Udviklingen i arbejdsudbuddet
|
|
- Thorvald Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 85 Udviklingen i arbejdsudbuddet Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Arbejdsstyrken er øget under det seneste opsving, selv om den demografiske udvikling ville tilsige et fald. Det skyldes, dels at de gode jobmuligheder har trukket flere ind på arbejdsmarkedet og ud af offentlig forsørgelse, dels tilgang af arbejdskraft fra udlandet. Det er især det omfang, hvormed det er lykkedes at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, som adskiller dette opsving fra tidligere. Hertil kommer, at den samlede timeindsats pr. beskæftiget har stoppet sit hidtidige fald og tværtimod har været stigende siden midten af 199'erne. Stigningen i arbejdsstyrken og arbejdstiden pr. beskæftiget har tilsammen løftet arbejdsudbuddet med mere end 16. personer siden 24. Beskæftigelsen er øget endnu mere end arbejdsstyrken, og den registrerede ledighed er faldet til det laveste niveau siden begyndelsen af 197'erne. Der må påregnes en stigning i ledigheden i takt med, at økonomien køler af. Det ændrer imidlertid ikke ved, at udfordringen de kommende år bliver at få øget de aldersbetingede erhvervsfrekvenser og at sikre tilstrækkeligt med udenlandsk arbejdskraft. Behovet skyldes, at befolkningsudviklingen fortsætter med at trække arbejdsudbuddet mærkbart ned. Først om 1 år ventes arbejdsudbuddet at vokse igen bl.a. som følge af tiltagene i Velfærdsforliget med gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalder fra henholdsvis 219 og 224. Et større arbejdsudbud er først og fremmest nødvendigt for at sikre finanspolitisk holdbarhed. I Danmark er en meget stor andel af befolkningen i den erhvervsdygtige alder uden for arbejdsstyrken på en eller anden form for offentlig forsørgelse. Andelen er den højeste blandt de nordiske lande. En forøgelse af de aldersbetingede erhvervsfrekvenser vil derfor forudsætte et fald i personer på offentlige forsørgelsesordninger. Kravet til et øget arbejdsudbud for at opretholde produktionen og sikre holdbarhed på de offentlige finanser og dermed i sidste instans fundamentet for det danske velfærdssamfund vil i de kommende år være så presserende, at en bred vifte af tiltag må i spil. 1 1 I øjeblikket arbejder både en arbejdsmarkedskommission og en skattekommission, som skal komme med konkrete forslag til, hvorledes arbejdsudbuddet kan øges. Arbejdsmarkedskommissionen kom med en foreløbig afrapportering i efteråret. Væsentlige dele af forslagene fik dog ikke umiddelbart politisk opbakning.
2 86 Kvartalsoversigt 4. kvartal 28 ARBEJDSSTYRKE OG ARBEJDSUDBUD Arbejdsstyrken opgøres som summen af beskæftigede og ledige og måles i antal personer. Beskæftigelsen er øget mere end arbejdsstyrken under det seneste opsving med et markant fald i antallet af ledige som resultat, jf. figur 1. Det samlede arbejdsudbud bestemmes af arbejdsstyrken og af timeindsatsen pr. beskæftiget. Arbejdsudbuddet kan således både øges ved, at flere danskere og udlændinge kommer ind på arbejdsmarkedet, og ved at de beskæftigede arbejder mere. Arbejdsudbuddet påvirkes af konjunkturerne. I tider med gode jobmuligheder vil flere træde ind på det danske arbejdsmarked og omvendt i dårlige tider. Arbejdsudbuddet påvirkes også af strukturelle forhold som den demografiske udvikling, sociale normer, regler for modtagelse af kontanthjælp, orlovs- og tilbagetrækningsordninger som fx efterløn, adgang til sociale pensioner samt af folkepensionsalderen. Sættes arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i de erhvervsaktive aldersklasser, får man den gennemsnitlige erhvervsfrekvens. Opdeling på aldersintervaller giver de aldersbetingede erhvervsfrekvenser, jf. figur 2. Da personer tæt på pensionsalderen er mindre aktive på arbejdsmarkedet end de midaldrende, vil en forskydning af befolkningen over mod flere ældre medføre et fald i den gennemsnitlige erhvervsfrekvens, selv om de aldersbetingede erhvervsfrekvenser er uændrede. Den gennem- ARBEJDSSTYRKE OG ANTAL BESKÆFTIGEDE Figur 1 1. personer Antal beskæftigede Arbejdsstyrke Anm.: Beskæftigelse ifølge nationalregnskabet. Gabet mellem de to grafer viser antallet af arbejdsløse. Kilde: Danmarks Statistik.
