VALIDERING AF LANDSPATIENTREGISTRET (LPR) MHP. OBSTETRISK FORSKNING OG KVALITETS- SIKRING

Transkript

1 VALIDERING AF LANDSPATIENTREGISTRET (LPR) MHP. OBSTETRISK FORSKNING OG KVALITETS- SIKRING af Jens Langhoff-Roos og Steen Rasmussen

2 Validering af Landspatientregistret (LPR) med henblik på obstetrisk forskning og kvalitetssikring - af Jens Langhoff-Roos og Steen Rasmussen

3 Validering af Landspatientregistret (LPR) med henblik på obstetrisk forskning og kvalitetssikring - Udarbejdet af en projektgruppe i Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Udgiver: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2003 Emneord: kvalitetsudvikling; patientregistrering; gravide; fødsel; landspatientregister; LPR; kvalitetsdata; patientjournal; dataindberetning; kodevejledning; klassifikationer; sygehuse Denne rapport citeres således: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering et kvalitetsudviklingsprojekt Elektronisk udgivet Sprog: Dansk Design: Sundhedsstyrelsen Findes på: / Publikationer eller: / Planlægning & Behandling / Medicinsk Teknologivurdering / Publikationer Version: 1,0 Versionsdato: Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, november et kvalitets-udviklingsprojekt

4 Forord Sundhedsstyrelsen arbejder aktuelt for udvikling af indikatorer for kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, herunder også for forenkling af registrering og indberetning og for større nyttiggørelse af de nationale patientregistre. I den forbindelse er i de seneste år sket nybrud i samarbejdet mellem Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Sundhedsstyrelsen, der allerede har resulteret i nye dataredskaber til fælles og faglig kvalitetsopfølgning på behandlingsområdet. Af konkrete resultater kan fremhæves: fra efteråret 2000: udviklingen af standardrapporter om fødselsbetjeningen i Danmark, baseret på udtræk fra Landspatientregistret og publiceret af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi i 2002 er indledt et samarbejde mellem Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Sundhedsstyrelsen med henblik på udvikling af det medicinske fødselsregister i september 2002: rapport om en belysning af Landspatientregistret som grundlag for en klinisk database på det gynækologiske område, et CEMTV-puljeprojekt støttet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen 1 i oktober 2002: rapport om en kortlægning af procedurer og processer omkring indberetning af obstetriske data til Landspatientregistret, en undersøgelse i CEMTV-regi 2 i november 2002: en fælles faglig konference mellem Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi om brugen af Landspatientregistret til kvalitetsudvikling i 2003: analyse i forbindelse med nærværende projekt har været inspiration for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi ved revision af tabeller til validering og kvalitetssikring, jf. selskabets hjemmeside: i november 2003: nærværende rapport, der belyser anvendelsen af obstetriske koder ved indberetninger til Landspatientregistret, baseret på en undersøgelse i CEMTV-regi i november 2003: revideret obstetrisk kodevejledning, som vil indgå i anbefalinger fra arbejdsgruppen under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi til fremtidig registrering og kvalitetsopfølgning, jf. Kodevejledning (vedlægges denne rapport og findes også på Undersøgelsen viser, at der er i det store hele er sammenfald mellem patientjournalens oplysninger om graviditet og fødselsforløb og de oplysninger, som fremgår af Landspatientregistret. Dog ses visse variationer i registreringen ved anvendelsen af koder til indberetningen. Forudsætningen for, at LPR kan anvendes til kvalitetsvurdering og klinisk forskning, og for at afdelingerne indbyrdes kan sammenligne behandlingspraksis og resultater, er en ensartet praksis omkring registreringen af graviditet og fødselsforløb. 1 Landspatientregistret til kvalitetssikring i det gynækologiske speciale, af Øjvind Lidegaard og Mette Schou Hammerum, Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, sept Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering: Obstetrik - data til LPR - en kortlægning af procedurer og processer, oktober 2002, se publikationslisten under CEMTV på et kvalitets-udviklingsprojekt

5 En tak skal rettes til alle de deltagende gynækologisk-obstetriske afdelinger og til Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi for med nærværende rapport og øvrige nævnte initiativer at bidrage til synliggørelse og udvikling af redskaber for kvalitetsudvikling. Arbejdet og resultaterne på det gynækologisk-obstetriske område bør inspirere alle afdelinger og områder i sundhedsvæsenet. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen November 2003, Finn Børlum Kristensen, centerchef 4 - et kvalitets-udviklingsprojekt

6 Indhold 1 Sammenfatning 7 2 Baggrund Det medicinske fødselsregister og Landspatientregistret Landspatientregistret eller en landsdækkende klinisk database Projektets formål Projektets forløb Fremgangsmåde 10 3 Materiale og metode Anvendte begreber Dataudtræk fra CPR og indhentning af journaler Dataudtræk fra CPR Dataudtræk fra LPR (for mødrene) Indhentning af journaler Kodning af journaldata Gennemgang af journaler Oprensning af journaldata Registrering af data fra journalkopier Dataudtræk fra LPR Sammenligning af LPR-data og journaldata 14 4 Resultater Fødsler i Antallet af fødsler Tvillinger Aktionsdiagnoser vedr. fødsler Primær sammenligning af koder Kvantitative koder Gestationsalder Paritet Barnet Koder for tilstande, risikofaktorer, procedurer, indgreb og diagnoser Tidligere kejsersnit Medicinske sygdomme Ultralydsundersøgelser Flerfold Hypertension/præeclampsi Igangsættelse af fødslen Stimulation med oxytocin Stimulation med amniotomi Anæstesi Smertelindring Epiduralblokade Kejsersnit Vakuumekstraktion Uterusruptur Perinatale bristninger Suturering af perineale bristninger Episiotomi 21 5 Kvalitetsudvikling som følge af projektet Kodepraksis i dag og fremover Tilstande og tilfældige fund Sammenhæng mellem indikatorer og indgreb Tentativ eller bekræftet diagnose Fødslens start Igangsættelse eller stimulation Etablering af nye koder Undervisning i kodning Retningslinjer og koder et kvalitets-udviklingsprojekt

7 5.5 Udtræk fra Landspatientregistret til klinisk forskning og kvalitetssikring Klinisk forskning Kvalitetssikring Kodning og den elektroniske patientjournal Kodning og DRG Europæisk samarbejde 27 6 Konklusion 29 7 Visioner 30 Taksigelser 31 Bilagsliste (bilagene er tilgængelige i pdf-format på Bilag 1 Anbefalede obstetriske koder, DSOG 2001 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Aktionsdiagnoser registrerede og beregnede Algoritme til beregning af aktionsdiagnoser Information mv. sendt til fødeafdelingerne i Danmark Tilblivelse af LPR-data til validering Hyppigheder af koder i LPR og ifølge journal Sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi Kvantitative koder Koder for tilstande, risikofaktorer, procedurer, indgreb og diagnoser Bilag 10 Tabeller fra DSOG s hjemmeside 2001 Bilag 11 PERISTAT-tabeller Bilag 12 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2003:12 Bilag 13 Internationalt anvendte indikatorer Bilag 14 Kodeark, som i undersøgelsen blev anvendt til registrering af data fra journalerne 6 - et kvalitets-udviklingsprojekt

8 1 Sammenfatning Efter at den medicinske fødselsregistrering i overgik til elektronisk indberetning til Landspatientregistret (LPR), har der været usikkerhed om kvaliteten af indrapporterede data og et stigende behov for en aktuel validering og en fremadrettet kvalitetsforbedring af registreringspraksis. Ved en gennemgang af alle fødsler i Danmark i uge 3 i 2001 blev oplysninger i LPR valideret ved en systematisk og struktureret journalgennemgang. Det viste sig, at validiteten af de fleste væsentlige veldefinerede variable er god, men på andre områder, f.eks. smertelindring, kan forbedres væsentligt. Valideringsprojektet havde samtidig karakter af aktionsforskning med løsning af kodetekniske problemstillinger, etablering af nye koder, undervisning og formidling af forskellige typer af analyser af lokale og nationale data, bl.a. på det videnskabelige selskabs (DSOG) hjemmeside og i et europæisk samarbejdsprojekt (PERISTAT). Det konkluderes, at man, set fra en faglig vinkel, har behov for et udvidet fødselsregister med udgangspunkt i LPR en Perinatal Database som indeholder oplysninger om moderen fra begyndelsen af graviditeten og barnet op til ét-års-alderen. For at udnytte denne datakilde optimalt bør Sundhedsstyrelsen bidrage med registerudtræk og, om muligt, yde epidemiologisk assistance. Ligeledes bør der etableres en brugervenlig grænseflade med anonymiserede data, der kan analyseres med henblik på en løbende kvalitetsvurdering af fødselshjælpen i Danmark. På baggrund af de positive erfaringer, som er høstet, kan vi anbefale, at der etableres lignende samarbejdsrelationer mellem andre sundhedsfaglige videnskabelige selskaber og Sundhedsstyrelsen. Herved kan man opnå hensigtsmæssig specialespecifik kvalitetsudvikling af kodepraksis, rapportering og analyse af data samt en bedre udnyttelse af LPR som den centrale kliniske database til klinisk forskning og kvalitetsudvikling. 7 - et kvalitets-udviklingsprojekt

9 2 Baggrund 2.1 Det medicinske fødselsregister og Landspatientregistret Siden 1968 har der været en koordineret indsamling i Sundhedsstyrelsen af jordemødrenes fødselsanmeldelser. Det danske medicinske fødselsregister med oplysning om moders og barnets CPR blev etableret i Det byggede ligeledes på jordemødrenes skriftlige indberetninger ved fødslen. Fødselsanmeldelsen var nu opdelt i en administrativ og en medicinsk del, og oplysninger fra den medicinske del blev samlet i det medicinske fødselsregister. I 1977 oprettedes Landspatientregistret (LPR) med henblik på en elektronisk registrering af alle indlæggelser på sygehuse, og det er siden 1995 blevet udvidet til at inkludere ambulante forløb i offentligt regi. Indholdet i LPR består først og fremmest af administrative oplysninger, tidspunkter for indlæggelse og udskrivelse, sygehus og afdeling, men også af diagnoser, procedurer og indgreb. Således er de danske (sygehus)fødsler fra 1977 beskrevet både i det medicinske fødselsregister og LPR, men med lidt forskellige variable. I midten af halvfemserne besluttede man at fortsætte den medicinske fødselsregistrering ved elektronisk indberetning i LPR og da samkøre med hjemmefødsler og dødfødsler, som stadig blev anmeldt på blanketter. Med andre ord blev den separate indrapportering til det medicinske fødselsregister i løbet af gradvis afløst af den sædvanlige lovpligtige indrapportering til LPR suppleret med nogle obligatoriske variable af betydning for fødselsområdet, som er beskrevet i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter (Sundhedsstyrelsen 1995), og fra 1/ har LPR (suppleret med blanketrapportering af dødfødsler og hjemmefødsler) erstattet det medicinske fødselsregister. Fra det gamle medicinske fødselsregister udgav Sundhedsstyrelsen medicinske fødselsstatistikker i bogform 2-4 år efter en fødselsårgang. Men fra 1995 til 2001 blev der ikke publiceret en tilsvarende systematisk gennemgang af en fødselsårgang. Dette beror naturligvis til stor del på den omstillingsproces, der fulgte overgangen fra papirbaseret til elektronisk indberetning. Men det var uheldigt, idet den manglende feedback fra Sundhedsstyrelsen gav usikkerhed om validiteten af de indrapporterede data blandt sundhedspersonalet, som indtastede data, og de kliniske forskere, som anvendte data. Sundhedspersonalet på fødeområdet savnede i den periode et statistisk og rationelt grundlag for at følge op på aktivitet og kvalitet på de enkelte fødeafdelinger. Det er velkendt, at aktivitetsregistreringer i LPR skal bruges aktivt til opfølgning, for at LPRdata kan få den tilstrækkelige validitet. Sundhedsstyrelsen anførte i indledningen til Fællesindhold for basisregistrering af sygehus patienter 2001 : Til brug for den kliniske forskning er patientregistreringens oplysninger for uspecifikke men de er velegnede til at uddrage repræsentative stikprøver og kontrollere dækningsgraden af igangværende projekter. Citatet viser, at der på det aktuelle tidspunkt i Sundhedsstyrelsen var usikkerhed omkring anvendeligheden af Landspatientregistrets data til klinisk forskning. 2.2 Landspatientregistret eller en landsdækkende klinisk database Danske obstetrikere har i flere år, ved nationale møder om kliniske retningslinjer ( Sandbjergmøder ) i slutningen af halvfemserne, diskuteret, hvorvidt man med henblik på kvalitetssikring og klinisk forskning skulle oprette en obstetrisk database, som var fritstående fra LPR. Baggrunden for disse overvejelser bundede fortrinsvis i den manglende feedback fra LPR, men også i en oplevelse af, at det var vanskeligt at få oplysninger om variable, som var relevante for klinisk forskning, som f.eks. moderens højde og vægt. 8 - et kvalitets-udviklingsprojekt

10 I år 2000 var de nyeste resultater, der var blevet publiceret fra Fødselsregistret, fem år gamle, og flere kliniske forskere havde ansøgt om udtræk i flere år uden at kunne få dem. Flere projekter der efter tidskrævende ansøgninger var bevilget midler til blev ikke gennemført. Der var således betydelige frustrationer blandt obstetrikere og jordemødre, og flere ønskede en selvstændig obstetrisk database. Efter grundige overvejelser i DSOG s arbejdsgruppe for obstetrisk kvalitetssikring fandt vi dog, at satsning på to separate indrapporteringer (til LPR og til den kliniske database) ville medføre et stort ekstraarbejde og en utilstrækkelig validitet. Desuden ville LPR fortsat skulle bruges til økonomiske beregninger (DRG), og den kliniske database da alene til kvalitetssikring og forskning. Der kunne således opstå en uhensigtsmæssig bias og diskrepans i rapporteringen til to registre. Ved det nationale Sandbjergmøde i januar 2000 blev der, blandt obstetrikere, truffet beslutning om at satse på én rapportering til LPR under forudsætning af, at vi kunne udvikle en hensigtsmæssig database på baggrund af LPR. Forholdene for kvalitetsopfølgning, ved hjælp af indberetning af patientdata til LPR på det obstetriske område, var imidlertid ikke optimale på daværende tidspunkt. Det aktuelle projekt falder i tråd med ønsket om at belyse og udvikle Landspatientregistret som grundlag for en kvalitetsudvikling på det obstetriske område. 2.3 Projektets formål Projektet har til formål 1) at validere de aktuelle data i LPR med udgangspunkt i journaloplysninger, 2) at foretage kvalitetsudvikling på baggrund af erfaringer, der gøres under validering, og 3) at udarbejde registerudtræk, som formidles til sundhedspersonalet og andre brugere. 2.4 Projektets forløb DSOG s arbejdsgruppe for obstetrisk kvalitetssikring og nomenklatur besluttede i 2000 at se nærmere på, hvorledes vi kunne optimere indrapporteringen til LPR og sikre aktuelle, relevante og valide rapporter om de indrapporterede data. Evalueringscenter for Sygehuse blev kontaktet og besluttede i samarbejde med DSOG at iværksætte et projekt til disse formål med titlen: Obstetrisk Kvalitetsudvikling. Etablering af hensigtsmæssige strukturer til udnyttelse af rutinemæssigt indsamlede data i Landspatientregistret. Der blev nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen (Center for Evaluering og MTV, Enhed for Sundhedsstatistik, Enhed for Sundhedsinformatik), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Den Almindelige Danske Jordemoderforening (DADJ), European Association of Perinatal Medicine (EAPM), Moder-barn-projektet, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Fødselsauditgruppen og COWI-consult: Projektleder Mette Kringelbach, Evalueringscenter for Sygehuse (ECS), senere CEMTV, Sundhedsstyrelsen (indtil 18. september 2001) Projektleder Gerd Just Mikkelsen, Evalueringscenter for Sygehuse (ECS), senere CEMTV, Sundhedsstyrelsen (fra 19. september 2001) Specialkonsulent Steen Rasmussen, Enhed for Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen Kontorchef Morten Andreas Hjulsager, Enhed for Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen Kontorchef, overlæge Arne Kverneland, Enhed for Sundhedsinformatik, Sundhedsstyrelsen 9 - et kvalitets-udviklingsprojekt

11 Overlæge Jens Langhoff-Roos, DSOG s arbejdsgruppe for obstetrisk kvalitetssikring, Obstetrisk Klinik, H:S Rigshospitalet Afdelingslæge Lone Krebs, DSOG s arbejdsgruppe for obstetrisk kvalitetssikring, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital Professor Karel Marsál, EAPM, Avdelningen för Obstetrik och Gynekologi, Universitetssjukhuset i Lund, Sverige Jordemoder Lis Munk, DADJ Professor Jørn Olsen, Moder-barn-projektet, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Århus Universitet Overlæge Ole Pryds, DPS, Neonatalklinikken, H:S Rigshospitalet Overlæge Ole Bredal Rasmussen, Fødselsauditgruppen, Viborg-Kjellerup Sygehus Overlæge Kristjar Skajaa, DSOG, Gynækologisk-Obstetrisk afd. Y, Skejby Sygehus, Projektchef Claus C. Rebien, COWI, Kgs. Lyngby Konsulent Stig Jørgensen, Medconsult, København K Det blev besluttet at opdele projektet i to dele: beskrivelsen af datas vej fra bruger til LPR (udgivet 2002 i særskilt rapport 3 ) validering af de obstetriske data i LPR (nærværende undersøgelse). Til den første rapport benyttede man eksterne konsulenter. Arbejdet med den aktuelle undersøgelse er udført i samarbejde med specialkonsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen. Projektet har først og fremmest haft til formål at validere LPR. Samtidig har processen undervejs medført en betydende kvalitetsudvikling af området, som har inspireret til udvikling af tabeller til validering og kvalitetssikring med analyser af fødselsdata fra Disse tabeller er blevet publiceret på DSOG s hjemmeside i flere udgaver i løbet af 2002 og 2003 ( og har været frit tilgængelige for alle. Udviklingen af tabellerne har givet indsigt i flere problemstillinger, der har haft indflydelse på anbefaling og definition af koder inden for det obstetriske område. Ligeledes har fremlæggelsen via DSOG s hjemmeside medført henvendelser fra en række klinikere med spørgsmål og kommentarer, der ofte har medført relevante ændringer og konkrete tiltag. Den konkrete validering har imidlertid været stringent og fulgt de koder og definitioner, der var gældende på det tidspunkt, kodningen fandt sted. 2.5 Fremgangsmåde Ovenstående problemstilling søges besvaret ved hjælp af følgende fremgangsmåde: Dataudtræk fra CPR og indhentning af journaler: Fra LPR udtrækkes CPR-numre for de mødre, der fødte i uge 3 i 2001 Ud fra mødrenes CPR-numre kobles børnenes CPR-numre i CPR-registret Ved hjælp af moders CPR-nummer udtrækkes sygehusnummeret fra LPR Ved hjælp af sygehusnummeret og moders CPR-nummer anskaffes journalkopier Opfølgning på modtagelsen af journalkopierne i perioden ultimo oktober til medio december 2001 Indsamling af journalkopier afsluttedes i januar Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering: Obstetrik - data til LPR - en kortlægning af procedurer og processer, oktober 2002, se publikationslisten under CEMTV på (findes på under publikationer, publikationsdatabasen) 10 - et kvalitets-udviklingsprojekt

12 Kodning af journaldata Gennemgang af journalerne med henblik på kodning og nedskrivning af koder til journaldata Indtastning af journaldata Rensning af journaldata Dataudtræk fra LPR Ved hjælp af moders CPR-nummer udtrækkes data fra LPR indeholdende de registrerede data for moderen under graviditet og fødsel Rensning af LPR-data Sammenligning af journaldata og LPR-data Journal- og LPR-data sammenlignes ud fra de i hver database anvendte koder, og det vurderes ud fra krydstabeller, i hvilken grad de indkodede patientoplysninger er sammenfaldende 11 - et kvalitets-udviklingsprojekt

13 3 Materiale og metode Undersøgelsens validering af de obstetriske data i LPR bygger dels på en intern (registerbaseret) validering og dels en ekstern (journal-) validering. Den eksterne validering tager udgangspunkt i de oprindelige oplysninger i journalkopier, som ligger til grund for de registrerede koder i LPR. Herudover er der udarbejdet en intern registerbaseret validering af LPR i form af analyser, der er fundet relevante eller nødvendige, for at man kan foretage den eksterne validering. Datamaterialet indeholder oplysninger om i alt 1127 fødende kvinder og deres 1148 børn. 3.1 Anvendte begreber Den eksterne validering journalvalideringen af obstetriske data i LPR tager som nævnt udgangspunkt i kopier af de oprindelige journaler fra uge 3 i 2001 på alle fødesteder i Danmark. Med validering menes her, at journalens indhold af oplysninger oversat til LPR-koder sammenlignes med de indrapporterede LPR-koder. Med intern validering registerbaseret validering menes her, at indrapporterede LPR-koder valideres ved andre indrapporterede LPR-koder. Intern validering/register-validering er en procedure, som blev anvendt til at sammenligne og præcisere den indbyrdes overensstemmelse af koder i LPR for den enkelte patient. 3.2 Dataudtræk fra CPR og indhentning af journaler Specielt for LPR er, at der ikke findes nogen kobling mellem mor og barn. Denne kobling skal findes ved hjælp af CPR-registret, som kender til kombinationen af mor og barns CPR-nummer. Der er nu en direkte forbindelse fra Sundhedsstyrelsen til Indenrigsministeriets CPR-register, hvorfor etablering af koblingen kan finde sted ganske enkelt Dataudtræk fra CPR Vi valgte at validere alle fødsler i Danmark i uge 3 i CPR-registret leverede medio august 2001 et udtræk af aktuelle data for børn (recordtype 001), født i perioden 15. januar-21. januar 2001 og for disses forældre (recordtype 002). Dataudtrækket foregik således: Engangsudtræk på grundlag af maks. 2 fødselsdato-intervaller i maks. et bestemt kommuneinterval. Recordtype 001 leveres for personer, der er i live, bor på en dansk postadresse og ikke har navneadressebeskyttelse og ej heller lokalvejviserbeskyttelse. Recordtype leveres for hver af personens eventuelle forældre. Personer, der ikke ønsker at deltage i forskningsprojekter, udtrækkes ikke. Parameter udvidet med endnu et fødsels-interval. Felterne FOEDDATO og KOEN blev tilføjet BEGGE recordtyper. Datasættet fra CPR-registret blev bearbejdet ved at adskille records, så moderens, faderens og barnet CPR-numre optrådte på separate filer. CPR-registrets data indeholdt i alt 1267 CPRnumre for mødre Dataudtræk fra LPR (for mødrene) En diskette med liste over mors CPR-numre, liste over barns CPR-numre og vejledning blev medio august 2001 oversendt til Sundhedsstyrelsen med ønske om at få alle de oplysninger indtil udtræksdatoen (for det aktuelle udtræk fra LPR), som fandtes i LPR vedrørende børnene, samt alle oplysninger på mødrene for hele år 2000 samt Det blev anført, at fødestedet var særligt vigtigt. Dataudtrækket fra LPR blev modtaget primo september I udtrækket kunne kun 1206 af de 1267 mødre tilknyttes et sygehus et kvalitets-udviklingsprojekt

14 3.2.3 Indhentning af journaler Den 13. september 2001 udsendtes brev til fødestederne i Danmark med henblik på kopi af fødejournalerne fra uge 3 i 2001 (Bilag 4). Hvert fødested modtog en liste med de udtrukne CPR-numre for de mødre, hvis fødejournaler man ønskede kopi af. I perioden ultimo oktober-medio december 2001 fulgtes op på modtagelsen af journalkopierne, og de sygehuse, der ikke havde indsendt, blev kontaktet telefonisk i december I januar blev der desuden indhentet journaler fra en større jysk fødeafdeling. På baggrund af datafilen med mødrenes CPR-numre udarbejdede COWI efter telefonisk aftale ultimo september en liste med anonymisering af de deltagende kvinder. Formålet med listen var at gøre det muligt at følge op på modtagelsen af journalerne og løbende tildele disse et løbenummer svarende til den enkelte kvinde. På den anonymiserede liste fik hver kvinde et løbenummer, som blev tildelt efter sygehus og CPR-nummer i stigende orden. Løbenummerlisten indeholdt i alt 1190 kvinder. En endelig oprenset liste, efter ekskludering af dobbeltregistreringer, bestod af 1190 mødres CPR- og sygehusnummer. Kopier af relevant journal fra de enkelte fødesteder viste sig at mangle for 11 fødende, der ikke havde født, hvor de var registreret; 4 kvinder, der havde født hjemme; 13 kvinder, for hvem der var utilstrækkeligt materiale; og 35 kvinder, for hvem journalen ikke kunne fremskaffes. Således fandt vi journaler med oplysninger om 1127 fødende kvinder (svarende til 94,7%) og deres 1148 børn. 3.3 Kodning af journaldata Gennemgang af journaler Mødrenes journaler blev gennemgået af to obstetrikere Jens Langhoff-Roos og Lone Krebs. For at bibeholde koncentrationen og til diskussion af komplicerede tilfælde var der således altid to til at kode og notere koderne på et dertil indrettet åbent, struktureret kodeark (Bilag 14). Ud fra journalerne blev relevante koder noteret. Disse udvalgte definerede koder, som anvendtes ved journalgennemgangen, tog udgangspunkt i kodesamlingen Obstetriske diagnoser og indgreb, som blev udgivet af DSOG s nomenklaturudvalg i december 1996, og nogle få ændringer, som var blevet indført i tiden frem til 2001 (Bilag 1). Der er i alt 241 anbefalede obstetriske koder (ekskl. detaljerede ultralydskoder), der falder i følgende grupper: Risikofaktorer i prægraviditeten (13), Infektionssygdomme (7), Komplicerende medicinske sygdomme (10), Graviditetskomplikationer (66), Fødselskomplikationer (38), Puerperiet (18), Moder obligatoriske koder (3), Barn obligatoriske koder (8), Svangreprofylakse obligatoriske oplysninger (3), Ultralyd (9), Operationer og indgreb (52), Anæstesi (3), Smertelindring (10) samt Andre procedurer (1). Ved gennemgangen af journalkopierne var den allerede eksisterende kodning af disse i LPR som regel ukendt. I nogle få tilfælde (mindre end 5%) var koderne dog skrevet i journalen. Dernæst blev kodearket indtastet i et datasæt af to omgange af et tastefirma Oprensning af journaldata Herefter blev data renset, hvilket foregik således, at koder, der ikke var blandt de anbefalede, blev ændret, ved at man korrigerede for åbenlyse tastefejl eller ved en fornyet gennemgang af journalen. Man kan naturligvis overveje, hvad der sker, når man i valideringssammenhæng renser sit materiale for tastefejl og andre fejl. Der vil altid ske en ændring af data, fordi der 13 - et kvalitets-udviklingsprojekt

15 bruges en slags implicit validering som udgangspunkt for beslutningen om, hvorvidt der skal ændres eller ej. Således vil en falsk overensstemmelse ikke blive testet, mens en falsk uoverensstemmelse naturligvis vil blive set efter i sømmene. Selv ved brugen af logisk tjek med faste grænser for, hvad der er acceptabelt, vil nogle typer af fejl blive forhindret, mens andre ikke vil. Hvorvidt dette vil føre til bias, vil naturligvis afhænge af, hvilke spørgsmål en analyse af datasættet søger at besvare. Men under alle omstændigheder kan man sige, at indholdet i databasen bliver mere korrekt med fjernelse af fejlagtige værdier Registrering af data fra journalkopier Vi havde ikke så høj fuldstændighed af data, som vi kunne ønske på grund af begrænsninger i det tilsendte materiale, idet vi oftest, men ikke altid, havde fået alle de relevante papirer, der på forskellige tidspunkter har været tilgængelige på fødestedet. Derimod havde vi noteret data fra den oprindelige kilde, nemlig journalen (idet registrering til LPR altid foregår på baggrund af journalmateriale, og ikke direkte eller før det noteres i journalen), og vi validerede diagnoser og indgreb (kodede dem korrekt efter veldefinerede eksplicitte kriterier). I den udstrækning vi har noteret noget, har det fundet sted. Og det var det, som vi kunne validere. Derimod kunne vi ikke udtale os om registreringer i LPR af undersøgelser, såsom ultralydsundersøgelser, der ikke har haft konsekvens i det øvrige graviditets- og fødselsforløb. Vi har heller ikke kunnet validere antallet af ultralydsundersøgelser, men derimod typerne. Hvor der var forskellige oplysninger i journalerne, valgte vi den oplysning, der var noteret nærmest hændelsen. En valid registrering forudsætter, at man er sig bevidst, hvilke valg der foretages ved selektion af de data, der skal registreres. Vi havde valget mellem at kode alle observationer (diagnoser) og kun dem, der gav anledning til interventioner. Vi prioriterede det sidste, idet vi da fik de mest relevante variable, dvs. en begrænset mængde variable og med størst validitet. Det kan da hævdes, at der herved kun fås et inkomplet billede af de enkelte diagnoser (idet f.eks. blødning under fødslen kun registreres, når den fører til indgreb). Denne indvending er korrekt, og hvis man skal have komplette valide oplysninger om specifikke diagnoser, må man foretage en prospektiv dataindsamling med stringente kriterier og valide målemetoder. 3.4 Dataudtræk fra LPR Personkredsen, som indgår i undersøgelsen, er som bekendt identificeret ved deres CPR-numre. Fra LPR blev indhentet alle de oplysninger, som er relevante for dette projekt om disse personer. Der er således indhentet oplysninger om diagnoser, undersøgelser og behandlinger, operationer, data om sengedage, ambulante forløb og oplysninger, der relaterer sig til graviditeten og fødslen. Det til journaldata svarende udtræk fra LPR strækker sig tilbage fra graviditetens start (defineret som fødselsdato minus graviditetslængden) til 28 dage efter fødslen. Bilag 5 indeholder en kort, generel beskrivelse af opbygningen og indholdet i LPR. 3.5 Sammenligning af LPR-data og journaldata Ved frekvensfordeling (randfordeling) fandt vi, at hyppigheden af individer med samme kode i LPR varierede fra Ved gennemgang af randfordelingen fandt vi 69 koder med åbenlyse tastefejl, som blev rettet. Journal- og LPR-data blev sammenlignet ud fra koderne. Ud fra konstruktion af krydstabeller blev det vurderet, i hvilken grad disse koder var sammenfaldende. Jo større sammenfald af koder mellem journal- og LPR-data, des højere validitet af LPR et kvalitets-udviklingsprojekt

16 4 Resultater I det følgende omtales først nogle generelle parametre (antal fødsler, tvillinger og aktionsdiagnoser vedr. fødsler). Herefter præsenteres resultaterne af sammenligningen af journaldata og LPR-data for de betragtede fødsler. Hvor det har været relevant, fremgår der konklusioner og eventuelt anbefalinger til den fremtidige registrering. Som et resultat af undersøgelsen er der sket en revision af DSOG s hidtidige kodevejledning. Denne nye vejledning med anbefalinger om fremtidig registrering er vedlagt rapporten (findes også på Fødsler i Antallet af fødsler Fødselstallet ifølge LPR er det antal fødsler, der finder sted på sygehuse (eksklusive hjemmefødsler) i Danmark uanset moderens oprindelse og tilhørsforhold. Men selv med disse begrænsninger kan det være vanskeligt at finde det eksakte fødselstal for et år ved udelukkende at bruge LPR. Antallet af fødsler i 2001, som er analyseret i de vedlagte tabeller (63.340), er ikke fuldstændigt i overensstemmelse med det faktiske antal af flere grunde. Landspatientregistret har ingen kobling mellem moders og barns CPR. Denne kobling skal findes i CPR-registret, og da er mødre med midlertidigt CPR-nummer ved tidspunkt for fødsel ikke med, hvis de ikke indgår i den version af CPR-registret, der samkøres med LPR. Den klassiske fremgangsmåde ved oprettelsen af Fødselsregistret er at samkøre LPR med CPR-registret og dødsårsagsregistret (dødfødslerne). Dette giver antallet af fødsler ifølge de danske kriterier, som er i overensstemmelse med den gamle WHO-definition (levende fødte + dødfødte, som er mindst 28 uger/mindst 1000 g). I 2001 var der ifølge CPR-registret mødre, som fødte i alt gange og sammenlagt levende fødte børn (på sygehus eller hjemme). Af disse var 580 hjemmefødsler. Desuden var der ifølge dødsattester og LPR 284 dødfødte med en gestationsalder på mindst 28 uger. De fleste lande, vi sammenligner os med, bruger 22 uger (WHO) eller 24 uger (UK) som grænse for registrering af dødfødsel. Ved rapportering til et europæisk samarbejdsprojekt, PERISTAT ( Bilag 11) har vi anvendt 22 uger ved at inkludere de aborter, som i LPR har en gestationsalder på mindst 156 dage. Dette er muligt i LPR efter 1996, og i fremtiden bør også provokerede aborter (på grund af misdannelser) og sene spontane aborter, som medfører kontakt til det offentlige sundhedsvæsen, inkluderes i en perinatal database Tvillinger Det er ganske enkelt at få oplysninger om antallet af tvillingfødsler, hvor begge tvillinger er født ved en gestationsalder på 28 uger eller mere. Det forudsætter en samkøring af LPR, CPRregistret og det blanket-baserede register over dødfødte. Men det er vanskeligere at få oplysning om de graviditeter, der starter som tvillinggraviditeter og ender som aborter eller enkeltfødsler. Hyppigheden af diagnosticerede flerfoldsgraviditeter aftager med stigende gestationsalder, idet nogle fostre går til grunde tidligt i graviditeten. Anvendelsen af ultralydsundersøgelser i tidlig graviditet, som især er brugt i forbindelse med fertilitetsbehandling, påvirker således hyppigheden af flerfoldsgraviditeter i højere grad end hyppigheden af flerfoldsfødsler. Desuden bidrager den stigende anvendelse af fosterreduktion ved flerfoldsgraviditeter til, at flere 15 - et kvalitets-udviklingsprojekt

