DANMARKS NATIONALBANK
|
|
- Nora Lotte Nygaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. JANUAR 2018 NR. 1 Væksten i velstand er i demografisk modvind Befolkningens aldring vil isoleret set reducere den årlige vækst i BNP pr. hoved med 0,3 procentpoint frem mod 20. Det skal ses i lyset af en årlig vækst i BNP pr. hoved på ca. 1 procentpoint over de seneste par årtier. Hvis de aldersbetingede beskæftigelsesgrader skubbes fem år frem i alder, så fx en 65-årig i 20 arbejder i samme omfang som en 60-årig i dag, opvejes aldringens effekt på BNP pr. hoved. Reformer, der kan forøge arbejdsudbuddet, er derfor vigtige. Danmark er som nation bedre forberedt på den demografiske udfordring end mange andre lande. Der er opbygget en betydelig udlandsformue, som giver et årligt afkast, ligesom de offentlige finanser er holdbare. Der sker en stadig aldring af den danske befolkning, så gennemsnitsalderen stiger, jf. figur 1. Det vil lægge en dæmper på væksten i BNP pr. hoved frem mod 20. Analysen bidrager dermed til diskussionen af udsigterne for den årlige forøgelse i velstand herhjemme de kommende årtier. Der gøres ikke forsøg på at forudsige den underliggende vækst i økonomien, som også afhænger af en række andre faktorer, herunder væksten i produktivitet. Befolkningsudviklingen i Danmark Figur personer, 5-års intervaller Alder, år Kilde: Danmarks Statistik og DREAM.
2 2 Sammenhængen mellem økonomisk vækst pr. hoved og befolkningsudvikling Boks 1 Der ligger en arbejdsindsats bag al produktion og dermed materiel velstand i samfundet. Størrelsen af denne produktion afhænger dels af, hvor meget befolkningen arbejder (timeindsatsen), dels af produktiviteten. Væksten i produktion pr. hoved, dvs. real BNP pr. hoved, fremkommer som produktet af timeproduktiviteten og timeindsatsen. Timeindsatsen kan underopdeles i årlig arbejdstid i timer, beskæftigelsesfrekvens, dvs. antal beskæftigede sat i forhold til befolkningen i de arbejdsdygtige alderskasser, samt åriges andel af hele befolkningen. Sat op skematisk har vi følgende sammenhæng: BNP pr. hoved (Y/N) = Timeproduktivitet (Y/t) X Årlig arbejdstid i timer (t/l) X Beskæftigelsesfrekvens (L/WA) X åriges andel af hele befolkningen (WA/N) Et bredere velstandsmål bør se på den samlede købekraft, og yderligere elementer må derfor indregnes: Velstand pr. hoved (1,4) = BNP (1,5) + Bytteforholdseffekt (0,2) + Afkast af udlandsformue (0,3) / Befolkning (-0,5) Tallene i parentes er vækst/vækstbidrag i procent pr. år for perioden De kan summeres. Det negative bidrag fra Befolkning afspejler, at populationen er stigende, så værditilvæksten skal fordeles på flere. Det reducerer væksten i velstanden pr. hoved. Y = real BNP, N = befolkningstal, t = præsterede timer, L = beskæftigede, WA = befolkning mellem 20 og 69 år. At en stigende gennemsnitsalder lægger en dæmper på væksten i velstand pr. hoved, skyldes for det første, at andelen af årige, hvorfra arbejdsstyrken overvejende rekrutteres, vil falde 1, jf. figur 2. For det andet vil der være en tendens til, at personerne i den arbejdsdygtige alder gennemsnitligt arbejder mindre, da beskæftigelsesgraden falder med alderen. Som det tredje gælder det også den ugentlige arbejdstid. Sammen med udviklingen i timeproduktiviteten er de tre nævnte komponenter bestemmende for væksten i det reale BNP pr. hoved, jf. boks 1. Reformer, der fx forhøjer pensionsalderen eller formår at øge indvandrernes beskæftigelsesgrad, vil Forskellige aldersklassers andel af hele befolkningen Befolkningsandel Figur 2 Befolkningsandel år 70+ år år (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og DREAM. 1 I analysen defineres befolkningsgruppen i den arbejdsdygtige alder som de årige i stedet for årige, som der nogle gange fokuseres på, da pensionsalderen vil stige frem mod 20, og kun få blandt de årige er på arbejdsmarkedet.
