Dareios den store. Historiens Verden. storkongen og perserkrigene. Af Jan Brix

Transkript

1 Dareios den store storkongen og perserkrigene Af Jan Brix Historiens Verden Det historiske akademi

2 Dareios den Store Storkongen og Perserkrigene Af Jan Brix Det Historiske Akademi

3 Dareios den Store Storkongen og Perserkrigene Af Jan Brix En del af temaserien Historiens Verden, der redigeres af Hans Bæk Hansen og Jan Brix Det Historiske Akademi Udgives af : Det Historiske Akademi Historie, Kultur & Samfund Om forfatteren Jan Brix (f. 1978) er historiker med speciale indenfor nærorientalsk-, hellenistisk-romersk historie, den senantikke verden, byzantinsk historie, hvortil kommer en særlig interesse for renæssancen og reformationen. Jan Brix er uddannet cand.mag. i historie fra Aarhus Universitet med fokus på hellenistisk og romersk historie. Hertil kommer flere års studier indenfor ægyptologi, nærorientalsk arkæologi og assyriologi på Københavns Universitet. Til dagligt er Jan Brix leder af Det Historiske Akademi, hvor han er ansvarshavende redaktør for undervisningsportalen samt for den verdenshistoriske temaserie Historiens Verden. Undervisningsportal: Kontakt: [email protected] Redaktion: Hans Bæk Hansen Rasmus Kjærbye Petersen Jan Brix Grafisk medarbejder: Ida Bolwig Mose Tryk: Formula Tryxager A/S ISBN: Omslagsbilleder: Forsidefoto: Jan Brix Bagsidefoto: Jan Brix Forsidefoto af Dareios den Store fra Persepolis. Bagsidefoto af persiske soldater fra Pergamonmuseet i Berlin. Forord Denne bog om Dareios den Store er et forsøg på at gøre denne store verdenshistoriske personlighed mere kendt blandt de danske historieinteresserede. Perserriget er generelt et meget forsømt emne i den danske historieskrivning. Litteraturen kan meget kort opsummeres til Rudi Thomsens bog Perserrigets historie, som man kan læse, hvis man ønsker et indblik i Perserrigets historie. Vil man have en mere dybdegående behandling af Perserrigets historie, vil jeg helt klart anbefale Pierre Briants bog A History of the Persian Empire (oversat fra fransk). Jeg har valgt at fokusere på Dareios den Store, der uden sammenligning var Perserrigets største hersker og er synonym med betegnelsen Kongernes Konge og Storkonge. Dareios var en dedikeret imperiebygger, hvilket man kan se på hans store monumenter, som fx Behistun og gravmonumentet i Naqš-i Rustam. Udover hans mange monumenter vil der også blive fokuseret på Perserkrigene, der blev udkæmpet mellem perserne og grækerne under Dareios den Store og Xerxes. Jeg vil gerne sende en tak til redaktør Hans Bæk Hansen og grafiker Ida Bolwig Mose for et godt samarbejde omkring udarbejdelsen af denne bog.

4 indholdsfortegnelse Dareios den Store - Imperiebyggeren... side 6 Den unge Dareios... side 10 Optakten til tronbestigelsen... side 11 Dareios den Store - Sejrsmonumentet... side 12 Opdagelsen af Behistun... side 12 Behistun-Monumentet... side 15 Behistun-Inskriptionen... side 18 Relieffet... side 18 Dareios den Store - Tronbestigelsen... side 21 Opgøret med oprørske løgnere... side 25 Oprøret i Elam og Babylonien... side 26 Vahyazdata i Persien... side 30 Kampen mod Fraortes... side 33 Oprør i Parthien og Hyrkanien... side 34 Det armenske oprør... side 35 Babylon og Arkha... side 36 Fradas oprør... side 37 Felttoget mod sortehavsskytherne... side 38 4 Dar e i o s de n St o r e Dar e i o s de n St o r e