17 flerfoldsgraviditeter ender som enkeltfødsler. Det er derfor vigtigt at kende tidspunktet for tvillingediagnosen og være klar over den komplekse problemstilling ved analyse af data. Samtidig er det vigtigt at kunne få oplysninger om misdannelser og tvillingtransfusionssyndrom i tvillinggraviditeter i 2. trimester, idet disse tilstande og komplikationer er tilgængelige for terapi i form af reduktion og laserdeling af placenta. Vi har fra år 2001 mulighed for, ved systematisk og konsekvent brug af de anbefalede koder, at kategorisere flerfoldsgraviditeter efter tidspunktet (før eller efter 22 uger) for intrauterin død af den ene og vil derfor i fremtiden få en bedre registrering på dette område Aktionsdiagnoser vedr. fødsler Der er 32 forskellige aktionsdiagnoser for fødslen, som alle ligger i intervallet DO80-DO84. Disse aktionsdiagnoser bygger på en kombination af andre allerede indberettede koder, der beskriver barnets præsentation ved fødslen, om der er tale om enkelt eller flerfold, om fødslen starter spontant, ved en igangsættelsesprocedure eller ved et planlagt kejsersnit, og om fødslen afsluttes spontant eller ved et kirurgisk indgreb som vakuumekstraktion eller akut kejsersnit. Desværre er der logiske fejl i opbygningen af strukturen for aktionsdiagnoserne (Bilag 2). Den nuværende obstetriske kodning og indrapportering af aktionsdiagnoserne udgør desuden en besværlig dobbeltregistrering. Vi har via undersøgelsen valideret de indrapporterede aktionsdiagnoser i LPR 2001 ved at beregne aktionsdiagnoserne på baggrund af de rapporterede variable (Bilag 2 og Bilag 3). Vi må konkludere, at der ikke er særlig god overensstemmelse mellem rapporterede og beregnede aktionsdiagnoser. Da de nuværende aktionsdiagnoser i LPR ikke er særligt valide, og kodningen er besværlig og unødvendig, idet de ikke bidrager til yderligere information, vil vi foreslå, at de mange aktionsdiagnoser erstattes af en enkelt, f.eks. DO Primær sammenligning af koder I LPR-data fandt vi koder for de 1127 graviditeter og fødsler. De fordelte sig på 798 forskellige koder for undersøgelse, behandling, diagnoser, operationer osv.. I journaldata fandt vi i alt 6599 koder, som fordelte sig på 168 forskellige typer af koder En oversigt over sammenligningen findes i Bilag 6. Idet journaldata er golden standard, udregnede vi sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi for såvel enkeltdiagnoser som summationsdiagnoser (summen af beslægtede diagnoser) i LPR (Bilag 7). Der var altid en bedre korrelation mellem summationsdiagnoser, hvilket er en vigtig information, når man skal vælge koder til udtræk fra LPR. 4.3 Kvantitative koder En grafisk beskrivelse af de kvantative data findes i Bilag 8. De udgør en del af Fællesindholdet og omfatter to maternelle variable, gestationsalder og paritet samt fire mål på barnet Gestationsalder Ved validering af gestationsalderen har vi ved journalgennemgangen valgt at anvende den ultralydsfastsatte termin, hvor denne var tilgængelig. I øvrige tilfælde har vi anvendt termin ifølge sidste menstruation Paritet Efter at have adderet 1 til de værdier, der var kodet ved journalgennemgangen, var der en god overensstemmelse med angivelserne i LPR et kvalitets-udviklingsprojekt

18 Paritet betyder i internationale sammenhænge det antal fødsler med levende- eller dødfødte børn, som kvinden har haft før den aktuelle. Således var det også i det gamle fødselsregister, hvor paritet var defineret Antal tidligere fødsler med levende- eller dødfødte børn. Men i LPR har man i fællesindholdet defineret variablen paritet som Antal fødsler inkl. dødfødsler inkl. den aktuelle. Således er værdierne i det gamle Medicinske Fødselsregister 1 mindre end i LPR. Det er noget rod. Vi vil derfor foreslå, at vi fremover (fra 1/1-2004) ændrer fællesindholdet og definerer paritet i overensstemmelse med internationale konventioner og korrigerer de mellemliggende årgange Barnet De indrapporterede mål for fødselsvægt, længde, hovedomfang og abdominalomfang passer godt med de værdier, vi fandt i journalerne. 4.4 Koder for tilstande, risikofaktorer, procedurer, indgreb og diagnoser De kategoriske variable består af koder for tilstande, risikofaktorer, procedurer, indgreb og diagnoser. Nedenfor er udvalgt nogle væsentlige områder, som er klinisk interessante med henblik på validering. Tabellerne med oplysninger om sammenhænge mellem koderne fra journalgennemgangen og fra LPR kan anvendes til beregning af sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi (Bilag 9) Tidligere kejsersnit Der er to forskellige koder, som angiver, at den fødende har fået foretaget kejsersnit tidligere. Den ene kode angiver, at det tidligere kejsersnit er en risikofaktor (DZ358E), og den anden kode, at det er en graviditetskomplikation (DO342), som er indikation til andre indgreb, f.eks. et nyt kejsersnit. Når man slår de to koder sammen, finder man, at der er en ganske god overensstemmelse mellem journaloplysninger og LPR. Således skal man ved udtræk fra LPR, hvor man ønsker oplysninger om tidligere kejsersnit, bruge begge koder og evt. supplere med oplysninger om tidligere fødselsforløb i det øvrige LPR og det gamle fødselsregister. Overvejelserne omkring registrering af tidligere kejsersnit som indikation for nyt kejsersnit munder ud i et ønske om en standardiseret praksis for kodning af forskellige indikationer for kejsersnit, herunder en stringent eksplicit prioritering af indikationerne Medicinske sygdomme Kodning af interkurrente medicinske sygdomme (DO990-DO998) findes meget oftere i LPR end ved gennemgang af journalerne. Det kan skyldes, at mindre betydende medicinske tilstande oftere kodes i LPR, end de to obstetrikere fandt det relevant ved journalgennemgangen, og måske også ønsket om at påvirke DRG. I LPR er der flest koder af typen anæmi (DO990) og en del koder af typen andre specificerede sygdomme (DO998). Anæmi er ikke en særlig enkel variabel at registrere, da hyppigheden afhænger af, hvor ofte man kontrollerer Hb, hvornår i graviditeten man måler Hb, samt hvilket cut-off man anvender som kriterium for diagnosen. Således er DO990 heller ikke på DSOG s liste over anbefalede koder, og DO991A Hæmatologiske sygdomme specificeres også: eksklusive anæmi, som skyldes mangelfuld ernæring. Den mindre gode overensstemmelse mellem koderne for interkurrente medicinske sygdomme i LPR og journalerne skyldes sikkert, at det er vanskeligt at finde entydige operationelle 17 - et kvalitets-udviklingsprojekt

19 definitioner for kriterierne. Kodepraksis afspejler, at der kan være forskellige formål med registreringen. Registreringen kan bruges til: 1. beskrivelse af hyppigheden af den pågældende medicinske komplikation blandt gravide og fødende, og 2. en opgørelse over de graviditeter og fødsler, hvor man brugte ekstra ressourcer til at overvåge, følge og rådspørge andre faggrupper og/eller intervenere i graviditeten eller fødslen Ved journalgennemgangen valgte vi at fokusere på det sidstnævnte formål (2), dvs., at koderne DO99* anvendes, når graviditeten er kompliceret med en medicinsk sygdom, som betinger ekstra overvågning eller intervention i graviditeten. Hvis man ønskede oplysninger om hyppigheden af alle gravide med en given form for medicinsk sygdom, uanset om det påvirkede graviditets- eller fødselsforløb, ville man kunne få det oplyst ved analyse af andre forløbsregistreringer i LPR, idet betydende medicinske sygdomme er registreret i LPR, når de har krævet indlæggelse eller ambulant besøg (efter 1995). Således vil en samkøring på tværs af LPR kunne give valide oplysninger om formål (1). Uanset hvilke kriterier man anvender til kodningen, kan oplysningerne anvendes til senere identifikation af sjældne (komplicerede) graviditeter og fødsler. Men det forudsætter også, at der tillægges en ekstra specifik diagnosekode til DO99* (f.eks. kan der til cirkulatoriske sygdomme, DO994, tillægges mitralinsufficiens på rheumatisk basis, DI051). I fremtiden er det vigtigt, at vi koder ensartet, således at koderne DO99* anvendes, når graviditeten er kompliceret med en medicinsk sygdom, som har betinget ekstra overvågning eller intervention i graviditeten Ultralydsundersøgelser Ved gennemgang af journalerne var det ud fra notaterne ofte svært at bedømme, om en ultralydsscanning i tidlig graviditet var en type 1- eller en type 2-scanning. Vi har i valideringen på baggrund af journalen kun noteret, om den særlige type ultralydsscanning var udført, men ikke, hvor mange scanninger der var udført. Desuden er de mange ultralydsscanninger udført i privat regi ikke medregnet i LPR. Således savner den aktuelle validering styrke på flere punkter Flerfold Oplysninger om flerfoldsgraviditeter og fødsler i LPR i dette forholdsvis lille materiale synes valide, under forudsætning af at man kombinerer de komplekse graviditets- og fødselskoder og anvender børnenes CPR-numre i kombination med moders CPR Hypertension/præeclampsi Ved journalgennemgangen har vi valgt at kode den højeste værdi af diagnoserne DO10* - DO15* for den enkelte patient, idet der er tale om en progredierende sygdom, der først regredierer efter forløsning af kvinden. Hvis man samler alle hypertensive graviditetskomplikationer under ét, er oplysninger fra LPR ret valide. Når man ser på sammenhængen i de enkelte kategorier, ses det, at der er bedst sammenhæng mellem journaloplysninger og koder i LPR, hvad angår de sværere komplikationer. Det største antal uoverensstemmelser mellem journaldata og LPR-data skyldtes, at graviditetsbetinget hypertension var fejlkodet som let præeclampsi i LPR. Selvom der er tale om veldefinerede koder (se DSOG s anbefalede koder (Bilag 1) og Sandbjerg Guidelines ( guidelines obstetrik Sandbjerg Guidelines præeklampsi)), og disse er internationalt anerkendte, har der været en gammel tradition for brug 18 - et kvalitets-udviklingsprojekt

20 af andre kriterier (f.eks. at koden for præeklampsi vælges i stedet for koden for graviditetsbetinget hypertension, ved forhøjet blodtryk og ødemer). Ved analyserne af validiteten af kodning på dette område bliver man endnu en gang påmindet om, at det er vigtigt at fastholde definitioner og kriterier for diagnoserne i en længere tid og integrere dem i obstetrikundervisningen, så de implementeres blandt sundhedspersonalet Igangsættelse af fødslen Metoderne til igangsættelse og stimulation af fødslen er stort set ens (hindeløsning, amniotomi, oxytocin, prostaglandin). Hvorvidt der skal kodes for igangsættelse eller stimulation, er naturligvis afhængigt af, om fødslen er startet, og hermed hvorledes fødslens start defineres. Brugen af koder for igangsættelse (i stedet for stimulation) ved præmatur vandafgang (PROM eller PPROM) kan være en del af forklaringen på de relativt mange igangsættelser i journaldata sammenlignet med oplysninger fra LPR. Der har endvidere blandt obstetrikere og jordemødre været turbulens omkring den anbefalede brug af igangsættelseskoder. Således har nogle brugt igangsættelseskoder til stimulation, hvor dette var en del af igangsættelsen, hvorimod den anbefalede praksis var, at kun den første procedure i igangsættelsesøjemed kodedes som igangsættelse og resten som stimulation. Fra 2003 er praksis da også efter indstilling fra et flertal af danske obstetrikere ændret, således at: Efter igangsættelse af en fødsel, skal efterfølgende stimulation, som led i igangsættelsen før kvinden er i fødslens aktive fase, kodes som igangsættelse. En kvinde kan således få flere forskellige igangsættelsesdiagnoser, hvilket indebærer, at det ikke længere er muligt at sige, hvilken der er den primære igangsættelsesprocedure. Men det er naturligvis enkelt at undersøge, hvilke samlet antal procedurer der er anvendt ved igangsættelser. For at kunne sammenligne journaloplysninger og LPR koder har vi konverteret koderne ensartet, således at hvor der er mindst én igangsættelseskode, er de øvrige stimulationskoder i denne analyse konverteret til igangsættelseskoder. Samtidig har vi valgt at analysere ud fra en fast rækkefølge af procedurer, som er klinisk relevant: amniotomi (KMAC00) forud for prostaglandin (BKHD20) forud for oxytocin (BKHD21) forud for prostaglandin/oxytocin (BKHD2). Det er vigtigt at fastholde en kodningspraksis over længere tid det tager lang tid at implementere nye koncepter, og det er svært at afvænne faste rutiner. Det kan være vanskeligt at acceptere, at vi sætter fødslen i gang efter vandafgang i stedet for at stimulere veerne, da vi i mange år har anset, at fødslen var startet med vandafgang. Men da denne regel nu en gang er indført og ser ud til at fungere, bør vi fastholde, at stimulation af veer/modning af livmoderhalsen ved vandafgang uden veer kodes som igangsættelse Stimulation med oxytocin Stimulation af veer under fødslen med oxytocin er efterhånden blevet så almindeligt, at det i nogle kredse anses som en naturlig del af fødslen. I betragtning af den hyppige brug af oxytocinstimulation ved normale fødsler, hvor indgrebet kan føles som mindre betydningsfuldt, er det måske overraskende, at det er så hyppigt registreret i LPR, som det er. Desuden er der god overensstemmelse mellem det antal, der har fået oxytocinstimulation ifølge journalerne, og det antal, der er kodet i LPR (311 og 300). Dog er det kun 253, der er blevet stimuleret med oxytocin ifølge både journaloplysninger og LPR. Da der er evidens for, at oxytocin givet profylaktisk ved barnets fødsel reducerer blødningen efter fødslen, har mange fødesteder indført dette som en fast rutine. Det er vigtigt at sikre sig, at 19 - et kvalitets-udviklingsprojekt

21 disse ikke kodes på samme måde som oxytocinstimulation under fødslen. Det er ligeledes vigtigt at diskutere, om man overhovedet skal kode sådanne mindre interventioner, der gives rutinemæssigt ifølge fødestedets retningslinjer. Administration af oxytocin efter fødslen på grund af rigelig atonisk blødning har en egen kode. Vestimulation med andre metoder, f.eks. akupunktur, er ikke medtaget i denne analyse. Det har en selvstændig kode, som man kan bruge for at følge udviklingen og sammenholde med øvrige tiltag Stimulation med amniotomi Det var kun en tredjedel af de fødsler, hvor der ifølge journalen var foretaget amniotomi ( taget hul på vandet ), som var registreret med den tilsvarende kode i LPR. Dette kan skyldes, at det betragtes som et mindre indgreb. Det kan også skyldes, at der uklart af hvilken grund har været en tradition i dansk obstetrik for kun at betragte amniotomi som et indgreb, når orificium var under 6 cm. Fremover bør klare kriterier styre kodning af denne variabel, og alle, som får foretaget amniotomi, før orificium er udslettet, bør få tildelt denne kode Anæstesi Anæstesikoderne, som først blev indført i år 2001, er øjensynligt ikke slået igennem for alvor, siden kun ca. 1/5 af de koder, der er angivet i journaldata, findes i LPR. Man må konkludere, at LPR endnu ikke i 2001 er anvendeligt til at udtale sig om hyppigheden af anæstesiformer i forbindelse med indgreb ved fødslen Smertelindring Smertelindring registreres mindre ofte i LPR end i journalerne. Således er det kun ca. 60% af kvinderne, der har fået smertelindring ifølge journalnotaterne, som registreres med mindst én kode for dette i LPR. Men det er kun 1/3 af de kvinder, der får nogen form for farmakologisk smertelindring, som får en af disse koder i LPR. Ifølge journaloplysninger er det 63% af kvinderne med påbegyndt vaginal fødsel, som klarer sig uden farmakologisk smertelindring (morfika, lattergas, pudendus eller epiduralblokade) Epiduralblokade I LPR er der tre forskellige koder, som kan bruges ved epiduralblokade: BABZ00= Anlæggelse af epiduralkatheter, BAFA6= Smertebehandling med blokade, og NAAD0= Epidural blokade. Kun ca. 60% af kvinderne, der fik epiduralblokade til smertelindring, blev registreret med mindst en af ovennævnte koder for dette i LPR. At epidural kan kodes på tre forskellige måder i LPR, kan skyldes, at det både kan betragtes som en generel anæstesiform (BAFA6), en specifik anæstesiform (NAAD0) og en procedure (BABZ00). Det er klart uhensigtsmæssigt, at epidural kan kodes på tre forskellige måder i LPR, og i fremtiden anbefales én kode: NAAD Kejsersnit Der er god overensstemmelse mellem antallet af kejsersnit i journalerne og LPR. Selv om der for hver type af kejsersnit er eksplicitte kriterier for, hvilken kode man skal vælge, er det ikke altid lige let i den kliniske situation. Dette beror bl.a. på, om man anser, at fødslen er startet, når kejsersnittet ordineres eller udføres. Dette fik vi bekræftet ved journalgennemgangen, og det kan ses på resultaterne af valideringen et kvalitets-udviklingsprojekt

22 Vakuumekstraktion Der er en meget god overensstemmelse mellem antallet af vacuumekstraktioner i journalerne og LPR. Der er dog en skævhed i fordelingen af typen af vakuumekstraktionerne udgangs og mellemhøje/høje ekstraktioner således at der er flere kodede udgangsekstraktioner i LPR. Denne skævhed kan skyldes flere faktorer: kvaliteten af oplysninger i journalen om hovedets stand ved ekstraktionen, usikkerhed om definitionen (en udgangsekstraktion forudsætter, at hovedet står på bækkenbunden (og ikke 1-2 cm over bækkenbunden)), og muligvis en vis grad af ønsketænkning, idet en udgangsekstraktion er et indgreb med færre komplikationer Uterusruptur Uterusruptur er en sjældent forekommende komplikation, der som regel optræder hos fødende med kejsersnit i en foregående graviditet. Med den stigende kejsersnitsfrekvens er der øget fokus på denne alvorlige komplikation. Men materialet på 1127 mødre er utilstrækkeligt til en egentlig validering af en så sjælden komplikation. Desuden er der to forskellige definitioner på uterusruptur (dels, hvor der er en defekt i myometriet, men ikke i hinderne, der beskytter barnet, og dels, hvor der er en regelret ruptur). Ved journalgennemgangen har vi anvendt den første mere omfattende definition. Dette kan forklare, at kun 1 af de 5 fundet ved journalgennemgangen er fundet i LPR. I fremtiden vil vi anbefale, at den mere omfattende definition anvendes, idet man ved en opgørelse af uterusrupturer alligevel vil gennemlæse de pågældende journaler for at få en helt korrekt og mere detaljeret beskrivelse af rupturen Perinatale bristninger Der er mindre overensstemmelse mellem oplysninger i journalerne og LPR ved små bristninger, hvorimod der er en god overensstemmelse ved de større bristninger, der inddrager endetarmsmusklen (sfinkter) (DO702-DO703) Suturering af perineale bristninger Når man ser på alle typer af sutur af perineum (inkl. sutur af episiotomi), er der nogen uoverensstemmelse mellem journaloplysninger og registrering i LPR, hvilket først og fremmest gælder de mindre sutureringer. Hvis man søger efter både diagnosekoden og indgrebskoden (dvs. både koden for bristning og for suturering) ved større rupturer, får man en bedre overensstemmelse (33/38), end hvis man alene bruger indgrebskoden: 23/37 eller diagnosekoden: 30/37 I en situation som denne, hvor en diagnosekode og indgrebskode er så tæt knyttet til hinanden, kunne man overveje at lade den ene dimension udgå. Dette har man valgt ved episiotomi, hvor der kun er en kode, som inkluderer suturering af episiotomien. At kode både bristning og en efterfølgende obligatreparation af denne indebærer naturligvis en form for dobbeltregistrering. Dette bør sædvanligvis undgås, men kan være af værdi, hvis man f.eks. i stigende omfang indfører en konservativ terapi og undlader suturering af mindre bristninger. Herved kan registreringen i LPR være værdifuld til evaluering af den nye procedure Episiotomi Episiotomi er et veldefineret indgreb, som med sin hyppighed kan valideres ved den aktuelle undersøgelse. Det viser sig, at oplysninger i LPR om episiotomi (inkl. suturering heraf) er meget valide et kvalitets-udviklingsprojekt

23 5 Kvalitetsudvikling som følge af projektet 5.1 Kodepraksis i dag og fremover Vi har brug for generelle retningslinjer for, hvad der skal dokumenteres i journalen. Ligeledes og i forlængelse heraf skal vi for at optimere de ressourcer, der går til registrering, have mere eksplicitte kriterier for, hvor stor en del af vores dokumentation i journalen der også skal registreres i LPR. Det er afgørende for validiteten, at vi har retningslinjer for dette, og det er lige så vigtigt, at vi har ensartede definitioner for vores diagnoser og indgreb. Vi har derfor publiceret de obstetriske koder på DSOG s hjemmeside med definitioner, som tager udgangspunkt i de nationale retningslinjer, som er vedtaget på Sandbjerg ( Men selv om der er knyttet specifikke definitioner til de enkelte koder, er der visse kodetekniske overvejelser af mere generel karakter, som bl.a. tager udgangspunkt i valideringsprojektet Tilstande og tilfældige fund Ved journalgennemgangen har vi ofte været nødt til at overveje, hvorvidt vi skal kode alle beskrevne tilstande eller fund eller kun kode, hvor de giver anledning til intervention eller særlig overvågning. I nogle situationer er der forskellige koder for tilstanden alene (f.eks. som risikofaktor), og hvor tilstanden giver anledning til et indgreb. Et eksempel på dette er: Tidligere kejsersnit som risikofaktor (DZ358E), hvor fødslen starter normalt, eller tidligere kejsersnit, som opfattes som en graviditetskomplikation (DO321), der giver anledning til planlagt kejsersnit. Et andet eksempel på forskellige koder for en mistanke om en tilstand og selve tilstanden er ved et foster med en misdannelse: Et misdannet foster får en Q-diagnose ved fødslen, og moderen får en graviditetsdiagnose (DO359) ved ultralydsscanningen, som angiver, at man ved ultralydsundersøgelsen har fået mistanke om et misdannet foster intrauterint. I andre situationer er der ingen forskel på koden ved et tilfældigt fund, eller hvis fundet har medført særlig overvågning eller indgreb. Dette gælder f.eks.: Fibroma-uteri, som kan være et tilfældigt fund ved kejsersnit udført af anden årsag, eller et ultralydsdiagnosticeret fibrom, som følges under graviditeten, og medfører særlige forholdsregler under fødslen Uterusruptur, som kan være et uventet tilfældigt fund ved kejsersnit eller en indikation for kejsersnit Vesvækkelse, som kan defineres som forekomsten af langsom progression pr. tidsenhed, eller en tilstand, som giver anledning til intervention (syntocinondrop, amniotomi etc.) Sammenhæng mellem indikatorer og indgreb Der er et behov for at analysere sammenhængen mellem den eller de tilstande som fører til specifikke indgreb som for eksempel kejsersnit. Derved er det muligt at følge udviklingen i hyppigheden af kejsersnit som for eksempel blev udført på indikationen maternal request uden andre medicinske indikationer eller diagnoser. Denne kobling mellem indikation og indgreb vanskeliggøres af, at indgreb og diagnoser findes i hver sin datatabel i LPR, som dog kan kobles via et såkaldt recordnummer. Desuden forudsætter det en obstetrisk algoritme for prioritering af indikationerne, som baseses på den tidsmæssige relation til indgrebet, den indbyrdes sammenhæng mellem indikationerne tyngden af indikationerne etc et kvalitets-udviklingsprojekt

24 5.1.3 Tentativ eller bekræftet diagnose Vi er ofte ved kodning blevet gjort opmærksomme på, at der er et behov for at skelne mellem tentative og bekræftede diagnoser. Dette gælder især, hvor der er diskrepans mellem det, vi forventer at finde, og det, vi finder, f.eks.: Kejsersnit udført på grund af forventet høj ligestand, hvor man finder en regelmæssig præsentation, og Kejsersnit udført på grund af vesvækkelse, hvor man uventet finder uterusruptur Det samme gør sig gældende, hvor en tentativ diagnose ikke er blevet bekræftet, f.eks.: Abruptio Uterusruptur Høj ligestand Asphyxi Der findes faktisk en kodeteknisk løsning på dette problem: Hvor den tentative diagnose adskiller sig fra den bekræftede, kan man kode den tentative diagnose som en tillægskode til DZ038, f.eks. DZ038 + DO459 (mistanke om abruptio placentae), og den bekræftede diagnose som sædvanligt. Når tentativ og bekræftet diagnose er ens, skal diagnosen kun registreres én gang (dvs. som bekræftet diagnose). Denne form for kodning er dog kun meget lidt brugt i 2001, men bør implementeres i højere grad, så vi får mere præcise oplysninger om forløb, komplikationer og indgreb ved analyser af udtræk fra LPR Fødslens start I lang tid har fødslens start været defineret som forekomst af etablerede veer eller vandafgang, men i de seneste år er der blevet indført en ny praksis, hvor fødslens start alene defineres ved etablerede veer. I Falck Larsens Basisbog i Obstetrik & Gynækologi. 6. udgave 2000 defineres fødslens start således: Fødslen er i gang, når veerne bliver tiltagende og regelmæssige, og når orificium udvider sig tilsvarende". Det indebærer, at en fødsel ikke er startet efter vandafgang. Grunden til, at man ophørte med at anse fødslen for igangværende efter vandafgang, er måske, at vi ikke altid forløser en kvinde, der får vandafgang før 34 uger (medmindre hun får veer eller andre komplikationer). Desuden er der også i klinikken indført en afventende holdning ved vandafgang senere i graviditeten, således at stimulation af veer/igangsættelse af fødslen først finder sted efter 1 døgns tid. Ud fra et teoretisk synspunkt, og ovenstående eksempler på obstetrisk praksis, kan man således godt forstå, at det er meningsfuldt at definere fødslens start ved veer og ikke vandafgang. Som en konsekvens heraf har man valgt at betegne stimulation af veer efter vandafgang uden veer som igangsættelse af fødslen. Men på den anden side anser vi alligevel i nogle tilfælde, at fødslen er startet efter vandafgang, idet vi kan vælge at forløse ved vandafgang, f.eks. i 35. uge, uden at der er anden indikation herfor. Desuden vil vi vælge at forløse en kvinde med planlagt kejsersnit, hvis hun ankommer til fødestedet med vandafgang, før det planlagte kejsersnit skulle have fundet sted. Vi vil desuden betegne kejsersnittet som udført akut under fødslen (og ikke før fødslen). Det er således i mange tilfælde bedre i overensstemmelse med klinisk tankegang, og dermed anvendt kodepraksis, at anse fødslen startet ved vandafgang eller regelmæssige kontraktioner. Men vi må da kunne acceptere, at fødslen kan gå i stå, og at det er en klinisk beslutning, om den 23 - et kvalitets-udviklingsprojekt

25 skal stimuleres eller ej. Med andre ord er det nok mere hensigtsmæssigt fra et kodeteknisk perspektiv at anbefale, at kodepraksis tager udgangspunkt i, at fødslen starter med vandafgang eller veer. Uanset om vi vælger at anbefale den ene eller den anden løsning, vil det vække modstand i nogle grupper, og det vil vare lang tid, inden der er enighed om kodepraksis. Dette indebærer, at vi i virkeligheden kan være bedre tjent med at bibeholde en nylig indført ændret praksis, selv om den på flere områder er mindre hensigtsmæssig, og selv om definitionen af fødslens start således er forskellig, alt efter hvorvidt vi sætter fødslen i gang eller foretager kejsersnit. Desværre er der uheldige følgevirkninger af disse forandringer i definitionen af fødslens start. Der er nu i forskellige årgange i LPR anvendt forskellige definitioner af igangsættelse af fødslen, og vi vil være nødt til at skulle tage højde for det ved sammenligning af hyppigheder i forskellige år og i longitudinelle studier, bl.a. ved at ekskludere/inkludere fødsler med diagnosen PPROM/PROM. På andre områder bl.a. ved forskellige typer af kejsersnit kan vi imidlertid ikke korrigere i udtrækket fra LPR, men bliver nødt til at foretage journalvalidering, hvis vi vil have helt præcise oplysninger om typen af kejsersnit Igangsættelse eller stimulation Endnu et eksempel på en vigtig kodeteknisk diskussionen handler om, hvorvidt vi kan/skal bruge en eller flere procedurekoder ved igangsættelse af fødslen. Baggrunden for overvejelserne bygger på, at det stort set er de samme metoder, vi anvender til igangsættelse og stimulation (amniotomi, oxytocin, prostaglandin), men med forskellige koder. Denne diskussion er endt med, at vi fremover anbefaler, at de procedurer, der anvendes, inden patienten er i aktiv fødsel (regelmæssige veer og mindst 3 cm dilateret orificium), kodes ved igangsættelseskoden ( Tolkningen af fremtidige analyser af igangsættelser og stimulation af fødslerne vil således skulle tage hensyn til disse overvejelser. De indebærer, at vi ikke med sikkerhed kan vide, hvilken metode der er den primære ved igangsættelse af fødslen, og vi kan heller ikke med sikkerhed vide, i hvilken udstrækning igangsatte kvinder bliver stimuleret senere i fødslen. Men koderne afspejler den kliniske opfattelse, og kodningen vil derfor med al sandsynlighed blive mere valid. De ovenstående eksempler belyser, hvor vigtigt det er, at kriterier for kodning er stabile og afspejler en klinisk logisk tankegang. 5.2 Etablering af nye koder Det er vigtigt, at alle anvender de anbefalede koder i så høj udstrækning som muligt, således at vi alle i fremtiden kan få løbende relevant feedback fra vores nationale register. De af DSOG s arbejdsgruppe udvalgte definerede koder anbefales anvendt for at opnå en ensartet kodning med et begrænset antal koder. Dette indebærer naturligvis ikke, at det ikke også er "tilladt" at bruge andre koder, hvor dette ønskes, og mere specielle medicinske koder i særlige tilfælde. Sådanne koder kan findes på SKS-browseren på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( Kodegrundlaget er udvalgt med tanke på, at den måde, hvorpå obstetrikere tænker og strukturerer, er dybt forankret. Dette indebærer også, at det er vigtigt ikke at foretage konceptuelle forandringer i kodestrukturen og definitionen af koderne, uden at det er meget hensigtsmæssigt eller et velmotiveret ønske fra klassifikationseksperterne i Sundhedsstyrelsen. Når man overvejer valg af koder, er det vigtigt at tænke klart og logisk både med hensyn til indsamling og analyse af data. Det er overordentlig tidsrøvende for alle involverede parter at skifte koder og kodepraksis et kvalitets-udviklingsprojekt

