KOMPETENCE, KAPACITET OG LEDELSE

Transkript

1 KOMPETENCE, KAPACITET OG LEDELSE Centrale Problemstillinger Dette er en kort præsentation af en række problemstillinger for erhvervslivets udvikling i de to rapporter Analyse for konjunktur og ledelsesfokus for virksomheder i Nuuk samt Analyse for rekruttering og kompetencer for virksomheder i Nuuk

2 FONDEN SERMERSOOQ BUSINESS COUNCIL, NOVEMBER 2017 Sermersooq Business Council ønsker at takke følgende: Deltagende virksomheder i analysen Martin Sandy Shalmi Analysens styregruppe Tekst Sermersooq Business Council Layout icicero, v/nuno Baadh Hansen Fotos Sermersooq Business Council icicero

3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord Kapacitet og kompetence som forudsætning for vækst og udvikling Temaer Ingen arbejdsløshed i Nuuk Adgangen til kvalificeret arbejdskraft Uddannelsesinstitutionerne skal imødekomme erhvervslivets behov Hæmmende faktorer for vækst Konkurrence om stabil arbejdskraft og mangel på stabilitet i arbejdsstyrken Arbejdsmarkedets konkurrence med sociale ydelser Behov for politisk stabilitet og langsigtet planlægning Sprogkompetencer og en sund arbejdsmoral skal adresseres; bl.a. i uddannelsessystemet Lokal kontra tilkaldt arbejdskraft Opkvalificering af medarbejdere og ledelse som forudsætning for vækst Konklusioner...19

4 2 1 FORORD Kære læser Sermersooq Business Council har i 2017 gennemført et større projekt i Nuuk, som analyserer økonomien og kompetencebehovet i det lokale erhvervsliv for at afdække muligheder og barrierer for vækst og udvikling. Analysen forventes foretaget igen i 2018 og målet er over tid at kunne rulle den ud til Kommuneqarfik Sermersooqs øvrige byer. Analysen søger at skabe et faktuelt grundlag for en offentlig debat om, hvordan erhvervsudviklingen i Nuuk bedst styrkes. Der er foretaget kvalitative interviews og indsamlet data via målrettede spørgeskemaer til virksomheder med hjemsted i Nuuk. Der har været deltagelse på tværs af alle brancher, og fokus har været på kompetencer, kapacitet og ledelse. Fordelt på to rapporter 1 besvarer analyserne en række antagelser: 1. Analyse af konjunktur og ledelsesfokus for virksomheder i Nuuk (august 2017) 2. Analyse af rekruttering og kompetencer for virksomheder i Nuuk (oktober 2017) Rapporterne har haft til formål at afdække og besvare i alt 6 spørgsmål: 1) Hvordan ser erhvervslivet i Kommuneqarfik Sermersooq på den fremtidige vækst og hvilke faktorer er med til at bremse og/eller udvikle virksomhederne? 1 Rapporterne kan læses i sin helhed på

5 3 2) Hvilke kapacitetsmæssige begrænsninger oplever virksomhederne for at skabe øget vækst? 3) Hvilket ledelsesmæssigt fokus har virksomhederne i dag, og hvorledes påvirker det virksomhedernes udvikling? 4) Er der mangel på kvalificeret arbejdskraft? 5) Er der et strukturelt fokus på opkvalificering af arbejdskraft? 6) Er der et ledelsesmæssigt fokus på ekspansion og vækst? Målgruppen for rapporterne er Grønlands Selvstyre, Kommuneqarfik Sermersooq samt erhvervslivet i Nuuk. God læselyst! Martin Sandy Shalmi Formand Sermersooq Business Council

