Mål og Midler

Transkript

1 Mål og Midler

2 Indholdsfortegnelse Økonomi- og Erhvervsudvalget... 3 Politisk organisation... 5 Administrativ organisation... 6 Facility Management Børne- og Ungdomsudvalget Skoler og klubber Dagtilbud Ungdomsskoler Tandpleje Familieområdet Overførselsområdet Ældre- og Sundhedsudvalget Ældreområdet Sundhedsområdet Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud. 68 Beskæftigelsestilbud Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Socialområdet Pensioner og boligstøtte Kultur- og fritidsudvalget Kultur Folkeoplysning og idrætsanlæg Teknisk Udvalg Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme Klima- og Miljøudvalget Forsyningsområdet Plan-, natur- og miljøområdet Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Uddannelse, handel og innovation Til indholdsfortegnelse 2 Mål og Midler

3 Økonomi- og Erhvervsudvalget Driftsbudgettet i kroner og ører Økonomi- og Erhvervsudvalget har i 2018 et samlet nettodriftsbudget på 556,1 mio. kr. Budgettet udgør 9,9 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Der er på de enkelte politikområder foretaget forskellige mindre udvidelser, reduktioner og omprioriteringer inden for rammerne. Økonomi- og Erhvervsudvalgets budget 2018 (mio. kr., 2018 P/L) Budget 2017 samt (i mio. kr., 2018-P/L) Politisk organisation 91,4 69,4 62,3 49,9 62,2 Administrativ organisation 445,9 439,4 435,2 432,8 430,4 Facility management 47,3 45,7 45,4 45,2 45,0 I alt 584,6 554,4 543,0 527,9 537,6 Til indholdsfortegnelse 3 Mål og Midler

4 Økonomi- og Erhvervsudvalget Vision og politikker Vision Visionen Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd er, at: Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg Kommune er et af Jyllands stærke vækstområder. Væksten bliver skabt af aktive borgere, erhvervslivet og foreningslivet. Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. jf. Visionen for Viborg Kommune. Udviklingsstrategi Fastlæggelse af målsætninger for politikområdet, Politisk Organisation, sker blandt andet i forbindelse med formulering af Udviklingsstrategien. I udviklingsstrategien udpeger Byrådet de temaer, der i de kommende år især vil være i fokus for udviklingen af Viborg Kommune og dermed også områder, der i særlig grad prioriteres i forbindelse med anvendelsen af ressourcer. Animation og nye medier Grøn teknologi og bæredygtig produktion Store oplevelser Kommuneplan Byrådet vedtog Kommuneplan den 21. juni Revisionen af kommuneplanen har karakter af mindre justeringer og der er generel ikke planlagt ny byudvikling. Byrådet vil i planperioden gennemføre flere tema-kommuneplantillæg - herunder for ny by- og erhvervsudvikling i bl.a. Viborg. Politikker Byrådet har i 2017 vedtaget Kulturstrategi , Naturhandleplan samt en Klimatilpasningsplan. Der er herudover formuleret målsætninger vedrørende f.eks. effektivisering og vækst, markedsføring og digitalisering som er en del af budgettet. Disse målsætninger er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. Udviklingsstrategi 2015 blev vedtaget i Byrådet den 23. september 2015, indeholder følgende overordnede målsætninger: Til indholdsfortegnelse 4 Mål og Midler

5 Politisk organisation Fokusområder i 2018 Markedsføring Viborg Kommune skal markedsføres med henblik på at skabe vækst. Det skal ske via tiltrækning af tilflyttere, studerende, virksomheder og gæster af alle slags. Desuden skal markedsføringen medvirke til, at de nuværende borgere i Viborg Kommune optræder som ambassadører udadtil. Viborg Byråd har vedtaget en markedsføringsprofil med fire styrkepositioner: Historie & Kultur Erhverv & Uddannelse Sport Natur. I brandingen fokuseres især på de to første, da Viborg Kommune inden for disse områder er unik eller blandt de bedste. Markedsføringen skal ske via stadigt stigende synlighed i regionale og landsdækkende medier både i traditionelle og øvrige medier. Der satses på både betalt markedsføring og på PR-arbejde, som skal resultere i øget redaktionel omtale. Finansieringen af den styrkede markedsføringsindsats sker i fællesskab mellem Viborg Kommune og eksterne parter fra erhvervslivet, turismen, handlen og kulturen. Indsatsmål for markedsføringsindsatsen Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. 1. Sikre sammenhæng mellem de strategiske målsætninger i udviklingsstrategien og afledte aktiviteter i PR- og markedsføringsindsatsen. Der vil i 2018 være øget fokus på synliggørelse af Viborg Kommunes styrkepositioner indenfor erhvervsområdet med henblik på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, nye virksomheder. 2. PR- og markedsføringsplanen for 2018 udarbejdes på baggrund af ovenstående. 3. Fortsat øget fokus på eksponering og omtale i nationale og regionale medier. 4. Øget fokus på brug af de sociale medier i markedsføringen (Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram). Til indholdsfortegnelse 5 Mål og Midler

6 Politisk organisation Effektmål i Omtalen af Viborg Kommune i regionale og nationale medier skal øges hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår omtaler 3100 omtaler 3300 omtaler 3500 omtaler Viborg Kommunes PR-score for medieomtale skal forbedres hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i Kendskabsgraden for Viborg Kommune skal fastholdes og evt. øges hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i % 82% 82% 82% Bemærkninger: Nulpunktsmålingen for antal omtaler i 2014 er 2269, og en PR-score på +25. Kendskabs- og omdømmeanalysen fra 2016 har givet anledning til, at målsætningen for kendskabsgraden er øget til 82% i de kommende år. Det er en meget høj kendskabsgrad, så derfor er der lagt op til et mål om at fastholde dette niveau. I 2014 (nulpunktsmåling) var kendskabsgraden til Viborg Kommune på 70%. Antallet af omtaler: Infomedia kan ikke levere benchmark i forhold til andre offentlige kunder på Derfor er det tvivlsomt, hvilken værdi vi kan tillægge antallet af omtaler. Det kan overvejes helt at fjerne dette generelle målepunkt eller erstatte det med specifikke målinger på eksempelvis udviklingsstrategiens tre indsatsområder. PR-score: Infomedia arbejder med en numerisk værdi som kvalitets-måleværdi for medieomtale. PR-scoren bygger på fem faktorer, der er afgørende for omtalens kvalitet: Læsertal, eksponering i overskrift, eksponering i artiklen, størrelse på artiklen samt hvorvidt artiklen er positiv, neutral eller negativ. Den samlede PR-score i en analyse beregnes som et gennemsnit af alle artiklers/indslags PR-score. Til måling af Infomedias PR-score benyttes en skala på fem trin. Skalaen går fra: +100 (meget positiv) til -100 (meget negativ). Kendskabsgrad: Kendskabsgraden til Viborg defineres i Kendskabs- og Omdømmeanalysen (nulpunktsmålingen) som den andel af befolkningen, der nævner Viborg Kommune, når der spørges om, hvilke kommuner i Region Midt, respondenten kan nævne. Kendskabsgraden siger IKKE noget om hvad kommunen er kendt for. Til indholdsfortegnelse 2 Mål og Midler

7 Politisk organisation Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat: Regnskabsresultatet for 2016 viste et mindreforbrug på 47,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvoraf puljen til særlige udfordringer udgør de 37 mio. kr. og Udviklingspuljen 2,6 mio. kr. Udviklingen i budget: Der er indregnet en pulje til særlige udfordringer i det oprindelige budget på 37 mio. kr. i 2017 og 15 mio. kr. pr. år i Den ikke disponerede andel af Udviklingspuljen udgør 4,4 mio. kr. i 2018, 8,1 mio. kr. i 2019, 13,2 mio. kr. i 2020 og 24,2 mio. kr. i På politikområdet er reduktionspuljen på 8 mio. kr. pr. år i overslagsårene 2019 og 2020 vedrørende regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram placeret. Reduktionen i 2018 på 8 mio. kr. er fordelt ud på forskellige politikområder. Til indholdsfortegnelse 3 Mål og Midler

8 Politisk organisation Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Udvidelser / reduktioner Udviklingspuljen har de seneste år udgjort 25 mio. kr. pr. år. Puljen er i budget jf. budgetforliget reduceret med 5 mio. kr. i 2018, 10 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i Der budgetteres med udgifter til henholdsvis folketings- og europaparlamentsvalg i 2019 på i alt 4,1 mio. kr. Der er ligeledes budgetlagt udgifter til kommunalvalg i 2021 med 2,3 mio. kr. Budgettet er forhøjet med 1 mio. kr. pr. år til dækning af stigningen i vederlag til byrådets medlemmer. Der er budgetlagt 1 mio. kr. pr. år til kommunens medlemskab af i Business Region Århus. Omprioriteringer Der er herudover inden for rammen foretaget forskellige mindre omprioriteringer. Til indholdsfortegnelse 4 Mål og Midler

9 Politisk organisation Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner pr. borger Udg. under politisk organisation 228,8 244,0 200,0 135,7 184,8 134,8 138,7 114,0 203,8 147,1 - Herunder udg. til kommunal-bestyrelsesmedlemmer, pension til tidligere borgmestre mv. 192,0 200,2 188,1* 126,5 172,0 96,5 123,1 97,6 176,9 128,6 - Herunder udg. til valg pr. borger 27,5 33,0 1,6 1,2 1,5 9,6 1,5 3,3 0,7 2,0 *Afholdte udgifter vedrørende Byrådets Markedsføringspulje indgår i nøgletallet. Hvis puljen holdes udenfor er nøgletallet 139,4. Til indholdsfortegnelse 5 Mål og Midler

10 Administrativ organisation Fokusområder i 2018 Opkrævning af kommunens restancer Viborg Kommune har sat yderligere fokus på opkrævning af kommunens restancer. Samtidig har Viborg Kommune overtaget inddrivelsen af ejendomsskatter fra SKAT. Målet er at opkræve yderligere kr. årligt af kommunens restancer. Med den yderligere opkrævning nedbringes det beløb, der årligt må afskrives. Der vil være høj fokus på restanceudviklingen, hvorved der hurtigt kan tages hånd om de enkelte restancer. Viborg Kommune arbejder med følgende indsatsområder: Telefonisk kontakt til borgere Afdragsordninger Opfølgning på evt. brudte aftaler Forebyggelse af restancer, eks. borgernes løbende opkrævninger tilmeldes til PBS Den Dobbelte Ambition Viborg Kommune fortsætter arbejdet med den dobbelte ambition om både effektivisering og vækst. Begge dele kræver fortsat arbejde med virksomhedskulturen og at finde potentialer i det tværgående, og fokus på tværgående projekter problemstillinger. Effektivisering fremmes gennem fortsat fokus på digitalisering, en smartere kommune (LEAN) og et nyt fokus på de administrative processer, der går på tværs af flere niveauer. Samtidig vil vi bevare god trivsel og arbejdsglæde, og det kræver bl.a. fortsat udvikling af ledelse og medinddragelse. Indkøbs- og udbudspolitik I Viborg Kommune er der fortsat fokus på implementering af Indkøbs- og Udbudspolitikken vedr. bygge- og anlægssager. Der vil i 2018 fortsat være særligt fokus på Viborg Kommunes brug af håndværkerliste, krav om brug af lærlinge mv., samt udviklingen i lokalkøb af håndværkerydelser. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Nye forpligtende SKI indkøbsaftaler Jf. økonomiaftalen for 2016 er der identificeret nye områder for kommunalt forpligtende indkøbsaftaler frem mod 2020 gennem SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice). De nye områder omfatter mere borgernære ydelser, som f.eks. hjælpemidler. Her vil der særligt være fokus på at sikre lokalinddragelse. Fælleskommunal Indkøbsstrategi KL har vedtaget en ny Fælleskommunal Indkøbsstrategi Indkøb handler om velfærd. Strategien indeholder 5 temaer, med der tilknyttede handlingsplan: 1. Styrket samarbejdet på indkøbsområdet. 2. Bedre digital understøttelse af indkøbsopgaven (E-handel). 3. Professionalisering af indkøbsadfærden i hele organisationen. 4. Bedre indkøb af tjenesteydelser. 5. Styrket udviklingsperspektiv på indkøbsområdet. Udbud og Indkøb er opmærksomme på de igangsatte projekter og initiativer fra KL og følger løbende op. Viborg Kommune deltager aktivt i projektet. E-handel Viborg Kommune har i en lang årrække, via Prisme Indkøb, haft mulighed for at E-handle på en lang række kontrakter. Vores e-handelsprocent er stigende. Fra i 2011 at være 31% til i de første 6 måneder af 2017 at være 55%. Når der E-handles er transaktionsomkostningerne væsentlig lavere, end hvis der f.eks. er bestilt via telefon, mail mv. E-handel er et af redskaberne til en mere effektiv indkøbsproces. Det er tidsbesparende og fjerner en række manuelle processer. Udbud og indkøb forventer, at tage et nyt E-handelssystem i brug omkring 1. januar Der vil derfor være fokus på implementering af det nye system i hele organisationen, samt et løbende fokus på at realisere de forventede gevinster ved et mere brugervenligt E-handelssystem. Bedre udnyttelse af e-handel indgår ligeledes i den Fælleskommunale Indkøbsstrategi, samt i det kommende effektiviseringskatalog i Viborg Kommune med en besparelse på 1.3 mio. årligt. Til indholdsfortegnelse 6 Mål og Midler

11 Administrativ organisation Sagsbehandlingstider De aktuelle politisk vedtagne sagsbehandlingstider fremgår af kom-munens hjemmeside ( Målsætningen om overholdelse af de til enhver tid gældende sagsbehandlingstider videreføres i Digital selvbetjening I tråd med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi har Viborg Kommune fokus på borgerbetjening og sammenhængende digital borgerservice. I 2018 fokuseres der i den forbindelse på Udnyttelse af Viborg Kommunes hjemmeside til digital kommunikation med borgere og virksomheder Størst mulig anvendelse af de selvbetjeningsløsninger, der er udpeget til obligatorisk digital selvbetjening Udbygning af mulighederne for tidsbestilling inden for udpegede serviceområder. Til indholdsfortegnelse 7 Mål og Midler

12 Administrativ organisation Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår Opkrævning af kommunens restancer Målet er at opkræve yderligere 3,6 mio. kr. årligt af kommunens restancer. 3,6 mio. kr. 3,6 mio. kr. 3,6 mio. kr. 3,6 mio. kr. Digital kommunikation med borgerne Målene for obligatorisk digital selvbetjening er 80 % for henvendelser fra borgerne til kommunen på en række obligatoriske services. Desuden skal mindst 80% af borgerne være tilsluttet digital post. 80% 80% 80% 80% Sagsbehandlingstider At de opstillede maksimale sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Til indholdsfortegnelse 8 Mål og Midler

13 Administrativ organisation Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Regnskabsresultatet for 2016 viste et mindreforbrug på 33,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvoraf de 13,7 mio. kr. vedrører puljer og selvforsikringsordninger og de 14,4 mio. kr. vedrører fælles administrationsudgifter. Mindreforbruget til løn mv. i forvaltninger og stabe udgør 4,9 mio. kr. Udvikling i budget Der er i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Reduktionen på en ½% i budgetåret 2018 er fordelt på specifikke områder med forskellig virkning for de enkelte politikområder. Årsagen til at budgettet falder fra 2017 til 2018 er bl.a., at der fra 2018 budgetteres med færre udgifter til tjenestemandspensioner og færre nettoudgifter til fælles IT. Til indholdsfortegnelse 9 Mål og Midler

14 Administrativ organisation Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Der er overført 3,5 mio. kr. af uforbrugte midler i regnskab 2016 direkte til budget Herudover er der tilført rammen 0,3 mio. kr. til indkøb af nyt e-handelssystem. Reduktioner I forbindelse med statens moderniserings- og effektiviseringsprogram er politikområdet reduceret med 1,6 mio. kr. heraf 1,2 mio. kr. vedrørende arbejdet med én handleplan på familie- og socialområdet mv. Som en andel af ½% reduktionen i 2018 er rammen reduceret med 0,3 mio. kr. vedrørende mindreudgifter til arbejdsskadeforsikring samt bedre udnyttelse af e-handel og 0,4 mio. kr. som følge af forventet mindre tilgang af flygtninge. Der budgetteres generelt med færre udgifter til tjenestemandspensioner og færre nettoudgifter til fælles IT i forhold til 2017 budgettet. Omprioriteringer Der er herudover inden for rammen foretaget forskellige mindre omprioriteringer. Til indholdsfortegnelse 10 Mål og Midler

15 Administrativ organisation Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Administrationsudgifter kr. pr. borger Diverse nøgletal Årsværk til ledelse og administration pr borgere 14,2 14,3 14,0 13,0 14,9 14,1 14,4 14,8 15,6 15,1 Til indholdsfortegnelse 11 Mål og Midler

16 Facility Management Fokusområder i 2018 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. På politikområdet Facility Management er der følgende fokus i budgetåret 2018: Bygningsvedligehold Forvaltningen vil inden for rammerne af givne bevillingerne fortsat prioritere midlerne til bygningsvedligehold i forhold til det samlede byggetekniske behov og under hensyntagen til bygningernes funktion, arbejdsmiljøet og brugernes trivsel. Energibesparende foranstaltninger Forvaltningen vil med udgangspunkt i energimærkningen og inden for rammerne af givne bevillinger, fortsat have fokus på at nedbringe energiforbruget (el, vand og varme) i kommunens bygninger. Kontraktstyringsenheden Viborg Kommune har en kontraktstyringsenhed, der har til opgave at sikre, at kontrakterne overholdes. I 2018 vil der fortsat være fokus på: Kontrol, tilsyn og opfølgning med kvaliteten af opgavens udførelse Kontrol og tilsyn i forhold til kontraktens vilkår i øvrigt, eks. vedr. arbejdsmiljø og personale Dialog med leverandørerne generelt. Til indholdsfortegnelse 12 Mål og Midler

17 Facility Management Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Tilfredsstillende rengøringskvalitet på kommunens institutioner Kontraktstyringsenheden skal kunne give karakteren 3 i gennemsnit over årets målinger Forventes opfyldt Forventes opfyldt (kontraktudløb ) Karaktergivningen henviser til den løbende kvalitetskontrol, se mere herom i effektmålsskabelon. Til indholdsfortegnelse 13 Mål og Midler

18 Facility Management Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet et merforbrug i 2016 på i alt 0,4 mio. kr. bl.a. i forbindelse med implementering af bestillingssystem på kørselsområdet. Udvikling i budget Budgettet er i perioden 2017 til 2021 reguleret med pris- og lønskøn. I 2019 til 2021 er budgettet reduceret med 0,5%, jf. Byrådets effektiviseringsstrategi og det vedtagne budget Endvidere er budgettet reduceret med 1,4 mio. kr. til dækning af udgiften til henlæggelser til vedligeholdelse af beboelsesejendomme. Til indholdsfortegnelse 14 Mål og Midler

19 Facility Management Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Driftsbudgettet er reduceret med 1,4 mio. kr. til dækning af udgiften til henlæggelser til vedligeholdelse af beboelsesejendomme som følge af den nye boligreguleringslov. Budgetbeløbet tilføres politikområdet Kommunale ejendomme under Teknisk Udvalg. Reduktion af budgetrammen for Facility management skal ses i sammenhæng med, at en del af udgifterne til vedligeholdelse af beboelsesejendommene vil blive dækket af de henlagte midler og ikke puljen til planlagt vedligeholdelse. Til indholdsfortegnelse 15 Mål og Midler

20 Facility Management Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udg. til administrationsbygninger pr. borger 106,5 152,3 96,1 224,0 158,5 215,2 234,2 182,6 147,6 225,2 Til indholdsfortegnelse 16 Mål og Midler

21 Børne- og Ungdomsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Børne- og Ungdomsudvalget har i 2018 et samlet nettodriftsbudget på 1.662,3 mio. kr. Budgettet udgør 29,6 % af Viborg Kommunes samlede På serviceområderne er indregnet en generel besparelse på 1%. driftsudgifter. Byrådet har godkendt udspil på skoleområdet Udfordringer til alle og Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2018 (mio. kr., 2018 P/L) uddannelse for flere, hvor Børne- og Ungdomsudvalget tilføres 25 mio. kr. Indtil den endelige beslutning om fordelingen, er der placeret 19 mio. kr. på skoler og klubber og 6 mio. kr. på dagtilbud. Budget 2017 samt (mio. kr., 2018 P/L) (i mio. kr., 2018-P/L) Skoler og klubber 931,1 945,7 929,8 925,6 921,3 Dagtilbud 422,0 404,6 397,9 400,3 401,3 Ungdomsskoler 15,5 14,7 14,6 14,5 14,4 Tandpleje 31,5 31,6 31,3 31,2 31,0 Familieområdet 230,2 254,8 250,8 249,9 248,7 B&U's overførselsområde 12,6 11,6 11,5 11,5 11,5 I alt 1.642, , , , ,3 Til indholdsfortegnelse 17 Mål og Midler

22 Børne- og Ungdomsudvalget Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for kommunens tilbud til børn og unge: Med visionen vil vi skabe børnenes og børnekulturens kommune. Det gør vi ved at tilbyde børn og unge en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig opvækst fra vugge og frem til de erhvervsforberedende uddannelser. Det sker ved at have en folkeskole i særklasse og ved at udvikle aktivitets- og kulturtilbuddene til børn., jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Byrådet har den 17. september 2014 godkendt Lys i øjnene hos børnene, de unge og de voksne. Lys i øjnene består af et fælles værdisæt og nogle tværgående målsætninger og indsatser, som omfatter alle fagområder indenfor børne- og ungeområdet. Disse suppleres af målsætninger og indsatser, som er specifikke for de enkelte fagområder. Tværgående målsætninger og indsatser De tværgående målsætninger og indsatser er fælles for alle fagområderne i Børn & Unge. Børn og unges udvikling og læring Børn og unges læring foregår i samspil med andre i forskellige sammenhænge. Børn lærer på forskellige måder og har forskellige forudsætninger og behov. Vi udnytter denne mangfoldighed i forhold til at udfordre og motivere børn med særlige behov og særlige talenter. For at understøtte at børn og unge bliver så dygtige, de kan, fokuserer vi på den enkeltes ressourcer og udviklingspotentialer. Trivsel og læring er tæt forbundne, og derfor sætter vi fokus på udvikling af relationer. Fokus er rettet mod, hvordan fællesskaber bruges i læring, og hvordan børnene lærer at indgå i og skabe relationer. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at børn og unge bliver så dygtige, som de kan, trives og bliver livsduelige voksne - at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse og at opfylde de sociale 2020 mål om, at en større del af udsatte børn og unge får en ungdomsuddannelse - at børn, unge, forældre og professionelle indgår i et forpligtende samarbejde - at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser spændende og udviklende læringsmiljøer - at udnytte de teknologiske muligheder, der understøtter alle børn og unges udvikling, læring og trivsel Indsatser Det gør vi ved: - at inddrage og aktivere børnene og de unge i læringsprocessen og lade dem anskueliggøre den - at se arbejdet med børn og unge i et længere tidsperspektiv for at ruste dem til voksenlivet - at sætte ind på sprogområdet og herunder yde en særlig indsats for familier med flere sprog - at anvende velfærdsteknologiske løsninger og digitale læremidler Til indholdsfortegnelse 18 Mål og Midler