26 Ændringer, der ikke er "højst nødvendige", bør undgås. I det hele taget er en konservativ linje med få ændringer over tid en fordel/nødvendighed for at kunne foretage longitudinelle analyser i vores register. Men systemet må heller ikke blive så stift, at man ikke hurtigt kan få nye koder for nye behandlinger, hvor det jo netop er vigtigt at kunne registrere den kvantitative udvikling og resultater eller bivirkninger. Derfor vil fremtidige anbefalede ændringer i definitioner og diagnoser/ydelser også indskrænke sig til nye typer af ydelser og meget væsentlige velmotiverede ændringer. Det er vigtigt, at man forud for ansøgning om oprettelsen af nye koder sikrer sig, at de er et generelt ønske, og at registreringsarbejdet står mål med det, man opnår. Der har længe været et ønske om at få registreret flere tal-variable, f.eks. kvindens prægravide vægt og BMI, samt barnets navlearterie ph og Base-excess. Dette er nu efter en programmeringsmæssig innovation blevet muligt og vil blive indført efter aftale med Sundhedsstyrelsens koordinationsgruppe for individbaseret patientregistrering. Efter at Sundhedsstyrelsen har godkendt og åbnet for nye koder, er det lige så vigtigt, at der fremover bliver en direkte kommunikation til de amtslige registreringsenheder, således at indførelsen af de nye koder foregår så problemfrit som muligt. Det er ligeledes vigtigt, at man for hvert amt og fødested vælger en kode- og registreringsansvarlig obstetriker/jordemoder, som er i løbende kontakt med Sundhedsstyrelsen med henblik på en optimal kommunikation vedrørende ændring af koder og udtræk. 5.3 Undervisning i kodning En korrekt kodning forudsætter undervisning med angivelse af entydige definitioner og forståelse af den konceptuelle baggrund for den systematiske indsamling af data. På dette område har der flere gange været fremført ønsker fra såvel jordemødre som obstetrikere om en systematisk undervisning, men det er stadig et forsømt område. Det er en smule paradoksalt, at der undervises i forskningsmetodik såvel på jordemoderuddannelsen som på kurser for vordende speciallæger i gynækologi-obstetrik, hvorimod der endnu ikke er etableret undervisning i kunsten at kode og betydningen heraf for feedback til kvalitetssikring og klinisk relevant forskning. Det kan være vanskeligt at finde tid i den travle kliniske hverdag til at finde tid til undervisning for både lærere og elever. Man kunne måske supplere med et PC-baseret software med systematisk instruktion samt øvelseseksempler med feedback. 5.4 Retningslinjer og koder Indførelsen af nye retningslinjer kan stimulere til et ønske om at vide, hvorledes resultatet bliver herefter, og det er derfor nødvendigt med en valid registrering Implementering af korrekt anvendelse af koderne kan med fordel finde sted ved at man knytter udvælgelse af koderne og definitioner heraf til udarbejdelsen af retningslinjer (kliniske retningslinjer). Dette bruges i stigende omfang ved udarbejdelsen af nationale obstetriske retningslinjer, som er meget anvendt i klinisk brug og ved undervisning. Se f.eks. -> guidelines -> obstetrik -> Guideline til guidelines, hvor instruktioner til forfattere af retningslinjer er beskrevet et kvalitets-udviklingsprojekt

27 5.5 Udtræk fra Landspatientregistret til klinisk forskning og kvalitetssikring Der er et stort udviklingspotentiale i LPR som redskab til kvalitetssikring/klinisk forskning. På fire store områder er de registerbaserede oplysninger af stor værdi. De kan bruges til at formidle: Simple hyppigheder til at belyse "problemets omfang Epidemiologiske analyser med historiske og matchede kontroller Udvælgelse af cases til kvantitativ og kvalitativ audit Beskrivelse af baggrundsmateriale til randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT), bl.a. for at belyse den eksterne validitet af disse Klinisk forskning Ad hoc-kørsler til klinisk forskning bør foretages i nært samarbejde mellem ph.d.- studerende/forsker og registeransvarlig og perinatal epidemiolog. For at muliggøre longitudinelle udtræk er en oversættelse af tidligere tiders koder i det Medicinske Fødselsregister til aktuelle koder i LPR en nødvendighed Kvalitetssikring Som supplement til den systematiske validering af LPR etablerede vi samtidig et aktuelt feedback fra LPR. Dette var også tænkt at bidrage til validering af koder fra de enkelte fødesteder. Vi udarbejdede derfor standardudtræk af klinisk relevante analyser, som blev publiceret for de enkelte sygehuse. Analyserne blev publiceret i tabeller på DSOG s hjemmeside ( (Bilag 10) som er tilgængelig for alle. De publicerede tabeller bygger bl.a. på standardpopulationer de 10 grupper som anvendes i den nationale tværfaglige græsrodsbevægelse: fødselsauditgruppen. Således fik fødestederne og de kvalitetsudviklingsengagerede obstetrikere og jordemødre for første gang et tidsaktuelt feedback (inden for 1-1½ år efter fødslerne), som på samme tid stimulerede interessen for resultatet af registreringen, kvaliteten af fødselshjælpen og validiteten af de registrerede data. Disse tabeller er med jævne mellemrum blevet opdateret og udvidet. Den seneste publikation af standardudtræk er fra 26/ og omhandler fødselsstatistik fra årene (Bilag 10). Tabel 1 viser hyppigheder af nogle graviditetskomplikationer, indgreb og fødselskomplikationer på fødestederne. Disse resultater er de rå tal og angives uden hensyn til forskelle i baggrundspopulationen for de enkelte fødesteder. Tabel 2 viser fødslerne på de enkelte fødesteder, opdelt i standardpopulationer ( fødselsauditgrupper ). Disse opgørelser belyser case-mix -problematikken (forskelle i baggrundspopulationen) for de enkelte fødesteder. Tabel 3 viser indgreb og fødselskomplikationer i standardpopulationen af førstegangsfødende, spontant i fødsel med hovedstilling til terminen (fødselsauditgruppe 1). Disse tal vil være af interesse for obstetrikere og jordemødre, idet den første fødsel er mere kompliceret end de følgende. Desuden vil tallene være interessante for netop denne gruppe af gravide. Tabel 4 viser indgreb og fødselskomplikationer i standardpopulationen af flergangsfødende, uden tidligere kejsersnit, spontant i fødsel med hovedstilling til terminen (fødselsauditgruppe 3) et kvalitets-udviklingsprojekt

28 Denne gruppe er normalt en lavrisikopopulation, og tallene vil være interessante for netop denne gruppe af gravide. Tabel 5 viser hyppigheder af igangsættelse af fødslen på fødestederne på baggrund af procedurekoder og aktionsdiagnoser. Denne tabel belyser, hvor vigtigt det er at have veldefinerede kriterier for kodning og være forsigtig med brug af de obstetriske aktionsdiagnoser til belysning af hyppigheder af igangsatte fødsler. Der er ingen tvivl om, at kodekvaliteten forbedres ved denne form for regelmæssig feedback til de enkelte afdelinger, og det vil sikkert forbedres yderligere, hvis de enkelte afdelinger modtager nye relevante tabeller, f.eks. hvert kvartal. For det første vil det øge motivationen, hvis man slår tabellerne op i afdelingen. Personalet ser så, at man får noget ud af alt det kodearbejde. For det andet vil afdelingen hurtigt opdage oplagte fejl ( ja, men vi har da ikke haft 3 uterusrupturer i januarkvartal i år ). I Bilag 12 er et udvalg af tabeller fra Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, som belyser fordelen ved at anvende LPR frem for Det Medicinske Fødselsregister til analyser og udtræk. I LPR er det muligt at få detaljerede oplysninger om ressourceforbrug, f.eks. sengedage, og samtidig få de traditionelle variable fra fødselsregistret, f.eks. risikofaktorer som rygning eller en graviditetskomplikation som for tidlig fødsel belyst ved barnets gestationsalder. En sådan kombination af forskellige typer af variable kan man ikke få i traditionelle fødselsregistre. 5.6 Kodning og den elektroniske patientjournal Ved indførelsen af den elektroniske patientjournal kan man samtidig få hjælpemidler til at kode korrekt. F.eks. kan man vælge både indgreb og indikationer herfor ved brug af obligatoriske valgmenuer ( drop down ) og derved sikre, at koden bliver korrekt. Desuden kan man indføre elektroniske links til både definitioner af og kriterier for indgreb og ydelser. Endelig kan man indføre logiske tjek, som forhindrer usandsynlige værdier (f.eks. fødselsvægt over g) og kodekombinationer (f.eks. planlagt kejsersnit og sfinkterruptur). Således vil indførelsen af den elektroniske patientjournal i hele landet medføre en lettelse af kodning og registrering til LPR, og vi vil samtidig opnå mere valide oplysninger i LPR. 5.7 Kodning og DRG Kodningen til LPR bør anvendes både til vurdering af kvalitet og ressourceforbrug (DRG). Det er vigtigt, at det er samme kodning, der bruges til disse formål, dels for at undgå dobbeltregistrering, og dels, fordi det samlede billede er af betydning for evaluering af sundhedsvæsenets indsats. Kriterierne for DRG-grupperne, som bygger på SKS-koderne, skal være så robuste og veldefinerede, at kreativ bogføring får så lidt plads som muligt. Ellers kan vi risikere, at der opstår en sundhedsfaglig virksomhed, som fokuserer på økonomiske frem for sundhedsfaglige indsatser. 5.8 Europæisk samarbejde En anden form for validering af LPR fandt sted ved et samarbejde med andre europæiske lande i et EU-finansieret projekt, Peristat, (Bilag 11 og Peristats hjemmeside ( I dette europæiske samarbejde udvalgte vi fælles indikatorer og foretog udtræk fra LPR, som vil blive publiceret i nær fremtid. De fælles definitioner og ensartede analyser, som blev vedtaget, vil præge rapporter fra den fremtidige danske perinatale database, som bygger på LPR. De valgte indikatorer kan sammenlignes med øvrige anvendte i Europa (Bilag 13). Da der allerede i Peristat-regi er 27 - et kvalitets-udviklingsprojekt

29 indsamlet og (vil blive) rapporteret oplysninger fra mange europæiske lande, og da projektet vil blive videreført, er der gode chancer for, at Peristat-indikatorerne vil få en større gennemslagskraft end de øvrige tidligere publicerede europæiske samlinger af perinatale indikatorer. Ved analysen fandt vi, at LPR indeholder langt de fleste af internationalt anbefalede indikatorer fra Norden, Europa (OBSQID og Peristat) samt FIGO og også flere, end noget andet land kan oplyse om et kvalitets-udviklingsprojekt

30 6 Konklusion LPR er et spændende værktøj til kvalitetssikring det har et stort potentiale men rummer også mange muligheder for fejlagtige konklusioner, hvis det bruges ukritisk. Validiteten af de fleste væsentlige, veldefinerede variable er god, men kan på andre områder, f.eks. smertelindring, forbedres væsentligt. Mange væsentlige oplysninger om stort set alle operationer, samt procedurer og diagnoser fra veletablerede områder, er valide i LPR. En yderligere forbedring af validiteten kan opnås ved at fastholde valgte variable og definitioner, som er resultatet af en logisk klinisk tankegang. Man bør på samme tid være lydhør over for ønsket om nye koder udviklingen går ofte meget hurtigt (indførelse af akupunktur, badekar til smertelindring osv.) og være restriktiv ved indførelsen af nye koder, som ikke ændrer indholdet, og frem for alt være tilbageholdende med ændring af eksisterende definitioner. Resultaterne af projektet viser, at der er gode muligheder for, at LPR kan fungere som den centrale database for alle kliniske databaser. Ved ønske om at oprette nye kliniske databaser bør man undersøge, i hvilken udstrækning den kan erstattes af eller suppleres med LPR, således at vi undgår dobbeltregistrering og subvalide registre/databaser. Endvidere kunne der, på baggrund af LPR, oprettes et udvidet fødselsregister en Perinatal Database som indeholder oplysninger om moderen fra begyndelsen af graviditeten og barnet op til ét-års-alderen. En sådan database bør opdateres en gang om måneden. En Perinatal Database bør struktureres således, at det bliver enklere at foretage udtræk, og der bør oprettes en brugervenlig grænseflade. Optimal udnyttelse af et sådant datagrundlag for kvalitetsudviklingen på det gynækologiskobstetriske område kunne endvidere sikres gennem Sundhedsstyrelsens støtte til registerudtræk samt epidemiologisk assistance et kvalitets-udviklingsprojekt

31 7 Visioner De positive erfaringer, som er høstet ved evalueringen og de sideløbende aktiviteter inden for det obstetriske område, gør det nærliggende at forestille sig lignende samarbejdsrelationer mellem andre sundhedsfaglige specialer og Sundhedsstyrelsen, kvalitetsudvikling af kodepraksis, rapportering og rutinemæssig analyse af udtræk. De speciale-specifikke videnskabelige selskaber kunne være naturlige baser for samarbejdsprojekter om: udarbejdelse af en begrænset veldefineret kodeliste med udgangspunkt i SKSklassifikationen og eventuelt nyetablere (nogle få) velmotiverede koder feedback til det videnskabelige selskab med sundhedsfagligt relevante og aktuelle tabeller fra LPR etablering af samarbejde mellem arbejdsgrupper inden for specialet, som har specielle ønsker koordinering med dem, der udarbejder retningslinjer/referenceprogrammer Sådanne udviklingsprojekter vil indebære en form for aktionsforskning og bør være målrettede, men alligevel stræbe efter konsensus i størst muligt omfang. Hvis man skal foreslå ét andet fagområde, som meget naturligt kunne inddrages i en eventuelt videreførelse af nærværende proces, kunne det være pædiatrien. Det pædiatriske område inkluderer både medicinske og kirurgiske områder og har naturlige overgange til intern medicin, abdominalkirurgi, ortopædkirurgi, psykiatri, neurologi osv., hvilket ville kunne fremme fortsat integration og samarbejde. Et samarbejde med Dansk Pædiatrisk Selskab ville også kun bidrage til bedre viden om de obstetriske forudsætninger for sygdomme og tilstande i børneårene, ligesom vi ville kunne opnå en langt større indsigt i de langsigtede konsekvenser for barnet, hvad angår graviditets- og fødselskomplikationer og operative indgreb før og under fødslen. Der kan således forventes en synergieffekt ved at vælge pædiatrien som det næste fagområde, der intensiverer samarbejdet med LPR for udvikling af det perinatale område og for den fortsatte integration af LPR i de øvrige specialers kvalitetsudviklingsaktiviteter. Afslutningsvis skal nævnes, at rapportens ene forfatter, overlæge, dr.med. Jens Langhoff-Roos, er formand for arbejdsgruppen under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi om obstetrisk kvalitetsudvikling og nomenklatur, mens rapportens anden forfatter, cand.polit. Steen Rasmussen, er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen med bl.a. ansvar for drift og udvikling af det medicinske fødselsregister et kvalitets-udviklingsprojekt

32 Taksigelser Afdelingslæge Lone Krebs har bidraget meget væsentligt ved indsamling af data til denne rapport. Gerd Just Mikkelsen, cand.scient.pol., MPA, har bistået med organisering af projektet og har stået for rapportens udsendelse. Christina H. F. Vestergaard, stud.scient. (san.publ.), har hjulpet med redigeringen og har herunder ydet særlig bistand til metodebeskrivelsen. Den faglige Ekspertfølgegruppe har deltaget ved formulering af projektet og har givet faglige bemærkninger i forbindelse med første udkast til rapporten. Jørgen Falck Larsen har rådgivet omkring den endelige rapportering af resultaterne et kvalitets-udviklingsprojekt

33 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 9 Bilag 1 Anbefalede obstetriske koder, DSOG 2001 Bilag 1 -

34 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 9 Obstetriske diagnoser (kilde: Prægravide risikofaktorer mm. DZ358F Graviditet efter IVF DZ358H Graviditet efter hormonstimulation DF102 Alkoholafhængighed DF112 Narkomani DZ225 Bærer af Hepatitis B virus DB240 HIV-pos moder DZ867A Trombofili Som medfører profylakse med AK (DZ921) DZ907D Følger efter omskæring DZ358E Sectio antea DE669 Overvægt (BMI > 27) Prægravid vægt DZ358D Tidligere traumatisk graviditet/fødsel/udfald Som medfører ekstra overvågning/intervention under graviditet/fødsel. DZ875A Anamnese på cervixinsufficiens Se Sandbjerg guideline DZ875B Tidligere anlagt abdominalt cerclage Infektionssygdomme DO980B Tuberculose DO981B Syphilis DO982B Gonorrhoea DO984B Hepatitis DO985 Andre virale sygdomme DO986B Protozosygdomme DO988 Andre infektionssygdomme og parasit sygdomme Komplicerende medicinske sygdomme Når de anvendes skal der altid være yderligere mindst en kode, der angiver den specifikke medicinske sygdom DO991A Hæmatologiske sygdomme Eksklusive anæmi som skyldes mangelfuld ernæring DO992A Endokrinologiske sygdomme DO993A Neurologiske sygdomme DO993B Psykiske sygdomme DO994 Cirkulatoriske sygdomme DO995 Respiratoriske sygdomme DO996 Mave-tarm kanalens sygdomme DO997 Hudsygdomme DO998 Andre specificerede sygdomme Herunder nyresygdomme DO998A Hydronefrose under graviditet Bilag 1 -

35 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 9 Graviditetskomplikationer DO kan også anvendes hvis tilstanden debuterer under fødslen eller i puerperiet DO100A Hypertension før graviditeten Medicinsk behandlet hypertension DO120 Ødemer Behandlingskrævende (sygemelding/indlæggelse) DO121 Proteinuri Over 300mg/døgn, uden hypertension DO139 Graviditetsbetinget hypertension Blodtryk >=140/90 uden proteinuri DO140 Let præeclampsi Blodtryk >= 140/90 med proteinuri DO141 Svær præeclampsi Blodtryk >= /110 med proteinuri DO142 'HELLP' syndrom ASAT/ALAT > 100 og trombocytter < 100 DO150 Eclampsi DO208 Blødning før 22 uger DO211 Svær hyperemesis Kræver indlæggelse DO223 Dyb venetrombose Medfører AK-behandling (BOHA0) DO230 Pyelonephrit DO231 Blærebetændelse (cystit) DN133 Hydronefrose DO236 Gruppe B streptokok syndrom Se Sandbjerg guidelines DO240A Prægestationel diabetes, IDDM Insulin-behandlet DO241A Prægestationel diabetes, NIDDM Diæt-behandlet DO244D Graviditetsdiabetes, diætbehandlet DO244E Graviditetsdiabetes, insulinbehandlet DO263 Spiralgraviditet Hvor spiralen forbliver i uterus DO266G Graviditetskløe (med leverpåvirkning) Se Sandbjerg guidelines DO267 Svær bækkenløsning Kræver indlæggelse. DO268B Molimina Kræver indlæggelse eller forløsning Se detailleret liste Obstetrisk ultralyd vedrørende tillægskode DO283 Abnormt fund ved ultralydsundersøgelse DO300 Tvillingesvangerskab Største antal fostre der på noget tidspunkt er set. DO300C Dichoriske-diamniotiske tvillinger Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO300D Monochoriske-diamniotiske tvillinger Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO300E Monoamniotiske tvillinger Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO301 Trillingesvangerskab Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO302 Firlingesvangerskab Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO308 Flerfold (5+) Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO312C DO312D DO430 Flerfoldsgraviditet med intrauterin død af foster (før 22 uger) Flerfoldsgraviditet efter intrauterin død af foster (efter 22 uger) Tvilling-transfusionssyndrom DO320 Ustabil fosterstilling Hvor dette medfører vending eller forløsning DO321 Underkropstilling Kun hvor præsentationen er erkendt før fødslen er startet DO322 Tværleje/skråleje Kun hvor præsentationen er erkendt før fødslen er startet DO339 Mekanisk misforhold Bækkenet er bedømt at være for lille til vaginalfødsel (klinisk bedømmelse eller ved måling af CV ved tidligere kejsersnit) Bilag 1 -

36 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af 9 DO340 Uterusanomali DO341 Fibromer DO342 Tidligere sectio, eller andre operationer på uterus DO343A Klinisk cervixinsufficiens Se Sandbjerg guideline DO348G Ultralydspåvist cervixinsufficiens Cervixlængde < 25mm DO359A Misdannet foster Kodes som indikation for indgreb og specificeres ved DO283 + relevant Q-diagnose (se Ultralyd -detailleret liste) DO360 Rhesus-immunisering DO361 Anden immunisering DO362 Hydrops fetalis DO363 Intrauterin asphyxi under graviditeten Som indikation for igangsættelse/sectio før fødslen (f.eks ved CTG-forandringer/patologisk Dopplerflow) DO364 Intrauterin fosterdød (efter 22 uger) DO365 Lille fosterskøn, SGA < 2 SD (Se Sandbjerg guideline ) DO366 Stort fosterskøn > 2 SD (Se Sandbjerg guideline ) DO409 Polyhydramnion DO410 Oligohydramnion DO411B Chorioamnionitis Se Sandbjerg guidelines DO422 Primær vandafgang (PPROM) Vandafgang uden veer i 24 timer (< 37 uger) eller forløsning på indikation vandafgang DO423 Primær vandafgang (PROM) Vandafgang uden veer (>= 37 uger) hvor dette fører til igangsættelse DO438E Subchorisk hæmatom DO449 Placenta praevia DO459 Abruptio placentae DO468A Blødning i graviditet efter 22 uger DO470 Plukkeveer før 37 uger Som medfører indlæggelse eller forløsning DO471 Plukkeveer efter 37 uger Som medfører indlæggelse eller forløsning DO472 Truende for tidlig fødsel Som medfører tocolytisk behandling DO489 Overbårenhed (graviditas prolongata) Som medfører særlig overvågning eller forløsning DO710 Uterusruptur før fødslen Kodes ved alle defekter i myometriet (både hvor peritoneum er intakt og bristet) KZYM00 Patientens ønske (som indikation for indgreb) Som indikation for indgreb Fødselskomplikationer DO622 Vesvækkelse eller dårlig progression Som indikation for indgreb (incl dystoci og mislykket igangsættelse) DO623 Styrtfødsel Hvor dette har givet anledning til komplikationer hos moder eller barn DO624D Hyperton uterus (vestorm) Som kræver tocolytica DO630 Forlænget udvidelsesfase Som indikation for indgreb DO630A Forlænget latensfase Som indikation for indgreb eller indlæggelse DO631 Forlænget uddrivningsfase Som indikation for indgreb DO640 Uregelmæssig hovedpræsentation Som indikation for indgreb uanset præsentation ved fødslen DO641 Underkropspræsentation/Skråleje/Tværleje Som indikation for indgreb uanset præsentation ved fødslen Erkendt efter fødslen er startet (uanset om den giver *DO641B Uerkendt underkropspræsentation anledning til indgreb eller ej) Bilag 1 -

37 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af 9 DO642 Ansigtspræsentation Som indikation for indgreb uanset præsentation ved fødslen DO643 Pandepræsentation Som indikation for indgreb uanset præsentation ved fødslen DO644 Skulderpræsentation Som indikation for indgreb uanset præsentation ved fødslen DO640G Høj lige stand Som indikation for indgreb uanset præsentation ved fødslen DO640H Asynklitisk hovedpræsentation Som indikation for indgreb uanset præsentation ved fødslen DO654 Mekanisk misforhold (disproportio) Foreliggende fosterdel trænger ikke ned i bækkenet (svarende til orificiums åbningsgrad) DO660 Fastsiddende skuldre (skulderdystoci) Fastsiddende skuldre som giver anledning til specielle håndgreb DO665 Mislykket vacuumekstraktion/tangforløsning DO679 Blødning under fødslen Som indikation for indgreb DO680F Asphyxi-påvirket hjl/ctg Som indikation for indgreb DO681 Asphyxi-mekonium Som indikation for indgreb DO682 Asphyxi-CTG+mekonium Som indikation for indgreb DO683 Asphyxi-scalp-pH Som indikation for indgreb DO690 Navlesnorsfremfald DO700 DO701 DO702D DO702E DO703 DO711A DO713 DO714 DO715 DO717 Perinealruptur grad I (hud og slimhinde) Perinealruptur grad II (muskulatur og fascia) Perinealruptur grad III, partiel sphincterruptur Perinealruptur grad III, total sphincterruptur Perinealruptur grad IV, incl. anal/rectalslimhinde Uterusruptur under fødslen Collumruptur Vaginalruptur Blærelæsion Hæmatom i fødselsvejen Kodes ved alle defekter i myometriet (både hvor peritoneum er intakt og bristet) Kun udtalte vaginalrupturer kodes; ved samtidig perinealruptur kodes kun perinealrupturen DO720 Fastsiddende placenta/retineret væv Kodes kun når den fjernes manuelt eller kirurgisk DO721A Post partum blødning Som indikation for indgreb (oxytocin-drop etc.) DO722E Placenta accreta DO750 Udmattet moder Som indikation for indgreb DO752 Feber under fødslen/chorioamnionit Se Sandbjerg guidelines Puerperiet DO859A Endometrit Som giver anledning til antibiotikabehandling DO860A Sårinfektion, kejsersnit Som giver anledning til kirurgi eller antibiotikabeh. DO861C Sårinfektion, fødselsvejen Som giver anledning til kirurgi eller antibiotikabeh. DO862 Blærebetændelse (cystit) DO871 Dyb venetrombose DO882D Lungeemboli DO894 Hovedpine efter spinal/epidural anæstesi Bilag 1 -

38 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 6 af 9 DO900 Sårruptur, kejsersnit Som giver anledning til kirurgi DO908B Sårruptur, fødselsvejen Som giver anledning til kirurgi DO902 Hæmatom i cicatricen Som giver anledning til kirurgi DO911 Mamma absces Som giver anledning til kirurgi DO912 Mastit Som giver anledning til antibiotikabehandling DO925 Medicinsk hæmning af mælkeproduktion DR339 Retentio urinae Katherisering > 500 ml DK566H Ogilvie's syndrom (Pseudo-obstruktion af colon) Coecumdilatation > 10 cm DO959 DO969 DO979 Obstetrisk død (moder) af ukendt årsag Obstetrisk død (moder) >42 dage og <1 år efter fødsel Død (moder) af følger efter svangerskab eller fødsel Moder (obligatoriske felter/tillægskoder) DUTnn Rygning (tillægsfelt til O80 og obligatorisk variabel) - Paritet (tillægsfelt til O80 og obligatorisk variabel) DUnnDn Gestationsalder ved fødsel (uger+dage) 0=DUT00, <5= DUT 20, 6-10= DUT 21, 11-20= DUT 22, >20= DUT 23 Antal tidligere fødsler (dødfødte >=196 dage og alle levendefødte) Antallet af uger er obligatorisk, hvorimod antallet dage kan markeres med x, hvis den eksakte gestationsalder er ukendt. Barnet (obligatoriske felter/tillægskoder) - Flernummer - Vægt - Længde DUPnn Præsentation DUHnn Hovedomfang (cm) DUAnn Placentavægt (g) DVnnnn Abdominalomfang (cm) DVAnn Apgar 5 Den omfattende klassifikation som tidligere har været anvendt anbefales reduceret til: O ved hoved og P ved underkrop Obligatoriske organisatoriske oplysninger - Antal besøg hos jordemoder - Antal besøg hos egen læge - Antal besøg hos obstetriker Bilag 1 -

39 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 7 af 9 Obstetriske interventioner (operationer, indgreb, anæstesi, smertelindring og andre procedurer) Ultralyd (se endvidere detailleret liste) Abdominale UXUD86A Type 1 undersøgelse (f.eks. terminsbestemmelse, antal, liv, placentalokalisation, fosterstilling, fostervandsmængde) (type 1) UXUD86B Type 2 scanning (undersøgelse af foster for misdannelser) UXUD86D Intrauterin tilvækst UXUD86(+)UXZ75 Nakkefoldsmåling Vaginale UXUD85 Undersøgelse af cervix UXUD87A Type 1 scanning (se UXUD86A) UXUD87B Type 2 scanning (se UXUD86B) UXUD87(+)UXZ75 Nakkefoldsmåling Doppler UXUD88A Flow måling i a. umbilicalis Operationer og indgreb KMAA10 Chorionvillibiopsi KMAA00A Amniocentese, diagnostisk DZ131 Glucosebelastning KMAB00 Vaginal anlæggelse af cerclage KMAB03 Fjernelse af cerclage KLDD10A Abdominal anlæggelse af cerclage Før graviditet KMAB10 KMAB20 BKHG KMAC13 KMAC00 KMAC96A Ydre vending Mislykket ydre vending Behandling med vehæmmende midler Hindeløsning Igangsættelse med amniotomi (HSP) Igangsættelse med ballonkatheter Igangsættelser kodes efter klinisk bedømmelse således at indgreb der foretages før patienten er i aktiv fase kodes som igangsættelse, og efterfølgende som stimulation (på grund af vesvækkelse). Bilag 1 -

40 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 8 af 9 BKHD20 BKHD21 Igangsættelse med prostaglandin Igangsættelse med oxytocin KMAC05 Amniotomi (HSP) under fødslen Ved vesvækkelse før udslettet orificium KMAC30 Amnioinfusion under fødsel KMAC96B Anvendelse af ballonkatheter Under igangsat fødsel BKHD30 Vestimulation med prostaglandin BKHD31 Vestimulation med oxytocin BKXA31 Vestimulation med akupunktur KTMD00 Episiotomi (incl. suturering) Inklusive eventuelle udrifter som ikke involverer sphincter KMAE00 Vacuumekstraktion (udgangsekstraktion) KMAE03 Vacuumekstraktion (middelhøj/høj) Caput over bækkenbunden KMAE20 Mislykket vacuumekstraktion Kodes kun ved efterfølgende kejsersnit KMAF00 Tangforløsning KMAF20 Mislykket tangforløsning KMAG20 Indre vending og ekstraktion KMBA03 Evacuatio KMBA10 Intrauterin palpation KMBA30 Manuel placentafjernelse KMBA30A Manuel cotyledonfjernelse KMBB10 Tamponade af cavum uteri KMBW96A Uterussutur ved atoni (B-Lynch) KMBC00 Sutur af collum KMBC10 Sutur af vagina KMBC30 Sutur af perineum (excl. sphincter) KMBC33 Sutur af perineum (incl sphincter) KMBC40 Revision af (paravaginalt) hæmatom i fødselsvejen KMCA10A Kejsersnit akut udført før fødslen Udført < 8 timer efter beslutning KMCA10B Kejsersnit planlagt og udført før fødslen Udført mere end 8 timer efter beslutning KMCA10D Kejsersnit under fødslen, tidligere planlagt Kejsersnit var planlagt men der kom spontane veer eller vandafgang forinden KMCA10E Kejsersnit udført akut under fødslen KLCD00 Hysterektomi Hysterektomi i forbindelse med kejsersnit eller anden komplikation til fødslen KLGA00 Sterilisation Sterilisation i forbindelse med kejsersnit BKHD0 Uteruskontraherende efter fødslen Inkluderer ikke profylaktisk behandling KMCC00 KMWA KMWB KMWD KMWW96 KMWW00 Sutur af uterusruptur Sutur af sårruptur Reoperation for sårinfektion Reoperation for blødning Anden reoperation efter obstetrisk operation Reevacuatio Bilag 1 -

41 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 9 af 9 KLGA21 Laparoscopisk sterilisation Anæstesi NAAC Generel anæstesi NAAD1 Spinal anæstesi NAAD4 Epidural blokade Evt. ved samme epiduralkatheter som er anlagt til smertelindring. I så fald får pt. også koden NAAD0 Smertelindring NAAD0 Epidural blokade NAAD43 Pudendusblokade NAAD53 Paracervicalblokade BAFA7 Infiltrationsanæstesi BAFA80 Akupunktur BAFA81 Lattergas BAFA83 Zoneterapi BAFA87 Steriltvandspapler BKQA0 Badekar BAHY0 Pethidin/morfin Andre procedurer BKZB Fødsel i vand Bilag 1 -

42 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 3 Bilag 2 Aktionsdiagnoser 2001 registrerede og beregnede Bilag 2

