renæssancen og reformationen

Transkript

1 renæssancen og reformationen Lektion 1: Renæssancens oprindelse Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Krisen i det 14. århundrede 4. Renæssancens oprindelse 5. Humanismen 6. Italien i det 14. århundrede 7. Arbejdsopgaver Francesco Petrarca ( ) betegnes som renæssancens og humanismens fader. Maleri af Andrea da Castagno ( ) 1. Vejledning 1. Læs først lektionsteksten Renæssancens oprindelse af Jan Brix 2. Herefter anbefales det, at du læser følgende tekster fra Romernes Verden: a. Renæssancen ( ) af Jan Brix og Hans Bæk Hansen. Teksten giver en oversigt over renæssancen som historisk epoke. b. Renæssancen i Europa ( ) af Jan Brix. Fokus på tendenser som årsagen til renæssancen, humanismen, den nordeuropæiske renæssance og renæssancekunsten. 3. Herefter kan du lytte til forelæsningerne på Kursusportalen: a. Renæssancens tidsalder v/ Jan Brix b. Det 14. århundredes krise v/ Jan Brix c. Renæssancens oprindelse v/ Jan Brix 4. En af de bedste bøger er In Search of God and Self (1985), som er skrevet af Donald Wilcox. Historiens Verden Fjernundervisning 1

2 2. Introduktion Dette kursus har til hensigt at undersøge de store forandringer, som det europæiske samfund oplevede i perioden fra midten af det 14. århundrede til midten af det 16. århundrede. Vi begynder med at se på renæssancens oprindelse, der fik afgørende udvikling med hensyn til synet på kirken og livet. Dette var meget afgørende for den udvikling, som vi i begyndelsen af det 16. århundrede kan kalde for den protestantiske reformation. I den forbindelse vil der naturligvis være fokus på Martin Luther, reformationen i Tyskland og den betydning, den havde på den sociale, politiske og økonomiske udvikling i Det tysk-romerske Rige. Vi vil også se på forskellige grene indenfor reformationen blandt andet reformationen i Schweiz, hvor store reformatorer som Zwingli og Calvin havde deres udgangspunkt. I denne lektion er det hensigten at se på, hvorfor renæssancen opstod i det nordlige Italien i slutningen af det 14. århundrede? En unik italiensk reaktion på kriserne i det 14. århundrede var en positiv holdning, der førte til et nyt historiesyn, som blev accepteret af de første humanister. Disse humanister ønskede at vende tilbage til den gyldne tidsalder, som var antikkens Grækenland og Rom. Det, som gjorde Italien anderledes i en europæisk kontekst, var områdets politiske situation samt miljø. Italien var til forskel fra resten af Europa et meget urbant samfund med storbyer, som fx Venedig, Milano, Firenze, Genova, Pisa og Rom. Det samfund var meget lig samfundet i antikken, da både antikkens Grækenland og antikkens Romerrige var urbane samfund, hvorfor man søgte løsninger på problemerne hos de antikke forfattere. Det var i dette miljø, at renæssancen og humanismen blev skabt. 3. krisen i det 14. århundrede Hele udviklingen tog sin begyndelse i midten af det 14. århundrede, da Europa gennemgik en forfærdelig krise, der fik katastrofale følger for det europæiske samfund, og var stærkt medvirkende til renæssancens oprindelse. Århundredet blev indledt med en række demografiske kriser, da Europa blev ramt af hungersnød. Denne krise blev forværret markant, da pesten nåede til Europa fra Sortehavet i Pesten dræbte omkring 50 procent af den europæiske befolkning og havde stor betydning for livet og økonomien i Europa. Efter pesten fulgte nemlig en økonomisk krise som følge af det mindre behov for føde, og flere steder kunne herremanden ikke få bønder til at dyrke jorden. Depressionen førte til bondeoprør og borgerkrige blandt fraktioner indenfor aristokratiet. Den Sorte Død ankom til Europa fra Sortehavet i Herefter hærgede den det meste af Europa. Miniature fra Toggenburg-Biblen (1411). Historiens Verden Fjernundervisning 2