5 Etableringen af imperiet... side 40 Dareios organiserer Perserriget... side 40 Felttoget mod Saka tigrakhauda... side 41 Dareios den Store i Ægypten... side 44 Ægyptiske steler og statuen i Susa... side 45 De ægyptiske kanalsteler... side 46 Dareios den Stores ægyptiske statue i Susa... side 51 Mødet mellem grækerne og perserne... side 54 Krigen i Ionien... side 56 Krigen mod grækerne... side 59 Slaget ved Marathon... side 61 Dareios den Stores død og Xerxes... side 63 Xerxes forbereder krigen... side 63 Den athenske flåde... side 64 Slaget ved Thermopylæ... side 66 Slaget ved Artemision... side 68 Slaget ved Salamis... side 68 Platææ og persernes nederlag... side 69 Dareios den Store - Gravmælet i Naqš-i Rustam... side 70 Det øverste register... side 71 Det midterste register... side 73 5 Dareios den Store

6 Fotografi af Apadana ( audienssalen ) i Persepolis Apadana er den største af alle bygningerne i Persepolis. Det oldpersiske ord apadana betyder audiens og det var her Dareios den Store tog imod udsendinge og tribut fra alle de underkastede folkeslag. Apadana lå på en 2,5 meter høj platform og er det fornemste af de persiske paladser i Persepolis. Dareios beordrede Apadana bygget omkring 515 f.v.t. og den forblev perserkongernes audienssal i næsten 200 år. 6 Dareios den Store

7 Dareios Den Store Imperiebyggeren Dareios 1. eller den Store blev født omkring 549 f.v.t., og regerede Perserriget fra omkring 522 til 486 f.v.t. Dareios er den oldgræske form af Dârayavauš, der er oldpersisk og betyder Opretholder af det gode, Dareios regnes traditionelt for Perserrigets mest betydningsfulde konge efter Kyros den Store ( f.v.t.), der blev efterfulgt af sønnen Kambyses ( f.v.t.). Efter Kambyses fulgte Dareios, der skulle blive Perserrigets største og mægtigste hersker, da Dareios ikke bare erobrede nyt land, men også forstod at gøre brug af det og organisere de nyerobrede områder. Dareios den Store er i et historisk perspektiv blevet set som reformatoren og organisatoren. Dette skyldes primært den græske historiker, Herodot, som fortæller os, at Dareios blandt andet oprettede satrapierne (dvs. provinserne), beordrede lovene nedskrevet, udviklede postvæsenet samt skabte en vidtstrakt infrastruktur med talrige veje. Den berømteste af disse veje var kongevejen fra Sardes i Lilleasien til Susa i Persien, som vi i detaljer får beskrevet hos Herodot (V.52-54). På det økonomiske område lod han guld- og sølvmønter præge, men hans vigtigste nyskabelse var ifølge Herodot indførelsen af beskatningen. En af de største bedrifter var dog grundlæggelsen af Persepolis, Perserrigets nye hovedstad. I disse formative år blev der foretaget mange administrative, politiske, juridiske, økonomiske og militære forandringer: disse forandringer kan primært knyttes til Dareios den Store, og derfor omtales disse reformer ofte som Dareios reformer, hvorfor han traditionelt er blevet betragtet som en reformator. Dareios bør imidlertid ikke udelukkende ses som en reformator, men også som en nyskaber og en imperiebygger. Han skabte og stabiliserede det akæmenidiske rige og gjorde Persien til den største magtfaktor i Mellemøsten og Middelhavsområdet. Den traditionelle forståelse af Dareios har hovedsageligt været baseret på Herodots værk Historia (1. og 3. bog). Ifølge Herodot var det Dareios den Store der organiserede riget, efter Kyros den Store og Kambyses mange erobringer havde gjort riget stort. I sin bog fortæller Herodot om Kyros ekspansion fra det centrale Persien, der i første omgang betød enden på det mediske rige (mederne var et andet iransk folkeslag), hvorefter fulgte lyderne, babylonerne og mange andre folkeslag og riger. Kyros blev som nævnt efterfulgt af sønnen, Kambyses, hvis største bedrift var erobringen af Ægypten i 525 f.v.t. Herodot beretter også 7 Dareios den Store

