i øverste lejemål mere end 5,5 m over terræn, skal indvendige trapper udføres mindst som BS-bygningsdel 30. Stk. 2. Trapper som angivet i stk. l b og c- bortset fra adgangstrapper til altangange i to-etages bygninger - skal anbringes i særskilte trapperum med direkte adgang til det fri eller adgang til det fri gennem forrum. Trapperum skal udgøre selvstændige brandsektioner. Stk. 3. I bygninger, hvor gulvet i øverste udnyttede etage ligger mere end 22 m over terræn, og i bygninger, hvor redningsåbningerne ikke kan nås ved hjælp af brandvæsenets stiger, skal der fra alle etager, uanset højde i forhold til terræn, være adgang til sikkerhedstrappe. I trapperummet skal installeres stigrør, udført som angivet i stk. l. Skønnes det stedlige brandvæsens kapacitet ikke tilstrækkelig, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til sådanne bygninger. Stk. 4. Sikkerhedstrappe skal anbringes i selvstændigt trapperum, hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse, herunder altangang. Der kan være adgang fra kælder til sikkerhedstrappe, når 62

65 6: Brandforhold adgangen sker over luftsluse. Trapperummet må ikke indeholde brændbare materialer bortset fra håndlister. Stk. 5. Trapperum med sidelysvinduer skal enten for hver etage være forsynet med mindst et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue eller opfylde kravene i stk. 6. Stk. 6. Trapperum uden sidelysvinduer skal udføres på følgende måde: a. trapperummet skal foroven forsynes med røglem til det fri af en af boligministeriet godkendt type. Åbningens gennemstrømningsareal skal være mindst l m 2 Åbningsmekanismen skal til enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb anbragt på iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig påskrift»brandventilation«henhold til DS 734 med en skrifthøjde på mindst 25 mm, b. trappen skal udføres med en lysningsbredde på mindst 200 mm, medmindre der på hver etage er tilslutning til stigrør udført som angivet i 12.5., stk. l Døre i flugtveje. Stk. l. Døre i flugtveje skal have en fri bredde på mindst l m og skal kunne åbnes i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Stk. 2. Tofløjede døre skal forsynes med beslag, der åbner begge dørfløje ved tryk mod døren eller med enkelt lodret greb i mindst 1,6 m højde over gulv, betjent ved nedadgående bevægelse (Pasquillås). Stk. 3. Døre i flugtveje, hvortil der er adgang fra lokaler, der tilsammen er indrettet til mere end 150 personer, skal åbne i flugtretningen. Stk. 4. Skydedøre, drejedøre og døre, der ved tælleapparater. kasseopstillinger eller lign. ikke er frit tilgængelige. medregnes ikke 63

66 6: Brandforhold som flugtveje, medmindre der er truffet særlige af kommunalbestyrelsen godkendte foranstaltninger, der sikrer, at dørene under alle forhold kan tjene til evakuering Redningsåbninger. Stk. l. Redningsåbninger er vinduer, lemme og døre, som personer kan reddes ud igennem. Stk. 2. Redningsåbninger skal kunne nås ved hjælp af brandvæse.. nets stiger. Eventuelle solafskærmninger og lign., må ikke forhindre brugen af redningsåbningerne. Stk. 3. Redningsåbninger skal kunne lukkes op let og uhindret og skal kunne fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage. Stk. 4. Redningsåbninger skal have en fri åbning, som har en højde og en bredde, der tilsami!'en er mindst l,5 m. Er åbningen et drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue, må bredden af åbningen ikke være mindre end 0,5 m. I andre redningsåbninger må ingen side i åbningen være mindre end 0,6 m. Er afstanden fra terræn til underkant af redningsåbning højst 2 m, må ingen side i åbningen være mind~e end 0,5 m. Stk. 5. I bygninger, hvor underkant af redningsåbninger i øverste udnyttede etage ligger mere end l 0,8 m over terræn, skal redningsåbninger i alle etager i bygningen udføres enten som dør eller som drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue med en fri åbning som angivet i stk 4. Stk. 6. Afstanden fra gulv til redningsåbningers nederste kant må højst være l,2 m. Er der under åbningen anbragt fast bord eller lign. fast inventar, som er mindst 0,5 m bredt, kan afstanden beregnes fra bordoverfladen. Stk. 7. I tagrum med gulv beliggende mere end 5,5 m over terræn skal redningsåbninger i tagfladen (herunder kviste) anbringes således, at den vandrette afstand mellem tagkanten og åbningens 64

67 6: Brandforhold nederste kant ikke er større end l,4 m. Anbringes åbningen i flugt med tagfladen, skal der være en mindst 0,2 m bred trædeplade (vindueskarm) anbragt højst 0,8 m over gulvet og højst 0,4 m under åbningens nederste kant Konstruktive forhold. Stk. l. Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.. Stk. 2. I bygninger med 2 etager og derover skal bærende konstruktioner såsom ydervægge, skillevægge, søjler, dragere, bjælker og lign. samt etageadskillelser, herunder altaner og altangange, mindst opfylde nedennævnte krav til brandsikkerhed. Kælder og udnyttelig tagetage medregnes som etage, hvis rumhøjden er mindst 2 m. r a. i bygninger, hvor højden fra terræn til gulv i øverste etage ikke overstiger 12 m, skal de bærende bygningskonstruktioner samt etageadskillelser til og med gulvet i øverste etage udføres mindst som SS-bygningsdel 60, b. i bygninger, hvor højden fra terræn til gulv i øverste etage overstiger 12 m, skal de bærende bygningskonstruktioner samt etageadskillelser i bygningens øverste 12 m - regnet fra gulv i øverste etage- udføres mindst som BS-bygningsdel60. De bærende bygningskonstruktioner i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, skal udføres mindst som SSbygningsdel 120. Etageadskillelser samt konstruktioner, der kun bærer en etageadskillelse, skal udføres mindst som SS-bygningsdel.60. Stk. 3. Væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30. Stk. 4. N år bygninger af forskellig højde sammen bygges, skal den lavere bygnings tag udføres mindst som BO-bygningsdel 60 i en afstand af mindst 5 m fra den højere bygning. Dette gælder dog ikke, når den højere bygning har BS-væg 60 uden åbninger over den 65

68 6: Brandforhold lavere bygnings tagkonstruktion, eller når bygningerne hører til samrrie brandcelle. Stk. 5. Tage skal udføres af sådanne materialer og på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand. Stk. 6. Tagbeklædninger skal være brandmæssigt egnede, jfr. bilag 3. I l-etages bygninger kan tage dog udføres af tagelementer med kort kollapstid f.eks.lyspaneler, når der ved tagets gennembrænding ikke skabes brandsmitte til anden bygning eller brandsektion. Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet. Stk. 7. For ovenlys af brændbart materiale ud over de 1 stk. 6 nævnte gælder følgende størrelses- og afstandskrav: a. ovenlysenes areal må tilsammen højst udgøre 15 pct. af tagfladens areal, i J b. hvert ovenlys må højst være 15 m 2, c. afstanden mellem ovenlysene skal mindst være lig udstrækningen af det største naboovenlys i den pågældende retning, idet afstandene dog ikke behøver at overstige 4,5 m, d. mindre ovenlys kan anbringes i grupper med mindre indbyrdes afstand end foreskrevet i c., når gruppens samlede ovenlysareal ikke overstiger 15m 2 Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 6 kan fritliggende enfamiliehuse, landbrugets og skovbrugets avls- og driftsbygninger samt sommerhuse udføres med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, når afstandskravene i 6.3., stk. 6 og 8, overholdes. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde sikres mod nedskridning ved brand. Stk. 9. Ved nedforskallede lofter, som kun må udføres med kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde, skal hulrummet opdeles for hver 50 m 2 af vægge mindst svarende til F- 66

69 6: Brandforhold bygningsdel 30, og undersiden af det nedforskallede loft skal udføres med overflade i overensstemmelse med kravet til loftsoverfladen i det pågældende rum. Stk. 10. Ved nedhængte, let demonterbare lofter, udført helt af klasse A materiale, skal skillevægge føres helt igennem til undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion Enfamiliehuse Almene krav. Enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) i højst 2 etager og kælder skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Udnyttelig tagetage medregnes som etage. r Brandceller, brandsektioner og konstruktioner. Stk. l. Hvert enfamiliehus skal udgøre en selvstændig brandcelle. Bygninger med et bruttoetageareal på mere end400m 2 skal opdeles i flere brandceller. Stk. 2. I bygninger med 2 etager skal kælderen udgøre en selvstændig brandcelle. Etageadskillelsen over kælder samt de bærende konstruktioner i denne skal udføres mindst som BO-bygningsdel60. Trappe mellem kælder og stueetage skal adskilles fra en af etagerne med mindst BO-bygningsdel 60 med dør mindst som BO-dør 30. Stk. 3. Brandcelleafgrænsende vægge mellem sammenbyggede enfamiliehuse (lejlighedsskel) skal udføres mindst som asbygningsdel 60 eller som BO-bygningsdel 90. Væggene skal udføres i tæt forbindelse med tagbeklædningen. Stk. 4. Sammenbyggede enfamiliehuse skal opdeles i brandsektioner mindst for hver 1200 m 2 bruttoetageareal. Brandsektionsafgrænsende vægge skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60 på en sådan måde, at de bevarer deres stabilitet uafhængigt af de bygningskonstruktioner, de er sammenbygget med. Sektioneringsvæggene skal udføres i tæt forbindelse med tagbeklædningen. Ved 67

70 6: Brandforhold ydervægge af BO-konstruktioner skal sektioneringsvæggen føres frem til indersiden af den udvendige beklædning. Stk. 5. Bærende bygningskonstruktioner såsom ydervægge, skillevægge, søjler, dragere, bjælker og lign. samt etageadskillelser skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30. Stk. 6. Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som BObygningsdel 30. Stk. 7. Væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum skal udføres som angivet i stk. 3 eller som klasse 2 beklædning isoleret med ubrændbart isoleringsmateriale. Stk. 8. Under tag af strå eller andet let antændeligt materiale skal beboelsesrum i tagetager omgives med væg- og loftskonstruktioner mindst som BO-bygningsc;iel 30. J Stk. 9. Vægge mellem beboelse og garage skal udføres mindst som BO-bygningsdel 60 med dør mindst som BO-dør 30. Stk. l O. Etageadskillelse over garage eller carport skal udføres mindst som BO-bygningsdel 60. Stk. 11. Loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum over garager og carporte, der er sammenbygget med enfamiliehuse, skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30, medmindre tagrummet over garage og carport er adskilt fra det øvrige tagrum med mindst BObygningsdel Overflader. Stk. l. Y dervægge samt eventuelle beklædninger på disse skal udføres med udvendige overflader mindst som klasse 2 beklædning. Stk. 2. Væg- og loftskonstruktioner samt eventuelle beklædninger på disse skal udføres med overflader mindst som klasse 2 beklædmng. 68

71 6: Brandforhold Stk. 3. Bestemmelserne i stk. l og 2 gælder også for garager og carporte, der er en del af eller er sammenbygget med enfamiliehuse. Stk. 4. Etageadskillelser over garager og carporte skal på undersiden udføres med overflader mindst som klasse l beklædning Redningsåbninger. Stk. l. Beboelsesrum og køkkener skal forsynes med dør til det fri eller med redningsåbninger, jfr Stk: 2. Redningsåbning som foreskrevet i stk. l kan udelades, når rummet har direkte adgang til mindst 2 rum, som er forsynet med redningsåbninger, og som ikke er i åben forbindelse med hinanden Etageboligbyggeri. r l J Almene krav. Etageboligbyggeri samt tofamiliehuse med mindst 2 selvstændige beboelseslag skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit Brandceller, brandsektioner og konstruktioner. Stk. l. I beboelsesbygninger skal hver enkelt bolig udgøre en brandcelle. Er arealet af den enkelte bolig større end 150 m 2, skal den opdeles i flere brandceller. Stk. 2. Brandcelleafgrænsende vægge mellem lejligheder (lejlighedsskel) skal udføres mindst som ES-bygningsdel 60 eller som BO-bygningsdel 90. I bygninger, hvor gulvet i øverste beboelseslejlighed ligger mere end 22 m over terræn (mere end 8 etager), skal sådanne vægge dog altid udføres mindst som ES-bygningsdel 60. Stk. 3. For hver600m 2 bebygget areal skal udføres brandsektionering. Sektioneringsvæggen skal udføres mindst som ES-bygningsdel 60, men i øvrigt svarende til kravene til brandvægge, jfr Ved ydervægge af BO-konstruktioner skal sektioneringsvæggen føres frem til indersiden af den udvendige beklædning. Eventuelle døre 69

72 6: Brandforhold mellem sektioner skal udføres mindst som BS-dør 60. Stk. 4. I bygninger, hvor gulvet i øverste beboelseslejlighed ligger højst 5,5 m over terræn (2 e.tager), kan bærende bygningskonstruktioner samt etageadskillelser udføres som BO-bygningsdel 90. Stk. 5. Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som BDbygningsdel60. Ligger gulvet i øverste beboelseslejlighed mere end 5,5 m over terræn (mere end 2 etager), og udføres væggen som BO-bygningsdel 60 med hulrum bag den ydre regnbeskyttende beklædning, skal der uden på isoleringen, træskelettet og eventuelle paplag udføres en beklædning mindst som klasse l beklædning. Lodrette luftspalter i væggen inden for denne beklædning må ikke passere etageadskillelser, og varmeisoleringen skal udføres af ubrændbart eller andet af boligministeriet godkendt materiale Overflader. J, Stk. l. Y dervægge samt eventuelle beklædninger på disse skal udføres med udvendige overflader mindst som klasse l beklædning. Stk. 2. I bygninger, hvor gulvet i øverste beboelseslejlighed ligger højst 22 m over terræn (højst 8 etager), kan der i forbindelse med ydervægge udføres brystninger, ventilationslemme, altanskabe og tilsvarende mindre partier som klasse 2 beklædning, når det samlede areal højst udgør 20 pct. af ydervæggens areal og den lodrette udstrækning højst 50 pct. af den enkelte etages højde. Stk. 3. Vægkonstruktioner samt eventuelle beklædninger på disse skal udføres med overflader mindst som klasse 2 beklædning. I bygninger, hvor gulvet i øverste beboelseslejlighed ligger mere end 22 m over terræn (mere end 8 etager), skal overfladerne mindst være klasse l beklædning. Stk. 4. Loftskonstruktioner samt eventuelle beklædninger på disse skal udføres med overflader mindst som klasse l beklædning. I bygninger, hvor gulvet i øverste beboelseslejlighed ligger højst 5,5 m over terræn (2 etager), kan overfladerne dog være mindst klasse 2 beklædning. 70

73 6: Brandforhold Flugtveje m.v. Stk. l. Fælles adgangsveje som gange og trapperum, der er flugtveje, skal udføres som angivet i 4.2. og 6.5. og i øvrigt efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Til en trappe, der ikke er udført som sikkerhedstrappe, må der i samme etage højst være adgang fra fire beboelseslejligheder. Stk. 3. I bygninger, hvor underkant af redningsåbninger i øverste beboelseslejlighed ligger mere end 10,8 m over terræn, må adgang fra trapperum til kælder eller til pulterrum og lign. placeret i stueetagen kun ske gennem luftsluse eller det fri, medmindre der fra hver lejlighed er adgang til altan, som vender ud mod brandredningsarealet, jfr Stk. 4. I bygninger; hvor gulvet i øverste beboelseslejlighed ligger mere end22m over terræn, og i bygninger, hvor beboelsesrum ikke kan nås ved hjælp af brandvæsenets stiger, skal der være adgang til sikkerhedstrappe i overensstemmelse med stk. 3. Stk. 5. I bygninger, hvor der stilles krav om, at adgang fra lejlighed til trappe skal ske over luftsluse, kan adgang fra lejligheder til sluse ske gennem et for flere lejligheder fælles forrum med en bredde på mindst 1,5 m. Når adgangen sker gennem et fælles forrum, må det samlede bruttoetageareal af lejligheder, forrum, sluse og trapperum ikke overstige 600 m 2 Afstanden mellem dør fra den enkelte lejlighed og dør til sluse må ikke overstige 6 m. Til et fælles forrum må der kun være adgang fra beboelseslejligheder, sluse og elevator. Stk. 6. I bygninger, hvor gulvet i øverste l mere end 45 m over terræn, skal trappeadgc efter de krav, der kan stilles efter reglerne i gennemføres de yderligere forholdsregler, s sikre betryggende trappeadgang. Stk. 7. I lejligheder, der er i 2 etager, sl mellem etagerne anbringes i særskilt trapper nederste af etagerne ligger mere end 22 m

74 6: Brandforhold begge etager i lejligheden adgang til sikkerhedstrappe efter reglerne i stk. 5, kan særskilt trapperum dog udelades Døre. Stk. l. Dør fra lejlighed til fælles trapperum og lign. skal være mindst BO-entredør 30. Stk. 2. Dør fra lejlighed til fælles forrum (jfr , stk. 5) skal være mindst BD-dør 60. Stk. 3. Dør fra sikkerhedstrappe til luftsluse skal være mindst BO-entredør 30 og skal være uaflåselig. Stk. 4. Dør fra fælles forrum (jfr , stk. 5) til luftsluse skal udføres uaflåselig og med rude på mindst O, l m 2 r l Stk. 5. Dør til elevator samt dør fra forrum ved elevator til kælder skal udføres som angivet i 12.4., stk. 6. Stk. 6. Dør fra fælles trapperum, forrum og luftsluse til kælder (eller pulterrum og lign. i stueetagen) og loftsrum skal være mindst BO-dør 60. Stk. 7. Andre af kommunalbestyrelsen godkendte åbninger i trapperum m.m. skal forsynes med lemme el. lign., der i brandmæssig henseende ikke er ringere end de foreskrevne døre Redningsåbninger. Stk. l. I lejligheder, der ikke har adgang til sikkerhedstrappe, skal beboelsesrum og køkken forsynes med redningsåbning. Ligger underkant af redningsåbninger i øverste beboelseslejlighed mere end 10,8 m over terræn, skal i hver lejlighed mindst et beboelsesrum i hver etage have redningsåbning i overensstemmelse med 6.6., stk. 5. Stk. 2. Redningsåbning kan udelades, når rummet har direkte adgang til mindst 2 rum, som er forsynet med redningsåbninger, og som ikke er i åben forbindelse med hinanden. Dør til trapperum, der er flugtvej, sidestilles i denne forbindelse med redningsåbning. 72

75 6: Brandforhold Hoteller m.v Almene krav. Stk. l. Hoteller, kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem, plejehjem, hvilehjem, samt andre institutioner og virksomheder med lignende formål skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Bygninger med soverumsafsnit med højst 10 sovepladser s.kal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger. Stk. 3. Bygninger med soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. To eller flere soverumsafsnit med cfælles flugtvej betragtes som et afsnit ved ) anvendelse af bestemmelserne i Stk. 4. Ved soverumsafsnit forstås et eller flere soverum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også soverum for personale. Stk. 5. Er der til virksomheden eller institutionen knyttet forsamlings- eller undervisningslokaler, finder bestemmelserne i og anvendelse på disse lokaler Brandceller, brandsektioner og konstruktioner. Stk. l. Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet et eller flere opholdsrum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum udgøre selvstændige brandceller med mindst BO-dør 60 mellem rummene. Soverum må ikke have dør direkte til trapperum. Soverum uden dør til terræn i det fri skal forsynes med mindst l redningsåbning for hver påbegyndte l O sovepladser i rummet. Stk. 2. Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BO-dør 60 fra oplags- og magasinrum og med mindst BO-dør 30 fra soverum og andre rum - 73

76 6: Brandforhold bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum. Gange, hvis længde overstiger 50 m, skal opdeles med selvlukkende, tætte døre. Stk. 3. Trapperum, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandsektioner og skal adskilles med mindst F-dør 30 fra gange i soverumsafsnit og med mindst BO-dør 60 fra andre rum- bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum - samt med mindst BS-dør 60 fra kælder. Hvis underkant af redningsåbninger i øverste etage ligger mere end l 0,8 m over terræn, må adgang mellem trapperum og kælder dog kun ske enten over det fri eller gennem luftsluse. Stk. 4. Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner og skal adskilles med mindst BO-dør 60 fra brandsektioner med køkken, forsamlingslokaler, undervisningsafsnit, administrationsafsnit og lign. og med mindst~bs-dør 60- i gange dog mindst F-dør 60 - fra andre brandsektioner, bortset fra trapperum, jfr. stk. 3. Stk. 5. Brandsektioner med soverumsafsnit må højst udgøre 600 m 2 - i l-etages bygninger dog højst m 2 - etageareal. Stk. 6. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af jondetektorer. Jondetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Brandforsikrings Forening. Stk. 7. I sygehjem, plejehjem, hvilehjem og andre institutioner, hvis beboere ikke kan forventes at kunne redde sig ved egen hjælp i tilfælde af brand, skal soverumsafsnit på tilsammen over m 2 etageareal i bygninger med mere end l etage forsynes med automatisk sprinkleranlæg udført efter bestemmelserne i kap stk. 3. Stk. 8. I soverumsafsnit i sygehjem, plejehjem, hvilehjem og andre institutioner, hvis beboere ikke kan forventes at kunne redde sig ved egen hjælp i tilfælde af brand, vil kravet om, at døre til soverum skal være selvlukkende, kunne fraviges, såfremt der i soverumsafsnittet er fast vagtordning i overensstemmelse med de af Statens Brandinspektion udsendte»driftsmæssige forskrifter«, og der er installeret 74

77 6: Brandforhold enten et automatisk brandalarmeringsanlæg, udført, vedligeholdt og kontrolleret efter Dansk Brandforsikrings Forenings forskrifter, eller et automatisk sprinkleranlæg udført efter bestemmelserne i kap , stk. 3. Stk. 9. I bygninger med l etage skal bærende konstruktioner udføres mindst som BO-bygningsdel 60. Stk. 10. Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som angivet i stk Overflader. Indvendige og udvendige overflader skal udføres som angivet i Flugtveje. Stk. l. Soverum uden dør til terræn i det fri skal have flugtveje i 2 modstående retninger til uafhængige udgange med højst 25 m afstand fra soverummets adgangsdør til nærmeste udgang. Som udgang regnes dør til terræn i det fri, dør til trapperum og dør til anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller dør til trapperum. Stk. 2. Er enkelte soverum således beliggende, (f.eks. for enden af en gang), at kravet om flugtveje i 2 modstående retninger ikke kan opfyldes, anses flugtvej i l retning til de to udgange som tilstrækkelig, når afstanden fra soverummets adgangsdør til nærmeste udgang ikke overstiger 6 m, og når flugtvejen til fjerneste udgang føres uden om trapperum. Stk. 3. Redningsåbning, der er beliggende højst 2 m over terræn, kan erstatte den ene af de i stk. l krævede flugtveje. Stk. 4. I de i stk. 7 nævnte institutioner, hvor senge- eller båretransport må påregnes, skal gange have en bredde på mindst 2,4 m og skal forsynes med håndlister i begge sider. Trapper skal udføres således, at de giver bekvem mulighed for båretransport. 75

78 6: Brandforhold Nød- og panikbelysning. Har et eller flere soverumsafsnit med fælles flugtvej et samlet etageareal på mere end 1000 m 2, skal der udføres nød- og panikbelysning i flugtveje efter bestemmelserne i stk. 4. Kravet gælder ikke for soverumsafsnit, hvor alle soverum har dør til terræn i det fri Varslingsanlæg. I soverumsafsnit med mere end l O soverum, skal der installeres varslingsanlæg udført, vedligeholdt og kontrolleret efter bestemmelserne i Statens Brandinspektions regler om udførelse af varslingsanlæg Brandslukning. I en afstand af højst 25 m fra en vilkårlig soverumsdør skal der installeres vandfyldte slangevinder tilsluttet bygningens vandforsyning og udført som angivet i stk Forsamlingslokaler Almene krav. Stk. l. Forsamlingslokaler, herunder teatre, biografer, restaurationer, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller, kirker og andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Forsamlingslokaler, som indrettes til højst 50 personer, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger. Stk. 3. Forsamlingslokaler, som indrettes til højst 150 personer, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt efter bestemmelserne i Stk. 4. Større forsamlingslokaler skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Det samme gælder for to eller flere forsamlingslokaler, 76

79 6: Brandforhold der har fælles flugtvej og tilsammen er indrettet til mere end 150 personer. Stk. 5. For forsamlingslokaler, der skal benyttes til udstillinger eller andre formål, der kan indebære forøget brandfare som følge af større samlet brandbelastning end 400 MJ/m 2 (25 kg træ pr. m 2 ), kan kommunalbestyrelsen- uanset hvilket antal personer lokalet er beregnet til -for at opnå den i 6.1. stk. l krævede brandsikkerhed stille yderligere krav om flugtveje, automatisk brandalarmeringsanjæg, sprinkleranlæg m.m. Stk. 6. Antallet af personer i forsamlingslokaler skal regnes til 2 person e~ pr. m 2 gulvareal. I forsamlingslokaler med fastmonterede stole og)i andre lokaler, som udelukkende benyttes i overensstemmelse med godkendte pladsfordelingsplaner, jfr , regnes med det heraf følgende antal personer Brandceller, brandsektioner og konstruktioner. Stk. l. Forsamlingslokaler skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BO-dør 60 fra oplags- og magasinrum og med mindst BO-dør 30 fra andre rum, herunder gange. Stk. 2. Gange, vestibuler og lign., der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst B D-dør 30 fra andre rum - bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum. Stk. 3. Trapperum, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandsektioner. De skal adskilles med mindst BO-dør 30 fra forsamlingslokaler og de i stk. 2 nævnte gange m.v. og med mindst BO-dør 60 fra andre rum- bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum, - samt med mindst BS-dør 60 fra kælder. Hvis gulv i øverste etage ligger mere end l O m over terræn, må adgang fra trapperum til kælder dog kun ske enten over det fri eller gennem luftsluse. Stk. 4. Forsamlingslokaler med tilhørende gange, foyer'er, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende forsamlingslokaler skal udgøre selvstændige brandsektioner. De skal adskilles med mindst BD-dør 60 fra brandsektioner med 77

80 6: Brandforhold køkken, soverumsafsnit, beboelsesafsnit og lign. samt fra trapperum, der er flugtveje fra soverumsafsnit, og med mindst BS-dør 60- i gange dog mindst F-dør 60 - fra andre brandsektioner. Stk. 5. Brandsektioner med forsamlingslokaler m.v. må udgøre højst600m 2 -i l-etages bygninger dog højst m 2 - etageareal. I l-etages bygninger kan det enkelte forsamlingslokale dog være på mere end 2000 m 2, når lokalet udgør en selvstændig brandsektion. Stk. 6. De i stk. 1-3 krævede døre mellem forsamlingslokale og gang (vestibule og lign.) og mellem gang og trapperum kan udføres som F-dør 30, hvor dette efter kommunalbestyrelsens skøn ikke vil være i strid me_d kravene i 6.1. stk. l. Stk. 7. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter, der styres af jondetektorer. Jondetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Brandforsikrings Forening. Stk. 8. I l-etages bygninger skal bærende konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel60 eller efter bestemmelserne i Stk. 9. Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som angivet i stk Overflader. Indvendige og udvendige overflader skal udføres som angivet i I forsamlingslokaler på over100m 2 skal vægge og lofter dog altid udføres med overflader mindst som klasse l beklædning Flugtveje. Stk. l. Fra forsamlingslokaler skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje til terræn i det fri, placeret i.eller umiddelbart ved lokalets modstående ender. Fra et vilkårligt punkt i lokalet må der være højst 25 m til nærmeste udgang, og passage til udgange skal kunne ske ad frie gangarealer med en bredde på mindst l,3 m. Som udgang regnes dør til terræn i det fri, dør til trapperum og dør til 78

81 6: Brandforhold anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller til trapperum. Stk. 2. Flugtveje (herunder gangarealer i lokalet) skal helt til terræn i det fri have en samlet fri bredde på mindst l O mm for hver person, som lokalet kan rumme, jfr stk. 6. Dette gælder også døre fra forsamlingslokaler og døre i flugtveje Nød- og panikbelysning. I forsamlingslokaler med tilhørende flugtveje skal der installeres npd- og panikbelysning i det efter forholdene i hvert enkelt tilfælde påkrævede omfang efter bestemmelserne i stk Brandventilation. I forsamlingslokaler på over 200 m 2, som ikke har sidelysvinduer, der kan åbnes til det fri, skal der indrettes brandventilation i eller umiddelbart under loftet med åbninger svarende til mindst 0,5 pct. af gulvarealet Pladsfordelingsplaner m.v. Stk. l. Der skal udarbejdes fordelingsplaner, som viser opstilling af stole, borde og andet inventar i forsamlingslokaler og samtlige flugtveje helt til terræn i det fri. Et eksemplar af de godkendte pladsfordelingsplaner forsynet med godkendelsespåtegning skal ophænges på et for publikum let tilgængeligt og synligt sted i eller ved forsamlingslokalet. Stk. 2. Stole i rækker skal fastgøres til gulvet eller sammenkobles i grupper på mindst 4. Sammenkoblingen skal udføres stabilt, således at stolenes indbyrdes placering ikke kan forrykkes. Afstanden mellem rækkerne, regnet fra stoleryg til stoleryg, skal være mindst 80 cm, og de enkelte sæders bredde skal være mindst 50 cm. Antallet af sæder i ubr~dt række fra frit gangareal (mindst l,3 m bredt) må ikke overstige 12, og antallet af rækker uden afbrydelse af frit gangareal (mindst 2m bredt for sammenkoblede stole og mindst l,3 m bredt for fastgjorte stole) må ikke overstige 20. De nævnte gangarealer skal i øvrigt have en bredde, der svarer til mindst lo mm for hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til forsamlingslokalets udgange. 79

82 6: Brandforhold Brandslukning. I forsamlingslokaler med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder tilsluttet bygningens vandforsyning og udført som angivet i stk Undervisningslokaler m.v Almene krav. Stk. l. Undervisningsafsnit, hvis elevantal ikke overstiger 50, skal mindit udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger. r Stk. 2. Undervisningsafsnit, hvis samlede elevantal ikke overstiger 150, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt bestemmelserne i stk. l og Stk. 3. U ndervisningsafsnit, hvis samlede elevantal er større end 150, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Har flere undervisningsafsnit fælles flugtvej, betragtes de som et undervisningsafsnit. Stk. 4. Ved undervisningslokaler m.v. forstås dels alle lokaler, der benyttes til undervisningsformål, dels lokaler, som er nødvendige for eller naturligt knytter sig til undervisningen som f.eks. biblioteksrum, spisestuer, grupperum, spedalklasser og gymnastiksale. Lokaler, der påregnes benyttet af mere end 150 personer, er undergivet bestemmelserne i Stk. 6. Ved et undervisningsafsnit forstås et eller flere undervisningslokaler med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit Brandceller, brandsektioner og konstruktioner. Stk. l. Hvert undervisningslokale skal udgøre en selvstændig brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra gange og med mindst BD-dør 60 fra andre rum. Et undervisningslokale med 80

