Forebyg vold på jobbet

Transkript

1 Forebyg vold på jobbet Arbejdsmiljøorganisationen Den 22. april 2015 kl v/ Stig Erichsen, cand. mag., MEd. Videncenter for Arbejdsmiljø

2 Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej til god praksis og værktøjer Igangsætter aktiviteter som giver hjælp til selvhjælp Rejseholdet tilbyder temamøder, indenfor: Fra stress til trivsel Gode trivselsprocesser Forebyg mobning Job & Krop Forebyg vold og trusler Gode forandringer

3 Program Velkomst Fakta om vold og trusler Introduktion og afprøvning af dialogværktøjet Giv volden en skalle under følgende overskrifter: Identificering Forebyggelse Håndtering Vejvisning til værktøjer og god praksis Evaluering Vi holder pause undervejs

4 Vores hovedbudskaber: Vold og trusler på arbejdspladsen skal identificeres, forebygges og håndteres i fællesskab Identificering: Tag vold på arbejdspladsen alvorligt Fælles forståelse, identificere, registrere, analysere, tage ved lære Forebyggelse: Hav fokus på sikkerhed og kompetencer Trygt arbejdsmiljø, sikkerhedsforhold, kompetencer, konstant fokus Håndtering: Støt hinanden Instruktioner, undsætning, psykisk førstehjælp, opfølgende samtaler 4

5 Trusler og vold er en faglig udfordring - To tilgange 1. Det ene tager udgangspunkt i patienten og leder frem til, at trusler og vold er et vilkår, som man må finde sig i. Patienten eller den pårørende er jo i en sårbar situation. 2. Det andet tager udgangspunkt i medarbejderen, og at man aldrig må finde sig i trusler og vold. Derfor bliver man nødt til at lave begrænsninger og sanktioner over for patienter og pårørende for at undgå det.

6 SVS - Instruks Krisehåndtering

7 Definition af vold Situationer, hvor en person bliver udskældt/nedrakket, truet eller overfaldet i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor udskældningen, nedrakningen, truslen eller overfaldet indeholder eksplicit (direkte) eller implicit (indirekte) angreb på den enkeltes sikkerhed, trivsel eller helbred Kilde: Europa Kommissionen

8 3 typer vold og trusler 1. Voldelige handlinger udført af personer, der ikke har relation til arbejdspladsen. Det er fx vold i forbindelse med røverier eller andet, hvor de voldelige ikke har en grund til at være på arbejdspladsen 2. Voldelige handlinger mellem kolleger både overordnede og underordnede (primært psykisk vold). 3. Voldelige handlinger udført af personer, som modtager en ydelse, fx patienter, pårørende mm.

9 Vold er både fysisk og psykisk Fysisk vold: F.eks: overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads, spyt. Psykisk vold: Trusler om vold og anden krænkende adfærd, f.eks.: bevægelse af en finger henover halsen, verbale trusler, ydmygelser eller diskriminerende udsagn. Kilde: AT-vejledning D 'Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse, maj 2014

10 Så mange udsættes for vold og trusler på arbejdet 6 % har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år (3,3 pct. i 2005) 9 % været udsat for trusler på arbejdspladsen inden for det seneste år (6,3 pct. i 2005) Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, NFA 2012

11 Forekomst af vold opdelt på jobgrupper I følgende jobgrupper rapporterer flere end gennemsnittet, at de har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen: Specialpædagoger (37 %) SOSU er (32 %) Politi og fængselsarbejde (26 %) Pædagoger (19 %) Skolelærere (14 %) Sygeplejersker (11%) Socialrådgivere (4 %) Kontormedarbejdere (0,5 %) Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, NFA 2012

12 Forekomst af trusler opdelt på jobgrupper I følgende jobgrupper rapporterer flere end gennemsnittet, at de har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen: Politi og fængselsarbejde (48 %) Specialpædagoger (46 %) SOSU er (33 %) Socialrådgivere (30 %) Sygeplejersker (20 %) Pædagoger (20 %) Kontormedarbejdere (3,5 %) Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, NFA 2012

13 Hvorfor opstår vold på arbejdspladsen? Der kan være en særlig voldsrisiko i situationer hvor: Medarbejdere bliver nødt til at nægte patienter eller klienter noget, de gerne vil have Der stilles krav om en bestemt adfærd hos patienter eller klienter, som de ikke kan acceptere eller magte Patienter ikke føler sig forstået, oplever manglende respekt eller omsorg eller føler sig presset Patienter er påvirket af alkohol, medicin eller andre stoffer Ofte er voldsepisoder ikke planlagt Kilde: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse, At-vejledning D , maj 2014

14 Dialogværktøjet Gi volden en skalle Et nyt dialogværktøj til at tage en temperaturmåling på den voldsforebyggende indsats. I drøfter dilemmaer indenfor: Identifikation Forebyggelse Håndtering Værktøjet afsluttes ved at lave en handlingsplan.

