Hvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter
|
|
- Lærke Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter Livsmod 5 december 2011 Klinisk psykolog Bo MøhlM Cand.mag. & cand.psych. Psykiatrisk Center KøbenhavnK
2 Projekt livsmod 5 december Ved Bo Møhl Selvskade : Hvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter Hvem er de unge, der skader sig selv? Hvordan får vi kontakt og hvordan kan vi hjælpe? Principer for evidensbaseret behandling af selvskade: Dialektisk adfærdsterapi Ovennævte angivelser er tænkt som ca-tider. Det vigtige er, at vi får samlet & reflekteret over erfaringer med behandling af selvskade på en givende & konkret måde!
3 Selvskadende adfærd definition.en bevidst, socialt uacceptabel adfærd, som medfører fysisk skade og/eller smerte udført uden intention om suicidium, men med det bevidste eller ubevidste formål l at opnå intrapsykisk og/eller interpersonel forandring. (baseret p (baseret på Favazza 1996, Suyemoto & MacDonald 1995, Walsh & Rosen 1988 samt Kahan & Pattison 1983)
4 Forskellige typer selvskade Cutting Pille i sår/syres Slag mod sig selv/kradse Brænding f. eks. med cigaret, lighter Selvpåførte tatoveringer/ fængselstatoveringer ngselstatoveringer Bide sig selv Sy i sig selv Skin-picking Sluge genstande (f. eks. hårnh rnåle, sakse) Frakturer, operationer, åreladning Hoveddunken Trække hår h r ud (trikotillomani) Indtagelse af overdosis fx paracetamol
5 Indirekte selvskade Misbrug af alkohol & stoffer Risikofyldt seksuel aktivitet Spiseforstyrrelser Bilkørsel i påvirket p tilstand eller påp uforsvarlig måde Tilbøjelighed til at komme i klammeri/slagsmål Ludomani Powershopping Workaholic
6 Tanker & forestillinger om selvskade Udbredte myter: De gør g r det bare for at fåf opmærksomhed Alle gør g r det Kun unge piger skærer sig selv De mærker m ikke smerten, sås vi behøver ikke at bedøve dem ved suturering Mislykket selvmord De kan sagtens holde op, hvis de tager sig sammen det handler bare om viljestyrke Hvad mener I om disse myter? sid evt. sammen 2 & 2 i fem minutter og reflekter
7 Baggrund for selvskadende adfærd De nye cuttere: Langt de fleste unge, der skærer sig, har haft en helt almindelig opvækst, men stiller store krav til sig selv, føler f let skam og utilstrækkelighed (basalt lavt selvværd) Traditionelle cuttere: En gruppe unge, der skærer sig og har anden selvdestruktiv adfærd, har haft opvækst præget af svære problemer - skilsmisse, vold, tab af forældre, sexuelt misbrug, sygdom - og har ofte også. - konflikter i forhold til jævnaldrende/sociale j problemer - spiseforstyrrelser - misbrug af alkohol, stoffer - impulsforstyrrelser
8 Udløsende årsager til selvskadende adfærd bl.a. Fell body is real 43% Get rid of anger 71% Stop guilt 38% Distraction from memories 58% Distraction from painful feelings 80% Mark to show pain inside 60% Feel selfcontrol 71% Stop flash-backs 39% Self-punishment 83% Feel alive 38% Feel self-control 71% Feel control over others 16% get attention/ask for help 40% Make body unattractive 37% Manage stress 77% Feel safe 26% Sexual arousal or pleasure 12% Stop hurt by others 45% Ownership of body 26% Facilitate or hinder switching 20% Reduction of tension 75% Get medical attention 9% Feel closer to someone who hurt you 10% Remember prior abuse 17% Feel something 57% Release pent-up feelings 77% Get therapist`s attention 16% N= 93 Briere & Gill 1998
9 Effekt af selvskadende adfærd Briere & Gil (1998) before after Anger at others 56% 2% Anger at self 35% 5% Fear 38% 10% Emptiness 40% 9% Hurt 42% 5% Loneliness 34% 8% Sadness 30% 11% Shame 13% 28%
10 Dynamisk baggrund for selvskade Grænsemodellen bek bekæmpe selvets opløsning ved at bekræfte selvets grænser og opnå kontrol ved den selvskadende adfærd Doctors 1981 Affekt-reguleringsmodellen cutting kan ses som en form for handling (ageren) i mangel af evnen til mentalisering. Fonagy et al 2003 Miljømodellen systemisk forst dynamik Bio-sociale model medf Marsha Linehan 1991 systemisk forståelse af symptomets funktion og medfødt dt sårbarhed s & invaliderende opvækst,
11 Invaliderende miljø Vedvarende kommunikation, som spejler individets reaktioner, specielt følelsesmæssige ssige & private (fx tanker, følelser, f ønsker, behov), påp en skæv, ukorrekt, ned- eller latterliggørende rende eller påp anden måde m invaliderende mådem - umarkeret og inkongruent spejling 11
12 Invaliderende miljø Er ikke nødvendigvisn brutalt, ondskabsfuldt, nedgørende eller misbrugende præget af omsorgssvigt, ligegyldighed eller ufølsomhed patologisk 12
13 Udvikling og vedligeholdelse af følelsesmæssig dysregulation Sårbarhed Hændelse Historisk mønster af invalidering Forhøjet emotionel tænding Udtrykker sig skævt Mødes med invalidering (Fruzzetti, 2005)
14 Validerende og invaliderende reaktioner 20 Stress 19 Negative Emotional Arousal Validation Invalidation Shenk & Fruzzetti, 2007 Time Periods 14
