Etta Cameron har boet i København siden 1971, og har fyldt talløse kirker over hele landet til bristepunktet ved sine gospelkoncerter.

Transkript

1 Etta Cameron er gospel- og jazzsangerinde, komponist, arrangør og tekstforfatter, og er vel nærmest indbegrebet af gospel i Danmark. Hun er født i 1939 på Bahamas, men flyttede som 9-årig til USA. Hendes sangkarriere startede i den lokale Metodist-kirke. I 1960 erne begyndte hun at synge jazz og blues, og hun har siden optrådt med kunstnere som Thad Jones, Ben Webster, NHØP, Ole Koch Hansen, Poul Godske og mange andre. Etta Cameron har boet i København siden 1971, og har fyldt talløse kirker over hele landet til bristepunktet ved sine gospelkoncerter. Ole Kock Hansen er pianist og kapelmester og har i årenes løb komponeret og arrangeret musik for mange besætningstyper lige fra DR s pigekor over militærorkestre til Radioens Big Band, som han er tidligere chefdirigent for. Han har desuden undervist på Rytmisk Musikkonservatorium, på Vallekilde og Brandbjerg Højskoler med flere. Ole Kock Hansen har i mange år turneret fast med NHØP, Etta Cameron, Ulla Henningsen, og talrige andre kunstnere. Siden 1996 har hun været lektor på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og i 1997 modtog hun Ridderkorset for sin betydning for dansk musikliv.

2 Mads Vinding er bassist og har siden 1964 indspillet mere end 600 plader med snart sagt hvilken som helst jazzm usiker, som er værd at nævne. Mads Vinding har spillet over det meste af verden, produceret plader, skrevet filmmusik og har modtaget flere priser pris som bedste solist i den internationale radiokonkurrence Nordring, Ben Webster Prisen i 1982, Palæs Jazz Pris i 1997 og Launy Grøndahls hædersgave Vinder af Jazz Specials læserafstemning samt modtager af 3 Grammy'er for bedste CD 2000 i både jazz og folk-kategorien. Vandt Django D'or prisen som "Master of Jazz" Lars Baunkilde begyndte i 1983 at spille bas på Konservatoriet i København, men skiftede siden først til Aalborg og siden til Haag. Mellem 1991 og 1994 studerede han hos Maggie Urquart I Haag, hvor han specialiserede sig i Wienerviolonen og dens solorepertoire. Lars Baunkilde er medlem af Concerto Copenhagen og et større antal mindre ensembler, bl.a. Lachrimae og Frederikstadens Barokensemble. Leif Meyer studied organ at the Royal Conservatory in Copenhagen with Hans Fagius, and harpsichord with Karen Englung and Lars Ulrik Mortensen. He participated in postgraduate masterclasses with Harald Vogel, Hans-Ola Ericsson and Christophe Rousset. He has collaborated in a large number of concerts throughout Europe and played also for many broadcasts and recordings.

3 for det sidste år er flere indspilninger udkommet, heriblandt Scarlattis virtuose Stabat Mater, Mozarts Davide Penitente og Schuberts fortvivlede Messe i Esdur som den første i ensemblets samlede indspilning af alle den østrigske komponists messer. Leipziger Kammerorchester består primært af medlemmer af Gewandhausorchester i Leipzig. Ensemblet er kendetegnet af et ekstraordinært bredt repertoire kombineret med en udpræget sans for skiftende stilarter. I 2000 valgte orkesteret Morten Schuldt-Jensen som dirigent og kunstnerisk leder, og en perlerække af internationalt roste indspilninger dokumenterer dette succesfulde samarbejde. Leipziger Kammerorchester kendes i Danmark først og fremmest for sit samarbejde med netop Sokkelund Sangkor, som gentagne gange har høstet flotte anmeldelser for en levende og alt andet end blodfattig Messias. Orkesterets indspilning af Mozarts Klaverkoncert nr. 24 i c-mol har status som referenceindspilning, og indspilningen af Haydns Jahreszeiten var i 2006 fornomineret til tre internationale Grammy er. Inden