15 Hvorfor er det vigtig med en fælles holdning til vold?

16 Registrering og analyse af voldsepisoder skab overblik Hvorfor skal vi registrerer? Synliggørelse og fælles forståelse, giver mulighed for bedre forebyggelse Registrering kan give et overblik over evt. mønstre (læring). Hvad skal registreres? Forekomsten: antal voldsepisoder og hvilke former for vold Omstændighederne: hvor og hvornår voldsepisoderne opstår, hvad der skete før episoderne blev voldelige og hvordan voldsepisoderne blev håndteret. Hvad kan registrering bruges til? At vurdere risikoen for vold indkredse hvornår risikoen er størst At lære af erfaringer fra tidligere voldsepisoder og håndteringen af dem, evt. justere praksis.

17 Dialogværktøjet del 1: Identificering Drøft spørgsmålene under Identificering og diskutér videre ud fra dilemmaet. Notér de vigtigste pointer fra jeres dialog.

18 Dialogværktøjet del 1: Identificering Hvad er trusler og vold hos jer Hvornår er der risiko for trusler og vold hos os? Hvilke episoder skal vi registrere? Hvordan kan vi lære af enkelte episoder, så de ikke gentager sig?

19 Voldsforebyggelse er en faglig udfordring

20 De nødvendige kompetencer/ faglighed Handler om den faglige tilgang hvilke holdninger, antagelser og værdier borgeren mødes med! Den udad reagerende adfærd er et udtryk for frustration. God forebyggelse handler derfor om at se bagom adfærden. Træning i at forstå og håndtere borgernes adfærd og livssituation Kendskab til de typiske advarselssignaler fra potentielt voldsomme borgere Viden og færdigheder inden for kommunikation, samtaleteknik og konflikthåndtering

21 Optrappende og afspændende sprog Sprog som optrapper Jeg-det relation Sprog som afspænder Jeg-du relation Du-sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Abstrakt Fokuserer på fortiden Går efter personen Jeg-sprog Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Konkret Fokuserer på nutid/fremtid Går efter problemet

22 Forebyggelse - hav vedvarende fokus på sikkerhed Reducér risikoen via systematisk forebyggelse: Hensigtsmæssig planlægning af arbejdet Hensigtsmæssig indretning Oplæring og instruktion Foranstaltninger og aftaler vedr. sikkerhed Et godt psykisk arbejdsmiljø Kilde: ATs Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse' At-vejledning D maj 2014.

23 Sikkerhedsudstyr og indretning Sikkerhedsudstyr: Gør det klart for alle, hvad udstyret kan og ikke kan. Aftal klare retningslinjer for brug af udstyret. Sørg for at alle ved hvad de skal, når fx alarmen lyder. Giv det fysiske og psykiske miljø et kritisk blik: Lyddæmpende materialer Blødt lys Dæmpet musik Ingen høje lyde Evaluer erfaringerne og evt. juster retningslinjerne. Test udstyret jævnligt og gennemfør øvelser. Mændenes Hjem Inspiration fra BAR FOKA: Kom volden i forkøbet.

24 Low arousal-tilgangen 85% af alle voldsomme konflikter skabes i krav-situationer Low arousal er at bruge pædagogikken til at hjælpe den anden med ikke at miste kontrollen. Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser Tid Kilde: Bo Hejlskov Elvén og Andrew McDonnel

25 Low arousal Eksempler på afledning Når en borger er i voldsom affekt kan fysiske, perceptuelle eller affektive afledere forebygge vold og trusler, fx: Konkrete afledninger: Flyt fokus fra det konfliktfyldte, fx over på borgeren interesse, stil spørgsmål. Affektiv afledning: Humor reducere spændinger. Smit med din ro. Dæmp de store følelser: Undgå lang øjenkontakt Gå baglæns ved kravsætning eller sæt dig ned, når personen bliver urolig Vær bevist om din position: Den bedste samtale har vi med maven i samme retning Perceptuel afledning: En kop kaffe eller lidt at spise Kilde: Bo Hejlskov Elvén og Andrew McDonnel

26 Dialogværktøjet del 2: Forebyggelse Drøft spørgsmålene under Forebyggelse og diskutér videre ud fra dilemmaet. Notér de vigtigste pointer fra jeres dialog. Tillægs spørgsmål: Hvordan bruger I jeres faglighed til at forebygge konflikter?

