I Skoven skulle være gilde

Transkript

1 FORLAG I Skoven skulle være gilde Kanonundervisning i indskolingen Af Dorthe Hartvig Eriksen, CFUSyd Intro til læreren Om motivationen for at læse folkeviser i Folkeskolen står der i Dansk litteraturs kanon 2004: Folkeviserne er stor kunst. De fortæller om levet liv, om konflikter, sammenhold, troskab, skæbne, kærlighed i et samfund af en helt anden struktur end det nuværende og dog samme sted. Afsættet til drøftelser af det almenmenneskelige og det kulturbestemte er oplagte. Men først og fremmest skal viserne læses og opleves umiddelbart. I folkeviserne møder vi både den historiefortællende digtning og den fabulerende digtning, om end den skildrer en genkendelig verden, som fx i ridderviserne. Universet i middelalderens trylleviser er os ikke fremmed. Vi kender mange af historierne fra gendigtninger i bl.a. H.C. Andersens eventyr, og de er nøgler til senere litteratur, ikke mindst hos Ewald, Baggesen, Oehlenschläger og andre i 1800-tallets litteratur. I folkeviserne møder vi bag den genkendelige verden et andet univers befolket af elverpiger, havmænd og forvandlede kongebørn. Den moderne eventyrverden, som den i dag udfolder sig i bl.a. litteratur, legetøj og tegnefilm, henter i rigt mål næring fra tryllevisernes dæmoniske dramaer, figurer og gåder, som til stadighed har vist deres aktualitet og slidstyrke. Folkevisernes form gjorde dem lette at huske, men stiller store krav til en nutidig læser, for hvem de faste vendinger og begreber er fremmedartede. Dette bør tages som en udfordring, for læsning af folkeviser tvinger til indlevelse og fantasi de gør eleverne til meddigtere i en form, hvor handling og replikker taler for sig selv. (Fra: pub.uvm.dk/2004/kanon/hel.html) Genre En folkevise er en sangtekst som stammer fra middelalderen Der blev danset kædedans til folkeviserne. En af danserne sang for og alle sang med på omkvædet. Folkeviser er blevet sunget og danset til gennem hundrede af år. På Færøerne gør man det stadigvæk. Viserne er først blevet skrevet ned langt senere end de opstod, så forfatterne er ikke kendt. Form Folkevisen er lyrisk med et fortællende indhold. Episke digte også kaldet ballader, der er karakteriseret ved, at de fortæller historier om store følelser og stemninger. De kan inddeles i grupper efter: Historiske viser, kæmpeviser, ridderviser, trylleviser og skæmteviser. Der er flest trylle- og ridderviser. DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 7 Med tilladelse fra: I skoven skulle være gilde. Sangen er en forholdsvis kendt folkevise for de yngste børn. Den er derfor velegnet at arbejde med i de yngste klasser. Den referer til genren fabler, folkeeventyr og andre børnesange, hvor der optræder fugle. I folkevisernes tid var mange væsner forbundet med overtro. I skoven skulle være gilde er en skæmtevise, der er karakteriseret ved at være en form for episk fortælling over mennesketyper forklædt i fuglekarakterer. En skæmtevise, hvor fuglene gives menneskelige egenskaber symbolikken ligger i fuglens karakter, som gøres menneskelige. En del af de nævnte fugle kendes fra forskellige litterære skrifter hvor de repræsenterer og tillægges forskellige egenskaber: Ørnen: Himlens hersker, har i årtusinder symboliseret styrke, mod og udødelighed. Lærken: Den musikalske trille mellem himlen og jorden føles næsten som en bølge af opstrakte hænder og har inspireret mange til glæde og ynde. Ravnen: Symbolsk er ravne i europæisk litteratur ofte tydet negativt: som urene, kædet sammen med synd, ådsler og død. Dog er Odin i nordisk mytologi udstyret med to ravne, Hugin og Munin, som tankens og erindringens symboler. I den folkelige overlevering er ravnen en ulykkesfugl; forsømte børn har en "ravnemor", og man kan "stjæle som en ravn.