3 I årene fra 1337 til 1453 udkæmpede englænderne og franskmændene Hundredårskrigen. Her ses en fremstilling af Slaget ved Crecy (1346). Krisen havde ikke kun betydning for de almindelige europæere, men i den grad også for de højere samfundslag, dvs. kirken og staten. De øgede omkostninger ved krigsførelse medførte en større afhængighed af lejetropper end på det feudale system, hvor kongens vasaller stillede tropper til rådighed. Den klassiske ridder var fortid i takt med introduktionen af langbuen, armbrøsten og især geværer, der kunne bryde ridderens rustninger. De nye våben var ekstremt dyre og krigens varighed, som det sås i Hundredårskrigen mellem England og Frankrig ( ) fordyrede krigene. Kongerne havde tidligere været afhængige af bidrag fra deres adelsfolk, men disse adelige var vrede over de øgede omkostninger ved krig en omkostning som de ikke var villige til at betale. Det betød, at kongen og adelen traditionelle allierede nu var fjender, hvilket begrænsede kongens udøvende magt over sit rige. Den katolske kirke oplevede også en krise. På grund af det øgede pres fra den franske konge, var paven i Rom tvunget til at flytte sædet fra Rom til Avignon i Sydfrankrig. Dette betød, at han mistede sine traditionelle indtægter fra området omkring Rom. Det betød, at paven var tvunget til at indsamle penge fra de almindelige kirkegængere i Europa. Dette gjorde paven og kirken utroligt upopulære blandt de almindelige kirkegængere. Samtidig så mange europæiske fyrster paven som en fransk marionet, der kun adlød den franske konge og handlede i den franske konges interesser. Denne periode, som kaldes Det babylonske Fangenskab, sluttede i 1378, da paven vendte tilbage til Rom. Kort efter opstod der dog uenighed indenfor kirken omkring valget af en ny pave. Dette betød, at man valgte en italiensk pave, der sad i Rom, og en fransk pave, der sad i Avignon. Dette bliver omtalt som Det store Skisma, der varede indtil 1415 og kirkekoncilet i Konstanz. Resultatet heraf var, at kirken havde lidt stor skade. 4. Renæssancens oprindelse Det var under denne krise, at renæssancen havde sin begyndelse i Italien. Det store spørgsmål er imidlertid, hvorfor renæssancen havde sin oprindelse i Italien og ikke i eksempelvis Frankrig eller England? For det første havde kriserne i det 14. århundrede ændret på mange folks opfattelse af det traditionelle samfund. Mange var af den opfattelse, at det gamle samfund havde spillet fallit, og pessimismen havde på grund af pesten og hungersnøden vundet indpas i de almindelige menneskers liv. Der var en stadig Historiens Verden Fjernundervisning 3

4 stigende fokus på døden, hvilket kommer til udtryk i det meget almindelige motiv dødedansen, som man ser udtrykt i kunsten. Krisen indenfor kirken havde haft stor betydning for troen på kirkens åndelige lederskab og pavens person. Der opstod flere kristne grupper, der gik med visioner om apokalypsen verdens undergang. I Italien opstod der imidlertid, især blandt de urbane eliter, en anden reaktion. I stedet for pessimisme ser man ideen om en ny start. De besluttede, at bygge en ny verden op ovenpå den gamle. At skabe et nyt samfund gennem en ny en genfødsel, der kom til at blive kendt som renæssancen. Denne opfattelse dukkede første gang op i Italien sent i det 14. århundrede og den spredte sig senere til resten af Europa. Denne drivkraft og tanken om en genfødsel var baseret på tanken om en ny historie, som blev udviklet af italienske intellektuelle. De reflekterede over katastroferne i det 14. århundrede, hvilket fik disse mænd til at betegne den forrige periode middelalderen. Det var en periode karakteriseret af forfald og korruption. I kontrast til denne periode så de tilbage til det antikke Grækenland og Rom, der var civilisationens og kulturens guldalder - en tid, hvor der var fokus på fremgang og lærdom. For at forny og forbedre deres eget samfund, forsøgte disse intellektuelle at vende tilbage til denne guldalder: at genskabe deres verden som et billede af antikken. I deres vision var deres samfund en diskontinuitet i forhold til det middelalderlige samfund. Deres samfund var et brud med middelalderen og en genfødsel af antikken, hvilket blev kernen i renæssancens vision. 5. Humanismen De intellektuelles program for at opnå en genfødsel af antikken gik gennem uddannelsessystemet. For det første så de det som deres pligt at genopdage de gamle klassikere, som man læste i det klassiske Grækenland og Rom. De intellektuelle mente, at klassikerne indeholdt den visdom, som kunne hjælpe menneskene i det 14. århundrede videre og løse deres politiske, sociale og moralske problemer, og herigennem rekonstruere deres samfund på et klassisk græsk-romersk grundlag. Den første udfordring lå imidlertid i at få fat i de gamle klassikere og forstå deres indhold i en korrekt historisk kontekst. For det andet håbede disse intellektuelle på at genoplive det romerske uddannelsessystem. Denne uddannelse sigtede på at give en bred og generel uddannelse, baseret på klassikerne i modsætning til den middelalderlige uddannelse i enten jura, medicin eller teologi. Menneskenes hengivenhed til den brede klassiske uddannelse blev kendt som humanismen. 6. Italien i det 14. århundrede Årsagen til hvorfor renæssancen tog sin begyndelse i Italien på dette tidspunkt, skal ses i den politiske og økonomiske situation. Italien var det første sted i Europa, der for alvor begyndte at arbejde sig ud af den økonomiske depression, som man havde oplevet, grundet kriserne i det 14. århundrede. I århundreder havde de italienske bystater opretholdt en meget blomstrende handel med Mellemøsten en handel der var baseret på orientalske luksusvarer, som for eksempel krydderier. Dette skabte en koncentration af rigdom i det norditalienske område, hvoraf noget af denne rigdom blev brugt på kultur og kunst. Det vil med andre ord sige, at i det norditalienske område havde man midlerne til at gennemføre renæssancen. En anden meget vigtig faktor var, at Italien var et urbant område. Italien var dækket til at storbyer, som eksempelvis Milano, Rom, Venedig, Pisa, Genova, Firenze og Napoli. Italienerne levede et urbant liv, Historiens Verden Fjernundervisning 4