3 87 ALDERSBETINGEDE ERHVERVSFREKVENSER I 27 Figur 2 Pct Alder Kilde: Adam-databank. snitlige erhvervsfrekvens vil også falde, i den udstrækning indvandringen til Danmark består af personer med en erhvervsfrekvens, der ligger under de herboendes. Den demografiske udvikling vil isoleret set tendere at sænke den gennemsnitlige erhvervsfrekvens de kommende årtier. Samtidig øges andelen af befolkningen, som står uden for arbejdsmarkedet. Konjunktureffekten på arbejdsudbuddet Arbejdsudbuddet bestemmes som nævnt af såvel den økonomiske konjunktur som underliggende strukturelle forhold. For at få en indikation af konjunkturernes effekt på arbejdsudbuddet holdes en bruttoerhvervsfrekvens op mod en trend, jf. boks 1. Bruttoerhvervsfrekvensen inkluderer ud over antal beskæftigede og arbejdsløse også personer på efterløn, overgangsydelse, barsel, børne- og uddannelsesorlov samt personer på uddannelsesorienterede arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som andel af befolkningen i aldersklasserne år. Derved søges konjunktureffekten isoleret fra de vigtigste politikbestemte strukturelle effekter. Spændet mellem bruttoerhvervsfrekvensen og erhvervsfrekvensen blev øget fra slutningen af 197'erne og frem til midten af 199'erne som konsekvens af flere på ordninger som efterløn, overgangsydelse, orlov mv. Antalsmæssigt er det efterlønnen, der med 14. personer tæller mest. Spændet har siden stabiliseret sig, jf. figur 4, og viser, at der i dag er et arbejdskraftpotentiale på op mod 6 pct. af befolkningen i de berørte aldersklasser.
4 88 Kvartalsoversigt 4. kvartal 28 KONJUNKTUREFFEKTEN PÅ ARBEJDSUDBUDDET Boks 1 Arbejdsstyrken er lig summen af beskæftigede og ledige. Erhvervsfrekvensen viser forholdet mellem arbejdsstyrken og befolkningen i de erhvervsaktive aldersklasser (15-74 år). For at få et indtryk af konjunkturernes effekt på arbejdsudbuddet beregnes en bruttoerhvervsfrekvens og en trend, som udtrykker effekten af strukturelle forhold. Ved beregning af bruttoerhvervsfrekvensen anvendes en bruttoarbejdsstyrke, der også indeholder personer på barsel, orlov og overgangsydelse, personer på uddannelsesorienterede arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt efterlønsmodtagere i aldersgruppen 6-64 år. Herved korrigeres for en stor del af politikbestemte ændringer i arbejdsstyrken. BRUTTOERHVERVSFREKVENS OG TREND Figur 3 Pct Bruttoerhvervsfrekvens Trend Bruttoerhvervsfrekvens er udregnet med udgangspunkt i en bruttoarbejdsstyrke, der ud over beskæftigede og arbejdsløse også indeholder personer på efterløn, overgangsydelse, barsel, børne- og uddannelsesorlov samt personer på uddannelsesorienterede arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Logistisk trend som i Monamodellen. Danmarks Statistik og egen opgørelse. Bruttoerhvervsfrekvensen holdes op mod en logistisk trend med mætningspunkt i 199'erne. Fra 1998 er trendvariablen ændret, så den falder i takt med en standardberegnet arbejdsstyrke, jf. figur 3. Hermed korrigeres for den demografiske udvikling i sidste del af perioden. Den logistiske trend er en metode til udglatning af bruttoerhvervsfrekvensen og er valgt, da den med sin s-form er i stand til at fange kvindernes øgede deltagelse på arbejdsmarkedet fra 196'erne til 199'erne, hvor kvindernes erhvervsfrekvens stort set havde nået mændenes. Kvindernes øgede deltagelse på arbejdsmarkedet dominerer fuldstændig den demografiske udvikling i de første 1 år af den betragtede periode. Konjunkturbidraget til arbejdsstyrken fremkommer som forskellen mellem bruttoerhvervsfrekvens og den udglattede kurve, dvs. som forskellen mellem de to grafer i figuren.