15 Hvem er de unge, som skader sig selv? - Hvordan får vi kontakt & hvordan kan vi hjælpe?
16 Prævalens hvor hyppigt forekommer selvskade? 4% af den amerikanske befolkning har ind imellem selvskadende adfærd Briere & Gil % af studerende I USA har ind imellem selvskadende adfærd Ross & Heath 2002 Omkring 35% af studerende i USA har haft mindst et tilfælde lde af selvskade i løbet l af deres liv Gratz % af high school elever i Massachusetts USA har skadet sig selv i løbet l af 2003 Massachusetts Department of Education 2004
17 Dansk undersøgelse af selvskade hos gymnasieelever (Møhl & Skandsen 2011) 21,5% af de involverede gymnasielever ( N= 2864) har påp et tidspunkt i deres liv skadet sig selv Frequency of self- harm within the last year contingent on ever engaging in self-harm Women Men Overall Once 29,2% 28,4% 28,9% 2-55 times 30,0% 36,3% 32,3% 6-20 times 12,7% 11,8% 12,4% >20 times 6,2% 14,7% 9,3% None the last year 21,8% 8,8% 17,1% 100% n =353 n=204 n=557 (Chi-Square p < 001)
18 Dansk undersøgelse af selvskade hos gymnasieelever (Møhl & Skandsen 2011) Table 3. Indirect self-harming behaviour in the full sample Female Male Overall Eating disorder 25,2% 6,5% 20, 4% Alcohol blackout 36,5% 43,0% 38,6% Drug abuse 6,0% 12,5% 10,1 % N=2860
19 Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn og unge? /1 - nonspecifikke tegn på dårlig trivsel Social og følelsesmf lelsesmæssig ssig tilbagetrækning. Holde sig uden for ikke deltage i aktiviteter Tristhed, manglende glæde og spontanitet Ikke have lyst til noget undgåelsesadf elsesadfærd Manglende netværk ensomhed Manglende selvtillid Irritabilitet lav frustrationstærskel rskel Manglende koncentration og hukommelse Manglende motivation Ændringer i adfærd eller fremtrædelse
20 Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn og unge? /2 - specifikke tegn Sår, blå mærker og ledsaget af bortforklaringer. Undgår r blottelse af kroppen. Konstant brug af fx svedbånd & tørklt rklæder omkring håndled h Går r med langærmede bluser selv når n r det er varmt om sommeren. Højt fravær r fra idræt/gymnastik Barberblade, glasskår r & andre skarpe genstande mm. påp mærkelige steder.
21 En forudsætning for at du kan hjælpe er, at der skabes en tryg relation: Lad være v med at fordømme den unges handling den unge gør g r det bedste hun/han kan. Vis, at det er i orden at tale om selvskade selv om det er svært. fokus skal ikke nødvendigvis n være v påp selvskaden og sårene. s Vis bekymring for, hvordan den unge har det følelsesmæssigt. ssigt. Vis, at du forstår, r, at selvskaden har mening. Validering: Udtryk respekt og anerkendelse for den unges følelser. f Tilbyd evt. den unge et sprog hvis der er brug for det. Vær r tydelig i din kommunikation budskabet måm ikke være v tvetydigt.
22 Afklaring / 1 Få et overblik: Hvem kender ellers til den unges problemer? Hvor lang tid har den unge skadet sig selv? Hyppighed? Hvad udløser selvskaden særlige situationer, tanker, følelser? Hvad er den unges eget bud på en løsning? Hvad kunne hjælpe? Hvad vil den unge have hjælp fra dig til? Hvilke voksne er i den unges netværk? Er den unge motiveret for at søge hjælp?
