Er omsorg for mennesker med handicap ikke længere en del af kernevelfærden?

Transkript

1 Er omsorg for mennesker med handicap ikke længere en del af kernevelfærden? Tilsyneladende ikke. Finansloven for 2016 kom til at se sådan her ud i hovedpunkter: *et markant løft af sundhedsområdet med fokus på ældre på i alt 2,4 mia. kr. i 2016 *en værdig ældrepleje der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem *et tryggere Danmark. Der afsættes 1,9 mia. kr. mere til politiet frem mod 2019 *en fast udlændingepolitik, hvor flere omfattes af integrationsydelsen *nedsættelse af registreringsafgiften fra 180% til 150% for personbiler og motorcykler *nominel fastfrysning af grundskylden i 2016 *forøgelse af tilskudsprocenten for frie grundskoler *boligjobordningen genindføres for 2015, og videreføres som en grøn ordning i 2016 og 2017 *et nyt kontanthjælpsloft, der øger incitamentet til at tage et arbejde *ramme på 150 mio. kr. årligt til vækst og udvikling i hele Danmark *nedsættelse af NOx-afgiften *annullering af reklameafgiften *bedre vilkår ved generationsskifte i familieejede virksomheder *ramme på 75 mio. kr. årligt til fødevare- og landbrugspakke *kompenserende miljøtillæg for lempning af landbrugets kvælstofregulering Spastikerforeningens landsformand Lone Møller havde denne kommentar: Den finanslovsaftale, som et flertal i Folketinget netop er blevet enige om, skriver i realiteten handicap ud af den danske velfærd. Ældre og sundhedsvæsenet tilføres ekstra milliarder, men finansieringen hentes i realiteten ved at påtvinge kommunerne store besparelser på handicapområdet. I aftalen for finanslov 2017 var der mulighed for at ændre på prioriteterne, men det kom til at se sådan her ud: *et markant løft af kræftbehandlingen i form af kræftplan IV. Området tilføres i alt 2,2 mia. kr. i de næste 4 år *en værdig ældrepleje der afsættes yderligere i alt ca. 2 mia. kr. frem til 2020 *politikadetter en ny uniformeret medarbejdergruppe i politiet målrettes og uddannes *øget optag på politiskolen i 2017 hæves optaget på politiskolen til 600 elever *strafskærpelser hårdere straffe for ulovlig våbenbesiddelse *nødbremse mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation *strammere regler for ophold i Danmark *styrket kontrol og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet *bedre dagtilbud *lavere registreringsafgift skalaknækket hæves til kr. *nominel fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme *forøgelse af tilskudsprocenten for frie grundskoler til 75% *udvidelse af E45 fra Århus S til Skanderborg

2 *en styrkelse af det danske skattevæsen *styrkelse af dansk kulturarv Så nej, heller ikke i 2017 blev der taget højde for handicapområdets behov. Pårørenderåd Nord Voksen Bo, Randers: Jeg er formand for Pårørenderåd Nord i Voksen Bo Randers, der består af 13 bofællesskaber med 150 udviklingshæmmede beboere. I rådet arbejder vi på at få det hele til at hænge sammen på trods af den manglende opmærksomhed på handicapområdet i finansloven for 2016 og 2017 og Randers Kommunes fastholdelse af, at handicapområdet skal fortsætte med hvert år at spare minimum 1% af budgettet. I område Nord udgør 98% af budgettet lønninger, og den eneste måde, der kan spares yderligere på, er ved at forvente afgang af personale med høj anciennitet og at ansætte personale med mindre anciennitet. Vi er meget bekymrede for besparelserne, som fortsætter fuldstændig upåagtet selv om vi har været igennem markante besparelsesrunder over de sidste 4 år. Problemet er set fra vores synsvinkel at ingen politikere eller kommunale embedsmænd tilsyneladende tænker på, hvordan det lader sig gøre i praksis. Ligeledes er vi meget forundrede over de pludselige besparelser (10%) på dagtilbuddene, der