4 til Det er desuden bevidst underspillet i forhold til de latinske navne, som mange kor har valgt. Siden sin start i 1984 har Sokkelund Sangkor arbejdet med alle typer af kormusik, fra det tidligst nedskrevne til det mest moderne. Koret er en fornem ambassadør for den skandinaviske kortradition med et forfinet klangarbejde, et dynamisk og overbevisende udtryk og et meget musikalsk fraseringsarbejde. Sokkelund Sangkor mestrer den absolut rene intonation i alle stilarter fra renæssance til kompliceret vokaljazz, og spænder fra det lyse, lette og gennemsigtige til det dramatisk fuldtonende. Koret er blandt Danmarks bedste og vandt f.eks. Holmboeprisen 2001, som kan betragtes som det danske mesterskab i korsang. Navnet Sokkelund Sangkor stammer fra Sokkelund Herred, som omfattede en stor del af København frem

5 Korets stifter, leder og dirigent, Morten SchuldtJensen, er professor i kor - og orkesterledelse ved konservatoriet i Freiburg. Han var fra korchef ved Gewandhaus i Leipzig og har gennem en årrække været gæstedirigent for bl.a. DR Radiokammerkoret, MDR Rundfunkchor, NDR Rundfunkchor og RIAS Kammerchor. Han stiftede og ledede fra 2001 det professionelle Gewandhaus Kammerchor og er nu kunstnerisk leder og dirigent for "Immortal-Bach-Ensemble", et af Europas bedste vokalensembler, samt for Leipziger Kammerorchester, et eliteensemble med rødder i Gewandhausorkesteret i Leipzig. Morten Schuldt -Jensen optræder som dirigent ved musikfestivalerne i bl.a. Schleswig-Holstein, Rheingau, Mecklenburg-Vorpommern, ved Stimmen -Festival i Lörrach og MDR Musiksommer, i Thomaskirken og Gewandhaus i Leipzig, Philharmonie i Berlin og Köln, Kioi Hall i Tokyo og ved turnéer i bl.a. Spanien, Korea, Tyskland og Frankrig. Han har dirigeret en lang række danske og udenlandske orkestre, heriblandt Gewandhausorchester (Leipzig), Akademie für Alte Musik (Berlin), Batzdorfer Hofkapelle (Dresden), Neues Bachisches Collegium Musicum (Leipzig), Bodø Sinfonietta (Norge), Helsingborg Symfoniorkester, DR RadioUnderholdningsOrkestret samt Tivoli, Aalborg, Odense og Sønderjyllands symfoniorkestre. Som Choir Master har han arbejdet sammen med dirigenter som Sir Simon Rattle, Sir John Elliot Gardiner, Herbert Blomstedt, Riccardo Chailly, Philippe Herreweghe, René Jacobs, Marcello Viotti, Jiri Behlolavek, Vladimir Ashkenazy, Peter Schreier, Lothar Zagrosek og mange andre i produktioner for bl.a. Berliner Philharmoniker, Gewandhausorchester Leipzig, Freiburger Barockor chester og DR Radiosymfoniorkestret.