23 Afklaring / 2 Hvad er omfanget af selvskaden: Hvor ofte skader den unge sig? Hvor lang tid har selvskaden fundet sted? Hvor på kroppen skader den unge sig? Hvilke metoder bruger han/hun til at skade sig selv? Vær opmærksom på om selvskaden har en episodisk eller gentagende karakter. Er der tegn på dissociering f.eks. i form af uvirkelighedsfølelse eller blackouts?
24 Afklaring / 3 Hvilke andre symptomer på mistrivsel har den unge? ensomhed, konflikter, nedtrykthed? selvmordstanker/-adfærd? misbrug depression, spiseproblemer, psykotiske symptomer. Hvad opnår den unge ved at skade sig selv? - affektregulering, dulme tomhedsfølelser, straffe sig selv, fåf et kick, påvirke relationen til andre etc etc Hvordan reagerer den unges omgivelser? familie, venner, kærestek Har den unge prøvet at holde op med at skade sig selv? hvad skete der?
25 Principper for evidensbaseret behandling af selvskade: dialektisk adfærdsterapi
26 DAT Marsha Linehan (1991) er arkitekten bag DAT (Dialektisk Adfærdsterapi). Hun har selv lidt af voldsom selvskadende adfærd og har udviklet DAT med baggrund i sine egne erfaringer Dialektisk adfærdsterapi forsøger at forene de terapeutiske tilgange, der henholdsvis forsøger at forandre eller støtte tte og trøste ste.
27 Dialektisk adfærdsterapi En individuel session én n gang ugentligt Mulighed for telefonkontakt Færdighedstræning i gruppe evne til at håndtere h relationer evne til at regulere følelserf evne til at holde ud, når n r det er svært evne til at være v nærvn rværende rende i nuet
28 Behandlingsfaser i DAT (Før r stadie: Orientering, forpligtigelse og kontrakt) 1. Stabilitet/sikkerhed i nuet 2. Bearbejde livshændelser 3. Arbejde fremadrettet / nån mål 4. At skabe et liv værd v at leve / være v engageret i livet, leve i mindfulness
29 Overordnede mål 1. Holde patienten i live 2. Holde patienten i terapien 3. Holde terapeuten i terapien 4. Lære patienten nødvendige n færdighederf 5. Hjælpe patienten til en bedre livskvalitet
30 Kædeanalyse / funktionel analyse Sårbarhed Primært mål (PROBLEM ADFÆRD) Udløsende hændelse Forstærkende konsekvens Led i kæden (Sekvenser af T-F-A)
31 primære versus sekundære følelser Aggression Angst Skyld Skam Jalousi aggression/ selvskade Selvhad Frustration Nedtrykthed
32 Forhindre problemadfærd ved at bruge nye færdigheder Sårbarhed PROBLEM ADFÆRD Udløsende hændelse Forstærkende Konsekvens Anvender nye færdigheder
33 De fire moduler i færdighedstræningen Opmærksomhedsf rksomhedsfærdighederrdigheder Relationsfærdigheder Færdigheder i følelsesreguleringf Holde ud - færdigheder
34 Opmærksomhedsfærdigheder At være maximalt tilstede i nu et mindfulness Iagttage (blot bemærke) Beskrive (sætte ord på) p Deltage (bliv et med handlingen) Deltage Ikke dømme d (vær r neutral) Gøre en ting ad gangen (vær r tilsted i nu et) Være effektiv (undgå burde/skulle)
35 Relationsfærdigheder At nån sine mål m skaffe sig det, man vil have / sige nej til det man ikke vil have. At bevare relationen. At bevare selvrespekten
36 Følelsesregulering At forstå sine følelser: f Identificere, iagttage og beskrive, hvordan påvirker følelsen f mig? Reducere sin sårbarhed: s Spise fornuftigt, undgå rusmidler, søvn, s motion, etc., øge positive følelser. f Reducere den følelsesmf lelsesmæssige ssige smerte: give slip gennem opmærksomhed og handle modsat
37 krisekort F. eks. Tag et varmt bad Ring til Hanne (telefon ) Ring til modtagelsen (telefon ) Musik (Eric Clapton) Løb b en tur Spis en plade chokolade
Selvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og hos drenge
Selvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og hos drenge Bornholm Marts 2015 Bo Møhl Professor, specialpsykolog i psykiatri Psykiatrisk Center København selvskade Kulturelt accepterede former for
Læs mereSelvskade. Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København
Selvskade Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København SFI DGI byen 2 0kt 2012 Anna Skrabal the cutter, 2011 Non-suicidal self-injury
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs merePsykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande. Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl
Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl Forvaltning af psykisk spænding Stress Spænding Afledning/flugt Selvmedicinering coping afhængighed
Læs merePsyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs mereSelvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov. 2010
Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov. 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling Hvad er selvskade? Hvad er direkte selvskade? en socialt
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereBag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold
Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften Jacob Hansen, Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup
Læs mereSELVSKADENS PSYKOLOGI
SELVSKADENS PSYKOLOGI LIVSMOD D. 15.01.16 Lotte Rubæk Om mig Autoriseret psykolog Ambulatoriet for spiseforstyrrelser, BUC Bispebjerg Opstart af første danske forskningsprojekt om selvskade på Rigshospitalet
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereDialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling
Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,
Læs mereBROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017
BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017 Hvem er vi og hvad vil vi? Birthe Møller, socialrådgiver, psykoterapeut og DAT supervisor. Privatpraktiserende.