5 89 ERHVERVSFREKVENSER Figur 4 Pct Bruttoerhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens Anm.: Bruttoerhvervsfrekvens som defineret i anmærkning til figur 3 i boks 1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Konjunkturbidraget, beregnet som forskellen mellem bruttoerhvervsfrekvens og trend, kan holdes op mod produktionsgabet, der er et mål for presset i økonomien, jf. figur 5. Der har historisk været en klar sammenhæng, således at øget pres i økonomien ikke bare får arbejdsløsheden til KONJUNKTURBIDRAGET TIL ARBEJDSSTYRKEN OG PRODUKTIONSGAB Figur 5 1. personer Pct. af potentiel BNP Produktionsgab (højre akse) Forskel mellem bruttoarbejdsstyrke og trend Anm.: Produktionsgab ifølge OECD. Forskellen mellem bruttoarbejdsstyrken og trend er en indikator for konjunkturbidraget til arbejdsstyrken. Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.
6 9 Kvartalsoversigt 4. kvartal 28 at falde, men også trækker flere ind i arbejdsstyrken. Under det seneste opsving synes konjunktureffekten at have været stærkere, end hvad man tidligere har set under et opsving. Stigningen har endda været endnu stærkere end vist i figuren, da udstationerede fra udenlandske virksomheder ikke tælles med i arbejdsstyrken i nationalregnskabet. Udfordringen de kommende år bliver at sikre, at erhvervsfrekvenserne ikke falder tilbage igen i takt med en afmatning af økonomien, men derimod øges yderligere, og at sikre arbejdskraften udefra. Det er vigtigt at få det, der måske i første omgang var en konjunktureffekt, omdannet til en mere permanent forøgelse af arbejdsstyrken. En del af forøgelsen af arbejdsstyrken under højkonjunkturen er dog et resultat af færre unge under uddannelse. Det kan både afspejle, at færre unge vælger at uddanne sig, og at de unge hurtigere afslutter deres studier. Fænomenet er ikke nyt under en højkonjunktur. Hvis færre unge tager en uddannelse, udhules kompetenceniveauet. En sådan udvidelse af arbejdsstyrken er derfor ikke holdbar på længere sigt. Tværtimod er der behov for, at en højere andel af en ungdomsårgang får en kompetencegivende uddannelse, hvis velstandsniveau og konkurrenceevne skal opretholdes på langt sigt. Ud over et øget arbejdsudbud i antal personer under opsvinget er antallet af timer pr. beskæftiget også steget, jf. figur 6. Stigningen i arbejdstiden pr. beskæftiget pr. år fra 24-7 svarer til 34. ekstra fuldtidsbeskæftigede. Dermed fortsættes en udvikling, som har været i gang siden midten af 199'erne, med et øget antal udbudte arbejdstimer pr. UDVIKLING I TIMEINDSATS PR. BESKÆFTIGET Figur 6 Timer pr. år Kilde: Danmarks Statistik. Gennemsnitlig årlig arbejdstid pr. beskæftiget
7 91 TILGANG TIL ARBEJDSMARKEDET UNDER HØJKONJUNKTUREN Tabel 1 Ændring 24-7 i antal personer 1. Faktisk tilgang til arbejdsstyrke (b-a) Heraf: a. Demografi b. Arbejdsstyrke I alt fra sociale pensioner mv Heraf: Kontanthjælp Førtidspension Efterløn Sygedagpenge Øvrige Udenlandsk arbejdskraft mv. (1-2) Udstationerede Effekt af øget arbejdstid pr. beskæftiget Tilgang i alt (1+4+5) Kilde: Danmarks Statistik, Adam-databank, Skattecenter Tønder og egne beregninger. 