8 om mordet på Kambyses bror, Smerdes, som perserne kaldte Bardiya, og den falske Bardiyas oprør, hvorefter Herodot fortæller om, hvordan Dareios reddede Perserriget fra den sikre undergang. Efter Herodots beretning om, hvordan Dareios genvandt magten, kommer man til kernen i Dareios mange reformer: Herodot opremser sin forståelse af nødvendigheden for dannelsen af de administrative distrikter (satrapier), som blev til under Dareios regeringstid. Her pointerer Herodot, at hverken Kyros eller Kambyses havde opstillet et tributsystem i deres regeringstid (Herodot III.89). Dareios bliver her fremstillet som meget fokuseret på profit og indtjening: han indførte nemlig en decideret beskatning (Herodot III.89-95), og i denne proces ser vi det ofte gentagede synspunkt, at Kyros blev opfattet som en slags landsfader (oldgræsk: pater), Kambyses som en enerådende despot (oldgræsk: despotes), mens Herodot beskrev Dareios som en handelsmand (oldgræsk: kapelos). Ved at betegne Kyros som fader modsat handelsmanden Dareios, betragtede Herodot indirekte Kyros som det persiske riges grundlægger og fader, mens Dareios bliver betegnet som en tronraner, der kun var interesseret i profit og rigdom. Denne personkarakteristik af Dareios som en økonomisk og administrativ reformator kan ses i historiebøgerne så langt tilbage som til begyndelsen af det 18. århundrede. Fra midten af det 19. århundrede foretog euro- pæerne flere og flere arkæologiske økonomiske og politiske aspekter af udgravninger og ekspeditioner til Perserriget. De mange møntfund, som Mellemøsten. Her gjorde man mange arkæologerne har gjort i forskellige bemærkelsesværdige fund, især af dele af det tidligere Akæmeniderige, arkæologisk karakter, men også de skabte en øget interesse for deres talrige kileskriftsarkiver, som kaster pengesystem. lys over de juridiske, administrative, Overalt i Persepolis ser man Dareios den Store som den eviggyldige Kongernes Konge. Den persiske storkonge er i centrum af paladsets dekorationer og ses oftest siddende på sin trone. Dette relief viser kongen på sin trone modtage gaver fra sine undersåtter. I sin hånd holder han en stav og en blomst. 8 Dareios den Store