Læs mereORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC
ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereNuna Med September 2007 Unges Trivsel.
Nuna Med September 2007 Unges Trivsel. Sundhedsfremmende indsats i forhold til sårbare unge borgere med ondt i livet. Afdelingssygeplejerske/ Master i Sundheds Antropologi Dorte Vangsø Simonsen Maniitsoq
Læs mereHolmstrupgård seminar om selvskade
Holmstrupgård seminar om selvskade 30 april 2019 Bo Møhl Aalborg Universitet selvskade Kulturelt accepterede former for selvskade Selvskade som coping / sygelig selvskade direkte Indirekte Selvskade by
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs mereOpdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder
Læs mereCutting når unge snitter og skærer i egen krop
7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet
Læs mereDet 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline
Det 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline Jacob Hansen, psykolog, Psykoterapeutisk Ambulatorium, Introduktion Hvad er dialektisk adfærdsterapi?
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereDialektisk adfærdsterapi for unge
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Dialektisk adfærdsterapi for unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse Børne- og ungeafdeling Indhold
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereØvelse 4: Fakta og myter om selvskade
Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade Instruktion til øvelsen Afhængig af hvordan du vælger at lave denne øvelse, skal dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: ét, der
Læs mereHåndtering av problemskabende adfærd
Håndtering av problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Program Definition Teori Menneskesyn Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Metode Kravtilpasning Affektive
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereUniversity Collage Sjælland Pædagoguddannelsen Roskilde, Bachelor Januar 2012, Camilla Kraiberg Rocatis, Denise Minor Nielsen, Betina Bøgeholm Madsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse (Fælles)... 1 Indledning (Fælles)... 3 Problemformulering (Fælles)... 4 Problemafgrænsning (Fælles)... 4 Metode (Fælles)... 4 Del 1- Selvskadende adfærd og mulige
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs merePsyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereEfterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013.
Efterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013. Torsdag den 26. september 2013 kl. 9.30-16 Vane- og impulsforstyrrelser og ADHD 9.30-10.00 Om nogle af de mange former for impulsforstyrrelser
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereMOBBEPOLITIK. Grydemoseskolen Helsingør Kommune. Alle børn har ret til god trivsel
Grydemoseskolen Alle børn har ret til god trivsel Grydemoseskolens mobbepolitik Grydemoseskolen vil være et mobbefrit område og derfor arbejder vi aktivt på at forhindre mobning. Alle børn har ret til
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereKom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber
Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt
Læs mereIndsatser til unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. Virksomme indsatser, Socialstyrelsen, 21. oktober 2019
Indsatser til unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd Virksomme indsatser, Socialstyrelsen, 21. oktober 2019 Viden om unge og indsatser Kortlægningsundersøgelse for Socialstyrelsen af Metodecentret
Læs mereEt stykke vanskeligt arbejde
Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:
Læs mereUngdomsrådgivningen Psykologhjælp.
Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereKROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV
KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV Kropsterapeut og fagkoordinator Master i pædagogisk udvikling Det skal vi tale om Kropsterapi Destruktiv adfærd/positiv reformulering Kroppens reaktionsmønster Fælles
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs merePersonlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562
Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereProblemskapende atferd
Hvad skal vi se på? Problemskapende atferd - et Low-arousal perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer adfærden
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereBliv uddannet. Konfliktcoach. med Lars Mogensen og Henrik Heilmann. Lær hvad der skal til for at konfliktløse og skabe trivsel i det virkelige liv
Bliv uddannet Konfliktcoach med Lars Mogensen og Henrik Heilmann Lær hvad der skal til for at konfliktløse og skabe trivsel i det virkelige liv Bliv uddannet konfliktcoach med certificering conflict.dk
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mere