43 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 3 Der er 32 forskellige aktionsdiagnoser for fødslen (DO80 84). Disse aktionsdiagnoser bygger på koder der beskriver fostrets præsentation, om der er en enkelt eller flere, om fødslen starter spontant eller ved en igangsættelsesprocedure eller planlagt kejsersnit, og endelig om fødslen afsluttes spontant eller ved et kirurgisk indgreb som vakuumekstraktion eller akut kejsersnit. Desværre er der logiske fejl i konstruktionen af algoritmen for aktionsdiagnoserne: Ved opdeling efter indgreb under fødslen tages ikke hensyn til om fødslen er igangsat eller startet spontant, hvilket fører til at kategorierne ikke er gensidigt udelukkende ( mutually exclusive ). Endvidere har underkropspræsentation kun betydning for enkelte procedurer og indgreb og opdelingen er ikke kongruent med hensyn til de opdelinger der er gældende for hovedpræsentation og flerfolds fødsel. Desuden er der nogle specificerede tilstande som kan få sundhedspersonalet til at trække på smilebåndet (DO83.0): enkeltfødsel med ufuldstændig ekstraktion af fostret (blev resten af fostret derinde?) og (DO83.3): fødsel af levende foster ved abdominel graviditet hvilket finder sted ca. hver tiende år - og da altid ved kejsersnit. Der er også nogle bizarre, som kan få en til at ryste på hovedet (DO83.4): enkeltfødsel ved embryotomi dvs stykning af fostret ved fødslen, hvilket undgås ved at forløse ved kejsersnit nu til dags. Endelig er der helt uspecificerede former for forløsning (DO83.2) og delvis uspecificerede former for forløsning (DO80.9, DO81.9, DO82.9, DO83.8, DO83.9, DO84.8 og DO84.9) Men bortset fra disse sidstnævnte uhyre sjældent anvendte aktionsdiagnoser, bygger de anvendte aktionsdiagnoser på en algoritme (se bilag 3). Vi har valideret de rapporterede aktionsdiagnoser i LPR ved at beregne aktionsdiagnoserne på baggrund af de rapporterede variable og den algoritme de bygger på: Registreret aktionsdiagnose gruppe Beregnet aktionsdiagnose - gruppe DO80* DO81* DO82* DO84* I alt Antal patienter * DO80* DO81* DO82* DO83* DO84* I alt I de overordnede grupper af aktionsdiagnoser er der således 97.3 % overensstemmelse mellem de beregnede og de indrapporterede koder. Ved en mere detailleret analyse, der inkluderede alle 32 aktionsdiagnoser, var der kun 83.6 % overensstemmelse (ikke vist). Man må således konkludere at der ikke er særlig god overensstemmelse mellem rapporterede og beregnede aktionsdiagnoser. Ved indrapportering af fødsler fra H:S og Frederiksborg amt sker registreringen af aktionsdiagnose ved en automatisk udregning på baggrund af de rapporterede ydelser og diagnoser. Således er der en endnu større diskrepans i det øvrige land. Vi har også undersøgt hvor mange kvinder der får sat fødslen i gang ifølge procedurekode og ifølge aktionsdiagnose (tabel 5 fra DSOG, bilag 10). I tabel 5 ser man at man ikke kan bruge de gængse aktionsdiagnoser til at beregne hyppigheder af igangsættelse af fødslen. Det ses desuden at brugen af aktionsdiagnoserne er forskellige Bilag 2

44 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 3 fra fødested til fødested, hvilket afspejler manglende ensartethed i kodningen. Således er det ikke blot problemer med konstruktionen af aktionsdiagnoserne, der medfører at tallene for igangsættelse af fødslen er uigennemskuelige. Der er også andre ulemper ved systemet med de 32 aktionsdiagnoser. Aktionsdiagnoserne er i virkeligheden kombinationskoder hvor flere forskellige individuelt registrerede koder indgår. Det medfører unødvendig dobbeltregistrering af variable som computeren selv kan beregne. Det er frustrerende for sundhedspersonalet at bruge ressourcer til kodning af uhensigtsmæssige og mildt sagt klinisk mindre meningsfyldte grupper. I den udstrækning man ønsker, eller synes man har brug for, kombinationskoder kan man enkelt få computeren til at kombinere de allerede indrapporterede koder for præsentation, flerfold, igangsættelse af fødslen, forskellige former for kejsersnit osv.. Det er således svært at finde nogle fordele ved at bibeholde de primært kodede aktionsdiagnoser, og ganske let at finde gode grunde til at afskaffe dem og f.eks. erstatte de 32 aktionsdiagnoser ved fødsel med een enkelt: DO800 (fødsel). Bilag 2

45 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 3 Bilag 3 Algoritme til beregning af aktionsdiagnoser Bilag 3

46 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 3 Aktionsdiagnosen dannes efter følgende udvælgelse: Hvis: diagnosen O30.0 eller O30.1 eller O300 eller O300C eller O300D eller O300E eller O301 (flerfoldsgraviditet) fortsættes ved PUNKT 2 ellers hvis ydelsen MCA 11 eller MCA 10 eller KMCA10B eller KMCA10A (kejsersnit før fødslen) Aktionsdiagnose: O 82.0 slut ellers hvis ydelsen KMCA10A (akut kejsersnit før fødslen) Aktionsdiagnose O821A slut ellers hvis ydelsen MCA12B eller MCA12A eller MCA12 eller KMCA10E eller KMCA10D (kejsersnit under fødslen) Aktionsdiagnose: O 82.1 slut ellers hvis ydelsen KMCA10D (akut kejsersnit under fødslen, tidligere planlagt) Aktionsdiagnose: O821B slut ellers Hvis ydelsen KMCA10E (akut kejsersnit under fødslen) Aktionsdiagnose: O821C slut ellers hvis ydelsen MAF00 eller KMAF00 (tangforløsning) Aktionsdiagnose: O 81.0 slut ellers hvis MAG03 eller DUP7 eller DUP8 eller DUP9 eller DUP10 eller DUP11 (indre vendning og ekstraktion af UK) Aktionsdiagnose: O 81.3 slut ellers hvis ydelsen MAE00 eller MAE03 eller KMAE00 eller KMAE03 (vacuumekstraktion) Aktionsdiagnose: O 81.4 slut ellers hvis ydelsen MAC00 eller ZZ4561 eller ZZ4562 eller KMAC00 eller BKHD20 eller BKHD21 og diagnosen er DUP7 eller DUP8 eller DUP9 eller DUP10 eller DUP11 (UK og igangsættelse af fødslen) => Aktionsdiagnose: O 80.3 Hvis ydelsen MAC00 eller ZZ4561 eller ZZ4562 eller KMAC00 eller BKHD20 eller BKHD21 (igangsættelse af fødslen) => Aktionsdiagnose: O 80.2 => slut ellers hvis diagnosen DUP7 eller DUP8 eller DUP 9 eller DUP10 eller DUP11 (UK) Bilag 3

47 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 3 => Aktionsdiagnose O 80.1 => slut ellers Aktionsdiagnose O 80.0 slut PUNKT 2 Hvis ydelsen MCA11 eller MCA10 eller KMCA10B eller KMCA10A (kejsersnit før fødslen) Aktionsdiagnose O 84.2 slut ellers hvis ydelsen MCA12B eller MCA12A eller MCA12 eller KMCA10E eller KMCA10D (kejsersnit under fødslen) forespørges: Er begge børn født ved kejsersnit? hvis ja Aktionsdiagnose O 84.3 slut hvis nej Aktionsdiagnose O 84.4 slut ellers hvis ydelsen MAE00 eller MAE03 eller KMAE00 eller KMAE03 (vacuumekstraktion) Aktionsdiagnose O 84.1 slut ellers hvis ydelsen MAC00 eller ZZ4561 eller ZZ4562 eller KMAC00 eller BKHD20 eller BKHD21 (igangsættelse af fødslen) Aktionsdiagnose O 84.5 slut ellers Aktionsdiagnose O 84.0 slut Udarbejdet af overlæge, dr.med. Carsten Nickelsen, Hvidovre hospital. Bilag 3

48 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 5 Bilag 4 Information mv. sendt til fødeafdelingerne i Danmark Bilag 4

49 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af marts 2001 Til afdelingsledelsen (Tilsvarende orienteringer sendt til den ledende jordemoder og amtsforvaltningen) Vedrørende projektet: Obstetrisk Kvalitetsudvikling Etablering af hensigtsmæssige strukturer til udnyttelse af rutinemæssigt indsamlede data i Landspatientregistret. Vi håber, at I vil deltage i dette projekt, som EvalueringsCenter for Sygehuse gennemfører første fase af i løbet af det næste halve år. Projektet skal ikke alene medvirke til den obstetriske kvalitetsudvikling, men også betragtes som et modelstudie for kvalitetsudvikling i relation til Landspatientregistret../. Projektet er beskrevet i kort form i vedlagte bilag og den fulde projektbeskrivelse kan læses både på hjemmesiderne for EvalueringsCentret ( og DSOG(www. dsog.dk). Jeres deltagelse i projektet vil indebære deltage i en landsdækkende undersøgelse med udlevering af kopi af fødejournaler fra en udvalgt uges fødsler og udfyldelse af spørgeskema, som udsendes i midten af august måned d.å.. Hvis I har spørgsmål om undersøgelsen, er I velkomne til at kontakte mig på telefon eller ved mail: [email protected] I kan også få informationer hos Jens Langhoff-Roos på Med venlig hilsen Mette Kringelbach Projektleder Speciallæge, dr.med. Bilag 4

50 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 5 Kort orientering om projektet til afdelingerne i marts 2001 kopi fra hjemmesiden: Obstetrisk Kvalitetsudvikling Baggrund Siden 1995 har oplysninger vedrørende alle fødsler i Danmark været samlet i Landspatientregistret (LPR), hvorfra standard rapporter siden efteråret 2000 publiceres på hjemmesiden for Dansk selskab for Obstetrik og Gynækologi. Valide data om fødslerne mm øger anvendeligheden af LPR-data som grundlag for overvågning af aktivitet, indgrebsfrekvens og kvalitet både nationalt og på de enkelte føde steder. Forudsætningerne for valide data er bl.a. hensigtsmæssige arbejdsgange og strukturer for indsamling af oplysninger, ensartede kodninger og kodeprincipper, overensstemmelse imellem journal- og registerdata, optimal anvendelse af IT systemer og kommunikation imellem de enkelte systemer. En forudsætning er endvidere, at de personer, der er ansvarlige for at foretage registreringer, kode og taste også oplever, at informationerne senere kan tjene fødestedernes egne formål om at få viden, sammenligne egen afdeling med andre, etc. At der med andre ord er feedback fra databasen, således, at databasen kan anvendes til at forbedre og kvalitetsudvikle obstetrikken. Projektets formål For de enkelte fødesteder vil en nem og hurtig adgang til egne data og sammenligninger på aggregeret niveau øge anvendeligheden og kunne være en motiverende faktor for at øge kvaliteten af indberetningerne til LPR. Det er således projektets overordnede formål at sikre simplificering, systematisering, harmonisering på landsplan og anvendelighed af de informationer vedrørende fødsler, der registreres, og de systemer, der anvendes hertil. Projektets første fase omfatter en deskriptiv undersøgelse af den eksisterende dataregistrering og bearbejdning indenfor det obstetriske speciale, kombineret med en sammenligning af den tilgængelige information i Landspatientregistret i forhold til journaloptegnelser. Samtidig vurderes muligheder og begrænsninger i de eksisterende og mulige fremtidige IT systemer i relation til den obstetriske database. Senere er det tanken, at gennemføre anden og tredje projektfase, som indeholder: En udvikling af registreringen, lagringen, bearbejdningen, og udtrækket fra LPR m.h.p. at kunne anvende LPR til forskning og kvalitetsudvikling indenfor specialet obstetrik En integrering af den forbedrede obstetriske database med tilsvarende databaser i nærtbeslægtede specialer som gynækologi, neonatalogi og pædiatri kombineret med en anvendelse i forbindelse med internationale forsknings og sammenligningsstudier Bilag 4

51 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af 5... Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Område for evaluering Til afdelingsledelsen 13. september 2001 J.nr Niels Juelsgade 13, 4.sal, 1059 København K Telefon Direkte Fax E-post [email protected] Vedrørende udlevering af kopi af fødejournaler til projektet: Kvalitetsudvikling af obstetrisk registerinformation Etablering af hensigtsmæssige strukturer til udnyttelse af rutinemæssigt indsamlede data i Landspatientregistret. Omsider er projektet nået så vidt, at vi kan rekvirere kopi af fødejournaler for alle fødsler i ugen (incl.) i Danmark. Vedlagt er en kopi af et skema over mødres og børns cpr numre for de fødsler, som er foregået i Jeres afdeling, ifølge landspatientregistret. Vi vil bede Jer om en fuld kopi af fødejournalerne for hver enkelt fødsel omfattende graviditetsforløb, fødsel, barsel, diverse laboratorietal og oplysninger om børnene. Hvis I har mullighed for at korrigere vores oplysninger er I velkomne. For eksempel vil vi gerne vide, om der er foregået fødsler, som af en eller anden grund ikke er registreret i Landspatientregistret i uge Når vi har modtaget kopier af fødejournaler bliver de registreret med løbenumre og alle CPR-numre, initialer, oplysninger om afdeling eller sygehus og signaturer overstreges. Således anonymiseret vil Jens Langhoff-Roos og Lone Krebs modtage journalerne m.h.p. rekodning. I marts måned modtog I et brev angående dette projekt og Jeres deltagelse i den landsdækkende del af undersøgelsen med blandt andet udlevering af kopi af fødejournaler fra en udvalgt uges fødsler. Denne del af undersøgelsen havde vi forventet afviklet i løbet af april maj måned. Projektforløbet har imidlertid ikke været som forventet. Det tog længere tid at få data fra landspatientregistret og det var sværere end forudset at dechifrere oplysningerne. Dertil kommer, at det oprindelige EvalueringsCenter for Sygehuse i samme periode sammen med MTV Instituttet er blevet til Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV). En sådan sammenlægning tager sin tid. Endelig er der også forandring på det personlige niveau, Bilag 4

52 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af 5 idet jeg forlader CEMTV til fordel for en stilling som administrerende overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling i Horsens. Centerets projektleder vil fra uge 39 være Gerd Just Mikkelsen, som har Tlf.: og E mail: [email protected] Sidste del af undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse om registreringen af data. Spørgeskemaerne udsendes efter den reviderede tidsplan i uge 38/39 fra COWI. Projektets samlede tidsplan er forrykket. Oprindelig havde vi forventet udgivelse af rapporten for denne projektfase i november måned Det nye mål for udgivelsen vil blive fastsat, når vi ser hvor hurtigt det går med rekodningerne. Vi håber på at modtage Jeres journalkopier så hurtigt som det er muligt. Med venlig hilsen Mette Kringelbach Projektleder Speciallæge, dr.med Bilag 4

53 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 2 Bilag 5 Tilblivelse af LPR-data til validering Bilag 5

54 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 2 Landspatientregisteret er organiseret i en række forskellige emnerelaterede filer, hvis oplysninger kan kobles i kraft af en fælles nøgle. Her er en beskrivelse af, hvorledes registeret er opbygget i hovedtræk. Kernen i registret er den fil, som rummer stamoplysninger om den enkelte patient, bopælskommune, dato for indlæggelse og udskrivning, sygehus og afdeling samt aktionsdiagnose. Der findes en stamfil for såvel heldøgnsindlæggelser som for ambulante besøg. I tilknytning til stamfilerne findes følgende filer: Diagnosefilen, som rummer en liste over alle de diagnoser, som er blevet registreret for alle udskrivninger. Der er tale om såvel aktions- som bidiagnoser, henvisningsdiagnoser og tillægsdiagnoser. Eksempler på diagnoser, som findes her udover de traditionelle diagnoser, er svangerskabslængde, rygerstatus og barnets præsentation under fødsel. Undersøgelses- og behandlingsfilen rummer oplysninger om alle registrerede undersøgelser og behandlinger i tilknytning til de ambulante forløb eller heldøgnsindlæggelserne. Filen rummer for eksempel oplysninger om ultralydsundersøgelser, smertelindring og andre former for behandling. Selve undersøgelsen/behandlingen er identificeret ved den tilsvarende kode og i tilknytning hertil findes oplysning om behandlingstidspunkt og behandlende sygehus og afdeling. Operationsfilen rummer oplysning om operative indgreb som for eksempel kejsersnit, vendinger eller klip. I lighed med undersøgelses- og behandlingsfilen findes der oplysning om operationstidspunkt, opererende sygehus og afdeling. I kraft af nøglen kan operationsoplysningerne kobles på den relevante indlæggelse eller ambulante forløb. I tilknytning til stamfilen for ambulante besøg findes en såkaldt besøgsfil, som registrerer datoen for det enkelte besøg i et ambulant forløb. Endelig findes en fil, som rummer oplysninger i særlig tilknytning til fødsler. Her findes oplysninger om moderen og antal besøg hos jordemoder, praktiserende læge og speciallæge, barnets vægt, længde, abdominal- og hovedomfang. Med udgangspunkt i de oplysninger om mødre og børn, der skulle inkluderes i undersøgelsen, blev hentet et udtræk fra Landspatientregisteret, som omfatter alle relevante records fra de enkelte filer i registeret. Der er indhentet oplysninger om såvel diagnoser, undersøgelser og behandlinger, operationer, sengedagsoplysninger, ambulante forløb og oplysninger, der relaterer sig til graviditeten og fødslen. Det til journaldata svarende udtræk fra LPR strækker sig tilbage fra graviditetens start (fødselsdato graviditetslængde) til 28 dage efter fødslen. Bilag 5

55 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 24 Bilag 6 Hyppigheder af koder i LPR og ifølge journal Bilag 6

56 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 24 kode txt journal LPR APAF0. 1 APAF1. 1 APFA13. 2 ATA11. 1 ATA12. 1 AUX1. 2 AZCA1. 4 AZCA3. 1 BABZ00 Anlæggelse af epiduralkateter. 30 BAFA6 Smertebehandling med blokade. 7 BAFA7 Smertebehandling med infiltrationsanæstesi BAFA8 Smertebehandling ikke klassificeret andetsteds. 1 BAFA80 Smertebehandling med akupunktur BAFA81 Smertebehandling med inhalationsanalgesi BAFA83 Smertebehandling med zoneterapi 1. BAFA87 Smertebehandling med sterilvandspapler BAHY0 Behandling med stærke analgeticum BBHF3 Behandling med binyrebarkhormon. 2 BDDA Høreapparatbehandling. 1 BEOA6 Overdækning af dentinflader ved tandfraktur. 1 BIXZ20 Fjernelse af dræn. 1 BJCZ0 Indlæggelse af spiral. 1 BJFL09 Assiteret fertilisering ikke klassificeret andetsteds. 1 BKHD Behandling med uteruskontraherende middel. 1 BKHD0 Behandling med uteruskontraherende middel efter fødsel BKHD2 Partus provocatus medicamentalis. 41 BKHD20 Partus provocatus medicamentalis m. prostaglandin BKHD21 Partus provocatus medicamentalis m. oxytocin BKHD3 Stimulatio laborum medicamentalis. 155 BKHD30 Stimulatio laborum medicamentalis m. prostaglandin. 2 BKHD31 Stimulatio laborum medicamentalis m. oxytocin BKHD40 Medicinsk induceret tidlig abort (antiprogesteron). 4 BKHD41 Medicinsk induceret tidlig abort (prostaglandin). 1 BKHD53 Behandling med oxytocin. 2 BKHG Behandling med vehæmmende middel 4 4 BKHH Behandling med laktationshæmmende middel. 1 Bilag 6

57 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 24 kode txt journal LPR BKHI Behandling af nyfødt med K-vitamin. 7 BKKE12 Vejledning i afvikling af amning. 2 BKQA0 Smertelindring under fødsel ved anbringelse i badekar BKQA4 Smertelindring under fødsel ved brug af transkutan nervestim. 4 BKXA1 Accouchement. 360 BKXA31 Vestimulation med akupunktur. 1 BKXB11 Assisteret fødsel af placenta ved akupunktur. 1 BKZA0 Liggende fødestilling. 5 BKZA01 Liggende fødestilling, sideleje. 3 BKZA1 Siddende fødestilling. 10 BKZA10 Siddende fødestilling, hugsiddende. 5 BKZB Fødsel i vand 25 6 BMBA00 Venepunktur. 2 BMBA03 Skalpvenepunktur. 18 BMFF Ødembehandling. 1 BMFL Intervention til regulering af kropstemperatur. 1 BNPA0 Rensning af sår. 1 BNPA40 Skiftning af sår med steril forbinding. 1 BNPA80 Suturfjernelse. 6 BOQA Behandling med blodtransfusion. 1 BOQA0 Blodtransfusion. 3 BOQA00 Blodtransfusion op til 1 liter. 4 BOQA01 Blodtransfusion op til 3 liter. 4 BPHA3 Behandling med penicillin med udvidet spektrum. 10 BPHB0 Behandling med cefalosporin. 1 BPMD0 Rhesus-profylakse. 1 BSAA01 Brusebad. 4 BVAA Samtaler. 1 BVAA00 Visitationssamtale. 1 BVAA01 Indlæggelsessamtale. 1 BVAA2 Samtale ved påbegyndelse af ambulant behandling. 4 BVAA3 Samtaler som led i behandlings- og plejeforløb. 12 BVAA31 Samtale med patient om operation og behandlingsforløb. 1 BVAA33 Telefonsamtale med patient. 1 BVAA7 Samtale om fødselsforløb. 11 BVDY00 Vejledning af patient. 1 BVDY05 Rådgivning af patient om muligheder. 3 Bilag 6

58 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af 24 kode txt journal LPR BVDY06 Vejl. i forb.m. planlagt undersøgelses- og behandlingsforløb. 1 BWAA3 Medicingivning ved injektion. 4 BWDB0 Udlevering af medicin. 1 BWFA Symptombehandling med akupunktur. 1 BZAA0. 1 DA099 Diarré og gastroenteritis af infektiøs oprindelse. 2 DA199 Miliær tuberkulose uden specifikation. 1 DA600 Herpes virus infek i urinveje og kønsorganer. 2 DA630 Veneriske vorter i anogenitalregionen. 2 DB019 Skoldkopper uden specifikation. 1 DB199 Hepatitis viralis uden specifikation u coma hepaticum. 1 DC259 Neopl mal pancreatis uden specifikation. 1 DD140 Neopl ben auris mediae, cavi nasi et sinuum. 1 DD16 Godartet svulst i knogle og ledbrusk. 1 DD221 Naevus melanocyticus palpebrae incl. canthus oculi. 1 DD249 Neopl ben mammae. 2 DD289 Neopl ben genitalium feminae uden specifikation. 1 DD509 Jernmangelanæmi uden specifikation. 2 DD563 Thalassaemia minor. 2 DD580 Arvelig hæmolytisk anæmi forårsaget af sfærocytose. 1 DD649 Anæmi uden specifikation. 1 DD693 Purpura, idiopatisk trombocytopenisk. 1 DE03 Hypotyreoidisme, anden. 1 DE033 Myksødem efter infektion. 1 DE039 Myksødem uden specifikation. 5 DE042 Atoksisk multinodøs struma. 1 DE050 Forhøjet stofskifte med eller uden diffus struma. 1 DE050B Graves' sygdom. 1 DE059 Forhøjet stofskifte uden specifikation. 3 DE063 Autoimmun tyreoiditis. 1 DE069 Betændelse i skjoldbruskkirtlen uden specifikation. 1 DE071 Struma dyshormogenetica. 1 DE221 Øget dannelse af prolaktin. 1 DE669 Fedme uden specifikation 2 6 DF100 Alkoholintoksikation, akut. 1 DF102 Alkoholafhængighedssyndrom. 1 DF122 Cannabisafhængighedssyndrom. 1 Bilag 6

59 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af 24 kode txt journal LPR DF450 Somatiseringstilstand. 1 DF999 Psykisk lidelse eller forstyrrelse ikke spec på anden måde. 1 DG359 Dissemineret sclerose. 1 DG400 Idiopat epilepsi og epileptisk syndrom, fokal anfaldsdebut. 1 DG402 Sympt epilepsi og epileptisk syndr, komplekse fokale anfald. 1 DG403 Generaliseret idiopatisk epilepsi og epileptiske syndromer. 1 DG409 Epilepsi uden specifikation. 3 DG442 Spændingshovedpine. 1 DG519 Nervus facialis, andre sygd uden specifikation. 1 DH330 Amotio retinae m ruptur. 1 DH333 Ruptura retinae u amotio. 1 DH360 Retinopathia diabetica. 1 DH908 Konduktivt og perceptivt høretab uden specifikation. 1 DH919 Høretab uden specifikation. 2 DI200 Angina pectoris (ustabil). 1 DI340 Insufficientia mitralis non rheumatica. 1 DI471 Tachycardia supraventricularis paroxysmatica. 2 DI519 Hjertesygdom uden specifikation. 1 DI800 Phlebitis et thrombophlebitis superficialis extremitatis in. 1 DI83 Åreknuder i underekstremiteter. 2 DI839 Varices extremitatis inferioris u eczem eller ulcus. 4 DI841 Tumores haemorrhoidales interni m anden komplikation. 1 DI842 Tumores haemorrhoidales interni u komplikation. 1 DI843 Tumores haemorrhoidales externi m trombose. 1 DI844 Tumores haemorrhoidales externi m anden komplikation. 1 DJ029 Pharyngitis acuta uden specifikation. 1 DJ039 Tonsillitis acuta uden specifikation. 1 DJ110 Influenza m lungebetændelse u påvist influenzavirus. 1 DJ189 Pneumoni uden specifikation. 2 DJ301 Rhinitis allergica saesonalis (pollenudløst). 1 DJ320 Sinuitis chronica maxillaris. 1 DJ330 Polypus cavi nasi. 1 DJ350 Tonsillitis chronica. 1 DJ411 Bronchitis chronica mucopurulenta. 1 DJ450 Asthma bronchiale allergicum. 1 DJ451 Asthma bronchiale non allergicum. 1 DJ459 Astma uden specifikation. 2 Bilag 6

60 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 6 af 24 kode txt journal LPR DJ989 Åndedrætssygdom uden specifikation. 1 DK071 Gnathanomalia ved basis cranii. 1 DK074 Malocclusio dentis. 1 DK112 Sialoadenitis. 1 DK253 Ulcus ventriculi acutum u blødning eller perforation. 1 DK263 Ulcus duodeni acutum u blødning eller perforation. 1 DK297 Mavekatar uden specifikation. 1 DK309 Dyspepsia. 1 DK409 Hernia inguinalis unilat eller u spec u ileus eller gangræn. 2 DK500 Crohn's sygdom i tyndtarm. 1 DK501 Crohn's sygdom i tyktarm. 1 DK509 Crohns sygdom uden specifikation. 2 DK510 Enterocolitis (chronica) ulcerosa. 1 DK521 Gastroenteritis et colitis toxica. 1 DK590 Obstipatio. 2 DK80 Galdesten. 3 DK800 Cholecystolithiasis med cholecystitis acuta. 1 DK801 Cholecystolithiasis med cholecystitis chronica. 1 DK802 Cholecystolithiasis uden cholecystitis. 7 DK802D Cholelithiasis uden specifikation. 1 DK803 Cholelithiasis m cholangit. 1 DK805 Cholelithiasis u cholangit eller cholecystit. 3 DK810 Cholecystitis acuta. 1 DK811 Cholecystitis chronica. 1 DK85 Akut betændelse i bugspytkirtel. 1 DK859 Pancreatitis acuta. 1 DL030 Phlegmone digiti manus et pedis. 1 DL040 Lymphadenitis acuta faciei, capitis et colli. 1 DL050 Cystis pilonidalis m absces. 1 DL230 Allergisk kontaktdermatit forårsaget af metal. 1 DL299 Kløe uden specifikation. 1 DL91 Hypertrofiske forstyrrelser i hud. 1 DL949 Lokaliseret kollagenose uden specifikation. 1 DM059 Seropositiv reumatoid artrit uden specifikation. 1 DM069 Reumatoid artrit uden specifikation. 2 DM109 Urinsur gigt uden specifikation. 1 DM217 Anisomelia acquisita. 1 Bilag 6

61 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 7 af 24 kode txt journal LPR DM222 Morbi patellofemorales. 1 DM224 Chondromalacia patellae. 1 DM232 Laesio traumatica menisci genus vetus. 1 DM239 Knæledslidelse uden specifikation. 2 DM254 Hydrarthron. 1 DM255 Arthralgia. 1 DM331 Dermatomyositis, anden. 1 DM350 Sjögren's syndrom. 1 DM364 Artrit ved hypersensitivitets reaktioner klass andetsteds. 1 DM511D Prolapsus disci intervert lumbalis IV/V med radiculopati. 1 DM545 Lændesmerter. 1 DM548 Dolores dorsi aliae. 1 DM626 Myoses. 6 DM654 Tenosynovitis styloideae radii (de Quervain). 1 DM659 Synovit og tenosynovit uden specifikation. 1 DM674 Ganglion. 2 DM700 Synovitis crepitans chronica manus et carpi. 1 DM715 Bursiter, andre ikke klassificeret andetsteds. 1 DM771 Epicondylitis lateralis. 1 DM792 Neuralgia et neuritis uden specifikation. 1 DM796 Dolores extremitatis. 1 DM839 Osteomalaci hos voksne uden specifikation. 1 DM869 Osteomyelit uden specifikation. 1 DN18 Kronisk nyreinsufficiens. 1 DN200 Nephrolithiasis. 3 DN201 Ureterolithiasis. 1 DN600 Cystis mammae solitaria. 1 DN604 Ectasia ductus mammae. 1 DN619 Inflammationes mammae non puerperales. 2 DN639 Tumor mammae uden specifikation. 4 DN642 Atrophia mammae. 1 DN644 Mastodynia. 1 DN649 Sygd i brystkirtel uden specifikation. 1 DN700 Salpingitis et oophoritis acuta. 1 DN71 Betændelsestilstande i livmoder undtagen livmoderhals. 1 DN710 Endometritis acuta. 1 DN719 Endometritis uden specifikation. 1 Bilag 6

62 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 8 af 24 kode txt journal LPR DN764 Abscessus vulvae. 1 DN804 Endometriosis septi rectovaginalis et vaginae. 1 DN809 Endometriose uden specifikation. 1 DN831 Cystis corporis lutei ovarii. 1 DN832 Ovariecyster, andre og ikke specificerede. 2 DN859 Ikke inflammatorisk sygd i uterus uden specifikation. 1 DN87 Celleforandring i slimhinde på livmoderhals. 1 DN871 Moderat dysplasi på cervix uteri. 4 DN872 Svær dysplasi på cervix uteri. 1 DN879 Dysplasi på cervix uteri uden specifikation. 1 DN898 Ikke inflammatoriske sygd i vagina, andre specificerede. 1 DN938 Haemorrhagia abnormis uteri et vaginae, andre former. 2 DN939 Haemorrhagia abnormis uteri et vaginae uden specifikation. 3 DN941 Dyspareunia. 2 DN969 Abortus habitualis undersøgelse og behandling. 1 DN974 Sterilitas feminae causa viri. 1 DN979 Sterilitas feminae uden specifikation. 1 DO001 Graviditas extrauterina tubaria. 1 DO020 Graviditet uden erkendt foster. 1 DO021 Graviditet med dødt retineret foster. 4 DO021A Missed abortion. 1 DO034 Inkomplet spontan abort uden komplikation. 3 DO039 Komplet spontan ab eller spontan ab u spec u komplikation. 3 DO04 Fremkaldt abort før udgang af 12. uge (Abortlovens 1). 9 DO049 Prov ab før udg af 12. uge komplet eller u spec u kompl. 23 DO100A Graviditet hos kvinde med kendt hypertensio art essentialis 5 1 DO120 Oedema gravidarum 1 1 DO121 Proteinuria gravidarum 3 2 DO139 Svangerskabsbetinget hypertension uden proteinuri 26 8 DO140 Praeeclampsia levi gradu DO141 Praeeclampsia magno gradu 6 7 DO142 'HELLP' syndrom 1. DO149 Præeklampsi uden specifikation. 4 DO150 Eclampsia gravidarum 1 1 DO208 Blødning, anden før udgang af 22. svangerskabsuge DO211 Hyperemesis gravidarum magno gradu m metaboliske forstyrr 9 7 DO221 Varices genitales in graviditate. 1 Bilag 6

63 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 9 af 24 kode txt journal LPR DO224 Tumores haemorrhoidales in graviditate. 1 DO228 Venøse komplikationer til svangerskab, andre. 1 DO230 Pyelonephritis in graviditate 1 3 DO231 Cystitis in graviditate. 13 DO236 Gruppe B streptokok syndrom 1 2 DO24 Sukkersyge i forbindelse m svangerskab, fødsel og barsel. 1 DO240 Graviditet, partus et puerperium med kendt IDDM. 4 DO240A Graviditet hos kvinde med kendt diabetes (IDDM) 3 6 DO243 Grav, partus et puerperium m kendt diab mell u specifikatio. 1 DO244 Graviditet, partus et puerperium m gest diabetes mellitus. 17 DO244D Graviditet med gestationel diabetes 17 1 DO244E Graviditet med insulinbehandlet gestationel diabetes 4. DO249 Grav, partus et puerperium m diabetes mellitus uden spec. 3 DO266G Graviditetskløe med leverpåvirkning DO267 Symphysiolysis gravidarum, parturientium et puerperarum 4 17 DO268 Sygdomme betinget af svangerskab, andre specificerede. 16 DO268B Molimina gravidarum 2 2 DO280 Abnorme hæmatologiske fund ved svangrekontrol. 1 DO283 Abnorm ultralydsundersøgelse ved svangrekontrol 2 1 DO289 Abnorme fund uden specifikation hos moder ved svangrekontro. 4 DO300 Tvillingesvangerskab. 19 DO300A Svangerskab med toæggede tvillinger. 1 DO300C Dichoriske, diamnioniske tvillinger 16. DO300D Monochoriske, diamnioniske tvillinger 4. DO301 Trillingesvangerskab 1. DO312C Flerfoldsgraviditet m intrauterin død af foster før 23 uger 2. DO320 Ustabil fosterstilling. 1 DO321 Underkropsstilling DO322 Tværleje og skråleje 3 2 DO329 Unormal fosterstilling uden specifikation. 3 DO340 Misdannelse i gravid livmoder 6 5 DO341 Muskelknude i gravid livmoder 3 7 DO342 Graviditet med cicatrice efter tidl operation på livmoder DO343 Graviditet med insufficiens af isthmi cervicis uteri. 1 DO347 Abnorm tilstand i ydre kønsdele og mellemkød ved graviditet. 1 DO348 Graviditet med anden abnorm tilstand i den bløde fødselsvej. 1 DO348G Kort cervix (< 25 mm) 1. Bilag 6