blev krævet i løbet af Vi nærmer os noget, man får lyst til at kalde lovløse tilstande, når man ikke længere kan være sikker på at beholde de midler, der er bevilget via et godkendt budget. Manglende demografiregulering af handicapområdet i Randers Kommune: I Randers Kommune har man i en årrække valgt ikke at demografiregulere handicapområdet (som det eneste område). Man har valgt at den prognose, der opstilles for antal af handicappede, tildeles der midler efter. Viser det sig så efterfølgende, at tallet har været alt for lavt ja, så efterregulerer man ikke området. I de seneste år har det vist sig, at prognosen har været sat for lavt og i sammenhæng med det konstante krav om 1% besparelse hvert år, er det stort set umulige forhold at arbejde under. Modregning i timerne i ledsagerordningen i Randers Kommune: Ledsagerordningen er også blevet sat under lup i Randers Kommune. I de små bofællesskaber betyder det, at beboerne hvis de deltager i udflugter på bostedet bliver modregnet i deres tildelte 15 timers ledsagelse om måneden. Modregningen sker uanset hvor mange beboere, der deltager i udflugten. I døgninstitutionerne trækkes de udgifter/timer til ledsagelse, som personalet på institutionen ikke kan klare fra i institutionens budget. Ordningen kræver megen administration og forringer beboernes muligheder for at deltage i udflugter og familiebesøg. Vi er opmærksomme på, at jævnfør betingelserne i Bekendtgørelse om betingelser for ledsagerordningen efter serviceloven, så kan kommunen vælge at foretage ovennævnte, men set i forhold til alle de øvrige ting, der ikke kan lade sig gøre er det endnu en forringelse, oveni alle de andre. Drift af busserne i døgninstitutionerne Randers Kommune: Driften af busserne i døgninstitutionerne er et stort problem. Det er kun tilladt at opkræve beboerne for drivmidler til busserne (diesel og olie). Tidligere har det været muligt for beboerne at give en månedlig donation til opretholdelse af driften af busserne, men det har vist sig ikke at være lovligt. Busserne vil derfor ikke kunne vedligeholdes og gå gennem syn i fremtiden og skal derfor skrottes. Som det ser ud lige nu, vil der ifølge kommunen ikke være mulighed for at købe nye busser, når de gamle kasseres. En kommende løsning

3 på transportproblemet i døgninstitutionerne vil være at sende bud efter en taxa, hver gang en beboer skal ud at køre. Institutionen vil være forpligtet til at betale for nogle af kørslerne, men langt hovedparten vil være for beboernes regning. Utryghed blandt beboerne i de små bofællesskaber: I de små bofællesskaber i Randers er personaledækningen generelt 5 timer i døgnet for eksempel fra kl til kl i 6 dage om ugen (der er en ugentlig personalefri dag). På grund af de stadige besparelser på handicapområdet og de deraf følgende personalereduktioner, er der opstået en utryghed blandt nogle af beboerne. De efterspørger derfor et døgntilbud, som de kan blive bevilget, hvis der er ledige pladser. Men et sådant tilbud er ca. 3 gange så dyrt for kommunen, som tilbuddet i et lille bofællesskab. Beboernes mulighed for afholdelse af ferie: Afholdelse af ferie i bofællesskaberne i Randers er indskrænket til 1 uge med socialpædagogisk bistand. Imidlertid har Randers Kommune efter først at have revideret BPA-ordningen og siden har måttet rette den til igen, efter at Muskelsvindfonden havde været inde over bevilget brugerne af BPA-ordningen 2 ugers ferie. Vi mener, at man skal henholde sig til FN s Handicapkonvention Lige ret for alle og har gennem Handicaprådet bedt kommunen om at bringe balance i tingene og bevilge alle handicappede 2 ugers ferie. Det har kommunen imidlertid ikke gjort med henvisning til manglende økonomi. Randers Kommune er kommet med i et