23 Børne- og Ungdomsudvalget - at udnytte mulighederne i pædagogisk animation til at støtte selvstændighed, tilgængelighed og mestring for alle børn og med særligt fokus på børn med særlige behov - at de professionelle undersøger og afprøver mulighederne for at inddrage frivillige i børns og unges trivsel, udvikling og læring Fællesskaber Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Det gælder både mindre fællesskaber, hvor man er fælles om noget særligt, og det store fællesskab som alle er en del af. Alle børn og unge skal have mulighed for at lære af og bidrage til fællesskaber. Børn med særlige talenter eller særlige behov fordrer målrettede indsatser. Det er vigtigt, at børn og unge indgår i et nærmiljø og kan forblive i den sammenhæng - også hvis der er behov for særlige tiltag. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at børn, unge og deres familier oplever fleksible og sunde fællesskaber - at alle børn og unge bliver tilbudt relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet - at alle professionelle og forældre understøtter, at børn og unge deltager i fællesskaber og dermed fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning Indsatser Det gør vi ved: - at udvikle metoder og praksis, der bidrager til, at alle børn indgår i sunde fællesskaber - at understøtte sunde, sociale fællesskaber blandt andet via det tværfaglige arbejde i de lokale Sundhedsfremme grupper (SUF) - at frivillighed giver et løft til fællesskabet ved, at vi styrker de nuværende tiltag og udvikler nye - at foretage løbende udvikling og omlægning af tilbud og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold, så tilbudsviften bedst muligt matcher børnenes og de unges behov - at de professionelle danner netværk omkring det faglige Sundhedsfremme og tidlig indsats I sundhedsfremmetanken fokuseres der på børn og unges trivsel, herunder deres oplevelse af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre de fællesskaber og sammenhænge, de indgår i. Vigtigt i forståelsen af sundhedsfremme er at hjælpe børn og unge til at kunne være aktører i deres eget liv, så de kan mestre deres livssituation. - at voksne er rollemodeller, ansvarlige og motiverende og med til at give sammenhængen for børnene. De voksne er opmærksomme på det enkelte barns eller den enkelte unges behov for fællesskab Til indholdsfortegnelse 19 Mål og Midler

24 Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Kommune anvender de værktøjer og metoder til tidlig indsats, som er udviklet i forsknings- og udviklingsprojektet Tidlig opsporing og indsats (TOPI). I TOPI arbejder de professionelle målrettet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling som muligt med henblik på at forebygge, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. TOPI indebærer en styrkelse af det professionelle tværfaglige samarbejde. Tidlig opsporing og indsats bygger på grundværdier om, at barnets adfærd skal ses i den sociale kontekst, som barnet indgår i. Forældre er en ressource og er aktive samarbejdspartnere med de professionelle. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at trivsel underbygges af en tidlig indsats på alle måder - at der er særlig bevågenhed omkring en fælles og tværgående tidlig indsats på 0-6-årsområdet - at børn og unge mestrer deres eget liv og bliver robuste - at fysisk og mental sundhedsfremme bidrager til, at børn og unge foretager sunde valg Indsatser Det gør vi ved: - at tilbudsviften i forhold til opsøgende og forebyggende tiltag bliver udvidet og tilpasset generelt og for 0-6-årige i særdeleshed. Det sker bl.a. ved etablering af gruppeforløb, fremskudte socialrådgivere og en styrkelse af sundhedsplejen - at trivslen hos alle børn og unge i aldersgrupperne 0-16/18 år vurderes systematisk 3 gange årligt - at anvende en fælles analysemodel i forhold til de børn, som viser tegn på mistrivsel. Analysemodellen anvendes til at undersøge barnets signaler nærmere som grundlag for en tidlig indsats - at koordinere og samordne indsatserne omkring sundhed og forebyggelse - at lade os inspirere af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker - at fremme aktiviteter, der støtter børn og unge til et aktivt fritidsliv Forældre Forældrene er centrale i forhold til børn og unges udvikling og trivsel, og de er børnenes vigtigste ressource. Derfor understøtter de professionelle og forældrene hinanden, og de professionelle involverer forældrene som centrale aktører. Forældre er en naturlig samarbejdspartner i forhold til, at de professionelle kan gøre et succesfuldt arbejde i barnets timer udenfor hjemmet. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at samarbejdet mellem forældre og professionelle er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling - at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med at sikre børn og unges trivsel og læring Til indholdsfortegnelse 20 Mål og Midler

25 Børne- og Ungdomsudvalget - at forældrenes ressourcer og muligheder altid er i spil - at forældrene støtter og prioriterer de sociale fællesskaber, hvori barnet indgår - at forældrene understøtter, at barnet har det godt, mens det er i og udenfor hjemmet Indsatser Det gør vi ved: - at de professionelle og forældrene afstemmer de gensidige forventninger løbende gennem en åben og anerkendende dialog - at de professionelle og forældrene indbyder hinanden til involvering og inddragelse - at de professionelle og forældrene arbejder med deres samarbejde, f.eks. i form af handleplaner for forældreansvar og evalueringer - at de professionelle og forældrene kommunikerer med hinanden i et dagligdagssprog - at de professionelle anvender forældrenes forskellige ressourcer Sammenhæng og udsyn Det er et mål, at børn og unge oplever sammenhæng og helhed i deres liv. Det vil sige, at der er helhed i indsatsen for børn og unge på tværs af de forskellige tilbud, og at børn og unge oplever sammenhæng, når de overgår fra en kontekst til en anden. Det vil også sige, at vi ser fremad, så børne- og ungdomsårene ruster børnene og de unge til at blive selvstændige og kompetente voksne. Institutionerne indgår i et nærmiljø med et rigt erhvervs- og foreningsliv, og det omgivende samfund kan berige arbejdet med børn og unge. Samtidig er der behov for udsyn udover de kommunale og nationale grænser, og at det internationale perspektiv tænkes ind i forhold til det daglige virke. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at der er sammenhæng og helhed i børn og unges liv fra 0 til 18 år - at børn og unge følges på tværs af fagområder - at inddrage det omgivende samfund lokalt og globalt - at alle har et fælles ansvar i forhold til børn og unges trivsel og udvikling - at vi tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker Til indholdsfortegnelse 21 Mål og Midler

26 Børne- og Ungdomsudvalget Indsatser Det gør vi ved: - at arbejde systematisk med at skabe gode overgange for børn og unge og inddrage forældrene i det arbejde - at anvende en fælles overgangsmodel og overgangsskemaer, når børn og unge skifter fra en sammenhæng til en anden - at de professionelle er nysgerrige på hinandens praksis, tænker i helheder og har et fælles sprog - at viden, ressourcer og kompetencer optimeres og koordineres på tværs af indsatser i Børn & Unge, herunder det brede ungeområde - at udarbejde en ungestrategi - at koordinere og agere så tidligt som muligt ved at bruge den tværfaglige model - at Børn & Unge inddrager og samarbejder med relevante foreninger, råd og fora - at italesætte og agere ud fra, at børn og unge er et fælles ansvar - at understøtte et aktivt medborgerskab, hvor alle tager ansvar - at arbejde med faste procedurer og metoder - at indsatser baseres på og tilpasses på baggrund af evaluering og effektmåling - at danne netværk på tværs af institutioner lokalt og i områderne - at skabe sammenhængskraft og overblik så man kan anvende det rette tilbud Til indholdsfortegnelse 22 Mål og Midler

27 Skoler og klubber Fokusområder i 2018 Kerneopgaven på skoleområdet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Vi har fortsat fokus på at forfølge initiativer, der understøtter de tre reformmål samt fokusområderne i Lys i øjnene. Kvalitetsrapporten 2017 I Kvalitetsrapporten 2017 har vi fire temaer, som vi følger op på 1. Overgange a. Dagtilbud og skole b. Skole og ungdomsuddannelser 2. Videreudvikling af de pædagogiske læringscentre arbejdet med åben skole 3. Trivsel og læring for alle 4. Professionelle lærende fællesskaber Disse fire temaer afspejles også fokusområderne i Mål og Midler Fælles grundlag for børn og unges læring i skole, SFO og Klub Implementeringen af det fælles grundlag for børns og unges læring fortsættes i Det gælder både inden for det enkelte politikområde i et tværfagligt perspektiv og i samarbejdet med forældrene. Grundlaget for læring skal også sættes i spil i det videre arbejde med TOPI med fokus på indsatsdelen. I kvalitetsrapporten følges op på skolernes arbejde med trivsel og læring for alle og her er både grundlag for læring og TOPI centrale elementer. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Kompetenceudvikling lær i egen og andres praksis Skoleområdet videreudvikler kompetenceudviklingsindsatsen med fokus på professionelle læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger og ledere så dygtige, de kan blive, så skolen skaber læring og trivsel for de børn og unge, vi har. Der er beskrevet et centralt styret kompetenceløft for alle ansatte, der tager udgangspunkt i læringsfællesskaber med fokus på at sætte den viden vores fagprofessionelle har i spil. Dette skal ske på tværs af kommunens skoler i forpligtende samarbejder. Kompetenceudvikling foregår i praksisfællesskaber på tværs af skoler og i skolenetværk for bl.a. vejledere. Udfordringer til alle og uddannelse til flere Børne- og Ungdomsudvalget har udpeget en række indsatsområder i det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse til flere. Mange af indsatserne retter sig mod skolerne, og disse vil være fokusområder for Skoler og klubber. Som det fremgår er der høj grad af overensstemmelse mellem temaerne i kvalitetsrapporten og det politiske udspil. Vi har således følgende fokusområder som opfølgning på arbejde med udspillet i 2018 Overgange mellem dagtilbud og skole Fleksible to-persons-ordninger og holddeling i hele skoleforløbet Samarbejde med PPL i forhold til inkluderende praksis med fokus på læring og trivsel for alle Overgange mellem skole og ungdomsuddannelse et styrket samarbejde mellem skole, UU og ungdomsuddannelserne Mentorordning Oprettelse af EUD8 og EUD9 Videreudvikling af åben skole herunder det fælleskommunale KLC (kulturelt læringscenter og skolernes PLC (Pædagogiske læringscentre) Til indholdsfortegnelse 23 Mål og Midler

28 Skoler og klubber Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet i alt et mindreforbrug i 2016 på 35,9 mio. kr. Af det samlede mindreforbrug kan 10,5 mio. kr. henføres til de enkelte skoler og klubber. Det resterende mindreforbrug skyldes bl.a. det mellemkommunale område samt midler til fortsat kompetenceudvikling ift. målsætning Udvikling i budget Stigningen i budgettet fra 2017 til 2018 skyldes primært godkendelsen af Udfordringer til alle og uddannelse for flere, hvor Børne- og Ungdomsudvalget tilføres 25 mio. kr. Af de 25 mio. kr. er 17,6 mio. kr. tildelt skoleområdet mens de resterende 7,4 mio. kr. er tildelt dagtilbud. I det oprindelige budget 2018 ligger også en overførsel fra 2016 på 12,1 mio. kr., som er medvirkende til et fald i rammen fra 2018 til Endvidere er der i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Til indholdsfortegnelse 24 Mål og Midler

29 Skoler og klubber Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Byrådet har godkendt og prioriteret det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse for flere, hvor Børne- og Ungdomsudvalget tilføres 25 mio. kr. Af de 25 mio. kr., er 17,6 mio. kr. tildelt skoler og klubber og 7,4 mio. kr. tildelt dagtilbud. Reduktioner Rammen er reduceret med 0,8 mio. kr. som følge af mindreudgifter til arbejdsskadeforsikring samt bedre udnyttelse af e-handel, og rammen er ligeledes reduceret med 1,0 mio. kr. i forbindelse med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Desuden er rammen reduceret med 2,6 mio. kr. som følge af forventet mindre tilgang af flygtninge. Budgetforudsætninger Aktivitetstal Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Antal skolebørn Antal SFO-børn Antal klubbørn Antal efterskolebørn Antal børn i privat-/friskole *2018 er først kendt ultimo nov De 6-17 årige - faktiske tal og prognose Til indholdsfortegnelse 25 Mål og Midler

30 Skoler og klubber Beskrivelse af budgetforudsætninger Demografiregulering I spillereglerne for budgetlægningen indgår bl.a., at udvalgene selv finansierer alle udfordringer indenfor eget budget. Ressourcetildelingsmodeller Skoler Byrådet har i april 2017 godkendt ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Den nye model på almendelen indeholder følgende: En grundtildeling, som i den nuværende model. En takst pr. elev i indskolingen svarende til 30 lektioner En takst pr. elev på mellemtrinnet svarende til 33 lektioner En takst pr. elev i udskolingen svarende til 35 timer En takst til ledelse, baseret på et gennemsnit at det der i dag bruges på ledelse. En takst til administration, baseret på et gennemsnit at det der i dag bruges på administration. 13% af elevtildelingen fordeles efter socioøkonomiske faktorer. Det socioøkonomiske indeks er baseret på KORA s analyse. Ressourcetildelingen opererer med følgende Grundtildeling børnetakst - til SFO- og Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. Takster Der opkræves forældrebetaling på SFO- og klubområdet Der bliver en overgangsordning i 2 år for de skoler, der har flere elever i specialtilbud end KORA modellen beregner. Med udgangspunkt i det skolerne betaler i 2017 indfases dette med 33% i 2018, 66% i 2019 og fuld med indfasning fra Finansieringen heraf sker via omfordeling mellem skolerne på specialområdet. Klubber Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 % af de årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. Til indholdsfortegnelse 26 Mål og Midler

31 Skoler og klubber Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udgifter pr. elev i folkeskole Udg. pr. elev til undervisning og befordring Diverse nøgletal Gennemsnitlig skolestørrelse, antal elever pr. skole Gennemsnitlig afgangskarakter (9. 6,9 7,2 7,4 7,3 7,5 6,8 6,7 7,3 7,3 7,0 kl.) Andel elever i privatskoler 14,0 14,2 15,5 16,0 22,8 16,0 26,3 12,8 7,9 18,6 Andel elever i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afgang fra grundskole, pct. 82,8 82,8 81,1 77,7 73,9 77,2 74,7 76,6 76,4 77,6 Segregeringsprocent ( kl.) 4,1 4,1 4,0 4,8 4,5 3,2 6,4 4,0 4,5 5,0 Andel af pædagogisk personale der har undervisningskompetence, pct. 81,0 87,5 86,2 89,0 85,7 87,7 83,7 84,6 87,5 85,2 Trivselsmåling* 84,7 84,2 85,5 87,2 86,4 85,6 83,1 84,6 86,6 84,4 * Trivsel i folkeskolen klasse er udarbejdet på baggrund af 10 spørgsmål om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen, fællesskabet og tryghed. Hver elev har angivet en score mellem 1-5 pr. spørgsmål. Nøgletallet viser, hvor stor en andel af elever, der har et gennemsnit på 3 eller derover, pct. (Kilde: Undervisningsministeriet) Til indholdsfortegnelse 27 Mål og Midler

32 Dagtilbud Fokusområder i 2018 Udfordringer til alle og uddannelse til flere Børne- og Ungdomsudvalget har udpeget en række indsatsområder i det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse til flere. Et par af områderne er målrettet dagtilbud. Derfor vil særligt disse to indsatser være fokusområder i 2018, disse er: - Et styrket arbejde med indsatsdelen i TOPI (indsats forstås her som indsats i institutionerne i samarbejde med PPL) - Styrkede overgange fra dagtilbud til skole. Herunder indførelsen af en overgangspædagogordning i alle skoledistrikter. På baggrund af den øgede normering der sker i børnehaverne i 2018, vil der være et særligt fokus på indsatsdelen i arbejdet med børnene. Der vil blive arbejdet på at skabe bedre læringsmiljøer med mulighed for mere nærhed, relationsarbejde samt en struktur med mindre grupper af børn i forskellige sammenhænge. På baggrund af beslutningen om den styrkede overgang fra dagtilbud til skole vil dagtilbud i tæt samarbejde med skoleområdet afstemme forventninger samt afprøve i praksis. Tidlig indsats Der vil i 2018 fortsat blive arbejdet fokuseret med den systematiske opsporing af børnenes trivsel i TOPI og med den generelle tidlige indsats. Med udgangspunkt i trivselsskemaerne fra TOPI og analyserne heraf vil der blive taget initiativer til forandring i praksis til gavn for børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse. Denne forandring vil tage udgangspunkt i personalets egen faglighed, men vil også foregå i et tværfagligt samarbejde. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. der i 2018 arbejdet videre med implementeringen af VIDA, så arbejdet med børnenes handlekompetencer bliver en tilgang, der kan understøttet indsatsdelen i hele kommunen. Marte Meo I 2018 vil der fortsat være fokus på at videreudvikle og understøtte det kompetenceløft, der er igangsat omkring Marte Meo for alle faggrupper på dagtilbudsområdet. Igennem Marte Meo støttes en positiv udvikling af børnene og deres evne til at indgå i fællesskabet styrkes. Der vil i 2018 blive arbejdet med en struktur omkring Marte Meo, der understøtter brugen af metoden og heri er relevante tværfaglige fagpersoner involveret. Generelt Sprogindsatsen vil fortsat være et særligt fokuspunkt i 2018, hvor der blandet andet vil blive arbejdet videre med de igangværende indsatser samt styrkelsen af sammenhængen i sprogindsatser mellem dagtilbud og skole. Implementeringen af Fælles grundlag for børns læring vil der fortsat være fokus på i Det gælder i egen faglig praksis, i samarbejdet med forældre og i et tværfaglige perspektiv med andre fagligheder. Der vil i det pædagogiske arbejde blive arbejdet videre med erfaringerne fra forskningsprojektet Barnet i centrum samt deltagelsen i VIDA (Vidensbaseret Indasats overfor børn i Dagtilbud). I forbindelse med VIDA bliver Til indholdsfortegnelse 28 Mål og Midler

33 Dagtilbud Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i 2016 et mindreforbrug på 16,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Af det samlede mindreforbrug vedrørte 5,9 mio. kr. de decentrale enheder, mens der også var mindreforbrug på bl.a. specialområdet, renovering af legepladser samt pulje til tværgående og forebyggende foranstaltninger (0,35% pulje). En stor del af disse mindreforbrug skyldes forskydning i udgifterne mellem årene. * Bl.a. søskendetilskud, privatpasning tilskud, specialområdet, områdeledelse Udvikling i budget Faldet i budgetrammen fra 2017 til 2018 skyldes, at der er flyttet ca. 21 mio. kr. fra dagtilbud til familieområdet i forbindelse med etablering af PPL. Årsagen til faldet i rammerne fra 2019 er, at der er indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. Endvidere er der i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Til indholdsfortegnelse 29 Mål og Midler

34 Dagtilbud Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Byrådet har godkendt og prioriteret det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse for flere, hvor Børne- og Ungdomsudvalget tilføres 25 mio. kr. Af de 25 mio. kr., er 17,6 mio. kr. tildelt skoler og klubber og 7,4 mio. kr. tildelt dagtilbud. Reduktioner Rammen er reduceret med 0,4 mio. kr. som følge af mindreudgifter til arbejdsskadeforsikring samt bedre udnyttelse af e-handel. Desuden er rammen reduceret med 0,2 mio. kr. som følge af forventet mindre tilgang af flygtninge. Budgetforudsætninger Aktivitetstal Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Antal dagplejebørn Antal vuggestuebørn Antal børnehavebørn De 0-5-årige - faktiske tal og prognose Til indholdsfortegnelse 30 Mål og Midler

35 Dagtilbud Beskrivelse af budgetforudsætninger Demografiregulering I spillereglerne for budgetlægningen indgår bl.a., at udvalgene selv finansierer alle udfordringer indenfor eget budget. Der er til dagtilbud en negativ demografiregulering på 4,2 mio. kr. i Ressourcetildelingsmodeller Ressourcetildelingen for det kommende budgetår beregnes ud fra et gennemsnitligt antal faktiske passede børn for hvert dagtilbud i perioden september til august i året før. Dette resulterer i, at dagtilbuddet årligt tildeles budget ud fra faktiske antal børn, blot forskudt for kalenderåret. Takster Der opkræves forældrebetaling på området. Til indholdsfortegnelse 31 Mål og Midler

36 Dagtilbud Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udg. til dagtilbud mv. pr. 0-5 årig Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2 årige Månedlig takst for daginstitutionsplads for 0-2-årige Månedlig takst for daginstitutionsplads for 3-5-årige Diverse nøgletal Samlede antal pladser i dagpleje pr årig Samlede antal pladser i daginstitutioner pr årig 41,3 36,4 34,7 31,8 40,8 32,2 25,2 39,3 51,2 21,7 23,4 24,1 25,7 20,3 21,2 25,4 38,8 24,6 9,5 37,1 Til indholdsfortegnelse 32 Mål og Midler

37 Ungdomsskoler Fokusområder i 2018 Kerneopgaven på skoleområdet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Vi har fortsat fokus på at forfølge initiativer, der understøtter de tre reformmål samt fokusområderne i Lys i øjnene. Fælles grundlag for børn og unges læring Implementeringen af det fælles grundlag for børns og unges læring fortsættes i Grundlaget for læring sættes også i spil i det videre arbejde med TOPI med fokus på indsatsdelen, og det skal danne grundlag for drøftelser af læringsbegrebet og skal være med til at øge sammenhængskraften omkring hele den unges liv. I kvalitetsrapporten følges op på ungdomsskolens arbejde med trivsel og læring for alle og her er både grundlag for læring og TOPI centrale elementer. Kompetenceudvikling lær i egen og andres praksis Skoleområdet videreudvikler kompetenceudviklingsindsatsen med fokus på professionelle læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger så dygtige, de kan blive, så skolen skaber læring for de børn og unge, vi har. På Ungdomsskolen har vi særlig fokus på Læring for alle i praksis, idet vi gennem et stort udviklingsprojekt sætter fokus dels på den didaktiske udvikling i undervisningen og dels på de professionelles samarbejde. Udfordringer til alle og uddannelse til flere Børne- og Ungdomsudvalget har udpeget en række indsatsområder i det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse til flere. Mange af indsatserne retter sig mod skolerne, og disse vil være fokusområder for Skoler og klubber. Som det fremgår er der høj grad af overensstemmelse mellem temaerne i kvalitetsrapporten og det politiske udspil. Ungdomsskolen har således følgende fokusområder som opfølgning på arbejde med udspillet i 2018 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Samarbejde med PPL i forhold til inkluderende praksis med fokus på læring og trivsel for alle Overgange mellem skole og ungdomsuddannelse et styrket samarbejde mellem skole, UU og ungdomsuddannelserne Mentorordning hvor vi allerede i 2017 får de første erfaringer. Videreudvikling af EUD10 forløbet, der har fået fat i målgruppen Videreudvikling af åben skole herunder det fælleskommunale KLC (kulturelt læringscenter) og skolernes PLC (Pædagogiske læringscentre) Ungdomsskolen har i år oprettet udskolingsspor med et helt specielt brobygningsforløb, og fokus er på uddannelse og karriere her fortsætter arbejdet fremover i meget tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Videreudvikling af ledelse Viborg Ungdomsskole forsætter arbejdet med ledelse af læring og progression med særligt fokus på ledelse tæt på. Som læringsledere på Viborg Ungdomsskole arbejder ledelsen tæt på undervisning for at indsamle de bedst mulige data og den sikrest mulige viden om pædagogiske og didaktiske indsatser på skolen. Med særligt fokus på at kombinere data- og forskningsbaseret viden med skolens erfaringer, rutiner og idealer, ønsker ledelsen at styrke kerneopgaven - dvs. udvikle og gennemføre god undervisning, der styrker elevernes læring og trivsel samt at understøtte og kvalificere det kollegiale samarbejde om arbejdsopgaverne Den bidragende ungdomsskole Viborg Ungdomsskole har stor fokus på at bidrage til folkeskolereformens intentioner om bl.a. Den åbne Skole. Ungdomsskolens muligheder for spændende undervisningsmiljøer og nye fagtilbud skal give folkeskolens overbygningselever anderledes og vedkommende læringsforløb. Til indholdsfortegnelse 33 Mål og Midler

