SKØNSKONTI BUDGET

Transkript

1 Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har lovmæssigt krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt. Der er hovedsagelig tale om forsørgelsesudgifter (fx dagpenge til forsikrede ledige, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge m.v.) og andre økonomiske tilskud (fx boligstøtte, personlige tillæg og helbredstillæg til pensionister). Disse udgifter er alle uden for servicerammen. Ifølge den vedtagne budgetmodel i Greve Kommune for Budget indgår skønskonti sammen de øvrige administrative budgetkataloger for demografi, DUT og tekniske rettelser i basisbudgettet og dermed i Hovedoversigten. På bundlinjen forventes skønskontiene at resultere i mindreudgifter på 1,8 mio. kr. i 2018 og merudgifter på 0,3 mio. kr. i 2019, 1,3 mio. kr. i 2020 og 0,3 mio. kr. i I forhold til budgettets størrelse, må det siges at være marginale justeringer. Der er dog tale om betydelige mindreudgifter på forsørgelsesydelserne, men det modvirkes af mindre statsrefusion til førtidspension og fleksjob som følge af refusionsreformen. På disse områder er den gamle (højere) refusion forsat på de forløb der var igangsat inden 1/7-2014, men tilgangen af nye forløb er med ny (lavere) refusion. Derfor vil det i en lang årreække medføre mindreindtægter i refusion på disse områder. Refusionsreformen har generelt medført mindreindtægter i refusion fra 2016 og fremover, men kommunen kompenseres for dette ved højere bloktilskud. Budgetterne på skønskontiene er administrationens bedste skøn over behov for ydelser på områderne. I forbindelse med de to årlige budgetopfølgninger og den årlige budgetlægning bliver budgettet reguleret på baggrund af nyeste viden, herunder ændret lovgivning. Særligt opmærksomhedspunkt Udgifterne til førtidspension udgør en betydelig andel af det samlede budget, så derfor har ændringer på dette område stor betydning for hele beskæftigelsesområdet. Alene ændringerne som følge af refusionsreformen, hvor refusionen nedsættes fra 35 pct. til 20 pct. medfører en merudgift på 25 mio. kr. årligt når den er fuldt indfaset. I det aktuelle skøn som er optimistisk er der skønnet en afgang på 95 og en tilgang på 70 helårspersoner i hvert af overslagsårene altså en nettoreduktion på 25 helårspersoner årligt. Det er årsagen til at udgifterne til førtidspension falder i 2018, og at der kun er relativt beskedne merudgifter i overslagsårene. Der er stor usikkerhed om afgangen fortsætter på samme høje niveau i de kommende år. Dels er de store årgange som fik bevilliget førtidspension i erne nu ved at være ophørt, og dels betyder forhøjelse af pensionsalderen, at borgeren bliver længere på førtidspension. Ligeledes er der stor usikkerhed om tilgangen til førtidspension i de kommende år. Virkningerne af førtidspensionsreformen fra 2013 er endnu ikke slået helt igennem, og mange borgere er fortsat i ressourceforløb, hvor de tidligere blev tilkendt førtidspension. Forventingen er derfor, at der i de kommende år fortsat vil være en større afgang end tilgang fra førtidspension. Der kan dog være risiko for at tilgangen øges nu hvor de første 5 årige ressourceforløb afsluttes. Udviklingen for såvel til- som afgang følges nøje i den kommende tid, så eventuelle afvigelser kan reguleres i næste skønskatalog. Generelt om forsørgelsesområdet I dette skønskatalog er der op- og nedjusteringer på de fleste af de forskellige forsørgelsesydelser. Samlet udligner op- og nedjusteringerne hinanden, bortset fra stigningerne som følge af refusionsomlægningen for førtidspension og fleksjob. Det er kun de to områder, hvor den gamle refusion BUDGETOPLÆG 1