3 3 modvirke tendensen til en lavere samlet arbejdsindsats i økonomien. I samme retning trækker en fortsat forbedring af de ældres helbredstilstand, hvis det betyder, at de bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Omvendt er en del af stigningen i BNP pr. hoved over de seneste år blevet vekslet til mere fritid. Det forbedrer velfærden på linje med de øgede forbrugsmuligheder, der følger af højere produktion og indkomst. Disse forhold ses der ikke på i analysen, hvor der alene fokuseres på den isolerede effekt af alderssammensætningen på væksten i BNP pr. hoved. Baseret på den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik 2 viser en fremskrivning, at ændringer i alderssammensætningen af befolkningen isoleret set vil reducere den årlige vækst i BNP pr. hoved med 0,3 procentpoint frem mod 20. Det skal ses i lyset af en årlig vækst i BNP pr. hoved på ca. 1 procentpoint over de seneste par årtier. Drivkræfter bag den historiske vækst i BNP pr. hoved 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5-0,5-1, Andel årige Timer pr. beskæftiget BNP pr. hoved Anm.: Vækstbidrag til BNP pr. hoved, jf. boks 1. Kilde: Danmarks Statistik og DREAM. Figur 3 Timeproduktivitet Beskæftigelsesfrekvens Stigning i produktiviteten har været den drivende kraft i den økonomiske vækst De seneste år er væksten blevet drevet af stigende produktivitet, jf. figur 3. Siden midten af 1990 erne er produktivitetsvæksten generelt faldet både herhjemme og i mange andre avancerede økonomier, uden at der er nogen entydig årsag til det. I analysen ses alene på den demografiske udviklings påvirkning af arbejdsindsatsen og ikke på den fremtidige vækst i den samlede timeproduktivitet, der ud over befolkningsudviklingen tillige afhænger af en lang række andre faktorer. Vækst i produktiviteten vil også de kommende årtier være hovedkilden til at forøge BNP pr. hoved. ikke et omfang, der ændrer væsentligt ved konklusionerne her. I mange år bidrog befolkningsudviklingen positivt til den økonomiske vækst, da andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder steg. Det ændrede sig i midten af 1990 erne, og i de 20 år frem mod 2016 var der i stedet et svagt negativt bidrag fra demografien til væksten i BNP pr. hoved. De kommende årtier ventes andelen af årige i befolkningen at falde mærkbart og dermed trække væksten i BNP pr. hoved ned, særligt i perioden frem mod 2035, jf. figur 4 (blå søjle). Væksten dæmpes fremover af relativt færre i de arbejdsdygtige aldersklasser Befolkningsudviklingen afhænger af fertilitet og dødelighed, der frem mod 20 begge kan forudses forholdsvis præcist. Hertil kommer størrelsen på ud- og indvandring, som er forbundet med noget større usikkerhed. For så vidt angår arbejdsindsatsen i økonomien, spiller grænsegængere desuden en rolle. Det er personer, der bor i udlandet og arbejder i Danmark eller omvendt. Herhjemme har det dog Aldringen af befolkningen betyder lavere gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens Deltagelsen på arbejdsmarkedet er typisk lavest for de yngre og især ældre årgange i den arbejdsdygtige alder, jf. figur 5. Når store årgange nærmer sig pensionsalderen, vil det isoleret set lægge et nedadrettet pres på den gennemsnitlige strukturelle beskæftigelsesfrekvens 3. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for de årige ligger herhjemme ved neutral konjunktur på ca Befolkningsprognosen udarbejdes af Danmarks Statistik i samarbejde med DREAM-gruppen. DREAM står for Danish Rational Economic Agents Model. 3 Konjunkturerne slår klart igennem på de aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser, som stiger i en højkonjunktur og falder i en lavkonjunktur. Set i et længere perspektiv er det udviklingen i den strukturelle konjunkturrensede beskæftigelsesfrekvens, der er interessant.
