Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov. 2010
|
|
- Magnus Olsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
2 Hvad er selvskade?
3 Hvad er direkte selvskade? en socialt uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen eller kropsdele uden intention om selvmord men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk eller interpersonel forandring (definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996, Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006)
4 Fakta om direkte selvskade Ca. 4% af den amerikanske befolkning har skadet sig selv. Selvskade er hyppigere blandt unge: 4,1%-13,2% af de årige (Bilenberg m.fl., 2009). Piger: 5,7%-17%. Drenge: 2,4%-6,5% (ibid). Mere en 50% har skadet sig flere gange. 21,5% af gymnasieleveverne har skadet sig selv 16,2% inden for det seneste år (Møhl, upubliceret 2009). Ved ca. 60%-75% af tilfældene har den unge skadet sig selv ved at skære sig (cutting) - (Bilenberg m.fl., 2009). Kun ca. 7%-15% af tilfældene rapporteres i sundhedssystemet (ibid).
5 Typer af selvskade Cutting: At skære sig selv At brænde sig selv At slå sig selv Hoveddunken (headbanging) At bide og kradse sig selv Pille i sår og forhindre sårheling Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani) Indtagelse af skarpe genstande Etc.
6 Kategorisering af selvskade Man skelner mellem følgende kategorier af direkte selvskadende adfærd: Den grove selvskadende adfærd Den stereotype selvskadende adfærd Den moderate eller overfladiske selvskadende adfærd Sidstnævnte kan opdeles i følgende underkategorier: Den kompulsive Den impulsive (episodisk og gentagende) (Favazza, 1996, Simeon & Hollander, 2001)
7 Selvskade er et non-specifikt symptom! Selvskade er et (hyper)konkret udtryk for en bred variation af komplekse psykiske tilstande:
8 Den nye teenage-selvskader er ofte kendetegnet ved at være pige (men drenge skader sig også). være ung - typisk år ved debut. være impulsiv og have humørsvingninger. være følelsesmæssigt sårbar (ikke altid udadtil). være perfektionistisk og selvkritisk. have et lavt selvværd. have risikoadfærd i forhold til udseende og vægt. have følelsen af at andre ikke kender ens sande jeg. føle sig ensom og uden nogen at betro sig til.
9 Selvskade som copingstrategi Den selvskadende adfærd kan tjene flere funktioner hos den enkelte: Komme af med indre følelsesmæssige spændinger. Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte. Selvhad og selvstraf. Dæmpning af indre tomhedsfølelse. Stoppe eller fremkalde dissociering Frembringe en følelse af autonomi og kontrol. Kommunikation eller en måde at straffe andre. Egenomsorg.
10 Følelsesmæssige problemer Ca. 80% af de unge, der skader sig selv, gør det for at genoprette en følelsesmæssig balance (Hollander, 2008). De har ofte: Mentaliseringsproblemer, dvs. problemer med at: Identificere og sætte ord på følelser (alexitymi). Regulere og håndtere indre spændinger mentalt. Lav impulskontrol handler umiddelbart på impulser. Vil have følelserne ud af systemet hurtigst muligt quick fix. Intenst følelsesliv, men redskaberne til at håndtere det er ikke tilstrækkelige. Svært ved at acceptere negative følelser føler sig f.eks. svage. Prøver at fortrænge eller skjule følelsesmæssige spændinger. Ergo: Svært ved at bede andre om hjælp og regulære følelser konstruktivt.
11 Den selvforstærkende cirkel Kilde: Møhl, 2006
12 Risikoadfærd i samfundsperspektiv Individualisering Valgmuligheder Risiko Kontrol Risikoadfærd Udmattelse Frirum Risikoadfærd Inspireret af Illeris et al., 2009
13 Kropskulturen Standardisering: Den unge, smidige og velformede krop som ideal Fokus på skønhed og sex i medierne Kroppen signalerer værdier, holdninger og tilhørsforhold men også mere konkrete personkarakteristika Kontrol over eget liv implicerer kropskontrol Der er massivt fokus på den sunde krop Body-art f.eks tatoveringer er blevet mainstream Kroppens grænser udforskes og overskrides konstant Kosmetiske operationer er ikke kun forbeholdt Hollywood-stjerner