38 Ungdomsskoler Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i 2016 et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Udvikling i budget Budgetrammen er i 2016 reduceret, primært som følge af lukning af Musicaltalentskolen. Årsagen til stigning i rammen for 2017 er udjævning af rammerne efter lukningen af Musicaltalentskolen. I er der indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. Til indholdsfortegnelse 34 Mål og Midler

39 Ungdomsskoler Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet Reduktioner Der er i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Budgetforudsætninger Aktivitetstal Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Antal elever i 10. klasse Til indholdsfortegnelse 35 Mål og Midler

40 Tandpleje Fokusområder i 2018 Forebyggelse af huller i tænderne hos den tredjedel af børn og unge, der er mest udsat for at få karies Det er i dag muligt at identificere de børn og unge, der har størst risiko for at udvikle huller i tænderne. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at forebygge huller i tænderne hos denne gruppe ved traditionelle metoder som tandbørsteinstruktion, fluorbehandling, lakeringer m.m. I vil der blive afprøvet nye pædagogiske metoder, hvor klinikassistenter udnytter de muligheder, der er i Dialogrummene. Med interaktive læringsmodeller og intensiv træning i hygiejnemetoder, der hurtigt og effektivt fjerner belægninger fra tænderne, vil vi forsøge at give et individuelt og målrettet tilbud til denne gruppe. Vi vil desuden teste nye kliniske løsninger, der er målrettet denne gruppe. Målet er at reducere %-delen af unge, der som 18årige er i zone 3 & 4 (unge med nogen eller betydelig caries) og derved øge antallet af unge i zone 1 & 2, svarende til ingen eller ubetydelig karies. Screening af skolebørn på undersøgelsesklinikker. I 2018 vil en stor del af skolebørn blive undersøgt på skolernes forebyggelsesklinikker. Med den stigende tandsundhed kan undersøgelserne på 2/3 af børnene foregå på skolen. Det betyder en lettelse for forældrene, der ikke behøver at tage fri fra arbejde for at følge børnene til en standard undersøgelse. Alle forældre modtager en sms/mail om at barnet er undersøgt og ved anvendelse af en særlig modul til tandplejens journalsystem TK2, kan forældre se resultatet af undersøgelsen og hvad de evt. bør følge op på. Mere omfattende undersøgelser og alle behandlinger foretages kun med forældrenes samtykke og foregår på hovedklinikken. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Screeningen kræver ikke samtykke efter en ændring i lovgivningen pr. 1. juli Et forældreønske om altid at følge deres barn til tandlæge vil naturligvis blive imødekommet. Udvikling af teknikker til tidlig korrektion af tandstillings anomalier (Viborg modellen) Som et af de første steder i landet er teknikken med tidlig identifikation, opsporing og behandling af tilsyneladende ubetydelige tandstillingsfejl blevet implementeret i Viborg Kommune. I 2016 blev metoden videreudviklet med kompetenceudvikling, der også omfatter samarbejdsklinikkerne. Der vil blive lagt vægt på træning i at få det maksimale udbytte af de forskellige teknikker, så antallet af store behandlinger og behandlingstiden for børnene kan bringes så langt ned som muligt. I 2018 vil alle registreringer foregå med 3D scanninger. Det betyder hurtigere fremstilling af nødvendige apparaturer og en mere behagelig oplevelse for børn og unge. Til indholdsfortegnelse 36 Mål og Midler

41 Tandpleje Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Forbedret tandsundhed Målet er færre børn med mange huller Antallet af 18 årige i Zone 1 og 2, svarende til ingen eller ubetydelig karies stiger til 67 % af de 18-årige 69% af de 18-årige 71 % af de 18-årige 73 % af de 18-årige Til indholdsfortegnelse 37 Mål og Midler

42 Tandpleje Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i 2016 et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Udvikling i budget Der er i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Til indholdsfortegnelse 38 Mål og Midler

43 Tandpleje Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet Reduktioner Der er i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Til indholdsfortegnelse 39 Mål og Midler

44 Familieområdet Fokusområder i 2018 Familieområdet består af: Sundhedsplejen, Afdeling for Pædagogisk Praksis og Læring (PPL), Familieafdelingen, Familiecenter Viborg, Ungeindsatsen Viborg og B&U Handicap. Inddragelse En væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores indsatser er inddragelse af borgere, omfattende både børnene, de unge og deres familier og netværk. Vi har derfor i alle vores kontakter med og indsatser til borgerne fokus på inddragelse. Sunde og inkluderende fællesskaber En central opgave for Familie & Rådgivning er at understøtte bestræbelserne for at skabe rammerne for inkluderende fællesskaber. Det overordnede mål hermed er, at alle børn og unge trives og udvikles fagligt. Fokus i indsatserne er at omfatte alle børn, unge og de omgivelser, de indgår i. PPL og videreudviklingen heraf er med til at udbygge mulighederne for koordinerede og sammenhængende indsatser, praksisnær og let tilgængelig rådgivning og tværprofessionelt samarbejde, alt sammen med sigte på at styrke og skabe inkluderende fællesskaber. Fælles grundlag for børns læring Implementeringen af fælles grundlag for børns læring 0-18 år fortsætter i Både internt i Familie & Rådgivning og i et tværfagligt perspektiv med andre fagligheder og sidst men ikke mindst i samarbejdet med forældrene. Udfordringer til alle og uddannelse til flere Børne- og Ungdomsudvalget har udpeget en række indsatsområder i det politiske udspil Udfordringer til alle og uddannelse til flere. Fokus i Familie & Rådgivning vil være udvikling af gode læringsmiljøer for alle børn samt forældresamarbejde, da vi ser forældre som den væsentligste faktor i forhold til børns læring. Familie & Rådgivning indgår som understøttende funktion i en række af indsatsområderne, dog vil særligt to af indsatserne være fokusområder for Familie & Rådgivning i 2018, disse er: - kompetenceudvikling af pædagogisk personale med henblik på at flere børn bliver en del af deres distriktsskole - overgangsforløb fra specialtilbud til distriktsskole Sammenhængskraft og gennemsigtighed på familieområdet I 2017 har der været fokus på at videreudvikle sammenhængskraft og gennemsigtighed mellem de mange indsatser vi yder, det spænder fra blandt andet sundhedsplejens almene tilbud til PPLs understøttende aktiviteter til fagpersoner i almenområdet, til myndighedsafgørelser til specialiserede indsatser. Fremadrettet vil der være fokus på formulering af effektmål og takster for de enkelte ydelser. Den tværfaglige model Realisering og implementering af eventuelle tilpasninger og ændringer i den tværfaglige model som følge af evalueringen foretaget i 2017 forventes at række ind i 2018 Sundhed Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Sundhedsopgaven kræver koordination og et tæt samarbejde både internt i Viborg Kommune og eksternt med almen praksis, hospitaler og børne- og ungdomspsykiatri. Familieområdet vil i 2018 have fokus på det organisatoriske set up i den forbindelse. Til indholdsfortegnelse 40 Mål og Midler

45 Familieområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet et mindreforbrug 7,8 mio. kr. Resultatet skyldes hovedsagelig et fald i udgifter til anbringelser på døgninstitutioner i forhold til tidligere år. Udvikling i budget Stigningen i budgettet fra 2017 til 2018 skyldes at der er flyttet ca. 25 mio. kr. fra dagtilbud og skoler til familieområdet i forbindelse med etablering af PPL. Endvidere er der i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Til indholdsfortegnelse 41 Mål og Midler

46 Familieområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet Aktivitetstal Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Reduktioner Der er i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Antal børn i familiepleje Antal børn på opholdssteder Antal børn på døgninstitutioner Til indholdsfortegnelse 42 Mål og Midler

47 Familieområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udg. pr. anbragt, alle anbringelsestyper Udg. pr. anbragt 0-22 årig, alle anbringelsestyper Udg. til plejefamilier pr årig Diverse nøgletal Andel af anbragte pr årig, pct. Antal modtagere af forebyggende foranstaltninger pr årig Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte, pct. Andel af børn og unge der ikke modtager foranstaltninger 1 år efter at have modtaget forebyggende foranstaltning, pct. Andel anbragte 1 år efter forebyggende foranstaltning, pct. 8,5 9,0 8,9 7,0 10,2 8,2 7,4 6,7 11,1 8,4 21,6 23,7 25,0 14,7 14,4 28,7 24,8 19,7 21,4 17,5 65,5 69,1 73,5 60,8 1,1 3,3 29,2 74,4 62,0 50,0 29,2 26,3 23,7 41,0 30,2 49,0 49,9 26,0 29,6 29,8 4,2 4,0 2,2 3,4 3,0 5,7 2,2 1,6 1,9 3,1 Til indholdsfortegnelse 43 Mål og Midler

48 Overførselsområdet Fokusområder i 2018 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Overførselsområdet omhandler Servicelovens 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn og unges funktionsnedsættelse). Området er organisatorisk tilknyttet Familie og Rådgivning. For uddybende beskrivelse af særlig fokus og indsatsområder, henvises derfor til politikområde: Familieområdet. Til indholdsfortegnelse 44 Mål og Midler

49 Overførselsområdet Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Se effektmålene for politikområdet: Familieområdet Til indholdsfortegnelse 45 Mål og Midler

50 Overførselsområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i 2016 et merforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Udvikling i budget Udgift til SFO-befordring er flyttet fra overførselsområdet, hvorfor budgettet fra 2018 er reduceret med 1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget Til indholdsfortegnelse 46 Mål og Midler

51 Ældre- og Sundhedsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Ældre- og Sundhedsudvalget har i 2018 et samlet nettodriftsbudget på 1.152,8 mio. kr. Budgettet udgør 20,5 % af Viborg Kommunes samlede Til understøttelse af budgetprocessen er der udarbejdet et budgethæfte, driftsudgifter. hvor udfordringer, driftsønsker og finansiering er nærmere beskrevet. Af hæftet fremgår det, at der er udfordringer på 32,2 mio. kr. og finansieringer med et tilsvarende Ældre- og Sundhedsudvalgets budget 2018 (mio. kr., 2018 P/L) beløb. De fire partier, som er repræsenteret i Ældre- og Sundhedsudvalget, blev den 9. juni 2017 enige om at tilføre området 11,5 mio. kr. til delvist dækning af de presserende udfordringer i 2018 og overslagsårene. Aftalen blev godkendt i Byrådet den 21. juni 2017 sag nr. 3. Budget 2017 samt (i mio. kr., 2018-P/L) Ældreområdet 727,1 731,4 728,1 724,2 720,6 Sundhedsområdet 413,5 421,4 419,6 419,4 419,3 I alt 1.140, , , , ,9 Til indholdsfortegnelse 47 Mål og Midler

52 Ældre- og Sundhedsudvalget Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Politikker Tværgående politikker Byrådet godkendte den 20. maj 2015 den tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune. Politikken er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor en række interessenter på ældreområdet har været inddraget og hørt. Bl.a. har Viborg Kommunes Ældreråd og Handicapråd deltaget i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet politikken. Visionen for politikken lyder: Viborg Kommune gode og værdige seniorliv Samarbejde om et meningsfuldt seniorliv Aktivt medborgerskab og sund livsførelse Trivsel og tryghed, hvis behovet for hjælp opstår Kvalitetsstandarder De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Ældreområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter, de har som borgere Sundhedspolitikkens vision er: Viborg Kommune den sunde kommune Et fælles ansvar Et personligt valg Sektorpolitikker Byrådet godkendte den 15. juni 2016 Viborg Kommunes Senior og værdighedspolitik. Senior- og Værdighedspolitikken synliggør Viborg Kommunes prioriteringer på ældreområdet i de kommende år og beskriver hvordan kommunen vil arbejde med at sikre, at borgerne oplever, at kommunen tilbyder en værdig pleje og omsorg tilpasset den enkeltes behov. Til indholdsfortegnelse 48 Mål og Midler

53 Ældreområdet Fokusområder Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Politikken udtrykker Byrådets værdier, konkrete målsætninger og indsatser på Ældreområdet og prioriteringen af disse. På samme tid danner politikken rammen om de indsatser, som kommunen igangsætter med de midler som modtages fra den såkaldte Værdighedsmilliard. Det overordnede tema for politikken er livskvalitet. Livskvalitet er det, der kendetegner et godt liv. Overordnet tema: Livskvalitet En lang række faktorer har betydning for de ældres livskvalitet. Viborg Kommune har som mål at sikre at de ældre medborgere oplever en høj grad af livskvalitet. Vi tror på, at det giver livskvalitet at kunne selv. Overordnet arbejdes der ud fra den rehabiliterende tankegang på ældreområdet i Viborg Kommune. Rehabilitering og den rehabiliterende tankegang handler om at skabe eller genskabe borgerens færdigheder. Underliggende temaer og målsætninger: Fællesskab Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har mulighed for at vedligeholde de eksisterende fællesskaber og opsøge nye. Viborg Kommune vil - Aktive hverdagsliv - Udvikle relationer - Et fortsat arbejdsliv - Aktive lokalsamfund - Opbakning til de frivillige Selvstændighed og medindflydelse Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte mødes med ligeværd og respekt og at den enkelte har mulighed for at bevare det, der betyder noget for den enkelte. Viborg Kommune vil - Plads til borgerens ønsker og behov - Rehabilitering som udgangspunkt - Kommunikation og dialog Værdighed Et godt og værdigt seniorliv betyder, at der tages udgangspunkt i borgerens eget liv og at der gives mulighed for at fortsætte dette. Viborg Kommune vil - Give mulighed for at klare sig selv - Selvbestemmelse - En værdig død Tryghed Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har en tryg hverdag og får den hjælp som der er behov for. Viborg Kommune vil Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. - Tryghed når helbredet svigter - Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng - Gode måltider - Attraktive og seniorvenlige boliger Til indholdsfortegnelse 49 Mål og Midler

54 Ældreområdet Ensomhed Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har mulighed for at indgå i fællesskaber i lokalmiljøet, eksempelvis spis-sammen grupper. Deltagelse i allerede etablerede tilbud, eksempelvis Aktivitetscentre, pensionistgrupper etc. Viborg Kommune vil - Sikre et tæt samarbejde mellem Sundhedscenter Viborg, Madservice Viborg og Aktivitet & Udvikling omkring ensomhed - Screene ældre i risikogruppen, som en del af det forebyggende hjemmebesøg - Igangsætte relevante tilbud og forløb for den ældre Aktive hverdagsliv Aktive hverdagsliv handler ikke kun om fysiske aktiviteter. Der skal være tale om både fysiske, sociale og mentale aktiviteter tilpasset forskellige funktionsniveauer. Viborg Kommune vil - Skabe valgmuligheder, tilbud og nye rammer for udfoldelser - Understøtte de eksisterende aktiviteter og fællesskaber - Sikre rammerne for at de ældre kan dyrke nuværende fællesskaber og opsøge nye fællesskaber Til indholdsfortegnelse 50 Mål og Midler

55 Ældreområdet Målsætninger og indsatser Fællesskab At skabe rammer for gode oplevelser og styrke ældres sociale netværk og trivsel At skabe rammer, der kan fremme borgerens mulighed for at dyrke nuværende fællesskaber og opsøge nye fællesskaber At understøtte tilbud og aktiviteter i hele kommunen sammen med lokale aktører og andre frivillige og sikre At så mange som muligt kan deltage At forbygge og opspore ældre sårbare for ensomhed via forebyggende hjemmebesøg Selvstændighed og medindflydelse At fremme den enkelte borgers mulighed for at opnå eller bevare et aktivt liv og herigennem fremme sundhedstilstanden At understøtte borgerens selvbestemmelse over egen hverdag At synliggøre de valgmuligheder samt individuelle og fleksible løsninger, som Viborg Kommune allerede tilbyder At udbrede de velfærdsteknologiske løsninger, vi ved der virker, så den enkelte i højere grad forbliver selvhjulpen At rådgive om og understøtte sunde kostvalg Værdighed At sikre at den enkelte får den afslutning på livet, som de ønsker At respektere den enkeltes mulighed for at genvinde sin livskvalitet og for både psykisk, socialt og kognitivt At kunne fungere i hverdagen At medarbejderne tager de svære samtaler både med de ældre og pårørende om døden At omsorgen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation At arbejde med fokus på den rehabiliterende tankegang og med afsæt i den enkeltes ressourcer og behov Tryghed At skabe tryghed for borgerne og deres pårørende for de der har behov At skabe mad- og måltidsoplevelsen for de borgere, der modtager madservice At personalets kompetencer matcher de behov, som borgerne har At skabe rammerne for at give en situationsbestemt hjælp for de mest sårbare ældre, f.eks. de der har psykiatriske problemstillinger og dem med flere sygdomme eller omfattende funktionssvigt At give de svageste ældre den hjælp og støtte, som de har behov for At borgerne oplever helhed og sammenhæng på tværs af sektorer Til indholdsfortegnelse 51 Mål og Midler

56 Ældreområdet Effektmål i 2018 Indsats for at forebygge og opspore ensomme og sårbare + 65 årige jf. ny lovgivning Det forebyggende team har som et tiltag for at opspore og forebygge ensomhed og sårbare oprettet en Bekymringspostkasse. Her kan alle, evt. anonymt rette henvendelse, hvis en de kender eller de selv, som 65 + årige, har behov for et forebyggende hjemmebesøg. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår I løbet af 2017 har det forebyggende team udbredt kendskabet til Bekymringspostkassen til foreninger, lokalområder, distrikterne i Omsorg samt andre kommunale sundhedsfaglige samarbejdspartnere. I en kortere periode i 2016 var der 9 henvendelser via Bekymringspostkassen. I 2017 forventes tallet at ligge på omkring 20 henvendelser i alt Der forventes en stigning i antal henvendelser på yderligere 10 % i 2018 Styrket indsats i forhold til ernæring for hjemmeboende Klinisk diætist laver kostvejledning, ernæringsplaner og er sparringspartner/ underviser for det faglige personale i hjemmeplejen Borgere vejes ved opstart og efterfølgende hvert kvartal, for at kunne igangsætte en hurtig ernæringsindsats ved vægttab over 1 kg/mdr. Det forventes at 60 % af borgere som modtager personlig pleje vejes hvert kvartal. 10 % 60 % Til indholdsfortegnelse 52 Mål og Midler

57 Ældreområdet Velfærdsteknologi virtuel hjemme- og sygepleje Antal leverede virtuelle besøg hos borger Antal borgere der siden projektstart, som har modtaget virtuelle ydelser Andel af de borgere, der har modtaget virtuelle ydelser, som har mulighed for at kalde op på eget initiativ Rehabiliteringsforløb på rehabiliteringscentret Det er forventningen, at fokuseringen på en rehabiliterende indsats kan føre til at flere borgere opnår bedre mulighed for et fortsat liv på egne betingelser og med mindre behov for pleje, praktisk hjælp og andre kompenserende ydelser. På RCV gives der en tværfaglig, helhedsorient og målrettet intervention med fokus på at forbedre borgerens individuelle funktions- og mestringsevne: Udbygge niveauet fra 2017 med yderligere 5%, således 65 % af borgerne har hævet deres funktionsniveau efter endt træningsforløb på RCV % 65 % Til indholdsfortegnelse 53 Mål og Midler

58 Ældreområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Regnskabsresultatet for 2016 viste et mindreforbrug på 22,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvoraf planlagte investeringer i 2017 udgjorde 5,7 mio. kr. og uforbrugte puljemidler med ekstern finansiering beløb sig til 6,5 mio. kr. Desuden blev det besluttet på Byrådsmødet den 19. april 2017 at lægge 4,4 mio. kr. i kassen. Udvikling i budget Der er fra og med 2018 tilført politikområdet 11,5 mio. kr. jf. budgetaftale den 9. juni Udviklingen i budgettet fra 2018 til 2021 viser et jævnt fald, som skyldes, at der allerede er indarbejdet en besparelse på ½ % i hvert af årene. Til indholdsfortegnelse 54 Mål og Midler

59 Ældreområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udfordringer, driftsønsker og finansiering Der er samlet set udfordringer på 30,7 mio. kr. Udfordringerne fordeler sig med følgende overskrifter: Et langt værdigt liv. Overskriften omhandler pres på det nære sundhedsvæsen samt udfordringer med et stigende antal ældre 80+ årige samt stigende levealder. Kapacitetsudvidelser på plejeboligområdet. Overskriften omfatter både den kommunale udvidelse såvel som udvidelsen på det private marked. Der er fundet finansiering delvist via budgetaftalen af 9. juni 2017 og delvist inden for politikområdet. Til at underbygge budgetprocessen er der udarbejdet et budgethæfte, som har været et gennemgående dokument. Nærmere beskrivelse af udfordringer, driftsønsker og finansiering kan ses i hæftet. Puljer Værdighedsmilliard. Midler vedrørende Værdighedsmilliarden udgør i ,6 mio. kr. Midlerne skal udmøntes inden for de særlige indsatsområder, som er fastsat af Sundheds- og Ældreministeriet. Fra 2020 forventes det, at beløbet vil blive tilført kommunerne gennem bloktilskuddet. Budgetforudsætninger Aktivitetstal Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Kommunal hjemmepleje: Personlig pleje timer * * Praktisk hjælp timer Personlig pleje brugere Praktisk hjælp brugere Privat Hjemmepleje: Personlig pleje - timer 8.127* 7.827* Praktisk hjælp timer Personlig pleje brugere Praktisk hjælp brugere Sygeplejen: Uddelegerede sygeplejeydelser timer Alle tal, hvor der indgår brugere, er beregnet som et gennemsnit pr. måned. Antal brugere for budget 2017 og 2018 er beregnet pba. de måneder/uger, som ligger til grund for budgettet. *Der blev i 2016 udarbejdet en ny pakkestruktur, som betyder færre visiterede/leverede timer. Den var først fuldt udmøntet i alle distrikter pr. 1/ Timeprisen er samtidig steget, så ændringen er en nulløsning for politikområdet Udviklingen i antallet af ældre år 80+ år Til indholdsfortegnelse 55 Mål og Midler

60 Ældreområdet Beskrivelse af budgetforudsætninger Ressourcetildelingsmodeller Bestiller-/udfører model på ældreområdet for Viborg Kommune. BUM-modellen (Bestiller-, Udfører-, Modtag modellen) er en grundlæggende organisationsmodel, hvor myndighedsfunktionen er adskilt fra udførerdelen. BUM-modellen, som bruges i hjemmeplejen, på plejecentrene og delvist i hjemmesygeplejen, er en visitationsmodel, hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. Hovedopgaverne for henholdsvis myndigheden og udførerdelen i en BUM-model er opsummeret nedenfor: Myndighed/Visitation: Budgetansvar Visitation, kvalitetssikring og tilsyn Indgåelse af kontrakter Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og modtagelse af klager Udførerdel: Driftsansvar Leverancesikkerhed over for brugerne Planlægning af visiterede ydelser Dokumentation af leverede ydelser Til indholdsfortegnelse 56 Mål og Midler