6 Den danske sang Tekst: Kai Hoffmann, 1924 Melodi: Carl Nielsen, 1926 Den danske sang er en ung blond pige hun går og nynner i Danmarks hus, hun er et barn af det havblå rige hvor bøge lytter til bølgers brus. Den danske sang når den dybest klinger, har klang af klokke, af sværd og skjold. Imod os bruser på brede vinger en sagatone fra hedenold. Al Sjællands ynde og Jyllands vælde, de tvende klange af blidt og hårdt, skal sangen rumme for ret at melde om hvad der inderst er os og vort. Og tider skifter, og sæder mildnes, men kunst og kamp kræver stadig stål, det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes det flammer hedest i Bjarkemål. Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, thi hjertesproget er vers og sang, og lære kan vi af nattergalen, af lærken over den grønne vang. Og blæsten suser sin vilde vise, og stranden drøner sit højtidskvad, fra hedens lyng som fra stadens flise skal sangen løfte sig ung og glad. Det kan virke lidt underligt at begynde en korkoncert med en fællessang. På den anden side udtrykker netop Den danske sang meget nøjagtigt en af de pointer, vi gerne vil vise i aften. Selve det at synge sammen er en meget stærk ting, og når den kombineres med de fantastiske tekster vi herhjemme kan opvise om fædrelandet, giver det gåsehud. Hans Hansen ( ) Opvåvni (Mads Hansen) Fra det milde, om end lidt overvældende fynske forår tager vi direkte til Færøerne, hvor høstfolkene er nødt til at bjærge høet mens naturen giver lov. Vagn Holmboe ( ) Høbjergning ved havet (W. Heinesen) Fra Sange mod vårdybet, opus 85, 5 Jørgen Jersild har skrevet ganske lidt kormusik desværre. De få korsange han har lavet for blandet kor er derudover ret sjældent hørte, sikkert også fordi de er ganske vanskelige at få til at lyde godt. Men når det lykkes

7 Jørgen Jersild ( ) Min yndlingsdal (Steen Steensen Blicher) Fra 3 romantiske korsange Johann Sebastian Bach ( ) Komm, Jesu, komm BWV 229 Brahms indleder den næste del af programmet, den lidt mere seriøse afdeling, med at behandle anfægtelsen i titlen: Hvorfor er lyset og livet givet dem, som i bund og grund blot ønsker at få lov at dø? Teksten til første sats er taget fra Jobs bog, og beskriver hvordan Job, som sidder alene og byldebefængt i ørkenen efter at have mistet alt her i verden, arbejder sig fra livslede og forbudt vrede over sin skæbne frem til at affinde sig med at der alligevel må være en mening med galskaben for hvis Gud skjuler livets mening for en, må han have sine grunde til det. Brahms bryder derefter ud i intet mindre end tre forskellige lovsange og takker for livet og lyset. Johannes Brahms ( ) Warum ist das Licht gegeben dem Mühseligen? Opus 74, 1 Hvor Gud var tavs og lod Job (næsten) alene med livets og dødens gåde, gav han med Jesus senere generationer mulighed at anråbe ham for dermed at overvinde den saure Weg. Edvard Grieg ( ) Hvad est du dog skjøn (H.A. Brorson) Fra Fire salmer, opus 74, 1 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord Tekst: C.R. Sundell 1934, K.L. Aastrup 1945 Melodi: Knud Jeppesen 1951 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord, som jeg nu min egen må kalde. Du gav mig et dagværk og brød til mit bord. Her lever jeg trygt på dit mægtige ord, der taler til mig som til alle. Her bygtes mit bo, her nyder jeg ro og kan dig med glæde påkalde. Af henfarne slægter jeg arved den vang, hvis muld jeg for udsæd nu pløjer. Her rydded de marken for stene engang og dyrked den siden med suk eller sang. Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer: den mark, som blev min, var altid dog din. Min tanke til dig jeg ophøjer.