14 Kroppen er blevet en arena, hvor der tydeligvis udspiller sig kampe
15 Støttemuligheder - hvordan kan vi støtte og rådgive unge som skader sig?
16 Procesorienteret støtte
17 At skabe kontakt En forudsætning for at du kan hjælpe er, at der skabes en tryg relation: Undlad en irettesættende eller normativ stillingtagen. Vis, at det er i orden at tale om selvskade selv om det er svært. Ikke nødvendigvis fokus på selvskaden og sårene. Vis bekymring for, hvordan den unge har det følelsesmæssigt. Vis, at du forstår, at selvskaden har mening. Validering: Udtryk respekt og anerkendelse for den unges følelser. Tilbyd evt. den unge et sprog hvis der er brug for det. Vær tydelig i din kommunikation budskabet må ikke være tvetydigt.
18 Viften Viften er metafor for den grundige afdækning:
19 Afdækning Få et overblik: Hvem kender ellers til den unges problemer? Hvor lang tid har den unge skadet sig selv? Hyppighed? Hvad udløser selvskaden særlige situationer, tanker, følelser? Er der andre tegn på mistrivsel ensomhed, konflikter, nedtrykthed? Hvad er den unges eget bud på en løsning? Hvad kunne hjælpe? Hvad vil den unge have hjælp fra dig til? Hvilke voksne er i den unges netværk? Er den unge motiveret for at søge hjælp?
20 Afdækning (fortsat) Indikationer om sværhedsgrad: Hvad er omfanget af selvskaden: Hvor ofte skader den unge sig? Hvor lang tid har selvskaden fundet sted? Hvor på kroppen skader den unge sig? Vær opmærksom på om selvskaden har en episodisk eller gentagende karakter. I hvor høj grad bruger den unge selvskaden til affektregulering er der tegn på mentaliseringsproblemer? Er der tegn på dissociering f.eks. i form af uvirkelighedsfølelse eller blackouts? Hvilke andre symptomer på mistrivsel har den unge? Selvmordstanker/-adfærd? Svær depressivitet, spiseproblemer, psykotiske symptomer
21 Støtte: Refleksion og forandring Hvordan kommer I videre? Skal der arbejdes med motivationen? Giv den unge pjecer, litteratur m.m. Almengør brug dine erfaringer Sæt refleksioner i gang om selvskadens negative konsekvenser Hvad skal der ske? Kan den unge formulere ønsker og mål? Hvem skal involveres og hvornår? Gør din rolle både som professionel og som menneske tydelig Vær ærlig og skab åbenhed om dine hensigter/ønsker Tilbyd at være den unges støtte/bisidder hvis dette ønskes Skynd dig langsomt
22 Støtte omkring coping 1. Alternativer til selvskade, i forbindelse med krisepunkt Umiddelbar coping 2. Hjælpe med at finde alternativer, i stedet for at nå krisepunktet 3. Hjælp med at reducere effekten af stressorer/ triggers 4. Hjælp med dybereliggende følelsesproblematikker Langsigtet coping
23 Copingkort Når jeg får lyst til at skære mig selv, skal jeg i stedet: Høre musik (Kashmir) Surfe på nettet Lave vejrtrækningsøvelser Ringe til Henriette ( ) Løbe en tur Tage et varmt bad Ringe til PsykiatriFondens Telefonrådgivning (Tlf ) Kontakte Psykiatrisk Skadestue (Tlf )
24 Sekvensanalyse A B C D E
25 Opsummering Selvskade kan repræsentere mange forskellige tilstande men er altid et tegn på mistrivsel og psykiske problemer. Selvskaden er en overlevelsesstrategi og den unge forsøger at håndtere problemerne så godt han/hun kan. Den der skader sig selv har brug for at føle sig set, rummet og forstået. Selvskaderen har brug for støtte i såvel kortsigtede som den langsigtede coping. Alle professionelle har brug for sparring og supervision brug hinanden!