64 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 10 af kode txt journal LPR DO358 Graviditet med anden abnorm tilstand og skade hos foster. 1 DO359 Graviditet med abnorm tilstand og skade hos foster u spec. 2 DO359A Misdannet foster 1. DO360 Graviditet med rhesusisoimmunisering af foster 3 2 DO361 Graviditet med anden isoimmunisering af foster 2 2 DO362 Graviditet med hydrops foetalis 1. DO363 Graviditet med truende hypoxi hos foster 8 10 DO365 Graviditet med retarderet fostervækst DO366 Stort foster 1 3 DO368 Graviditet m anden specificeret abnorm tilstand hos foster. 1 DO369 Graviditet m abnorm tilstand hos foster uden specifikation. 4 DO409 Hydramnion 3 2 DO410 Oligohydramnion DO411 Infektion i amnionhule og membraner. 2 DO420 For tidlig vandafgang før 37. uge m regelm. veer (PPROM). 1 DO421 For tidlig vandafgang efter 37. uge m regelm. veer (PROM). 5 DO422 For tidlig vandafgang før 37. uge u regelm. veer (PPROM) 7. DO423 For tidlig vandafgang efter 37. uge u regelm. veer (PROM) DO438A Placentadegeneration. 2 DO449 Forliggende moderkage uden specifikation 6 4 DO459 For tidlig løsning af moderkage uden specifikation 3 5 DO468 Anden form for blødning før fødslen. 1 DO468A Blødning i graviditet efter 22 uger 14. DO469 Blødning før fødslen uden specifikation. 6 DO470 Plukkeveer før 38. svangerskabsuge 8 3 DO471 Plukkeveer efter 37. svangerskabsuge 2 5 DO472 Truende for tidlig fødsel DO489 Overbåret svangerskab DO609 Partus praetemporarius (spontan fødsel før 38. uge). 5 DO610 Mislykket igangsættelse ved partus prov medicamentalis 6 1 DO619 Mislykket igangsættelse ved partus provocatus uden spec. 1 DO622 Vesvækkelse, anden form DO624C Dystocia uteri uden specifikation. 1 DO630A Forlænget latensfase 7. DO631 Partus prolongatus (uddrivningsfasen) DO640 Partus compl ved ufuldstændig rotation af fosters hoved. 9 DO640G Høj lige stand 5 6 Bilag 6

65 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 11 af kode txt journal LPR DO640H Asynklitisk hovedpræsentation 1 4 DO641 Partus complicatus, praesentatio caudae DO642 Partus complicatus, praesentatio faciei 1. DO643 Partus complicatus, praesentatio frontis 1 3 DO644 Partus complicatus, praesentatio humeri. 1 DO654 Partus complicatus ved disproportio foetopelvina uden spec DO656 Partus complicatus ved perineum rigidum. 42 DO660 Partus complicatus humerus impactus 10 7 DO662 Partus complicatus, foetus magnus. 6 DO665 Tentamen partus, mislykket m vakuumekstraktor eller tang 4. DO668 Kompliceret fødsel, andre specificerede årsager. 1 DO669 Kompliceret fødsel uden specifikation. 7 DO680F Asphyxi - påvirket hjertelyd/ctg DO681 Partus complicatus m asfyxi og mekoniumfarvet fostervand 9 33 DO682 Partus compl m asfyxi, arytmi og mekoniumfarvet fostervand 9 22 DO683 Partus complicatus m asfyxi og fosteracidose 2 1 DO688 Partus complicatus m andre tegn på asfyxi. 2 DO700 Partus m ruptura perinei, grad I DO700B Partus med laesio vaginae. 4 DO700D Partus med laesio labiae. 10 DO701 Partus m ruptura perinei, grad II DO702 Partus m ruptura perinei, grad III DO703 Partus m ruptura perinei, grad IV 1 3 DO711A Ruptura uteri sub partu 5 2 DO713 Laceratio cervicis uteri obstetrica 1 2 DO714 Laceratio superior vaginae obstetrica uden laceratio perine 8 56 DO715 Obstetrisk skade på den bløde fødselsvej, anden. 4 DO717 Haematoma obstetrica pelvis 1. DO718 Skader opstået ved forløsning, andre specificerede. 2 DO720 Haemorrhagia post partum ved retentio placentae DO721A Haemorrhagia post partum uden specifikation DO722B Haemorrhagia post partum, placenta accreta. 1 DO722E Placenta accreta uden specifikation 1. DO750 Exhaustio matris in partu DO752 Pyrexia in partu ikke klassificeret andetsteds 7 6 DO754 Komplikationer til obstetriske indgreb, andre. 1 DO758 Fødselskomplikationer, andre specificerede. 1 Bilag 6

66 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 12 af kode txt journal LPR DO800 Partus spontaneus unifoetatio, praesentatio capitis. 729 DO802 Partus unifoetatio efter igangsættelse, praesent capitis. 109 DO814 Partus unifoetatio m vakuumekstraktor. 97 DO820 Partus unifoetatio m sectio caesarea electiva. 68 DO821 Partus unifoetatio m sectio caesarea acuta. 25 DO821A Part. unifoetatio m sectio caesarea acuta ante partum. 17 DO821B Part. unifoet. m sect.caes. acuta in partu, pga grav.kompl.. 6 DO821C Part. unifoet. m sect.caes. acuta in partu, pga fødselskompl. 57 DO822 Partus unifoetatio m hysterectomia caesarea. 1 DO828 Fødsel m sectio caesarea, andre former. 5 DO829 Partus unifoetatio m sectio caesarea uden specifikation. 1 DO840 Partus plurifoetatio spontaneus. 4 DO841 Partus plurifoetatio m tang og vakuumekstraktor. 1 DO842 Partus plurifoetatio m sectio caesarea electiva. 2 DO843 Partus plurifoetatio m sectio caesarea acuta. 2 DO843A Part. plurifoetatio m sectio caesarea acuta, ante partum. 2 DO843B Part. plurifoet. m sect.caes. acuta in partu, pga grav.kompl. 3 DO843C Part. plurifoet. m sect.caes. acut.in partu, pga fødselskomp. 2 DO845 Partus plurifoetatio efter igangsættelse. 2 DO859 Sepsis puerperalis 1. DO859A Endometritis puerperalis 2 5 DO860A Infectio vulneris, sectio caesarea 2 2 DO861C Sårinfektion i fødselsvejen. 1 DO862 Infectiones viarum urinarium puerperales. 5 DO864 Febris puerperalis causa ignota. 6 DO872 Tumores haemorrhoidales puerperales. 10 DO890 Pulmonal komplikation til anæstesi i puerperie. 1 DO894 Cephalalgia efter spinal og epiduralanæstesi i puerperie 4 1 DO900 Ruptura vulneris sectionis caesareae. 6 DO901 Ruptura vulneris perinealis obstetrica. 4 DO902 Haematoma vulneris obstetrica 1 2 DO905 Thyreoiditis post partum. 3 DO908 Puerperale komplikationer, andre specificerede. 1 DO909 Puerperal komplikation uden specifikation. 9 DO911 Abscessus mammae lactationis. 3 DO912 Mastitis non purulenta lactationis. 2 DO912E Mastitis gravidarum uden specifikation. 1 Bilag 6

67 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 13 af kode txt journal LPR DO922 Sygd i mammae i forbindelse m fødsel, andre og ikke spec. 1 DO925 Agalactia artificialis. 6 DO926 Galactorrhoea. 1 DO927 Galactostasis. 1 DO985 Virale sygdomme i graviditet, fødsel og puerperie, andre 3. DO988 Infek og parasit sygd i grav fødsel puerperie, andre 1. DO990 Anaemia in graviditate, partu et puerperio. 45 DO990A Anaemia in puerperio. 3 DO991A Komplicerende hæmatologisk sygd u graviditet, fødsel, barsel 7 4 DO992A Komplicer. endokrinologisk sygd u graviditet, fødsel, barsel 8 2 DO993A Komplicerende neurologisk sygd u graviditet, fødsel, barsel 6 5 DO993B Komplicerende psykisk sygd u graviditet, fødsel, barsel 4. DO994 Mb org circulationis in graviditate, partu et puerperio 7 4 DO995 Mb org respirationis in graviditate, partu et puerperio 1 2 DO996 Mb org digestionis in graviditate, partu et puerperio 5 2 DO997 Mb cutis et subcutis in graviditate, partu et puerperio 1 1 DO998 Sygd i graviditet, fødsel og puerperie, andre specificerede 3 23 DP390 Mastitis infectiosa neonati (Abscessus mammae). 1 DQ251 Coarctatio aortae. 1 DR010 Mislyd ved hjertet, funktionel. 1 DR011 Mislyd ved hjertet uden specifikation. 1 DR031 Måling af lavt blodtryk uden specifikation. 1 DR064 Hyperventilation. 1 DR100 Abdominalia acuta. 2 DR101 Abdominalia lokaliseret til øvre abdomen. 1 DR102 Abdominalia lokaliseret til pelvis og perinaeum. 4 DR103 Abdominalia lokaliseret til andre dele af nedre abdomen. 2 DR108 Abdominalia, anden og ikke specificeret. 7 DR203 Hyperaesthesia. 1 DR238 Hudforandringer, andre og ikke specificeret. 1 DR329 Incontinentia urinae uden specifikation. 2 DR339 Retentio urinae 3 2 DR429 Vertigo uden specifikation. 1 DR509 Febrilia uden specifikation. 1 DR519 Cephalalgia. 2 DR520 Dolores acutae. 1 DR529 Smerte uden specifikation. 1 Bilag 6

68 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 14 af kode txt journal LPR DR876 Prøver fra genitalia feminae m abnorme cytologiske fund. 2 DR879 Prøver fra genitalia fem m abnorme fund uden specifikation. 1 DS00 Overfladisk læsion på hoved. 1 DS000 Laesio traumatica superfic epicranialis. 1 DS001 Contusio palpebrae et periorbitalis. 1 DS003 Laesio traumatica superfic nasi. 1 DS008 Overfladiske læsioner af hoved, andre. 1 DS01 Åbent sår på hoved. 1 DS010 Vulnus epicranialis. 1 DS011 Vuln palp et periorb m eller u involvering af can lacrim. 1 DS015 Vulnus labii oris et cavi oris. 1 DS022 Fractura nasi. 1 DS023 Fractura orbitae pars inferior. 1 DS024A Fractura ossis maxillae. 1 DS024B Fractura ossis zygomatici. 1 DS025 Fractura dentis. 3 DS025A Fractura coronae dentis non complicata. 1 DS026 Fractura mandibulae. 1 DS050 Laesio traum conjunctivae et abrasio corneae u fremmedlegem. 2 DS051 Contusio bulbi oculi et telae orbitae. 1 DS060 Commotio cerebri. 3 DS109 Overfladisk læsion på halsen uden specifikation. 1 DS13 Ledskred og forvridning af led og ligamenter på hals. 1 DS134 Distorsio columnae cervicalis. 1 DS202 Contusio thoracis. 2 DS30 Overfladisk læsion af bug, lænd og bækken. 1 DS301 Contusio parietis abdominis. 2 DS360 Laesio traumatica lienis. 1 DS370 Laesio traumatica renis. 1 DS397 Laesio traumatica multiplex abdominis, lumbalis et pelvis. 1 DS400 Contusio reg deltoideae et brachii. 1 DS431 Luxatio articuli acromioclavicularis. 1 DS518 Åbent sår på anden del af underarm. 1 DS560 Laesio traum musc et tend musc flex poll longi reg antebr. 1 DS600 Contusio digiti manus u beskadigelse af negl. 2 DS602 Contusio carpi et manus (excl. digitus). 3 DS610 Vulnus digiti manus u beskadigelse af negl. 1 Bilag 6

69 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 15 af kode txt journal LPR DS631 Luxatio articuli digiti manus. 1 DS634 Ruptura traum lig articuli metacarpophal et interphal man. 1 DS635 Distorsio articuli carpi. 2 DS636 Distorsio articuli digiti manus. 1 DS800 Contusio genus. 3 DS801 Kontusion af andre og ikke specificerede dele af underben. 1 DS824 Fractura corporis fibulae. 1 DS828 Fraktur af andre dele af underben. 1 DS83 Ledskred og forvridning af led og ligamenter i knæ. 2 DS832 Ruptura traumatica menisci genus. 2 DS835 Distorsio ligamenti cruciati anterioris et post genus. 2 DS837 Laesio traumatica articuli et ligamenti genus multiplex. 1 DS901 Contusio digiti pedis u beskadigelse af negl. 1 DS903 Kontusion af andre og ikke spec dele af fod. 2 DS911 Vulnus digiti pedis u beskadigelse af negl. 1 DS923 Fractura ossis metatarsi. 1 DS924 Fractura hallucis. 1 DS925 Fractura digiti pedis (excl. hallux). 1 DS93 Ledskred og forvridning af led og ligamenter i ankel og fod. 1 DS934 Distorsio reg malleolorum. 8 DS934C Distorsio ligamenti talofibularis anterioris. 1 DS935 Distorsio articuli digiti pedis. 1 DT00 Overfladisk læsion af flere legemsregioner. 1 DT009 Laesio traumatica superfic reg corporis multiplex u spec. 1 DT132 Luxatio et distorsio articuli et ligamenti extr inf u spec. 1 DT140 Laesio traumatica superficialis uden specifikation. 1 DT140C Excoriatio uden specifikation. 1 DT144 Laesio traumatica nervi uden specifikation. 1 DT172 Corpus alienum pharyngis. 1 DT173 Corpus alienum laryngis. 1 DT390 Forgiftning m svage smertestillende midler af kendt art. 2 DT405 Forgiftning m kokain. 1 DT407 Forgiftning m cannabis. 1 DT59 Forgiftning m andre gasarter, røg og dampe. 1 DT634 Forgiftning fra andre giftige leddyr (incl. insektstik). 1 DT780 Anafylaktisk shock ved fødevareallergi og intolerans. 1 DT784 Allergi uden specifikation. 2 Bilag 6

70 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 16 af kode txt journal LPR DT814 Infektion efter indgreb ikke klassificeret andetsteds. 1 DT815 Utilsigtet postoperativt efterladt fremmedlegeme. 1 DT889 Kompl til kir og medicinsk behandling uden specifikation. 1 DUT00 Moder ryger ikke. 863 DUT10 Moder ophørt med rygning i 1. trimester. 15 DUT11 Moder ophørt med rygning efter 1. trimester. 7 DUT20 Moder ryger op til 5 cigaretter dagligt. 67 DUT21 Moder ryger fra 6-10 cigaretter dagligt. 72 DUT22 Moder ryger fra cigaretter dagligt. 56 DUT23 Moder ryger over 20 cigaretter dagligt. 4 DUT29 Moder ryger, mængde ikke oplyst. 7 DUT99 Moders rygestatus uoplyst. 41 DY04 Skade ved korporlig vold. 1 DZ006 Undersøgelse mhp. deltagelse i et klinisk forskningsprogram. 1 DZ008 Generelle undersøgelser, andre. 2 DZ010 Undersøgelse af øjne og syn. 3 DZ016 Radiologisk undersøgelse. 20 DZ018 Særlige undersøgelser, andre specificerede. 3 DZ019 Særlig undersøgelse, uden specifikation. 1 DZ03 Lægelig obs for og vurdering af personer mistænkt for sygd. 1 DZ031 Observation på grund af mistanke om ondartet svulst. 1 DZ031R Observation p g a mistanke om ondartet svulst i bryst. 1 DZ033 Observation på grund af mistanke om sygdom i nervesystem. 6 DZ033D Observation for hjernerystelse. 1 DZ035 Observation på grund af mistanke om hjerte-karlidelse. 6 DZ038 Obs på grund af mistanke om andre sygdomme eller tilstande. 30 DZ039 Obs på grund af mistanke om ikke spec sygdom eller tilstand. 87 DZ041 Undersøgelse og observation efter færdselsulykke. 1 DZ048 Undersøgelse og observation af andre specificerede årsager. 9 DZ049 Undersøgelse og observation u specificeret årsag. 1 DZ090 Kontrolundersøgelse efter operation af andre tilstande. 7 DZ094 Kontrolundersøgelse efter behandling af knoglebrud. 2 DZ097 Kontrolundersøgelse efter kombineret beh af andre tilstande. 1 DZ098 Kontrolundersøgelse efter anden beh af andre tilstande. 9 DZ099 Kontrolundersøgelse efter beh u spec af andre tilstande. 13 DZ124 Screening for svulst i livmoderhals. 1 DZ131 Screening for sukkersyge Bilag 6

71 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 17 af kode txt journal LPR DZ137 Screening for medfødte misdann og kromosomal abnormitet. 1 DZ139 Screening uden specifikation. 1 DZ201 Kontakt m eller udsat for smitte m tuberkulose. 1 DZ225 Bærer af hepatitis virus 1. DZ291 Behov for profylaktisk immunoterapi. 49 DZ298 Behov for forebyggende foranstaltninger, andre specificerede. 4 DZ30 Svangerskabsforebyggelse. 2 DZ300 Almen rådgivning og vejledning om svangerskabsforebyggelse. 3 DZ302 Sterilisation. 24 DZ309 Svangerskabsforebyggelse uden specifikation. 2 DZ31 Rådgivning og behandling vedr. forplantning. 1 DZ314 Fertilitetsundersøgelser. 2 DZ316 Behov for almen rådgivn. og vejl. vedr fertilitet/infert.. 2 DZ32 Graviditetsundersøgelse. 4 DZ320 Graviditet, (endnu) ikke bekræftet. 1 DZ321 Bekræftet graviditet. 95 DZ322 Undersøgelse forud for provokeret abort. 21 DZ324 Uønsket graviditet. 2 DZ34 Svangrekontrol, normal graviditet. 248 DZ340 Svangrekontrol af 1. gangs fødende, normal graviditet. 428 DZ348 Svangrekontrol af flergangs fødende, normal graviditet. 471 DZ349 Svangrekontrol uden specifikation, normal graviditet. 223 DZ35 Kontrol af højrisiko graviditet. 1 DZ350 Kontrol af graviditet efter tidligere infertilitet. 1 DZ351 Svangrekontrol på grund af tidligere abort. 2 DZ352 Svangrekontrol p g a tidligere peri/neonatalt dødsfald. 12 DZ354 Svangrekontrol hos mangegangsfødende kvinde. 11 DZ356 Svangrekontrol af meget ung førstegangsfødende. 1 DZ357 Svangrekontrol på grund af sociale problemer. 6 DZ358 Kontrol af anden høj-risiko graviditet. 15 DZ358A Kontrol af højrisikograviditet, tidligere IUGR. 16 DZ358B Kontrol af højrisikograviditet, tidligere præterm fødsel. 12 DZ358C Kontrol af højrisikograviditet, tidligere misdannet barn. 4 DZ358D Kontrol af højrisikograviditet, tidl. kompliceret fødsel DZ358E Kontrol af højrisikograviditet, tidligere kejsersnit DZ358F Kontrol af højrisikograviditet, IVF-graviditet DZ358G Kontrol af højrisikograviditet, anden. 33 Bilag 6

72 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 18 af kode txt journal LPR DZ358H Graviditet efter hormonstimulation 14. DZ359 Kontrol af høj-risiko graviditet uden specifikation. 33 DZ36 Prænatal screening. 1 DZ360 Prænatal screening for kromosomale abnormiteter. 61 DZ361 Prænatal screening for forhøjet alfaføtoprotein. 4 DZ362 Prænatal screening baseret på amniocentese, anden. 1 DZ363 Prænatal screening for medf misdan ved ultralyd o a. 173 DZ364 Prænatal screening for intrauterin væksthæm ved ul o a. 42 DZ365 Prænatal screening for autoimmunisation. 2 DZ368 Prænatal screening, anden. 37 DZ368E DZ358E 1. DZ368F DZ358F 1. DZ369 Prænatal screening uden specifikation. 5 DZ370 Eet levendefødt barn DZ372 Tvillinger, begge levendefødte. 20 DZ390 Pleje og undersøgelse straks efter fødsel. 837 DZ391 Omsorg i forb m etablering af amning el ammeproblemer. 183 DZ392 Rutine-efterundersøgelse efter fødsel. 55 DZ41 Foranstaltninger, formål der ikke direkte forbedrer helbred. 1 DZ418 Foranstaltninger uden direkte behandlingsformål, andre. 1 DZ718 Behov for anden specificeret rådgivning. 3 DZ719 Behov for rådgivning uden specifikation. 2 DZ76 Personer i kontakt m læge eller sygehus af andre årsager. 1 DZ763 Rask ledsager. 29 DZ763A Rask ledsager. 6 DZ768 Kontakt m sundhedsvæsen p g a andre spec omstænd. 21 DZ769 Person i kontakt m sundhedsvæsen af årsag uden specifikation. 1 DZ803 Familieanamnese m ondartet svulst i bryst. 1 DZ811 Familieanamnese m alkoholmisbrug. 1 DZ813 Familieanamnese m misbrug af anden psykoaktiv substans. 1 DZ867A Thrombifili 2. DZ875A Anamnese med cervixinsufficiens 2. DZ907D Følger efter omskæring 3. DZ932 Tilstand m ileostomi. 1 DZ943 Tilstand m hjerte-lunger-transplantat. 1 Dz907D. 2 EVV0 normalvægtig. 6 Bilag 6

73 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 19 af kode txt journal LPR KDHB30 Evulsio polypi choanalis (per viam sinus maxillaris). 1 KDNB00 Ethmoidectomia externa. 1 KEDC10 Sagittal osteotomi på ramus mandibulae. 1 KHAC30 Excision af abberrant brystkirtel. 1 KHAD10 Augmentatio mammae med protese. 1 KJHA00 Incisio canalis analis/perianalis. 1 KJHB30 Gummiringsligatur af hæmorroider. 1 KJHB96 Operation for hæmorroider og anal slimhindeprolaps, anden. 1 KJHW99 Operation på anus og perianalt væv, anden. 2 KJKA20 Cholecystectomia. 1 KJKA21 Cholecystectomia laparoscopica. 8 KJKE02 Papillotomia transduodenale endoscopica. 1 KJWW96 Reoperation efter gastroenterologisk operation, anden. 1 KKAT00 ESWL af nyresten. 1 KKBE12 Extractio concrementi ureteris endoscopica transluminalis. 1 KKBV02 Indlæggelse af ureterstent, endoskopisk transluminal. 1 KKBV12 Fjernelse af ureterstent, endoskopisk transluminal. 1 KKCH00 Sutura vesicae urinariae 1 1 KLAA10 Punktur og aspiration af æg fra ovariet. 1 KLAD01 Resectio ovarii laparoscopica. 1 KLCA30 Transfer af æg/embryo til uterus ved assisteret befrugtning. 2 KLCA96 Intrauterin operation, anden. 1 KLCH03 Evacuatio uteri ved vacuumaspiration (abortus provocatus). 20 KLDA20 Biopsia cervicis uteri. 4 KLDB10 Kryoterapia cervicis uteri. 1 KLDC03 Conisatio cervicis uteri, med diatermi/laser. 2 KLEF10 Kolpoperinæoplast (cervixamput, levatorsut, perinæorrafi). 1 KLEW96 Operation på vagina, anden. 1 KLFE00 Sutura vulvae. 1 KLFE10 Operatio plastica vulvae. 1 KLFE99 Rekonstruktiv operation på vulva og perineum, anden. 1 KLFW99 Operation på vulva og perineum, anden. 1 KLGA00 Sterilisatio (ligatura tubarum) 11 9 KLGA11 Sterilisatio laparoscopica (koagulation/deling af salpinges. 7 KLGA20 Sterilisatio (clips/ringe og lign. på salpinges). 1 KLGA21 Sterilisatio laparoscopica (clips, ringe og lign.). 7 KLWB00 Reoperation for overfladisk sårinfektion eft gyn. operation. 2 Bilag 6

74 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 20 af kode txt journal LPR KMAA00A Diagnostisk amniocentesis KMAA03 Amnioinfusio. 1 KMAA10 Chorionvillibiopsi KMAA30 Chordocentesis 1. KMAA96 Operation på gravid uterus/foster, anden intrauterin. 6 KMAB00 Cerclage cervicis uteri in graviditate 1. KMAB03 Amotio cerclage cervicis uteri ante partum 1. KMAB10 Versio externa 5 5 KMAB20 Versio externa frustra KMAC00 Amniotomia ante partum KMAC05 Amniotomia in partu (orificium mindre end 6 cm) KMAC13 Hindeløsning 4. KMAC30 Amnioinfusion under fødsel 3 1 KMAC96 Operation, fødselsfremmende, anden. 1 KMAC96A Igangsættelse med ballonkateter 2. KMAE00 Vacuoextractio (udgangsekstraktion) KMAE03 Vacuoextractio, middelhøj/høj KMAE20 Vacuoextractio frustra 3 4 KMAE96 Vacuoextractio aliae. 1 KMAG00 Sædefødsel, manuel. 1 KMAG20 Versio interna et extractio. 1 KMAH15 Rotatio trunci (skulderløsning ved hovedstilling). 4 KMAJ00A Reduktion af flerf.graviditet m et foster v install af KCl 2 1 KMAW96 Operation før eller under fødsel, anden. 2 KMBA00 Evacuatio uteri (vacuumaspiration). 7 KMBA03 Evacuatio uteri (curettage) post partum, abortum 4 4 KMBA10 Palpatio intrauterina KMBA30 Amotio placentae manualis KMBA30A Manuel fjernelse af kotyledoner efter fødsel 1 1 KMBB99 Procedure på uterus efter fødsel, anden manuel 1. KMBC00 Sutura cervicis uteri post partum. 2 KMBC10 Sutura vaginae post partum 8 88 KMBC20 Sutura vulvae post partum. 15 KMBC30 Sutura ruptura perinei incompletae KMBC33 Sutura ruptura perinei completae KMBC40 Revisio haematomatis vulvae/vaginae post partum 1 1 KMCA00 Kejsersnit i corpus uteri 4. Bilag 6

75 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 21 af kode txt journal LPR KMCA10 Kejsersnit i isthmus uteri KMCA10E Kejsersnit i isthmus uteri under fødsel pga fødselskompl 1. KMCA11 Sectio caesarea (isthmus uteri) ante partum, ikke akut udfø KMCA12 Sectio caesarea (isthmus uteri) in partu. 19 KMCA12A Sect. caesar.(isth. uteri) in partu, pga. graviditetskompl KMCA12B Sect. caesar.(isthmus uteri) in partu, pga. fødselskompl KMCA96A 1. KMWA Sutur ved sårruptur efter obstetrisk operation. 1 KMWB Reoperat. for overfladisk sårinfektion efter obstetrisk op. 1 1 KMWD Reoperation for overfladisk blødning efter obstetrisk op. 1. KMWW96 Reoperation efter obstetrisk operation, anden 1. KNDH10 Reposition af andre led i regionen, perkutan. 1 KNGD11 Resectio meniscus partialis genu, artroskopisk. 1 KNGF11 Synovectomia partialis art. genu, artroskopisk. 1 KPHD10 Ekstraktion af v. saphena magna. 1 KPHD11 Resektion af stella venosa. 1 KPHD99 Resektion af anden vene. 1 KQAB99 Anden sårbehandling på hoved og hals. 1 KQBA15 Incisio cystis pilonidalis. 1 KQBB00 Sutur af hud på trunkus. 1 KQBB10 Skiftning af sår på trunkus, større. 1 KQCB00 Hudsutur på overekstremitet. 1 KTAB00 Lumbalpunktur. 1 KTAB20 Punctio epiduralis. 2 KTAC10 Analgesia superficialis. 5 KTAC15 Analgesia infiltrationis. 5 KTHA10 Nålebiopsi af mamma. 1 KTJK01 Cholangiografi, laparoskopisk. 1 KTMD00 Episiotomia KTNB0B Blød bandage, skulderled og overarm m.m. 1 KTNB0D Blød bandage, håndled og hånd. 4 KTNB0G Blød bandage, knæled og underben. 1 KTNB0H Blød bandage, fodled og fod. 3 KTNB1D Hård præfabrik.bandage, håndled og hånd. 1 KTNB1H Hård præfabrik.bandage, fodled og fod. 2 KTNB2D Skinne af modellerbart matr., håndled og hånd. 1 KTNB3H Cirkulær bandage model.matr., fodled og fod. 1 Bilag 6

76 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 22 af kode txt journal LPR KTNB9X Anden bandagering, uspec. region. 1 KUDQ12 Laryngoskopi med flexibelt skop. 1 KUGC12 Bronchoskopi, fleksibel. 1 KUJD02 Oesofagogastroduodenoskopi. 2 KUJG02 Rektoskopi. 2 KUJG05 Rektoskopi med biopsi. 1 KUJK02 ERCP. 2 KULD02 Kolposkopia. 5 KZYM MA01AB. 1 MG MH MM01AG. 1 MN02BE. 2 NAAC Generel anæstesi NAAD0 Epidural blokade NAAD00 Cervikal blokade 6. NAAD1 Spinal blokade NAAD3 Plexusblokade. 1 NAAD4 Enkelt nerve blokade 11. NAAD43 Pudendusblokade NABS4 Akut skadebehandling indledende/koordinerende. 1 NAXA Andre anæstesiologiske procedurer. 37 NAXA99 Anæstesiprocedure uden specifikation. 1 TUL1. 28 TUL2. 30 TUL3. 2 UCHA3 Synsfeltundersøgelse, computer assisteret perimetri. 1 UWW20 Ophængning af egen tidligere undersøgelse. 2 UWW30 Ophængning til konference af fremmed billedmateriale. 1 UXCA00 CT-skanning af cerebrum. 2 UXME10 MR-skanning af columna cervicalis. 1 UXMG25 MR-skanning af knæ. 1 UXRA07 Røntgenundersøgelse af kranie med cephalostat. 1 UXRA25 Røntgenundersøgelse af ansigtsskelet. 1 UXRA45 Ortopan-tomografi af kæber. 1 UXRA60 Røntgenundersøgelse af underkæbe. 1 Bilag 6

77 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 23 af kode txt journal LPR UXRC00 Røntgenundersøgelse af thorax. 4 UXRC35 Røntgenundersøgelse af sternum. 1 UXRC40 Klinisk mammografi. 2 UXRD60 Oversigtsoptagelse af nyrer op urinveje. 1 UXRE10 Røntgenundersøgelse af columna cervicalis. 2 UXRE30 Røntgenundersøgelse af columna lumbalis. 3 UXRE60 Røntgenundersøgelse af sakroiliakaled. 2 UXRF40 Røntgenundersøgelse af håndled. 2 UXRF50 Røntgenundersøgelse af hånd og fingre. 3 UXRG10 Røntgenundersøgelse af bækken. 2 UXRG15 Røntgenundersøgelse af hofte. 2 UXRG25 Røntgenundersøgelse af knæ. 2 UXRG27 Tangential røntgenundersøgelse af patella. 1 UXRG40 Røntgenundersøgelse af fodled. 4 UXRG47 Røntgenundersøgelse af mellemfod. 2 UXRG50 Røntgenundersøgelse af fod og tæer. 2 UXUB00 UL-undersøgelse af hals. 2 UXUB10 UL-undersøgelse af gld. thyreoidea og parathyr.. 2 UXUC40 UL-undersøgelse af mamma. 3 UXUC80 Transthorakal ekkokardiografi. 4 UXUD Ultralyd-undersøgelser af abdomen. 12 UXUD10 UL-undersøgelse af øvre abdomen. 5 UXUD38 Transrektal UL-undersøgelse af rektum og analkanal. 1 UXUD80 UL-undersøgelse af genitalia feminina. 13 UXUD82 Transvaginal UL-undersøgelse af genitalia feminina. 53 UXUD86 UL/Doppler af foster og placenta. 58 UXUD86A Obstetrisk ultralydskanning, type UXUD86B Obstetrisk ultralydskanning, type UXUD86C Fosterekkokardiografi 14 5 UXUD86D Diagnostisk obstetrisk UL-skanning på speciel indikation UXUD86E Fosterekkokardiografi - tvillingeundersøgelse 5. UXUD87A Transvaginal obstetrisk ultralydsskanning, type UXUD87E 43 4 UXUD88A Flowmåling i a. umbilicalis UXUG00 UL-undersøgelse af underekstremitet. 1 UXUG05 Kvantitativ UL/Doppler af kar på underekstremitet. 1 UXZ11 uden i.v. kontrast. 3 Bilag 6