1 Arbejdsstyrken er opgjort som antal beskæftigede i alderen år i henhold til nationalregnskabets definition plus antal ledige i alderen år i henhold til ledighedsstatistikken. Udstationerede indgår ikke i nationalregnskabets opgørelse af arbejdsstyrken. 2 Omfatter barselsdagpenge, børneorlov, ledighedsydelse, revalidering og aktiverede. 3 Omfatter indvandrere, pendlere fra udlandet og øvrige kilder og er beregnet residualt. Posten omfatter udlændinges bidrag til arbejdsstyrken og kan ikke umiddelbart sammenlignes med søjlerne i figur 7 i boks 2. Figuren viser beskæftigede med udenlandsk baggrund. En del af de udlændinge, som er kommet i beskæftigelse, var allerede i landet og på overførselsindkomst i 24. Anvendte man tallene fra figur 7 i denne tabel, ville man således tælle nogle med to gange, både som tilgang fra udlandet og fra overførselsindkomst. person. Danmark skiller sig i den henseende ud fra stort set alle andre OECD-lande, hvor arbejdstiden har fortsat sit fald. Niveauet er dog stadig i den nedre ende blandt OECD-landene, hvilket skal ses i lyset af, at erhvervsfrekvensen er høj. Hvor kommer tilgangen til arbejdsstyrken fra? Arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigelsen og ledigheden blandt årige, er øget med 68. i perioden Tages der hensyn til den underliggende demografiske udvikling med færre i de arbejdsdygtige aldersklasser, har der imidlertid reelt været tale om en tilgang til arbejdsstyrken på 81. personer, jf. tabel 1. I Danmark er stort set alle uden for arbejdsstyrken på en eller anden form for offentlig ydelse. Af stigningen i arbejdsstyrken kommer 3. fra en offentlig forsørgelsesordning. Blandt kontanthjælpsmodtagerne vejer personer i matchgrupperne 4 og 5 stadig tungere, i takt med at de bedst fungerende er kommet i beskæftigelse. Det betyder, at det bliver stadigt sværere at hente yderligere arbejdskraft fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Antallet på sygedagpenge er steget i perioden. 1 1 I oktober 28 blev der indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter med henblik på at få nedbragt sygefraværet.
8 92 Kvartalsoversigt 4. kvartal 28 Det skal ses i lyset af, at den stigende beskæftigelse også har fået svagere grupper med et højere sygefravær ind på arbejdsmarkedet. Arbejdskraft fra udlandet har bidraget med ca. 12. ekstra personer under højkonjunkturen og har dermed i højere grad end under tidligere opsving været med til at dække behovet for arbejdskraft. Omfanget af udstationerede kan kun fastlægges med nogen usikkerhed, jf. boks 2, og indgår ikke i opgørelsen af arbejdsstyrken i national- STATISTIK FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Boks 2 Omfanget af udenlandsk arbejdskraft i Danmark, jf. figur 7, er ikke fuldt statistisk belyst, og tallene for udenlandsk arbejdskraft i denne artikel bygger derfor delvis på skøn. Alle beskæftigede i Danmark med undtagelse af udstationerede indgår i nationalregnskabets opgørelse af beskæftigelsen og i ATP-statistikken, men der er ingen opdeling efter statsborgerskab i disse eller andre konjunkturstatistikker for beskæftigelsen. I den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS) er beskæftigelsen opdelt på statsborgerskab. RAS omfatter dog kun personer med bopæl i Danmark, og statistikken fanger derfor ikke pendlere til og fra udlandet, ligesom udstationerede