26 Tak for opmærksomheden! Mere information: eller
Støtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereden indadvendte og kropsorienterede risikoadfærd
STOF nr. 15, 2010 Selvskade den indadvendte og kropsorienterede risikoadfærd Risikoadfærd i form af direkte og indirekte selvskadende handlinger har været en stigende tendens blandt unge i de seneste 10-15
Læs mereden indadvendte og kropsorienterede
udsat m/k Selvskade den indadvendte og kropsorienterede risikoadfærd Risikoadfærd i form af direkte og indirekte selvskadende handlinger har været en stigende tendens blandt unge i de seneste 10-15 år.
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereØvelse 4: Fakta og myter om selvskade
Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade Instruktion til øvelsen Afhængig af hvordan du vælger at lave denne øvelse, skal dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: ét, der
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereSelvskade. Ved Jane Ellegaard Sygeplejerske, sundhedsplejerske og psykoterapeut (MPF) Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS
Selvskade Ved Jane Ellegaard Sygeplejerske, sundhedsplejerske og psykoterapeut (MPF) Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS 300 frivillige og 24 ansatte Mange aktiviteter og tilbud til
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereBryd ud af ensomheden
Bryd ud af ensomheden - Hvordan gør man? PsykInfo Kolding AFTENENS ORDEN Rummelige rammer Ensomhed som tabu (dialog) Ensomhedens forskellige sværhedsgrader Hvad er ensomhed? (dialog) Hvorfor kan det være
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereVÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup
VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens
Læs mereSelvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og hos drenge
Selvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og hos drenge Bornholm Marts 2015 Bo Møhl Professor, specialpsykolog i psykiatri Psykiatrisk Center København selvskade Kulturelt accepterede former for
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereKOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ
KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det
Læs mereIndsatser til unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. Virksomme indsatser, Socialstyrelsen, 21. oktober 2019
Indsatser til unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd Virksomme indsatser, Socialstyrelsen, 21. oktober 2019 Viden om unge og indsatser Kortlægningsundersøgelse for Socialstyrelsen af Metodecentret
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereMindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29
Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereUng. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok
lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereRusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter
Rusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter Baggrund Det er et anerkendt vilkår, at risikovillighed og det at eksperimentere med bl.a. identitet, tilhørsforhold og rusmidler fylder forholdsvis meget
Læs mereEfterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013.
Efterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013. Torsdag den 26. september 2013 kl. 9.30-16 Vane- og impulsforstyrrelser og ADHD 9.30-10.00 Om nogle af de mange former for impulsforstyrrelser
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereI dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereUnges selvdestruktivitet
Unges selvdestruktivitet Fokus på unges selvskadende adfærd og selvmordsforsøg v/ Per Straarup Søndergaard Fagbogsforfatter Uddannet lærer og vejleder. Journalistiske bøger baseret på interview og research.
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereCutting når unge snitter og skærer i egen krop
7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereTRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5
A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår
Læs mereVi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereSelvkompetence-Guide
Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereSelvskade. Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København
Selvskade Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København SFI DGI byen 2 0kt 2012 Anna Skrabal the cutter, 2011 Non-suicidal self-injury
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereHvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter
Hvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter Livsmod 5 december 2011 Klinisk psykolog Bo MøhlM Cand.mag. & cand.psych. Psykiatrisk Center KøbenhavnK Projekt livsmod 5 december Ved Bo
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs meresundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut
Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
Læs mereUNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereEt stykke vanskeligt arbejde
Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:
Læs mereLedelse og kommunikation
Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereAntimobbestrategi for Spangsbjergskolen
Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs merePSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.
PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk
Læs mereKonflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair
Konflikthåndtering EnviNa 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, projektleder,
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereKom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber
Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereUNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg
UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 1. januar 201, Christiansborg AGENDA BAGGRUND Stigende politisk opmærksomhed på unges psykiske mistrivsel: Socialområdet
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereOpdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder
Læs mereHvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mere