83 6: Brandforhold tilhørende grupperum m.m. betragtes dog som en brandcelle, hvis det samlede gulvareal ikke overstiger 150 m 2 Opdeles et undervisningslokale på over 150m 2 ved hjælp af flytbare skillevægge, reoler eller lign., skal afstanden mellem skillevæggens overkant og loft være mindst l m. Undervisningslokaler må ikke have dør direkte til trapperum. Undervisningslokaler uden dør til terræn i det fri skal forsynes med mindst l redningsåbning for hver påbegyndte l O personer, som lokalet er beregnet til. Stk. 2. Gange, der er flugtveje fra undervisningslokaler, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst B D-dør 60 fra oplags- og magasinrum og med mindst BD-dør 30 fra andre rum - bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum. Gange, hvis længde overstiger 50 m, skal opdeles med selvlukkende, tætte døre. \ Stk. 3. Trapeerum, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandsektioner og skal adskilles med mindst F-dør 30 fra gange i undervisningsafsnit og med mindst BD-dør 60 fra andre rum - bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum- samt med mindst B S-dør 60 fra kælder. H vis underkant af redningsåbninger i øverste etage ligger mere end 10,8 m over terræn, må adgang mellem trapperum og kælder dog kun ske enten over det fri eller gennem luftsluse. Stk. 4. Undervisningsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner og skal adskilles med mindst B D-dør 60 fra brandsektioner med soverumsafsnit og trapperum, der er flugtveje fra soverumsafsnit, og med mindst BS-dør 60- i gange dog mindst F-dør 60- fr_a andre brandsektioner. Stk. 5. Brandsektioner med undervisningsafsnit må udgøre højst 600 m 2 - i l-etages bygninger højst m 2 - etageareal. Stk. 6. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af jondetektorer. Jondetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Brandforsikrings Forening. Stk. 7. I l-etages bygninger skal bærende konstruktioner udføres 81

84 6: Brandforhold mindst som BO-bygningsdel 60. Stk. 8. Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som angivet i stk Overflader. Stk. l. Udvendige overflader skal udføres som angivet i stk. l og 2. Stk. 2. Vægge og lofter i undervisningslokaler skal udføres med overflader mindst som klasse l beklædning. I l-etages bygninger kan vægge og lofter i undervisningslokaler på højst 100 m 2 dog udføres med overflader mindst som klasse 2 beklædning. Dette gælder dog ikke for undervisningslokaler, som frembyder særlig fare for brand, f.eks. fysik-, kemi- og sløjdlokaler, formningslokaler samt skolekøkkener Flugtveje. Stk. l. Undervisningslokaler uden dør til terræn i det fri skal have flugtveje til uafhængige udgange i 2 modstående retninger med højst 25 m afstand fra undervisningslokalets adgangsdør til nærmeste udgang. Som udgang regnes dør til terræn i det fri, dør til trapperum og dør til anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller dør til trapperum. Stk. 2. Undervisningslokaler, som frembyder særlig fare for brand, f.eks. fysik-, kemi- og sløjdlokaler, formningslokaler samt skolekøkkener, skal have to udgangsdøre, anbragt så langt fra hinanden, at ingen person i lokalet afspærres fra en udgang i tilfælde af brand i lokalet. Dørene skal åbne i flugtretningen. Stk. 3. Flugtveje skal helt til terræn i det fri have en bredde på mindst l O mm for hver person, der påregnes at skulle passere ved evakuering af undervisningsafsnit. Dette gælder også døre i flugt VeJe Nød- og panikbelysning. I flugtveje fra undervisningsafsnit kan forlanges udført nød- og 82

85 6: Brandforhold panikbelysning efter bestemmelserne i stk. 4, hvis lokalerne bruges til aftenundervisning, samt i tilfælde, hvor forholdene måtte kræve det under hensyn til bygningens størrelse og indretning Varslingsanlæg. I undervisningsafsnit skal installeres varslingsanlæg udført, vedligeholdt og kontrolleret efter bestemmelserne i Statens Brandinspektions regler om udførelse af varslingsanlæg Brandslukning. I undervisningsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder tilsluttet bygningens vandforsyning og udført som angivet ir12.5. stk. 2. _r-> Butikker og lign. salgslokaler Almene krav. Stk. l. Butikker, hvis gulvareal ikke overstiger 150m 2, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger. Stk. 2. Butikker, hvis samlede gulvareal ikke overstiger 600 m 2, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt bestemmelserne i stk. l, ; og Stk. 3. Større butikker skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Flere butikker, som har fælles flugtvej, betragtes som en butik. Stk. 4. Til butikker henregnes foruden salgslokalerne servicerum (lager, kontor, værksted, personalerum og lign.) og kunderum (garderobe, toiletter m.v. for kunder) Brandceller, brandsektioner og konstruktioner. Stk. l. Butikker skal udgøre selvstændige brandsektioner og adskilles med mindst BD-dør 60 fra gange og trapper. 83

86 6: Brandforhold Stk. 2. Servicerum, hvis gulvareal overstiger 150 m 2, skal udgøre selvstændige brandsektioner og adskilles med mindst BD-dør 60 fra andre rum. Stk. 3. Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandsektioner og adskilles med mindst BD-dør 60 fra andre rum. Stk. 4. Trapperum, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandsektioner og adskilles med mindst BD-dør 60 fra andre rum samt.. med mindst BS-dør 60 fra kælder. Hvis gulv i øverste etage ligger mere end l O m over terræn, må adgang mellem trapperum og kælder kun dog kun ske enten over det fri eller gennem luftsluse. Stk. 5. Brandsektioner, hvis størrelse overstiger m 2 - for l-etages bygninger dog m 2 - skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg udført som angivet i stk. 3. Sprinklede brandsektioner må i almindelighed højst udgøre m 2 Kommunalbestyrelsen kan dog meddele tilladelse til større brandsektion, hvor den tilsigtede brandsikkerhed kan anses for tilgodeset ved supplerende foranstaltninger som f.eks. automatisk brandventilation eller automatisk brandalarmeringsanlæg udført, vedligeholdt og kontrolleret efter Dansk Brandforsikrings Forenings forskrifter. Stk. 6. U anset bestemmelserne i stk. 2 kan sprinklede salgslokaler og servicerum udgøre l brandsektion, medmindre der er væsentligt forskellige brandbelastninger og/eller brandfaremomenter til stede. Stk. 7. I l-etages bygninger skal bærende konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel60 eller efter bestemmelserne i Stk. 8. Ikke-bærende ydervægge skal udføres som angivet i stk Overflader. Stk. l. Udvendige overflader skal udføres som angivet i stk. l og 2. 84

87 6: Brandforhold Stk. 2. Vægge og lofter i butikker skal udføres med overflader mindst som klasse l beklædning Flugtveje. Stk. l. Fra hver brandsektion skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved lokalets modstående ender. Fra et vilkårligt punkt i en brandsektion må der være højst 25 m til nærmeste udgang, og passage til udgange skal kunne ske ad frie gangarealer med en bred d~ på mindst l,3 m. Som udgang regnes dør til terræn i det fri, dør til trapperum og dør til anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller til trapperum. Stk. 2. Flugtveje (herunder gangarealer i lokalet) skal helt til terræn i det fri have en samlet fri bredde på mindst l O mm for hver person, som brandsektionen kan rumme. Dette gælder også døre fra salgslokaler samt døre i flugtveje. Stk. 3. Antallet af personer i salgslokaler skal regnes til l person pr. 3 m 2 gulvareal - i serveringsområder dog l person pr. l m 2 gulvareal Nød- og panikbelysning. I brandsektioner med salgslokaler, der tilsammen er over m 2, skal der installeres nød- og panikbelysning efter bestemmelserne i stk Varslingsanlæg. I brandsektioner med salgslokaler, der tilsammen er over m 2, skal installeres varslingsanlæg udført, vedligeholdt og kontrolleret efter bestemmelserne i Statens Brandinspektions regler om udførelse af varslingsanlæg Brandslukning. I butikker og flugtveje skal der inden for en afstand af højst25m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder tilsluttet bygningens vandforsyning og udført som angivet i stk

88 6: Brandforhold Industri- og lagerbygninger i l etage Almene krav. l-etages industri- og lagerbygninger med lav brandbelastning (indtil 400 MJ/m 2 svarende til 25 kg træ/m 2 ) og uden særligt farlige arbejdsprocesser eller lagerforhold kan udføres efter bestemmelserne i Brandceller, brandsektioner og konstruktioner. Stk. l. Tagkonstruktioner, bærende konstruktioner og etageadskillser skal mindst opfylde nedennævnte krav: a. brandmodstandsevnen for bærende tagkonstruktioner (åse, bjælker, spærfag og lign.) skal i det mindste svare til tagets gennembrændingstid, hvorved forstås den tid, der ved brandpåvirkning svarende til tidstemperaturkurven i DS 1051 hengår, indtil mindst 5% af taget har åbnet sig, således at brandgasser kan slippe ud, b. brandmodstandsevnen for andre bærende konstruktioner (vægge, søjler og lign.) skal mindst være lige så stor som brandmodstandsevnen for de konstruktioner, de bærer, c. i bygninger større end 600 m 2 må stabiliteten af de bærende konstruktioner uden for et vilkårligt område på højst 200 m 2, ikke kunne svigte, når området brandpåvirkes i et tidsrum svarende til tagets gennembrændingstid, jfr. a. d. etageadskillelsen over kælder og de konstruktioner, der bærer etageadskillelsen, skal udføres mindst som SS-bygningsdel 60, e. partielle, indskudte etageadskillelser samt konstruktioner, der bærer sådanne, skal udføres mindst som SS-bygningsdel 60, når etageadskillelserne er større end 150 m 2 og er ubrudte og tætte (sammenhængende). Partielle, indskudte etageadskillelser vil almindeligvis være sådanne, der dækker mindre end 75% af den pågældende brandsektions areal. Stk. 2. Brandsektioner, hvis størrelse overstiger 600m 2, skal opde- 86

89 6: Brandforhold les således, at områder med væsentligt forskellige brandrisici, f.eks. produktion og lager og produktionsafsnit eller lagerafsnit med væsentligt forskellige brandbelastninger og/eller brandfaremomenter udgør selvstændige brandceller. Stk. 3. I bygninger med brandsektioner, hvis størrelse overstiger m 2, kan kommunalbestyrelsen kræve automatisk sprinkleranlæg udført som angivet i stk. 3. Sprinklede brandsektioner må i almindelighed højst udgøre m 2 Kommunalbestyrelsen kan dog m.eddele tilladelse til større brandsektion, hvor den tilsigtede brandsikkerhed kan anses at være tilgodeset ved supplerende foranstaltninger som f.eks. automatisk brandventilation og automatisk brandalarmeringsanlæg udført, vedligeholdt og kontrolleret efter Dansk Brandforsikrings Forenings regler Overflader. Vægge og lofter skal udføres med overflader mindst som klasse l beklædning. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at der i bygninger eller brandsektioner med et areal på indtil 600 m 2 anvendes væg- og loftskonstruktioner med overflader mindst som klasse 2 beklædning. I bygninger eller brandsektioner på mere end 600 m 2 kan vægge - bortset fra vægge i flugtveje -i indtil 2 m højde udføres mindst som klasse 2 beklædning medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet Flugtveje. Stk. l. Fra hver brandcelle skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje placeret i eller umiddelbart ved lokalets modstående ender. Stk. 2. Fra et vilkårligt punkt i en brandcelle, herunder indskudte etager, må der være højst 25 m til nærmeste udgang. Som udgang regnes dør til det fri eller dør til anden brandsektion, hvorfra der er udgang til det fri Brandslukning. Stk. l. I industri- og lagerrum samt i flugtveje herfra skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt findes vandfyldte 87

90 6: Brandforhold slangevinder, tilsluttet bygningens vandforsyning og udført som angivet i stk. 2. Stk. 2. I mindre virksomheder og lagre uden eller med særdeles lav brandbelastning kan kommunalbestyrelsen fravige det i stk. l nævnte krav Industri og lagerbygninger i l etage med større brandbelastning. Industri- og lagerbygninger i l etage med større brandbelastning end angivet i kan udføres efter bestemmelserne i , såfremt bygningen ikke har et større areal end 600 m 2 Bygninger som er større end 600 m 2 skal yderligere opfylde de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningens udførelse ud fra dens anvendelse Brandfarlige virksomheder. l-etages industri- og lagerbygninger, som rummer brandfarlige virksomheder, er yderlige omfattet af brandlovens bestemmelser, jfr stk Større garageanlæg Almene krav. Større garageanlæg, hvorved forstås en bygning indrettet til parkering af biler og med en grundflade (bruttoetageareal) på over l 00 m 2, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit Brandceller, brandsektioner og konstruktioner. Stk. l. Garageanlæg skal udgøre selvstændige brandsektioner. De skal, med de i stk. 2-5 nævnte undtagelser, være adskilt fra andre rum med vægge mindst som ES-bygningsdel 60. Stk. 2. Eventuel forbindelse fra garageanlæg til anden brandsektion skal ske gennem sluse af en konstruktion mindst som ESbygningsdel 60 og med døre mindst som BS-dør 60 mod garagen og ED-dør 30 mod anden brandsektion. Slusen må ikke benyttes til 88

91 6: Brandforhold andet formål end trafik. Gangvej gennem slusen skal være mindst 2 m og må højst være 6 m. Stk. 3. Medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet, kan der indrettes direkte dørforbindelse til anden brandsektion, der kun lejlighedsvis benyttes (vareindlevering, transformerrum og lign., men ikke arbejdsrum og lign.), når indretningen og anvendelsen medfører, at døren altid skal være aflåst uden for benyttelsestiden. Sådanne døre skal udføres som ES-dør 60. Stk. 4. Er såvel garageanlæg som den tilstødende brandsektion forsynet med sprinkleranlæg, jfr. stk. 7 og 8, kan forbindelse til anden brandsektion ske gennem dør mindst som ED-dør 60 eller F-dør 60. Stk. 5. Forbindelse til elevatorer i egen skakt (jfr stk. 2, l. punktum) kan ske gennem dør mindst som ES-dør 60, når samtlige øvrige elevatordøre til skakten er udført mindst som ED-dør 30. Stk. 6. Flugtveje fra garageanlæg skal udgøre selvstændige brandsektioner. De. skal være adskilt fra andre rum med vægge mindst som ES-bygningsdel 60 og døre mindst som ES-dør 60. Stk. 7. For garageanlæg med gulv under terræn gælder følgende: a. garageanlæg med loft placeret i eller delvis over terræn (l. kælder) og med et gulvareal på 600 m 2 og derover skal sprinkles, b. garageanlæg med loft placeret i eller delvis over terræn med et gulvareal på indtil 2000 m 2 kræves dog ikke sprinklet, når garageanlægget er opdelt i lukkede garager, hver på indtil l 00 m 2 Garagerne skal være opdelt ved vægge mindst som ES-bygningsdel 30 og forsynet med døre mindst som F-dør 30. c. garageanlæg med brandventilation, jfr stk. l, kræves ikke sprinklet, når intet punkt har mere end 12 m vandret afstand fra brandventilationsåbning, 89

92 6: Brandforhold d. garageanlæg med loft placeret under terræn (2. kælder) skal sprinkles. Stk. 8. For garageanlæg med gulv 1 eller over terræn gælder følgende: a. garageanlæg i en etage med et gulvareal på 2000 m 2 og derover skal sprinkles, medmindre garageanlægget har brandventilation som angivet i stk. l, og intet punkt har mere end 12m vandret afstand fra en brandventilationsåbning, b. garageanlæg i flere etager over terræn skal sprinkles, medmindre garageanlægget har brandventilation, jfr stk. l, og intet punkt har mere end 12 m vandret afstand fra en brandventilationsåbning. Stk. 9. Sprinkleranlæg skal udføres som angivet i stk Overflader. Vægge og lofter i garageanlæg og i flugtveje skal udføres med overflader mindst som klasse l beklædning Flugtveje. Stk. l. Fra garageanlæg med et samlet gulvareal på 600 m 2 og derover skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje, placeret i lokalets modstående ender. Stk. 2. Fra et vilkårligt punkt i et garageanlæg må der højst være 25 m- i sprinklede garageanlæg dog 50 m- til nærmeste udgang. Som udgang regnes dør til det fri eller dør til anden brandcelle, hvorfra der er adgang til det fri Nød og panikbelysning. Stk. l. I garageanlæg med et gulvareal på 600m 2 og derover, som ikke har dagslys, skal udføres nødbelysning efter bestemmelserne i stk. 4a. Er gulvarealet mere end 2000 m 2, kan kommunalbestyrelsen endvidere kræve panikbelysning udført efter bestemmelserne i stk. 4 b. 90

93 6: Brandforhold Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens skøn kan nødbelysning kræves indrettet også i garageanlæg med et gulvareal på mindre end 600 m Ventilation. Stk. l. Garageanlæg kan forsynes med brandventilation bestående af jævnt fordelte udækkede åbninger til det fri i loftskonstruktionen eller umiddelbart ved loft med et samlet areal på mindst 5 pct. af gulvarealet suppleret med åbninger ved gulv til det fri i modstående sider med et samlet areal på mindst 0,25 pct. af gulvarealet. Stk. 2. Garageanlæg, der ikke forsynes med brandventilation som angivet i stk. l, skal forsynes med selvstændige ventilationsanlæg, der ved udsugning ved gulv kan fjerne eventuelle eksplosionsfarlige dampe. Anlægget skal dimensioneres således, at det tillige er i stand til at fjerne farlige mængder af kulilte. Garageanlæg med et gulvareal på indtil 600 m 2 med gulv i eller over terræn kan dog ventileres gennem åbninger til det fri i modstående sider. Åbningerne skal have et samlet areal på mindst 0,25 pct. af gulvarealet. Stk. 3. Medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet, kan afkastningsluft fra anden brandcelle benyttes til opvarmning, når der ved afkastningskadalens indføring i garageanlægget anbringes et F-brandspjæld 60, der lukker ved en temperatur på 70 C. I afkastningskanalen skal anbringes røgmelder eller anden automatisk ordning, der på sikker måde stopper motorer og lukker alle spjæld i ventilationsanlægget i tilfælde af, at dette fremfører brandrøg. Stk. 4. Revisionsgrave skal udstyres med mekanisk ventilation, der pr. time skal præstere et luftskifte på mindst l O gange deres rumfang, dog mindst 120 m 3 i timen. Luften skal suges fra gravens bund gennem et tilstrækkeligt antal udsugningssteder fordelt i gravens længderetning på en sådan måde, at der under alle forhold opnås en effektiv udluftning af hele graven Afløbsanlæg. Stk. l. Ved gulvenes tilslutning til døre mod anden brandsektion, til trapper, til elevatorskakter, til rækværk eller facadebrystning samt 91

94 6: Brandforhold til ramper skal der træffes foranstaltninger imod, at udflydt væske (benzin) kan brede sig til underliggende etage. Stk. 2. Sprinklede garageanlæg skal udføres med afløbsinstallationer, der er i stand til at bortlede den ved sprinkleranlæggets udløsning fremkomne vandmængde Brandslukning. I garageanlæg med et etageareal på over 600 m 2 skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt findes vandfyldte slangevinder, tilsluttet bygningens vandforsyning og udført som angivet i stk Avls- og driftsbygninger. Stk. l. Jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. I bygninger med et bebygget areal på 20m 2 og derover, der benyttes til opholdssted for dyr, og hvori der findes udnytteligt tagrum, skal etageadskillelsen udføres mindst som BO-bygningsdel 30 med underside mindst som klasse 2 beklædning. Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte bygninger skal udgangsforholdene være således, at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. En lukket gård betragtes ikke som det fri. Stk. 4. Rum med ildsted skal udføres som angivet i stk. 4. Stk. 5. Ventilationskanaler skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Stk. 6. Rum, der indrettes til hensætning af traktorer eller andre landbrugsredskaber med forbrændingsmotor, skal være adskilt fra stalde, rum med let antændeligt oplag og fra stråtag ved konstruktion uden åbning mindst svarende til BO-bygningsdel 60 med indvendig overflade mindst som klasse l beklædning. 92

95 6: Brandforhold Stk. 7. A vis- og driftsbygninger kan udføres med tag af strå eller andet let antændeligt materiale efter bestemmelserne i 6.3. stk. 6 og 8 samt 6.7 stk. 8. Stk. 8. Avls- og driftsbygninger på 600 m 2 og derover skal opdeles således, at områder med væsentligt forskellige brandbelastninger og/eller brandfaremomenter udgør selvstændige brandceller. Der skal endvidere udføres brandsektionering for hver 2000 m 2 bebygget areal. 93

96 Kapitel 7 Fugtisolering 7.l. Almene krav. Bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at skadelig påvirkning af bygningsdele fra regnvand, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke giver anledning til fugtskader og fugtgener Bortledning af overfladevand og dræning. Stk. l. Terræn skal gives tilstrækkelig fald bort fra bygninger, eller der skal træffes andre foranstaltninger til bortledning af overfladevand. Stk. 2. Der skal i nødvendigt omfang drænes under og omkring bygninger. Dræning kan udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for dræning af bygværker DS 436. Stk. 3. Hvor jordbunden ikke i tilstrækkeligt omfang består af selvdrænende materialer skal der anbringes kapillarbrydende lag. Et kapillarbrydende lag kan udføres som et 150 mm tykt lag af komprimerede grus- og stenmaterialer med mindstekomstørrelse l mm (D 10 > l mm i henhold til DS 436) Kældre. Stk. l. V ægge og gulve i kældre skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at vand og fugt ikke trænger ind. Stk. 2. Kælderkonstruktioner, som gennem længere tid kan blive udsat for vandtryk, f.eks. konstruktioner, der ligger under højeste grundvandsspejl, skal udføres i vandtæt konstruktion. Vandtæt konstruktion kan udføres af beton 30, jfr. betonnormen DS 411, når 94

97 7: Fugtisolering det sikres, at der ikke opstår svindrevner, utætte støbefuger og lign. Stk. 3. Kælderkonstruktioner, som ikke i væsentligt omfang kan forventes udsat for vandtryk, f.eks. hvor der ved dræning er truffet passende foranstaltninger herimod, eller hvor jordbunden består af selvdrænende materialer, skal beskyttes mod fugt. Beskyttelse kan for kælderydervægge af beton eller bloksten ske ved asfaltering på den udvendige side med påfølgende udkastning med kalkcementmørtel KC 50150, jfr. murværksnormen DS 414. Kældergulve kan beskyttes mod fugt ved anbringelse af et kapillarbrydende lag, jfr stk. 3, og en fugtspærre af f.eks. 0,15 mm polyethylenfolie Kryberum m.v. Stk. l. Etageadskillelse over kryberum og andre hulrum skal sikres i hver ydervæg mod fugtgener og fugtskader. Stk. 2. Sikring mod fugtgener og fugtskader kan ske ved ventilation til det fri. Under etageadskillelser af fugtfølsomt materiale, f.eks. uimprægneret træ, skal ventilationen mindst svare til, at der i hver ydervæg anbringes ventilationsåbninger til det fri i et antal af mindst L:6 + l, hyor L angiver længden af væggen målt i meter. Åbningerne skal fordeles jævnt og hver have et frit areal på mindst 150 cm 2 De skal placeres med underkant mindst 100 mm over terræn og være forsynet med riste eller lign. uden lukkeanordning. Eventuelle skillevægge i kryberum m.v. skal forsynes med åbninger i samme størrelse og i tilsvarende antal som i ydervægge. Under etageadskillelser af uorganisk materiale kan ventilationen reduceres svarende til, at ovenfor anførte antal ventilationsåbninger halveres, idet der dog skal være mindst en åbning i nærheden af hvert udadgående hjørne i bygningen. Stk. 3. Der skal i nødvendigt omfang træffes foranstaltninger mod jordfugt. Hvis etageadskillelsen består af fugtfølsomme materialer, vil det normalt være tilstrækkeligt, at der på grunden udstøbes et mindst 80 mm tykt betonlag mindst kvalitet 5, jfr. DS 411, eller at grunden afdækkes med en holdbar fugtspærre, f.eks. 0,15 mm polyetylenfolie. 95

98 7: Fugtisolering Stk. 4. Såfremt terrænforhold eller jordbundsforhold medfører, at vand vil kunne samle sig i kryberummet, skal der ved dræning træffes foranstaltninger herimod Terrændæk. Stk. l. Terrændæk skal udføres på fast og tør jordbund, og terrænet må ikke kunne udsættes for oversvømmelser. Muld og anden løs jord skal afgraves. Stk. 2. Under terrændæk skal anbringes et kapillarbrydende lag, jfr. 7.Z., stk. 3. Hvor jordbunden ikke er tilstrækkeligt selvdrænende, skal der udføres omfangsdræn. Ligger gulvoverfladen mere end 300 mm over terræn, kan omfangsdræn dog udelades. Stk. 3. Alle materialer i terrændæk, bortset fra gulvbelægning, skal enten være uorganiske eller være beskyttet imod råd og svamp. Strøer under gulv skallægges på ikke fugtopsugende opklodsninger. Strøer skal enten være imprægnerede eller overfladebeskyttede med et træbeskyttelsesmiddel. Stk. 4. Fugtfølsomme materialer i gulvkonstruktionen skal beskyttes imod nedefra kommende fugt, herunder byggefugt fra betonlag. Beskyttelse af trægulve kan ske ved udlægning af en O, 15 mm polyethylenfolie eller lign. Stk. 5. Hvis en gulvkonstruktion indeholder varmekanaler eller varmeledninger, og gulvbelægningen består af tætte, fugtfølsomme materialer, skal der umiddelbart under det lag, hvori varmerør eller kanaler befinder sig, anbringes en fugtspærre, f.eks. en 0,15 mm polyethylenfolie Ydervægge. Stk. l. Y dervægge skal konstrueres og udføres således, at der ikke udefra trænger vand eller fugt igennem væggene. Stk. 2. Y dervægge skal konstrueres og udføres således, at skadelig kondensation og rimdannelse ikke finder sted inde i vægkonstruktioner eller på de indvendige overflader. For ydervægge opbygget af 96

99 7: Fugtisolering træ eller træbaserede materialer kan dette krav normalt påregnes opfyldt, når der på den indvendige side af varmeisoleringsmaterialet anbringes en fugtspærre. Stk. 3. Ydervægge og fundamenter skal indtil 150mmover terræn og l 00 mm over terrasser konstrueres og udføres således, at der ikke kan opstå skader som følge af fugt fra terrænet. Stk. 4. Mellem ydervæg af kapillarsugende materiale og fundament skal.. der anbringes en holdbar fugtspærre mindst 150 mm over terræn. Stk. 5. Ved hule mure skal forbindelser mellem for- og bagmur fugtisoleres. Forbindelse mellem væg og fundament skal udformes således, at indtrængende vand ledes ud og ikke opsuges i bagvæggen. Over muråbninger skal fugtisoleringen nå mindst 150 mm ind i hulrummet i hver ende Tage. Stk. l. Tage skal være udført af sådanne materialer og på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig tæthed mod indtrængen af regn, smeltevand og sne. Stk. 2. Tage skal forsynes med tagrender og nedløbsrør. Indvendige afløb skal udføres således, at overfladekondensation undgås. Tagrender kan udelades ved bygninger med særlig fri beliggenhed samt ved garager, udhuse, skure og lign. mindre bygninger, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Det skal sikres, at tagvandet ledes væk fra bygningen, og at det ikke bliver til gene for vejareal eller for nabogrund. Stk. 3. For bygninger med 2 etager og derover kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at tage med glat belægning, f.eks. metal eller skifer, som mod færdselsarealer har en taghældning på mellem 20 og 70, forsynes med snegitre i passende omfang. Stk. 4. Tage skal være konstrueret og udført på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondensation i tagkonstruktioner eller på 97

100 7: Fugtisolering indvendige overflader. For tagkonstruktioner opbygget af træ eller træbaserede materialer kan dette krav påregnes opfyldt, når der træffes følgende foranstaltninger: a. tagkonstruktioner forsynes med ventilationsåbninger placeret således, at ventilationsluften fordeler sig jævnt over varmeisoleringens overside, b. ventilationsåbningernes samlede areal er mindst af det sa~lede bebyggede areal, c. der anbringes en fugtspærre på den indvendige side af varmeisoleringsmaterialet. Fugtspærren skal udføres således, at den hindrer luftgennemstrømning, og skal have tilslutning til eventuel fugtspærre i ydervæg. Stk. 5. Til tag og tagrum skal der være adgang for eftersyn og reparation. I tagrum skal udføres gangbro, så eftersyn af tag og skorsten m.v. kan foregå uden at varmeisoleringen beskadiges. Når der ikke på anden måde er adgang til tagrummet, skal der anbringes en lem i et trapperum Baderom og wc-mm m.m. Stk. l. Gulv- og vægkonstruktioner omkring wc-rum med gulvafløb, bade-. og vaskerum og lign. rum skal konstrueres og udføres således, at skader som følge af indtrængen af vand ikke kan forekomme. Udførelse skal ske som angivet i stk Stk. 2. Gulve og vægge skal konstrueres og udføres således, at de kan modstå normalt forekommende mekaniske og kemiske påvirkninger. Stk. 3. På etageadskillelser af uorganisk materiale, f.eks. beton, kan anvendes gulvbelægninger af såvel organiske, f.eks. PVC, som uorganiske materialer, f.eks. keramiske fliser og terrazzo. Stk. 4. På etageadskillelser af organisk materiale, f.eks. træbjælkelag~ må kun anvendes gulvbelægninger, som er i overensstemmelse 98

101 7: Fugtisolering med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministeriet, eller som er i overensstemmelse med vilkårene i boligministeriets godkendelse af de enkelte fabrikater. Stk. 5. Vægge af uorganiske materialer skal være vandafvisende i en højde af mindst 1,7 m over gulv. Stk. 6. På vægge af organisk materiale må kun anvendes vægbeklædninger, som er i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministeriet, eller som er i overensstemmelse med vilkårene i boligministeriets godkendelse af de enkelte fabrikater. Stk. 7. Vægbeklædninger skal slutte til gulv, således at vand ikke kan løbe ind under gulvets vandtætte belægning. Stk. 8. Alle samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lign., som udsættes for vandpåvirkning, skal være vandtætte. Stk. 9. Såfremt der installeres gulvafløb, skal gulvfladen udføres med fald mod gulvafløb i tilstrækkeligt omfang. Stk. 10. Kravene i stk. 4-6 kan fraviges i de dele af rummet, hvor det kan forventes, at vandpåvirkning ikke vil forekomme. 99