78 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 24 side 24 af kode txt journal LPR UXZ12 både med og uden i.v. kontrast. 1 UXZ32 med tomografi. 1 ZKC0. 3 ZKC1. 2 ZPL01. 4 ZPL02. 3 ZPL0A. 5 ZPL0B. 1 ZZ0011 Myokardieskintigrafi, dobbeltundersøgelse. 1 ZZ1470 Elektroencefalografi, EEG. 1 ZZ2001 Kontrolundersøgelse, diabetes, almindelig. 1 ZZ2687 Kardiotokografi. 112 ZZ2690 Kardiologisk undersøgelse. 1 ZZ4020 EKG-monitorering ad modum Holter. 2 ZZ4130 Lungefunktionsundersøgelse. 1 ZZ4180 Cytologia portionis uteri (smear). 4 ZZ4190 Gynækologisk undersøgelse. 90 ZZ4205 Chlamydiapodning fra cervix. 3 ZZ4223 Cardiotocografi, intra partum kontinuerligt. 8 ZZ4230 Graviditetsbestemmelse, Se-HCG. 1 ZZ4231 Se-AFP bestemmelse. 18 ZZ4233 Cardiotocografi, ante partum. 124 ZZ4234 Cardiotocografi, intra partum diskontinuerligt. 18 ZZ5200 Undersøgelse af hud. 1 ZZ9950 Forundersøgelse. 18 ZZ9951 Førstegangsundersøgelse. 36 ZZ9990 Undersøgelse uden specifikation Bilag 6

79 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 11 Bilag 7 Sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi Bilag 7

80 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 11 kode Tekst Sensitivity Specificity Hovedgruppe=01. Prægravide risikofaktorer mm Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DZ358F Graviditet efter IVF DZ358H Graviditet efter hormonstimulation DZ225 Bærer af Hepatitis B virus DZ867A Trombofili DZ907D Følger efter omskæring DZ358E Sectio antea DE669 Overvægt (BMI > 27) DZ358D Tidligere traumatisk graviditet/fødsel/u DZ875A Anamnese på cervixinsufficiens Hovedgruppe=02. Infektionssygdomme kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DO985 Andre virale sygdomme DO988 Andre infektionssygdomme og parasit sygd Hovedgruppe=03. Komplicerende medicinske sygdomme kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DO991A Hæmatologiske sygdomme Bilag 7

81 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 11 kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DO992A Endokrinologiske sygdomme DO993A Neurologiske sygdomme DO993B Psykiske sygdomme DO994 Cirkulatoriske sygdomme DO995 Respiratoriske sygdomme DO996 Mave-tarm kanalens sygdomme DO997 Hudsygdomme DO998 Andre specificerede sygdomme Hovedgruppe=04. Graviditetskomplikationer kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DO100A Hypertension før graviditeten DO120 Ødemer DO121 Proteinuri DO139 Graviditetsbetinget hypertension DO140 Let præeclampsi DO141 Svær præeclampsi DO142 HELLP syndrom DO13-14 Præeclampsi DO150 Eclampsi DO208 Blødning før 22 uger Bilag 7

82 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af 11 kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DO211 Svær hyperemesis DO230 Pyelonephrit DO236 Gruppe B streptokok syndrom DO240A Prægestationel diabetes, IDDM DO244D Graviditetsdiabetes, diætbehandlet DO244E Graviditetsdiabetes, insulinbehandlet DO24* Diabetes DO266G Graviditetskløe (med leverpåvirkning) DO267 Svær bækkenløsning DO268B Molimina DO283 Abnormt fund ved ultralydsundersøgelse DO300C Dichoriske-diamniotiske tvillinger DO300D Monochoriske-diamniotiske tvillinger DO300* Tvillinger DO301 Trillingesvangerskab DO312C Flerfoldsgraviditet med intrauterin død DO321 Underkropstilling DO322 Tværleje/skråleje DO32* UK/tværleje DO340 Uterusanomali DO341 Fibromer DO342 Tidligere sectio, eller andre operatione Bilag 7

83 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af 11 kode Tekst Sensitivity Specificity DO342, DZ358E Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR Tidligere sectio DO348G Ultralydspåvist cervixinsufficiens DO359A Misdannet foster DO360 Rhesus-immunisering DO361 Anden immunisering DO362 Hydrops fetalis DO363 Intrauterin asphyxi under graviditeten DO365 Lille fosterskøn, SGA DO366 Stort fosterskøn DO409 Polyhydramnion DO410 Oligohydramnion DO422 Primær vandafgang (PPROM) DO423 Primær vandafgang (PROM) DO449 Placenta praevia DO459 Abruptio placentae DO468A Blødning i graviditet efter 22 uger DO470 Plukkeveer før 37 uger DO471 Plukkeveer efter 37 uger DO472 Truende for tidlig fødsel DO489 Overbårenhed (graviditas prolongata) KZYM00 Patientens ønske (som indikation for ind Bilag 7

84 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 6 af 11 Hovedgruppe=05. Fødselskomplikationer kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DO622 Vesvækkelse eller dårlig progression DO630A Forlænget latensfase DO631 Forlænget uddrivningsfase DO641 Underkropspræsentation/Skråleje/Tværleje DO641, DO32* UK/tværleje-graviditet/fødsel' DO642 Ansigtspræsentation DO643 Pandepræsentation DO640G Høj lige stand DO640H Asynklitisk hovedpræsentation DO654 Mekanisk misforhold (disproportio) DO660 Fastsiddende skuldre (skulderdystoci) DO665 Mislykket vacuumekstraktion/tangforløsni DO680F Asphyxi-påvirket hjl/ctg DO681 Asphyxi-mekonium DO682 Asphyxi-CTG+mekonium DO683 Asphyxi-scalp-pH DO68* Asphyxi under fødsel DO700 Perinealruptur grad I (hud og slimhinde) DO701 Perinealruptur grad II (muskulatur og fa DO703 Perinealruptur grad IV, incl. anal/recta DO711A Uterusruptur under fødslen Bilag 7

85 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 7 af 11 kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DO713 Collumruptur DO714 Vaginalruptur DO717 Hæmatom i fødselsvejen DO720 Fastsiddende placenta/retineret væv DO721A Post partum blødning DO722E Placenta accreta DO72* Blødning post partum DO750 Udmattet moder DO752 Feber under fødslen/chorioamnionit Hovedgruppe=06. Puerperiet kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR DO859A Endometrit DO860A Sårinfektion, kejsersnit DO894 Hovedpine efter spinal/epidural anæstesi DO902 Hæmatom i cicatricen DR339 Retentio urinae Bilag 7

86 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 8 af 11 Hovedgruppe=09. Doppler kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR UXUD88A Flow måling i a. umbilicalis Hovedgruppe=10. Operationer og indgreb kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR KMAA10 Chorionvillibiopsi KMAA00A Amniocentese, diagnostisk DZ131 Glucosebelastning KMAB00 Vaginal anlæggelse af cerclage KMAB03 Fjernelse af cerclage KMAB03 Fjernelse af cerclage KMAB03 Fjernelse af cerclage Igang Igangsættelser i alt KMAB10 Ydre vending KMAB20 Mislykket ydre vending KMAB* Ydre vending BKHG Behandling med vehæmmende midler KMAC13 Hindeløsning KMAC00 Igangsættelse med amniotomi (HSP) KMAC96A Igangsættelse med ballonkatheter BKHD20 Igangsættelse med prostaglandin Bilag 7

87 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 9 af 11 kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR KMAC05 Amniotomi (HSP) under fødslen KMAC30 Amnioinfusion under fødsel BKHD31 Vestimulation med oxytocin BKHD3* Vestimulation KTMD00 Episiotomi (incl. suturering) KMAE00 Vacuumekstraktion (udgangsekstraktion) KMAE03 Vacuumekstraktion (middelhøj/høj) KMAE20 Mislykket vacuumekstraktion KMAE* Vacuumekstraktion KMBA03 Evacuatio KMBA10 Intrauterin palpation KMBA30 Manuel placentafjernelse KMBA30A Manuel cotyledonfjernelse KMBA* Fjernelse af placenta KMBC10 Sutur af vagina KMBC30 Sutur af perineum (excl. sphincter) KMBC33 Sutur af perineum (incl sphincter) KMBC40 Revision af (paravaginalt) hæmatom i fød KMCA10E Kejsersnit udført akut under fødslen KMCA10 Kejsersnit akut udført før fødslen KMCA11 Kejsersnit planlagt og udført før fødsle KMCA12A Kejsersnit under fødslen, tidligere plan KMCA12B Kejsersnit udført akut under fødslen Bilag 7

88 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 10 af 11 kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR KMCA* Sectio i alt KLGA00 Sterilisation BKHD0 Uteruskontraherende efter fødslen KMWB Reoperation for sårinfektion KMWD Reoperation for blødning KMWW96 Anden reoperation efter obstetrisk opera Hovedgruppe=11. Anæstesi kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR NAAC Generel anæstesi NAAD1 Spinal anæstesi NAAD4 Epidural blokade Hovedgruppe=12. Smertelindring kode Tekst Sensitivity Specifici ty Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, - LPR +Journal, +LPR NAAD0 Epidural blokade NAAD43 Pudendusblokade BAFA7 Infiltrationsanæstesi BAFA80 Akupunktur Bilag 7

89 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 11 af 11 kode Tekst Sensitivity Specifici ty Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, - LPR +Journal, +LPR BAFA81 Lattergas BAFA83 Zoneterapi BAFA87 Steriltvandspapler BKQA0 Badekar BAHY0 Pethidin/morfin _SL Ingen smertelindring Hovedgruppe=13. Andre procedurer kode Tekst Sensitivity Specificity Positive pred. value Negative pred. value -Journal, -LPR -Journal, +LPR +Journal, -LPR +Journal, +LPR BKZB Fødsel i vand Bilag 7

90 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 7 Bilag 8 Kvantitative koder Bilag 8

91 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 7 Gestationsalder - svangerskabslængde Ved validering af gestationsalderen har vi ved journalgennemgangen valgt at anvende den ultralydsfastsatte termin hvor denne var tilgængelig; i øvrige tilfælde har vi anvendt termin ifølge sidste menstruation. En termin fastsat ved ultralydsscanning giver en lidt kortere gestationsalder i gennemsnit (2-3 dage) ved fødslen, hvilket også kan ses på nedenstående figur (journalværdi LPR-værdi). Svangerskabslængde ikke reg Bilag 8

92 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 7 Paritet Paritet ikke reg Bilag 8

93 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af 7 Fødselsvægt Vægt antal op til g op til -100 g Træffere op til 100 g op til 1000 g Bilag 8

94 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af 7 Længde Hvor mål i journalen var angivet med decimal, har vi rundet ned til nærmeste hele cm. Længde Serie Forskel >2 Forskel +2 Forskel +1 Forskel -1 Forskel -2 Forskel <-2 Bilag 8

95 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 6 af 7 Hovedomfang Hvor mål i journalen var angivet med decimal, har vi rundet ned til nærmeste hele cm. Hoved Serie Forskel >2 Forskel +2 Forskel +1 Forskel -1 Forskel -2 Forskel <-2 Bilag 8

96 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 7 af 7 Abdominalomfang Hvor mål i journalen var angivet med decimal, har vi rundet ned til nærmeste hele cm. Abdomen Forskel >2 Forskel +2 Forskel Træffere Forskel Forskel -2 Forskel <-2 Serie1 Bilag 8

97 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 29 Bilag 9 Koder for tilstande, risikofaktorer, procedurer, indgreb og diagnoser Bilag 9

98 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 29 Tidligere sectio DO342 DZ358E Tidligere sectio, eller andre operationer på uterus Sectio antea Der er to forskellige koder som angiver at den fødende har fået foretaget kejsersnit tidligere. Den ene kode angiver at det tidligere kejsersnit er en risikofaktor (DZ358E) og den anden kode at det er en graviditetskomplikation (DO342), som er indikation til andre indgreb, f.eks. et nyt kejsersnit. Journal DO342 LPR DZ358E Ikke rapporteret I alt DO DZ358E Ikke rapporteret I alt Jounal LPR DO342,DZ358E Ikke rapporteret i LPR I alt DO342,DZ358E Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Der er kun 76 af de 100 i journal-data som genfindes i LPR. Dertil skal lægges at man ved udtræk fra LPR vil finde 8 kvinder der ikke er fundet i journalen. En ekstra validering ville man kunne opnå ved at søge på kvindens tidligere fødsler i LPR, men man skal da være klar over at der kun opnås et korrekt resultat hvis hun har født i Danmark. Disse to aspekter af tidligere kejsersnit understreger kompleksiteten i at der ofte er flere indikationer for et sectio, og at man måske i stigende omfang i fremtiden vil benytte koden for maternal request i stedet for tidligere sectio, og at man også i varierende grad vil benytte DO342 hvor der er flere konkurrerende indikationer som f.eks. abruptio, uterusruptur, disproportio, føtal asphyxi, osv. Overvejelserne omkring registrering af tidligere kejsersnit munder ud i et ønske om en standardiseret praksis for kodning af indikationer til kejsersnit. Ved udtræk fra LPR med oplysninger om tidligere sectio, skal man bruge begge koder og evt. supplere med oplysninger om tidligere fødselsforløb i det øvrige LPR og det gamle fødselsregister. Bilag 9

99 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 29 Medicinske sygdomme DO990 (Anæmi I graviditet, fødsel og puerperiet) Ikke DSOG anbefaling DO990A (Anæmi I puerperiet) Ikke DSOG anbefaling DO991A Hæmatologiske sygdomme Eksklusive anæmi pga. mangelfuld ernæring DO992A Endokrinologiske sygdomme DO993A Neurologiske sygdomme DO993B Psykiske sygdomme DO994 Cirkulatoriske sygdomme DO995 Respiratoriske sygdomme DO996 Mave-tarm kanalens sygdomme DO997 Hudsygdomme DO998 Andre specificerede sygdomme Herunder nyresygdomme Journal LPR DO990 DO990A DO991A DO992A DO993A DO994 DO995 DO996 DO997 DO998 Ikke rapporteret DO991A DO992A DO993A DO993B DO DO DO DO DO Ikke rapporteret I alt I alt I LPR er der flest koder af typen DO990 (n=43) anæmi, og en del koder af typen DO998 andre specificerede sygdomme. Anæmi er ikke en særlig enkel variabel at registrere da hyppigheden afhænger af hvor ofte man kontrollerer Hb, hvornår i graviditeten man måler Hb, samt hvilket cut-off man anvender som kriterium for diagnosen. Således er DO990 heller ikke på DSOG s liste over anbefalede koder, og DO991A Hæmatologiske sygdomme specificeres også: eksklusive anæmi som skyldes mangelfuld ernæring. Bilag 9

100 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af 29 Jounal DO99* LPR Ikke rapporteret i LPR I alt DO99* Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Denne kodefunktion (DO99*) findes meget oftere i LPR-data end i journal-data. Det kan skyldes som nævnt at mindre betydende medicinske tilstande oftere kodes i LPR end de to obstetrikere fandt det relevant ved journalgennemgangen. Der er ikke god overensstemmelse mellem koderne for interkurrente medicinske sygdomme i LPR og journalerne, hvilket sikkert skyldes at det er vanskeligt at finde entydige operationelle definitioner for kriterierne. Kodepraksis afspejler at der kan være tre forskellige formål med registreringen. Registreringen kan bruges til 1. beskrivelse af hyppigheden af den pågældende medicinske komplikation blandt gravide og fødende, og 2. en opgørelse af de graviditeter og fødsler hvor man brugte ekstra ressourcer til at overvåge, følge, rådspørge andre faggrupper og/eller intervenere i graviditeten eller fødslen. 3. senere identifikation af sjældne (komplicerede) graviditeter og fødsler, Betydende medicinske sygdomme er registreret i LPR også uden for graviditetsforløbet når de har krævet indlæggelse eller ambulant besøg (efter 1995). Således vil en samkøring på tværs af LPR kunne give valide oplysninger om (1). Ved journalgennemgangen valgte vi derfor sidstnævnte definition (2), dvs. at koderne DO99* anvendes når graviditeten er kompliceret med en medicinsk sygdom som betinger ekstra overvågning eller intervention i graviditeten. Ved brug af en sådan definition vil kodningen også være velegnet til at søge efter specifikke alvorlige sygdomme blandt de gravide og fødende på de enkelte fødesteder og i hele landet (3). Men det forudsætter også at der tillægges en ekstra specifik diagnosekode til DO99* (f.eks. kan der til cirkulatoriske sygdomme, DO994, til- lægges mitralinsufficiens på rheumatisk basis, DI051). Det er vigtigt at vi fremover opnår konsensus omkring at koderne DO99* anvendes når graviditeten er kompliceret med en medicinsk sygdom som har betinget ekstra overvågning eller intervention i graviditeten, således at vi kan være enige om kodning og analyser af udtræk i fremtiden. Bilag 9

101 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af 29 Ultralydsundersøgelser UXUD86A UXUD86B UXUD86D UXUD87A UXUD88A Abdominal Type 1 undersøgelse (f.eks. terminsbestemmelse, antal, liv, placentalokalisation, fosterstilling, fostervandsmængde) (type 1) Abdominal Type 2 scanning (undersøgelse af foster for misdannelser) Abdominal bestemmelse af intrauterin tilvækst Vaginal Type 1 scanning (se UXUD86A) Doppler flow måling i a. umbilicalis Journal LPR UXUD86A UXUD86B UXUD86D UXUD87A UXUD88A Ikke rapporteret UXUD86A UXUD86B UXUD86D UXUD87A UXUD88A Ikke rapporteret I alt I alt Jounal UXUD86-88 LPR Ikke rapporteret i LPR I alt UXUD Ikke rapporteret i journal I alt (UXUD86-88: mindst én type ultralydsscanning) Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Ved gennemgang af journalerne var det ud fra notaterne ofte svært at bedømme om en UL-scanning i tidlig graviditet var en type 1 scanning (UXUD86A) eller en type 2 (UXUD86B). I LPR foreligger desuden muligheden for at se antallet af ultralydsscanninger da de registreres ved hvert besøg. Derimod er der ikke nogen registrering af scanninger udført i primær sektoren. Vi har i valideringen på baggrund af journalen kun noteret om den særlige type ultralydsscanning var udført eller ej. Således savner den aktuelle validering styrke på dette punkt. Bilag 9

102 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 6 af 29 Flerfold DO300 Tvillingesvangerskab Største antal fostre der på noget tidspunkt er set. DO300A (Tveæggede tvillinger) Gammel kode som er udgået DO300C Dichoriske-diamniotiske tvillinger Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO300D Monochoriske-diamniotiske tvillinger Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO300E Monoamniotiske tvillinger Største antal fostre der på noget tidspunkt er set DO301 Trillingesvangerskab Største antal fostre der på noget tidspunkt er set Journal DO300 LPR DO840 DO842 Ikke rapporteret I alt DO300C DO300D DO Ikke rapporteret I alt Jounal DO30*,84* LPR Ikke rapporteret i LPR I alt DO30*,84* Ikke rapporteret i journal I alt (Enten DO30* eller DO84*) Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Ifølge LPR havde 18 af de 21 gravide med tvillinggraviditetskoder også aktionsdiagnoser som angav tvillingefødsler. Den graviditet der kun var flerfold i LPR havde en DO30* kode, men ikke aktionsdiagnose flerfold. Den graviditet der kun var flerfold i journaldata havde en DO30* diagnose og en DO312 diagnose som beskriver intrauterin fosterdød. Således var der 21 tvillinggraviditeter og 20 tvillingfødsler. Ved en gennemgang af LPR har man da også flere søgt at sammenligne og optimere beskrivelsen af flerfoldsgraviditeter ved at prioritere fødselstidspunkt (idet fødselsdag i barnets CPR-nummer skønnes sikker (forskel i fødselsdag højst 1 dag)), og sammenligne antallet med antal kvinder med flerfoldsgraviditetsdiagnoser og med flerfoldsaktionsdiagnoser. Bilag 9

103 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 7 af 29 Hypertension/præeclampsi DO100A Hypertension før graviditeten Medicinsk behandlet hypertension DO120 Ødemer Behandlingskrævende (sygemelding/indlæggelse) DO121 Proteinuri Over 300mg/døgn, uden hypertension DO139 Graviditetsbetinget hypertension Blodtryk >=140/90 uden proteinuri DO140 Let præeclampsi Blodtryk >= 140/90 med proteinuri DO141 Svær præeclampsi Blodtryk >= /110 med proteinuri DO150 Eclampsi LPR DO100A DO120 DO121 DO139 DO140 DO141 DO149 DO150 Ikke rapporteret I alt Journal DO100A DO DO DO DO DO DO Ikke rapporteret I alt Ved journalgennemgangen har vi valgt at kode den højeste værdi af diagnoserne DO10* - DO15* for den enkelte patient. Dette er en rimelig fremgangsmåde idet der er tale om en progredierende sygdom der først regredierer efter forløsning af kvinden. Der er således kun 1 værdi i intervallet DO10* - DO15* pr. patient i både journaldata og LPR-data i nedenstående tabeller. Når man ser på sammenhængen i de enkelte kategorier ses det at der er bedst sammenhæng mellem journal-data og LPR-data hvad angår de sværere komplikationer. Ud af de 18 tilfælde, hvor diagnosen fandtes i journal-data, men ikke var registreret i LPR, var der i 11 tilfælde tale om graviditetsbetinget hypertension, hvilket sædvanligvis er en mindre alvorlig graviditetskomplikation. Det største antal uoverensstemmelser (n=8) mellem journal-data og LPR-data skyldtes at graviditetsbetinget hypertension var (fejl)kodet som let præeclampsi i LPR. Som beskrevet kan der være en vis usikkerhed om hvilken af diagnoserne i et forløb der registreres, idet en gravid og fødende kan have flere forskellige grader af hypertensiv graviditetskomplikation under graviditeten. Det er sædvanligvis koden med den laveste værdi der registreres først, idet der er en naturlig progression i komplikationen op til og med forløsningstidspunktet. Men selv om dette er hovedregelen er der også en mindre fluktuation i graden af hypertension (bl.a. som følge af hvile og/eller behandling) som kan have indflydelse på valg af kode. Bilag 9

104 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 8 af 29 Selvom der er tale om veldefinerede koder (se DSOG s anbefalede koder (bilag) og Sandbjerg Guidelines ( og disse er internationalt anerkendte, har der været en tradition for brug af andre kriterier før i tiden (f.eks. at koden for præeklampsi vælges i stedet for koden for graviditetsbetinget hypertension, ved tilstedeværelse af ødemer). Jounal DO10*-15* LPR Ikke rapporteret i LPR I alt DO10*-15* Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Hvis man samler alle hypertensive graviditetskomplikationer (DO ) under eet, er der en rimelig sensitivitet og specificitet. Bilag 9

105 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 9 af 29 Igangsættelse af fødslen KMAC00 Igangsættelse med amniotomi (HSP) (BKHD2) (Medicinsk igangsættelse af fødslen) Ikke anbefalet af DSOG BKHD20 Igangsættelse med prostaglandin BKHD21 Igangsættelse med oxytocin Journal LPR BKHD2 BKHD20 BKHD21 KMAC00 Ikke rapporteret BKHD BKHD KMAC Ikke rapporteret I alt I alt Jounal LPR BKHD20*,KMAC00 Ikke rapporteret i LPR I alt BKHD20*,KMAC Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Brugen af koder for igangsættelse (i stedet for stimulation) ved PROM kan være en del af forklaringen på de relativt mange igangsættelser i journal-data sml. med LPR-data. Ved eksklusion af kvinder med præmatur vandafgang (PROM/PPROM) fandtes følgende sammenhæng: Bilag 9

106 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 10 af 29 Journal LPR BKHD2 BKHD20 BKHD21 KMAC00 Ikke rapporteret BKHD BKHD KMAC Ikke rapporteret I alt I alt Jounal LPR BKHD20*,KMAC00 Ikke rapporteret i LPR I alt BKHD20*,KMAC Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Vi har haft turbulens omkring den anbefalede brug af igangsættelseskoder i den seneste tid inklusive begyndelsen af Således har nogle brugt igangsættelseskoder til stimulation hvor dette var en del af igangsættelsen, hvorimod den anbefalede praksis var, at kun den første procedure i igangsættelsesøjemed kodedes som igangsættelse og resten som stimulation. Pr 1/ er praksis da også efter indstilling fra en majoritet af obstetrikere ændret (se som følger: Ved igangsættelse skal stimulation som led i igangsættelsen før kvinden er i aktiv fase (orificium 3 cm) kodes som igangsættelse. En kvinde kan således få flere forskellige igangsættelsesdiagnoser. hvilket indebærer at det ikke længere er muligt at sige hvilken der er den primære igangsættelsesprocedure, men naturligvis enkelt at undersøge hvilke procedurer der samlet er anvendt ved igangsættelser. For at kunne sammenligne journal-data og LPR-data og har vi konverteret koderne ensartet, således at hvor der er mindst én af igangsættelseskoderne er de øvrige stimulationskoder i denne analyse konverteret til igangsættelseskoder. Samtidig har vi valgt at analysere ud fra en fast rækkefølge, som er klinisk relevant (KMAC00 forud for BKHD20 forud for BKHD21 forud for BKHD2). Bilag 9

107 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 11 af 29 Stimulation med oxytocin (BKHD3) (Vestimulation med medicin) Ikke anbefalet af DSOG BKHD31 Vestimulation med oxytocin Journal BKHD3 LPR BKHD30 BKHD31 Ikke rapporteret I alt BKHD Ikke rapporteret I alt Jounal BKHD3* LPR Ikke rapporteret i LPR I alt BKHD3* Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi I betragtning af den hyppige brug af oxytocinstimulation ved normale fødsler, hvor indgrebet kan føles som mindre betydningsfuldt, er det overraskende at det er så hyppigt registreret i LPR. Desuden er der god overensstemmelse mellem det antal der har fået oxytocinstimulation ifølge Journal og LPR (311 og 300). Dog er det kun 253 der har fået det ifølge både Journal og LPR. Bilag 9

108 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 12 af 29 Stimulation med amniotomi KMAC05 Amniotomi (HSP) under fødslen Ved vesvækkelse før udslettet orificium Journal KMAC05 LPR Ikke rapporteret I alt KMAC Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Det var kun en tredjedel af tilfældene med amniotomi ( tage hul på vandet ) som var registreret i LPR. Dette kan forklares ved at indgrebet er så enkelt og for nogle en del af den naturlige fødsel. Desuden har vi ved kodning af journalerne haft en bred definition og medtaget alle hvor orificium ikke var udslettet (10 cm) ved amniotomi. Der har (uklart af hvilken grund) været en tradition for i dansk obstetrik, at kun betragte amniotomi som et indgreb når orificium var under 6 cm. Bilag 9

109 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 13 af 29 Anæstesi NAAC Generel anæstesi NAAD1 Spinal anæstesi NAAD4 Epidural blokade Evt. ved samme epidural-kateter som er anlagt til smertelindring. I så fald får pt. også koden NAAD0 Journal NAAC LPR NAAD1 Ikke rapporteret I alt NAAC NAAD NAAD Ikke rapporteret I alt Jounal LPR NAAC,NAAD1,4 Ikke rapporteret i LPR I alt NAAC,NAAD1, Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Anæstesikoderne, som først blev indført i år 2001, er øjensynligt ikke slået igennem for alvor siden kun ca. 1/5 af de koder der er angivet i journaldata findes i LPR. En del af de koder vedr. anæstesi der findes i LPR-data og ikke i journal-data kan måske forklares ved det tidsvindue der er anvendt i LPR (fra graviditetens begyndelse til 1 måned efter fødslen). Det kan dreje sig om anæstesi i forbindelse med andre indgreb i graviditeten. I journal-data har vi kun kodet for anæstesi i forbindelse med fødslen. Man må konkludere at LPR endnu ikke i 2001 er anvendeligt til at udtale sig om hyppigheden af anæstesiformer i forbindelse med indgreb ved fødslen. Bilag 9

110 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 14 af 29 Smertelindring NAAD0 NAAD43 BAFA7 BAFA80 BAFA81 BAFA83 BAFA87 BKQA0 BAHY0 Epidural blokade Pudendusblokade Infiltrationsanæstesi Akupunktur Lattergas Zoneterapi Steriltvandspapler Badekar Pethidin/morfin Journal NAAD0 LPR Ikke rapporteret I alt NAAD Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Den lave sensitivitet og positive prædiktive værdi kan skyldes at der er anvendt flere forskellige koder for epidural og at koden NAAD0 kan være brugt til epidural anvendt ved kejsersnit til anæstesi (se næste afsnit) Journal NAAD43 LPR Ikke rapporteret I alt NAAD Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Bilag 9

111 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 15 af 29 Journal BAFA80 LPR Ikke rapporteret I alt BAFA Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Journal BAFA81 LPR Ikke rapporteret I alt BAFA Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Journal LPR Ikke rapporteret I alt BAFA Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Bilag 9

112 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 16 af 29 Journal BAFA87 LPR Ikke rapporteret I alt BAFA Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Journal BKQA0 LPR Ikke rapporteret I alt BKQA Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Journal BAHY0 LPR Ikke rapporteret I alt BAHY Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Bilag 9

113 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 17 af 29 Journal BAFA7 LPR Ikke rapporteret I alt BAFA Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Kodningen af infiltrationsanaestesi som anlægges til sidst i forløbet ved sutureringen netop inden man går ud for at kode kunne derfor være en af de få variable der kodes oftere i LPR end den registreres i journalen? Journal LPR Smertelindring Ikke rapporteret i LPR I alt Smertelindring Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Smertelindring kodes mindre hyppigt i LPR-data end i journal-data. Antallet af kvinder uden nogen form for smertelindring i følge journal-data er 424 (incl. infiltrationsanæstesi i bækkenbunden som ofte gives efter fødslen før suturering). Hvis man definerer farmakologisk smertelindring som anvendelsen af morfika, lattergas, pudendus eller epiduralblokade får man følgende resultater: Journal LPR BAFA81, BAHY0, NAAD0, NAAD43 Ikke rapporteret i LPR I alt BAFA81, BAHY0, NAAD0, NAAD Ikke rapporteret i journal I alt Bilag 9

114 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 18 af 29 Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Hvis man ser bort fra lokal infiltrationsanæstesi er det 655 (63%) af kvinderne med påbegyndt vaginal fødsel som klarer sig uden farmakologisk smertelindring. Bilag 9

115 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 19 af 29 Epidural analgesi NAAD0 Epidural blokade (BABZ00) (Anlæggelse af epiduralkatheter) Ikke anbefalet af DSOG (BAFA6) (Smertebehandling med blokade) Ikke anbefalet af DSOG I LPR er der således tre forskellige koder som kan bruges ved epiduralblokade: Journal LPR BABZ00 BAFA6 NAAD0 Ikke rapporteret I alt NAAD Ikke rapporteret I alt Jounal LPR BABZ,BAFA6 Ikke rapporteret i LPR I alt BABZ,BAFA Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi At epidural kan kodes på tre forskellige måder i LPR, kan skyldes at det både kan betragtes som en generel anæstesiform (BAFA6), en specifik anæstesiform (NAAD0), eller en procedure (BABZ00). Da den ene af LPR koderne står for anlæggelse af epiduralkatheter er den sande hyppighed af smertelindring med epidural blokade nok nærmere de 102 end 119 (102+17). Det er klart uhensigtsmæssigt at epidural kan kodes på tre forskellige måder i LPR, og i fremtiden anbefales én kode, NAAD0. Bilag 9

116 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 20 af 29 Sectio KMCA10 Kejsersnit akut udført før fødslen Udført < 8 timer efter beslutning KMCA11 Kejsersnit planlagt og udført før fødslen Udført mere end 8 timer efter beslutning (KMCA12) (Kejsersnit) Ikke anbefalet af DSOG KMCA12A Kejsersnit under fødslen, tidligere planlagt Kejsersnit var planlagt men der kom spontane veer eller vandafgang forinden KMCA12B Kejsersnit udført akut under fødslen Journal LPR KMCA10 KMCA11 KMCA12 KMCA12A KMCA12B Ikke rapporteret KMCA KMCA KMCA12A KMCA12B Ikke rapporteret I alt Journal LPR KMCA10, 11, 12 Ikke rapporteret i LPR I alt KMCA10, 11, Ikke rapporteret i journal I alt I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Ifølge ovenstående tabeller er der god overensstemmelse vedrørende koden for kejsersnit mellem journal-data og LPR-data. Derimod er der en ikke uventet diskrepans mellem de forskellige typer af kejsersnit. Disse afhænger af definitioner på fødslens start hvilket kan være ved: regelmæssige veer, regelmæssige veer + orificium >= 3 cm, eller ved vandafgang?. De afhænger også af hvilke kriterier der er for akut og planlagt kejsersnit (ifølge DSOG: mindst 8 timer fra beslutning om indgrebet til det udføres) Da det er en naturlig klinisk tankegang at man fremskynder et tidligere planlagt kejsersnit hvis der er regelmæssige veer eller vandafgang. Således er det den brede definition af fødslens start der tages i brug når man skal vælge om man vil kode et sådant kejsersnit, og det får da koden KMCA12A i stedet for KMCA11. Bilag 9