6 4

7 5 2 KAPACITET OG KOMPETENCE SOM FORUDSÆTNING FOR VÆKST OG UDVIKLING Et sundt erhvervsliv arbejder for vækst. Vækst er en forudsætning for, at der kan skabes flere arbejdspladser. Analyserne konkluderer, at en af de vigtigste forudsætninger for vækst og udvikling er adgangen til kvalificeret og kompetent arbejdskraft. På trods af en tiltro til, at de kommende generationer i uddannelsessystemet vil medvirke til at udfylde kompetence- og ressourcebehovet, er der både på kort og lang sigt et problem med mangel på arbejdskraft og i særdeleshed kvalificeret arbejdskraft. Nuuk har ikke en reel arbejdsløshed. De sproglige og faglige kompetencer hos de studerende fra de grønlandske uddannelser matcher ikke arbejdsmarkedets behov og den svære adgang til arbejdskraft medfører et lønpres, hvor de offentligt ejede virksomheder opleves at stå stærkest i konkurrencen med de privatejede virksomheder om arbejdskraften. Der er generelt positive forventninger til den grønlandske økonomi i de kommende 12 måneder, men manglen på kvalificeret arbejdskraft er en udfordring for erhvervslivet i Nuuk. Adgangen til kompetencer og kapacitet er en forudsætning for at kunne realisere vækst og udvikling. Især fiskeriet og turismen har forventninger om vækst og dermed også udsigten til at skabe flere jobs. Indenfor visse brancher, bl.a. byggeriet, er en manglende langsigtet politisk planlægning medvirkende til at skabe bobler, der gør det svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft i de perioder, hvor der er aktivitet, og svært at fastholde arbejdskraften og holde fast i beskæftigelsen i perioder uden aktivitet. Nuuk har ikke en egentlig arbejdsløshed, og der er arbejde til dem, der vil. Virksomhederne foretrækker at ansætte lokalt, og man investerer gerne i kompetenceudvikling for at kunne aktivere den lokale arbejdskraft. Udfordringen med den lokale arbejdskraft kan til tider være dårlige sprogkundskaber, manglende forståelse for det ansvar, der ligger i at have et arbejde, lavere ud-

8 6 dannelsesniveau samt en lav grad af stabilitet. Derudover opleves det ikke, at de grønlandske uddannelsesinstitutioner uddanner for at imødekomme det faktiske behov arbejdsmarkedet har, ligesom der ofte er indført særlige grønlandske standarder, som gør, at uddannelsernes kvalitet ofte ikke kan konkurrere med lignende uddannelser erhvervet i udlandet. Den lave reelle arbejdsløshed medfører bl.a., at der er et fortsat behov for tilkaldt arbejdskraft for at sikre en fortsat vækst og udvikling og for at begrænse, at der skabes bobler i aktivitetsniveauet. Indenfor visse sektorer er det grænsende til det umulige at rekruttere lokalt. Tilkaldt arbejdskraft er også en udfordring som følge af et opsving i den europæiske økonomi. Ca. 80 % af ledelserne i Nuuks virksomheder har en formel ledelsesuddannelse, og der opleves generelt en direkte kobling mellem arbejdet med uddannelse, træning og kompetenceløft i forhold til at kunne skabe vækst og udvikling. Der er derfor fortsat behov for, at der holdes fast i fokus på at skabe vækst gennem uddannelse og kompetenceløft efter internationalt anerkendte standarder men i en lokal kontekst.

9 7

10 8

11 9 3 TEMAER 3.1 Ingen arbejdsløshed i Nuuk Der er ledige og arbejdsparate ressourcer til rådighed for arbejdsmarkedet; vækst - og over tid - grønlandsk uafhængighed kan sikres ved at aktivere landets arbejdsledige. Undersøgelsens resultat: Der er ingen reel arbejdsløshed i Nuuk, og der er ingen direkte adgang til arbejdsparat arbejdskraft. En realistisk stillingtagen til dette faktum er en forudsætning for, at der kan skabes en reel debat om emner som kompetenceudvikling og det fortsatte behov for tilkaldt arbejdskraft. Det er umuligt at skaffe lokal arbejdskraft i Nuuk vi hyrer efterhånden i USA eller må stjæle fra andre det gælder alt fra IT-folk til bogholdere Der opleves reelt 100% beskæftigelse i Nuuk. 3.2 Adgangen til kvalificeret arbejdskraft Det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft det er næsten ikke muligt at fremskaffe medarbejdere med branche relevant uddannelse Der er adgang til lokal, kvalificeret arbejdskraft, som kan drive udviklingen. Undersøgelsens resultat: Der er en meget stor mangel på kvalificeret arbejdskraft denne er i særdeleshed udtalt indenfor fiskeriet og byggeriet. Der er nærmest 100 % beskæftigelse i Nuuk, hvorfor det bliver en langsigtet udfordring for virksomhederne at skaffe den arbejdskraft, de behøver for at drive og udvikle deres forretning. Dette medfører både et lønpres og et arbejdstagers marked, og det bliver en decideret barriere eller hæmmer for vækst og