61 Ældreområdet Nøgletal Serviceniveau målt i kroner Udgifter til hjemmehjælp i egen bolig pr. 65+ årig Udgifter til hjemmehjælp i egen bolig pr. 80+ årig Udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig Udgifter til pleje og omsorg pr. 80+ årig Udgifter til plejebolig/plejehjem pr. 65+ årig Udgifter til plejebolig/plejehjem pr. 80+ årig Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2016 Hele landet Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Diverse nøgletal Gns.alder for nyvisiterede til hjem- 79,3 79,5 80,1 79,9 79,2 78,9 79,5 79,3 79,2 79,3 mehjælp i egen bolig, 65+ årig *Gns. antal visiterede timer hjemmehjælp 3,1 2,9 2,6 3,8 4,3 4,6 3,4 4,7 4,7 4,1 om ugen pr. 65+ årig *Gns. antal visiterede timer hjemmehjælp 3,1 3,0 2,6 3,9 4,3 4,7 3,6 4,5 4,5 4,1 om ugen pr. 80+ årig Andel modtagere af hjemmehjælp 10,7 10,0 9,7 8,6 11,1 12,4 8,1 9,7 10,9 11,0 i egen bolig pr. 65+ årig Andel modtagere af hjemmehjælp 20,2 18,9 18,6 15,5 20,3 21,7 15,0 18,7 20,0 20,8 i egen bolig pr årig Anden modtagere af hjemmehjælp 48,1 47,8 48,9 39,1 46,2 46,2 36,5 42,8 44,9 47,4 i egen bolig pr. 90+ årig *En omlægning af pakkekataloget i 2016 har betydet, at antallet af visiterede timer er faldet, men de leverede timer er ikke faldet Til indholdsfortegnelse 57 Mål og Midler

62 Sundhedsområdet Fokusområder i 2018 Byrådet vedtog den 20. maj 2015 Viborg Kommunes Tværgående sundhedspolitik. Politikken fastslår at sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, virksomheder, region og kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens vision og mål. Sundhedspolitikkens 4 temaer som danner den overordnede ramme for indsatsen er; Børn og unge Gennem hele livet Fællesskaber Tidlig og effektfuld indsats En sammenhængende sundhedsindsats For borgeren er det uden betydning, om det er hospital, praktiserende læge eller den ene eller anden del af kommunen, der leverer behandlingen. En god og tryg behandling er første prioritet for borgeren. Sundhedsaftalen for , som kommunerne og regionen vedtog omkring årsskiftet 2014/2015 søger da også at opfylde dette via visionerne om: Et sundhedsvæsen på borgernes præmisser. Sundhedsløsninger tæt på borgeren. Mere lighed i sundhed. Tilgængelighed, fleksibilitet og stærke faglige profiler er grundlæggende forudsætninger for at opfylde visionerne for det nære sundhedsvæsen. Fokusfelter Fokusområderne i den kommunale indsats i 2018 er i vidt omfang sammenfaldende med de initiativer, som indgår i den nationale handlingsplan 2016 om en styrket indsats for den ældre medicinske patient. Initiativerne er blandt andet: Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Tidlig opsporing og rettidig indsats Styrkede kommunale akutfunktioner Kompetenceløft i den kommunale sygepleje En indsats der hænger bedre sammen Bedre styr på medicinen I Viborg Kommune skelnes dog ikke til alder. Der vil være fokus på den tværgående sundhed, hvor initiativerne udfoldes på tværs af alder, uanset om indsatsen leveres af Børn & Unge eller Job & Velfærd. Andre markante fokusområder i de kommende år er; I 2016 blev den ny nationale demenshandleplan præsenteret. Viborg Kommunes strategi- og handleplan følger i sporene på den med fem konkrete indsatsområder (se målsætninger nedenfor) Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor regering, KL og Danske Regioner medio 2017 fremsætte en række anbefalinger. Implementeringen af alle initiativerne vil ske med et lokalt afsæt i de investeringer, som hidtil er foretaget i det kommunale sundhedsvæsen, så der bygges ovenpå og kvalitativt løftes i indsats og kompetencer. Til indholdsfortegnelse 58 Mål og Midler

63 Sundhedsområdet Målsætninger og indsatsområder I arbejdets tilrettelæggelse vil centrale værdier være; Borgerne skal i centrum og der skal skabes borgernære løsninger Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud Indsatsen skal sigte mod rehabilitering og mestring af eget liv Vi skal altid sætte ind med det mindst indgribende tilbud tilpasset borgerens behov Vi skal sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats Pårørende og netværk er en vigtig ressource Der skal være rum og mod til nytænkning og innovation Vi skal skabe rammer der styrker den enkelte borgers mestringsevne, bl.a. via øget fokus på omsorgsteknologi og hjælpemidler. Blandt de centrale indsatsområder er: Tværgående fokus internt og eksternt Et succesfyldt løft af sundhedsopgaven fordrer et tæt samarbejde såvel mellem region og kommune som mellem de kommunale forvaltninger. Blandt indsatser er: Call-center samarbejdet med Regionshospitalet Viborg Indsatsen mod overvægtige børn i Børn og Unge Arbejdet med fremskudt visitation i psykiatrien. Tidlig opsporing Tidlig opsporing af begyndende sygdom, er et af indsatsområderne i forhold til, at minimere forebyggelige indlæggelser. Arbejdet med tidlig opsporing indebærer, at borgerne screenes regelmæssigt med henblik på at fange de signaler, som er kendte indikationer på begyndende sygdom, så der kan forebygges eller iværksættes en tidlig indsats. Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Forebyggelse i forhold til unge og misbrug I foråret 2017 blev der iværksat en kampagne med det formål at få unge til at søge hjælp i forhold til nogle af de udfordringer man kan møde som ung. Følgende emner er omfattet af kampagnen: Ensomhed Præstation Rusmidler Tobak Sex Økonomi Sunde fællesskaber Til kampagnen er udviklet en app Gode Råd i Lommen, som blandt andet består af en podcast med gode råd indenfor emneområderne. Bedre styr på medicin Med implementeringen af det fælles medicinkort (FMK) er skabt en platform for tidstro information blandt alle aktører omkring borgernes behov for medicin. I forlængelse heraf arbejdes inden for rammerne af medicinpakken i kvalitetsprojektet I Sikre Hænder med at reducere fejl i forbindelse med medicinhåndteringen hos borgeren. Demens Viborg Kommune har gennem det seneste år arbejdet med at udvikle og målrette indsatser for borgere med demens og deres pårørende. Arbejdet er sket i overensstemmelse med den nationale demenshandleplan 2025, som har fungeret som styringsværktøj i udarbejdelse af Strategi- og demenshandleplanen for Viborg Kommune Planen arbejder med følgende fem fokusområder: 1. Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling. 2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering. 3. Støtte til mennesker med demens og pårørende. 4. Demensvenlige boliger og samfund. 5. Øget videns- og kompetenceniveau. Indsatser der iværksættes spejler sig således i disse fokusområder. Til indholdsfortegnelse 59 Mål og Midler

64 Sundhedsområdet Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår Antallet af forebyggelige indlæggelser * skal reduceres med 10 % årligt i Der måles med udgangspunkt 2015, hvor der var forebyggelige indlæggelser blandt kommunens borgere Mindst 70 % af deltagere i hjerterehabilitering gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner i fase 2 Mindst 80 % af de borgere som modtager træningstilbud i fase 2 stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest. De børn der indgår i projekt Jump opnår et vægttab 70 % 80 % 80% af børnene opnår vægttab * I forhold til tidligere år er effektmålet er tilpasset til Sundhedsstyrelsens nye definition af hvilke diagnoser, som indgår i målingerne af forebyggelige indlæggelser. Til indholdsfortegnelse 60 Mål og Midler

65 Sundhedsområdet Antallet af kontakter til pårørende/det primære netværk til en borger med en demens sygdom med henblik på vejledning, rådgivning og undervisning øges med 100 procent. Kontakten har til formål at øge den enkeltes muligheder for at mestre dagligdagen som pårørende til en borger med en demenssygdom borgere Sundhed og Omsorg har søgt puljen etablering af rådgivnings- og aktivitetscentre. Hvis ansøgningen godkendes vil dette have stor betydning for antallet af kontakter til de pårørende i årene Ti procent af medarbejderne i Sundhed og Omsorg får udviklet deres vidensniveau inden for demensområdet gennem undervisning, læring og praksis. Undervisningen tager udgangspunkt i en fælles teoretisk referenceramme. 150 medarbejdere Appen Gode råd i lommen er downloadet minimum 2000 downloads 2000 downloads 2000 gange i hvert af årene 2018 og 2019 * I forhold til tidligere år er effektmålet er tilpasset til Sundhedsstyrelsens nye definition af hvilke diagnoser, som indgår i målingerne af forebyggelige indlæggelser. Til indholdsfortegnelse 61 Mål og Midler

66 Sundhedsområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Regnskabsresultatet fra 2016 viste et merforbrug på 1,6 mio. kr. set i forhold til korrigeret budget. Merforbruget er hovedsagelig at finde på Kommunal Medfinansiering (kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse). I forhold til oprindeligt budget var der et mindreforbrug. Udvikling i budget Der er en stigning i budgettet fra 2017 til 2018, som bl.a. er opstået ved, at der er lavet en omfordeling af budgettet til træning fra politikområdet ældre til politikområdet sundhed. En finansieringsomlægning af den Kommunale Medfinansiering fra og med 2018, betyder at det budgetterede udgiftsbehov er forbundet med væsentlig usikkerhed. Det oprindelige budget til 2018 er dog bibeholdt, da det ligger på samme niveau som KL`s prognosemodel fra 10. juli Til indholdsfortegnelse 62 Mål og Midler

67 Sundhedsområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Udfordringer, driftsønsker og finansiering Til at underbygge budgetprocessen er der udarbejdet et budgethæfte, som har været et gennemgående dokument. Nærmere beskrivelse af udfordringer, driftsønsker og finansiering kan ses i hæftet. Aktivitetstal Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018* Der er tilført 2 mio. kr. til driftsudgifter til sundhedssatellitter, som bl.a. inkluderer lejeudgift, bygningsdrift og medarbejdertid. Finansieringsomlægning af den Kommunale Medfinansiering (KMF). En evaluering af ordningen i foråret 2015 konstaterede, at flere kommuner fandt incitamenterne ved ordningen beskedne. Den nye ordning indeholder bl.a.: - En differentieret KMF efter alder, så betalingen afspejler de kommunale muligheder for forebyggelse, der hvor kommunerne i forvejen har kontakt med borgeren. - Justering af tilbagebetalingsprincipperne. Hidtil har kommunerne fået penge tilbage, hvis loftet for regionens indtægter var overskredet. Fremover kan sundhedsministeren beregne en yderligere opkrævning, hvis regionens indtægtsloft ikke er nået. - Kun betaling for én indlæggelse inden for samme region, selv om sygdomsforløbet kan omfatte indlæggelse på flere hospitaler. Stationær somatik (indlæggelser) Ambulant somatik (besøg) Stationær psykiatri (indlæggelser) Ambulant psykiatri (besøg) * Afregningen af den Kommunale Medfinansiering bliver fra 2018 omlagt til en differentieret afregning (se mere under afsnittet Hvad er nyt i driftsbudget 2018 ). Budgetter og aktivitetstal er bibeholdt på samme niveau som for 2017, da budgetterne ligger på niveau med KL`s prognose pr. 10. juli 2017 for budgetåret Til indholdsfortegnelse 63 Mål og Midler

68 Sundhedsområdet Nøgletal Serviceniveau målt i kroner *Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. borger Nettodriftsudgifter til vederlagsfri fysioterapi pr. borger Diverse nøgletal (2014) Forebyggende indlæggelser pr. 65+ årig Genindlæggelser af 65+ årige pr indlæggelser af 65+ årige Ventetid i dage til almen ambulant genoptræning pr. forløb Antal dage færdigbehandlede patienter forbliver på hospital efter endt behandling *Den kommunale andel af udgiften for hospitalsophold, ambulante behandlinger mm. Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2016 Hele landet Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive ,3 95,8 115,4 51,0 76,8 116,7 142,4 83,5 142,2 165, ,6 3,2 4,5 5,1 6,3 2,9 4,4 2,3 5,7 Til indholdsfortegnelse 64 Mål og Midler

69 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2018 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har i 2018 et samlet nettodriftsbudget på 1.901,1 mio. kr. Budgettet udgør 33,8 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter fordelt med 8,3 % på serviceområderne og 25,5 % på overførselsområderne. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2018 (mio. kr., 2018 p/l) Til understøttelse af budgetprocessen er udarbejdet et budgethæfte, hvor udfordringer, driftsønsker og finansiering på serviceområderne er nærmere beskrevet. På overførselsområderne har budgetgrundlaget været de senest kendte tal på området suppleret med skøn over konjunkturudviklingen og forventet virkning af beskæftigelsesindsatsen. Budget 2017 samt (i mio. kr., 2018-P/L) Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 911,4 906,4 920,4 930,7 940,7 Beskæftigelsestilbud 11,4 12,6 12,9 12,9 12,8 Socialområdet 457,8 455,4 453,0 450,8 448,5 Pensioner og boligstøtte 511,1 526,7 541,2 550,9 560,6 I alt 1.891, , , , ,5 Til indholdsfortegnelse 65 Mål og Midler

70 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på social- og arbejdsmarkedsområdet: jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Tværgående politikker Viborg Byråd har den 25. marts 2009 godkendt Viborg Kommunes handicappolitik, som er en tværgående politik, som skal tænkes ind i alle kommunens indsatser. Den tværgående handicappolitik har særlig tæt sammenhæng til Socialområdet. Sektorpolitikker Viborg Byråd godkendte den 23. september 2015 en ny Socialpolitik, der gælder for Politikken er en samlet politik for handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. I Socialpolitikken beskrives den overordnede vision samt det værdigrundlag, der skal danne ramme for indsatserne på socialområdet i Viborg Kommune. Herudover beskrives målsætninger samt fokusområder og indsatser på socialområdet. Kvalitetsstandarder på Socialområdet De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Socialområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. forsørgelse er afgørende for statsrefusionens størrelse jo kortere varighed jo højere statsrefusion. På baggrund af denne omlægning samt en generelt behov for at opnå bedre resultater blev der i 2015/2016 gennemført en proces med inddragelse af medarbejdere på alle niveauer med henblik på at samle input til en omlægning af indsatsen ud fra fokus på kerneopgaven. Omlægningen er igangsat i 2017 og fortsætter ind i 2018 med bl.a. kompetenceudvikling af medarbejderne. Vores arbejde er at bistå ledige og sygemeldte i at komme i varigt arbejde hurtigt og effektivt samt at servicere virksomheder, der søger arbejdskraft eller som ønsker at fastholde ansatte i job. Ledige unge i Viborg Unge indsatsen i Viborg Kommune har høj prioritet og i 2015 blev der nedsat en politisk styregruppe i forhold til en tværgående indsats for ledige unge under 30 år i Viborg Kommune. Styregruppen varetager den politiske ledelse af indsatsen, og organiseres i henhold til Styrelseslovens 17, stk. 4. I løbet af 2016 blev handleplaner udarbejdet af arbejdsgrupper under udvalget iværksat. Implementeringen af disse er fortsat i 2017, og projekterne fortsætter ind i I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Beskæftigelsesplan Afsnittene i Mål og Midler om politikområderne Arbejdsmarked og overførselsområdet samt Beskæftigelsestilbud udgør samtidig den beskæftigelsesplan for Viborg Kommune, som lovgivningen kræver udarbejdet årligt. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Udviklingstendenserne for arbejdsmarkedet i Viborg viser, at arbejdsstyrken er stagnerende, samtidig med at der forventes en stigende arbejdskraftefterspørgsel - en arbejdskraft som skal være fagligt Til indholdsfortegnelse 66 Mål og Midler

71 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget veluddannet. Over for dette scenarie bliver udfordringen, dels at modvirke afgang fra arbejdsstyrken dels at holde arbejdsstyrkens kompetencer oppe på et niveau, så de matcher virksomhedernes behov for viden og færdigheder. Politiske principper for beskæftigelsesindsatsen Mødet med borgeren er vigtigt, herunder også forebyggelse af fravær fra arbejdsmarkedet Helhedstænkning er vigtigt dels at arbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder, men også at se det hele individ i et livslangt perspektiv Borgerens arbejdsidentitet er vigtig den skal opbygges for de unge, og for de udsatte, der har været uden for arbejdsmarkedet længe, og den skal bevares for de erfarne, der bliver udsat for ledighed eller sygdom Omlægning af beskæftigelsesindsatsen Fra 1. januar 2016 skete der en refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Borgerens samlede varighed på offentlig Flygtninge og indvandrere Regeringen har pr. 1. juli 2016 indført integrationsydelsen for alle flygtninge samt en lovgivning som betyder, at alle flygtninge skal i job eller virksomhedspraktik kombineret med deltagelse i danskuddannelsesundervisning. Alle nye flygtninge skal således henvises til virksomhedspraktikker på virksomheder uagtet at de kun vil kunne meget lidt dansk. Jobcentret skal understøtte indsatsen og hjælpe virksomhederne med at tackle opgaven. Viborg kommune forventer at skulle modtagere ca. 70 flygtninge i 2018 dertil kommer familiesammenføringer i forhold til flygtninge modtaget i 2017 og tidligere. Til indholdsfortegnelse 67 Mål og Midler

72 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2018 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Udviklingstendenserne for arbejdsmarkedet i Viborg viser, at arbejdsstyrken er stagnerende samtidig med, at der forventes en stigende arbejdskraftefterspørgsel efter en fagligt veluddannet arbejdskraft. Over for dette scenarie bliver udfordringen dels at modvirke afgang fra arbejdsstyrken og dels at holde arbejdsstyrkens kompetencer oppe på et niveau, så de matcher virksomhedernes behov for viden og færdigheder. Øget efterspørgsel på arbejdskraft vil ikke automatisk betyde, at flere ledige i Viborg kommer i arbejde. De ledige skal kunne opfylde virksomhedernes behov for viden og færdigheder, for at komme i betragtning til et job. Det er således en stor udfordring, at få flere ledige motiveret til at bruge de tilgængelige muligheder for uddannelse. Flere unge skal ud af uddannelses- eller kontanthjælp og i uddannelse eller job. Det kræver, at alle fagligheder på tværs i Viborg Kommune samarbejder med uddannelsesinstitutioner om at sikre en høj gennemførelsesgrad. Der er også brug for at få efteruddannet de ansatte på virksomhederne for herved at understøtte, at virksomhederne kan udvikle sig og skabe øget vækst. Indsatsen stiller krav om effektfulde samarbejder mellem jobcenter, ViborgEgnens Erhvervskontor, virksomhederne, uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer. Administrative principper for beskæftigelsesindsatsen Der er med de mange reformer inden for beskæftigelsesområdet de senere år lagt op til en individuel, tidlig indsats kombineret med en indsats overfor langvarig ledighed/sygdom en sammenhængende koordineret indsats, uanset forsørgelsesgrundlag. Indsatsen har fokus på kvalitet i tidlig afklaring og opfølgning, målrettethed og virksomhedsrettet fokus i tilbuddene. Ud fra nedenstående 4 overordnede principper er beskæftigelsesindsatsen blevet omlagt i løbet af 2016 og Omlægningen er en løbende proces, der fortsætter ind i Resultatorienteret tilgang Kulturforandring Kerneopgaven Sammenhængende indsats på tværs. Politiske principper for indsatsen Mødet med borgeren er vigtigt, herunder også forebyggelse af fravær fra arbejdsmarkedet Helhedstænkning er vigtigt dels at arbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder, men også at se det hele individ i et livslangt perspektiv Borgerens arbejdsidentitet er vigtig den skal opbygges for de unge, og for de udsatte, der har været uden for arbejdsmarkedet længe, og den skal bevares for de erfarne, der bliver udsat for ledighed eller sygdom Principperne betyder, at medarbejderne i arbejdet holder fokus på: Kortest mulig varighed på offentlig forsørgelse sammenlagt på tværs af målgrupper. Varig selvforsørgelse Forebygge, så borgerne bedre håndterer senere ledighed eller sygdom Empowerment gøre borgerne mest muligt aktive og selvhjulpne Borgerne oplever sig set og hørt ikke klientgjort I samarbejde med borgeren, hvor ansvar, aftaler, formål mm. står klart for borgere Til indholdsfortegnelse 68 Mål og Midler

73 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud Mindsteindgrebsprincip ikke overmedicinere eller tage ansvaret fra borgeren Høj grad af faglighed og viden om, hvad der virker Helhedsorienteret og koordineret. Samtidige, relevante tilbud i parallelforløb Forpligtende samarbejde mellem myndighed, indsats og evt. andre forvaltningsområder Al ikke borgerrettet arbejde begrænses til det nødvendige minimum Virksomhedsstrategi og overordnede målsætninger Jobcenter Viborgs virksomhedsservice bygger på følgende: Mission Gennem en professionel virksomhedsrettet indsats at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked Vision Vi ønsker at være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner ift. Rekruttering, fastholdelse og uddannelse Overordnede strategi Vi ønsker gennem en intensiveret og koordineret virksomhedsrettet indsats at skabe de bedste vækstmuligheder for virksomhederne i Viborg Kommune. Vi vil gennem vores samarbejder med Viborg Egnens Erhvervskontor, uddannelsesinstitutioner, de faglige organisationer og andre jobcentre øge viden om virksomhedernes behov og koordinere den understøttende indsats. Flygtninge Viborg Kommune har de senere år modtaget ekstraordinært mange flygtninge og familiesammenførte, hvilket har lagt pres på den kommunale integrationsindsats. I 2017 har det dog vist sig, at antallet af nye flygtninge har været stærkt reduceret i forhold til forventningerne, og for 2018 forventes en yderligere reduktion. For at sikre kommunerne de rette og fleksible rammer for opgaven indgik Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i marts 2016 aftale om Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge samt en aftale med arbejdsmarkedets parter. Hermed blev en række regler på integrationsområdet forenklet og regeringens målsætning om, at hver anden nytilkomne skal i arbejde præciseret. Hovedelementerne i aftalerne er: styrkede muligheder for boligplacering bedre og enklere rammer for den kommunale integrationsindsats tidligere indsats, blandt andet styrket samarbejde mellem kommuner og asylcentre øget brug af medbragte kompetencer og tidlig virksomhedsrettet indsats erhvervsrettet danskuddannelse, herunder sprogpraktik og virksomhedsbesøg fokuseret finansiering i form af styrket resultattilskud og forhøjelse af grundtilskud Viborg Kommune har taget en række initiativer, hvorefter sprogundervisning og virksomhedspraktikker i højere grad samtænkes. Med henblik på at udmønte aftalernes intentioner og styrke den jobrettede indsats er der sket en generel reduktion af den supplerende undervisning på Sprogcenter Viborg til fordel for en indsats, hvor danskuddannelserne kombineres med job, virksomhedspraktik. Til indholdsfortegnelse 69 Mål og Midler

74 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud Ungdommens Uddannelsesvejledning Unge indsatsen i Viborg Kommune har høj prioritet og i 2015 blev der nedsat et politisk udvalg jf. Styrelseslovens 17, stk. 4. i forhold til en tværgående indsats for ledige unge under 30 år i Viborg Kommune. Formålet med den tværgående indsats er at nedbringe ungeledigheden i Viborg Kommune. Indsatsen består af to hovedspor: 1. Den aktuelle udfordring: Nedbringelse af det nuværende antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse 2. Forebyggende indsats: Forebyggelse med henblik på, at færre unge under 30 år starter på offentlig forsørgelse Ungdommens Uddannelsesvejledning indgår naturligvis i denne tværgående indsats og bidrager til at fastholde et konstant fokus på at unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fokusere på de % unge med risiko for ikke at kunne fortsætte fra grundskolen over i en ungdomsuddannelse. Vejledningen af øvrige unge baseres på digitale midler som UddannelsesGuiden og e-vejledning. Løn til forsikrede ledige ansat i løntilskudsjob hos Viborg kommune Den faldende ledighed kombineret med lovændringer på beskæftigelsesområdet i 2017 betyder, at kun få ledige vil blive ansat i kommunale løntilskudsjob. Reglerne betyder, at ansættelsesperioden er reduceret til max. 4 mdr. og at løntilskuddet til de kommunale løntilskudsjob er reduceret. Det betyder, at budgetrammen for kommunale løntilskudsansættelser er reducere. Dermed er det primært kun ledige, der enten skal afklares i forhold til et uddannelsesvalg eller som efter endt uddannelse mangler erfaring, der vil blive henvist til et kommunalt løntilskudsjob. Beskyttet beskæftigelse Antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse vil fortsat være faldende. Tilgangen vil komme via unge med psykisk eller fysisk handicap, der overgår til førtidspension ved det fyldte 18 år. Der vil også være en tilgang fra unge, der afslutter STU-forløb og som har brug for opkvalificering og træning i arbejdspladskultur m.v. forud for evt. ansættelse i løntilskudsjob for førtidspensionister eller som en del af et ressourceforløb. Til indholdsfortegnelse 70 Mål og Midler