102 Kapitel 8 Varmeisolering m.v. fra 1. februar 1979 gennemføres en væsentlig skærpelse af kravene til varmeisolering. Da de hidtil gældende bestemmelser i BR-72 således vil kunne anvendes endnu i to år, omfatter dette kapitel såvel de fremtidige krav (8.1.) som de endnu gældende (8.2.) 8.1. Krav fra 1. februar Stk. l. Kravene i 8.1. træder i kraft den l. februar Indtil da er kravene i 8.2. gældende. Stk. 2. Bygninger skal udføres af sådanne materialer og konstruktioner og på en sådan måde, at der med hensyn til varmeisolering sikres tilfredsstillende forhold i sundhedsmæssig henseende og således, at unødvendigt energiforbrug undgås. Stk. 3. Bygningsdele, herunder vinduer og døre mod det fri, der skal varmeisoleres i henhold til kravene i det følgende, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Stk. 4. Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre mod det fri, skal udføres således, at varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Er varmeisoleringen særlig udsat for vindpåvirkning, skal den afdækkes med vindtæt materiale. Sådan afdækning kræves ved ventilerede tagkonstruktioner. Stk. 5. Ved hoteller, større forretningslokaler, produktionshaller og lign. samt ved adgangen til opvarmede trapperum i bygninger med mere end 2 etager og uopvarmede trapperum i bygninger med mere end 4 etager, skal indgangspartier, porte m.v. forsynes med vind- 100

103 8: Varmeisolering m.v. fang, lufttæppe eller anden foranstaltning, der kan begrænse varmetabet som følge af blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Stk. 6. Transmissionskoefficienter for bygningsdele, til hvilke der i dette afsnit stilles krav om varmeisolering, bestemmes ved beregning på grundlag af Dansk Ingeniørforenings»Regler for beregning af bygningers varmetab«, DS 418. Transmissionskoefficienter kan endvidere bestemmes ved måling på grundlag af forsøgsbetingelser godkendt af boligministeriet. Transmissionskoefficienten k er udtrykt i W 1m 2 C. Stk. 7. Kravene i stk. 2 anses for opfyldt, når bygninger varmeisoleres og udformes som angivet i stk. 8 og 9. Andre transmissionskoefficienter og vinduesarealer kan anvendes, såfremt det påvises, at bygningens samlede, dimensionerende transmissionstab i henhold til DS 418, ikke derved bliver større, ved uændret fordeling mellem tunge og lette ydervægskonstruktioner. Stk. 8. Bygningsdele, som begrænser rum, der forudsættes opvarmet til mindst l O C, henholdsvis mindst 18 C, skal udføres således, at transmissionskoefficienten k ikke overstiger følgende værdier: Rum opvarmet til Rum opvarmet til mindst l O C mindst 18 C Y dervægge med samlet vægt over l 00 kg/m 2 * Y dervægge med samlet vægt på højst l 00 kg/m 2 * Skillevægge mod rum opopvarmet til højst l O C Skillevægge mod rum opvarmet til l 0-18 C Terrændæk Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri 0,60 0,40 0,45 0,30 0,80 0,50 0,80 0,45 0,30 0,45 0,30 0,30 0,20 101

104 8: Varmeisolering m.v. Rum opvarmet til Rum opvarmet til mindst l O C mindst 18 C Etageadskillelser mod rum opvarmet til højst l O C Etageadskillelser mod rum opvarmet til l 0-18 C Lofts- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge Yderdøre, porte og lemme bortset fra glaspartier heri** Vinduer, ovenlys og glasvægge samt glaspartier i yderdøre, porte og lemme** Udstillingsvinduer i butikker og lign. 0,60 0,40 2,00 3,30 3,30 0,40 0,60 0,20 2,00 2,90 3,30 Stk. 9. For bygninger, der forudsættes opvarmet til mindst 10 C, må det samlede areal af vinduer, herunder ovenlys, glasvægge og glaspartier i døre mod det fri, incl. karm og ramme højst udgøre 15 pct. af bygningens bruttoetageareal. Bruttoetagearealet beregnes ved sammenlægning af arealerne af samtlige etager. Arealet af en kælderetage medregnes dog kun i den udstrækning, den kan indrettes til arbejdsrum eller beboelsesrum. Uudnyttede tagetager medregnes ikke. Bruttoetagearealet måles til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealet af vinduer m.v. beregnes af hulmålene. For butikker og lign. medregnes i stueetagen hverken bruttoetageareal eller vinduer m.v. Stk. 10. Bygningsdele, som begrænser rum, der ventileres særlig kraftigt, får tilført rigelig spildvarme, f.eks. kedelrum og bagerier, eller som ikke eller kun kortvarigt kræves opvarmede til over l O C, * V ed vægtberegningen medregnes kun den del af en ydervægskonstruktion, som ligger indenfor et evt. hulrum, der er ventileret. ** Kravene gælder ikke for ventilationsruder, lemme og lign., hvis areal er mindre end 500 cm 2 102

105 8: Varmeisolering m.v. f.eks. kirker, skal varmeisoleres svarende til anvendelsen, så forsvarlige forhold opnås Krav indtil 1. februar Almene krav. Stk. l. Kravene i 8.2. er gældende indtil l. februar Stk. 2. Bygningsdele, til hvilke der i dette afsnit stilles krav om varmeisolering, skal beregnes på grundlag af Dansk Ingeniørforenings»Regler for beregning af bygningers varmetab«(dif norm nr. 55 eller DS 418). Transmissionskoefficienten k er målt i enheden W/m 2 C. Tallene i parentes angiver k målt i kea11m 2 h C. Stk. 3. Bygningsdele, der skal varmeisoleres i henhold til kravene i det følgende, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang og skal udføres på en sådan måde, at varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af blæst og fugt. Er varmeisoleringen særlig udsat for vindpåvirkning, skal den afdækkes med vindtæt materiale Beboelsesbygninger. Stk. l. Ydervægge, der begrænser beboelsesrum, køkkener og birum, samt skillevægge, der begrænser de nævnte rum mod kolde rum, skal udføres således, at transmissionskoefficienten k ikke overstiger følgende tal: Ydervægge med vægt over 100 kg/m 2.. 1,00 (-0,85) Y dervægge af teglsten i bygninger med mere end 2 etager... 1,30 (-1,10) Ydervægge med vægt under 100 kg/m ,60 (-0,50) Ydervægge af glas som vinduer, jfr. stk. 3 Skillevægge mod tagrum som ydervægge Skillevægge mod uopvarmede rum ,00 ( -1, 70) Stk. 2. Gulve, etageadskillelser, lofter og tage, der begrænser beboelsesrum, køkkener og birum mod det fri eller jord eller mod kolde rum, skal udføres således, at transmissionskoefficienten k ikke overstiger følgende tal: 103

106 8: Varmeisolering m.v. Gulvkonstruktioner direkte på terræn nyttelast under 4 kn/m 2 ( -400 kp/m 2 ) ,45 ( -0,40) nyttelast over 4 kn/m 2 ( -400 kp/m 2 ) ,75 ( -0,60) Gulve over ventilerede kryberum... 0,60 ( -0,50) Etageadskillelser over det fri (portrum og lign.)... 0,45 ( -0,40) Etageadskillelser mod uopvarmede rum... 0,60 ( -0,50) Etageadskillelser mod delvis opvarmede rum (kælderrum med fritliggende varmerør)... 0,80 ( -0,70) Etageadskillelser mod særligt varme rum (kedelrum, bagerier og lign.)... 0,60 ( -0,50) Lofts- og tagkonstruktioner, der begrænser opvarmede rum ,45 ( -0,40) Stk. 3. Vinduer, glaspartier og udvendige døre, der begrænser beboelsesrum, køkkener og birum, skal udføres således, at transmisionskoefficienten k for såvel glasareal som den omgivende rammeog karmkonstruktion ikke overstiger følgende tal: Vindueskarmlysningsarealet mindre end 60 pct. af det samlede ydervægsarealidet enkelte rum... 3,60 ( -3,10) Vindueskarmlysningsarealet mere end 60 pct. af ydervægsarealet... 3,15 ( -2, 70) Døre... 3,60 (-3,10) Kravene gælder ikke for mindre ventilationsruder og lign. samt for vinduer, glaspartier og udvendige døre i vindfang og forstuer, der kun anvendes til kortvarigt ophold Andre bygninger end beboelsesbygninger. Stk. l. Bestemmelserne i om varmeisolering af rum i beboelsesbygninger finder anvendelse på rum i andre bygninger i det omfang, de kan sidestilles med beboelsesbygninger, eller bestemmelserne efter bygningsmyndighedernes skøn stemmer med de krav, som må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse. Stk. 2. Arbejdsrum, herunder butikslokaler med tilhørende birum, der som følge af deres anvendelse kræves opvarmede til en rumtemperatur af mindst 18 C, skal isoleres mod varmetab i 104

107 8: Varmeisolering m.v. overensstemmelse med de i nævnte krav. Kravene i stk. 3 gælder dog ikke for udstillingsvinduer. Såfremt rummene ikke kræves opvarmede till8 C, kan de i nævnte transmissionskoefficienter k forøges med 50 pct.. For lofts- og tagkonstruktioner, der begrænser opvarmede rum, kan transmissionskoefficienten k dog forøges med l 00 pct. Stk. 3. Arbejdsrum, som får tilført rigelig spildvarme fra maskiner eller ovne, eller som ventileres særlig kraftigt, eller som ikke kræves opvarmede til over l O C, skal isoleres svarende til anvendelsen, så forsvarlige forhold opnås. 105

108 Kapitel 9 Lydforhold 9.1. Almene krav. StiL l. Bygninger skal udføres og indrettes således, at brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. Stk. 2. Beboelser og erhvervsvirksomheder skal, hvis de sammenbygges, udføres således, at beboerne ikke udsættes for støjmæssig gene fra virksomhederne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der inden den færdige bygning tages i brug foretages måling af lydforholdene til eftervisning af, at forholdene er tilfredsstillende. Stk. 4. For at lydforholdene kan betegnes som tilfredsstillende skal de i det følgende anførte krav være opfyldt. Stk. 5. De lydtekniske krav i kap. 9 vil normalt være opfyldt ved anvendelse af de i bilag 4 nævnte eksempler. Stk. 6. Kravene i dette kapitel træder i kraft l. februar Indtil dette tidspunkt kan bestemmelserne i kap. 9 i bygningsreglement af l. juni 1972 fortsat anvendes Beboelsesbygninger Luftlydisolation. Stk. l. Mellem sammenbyggede enfamiliehuse ( dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.), skal tilvejebringes en luftlydisolation, som er mindst la = 55 db. 106

109 9: Lydforhold Stk. 2. Mellem rum i forskellige boliger samt mellem boliger og fællesrum (trapperum, fællesgange og lign.) i byggeri med flere selvstændige beboelseslag skal der tilvejebringes en luftlydisolation, som horisontalt er mindst la = 52 db og vertikalt mindst la= 53 db. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling. Stk. 3. Mellem rum i boliger og fællesrum (trapperum, fællesgange og lign.), som er adskilt med en fællesvæg med en dør (mindst klasse ~O db, jfr. DS 1082 Lydisolerende døre), skal tilvejebringes en luftlydisolation målt med dør, som er mindst la = 39 db. Stk. 4. Mellem boliger og rum, hvori frembringes særligt generende støj, f.eks. rum, der anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed ( varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restauranter og lign.), skal tilvejebringes en luftlydisolation, som er mindst la = 60 db. Stk. 5. Luftlydisolering mellem pulterrum, vaskerum, fyrrum og garager, der ligger i hver sin beboelsesenhed, omfattes ikke af stk. l Trinlydniveau. Stk. l. I sammenbyggede enfamiliehuse ( dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lign.) skal etageadskillelser samt gulve på jord eller over krybekælder udføres således, at trinlydniveauet i rum i omliggende boliger (bade-, wc-, pulterrum og lign. dog undtaget) højst er li = 58 db. Stk. 2. I sammenbyggede enfamiliehuse kan etageadskillelser samt gulve på jord eller over krybekælder i bade-, wc-, pulterrum og lign. med gulvareal større end 2,5 m 2 dog udføres således, at trinlydniveauet i rum i omliggende boliger (bade-, wc-, pulterrum og lign. dog undtaget) højst er li = 63 db. Stk. 3. I bygninger med flere selvstændige beboelseslag skal etageadskillelser, tagterrasser, altangange og trapper udføres således, at trinlydniveauet i rum i omliggende boliger (bade-, wc-, pulterrum og lign. dog undtaget) højst er li = 63 db. 107

110 9: Lydforhold Stk. 4. I bygninger med flere selvstændige beboelseslag kan altaner og etageadskillelser i bade- og wc-rum med gulvareal større end 2,5 m 2 dog udføres således, at trinlydniveauet i rum i omliggende boliger (bade-, wc-, pulterrum og lign. dog undtaget) højst er li= 68 db. Stk. 5. Altangange kan udføres, således at trinlydniveauet i køkken liggende ved facaden mod altangangen højst er li = 68 db. Stk. 6. Altaner, wc-rum, baderum, pulterrum og lign. med gulvareal mindre end 2,5 m 2 omfattes ikke af kravene. Stk. 7. Etageadskillelsen i rum, hvori frembringes særlig generende støj, f.eks. rum, der anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed ( varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restaurationer og lign.), skal udføres således, at trinlydniveauet i omliggende boliger højst er li= 54 db Efterklangstid. Stk. l. I fælles trapperum med adgang til mere end 4 boliger skal tilvejebringes en efterklangstid, som ved 500 Hz og derover ikke overstiger l,5 sekund. Stk. 2. I fælles gange med adgang til mere end 2 boliger skal tilvejebringes en efterklangstid, som ved 500 Hz og derover ikke overstiger 1,0 sekund Støjniveau. Stk. l. Fælles tekniske installationer (afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer, kompressorer, ventilationsanlæg, varmecentraler m.m.) og installationer i fælles servicerum (vaskerum, strygerum og lign.) må ikke frembringe et støjniveau, der overstiger 35 db(a) i beboelsesrum og 40 db(a) i køkkener. Stk. 2. Radiatorer i fælles vandvarmeanlæg må ikke frembringe et støjniveau, der overstiger 30 db(a). Stk. 3. Støjniveauet i en bolig frembragt ved brug af den del af brugsvandsanlægget, som ligger i selve boligen, omfattes ikke af stk. l. 108

111 9: Lydforhold Stk. 4. Hvor beboelsesrum og køkken udgør et fællesrum, er kravene til beboelsesrum gældende. Stk. 5. Individuelle installationer hørende til boligen (opvarmningsog ventilationsanlæg, vaske- og opvaskemaskiner) må ikke frembringe et støjniveau, der i omliggende boligers beboelsesrum overstiger 35 db(a) og i køkkener 40 db(a). Stk. 6. Individuelle installationer, hvis funktion er betinget af en fuldautomatisk, ikke manuel styring (opvarmnings- og ventilationsånlæg, køleskabe og dybfrysere), må i boligens beboelsesrum ikke frembringe et støjniveau, der overstiger 35 db(a). Stk. 7. Fælles tekniske installationer og de dertil hørende anlæg ( ventilationsmaskineri, varmecentraler, renovationsanlæg m.m.) må umiddelbart uden for beboelsesbygningens vinduer og på bebyggelsens rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lign. ikke frembringe et støjniveau, der overstiger 40 db(a). Stk. 8. Installationer i erhvervsvirksomheder i beboelsesbygninger må i omliggende boligers beboelsesrum ikke frembringe et støjniveau, der overstiger 30 db(a) Hoteller m.v. Stk. l. Hoteller, kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem, plejehjem, hvilehjem samt andre institutioner og virksomheder med lignende formål skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Mellem selvstændige beboelsesenheder samt mellem sådanne beboelsesenheder og andre rum, skal der tilvejebringes en luftlydisolation, som horisontalt er mindst la = 52 db og vertikalt er mindst la = 53 db. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling. Stk. 3. Mellem rum i beboelsesenheder og fælles rum, som er adskilt af en fælles væg med en dør (mindst klasse 30 db), skal der tilvejebringes en luftlydisolation målt med dør, som er mindst la = 39 db. 109

112 9: Lydforhold Stk. 4. I beboelsesenheder, hvor der af hensyn til sengetransport anvendes brede døre uden understykke, skal for væg med dør (mindst klasse 25 db) mod fælles rum tilvejebringes en luftlydisolation målt med dør, som er mindst li = 34 db. Stk. 5. For luftlydisolation mellem beboelsesenheder og rum, hvori frembringes særlig generende støj, gælder kravet i , stk. 4. Stk. 6. I beboelsesenheder skal etageadskillelser samt gulve på jord eller over krybekælder udføres således, at trinlydniveauet i beboelsesrum t>g fælles opholdsrum opfylder kravene i Stk. 7. I trapperum og fælles gange skal tilvejebringes efterklangstider, som opfylder kravene i Stk. 8. Støjniveauet i beboelsesrum og fælles opholdsrum skal opfylde kravene i Bygninger tll undervisningsformål. Stk. l. Bygninger, hvori der indrettes undervisningslokaler, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Grupperum fælles for liere klasser betragtes som undervisningslokaler. Stk. 2. Mellem undervisningslokaler samt mellem undervisningslokaler og fællesrum skal der tilvejebringes en luftlydisolation, som horisontalt er mindst la = 48 db og vertikalt er mindst la = 51 db. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling. Stk. 3. Mellem undervisningslokaler og fællesgange, som er adskilt med en fælles væg med en dør (mindst klasse 25 db), skal tilvejebringes en luftlydisolation målt med dør, som er mindst la = 34 db. Stk. 4. Mellem undervisningslokaler, som er adskilt med en fælles væg med en dør (mindst klasse 35 db), skal tilvejebringes en 110

113 9: Lydforhold luftlydisolation målt med dør, som er mindst la = 44 db. Stk. 5. Mellem undervisningslokaler til sang, musik, træ- og metalsløjd og mellem disse og andre undervisningslokaler skal tilvejebringes en luftlydisolation, som er mindst la = 60 db. Stk. 6. I undervisningsområder beregnet til undervisning af flere klasser/grupper er de interne adskillelser ikke omfattet af kravene i stk. 2, 3 og 4. Stk. 7. Etageadskillelser samt gulve på jord eller over krybekælder skal udføres således, at trinlydniveauet i undervisningslokaler højst er li = 68 db. Stk. 8. Etageadskillelser samt gulve på jord eller over krybekælder under undervisningslokaler til musik, sang, træ- og metalsløjd skal udføres således, at trinlydniveauet i omliggende undervisningslokaler højst er li = 58 db. Stk. 9. I trapperum og fællesgange skal tilvejebringes efterklangstider, som ved 500 Hz og derover ikke overstiger henholdsvis l,5 sekund og l,o sekund. Stk. 10. I normalklasser skal tilvejebringes en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ligger mellem 0,6 og 0,9 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 sekund. Stk. 11. I klasserum for særundervisning skal tilvejebringes en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger 0,6 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 sekund. Stk. 12. I gymnastiksale og i svømmehaller til undervisningsbrug skal tilvejebringes en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger henholdsvis l,6 sekund og 2,0 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,3 sekund. 111

114 9: Lydforhold Stk. 13. I undervisningsområder beregnet til samtidig undervisning af flere klasser/grupper skal de rumbegrænsende loft-, gulv- og vægflader udføres af materialer med passende lydabsorptionskoefficient. Stk. 14. Støjniveauet fra tekniske installationer må i undervisningslokaler ikke overstige 35 db(a) Udførelse af målinger. Stk. l. Luftlydisolation, der angives ved begrebet det tilsyneladende reduktionstal R', og trinlydniveau i bygninger måles ved anvendelse af de i DS/ISO/R 140 angivne målemetoder. Ved målingerne anvendes filtre, hvis båndbredde er 113 oktav med centerfrekvenser fra 100 Hz Hz som angivet i DS/ISO 266. Stk. 2. Måleresultaterne for luftlydisolation og trinlydniveau vurderes efter de i ISO/R 717 angivne metoder. Der anvendes begreberne la og li. Stk. 3. Målinger af efterklangstid i undervisningsrum skal udføres i møblerede, men i øvrigt tomme rum efter de i ISO 3382 angivne retningslinier. Stk. 4. Måling af støjniveau i db(a) udføres med en lydtrykmåler, som opfylder de i IEC publikation nr. 179 angivne specifikationer. Dæmpningen i meterkredsløbet skal under målingen svare til indstillingen»fast«. Middelværdien af viserudslaget over en passende tidsperiode angiver støjniveauet. Stk. 5. Støjniveauet måles i rummidte. For beboelsesrum og undervisningsrum, hvor installationer er placeret i rummet (radiatorer, ventilationsåbninger og individuelle installationer), måles støjniveauet desuden for støjkilden 1,0 m fra væg eller installation og l,2- l,5 m over gulv. Døre og vinduer skal være lukkede under mål Ingen. Stk. 6. Støjniveauet måles i umøblerede, indflytningsfærdige beboelsesrum. I skoler måles støjniveauet i møblerede, men i øvrigt tomme rum. 112

115 9: Lydforhold Stk. 7. Ved måling af momentane lyde (støj fra start og stop af motorer, kompressorer m.m.) eller af hørlig støj i smalle frekvensbånd angives støjniveauet ved den maksimale værdi forøget med 5 db( A). 113

116 Kapitel 10 Ildsteder og skorstene Almene krav. Stk. l. Bestemmelserne om ildsteder og skorstene omfatter alle former for ildsteder for fast og flydende brændsel med tilhørende fyringsapparater og aftrækssystemer. Med hensyn til varmeanlæg og rørledninger henvises til Stk. 2. Ildsteder og skorstene med dertil hørende fyringsapparater, røgrør og kanaler skal indrettes således, at de kan benyttes, vedligeholdes og udskiftes på en sådan måde, at brandfare, eksplosionsfare, forgiftningsfare, røggener og andre ulemper undgås. Ildsteder skal dimensioneres og udføres således, at unødvendigt energiforbrug undgås. Stk. 3. Oliefyringsanlæg skal indrettes i overensstemmelse med forskrifter godkendt af boligministeriet*. Oliefyringsmateriel skal være prøvet og godkendt i det omfang, det er fastsat i de nævnte forskrifter. Om tilladelse til installation af oliefyringsanlæg henvises til Stk. 4. Forinden kommunalbestyrelsen tillader installation af ildsteder i rum, hvori brandfarlige stoffer anvendes, forarbejdes eller oplagres, eller i rum, hvori mange mennesker samles, skal sagen forelægges brandmyndigheden, der kan stille særlige vilkår for tilladelsen, jfr. 27 og 28 i brandloven. * For tiden Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 13 om installation af oliefyringsanlæg, med den ændring, at de i vejledningen nævnte godkendelser udstedes af boligministeriet og ikke af Statens brandinspektion. 114

117 l 0: Ildsteder og skorstene Stk. 5. Om opstilling af dampkedler henvises til de i henhold til arbejdsmiljølovgivningen udfærdigede forskrifter for dampkedlers konstruktion, udstyr og opstilling. Stk. 6. Om gasildsteder henvises til gasreglementet. Dog gælder stk. 6, og også for gasildsteder. Stk. 7. Om installation af apparater for elektrisk opvarmning henvises til stærkstrømsreglementet.. Stk. 8. Om olietankes indretning og anbringelse henvises til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 393 af 20. august 1971 om oplagring og transport af brandfarlige væsker og miljøministeriets bekendtgørelse nr. 171 af 29. marts 1974 om kontrol med oplag af olie m.v. Der henvises iøvrigt til vedr. tilladelse til installation af olietanke Ildsteder Almene krav. Stk. l. Ildsteder skal være forsvarligt tætte og skal med hensyn til konstruktion og materialer være egnede til driftsforholdene. Ildsteder skal indrettes således, at god forbrænding opnås. Stk. 2. Ildsteder skal indrettes, herunder forsynes med fornødne renseåbninger, og opstilles således, at de kan renses for sod og aske uden hindringer. Stk. 3. Ildsteder skal kunne.få tilstrækkelig luft til forbrændingen og må kun opstilles i rum med tilfredsstillende udluftningsmulighed. Stk. 4. Håndbetjente eller automatiske anordninger på fyringsapparater, ildsteder og disses aftrækssystem til regulering af forbrændingsluften eller trækken skal indrettes således, at der til enhver tid opnås fuldstændig forbrænding samt fornøden udluftning af forbrændingsrum under stilstand. Stk. 5. Kravet i 10.1., stk. 2, om, at brandfare skal undgås, kan 115

118 10: Ildsteder og skorstene normalt anses for opfyldt, når temperaturen på brændbart materiale, der er udsat for varmepåvirkning fra et ildsted, ikke kan overstige 80 C ved denne påvirkning. N år dette ikke godtgøres, skal de i stillede krav om afstand til brændbare materialer og om anvendelse af ubrændbare materialer overholdes. Stk. 6. Ved den indfyrede effekt forstås produktet af brændselsforbruget i kg/s og brændslets nedre brændværdi i kj/kg. Brændværdien kan normalt sættes til kj/kg for træ, kj/kg for kul og koks samt 42000kJ/kg for olie og petroleum. Er den indfyrede effekt for et mindre, lukket ildsted ikke nærmere kendt, kan den sættes til 10 kw Små ildsteder. Stk. l. Ved små ildsteder forstås lukkede og åbne ildsteder, hvis indfyrede effekt ikke overstiger 60kW, herunder centralvarmekedler, kakkelovne, olieovne, komfurer, vaskekedler og pejse. Stk. 2. Små, oliefyrede centralvarmekedler skal være godkendt af boligministeriet. Godkendelse forudsætter, at det godtgøres, at følgende krav er opfyldt: a. kedlens effektområde skal svare til røggastemperaturer mellem 170 C og 240 C under vedvarende belastning med renset kedel ved et luftoverskud mellem 30 og 40 pct.* og et sodtal på højst 2, b. kedlens tomgangstab ved en rumtemperatur på 20 C og en kedeltemperatur på 65 C må ikke overstige l,5 pct. af den maksimalt indfyrede effekt i henhold til a. Bestemmelserne i dette stykke træder i kraft l. februar Stk. 3. Kravet i , stk. 3, om, at ildsteder skal kunne få tilstrækkelig frisklufttilførsel til forbrændingen, kan anses for opfyldt, når rummet, hvori ildstedet er opstillet, er forsynet med * Svarer til et C0 2 -indhold på mellem ca. 12 og ca. 11 pct. 116

119 l 0: Ildsteder og skorstene oplukkeligt vindue eller lem til det fri med reguleringsbeslag eller med regulerbar friskluftventil. Stk. 4. Kravet i , stk. 3, om tilfredsstillende udluftningsmulighed anses for opfyldt, når rummet er forsynet med oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri på mindst 0,2 m 2 Er rummet så snævert eller indrettet således, at en person ikke kan opholde sig i rummet med lukket dør, kan kravet fraviges, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 5. Ildsteder må ikke opstilles i stalde eller i rum med let antændeligt oplag, men skal være adskilt fra sådanne rum ved vægge og etageadskillelser mindst svarende til BS-bygningsdel 60. Stk. 6. Ildsteder må ikke opstilles i fælles trapperum og forrum i bygninger med 2 beboelseslejligheder og derover. Stk. 7. For krav om afstand til brændbare materialer gælder følgende: a. afstanden til brændbart materiale fra den udvendige side af ikke-vandkølede flader på ildstedet samt fra uisolerede røgrør skal overalt være mindst 300 mm, men kan dog nedsættes til 200 mm for smalle lister og indtil 150 mm høje fodpaneler. For murede pejse kan afstandene måles fra ildstedets indvendige side. Isoleres de ikke-vandkølede flader på ildstedet eller røgrøret med ubrændbart materiale mindst svarende til 20 mm mineraluld, eller beskyttes det brændbare materiale med en ubrændbar beklædning mindst svarende til 8 mm asbestcementplade, kan afstanden fra ildsteds- eller røgrørsbeklædningens udvendige side nedsættes til 200 mm, b. afstanden til brændbart materiale fra den udvendige side af vandkølede flader skal overalt være mindst 150 mm. Hvor de vandkølede flader på ildstedet er varmeisoleret som anført under a, kan afstanden til brændbart materiale nedsættes til l 00 mm fra den udvendige side af ildstedets beklædning, c. afstanden til brændbart materiale skal være mindst 500 mm fra 117

120 10: Ildsteder og skorstene flader, som kan antage særlig høj temperatur, f.eks. siderne af forbrændingskamre, hvor ildfast urlmuring eller anden tilsvarende beskyttelse er udeladt. Beskyttes det brændbare materiale med en beklædning som anført under a, kan afstanden nedsættes til 300 mm, d. såfremt ildstedets bund er vandkølet i hele sin udstrækning, kan afstanden fra bundens underside til brændbart materiale i gulv nedsættes til 50 mm, når mellemrummet udfyldes helt med mineraluld. Ved ildsteder for fast brændsel forsynet med rist og underlig-.. gende askerum med tæt bund kan afstanden til brændbart materiale i gulv være 250 mm regnet fra risten; mellem ildsted og gulv skal der være et mindst l 00 mm højt, åbent rum eller ventileret hulrum. Stk. 8. Boligministeriet kan meddele godkendelse af ildsteder, således at disse kan anbringes i mindre afstande fra brændbart materiale end angivet i stk. 7. For at opnå godkendelse skal det godtgøres ved en prøve, at temperaturen af brændbart materiale anbragt i den mindre afstand, der ønskes godkendt, ikke overstiger 80 C ved en rumtemperatur på ca. 20 C under vedvarende maksimalbelastning af ildstedet. Stk. 9. Små lukkede ildsteder for fast brændsel kan anbringes på gulv af brændbart materiale, når gulvet under ildstedet og indtil en vandret afstand af mindst 300 mm foran fyrlågen og mindst 150 mm til hver side for lågen er udført af eller fast beklædt med et ubrændbart materiale. De 2 forreste hjørner af det ubrændbare materiale kan afrundes med en kvartcirkel, der må have en radius på højst 50 mm. Er ildstedet åbent, skal de 300 mm forøges til mindst 500 mm foran åbningen. Stk. l O. Er et åbent ildsteds bund hævet mere end 300 mm over gulv af brændbart materiale, skal åbningen forneden forsynes med et mindst l 00 mm højt gitter eller lign. afspærring. H vis den indvendige dybde overstiger 400 mm, kan gitteret udelades, såfremt den i stk. 9 nævnte ubrændbare beklædnings fremspring foran åbningens forkant forøges lige så meget, som højden af bunden over gulvet overstiger 300 mm. 118