8 Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan, frimodigt som fuglen i skove, og takke for regnen, som vander mit land, for solskin og varme i sommerens brand, for avl i min lade dig love. Hvad magted jeg vel, om du ej gav held? Det vokser jo, medens vi sove. Så lær mig da, Herre, at dig til behag jeg bruger det pund, mig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag, at hjælpe og værne om den, som er svag, at elske, thi deri er livet. Og giv mig til sidst et navn, Herre Krist, som er i din livsbog indskrevet! Passionsprogrammer har spillet en vigtig rolle i Sokkelund Sangkors musikalske liv. Her kort og symbolsk: Skærtorsdags bøn i Getsemane Have, Jesu død Langfredag, de betragtendes selvbebrejdelser: Han lider for vores skyld, deres taknemmelighed over at blive helet ved hans sår, og til slut deres saligprisning. Bernhard Lewkovitch (*1927) Min sjæl er stille for Gud alene (tekst fra Ps.62) Fra opus 11, 2 Francis Poulenc ( ) Tenebrae fa ctae sunt (5. responsorium til Matutin) Fra Quatre motets pour un temps de pénitence Men Jesus måtte betale med en voldsom død. Varslet herom lader vi Mozart levere. Fra hans Requiem hører vi om Vredens Dag, Gråden og Storheden bag. Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Dies Irae Lacrimosa Sanctus Fra Requiem, KV 626 Georg Friedrich Händel ( ) Surely And with his stripes Fra Messias, HWV56 Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Cum Sanctis Fra Requiem, KV 626 Pause

9 I Danmark er jeg født Tekst: H.C. Andersen, 1850 Melodi: Henrik Rung, 1850 I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland. Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her, ned til den åbne strand? Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland? Du danske, friske strand, hvor Dannebrogen vajer, Gud gav os den, Gud giv den bedste sejer! Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland. Engang du herre var i hele Norden, bød over England, nu du kaldes svag. Et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Du danske, friske strand, plovjernet guldhorn finder, Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder! Dig elsker jeg, Danmark, mit fædreland. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme og som en sød musik mit hjerte når. Du danske, friske strand med vilde svaners rede, I grønne ø'r, mit hjertes hjem hernede! Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland.

10 Den næste del af programmet handler om kærlighed. Vi starter i den abstrakte ende æterisk, uskyldig og åh, så ung. Men gradvist begynder kærlighedens bagside at vise sig. Først blot den ugengældte kærlighed, senere den direkte forsmåede, og endelig det, som ikke mere kan kaldes kærlighed. Folkesangene har masser at byde på indenfor emnet, og heldigvis er vi i Danmark så heldige at have en masse begavede arrangører, som kan få det gamle materiale til at komme til sin ret på stadig nye måder. Svend S. Schultz ( ) Yndigt dufter Danmark (Ulf Hoffmann) Dansk folkemelodi Mads Doss Arrangeret af Hans-Ulrik Barfoed (*1935) Knud Vad Thomsen ( ) Jeg plukker fløjlsgræs (Sigfred Pedersen) Arrangeret af Jakob Marstrand Carl Nielsen ( ) Skal blomsterne da visne (Helge Rode) Arrangeret af John Høybye (*1939) Svensk folkemelodi Jungfrun (Folkvisa från Gotland) Arrangeret af Hugo Alfvén ( ) Dansk folkemelodi Og der det blev morgen Arrangeret af Ole Kock Hansen Dansk folkemelodi Den gamle kælling Arrangeret af Otto Mortensen ( ) Dansk folkemelodi I skovens dybe, stille ro Arrangeret af Morten Schuldt-Jensen Dansk folkemelodi Det var en lørdag aften Arrangeret af Ole Kock Hansen (*1945)

11 Gospel og spirituals har det hele - glæde, smerte, sorg, forundring, taknemmelighed. Der spilles på hele følelsesregistret, og musikalsk gerne i klare, direkte udtryk, så ingen er i tvivl om hvor på følelsesskalaen vi befinder os. Georg Friedrich Händel ( ) Amen Fra Messias, HWV56 Spiritual Give me Jesus Arrangeret af Jester Hairston ( ) Spiritual Ride The Chariot Arrangeret af William Smith Duke Ellington ( ) Heaven, my dream Fra Sacred Concert #2 Arrangeret af Morten Schuldt-Jensen Gospels Wanna thank you today Precious Lord Jesus is with me Amen Arrangeret af Etta Cameron og Morten Schuldt -Jensen