75 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud Målsætninger og indsatsområder Beskæftigelsesministeren fastsætter hvert år overordnede mål som kommunerne kan inddrage i deres planer på beskæftigelsesområdet. For 2018 er der udmeldt 5 mål 4 af disse er der fastsat lokale effektmål på i Viborg Kommune. 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Den virksomhedsrettede indsats i 2018 Virksomhedsservice og jobformidling er med beskæftigelsesreformen en kerneopgave for jobcenteret. Kerneopgaven er at bistå de ledige med at komme i arbejde og virksomhederne med at få den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for. Herudover skal jobcenteret bistå virksomhederne med opkvalificering af dens medarbejdere (ufaglærte til faglærte) samt med efteruddannelse af faglærte. Det forudsætter fortsat tæt kontakt til virksomhederne med henblik på dels at opnå bedre viden om virksomhedernes servicebehov, dels at udbrede kendskabet til den service, jobcenteret kan tilbyde virksomhederne. Jobcenterets virksomhedsrettede indsats tilrettelægges med udgangspunkt i et servicekoncept, hvor jobcenteret tilbyder at arbejde tæt sammen med virksomhederne omkring Rekruttering med udsøgning og screening af ledige forud for henvisning til virksomhederne Opkvalificering og uddannelse af ansatte, hvor fokus er på de ufaglærte samt videreuddannelse af faglærte (Jobrotation, Voksenlærlingeordning) Arbejdsplads fastholdelse af sygemeldte og forebyggelse af sygefravær på virksomhederne Virksomhedskontakten koordineres på tværs af kommuner, så virksomhedernes behov ved rekruttering af arbejdskraft understøttes bedst muligt. Ungeindsatsen Målet er, at antallet af unge på offentlig forsørgelse skal reduceres og samtidig skal unge understøttes i at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. De uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal i uddannelse så hurtigt som muligt. Jobcentret og UU vil i samarbejde med erhvervsskolerne give en målrettet uddannelsesindsats til ufaglærte unge med fokus på jobrettet uddannelse. Øget fokus på tidlig og uddannelsesfremmende indsats for 18 års debutanter Øget fokus på forberedelse til og fastholdelse i uddannelse Flere unge i uddannelsesrettet tilbud på virksomheder Fortsat styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv og i sammenhæng hermed udbygge og styrke en bred koordinering blandt aktørerne omkring de unge, så der er garanti for, at de unge altid har et tilbud om uddannelse eller et forløb, som fører til uddannelse Sikre, at tilbud til unge har fokus på styrkelse og vedligeholdelse af kompetencer Udbygge og styrke overgangsinitiativer Til indholdsfortegnelse 71 Mål og Midler

76 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud Jobparate på kontanthjælp og forsikrede ledige De jobparate ledige på kontanthjælp gives indflydelse og ansvar for deres ledighedsperiode inden for en tydelig ramme, det indebærer: At den ledige kan tilrettelægge sit eget forløb, men skal, senest efter 3 måneder, i gang med en virksomhedspraktik, med mindre den ledige har aftaler om start af job/ uddannelse Sikre at de ledige så hurtigt som muligt får deres CV på JobNet, og hermed tilgængelig for jobformidling. Prioritere højt at få udbygget vores jobformidling, hjælpe virksomhederne med screening og rekruttering samt opkvalificering af ledige inden for flaskehalsområder Forøge vores kontakt til virksomhederne med henblik på, at flere ledige kommer i tilbud på en virksomhed Styrke fokus på jobrettet uddannelse af ufaglærte Sikre et velfungerende samarbejde med a-kasser om jobrettede samtaler Langtidsledige forsikrede ledige Styrket indsats sidst i dagpengeperioden for forsikrede ledige. Det indebærer blandt andet fælles samtaler mellem a-kassen og jobcenteret. Indsatsen skal være præget af en helorienteret, tværfaglig og sammenhængende indsats, hvor den ledige er aktivt medinddraget Sygedagpenge Fast-track løsning for virksomheder og borgere med henblik på at fastholde den syge på arbejdspladsen Udbygge et tæt samarbejde mellem virksomheder og jobcentret for at få flere syge tilbage på arbejde gennem en delvis raskmelding eller en virksomhedspraktik. Reducere den samlede varighed på sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedspraktik kombineret med et parallelt behandlings- og understøttende forløb. Altid sat i relation den aktuelle sygdomssituation Ledighedsydelse Udvikle og øge ansættelser i fleksjob med progression. Progression i forhold til at øge den ugentlige arbejdstid i fleksjob med få timers arbejde pr. uge. Fastholde en jobrettet indsats over for den enkelte ledige. Give tilbud på virksomheder kombineret med en parallel understøttende indsats mhp. løsning af borgerens barrierer/problemer Ressourceforløb Forløbene tilbydes vores langvarige ydelsesmodtagere med henblik på at udvikle deres arbejdsevne. Forløbene skal have øget fokus på den virksomhedsrettede indsats for at øge andelen af borgere der i deres ressourceforløb deltager i et eller flere virksomhedsrettede tilbud Parallel hermed understøtte indsatsen med tilbud der hjælper borgeren til at overvinde eventuelle barrierer Målet er, at 20 % af de aktiveringsberørte ressourceforløbsborgere skal være i virksomhedsrettede tilbud Aktivitetsparate på Kontant- / uddannelseshjælp De aktivitetsparate på uddannelses/kontanthjælp er en målgruppe med forskellig artede problemer og udfordringer. Indsatsen over for denne gruppe vil i særlig grad have fokus på: en stærk intern og ekstern koordinering med inddragelse af kommunale, regionale, frivillige aktører og borgernes egnet netværk en differentieret og parallel indsats med tilbud der hjælper borgeren til at overvinde eventuelle barrierer en virksomhedsforberedende indsats, hvor målet kan være, at den aktivitetsparate opnår en stabil tilknytning til en arbejdsplads. Til indholdsfortegnelse 72 Mål og Midler

77 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud Flygtninge og indvandrere I forhold til 2018 har Udlændingestyrelsen ultimo september 2017 udmeldt en forventning om 3000 flygtninge til boligplacering på landsplan. Såfremt dette tal fastholdes betyder det, at Viborg Kommune kan forvente at modtage 70 flygtninge til boligplacering i Der vil dog fortsat være et afløb af familiesammenføringer til flygtninge, der blev modtaget i de senere år, hvor kvoterne har været væsentlig højere. Viborg Kommune har omlagt integrationsprogrammet, så der er endnu højere grad er fokus på en jobrettet indsats kombineret med danskundervisning. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse og erfaringer fra hjemlandet. Alle flygtninge vil være i gang med danskuddannelse kombineret med job eller andre virksomhedsrettede aktiviteter på fuld tid. Samarbejde og koordinering på tværs i kommunen med inddragelse af kommunale, regionale, frivillige aktører og uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, boligselskaber m.fl. prioriteres højt, idet integrationen kun kan lykkes, når alle bidrager og indsatserne spiller sammen. Til indholdsfortegnelse 73 Mål og Midler

78 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud Effektmål i Beskæftigelsesministerens mål for Mål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Mål: Mål: Mål: Mål: Mål 2: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Mål: Mål: Mål: Mål: Mål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Mål: Mål: Mål: Mål: Mål 4: Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Mål: Mål: Mål: Mål: Mål 5: Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Mål: Mål: Mål: Mål: De konkrete målinger i forhold til ministermålene er endnu ikke tilgængelige i Jobindsats.dk. STAR forventes at levere data, som målene senere vil blive fastsat i forhold til. Færre unge på midlertidig offentlig forsørgelse (alle ydelser undtagen fleksjob og førtidspension) Status 1. juli 2017 = Mål: 1450 Mål: 1300 Mål: 1200 Mål: 1100 Til indholdsfortegnelse 74 Mål og Midler

79 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og Beskæftigelsestilbud Andelen af sygemeldte og jobafklaringsforløb, der er delvis raskmeldte Status ultimo september = 21,9 % Mål: 24 % Mål: 25 % Mål: 27 % Mål: 27 % Andelen af ledige/sygemeldte i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. Mål: 20 % Mål: 20 % Mål: 20 % Mål: 20 % Status ultimo mdr. personer september 2017: 820/5603= 14,6 % Andelen af personer i ressourceforløb i virksomhedspraktik eller løntilskud. Mål: 20 % Mål: 20 % Mål: 20 % Mål: 20 % Status ultimo mdr. personer september 2017: 56/402= 13,9 % Til indholdsfortegnelse 75 Mål og Midler

80 Beskæftigelsestilbud Driftsbudgettet - Beskæftigelsestilbud Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Forbruget i regnskabet for 2016 er højere end normalt som følge af en overførsel af et forholdsvist stort overskud for I budget er indregnet en reduktion på 0,2 mio. kr. som følge af mindre tilgang af flygtninge samt en generel reduktion på ½ % af rammerne i overslagsårene I budget 2018 er området tilført 1,5 mio. kr. stigende til 1,9 mio. kr. i overslagsårene til imødegåelse af en stor stigning i udgifter til produktionsskoler. Til indholdsfortegnelse 76 Mål og Midler

81 Beskæftigelsestilbud Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udfordringer, driftsønsker og finansiering Udfordringer Der er en udfordring i budgettet på 1,9 mio. kr. vedrørende en øget tilgang af elever til produktionsskoler. Budgetforudsætninger Ressourcetildelingsmodeller På tilbuddene efter servicelovens 103, beskyttet beskæftigelse, anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor bestillerdelen ligger i politikområdet Socialområdet. Finansiering Ovenstående udfordring finansieres i 2018 af forventet overførsel af TULU-midler fra 2017 med 0,4 mio. kr. og af mindreudgift til kontant- og uddannelseshjælp under politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet med 1,5 mio. kr. I overslagsårene finansierer mindreudgiften til kontant- og uddannelseshjælp udfordringen fuldt ud med 1,9 mio. kr. Til at underbygge budgetprocessen er der udarbejdet et budgethæfte, hvor udfordringer, driftsønsker og finansiering er nærmere beskrevet. Til indholdsfortegnelse 77 Mål og Midler

82 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Driftsbudget - Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat I regnskabet for 2016 var der et mindreforbrug på 17,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Udvikling i budget I forhold til 2017 er der i 2018 budgetteret med et fald i udgifterne på tilbud til udlændinge, kontant- og uddannelseshjælp samt forsikrede ledige. Der er til gengæld budgetteret med en stigning i udgifterne til fleksjob, ressourceforløb og ledighedsydelse. Ud fra et forsigtighedsprincip er der lagt en stigning ind i overslagsårene. Til indholdsfortegnelse 78 Mål og Midler

83 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Budgetteringen af ydelserne bygger på en vurdering af forventede antal helårspersoner kombineret med en gennemsnitspris og skønnet gennemsnitlig refusionsprocent. Aktivitetstal (Helårspersoner) Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Staten dækker mellem 80 og 20 procent af kommunens udgifter til forsørgelse afhængig af hvor længe borgeren har været på offentlig forsørgelse. De fire trin i refusionsmodellen: SAMLET VARIGHED I OF- FENTLIG FORSØRGELSE TRIN 1: DE FØRSTE 4 UGER TRIN 2: UGER TRIN 3: UGE TRIN 4: OVER 52 UGER REFUSIONSSATS 80 PCT. 40 PCT. 30 PCT. 20 PCT. Integrationsydelse A-Dagpenge Kontantydelse Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Uddannelseshjælp Kontanthjælp Ressourceforløb Fleksjob Ledighedsydelse Revalideringsydelse Løntilskud Særlig Støtte Seniorjob Til indholdsfortegnelse 79 Mål og Midler

84 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udgifter til forsørgelse pr årig Udgifter til aktivering pr årig Diverse nøgletal *Andel af unge på midlertidig offentlig forsørgelse, pct. **Andel af sygemeldte, der delvis raskmeldes, pct. Andel af ledige/sygemeldte i virksomhedspraktik/løntilskud, pct. Andelen af ressourceforløb i virksomhedspraktik/løntilskud, pct ,3 12,6 13,1 12,5 13,2 12,3 10,2 13,9 10, *Alle ydelser minus fleksjob og førtidspension **Sygedagpengemodtagere og ikke jobafklaringsmodtagere Til indholdsfortegnelse 80 Mål og Midler

85 Socialområdet Fokusområder i 2018 Socialområdet består af en myndighedsafdeling og tre driftsområder. Socialafdelingen (myndighed) står for bevilling af støtte til borgere, der har eller er i risiko for at få begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. De tre driftsområder - handicap, psykiatri og udsatte leverer ydelserne. For nogle borgere er der tale om en begrænset og kortvarig støtte, mens andre borgere har behov for en længerevarende og mere omfattende støtte. Socialpolitikken giver retning for indsatsen, mens konkrete udviklingsplaner sikrer udmøntningen. Socialpolitikkens fire temaer giver retning for indsatsen på socialområdet: Mødet mellem borger og kommune Mestring og medansvar Netværk og aktivt medborgerskab Beskæftigelse og uddannelse Principperne i udviklingsplanerne er mindste indgrebsprincippet. Det betyder, at støtten skal understøtte borgerne i at klare mest muligt selv eller i fællesskab med andre. Borgerne støttes i at kunne bo i egen bolig og i at indgå i sociale- og arbejdsmæssige sammenhænge. De støttes i at få en hverdag som i videst mulig omfang ligner en almindelig hverdag. Med dette afsæt er Socialområdet i gang med at justere indsatsen. Det betyder, at borgerne vil opleve: at bostøtte leveres mere fleksibelt Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. en kombination af mulighed for samvær med andre og tilbud om støtte på kontaktsteder en udvidelse af en fleksibel natstøtte at støtten til at bo i eget hjem giver plads til de svageste borgere i botilbuddene i Viborg kommune at botilbud med natdækning gives til borgere med størst behov for støtte at alle bo- og træningstilbud understøtter borgerne i en udvikling til at kunne flytte eller blive i egen bolig at blive mødt med en forventning om en aktiv hverdag, hvor samvær, træning, aktivitets- eller beskæftigelsestilbud indgår i den enkelte borgers handlingsplan. at der arbejdes ud fra Housing First-principper på forsorgsområdet. at rusmiddelbehandling i højere grad løses ambulant. At opholdstiden på Forsorgscenter Viborg og Viborg Krisecenter reduceres. Indsatsen tilrettelægges, sådan at den enkelte borger i størst mulig omfang genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne. I 2018 vil Socialområdet fortsætte bevægelsen hen imod en endnu mere koordineret indsats på tværs af Viborg kommune. I den sammenhæng vil der især være fokus på sammenhængen til den beskæftigelsesrettede indsats med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. Derfor skal aktivitetstilbud og beskæftigelsesrettede tilbud fortsat ses i en sammenhæng og tilpasses den enkeltes behov. Effektmålene på Socialområdet er fastlagt, så de på bedst mulige måde følger op på implementeringen af Socialpolitikken. Samtidig monitorerer effektmålene centrale indsatser i Viborg Kommune, der relaterer sig til Regeringens 10 mål for social mobilitet. Til indholdsfortegnelse 81 Mål og Midler

86 Socialområdet Effektmål i Regeringens mål 1-5: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet. Regeringens mål 10: Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats Mere fleksibel bostøtte forventes at kunne øge andelen af borgere, der bor i egen bolig i stedet for botilbud. Baseline maj 2017: 67% ud af borgere (351 i botilbud). Mål: 69 % Mål: 71 % Mål: 73 % Mål: 75 % Der medtages ikke borgere i botilbud udenfor Viborg Kommune i opgørelsen. Andelen af borgere ansat i job med løntilskud for førtidspensionister øges Mål: 6% Mål: 7 % Mål: 8,5 % Mål: 10% Status for september 2017 er: 214 ud af 4038 = 5,3%. Andelen af afsluttende STU-elever, der fortsætter i job/uddannelse øges herunder startende i virksomhedspraktik eller ansættelser på særlige vilkår (fleksjob eller job med løntilskud for førtidspensionister). Mål: 40 % Mål: 40 % Mål: 40 % Mål: 40 % Pt. er der kun tilgængelige data på, hvor STU-elever formodes at fortsætte efter endt forløb på STU. Der arbejdes dog på at skabe et mere sikkert billede af andelen af afsluttede STU-elever, der ender i job/uddannelse. Derfor arbejdes der på at finde en metode til opfølgning på job/uddannelse-status for målgruppen et halvt år efter afsluttet STU-forløb. En sådan måling forventes at give et mere reelt billede af den langsigtede job/uddannelseseffekt af et STU-forløb. Til indholdsfortegnelse 82 Mål og Midler

87 Socialområdet Regeringens mål 6-9: Færre skal være social udsatte. Andelen af borgere i misbrugsbehandling (Alkohol og stoffer), der genhenvender sig til Rusmiddelcenter Viborg indenfor tre måneder Status for januar-oktober 2017 er: Alkohol: 9 ud af 228 = 4% Stofbehandling: 17 ud af 296 = 6% Mål: 4% indenfor alkohol 6% indenfor stof Mål: 3% indenfor alkohol 5% indenfor stof Mål: 2% indenfor alkohol 4% indenfor stof Mål: 1% indenfor alkohol 3% indenfor stof Andel af borgere, der udsluses fra forsorgshjem til egen bolig øges til. Status: Der har været 411 indskrivninger (ikke 411 forskellige personer) i 2015 i døgntilbud på Forsorgscenter Viborg heraf er 203 udskrevet til egen bolig = 49 % Mål: 50 % Mål: 52 % Mål: 54 % Mål: 56 % Efter overgangen til et andet dokumentationssystem har det hidtil ikke været muligt at følge op på effektmålet. Der arbejdes dog på at finde en metode til at sikre data i fremtiden. Det forventes, at det vil være muligt at trække de relevante data, når der følges op på effekten for Borgeren skal opleve at principperne i socialpolitikken efterleves (er/bliver implementeret). Det har ikke været muligt at finde en metode til at indsamle data til opfølgning på dette effektmål. Derfor anvendes i stedet udsagn fra den 9. marts fra det temamøde om Socialpolitikken, der blev afholdt den 9. marts Her var deltagelse af ca. 100 borgere og der var mulighed for at komme med inputs om Socialpolitikken. Til dette arrangement var der en bred repræsentation af borgere, pårørende og øvrige interessenter, der bidrog med deres erfaringer med principperne i Socialpolitikken. Derfor anvendes udsagnene derfra som baseline på nærværende effektmål. Opfølgning på temamøde om Socialpolitikken den 9. marts 2017 Det forventes, at Socialpolitikken skal evalueres i Denne evaluering vil være opfølgning på dette effektmål for Der fastsættes derfor ikke konkrete mål for dette effektmål. Til indholdsfortegnelse 83 Mål og Midler

88 Socialområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Der var i regnskabet for 2016 et mindreforbrug på 13,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. I overslagsårene er indregnet en generel reduktion på ½ % af rammerne. Der er desuden indarbejdet en reduktion på 1,8 mio. kr. som følge af Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i Psykiatrisk fysioterapi er flyttet til politikområdet fra politikområdet Sundhedsområdet med 1,9 mio. kr. Området er tilført 0,5 mio. kr. i forbindelse med budgetforliget til styrkelse af netværk for udsatte unge samt udvikling af relevante boliger til unge handicappede. Til indholdsfortegnelse 84 Mål og Midler

89 Socialområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Udfordringer, driftsønsker og finansiering Driftsønsker Videreførelse af Socialt Akuttilbud Styrkelse af fremskudt indsats Udvidelse af Housing First indsatsen Styrket frivilling indsats Styrket beskæftigelsesrettet indsats for udsatte Visiteret samværstilbud i nyt kontaktsted Til at underbygge budgetprocessen er der udarbejdet et budgethæfte, hvor udfordringer, driftsønsker og finansiering er nærmere beskrevet. Aktivitetstal Intern Køb Botilbud Ydelsespakke 8 Ydelsespakke 7 Ydelsespakke 6 Ydelsespakke 5 Ydelsespakke 4 Ydelsespakke 3 Ydelsespakke 2 Ydelsespakke 1 STU Viborg 103 (Nørremarken, Trepas) 109 (Viborg Kvindekrise) 110 (Forsorgscenter Vibohøj) Ekstern Køb Regnskab ,9 59,6 41,3 39,3 53, ,8 5,1 22,8 158,4 2,1 26,45 Finansiering Ovennævnte driftsønsker finansieres af Socialområdets økonomiske råderum. Budget , ,24 Budget ,29 33,55 Socialpædagogisk Midlertidige botilbud Længere botilbud Kvindekrisecenter Forsorgshjem ( 110) BPA ( 96) 73,1 27,8 33,6 2,8 22,3 36,5 72, ,95 15, ,6 30 2, Til indholdsfortegnelse 85 Mål og Midler

90 Socialområdet Beskrivelse af budgetforudsætninger Ressourcetildelingsmodeller På området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der afregnes mellem myndighedsdelen og udførerdelen efter en struktur med en takst 1, som er behovsrelateret og en takst 2, som er pladsrelateret. Den behovsrelaterede takst 1 afhænger af det niveau, den enkelte person er visiteret til. I 2016 indførtes en ny struktur med 8 niveauer. Takst 2 består af faste udgifter og omkostninger, såsom husleje, forbrugsafgifter, løn til ledelse, nattevagt, afskrivninger, forrentning, over-/underskud fra tidligere år. Strukturen med takst 1 og 2 anvendes dog ikke på udsatteområdet samt bostøtte- og aktivitetsområdet. Budgetgrundlaget er det forventede antal brugere på de 8 forskellige niveauer. Til indholdsfortegnelse 86 Mål og Midler

91 Socialområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udgifter til voksenhandicappede og udsatte grupper pr årig Udgifter til BPA hjælpeordninger pr årig Udgifter til beskyttet beskæftigelse pr årig Udgifter til længerevarende botilbud pr årig Udgifter til midlertidige botilbud for sindslidende pr årig Diverse nøgletal Antal modtagere af ophold pr årig ,11 0,45 3,23 6,90 9,31-2,42 5,41 4,83 4,76 Til indholdsfortegnelse 87 Mål og Midler