2 fortsætter til borgerne ophører, og derfor kommer merudgiften når nye forløb afløser de gamle. For de to nævnte områder er der således skønnet flere udgifter end tidligere. Ledighedsudviklingen I den økonomiske redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra maj 2017 er prognosen for ledighedsudviklingen fra 2017 til 2018 et forventet fald i ledigheden for forsikrede på 1,54 procent og for kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere et fald på 1,96 procent. Der budgetteres med en fald i ledigheden på samme niveau i det næste år, så budgettet for forsikrede reduceres med 1,54 pct. I 2018 og budgettet for kontant- og uddannelseshjælp med 1,96 pct. i skøn Nr. Finansiering Område Budgetområde Korrigeret Budget 2017 mio. kr. netto (5.61) Integrationsydelse (5.60) Integration: danskundervisning m.v (5.66) Førtidspension, ny refusion (5.68) Førtidspension før 1. juli (5.71) Øvrige overførsler (DUT) Sygedagpenge (5.73) (5.78) Kontant- og uddannelseshjælp Dagpenge til forsikrede ledige (5.91) (5.79) Løntilskud til forsikrede ledige Kontantydelse (5.81) Øvrige overførsler (DUT) Fleksjob BUDGETOPLÆG 2

3 11 (5.82) Ressourceforløb og jobafklaring (5.83) 5.01 (5.48) Øvrige overførsler Ledighedsydelse Personlige tillæg Sum = merforbrug/mindreindtægt, + = merindtægt/mindreforbrug (mio. kr.) 1. Integrationsydelse (mindreudgift på 7,056 mio. kr.) Budgettet er reduceret i forhold til de ændrede forventninger til antal flygtninge i de kommende år. Greve Kommune har en foreløbig flygtningekvote på 21 for 2017 og 34 for Forventningen til kvoten for 2017 var tidligere 93. Kvoten skønnes at svare til en nettotilgang på 10 helårspersoner i 2018, da der også er forventning om en betydelig afgang fra området, bl.a. til beskæftigelse. Det samlede tal for helårspersoner på interationsydelse går fra 159 i 2017 til 169 i Integration: danskundervisning, øvrige driftsudgifter, grund- og resultattilskud (merudgift på 3,990 mio. kr.) Der er færre indtægter i grund- og resultattilskud som følge af, at der kommer færre flygtninge end tidligere forventet, som nævnt ovenfor. 3. Førtidspension med ny refusion (mindreudgift på 0,931 mio. kr.) Udgifterne her er for bevillinger efter 1. juli 2014, som er omfattet af refusionsreformen fra Det optimistiske skøn med tilgang på 70 helårspersoner årligt fastholdes, men følges som nævnt nøje. I forhold til det tidligere budget er der tale om mindreudgifter i 2018, men betydelige merudgifter i overslagsårene. 4. Førtidspension bevilget før 1. juli 2014 med gammel refusion (merudgift på 1,533 mio. kr.) Det optimistiske skøn med afgang på 95 helårsåersoner årligt fastholdes, men følges som nævnt nøje. Det resulterer i merudgifter i på fra 1,5 6,5 mio. kr. I 2021 er der dog tale om mindreudgifter på 5 mio. kr. Når der er tale om merudgifter, selv om der er skønnet en stor afgang, skyldes det at der tidligere har været forventet endnu større afgang. 5. Sygedagpenge (mindreudgift på 1,316 mio. kr.) Udgifterne til sygedagpenge har generelt været højere end budgetteret i årene efter sygedagpengereformen fra Det ser dog ud til at udviklingen nu er bremset, men det betyder dog også at der kommer flere borgere i jobafklaringsfforløb og ressourceforløb. 6. Kontant- og uddannelseshjælp (mindreudgift på 8,057 mio. kr.) Området vedrører udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp og herunder udgifter til løntilskud for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Desuden særlig støtte til boligudgifter og løbende hjælp til visse persongrupper. Ud fra en forventning om at ledigheden falder med 1,96 pct. fra 2017 til 2018 reduceres budgettet for kontant- og uddannelseshjælp med denne procent. 7. Dagpenge til forsikrede ledige (merudgift på 1,118 mio. kr.) Udgifter til medfinansiering af a-dagpenge til forsikrede ledige er reduceret med 1,54 pct. i 2018 og overslagsårende i forhold til budgettet for 2017, som følge af skønnet for lavere ledighed. Der er dog tale om en mindre justering af budgettet med flere udgifter til a-dagpenge i forhold til det tidligere budgetterede i overslagsårene, som dog modsvares af mindreudgifter til løntilskud til forsikrede ledige (se nedenfor). BUDGETOPLÆG 3