9 Dareios den Stores palads i Persepolis. Det var Dareios den Store, der indledte konstruktionen af Persepolis., da han besluttede, at opføre en ny hovedstad der blev højt hævet over byen. Den gigantiske platform for den nye hovedstads palads kom til at dække kvadratmeter, da det stod færdigt. På selve terrassen har man fundet en elamitisk inskription, som refererer direkte til Dareios som værende ansvarlig for konstruktionen af Persepolis (jf. DPf - Dareios den Stores grundlæggelse af Persepolis). Da r e i o s d e n St o r e s g r u n d l æ g g e l s e af Persepolis (DPf): Jeg, Dareios, storkongen, kongernes konge, konge over landene, konge på denne jord, søn af Vištaspa, akæmeniden. Og kong Dareios siger: På dette sted, hvor dette palads blev bygget, var der ikke tidligere noget palads. Ved Ahuramazdas velsignelse udførte jeg dette palads i overensstemmelse med Ahuramazdas plan. Ahuramazda og de andre guder ønskede, at dette palads blev bygget. Og jeg byggede det, fuldendte det og gjorde det smukt og fremragende, ligesom jeg havde beordret. Og kong Dareios siger: Må Ahuramazda med de andre guder, beskytte mig og dette palads, og hvad som er blevet bygget på denne terrasse. Må der aldrig være en, som har onde tanker om det. Apadanareliefferne og landelisterne der blev fundet på akæmenidekongernes indskrifter, skabte en debat om sammensætningen og organiseringen af imperiet. Kombinationen af Herodots syn på Perserriget og de arkæologiske informationer udgjorde kernen i det, som er blevet betegnet reformerne. Alligevel vejede Herodots beretning om Perserrigets grundlæggelse tungere end det arkæologiske materiale, og forskere forsøgte at passe de historiskarkæologiske undersøgelser ind i de litterære rammer. En af de mest indflydelsesrige portrætteringer af Dareios og dennes reformer findes i Olmsteads bog History of the Persian Empire fra Dette værk har været standardværket indenfor Perserrigets historie, indtil udgivelsen af franskmanden Pierre Briants omfattende værk A History of the Persian Empire, der indtil videre giver den bedste introduktion til Perserrigets historie. Olmsteads forståelse af Perserrigets grundlæggelse var tyderligvis meget påvirket af Herodots version. Således beskriver Olmstead Dareios som en tronraner, en lovgiver og en kongelig gadehandler. Baseret på Herodots version har Kyros således længe været betragtet som Perserrigets arkitekt, mens Dareios altså har fået tildelt rollen som organisatoren og reformatoren. Dareios reformer var blevet en integreret og accepteret del af litteraturen om det persiske rige. Det er imidlertid vigtigt at se Dareios den Store på hans egne præmisser. Han havde langt fra overtaget et komplet rige, og Dareios var således 9 Dareios den Store

10 meget mere end en reformator. Kyros den Store var en erobrer, men ingen kilder taler for, at han var en imperiebygger. Derimod har vi talrige eksempler på, at Dareios etablerede en imperieideologi og fastsatte de akæmenidiske kongers traditioner. Dareios var imidlertid meget villig til at låne fra andre kulturer og deres herskertraditioner. I den forbindelse udtænkte Dareios en vision, hvori imperiet blev baseret på hans styre over loyale lande fremfor erobrede undersåtter. For at dette kunne lade sig gøre, havde han et behov for at kunne kommunikere med de mange folkeslag og landsdele som Perserriget bestod af. I hans inskriptioner og på hans relieffer er informationerne rettet mod mindst fem grupper: persere, aristokrater, fremtidige konger, almindelige mennesker og erobrede folk. Nogle af de mest interessante relieffer i Persepolis finder vi på siderne af Apadana (audienssalen), der viser den persiske konges undersåtter i deres forskellige klæder. Med sig bringer de gaver til kongen. I dette tilfælde ser man en armenier, iført en typisk armensk hat og klæder, som medbringer et kar, formentlig af guld, og dekoreret med bevingede griffe. 10 Dareios den Store