92 Pensioner og boligstøtte Om politikområdet Der beskrives ikke fokusområder og effektmål for politikområdet Pensioner og boligstøtte. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger både til unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtte giver mange borgere mulighed for bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er lovbestemte. Der blev pr. 1. januar 2013 indført nye regler om førtidspensioner, som betyder, at unge under 40 år ikke længere skal have førtidspension, men i stedet skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension - men som udgangspunkt skal de først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb. Refusion på førtidspensionsområdet. Førtidspensionsreglerne er ændret ad flere omgangen og der er forskellige regler for statsrefusion til hver regelsæt statsrefusionen udgør 50 % for nogle grupper, 35 % for andre og bevillinger efter 1. juli 2014 placeres ind på refusionstrappen med 80, 40, 30 og 20 % refusion. Langt hovedparten får kommunerne 20 % statsrefusion for, idet kun meget få personer får bevilget en førtidspension uden første at have modtaget andre former for offentlig forsørgelse forud for pensionen. Udviklingen i antal førtidspensionister. (Kilde: Jobindsats) Aug Aug Aug Antal personer Antal personer Antal personer Viborg år år år år år år år år år år år Total Tallene indeholder også de personer, hvor staten finansierer 100%. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark administreres af ATP og har ansvaret for følgende udbetalinger: folkepension og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge familieydelser begravelseshjælp fleksydelse og delpension. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen: Personlige tillæg og enkeltydelser, Almindelig helbredstillæg f.eks. medicin, Udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller. Til indholdsfortegnelse 88 Mål og Midler

93 Pensioner og boligstøtte Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Udvikling i budget Der er i budget 2017 og efterfølgende år indregnet skønnede konsekvenser af den nye refusionsomlægning med lavere refusionssatser. Førtidspensionsområdet er i stor udstrækning negativt påvirket af de lavere refusionssatser, da en stor del af de personer, som bliver tilkendt førtidspension tidligere har været på en anden forsørgelse/ydelse. Merudgiften kompenseres gennem en tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Til indholdsfortegnelse 89 Mål og Midler

94 Indeks Pensioner og boligstøtte Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Udvidelser Førtidspensioner. I budgettet er der indregnet et skønnet antal nye tilkendelser, og samtidig er der indregnet et skønnet fald i antallet af førtidspensionister. Ligeledes er der indregnet en økonomisk virkning af refusionsomlægningen på nye tilkendelser efter 1. juli 2014 og den økonomiske effekt af, at pensionsalderen udskydes med ½ år fra Reduktioner Ingen reduktioner. Omprioriteringer Ingen omprioriteringer. Aktivitetstal (Helårspersoner) Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Førtidspensioner tilkendt fra 1. juli 2014 og fremad. *Antal helårs førtidspensionister Førtidspensioner tilkendt indtil 30. juni *Antal helårs førtidspensionister *Antallet indeholder kun de pensionister, hvor kommunen har en andel af udgiften Udviklingen i antal førtidspensionister Horsens Randers Silkeborg Herning Holstebro Skive Viborg ,25 96,22 97,61 97,50 96,81 96,57 98, ,24 91,49 96,69 94,44 92,07 96,90 97, ,28 88,77 94,10 92,21 89,46 93,47 97, ,94 87,84 94,30 90,32 86,06 90,21 96,12 Datakilde: Danmarks Statistik. I året 2017 er der ikke 12 måneder med i statistikken. Til indholdsfortegnelse 90 Mål og Midler

95 Kultur- og fritidsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2018 Kultur- og Fritidsudvalget har i 2018 et samlet nettodriftsbudget på 168 Driftsbudgettet er udvidet med: mio. kr. Budgettet udgør 3,0 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. 0,6 mio. kr. årligt i 4 år som følge af samarbejde med DBU om afholdelse af dame A landskampe. (Byrådsbeslutning, maj 2017, Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2018 (mio. kr., 2018 P/L) om forlængelse af aftale) 1,5 mio. kr. årligt vedr. Danmarks Underholdningsorkester 0,5 mio. kr. årligt til Viborg i bevægelse politik for idræt og motion 0,4 mio. kr. årligt til drift og vedligeholdelse af parkeringsanlæg ved selvejende haller. (Byrådsbeslutning, juni 2017) 0,1 mio. kr. vedr. Lov og Cirkulæreprogrammet, som følge af en ændring i Folkeoplysningsloven Rammen er reduceret med 0,2 mio. kr. årligt - Moderniserings- og effektivitetsprogrammet 0,2 mio. kr. årligt - Reduktioner vedr. bedre udnyttelse af e-handel, kommunelicenser samt reduktion på arbejdsskadeforsikringer. 0,2 mio. kr. årligt vedr. energiinvesteringer i klubhuse og idrætshaller 0,5 mio. kr. til finansiering af Tagtækkervej 7-9 (Byrådsbeslutning, februar 2017) Herudover pris- og lønskønsreguleringer svarende til KL s seneste pris- og lønskøn. Budget 2017 samt (i mio. kr., 2018-P/L) Kultur 90,2 84,5 84,1 83,6 83,2 Folkeoplysning og idrætsanlæg 83,0 83,5 82,9 78,9 78,5 I alt 173,2 168,0 166,9 162,5 161,8 Til indholdsfortegnelse 91 Mål og Midler

96 Kultur- og fritidsudvalget Vision og politikker Vision Der udarbejdes i 2017 en ny kulturstrategi og en ny idrætspolitik, som kommer til at udstikke rammerne for kultur- og fritidsområdet. Politikker Kultur Byrådet har d. 22 marts 2017 godkendt Kulturstrategi Kulturstrategien omfatter 6 overordnede indsatsområder på Kulturområdet, en kulturpolitisk handleplan, samt de kulturpolitiske værdier der udgør grundlaget for udmøntningen af Kulturstrategien. Idræt Byrådet har den 30. august 2017 vedtaget en Idrætspolitik, der indeholder de overordnede målsætninger for en række områder indenfor politikområdet Idræt og Folkeoplysning. Politikken har som overordnet målsætning DGI og DIF s vision Bevæg dig for livet, hvor målet er, at i 2025 skal 50 % af borgerne være aktive i en forening og 75 % skal deltage i aktiviteter, som indeholder bevægelse. Politikken opererer med en række indsatsområder, som skal sikre, at denne målsætning opfyldes i Viborg Kommune. Folkeoplysning. Der er i 2013 godkendt en folkeoplysningspolitik for området. Det er formålet med folkeoplysningspolitikken at skabe de bedst mulige rammer for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune. På den baggrund arbejder politikken ud fra følgende overordnede målsætninger: Den folkeoplysende virksomhed understøttes for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Den enkelte borgers engagement i samfundslivet fremmes gennem støtte til folkeoplysende virksomhed. Foreningsdemokratiet og de forpligtende fællesskabers centrale rolle i fritidslivet styrkes gennem udvikling og fornyelse. Alle borgere har lige adgang til at deltage i folkeoplysende fritidsaktiviteter, så flest muligt får mulighed for uddannelse, læring, udvikling og glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på. Viborg Kommune vil fremme anerkendelsen af og opbakningen til de frivillige lederes, instruktørers og ildsjæles arbejde i aktivitets og foreningslivet samt øge fokus på disses fortsatte muligheder for udvikling og motivation. Viborg Kommune vil understøtte udviklingen af den folkeoplysende virksomhed i partnerskaber med de folkeoplysende foreninger og andre lokale og nationale aktører, så udviklingen kvalificeres og sikres opbakning fra et bredt felt. Til indholdsfortegnelse 92 Mål og Midler

97 Kultur Fokusområder i 2018 Ny Kulturstrategi Kultur- og Fritidsudvalget påbegyndte i efteråret 2016 arbejder med udviklingen af en ny Kulturstrategi. Kulturstrategien forventes at blive vedtaget i første kvartal De fire overordnede indsatsområder er Domkirkekvarteret, Viborg Sport & Event, Kultur & Erhverv og Kultur på tværs. Biblioteker På biblioteksområdet er de primære opgaver at tilbyde borgerne information, viden, oplevelser og et mødested med mulighed for netværk og samproduktion. Udviklingen af de åbne biblioteker følges tæt. Events Herudover er der fokus på events bl.a. Snapstinget, Generation Handball og Viborg Animations Festival, ligesom Kulturudvalget på området fortsat vil have fokus på at bakke op om den mangfoldighed af tilbud, der er en afgørende forudsætning for, at Viborg Kommune kan være attraktiv for såvel nuværende borgere som tilflyttere. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. GAME Anlægsarbejdet for centeret for gadeidræt påbegyndes i Regional kulturaftale og Aarhus 2017-legacy Kulturaftalen Østjysk Vækstbånd udløber med udgangen af Aftalen er på baggrund af kulturministerens ønske en gentænkning af kulturaftalerne fra 2019 blevet forlænget til og med 2018 med uændret økonomi og tematisering I 2018 tiltræder Viborg Kommune det regionale kultursamarbejde på baggrund af samarbejdet om Aarhus Til indholdsfortegnelse 93 Mål og Midler

98 Kultur Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår Etablering af Viborg Sport & Event. Ny organisation etableres Lokalplan Anlægsarbejder igangsættes Anlægsarbejde Anlægsarbejde Anlægsarbejde færdiggøres Events Afvikling og fortsat udvikling af Snapsting, Viborg Animationsfestival og Generation Handball. Udvikling af Hærvejsløbet. Viborg Internationale Kirkemusikfestival 2018 Afvikling og fortsat udvikling af Snapsting, Viborg Animationsfestival og Generation Handball. Udvikling af Hærvejsløbet Afvikling og fortsat udvikling af Snapsting, Viborg Animationsfestival og Generation Handball Viborg Internationale Kirkemusikfestival 2020 Afvikling og fortsat udvikling af Snapsting, Viborg Animationsfestival og Generation Handball. Viborg Bibliotekerne Fastholde antallet af fysiske besøg. Øge antallet af unikke digitale brugere med 25 %. Bibliometer 2018: Øge tilfredsheden med inspiration, biblioteksrummet og borgeroplysning med hver 4,0 point. Fastholde fysiske besøgs- og brugertal. Øge unikke digitale brugere med 25 %. Fastholde fysiske og digitale besøgs- og brugertal. Fastholde antallet af unikke digitale brugere. Bibliometer 2020: Fortsat fokus på tilfredshed og strategiske indsatser fra Bibliometer-rapport Fastholde den samlede tilfredshed og NPS. Fastholde fysiske og digitale besøgs- og brugertal. Fastholde antallet af unikke digitale brugere. Kulturby 2017 Århus Ny regional kulturaftale Et-årig forlængelse af aftale Evt. ny regional kulturaftale. Østjysk Vækstbånd + Århus Evt. ny regional kulturaftale. Østjysk Vækstbånd + Århus Evt. ny regional kulturaftale. Østjysk Vækstbånd + Århus Til indholdsfortegnelse 94 Mål og Midler

99 Kultur Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget Udvikling i budget Udsvingene i budget 2016 til 2017 samt 2017 til 2021 skyldes primært forskelle i bevillinger til events og projekter, som indgår i de enkelte år. F.eks. Århus som Kulturby 2017 med 3,5 mio. kr. i 2017, hvorefter projektet stopper. Reformationsjubilæum er et andet eksempel med 0,5 mio.kr. i Seneste regnskabsresultat Samlet set havde politikområdet et mindreforbrug på 6,6 mio.kr. De største mindreforbrug var på centrale konti, hvoraf meget er disponeret (Konceptudvikling af nyt bymuseum, Pulje til mindre investeringer, Eventfond samt Arkæologiske udgravninger). Fald i budget i forhold til budget 2018 skyldes, at der fra 2019 er reduceret i rammerne jf. byrådets effektiviseringsstrategi. Reduktionen, er akkumuleret, hvilket betyder, at der kommer en større reduktion ud i årene. (Reduktion: 0,4 mio. kr. i 2019, 0,9 mio. kr. i 2020 og 1,3 mio.kr. i 2021). Til indholdsfortegnelse 95 Mål og Midler

100 Kultur Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Budgettet er udvidet med 1,5 mio. kr. årligt med henblik på at indgå en fireårig aftale med Danmarks Underholdningsorkester, som får musikalsk hjemmebane i Viborg. Reduktioner På området er der fra 2017 indarbejdet en generel driftsreduktion på 1 % ud i yderste led. Rammen er fra budget 2018 reduceret med kr. årligt svarende til politikområdets andel af MEP-besparelsen, som er en del af budgetforliget for (Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet) Desuden er rammen fra 2018 reduceret med kr. årligt vedrørende bedre udnyttelse af e-handel, Ditmer-kommunelicens samt reduktion på arbejdsskadeforsikringer. Herudover er der en forventning fra budget 2018 til 2037 om en årlig indtægt på 0,5 mio. kr. vedr. Tagtækkervej 7-9 (Finansieringen heraf, Byrådsbeslutning februar 2017). Herudover er området pris- og lønskønsreguleret med KL s seneste pris- og lønskøn. Omprioriteringer Der er ingen omprioriteringer eller nye driftsønsker i budget Til indholdsfortegnelse 96 Mål og Midler

101 Kultur Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udg. til kulturel virksomhed pr. borger Udg. til folkebiblioteker pr. borger Til indholdsfortegnelse 97 Mål og Midler

102 Folkeoplysning og idrætsanlæg Fokusområder i 2018 Ny politik: Viborg Kommune i bevægelse politik om idræt og motion. Viborg Byråd godkendte i august 2017 en helt ny politik for idræt, motion og bevægelse. Politikken tager udgangspunkt i DGI og DIF s vision Bevæg dig for livet, hvor visionen er, at i 2025 skal 50 % af befolkningen være medlemmer af idrætsforeningerne og 75 % af befolkningen skal være aktive i forhold til bevægelse og motion. Politikken blev til efter et længere udviklingsforløb og i et tæt samarbejde med DGI og Viborg Idrætsråd og med stor involvering af foreninger, interessenter og internt i de kommunale forvaltninger. Byrådet har afsat ekstra midler til implementeringen af politikken i 2018 og årene fremover og der tages stilling til en række indsatser primo 2018 i et samarbejde med de øvrige aktører indenfor idræt, motion og bevægelse, idet det kun vil være muligt at opfylde politikkens ambitiøse målsætninger i et tæt samarbejde såvel eksternt som internt. Eliteidrætsudøvere og talentudvikling I Viborg Kommunes nugældende idrætspolitik er fastsat en række indsatsområder og et af disse er en satsning på arbejde med eliteidrætsudøvere og talentudvikling. I samarbejde med Team Danmark og Viborg Idrætsråd etableredes Viborg Elite i 2014 og perioden har været en periode, hvor Viborg Elite har manifesteret sig med markante resultater inden for talentudviklingen på idrætsområdet. Byrådet har på baggrund heraf besluttet, at Viborg Elite videreføres i budgetperioden og i forlængelse heraf indgås ny samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Viborg Kommune med virkning fra 1. januar Generation Handball I 2014 afvikledes Generation Handball, et international håndboldstævne for spillere i alderen år for første gang. Stævnet skabes og udfoldes i samarbejde med lokale, nationale og internationale aktører og videreudvikles med flere deltagere. Folkeoplysningspolitik Viborg Byråd godkendte på møde den 25. september 2013 ny folkeoplysningspolitik og arbejdet med at videreudvikle denne visionære politik på området, hvor Folkeoplysningsudvalget arbejder med nye temaer hver år. Faciliteter og investeringer Byrådet har i budgetperioden afsat investeringspuljer til energiinvesteringer og forbedringer af klubhuse, spejderhytter, idrætshaller m.v. og investeringerne skal medvirke til at rammerne på området er tidssvarende og drives med lavest mulige driftsomkostninger. Tilsvarende videreføres investeringerne i boldbaneanlæg m.v. også i budgetperioden. Events Viborg Kommune involveres også i budgetperioden i større og mindre events på området i Eksempler på nye events er bl.a. projekterne omkring Hærvejen, EM i MTB-orientering i 2019, X-terra, outdoor-aktiviteter og samarbejdsaftalen med DBU om udviklingen af pigefodbolden. Det sidste eksempel skal ses i sammenhæng med, at Viborg Stadion også vil være nationalstadion for Dame-A-landsholdet i en fireårig periode fra Til indholdsfortegnelse 98 Mål og Midler

103 Folkeoplysning og idrætsanlæg Målsætninger og indsatsområder - Idrætspolitik Viborg Kommunes idrætspolitik blev vedtaget af Byrådet den 30. august 2017 og erstatter politik vedtaget i Byrådet den 7. oktober Hovedpunkterne i politikken: Viborg Kommune i bevægelse politik om idræt og motion: Politikken bygger på DGI og DIF s vision Bevæg dig for livet, hvor målet er, at i 2025 er 50 % af danskerne aktive i en forening og 75 % deltager i aktiviteter, der indeholder bevægelse. Målet om 50 % skal være aktive i foreningerne søges opnået via samarbejder med lokale foreninger og med DGI, Viborg Idrætsråd, DIF og andre aktører på idrætsområdet, mens målet om at 75 % af danskerne skal være aktive søges nået i et samarbejde med andre aktører, som eksempelvis er andre kommunale institutioner (børn, unge, ældre, handicappede m.fl.) og kan være arbejdspladser og aktører indenfor idræt og motion. Politikken indeholder fire overordnede pejlemærker: - Fællesskab - Det gode liv - Samarbejde - Nye muligheder For hver af disse indsatser laves der helt konkrete handleplaner og aftaler om indsatser, som realiseres i samarbejde med aktørerne indenfor idræt og motion, således at målet om 50 % aktive borgere i foreningerne kan opnås senest i Den anden udfordring er, at få flere aktive i andre fællesskaber og her arbejdes med tre kerneindsatser: - Faciliteter - Kommunale institutioner - Samarbejde Og for hver af disse laves der også konkrete handleplaner og aftaler om indsatser, som kan realiseres i samarbejde med de aktører, der involveres i indsatserne. Alle handleplanerne evalueres i samarbejde med aktørerne, således at de gode oplevelser bringes med ind i nye initiativer og indsatser. Proces, indsatser og projekter igangsættes i 2018 og der vil derfor være et stort behov for nøje af følge effekten af indsatserne i 2018 og 2019, således at det bliver muligt at opfylde målsætningerne i politikken. Og disse pejlemærker skal være grundlæggende for alle de indsatser, der skal igangsættes for at opnå målsætningen i forhold til antallet af aktive borgere i Viborg Kommune. I forhold til satsningen på flere aktive i foreningerne arbejdes med fem kerneindsatser: - Organisering - Faciliteter - Aktiviteter - Kommunikation - Samarbejde Til indholdsfortegnelse 99 Mål og Midler

104 Folkeoplysning og idrætsanlæg Målsætninger og indsatsområder Folkeoplysningspolitik Viborg Kommunes folkeoplysningspolitik blev vedtaget af Byrådet d. 25. september Nedenfor ses politikkens målsætninger og indsatsområder. Målsætninger Overordnet målsætning for folkeoplysningen Det er formålet med folkeoplysningspolitikken at skabe de bedst mulige rammer for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune. På den baggrund arbejder politikken ud fra følgende overordnede målsætninger: Den folkeoplysende virksomhed understøttes for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Den enkelte borgers engagement i samfundslivet fremmes gennem støtte til folkeoplysende virksomhed. Foreningsdemokratiet og de forpligtende fællesskabers centrale rolle i fritidslivet styrkes gennem udvikling og fornyelse. Alle borgere har lige adgang til at deltage i folkeoplysende fritidsaktiviteter, så flest muligt får mulighed for uddannelse, læring, udvikling og glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på. Viborg Kommune vil fremme anerkendelsen af og opbakningen til de frivillige lederes, instruktørers og ildsjæles arbejde i aktivitets og foreningslivet samt øge fokus på disses fortsatte muligheder for udvikling og motivation. Viborg Kommune vil understøtte udviklingen af den folkeoplysende virksomhed i partnerskaber med de folkeoplysende foreninger og andre lokale og nationale aktører, så udviklingen kvalificeres og sikres opbakning fra et bredt felt. Nye livsfaser Viborg Kommune vil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere til folkeoplysende aktiviteter ved skift i livsfaser Ny livsstil Viborg Kommune vil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere, der kan have særligt glæde af de folkeoplysende aktiviteter Nye faciliteter Viborg Kommune vil: tage højde for, at borgernes ønsker til faciliteter udvikler sig fremme brugen af naturen til folkeoplysende aktiviteter, så aktiviteterne tiltrækker flere og nye målgrupper understøtte at flere af de folkeoplysende aktiviteter kan afholdes i utraditionelle rammer, således de tilføres en oplevelsesdimension samt arbejde for at eksisterende kommunale faciliteter udnyttes optimalt Til indholdsfortegnelse 100 Mål og Midler

105 Folkeoplysning og idrætsanlæg Nye medier Viborg Kommune vil: fremme at det er nemt og attraktivt for mange målgrupper at benytte nye medier arbejde for at kommunikationen mellem foreningerne og forvaltningerne gør det nemmere at være frivillig understøtte de folkeoplysende foreninger i deres kommunikation med nuværende og potentielle medlemmer Indsatsområder Nye livsfaser Målene nås ved: i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at forbedre og koordinere tilbuddet af aktiviteter, så de afspejler borgernes ønsker og behov gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at udvikle og afprøve nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser at sikre at alle folkeoplysende foreninger får viden om udviklingen og afprøvningen af nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser Ny livsstil Målene nås ved: at sikre tæt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, herunder særligt med fritidsvejledere i Børn og Unge, Sundhedscenter Viborg, Jobcenter Viborg, Visitation Sundhed og Omsorg og Visitation Social at sætte gang i folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at tilskynde til at de folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil er etableret i hele Viborg Kommune Nye faciliteter Målene nås ved: gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at lokalisere og udvikle nye faciliteter i naturen at bidrage til formidlingen af de nye faciliteter i naturen til folkeoplysende foreninger, selvorganiserede grupper og borgere at arbejde for at utraditionelle rammer åbnes og kobles med. Til indholdsfortegnelse 101 Mål og Midler

106 Folkeoplysning og idrætsanlæg Effektmål i Elite og talent udvikling Målet er at skabe et eliteidrætsmiljø i et samarbejde med foreninger, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, Viborg Idrætsråd og andre aktører på området. Eliteidrætsklasser etableret på Nordre Skole i Måling på effekt af eliteidrætsklasser Eliteidrætsklasser etableret på Nordre Skole i Måling på effekt af eliteidrætsklasser. Eliteidrætsklasser etableret på Nordre Skole i Måling på effekt af eliteidrætsklasser. Eliteidrætsklasser etableret på Nordre Skole i 2 Måling på effekt af eliteidrætsklasser. Byrådet har besluttet at videreføre Viborg Elite i budgetperioden Tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring talentudvikling Tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring talentudvikling Tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring talentudvikling 014 Energiinvesteringer m.v. i klubhuse, selvejende idræts og svømmehaller mv. Det gennemføres energiinvesteringer for i alt godt 18 mio. kr. i perioden Målet er at gennemføre en række projekter inden for området, som skal opfylde konkrete målbare effektmål. Investeringerne påbegyndes i 2015 og gennemføres i hele budgetperioden. Mål er eksempelvis mindre forbrug på energi, bedre miljø samt besparelse på drift og lokaletilskud til foreninger og selvejende haller. Resultat af analyse foreligger medio I gangsætning af investeringer ultimo 2015 og i hele Tilskud reduceres i forhold til besparelserne ved investeringerne Investeringer i energirenoveringer Projektet fortsætter Investeringer i energirenoveringer Projektet fortsætter Effektmåling via måling af besparelser på driftsudgifter til lokaler Investeringer i energirenoveringer Investeringer i idrætshaller Udgangspunkt: at skabe tidssvarende anlæg og i optimale anvendelse af anlæggene. Analyse af behov og indsatser Igangsætning af investering i tidssvarende faciliteter Igangsætning af investering i tidssvarende faciliteter Implementering af ny politik: Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Indsatser fastlægges og igangsættes Fortsat implementer Fortsat implementer Fortsat implementer Til indholdsfortegnelse 102 Mål og Midler