3 Side 3 af 7 Spætten: Profetiske fugle; magisk magt; kongers og træers vogtere. Hanen: Det maskuline princip; berømmelsens fugl; overherredømme; mod; overvågenhed; daggryet. Nattergalen: Den sagnomspundne nattergal er kendt for sin flotte sang, men ikke mange kender dens udseende. Nattergalen lever en meget diskret tilværelse gemt i vegetationen, og den er også meget diskret i sine farver. Uglen: Uglen er attribut for den antikke gudinde for visdom Athena / Minerva og er selv blevet et symbol på visdom og lærdom. Uglen er også symbol på natten og søvnen. Uglen har givet navn til ugleset, dvs. ildeset, og til uglet, dvs. pjusket (som dens meget løse fjerdragt), samt til talemåden ugler i mosen om noget fordækt. I mange lande anses uglens tuden for at være et dårligt varsel om død udover at de er nataktive har man forbundet ugler med trolddom og det kan skræmme livet af hvem som helst. Der kan findes flere eksempler på talemåder med fugle og fugles symbolske betydning. I arbejdet med folkevisen i indskolingen er det først og fremmest vigtigt at nå frem til en forståelse af handlingen i visens fortælling. Der må derfor primært arbejdes med handling, sprog, form og folkevisen som genre. Mål bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold kende enkle sproglige virkemidler kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier vide, at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster (Fælles mål for dansk, 2009, 2. klasse) Baggrund Der kan eventuelt arbejdes sammen med musik- og natur-og tekniklæreren. Da der nævnes mange fuglearter i sangen, vil det være vigtigt for elevernes forståelse af sangens handling at have et vist kendskab til de forskellige fugletyper, der nævnes i teksten. Denne viden vil sikre, at eleverne har bedre mulighed for forstå folkevisens fortælling, hvor hierarkiet, fuglelivet i skoven og fuglenes egenskaber er et væsentligt tema. Snak med eleverne om hvilke fugle de kender navnene på skriv dem op på tavlen, og find billeder til. Brug evt. hjemmesiden Danske dyr, hvor de fugle der er nævnt i sangen er omtalt under fugle i kategorierne let og meget let. Eleverne kan få til opgave at finde billeder og 3 5 vigtige oplysninger om den eller de fugle, de skal undersøge.

4 Side 4 af 7 Ord der skal samtales om og skrives forklaring/synonymer på: futteral, sporer, tømrermand, mos, bolstre, kaldet næst, højlærd, forstand, prædiken, degn, klein, mælet, menuet, omkuld. Forløbet er tilrettelagt og beskrevet af Dorthe Hartvig Eriksen, CFUSyd og redigeret for Dansklærerforeningens Forlag af Birgitte Therkildsen, december Oversigt over aktiviteter Formål Danskfaglige områder, aktiviteter og organisering Fase Skabe bevidsthed om sange, hvor der optræder fugle. Snak med elever, om de kan nævne nogle sange, der handler om fugle. Skriv titlerne ned på tavlen. Syng evt. et par af sangene, og snak om, hvad de handler om. Hvis ikke I skoven skulle være gilde nævnes, introducerer læreren titlen. Snak om, hvad den mon handler om, hvis man kun kender titlen. Ind i teksten Ordkendskab. Kendskab til teksten til I skoven skulle være gilde. Kendskab til handlingen i I skoven skulle være gilde, og folkevisen som genre Opmærksomhed på sprog og rytme Handlingen i visen Undersøge visens form Læreren introducerer nogle af de ord, der kræver forforståelse for at forstå visen helt. Læreren læser teksten op. Først alle strofer. Eleverne følger med i tekst. Derefter snakkes om handlingen. Hvilke fugle nævnes i sangen? Hvad gør de forskellige fugle? Hvordan begynder visen? Hvordan slutter den? Læs evt. nogle af stroferne igen. Læreren skriver ordet folkevise. Hvad mon det betyder? Eleverne skal kende ordet og lære, at det er en gammel dansevise. Vigtigt at de sidste linjer altid gentages i en folkevise, netop for at folk kan synge med. Eleverne får to og to til opgave at lære et vers udenad og fremsige det i en rytme, de selv vælger. Der skal laves bevægelser/dans til. Bliv enige om en fremførelse af hele sangen, eller måske flere forskellige versioner. Fremfør evt. sangen som fælles rap. Eleverne får to og to/i grupper til opgave at fortælle, hvad et vers handler om. Ved at bytte om på ordstillingen skal de efterfølgende i eget sprog skrive hvad verset handler om. Eks. Den gamle ørn ville holde gilde for fuglene i skoven. Folkeviser består ofte af strofer med 4 vers og et omkvæd. Denne vise er derfor lidt atypisk. Eleverne får til opgave at prøve at forklare hvordan stroferne er bygget op. De skal prøve med danskfaglige ord som linjer, rim og gentagelse at forklare, hvordan stroferne er bygget op. Visen har 8 strofer med hver 8 vers/linjer. De sidste to vers gentages i hver strofe. Ind i teksten Ind i teksten