121 10: Ildsteder og skorstene Stk. 11. Fritstående petroleurosapparater eller lign. løst anbragte kogeapparater skal stå på en bordplade af ubrændbart materiale. Vægge, herunder skabsvægge, skal i kogepladsens udstrækning og i en højde af mindst 300 mm over denne være af ubrændbart materiale eller beklædt med et materiale, der ikke er ringere end beklædninger af klasse l, og som er modstandsdygtigt over for stød. Støder bordpladen ikke tæt til vægbeklædningen, skal denne føres mindst 100 mm ned under pladens overside. Stk. 12. Små, lukkede ildsteder må ikke forsynes med røgspjæld, når de anbringes i rum, der benyttes som eller står i direkte forbindelse med beboelsesrum, køkken eller baderum. I andre rum kan centralvarmekedler for naturligt træk forsynes med røgspjæld, som ikke kan lukke fuldstændigt. Størrelsen af det mindste fri gennemstrømningsareal for røgen fastsættes i forhold til kedelstørrelsen og skorstenens højde og må ikke gøres mindre end 20 cm 2 Stk. 13. Åbne ildsteder for fast brændsel samt vaskekedler kan forsynes med tætsluttende røgspjæld Store ildsteder. Stk. l. Ved store ildsteder forstås ildsteder, hvis indfyrede effekt overstiger 60 k W. Stk. 2. Den indfyrede effekt for centralvarmekedler for fossilt brændsel må ikke overstige, hvad der svarer til en røggastemperatur ved afgang fra kedlen på 250 C under vedvarende belastning med renset kedel. Stk. 3. Store ildsteder skal opstilles i rum, der udgør selvstændige brandceller. Brandcellen må ikke have direkte dør til fælles trapperum, forrum eller sluser og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til andre formål, der kan medføre brandfare. Ved anlæg over 600 kw skal der være let og uhindret adgang direkte til det fri. Stk. 4. Vægge og etageadskillelser, der afgrænser den i stk. 3 nævnte brandcelle fra andre rum, skal udføres mindst som SS-bygningsdel 119

122 10: Ildsteder og skorstene 60 med døre, der for anlæg indtil600 kw er mindst som BD-dør 30, og for anlæg over 600 kw er mindst som BS-dør 60. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet i stk. 3 fraviges for oliefyrede varmluftovne indtil600 kw anvendt til opvarmning af arbejdsrum samt for ildsteder, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg. Stk. 6. Kravet i stk. 3 om tilfredsstillende udluftningsmulighed anses normalt for opfyldt, når rummet har oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri på mindst 0,1 m 2 for hver 100 kw af anlæggets ydelse, dog mindst 0,2 m 2 Stk. 7. For krav om afstand til brændbare materialer gælder følgende: a. afstanden fra ikke-vandkølede flader til brændbart materiale skal være mindst l m, b. afstanden fra vandkølede flader samt fra røgrør og røgkanaler til brændbart materiale skal være mindst 500 mm, c. hvis brændbart materiale beskyttes af ubrændbart materiale, kan de nævnte afstande nedsættes i forhold til beskyttelsens varmeisolenngsevne Ildsteder til erhvervsmæssig brug. Stk. l. Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til ildsteder m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, herunder bageriovne, tørreovne for træ og lign. Stk. 2. Tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 8. Stk. 3. Røgeanlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr

123 10: Ildsteder og skorstene l 0.3. Tilslutning til skorsten. Stk. l. Små ildsteder må ikke sluttes til store skorstene, jfr Stk. 2. Åbne ildsteder må ikke sluttes til skorstene, som modtager aftræk fra andre ildsteder. Inden for samme lejlighed kan 2 åbne ildsteder dog sluttes til samme skorsten. Stk. 3. Ildsteder skal sluttes direkte til skorstene eller forbindes med skorstene ved røgrør eller røgkanaler, der med hensyn til holdbarhed, tæthed og varmeisoleringsevne opfylder samme krav som for tilsvarende skorstene, jfr Røgrør og røgkanaler skal dimensioneres i forhold til ildstedets indfyrede effekt. Stk. 4. Inden for det rum, hvori ildstedet er opstillet, kan røgrør dog udføres efter følgende regler: a. røgrør konstrueret i overensstemmelse med DS l 073 kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst l m til ildsteder med en indfyret effekt på indtill20 kw. Røgrør med andet tværsnit eller af anden konstruktion end angivet i DS 1073 kan anvendes, når udførelsen og forbindelsen ikke er ringere end angivet i standarden, b. røgrør udført af mindst 2 mm jemplade eller andet lige så holdbart materiale kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst 2 m til pejs og brændeovne, c. røgrør udført af mindst 3 mm jemplade eller andet lige så holdbart materiale kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst l m til ildsteder med en indfyret effekt over 120 kw. Stk. 5. Røgrør og røgkanaler skal forsynes med fornødne rensedæksler og udføres og anbringes på en sådan måde, at de kan efterses og renses på hensigtsmæssig måde. Stk. 6. Indføres flere røgrør i samme skorsten, skal de forsættes således for hinanden, at der bliver en fri højdeforskel mellem indføringerne på mindst 250 mm. 121

124 10: Ildsteder og skorstene Skorstene Almene krav. Stk. l. Skorstene skal udføres af ubrændbare materialer med god bestandighed mod angreb af røggasser. Enhver skorstensdel, herunder renselemme og røgrørstilslutninger, som er i berøring med røggas, skal udføres af materialer, som er holdbare og modstandsdygtige over for korrosion, ild og varme samt mekanisk påvirkning fra renseredskaber. Skorstensdele, som er udsat for vejrliget, skal udføres af materialer med god bestandighed mod frost og korrosion... Stk. 2. Skorstene af tegl, beton eller lign. tungt materiale skal hvile på fundament mindst svarende til BS-bygningsdel 60. Lette skorstenskof!struktioner kan i bygninger med højst 2 etager bæres af en ubrændbar understøtning eller konsol, som hviler på eller fastgøres til andre bygningsdele på brandteknisk betryggende måde, eller bæres direkte af et ildsted, der er konstrueret til en sådan belastning. Stk. 3. Skorstene skal udføres således, at risiko for revnedannelser eller andre beskadigelser ved sætninger eller bevægelser som følge af temperaturændringer ikke opstår. Hvis afstivning er nødvendig for at sikre skorstenens stabilitet, kan den fastgøres til andre bygningsdele, når det sker på brandteknisk betryggende måde. Stk. 4. Skorstensrør skal være tætte, og rørenes indvendige sider skal være jævne. Kommunalbestyrelsen kan kræve skorstene trykprøvet. Skorstenes konstruktion og tæthed må ikke svækkes ved hugninger, fastboltning, fastsømning eller lign. Stk. 5. Skorstene skal være udført således, at de kan renses med sædvanlige renseredskaber, og skal være forsynet med det til en hensigtsmæssig rensning nødvendige antal renselemme. Der skal være uhindret adgang for rensning. Stk. 6. Renselemmes størrelse skal mindst svare til skorstenens lysningsareal Nederste renselem kan erstattes af en eksplosionsklap af samme størrelse, hvis der kræves en sådan. Renselemme og eksplosionsklapper skal opfylde kravene i DS 1032 og DS

125 10: Ildsteder og skorstene Stk. 7. For skorstene, som er indrettet til at renses fra mundingen, skal der være hensigtsmæssig og sikker adgangsmulighed til skorstenens top. Skorstenspiber og fritstående skorstene skal i fornødent omfang forsynes med stige eller stigetrin, som er korrosionsbeskyttede og forsvarligt fastgjorte. Stk. 8. Skorstene skal være tilgængelige for udvendigt eftersyn. Når en skorsten passerer rum, der ikke benyttes regelmæssigt, skal der tilvejebringes hensigtsmæssig adgang til disse. Anbringelse af bek!ædninger, installations- eller inventardele må ikke i væsentlig grad hindre eftersyn af de udvendige sider af skorstensvanger, der alene består af murværk. Stk. 9. Kravet i stk. 2 om, at brandfare skal undgås, kan normalt anses for opfyldt, når temperaturen på brændbart materiale, der er udsat for varmepåvirkning fra en skorsten, ikke kan overstige 80 C ved denne påvirkning. N år dette ikke godtgøres, skal de i stillede krav om afstand til brændbare materialer og om anvendelse af ubrændbare materialer overholdes. Stk. 10. Når der benyttes brændsel, der i væsentlig grad består af spåner, træaffald eller lign., eller når skorstenen til stadighed eller dog jævnligt udsender glødende brændselsdele eller glødende sod, skal der efter kommunalbestyrelsens godkendelse anbringes gnistfangere, gnistkammer eller lign. på skorstenen Små skorstene. Stk. l. Ved små skorstene forstås skorstene af enhver art, der modtager aftræk fra et eller flere ildsteder, for hvilke den samlede indfyrede effekt er højst 120 kw, og som under normal, vedvarende maksimalbelastning ikke giver højere røggastemperaturer end 350 C ved indløbet i skorstenen. Stk. 2. Skorstene skal føres lodret op, men kan dog trækkes over øverste etage, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet. Trækningen må ikke foretages under en mindre vinkel end 60 med vandret plan. Den trukne skorsten skal understøttes på brandteknisk forsvarlig måde. 123

126 10: Ildsteder og skorstene Stk. 3. Små skorstene skal være så høje, at tilfredsstillende trækforhold sikres, og at der ikke opstår røgulemper. Stk. 4. Skorstenspiber på små skorstene skal mindst føres 0,8 m over tagfladen og mindst op over en linie, som går gennem et punkt 0,8 m over tagets højeste del (tagryggen eller lign.) og gennem et punkt lodret over ydervæggen i samme højde som tagets højeste del. Skorstenspiben skal dog altid føres mindst 0,8 m over tagryggen på enhver bygning med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, som ligger inden for en afstand af 6 m. Kommunalbestyrelsen kan kræve en større skorstenshøjde, når der på grund af særlige forhold kan forventes røgulemper. Kravene kan lempes, når det i overensstemmelse med byggelovens 27 sikres, at skorstenshøjden senere kan øges efter kommunalbestyrelsens krav. Stk. 5. Lysningsarealet i små skorstene skal svare til den samlede indfyrede effekt fra de tilsluttede ildsteder i overensstemmelse med nedenstående tabel og regler: Indfyret maksimal varmeeffekt i kw: Lysningsareal i cm 2 : Lysningsarealet må højst være 20 pct. større end angivet i tabellen. Er skorstenens højde, regnet fra det gulv hvorpå ildstedet er opstillet, under 5 m, må lysningsarealet være indtil 20 pct. mindre end angivet i tabellen. Er skorstenshøjden mellem 5 og l O m, må lysningsarealet være indtil 35 pct. mindre end angivet i tabellen. Overstiger skorstenshøjden l O m, må lysningsarealet være indtil 50 pct. mindre end angivet i tabellen. Skorstenslysningen må dog ikke have noget tværmål mindre end 100 mm, og for en rektangulær lysning må bredden ikke være mindre end halvdelen af længden. Stk. 6. Lysningsarealet i skorstene, hvortil der sluttes et åbent ildsted, skal være mindst 300 cm 2 Lysningsarealet kan dog nedsættes til 175 cm 2, når det tilsluttede, åbne ildsted har et frontåbningsareal på højst 2500 cm 2 Ved frontåbningen forstås den åbning, 124

127 10: Ildsteder og skorstene hvorigennem forbrændingsluften strømmer ind til fyrstedet. Ved ildsteder, som er åbne til flere sider, måles arealet som summen af arealerne af de til hver side vendende åbninger. Stk. 7. Boligministeriet kan meddele godkendelse af ildsteder, således at disse kan sluttes til skorstene med mindre lysningsareal end angivet i stk. 5 og 6, når det godtgøres ved en prøve, at der ikke er forbundet nogen fare eller ulempe hermed. Sti~: 8. For krav om afstand til brændbare materialer gælder følgende: a. bygningsdele af brændbart materiale som f.eks. træværk i bjælkelag, trapper og vægge skal holdes i en afstand af mindst l 00 mm fra _ den udvendige side af skorstene. Træværk kan støde direkte op til skorstene, hvis brandsikkerhed er forøget ved, at konstruktionen er forstærket med mindst l 00 mm murværk eller på anden tilsvarende måde i forhold til de for den pågældende skorstenstype gældende mindstekrav, b. loftforskalling, gulvbelægning, vægbeklædning og andre flader af brændbart materiale, hvis tykkelse ikke overstiger 30 mm, kan føres umiddelbart hen til skorstenens udvendige side, når kun kanten støder op til skorstenen, og når der ikke foretages fastgørelse til den, c. indtil 150 mm høje fod- og loftspaneler, smalle lister samt tapet kan i almindelighed anbringes direkte på murede skorstensvanger, d. hvor skorstene passerer træbjælkelag, skal hulrummet mellem skorstenen og bjælkerne udfyldes med egnet ubrændbart og varmeisolerende materiale, e. såfremt skorstenen danner side i skabsrum, skal det ved isolering af skorstenen og ventilering af skabet sikres, at der ikke er fare for overophedning i skabet, f. når en skorsten passerer rum, der er bestemt til opbevaring af let antændeligt materiale, skal der i en afstand af mindst 0,5 m fra.. 125

128 l 0: Ildsteder og skorstene skorstenens yderside i hele rummets højde anbringes et tremmeværk eller lign. afspærring, således at det oplagrede materiale kan holdes uden for afspærringen. Afspærringen må ikke skjule skorstenen, g. renselemme skal overalt være fjernet mindst 200 mm fra brændbart materiale. Afstanden til fodpaneler og smalle lister kan indskrænkes til l 00 mm. I bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale må renselemme ikke anbringes nærmere ved taget end l m. Stk. 9. Boligministeriet kan meddele godkendelse af små skorstene, således at disse kan anbringes i mindre afstande fra brændbart materiale end angivet i stk. 8. For at opnå godkendelse skal det godtgøres ved en prøve, at temperaturen på brændbart materiale anbragt i den mindre afstand, der ønskes godkendt, ikke overstiger 80 C ved en rumtemperatur på ca. 20 C under vedvarende maksimalbelastning af skorstenen ved en røggastemperatur på 350 C målt l m over indløbet. Stk. l O. For murede skorstene gælder følgende regler: a. opmuringen skal udføres som angivet i DS 414 Murværk. Murfladerne skal indvendigt udjævnes og afkostes og udvendigt tætnes omhyggeligt ved fugning, pudsning eller berapning også i etageadskillelser, b. til indvendigt og udvendigt murværk må anvendes teglsten og kalksandsten mindst af klasse 150, jfr. DS 414 Murværk. Til skorstensvanger, der ikke vender mod det fri eller indgår i skorstenspiber, kan desuden anvendes massive molersten mindst klasse 70, jfr. DS 414 Murværk, c. vangetykkelsen skal være mindst 110 mm. Vanger, der vender direkte til det fri, og skorstenspiber skal have en tykkelse på mindst 230 mm, d. skorstene, der føres gennem tag af strå eller andet let antændeligt 126

129 l 0: Ildsteder og skorstene materiale, skal fra mindst 300 mm under taget udføres af mindst 230 mm murværk, der under taget og op igennem dette skal omgives med mindst 30 mm monierpuds, e. skorstenspibers murværk skal afdækkes mod fugtighed fra oven, f. murede skorstene kan forsynes med foringsrør af chamotte eller bimsbeton, godkendt af boligministeriet. Mellemrummet mellem foringsrør og murværk skal udfyldes med varmebestandigt isolering~materiale. Stk. 11. For skorstene, der udføres med kerne af støbejernsrør eller stålrør, gælder følgende regler: a. støbe jerns- eller stålrørene skal have en godstykkelse på mindst 4 mm. Samlinger på kernen skal udføres ved hjælp af muffe med varmebestandigt tætningsmiddel, ved svejsning eller på anden måde, som giver en holdbar og tæt samling. Godstykkelsen kan nedsættes til mindst 2 mm på betingelse af, at rørene fremstilles af varmtaluminiseret stålplade, der skal have en belægning på mindst 70 g aluminium pr. m 2 af hver overflade. Svejsning af samlinger skal ske uden væsentlig beskadigelse af aluminiumsbelægningen, b. i hele sin længde skal kernen forsynes med en omhyggeligt fæstnet og helt dækkende varmeisolering. Varmeledende metallisk forbindelse mellem isoleringens to sider må ikke forekomme bortset fra skorstenens bund og munding. Isoleringen skal med hensyn til brandsikkerhed og varmeisoleringsevne mindst svare til 50 mm mineraluld fastgjort med forzinket jerntråd eller trådnet. Isoleringen skal være udført i 2 lag med forsatte fuger. Det inderste lag mineraluld må højst indeholde l pct. organisk bindemiddel og skal have en rumvægt på mindst l 00 kg/m 3 samt være temperaturbestandigt indtil 950 C, c. den isolerede kerne skal enten udvendigt beskyttes af u brændbar kappe mindst svarende til 0,5 mm stålplade eller indbygges i en skaktkonstruktion, hvis indvendige sider ikke må være afbrændbare materialer bortset fra få, smalle trælister. 127

130 10: Ildsteder og skorstene Stk. 12. Skorstene udført af almindelige stålrør efter reglerne i stk. 11, men med en godstykkelse på mellem 2 og 4 mm, kan anvendes i bygninger til industri, værksteder og lager under forudsætning af, at skorstenen ikke passerer etageadskillelser, lukkede tagrum og lign. Ved passage af tagrum må skorstenen placeres i åben skakt, således at der nedefra kan føres kontrol med den. Stk. 13. Andre skorstene end de i stk. 10, 11 og 12omhandlede skal godkendes af boligministeriet. Godkendelse forudsætter, at det godtgøres, at skorstenen har god langtidsbestandighed imod røggas, fugt og frost, samt at der ved brandprøvning efter DS l 054 opnås følgende resultater: a. temperaturstigningen på skorstenens udvendige side i niveauet l m over indføringsåbningen eller højere overstiger ikke på noget sted eller noget tidspunkt 50 C under driftsbelastningen og 140 C under brandbelastningen, b. lækagen ved tætbedsprøvningen efter driftsbelastningen og rengøringen overstiger ikke 1,5 lis pr. m 2 af skorstensrørets indvendige overflade, når overtrykket er 50 Pa(N/m 2 ), c. skorstenen har efter brandbelastningen ikke mistet sin stabilitet eller fået andre skader, der under praktiske forhold kan medføre fare for brand i skorstenens omgivelser Store skorstene. Stk. l. V ed store skorstene forstås skorstene, der modtager aftræk fra ildsteder, for hvilke den samlede indfyrede effekt er mere end 120 kw, samt skorstene, der modtager aftræk fra ildsteder, som under normal, vedvarende maksimalbelastning giver en højere røggastemperatur end 350 C ved indløbet i skorstenen. Stk. 2. Store skorstene skal beregnes og udføres således, at der under hensyntagen til røggasmængden, røgtemperaturen og røgens sammensætning opnås tilfredsstillende strømningsforhold og røgspredning i atmosfæren i overensstemmelse med miljølovgivningens bestemmelser herom. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at skorste- 128

131 l 0: Ildsteder og skorstene nens funktion eftervises ved forsøg eller særlig undersøgelse. Stk. 3. Store, murede skorstene skal forsynes med en kerne, som ikke er i forbandt med de ydre vanger. Den beregnede godstykkelse på store skorstene, hvis bærende element er af stål, skal på grund af korrosionsfare forøges med et tillæg, som fastsættes under hensyntagen til stålkvaliteten. Stk. 4. Store skorstene, hvis vanger vender mod beboelsesrum eller rum, der kan sidestilles hermed, skal varmeisoleres med ubrændbare materialer på en sådan måde, at der opnås tilfredsstillende forhold i rummene. I skorstene, der støder op til rum i bygninger, må der ikke herske overtryk ved normale driftsforhold. 129

132 Kapitel 11 Ventilation Almene krav. Stk. l. Bygninger skal kunne ventileres på en sådan måde, at der sikres tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Stk. 2. Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at unødvendigt energiforbrug undgås. Friskluftydelsen skal kunne begrænses i de perioder, hvor der til opvarmning af friskluften kræves mest energi, samt når bygningen eller en del deraf ikke benyttes. I rum med stærkt varierende personbelastning skal frisklufttilførslen kunne tilpasses belastningen. Stk. 3. For ventilation af rum i bygninger med gasinstallation gælder endvidere bestemmelserne i gasreglementet Beboelsesbygninger Almene krav. Stk. l. For at ventilationsforholdene i beboelsesbygninger kan anses for at være tilfredsstillende, skal der i de enkelte rum tilvejebringes en i forhold til rummets størrelse og anvendelse tilstrækkelig mulighed for tilførsel af frisk luft og for fjernelse af forurenet luft. Stk. 2. Frisklufttilførsel skal fortrinsvis tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri, f.eks. døre, vinduer eller ventiler. Sker frisklufttilførsel gennem åbninger til tilstødende rum, skal disse rum have tilstrækkelig frisklufttilførsel og luften her være væsentligt mindre udsat for at blive forurenet. Fjernelse af forurenet luft 130

133 11: Ventilation (udsugning) kan tilvejebringes ved naturlig ventilation eller ved mekanisk ventilation Dimensionering. Stk. l. De i , stk. l, nævnte krav til ventilation kan i almindelighed anses for opfyldt, når frisklufttilførslen og udsugningen udføres som angivet i nedenstående, hvor størrelsen af udsugningen er angivet dels som et mindste tværsnitsareal af aftrækskanal, dels som en mindste luftydelse i 1/s. De angivne tværsnitsarealer kan t.:educeres med 25 pct., hvis kanalerne udføres med bløde bøjninger og glatte indervægge. Beboelsesrum. Frisklufttilførsel: oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 cm 2 Køkkener på 7 m 2 og derover. Frisklufttilførsel: Oplukkeligt, regulerbart vindue, lem eller dør til det fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 cm 2 Udsugning: Kanaltværsnit 200 cm 2 eller luftydelse 20 l/s. Køkkener mindre end 7 m 2 Frisklufttilførsel: Som ved køkken over 7 m 2 gulvareal. Udsugning: Kanaltværsnit 150 cm 2 eller luftydelse 15 1/s. Rum med kogeniche eller kogeskab. Frisklufttilførsel: Som ved beboelsesrum eller en mindst 50 cm 2 fri åbning til rum med frisklufttilførsel som beboelsesrum. Udsugning: Altid mekanisk udsugning med mindste luftydelse 15 l/s. Bade- og wc-rum. Frisklufttilførsel: Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 m 2 stort eller 131

134 11: Ventilation regulerbar ventil med mindst l 00 cm 2 fri åbning til det fri, eller horisontal friskluftkanal med mindst l 00 cm 2 lysningsareal til det fri, evt. forsynet med regulerbar ventil, eller en mindst l 00 cm 2 spalte over eller under dør, eller en ventil af tilsvarende størrelse i væg mod adgangsrummet. Udsugning: Kanaltværsnit 150 cm 2 eller luftydelse 15 1/s. Indeliggende bade- og wc-rum i etagebyggeri skal altid forsynes me~ mekanisk udsugning. Særskilt wc-rum. Frisklufttilførsel: Som ved baderum. Spalter, ventiler eller luftkanaler skal dog kun være 50 cm 2 Udsugning: Kanaltværsnit 100 cm 2 eller luftydelse 10 1/s. Trapperum med direkte adgang til lejligheder. Frisklufttilførsel: Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 m 2 stort for hver etage, eller ventil til det fri med en fri åbning på 50 cm 2 pr. lejlighed. Åbningen skal anbringes forneden i trapperummet. Hvis ventilationsanlæg med recirkulation anvendes, skal frisklufttilførslen være mindst IO l/s pr. lejlighed. Fælles forrum. Frisklufttilførsel: En mindst 100 cm 2 og højst 200 cm 2 fri åbning fra forrum til det fri eller til luftsluse. Vaskerum og tørrerum. Frisklufttilførsel: Oplukkeligt vindue samt en mindst 150 cm 2 fri åbning enten til det fri eller under dør til gang med dør eller vindue til det fri. Åbning til det fri kan forsynes med en regulerbar, ikke helt aflukkelig ventil. Udsugning: Kanaltværsnit 200 cm 2 eller luftydelse 20 1/s. Affaldsskakter. Frisklufttilførsel: Ved naturlig udsugning: Rist i dør til skarnboks 132

135 11: Ventilation med en fri gennemstrømningsåbning på ca. 25 pct. af ventilationskanalens tværsnitsareal Ved mekanisk udsugning: 25 cm 2 fri åbning i dør til skarnboks anbragt højst 10 cm over gulv. Udsugning: Kanaltværsnit 300 cm 2 der skal befinde sig over øverste indkastningslåge, eller luftydelse 80 lis, når en indkastningslåge eller dør til skarnboks er åben. Skarnkasserum. Frisklufttilførsel: Rist til det fri ved gulv. Ristens gennemstrømningsareal skal være pct. af ventilationskanalens tværsnitsareal Udsugning: Kanaltværsnit 150 cm 2 eller luftydelse 11/s pr. beholder, dog mindst 15 1/s. Elevatorskakter i beboelsesbygninger. Udsugning: Kanaltværsnit l pct. af skakttværsnittet eller luftydelse 10 1/s pr. m 2 skakttværsnit. Stk. 2. Vedrørende regulering ved naturlig ventilation henvises til stk. 5. Ved mekanisk ventilation skal udsugningen i almindelighed kunne reguleres, således at luftydelserne kan blive mindre end anført i stk. l. Dog må ventilationen ikke kunne afbrydes helt i baderum og wc-rum, hvor det skal være sikret, at luftydelserne ikke kan blive mindre end 40 pct. af de i stk. l anførte værdier eller at ventilationen ved afbrudt ventilator fungerer efter bestemmelserne for naturlig ventilation. Stk. 3. Ved mekanisk ventilation må luftydelsen under vinterforhold målt som gennemsnit over døgnet ved den forudsete drift af anlægget, ikke kunne overstige de i stk. l anførte værdier med mere end 15 pct Naturlig ventilation. Stk. l. Naturlige ventilationssystemer skal udformes således, at der opnås størst mulig virkning. For at opnå dette skal udførelse ske som anført i stk

136 11: Ventilation Stk. 2. Ventilationskanaler med rektangulært tværsnit skal udføres således, at forholdet mellem længste og korteste side ikke overstiger 2: l, og må ikke have mindre lysvidde i nogen retning end l 00 mm. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange kanalernes tæthed undersøgt ved trykprøve. Kanalerne skal opfylde kravene til tætbedsklasse A, jfr. Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af ventilationsanlæg NP-108-B. Stk. 4. En ventilationskanal må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse modtage udsugning fra mere end et rum. Såfremt der i rum installeres gasildsted med fast ovnaftræk, skal udsugning fra rum og gasildsted kombineres som angivet i gasreglementet. Stk. 5. Ventilationskanaler skal udmunde i eller i nærheden af loftet i de rum, hvorfra de modtager udsugning, og åbningerne skal have samme tværsnit som kanalerne. Såfremt åbningerne forsynes med ventiler, skal ventilerne være regulerbare og opfylde følgende krav: a. ventilen skal være udført af korrosionsbestandigt materiale og være let aftagelig for rengøring, b. ventilens frie gennemstrømningsareal må i fuldt åben tilstand ikke være mindre end det for den pågældende kanal foreskrevne tværsnitsareal og skal i lukket tilstand have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 pct. af dette tværsnitsareal, jfr , c. ventilen skal kunne betjenes fra gulvet. Stk. 6. Ventilationskanaler må kun trækkes over øverste etageadskillelse, og trækningen må ikke ske under mindre vinkel end 30 med vandret plan. Stk. 7. I enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) kan ventilationskanaler trækkes vandret, når længden af den vandrette del af kanalen højst udgør 1/5 af længden af den lodrette del. Det er endvidere en forudsætning, at 134

137 11: Ventilation den lodrette del er sammenbygget med eller beliggende opad en skorsten, der holder kanalen opvarmet. Stk. 8. Ventilationskanaler skal føres lodret op gennem tagdækningen på en sådan måde, at vindnedslag undgås. Kanalerne skal tilsluttes vejrbestandige hætter eller rygningssten. Hætten skal forsynes med beskyttelsesnet mod fugle. Er taghældningen mindre end 30 med vandret plan, skal kanalmundingen føres mindst 30 cm op over tagfladen, og er taghældningen større end 30 mindst 75 cm op. over tagfladen. Hætten kan dog altid afsluttes i højde med tagryggen. Ventilationskanaler fra affaldsskakter skal altid føres mindst l m op over vinduer til beboelsesrum og køkkener. Stk. 9. Lodrette ventilationskanaler kan sluttes til vandret kanal, der fører til tudtagsten i to modstående tagflader, når den vandrette kanals tværsnit er mindst 113 større end den lodrette kanals, og når den lodrette kanal er ført mindst 113 af den vandrette kanals tværmål ind i denne kanal. Den vandrette kanals udmunding i tagfladerne skal have mindst samme tværsnitsareal som kanalen, og udmundingerne, der skal forsynes med beskyttelsesnet mod fugle, skal anbringes højst 2 m fra tagryggen målt i tagfladens plan Mekaniske udsugningsanlæg. Stk. l. Mekaniske udsugningsanlæg skal udføres således, at der sikres bedst mulig virkning. Ventiler, luftafkast, kanalers retningsog dimensionsændringer, afgreninger m.v. skal udformes under hensyntagen til luftstrømmenes korrekte forløb. For at opnå en tilfredsstillende virkning skal udførelse ske som anført i stk Udførelsen kan i øvrigt ske i overensstemmelse med reglerne i Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af ventilationsanlæg, NP-108-B. Vedrørende støjniveau henvises til kap. 9. Stk. 2. Ventilationskanaler skal være af tæthedsklasse A, jfr. Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af ventilationsanlæg, NP-108-B. Stk. 3. Lodrette ventilationskanaler kan over øverste etageadskil- 135

138 11: Ventilation Ieise tilsluttes samlekanaler med forbindelse til ventilatoren, såfremt kanalerne eller udsugningsåbningerne er forsynede med anordninger, der sikrer den rigtige luftfordeling mellem udsugningsåbningerne. Til ventilationskanaler fra gasildsteder med fast ovnaftræk stilles yderligere de i stk. 5 nævnte krav. Ventilationskanaler fra affaldsskakter skal føres separat mindst 2 m, inden de tilsluttes ventilator eller anden ventilationskanal. Stk. 4. Til samme lodrette ventilationskanal kan tilsluttes udsugning.fra et lejemål i hver etage, hvis udsugningsåbningerne mod de enkelte rum forsynes med regulerbare ventiler, der opfylder nedenstående krav: a. ventilen skal være af ubrændbart, korrosionsbestandigt materiale og være let aftagelig for rengøring, b. trykfaldet over ventilen ved den i stk. l anførte luftmængde skal være mindst 100 Pa (N/m 2 ), c. ventilen skal kunne betjenes fra gulvet. Stk. 5. Ventilationskanaler fra gasildsteder med fast ovntræk skal føres separat til ventilatoren. Gasildsteder kan dog tilsluttes ventilationskanaler over rumudsugningsventilen, når ildstederne er således indrettet, at der i tilfælde af strømafbrydelse automatisk lukkes for gastilførslen. Ved sådan tilslutning må der kun kunne åbnes for gastilførslen ved manuel betjening, og kun når ventilationsmaskineriet er i drift. Stk. 6. Den anvendte ventilator skal have en sådan karakteristik, at selv om halvdelen af ventilerne på en lodret streng reguleres ned til mindste luftmængde, forøges luftmængden, der suges gennem de stadigt helt åbne ventiler på strengen, højst 10 pct. Stk. 7. Bortledning af luft fra ventilationsanlæg for boliger skal ske over tag i passende afstand fra vinduer og døre. Dette gælder dog ikke for enfamiliehuse, {herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.). 136