heller ikke tæller med her. Desuden opgøres RAS kun på årsbasis og med betydelig forsinkelse. Derfor må andre kilder også tages i brug, når det udenlandske bidrag til arbejdsstyrken skal vurderes. ARBEJDSKRAFT UDEFRA PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED Figur 7 1. personer Indvandrere fra ikke-vestlige lande Indvandrere fra vestlige lande Udstationerede Pendlere Anm.: Observationerne er ultimo året. 28-observationen er august. Det skal bemærkes, at der ikke er tal for antal tyske pendlere i 24, så tallet for 24 viser alene antal svenske pendlere, mens antallet i 25, 26, 27 og 28 udgøres af både svenske og tyske pendlere. Pendlerne omfatter kun personer, som ikke er født i Danmark. Danskere, som har bosat sig i Sverige eller Tyskland tælles således ikke med. Kllde: Skat Øresund, Skattecenter Tønder, Udlændingeservice, Danmarks Statistik og egne beregninger. Skønnet for antal beskæftigede indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande bygger på RAS-statistikken. Statistikken opgøres i november, men Danmarks Statistik placerer observationen i januar året efter. I det her anvendte skøn indgår november-observationen som ultimo året. Da den seneste statistik er fra november 26, er tallene fremskrevet ved brug af antallet af indvandrere i aldersgruppen (fra
9 93 FORTSAT Boks 2 henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande) og beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere (henholdsvis vestlige og ikke-vestlige) i aldersgruppen år. I beregningen er beskæftigelsesfrekvensen for november 26 holdt fast. Da der ikke findes data for det samlede antal udlændinge, der pendler til et job i Danmark, har vi antaget, at det kun drejer sig om personer fra Tyskland og Sverige. Personer bosat i Sverige, som pendler til et job i Danmark, registreres i Øresundsdatabasen, og der findes derfor et ret præcist tal for dem. Det seneste offentliggjorte tal er fra november 26. Fremskrivningen herefter er baseret på tildeling af skattekort til nye danske skatteydere, som er bosat i Sverige. Antallet af tyske pendlere beror derimod på et skøn fra Skattecenter Tønder. Antallet af udstationerede bygger også på oplysninger fra Skattecenter Tønder. SKAT kan oplyse, hvor mange udenlandske virksomheder uden fast herboende repræsentanter der udfører opgaver i Danmark. Antallet af udstationerede personer beror på et skøn om, at hver virksomhed i gennemsnit beskæftiger 15 personer. Skønnet bygger på en stikprøveundersøgelse, jf. Jens A. Hansen og Søren Kaj Andersen, Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen, FAOS, januar 28, og er behæftet med usikkerhed. regnskabet. Stigningen i erhvervsfrekvensen under det seneste opsving er derfor endnu stærkere end vist i figur 4. Medregnes den øgede arbejdstid for den enkelte, har den samlede tilgang til arbejdsmarkedet været 166. i perioden Højkonjunkturen siden 23 har kun i ringe grad påvirket andelen af 6-64-årige, der går på efterløn. Der kan konstateres et fald i den nedre ende af aldersintervallet og en flad udvikling i den øvre ende, jf. figur 8. ANDEL AF ÅRGANG PÅ EFTERLØN Figur 8 Pct år 61 år 62 år 63 år 64 år Anm.: Fuldtidsdeltagere på efterløn i forhold til befolkningen. Kilde: Danmarks Statistik.