117 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 21 af 29 Selv om der findes præcise kriterier for hvilken type af kejsersnit man skal kode, er det ikke lige så let i den kliniske situation. Dette erfarede vi ved journalgennemgangen, og det kan ses på resultaterne af valideringen. I december 2000 ændredes kejsersnitskoderne uden at der kom et varsel i tilstrækkeligt god tid til brugerne. Dette forårsagede hektisk aktivitet blandt IT-personale i amterne, som ikke kunne nå at omstille indrapporteringen og frustrationer hos sundhedspersonalet som heller ikke kunne anvende de nye koder pr 1/1. Kodeændringen var derfor ikke af betydning for tolkning af indgrebshyppighederne i uge Men ændringen er et godt eksempel på at omstillingsprocessen tager tid. Der er behov for mere end 3 ugers frist til at introducere/pålægge nye koder. Den lokale kommunikation, omprogrammering og omstilling tager tid. I erkendelsen heraf må kommunikationen fra SST til amterne og de enkelte fødesteder forbedres. Der bør desuden udpeges en person der er ansvarlig for den obstetriske kodning og registreringen på amtsniveau, og lokalt bør der udpeges en obstetriker og/eller jordemoder på hvert fødested. Ved forslag til ændringer og udvikling bør disse nøglepersoner spørges til råds eller orienteres afhængigt af det specifikke emne. Bilag 9

118 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 22 af 29 Vacuumekstraktion KMAE00 Vacuumekstraktion (udgangsekstraktion) KMAE03 Vacuumekstraktion (middelhøj/høj) Caput over bækkenbunden KMAE20 Mislykket vacuumekstraktion Kodes kun ved efterfølgende kejsersnit (KMAE96) (Andre former for vacuumekstraktion) Ikke anbefalet af DSOG Journal LPR KMAE00 KMAE03 KMAE20 KMAE96 Ikke rapporteret KMAE KMAE KMAE Ikke rapporteret I alt I alt Jounal KMAE LPR Ikke rapporteret i LPR I alt KMAE Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Der er en meget god overensstemmelse mellem antallet af vacuumekstraktioner i journal-data og LPR-data. Der er dog en skævhed i fordelingen af udgangs og mellemhøje/høje ekstraktioner, således at koderne i LPRdata favoriserer udgangsekstraktioner sammenlignet med koderne i journal-data. Denne skævhed kan skyldes flere faktorer: kvaliteten af oplysninger i journalen om hovedets stand ved ekstraktionen, usikkerhed om definitionen (en udgangsekstraktion forudsætter at hovedet står på bækkenbunden (og ikke 1-2 cm over bækkenbunden)), og muligvis en vis grad af ønsketænkning hvor en udgangsekstraktion er et indgreb med færre komplikationer. Bilag 9

119 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 23 af 29 Uterusruptur DO711A Uterusruptur under fødslen Kodes ved alle defekter i myometriet (både hvor peritoneum er intakt og bristet) Uterusruptur er en sjældent forekommende komplikation, som regel efter kejsersnit i en foregående graviditet. Med den stigende kejsersnitsfrekvens er der øget fokus på denne alvorlige komplikation. Egentlig er materialet på 1127 mødre utilstrækkeligt til en egentlig validering af en så sjælden komplikation. Journal DO711A LPR Ikke rapporteret I alt DO711A Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Der er (mindst) to forskellige definitioner på uterusruptur (dels hvor der er en defekt i myometriet men ikke i hinderne der beskytter barnet, dels hvor der er en regelret ruptur). I journal-gennemgangen har vi anvendt den første mere omfattende definition. Dette kan forklare at kun 1 af de 5 i journal-data er fundet i LPR-data. Bilag 9

120 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 24 af 29 Perineale bristninger DO700 Perinealruptur grad I (hud og slimhinde) DO701 Perinealruptur grad II (muskulatur og fascia) DO702 Perinealruptur grad III DO702D Perinealruptur grad III, partiel sphincterruptur Taget i brug 1/ DO702E Perinealruptur grad III, total sphincterruptur Taget i brug 1/ DO703 Perinealruptur grad IV, incl. anal/rectalslimhinde Journal LPR DO700 DO700B DO700D DO701 DO702 DO703 Ikke rapporteret DO DO DO DO Ikke rapporteret I alt I alt Jounal DO70* LPR Ikke rapporteret i LPR I alt DO70* Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Journal DO702 LPR DO703 Ikke rapporteret I alt DO DO Ikke rapporteret I alt Bilag 9

121 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 25 af 29 Jounal LPR D0702-3*KMBC33 Ikke rapporteret i LPR I alt D0702-3*KMBC Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Der er mindre grad af overensstemmelse ved små bristninger, hvorimod der er en god overensstemmelse ved de større rupturer (DO702-3: sfinkterrupturer) mellem LPR-data og journal-data. Den nye opdeling af sfinkter-rupturer i koder svarende til den kliniske opdeling i partielle og totale rupturer blev indført 2001 og kan derfor ikke evalueres i denne validering. Valget af koder (DO702D og DO702E) hvor der er en fælles grundstamme til at samle (hvilket er karakteristisk for LPR) gør at man under alle omstændigheder kan samle diagnoserne ved samme kode (DO702*) både før og efter indførelsen. For at undersøge i hvilken udstrækning der ikke opstår en skade på perineum (mellemkødet) ved fødslen skal der kombineres flere koder for diagnoser og indgreb. Ved beregning af usikkerheden på dette estimat viser det sig at der ikke er så stor forskel som ved analyse af nogle af de enkelte koder, f.eks. DO700. Dette må skyldes at der ved en form for bristning er relativt større chance for at den bliver kodet af nogle af de nærliggende koder (diagnose eller tilsvarende indgreb) end at den helt bliver glemt/undladt. Bilag 9

122 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 26 af 29 Suturering af perineum KTMD00 Episiotomi (incl. suturering) Inklusive eventuelle udrifter som ikke involverer sphincter KMBC30 Sutur af perineum (excl. sphincter) KMBC33 Sutur af perineum (incl sphincter) Journal LPR KMBC10 KMBC30 KMBC33 KTMD00 Ikke rapporteret KMBC KMBC KMBC KTMD Ikke rapporteret I alt I alt Denne krydstabel som indeholder oplysninger om alle sutureringer af perineum (incl episiotomi) viser at uoverensstemmelsen er størst ved de mindste indgreb. Jounal LPR KMBC*KMTD00 Ikke rapporteret i LPR I alt KMBC*KMTD Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Bilag 9

123 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 27 af 29 Journal LPR KMBC30 KMBC33 Ikke rapporteret I alt KMBC KMBC Ikke rapporteret I alt Jounal KMBC30-33 LPR Ikke rapporteret i LPR I alt KMBC Ikke rapporteret i journal I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Journal DO702 LPR DO703 KMBC33 Ikke rapporteret I alt DO DO KMBC Ikke rapporteret I alt Jounal LPR D0702-3*KMBC33 Ikke rapporteret i LPR I alt D0702-3*KMBC Ikke rapporteret i journal I alt Bilag 9

124 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 28 af 29 Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Hvis man bruger diagnosekoden og indgrebskoden (foreningsmængden) får man en bedre overensstemmelse (33/38) end hvis man kun bruger indgreb: 23/37 eller diagnose: 30/37 I en situation som denne hvor en diagnosekode og indgrebskode er så tæt knyttet til hverandre kunne man overveje at lade den ene dimension udgå. Dette har man valgt ved episiotomi hvor der kun er en kode som inkluderer suturering af episiotomien. Men det vil nok være svært at ændre og der er nogle situationer hvor det er en fordel at have forskellige koder for bristningen og sutureringen. F.eks. ved mindre projekter hvor man undersøger om man med fordel kan undlade at sy perinealruptur grad 1-2. Således er der god grund til at fortsætte med både diagnosekode og indgrebskode på dette område. Bilag 9

125 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 29 af 29 Episiotomi KTMD00 Episiotomi (incl. suturering) Inklusive eventuelle udrifter som ikke involverer sphincter Journal KTMD00 LPR Ikke rapporteret I alt KTMD Ikke rapporteret I alt Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi Episiotomi er et veldefineret indgreb, som med sin hyppighed er velegnet til at validere ved aktuelle undersøgelse. Det viser sig også at oplysninger i LPR om dette indgreb er meget valide. Der er kun få tilfælde, hvor man kan komme i tvivl om kodningen i forbindelse med episiotomi. Det drejer sig om kodning af større udrifter i forlængelse af en episiotomi. Vi har valgt at i DSOG s kodeliste undlade at kode dette særskilt med mindre det drejer sig om en sfinkterruptur (DO702-3). Bilag 9

126 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 17 Bilag 10 Tabeller fra DSOG s hjemmeside 2001 Bilag 10

127 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 17 Opdeling af fødslerne i standardpopulationer ( fødselsauditgrupper ) Gruppe Betegnelse 1 Førstegangsfødende, spontan, hovedstilling, til termin 2A Førstegangsfødende, sectio, hovedstilling, til termin 2B Førstegangsfødende, igangsættelse, hovedstilling, til termin 3 Flergangsfødende, spontan, hovedstilling, til termin 4A Flergangsfødende, sectio, hovedstilling, til termin 4B Flergangsfødende, igangsættelse, hovedstilling, til termin 5 Flergangsfødende, tidligere sectio 6 Førstegangsfødende, UK 7 Flergangsfødende, UK 9 Tværleje 8 Flerfold 10 Præterm, enkeltfødte 11 Paritet uoplyst Bilag 10

128 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 17 Tabel 1. Graviditetskomplikationer, indgreb og fødselskomplikationer på fødestederne. Alle fødesteder Alle fødsler Flerfold Præterm UK/tværleje til termin Igangsættelse Antal % Rigshospitalet 1330 Hvidovre Hospital 1401 Frederiksberg Hospital 1501 Kbh. Amts Sygehus i Gentofte 1502 Kbh. Amts Sygehus i Glostrup 1516 Kbh. Amts Sygehus i Herlev 2000 Frederiksborg Amts Sundhedsvæs 2501 Amtssygehuset i Roskilde 2502 Amtssygehuset i Køge 3000 Sygehus Vestsjælland 3001 Holbæk Sygehus 3002 Slagelse Sygehus 3003 Kalundborg Sygehus 3501 Centralsygehuset i Næstved 3502 Centralsygehuset i Nykøbing F Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Bilag 10

129 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af Amtssygehuset i Stege 4001 Bornholms Centralsygehus 4202 Odense Universitetshospital 4212 Sygehus Fyn 5001 Sønderborg Sygehus 5002 Haderslev Sygehus 5003 Tønder Sygehus 5501 Esbjerg Centralsygehus 5504 Grindsted Sygehus 6003 Fredericia Sygehus 6006 Horsens Sygehus 6007 Kolding Sygehus 6008 Vejle Sygehus 6501 Holstebro Centralsygehus 6502 Herning Centralsygehus 6504 Ringkøbing Sygehus 6505 Lemvig Sygehus 7002 Silkeborg Centralsygehus 7005 Randers Centralsygehus Alle fødsler Flerfold Præterm UK/tværleje til termin Igangsættelse Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Bilag 10

130 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af Odder Centralsygehus 7009 Grenaa Centralsygehus 7013 Samsø Sygehus, Samsø 7026 Skejby Sygehus 7601 Viborg-Kjellerup Sygehus 7602 Skive Sygehus 7603 Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted 8001 Aalborg Sygehus 8003 Hjørring-Brønderslev Sygehus 8004 Hobro-Terndrup Sygehus 8008 Frederikshavn-Skagen Sygehus Alle fødsler Flerfold Præterm UK/tværleje til termin Igangsættelse Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Bilag 10

131 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 6 af 17 Tabel 2 Fødslerne på de enkelte fødesteder opdelt i standardpopulationer ( fødselsauditgrupper ). Alle fødende Gruppenummerering I alt 1 2A 2B 3 4A 4B I alt % Hjemmefødsler 1301 Rigshospitalet 1330 Hvidovre Hospital 1401 Frederiksberg Hospital 1501 Kbh. Amts Sygehus i Gentofte 1502 Kbh. Amts Sygehus i Glostrup 1516 Kbh. Amts Sygehus i Herlev 2000 Frederiksborg Amts Sundhedsvæs 2501 Amtssygehuset i Roskilde 2502 Amtssygehuset i Køge 3000 Sygehus Vestsjælland Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Bilag 10

132 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 7 af Holbæk Sygehus 3002 Slagelse Sygehus 3003 Kalundborg Sygehus 3501 Centralsygehuset i Næstved 3502 Centralsygehuset i Nykøbing F 3506 Amtssygehuset i Stege 4001 Bornholms Centralsygehus 4202 Odense Universitetshospit al 4212 Sygehus Fyn 5001 Sønderborg Sygehus 5002 Haderslev Sygehus 5003 Tønder Sygehus 5501 Esbjerg Centralsygehus 5504 Grindsted Sygehus Gruppenummerering I alt 1 2A 2B 3 4A 4B Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Bilag 10

133 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 8 af Fredericia Sygehus 6006 Horsens Sygehus 6007 Kolding Sygehus 6008 Vejle Sygehus 6501 Holstebro Centralsygehus 6502 Herning Centralsygehus 6504 Ringkøbing Sygehus 6505 Lemvig Sygehus 7002 Silkeborg Centralsygehus 7005 Randers Centralsygehus 7008 Odder Centralsygehus 7009 Grenaa Centralsygehus 7013 Samsø Sygehus, Samsø 7026 Skejby Sygehus Gruppenummerering I alt 1 2A 2B 3 4A 4B Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Bilag 10

134 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 9 af Viborg- Kjellerup Sygehus 7602 Skive Sygehus 7603 Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted 8001 Aalborg Sygehus 8003 Hjørring- Brønderslev Sygehus 8004 Hobro- Terndrup Sygehus 8008 Frederikshavn- Skagen Sygehus Gruppenummerering I alt 1 2A 2B 3 4A 4B Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Antal fødende % Bilag 10

135 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 10 af 17 Tabel 3 Indgreb og fødselskomplikationer i standardpopulationen af førstegangsfødende, spontant i fødsel med hovedstilling til terminen (fødselsauditgruppe 1). Alle fødesteder Alle fødsler Akut sectio Vacuumekstraktion Episiotomi Sphincterruptur Antal % Rigshospitalet Antal % Hvidovre Hospital Antal % Frederiksberg Hospital Antal % Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Antal % Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Antal % Kbh. Amts Sygehus i Herlev Antal % Frederiksborg Amts Sundhedsvæs Antal % Amtssygehuset i Roskilde Antal % Sygehus Vestsjælland Antal % Holbæk Sygehus Antal % Slagelse Sygehus Antal % Kalundborg Sygehus Antal % Centralsygehuset i Næstved Antal % Centralsygehuset i Nykøbing F Antal % Bornholms Centralsygehus Antal % Bilag 10

136 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 11 af Odense Universitetshospital 4212 Sygehus Fyn 5001 Sønderborg Sygehus 5002 Haderslev Sygehus 5003 Tønder Sygehus 5501 Esbjerg Centralsygehus 5504 Grindsted Sygehus 6003 Fredericia Sygehus 6006 Horsens Sygehus 6007 Kolding Sygehus 6008 Vejle Sygehus 6501 Holstebro Centralsygehus 6502 Herning Centralsygehus 6504 Ringkøbing Sygehus 6505 Lemvig Sygehus 7002 Silkeborg Centralsygehus 7005 Randers Centralsygehus 7008 Odder Centralsygehus 7009 Grenaa Centralsygehus Alle fødsler Akut sectio Vacuumekstraktion Episiotomi Sphincterruptur Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Bilag 10

137 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 12 af Samsø Sygehus, Samsø 7026 Skejby Sygehus 7601 Viborg-Kjellerup Sygehus 7602 Skive Sygehus 7603 Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted 8001 Aalborg Sygehus 8003 Hjørring-Brønderslev Sygehus 8004 Hobro-Terndrup Sygehus 8008 Frederikshavn-Skagen Sygehus Alle fødsler Akut sectio Vacuumekstraktion Episiotomi Sphincterruptur Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Bilag 10

138 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 13 af 17 Tabel 4 Indgreb og fødselskomplikationer i standardpopulationen af flergangsfødende, uden tidligere kejsersnit, spontant i fødsel med hovedstilling til terminen (fødselsauditgruppe 3) Alle fødesteder Alle fødsler Akut sectio Vacuumekstraktion Episiotomi Sphincterruptur Antal % Rigshospitalet 1330 Hvidovre Hospital 1401 Frederiksberg Hospital 1501 Kbh. Amts Sygehus i Gentofte 1502 Kbh. Amts Sygehus i Glostrup 1516 Kbh. Amts Sygehus i Herlev 2000 Frederiksborg Amts Sundhedsvæs 2501 Amtssygehuset i Roskilde 3000 Sygehus Vestsjælland 3001 Holbæk Sygehus 3002 Slagelse Sygehus 3003 Kalundborg Sygehus 3501 Centralsygehuset i Næstved 3502 Centralsygehuset i Nykøbing F Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Bilag 10

139 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 14 af Amtssygehuset i Stege 4001 Bornholms Centralsygehus 4202 Odense Universitetshospital 4212 Sygehus Fyn 5001 Sønderborg Sygehus 5002 Haderslev Sygehus 5003 Tønder Sygehus 5501 Esbjerg Centralsygehus 5504 Grindsted Sygehus 6003 Fredericia Sygehus 6006 Horsens Sygehus 6007 Kolding Sygehus 6008 Vejle Sygehus 6501 Holstebro Centralsygehus 6502 Herning Centralsygehus 6504 Ringkøbing Sygehus 6505 Lemvig Sygehus 7002 Silkeborg Centralsygehus 7005 Randers Centralsygehus Alle fødsler Akut sectio Vacuumekstraktion Episiotomi Sphincterruptur Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Bilag 10

140 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 15 af Odder Centralsygehus 7009 Grenaa Centralsygehus 7013 Samsø Sygehus, Samsø 7026 Skejby Sygehus 7601 Viborg-Kjellerup Sygehus 7602 Skive Sygehus 7603 Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted 8001 Aalborg Sygehus 8003 Hjørring-Brønderslev Sygehus 8004 Hobro-Terndrup Sygehus 8008 Frederikshavn-Skagen Sygehus Alle fødsler Akut sectio Vacuumekstraktion Episiotomi Sphincterruptur Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Bilag 10

141 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 16 af 17 Tabel 5 Hyppigheder af igangsættelse af fødslen på fødestederne på baggrund af procedurekoder og aktionsdiagnoser. I alt % Igangsættelesprocedure - i Igangsættelse iht. aktionsdiagnose Igangsættelse iht. aktionsdiagnose N I alt sgh 1301 Rigshospitalet Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæs Amtssygehuset i Roskilde Amtssygehuset i Køge Sygehus Vestsjælland Holbæk Sygehus Slagelse Sygehus Kalundborg Sygehus Centralsygehuset i Næstved Centralsygehuset i Nykøbing F Amtssygehuset i Stege Bornholms Centralsygehus Odense Universitetshospital Sygehus Fyn Sønderborg Sygehus Haderslev Sygehus Tønder Sygehus Esbjerg Centralsygehus Grindsted Sygehus Fredericia Sygehus Horsens Sygehus Kolding Sygehus Bilag 10

142 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 17 af 17 I alt % Igangsættelesprocedure - i Igangsættelse iht. aktionsdiagnose Igangsættelse iht. aktionsdiagnose N Vejle Sygehus Holstebro Centralsygehus Herning Centralsygehus Ringkøbing Sygehus Lemvig Sygehus Silkeborg Centralsygehus Randers Centralsygehus Odder Centralsygehus Grenaa Centralsygehus Samsø Sygehus, Samsø Skejby Sygehus Viborg-Kjellerup Sygehus Skive Sygehus Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted Aalborg Sygehus Hjørring-Brønderslev Sygehus Hobro-Terndrup Sygehus Frederikshavn-Skagen Sygehus Bilag 10

143 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 33 side 1 af Bilag 11 PERISTAT-tabeller

144 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 33 PERISTAT Questionnaire INDICATORS OF PERINATAL HEALTH side 2 af Available from ROUTINELY COLLECTED DATA in EUROPE The PERISTAT project is collecting data on indicators as part of the European Commission Health Monitoring Project. These data will be used to develop recommendations on perinatal health indicators for a European health information system by the PERISTAT scientific advisory committee. These data will not be made public in reports or publications without advance approval from respondents. Respondents and their institutions will be formally acknowledged in all documents. General instructions 1. Please provide data for the year 2000, or most recent year available. 2. We would like COUNTRY-level data. If country-level data are not available, but population based data are available from one or more regions, please use this source. Please copy the table (s) if you have data from several regions. 3. We would like POPULATION-based data. If population-based data are not available but hospital-based data (e.g. hospital discharge data) are available please use this source. 4. For each table, please note the name of the source (s) of data you have used. For each source of data, please complete a data source information form (Annex 1). 5. If it is possible to derive the indicators from different sources of data, please copy the table and provide data from both sources. You may also follow the same procedure if you have a more reliable source of data from a regional database. However, always include country-level data if available. 6. Items not defined explicitly in the text use the WHO recommended definitions, attached as Annex If your definition is not the same as the definition given in the questionnaire and you are NOT able to compute the indicator using the definition, provide data that follows your definition. Please give a clear explanation of the definition you have used. 8. If data do not exist to compute an indicator, please note on table that data are UNAVAILBLE. If data are available for some components of the table, please provide them and mark the remaining cells UNAVAILABLE. 9. While many indicators we are collecting are expressed in rates and ratios, we are specifically requesting that you provide us with numbers. Rates will be calculated based on the numbers you provide.

145 CEMTV, Sundhedsstyrelsen 33 Table of Contents side 3 af Category Core Indicators Page Neonatal health C1-Fetal mortality rate C2-Neonatal mortality rate C3-Infant mortality rate C4- Distribution of gestational age C5- Distribution of birthweight Maternal health C6-Maternal mortality rate 6 Population characteristics/ risk factors C7- Multiple birth rate by number of fetuses C8- Distribution of maternal age 7 8 Health care during pregnancy, delivery and after birth C9- Distribution of parity 9 C10-Distribution of births by mode of delivery 10 Category Recommended Indicators Page Neonatal health R1-Prevalence of congenital anomalies R2-Distribution of APGAR score at 5 minutes Maternal health R3-Maternal mortality rate by cause of death 13 Population characteristics/ risk factors R4-Percent of women who smoke during pregnancy R5-Distribution of mothers education Health care during pregnancy, delivery and after birth R6-Percent of all pregnancies following fertility treatment R7-Distribution of timing of 1 st prenatal visit R8-Distribution of births by mode of onset of labour R9-Distribution of place of birth R10-Percent of infants breast-feeding at birth (within 48 hours) R11-Percent of very preterm births delivered in units without a NICU Category Indicators for Future development Page Neonatal health F1-Causes of perinatal death F2-Prevalence of cerebral palsy F3-Prevalence of hypoxic-ischemic encephalophathy Maternal health Population characteristics / risk factors Health care during pregnancy, delivery and after birth F4-Indicator of severe maternal morbidity F5-Prevalence of trauma to the perineum F6-Prevalence of faecal incontinence F7-Distribution of mothers country of origin 26 F8-Indicator of maternal-child support F9-Indicator of care for high risk births 27 28

146 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 33 Core indicator # 1: Fetal mortality (by gestational age, birthweight & plurality) Definition: The number of fetal deaths at or after 22 completed weeks of gestation in a given year per 1000 live and stillbirths in the same year. Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Data source(s) * Danish Perinatal Database Year: 2000 Please fill in numbers of fetal deaths (live births for the same period requested on p. 4 & 5) All Fetal deaths Fetal deaths, Singletons Fetal deaths, Multiples Total Gestational age -< Unknown 3 3 Birthweight < * Please give name of source (s) and complete the data source information form for each source (Annex 1).

147 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 33 All Fetal deaths Fetal deaths, Singletons Fetal deaths, Multiples Can you distinguish between antepartum and intrapartum fetal deaths? X No Yes If yes, for what percent of fetal deaths is this information available: Core indicator # 2: Neonatal mortality (by gestational age, birthweight & plurality) Definition: The number of neonatal deaths (day 0 through 27) after live birth at or after 22 completed weeks of gestation in a given year expressed per 1000 live births in the same year. Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 1998 Please fill in numbers of deaths (live births for the same period requested on p. 4 & 5 all neonatal deaths 0-6 days 7-27 days Deaths, plurality unknown 0-6 days 7-27 days Deaths, singletons 0-6 days 7-27 days Deaths, multiples 0-6 days 7-27 days Total Gestational age Unknown <

148 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 33 all neonatal deaths 0-6 days 7-27 days Deaths, plurality unknown 0-6 days 7-27 days Deaths, singletons 0-6 days 7-27 days Deaths, multiples 0-6 days 7-27 days Birth weight Unknown <

149 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af 33 Core indicator # 3: Infant mortality (by gestational age, birthweight & plurality) Definition: The number of infant deaths (day 0 through 364) after live birth at or after 22 completed weeks of gestation in a given year expressed per 1000 live births in the same year. Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 1998 Please fill in numbers of infant deaths (live births for the same period requested on p. 4 & 5) all deaths Deaths, plurality unknown Deaths, singletons Deaths, multiples Total Gestational age Unknown <

150 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af 33 Birth weight all deaths Deaths, plurality unknown Deaths, singletons Deaths, multiples Unknown < Core indicator # 4: Distribution of gestational age (by plurality, vital status at birth) Definition: Number of live births and fetal deaths at each completed week of gestation starting at 22 completed weeks of gestation expressed as a proportion of all births. Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: How is gestational age defined? calculated from menstrual period calculated from ultrasound scan X from obstetrical records other: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Please give numbers of births for same period as data on deaths (if this is possible)

151 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 6 af 33 <32 weeks Live births + fetal deaths Live births Singleton Live births Multiple Live births <37 weeks Total weeks Total Unknown Total Total Core indicator # 5: Distribution of birthweight (by plurality, vital status at birth, gestational age) Definition: Number of live births and fetal deaths at or after 22 weeks of completed gestation within each 500 g weight interval expressed as a proportion of all births. Are you able to provide data using this definition? Yes X No, please explain: Birthweight not available in fetal deaths between 22 and 27 weeks If no, please provide your definition:

152 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 7 af 33 Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Please give numbers of births for same period as data on deaths (if this is possible) <1500 g Live births + fetal deaths Live births Singleton Live births Multiple Live births <500 grams Total <2500 g Total <4000 g Total >=4000 g Total Unknown Unknown Total Distribution of birthweight within gestational age categories, live born singletons Unknown Birth weight Unknown <500 grams Total

153 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 8 af 33 Core Indicator # 6: Maternal mortality (by maternal age, mode of delivery) Definition: The number of maternal deaths per live births. Is there a checkbox or other indicator of pregnancy on the death certificate in your country? yes X no Please identify any routine enhanced registration or case finding methods for maternal mortality in your country (eg: confidential enquiry, routine linkage of vital records): Data source(s) : Year(s) : Please provide data for 2 consecutive years Year Number of maternal deaths Number of live Births Maternal age Maternal deaths Year Live births Maternal deaths Live births Maternal deaths Live births Unknown <= All Mode of delivery Spontaneus Instrumental vaginal

154 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 9 af 33 Year Caesarean no labour Caesarean labour If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with data as they are reported in your country. Core Indicator # 7: Multiple births (by number of fetuses) Definition: Number of women with a multiple gestation pregnancy at delivery as a proportion of all women delivering live or stillborn babies. Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: How are multiple pregnancies with different outcomes (live + stillbirth) registered?: By ICD 10 codes Data source(s): Year: Number of fetuses N of women delivering live or stillborn babies 1. Singletons Twins Other multiple births Unknown 6 Total *Number of fetuses at delivery If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with data as they are reported in your country.

155 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 10 af 33 Core Indicator # 8: Distribution of maternal age Definition: Distribution of age in years at delivery for women delivering live or stillborn babies. Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Please describe the categories that you use to report maternal age, if they are different from the table below: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Maternal age N of women delivering live or stillborn babies Unknown Total If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with the data as they are reported in your country.

156 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 11 af 33 Core Indicator # 9 : Distribution of parity Definition: Distribution of parity (number of previous live or still births) of women delivering live or stillborn babies. Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Parity N of women delivering live or stillborn babies Unknown Total Core Indicator # 10 Mode of delivery (by presentation of fetus, parity, previous caesarean section, plurality) Definition: The number of births associated with each of the following modes: --Spontaneous Instrumental vaginal -- Caesarean undertaken before or at onset of labour --Caesarean undertaken during labour, as a proportion of all births. Are you able to provide data using this definition? Yes X No, please explain: _Does not include fetal deaths between 22 and 27 weeks If no, please provide your definition: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000

157 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 12 af 33. Mode of delivery N of infants Spontaneus Instrumental vaginal 5401 Caesarean no labour 5266 Caesarean labour 5740 Total Can you distinguish between forceps and ventouse? no X yes n of forceps: n of ventouse: Mode of delivery parity Previous C section (multipara only) Unknown Nullipara Multipara No Yes Spontaneus Instrumental vaginal Caesarean no labour Caesarean labour Total Mode of delivery presentation Breech Other Vertex 1. Singletons Plurality 2. Multiples Unknown Spontaneus Instrumental vaginal Caesarean no labour Caesarean labour Total If you cannot provide data on this indicator using the categories in these tables, please attach a table with the data as they are reported in your country. Recommended indicator #1 Prevalence of congenital anomalies Do you collect country-level or regional data on congenital anomalies? X yes no

158 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 13 af 33 If data on congenital anomalies are routinely published, please attach list of conditions or tables: If yes, is this data available for: X live births? X fetal deaths? induced abortions? Can you provide the numbers of births for the congenital anomalies in the table? X yes No, please explain: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Conditions N of infants All Neural tube defects 36 Cleft lip with or without cleft palate 128 Cleft palate 123 Downs syndrome 24 Total live births: Total fetal deaths: Total induced abortions: If you cannot provide data for this indicator using the categories in this table, please attach a table with the data as they are reported in your country. Recommended indicator #2: Distribution of APGAR score at 5 minutes Definition: Distribution of APGAR score at 5 minutes (0-10). Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000

159 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 14 af 33 <3 N of newborns <7 Total Total Total Missing/unknown Unknown 890 Total 890 All newborns If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with the data as they are reported in your country. Recommended indicator #3 : Maternal mortality by cause of death Definition: Number of maternal deaths by cause per live births. (Categories in the table below are taken from the Perinatal Audit, 1996, pgs ). Is cause of death (based on ICD) codes routinely collected and reported for maternal mortality? X yes no Do the categories reported correspond to the table below? yes no If no, please attach a table with the categories as they are reported in your country. Data source(s): Death certificates and National Patient Diagnosis Register - Danish Perinatal Database Year(s) : Please provide data for the same 2 consecutive years that you used for Core Indicator 6, maternal mortality rate.

160 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 15 af 33 year Sum number og individuals year Direct Cause Indir. Cause Other causes Abortion/ectopic 2.. Hypertensive 4. 1 Hemorrhage 2.. Anaesthetic 1.. Sepsis.. 1 Thromboembolic. 1. number of individuals Other causes number of individuals If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with data as they are reported in your country. Recommended indicator #4: Percent of women who smoke during pregnancy Definition: The number of women who smoke during pregnancy expressed as a proportion of all women delivering live or stillborn babies. Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 When is the data on smoking in pregnancy collected? During pregnancy Who records this information? Health care personnel usually Midwives

161 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 16 af 33 What period(s) in pregnancy does the information refer to (if more than one, please provide)? Smokers N of women delivering live or stillborn babies Unknown/no data 2421 No Yes, amount unknwon 589 Stopped smoking before first trimester 1344 Stopped smoking after first trimester 270 Daily smoker, <=5 cigarettes 4084 Daily smoker, 6-10 cigarettes 4443 Daily smoker, cigarettes 3364 Daily smoker, >20 cigarettes 442 Total If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with data as they are reported in your country. Recommended indicator #5: Mother s education Definition: The distribution of education level of women delivering live or stillborn babies, expressed as highest completed level of education, or number of completed years of education (as recommended by the HMP guidelines for monitoring socio-economic inequalities in health, final report, Feb 2001). Are you able to provide data using this definition? Yes X No, please explain: Not included in the Danish Perinatal Database (yet) Data Source: Year: Highest completed level of education None Primary (6 years) Secondary (end of compulsory education) Post-secondary non-tertiary (6 months to 2 years) Tertiary Unknown N of women delivering live or stillborn babies

162 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 17 af 33 Or Total Number of years of school completed Unknown Total N of women delivering live or stillborn babies If you cannot provide data on this indicator using the categories in either table, please attach a table with the data as they are reported in your country. Recommended indicator #6: Births after fertility treatment Definition: The number of women delivering live or stillborn babies after fertility treatment divided by the total number of women delivering live or stillborn babies. Are you able to provide data using this definition? Yes X No, please explain: Only fertility treatment by IVF is registered routinely. Please describe the categories that you use to report data on fertility treatment, if they are different from the table below: Data Source (s): Year: Methods of fertility treatment Induction of ovulation only Artificial insemination (sperm fresh/frozen) only Artificial insemination (sperm fresh/frozen) any Implantation of ovum/ova Total after assisted conception Unknown Total N of women delivering live or stillborn babies If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with the data as they are reported in your country.