139 11: Ventilation Andre mekaniske ventilationsanlæg. Stk. l. Mekaniske ventilationsanlæg, som ikke kan bedømmes på grundlag af bestemmelserne i og , kan udføres, når de i sikkerhedsmæssig, brandmæssig og sundhedsmæssig henseende ikke er ringere end heri anført. Kommunalbestyrelsen kan i disse henseender stille yderligere krav, såfremt et anlægs særlige udformning, anvendelse eller andet skønnes at gøre dette nødvendigt. Stk. 2. Indblæst og recirkuleret luft skal filtreres for støvpartikler. Stk. 3. Friskluftindtag må i tætbebyggede områder eller ved stærkt trafikerede veje ikke uden særlig godkendelse fra kommunalbestyrelsen placeres lavere end 5 m over terræn. Friskluftindtaget skal desuden placeres således, at den indsugede luft bliver mindst muligt forurenet af støv, røg og ilde lugt fra nærliggende skorstene, åbninger for bortledning af luft eller andre forureningskilder. Stk. 4. Bortledning af luft fra ventilationsanlæg skal ske til det fri og således, at forurenet luft ikke suges ind ved friskluftindtag, gennem vinduer og døre, eller giver anledning til gener for opholdsarealer. Stk. 5. Mekaniske ventilationsanlæg med kanalfremført indblæsning og udsugning skal udformes under hensyntagen til rummenes varierende friskluftbehov og varmebehov. Sådanne anlæg skal i nødvendigt omfang opdeles i separate delsystemer, der forsynes med hensigtsmæssigt reguleringsudstyr. Anlæggene skal efter forholdene udstyres med recirkulationsforbindelser. Stk. 6. Anlæg for befugtning og køling af indblæsningsluft må ikke installeres i forbindelse med ventilationsanlæg for beboelsesbygmnger. Stk. 7. Bygninger, hvor afkastluftens varmeindhold overstiger udeluftens varmeindhold med mere end 50 MWh pr. år (180 x 10 3 MJ pr. år) i varmesæson en, skal forsynes med energigenvindingsanlæg. Det forudsættes, at den genvundne energi kan nyttiggøres, og at driftstiden i varmesæsonen overstiger 2000 timer pr. år. Driftstider 137

140 11: Ventilation med reduceret luftydelse medregnes med den andel, hvormed luftydelsen er reduceret. Bestemmelserne i dette stykke træder i kraft l. februar Stk. 8. Inden ibrugtagning skal ventilationsanlæg med tilhørende reguleringsudstyr indreguleres og afprøves. Prøveresultater og relevante tegninger med angivelse af forindstillinger skal indgå i en drifts- og vedligeholdelsesinstruks. Instruksen skal foreligge inden ibrugtagning og desuden indeholde anvisninger for energiøkono- misk drift og vedligeholdelse Brandforhold m.v. Stk. l. Ventilationssystemer skal udføres således, at de ikke medfører brandfare. For at dette kan anses for overholdt, skal udførelse ske som anført i stk Stk. 2. Ventilationsmaskineri, der tilsluttes større kanaler end 1500 cm 2, skal anbringes i særskilt rum, som skal udføres med vægge, loft og gulv mindst som BS-bygningsdel 30. Ventilationsmaskineri, der tilsluttes mindre kanaler end 1500 cm 2, kan anbringes i uudnyttede tagrum, men må iøvrigt ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse opstilles i rum med anden anvendelse.. Stk. 3. Ventilationskanaler, som passerer brandcelleafgrænsende vægge eller etageadskillelser, skal uden for den brandcelle, som kanalen ventilerer, udføres med vægge mindst svarende til BSbygningsdel 30. For kanaler i uudnyttede tagetager gælder dog, at de kun skal være udført af ubrændbart materiale. I enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) stilles normalt ingen brandmæssige krav til kanaler. For ventilationskanaler fra affaldsskakter og fra rum med gasildsteder gælder stk. 4. Kravet i l. punktum vil normalt være opfyldt ved følgende konstruktioner: a. 11 O mm murværk, der berappes og afkastes på den indvendige side; samtlige fuger - også i skillevægge mellem de enkelte kanaler - skal være fuldstændig udfyldt, og overskydende fugemateriale skal være fjernet, 138

141 11: Ventilation b. 25 mm beton, hvis lysningsarealet ikke overstiger 300 cm 2, og 40 mm beton, hvis lysningsarealet overstiger 300 cm 2 Udføres kanaler med lysningsareal på 300 cm 2 eller derover som etagehøje elementer, skal de armeres. Kanalerne skal opsættes i kalkcementmørtel KC jfr. murværksnormen DS 414, eller andet af kommunalbestyrelsen godkendt materiale, og samlingerne skal være forsynet med fjer og not eller anden af kommunalbestyrelsen godkendt samling. Samtlige fuger - også i skillevægge mellem de enkelte kanaler - skal være fuldstændig udfyldt, og overskydende fugematerial~ skal være fjernet. Kanalerne må ikke samles i træetageadskillelser, c. 6 mm asbestcement, der uden for rummet, som kanalen ventilerer, skal være arnstøbt med monierpuds, 25 mm tykt ved kanaler med lysningsareal på indtil 300 cm 2 og 40 mm tykt ved større kanaler. Uanset kravet om, at kanalen skal udføres mindst svarende til BS-bygningsdel 30, kan omstøbning dog udelades, hvor kanalerne føres gennem wc- og baderum omgivet af BS-bygningsdele 60 med overflader mindst som beklædninger af klasse l. Kanalerne skal udføres med tætte muffesamlinger og opstilles med mufferne forskudt for hinanden og således, at der ikke fremkommer større hulrum om kanalerne. Kanalerne må ikke samles i træetageadskillelser, d. galvaniseret jernplade med mindst O, 7 mm pladetykkelse, der uden for rummet, som kanalen ventilerer, skal være arnstøbt med monierpuds, 25 mm tykt ved kanaler med lysningsareal på indtil 300 cm 2 og 40 mm tykt ved større kanaler. Uanset kravet om, at kanalen skal udføres mindst svarende til BS-bygningsdel30, kan omstøbning dog udelades, hvor kanalerne føres gennem wc- og baderum omgivet af BS-bygningsdele 60 med overflader mindst som beklædninger af klasse l, e. konstruktioner godkendt af boligministeriet. Stk. 4. Ventilationskanaler fra affaldsskakter og kanaler tilsluttet gasildsteder med et maksimalt enkeltforbrug på mere end 35 kw ( kcal/h) skal udføres mindst svarende til BS-bygningsdel

142 11: Ventilation Dette krav vil normalt være opfyldt ved den i stk. 3a nævnte konstruktion samt ved kanaler af galvaniserede jernplader med mindst 0,7 mm pladetykkelse, beklædt med 2 x 25 mm temperaturstabile mineraluldsmåtter opsat med forskudte samlinger. Stk. 5. Ventilationskanaler må ikke indføres i skorstene, hvortil der er sluttet ildsteder. Stk. 6. Ventilationskanaler udført af jernplade, asbestcement eller andet materiale, som er ude af stand til at opsuge kondensvand, skal, hvor de passerer tagrum og kolde rum, isoleres med u brændbare isoleringsmaterialer efter Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer, NP-122-B. Stk. 7. Ventilationskanaler skal være betryggende adskilt fra skorstene. Adskillelsen mellem kanal- og skorstenslysning i muret skorsten anses for betryggende, når den udføres af mindst 230 mm mur, eller når skorstenen forsynes med foring (isoleringskerne). Stk. 8. Ventilationskanaler må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke anbringes udvendigt på bygninger eller i ydervæg. Stk. 9. Uden for det rum, som kanalen ventilerer, skal den indvendige side af ventilationskanaler overalt være fjernet mindst 60 mm fra brændbare materialer med undtagelse af loftsforskalling, gulvbrædder, fodlister og underlag for tagbeklædning. Når ventilationskanaler isoleres med ubrændbare isoleringsmaterialer jfr. stk. 6, kan afstanden til brændbare materialer nedsættes. Den indvendige side af kanaler fra affaldsskakter samt fra skarnkasserum skal dog overalt være fjernet mindst 100 mm fra brændbare materialer. Stk. 10. Ventilationskanaler skal være udformet således, at de kan renses Andre bygninger end beboelsesbygninger. Stk. l. For rum, der kan sidestilles med tilsvarende rum i beboelsesbygninger, kan kravet om forsvarlig ventilation normalt anses for 140

143 11: Ventilation opfyldt, når ventilationen dimensioneres og udføres som angivet i For andre rum skal ventilationens dimensionering og udførelse godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse og de i anførte forhold. Stk. 2. Anlæg for befugtning og køling af indblæsningsluft må kun installeres efter kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige eller hygiejniske grunde taler herfor. Bestemmelsen i dette stykke træder først i kraft l. februar

144 Kapitel 12 Installationer m.m Almene krav. Stk. l. Bestemmelserne om installationer omfatter anlæg for fordeling af vand, gas og elektricitet, opvarmningsanlæg, køleanlæg, ventilationsanlæg, telefonanlæg, radio- og fjernsynsanlæg, anlæg til bortførsel af spildevand eller affald og lign. anlæg. Om installationer for gas og elektricitet henvises endvidere til gasreglementet og stærkstrømsreglementet. Stk. 2. Installationer i eller i umiddelbar nærhed af bygninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke svækker eller på anden måde udøver nogen skadelig virkning på bygningens konstruktion. Med hensyn til udgravning for installationer henvises til 5.2. stk. 2 f. Stk. 3. Installationer skal udføres således, at de ikke medfører brandfare, og der skal ved rørgennemføringer, kanaler og lign. træffes foranstaltninger til at hindre gennemgang af fugt, ild, røg og lugt. Stk. 4. Installationer, der er således beliggende, at der er risiko for frostsprængning, skal beskyttes herimod. Stk. 5. Installationer skal udføres og opstilles således, at generende rystelser ikke overføres til bygningen eller til tilstødende bygninger og således, at kravene i om støjniveau er overholdt. Stk. 6. Installationer skal udføres på en sådan måde, at unødvendigt energiforbrug undgås. Stk. 7. Rørledninger og kanaler m.v. skal opsættes således, at der 142

145 12: Installationer m.m. bliver en fri passagehøjde under dem på mindst l, 9 m. Stk. 8. Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings forskrifter vedrørende vandinstallationer (for tiden 2. udgave 1962, DIF norm nr. 13). Stk. 9. Afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer, DS Varmeanlæg og rørledninger m.m. Stk. l. Varmeanlæg skal dimensioneres og udføres således, at de ikke medfører brandfare. Der henvises i øvrigt til Direktoratet for Arbejdstilsynets publikation nr , Forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg. Stk. 2. Rørledninger og andre installationsdele skal opstilles således, at overfladetemperaturen på brændbart materiale ikke kan ove~stige 80 C. Når dette ikke godtgøres, skal de i stk. 3 angivne afstande overholdes. Rørledninger og beholdere, der indeholder varmt vand eller damp, skal isoleres, og isoleringstykkelsen skal mindst være som angivet i tabel l i Dansk Ingeniørforenings»Almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer«. Ledninger og beholdere skal så vidt muligt anbringes således at varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode. Stk. 3. Rørledninger og andre installationsdele med en temperatur mellem 100 C og 120 C skal holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet brændbart materiale. Med en temperatur mellem 120 C og 150 C skal afstanden være mindst 50 mm. Stk. 4. Luftkanaler i forbindelse med luftvarmeanlæg skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i om udførelse af ventilationskanaler. Stk. 5. Hvor varmen i bygninger med mere end 3lejligheder leveres fra et fjernvarmeanlæg i form af hedt vand eller damp med en 143

146 12: Installationer m.m. temperatur over 150 C, skal afspærrings- og reguleringsventiler og eventuelle varmebeholdere m.v. anbringes i et særskilt rum med beliggenhed og adgangsforhold som angivet for kedelrum i stk. 3 og 4. Stk. 6. Rørnet for centralvarmeanlæg skal opdeles efter forholdene i delsystemer med individuel regulerbar fremløbstemperatur, der automatisk kan afpasses efter udeklimaet. Kravet gælder ikke for enfamiliehuse. Hvert delsystem skal kunne afspærres og indreguleres. Bestemmelserne i dette stykke træder i kraft l. februar Stk. 7. Hvor der forekommer stærkt varierende varmetilskud på grund af solindfald, personer, maskiner m.v., skal varmetilførslen fra varmeanlægget kunne reguleres automatisk, enten lokalt eller centralt. Bestemmelserne i dette stykke træder i kraft l. februar Stk. 8. Inden ibrugtagning skal centralvarmeanlæg med tilhørende reguleringsudstyr indreguleres og afprøves. Prøveresultater og relevante tegninger med angivelse af forindstillinger skal indgå i en drifts- og vedligeholdelsesinstruks. Instruksen skal foreligge inden ibrugtagning og desuden indeholde anvisninger for energiøkonomisk drift og vedligeholdelse Affaldsskakter og skarnkasserum. Stk. l. Til midlertidig opbevaring af affald skal der ved enhver bebyggelse forefindes plads til et efter kommunalbestyrelsens skøn tilstrækkeligt antal forsvarlige beholdere eller sække. Stk. 2. For beboelsesbygninger med 2 eller flere selvstændige beboelseslag og 4 lejligheder eller derover gælder følgende bestemmelser: a. anbringes beholderne i bygning, skal rummet være velbelyst, og dør må kun føre direkte til det fri. Døre og vinduer skal vende mod nord eller øst. Døre og vinduer kan dog vende imod syd eller vest, når der ikke er adgang til rummet fra vinduesfacade, og når døre og vinduer afskærmes eller isoleres imod solvarme. Rummets gulv, 144

147 12: Installationer m.m. vægge og loft skal udføres mindst svarende til SS-bygningsdel 60. Gulv og vægge skal have tæt og glat overflade. Rummet skal forsynes med spulehane og gulvafløb. Eventuelle varmerør gennem rummet skal være isolerede, og isoleringen skal beskyttes mod fugt og overlast. Rummet skal ventileres i overensstemmelse med kap. 11, b. anbringes beholderne i det fri, skal de holdes i en afstand af mindst 5 m fra vej samt fra ydervæg med vindue til beboelsesrum ellet:,. køkken og afskærmes fra omgivelserne. Under beholderne skal der være fast underlag, og ved eller i nærheden af beholderne skal der være spulehane. Stk. 3. I bygninger, som indeholder beboelseslejligheder, hvis gulv ligger mere end 5,5 m over terræn, skal indrettes affaldsskakt for hver opgang. Affaldsskakter må dog ikke indrettes i bygninger, hvor de enkelte lejligheder opvarmes ved ildsteder for fast brændsel. Stk. 4. Affaldsskakter skal indrettes i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser: a. indkastningslågerne, der skal være af ubrændbart materiale, måbortset fra enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) -ikke anbringes i selve beboelseslejligheden, b. skaktens indvendige diameter skal være mindst 400 mm, og indkastningsåbningen må ikke være større end 250 mm i diameter. Skakten skal udføres med indvendig glat overflade og med tætte samlinger. Skakten må ikke trækkes, c. skakten skal forneden udmunde i en box højst 300 mm over beholderen. Boxen må i almindelighed kun have plads til en beholder. Væggene og gulvet skal have tæt og glat overflade. Der skal være afløb og spulehane i eller umiddelbart udenfor rummet. Boxdøren skal være aflåselig og udføres med låge og karm af jern, d. affaldsskakter skal udføres med vægge mindst svarende til 145

148 12: Installationer m.m. SS-bygningsdel 60 og ventileres i overensstemmelse med kap Elevatorer. Stk. l. Elevatoranlæg skal udføres som angivet i stk. 2-8 og i øvrigt i overensstemmelse med socialministeriets bekendtgørelse af 16. november 1935 om indretningen og brugen af mekanisk drevne elevatorer. Stk. 2. Elevatorskakt i bygning skal udføres med vægge mindst som.ss-bygningsdel 60. Elevatorer, der opsættes i trapperum, kan, såfremt de ikke derved kommer i modstrid med den i stk. l nævnte bekendtgørelse, udføres med begrænsninger af fletværk, gitterværk, glas eller lign. efter kommunalbestyrelsens godkendelse. Stk. 3. Ved anbringelse af elevatorer uden for bygning skal der træffes de til betryggelse for færdsel fornødne foranstaltninger. Stk. 4. Elevatorskakter, der ikke udmunder i det fri, skal overdækkes med loft mindst som SS-bygningsdel 60. Føres elevatorskakten op i tagetage, skal skaktens vægge slutte tæt til tagfladen, og denne skal udføres med beklædning på undersiden mindst svarende til beklædninger af klasse l. Stk. 5. Elevatorskakter skal ventileres 1 overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 11. Stk. 6. Dør mellem elevatorskakt og andre rum skal udføres mindst som SD-dør 30. Elevatordøre i fælles forrum, jfr stk. 5, skal dog udføres mindst som SD-dør 60. Adgang fra elevator til kælder skal ske gennem et forrum med døre mindst som SD-dør 30. Stk. 7. Elevatorspil og andre mekaniske installationer skal være adskilt fra andre rum med konstruktioner mindst som SSbygningsdel 60. Døre og lemme til sådanne rum skal udføres mindst som SD-dør 30. Stk. 8. Elevatorer, der skal kunne anvendes af en kørestolbunden person, skal have en elevatorstol med et mindste indvendigt mål på 146

149 12: Installationer m.m. l, l x l,4 m. Døråbninger skal have en fri åbning på mindst 0,8 m. Foran elevatordøren skal der være et mindst l,3 m bredt gulvareal, som en kørestol kan vende på. Bestemmelserne i dette stykke træder i kraft l. februar 197 8, indtil da gælder målkravene på l, l x 1,2 m i stk. 2 i bygningsreglementet af l. juni Brandmæssige installationer. Stk. l. Stigrør til brandslukning skal udføres i overensstemmelse med følgende regler:. a. stigrør skal udføres af 75 mm rør, b. for hver etage skal der anbringes afgreninger med afspærringsventiler. Afgreningerne skal anbringes således, at brandslanger bekvemt kan tilsluttes, c. afgreningerne skal forsynes med storzkoblinger (B-koblingen ved tilslutningen ved terræn og C-koblingen ved samtlige afgreninger i etagerne), og alle koblinger skal have dæksler i kæde. Storzkoblingerne skal udføres som DS 752 uden gummipakninger og dækslerne som DS 757 med gummipakninger. I alle dæksler skal der være en 2 mm gennemboring, d. stigrør, herunder afgreninger på etagerne, skal kunne tømmes for vand ved bundaftapning. Fra bundaftapningsventilen skal der føre en fast rørledning til gulvafløb eller lign., e. ved stigrørenes B-storzkobling ved terræn skal anbringes et tydeligt skilt med påskrift»stigrør«. Skiltet skal udføres i overensstemmelse med DS 734 med bilagsblad A, og bogstaverne skal være ca. 100 mm høje. Stk. 2. Vandfyldte slangevinder til brandslukning skal udføres 1 overensstemmelse med følgende regler: a. slangen skal have en ydelse på mindst 30 l/min. svarende til en strålerørsdiameter på 6 mm ved et strålerørstryk på 2 at. Den totale vandføring skal svare til samtidig anvendelse af 2 slangevindere. 147

150 12: Installationer m.m. Kravene vil normalt kunne opfyldes ved anvendelse af 20 mm (3/4 ") vandfyldte slanger med en strålespids på 6 mm, b. ventilen, der er placeret umiddelbart før slangevinden, kan tillades holdt lukket, når ventilhåndtaget tydeligt markeres, c. slangevinderne skal markeres med henvisningsskilt» Brandmateriel«, udført efter DS 734 med bilagsblad A. Stk. 3. Automatisk sprinkleranlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygninger, DS 431. Stk. 4. Nød- og panikbelysning skal udføres i overensstemmelse med følgende regler: a. Nødbelysning i flugtveje skal udføres med belyste skilte efter DS 734 med skrifthøjde på mindst 100mmover eller umiddelbart ved udgangsdøre suppleret i fornødent omfang med belyste henvisningsskilte med retningsangivelse anbragt således, at der fra et vilkårligt punkt i flugtvejen eller i det lokale, hvori flugtvejen findes, kan iagttages henvisning til en udgang. Skiltene skal være konstant belyste, og belysningen skal kunne opretholdes mindst 30 minutter efter strømafbrydelse. b. Panikbelysning skal give en belysning på mindst l lux på gulvarealer i flugtveje. Belysningen skal være i funktion umiddelbart efter en strømafbrydelse og kunne opretholdes i mindst 30 minutter Antenner. Stk. l. Antenner skal fastgøres forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke. kan beskadige de bygningsdele, som de opsættes på. Stk. 2. For opsætning af typegodkendte tagantenner samt for opsætning af tagantenner på enfamiliehuse henvises til kap. 13.l Telefonkabler. I beboelsesbygninger med 2 eller flere selvstændige beboelseslag 148

151 12: Installationer m.m. skal der udføres de for installation af telefon nødvendige bygningsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med de af telefontilsynet udgivne regler herom. Det samme gælder i andre bygninger med mere end en etage, hvor telefon kan forventes installeret Husbrevkasseanlæg m.v. Om opstilling og indretning af husbrevkasseanlæg og om opsætning af brevkasser henvises til de af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet udgivne bestemmelser. 149

152 Kapitel 13 Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelse. I medfør af byggelovens 3 og 16, stk. 4, fastsættes følgende særlige bestemmelser for de i dette kapitel nævnte arter af bebyggelse Små bygninger og bygningsdele. Stk. l. Bygningsreglementet finder ikke anvendelse på nedennævnte bebyggelser og bygningsdele: a. drivhuse, legehuse og lignende småbygninger med tilknytning til beboelsesbygningers opholdsarealer, såfremt bygningens grundflade ikke er større end l O m 2 og højden ikke overstiger 2,40 m. Mod naboskel må højden dog ikke overstige l,80 m, b. hegnsmure i eller ved naboskel, som ikke er højere end l,80 m, c. tagantenner, som er typegodkendt af Statsprøveanstalten, d. tagantenner, som opsættes på enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.), og som højst rager 5,5 m op over tagfladen, e. campinghytter, der opstilles på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v. f. gadetelefonskabe, g. læskærme ved busstoppesteder og lign. Stk. 2. De i stk. l nævnte bebyggelser og bygningsdele kan udføres uden tilladelse. 150

153 13: Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelse Vej- og jernbanebroer. Stk. l. Byggeloven og bygningsreglementet finder ikke anvendelse på vej- og jernbanebroer, der tjener rent trafikale formål, og som udføres af eller godkendes af vej- eller jernbanemyndighederne. Stk. 2. De i stk. l nævnte arbejder kan udføres uden tilladelse Transformerstationer. Stk. l. Bygningsreglementet finder ikke anvendelse på transformersta~ioner, hvis bebyggede areal ikke overstiger 30m 2, og hvis højde ikke overstiger 3 m, samt transformerstationer, der opføres som ståltårne med et grundareal på indtil 7,5 m 2 og en højde af indtil 8 m. Stk. 2. De i stk. l nævnte bebyggelser kan opføres uden tilladelse Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder. Stk. l. Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse og områder, som i en lokalplan overføres til sommerhusområde, jfr. 2, stk. 3, i lov om by- og landzoner. Sommerhusbebyggelse, er bebyggelse, der alene må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet l. april-30. september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, week-ends og lignende. For sommerhusbebyggelse i sommerhusområder gælder følgende bestemmelser: a. kap. 2 om grundes udnyttelse til bebyggelse, b. kap. 3 om bebyggelsens højde- og afstandsforhold, med de særlige i 3.2. angivne afstandsforhold for bebyggelse i sommerhusområder, c om brandmæssige afstandsforhold og 6.7. stk. 8 om anvendelse af stråtage, d. rum, hvori der anbringes iltforbrugende ildsted til opvarmning, skal have et rumfang på mindst 15 m 3, e. i beboelsesrum og i køkken skal der, for så vidt det pågældende 151

154 13: Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelse. rum ikke har dør direkte til det fri, findes mindst et til det fri oplukkeligt vindue, der med henblik på redning i brandtilfælde skal have en fri lysning i oplukket stand på mindst 0,5 m 2 (så vidt muligt 0,5 x l m). Køkkener med et rumfang under 10 m3, hvori der anbringes iltforbrugende ildsted til køkkenbrug, skal af hensyn til tilførsel af frisk luft tillige forsynes med aftræk til det fri. Om gasfyrede ildsteder til køkkenbrug henvises til gasreglementet, f. kap 10 om ildsteder og skorstene, g: vægge og lofter skal udføres med overflader mindst svarende til beklædninger af klasse 2, jfr. bilag 3, h. for sommerhuse med udnyttelig tagetage kan kommunalbestyrelsen stille særlige krav i brandmæssig henseende til konstruktioner og adgangsforhold. Ved indretning af beboelsesrum i tagetager under tag af strå eller andet let antændeligt materiale skal de omgivende vægge og lofter udføres mindst svarende til BO-bygningsdel 30, i. indretning og benyttelse af afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal ske i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer, DS 432, j. installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings forskrifter vedrørende vandinstallationer (for tiden 2. udgave 1962, DIF norm nr. 13), k. om opstilling af brevkasseanlæg og brevkasser henvises til de af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet udgivne bestemmelser. Stk. 2. For bebyggelse i sommerhusområder gælder de almindelige bestemmelser om byggetilladelse og tilladelse til ibrugtagning Oliefyringsanlæg og F-gastanke. Stk. l. Installation af oliefyringsanlæg med lagertank i enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse 152

155 13: Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelse. og lign.) kan ske alene efter en anmeldelse til kommunalbestyrelsen under forudsætning af, at der ikke foretages bygningsændringer, at fyrets maksimale brændstofforbrug ikke er over 5 kg pr. time, og at tanken placeres inde i bygningen og højst kan rumme 6000 l. Stk. 2. I andre end de i stk. l nævnte bygninger må oliefyringsanlæg med lagertank over 40 l ikke installeres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Forinden kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til installation af oliefyringsanlæg, skal sagen i nedennævnte tilfælde forelægges brandmyndigheden, der kan stille særlige vilkår for tilladelsen: a. når installationen agtes udført på en måde, der afviger fra de i stk. 3 nævnte forskrifter om oliefyringsanlæg. b. når anlæggets maksimale brændstofforbrug er på over 75 kg pr. time pr. ildsted, c. når der som brændstof i oliefyringsanlæg, der ikke er systemgodkendt, anvendes stoffer med et lavere flammepunkt end 55 C, d. når anlæggets oplag af brændstof kræver tilladelse fra brandmyndigheden, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 393 af 20. august 1971 om opbevaring og transport af brandfarlige væsker, e. når installationen sker i bygninger, som indeholder brandfarlig virksomhed eller oplag, eller i bygninger, hvori mange mennesker samles, jfr. 27 og 28 i brandloven. Stk. 4. F-gastanke på indtil 1000 kg (2.400 l beholderrumfang), hørende til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer, der er omfattet af de i henhold til brandlovgivningen udfærdigede bestemmelser om flaskegas (for tiden justitsministeriets bekendtgørelse nr. 394 af 20. august 1971 om flaskegas) kan opstilles uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Afstandsbestemmelserne i 3.'2. skal overholcies. 153

156 13: Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelse Åbne svømmebassiner. Stk. l. For åbne svømmebassiner, der hører til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse, gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a , stk. 6 om hegning af åbne svømmebassiner, b om bebyggelsens afstand til naboskel ~tk. 2. De i stk. l nævnte svømmebassiner kan opføres uden tilladelse Fritstående havepejse. Stk. l. For fritstående havepejse gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a om bebyggelsens afstand til naboskel, b , stk. 4, om skorstensmundingens højde i forhold til bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale. Stk. 2. Fritstående havepejse kan opføres uden tilladelse Kolonihavehuse. Stk. l. For kolonihavehuse, der opføres i områder, hvor der i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om områdets anvendelse til kolonihaver og om kolonihavehusenes størrelse og placering på grunden gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a. kap. l O om ildsteder og skorstene, b. kap , stk. 9 om afløb og afløbsinstallationer. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. l finder tilsvarende anvendelse, når de i stk. l, l. pkt. nævnte forhold er reguleret i en på ejendommen tinglyst deklaration, der er pålagt eller godkendt af en offentlig myndighed. 154

157 13: Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelse. Stk. 3. Kolonihavehuse, der er omfattet af bestemmelserne i stk. l og 2, kan opføres uden tilladelse Avls- og driftsbygninger. For jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger gælder alene følgende bestemmelser: Bygningshøjder og -afstande. Stk. l. Bebyggelsen skal overholde de højdebestemmelser, der er fastsat i 43 i lov om kommuneplanlægning og de i medfør af 43 fastsatte bestemmelser (det vandrette højdegrænseplan). Stk. 2. Bebyggelsen skal endvidere overholde de i 3.1. fastsatte højdegrænser i forhold til vej og naboskel (de skrå højdegrænseplaner). Kravet gælder dog ikke for siloer, der opføres som en del af en større bygning, og som har et tværsnit på højst 20 m 2 Stk. 3. Bebyggelsen skal overholde de i 3.2. fastsatte bestemmelser om bebyggelsesregulerende afstande til vej og naboskel Bygningskonstruktioner. Stk. l. Bebyggelsen skal overholde bestemmelserne i 5.2. om dimensionering og udførelse af bygningskonstruktioner. Stk. 2. Kravet i stk. l kan normalt anses for opfyldt, når bebyggelsen opføres på grundlag af de af Statens Byggeforskningsinstitut og Landboorganisationernes Byggetjeneste udgivne»landbrugets bygge blade«eller på grundlag af anvisninger godkendt af boligministeriet. Stk. 3. For væksthuse ved gartnerier gælder stk. l med den begrænsning, at kravene med hensyn til snebelastninger kan reduceres med 65 %. Kravene kan normalt anses for opfyldt, når væksthusene opføres på grundlag af de af Dansk Erhvervsgartnerforening udarbejdede typetegninger for væksthuse. _, Stk. 4. Mindre tilbygninger på indtil 200 m 2 bruttoetageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan, uanset bestemmelserne i stk. 155