4 8. Løntilskud til forsikrede ledige m.m. (mindreudgift på 3,016 mio. kr.) Området indeholder ud over løntilskud til forsikrede ledige også udgifter til personlig assistance til handicappede og hjælpemidler, hvor der dog ikke er skønnet ændringer i budgettet. Der forventes fortsat fald i udgifterne til løntilskud til forsikrede. Mindreudgiften hænger sammen med de ændrede vilkår for offentligt løntilskud, som nu først kan tilbydes efter 6 måneders ledighed og højst i 4 måneder. 9. Kontantydelse (mindreudgift på 0,790 mio. kr.) Kontantydelse er en overgangsordning til forsikrede, der mister retten til a-dagpenge som følge af afkortning af dagpengeperioden til 2 år. Hvis de ikke har mulighed for anden forsørgelse (fx kontanthjælp eller seniorjob), har de ret til kontantydelse. Ydelsen udfases i 2017, så der forventes ikke udgifter til dette område i overslagsårene. 10. Fleksjob (merudgift på 3,085 mio. kr.) Udgifterne til fleksjob er opdelt i udgifter til: Løntilskud til fleksjob bevilget før 2013 med 65 pct. refusion (gammel ordning), hvor borgere modtager fuld løn fra arbejdsgiveren, og kommunen udbetaler løntilskud til arbejdsgiveren Fleksløntilskud bevilget fra 1. januar 2013 til 30. juni 2014 med 65 pct. refusion (ny ordning med gammel refusion på 65 pct.), hvor arbejdsgiveren udbetaler løn for de effektive arbejdstimer, og kommunen udbetaler supplerende løntilskud til borgeren. Fleksløntilskud bevilget efter 1. juli 2014 med ny refusion (ny ordning med godt 20 pct. refusion). Der vil være stigende udgifter til området i de kommende år, da der stort set kun vil være afgang fra ordningerne med 65 pct. refusion, mens tilgangen vil være med ny refusion på 20 pct. efter det første år. Det er skønnet, at afgangen i 2018 vil være 30 helårspersoner og tilgangen på 50, så der er skønnet en nettotilgang til fleksjob på 20 helårspersoner i 2018, men at tilgangen herefter vil være på niveau med afgangen. Det vil dog fortsat betyde merudgifter, grundet den mindre refusion på tilgangen til ordningen. Der forventes dog en merindtægt i fleksbidrag fra staten på 1 mio. kr. årligt til dette område, hvor indtægterne har været stigende i Fleksbidraget er indført i forbindelse med refusionsreformen for at kompensere kommunerne for mindreindtægter i statsrefusion ved ansættelser i fleksjob med få timer. 11. Ressourceforløb og jobafklaringsforløb (merudgift på 11,174 mio. kr.) Vedrører udgifter til resourceforløb og jobafklaringsforløb samt driftsudgifter til aktivering af de 2 målgrupper. Ressourceforløb er en forholdsvis ny ordning fra 2013 med stigende udgifter siden den blev indført, og det skønnes, at der vil være en nettotilgang på 5 helårspersoner i 2018 og derefter henholdsvis 3, 1 og 0 i de efterfølgende år. Jobafklaringsforløb er en ny ordning i sygedagpengereformen fra medio 2014, så der skønnes fortsat en stigning i de kommende år. Stigningen skønnes at være 10 helårspersoner i 2018 og henholdsvis 5, 2 og 0 i de efterfølgende år med deraf følgende udgifter til såvel forsørgelse som til driftsudgifter til aktivering og mentorer. Merudgifterne skyldes ikke alene tilgangen af borgere til ressourceforløb og jobafklaringsforløb, men også at budgettet tidligere har været sat for lavt. 12. Ledighedsydelse (mindreudgift på 1,692 mio. kr.) Ledighedsydelse er til borgere, som er bevilget fleksjob, men som endnu ikke har fået et fleksjob. Det er lykkedes at finde fleksjob til mange borgere, og det skønnes fortsat muligt at finde fleksjob til samme antal, som der bevilges nye. Samtidig forventes det, at afgangen vil være fra ledighedsydelse bevilget før 1. juli 2014 uden refusion, mens tilgangen vil være med ny refusion. Det vil betyde færre udgifter for kommunen. BUDGETOPLÆG 4