5 Side 5 af 7 Undersøge rim i visen Visualisere teksten Ordkendskab Arbejde med folkevisens formsprog. Skrive historie Perspektivering til egen tid. Snak om rimene. Nogle rim er rigtige rim, og andre bliver rim, når de udtales. Rimpar: en del krydsrim, men ikke konsekvent. Lad eleverne forklare, hvordan stroferne rimer. Lav en kopi af sangen, som de må strege og tegne i. Lad eleverne skrive rimordene og lav evt. nye sætninger med rimordene. En differentieret opgave, hvor der vil fremkomme mange forskellige løsninger. Læg mærke til om eleverne tager udgangspunkt i sangens univers. Eller rimer uafhængig af sangens kontekst. Eleverne tegner hver en tegning til en strofe, som de selv vælger. Alle strofer skal gerne vælges. Se eksempler på gamle billeder af grafikeren Niels Wivel. Differentieret opgave hvor der vil komme forskellige udtryk. Snak om hvad de enkelte tegninger fremhæver i forhold til tekstens fortælling. Læreren laver sedler med de udtryk, der er svære og nye/fremmede for eleverne. (se listen ovenover) Eleverne trækker en seddel og skal forklare hvad ordet/udtrykket betyder. Eleverne digter selv en strofe på melodien I skoven skulle være gilde. Strofen skal handle om et dyr, der skal til gilde hos ørnen. Der skal være rim. Differentiering: En svær opgave, som kan være en ekstraopgave til børn der har brug for udfordringer. Eller eleverne får et billede af en fugl, som er nævnt i teksten og skriver i jeg- form, hvad fuglen har oplevet til festen hos den gamle ørn. Hvilke andre sange kender eleverne med dyr. Nutidige sange fra børne-tv? Også i dag digtes sange, hvor dyr er som mennesker. Sammenlign evt. med sangen Bamses fødselsdag af Thorbjørn Egner. Ud af teksten Ud af teksten Ud af teksten

6 Side 6 af 7 Evaluering Det vil være oplagt at lade elevernes arbejder være udgangspunkt for evalueringen. Det kan gøres på forskellige måder. Her et forslag hvor eleverne får gentaget de aktiviteter, de har arbejdet med i en sammenhæng, hvor de dels skal lytte til hinanden, og dels selv skal fremlægge et fagligt stof. Der skal lægges vægt på det faglige indhold i fremlæggelsen og formen. Eleverne arbejder i grupper (to og to) og vælger en aktivitet fra forløbet, som de vil præsentere for resten af klassen. Præsentationen kan evt. laves digitalt i den software, der passer til den interaktive tavle eller andre relevante programmer. Det kan være spørgsmål fra forløbet, som eleverne skal vise et svar på. Eksempelvis: Hvad er en folkevise? Hvordan kan man se at I skoven skulle være gilde er en folkevise? Fortæl om hvordan rimene er i de fire første strofer. Fortæl om hvordan rimene er i de sidste fire strofer. Fortæl om ord og udtryk fra sangen. (både billeder og ord) Læs historierne op om jeres fugl. Fortæl til jeres tegninger. Læs op eller syng et antal strofer fra folkevisen. Lav gerne bevægelse til. Fortæl om en nutidig sang I kender som handler om dyr.

7 Side 7 af 7 I skoven skulle være gilde I skoven skulle være gilde alt hos den gamle ørn, som jo så gerne ville fornøje sine børn. Og alle fugle sjunge og røre deres tunge, så snart som lærken gi'r signal af næbbets futteral, så snart som lærken gi'r signal af næbbets futteral. At byde gæster mange den hane skulle gå, han havde ben så lange med krumme sporer på. Han råbte: "Kykliky!" tre gange i hver by, at byde alle fugle små til ørnens gilde så, at byde alle fugle små til ørnens gilde så. Den tømmermand, hr. spætte, han skulle bygge hus, og svalen taget tætte med skovens grønne mos. Og salen skulle pyntes, hvor gildet skulle stå, med røde sneglehuse og fine bolstre blå, med røde sneglehuse og fine bolstre blå. Og ravnen skulle også være deres præst, hans sorte kjole viste, at han var kaldet næst. Han var en højlærd Mand, klog over al forstand, han holdt den bedste prædiken, der hørtes i vort land, han holdt den bedste prædiken, der hørtes i vort land. Og stæren skulle også være deres degn, han kan så dejlig synge, skønt han er meget klejn. Hans sang den er en lyst, han har en dejlig røst, han er jo ren i mælet og dertil let for bryst, han er jo ren i mælet og dertil let for bryst. De havde og to spillemænd, og de var meget små, det var den lille nattergal og så den lærke grå. De spilled menuet, og det gik nok så net, til alle udi dansen var bleven ganske træt, til alle udi dansen var bleven ganske træt. Og uglen var til gilde, hun drak sig ganske fuld, om aftenen så silde hun faldt i græs omkuld. Hun råbte med stor klage: "I alle mine dage, ja alle mine dage stor nød jeg lide må, ja alle mine dage stor nød jeg lide må". Og ørnen gik til hende og sagde: "Hør, min ven, når mener du, at du vel kan komme dig igen?" "O ve, o ve, o plage, jeg kan det godt forstå, at mine levedage, de er nu ganske få, at mine levedage, de er nu ganske få".