158 13: Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelse. l, udføres i samme konstruktion som den bestående bygning Brandforhold. Stk. l. Bebyggelsen skal overholde de i 6.3. fastsatte brandmæssige afstandskrav, de i 6.4. fastsatte krav til brandvægge og de i fastsatte brandmæssige krav til avls- og driftsbygninger. Kravene gælder dog ikke for væksthuse ved gartnerier. Stk. 2. For ildsteder og skorstene gælder bestemmelserne i kap. 10. Uanset bestemmelserne i stk. 3, om store ildsteders opstilling i selvstændig brandcelle, kan ildsteder opstilles i væksthuse for gartnerier Afløbsforhold. Afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer, DS 432. I øvrigt henvises til miljølovgivningen og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter Byggesagsbehandling. Stk. l. De nedenfor angivne lempelser gælder for ejendomme, som er beliggende i landzone, jfr. lov om by- og landzoner. Udenfor landzone gælder bestemmelserne i kap. l. Lempelserne gælder kun for avls- og driftsbygninger ved land- og skovbrugsejendomme, der ikke 'kræver tilladelse efter lov om by- og landzoner. For gartnerier gælder lempelserne dog også for gartnerier, der ikke har kunnet noteres som sådanne i matriklen. Stk. 2. I stedet for ansøgning om byggetilladelse efter kap. l skal der foretages skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen om det arbejde, der agtes udført. Stk. 3. En anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger: a. angivelse af ejendommens matrikelnummer og postadresse, b. en tydelig angivelse af det arbejde, der agtes udført, 156

159 13: Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelse. c. for ændret benyttelse af bebyggelsen, oplysning om såvel den hidtidige som den påtænkte benyttelse. Stk. 4. En anmeldelse skal være ledsaget af følgende materiale: a. tegning i 3 eksemplarer, der viser byggegrunden og beliggenheden af de derpå værende og/eller projekterede bygninger, samt, når det skønnes af betydning for sagens behandling, beliggenheden af bebyggelsen på tilstødende eller omliggende grunde,. b. tegning i 3 eksemplarer med indskrevne mål i målestok mindst l :200 udvisende plan og snit i det omfang, som er fornødent til at bedømme byggearbejdets lovlighed, og med angivelse af, hvilke materialer der agtes anvendt til ydervægge og tagdækning, c. tegning i 3 eksemplarer, udvisende eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsledninger og disses tilslutning til bebyggelsen, d. for bebyggelse ved gartnerier, der ikke er noteret som sådanne i matriklen, skal endvidere vedlægges tilladelse efter lov om by- og landzoner. Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 4 uger fra anmeldelsen gjort indsigelse, kan arbejdet bringes til udførelse. Såfremt byggearbejdet kræver dispensation fra byggeforskrifterne, skal der i anmeldelsen udtrykkeligt ansøges herom, og arbejdet må, uanset bestemmelsen i l. pkt., ikke påbegyndes, førend dispensation er meddelt. Stk. 6. Det færdige byggearbejde kan tages i brug uden tilladelse til ibrugtagning. Stk. 7. For kommunalbestyrelsens behandling af anmeldelsen betales ikke gebyr efter 1.8. Stk. 8. Med bøde straffes den, der påbegynder et byggearbejde i strid med bestemmelserne i dette afsnit. 157

160 Bilag l Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. oktober / Bekendtgørelse af Byggelov. Hermed bekendtgøres lov nr. 323 af 26. juni 1975 med de ændringer, der følger af lov nr. 223 af 28. april Kapitel l. Lovens formål og anvendelsesområde. l. Denne lov har til formål: at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt, at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt energiforbrug i bebyggelser. 2. Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, 158

161 Bilag 1: Byggelov c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse. Stk. 2. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner m.v. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at vareta~e. Stk. 3. Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette gælder dog ikke transportable konstruktioner, som opstilles på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v. Stk. 4. Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor. 3. I bygningsreglementet, jfr. 5, kan fastsættes, at loven og de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser ikke eller kun delvis skal finde anvendelse på nærmere angivne arter af bebyggelse. Kapitel 2. Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer. 4. En bebyggelse må først tages i brug, når der er: a. adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen, b. afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen, c. drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og 159

162 Bilag 1: Byggelov d. forsvarlig mulighed for bran~slukning i overensstemmelse med brandlovgivningen. Stk. 2. Er de i stk. l nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres, inden bebyggelsen tillades taget i brug. Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af afskærmningsforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. 5. Boligministeren udfærdiger et bygningsreglement med regler om de i 6-13 omhandlede forhold samt om forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til. 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til: a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn, b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg, c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til den tilsigtede brug, d. indretning af beboelsesbygninger, de i 11 nævnte bebyggelser samt andre bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelseseller orienteringsevne er nedsat, e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede bygningsdele, installationsdele og inventar, f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse samt g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for bebyggelsen og terrænet om denne. 160

163 Bilag 1: Byggelov Stk. 2. I bygningsreglementet kan i tilknytning til regler om arbejdsrum fastsættes bestemmelser om udførelse og indretning af sundheds- og velfærdsforanstaltninger for de ansatte, f.eks. opholds- og spiserum. garderober. omklædningsrum. toiletter. vaske- og baderum samt sovesteder og inventar. 7. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om størrelse. anlæg og indretning af ejendommes ubebyggede areal til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne. adgangs- og tilkørselsforhold. redningsmuligheder for brandvæsenet og parkenng. Stk. 2. Ubebyggede arealer. der er udlagt og godkendt i henhold til de regler, der er udfærdiget i medfør af stk. l, må ikke benyttes i strid med det formål. hvortil de er udlagt. N år der ved en bebyggelse, der er opført inden lovens ikrafttræden, findes frie arealer, der er egnede til at opfylde de i stk. l angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der vil komme i strid med disse formål. 8. Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i naboskel Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om anbringelse af mindre bygningsdele samt garager, skure. udhuse og andre mindre bygninger i mindre afstand end fastsat i stk. l samt om anbringelse af altaner, tagterrasser. kviste, gavlvinduer og lign. i større afstand end fastsat i stk. 1. Stk. 3. Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse. kan kommunalbestyrelsen bestemme. at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinien og føres ud i skel mod nabogrundene. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde. hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. 161

164 Bilag 1: Byggelov 9. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund til sikring af tilfredsstillende bygningsafstande og lysforhold. 10. I bygningsreglementet kan fastsættes bestemmelser om anbringelse af fremspringende bygningsdele, skilte, udstillingsskabe og lign. ud over vej- eller byggelinie. Endvidere kan fastsættes regler om anbringelse af garager og op- eller nedkørsler hertil i forhold til vej- eller byggelinie... Stk. 2. Når en bebyggelse opføres bag en byggelinie, som er pålagt til sikring af vejanlæg, kan bebyggelse på de tilgrænsende grunde ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse udnytte en sådan tilbagerykning ved anbringelse af døre, vinduer, skiltning, reklame eller på anden måde. Stk. 3. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om hegn mod vej, i bebyggede områder også for ubebyggede grunde. 11. Bebyggelser af nedennævnte arter skal i det omfang, der i bygningsreglementet ikke er fastsat bestemmelser om dem, opføres i overensstemmelse med de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage: a. bygninger såvel som større lokaler til forretninger, kontorer, industri, værksteder og lager, b. kirker, teatre, hoteller, sygehuse, fængsler og kaserner, bygninger for undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles. 12. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art. 162

165 Bilag 1: Byggelov Stk. 2. Ejeren af en ejendom. som skal sikres efter stk. l. skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet. Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. l og 2. Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse. Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel. at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør. Stk. 6. Y deriigere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 12 A. Når jordbundsforholdene i et område er af en sådan beskaffenhed. at en sænkning af grundvandstanden indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal kunne stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode i det pågældende område, herunder at bygninger ikke må udføres med kældre, og at der ikke må foretages midlerti- 163

166 Bilag l: Byggelov forbin dige eller permanente sænkninger af grundvandstanden delse med et byggearbejde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. l er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn tit hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen giver ejerne meddelelse om beslutningen og lader den tinglyse på ejendommene. }3. I bebyggede områder må en grunds naturlige terræn ikke ændres ved afgravning, påfyldning eller på anden måde. som kan være til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde. Stk. 2. Nærmere bestemmelser om sådanne terrænreguleringer kan fastsættes i bygningsreglementet. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. l og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om de pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan. 14. Bebyggelse. ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. l gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde. Kapitel 3. Gårdrydning. 15. For bebyggede grunde. som ikke opfylder de krav om friarealer. som er fastsat i medfør af 7. kan kommunalbestyrelsen påbyde tilvejebringelse af sådanne arealer - eventuelt som fællesa- 164

167 Bilag 1: Byggelov real for flere ejendomme- ved omlægning af gårdspladser. fjernelse eller flytning af hegn. plankeværker. skure og lignende småbygnmger. Stk. 2. Såfremt der ikke ved påbud i medfør af stk. l kan opnås en væsentlig forbedring af forholdene. kan kommunalbestyrelsen endvidere påbyde nedrivning af anden bebyggelse end nævnt i stk. l. når værdien af denne bebyggelse er ringe i forhold til værdien af den samlede bebyggelse på de ejendomme. der omfattes af gårdryd-.. ningen. Stk. 3. I forbindelse med påbud i medfør af stk. l og 2 kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelser om vedligeholdelse og belysning af de tilvejebragte opholdsarealer og bestemmelser til sikring af opretholdelse af orden på arealerne. Stk. 4. Kommunen yder erstatning for tab. der er en følge af påbud i medfør af stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Stk. 5. Kommunens udgift som følge af påbud i medfør af stk. 2 kan ikke indgå i den samlede _gårdrydningsudgift til fordeling mellem de pågældende ejere. Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutninger i henhold til stk. 1-3 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til. hvornår retten er stiftet..kommunalbestyrelsen lader beslutningerne tinglyse på ejendommene. Stk. 7. Hvis arbejderne ikke gennemføres inden for en i påbuddet fastsat tidsfrist. kan kommunalbestyrelsen lade arbejderne udføre for de pågældende ejeres regning og fordele udgifterne mellem dem. Stk. 8. I tilfælde. hvor arbejderne er udført ved kommunalbestyrelsens foranstaltning efter aftale eller i henhold til stk. 7. er en ejer berettiget til at afdrage udgiften over l O år med lige store halvårlige afdrag. Det er dog en betingelse herfor. at den andel af den samlede 165

168 Bilag 1: Byggelov bekostning, der påhviler ejendommen, overstiger 10 pct. af ejendommens leje - eller for lokaler, som ikke har været udlejet, den anslåede lejeværdi - i det senest afsluttede regnskabsår, heri ikke medregnet varmebidrag og lign. ydelser. Gælden forrentes med en af kommunalbestyrelsen fastsat rentefod. Kapitel 4. Administrative bestemmelser. 16. Arbejder, der er omfattet af 2, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren giver de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelse af ansøgningen. En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden l år fra tilladelsens dato. Må det antages at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden 2 år efter dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet. Stk. 2. Arbejder, der er omfattet af 2, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om midlertidig ibrugtagen af et byggearbejde,.før det er endeligt færdiggjort. Stk. 3. I bygningsreglementet kan bestemmes, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelser efter stk. l og 2, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til anden lovgivning, som administreres af kommunalbestyrelsen. Endvidere kan det bestemmes, at kommunalbestyrelsen kan udsætte behandlingen af en ansøgning om sådan tilladelse. indtil forskrifter i anden lovgivning, som ikke administreres af kommunalbestyrelsen, er opfyldt. Stk. 4. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om indskrænkninger i kravene om tilladelser som nævnt i stk. l og stk. 2. herunder bestemmelser, der helt eller delvis undtager bestemte arter af bebyggelse fra kravene. Stk. 5. Bygningsmæssige foranstaltninger, der tjener forsvarsmæssige eller andre formål. som efter vedkommende ministers skøn bør 166

169 Bilag 1: Byggelov hemmeligholdes, kan påbegyndes og tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen i det omfang, de ikke omfatter tilslutning til veje, forsynings- eller afløbsledninger eller lignende anlæg. 17. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren. Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet. Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et. ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller brugerens bekostning. 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for ejendommens beboere eller andre, jfr. 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jfr. 12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Når et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at afhjælpe mangler, der frembyder fare for ejendommens beboere eller andre, ikke efterkommes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i 17, stk. 2-3, straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning. Stk. 3. Såfremt det viser sig, at konstruktioner eller materialer frembyder fare for en bebyggelses beboere eller andre, kan boligministeren pålægge kommunalbestyrelsen at foretage eftersyn af 167

170 Bilag 1: Byggelov bebyggelser. hvori sådanne eller lignende konstruktioner eller materialer er anvendt. Ministeren kan endvidere pålægge kommunalbestyrelsen at meddele ejeren påbud efter stk. 2. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på bebyggelse under opførelse og på bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde. Stk. 5. Bestemmelserne i denne paragraf gælder. uanset hvornår bt;_byggelsen er opført. 19. Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser, eller for at foretage det i 18, stk. 3, omtalte eftersyn. Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende. 20. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i henhold tilloven hjemlet adgang til en ejendom og til at gennemføre en afspærring og rømning efter 18. Der kan fastsættes nærmere regler om denne bistand efter forhandling mellem boligministeren og justitsministeren. 21. I bygningsreglementet kan fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens administration af loven og de i medfør heraf udfærdigede bestemmelser. Stk. 2. Boligministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre udfærdige bestemmelser om kommunalbestyrelsernes samarbejde med andre myndigheder om administrationen af bestemmelser. der regulerer bebyggelse. 22. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn. som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. 168

171 Bilag 1: Byggelov Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelser til varetagelse af naboers interesser i 8 og i de i medfør af 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter. at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om. hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Stk. 3. En dispensation bortfalder, såfremt der ikke inden 2 år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. l(ommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation. ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med tilladelsen til byggeriets påbegyndelse, jfr. 16, stk. 1. Stk. 4. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden og kan bestemme, at dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren. Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget af. at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser, j fr. dog 12, stk. 7, kan påklages til amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren. hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Påklage kan endvidere tillades, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren. Stk. 2. Amtsrådets afgørelser kan påklages til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Amtsrådets afgørelse af. om de i stk. l, sidste pkt., nævnte klagebetingelser er opfyldt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 169

172 Bilag 1: Byggelov Stk. 3. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. 24. Når ikke andet er bestemt, er klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage. Stk. 3. Klage over et af kommunalbestyrelsen givet pålæg fritager ikke for at efterkomme dette. Dog kan klagemyndigheden bestemme, at en klage skal have opsættende virkning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 8 og af de i medfør af 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i 22. Kapitel 5. Forskellige bestemmelser. 26. En kommunalbestyrelses tilladelse i henhold til denne lov kan meddeles som midlertidig eller for et nærmere angivet tidsrum i tilfælde, hvor byggeforetagendets særlige art, udførelsesmåde, beliggenhed eller andre særlige omstændigheder gør en tidsbegrænsning påkrævet. 27. Betingelser, der knyttes til en tilladelse eller dispensation, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejen- dommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader på den byggendes bekostning tinglyse betingelser, som angår benyttelse af eller anden rådighed over en ejendom eller dele af den. 170

173 Bilag 1: Byggelov 28. Boligministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer for kommunalbestyrelsernes behandling af ansøgninger i henhold til loven. Stk. 2. For boligministeriets behandling af sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren. 29. Gebyrer som nævnt i 28, stk. l, og beløb, som kommunalbesjyrelsen i henhold til loven har udredet forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom. Gebyrerne har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter. 30. Med bøde straffes den, der a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold tilloven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, e. overtræder 7, stk. 2, l. punktum. Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges af boligministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. 171

174 Bilag 1: Byggelov Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer. Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri. Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. 31. De beføjelser, der efter denne lov tilkommer kommunalbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune borgerrepræsentationen. dog således at den umiddelbare forvaltning af de pågældende anliggender varetages af magistraten i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser. 32. Loven træder i kraft den l. februar Ved lovens ikrafttræden ophæves: a.. byggeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 361 af 17. juli 1972, som ændret ved lov nr. 311 af 19. juni 1974, b. byggelov for staden København nr. 148 af 29. marts 1939 med senere ændringer, c. bygningsvedtægternes bestemmelser om grundkredse og byggeområder, bortset fra bestemmelserne om bebyggelsens anvendelse og om grundstørrelser, der ophæves efter reglerne i 59 i lov om kommuneplanlægning. 172

175 Bilag 1: Byggelov Stk. 2. Bygningsreglement 1972 med tillæg og de bestemmelser i bygningsvedtægterne, der ikke er omfattet af stk. l, litra c, ophæves ved indførelse af et nyt bygningsreglement. Stk. 3. Boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse, hvilke bestemmelser udstedt i medfør af byggelov for staden København der forbliver i kraft indtil indførelsen af et nyt bygningsreglement. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde. 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 223 af 28. april 1976 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. februar Boligministeriet, den 25. oktober Helge Nielsen. l Johs. Bløcher. 173

176 Bilag 2: Anden lovgivning Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling. A. Lovfortegnelse i tillmytning tu reglementets kap. 1.3., stk. l og 3. Netlenfor under pkt. l og 2 er anført en række bestemmelser i love, som hører under kommunalbestyrelsens administration, og som alt efter den enkelte byggesags karakter kan være af betydning for kommunalbestyrelsens stilling til, om det ansøgte kan tillades. Kommunalbestyrelsen skal under byggesagens behandling påse, om det ansøgte kan godkendes efter de bestemmelser, som er anført under pkt. l. Endvidere skal kommunalbestyrelsen under byggesagens behandling gennemgå de bestemmelser, som er anført under pkt. 2, for at konstatere, om kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sine beføjelser efter disse bestemmelser til at forhindre det ansøgte, uanset om dette i øvrigt måtte være lovligt. Endvidere er under pkt. 3 anført visse lovbestemmelser, som efter deres indhold pålægger kommunalbestyrelsen at undlade at udstede byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, uanset om kommunalbestyrelsen administrerer bestemmelserne. 1. Bestemmelser under kommunalbestyrelsens administration, som skal gennemgås for at konstatere, om det ansøgte kan godkendes efter bestemmelserne: a. Lov om kommuneplanlægning, nr. 287 af 26. juni 1975: 13 (jfr. 16, stk. 2, og 17) om kommunalbestyrelsens pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.* Kommunalbestyrelsen har ligeledes pligt til at virke for regionplanens gennemførelse, se lov om lands- og regionplanlægning, lovbekendtgørelse nr af 19. september og lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet lovbekendtgørelse nr. 478 af 19. september

177 Bilag 2: Anden lovgivning 16, stk. 3, om lokalplanpligt. 22 om virkningerne af et offentliggjort lokalplanforslag. 31 om lokalplaners retsvirkninger. 42 om maksimal bebyggelsesprocent (se dog 39). 43 om maksimal bygningshøjde og etageantal (se dog 39). 59 om bebyggelsens overensstemmelse med planer m.v., opretholdt efter den hidtidige bygge- og byplanlovgivning. b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse): 37, stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at der ikke udstedes byggetilladelse i strid med 34 og 35 (byggeliniepålæg). 39 om, at reglerne om hjørneafskæring er fulgt. 82 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse iagttagelsen af reglerne i lovens kap. 6, herunder 70 (etablering af nye overkørsler), 71 (ændret brug af bestående overkørsler), 72 (adgangsbegrænsning). 101 om tilladelse til opgravning m.v. af vejareal (efter forhandling med politiet, jfr. l 05). 102 om tilladelse til særlig råden over vejareal, f.eks. til affald, materiel, skure, skurvogne etc. (j fr. l 05). l 03 om tilladelse til bygningsfremspring (jfr. l 05). l 04 om tilladelse til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg (jfr. 105). l 06 om tilladelse til ledningsarbejder i eller over offentlige ve j e. c. Privatvejsloven, lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. november 1975: Uden for byer og bymæssig bebyggelse (lovens afsnit Il): 14 om godkendelse af vejudlæg, ibrugtagning m.v. af private fællesveje på landet. I byer og bymæssig bebyggelse (lovens afsnit III): 36 om kommunalbestyrelsens forpligtelser i almindelighed til at påse privatvejslovens overholdelse inden meddelelse af byggetilladelse. 24 om godkendelse af vejudlæg. 28 om hjørneafskæring. 175.

178 Bilag 2: Anden lovgivning 29 om vejadgang ved udstykning. 30, stk. 2, om muligheden for at træffe bestemmelse om byggelinier. 32 om forbud mod bebyggelse i strid med fremlagt projekt til privat fællesvej. j fr om ibrugtagning af privat fællesvej. 46 om bl.a. bygningsfremspring og tankanlæg. 48 om overkørsler og overgange. 49 om særråde n over ve j areal.. 50 om ledningsplacering i private fællesveje. d. Lov nr. 253 af 27. maj 1950 om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger som ændret ved lov nr. 213 af 4. juni lov nr. 174 af 28. april 1971 og lov nr. 672 af 19. december 1975, jfr. cirkulære nr. 106 af 16. april 1962 om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger. bekendtgørelse nr. 135 af 21. april 1975 om udførelse af sikringsrum og bekendtgørelse nr. 139 af 16. april 1962 om murgennembrydninger: 22 om kommunalbestyrelsens tilsyn med lovens gennemførelse. jfr. især kap. 2om sikringsrum og kap. 4 om murgennembrydning. e. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene. lovbekendtgørelse nr. 95 af 25. marts 1975: 60 og 63 om kommunalbestyrelsens samtykke til sammenlægnmg af beboelseslejligheder. nedlæggelse af beboelseslejligheder m.v. f. Lov om sanering, lovbekendtgørelse nr. 356 af 3. juli 1975: 13 om godkendte saneringsplaners bindende virkning. 16. stk. 4 om at arealer. som er overtaget af kommunalbestyrelsen med henblik på sanering. ikke må bebygges før saneringsplan er godkendt. g. Vandforsyningsloven. lovbekendtgørelse nr. 524 af 26. september 1973: 9 om forskrifter for brøndgravning og boring efter vand. 11 om godkendelse af vandforsyningsanlæg til begrænset vandindvinding på egen grund. 176

179 Bilag 2: Anden lovgivning 12 om vandindvindingstilladelser meddelt af kommunalbestyrelsen. h. Lov om miljøbeskyttelse. nr af 13. juni 1973: 4 om hygiejniske bestemmelser, jfr. kapitel 2,3,5 og 9 i bekendtgørelse nr. 170 af 29. marts 1974 af reglement om miljøbeskyttelse. 11. stk. 2, om beskyttelse af grundvandet, jfr. 5-8 i bekendtgørelse nr. 171 af 29. marts 1974 om kontrol med oplag af olie m.v., bekendtgørelse nr. 172 af 29. marts 1974 om etablering af nedsivningsanlæg, samt bekendtgørelse nr. 173 af 29. marts 1974 om etablering af nedgravede samletanke for husspildevand. 18, stk. 2. om tilførsel af spildevand til vandløb. søer eller havet. jfr. 3. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet. 39, stk. l, om godkendelse af særligt forurenende virksomheder. i. Lov om visse forhold vedrørende gas-. vand- og afløbsinstallationer og dertil hørende kloakledninger med senere ændringer, nr. 132 af 13. april 1962: 2 om at arbejder ved gas-. vand- og afløbsinstallationer samt kloakledninger skal udføres af autoriserede mestre, j fr. l O om kommunalbestyrelsernes forskrifter herom. 2. Bestemmelser under kommunalbestyrelsens administration, som skal gennemgås for at konstatere, om kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sine beføjelser efter bestemmelserne til at forhindre et i øvrigt lovligt projekt: a. Lov om kommuneplanlægning, nr. 287 af 26. juni 1975: 17 om nedlæggelse af forbud. 3 7 om håndhævelse af private servitutter. 44 om bebyggelsens ydre udformning. 45 om forbud mod miljøforringende bebyggelse m.v. b. Lov om offentlige veje. lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse ): 177

180 Bilag 2: Anden lovgivning 36, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen må tage stilling til, om den som vejbestyrelse ønsker at tage skridt til nedlæggelse af forbud mod bebyggelse, jfr. 34, stk. 3. c. Lov om sanering, lovbekendtgørelse nr. 356 af 3. juli 1975: l 7 om nedlæggelse af forbud mod foranstaltninger i strid med vedtagne eller under udarbejdelse værende saneringsplaner. d. Lov om boligtilsyn, lovbekendtgørelse nr. 362 af 3. juli 1974 (hvor boligtilsynet udøves af kommunalbestyrelsen): , stk. l og 19, stk. 3 om forbedring af ejendomme, der er gjort til genstand for forbud. 3. Bestemmelser, som efter deres eget indhold pålægger kommunalbestyrelsen at undlade at udstede byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, uanset om kommunalbestyrelsen administrerer bestemmelserne (ikke udtømmende fortegnelse):* a. Lov om by- og landzoner, lovbekendtgørelse nr. 494 af 19. september 1975: 11, stk. 5, jfr. 7-8 om opførelse eller ibrugtagen af anden bebyggelse end den, der er erhvervsmæssig nødvendig for landbrug m.v. Byggetilladelse må ikke meddeles, så længe amtsrådets eller hovedstadsrådets tilladelse ikke kan udnyttes. b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen ikke er vejbestyrelse**: 36. stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at indberette til * Opmærksomheden henledes på lov om boligbyggeri. lovbekendtgørelse nr. 317 af 3 J. maj / og 73. stk. 6 om. at statsstøtte kun kan bevilges. såfremt byggearbejderne ikke er igangsat. * * Det bemærkes. at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde bistår staten ved bestyrelsen af hovedlandevejene og her undertiden vil være beføjet til at meddele de pågældende tilladelser. I øvrigt skal tilladelser vedrørende landeveje og hovedlandeveje indhentes hos eller gennem amtsrådet. 178

181 Bilag 2: Anden lovgivning vejbestyrelsen med henblik på muligheden for at nedlægge forbud mod bebyggelse etc stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til ikke at udstede byggetilladelser i strid med 34 og 35 (byggelinier). 39 om hjørneafskæring. 82 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at reglerne i lovens kap. 6 er iagttaget, j fr. 70 (etablering af nye overkørsler), 71 (ændret brug af bestående overkørsler), 72 (adgangsbegrænsning). B... Lovfortegnelse i tilknytning til reglementets kap. 1.3., stk. 2. Nedenfor under pkt. l og 2 er anført en række bestemmelser i love, som hører under administration af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen, og som alt efter den enkelte byggesags karakter kan være af betydning for, om det ansøgte kan gennemføres. Såfremt kommunalbestyrelsen under byggesagens behandling bliver opmærksom på, at det ansøgte ikke kan godkendes efter de bestemmelser, som er anført under pkt. l eller bliver opmærksom på, at vedkommende myndighed har beføjelser efter de bestemmelser, som er anført under pkt. 2, til at forhindre et i øvrigt lovligt projekt, kan kommunalbestyrelsen sætte byggesagens behandling i bero på vedkommende anden myndigheds afgørelse efter de pågældende bestemmelser. l. Bestemmelser, som er under administration af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen, og som kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på med henblik på at konstatere, om det ansøgte kan godkendes efter de pågældende bestemmelser: ' \ a. Lov om arbejdsmiljø, nr. 681 af 23. december 1975: om arbejdsstedets indretning og de i medfør heraf udstedte forskrifter, jfr. arbejdstilsynets publikation nr. 25 af 1969 om projektering af erhvervsbyggeri. Bemærk endvidere at boligministeriet i 1977 vil udsende et cirkulære om kommunalbestyrelsernes samarbejde med arbejdstilsynet om administrationen af bygningsreglementets bestemmelser om erhvervsbyggeri. b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november (hvor kommunalbestyrelsen ikke er vejbestyrelse): 179

182 Bilag 2: Anden lovgivning 101 om sikring af vejareal ved byggearbejder. 102 om særlig råden over vejareal (affald, materiet skure. skurvogne etc.), j fr. l 05. l 03 om bygningsfremspring, jfr. l 05. l 04 om tankanlæg, j fr. l om ledningsarbejder i eller over offentlige veje. c. Brandloven, lovbekendtgørelse nr. 469 af 24. september 1969 med senere ændringer (administreres af brandkommission eller politimester): 27 om oprettelse af virksomheder, hvori fremstilles, behandles eller anvendes eksplosive, let antændelige eller særlige brændbare væsker, luftarter eller stoffer. d. Lov om naturfredning, lovbekendtgørelse nr. 520 af l. oktober 1975: 13 om virkning af bekendtgjort fredningssag. 20 om fredningsservitutter. 40 om nedlæggelse af forbud mod ændret anvendelse. 42 om placering og udformning af visse kategorier af offentlige anlæg, jfr. bekendtgørelse nr. 171 af l. april 1976 om godkendelse af elanlæg uden for byer og bymæssig bebyggelse. 43, stk. l, om oplagspladser, lossepladser, pelsdyrfarme og dambrug. 43, stk. 2, om ændring af naturlige søers tilstand. 46 om strandbeskyttelseszonen (100 m). 4 7 om opførelse af bebyggelse m.v. inden for skovbyggelinien (300 m) og vejbyggelinien (150 m). 4 7 a om beskyttelseszonen langs visse offentlige vandløb og omkring visse søer (150 m). 48 om beskyttelsen af jordfaste fortidsminder (gravhø.ie m.v.). 53 om beskyttelseszonen omkring jordfaste fortidsminder (100 m). 57 om anbringelse af reklamer uden for byer og bymæssig bebyggelse. e. Lov om skove, nr. 164 af 11. maj 1935: 5-7 om opførelse i fredskov eller på fredskovpligtigt areal af anden bebyggelse end den. der er påkrævet for skovens drift. 180

183 Bilag 2: Anden lovgivning f. Lov om sommerhuse og campering m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 495 af 19. september 1975: 7 om opførelse af mere end en beboelsesbygning på en ejendom i sommerhusområder. 7 a om helårsbeboelse i sommerhusområder. g. Lov om bygningsfredning, nr. 195 af 8. juni 1966: 6 (jfr. 12) om bygningsarbejder vedrørende fredede bygninger. l O om nedrivning af fredede bygninger. h. Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 524 af 26. september 1973: 13 (jfr. 12, stk. 7) om vandindvindingstilladelser meddelt af amtsrådene, jfr. bekendtgørelse nr. 180 af 29. marts 1974 om behandlingen af sager om tilladelse til vandindvinding efter vandforsyningslovens 13 og om indvinding af vand fra vandløb, jfr. bekendgøreise nr. 180 af 29. marts om behandlingen af sager om tilladelse til vandindvinding efter vandforsyningslovens 13 og 36. i. Lov om sandflugtens bekæmpelse, nr. 84 af 25. marts 1961: 5 om opførelse af bebyggelse på klitfredede arealer. j. Lov om miljøbeskyttelse, nr. 372 af 13. juni 1973: 11, stk. l, om forurenende væskers udledning på jorden eller afledning til undergrunden og om nedgravede beholdere med forurenende væsker eller stoffer, jfr. bekendtgørelse nr. 171 af 29. marts 1974 om kontrol med oplag af olie m.v. 9, bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v. kapitel 12 og bekendtgørelse nr. 178 af 29. marts 1974 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til miljøstyrelsen l, stk. L nr stk. l. om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet jfr. bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet 3, stk. l. og stk. 2 og 3, om godkendelse af særligt forurenende virksomheder. jfr. bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse 181