frikommuneforsøg, hvor man blandt andet skal afprøve den mulighed, der hedder tilkøb af pædagogisk ledsagelse. På den måde vil det blive muligt for den enkelte beboer selv at købe en ekstra uges ferie med socialpædagogisk bistand. Umiddelbart lyder det godt, men det vil sikkert betyde at kommunen så ikke vil sørge for Lige ret men henvise til, at den enkelte beboer selv kan købe en ekstra uges ferie. Fra 2018 bliver ordningen permanent og nogle beboere vil juble. Det vil hovedsageligt være dem, der er tilkendt den højeste førtidspension før Andre vil græde, det vil være dem, der er tilkendt førtidspension efter den nye førtidspensionsreform i Vi er bekymrede for, at det vil betyde, at sidstnævnte gruppe vil sidde tilbage i bofællesskabet, fordi de ikke har råd til at tilkøbe ekstra ferie. Tildeling af førtidspensioner: Med hensyn til tildeling af førtidspensioner fremgår det af Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik at mange kommuner, herunder også Randers, har tilkendt langt færre førtidspensioner til udviklingshæmmede end tidligere. Dette fald betyder, at der er udviklingshæmmede, som må leve af kontanthjælp og derfor har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Det skyldes ofte høje huslejer i kommunale boliger, udgifter til mad og forbrug med videre. Desuden medfører det, at udviklingshæmmede presses ud i beskæftigelsesinitiativer såsom ressourceforløb og fleksjob. Efter en periode på kontanthjælp skal man præstere 225 timers lønarbejde for at kunne forny kontanthjælpen. Det vil ikke være muligt for mange af borgerne, og det kan blive meget vanskeligt at opnå et forsørgelsesgrundlag. Paragraf 16 i loven om social pension: Det fremgår af ovennævnte paragraf at også borgere fra år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Manu Sareen (tidligere socialminister) har også sagt, at førtidspensionsreformen ikke skulle ændre på antallet af

4 mennesker med størst handicap herunder mennesker med udviklingshæmning, som skal modtage førtidspension (se hyrdebrev til kommunerne 11. september, 2014). Nye beboere i bofællesskaberne efter den nye førtidspensionsreform i 2013: I vore bofællesskaber har vi efterhånden fået en del beboere, der er tildelt førtidspension efter ovennævnte. Under denne ordning får man mindre i boligydelse og et mindre tilskud til medicin. Netop medicinudgiften har vist sig at være stor for mange af beboerne og når udgifterne for måneden er gjort op, viser det sig, at der er så lille et rådighedsbeløb tilbage, at det kan blive et problem for den unge blot at købe nyt tøj eller få råd til en biograftur. Vi oplever derfor flere unge, der udtrykker ønske om at fraflytte deres lejlighed i bofællesskabet og leje et klubværelse ude i byen netop for at opnå et større rådighedsbeløb. Vi fraråder det på det kraftigste, da der er en årsag til, at de unge er visiteret til et bofællesskab, men det bliver sværere og sværere at overbevise dem om det fornuftige i det. Vi oplever også, at der er unge, der har måttet opgive at flytte ind i et bofællesskab på grund af utilstrækkelig økonomi. Tilfredshedsundersøgelser bruger-/pårørendeundersøgelser: Randers Kommunes måde at offentliggøre tilfredshedsundersøgelser på, vækker bekymring hos de pårørende. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK) i Region Midtjylland er af kommunen bestilt til hvert 3. år at lave en bruger-/pårørendeundersøgelse på handicap- og senhjerneskadeområdet. Den nyeste undersøgelse er lavet i 2015 og inden vi i Pårørenderåd Nord havde haft mulighed for at analysere det færdige resultat udsendte Randers Kommune en pressemeddelelse, hvori formanden for Socialudvalget Louise Høeg (V) blandt andet udtalte: Jeg er utrolig glad for resultatet. Undersøgelsen bekræfter, at vi grundlæggende gør det godt. Og endvidere: Blandt pårørende er der ligeledes generelt stor tilfredshed. Her har 72% af de pårørende på handicap- og senhjerneskadeområdet således svaret enestående eller godt. Når man læser en sådan pressemeddelelse vil den efterlade et indtryk af, at ca. 3/4 af alle pårørende har svaret enestående eller godt. Det er imidlertid ikke sandt! I Pårørenderåd Nord analyserede vi hele undersøgelsen, og det viste sig blandt andet, at svarprocenten var 56% og heraf havde 72% svaret ovenstående. Det betyder, at det faktisk er 40% af de pårørende, der har tilkendegivet enestående/godt mens at vi ikke kender noget til, hvad de resterende 60% mener! I rådet er vi alle interesserede i et godt samarbejde med kommunen og de ansatte i bofællesskaberne og ønsker at undersøgelserne bliver så gode og repræsentative som overhovedet muligt, MEN undersøgelserne skal også være retvisende og nemme at forstå. Vi har ikke kunnet overbevise Randers Kommune om, at en undersøgelse på så spinkelt et grundlag er værdiløs, men vi vil gøre vores bedste for at være så klar som muligt til den næste undersøgelse, som finder sted i Rapport fra Socialtilsyn Midt: Socialtilsynet kommer jævnligt på besøg i bofællesskaberne og her bringes ovennævnte tilfredshedsundersøgelser også i spil. I den sidste nye rapport fra Socialtilsynet står der blandt andet: Socialtilsynet bemærker, at Randers Kommune har gennemført en bruger- og pårørendeundersøgelse i april måned, 2015, som er blevet offentliggjort den 7. oktober, Og videre: Socialtilsynet bemærker, at de pårørendes samlede indtryk af beboerens ophold på tilbuddet er steget fra 55% i 2012 til 72% i Når man uden videre tager disse oplysninger fra CFK som fakta, kunne det være ønskeligt, at man også refererede til den analyse Pårørenderåd Nord har lavet af undersøgelsen, som påviser en tilfredshed på 40%. Her ville det være godt at Pårørenderådet også blev interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.

5 Konklusion/sammenfatning hvad er vi oppe imod?: 1. Handicapområdet er i modsætning til ældreområdet ikke tilgodeset i finansloven for 2016 og Randers Kommune fastholder, at der skal spares 1% af budgettet på området hvert år 3. Handicapområdet bliver ikke demografireguleret i Randers Kommune 4. Ledsagerordningen er blevet strammet op i kommunen 5. På sigt vil der ikke være busser til rådighed i døgninstitutionerne i Randers Kommune 6. De udviklingshæmmede i kommunen vil ikke blive bevilget mere end 1 uges ferie 7. Der er opstået en utryghed blandt nogle beboere i de små bofællesskaber, og de efterspørger et døgntilbud 8. Der tildeles færre førtidspensioner i kommunen efter den nye førtidspensionsreform 9. Nye beboere i bofællesskaberne, der er tildelt førtidspension efter ny ordning, har svært ved at få midlerne til at slå til, og overvejer at flytte på et klubværelse 10. Den måde, som Randers Kommune offentliggør tilfredshedsundersøgelserne på, er efter de pårørendes mening ikke retvisende, og vækker bekymring (kan rettes op lokalt) 11. Det er ligeledes betænkeligt, at Socialtilsyn Midt uden at høre Pårørenderådet, refererer til den pressemeddelelse kommunen har udsendt vedrørende deres fortolkning af tilfredshedsundersøgelsen (kan rettes op lokalt) Det er meget op ad bakke og vi ønsker at sætte fokus på de massive besparelser og den manglende tilførsel af midler til området både fra Folketingets side og fra kommunens. Hvis ikke der forholdsvis hurtigt gribes til handling, risikerer vi at nå den grænse, hvor institutionerne og personalet ikke kan forsvare kvaliteten af tilbuddet. Venlig hilsen Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th., 8920 Randers NV Mail: bentluno@mail.tele.dk Tlf. :