107 Folkeoplysning og idrætsanlæg Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget Udvikling i budget Budgettet på politikområde Folkeoplysning og idrætsanlæg er i perioden 2017 til 2021 reduceret med andele svarende til reduktioner, der generelt er gennemført i kommunens budgetter (Pris-og lønskønsreguleringer). I 2018 er der afsat 0,25 mio.kr. til VM i mountainbike. Seneste regnskabsresultat Samlet set havde politikområdet et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget var hovedsageligt på centrale konti under Folkeoplysningen, pga. af overførte overskud fra tidligere år, mens der var merforbrug på idrætskonti. Faldet fra budget 2019 til 2020 og 2021, skyldes at der i budget 2017 til og med 2019 er afsat 3,6 mio. kr. til energiinvesteringer i spejder, klubhuse og idrætshaller. Herudover reduceres rammen fra 2019 til 2021 akkumuleret jf. byrådets effektiviseringsstrategi og det vedtagne budget samt (Reduktionen svarer til 0,3 mio. kr. i 2019, 0,7 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i 2021). Til indholdsfortegnelse 103 Mål og Midler

108 Folkeoplysning og idrætsanlæg Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Driftsbudgettet er fra juni 2017 udvidet med 0,6 mio. kr. vedr. samarbejdsaftale med DBU om afholdelse dame A landskampe. (Byrådsbeslutning, maj 2017 om forlængelse af aftale ) Ved budgetforliget blev der afsat 0,5 mio.kr. årligt fra 2018 til Viborg i bevægelse - politik for idræt og motion. Endvidere er driftsbudgettet udvidet med 0,4 mio. kr. til drift og vedligeholdelse af parkeringsanlæg ved selvejende haller. (Byrådsbeslutning, juni 2017) Budgettet er også udvidet med kr. vedr. Lov og Cirkulæreprogrammet, som følge af en ændring i Folkeoplysningsloven. Reduktioner På området er der fra budget 2017 indarbejdet en generel driftsreduktion på 1 % ud i yderste led svarende til ca. 0,8 mio. kr. årligt. Ydermere er der reduceret med 0,2 mio. kr. årligt fra budget 2018 vedr. energiinvesteringer i klubhuse og idrætshaller. (En del af reduktionsforslaget på 18 mio. kr.) Jævnfør budgetforliget er rammen reduceret med kr. svarende til poltikområdets andel af MEP-besparelsen. (Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet) Fra budget 2018 er rammen yderligere reduceret med kr. årligt vedrørende bedre udnyttelse af e-handel, Ditmer-kommunelicens samt besparelser på arbejdsskadeforsikringer. Herudover er området pris- og lønskønsreguleret med KL s seneste pris- og lønskøn. Omprioriteringer Der er ikke indarbejdet nye driftsønsker eller lavet nogle omprioriteringer i budget Til indholdsfortegnelse 104 Mål og Midler

109 Folkeoplysning og idrætsanlæg Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udgifter til sport og fritid pr. borger Til indholdsfortegnelse 105 Mål og Midler

110 Teknisk Udvalg Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Teknisk Udvalg har i 2018 et samlet nettodriftsbudget på 148,8 mio. kr. Der er ingen udvidelser, reduktioner eller omprioriteringer indenfor politikområdet Budgettet udgør 2,6 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. Grønne områder. Teknisk Udvalgs budget 2018 (mio. kr., 2018 P/L) På politikområdet Trafik er budgettet for vejafvandingsbidrag reduceret med 2,0 mio. kr. fra 2018, og budgettet for vintertjenesten er reduceret med 2,9 mio. kr. i 2018 og 3,3 mio. kr. fra Derudover er der foretaget følgende omprioriteringer af budgettet: Idriftsætning af Ny Absalonsvej, Hærvejen og 6 nye lyskryds på Indre Ringvej og Baneveje Pulje til udvikling af den kollektive trafik i landområderne Udvidet tidsbegrænsning fra 2 timer til 3 timer i Viborg samt lovgivningsmæssige lempelser på området har betydet fald i antallet af pålagte parkeringsafgifter Øgede udgifter på vejområdet som følge af klimaændringer m.v. Udvidelse af den kollektive trafik i Viborg by som følge af anlæggelse af nye bydele (driftsønske) Omstrukturering af den kollektive trafik i landområder som følge af evt. forsøg og resultaterne af trafikplanens afsnit om kollektiv trafik Budget 2017 samt (i mio. kr., 2018-P/L) Grønne områder 10,2 10,0 10,0 9,9 9,9 Trafikområdet 143,4 134,2 132,0 132,3 131,6 Kommunale ejendomme -5,2 4,6 6,1 6,1 6,1 I alt 148,3 148,8 148,1 148,4 147,6 Reduktion af beløbet til asfaltkontoen efter det nye rammeudbud har vist en besparelse på 10 % Udnyttelse af den årlige 2 % effektivisering i Park og Vejservice På politikområdet Kommunale ejendomme er driftsbudgettet udvidet med 1,4 mio. kr. til dækning af udgiften til henlæggelser til vedligeholdelse af beboelsesejendomme som følge af den nye boligreguleringslov. Udvidelsen af driftsbudgettet finansieres ved en nedsættelse af budgetrammen for Facility Management under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Til indholdsfortegnelse 106 Mål og Midler

111 Teknisk Udvalg Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for sundhed, natur, bosætning og erhverv, som har særlig relevans for politikområderne under Teknisk Udvalg, jf. Visionen for Viborg Kommune: Vil vi skabe en sund og grøn kommune. Det gør vi ved en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Det skal ske gennem en klart defineret sundhedspolitik og en aktiv indsats overfor virksomheder og foreningen, der ønsker at prioritere sundhedsindsatsen. Vi vil værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder. Vi vil skabe et attraktivt erhvervsmiljø i konstant udvikling. Det gør vi ved at understøtte erhvervslivets vækstvilkår og stimulere erhvervsklimaet. Samtidig videreudvikles den lokale erhvervsservice med attraktive lokaliseringsmuligheder, så den bliver en af landets mest professionelle, nytænkende og effektive. Vi vil skabe levende byer og lokalsamfund. Det gør vi ved at bruge det aktive foreningsliv som drivkraft, hvor kommunen støtter aktivt op om den lokale virkelyst. Lokaldemokratiet og foreningslivet skal virke nedefra og bygge på initiativer og ideer i de enkelte lokalsamfund. Politikker Der er i 2013 vedtaget en Natur- og Parkpolitik. Byrådet har desuden formuleret målsætninger og indsatsområder for politikområder under Teknisk Udvalg, som er en del af budgettet. Disse målsætninger og indsatsområder er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. Vision for 2020: Viborg er en smuk og trafiksikker cykelkommune med attraktive forhold for cyklister i byen og på landet. Målsætninger: Målsætningerne vedrører en stigning af cyklister, udbygning af stier, sikring af skoleveje, sikring af trygge og sikre forhold for cyklister og mere cykelparkering. Indsatsområder: De mange inputs fra borgere og øvrige interessenter kan samles i fem konkrete indsatsområder, som Viborg Kommune vil arbejde med. 1. Et sammenhængende sti-net 2. Trafiksikkerhed 3. På cykel hver dag 4. Cykelparkering 5. Drift og vedligeholdelse Trafiksikkerhed: På trafiksikkerhedsområdet er målet mindst, at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i 2020 i forhold til I 2016 og 2017 arbejdes der på en trafikplan for hele kommunen, der også indeholder mål for udmøntning af trafiksikkerhedstiltag. I 2011 blev der vedtaget en cykelpolitik, hvori der er formuleret følgende vision, målsætninger og indsatsområder: Til indholdsfortegnelse 107 Mål og Midler

112 Grønne områder Fokusområder i 2018 På politikområdet Grønne områder er der følgende fokus i budgetåret 2018: Realisering af Natur- og Parkpolitik Realisering af den vedtagne Natur- og Parkpolitik og den i 2017 vedtagne Natur- og Parkplan (arealanvendelsesplan). Realiseringen sker løbende via årlige handleplaner, der beskriver hvilke af Natur- og Parkplanens indsatser, der skal realiseres hvor og hvornår. Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg I 2017 forventes Udviklingsplanen godkendt politisk og der fastlægges en strategi for realisering. På grundlag heraf arbejdes der i 2018 videre med realisering, herunder fundraising, opsøgning af samarbejdspartnere og videreudvikling af delprojekter. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Drift og vedligehold af parker og grønne områder Der gennemføres en række vedligeholdelsesopgaver i parkerne bl.a. som følge af en ekstra driftspulje til vedligeholdelse i de mindre byer i Udviklingsplan for legepladser i Viborg I 2017 arbejdes der med en udviklingsplan for leg og legepladser i Viborg Kommune. I 2018 forventes planen godkendt politisk. Formidling Der arbejdes med implementering af en digital platform for booking og formidling af kommunens skove, parker og grønne områder. Til indholdsfortegnelse 108 Mål og Midler

113 Grønne områder Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Realisering af Natur- og Parkpolitikken (tværgående effektmål med KMU s Plan-, natur- og miljøområdet) Natur- og Parkpolitikkens 33 indsatser skal realiseres. 30% 50% 70% 90% Udviklingsplan for legepladser i Viborg 90 % 100 % Formidling 70 % 80 % 90 % 100 % Til indholdsfortegnelse 109 Mål og Midler

114 Grønne områder Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet et mindreforbrug i 2016 på i alt 0,2 mio. kr. Mindreforbruget på Grønne områder skyldes, at tilskudsordningen til renovering af branddamme og gadekær er nystartet og forventes realiseret i Udvikling i budget Budgettet er i perioden 2017 til 2021 reguleret med pris- og lønskøn. I 2019 til 2021 er budgettet reduceret med 0,5 %, jf. Byrådets effektiviseringsstrategi og det vedtagne budget Til indholdsfortegnelse 110 Mål og Midler

115 Grønne områder Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Der er ingen udvidelse, reduktion eller omprioritering i driftsbudget 2018 Til indholdsfortegnelse 111 Mål og Midler

116 Trafikområdet Fokusområder i 2018 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Drift Park og Vejservice Der er meget stor fokus på en fortsat effektivisering i Park og Vejservice og udbuddet fordrer en akkumuleret effektivisering på 2 %. I de kommende år vil der være fokus på automatisering af flere og flere af de opgaver Park og Vejservice udfører. I 2018 er der eksempelvis planlagt indførelse af selvkørende plæneklipper. Trafikplan Trafikplanen er revideret. Den har dels fokus på at øge fremkommelighed og dels en forbedring af trafiksikkerheden via kampagner og fysiske tiltag på de steder, hvor der er en overhyppighed af ulykker. I 2018 vil der blive iværksat en udmøntning af den handlingsplan, der bliver en central del af trafikplanen. Med de meget ambitiøse mål, der er sat til at nedbringe trafikuheldene, er der fokus at få tilrettelagt en målrettet indsats. På anlægsbudgettet er der afsat midler til at forbedre de fysiske forhold i de kryds og på de strækninger, hvor der sker en overhyppighed af trafikuheld forårsaget af de fysiske forhold. Kollektiv trafik Den kollektive trafik undergår i disse år en del forandringer. Rejsekortet er sat i drift og i 2017 blev der sat fuld udstyr i yderligere 10 busser og lieght udgaven for de resterende bliver forbedret i Via den igangværende trafikplan vil det blive undersøgt og afklaret nærmere, hvilken rolle den kollektive trafik skal spille i det transport arbejde der sker i de kommende år. Der bliver i 2018 iværksat forsøg med en anderledes kollektiv trafik i en række udvalgte landdistrikter. Der er til forsøget bevilliget et statslig tilskud. Indførelse af betalt parkering i Viborg Midtby I 2017 planlægges en implementering af betalt parkering i Viborg midtbyen. Endelig beslutning vil dog først blive truffet i løbet af 2018 og der skal i givet fald træffes beslutning om, hvilke principper der skal gælde for indførelse af betalt parkering. Ordningen vil i givet fald blive iværksat i begyndelsen af Fornyelse af gadebelysningen I 2018 vil der blive iværksat fornyelse af gadebelysning i Viborg by, hvor der er et betydelig antal armaturer, som skal udskiftes til en mere energibesparende type. Sammen med fornyelse af gadebelysningen, der forløber over flere år frem til 2020 sker der samtidig en opdatering af viden om armaturtyper, antal og geografisk placering af de forskellige typer. Det betyder, at der bliver skabt et godt grundlag for at udbyde opgaven med drift og vedligeholdelse af opgaven, når moderniseringen er tilendebragt omkring 2020 eller 2021, hvis der er politisk ønske om det. Til indholdsfortegnelse 112 Mål og Midler

117 Trafikområdet Anlæg Vejen i banegraven i Viborg I 2018 de sidste anlægsarbejder tilendebragt med anlæggelse af ny vej, stianlæg, tunneller, bro, signalanlæg og flytning af jernbanespor i banegraven syd for stationen i Viborg. Banebyen i Viborg Realiseringen af infrastrukturanlæggene i Banebyen, syd for banen, er afgørende for den egentlige bygningsmæssige omdannelse af Banebyen en levende og bæredygtig bydel. De første etaper er realiseret og i 2018 vil der blive opført en banebro (gang- og cykelstibro), der sammenbinder Banebyen i syd med Stationsområdet nord for banen. Dermed skabes der også forbindelse af Hærvejsruten på tværs af banegraven. Det sker i tæt samspil med Mercantec, der er i gang med at bygge et nyt Midtbyens Gymnasium på den nordlige del og i tilknytning til Banebroen. Ultimo 2018 bliver rampeanlægget sammen med selve banebroen færdig. Derudover fortsætter de første anlægsarbejder på Vilhelm Elerts Alle (Ny Absalonsvej) og Hærvejsruten, der begge udgør de store infrastrukturanlæg i Banebyen. Endelig indledes skitseprojektering m.v. af den grønne sti. Cykelstier og trafiksikkerhed På anlægsbudgettet i 2018 og i følgende år er der afsat midler til at forbedre forhold for cyklister og trafiksikkerhed. Anlægsmidlerne bruges generelt til at øge trafiksikkerhed, og dermed sænke antallet af trafikuheld med personskade. Omdannelse af torve og pladser Området ved Sct. Mathias Port og nedre Gravene i Viborg omdannes i 2018 og 2019 på baggrund af det politisk godkendte skitseprojekt. I 2018 bliver omdannelsesprojektet detailprojekteret, udbudt og anlæggelse af det nye torv Sct. Mathias Port og gågaden i nedre Gravene påbegyndes. Omdannelsen omfatter dels en trafikal fredeliggørelse af området og dels styrkelse af områdets potentiale til udendørs ophold. Anlægsarbejderne fortsætter og afsluttes i Ved Tinghallen og Viborg Station forlægges Tingvej i 2018 over mod Stadionhallerne med henblik på at omdannelse af pladserne foran Tinghallen og udbygge Tinghallen ud i det areal, hvor Tingvej forløber nu. Byggemodning I 2017 blev der påbegyndt anlæggelse af en hel ny bydel i Arnbjerg syd øst for Søndersø i Viborg. Byggemodningsarbejdet fortsætter således på fuld kraft i 2018 med de næste etaper, idet interessen for at bebygge området med forskellige boligtyper har været meget stor. De første huse blev fuldført i Byggemodningen gennemføres med fokus på bæredygtighed i både infrastruktur og selve byggeriet. I flere oplandsbyer forventes der iværksat nye etaper, da grundsalget generelt er i vækst. Både ønsket om anlæggelse af cykelstier og forbedret trafiksikkerhed har stor bevågenhed fra mange borgere. Der ligger en stor udfordring i at prioritere de mange ønsker, idet de langt overstiger de midler, der er til rådighed. Med vedtagelsen af en ny Trafikplan vedtaget en prioritering af cykelstier for de kommende år. Til indholdsfortegnelse 113 Mål og Midler

118 Trafikområdet Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår Fremme af cyklismen Cykeltrafikken fremmes og antallet af cyklister stiger, hvilket ses ved, at mindst hver 5. tur foretages på cykel. Forventet målopfyldelse inden 2020, jf. Cykelpolitik % 18 % 19 % Øget trafiksikkerhed i Viborg Kommune 50 % reduktion i antal personskader i trafikken på kommunevejene i Viborg Kommune i 2020 i forhold til tallene fra (Mål som et gennemsnit af 2009, 2010 og 2011) 40 % (Max. 44 personskader) 45 % (Max. 41 personskader) 50 % (Max. 38 personskader) Til indholdsfortegnelse 114 Mål og Midler

119 Trafikområdet Kvalitet, komfort og værdi af kommunale veje Vejene værdi fastholdes til samme niveau som opgjort i 2010 De i alt 75 km overordnede trafikveje bringes i god stand, således at alle de overordnede trafikveje er i kategorien God stand De i alt 105 km øvrige trafikveje og lokalveje forbedres, så alle vejene af denne type mindst er i kategorien Acceptabel stand Der er ingen kommunale veje i kategorien Kritisk stand. Primo 2018 Senest ultimo Formentlig opfyldt i 2019 Forbedret service ved synliggørelse af forventet sagsbehandlingstid i Teknik & Miljø (tværgående effektmål med KMU Plan-, natur- og miljøområdet) Der bliver inden 8 arbejdsdage kvitteret for alle henvendelser, mundtligt eller skriftligt, og med angivelse af forventet sagsbehandlingstid. Viser det sig, at den udmeldte sagsbehandlingstid ikke kan overholdes, orienteres ansøgere om dette Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Til indholdsfortegnelse 115 Mål og Midler

120 Trafikområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet et mindreforbrug i 2016 på i alt 10,5 mio. kr. Mindreforbruget på Trafik og Veje består af et mindreforbrug på belægninger på 7,6 mio. kr., et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. på Park og Vejservice samt et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på Vintertjenesten. Hertil kommer et merforbrug på gadebelysning og kollektiv trafik på 3,7 mio. kr. Udvikling i budget Faldet i budgettet fra 2017 og fremover skyldes at der ved budget-forliget blev flyttet 3,9 mio. kr. vedr. fortove fra anlæg til drift i årene 2015, 2016 og Desuden er budgettet reduceret med 4,9 mio. kr. i 2018 og yderligere 0,4 mio. kr. fra 2019 jf. kataloget med reduktionsforslag. I 2019 til 2021 er budgettet reduceret med 0,5 %, jf. Byrådets effektiviseringsstrategi og det vedtagne budget Til indholdsfortegnelse 116 Mål og Midler

121 Trafikområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Udvidelser Budgettet på politikområdet er ikke udvidet. Reduktioner Budgettet for vejafvandingsbidrag er reduceret med 2,0 mio. kr. fra 2018, og budgettet for vintertjenesten er reduceret med 2,9 mio. kr. i 2018 og 3,3 mio. kr. fra Således er budgettet for politikområdet reduceret med 4,9 mio. kr. i 2018 og 5,3 mio. kr. fra 2019 jf. kataloget med reduktionsforslag. Omprioriteringer (fortsat): Budgettet blev tilsvarende reduceret på følgende områder: Omstrukturering af den kollektive trafik i landområder som følge af evt. forsøg og resultaterne af trafikplanens afsnit om kollektiv trafik Reduktion af beløbet til asfaltkontoen efter det nye rammeudbud har vist en besparelse på 10 % Udnyttelse af den årlige 2 % effektivisering i Park og Vejservice Omprioriteringer Budgetforslaget indeholder en række omprioriteringer. Der tilføres budget til følgende: Idriftsætning af Ny Absalonsvej, Hærvejen og 6 nye lyskryds på Indre Ringvej og Baneveje Pulje til udvikling af den kollektive trafik i landområderne Udvidet tidsbegrænsning fra 2 timer til 3 timer i Viborg samt lovgivningsmæssige lempelser på området har betydet fald i antallet af pålagte parkeringsafgifter Øgede udgifter på vejområdet som følge af klimaændringer m.v. Udvidelse af den kollektive trafik i Viborg by som følge af anlæggelse af nye bydele (driftsønske) Til indholdsfortegnelse 117 Mål og Midler

122 Kommunale ejendomme Fokusområder i 2018 På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret 2018: Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a., beboelsesejendomme, kaserne-bygningerne, offentlige toiletter og ledigblevne ejendomme, som enten skal sælges eller overføres til anden kommunal anvendelse. I 2018 vil der være fokus på følgende områder: Målrettet driftsøkonomisk styring af politikområdets ejendomme Afhændelse af ledigblevne ejendomme Målrettet indsats for håndtering af budgetmæssige forhold i forbindelse med tomgangsdrift af ledigblevne ejendomme. Byfornyelse Viborg Kommune har igangværende by- og områdefornyelsesprojekter i Karup, Møldrup, Stoholm, Rødkærsbro, Klejtrup og Viborg Baneby. Det forventes, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet meddeler reservation af støtte til en kommende områdefornyelse i Fjordklyngeområdet. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Pulje til byfornyelse i mindre byer Der forventes udmeldt pulje til ansøgning om støtte til mindre projekter. Midlerne skal anvendes til forskønnelse af de mindre byer (alle kommunens byer bortset fra Viborg og Bjerringbro) Puljen Landsbyfornyelse I 2016 blev meddelt tilsagn om statsstøtte på 1,2 mio. kr. årligt i perioden , så der med kommunens egen finansiering er 1,7 mio. kr. årligt til nedrivning og renovering af bygninger. Indsatsen sigter mod en højnelse af boligstandarden i landsbyerne. Puljemidlerne giver både mulighed for istandsættelse af nedslidte ejendomme og nedrivning af boliger, hvor boligstandarden er ringe. Indsatsen vil dermed medføre, at landsbyerne i højere grad vil opleves attraktive som bosætningsmulighed. Derudover meddeles der kontant støtte til bevaringsværdige lejeboliger efter byfornyelseslovens kap. 3 og 5, og til bevaringsværdige andelsog ejerboliger efter kap. 4. Såfremt der iagttages nye bygninger, der skal sikres bevaret, indberettes disse til SAVE-systemet (register over bevaringsværdige bygninger). Til indholdsfortegnelse 118 Mål og Midler

123 Kommunale ejendomme Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Udbygning af sociale relationer samt fysisk forskønnelse i landsbyerne Videreførelse af områdefornyelsesprojekter i Viborg Kommune. Udbygning af sociale relationer i landsbyer med områdefornyelse. Projektperioden er 5-årig med evaluering i Økonomisk ansvarlig udlejning af kommunale udlejningsejendomme Det skal sikres, at bruttodriftsomkostningerne på kommunale udlejningsejendomme som minimum kan dækkes af lejeindtægterne Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Evaluering i 2020 Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Til indholdsfortegnelse 119 Mål og Midler

124 Kommunale ejendomme Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) % % % % Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) % Byggegrunde, jordforsyning * Beboelse, udlejning ** Erhvervsejendomme, udlejning Øvrige *** Andre faste ejendomme Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet et merforbrug i 2016 på 0,2 mio. kr. Ejendomsområdet (beboelsesejendomme, erhvervsejendomme og andre faste ejendomme) viser et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket primært er en følge af nye bestemmelser i lejeloven og bolig-reguleringsloven om henlæggelser til fremtidig vedligehold af beboelsesejendomme. Udvikling i budget Stigningen i budgettet fra 2017 og fremover skyldes at budgetteret huslejeindtægt for Vinkelvej 20 på politikområde Kommunale ejendomme nedsættes fra kr. i 2017 til kr. i 2018 og 0 kr. i 2019 og frem. Desuden tilføres kr. til dækning af udgiften til henlæggelser. Endelig er budgettet reguleret for ledigblevne ejendomme. Til indholdsfortegnelse 120 Mål og Midler

125 Kommunale ejendomme Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Budgetforudsætninger Driftsbudgettet er udvidet med 1,4 mio. kr. til dækning af udgiften til henlæggelser til vedligeholdelse af beboelsesejendomme som følge af den nye boligreguleringslov. Udvidelsen af driftsbudgettet finansieres ved reduktion af puljen til planlagt vedligeholdelse, der er en pulje under Facility management, idet en del af udgifterne til vedligeholdelse nu dækkes af de henlagte midler og ikke puljen til planlagt vedligeholdelse. Til indholdsfortegnelse 121 Mål og Midler