27 Dialogværktøjet del 2: Forebyggelse Hvad kan I gøre for at forebygge Hvornår skal vi tale om vores forebyggende arbejde? Hvordan kan vi forbedre vores sikkerhedsforhold, så de giver os mere tryghed? Hvilke kompetencer skal vi bruge for at minimere trusler og vold?

28 Konsekvenser af vold Umiddelbart efter en voldsepisode kan man reagere med fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer: Eksempler på fysiske symptomer Voldsom hjertebanken Rysten i kroppen Træthed Søvnproblemer Eksempler på psykiske symptomer Vrede og harme Skam- og skyldfølelse Angst Irritabilitet Gråd Magtesløshed Eksempler på adfærdsmæssige symptomer Handlingslammelse Tendens til at isolere sig Frygt for at være alene Angst for at blive overfaldet igen Kilde:

29 Håndtering af vold og trusler Håndtering af vold og trusler handler både om hvordan I handler under en voldssituation og hvordan I handler efter en voldsepisode. Håndtering indeholder følgende elementer: Håndtering under episoden Opfølgning umiddelbart efter episoden Opfølgning på længere sigt Alle 3 elementer er vigtigt for en god håndtering!

30 Håndtering af vold

31 Håndtering under en voldsepisode At bevare roen og kommunikere på en konfliktnedtrappende måde Signalaflæsning (vurdering af risikoen), herunder at kunne agere hensigtsmæssigt derefter Følge instruktionen for håndtering af voldsepisoder Under en voldsepisode At komme hinanden til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe sig selv i fare Anvende de nødvendige tekniske hjælpemidler, fx alarm- og kaldesystemer

32 Håndtering efter episode Alle kender deres opgaver før, under og efter Når der er en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere får hjælp med det samme, fx i form af: Psykisk førstehjælp umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger Opfølgende samtale mere systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden

33 Gode råd til hjælperen Når der skal gives psykisk førstehjælp, skal hjælperen: Skabe ro omkring den voldsramte, fx ved at skærme af for nysgerrige og finde et egnet lokale. Tage styringen, bevare overblikket og tale klart og tydeligt. Lytte venligt, tålmodigt og nærværende til den voldsramte, der kan have behov for at fortælle om episoden flere gange. Give korte beskeder om, hvordan voldsepisoden bliver håndteret på virksomheden. Hjælperen skal derimod ikke: Spørge ind til og tolke på den voldsramtes følelser og oplevelser. Tale om egne erfaringer. Være belærende, omklamrende eller bagatelliserende. Give urealistiske løfter. Kilde: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse', At-vejledning D

34 Opfølgning på længere sigt De voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det længe efter Kontakt til sygemeldte Anmeld evt. til politiet Evaluer beredskab og forebyggelse Anmeld til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Tilbyd krisehjælp

35 Dialogværktøjet del 3: Håndtering Drøft derefter spørgsmålene under Håndtering og diskutér videre ud fra dilemmaet. Notér de vigtigste pointer fra jeres dialog. Nu ved I hvad I har styr på og hvor I har udfordringer. Afrund jeres dialog med at aftale: Hvad går I videre med? Hvem gør hvad? Hvornår gør I det?

36 Dialogværktøjet del 3: Håndtering Hvad kan I gøre hvis det sker Hvad er trin a-b-c i vores beredskabsplan? Hvordan kommer vi hinanden til undsætning? Hvordan giver vi psykisk førstehjælp og følger op?

37 Dialogværktøjet del 3: Opfølgning Hvad gør vi nu? Nu ved I hvad I har styr på og hvor I har udfordringer. Afrund jeres dialog med at aftale: Hvad går I videre med? Hvem gør hvad? Hvornår gør I det?

38 Kampagne-site: 38

39 Forebyg med film Brug filmene på din arbejdsplads. Filmene handler om at håndtere konflikter og varer 7-10 minutter. Vælg og vis en film. Tag en dialog på arbejdspladsen fx på et personalemøde. Kiosken Skat Banken Samtale Ambulatoriet Venteværelse Jobcenter

40 Styr uden om trulsler og vold - inspiration til ansatte på sygehuse

41 God praksis Hvad gør andre?

42 Tæt på vold - et dialogspil Spillets formål er at skabe en god dialog om trusler, vold og konflikter i jobbet. I får mulighed for at dele jeres holdninger og erfaringer og nye ideer til forebyggelse. Find det på 42

43 Værktøjer fra vores site Konflikttrappen Brøset Violence Checklist Arbejdspladstjek Durewall-metoden Konfliktspillet Mægling Pjece om at være pårørende til en voldsramt Skabelon til retningslinjer og kriseplaner Marte Meo-metoden Psykofysisk træning