163 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 18 af 33 Recommended indicator #7: Timing of 1 st prenatal visit Definition: Distribution of timing of first prenatal visit by trimester of pregnancy for all pregnant women delivering live or stillborn babies. Are you able to provide data using this definition? Yes X No, please explain: Not recorded If no, please provide your definition: Data Source (s): Year: When is the data on prenatal care collected? Who records this information? First trimester Second trimester Third trimester Timing unknown No care Total N of women delivering live or stillborn babies If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with the data as they are reported in your country. Recommended indicator #8: Mode of onset of labour Definition: The number of deliveries associated with each of the following modes: Spontaneous onset -- Caesarean section prior to the onset of labour --Labour induction (initiation of uterine contractions) by medical or surgical means prior to the onset of labour --, as a proportion of deliveries resulting in a live or stillbirth. Are you able to provide data using this definition? Yes X No, please explain: Does not include fetal deaths between 22 and 27 weeks If no, please provide your definition:

164 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 19 af 33 Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Mode of delivery N deliveries, live or stillbirths Spontaneus Induced 7301 Caesarean 4785 Total Mode of delivery 1. Singleton term deliveries By gestational age, live births only 2. Singleton preterm deliveries 3. Twin term deliveries 4. Twin preterm deliveries Unknown Total Spontaneus Induced Caesarean Total If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with the data as they are reported in your country. Recommended indicator #9: Place of birth Definition: Number of births occurring at home or in maternity units defined by the number of annual births, with the following groups: home, < 300, , , , , , Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Please describe the categories that you use to report data on place of birth, if they are different from the table below:

165 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 20 af 33 Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Maternity unit (by # of annual infants born) N of infants Place of birth unknown 554 < Home 667 Total If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with the data as they are reported in your country. Recommended indicator #10: Breastfeeding at birth Definition: The number of newborns that are breastfed (infant receives breast milk and the infant is allowed any food or liquid including non-human milk) and that are exclusively breastfed (infant receives breast milk and is allowed to receive drops and syrups) throughout the first 48 hrs of age as a proportion of all newborns. (Definitions from WHO Indicators for Assessing Breastfeeding Practices. Report from meeting June Geneva, 1991.) Are you able to provide data using this definition? Yes X No, please explain: Not recorded nationally, but estimated to be close to 100% If no, please provide your definition: Data Source(s): Year: When is the data on breastfeeding collected? Who records the information? What period does the information refer to?

166 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 21 af 33 N of infants breastfed Yes mixed Yes exclusive No Unknown/no data Total If you cannot provide data on this indicator using the categories in this table, please attach a table with the data as they are reported in your country. Recommended indicator #11: Number of very-preterm births delivered in units without a NICU Can you provide data on the distribution of very preterm births by levels of obstetrical and/or neonatal care? X Yes. If yes, please describe the classification system(s) and whether they are official or unofficial. If several classifications exist, please provide data using the one that best defines units in relation to their capacity to provide neonatal intensive care. Units with a NICU are here defined as ICU for neonates where assisted ventilation with mechanical ventilators are used as a routine. Four Danish centres: Rigshospitalet, Odense, Skejby and Aalborg. No, please explain why: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Maternity unit Unknown Gestational age <32 weeks of gestation 32+ weeks N of infants born Rigshospitalet Odense university Hospital Skejby Sygehus Aalborg Sygehus Other units / Home Total

167 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 22 af 33 Future development indicator #1: Causes of perinatal death Definition: The number of deaths in the perinatal and neonatal period as a proportion of all deaths. Is cause of death data routinely collected and reported for perinatal deaths? X yes, fetal deaths X yes, neonatal deaths X yes, perinatal deaths What coding system is used to classify deaths? The Nordic Baltic Perinatal Death Classification Please indicate how induced abortions are included or counted in this context? Data Source (s): Year: Please provide categories used to report these data, with data for most recent year Nordic-Baltic perinatal classification Frequency Percent Fetal malformation Antenatal death. Single growthretarded fetus >=28 weeks of gestation Antenatal death. Single fetus >=28 weeks of gestation Antenatal death. Before 28 weeks of gestation Antenatal death. Multiple pregnancy Intrapartum death. After admission. >=28 weeks of gestation Neonatal death weeks of gestation. Apgar score >6 after 5 min Neonatal death weeks of gestation. Apgar score <7 after 5 min Neonatal death. >33 weeks of gestation. Apgar score >6 after 5 min Neonatal death. >33 weeks of gestation. Apgar score <7 after 5 min Neonatal death. Before 28 weeks of gestation Unclassified

168 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 23 af 33 Future development indicator #2: Cerebral Palsy (We will be collecting information on this indicator directly from CP registries) Future development indicator #3: Hypoxic-ischemic encephalopathy Definition: Number of newborns diagnosed with hypoxic-ischemic encephalopathy per 1000 live births. Hypoxic-ischemic encephalopathy is a disturbance in cerebral function manifest in the first few days by altered level of consciousness, a disturbance of muscle tone and posture and seizures, associated with signs of peripartum hypoxia (ICD-10: P91.0) Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 N of cases of hypoxic-ischemic encephalopathy: 46 N of live births: Future development indicator #4: Indicator of severe maternal morbidity Definition: to be developed. Do you have information in your country on the following indicators of severe maternal morbidity? If so, please provide us with your definitions and available data, or attach a table with the data as they are presented in your country. Indicator definition year N of Cases Eclampsia DO CV diseases of pregnancy DO Severe post-partum haemorrhage DO721A Sepsis DO859A Obstetric hysterectomy KLCD Diabetes DO

169 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 24 af 33 Future development indicator #5 Trauma to the Perineum Definition: The number of women who had an episiotomy or a first-, second-, third-, or fourth-degree tear of the perineum expressed as a proportion of all women who had a vaginal delivery (in a given place and time). Tears (definitions from ICD 10 and Perinatal Health Indicators for Canada, 2000, p.35): 1 st degree tear (ICD O70.0) involves the fourchette, perineal skin and vaginal membrane. 2 nd degree tear (ICD O70.1) includes the skin and mucous membrane, and the fascia and muscles of the perineal body. 3 rd degree tear (ICD O70.2) extends through skin, mucous membrane and perineal body and involves the muscle of the anal sphincter. 4 th degree tear (ICD O70.3) extends through the rectal mucosa to expose the lumen of the rectum. Are you able to provide data using this definition? X Yes No, please explain: If no, please provide your definition: Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Episiotomy N of vaginal deliveries no / unknown Yes 6794 Total vaginal deliveries Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Vaginal tears N of vaginal deliveries perineum intact / unknown st degree tear st degree tear st degree tear st degree tear 268 Total vaginal deliveries 56513

170 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 25 af 33 If you cannot provide data on this indicator using the categories in these tables, please attach a table with the data as they are reported in your country. Future development indicator #6: Faecal incontinence Definition: The number of women, delivering vaginally over a survey period suffering faecal incontinence at a given follow-up period post-partum, divided by the number of women delivering vaginally in the survey period. Is information routinely collected on faecal incontinence after childbirth in your country? X no yes, please describe source and survey periods used. If this information is routinely collected, what is the definition used? Future development indicator #7: Mother s country of origin Definition: to be developed Do you collect country-level or regional data on any of the following: Mother s current nationality? X Mother s country of birth? Mother s ethnicity? Is this information based on Maternities/pregnant woman X Births Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000 Please provide your data as currently reported Country of origin N of infants Africa 1407 Asia 3540 Australia 38 Denmark EU countries 1137 North America 176 Other European c South America 193 Unspecified /other 14 Total 67176

171 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 26 af 33 Future development indicator #8: Indicator of Maternal and Child support provided by the health system Do you collect country-level or regional information in your country on any of the following indicators of maternal and child support? Please add any other relevant measures available in your country: Indicator Definition Data Source and coverage Provision/attendance of prenatal classes - - Separation of mother and child - - Duration of hospital stay (mother and child) Home visits following hospital discharge - - Data source(s): Danish Perinatal Database Year: 2000

172 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 27 af 33 Future development indicator #9: Indicator of care for high risk newborns Do you have population-based data in your country on the following indicators of care for high risk newborns? Indicator Use of antenatal corticotherapy Definition used to collect and/or report data Is data available for births < 32 weeks of gestation? (yes/no) Yes Is data available for another population (yes/no) if yes, please specify Use of surfactant Yes Mechanical ventilation or CPAP Yes Annex 1 : Data source information sheet Please fill out one form for each data source used for providing data on indicators If a data source is modified significantly (expansion of coverage or improvement of ascertainment) and data from the previous and actual versions are used in the questionnaire, please fill out 2 forms (pre and post modification). 1. Data source name (the same name as used in the tables): Danish Perinatal Database 2. Coverage: X Country-level other, specify: 3. Please describe the population included in the database and the inclusion or exclusion criteria: All births in Denmark

173 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 28 af If this database registers births or deaths, are your definitions the same as those recommended by WHO (in annex 2). Relevant items: Definitions the same: Yes X No, please specify below Fetal deaths (stillbirths) in the current edition of the Danish Perinatal database included only when gestational age >= 196 days. 5. Is participation in the database X Obligatory Voluntary, please describe 6. Do you have an estimate of the completeness of coverage of the population? Approximately 100% 7. What types of data are collected on this population (a complete list is not required): Administrative and medical 8. Who fills in the certificate /data entry form/computerized record and where (in what setting) are the data collected)? Health care personnel 9. What is the name of the institution responsible for processing and analysing data? National Board of Health and Rigshospitalet (University of Copenhagen) 10. Are there any plans to modify or expand this data source (either data items or coverage)? Yes, indeed

174 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 29 af Do you have any comments about using this data source for monitoring perinatal health indicators on the European level? Contact name and address of the person from whom we can get further information about this data source: Steen Rasmussen, National Board of Health, Islands Brygge 67, DK-2300 Copenhagen S Jens Langhoff-Roos, Dept Obstetrics 4031, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, DK-2100 Copenhagen Ø

175 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 30 af 33 Annex 2 WHO ICD-10 Definitions (pp ) Live birth Live birth is the complete expulsion or extraction from its mother of a product of conception, irrespective of the duration of the pregnancy, which after such separation, breathes or shows any other evidence of life, such as beating of the heart, pulsation of the umbilical cord, or definite movement of voluntary muscles, whether or not the umbilical cord has been cut or the placenta is attached; each product of such a birth is considered liveborn. Fetal death (deadborn fetus) Fetal death is death prior to the complete expulsion from its mother of a product of conception, irrespective of the duration of the pregnancy; the death is indicated by the fact that after such separation the fetus does not breathe or show any other evidence of life such as beating of the heart, pulsation of the umbilical cord, or definite movement of voluntary muscles. Perinatal period The perinatal period commences at 22 competed weeks (154 days) of gestation (the time when birth weight is normally 500g), and ends seven completed days after birth. Maternal death A maternal death is the death of a woman while pregnant or within 42 days of termination of pregnancy, irrespective of the duration or the site of the pregnancy, from any cause related to or aggravated by the pregnancy or its management, but not from accidental or incidental causes. Direct obstetric deaths Direct obstetric deaths are those resulting from obstetric complications of the pregnant state (pregnancy, labour, and puerperium), from interventions, omissions, incorrect treatment, or from a chain of events resulting from any of the above. Indirect obstetric deaths Indirect obstetric deaths are those resulting from previous existing disease or disease that developed during pregnancy and which was not due to direct obstetric causes, but which was aggravated by physiological effects of pregnancy.

176 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 10 Bilag 12 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2003:12 Bilag 12

177 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret :12 Bilag 12

178 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: URL: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003

179 Fødselsregisteret Offentliggørelse af fødselsregisteret Med offentliggørelsen af denne rapport er Sundhedsstyrelsens medicinske fødselsregister reetableret. Fødselsstatistikken baseres på dette register, som i øvrigt er en vigtig kilde for overvågning, forebyggelse og kvalitetssikring samt forskning inden for sundhedsvæsenet. Det medicinske fødselsregister er baseret på indberetninger af fødsler til det centrale personregister (CPR) og til Landspatientregisteret (LPR). Mere end 99 pct. af fødslerne sker på hospital, og indberettes dermed til LPR, og for langt de fleste fødslers vedkommende hentes oplysningerne til fødselsregisteret fra LPR. Anmeldelse af hjemmefødsler og dødfødsler sker på blanket til Sundhedsstyrelsen. Nedenfør følger nogle af de tabeller med oplysninger, der ikke indgår i andre bilag: Mødredødelighed Mødredødelighed En arbejdsgruppe har i Sundhedsstyrelsens regi udarbejdet en operationel definition af begrebet mødredødelighed. Dødsfaldene skal findes i den personkreds som har været i kontakt med hospital eller ambulatorium og som har haft en primær eller medvirkende diagnose inden for kapitel O, det vil sige en obstetrisk diagnose. Der er således tale om en diagnose som gælder graviditet, abort eller fødsel, og man kan tale om at denne gruppe er gruppen under risiko. Hvis der blandt disse kvinder findes registreret dødsfald, som tidsmæssigt kan sættes i forbindelse med datoen for den obstetriske diagnose eller abort/fødsel, defineres dødsfaldet som mødredødsfald (Maternal death). WHO har fastsat dette tidsrum fra den obstetriske begivenhed til døden indtræffer til 42 dage for at man kan tale om maternel død. Nogle forskere argumenterer for at dette tidsrum skal være 3 måneder. Ud over disse dødsfald, som findes blandt dem, der har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, omfatter mængden af mødredødsfald naturligvis også de dødsfald blandt de kvinder, som ikke forinden har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, men hvor primær, sekundær eller tertiær dødsårsag i følge dødsårsagsregisteret er inden for det obstetriske område (kapitel O). I det omfang det har været muligt suppleres statistikken om mødredødsfald med fødselsmåde, det vil sige, om der har været tale om en spontan fødsel eller om den er gennemført med hjælp af kop eller tang, eller kejsersnit før fødsels start eller kejsersnit efter at fødslen er startet. Disse oplysninger hentes fra fødselsregisteret. I årene fra 1997 til 1999, hvortil Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003

180 dødsårsagsregisteret pt. er opdateret, har der været i alt 42 kvinder, som er afgået ved døden inden for 90 dage efter en obstetrisk begivenhed. Anvender man 42-dages kriteriet er der tale om 31 dødsfald. Blandt disse kvinder er kun 21 optaget i fødselsregisteret, hvilket betyder, at svangerskabet i mange tilfælde ikke har ført til en fødsel. Antallet af dødsfald sættes i forbindelse med antallet af levendefødte børn, således at der er mulighed for at den maternelle mortalitetsrate kan udregnes. Den maternelle mortalitetsrate forstået som antal mødredødsfald pr levendefødte har vist en tendens til et svagt fald over denne treårs periode. Det skal dog tilføjes, at konklusioner er behæftet med nogen usikkerhed, på grund af det ringe antal. Tabel 10a Maternelle dødsfald Maternelle dødsfald Levendefødte Maternel mortalitetsrate 17,7 15,1 13,6 Tabel 10b Maternelle dødsfald efter fødselsmåde og mors alder Mors alder Maternelle dødsfald Levendefødte Maternelle dødsfald Levendefødte Maternelle dødsfald Levendefødte < I alt Fødselsmåde: Ingen fødsel Spontan Kop eller tang Kejsersnit før fødsel Kejsersnit under fødsel Bilag 12

181 Flerfoldsfødsler Antal børn i fødslen Antal fødte børn efter flerfold Antallet af tvillinger er stigende I hospitalernes indberetning til Sundhedsstyrelsen indgår oplysning om antal børn i fødslen. Oplysning om flerfold stammer fra såvel en flerfoldsgraviditetsdiagnose som aktionsdiagnose for mor og oplysning om resultat af fødsel hæftet på både mor og barn. Disse indberettede oplysninger sammenholdes med det faktisk konstaterede antal børn i hver enkelt fødsel med henblik på en eventuel justering af det oplyste antal. Der indsamles oplysninger om både levendefødte og dødfødte fra hospitalerne samt blanketindberetninger om dødfødte. I tabel 11 ses antal børn, der fødtes i de respektive år fordelt efter, hvor mange børn (levende- eller dødfødte), som var i fødslen. Tabel 11 Fødsler efter flerfold Enkeltfødte Tvillingefødsler Trillingefødsler Firlingefødsler I alt antal fødsler Medfødte misdannelser Medfødte misdannelser I Landspatientregisteret registreres indlæggelser og ambulante kontakter med diagnoser inden for kategorien Medfødte misdannelser. Nedenstående tabel omfatter alle levendefødte børn som findes i fødselsregisteret og som i deres første leveår har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, hvor den primære eller medvirkende diagnose befinder sig inden for denne kategori. Misdannelserne opgøres således, at hvis et barn for eksempel har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde en gang i totalen. Medfødte misdannelser i hofte og hjerte er de hyppigst forekommende Betragter man alle misdannelserne i tabel 16, ses et ganske stort antal optræde i gruppen Knogler og muskler. Langt de fleste tilfælde, som indgår i denne gruppe er hofteluxation (Q65). Alene denne diagnose tegner sig for næsten 15 pct. af alle kontakter vedrørende misdannelser. Den næststørste gruppe af misdannelser figurerer i gruppen kredsløbsorganer. Diagnosen medfødt misdannelse af hjerteskillevæg (Q21) og andre medfødte misdannelser i hjerte (Q24) har den hyppigste forekomst, idet de to diagnoser alene udgør henholdsvis ca. 10 og 7 pct. af alle misdannelser. Bilag 12

182 Andel af børn med misdannelser konstant I de sidste tre år har andelen af børn med medfødt misdannelse holdt sig konstant på godt 5 pct. af alle levendefødte børn. At andelen i første del af perioden var markant lavere kan skyldes anden registreringspraksis. Tabel 16 Alle medfødte misdannelser for levendefødte fordelt på hovedgrupper DQ00-DQ09 Nervesystem DQ10-DQ19 Øje, øre, ansigt og på hals DQ20-DQ29 Kredsløbsorganer DQ30-DQ34 Åndedrætsorganer DQ35-DQ37 Ganespalte og læbespalte DQ38-DQ45 Fordøjelsesorganer DQ50-DQ59 Kønsorganer DQ60-DQ64 Urinveje DQ65-DQ79 Knogler og muskler DQ80-DQ89 Andre medfødte misdannelser DQ90-DQ99 Kromosom anomalier Antal børn med registreret misdannelse 1. leveår Pct. af alle levendefødte 4,3 4,5 5,2 5,2 5,1 Anm: Hvis et barn har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde én gang i totalen. Rygning og sengedagsforbrug Rygning og sengedagsforbrug En tendens til flere sengedage i gennemsnit for barnet, hvis moren er ryger Rygevaner hos de gravide bliver rutinemæssigt indsamlet og indberettet til Landspatientregisteret og dermed til fødselsregisteret. For de godt 99 pct. af fødslerne, som finder sted på hospital er sengedagene for hvert enkelt indlæggelsesforløb beregnet for såvel mor som barn. Sengedagene fordeles her efter morens rygevaner. Tabel 18 Den gravides rygevaner og mors og barns sengedagsforbrug Bilag 12

183 Rygevaner Antal fødte gnstl. antal sengedage Mor Barn gnstl. antal Antal sengedage fødte Mor Barn gnstl. antal Antal sengedage fødte Mor Barn Antal fødte gnstl. antal sengedage Mor Barn gnstl. antal Antal sengedage fødte Mor Barn Ryger ikke ,1 5, ,1 5, ,1 5, ,1 5, ,2 5,5 Ophørt med rygning i 1. trimester 617 6,0 5, ,1 5, ,7 6, ,9 5, ,7 5,8 Ophørt med rygning efter 1. trimester 192 5,6 5, ,1 5, ,9 6, ,4 6, ,1 4,9 Ryger op til 5 cigaretter dagligt ,4 5, ,6 5, ,3 5, ,5 5, ,5 5,4 Ryger 6-10 cigaretter dagligt ,1 5, ,4 5, ,8 5, ,9 5, ,5 5,4 Ryger cigaretter dagligt ,6 5, ,4 5, ,0 5, ,5 5, ,9 6,1 Ryger over 20 cigaretter dagligt 583 6,3 6, ,0 6, ,7 6, ,2 6, ,2 6,6 Ryger, mængde ikke oplyst 545 5,3 5, ,2 5, ,4 6, ,4 6, ,7 6,7 Rygerstatus uoplyst ,7 7, ,4 8, ,6 8, ,3 7, ,9 8,7 I alt ,1 5, ,1 5, ,2 5, ,2 5, ,3 5,6 Sengedagsforbrug og gestationsalder Sengedagsforbrug og gestationsalder De ekstremt for tidligt fødte børn er indlagt i gennemsnit op til to måneder Der er beregnet sengedage for alle fødsler, som sker på hospital, såvel sengedage for mor som for barn. Nedenstående tabel viser sengedagsforbruget fordelt efter gestationsalder. Bilag 12

184 Tabel 19 Sengedagsforbrug efter gesta- tionsalder Gestationsalder <32 uger uger 37+ uger gnstl. antal sengedage Antal fødte Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal fødte Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal fødte Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal fødte Mor Barn ,7 2,5 2 6,5 6,5 3 2,5 3,0 7 4,3 1,5 3 5,0 1, ,0 2,4 8 7,0 2,6 8 5,3 17,6 17 8,9 8, ,1 12, ,7 13, ,9 51, ,3 58,8 17 9,7 26, ,0 49, ,6 46, ,6 40, ,0 73, ,9 76, ,9 68, ,1 63, ,2 73, ,0 72, ,8 79, ,1 70, ,4 56, ,2 64, ,4 86, ,5 66, ,0 77, ,3 66, ,8 69, ,3 60, ,4 59, ,4 58, ,8 58, ,8 58, ,1 55, ,7 58, ,0 57, ,3 45, ,9 44, ,1 43, ,6 41, ,5 48, ,0 40, ,4 39, ,3 41, ,9 41, ,1 41,3 I alt ,7 48, ,6 50, ,9 54, ,9 50, ,8 54, ,6 35, ,6 32, ,8 33, ,2 34, ,5 34, ,9 25, ,3 26, ,5 26, ,8 26, ,3 27, ,7 20, ,7 18, ,2 19, ,9 19, ,4 21, ,0 13, ,5 13, ,9 13, ,7 13, ,2 14, ,0 8, ,1 9, ,1 9, ,0 8, ,7 9,3 I alt ,9 14, ,3 15, ,2 15, ,1 15, ,0 15, ,7 6, ,2 6, ,0 6, ,9 6, ,0 6, ,3 5, ,1 5, ,7 5, ,5 5, ,4 5, ,5 4, ,7 4, ,5 4, ,2 4, ,5 4, ,1 4, ,6 4, ,1 4, ,2 4, ,0 4, ,3 4, ,3 4, ,2 4, ,3 4, ,1 4, ,6 4, ,7 4, ,2 4, ,7 4, ,7 4, ,4 4, ,0 5, ,9 4, ,9 4, ,4 4,9 I alt ,6 4, ,5 4, ,6 4, ,6 4, ,6 4,4 gnstl. antal sengedage Antal fødte Mor Barn Uoplyst I alt 697 6,0 6, ,9 7, ,8 8, ,7 6, ,2 8,0 Total ,1 5, ,1 5, ,2 5, ,2 5, ,3 5,6 Bilag 12

185 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 5 Bilag 13 Internationalt anvendte indikatorer Bilag 13

186 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 5 Routinely compiled perinatal indicators for European countries EUROSTAT 1 WHO Health for All database 1 OECD Health database 1 Perinatal mortality rate Fetal mortality rate Early neonatal mortality rate Late neonatal mortality rate Infant mortality rate Prevalence of selected congenital anomalies (results from EUROCAT registers) Fertility rate Distribution of maternal age Births by birth order Births by marital status Perinatal mortality rate Fetal death rate Early neonatal death rate Late neonatal death rate Low birth weight <2500 g Rates of selected infectious diseases (congenital syphilis, rubella, neonatal tetanus) Prevalence of selected congenital anomalies Percent infants breast-fed at 3 and 6 months of age Maternal mortality ratio Fertility rate Induced abortion % young mothers % older mothers Number of midwives per population Perinatal mortality rate Infant mortality rate Low birth weight Prevalence of congenital anomalies (results from EUROCAT registers) Maternal mortality ratio Fertility rate Caesarean section rate Expenditures on maternal/child health Length of hospital stay for childbirth Bilag 13

187 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 5 PERISTAT indicators Category Neonatal health Maternal health Population characteristics or risk factors Core C1-Fetal mortality rate by gestational age, birthweight plurality C2-Neonatal mortality rate by gestational age, birthweight plurality C3-Infant mortality rate by gestational age, birthweight plurality C4-Birthweight distribution by vital status, gestational age plurality C5-Gestational age distribution by vital status, plurality C6-Maternal mortality ratio by age, mode of delivery C7- Multiple birth rate by number of fetuses C8-Distribution of maternal age C9-Distribution of parity Recommended R1-Prevalence of selected congenital anomalies Down s syndrome Neural tube defects R2-Distribution of APGAR score at 5 minutes R3-Maternal mortality by cause of death R4-Percentage of women who smoke during pregnancy R5-Distribution of mothers education Recommended further development needed F1-Causes of perinatal death F2-Prevalence of cerebral palsy F3-Prevalence of hypoxicischemic encephalopathy F4-Prevalence of severe maternal morbidity F5-Prevalence of trauma to the perineum F6-Prevalence of faecal incontinence F7-Postpartum depression F8-Distribution of mothers country of origin Health care services C10-Distribution of births by mode of delivery by parity, plurality, fetal presentation, previous CS R6-Percentage of all pregnancies following fertility treatment R7-Distribution of timing of 1 st antenatal visit R8-Distribution of births by F9-Indicator of support to women F10-Indicator of maternal satisfaction F11-births attended by midwives Bilag 13

188 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 4 af 5 mode of onset of labor F12 births without medical R9-Distribution of place of intervention birth R10-Percentage of infants breast-feeding at birth R11-Percentage of very preterm births delivered in units without a NICU The PERISTAT indicator set with definitions is available on: europeristat.aphp.f Bilag 13

189 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 5 af 5 Selected indicator sets OBSQID quality indicators for perinatal care 1 Maternal 1: Maternal death 2: Number of prenatal visits 3: Ecampsia 4: Previous perinatal death 5: Previous preterm delivery 6: Detection of multiple pregnancies 7: Social class 8: Hysterectomy at delivery Fetal 9: Early neonatal mortality 10: Preterm infants (<37 wks) 11:Caesarean sections 12:Preterm infants (<31 wks) 13:Perinatal mortality rate 14:Fetal death before admission 15:Instrumental delivery 16:Unattended deliveries 17:Late neonatal mortality rate 18:Neonatal seizures 19:Major congenital malformations 20:Low APGAR score 21:Infants with RDS Nordic obstetric and gynaecological association 1:Perinatal mortality 2:Preterm birth (<34 weeks) 3:APGAR score <7 4:Small for gestational age 5:Large for gestational age 6:Induction of labours 7:Percentage of vaginal deliveries for breech presentation 8: Caesarean sections (all, planned, other) per 100 deliveries 9:Forceps or ventouse per 100 deliveries 10:Episiotomies per 100 vaginal deliveries 11: Sphincter rupture (III+IV) per 100 vaginal deliveries 12: Epidural analgesia per 100 vaginal deliveries Germany, Hessen and Bavarian Perinatal Quality Assurance Surveys 1:Presence of a paediatrician at preterm delivery in obstetric units with associated NICU 2:Presence of a paediatrician at preterm delivery in obstetric units without associated NICU 3: Repeat caesarean section of uncomplicated term pregnancies with fetuses in a vertex position 4:Umbilical acidity measurement in live borns 5:Acidity rate (ph value less than 7.1) in term deliveries 6:Severe vaginal and/or sphincteral tears in vaginal pregnancies 7:Severe vaginal or sphincteral tears in vaginal deliveries after episiotomy 8:Severe disorders of wound healing after spontaneous/vaginal delivery 9:Severe disorders of wound healing after forceps or ventouse/vaginal delivery 10: Severe disorders of wound healing after caesarean section Victoria s Maternity Services Health Performance Indicators 2 1:Birthweight standardised perinatal mortality ratio 2:Rate of term infants transferred or admitted to level 2 or level 3 nursery for reasons other than congenital anomalies 3:Rate of admission of antenatal corticosteroids to women delivered or transferred prior to 34 weeks gestation 4:The rate of vaginal birth in the birth immediately following a primary caesarean section 5:Selection outcomes for standard primiparae 6: The proportion of women offered appropriate interventions in relation to smoking 7:The provision of appropriate breastfeeding support and advice 8:The proportion of women who receive timely hospital and clinical services 9:The proportion of women from a non-english speaking background without proficiency in English, who receive appropriate interpreter services National Centre for Health Outcomes Development (NCHOD), UK 3 1. General health status of mother after delivery 2. Incidence of post-natal depression 3. Smoking among pregnant women 4. Weekly alcohol consumption among pregnant women 5. Illegal drug use among pregnant women 6. Incidence of domestic violence associated with pregnancy and childbirth 7. Incidence & duration of breastfeeding 8: Maternal mortality 9: Stillbirth, neonatal and post-neonatal mortality 10:Incidence of eclampsia 11: Incidence of severe post-partum haemorrhage 12: Perineal trauma and episiotomy rates 13: Pain during labour and delivery 14 Incidence of post-natal urinary incontinence 15 Incidence of post-natal faecal incontinence 16 Gestational age 17: Birthweight 18: Maternal admissions to ICU 19: Use of antenatal corticosteroids to enhance pulmonary maturity 20: Mode of delivery rates 21: Neonatal admission to intensive and special care 22 Emergency post-natal admission of mother 23: Detection and treatment of rhesus isoimmunisation in pregnancy 24: Women s experience of maternity services 1. OBSQID. European Consensus Conference on Quality Indicators for Perinatal Care. Annex II: The 21 Essential Indicators and their Definitions. November Measuring Maternity Services, Victorian Government Publishing Service Troop, P, Goldacre M, Mason A, Cleary R (eds) Health Outcome Indicators : Normal Pregnancy and Childbirth. Report of a working group to the Department of Health. Oxford: National Centre for Health Outcomes Development, Tables from: Zeitlin J, Wildman K, Bréart G, Alexander S, Barros H, Blondel B, Buitendijk S, Gissler M, Macfarlane A and the PERISTAT scientific advisory committee. PERISTAT: Indicators for monitoring and evaluating perinatal health in Europe. European Journal of Public Health (in press) Bilag 13

190 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 1 af 3 Bilag 14 Kodeark, som i undersøgelsen blev anvendt til registrering af data fra journalerne Bilag 14

191 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 2 af 3 Nr Obligatoriske organisatoriske oplysninger Antal besøg hos jordemoder Antal besøg hos egen læge Antal besøg hos obstetriker Operationer og indgreb Anæstesi Smertelindring Andre procedurer Abdominale ultralydsundersøgelser Vaginale ultralydsundersøgelser Doppler ultralydsundersøgelser Misdannelser diagnosticeret ved ultralydscanning Misdannelser hos barnet Indgreb i forbindelse med ultralydscanning Bilag 14

192 CEMTV, Sundhedsstyrelsen side 3 af 3 Nr Prægravide faktorer mm Infektionssygdomme Komplicerende medicinske sygdomme Graviditetskomplikationer Fødselskomplikationer Puerperiet Moder (obligatoriske felter/tillægskoder) Rygning (tillægsfelt til O80 og obligatorisk variabel) Paritet (tillægsfelt til O80 og obligatorisk variabel) Gestationsalder ved fødsel (uger+dage) Barnet (obligatoriske felter/tillægskoder) Flernummer Vægt Længde Præsentation Hovedomfang (cm) Placentavægt (g) Abdominalomfang (cm) Apgar 5 0=DUT00, <5=DUT 20, 6-10= DUT 21, 11-20= DUT 22, >20= DUT 23 Antal tidligere fødsler (dødfødte >=196 dage og alle levendefødte) Antallet af uger er obligatorisk, hvorimod antallet af dage kan markeres med x, hvis den eksakte gestationsalder er ukendt Den omfattende klassifikation som tidligere har været anvendt anbefales reduceret til: O ved hoved og P ved underkrop Bilag 14