4 4 Fastholdes de aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser på aktuelt dvs. konjunkturneutralt niveau, viser en fremskrivning med den forventede befolkningsudvikling et lille fald i den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens til ca. 75 i Det giver et yderligere negativt træk på væksten i BNP pr. hoved, jf. figur 4 (orange søjle). Effekten er ikke stor og skifter fortegn efter 2035, da ændringer i alderssammensætningen trækker beskæftigelsesfrekvensen op igen i den periode. Antallet af leverede arbejdstimer i økonomien afhænger af befolkningsudviklingen På samme måde som med beskæftigelsesfrekvensen afhænger antallet af arbejdede timer pr. uge pr. person af ens alder, jf. figur 6. Arbejdstiden er lavest for unge, topper for midaldrende og falder igen i de ældre aldersklasser i årene op til pensioneringen. Det skyldes bl.a. adgang til at nedsætte arbejdstiden op til pensionering, fx overenskomstaftalte seniordage. Den gennemsnitlige timeindsats pr. beskæftiget i den arbejdsdygtige alder påvirkes derfor af befolkningens sammensætning på aldersklasser. Effekten, der beregnes ved at fastholde de aldersbetingede arbejdstider på aktuelt niveau og fremskrive med befolkningsudviklingen, er meget lille. Der er i øvrigt stor usikkerhed forbundet med at fremskrive arbejdstid. Aldringen af befolkningen er et internationalt fænomen Demografiens bidrag til vækst i BNP pr. hoved Figur 4 0,6 0,4 0,2-0,2-0,4-0,6-0,8-1, Andel årige Beskæftigelsesfrekvens Kilde: Danmarks Statistik og DREAM samt boks 1. Timer pr. beskæftiget Aldersbetinget beskæftigelsesfrekvens Figur 5 Pct Kilde: Danmarks Statistik, RAS. Tallene er inklusive orlov. Alder, år Nedgang i fertiliteten samt længere levetid og den deraf følgende aldring af befolkningen er et internationalt fænomen. Blandt de store avancerede økonomier har udviklingen været særlig markant i Japan, hvor andelen af årige har været faldende de seneste 20- år, jf. figur 7 (nederst). Der er dér udsigt til, at faldet tiltager de kommende årtier. I euroområdet og især i USA er andelen af årige først begyndt at falde for nylig, men begge steder kan faldet forventes at fortsætte de kommende 40 år lidt mindre i USA end i euroområdet, jf. figur 7 (øverst og midten). Europa skiller sig ud fra Japan og USA ved, at den gennemsnitlige arbejdstid er blevet reduceret ret markant de seneste årtier. Det har isoleret set trukket Aldersbetinget arbejdstid pr. år Figur 6 Timer pr. år Alder, år Kilde: Danmarks Statistik.
5 5 væksten i BNP pr. hoved ned. Hertil kommer, at niveauet for beskæftigelsesfrekvensen i euroområdet er noget lavere end i USA og især Japan. Det betyder på den anden side, at potentialet til at modgå effekten af den aldrende befolkning på væksten i BNP pr. hoved ved at arbejde mere er større i Europa. International sammenligning af vækstens kilder Euroområdet 3,0 Figur 7 Aldring af arbejdsstyrken de kommende årtier er mindre markant herhjemme end i en del andre lande, jf. figur 8 (venstre). Blandt andet de sydeuropæiske lande og Japan står over for store demografiske udfordringer. Her har fertiliteten i lang tid være meget lav, så de står over for en betydelig aldring af befolkningen og arbejdsstyrken over de kommende årtier. 2,0 1,0-2, USA Den negative effekt på væksten i BNP pr. hoved kan modvirkes 3,0 2,0 Aldringen af den danske befolkning lægger isoleret set et nedadrettet pres på væksten i BNP pr. hoved. Presset kan modvirkes, hvis det lykkes at øge den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens, den ugent lige arbejdstid eller produktivitetsvæksten. 1,0-2, Der laves her en følsomhedsberegning på, hvor meget beskæftigelsesfrekvenen eller den ugentlige arbejdstid skal øges for at neutralisere effekten på BNP pr. hoved af, at de åriges andel af befolkningen falder de kommende årtier, jf. tabel 1. Japan 3,0 2,0 Lægges befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik til grund, vil en neutralisering af den demografiske effekt på væksten i BNP pr. hoved kræve, at den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens herhjemme øges til 83 i 20. De internationale erfaringer viser, at intet større land har haft så høj en beskæftigelsesfrekvens gennem længere tid. 1,0-2, Bliver fertiliteten højere end i basisscenariet, øges kravet til den danske beskæftigelsesfrekvens til 86 i 20. Det skyldes, at godt nok øges befolkningen, men med den tidshorisont, der her er lagt, når de større årgange ikke at komme ind i arbejdsstyrken. På længere sigt vil en højere fertilitet reducere den beskæftigelsesfrekvens, der skal til for at neutralisere konsekvenserne af befolkningsudviklingen på væksten i BNP pr. hoved. Andel årige Timer pr. beskæftiget BNP pr. hoved Timeproduktivitet Beskæftigelsesfrekvens Anm.: Søjlerne i fremskrivningen viser konsekvensen for BNP pr. hoved af fald i andelen af årige i de pågældende lande. Der regnes ikke på de øvrige komponenter bag BNP-udviklingen, jf. boks 1. Kilde: Eurostat, OECD, The Conference Board Total Economy Database, U.S. Census, Japanese Statistics Bureau og United Nations Population Division (2017).