184 Bilag 2: Anden lovgivning af særligt forurenende virksomheder m.v. 4. stk. 2 og 3, og 6. k. Lov om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift, nr. 116 af 11. marts 1921: l om opførelse af bygninger med stråtag m.v. i nærheden af jernbanespor. 2. Bestemmelser, som er under administration af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen, og som kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på med henblik på at konstatere, om vedkominende anden myndighed ønsker at benytte sine beføjelser efter bestemmelserne til at forhindre et i øvrigt lovligt projekt: a. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 95 af 25. marts 1975: 13, stk. 4, om huslejenævnets adgang til at udsætte iværksættelse af modernisering. b. Lov om boligtilsyn, lovbekendtgørelse nr. 362 af 3. juli 1974 {hvor boligtilsynet udøves af boligkommissionen): 13, 14, stk. l og 19, stk. 3 om forbedring af ejendomme, der er gjort til genstand for forbud. c. Lov om luftfart, lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969 som ændret ved lov nr. 478 af 9. december 1970: 6 7 a om at projekter til anlæg, der uden for de for flyvepladser godkendte planers område agtes opført i en højde af l 00 m eller mere over terræn, skal anmeldes til luftfartsvæsenet. 182

185 Bilag 3 Brandtekniske begreber. I det efterfølgende er anført definitioner samt prøvningsmetoder og klassifikationskrav for de i bygningsreglementet anvendte brandtekniske begreber. Ubrændbart materiale l. Definition. Ved et ubrændbart materiale forstås et materiale, som opfylder de i DS l 057 Brandteknisk klassifikation af byggematerialer anførte klassifikationskrav for ubrændbare byggematerialer. 2. Prøvning. Prøvning for u brændbarhed udføres efter DS l 056 Brandteknisk prøvning af byggematerialers brændbarhed. 3. Klassifikationskrav. Et materiale klassificeres i henhold til DS 1057 som ubrændbart, hvis ingen af de 3 prøvelegemer (se DS 1056) - forårsager, at temperaturen målt med ovntermoelementet overstiger ovnens begyndelsestemperatur med mere end 50 C, - forårsager, at temperaturen målt med prøvetermoelementet overstiger ovnens begyndelsestemperatur med mere end 50 C, - brænder med flammer konstant i l O sekunder eller derover. Såfremt ikke samtlige ovennævnte krav er opfyldt for alle 3 prøvelegemer klassificeres materialet som brændbart. 183

186 Bilag 3: Brandtekniske begreber 4. Bemærkninger. Et materiale. der er klassificeret som ubrændbart materiale. kan uden yderligere dokumentation om materialet anvendes. hvor der kræves klasse A materiale eller klasse B materiale. Klasse A materiale 1. Definition. Ved et klasse A materiale forstås et materiale. som a. er svært antændeligt. b. er svagt brandudbredende og c. er svagt røgudviklende..., p. - røvnmg. a. Prøvning for antændelighed udføres efter enten DS l Materialer. beklædninger og overflader: Antændelighed eller DS l Materialer. beklædninger og overflader: Antændelsestemperatur og flammespredning. b. Prøvning for brandudbredelse udføres efter DS Materialer. beklædninger og overflader: Brandudbredelse og røgudvikling. c. Prøvning for røgudvikling udføres efter DS l Materialer. beklædninger og overflader: Brandudbredelse og røgudvikling. 3. Klas#fikationskral.:. a. Et materiale klassificeres som svært antændeligt. hvis det enten ved tre prøvninger efter DS l godtgøres. - at der ikke indenfor 15 minutter forekommer antændelse af det prøvestykke. som ikke er direkte påvirket af gasflammen. - at eventuel brand i det af gasflammen direkte påvirkede prøvestykke slukker indenfor l minut efter at gasflammen er fjernet. - at eventuel glødning såvel i det direkte som i det ikke direkte påvirkede prøvestykke ophører indenfor 3 minutter efter at gasflammen er fjernet. Gasflammen fjernes, når begge prøvestykker er brudt i brand eller når prøvningen har varet 30 minutter 184

187 Bilag 3: Brandtekniske begreber eller ved to prøvninger efter DS godtgøres. at der ikke (hverken med eller uden forvarmning) opstår brandarealer. som er større end eller lig med 40 x 10 2 mm 2 b. Et materiale klassificeres som svagt brandudbredende. hvis det ved tre prøvninger efter DS l med prøvningstiden l O minutter. godtgøres. at middeltemperaturkurven for røggassen ikke overskrider grænsekurve l (se diagram. figur l) i en sammenlagt periode på mere end! minut. og den derved indesluttede flade mell~m middeltemperaturkurven og grænsekurve l ikke har et areal som er større end 15 min C. c. Et materiale klassificeres som svagt røgudviklende, hvis det ved tre prøvninger efter DS , med prøvningstiden 10 minutter, godtgøres, at middeltæthedskurven for røggassen ikke overskrider skalaværdien 10%. Skalaværdien angiver røgens tæthed (intensitet) i procent af total ugennemskinnelighed. 4. Bemærkninger. Et materiale, der er klassificeret som klasse A materiale, kan uden yderligere dokumentation om materialet anvendes. hvor der kræves klasse B materiale. Røggastemperatur 60 Grænsekurve B Grænsekurve l Prøvningslid o~~~---r~~~--r-~.---~--~--~~--r---~ O min Figur l. grænsekurver for røggastemperatur ved prøvning efter DS

188 Bilag 3: Brandtekniske begreber Klasse B materiale l. Definition. Ved et klasse B materiale forstås et materiale, som a. er ikke let antændeligt, b. er moderat brandudbredeode og c. er moderat røgudviklende. 2. Prøvning. a. Prøvning for antændelighed udføres efter DS Materialer, beklædninger og overflader: Antændelsestemperatur og flammespredning. b. Prøvning for brandudbredelse udføres efter DS Materialer, beklædninger og overflader: Brandudbredelse og røgudvikling. c. Prøvning for røgudvikling udføres efter DS Materialer, beklædninger og overflader: Brandudbredelse og røgudvikling. 3. Klassifikationskrav. a. Et materiale klassificeres som ikke-4et antændeligt, hvis det ved to prøvninger efter DS , for antændelsespunkterne 7, 6 og 5, godtgøres, at der ikke hverken med eller uden forvarmning - opstår brandarealer (i prøvestykke nr. l), som er større end eller lig med 100 x 10 2 mm 2, - opstår brandarealdifferencer (d.v.s. brandarealer i prøvestykke nr. 2 minus brandarealer i prøvestykke nr. l), som er større end eller lig med 100 x 10 2 mm 2 b. Et materiale klassificeres som moderat brandudbredende, hvis det ved tre prøvninger efter DS , med prøvningstiden 5 minutter, godtgøres, at middeltemperaturkurven for røggassen ikke overskrider grænsekurve B (se diagram, figur l). c. Et materiale klassificeres som moderat røgudviklende, hvis det ved tre prøvninger efter DS , med prøvningstiden 5 minutter, godtgøres, at den under middeltæthedskurven for røggassen beliggende flade ikke har et areal, som er større end 250 min%. 186

189 Bilag 3: Brandtekniske begreber 4. Bemærkninger. Ingen. Klasse l beklædning l. Definition. Ved en klasse l beklædning forstås en beklædning, som a. har overfladebrandtekniske egenskaber som et klasse A materiale og. b. giver beskyttelse mod antændelse af bagved liggende brændbart materiale i mindst l O minutter. 2. Prøvning. a. Prøvning for overfladebrandtekniske egenskaber (antændelighed, brandudbredelse og røgudvikling) udføres som for klasse A materiale. b. Prøvning for beskyttelse mod antændelse af bagved liggende brændbart materiale udføres efter DS l Beklædninger: B randbeskyttelsesevne. 3. Klassifikationskrav. a. En beklædning klassificeres som havende overfladebrandtekniske egenskaber som et klasse A materiale, hvis den enten udelukkende består af klasse A materialer. eller ved klassifikationsprøvning. i det mindste fra beklædningens forside. opfylder alle klassifikationskravene til et klasse A materiale. b. En beklædning klassificeres som givende beskyttelse mod antændelse af bagved liggende brændbart materiale i mindst 10 minutter. hvis der ved en prøvning indenfor l O minutter - ikke forekommer nedfald af beklædningen eller af dele deraf. - på spånpladens underside ikke forekommer temperaturstigninger, som er større end 250 C i gennemsnit og som er større end 270 C i et enkelt punkt, ~ - for en sammensat (lagdelt) beklædning ikke forekommer antændelse af sådanne materialer i beklædningen. som ikke opfylder 187

190 Bilag 3: Brandtekniske begreber klassifikationskravene til et klasse A materiale. 4. Bemærkninger. For en sammensat (lagdelt) beklædning gælder. at såfremt beklædningens bagside ikke har overfladebrandtekniske egenskaber som et klasse A materiale, vil beklædningens anvendelse være betinget af. at den opsættes uden bagved liggende hulrum. Klasse 2 beklædning l. Definition. Ved en klasse 2 beklædning forstås en beklædning, som a. har overfladebrandtekniske egenskaber som et klasse B materiale og b. giver beskyttelse mod antændelse af bagved liggende brændbart materiale eller mod dobbeltsidig brand i mindst l O minutter..., p. - røvnmg.. a. Prøvning for overfladebrandtekniske egenskaber (antændelighed. brandudbredelse og røgudvikling) udføres som for klasse B materiale. b. Prøvning for beskyttelse mod antændelse af bagved liggende brændbart materiale eller mod dobbeltsidig brand udføres efter DS l Beklædninger: Brandbeskyttelsesevne. 3. Klassifikationskrar:. a. En beklædning klassificeres som havende overfladebrandtekniske egenskaber som et klasse B materiale. hvis den enten udelukkende består af klasse B materialer. eller ved klassifikationsprøvning. i det mindste fra beklædningens forside. opfylder alle klassifikationskravene til et klasse B materiale. b. En beklædning klassificeres som givende beskyttelse mod antændelse af bagved liggende brændbart materiale eller mod dobbeltsidig brand i mindst l O minutter. hvis der ved en prøvning indenfor l O minutter - ikke forekommer nedfald af beklædningen eller af dele deraf 188

191 Bilag 3: Brandtekniske begreber - på spånpladens underside ikke forekommer temperaturstigninger. som er større end 250 C i gennemsnit. og som er større end 270 C i et enkelt punkt, - for en sammensat (lagdelt) beklædning ikke forekommer antændelse af sådanne materialer i beklædningen. som ikke opfylder klassifikationskravene til et klasse B materiale. 4. Bemærkninger. For en sammensat (lagdelt) beklædning gælder. at såfremt beklædning~ns bagside ikke har overfladebrandtekniske e genskaber som et klasse B materiale, vil beklædningens anvendelse være betinget af. at den opsættes uden bagved liggende hulrum. Brandmæssigt egnet gulvbelægning l. Definition. Ved en brandmæssigt egnet gulvbelægning forstås en gulvbelægning. a. som er moderat brandudbredende og b. som er mdaerat røgudviklende. 2. Prøvning. a. Prøvning for brandudbredelse udføres efter DS Gulvbelægninger: Brandudbredelse og røgudvikling. b. Prøvning for røgudvikling udføres efter DS Gulvbelægninger: Brandudbredelse og røgudvikling. 3. Klassifikationskrat:. a. En gulvbelægning klassificeres som moderat brandudbredende. hvis det ved tre prøvninger efter DS l godtgøres. - at der i gulvbelægningen ikke opstår et brandareal, som er længere end 500 mm (regnet fra brandkildens øverste kant) - at der i underlaget ikke opstår et brandareal. som er større end 100 x 10 1 mm 1. b. En gulvbelægning klassificeres som moderat røgudviklende. hvis det ved tre prøvninger efter DS godtgøres, at røgudviklingen er moderat. bedømt efter følgende skala: svag- moderat- kraftig. 189

192 Bilag 3: Brandtekniske begreber 4. Bemærkninger. For en gulvbelægning med luv skal der udføres fire prøvninger. to på langs og to på tværs af luvens retning. Prøvning af en gulvbelægning udføres normalt med spånplade som underlag. Såfremt prøvningen er udført med fiberarmeret silikatplade som underlag. vil gulvbelægningens anvendelse være betinget af. at den lægges på et underlag af ubrændbart materiale. Brandmæssigt egnet tagbeklædning 1. Definition. Ved en brandmæssigt egnet tagbeklædning forstås en tagbeklædning. som er moderat brandudbredende.? p. - røvnmg. Prøvning for brandudbredelse udføres efter DS Tagbeklædninger: Brandudbredelse. 3. Klassifikations'krar.:. En tagbeklædning klassificeres som moderat brandudbredende. hvis det ved seks prøvninger efter DS tre prøvninger med lufthastighed 2 m/s og tre prøvninger med lufthastighed 4 m/s, godtgøres, - at der i tagbeklædningen ikke opstår et brandareal. som er længere end 500 mm (regnet fra brandkildens øverste kant). - at der i underlaget ikke opstår et brandareal, som er større end 100 x 10 2 mm 2 4. Bemærkninger. Ingen. Tagelement med kort kollapstid 1. Definition. Ved et tagelement med kort kollapstid forstås et tagelement, som hurtigt mister styrken. når det udsættes for varme fra en brand.? p. - røvnmg. Prøvning for kollapstid udføres efter SPA-metode nr. 2-2 Tagelementer: Kollapstid. 190

193 Bilag 3: Brandtekniske begreber 3. Klassifikationskrav. Et tagelement klassificeres som havende kort kollapstid, hvis det ved tre prøvninger efter SPA-metode nr. 2-2 godtgøres, at kollapstiden er mindre end 120 sekunder. 4. Bemærkninger. Ved prøvningen udsættes tagelementet for et bøjningsmoment på 40 Nm/m og for stråling fra en ovn med en temperatur på 675 C ± 25 C. Temperaturstabil mineraluld l. Definition. Ved en temperaturstabil mineraluld forstås et mineraluldbaseret isolationsmateriale, som i det væsentlige bevarer sin isoleringsevne. når det udsættes for høje temperaturer. 2. Prøvning. Prøvning for temperaturstabilitet udføres efter SPA-metode nr. 2-1 Isolationsmaterialer: Temperaturstabilitet. 3. Klassifikationskrav. Et mineraluldbaseret isolationsmateriale klassificeres som temperaturstabilt, hvis det ved tre prøvninger efter SPA-metode nr. 2-1 godtgøres, at der opnås en ligevægtstemperatur på prøvelegemets ueksponerede overflade. 4. Bemærkninger. Ved prøvningen udsættes prøvelegemets eksponerede overflade i mindst en time for en temperatur på 950 C ± 25 C. 191

194 Bilag 4 Eksempler. A. Kapitel 6. Brandforhold De ettertølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger tilfredsstiller umiddelbart. uden særlig dokumentation eller prøvning. de i reglementet opstillede brandtekniske krav. De nævnte konstruktioner og materialer forudsættes i kvalitet og udførelse at være i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings normer. Foreskrives der fastholdt mineraluld forstås herved. at mineralulden er indbygget i konstruktionen på en sådan måde. at den under brandpåvirkning ikke løsgøres. men forbliver på plads i hele brandprøvetiden. For vandrette og lodrette konstruktioner kan fastholdelse ske med 2 mm jerntråd pr. 300 mm eller med spredt forskalling bestående af 19 mm brædder med højst 200 mm afstand; for lodrette konstruktioner kan fastholdelse ske med mindst 50 mm søm pr. 300 mm. der fra kanten når 35 mm ind i mineralulden. Foreskrives der brandteknisk fast forbindelse mellem materialer (lag) i beklædninger. forstås herved. at materialerne (lagene) uden mellemliggende hulrum er fastholdt på en sådan måde. at de under brandteknisk prøvning ikke adskilles. Brandteknisk fast forbindelse kan udføres ved limning med udfyldende vandfast lim. tæt sammensømning i sømrækker med højst 600 mm afstand eller lign. Bærende, lodrette bygningsdele BS-vægge 120 og brandvægge 230 mm væg af teglsten (massive eller mangehulsten). kalksandsten. betonsten. klinkerbetonsten eller molersten. 190 mm væg af betonhulbloksten. 19::!

195 Bilag 4: Eksempler 190 mm væg af massive betonbloksten. 150 mm væg af autoklaverede letbetonbloksten. 150 mm væg af letklinkerbetonbloksten. 150 mm væg af elementer af autoklaveret letbeton. 150 mm væg af elementer af letklinkerbeton. 150 mm væg af uarmeret beton. 150 mm væg af dobbeltarmeret beton med mindst 20 mm dæklag dobbeltvæg af to BS-vægge 60, bærende, med eller uden mellemliggende luftspalte. Såfremt der anvendes hulrumsfyld, skal dette være ubr~ndbart. BS-søjler x 230 mm søjle af teglsten. 300 x 300 mm armeret betonsøjle med mindst 30 mm dæklag. 250 x 250 mm armeret betonsøjle med mindst 25 mm dæklag, armeret med svejset net af mindst 2,5 mm tråd og højst 100 mm maskevidde, placeret 15 mm fra overfladen. Søjle af stålprofiler eller rør ommuret med mindst 55 mm murværk af teglsten (massive eller mangehulsten), kalksandste~, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten i forbandt med fuldstændig udfyldning med u brændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger og lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tværsnit må ikke udstøbes. Søjle af stålprofiler eller rør omstøbt med mindst 40 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller svejset net af mindst 2,5 mm tråd og højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger og lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tværsnit må ikke udstøbes. BS-vægge mm væg af teglsten (massive eller mangehulsten), kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten. 150 mm væg af dobbeltarmeret beton. 120 mm væg af enkeltarmeret beton med centralt placeret armering. l 00 mm væg af autoklaverede letbetonbloksten. l 00 mm væg af letklinkerbetonbloksten. l 00 mm væg af elementer af autoklaveret letbeton. 193

196 Bilag 4: Eksempler l 00 mm væg af elementer af letklinkerbeton. BS-søjler 60 Søjle af armeret beton med mindste tværsnit på mm 2 og et mindste tværmål på 180 mm. 300 x 300 mm søjle af uarmeret beton. Søjle af stålprofiler eller rør arnstøbt med mindst 25 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2 eller svejset net af mindst 2,5 mm tråd og højst l 00 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger O!! lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tværsnit må ikke udstøbes. BD-vægge 90 Dobbeltvæg, hver væghalvdel af mindst 44 x 7 5 mm lodrette stolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, udfyldt med 75 mm fastholdt mineraluld i pladeform, på den synlige side med beklædning af 13 mm gipsplader. Mindst 30 mm fri afstand mellem de to væghalvdele. Væg af mindst 44 x 100 mm lodrette stolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning. Afstand mellem beklædningerne l 00 mm, og hulrummet helt udfyldt med l 00 mm fastholdt, temperaturstabil mineraluld. Væg af mindst 44 x 100 mm lodrette stolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med dobbelt, mindst klasse 2 beklædning, den skjulte beklædning i pladeform. Afstand mellem beklædningerne l 00 mm, og hulrummet helt udfyldt med l 00 mm fastholdt mineraluld i pladeform. BD-vægge 60 Væg af mindst 44 x 75 mm stolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning i pladeform. Afstand mellem beklædninger 7 5 mm, og hulrummet helt udfyldt med mindst 7 5 mm fastholdt mineraluld i p la deform. V æg af mindst 44 x 7 5 mm stolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning. Afstand mellem beklædninger 75 mm, og hulrummet helt udfyldt 194

197 Bilag 4: Eksempler med mindst 75 mm fastholdt mineraluld, type A*, i pladeform. BD-søjler 60 Søjle af stålprofiler eller rør indklædt med mindst 22 mm sammenpløjede brædder eller med 22 mm spånplade eller træfiberplade med rumvægt mindst 600 kg/m 3 eller 22 mm krydsfiner med rumvægt mindst 500 kg/m 3 BD-vægge 30 V~g af mindst 44 x 75 mm stolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning, afstand mellem beklædningerne 75 mm og hulrummet helt udfyldt med mindst 75 mm fastholdt mineraluld i pladeform. Væg af mindst 44 x 75 mm stolper i en afstand af højst 1200 mm fra midte til midte med mindst 33 x 75 mm vandrette løsholter pr. 500 mm, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning, afstand mellem beklædningerne 7 5 mm og hulrummet helt udfyldt med mindst 75 mm, fastholdt mineraluld i pladeform. Bærende, vandrette bygningsdele BS-dragere 120 Armeret betondrager med mindst 30 mm dæklag på hovedarmeringen. Drager af stålprofiler omstøbt med mindst 40 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kglm 2, eller svejset net af mindst 2,5 mm tråd og højst l 00 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger og lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tværsnit må ikke udstøbes. BS-dragere 60 Armeret betondrager med mindst 20 mm dæklag på hovedarmeringen. Drager af forspændt beton med mindst 5 mm bøjler pr. 300 mm * Ved mineraluld af type A forstås mineraluld med basisvarmeledningstal A 111 = 0,025-0,029 kcal/mh 11 C. jfr. DIF's»regler for beregning af bygningers varmetab«af juni pkt

198 Bilag 4: Eksempler omsluttende hovedarmeringen og med mindst 25 mm dæklag. Tværmål mindst 80 mm, tværsnitsareal mindst mm 2, for dragere sammenstøbt med mindst 80 mm betondæk dog mindst mm 2 Drager af stålprofiler omstøbt med mindst 25 mm beton armeret med strækmetal, l,4 kglm 2, eller svejset net af mindst 2,5 mm tråd og højst 100 mm maskevidde, placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tvæ:rsnit må ikke udstøbes. I følgende tilfælde kan omstøbning af profiljern dog udelades, medmindre kommunalbestyrelsen stiller krav herom: a. for drager over åbning indtil l m bredde i bærende BS-vægge 60 b. for drager over åbning indtil 2,5 m bredde i BS-vægge 60, når der mellem flangerne udstøbes med beton eller udfyldes med murværk i cementmørtel, og drageren kun bærer brystningsvæg og etageadskillelse. BS-etageadskillelser mm massiv armeret betonplade. l 00 mm dæk af armerede elementer af autoklaveret letbeton. l 00 mm dæk af armerede elementer af letklinkerbeton. BD-dragere 60 Drager af stålprofiler indklædt med mindst 22 mm sammenpløjede brædder eller med 22 mm spånplade eller træfiberplade med rumvægt mindst 600 kg/m 3 eller 22 mm krydsfiner med rumvægt mindst 500 kglm 3 BO-etageadskillelser 90 BO-etageadskillelse 60 på undersiden beklædt med a. 2 x 13 mm gipsplader med forskudte samlinger eller b. 25 mm fastholdt, temperaturstabil mineraluld i pladeform og klasse l beklædning i pladeform eller 196

199 Bilag 4: Eksempler c. 25 mm fastholdt mineraluld i pladeform og 2 lag mindst klasse 2 beklædning, den skjulte beklædning i pladeform. BD-etageadskillelser 60 Træbjælkelag med 22 mm gulvbrædder, 50 mm indskud af træuldbeton, ler, mineraluld eller tilsvarende materiale oplagt på 19 mm indskudsbrædder, undersiden beklædt med 19 mm forskalling samt rør og 12 mm kalkpuds eller med dobbelt, mindst klasse 2 beklædning, den skjulte beklædning i pladeform. Træbjælkelag med 22 mm gulvbrædder, 100 mm fastholdt, temperaturstabil mineraluld i pladeform og mindst klasse 2 beklædning. Træbjælkelag med 22 mm gulvbrædder, 100 mm mineraluld fastholdt med 2 mm jerntråd pr. 300 mm og beklædning på undersiden med 19 mm forskalling samt rør og 12 mm kalkpuds eller med dobbelt, mindst klasse 2 beklædning, den skjulte beklædning i pladeform. BD-etageadskillelser 30 Træbjælkelag med 22 mm gulvbrædder, l 00 mm fastholdt mineraluld og mindst klasse 2 beklædning på undersiden. Ikke-bærende, lodrette bygningsdele BS-vægge mm væg af teglsten, (massive og mangehulsten), kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten Dobbeltvæg af to BS-vægge 60 med eller uden mellemliggende luftspalte. Såfremt der anvendes hulrumsfyld skal dette være u brændbart. BS-vægge mm væg af autoklaverede letbetonbloksten. 75 mm væg af letklinkerbetonbloksten. 75 mm væg af elementer af autoklaveret letbeton. 7 5 mm væg af elementer af letklinkerbeton. BD-vægge 90 Dobbelt væg udført af to BO-vægge 60 med eller uden mellemliggende luftspalte. 197

200 Bilag 4: Eksempler BD-vægge 60 Udfyldningselement af trækonstruktion med mindst 100 mm afstand mellem beklædningerne og med højst 20 kg træ pr. m 2, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning. Hulrummet skal være helt udfyldt med mindst l 00 mm fastholdt mineraluld i pladeform. V æg af l lag 3 2 mm og l lag 19 mm krydslagte brædder på begge sider med rør og 12 mm kalkpuds eller klasse l beklædning eller klasse 2 beklædning i pladeform. Væg af 50 mm træuldbeton på begge sider med 12 mm kalkpuds på udkastningsmørtel eller med tæt berapning... Ikke-bærende, vandrette bygningsdele BD-etageadskillelser 30 herunder rumafgrænsende loft og skråvægge 22 mm sammenpløjede ru, savskårne eller høvlede brædder på den ene side med mindst klasse 2 beklædning i pladeform. 22 mm spånplade med rumvægt mindst 600 kglm 3 Loftkonstruktion udfyldt med mindst l 00 mm fastholdt mineraluld, afdækket med vindtæt, lag, på undersiden med mindst klasse 2 beklædning i pladeforin, der eventuelt kan være perforeret med indtil 25% åbninger. Beklædningen skal opsættes uden bagved liggende hulrum. Loftkonstruktion udfyldt med mindst l 00 mm fastholdt mineraluld type A i pladeform, afdækket med vindtæt lag, på undersiden med mindst klasse 2 beklædning. Klasse l beklædninger l. Angivne mål er mindste tykkelse; for pladebeklædninger højst 600 mm afstand mellem fastgørelse til underlag; for bræddebeklædninger højst 1000 mm afstand mellem fastgørelse til underlag. Rør og 12 mm kalkpuds. 6 mm asbestcellulosecementplader. 6 mm asbestsilikatplader. 8 mm asbestcementplader. 13 mm gipsplader. 9 mm af boligministeriet godkendte gennembrandimprægnerede krydsfinerplader. 22 mm sammenpløjede ru, savskårne eller høvlede brædder. som er 198

201 Bilag 4: Eksempler trykbrandimprægneret i overensstemmelse med Trærådets bestemmelser på anlæg, der er tilsluttet Trærådets tilsynsordning. 2. Homogene bygningsdele af de i l. nævnte materialer i større tykkelser kan anses for at have overflade svarende til klasse 1 beklædning. Det samme gælder klasse A materialer, som ikke er nævnt i l. 3. Krav om klasse l beklædning er ikke til hinder for anvendelse af de i l. nævnte materialer i mindre tykkelser, når opsætningen sker i brandteknisk fast forbindelse med SS-konstruktion eller klasse l beklædning. Det samme gælder klasse A materialer, som ikke er nævnt i 1., samt tagplader af træuldbeton efter DS 422. Klasse 2 beklædninger Angivne mål er mindste tykkelse; for pladebeklædninger højst 600 mm afstand mellem fastgørelse til underlag; for bræddebeklædninger højst l 000 mm afstand mellem fastgørelse til underlag. l. Med bagved liggende hulrum: 22 mm sammenpløjede ru, savskårne eller høvlede brædder. 9 mm spånplader med rumvægt mindst 600 kg/m 3 9 mm træfiberplader med rumvægt mindst 600 kg/m 3 9 mm krydsfinerplader med rumvægt mindst 500 kg/m 3 2. Uden bagved liggende hulrum: 9 mm gipsplader. 15 mm sammenpløjede ru, savskårne eller høvlede brædder 7,5 mm krydsfinerplader med rumvægt mindst 500 kg/m 3 6 mm af boligministeriet godkendte gennembrandimprægnerede krydsfinerplader. 9 mm sammenpløjede ru, savskårne eller høvlede brædder, som er trykbrandimprægneret i overensstemmelse med Trærådets bestemmelser på anlæg. der er tilsluttet Trærådets tilsynsordning. 3. Homogene bygningsdele af de i l. nævnte materialer i større tykkelse kan anses for at have overflade svarende til klasse 2 beklædning. Det samme gælder klasse B materialer, som ikke er nævnt i l. 199

202 Bilag 4: Eksempler 4. Krav om klasse 2 beklædning er ikke til hinder for anvendelse af de i l og 2 nævnte materialer i mindre tykkelser, når opsætningen sker i brandteknisk fast forbindelse med BS- eller BO-konstruktion eller med klasse l eller 2 beklædning. Det samme gælder klasse A og B materialer, som ikke er nævnt under klasse l beklædninger eller i l og Beklædninger, som sammensættes af flere lag, betragtes som klasse 2 beklædninger i pladeform, når følgende krav er opfyldt: a. de anvendte materialer skal være klasse A eller B materialer, b. mindst l lag skal være i pladeform og mindst 3 mm tykt, c. lagene skal være i brandteknisk fast forbindelse, d. beklædningen skal være mindst 15 mm tyk ved opsætning med bagved liggende hulrum og mindst 9 mm tyk ved opsætning uden bagved liggende hulrum. ~ 6. De i 1-5 nævnte klasse 2 beklædninger kan profileres, såfremt følgende vilkår opfyldes: a. beklædningens profilerede overflade må ved profileringen ikke forøges til mere end 125 pct. af det plane areal, b. beklædningens tykkelse må ved profileringen ikke på noget sted reduceres til mindre end: 15 mm for bræddebeklædninger med bagved liggende hulrum, 9 mm for bræddebeklædninger uden bagved liggende hulrum, 7,5 mm for pladebeklædninger, c. den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end angivet i 1., 2. og 5., må ikke overstige 20 pct. af beklædningens plane areal. Brandmæssigt egnede gulvbelægninger i Dugtveje m.v. Belægning af ubrændbart materiale, f.eks. beton og terrazzo. Linoleum, højst 7 mm tykt. Vinyl, højst 4 mm tykt. 200

203 Bilag 4: Eksempler Støbeasfalt med et asfaltindhold på højst 15 pct. Tæppebelægning godkendt af boligministeriet. 22 mm sammenpløjede gulvbrædder Belægning af træ i brandteknisk fast forbindelse med ubrændbart underlag. Brandmæssigt egnede tagbeklædninger Tagbeklædning af ubrændbart materiale, f.eks. metalplader, tagplader af asbestcement og tagsten af tegl eller beton. Tagpap på ubrændbart underlag, f.eks. beton, letbeton eller mineraluld. Tagpap på tagplader af træuldbeton efter DS 422. Tagpap på sammenpløjede brædder, spånplader eller krydsfinerplader. B. Kapitel 9. Lydforhold. I det følgende er anført en række eksempler på bygningsdele, der opfylder nogle af de krav tilluftlydisolation og trinlydniveau, der er stillet i kap. 9. ~ Der er ikke anført eksempler, der. kan anvendes i forbindelse med alle de anførte krav. Dette gælder specielt trinlydniveau hidrørende fra færdsel på hårde gulve i baderum m.m. (kap stk. 4, 5 og 7), hvor det ofte for at opfylde kravene vil være nødvendigt at anvende elastiske gulvbelægninger, svømmende gulve og lignende. For at opnå tilfredsstillende lydforhold ved anvendelse af eksemplerne er det bl.a. en forudsætning at følgende forhold iagttages: a. tilslutninger mellem skillevægge og etageadskillelser skal udføres tætte. Disse bygningsdeles tilslutning til ydervægge, loft- og tagkonstruktioner skal være tætte og må ikke give anledning til for stor flanketransmission mellem boliger. b. ydervægge og interne skillevægge af let konstruktion f.eks. letbeton samt gulvbelægninger og lofter må ikke forløbe ubrudt gennem eller forbi boligadskillende skilevægge og etageadskillelser. Fugerne mellem interne beton- og letbetonskillevægge og overliggende etageadskillelser skal udføres elastiske. 201