11 Den unge Dareios Billede af Alle landes Port. Persepolis er en af de bedst bevarede lokaliteter fra den nærorientalske oldtid. Konstruktionen af Persepolis blev påbegyndt af Dareios 1. ( f.v.t.) og videreført under sønnen Xerxes 1. ( f.v.t.). Persepolis var en af de første lokaliteter, som blev genkendt af europæiske besøgende, selv om de tidlige rapporter om byen var noget fantasifulde. Fra det 18. århundrede har vi mange nøjagtige beskrivelser af de synlige ruiner, som for eksempel Carsten Niebuhrs. Det meste af citadellet blev udgravet af Chicago Oriental Institute i 1930 erne. Dette relief finder man ligeledes på Apadana; det forestiller ikke tributbærere, men akæmenidiske embedsmænd. Mændene med runde hatte er medere og personerne med de høje firkantede hatte er persiske hofembedsmænd. I dag ved historikerne ikke meget om den unge Dareios eller hans karriere, før han tog magten i Perserriget. Det er imidlertid muligt ud fra de forskellige kilder, vi har til rådighed, at drage nogle fornuftige antagelser. Fra Behistun-inskriptionen ved vi, at hans far var en vis Vištaspa (Vishtaspa), der i de græske kilder bliver omtalt som Hystaspes. Dareios lægger ikke skjul på sin herkomst, da han ofte siger: Min fader var Vištaspa. Vištaspa er oldpersisk og betyder Den, som kender heste. Han var en højtstående person under både Kyros og Kambyses. Hos visse af de antikke kilder, heriblandt den romerske historiker Ammianus Marcellinus (XXIII.6.32), mente man, at Vištaspa var identisk med den Vištaspa, der ifølge legenden var en stor tilhænger og beskytter af den store religionsstifter Zarathustra (på græsk kendt som Zoroaster). Det er imidlertid meget tvivlsomt, om Dareios fader var identisk med den zarathustriske Vištaspa, der angiveligt levede adskillige århundreder tidligere. Dette har dog affødt den meget populære hypotese, at Dareios var tilhænger af Zarathustra. Herodot fortæller, at Hystaspes (dvs. Vištaspa) var i den persiske hær under Kyros den Stores sidste felttog, som fandt sted i 530 f.v.t. Før dette havde Kyros imidlertid en drøm: Da han sov, så Kyros den ældste af Hystaspes sønner med vinger på skuldrene, 11 Dareios den Store

12 Verdenshistorien på nettet HISTORIENSVERDEN.DK er den første komplette danske verdenshistorie på nettet. Det er en anderledes verdenshistorie med en lettilgængelig kronologisk opbygning. Portalen er konstant under udbygning med nye verdenshistoriske tekster, biografier, leksikonartikler og kilder. Som abonnent på historiensverden.dk får du adgang til et væld af tekster til verdenshistorien fra den nærorientalske oldtid og frem til det 21. århundrede. Verdenshistorisk temaserie Det Historiske Akademi har lanceret den verdenshistoriske temaserie Historiens Verden, der har til formål at supplere vores undervisningsportal med interessante og uddybende aspekter af verdenshistorien. Temaserien Historiens Verden har til hensigt at behandle emner indenfor de store historiske epoker, historiske personligheder og imperier samt krige, opdagelser og erobringer. Denne verdenshistorie kan ikke sammenlignes med noget andet verdenshistorisk samleværk, da denne temaserie på utraditionel vis sigter på at tage fat på både det kendte og ukendte. De 3 første bøger i temaserien Historiens Verden er indenfor oldtiden: Isis og Serapis. Ægyptiske kulter i Rom og Romerriget Dareios den Store. Storkongen og Perserkrigene Gaius Julius Cæsar: Borgerkrigen Kommende bøger i temaserien dækker middelalderen, renæssancen og nyere tid: Reformationen i Europa Den amerikanske Borgerkrig Det byzantinske Rige Renæssancen i Italien Det Historiske Akademi En formidlings- og forlagsvirksomhed, der udgiver undervisningsmateriale, bøger, arrangerer foredrag og seminarer samt kulturhistoriske- og historisk-arkæologiske rejser med et højt fagligt indhold:

13 Dareios den Store regerede Perserriget fra 522 til 486 f.v.t. Han overtog magten efter en intern magtkamp mod en tronraner ved navn Bardiya. Herefter måtte han nedkæmpe en lang række oprør, før han kunne konsolidere sin magt. Sejren over oprørerne lod han forevige på det storslåede Behistun-monument i det vestlige Iran. Dareios var Storkonge og Kongernes Konge. Han var den mægtigste hersker i den kendte verden. Han var en imperiebygger og en organisator, der formåede at udbygge og konsolidere riget og sin magt - en magt og prestige, som man ser udtrykt i Persepolis. Det eneste, der stod i vejen for at gøre perserne til verdensherskere, var grækerne... ISBN