126 Klima- og Miljøudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Klima- og Miljøudvalget har i 2018 et samlet nettodriftsbudget på 12,2 På serviceområdet er der i budget i overslagsårene mio. kr. Budgettet udgør 0,2 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. Derudover er der indarbejdet PL 2021 indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. reguleringer. Klima- og Miljøudvalgets budget 2018 (mio. kr., 2018 P/L) Budget er reduceret med 2,8 mio. kr. på grund af en teknisk ændring, hvor DUT-midler til Natura 2000, vandplansprojekter samt drikkevandsindsatsplaner udløb i Indsatserne fortsætter og nye DUTmidler forventes tilført området i 2018 og efterfølgende år. For Forsyning, er der i driftsbudgettet for indarbejdet budget til køb af maskiner mv. på i alt 2,3 mio. kr. der tidligere har været budgetteret som anlæg. Budget 2017 samt (i mio. kr., 2018-P/L) Plan, natur- og miljøområdet 16,7 13,5 13,4 13,3 13,2 Forsyningsområdet -18,0-1,5-6,1-6,1-6,6 I alt -1,3 12,0 7,3 7,2 6,6 Til indholdsfortegnelse 122 Mål og Midler

127 Klima- og Miljøudvalget Vision 2021 det lange sigt Det lange sigt bærer præg af både at være visionært og samtidig relativt konkret. Nedenfor gives bud på, hvordan det står til med målopfyldelsen omkring Drikkevand 2021 Drikkevandet fra samtlige almene vandværker har en god kvalitet og overholder fortsat kvalitetskravene, uden brug af videregående rensning. Alle ejendomme i Viborg Kommune har mulighed for en drikkevandsforsyning, der opfylder de gældende kvalitetskrav. Spildevand 2021 Separatkloakering udføres i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan, bl.a. for at mindske udledningen af opspædet uhygiejnisk spildevand og for at forhindre oversvømmelser. Der er samlet gennemført ca. 20 projekter fra 2015 til Klimatilpasning 2021 Der er påbegyndt og gennemført klimatilpasningsprojekter i overensstemmelse med klimatilpasningsplanens prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder. Vand i det åbne land 2021 Med udgangspunkt i Life IP-projektet Natureman/Landmanden som naturforvalter og arbejdet med vådområder, lavbundsprojekter, muligheder for biomassehøst, ådalsplaner og nye vandløbsregulativer, foreligger der en samlet værktøjskasse, der kan vise løsninger for håndtering af vand i det åbne land, reducere interessekonflikterne og medvirke til økonomisk at kompensere landbruget for reducerede dyrkningsmuligheder i de vådere ådale. Rekreative muligheder 2021 Der er nedsat en bestyrelse for Viborg Naturpark og første del af naturparken er under etablering. Vi har en god og effektiv formidling af mulighederne for friluftsliv i Viborg Kommune, bl.a. med anvendelse af interaktive kort på hjemmesiden og andre relevante informationsteknologier. Den rekreative værdi af kommunens arealer øges ved at sælge arealer og i stedet erhverve andre arealer med henblik på øgede rekreative muligheder f.eks. i bynære områder. Der forventes i 2021 en øgning i besøgstallet med ca. 50 % på de nye arealer i forhold til de gamle. De rekreative muligheder, der opstår i forbindelse med nyetablerede naturområder bl.a. som følge af Vand- og Naturhandleplanerne, søges realiseret. Dette gøres ved at gennemføre projekter i forbindelse med minimum 2 vådområder. Projekterne gennemføres ved lodsejerinddragelse og gennem ekstern medfinansiering. Der fokuseres bl.a. på fysisk og visuel tilgængelighed. Politikker Vi skal medvirke til at det globale klima ikke forringes Byrådet har i 2013 vedtaget en Natur- og Parkpolitik. Der er ikke vedtaget andre sektorpolitikker for Plan, Natur- og Miljøområdet. Til indholdsfortegnelse 123 Mål og Midler

128 Forsyningsområdet Fokusområder i 2018 På politikområdet Forsyning er nedenstående fokusområder planlagt for 2018 jf. godkendt affaldshåndteringsplan : Strategien for affaldsområdet Viborg Kommunes affaldshåndteringsplan sætter de overordnede rammer for affaldshåndteringen i Centrale tiltag i planen blev udsat i september 2016 ved offentliggørelse af Regeringens forslag om ny forsyningsstrategi. Det betød blandt andet, at planlægning og implementering af en ny ordning for husholdningsaffald i kommunen i 2017 blev udsat til Fokusområder for affaldsområdet 2018 er herefter: Obligatorisk kommunal dagrenovationsindsamling for hele kommunen. Implementering af løsning med 2 x to-delte affaldsbeholdere til husholdningsaffald fra alle husstande i kommunen. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Implementering af ny indsamling af dagrenovation samt genanvendeligt husholdningsaffald fra husstande, herunder indsamling af grønt køkkenaffald, papir, plast, metal og glas. Fortsat implementering af undergrundscontainerløsninger ved etageboliger og særlige områder i kommunen. Fokus på ny strategi for samarbejde med frivillige foreninger på affaldsområdet. Informationsstrategi på affaldsområdet Viborg Kommunes informationsstrategi på affaldsområdet er fastsat i forbindelse med den gældende affaldshåndteringsplan. Strategien omfatter bl.a. udviklingen af digitale løsninger samt konkrete affaldskampagner i forbindelse med nye affaldsordninger. Initiativer vil løbende blive implementeret i perioden frem til 2019, hvor en ny affaldshåndteringsplan forventes udarbejdet. Til indholdsfortegnelse 124 Mål og Midler

129 Forsyningsområdet Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår Kvaliteten af affaldsordninger Kvaliteten skal fastholdes eller stige jf. brugertilfredsheden med Kommunens affaldsordninger. En høj brugertilfredshed anses som direkte indikator for, at Kommunens affaldsordninger benyttes. Niveauet ønskes fastholdt eller forbedret uanset ændringer, der foretages i Kommunens affaldsordninger herunder prioriteringer i miljø, økonomi og service. 92 % 92 % 92 % 92 % Målet er hvert år, at minimum 92% af borgere i Viborg Kommune er tilfredse med Revas dagrenovationsordning. Genanvendelse af husholdningsaffald Den procentmæssige fordeling af affald til hhv. genanvendelse, forbrænding og deponering, skal påvirkes så der opnås nationale mål jf. den nationale ressourcestrategi på 50 % genanvendelse af alt husholdningsaffald i Fra 2012 til 2022 skal der ske en stigning i den genanvendelige mængde husholdningsaffald fra 30 % til 50 %. En øgning af genanvendelsen forventes at stige i ryk ved indførelse af nye ordninger og/eller fraktioner. I tabellen er stigningen dog illustreret ved en gradvis stigning, da de konkrete tiltag i planperioden endnu ikke er fastlagt tidsmæssigt. 40 % 42 % 44 % 46 % Til indholdsfortegnelse 125 Mål og Midler

130 Forsyningsområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2018 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet i alt et mindre forbrug på 1,0 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt merindtægter på materialer samt faldende priser på forbrændingsegnet affald. Udvikling i budget Forsyningsområdet har et opsparet driftsoverskud, som forventes at kunne finansiere hovedandelen af de nye anlægsønsker, der er indarbejdet i basisbudgettet. Indarbejdelsen af de anlægsønsker betyder, at forsyningsområdet opsparede overskud er anvendt og at Revas har en gæld til Viborg Kommune på 1,1 mio. kr. i Til indholdsfortegnelse 126 Mål og Midler

131 Forsyningsområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Der er i driftsbudgettet for indarbejdet budget til køb af maskiner mv. på i alt 2,3 mio. kr. der tidligere har været budgetteret som anlæg. Budgetforudsætninger Den forventede udvikling i forsyningsområdets økonomi i budgetperioden (-) er lig indtægt År Primo -34,1 0,7 1,0 2,5 Drift -1,4-6,0-6,0-6,5 Anlæg 36,2 6,3 7,5 5,1 Resultat 34,8 0,3 1,4-1,4 Ultimo 0,7 1,0 2,5 1,1 Fordeling af fællesudgifter sker efter samme nøgle som fastsat i Den samlede udgift reguleres efter KL s pris- og lønudvikling. Til indholdsfortegnelse 127 Mål og Midler

132 Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder i 2018 På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2018: Realisering af Vandområde- og Natura 2000-planer Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og gælder fra Planerne for er alene et informationsdokument, som beskriver indsatsen i planperioden. Det bindende indsatsprogram er udmøntet i en bekendtgørelse. Bindende indsatser omfatter vandløb og søer, vådområder samt spildevand. For vandløb, søer og vådområder skal Kommunen søge om at få planernes indsatser realiseret via de tilgængelige virkemidler. Realisering af 2. generation af Natura 2000 handleplanerne fra 2017 fortsættes via de tilgængelige virkemidler primært frivillige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. En stor del af indsatsen vil ske via LIFE-IP se nedenfor. Viborg Naturpark Planlægningen af konkrete delprojekter indenfor Viborg Naturparkstrategien fortsættes. Borgere og andre interessenter vil blive inddraget og deres projektideer koordineret. Realisering af Natur- og Parkpolitik Realisering af den vedtagne Natur- og Parkpolitik og den i 2017 vedtagne Natur- og Parkplan (arealanvendelsesplan). Realiseringen sker løbende via årlige handleplaner, der beskriver hvilke af Natur- og Parkplanens indsatser, der skal realiseres hvor og hvornår. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Realisering af Klimatilpasningsplan I 2018 arbejdes der videre med realisering af Viborg Kommunes klimatilpasningsplan: Prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder Projektering af indsats i højest prioriterede risikoområder. Drikkevandsindsatsplaner I 2018 arbejdes der videre med udarbejdelsen af indsatsplaner for de resterende almene vandværker i Viborg Kommune: Vedtagelse af indsatsplan for Rødkærsbro-området Vedtagelse af indsatsplaner for Hammershøj-Vammen-Ørum Opstart af området Karup-Grønhøj-Fredderiks-området Opstart af Knudby-Sparkær-området. Revision af vandløbsregulativer Kommunen er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at revidere regulativerne for de offentlige vandløb. Der arbejdes videre med revision af regulativer, og herunder også en harmonisering af serviceniveauet for vandløb i Viborg kommune. LIFE-IP projekt, herunder udtagning af lavbundsjorde LIFE-IP projektet Landmanden som naturforvalter startes op ultimo 2017 (under forudsætning af godkendelse i EU) i samarbejde med 7 andre kommuner og Naturstyrelsen. Fokus i projektet er naturgenopretning i ådale ved bl.a. Nørreåen, Skals Å, Simested Å, Jordbro Å. Som en del af projektet arbejdes der også med udtagning af lavbundsjorde i ådalene, hvor lavbundsordningen vil blive benyttet, ligesom øvrige EU-tilskudsordninger i høj grad vil blive bragt i spil. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Der er udarbejdet en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som forpligter private og offentlige grundejere at bekæmpe planten i Viborg Kommune. I løbet af 2018 arbejdes der med at håndhæve indsatsplanen samt på at bekæmpe kæmpebjørneklo på kommunale arealer og langs offentlige vandløb. Til indholdsfortegnelse 128 Mål og Midler

133 Plan-, natur- og miljøområdet Strategisk energiplanlægning Forvaltningen forventer primo 2018 at forelægge grundlag for beslutning om eventuel kommende strategisk energiplan. Arbejdet koordineres med en evt. kommende ny politisk energiaftale samt lokale varmeværkers deltagelse i projektet REFER-CDR. Planen forventes at skulle afspejle kommunens egne handlemuligheder og muligheder for at understøtte andre aktører i forhold til vindmøller, biogasanlæg, solenergianlæg, biomasse, varmeforsyning, overskudsvarme, kommunale bygninger, private bygninger og transport. Miljøtilsyn Bekendtgørelsen om miljøtilsyn indeholder bestemmelser om omfang og indhold af miljøtilsyn. Viborg Kommunes tilsynsplan indeholder en generel vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer. Bestemmelserne om tilsyn medfører, at visse virksomheder/ husdyrbrug får hyppigere miljøtilsyn end andre, idet der udføres et større antal tilsyn på de virksomheder/ husdyrbrug, hvor der enten er en øget risiko for forurening af omgivelserne eksempelvis på grund af beliggenhed, eller hvor der er konkrete problemer med at overholde de gældende bestemmelser. Oplysninger om virksomhedernes miljøforhold bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens portal Digital MiljøAdministration. Derudover skal der gennemføres to tilsynskampagner, som fastsættes på baggrund af en vurdering af aktuelle miljøfaktorer og -problemstillinger samt af miljøeffekt ved gennemførelse af kampagnerne. I tilsynskampagnerne opstilles mål for indsatsen, og effekten af kampagnen analyseres. Slutteligt offentliggøres kampagneresultaterne på kommunens hjemmeside. Miljøgodkendelser Servicemålaftalen fra 2015 om nedbringelse af sagsbehandlingstiden med en tredjedel for miljøgodkendelse på virksomheder og husdyrbrug skal fortsat overholdes. I en ny husdyrbruglov, der er trådt i kraft den 1. august 2017, er der fastsat krav om lave sagsbehandlingstider (90 dage) for en del ansøgninger. Der pågår regelforenkling på miljøgodkendelsesområdet for virksomheder. Denne forenkling forventes at flytte noget af miljøgodkendelsesarbejdet over til behandling af anmeldelser om mindre komplicerede ændringer på industrivirksomhederne. Med den nye husdyrbruglov er der lavet om på reglerne om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Med den nye lov bliver der skabt større fleksibilitet i produktionen af svin, kvæg, mink og fjerkræ. Det kan derfor være attraktivt for den effektive landmand at søge om miljøgodkendelse efter den nye lov. Dermed forventes niveauet af indgående ansøgninger at ligge på niveau med foregående år, selvom strukturudviklingen, som bevirker at husdyrene samles på stadig færre ejendomme, virker i modsat retning. Der forventes i 2018 behandlet ca. 30 godkendelser for husdyrbrug og ca. 50 anmeldelser om dyrehold eller anlæg efter husdyrlovens anmeldeordning. Miljøgodkendelser til IE landbrug (store svine- og fjerkræproduktioner), og øvrige miljøgodkendelser/tillæg til miljøgodkendelser, der ikke kan overholde et krav til ammoniakdeposition på sårbar natur, skal revurderes efter 8 år herefter igen hvert 10. år. Viborg Kommune forventer at træffe afgørelse i 50 sager om revurdering i Der forventes behandlet ansøgninger om miljøgodkendelse for industrivirksomheder. Affald Implementeringen af tiltag fra affaldsressourceplanen og nyt affaldsindsamlingssystem i Viborgs gamle bydel. Der igangsættes en proces frem mod vedtagelse af Viborg Kommunes affaldsregulativ. Regulativet skal fornyes i Planlægning Der er planlagt for omdannelse af 25% af arealet i Baneby. Til indholdsfortegnelse 129 Mål og Midler

134 Plan-, natur- og miljøområdet Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår Realisering af Natur- og Parkpolitikken (tværgående effektmål med TU s Grønne områder) De 33 indsatser i Natur- og Parkpolitikken skal realiseres. 30% 50% 70% 90% Drikkevandsindsatsplaner Indsatsplanerne 1. generation færdiggøres med udgangen af 2020, og herefter pågår en løbende opdatering hver 6 år. Realisering af Vandområde- og Natura 2000-planer De bindende indsatser som Viborg Kommune er forpligtet til at søge gennemført søges forundersøgt og evt. realiseret ud fra de anviste virkemidler og finansiering. Indsatsen videreføres med 2. generation af Statens Vandområdeplaner fra % 95% 100% 20% 40% 60% 80% Forbedret service ved synliggørelse af forventet sagsbehandlingstid i Teknik & Miljø (tværgående effektmål med TU Trafikområdet) Der bliver inden 8 arbejdsdage kvitteret for alle henvendelser, mundtligt eller skriftligt, og med angivelse af forventet sagsbehandlingstid. Viser det sig, at den udmeldte sagsbehandlingstid ikke kan overholdes, orienteres ansøgere om dette Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Til indholdsfortegnelse 130 Mål og Midler

135 Plan-, natur- og miljøområdet Forbedret bymiljø via etablering af Baneby Viborg Der er vedtaget lokalplaner for omdannelse af 100% af arealet senest i % 80% 100% Forhindre sundhedsskadelig forurening Sundhedsskadelig forurening fra virksomheders og husdyrbrugs emissioner, støj, lugt, affald, spildevand mv. forhindres ved vilkårsfastsættelse i forbindelse med godkendelser og tilladelser, og ved at udføre regelmæssige tilsyn i overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets tilsynsbekendtgørelse. Der føres obligatoriske tilsyn Der føres obligatoriske tilsyn Der føres obligatoriske tilsyn Der føres obligatoriske tilsyn Til indholdsfortegnelse 131 Mål og Midler

136 Plan-, natur- og miljøområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet i alt i 2016 et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. hvilket primært skyldes et mindre forbrug på Miljø pga. af overførelser fra tidligere år. Udvikling i budget Årsagen til at budget 2017 er højere end skyldes en teknisk ændring, hvor DUT-midler til Natura 2000, vandplansprojekter samt drikkevandsindsatsplaner udløb i Indsatserne fortsætter og nye DUT-midler forventes tilført området i 2018 og efterfølgende år. Til indholdsfortegnelse 132 Mål og Midler

137 Plan-, natur- og miljøområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2018? Udvidelser Ingen udvidelser Reduktioner Der er i budget i overslagsårene indarbejdet en årlig generel reduktion af rammerne på ½% pr. år. Derudover er der indarbejdet PL reguleringer. Budget er reduceret med 2,8 mio. kr. på grund af en teknisk ændring, hvor DUT-midler til Natura 2000, vandplansprojekter samt drikkevandsindsatsplaner udløb i Indsatserne fortsætter og nye DUT-midler forventes tilført området i 2018 og efterfølgende år. Omprioriteringer Der er ingen omprioriteringer eller nye driftsønsker i budget Til indholdsfortegnelse 133 Mål og Midler

138 Plan-, natur- og miljøområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2016 Serviceniveau målt i kroner Udg. til fritidsområder, pr. borger Udg. til naturbeskyttelse, pr. borger Udg. til vandløbsvæsen, pr. borger Udg. til miljøbeskyttelse m.v. pr. borger Til indholdsfortegnelse 134 Mål og Midler

139 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation har i 2018 et samlet nettodriftsbudget på 2,0 mio. kr. Budgettet udgør 0,04 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. Budget 2017 samt (i mio. kr., 2018-P/L) Uddannelse, Handel og Innovation 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Til indholdsfortegnelse 135 Mål og Midler

140 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Politikker Udvalget har ansvaret for strategien Animation i Viborg Kommune, der fra 2018 er revideret i en udvidet og mere fokuseret strategi. I 2018 forelægges Byrådet på vegne af drøftelser i udvalget et forslag til en ny struktur for erhvervsfremme. Udvalget vil det kommende år fortsat have fokus på videreudvikling af dets ansvarsområder herunder uddannelse, iværksætteri, internationale aktiviteter, detailhandel m.v. Til indholdsfortegnelse 136 Mål og Midler

141 Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2018 Udvalget blev oprettet med konstitueringsaftalen for perioden Udvalget har fra 2014 til 2017 tilegnet sig et vidensfundament for udvalgets arbejde og har iværksat flere tiltag under udvalgets ansvarsområde herunder en ny uddannelsesstrategi for Viborg Kommune, understøttelse af detailhandlen, civil integrationsindsats m.m. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Udvalget har løbende fokus på at udvikle indsatsen inden for animation, iværksætteri og innovation, internationalisering, uddannelse og handel. Udvalget har allerede ansvaret for strategien Animation i Viborg Kommune, der er evalueret i Udvalget skal desuden udarbejde forslag og foretage indstilling til Byrådet om organisering af samarbejdet med erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og øvrige interessenter vedr. uddannelses-området, animationsområdet, internationalt samarbejde og iværksætteri i uddannelsesinstitutioner. Udvalget skal fremsætte forslag om optimering af eksisterende samarbejdsstrukturer og nedsættelse af nye fora. Udvalget har en horisontal tilgang til udførelsen af dets opgaver, og dette indebærer løbende involvering af andre politiske udvalg, hvor det skønnes nødvendigt. Til indholdsfortegnelse 137 Mål og Midler

142 Uddannelse, handel og innovation Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Animation Der arbejdes på at Der arbejdes på at indfri indfri det potentiale, det potentiale, der er der er beskrevet i Potentialet beskrevet i Potentialet i i en udvidet en udvidet og fokuseret og fokuseret animationsstrategi animationsstrategi Der er udarbejdet en ny og yderligere fokuseret strategi for animation i Viborg Kommune. Der arbejdes konkret efter at indfri det potentiale, der er beskrevet i Potentialet i en udvidet og fokuseret animationsstrategi Der arbejdes på at indfri det potentiale, der er beskrevet i Potentialet i en udvidet og fokuseret animationsstrategi Internationalisering Et nyt byråd beslutter, om der skal udarbejdes en ny international politik eller strategi. Udvalget arbejder i øvrigt på at dagsordensætte internationalisering i Viborg Kommunes øvrige udvalg Udvalget arbejder i øvrigt på at dagsordensætte internationalisering i Viborg Kommunes øvrige udvalg Udvalget arbejder i øvrigt på at dagsordensætte internationalisering i Viborg Kommunes øvrige udvalg Udvalget arbejder i øvrigt på at dagsordensætte internationalisering i Viborg Kommunes øvrige udvalg Uddannelse Der gives midtvejsstatus på Viborg Kommunes uddannelsesstrategi i 2017, hvor der gøres status for de 8 overordnede målsætninger. Denne midtvejsstatus kan give anledning til implementering af nye, strategiske perspektiver. Der etableres et sammenhængende internationalt forløb fra dagtilbud til videregående uddannelser. Antallet af internationale studerende vokser og antallet af internationale studerende, der bliver i Viborg Kommune efter endt uddannelse vokser Der gøres status på Viborg Kommunes uddannelsesstrategi. Antallet af internationale studerende vokser og antallet af internationale studerende, der bliver i Viborg Kommune efter endt uddannelse vokser Antallet af internationale studerende vokser og antallet af internationale studerende, der bliver i Viborg Kommune efter endt uddannelse vokser Øvrige Udvalget understøtter fortsat detailhandlen i Viborg Kommunes centerbyer. En eventuel ny samarbejdsstruktur mellem VIBORGegnens Erhvervsråd, VisitViborg, Viborg Innovations Fond og Viborgegnens Handelsråd implementeres 1. juli 2018 Detailhandlen styrkes indholdsmæssigt og i tiltrækningskraft Detailhandlen styrkes indholdsmæssigt og i tiltrækningskraft Den nye samarbejdsstruktur evalueres Detailhandlen styrkes indholdsmæssigt og i tiltrækningskraft Til indholdsfortegnelse 138 Mål og Midler

143 Uddannelse, handel og innovation Driftsbudget Udvikling i udgifter fra 2016 til 2021 (1.000 kr., 2018 P/L) Bemærkning: 2016 er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er overført 1,2 mio. kr. af uforbrugte midler i 2015 til budget Udvikling i budget I forbindelse med budgetforliget blev der bevilget 1 mio. kr. ekstra til udvalget i Der budgetteres i igen med 2 mio. kr. Til indholdsfortegnelse 139 Mål og Midler