204 Bilag 4: Eksempler En forudsætning for at kunne anvende eksemplerne er iøvrigt, at udførelsen sker i overensstemmelse med kap om dimensionering og udførelse af bygningskonstruktioner. De i kap stk. 1 anførte krav til luftlydisolation og de i kap stk. 1 og 2 anførte krav til trinlydniveau kan forventes opfyldt ved følgende vægkonstruktioner: 250 mm beton (rumvægt 2300 kg/m 2 ). 350 mm massiv mur af teglsten (rumvægt 1600 kglm 3 ) med puds på begge sider. 2 x 100 mm beton (rumvægt 2300 kg/m 3 ) med mindst 30 mm afstand og 30 mm mineraluld i hulrummet. Anvendelsen af sidstnævnte dobbeltvæg forudsætter, at hulrummet i væggen forløber ubrudt i hele væggens udstrækning fra overkant af jorddækkende fundamenter. Afdækning foroven skal udformes således, at der ikke hery_ed sker en sammenkobling af de to væghalvdele. I forbindelse med anvendelse af vinduespartier og lette elementer i facade skal der udføres lodret gennemgående fuge ud for hulrummet i væggen. Fugen kan lukkes med et elastisk fugemateriale. De i kap stk. 2 og 3 anførte krav til luftlydisolation kan forventes opfyldt ved følgende vægkonstruktioner: 230 mm mur af teglsten (rumvægt mindst 1600 kg/m 3 ), med puds på begge sider. 230 mm mur af kalksandsten (rumvægt 1800 kg/m 3 ). 150 mm beton (rumvægt 2300 kg/m 3 ). De i kap stk. 2 anførte krav til luftlydisolation og de i kap stk. 3 anførte krav til trinlydniveau kan forventes opfyldt ved følgende konstruktioner, når der anvendes beton med en rumvægt på mindst 2400 kg!m 3 : 180 mm beton med følgende gulvbelægninger: mindst 2,0 mm 202

205 Bilag 4: Eksempler korkment og 2,5 mm linoleum, mindst 4,0 mm korkfliser eller mindst 3,O mm tekstil. 180 mm hulpladedæk af beton (maksimalt 33 pct. udsparinger) med afretningslag og samme belægninger som før. Samlet vægt mindst 430 kg/m. 140 mm beton med trægulv på strøer på brikker af mindst 12 mm blødt materiale. 180 mm hulpladedæk af beton (maksimalt 33 pct. udsparing) med samme gulv som før. 203

206

207 Stikordsregister.,. Adgangsforhold se også»flugtveje«adgangs- og tilkørselsarealer og brandredningsarealer fælles adgangsveje i bygninger 4.2. Administrationsbygninger hensyn til bevægelseshæmmede 4.5. A,jfaldsopbevarlng AJ!aldsskakter og box ventilation ventilationskanaler stk. 4. Afløb stk. 9 se også»gulvatløb«garageanlæg ledningers afstand til naboskel stk. 2. lydforhold og stk. S sommerhusbebyggelse kap stk. l i. tagnedløb og tagrender stk. 2. Afstandsforhold kap. 3. brandtnæssige afstande 6.3. bygningsfremspring 3.3. Aftræk se»ventilation«alderdomslfiem brandforhold 6.1 O. lydisolering 9.3. Altan afstand til naboskel stk. 2 og 3 brandforhold stk. 3 bruttoetageareal stk. 4 d fremspring 3.3. stk. l h og k rækværk stk. 6 Altangange beboelsesbygninger 4.2. bruttoetageareal stk. 3 b rækværk 4.2. stk

208 Stikordsregister Anmeldelse af byggearbejder 1.5. avls- og driftsbygninger Ansvar strafansvar Antenner og over lovligt bygningsprofil stk. l og 2 undtagelser Arbejdsmiljølovgivningen se»erhvervsbygninger«arbejdsrum varmeisolering 8.1. og Asbestcementtag 5.3 Automaters fremspring 3.3. stk. l m Avls- og driftsbygninger brandforhold byggesagsbehandling stråtag se dette tørringsanlæg stk. 2 Bad afløb erhvervsbygninger etageadskillelser 7.8. gulvbelægning 7.8 højde i baderum stk. 4. lydisolering af installationer og stk. S. vandinstallation ventilation stk. l vægge 7.8. Badstue rumhøjde stk. 4 Bageri011ne stk. l Balkoner bruttoetageareal stk. 3 a. Barnevognsrum barnevognsopbevaring stk. 4 g Beboelsesbygninger 4.3. brandforhold 6.8. og 6.9. brandredningsareal hensyn til bevægelseshæmmede 4.5. indretning 4.3. lydforhold 9.2. varmeisolering 8.1. og ventilation Beboelseslejligheder adgang til lejlighedens rum stk. 4 adgangs- og trappeforhold 4.2., stk. S og cykel- og barnevognsrum stk. 4 g 206

209 Stikordsregister definition stk. l og 2 klublejligheder se dette kollegielejligheder se dette lejligheder med kun et beboelsesrum stk. 8 b modulprojektering 5.1. stk. l møblering stk. l opbevarings- og skabsplads stk., 4 g pensionat se dette pulterrum stk. 4 g sollys stk. 3 tøjvask og tøjtørring stk. 4 g Beb{Jelsesrum adgang stk. 4 brandredningsvej 2.l.S. brandredningsåbning 6.6., og bredde stk. 6. etagehøjde frisklufttilførsel gulv i forhold til terræn stk. l. gulvareal stk. S og 6. lydforhold 9.2. rumhøjde stk. l, 2 og 3. rumindhold stk. 6. sommerhusbebyggelse tagetage stk. 6. varmeisolering 8.1. og ventilation vindueskarmlysningsareal stk. 2. vinduespudsning stk. 3. Bebyggelse højde- og afstandsforhold kap. 3 omfang 2.2. Befugtningsanlæg 11.2.S. stk. 6 og stk. 2. Beklædninger på vægge og lofter, baderum og wc-rum m.m brandforhold 6.2. stk. 2. Belastningsforskrifter S.2. stk. 2 a. Belysning af friarealer stk. 3 og stk. S. Beplantning af friarealer stk. 3 og stk. 3 og S. Betonkonstruktioner dimensionering S.2. stk. 2 b. Betonblokhulsten se»bloksten«bevægelseshæmmede hensyn til 4.S. Biografer hensyn til bevægelseshæmmede 4.5. Bjælkelag se»etageadskillelser«. 207

210 Stikordsregister Bloksten dimensionering af murværk 5.2. stk. 2 k godkendelse 5.2. stk. 6 Boltger se»beboelsesbygninger«og»beboelseslejligheder«. Brandbelastning 6.2. stk. 6. Brandcelle definition 6.2. stk. 3. Bram:iforhold kap. 6. brandmæssige afstandsforhold 6.3. brandredningsareal , og brandredningsåbning 6.6. brandteknisk anvendelige bygningsdele bilag 3 brandtekniske begreber 6.2. brandvægge 6.4. elevatorskakter installationer stk. 3 og nød- og panikbelysning stk. 4. slangevindere stk. 2. sommerhusbebyggelse sprinkleranlæg stk. 3. stigrør stk. l ventilationskanaler Brandlalm over lovligt bygningspram stk. l. udførelse stk. 2. Brandsektion definition 6.2. stk. 4. Brandtekniske begreber 6.2. og bilag 3. Brandtekniske konstruktionseksempler bilag 4. Brandventilation forsamlingslokaler garageanlæg industri- og lagerbygninger stk. l. Brandvægge brandkam se dette fælles brandvægge stk. l. mod nabogrund 6.3. stk. 3. udførelse åbninger i brandvægge Broer undtagelse Brevlalsseanlæg se»husbrevkasseanlæg«. Brusebad se»bad«bruttoetageareal Busstoppested undtagelse Butikker brandforhold

211 Stikordsregister varmeisolering 8.1. og Byggelinie 3.3. Byggemodul S.l. Byggeplads S.4.2. Byggeriets utiførelse S.2. stk. l og S.4. Byggesagsbehandling 1.2., 1.3., 1.4. og bilag 2. avls- og driftsbygninger 13.9.S. Byggetilladelse 1.2. og 1.4. avls- og driftsbygninger 13.9.S. Bygninger af brændbare materialer brandmæssige bygningsafstande 6.3. Bypingers indretning kap. 4. Bygningsfremspring 3.3. Bygningsmyndighed 1.1. stk. 3. Campinghytter undtagelse Carporte afstand til bygninger og 6.3. stk. 9. afstand til naboskel stk. 4 og S samt 6.3. stk. 9. afstand til vej stk. 3 og 4 bruttoetageareal stk. S og 6 c konstruktion S.2. stk. 7. Centralvarme mindre centralvarmekedler rørledninger og større centralvarmekedler Cykelrum stk. 4 g Dampledninger Dimensionering af konstruktioner S.2. Dispensation 1.9. Dobbelthuse se også»rækkehuse«garagearealer stk. S a Driftsbygninger se»avls- og driftsbygninger«drivhus se også»væksthus«dimensionering S.2. stk. 7. undtagelse Dræning 7.2. Durchsicht se»lysning«dybfryser lydforhold placering stk. 8 Døre brede i beboelseslejligheder stk. 4 f dørtrin 4.S. stk. S. glasdøre, sikring 4.2. stk. 8 c lydforhold stk. 3, 9.3. stk. 3 og 9.4. stk. 3. mod vej, byggelinie og lign stk

212 Stikordsregister varmeisolering 8.1. og 8.2. ~jierkklngstids ~ksplosionsklap små skorstene l stk. 6. ~levatorer og areal af skakter stk. 2. hensyn til bevægelseshæmmede 4.5. stk. 2 og 3. lydforhold skakt over lovligt bygningsprofll stk. 2. ventilation ~l-installation el-opvarmning stk. 7. højspændingsledninger stk. 2. trapperum 4.2. stk. 4 og 6.S. stk. S. ~'lfamiliehuse se også»rækkehuse«brandforhold 6.8. brandmæssige bygningsafstande 6.3. stk. S. garagearealer stk. S a rumhøjde og rumindhold trappeforhold stk. 2. ventilation i vaske- og tørrerum ~rhvervsbygninger 4.4. højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund stk. 3. varmeisolering 8.1. og ~ tageadskillelser baderum og wc-rum m.m sikringsrum S.2. stk. S. ~tageareal ~ tageboligbyggeri brandforhold 6.9. ~tagehøjder og 5.1. Facadebeklædning fremspring 3.3. stk. l e Fjernsynsanlæg antenner og Fjernvarmeanlæg Flugtveje 6.S. avls- og driftsbygninger stk. 3. beboelsesbygninger butikker og lign. salgslokaler forsamlingslokaler garageanlæg hoteller, kollegier, plejehjem og lign industri- og lagerbygninger undervisningslokaler

213 Stikordsregister Forrum til beboelseslejligheder stk. S. ventilation Forsamlingslokaler Forstue bredde stk. 4 e Forsænkede lofter nedforskallede lofter stk. 9. nedhængte lofter stk. l O. Friarealer 2.1. Friskilifttilførsel se også»ventilation«til ildsteder stk. 3 og stk. 3. Frostsikring byggearbejde S.4.1. stk. l. frostfri dybde S.2. stk. l installationer stk. 4. Fugtisolering kap. 7. baderum og wc-rum m.m dræning 7.2. kryberum m.m kældre 7.3. tage 7.7. terrændæk 7.s. ydervægge 7.6. Fundtlmenter dimensionering S.2. stk. 2. fugtisolering kap. 7. fremspring 3.3. stk. l d. Fundering S.2. stk. l og 2. Funktionsprøvning S.2. stk. 4. Fyrrum adgangsforhold stk. 3 og 4. eksplosionsklap stk. 6. etageadskillelse stk. S og stk. 4. lydforhold udluftning stk. 3, stk. 4 og stk. 6. vægge stk. S og stk. 4. Gallerier bruttoetageareal stk. 3 a Gange se også»flugtveje«beboelseslejligheder stk. 4. efterklangstid fælles adgangsveje 4.2. Garager se også ))parkeringsarealer«afstand til bygninger og 6.3. stk. 9. afstand til naboskel stk. 4 og 5 samt 6.3. stk

214 Stikordsregister afstand til vej stk. 3 og 4. brandmæssige bygningsafstande 6.3. bruttoetageareal stk. S. garageanlæg 6.1S. konstruktion S.2. stk. 7 tagrender stk. 2. Garderobe garderobeplads stk. 4 g. Gartneri avls- og driftsbygninger Gas gasildsteder l O.l. stk. 6. gasinstallation lydforhold ved installationer sommerhusbebyggelse stk. l e. ventilation i rum med gasinstallation stk. 3. ventilationskanaler stk. 4 og stk. S. Gastanke undtagelse 13.S. stk. 4. Gavle over lovligt bygningsprofil 3.l.S. stk. 3 og 4. Gebyrer 1.8. avls- og driftsbygninger 13.9.S. stk. 7. Gennemgang og gennemkørsel vægge og lofter 6.S.l. stk. 6. Gesims afstand til naboskel stk. 2. fremspring 3.3. stk. l a Glasbygningssten stk. l b Gnistfangere stk. 10. Grundstykkets areal Gruppehuse se»rækkehuse«gulvqfløb skarnboxrum stk. 4 c skarnkasserum stk. 2 a. Gulvareal beboelsesrum stk. S og 6 køkkener stk. S og 8. arbejdsrum stk. 3. Gulve se også»etageadskillelser«baderum og wc-rum m.m skarnkasserum stk. 2 a under ildsted l stk. 9 og l O. varmeisolering 8.1. og 8.2. stk. 2. Gulvkonstruktion direkte på terræn se»terrændæk«gårdkælder bruttoetageareal stk. S b. 212

215 Stikordsregister Havepejse undtagelse Hegn stk. 3 og stk. 5. hegn ved svømmebassin stk. 6. hegnsmure Hoteller brandforhold 6.1 O. lydforhold 9.3. Hulbloksten se»bloksten«hulstensdæk 5.2. stk. 2. Husbrevkasseanlæg fælles adgangsveje 4.2. stk. 3. sommerhusbebyggelse stk. l k Hvilehjem brandforhold 6.1 O. lydforhold 9.3. Højder bygningshøjder kap. 3. etagehøjder stk. l. højde over trinforkanter og reposer 4.2. stk. 6 og stk. 5. højde under rørledninger stk. 7. rumhøjder se dette. Højspændingsluftledninger stk. 2. Håndliste stk. 2, 4.2. stk. 6 og 9 samt 4.5. stk. 4. Håndvask , stk. 6, stk. 4 og 5. Ikrafttræden af reglement Ibrugtagning tilladelse 1.6. avls- og driftsbygninger stk. 6. Ildsteder adskillelse fra rum med let antændeligt oplag stk. 5. fjernvarmeanlæg forhold til brændbart materiale og stk. 7. frisklufttilførsel stk. 3 og stk. 3. gasfyrede ildsteder l O.l. stk. 6. lydforhold oliefyr og lign stk. 3 og røgeanlæg stk. 3. røgspjæld stk. 12 og 13. tørringsanlæg l stk. 2. udhuse stk. 4 d åbne ildsteder stk. 9 og IO. Indgangsparti fremspring 3.3. stk. l f varmeisolering 8.1. stk. 5. Indskudte etager 213

216 Stikordsregister bruttoetageareal stk. 3 a. Industribygninger Installationer kap. 12. affaldsskakter se dette afløbsinstallationer se»afløb«antenner se dette elevatorer se dette el-installation se dette fjernsynsanlæg se dette gasinstallation se»gas«husbrevkasseanlæg se dette køleanlæg se dette rydforhold ved installationer radioanlæg se dette rørledninger se dette telefoninstallation se dette vandinstallationer se dette varmeanlæg se»ildsteder«og»varmeanlæg«varmeisolering stk. 2 og stk. 2 a. ventilationsanlæg se»ventilation«jernbanebroer undtagelse Jernbetonkonstruktioner dimensionering 5.2. stk. 2. Jordbrugserhverv avls- og driftsbygninger Kakkelovne Kaminer se»kakkelovne«og»pejse«kanaler se»ventilation«karmlysningsareal se»vindue«karnap afstand til naboskel stk. 2. fremspring 3.3. stk. l i og k. Kedelrum se»fyrrum«klage 1.9. Kloak se»afløb«klosetrum se»wc-rum«klublejligheder brandforhold 6.1 O. lydforhold 9.3. Kogeapparater stk. 11. Kogeniche indretning stk. 8 b ventilation stk. l. Kollegier brandforhold 6.1 O. 214

217 Stikordsregister lydforhold 9.3. Kollegielejligheder stk. 7. Kolonihavehuse undtagelse Komfur Kontorbygninger hensyn til bevægelseshæmmede 4.5. Kostskoler brandforhold 6.1 O. lydforhold 9.3. Kroer brandforhold 6.1 O. lydforhold 9.3. Kryberum fugtisolering 7.4. Kvist se»tagkviste«. Kædehuse se»rækkehuse«. Kælder se også»gårdkælder«. afstand til naboskel stk. 2. bruttoetagearealet af kælderrum stk. S b. fugtisolering 7.3. Kældernedgang, udvendig afstand til naboskel stk. 2. fremspring 3.3. stk. l g. Køkkener adgang stk. 4 a indretning stk. 8. kogeniche se dette køkken i lejlighed med kun et beboelsesrum stk. 8 b. lydforhold ved installationer sommerhusbebyggelse stk. l e ventilation l stk. l. Køleanlæg lydforhold forbud l stk. 6 og stk. 2. Køleskab installation stk. 8. lydforhold Lader Lagerbygninger Lagertanke se»tanke«landbrug avls- og driftsbygninger Legehuse Legepladser stk. 3, 4 og 5. Lejligheder se»beboelseslejligheder«. 215

218 Stikordsregister Lejlighedsskel etageboligbyggeri stk. 2. lydforhold rækkehuse m.v stk. 3. Lem se»lofts.rum«og»røglem«. Letbetonelementer dimensionering S.2. stk. 2. Loftsbeklædning se»beklædning«. Loftsrum adgang 7.7. stk. S. Luftsluser se»sluser«. Luftvarmeanlæg stk. 4. Lyt!forhold kap. 9. beboelsesbygninger 9.2. defmitioner, målinger m.m. 9.S. hoteller, plejehjem, kollegier m.v installationer skoler 9.4. Lydtekniske konstruktionseksempler bilag 4. Lysinstallationer i adgangsveje i beboelsesbygninger 4.2. stk. 4. Lyskasser fremspring 3.3. stk. l c. Lysning trappelysning stk. 6 b. vindueskarmlysningsmål se»vinduer«. Lysreklamer over lovligt bygningsproftl stk. 2. Lysskakter bruttoetageareal stk. 3 e. Lætage over døre afstand til naboskel stk. 2. Modulprojektering 5.1. Markiser fremspring 3.3. stk. l j, k og l. Monierglas stk. l b. Moteller se»hoteller«murværk dimensionering S.2. stk. 2. skorstene l stk. l O. Møblering stk. l. Naboejendom rådighed over Nedforskallede lofter 6.7. stk. 9. Nedkørsler stk. 3, 4 og S. Nedrivning

219 Stikordsregister Niveauplaner 3.1. I. stk. 4. Nødbelysning stk. 4 a. Offentligt tilgængelige bygninger hensyn til bevægelseshæmmede 4.5. Offentlige bygninger indretning 4.5. Oliefyrede ildsteder indretning stk. 3. undtagelse Olietanke stk. 8., se også»tanke«omklædningsrum i erhvervsbygninger Opholdsarealer og Opkørsler stk. 3, 4 og S Opvarmningsanlæg se»ildsteder«og»varmeanlæg«. Opvaskemaskiner stk. 8 a. Orientering af beboelseslejligheder stk. 3. Ovenlys 5.3. og 6.7. stk. 7. Ovenlysvinduer se»vinduer«. Overdækkede arealer bruttoetageareal stk. 3 c og stk. 6. Overfladevand 7.2. Overtrædelser af bygningslovgivningen Panikbelysning stk. 4 b. Parkeringsarealer og Passage fra vej under rør stk. 7. Pejse havepejse skorsten stk. 6. tilslutning stk. 2. udførelse l Pensionat brandforhold 6.1 O. lydforhold 9.3. Petroleumsapparat stk. 11. Pilastre fremspring 3.3. stk. l f. Planlægningsmoduler S. l. Plejehjem brandforhold 6.1 O. lydforhold 9.3. Port bredde og højde stk

220 Stikordsregister bruttoetageareal stk. 6 b. mod vej, byggelinier o.lign stk. 3. vægge og lofter 6.S.l. stk. 6. Postkasseanlæg se»husbrevkasseanlæg«projektering af bygninger se»modulprojektering«. Pulterrum opbevaringsplads stk. 4 g. Radioanlæg antenner Ramper stk. 2, , 4.2. og 4.S. stk. 4. Redningsåbninger beboeisesrom 6.6. sommerhusbebyggelse stk. l e. Renovationsanlæg lydforhold og Renselem røgrør stk. S. skorstene l stk. S og 6. Rumhøjder arbejdsrum baderum og wc-rum , og beboelsesbygninger omklædningsrum spiserum Rumindhold arbejdsrum stk. S og 6. beboelsesrum stk. 6. Rækkehuse brandforhold 6.8. garagearealer stk. S a. lydforhold og parkeringsarealer stk. 2 a. rumhøjde og rumindhold trappeforhold stk. S og 6. Rækværker 4.2. stk. 10 og stk. 6. over lovligt bygningspram stk. 2. Røgeanlæg stk. 3. Røgkanaler Røglem i trapperum 6.S.2. stk. 6 a. Røgrør l 0.3. afstand til brændbart materiale stk. 7 og stk. 7. Røgspjæld stk. 12 og 13. Rørledninger lydforhold passagehøjde stk. 7. rørnicher og -gennemføringer i brandvægge stk. 6. Råd og svamp se»fugtisolering«. 218

221 Stikordsregister Rådighed over naboejendom S.4.3. Salgslokaler se»butikker«sikringsrum bruttoetageareal stk. 4 e. dimensionering S.2. stk. S. skabsplads stk. 4 g. Skabe medregning i gulvarealet stk. S. Skakter affaldsskakter se dette elevatorskakt se»elevator«lysskakter se dette. Skamkasserum stk. 2. bruttoetageareal stk. 4. ventilation stk. l og stk. 4. Skilte fremspring 3.3. stk. l j, k og l. over lovligt bygningsprofll 3.1.S. stk. 2. Skodder mod vej, byggelinie og lign stk. 3. Skoler se»undervisningslokaler«. Skorstene afstand til brændbart materiale stk. 8. beklædning og lign stk. 8. brandvæg, forhold til stk. 6. dimensionering af små skorstene l stk. S og 6. dimensionering af store skorstene stk. 2. gnistfangere stk. 10. lysningsareal stk. S og 6. over lovligt bygningsprofll 3.1.S. stk. l og 2. renselem l stk. S og 6. rensning stk. S og 7. røgrør og røgkanaler se disse skorstenspibe stk. l og 7, stk. 4 og 10 c sodfangere stk. 10. stigetrin l stk. 7. udførelse af små skorstene udførelse af store skorstene udhuse, skorsten i stk. 4 d. Skovbrug avls- og driftsbygninger Skure se»udhuse«skydevindue brandredningsåbning 6.6. stk. 4. Slangevindere stk. 2. Sluser beboelsesbygninger 6.S.2. stk. 4. bruttoetageareal stk. 3 b og 6 b. døre 6.9.S. stk. 3, 4 og 6. indretninr 4.2. stk

222 Stikordsregister Snegitre 7.7. stk. 3. Sodfangere stk. 10. Sokler fremspring 3.3. stk. l e Sollys beboelseslejlighed stk. 3. Sommerhusbebyggelse Spildevandsanlæg se»afløb«. Spiserum i erhvervsbygninger Sprinkleranlæg stk. 3. Spulehane skarnboxrum stk. 4 c. skamkasserum stk. 2 b. Stalde Sti bygningsafstand og -højde i forhold til sti stk. S og stk. 2. Stigetrin skorstene l stk. 7. Stigrør i trapperum stk. 3. udførelse stk. l. Strafansvar Stråtag brandmæssige bygningsafstande 6.3. stk. 6 og 8. fastgørelse stk. 8. renselemme stk. 8 g. skorstenes afstand stk. 4 og 10 d. sommerhus stk. l c og h. tagetager i enfamiliehuse stk. 8. Støjniveau Stålkonstruktioner dimensionering 5.2. stk. 2. Svamp se»fugtisolering«. Svømmebassiner afstand til naboskel stk. 2. undtagelse Sygehjem brandforhold lydforhold 9.3. Søjler fremspring 3.3. stk. l f. Sålbænke fremspring 3.3. stk. l b. Tagantenner se»antenner«. Tage 5.3. og 7.7. asbestcementtag 5.3. stk. l b. 220

223 Stikordsregister snegitre stk. 3. stråtag se dette tagrender og tagnedløb stk. 2. varmeisolering 8.1. og stk. 2. ventilation stk. 4. Tagetage bruttoetageareal stk. 6 a. sommerhusbebyggelse stk. l h. udnyttet tagetage stk. 6. Tagkviste afstand til skel stk. 3. over lovligt bygningsprofil stk. l. Tagruin se»loftsrum«tagterrasse afstand til naboskel stk. 2 og 3. Tagudhæng afstand til naboskel stk. 2. fremspring 3.3. stk. l a. over lovligt bygningsprofil stk. 4. Tagvand, tagrender og -nedløb stk. 2. fremspring 3.3. stk. l a. nabogrund stk. 4 f. og stk. 2. overfladevand 7.2. stk. l. Tagvinduer 5.3. stk. l c. Tanke afstand til naboskel stk. 2. olietanke l O.l. stk. 8. undtagelse Teatre hensyn til bevægelseshæmmede 4.5. Tekøkken, se»kogeniche«og»køkkener«. Telefonkabler Telefonskabe undtagelse Te"asse afstand til naboskel stk. 2. bruttoetageareal stk. 4. Te"ændæk 7.S. trinlydniveau varmeisolering 8.1. stk. 8 og stk. 2. Tilkørselsareal se»adgangsforhold«. Tq(amiliehuse rumhøjde stk. 3 trappebredde 4.2. stk. 6 a. brandforhold 6.9. Toiletter se»wc-rum«transformerstationer ' 221

224 Stikordsregister Trapper 4.2. stk. 6 og 6.S.2. beboelsesbygninger stk. S og 6. belægninger 6.S.l. stk. 8. fremspring 3.3. stk. l g Trapperum se også»adgangsforhold«og»flugtveje«. beboelsesbygninger stk. 2 og bruttoetageareal stk. 2 og 3 b. efterklangstid forrum se dette over lovligt bygningsproftl 3.l.S. stk. 2. sluser se dette ventilation stk. l. Trinlydniveau Trækning skorstene l stk. 2. ventilationskanaler stk. 3 og 7. Trækonstruktioner 5.2. stk. 2. Træuldbetonplader dimensionering 5.2. stk. 2. Tø"erum tøjtørringsmulighed stk. 4 g ventilation stk. l. Tø"ingsanlæg l stk. 2. Ubebygget areal 2.1. Udhuse afstand til bygninger og 6.3. stk. 9. afstand til naboskel stk. 4 og S samt 6.3. stk. 9. bruttoetageareal stk. 3 d. konstruktion 5.2. stk. 7. tagrende stk. 2. Udhængsskabe fremspring 3.3. stk. l m Udhængstage fremspring 3.3. stk. l j og k. Udluftning af fyrrum stk. 3, stk. 4 og stk. 6. Udstillingsskabe fremspring 3.3. stk. l m Udstyr på friarealer stk. S. Udsugning se»ventilation«udvidelseslinie stk. l. Undervisningslokaler brandforhold lydforhold 9.4. Vandinstallation stk. 8. ledningers afstand til.naboskel stk

225 Stikordsregister lydforhold sommerhusbebyggelse stk. l j. Varmeanlæg el-opvarmning stk. 7. forhold til brændbart materiale stk. 2 og 3. lydforhold rørledninger stk. 2, 3 og 6. Varmeisolering 8.1. og 8.2. beregning 8.1. stk. 6 og stk. 2. installationer stk. 6 og stk. 2. Vaskekedel l stk. 13. Vaskeplads i erhvervsbygninger 4.4.S. Vaskerom vaskemulighed stk. 4 g ventilation stk. l. Wc-rum adgang stk. 4 c og stk. 3. etageadskillelse 7.8. gulvareal stk. 4. gulvbelægning stk. 3 og 4. højde stk. 4 og stk. S. håndvask stk. 2 og stk. 6. lydforhold ved installationer ventilation stk. l. vægge 7.8. Vedligeholdelse af friarealer stk. S. Vejbroer undtagelse Vendeplads stk. 4. Ventilation kap. 11. garageanlæg 6.1 S.6. højde over lovligt bygningsprofil 3.l.S. stk. l og 2. kryberum 7.4. lydforhold ved installationer sommerhusbebyggelse stk. l e. tage og tagrum stk. 4. ventilationsrum, bruttoetageareal stk. 4 b. åbninger i brandvægge stk. l a. V em iler frisklufttilførsel stk. l. udsugning stk. S og stk. 4. Verandaer afstand til naboskel stk. 2. Vindskeders afstand til naboskel stk. 2 og 6.3. stk. 7. Vindue afstand til naboskel stk. 3. afstand til ventilationsanlæg stk. 8 og stk

226 Stikordsregister brandvægge fremspring af vinduesindfatninger og sålbænke 3.3. stk. l b. fremspring mod vej, byggelinier og lign stk. 3. højde over gulv 6.6. stk. 6. ovenlys se dette pudsning stk. 3. redningsåbning 6.6. trappevinduer stk. S. varmeisolering 8.1. stk. 8 og stk. 3. vindueskarmlysningsareal i beboelsesrum stk. 2. Vinterbyggeforanstaltninger stk. l. Vinterhaver afstand til naboskel stk. 2. Vægbeklædninger se»beklædninger«væksthuse byggesagsbehandling dimensionering stk. 3. højder og afstande Værn ved trapper m.v. 4.2 stk. 10 og stk. 6.

227

228