5 13. Personlige tillæg (merudgift på 0,143 mio. kr.) Området dækker personlige og helbredsmæssige tillæg til folkepensionister og førtidspensionister Med tilkendt førtidspension før 1. januar Der kan søges tillæg til blandt andet varmeudgifter, tandlægebehandlinger, fodbehandlinger og medicin. Udgifterne til området har gennem flere år haft en realvækst på ca. 3 % om året. Stigningen tilskrives den demografiske udvikling i Greve Kommune. På baggrund af regnskab 2016 og de forventede udgifter for 2017 vurderer administrationen, at udgiftudviklingen vil fortsætte de kommende år. Skønnet for udgifterne i 2018 fastsættes til det forventede forbrug i 2017 tillagt en 3 % stigning og KL s løn- og prisfremskrivning (art 5.2) til 2018 på 2,50 %. I overslagsårene tillægges udgiftsskønnet en stigning på yderligere 2,50 % pr. år. Finansiering De forventede kommunale udgifter på skønsområdet indgår i Økonomiaftalen med regeringen for Udover refusioner finansieres udgifterne på forsørgelsesområdet af 3 finansieringskilder: en DUT det skal finansiere udgifter til: Dagpenge til forsikrede ledige og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Løntilskud Personlig assistance til handicappede i erhverv det for Greve Kommune udgør ca. 103 mio. kr. i en I Økonomiaftalen for 2018 indgår en foreløbig nedregulering på 2,15 mia. kr. (i 2018 p/l) i bloktilskuddet til finansiering af de budgetgaranterede udgifter i forhold til aftalen for For Greve Kommune svarer beløbet alt andet lige til ca. 18,7 mio. kr. Reguleringen modsvarer skønnet over udviklingen i udgifterne til: Kontanthjælp og uddannelseshjælp Integrationsydelse Ressourceforløbsydelse Aktivering Revalidering Førtidspension Erhvervsgrunduddannelse Danskundervisning af udlændinge samt introduktions-program Ledighedsydelse Kontantydelse Der er ikke foretaget en midtvejsregulering af overførselsudgifterne i Hvorfor udgangspunkt for sammenligning er De primære årsager til nedreguleringen er mindreudgifter til førtidspension og integrationsområdet. På landsplan er udgifterne til integrations nedjusteret med ca. 1,3 mia. kr. Greve Kommune har oplever et kraftigt fald i antallet af flygning og de heraf følgende udgifter, og derfor er BUDGETOPLÆG 5

6 skønnet i budget også reguleret ned. Der er dermed god overensstemmelse mellem trenden på landsplan og i Greve Kommune. På landsplan er udgifterne til førtidspension nedjusteret med 1,2 mia. kr. også her følge Greve kommune udviklingen på landsplan. BUDGETOPLÆG 6