6 6 Aldringen af befolkningen er et internationalt fænomen Figur 8 Andel af -69-årige i forhold til årige Andel af ældre end 70 år i forhold til årige Pct Pct Danmark Sverige Italien Danmark Sverige Italien USA Japan Anm.: Arbejdsstyrken rekrutteres hovedsagelig fra aldersklassen årige. Kilde: United Nations Population Division (2017). Hvis fertiliteten falder, vil kravet til beskæftigelsesfrekvens ud fra samme argumentation være 79. Disse følsomhedsberegninger tager udgangspunkt i FN s befolkningsfremskrivninger, jf. boks 2. Krav for at udligne den demografiske udviklings effekt på væksten i BNP pr. hoved Udligningsscenarier Lavere fertilitet Danmarks Statistiks prognose Tabel 1 Højere fertilitet Alternativt til en højere beskæftigelsesfrekvens kunne den ugentlige arbejdstid øges. Der kan ske ved at sætte arbejdstiden op, noget der i givet fald skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, eller ved at nogle går fra deltids- til fuldtidsarbejde. Fuld neutralisering af den demografiske effekt på væksten i BNP pr. hoved kræver, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid øges med lidt over tre timer i basisscenariet. En række faktorer ud over demografi påvirker arbejdsstyrken. 4 Allerede vedtagne reformer, bl.a. Velfærdsaftalen fra 2006 og Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011, vil gradvist øge deltagelsen på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, især blandt de ældre årgange, i takt med at pensionsalderen sættes op. I samme retning trækker den løbende Beskæftigelsesfrekvens Forøgelse af arbejdsuge (timer) 1,4 3,1 4,2 Anm.: Tabellen viser, hvilken stigning der kræves i den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens eller ugentlig arbejdstid for at udligne den demografiske udviklings effekt på BNP pr. hoved frem til 20 (blå søjle i figur 4). Højere og lavere fertilitetsscenarier er fra FN s befolkningsprognose, jf. boks 2. Kilde: Danmarks Statistik, United Nations Population Division (2017) og Danmarks Nationalbank. 4 Jf. også diskussionen i De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2017, side 34ff.
7 7 Befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik og FN Boks 2 Danmarks Statistik udarbejder i samarbejde med DREAM årlige befolkningsfremskrivninger, der rækker frem mod 20. Befolkningsudviklingen bestemmes af niveauerne for fertilitet, dødelighed og vandringer på tværs af grænser. De to første størrelser ændrer sig kun meget trægt og kan derfor estimeres rimeligt præcist, mens forudsigelserne om vandringer er mere usikre. Samlet set ventes den danske befolkning at stige over de kommende 40 år, hovedsagelig som følge af nettoindvandring. Fertiliteten, der aktuelt er ca. 1,8 barn pr. kvinde, ventes at stige lidt, men vil fortsat ligge under de 2,1 barn pr. kvinde, som kræves for at holde en population uden ud- eller indvandring konstant. Samtidig øges antallet af ældre betydeligt, så andelen af personer over 70 år stiger. Der bliver derfor relativt færre til at producere velstanden og flere at sprede den ud på. I 2017-prognosen fra Danmarks Statistik og DREAM er nettoindvandringen opjusteret og konvergerer mod højere niveauer end tidligere. en af vandringer er forbundet med stor usikkerhed og kan derfor revideres markant fra én prognose til den næste. Øget indvandring af kvalificeret arbejdskraft vil kunne modvirke tendensen til fald i BNP-væksten, men da mange lande står i samme situation, kan der komme øget international konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft. Vandringernes konsekvens for væksten i BNP pr. hoved er mere usikker og afhænger af de indvandredes erhvervsfrekvens og produktivitet. Ligger deres produktivitet, og dermed den løn de kan oppebære, under gennemsnittet i befolkningen, vil det påvirke væksten i BNP pr. hoved negativt og omvendt ved høj produktivitet. Indvandrede i job øger produktionen, men den skabte værditilvækst skal samtidig spredes ud på flere. Effekten på velstand pr. hoved er således ikke så entydig ved indvandring som ved en forøgelse af produktiviteten, der entydigt øger væksten i velstand pr. hoved. I følsomhedsanalysen i tabel 1 er anvendt FN s befolkningsfremskrivninger. Basisscenariet i FN s prognose ligger for Danmarks vedkommende på linje med befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og DREAM. I scenarierne med henholdsvis højere (lavere) fertilitet øges (reduceres) den gennemsnitlige globale fertilitet med ca. 0,5 barn pr. kvinde. Det er ganske markant. Historisk har FN s befolkningsprognose (basisscenariet) ramt den faktiske globale udvikling forholdsvis præcist. forbedring af den ældre befolknings helbredstilstand og potentialet til at øge indvandrernes beskæftigelsesfrekvens. I modsat retning trækker, at udbredelsen af pensionsordninger kan give øgede muligheder for selvpensionering før den officielle pensionsalder. Generelt fører øget velstand typisk til ønske om mere fritid. Der er