5 hvilket stod i stærk kontrast til det middelalderlige Europa, der var et udpræget ruralt samfund domineret af adelige, der sad og kontrollerede et landbrugsområde fra deres borge. Til forskel fra resten af Europa havde man heller ikke konger i Italien. De var blevet smidt ud af borgerne, der i stedet havde skabt selvstyrende republikker. Som et urbant samfund mindede det nordlige Italien meget mere om samfundet i antikken både Grækenland og Romerriget var urbane samfund. Athen havde på sit højdepunkt et indbyggertal på omkring , mens Rom muligvis havde omkring indbyggere. Det vil med andre ord sige, at det norditalienske område havde meget mere til fælles med antikken end med de andre middelaldersamfund. Når de italienske bystater havde problemer, så kiggede de meget naturligt på, hvilke løsninger de klassiske forfattere havde, da de så sig selv som et produkt af antikken. Den middelalderlige litteratur, som hovedsageligt var kristent baseret, kunne ikke give italienerne de svar, som de behøvede. De italienske bystater stod overfor mange problemer, som kunne løses ved at se tilbage på antikken. Politisk set havde det norditalienske område indtil det 12. århundrede været en del af Det hellige tyskromerske Rige, men konflikten mellem paven og kejseren førte til at de fleste italienske byer erklærede sig uafhængige. Som uafhængige bystater stod disse byer overfor mange politiske og sociale problemer både udenrigs- og indenrigspolitisk. Der var konstante politiske og militære konflikter mellem de forskellige bystater. Sent i det 14. århundrede blev Milano regeret af Visconti-dynastiet, der gennem deres militære magt forsøgte at kontrollere hele Norditalien. Den milanesiske ekspansion førte imidlertid til en alliance mellem Firenze og Venedig, som formåede at tvinge Milano tilbage. Herefter var det dog Venedigs tur til at forsøge sig som imperiebygger (ca. 1450), hvilket imidlertid førte til en alliance mellem Firenze, Milano og Rom, hvorefter Venedig blev trængt tilbage. De fleste af de italienske byer var republikker, men blev styret af oligarkier ( fåmandsstyre ) eller grupper af rige borgere, såkaldte patriciere, som var den velhavende elite i byen. Bystaterne var opdelt i flere handelslag, hvor de dominerende handelslag blev styret af patricerne. I begyndelsen delte de lavere lag magten med de højere handelslag, men med tiden overtog patricierne magten. De lavere handelslag accepterede dog ikke denne degradering, hvilket i 1378 resulterede i den såkaldte Ciompi revolte i Firenze. Konflikten mellem disse handelslag førte til ofte turbulent politisk liv, hvor der var en del politisk debat og konfrontation. Det var politiske samfund, hvilket adskilte dem markant fra de middelalderlige samfund i resten af Europa, som var domineret af konger og adelige. I de italienske byer udvikledes en holdning til politik som noget ærværdigt og nyttigt. Enhver ansvarsbevidst borger deltog i politik ligesom i det klassiske Athen. I denne atmosfære opstod adskillige politiske og sociale problemer, og disse problemer søgte de italienske intellektuelle løst gennem de klassiske forfattere. 7. Arbejdsopgaver 1. Hvad er dine forudsætninger for at tage dette kursus om Renæssancen og reformationen? 2. Hvad er din forventning til dette kursus? Historiens Verden Fjernundervisning 5