10 94 Kvartalsoversigt 4. kvartal 28 Hvis efterlønsandelen havde været den samme i 27 som i 24, ville 8. flere have været på efterløn. Den danske efterlønsordning bidrager til at forklare, hvorfor andelen af årige på offentlig forsørgelse er den højeste blandt de nordiske lande, jf. figur 9. ARBEJDSSTYRKEN FREMADRETTET Danmark havde i mange år befolkningsudviklingen med sig sådan at forstå, at befolkningen i de mest erhvervsaktive aldersklasser steg. Dette har ændret sig. Frem mod 22 bliver der godt nok 75. flere årige i arbejdsstyrken, hvis erhvervsfrekvenserne forbliver som i 25, men samtidig falder antallet af 3-54-årige med ca. 14., jf. figur 1. Antagelsen om uændret erhvervsfrekvens for de unge er muligvis for optimistisk givet målsætningen om, at en stadig højere andel af en årgang skal tage en kompetencegivende uddannelse. Med fastholdt aldersbetingede erhvervsfrekvenser og timeindsats pr. person på 25-niveau vil den samlede timeindsats i økonomien falde med 3,5 pct. hen imod 22. Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af ældre og børn stiger med tilsammen 24., hvorved de offentlige kasser belastes med yderligere skønsmæssigt 13 mia.kr. 1 pr. år i nutidskroner. Der vil være et øget behov for lærere og pædagoger til børnene og pleje- og sundhedspersonale til fortrinsvis de ældre, og dette øgede behov skal dækkes af et mindre arbejdsudbud i økonomien. Større udgifter til offentlig service sammenholdt med en mindre skattebase skærper holdbarhedsproblemet for de offentlige finanser. Mens befolkningsudviklingen kan opgøres ret præcist mange år ud i fremtiden og kun vanskeligt lader sig styre politisk, er det anderledes med erhvervsdeltagelse og timeindsats pr. person pr. år. Disse størrelser kan påvirkes af politisk besluttede incitamentsmekanismer og ændrede rammebetingelser. Erfaringerne fra den danske arbejdsmarkedspolitik over de sidste 15 år er, at både "stok og gulerod" har en effekt på arbejdsindsatsen. 2 Skal den danske velfærdsmodel sikres uden væsentlige forringelser, vil det være nødvendigt at benytte en bred vifte af tiltag med henblik på at øge arbejdsindsatsen i økonomien. 1 Tallet er beregnet ud fra Velfærdskommissionens opgørelse af aldersbetingede nettobidrag til den offentlige sektor. I den udstrækning der kræves en fortsat stigning i standard og omfang af offentlig service, bliver tallet højere. 2 Se Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Flexicurity den danske arbejdsmarkedsmodel, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 27.
11 95 ANDEL AF ÅRIGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I 27 Figur 9 Pct Island Sverige Norge Finland Danmark Anm.: Tal for Sverige omfatter 2-64-årige. Tal for Norge er ekskl. personer på barselsorlov. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, Norges Arbeids- og velferdsforvaltning (NAV), Statistics Norway, Statistics Sweden og DA. FREMTIDIG ÅRLIG ARBEJDSINDSATS I TIMER FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER Figur 1 Mio. timer 8 75 Mio. timer år år 3-54 år (højre akse) 2. Anm.: Fremskrivning af standardberegnet årlig arbejdsindsats med fastholdte aldersbetingede erhvervsfrekvenser og timeindsats pr. beskæftiget på 25-niveau. Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose 28. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereVækst, offentlige finanser og indvandring
113 Vækst, offentlige finanser og indvandring Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionen pr. hoved er et ofte anvendt mål for velstandsniveauet
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereResumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse
(+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. JANUAR 2018 NR. 1 Væksten i velstand er i demografisk modvind Befolkningens aldring vil isoleret set reducere den årlige vækst i BNP pr. hoved med 0,3 procentpoint frem
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereDatabrud i RAS Danmarks Statistik
Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere
Læs mereArbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh
Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereArbejdskraft udfordringer og muligheder?
Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereUDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040
Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereÆndringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet
Ændringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet Jonas Zangenberg Hansen Den økonomiske modelgruppe DREAM Peter Stephensen Den økonomiske modelgruppe DREAM DREAM Arbejdspapir 219:4 September 219
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereProduktionspotentialet i dansk økonomi
41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til
Læs mereFakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007
KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereRummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads
Indhold Medarbejdersammensætning ift. køn og alder... 1 Etnisk ligestilling... 2 Ansættelser på særlige vilkår... 6 Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Medarbejdersammensætning ift. køn og
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereKonsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse
Læs mere