lavet yderligere en følsomhedsberegning, hvor de aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser for -årige og ældre øges, i og med at pensionsalderen hæves. Det vil sige, at beskæftigelsesfrekvensen for fx en 65-årig bliver som for en 60-årig i dag osv., jf. den stiplede linje i figur 9. Det bringer den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens op på 81 og opvejer dermed stort set den negative effekt på den årlige vækst i BNP pr. hoved som følge af faldet i andelen af årige. Det understreger, at det er afgørende, at reformer formår at øge beskæftigelsesgraderne for de ældre aldersklasser i arbejdsstyrken. Allerede gennemførte reformer vil fra i dag og frem mod 20 ifølge Finansministeriet hæve beskæftigelsen for især de ældre årgange i arbejdsstyrken med knap personer og bringe den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens op på 85 i 20. Følsomhedsscenarier for de aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser Figur 9 Pct Følsomhedsscenarie Beskæftigelsesfrekvens, Alder, år Anm.: Den stiplede linje angiver følsomhedsscenarie for de aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser. Kilde: Danmarks Statistik, RAS og Danmarks Nationalbank.
8 Danmark er godt forberedt på befolkningens aldring BNP pr. hoved anvendes ofte som et mål for, hvor rigt et land er. I et samlet mål for velstanden forstået som befolkningens samlede forbrugsmuligheder må det årlige afkast på udlandsformuen imidlertid medregnes, ligesom der må korrigeres for ændring i bytteforholdet, jf. boks 1. afkast, som øger danskernes forbrugsmuligheder på linje med indenlandsk skabt indkomst. Afkastet på udlandsformuen er steget igennem en årrække og har de senere år udgjort 3-4 pct. af BNP. Hertil skal eventuelt lægges yderligere gevinster i form af forbedring af det danske bytteforhold. Den indenlandske produktion pr. hoved skaber kun en del af de samlede forbrugsmuligheder i samfundet. Danskerne har også krav på en del af den udenlandske produktion. Det skyldes tidligere perioders opsparing i form af overskud på betalingsbalancens løbende poster, så der er opbygget en betydelig udlandsformue. Den udgør i dag tæt på pct. af BNP. Udlandsformuen giver typisk et årligt Disse forhold modvirker de kommende årtiers konsekvenser for velstanden pr. hoved som følge af den aldrende befolkning. Lægges hertil, at de offentlige finanser er holdbare, styrker det indtrykket af, at Danmark som nation er bedre forberedt på den demografiske udfordring end mange andre lande. OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktursituation og den finansielle stabilitet. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE KØBENHAVN K Redaktionen er afsluttet 20. december 2017 Christian Ellermann-Aarslev Economist Tina Saaby Hvolbøl Senior Economist Erik Haller Pedersen Principal Economist ØKONOMI OG PENGEPOLITIK
Demografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereVækst, offentlige finanser og indvandring
113 Vækst, offentlige finanser og indvandring Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionen pr. hoved er et ofte anvendt mål for velstandsniveauet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereØkonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015
Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereUdviklingen i arbejdsudbuddet
85 Udviklingen i arbejdsudbuddet Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Arbejdsstyrken er øget under det seneste opsving, selv om den demografiske
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereBefolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereArbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017
Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereFLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE
1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.
Læs merePå vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi
Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereDemografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg
Læs mereBefolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune
Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereIndvandring og finanspolitisk holdbarhed
Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDansk økonomi. Vækst september 2018
Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 217 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereBefolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereBefolkningsprognose 2017
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen
Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereBefolkningen bliver ældre og ældre
Befolkningen bliver ældre og ældre Befolkningen bliver ældre og ældre - men bydelene er forskellige I de sidste 10-20 år har den offentlige debat været præget af historier om det stigende antal ældre borgere
Læs mereBefolkningsprognose Lolland Kommune
Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet
Læs mere