12 10 udvikling. Højkonjunkturer udenfor Grønland medfører, at det er svært at rekruttere kvalifikationer udefra og at der som en konsekvens bliver en stigning i lønkrav. Denne situation øger behovet for at adressere nødvendigheden af en generel opkvalificering af arbejdsstyrken i Grønland og et fokus på kompetencegivende uddannelser. Der mangler kvalificeret arbejdskraft i især fiskeriet og byggebranchen. 3.3 Uddannelsesinstitutionerne skal imødekomme erhvervslivets behov De grønlandske uddannelsesinstitutioner uddanner målrettet til landets behov og understøtter de funktioner, bl.a. erhvervslivet har behov for, for at kunne rekruttere lokalt. De grønlandske uddannelser efterlever anerkendte standarder. Undersøgelsen resultat: Grønlands uddannelsessektor, kommunerne og Grønlands Selvstyre bør understøtte de behov samfundet har og udbyde uddannelser efter anerkendte standarder. Oplevelsen af, at der gælder særlige grønlandske standarder og at niveauet er lavere på grønlandske uddannelser er ikke befordrende for arbejdsmarkedets tillid til de grønlandske uddannelser. Arbejdsmarkedet har behov for at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft lokalt og kunne stole på kvaliteten af de Det offentlige uddannelsessystem er langsomme og vi skal rykke for kurser og nye initiativer uddannelser, der udbydes. Uddannelserne skal desuden være målrettet det faktiske behov, arbejdsmarkedet har for arbejdskraft, således udbud og efterspørgsel matcher. Der opleves et behov for at sikre de studerende tidssvarende sprogkvalifikationer samtidig med, at der tilbydes en høj faglighed.

13 11 Det offentlige og uddannelsesinstitutionerne er ikke hurtige nok til at omstille sig til nye krav og forventninger fra erhvervslivet. Niveauet på uddannelserne er ofte for lavt, og der opfindes egne standarder frem for at benytte sig af internationalt anerkendte standarder. 3.4 Hæmmende faktorer for vækst Faktorer som hæmmer virksomheder i deres udvikling Offentlige sagsbehandlingstider Adgangen til erhvervsarealer Infrastruktur (tele, el, fragt, transport m.fl) Politisk stabilitet/langsigtet planlægning Priser på råvarer Lovgivning og nye regler/krav Virksomhedens produktions-/servicekapacitet Efterspørgsel på dine varer/ydelser Adgang til kapital til udvikling Adgang til kapital til drift Mangel på stabil arbejdskraft Mangel på kvalificeret arbejdskraft Næste 12 måneder Nu Erhvervslivet forventer en positiv fremadrettet vækst, hvor især fiskeriet og turismen har de største forventninger til at der kan skabes vækst og dermed flere arbejdspladser i de kommende 12 måneder. De primære hæmmende faktorer for væksten opleves af erhvervslivet, som: u Lange offentlige sagsbehandlingstider u Manglende adgang til kvalificeret arbejdskraft; herunder manglende forståelse for, at der er behov for at tilkalde arbejdskraft

14 12 u Dårlige sprogegenskaber og til tider lav arbejdsmoral i arbejdsstyrken samt ustabil arbejdskraft u Infrastrukturen u Politisk ustabilitet og manglende langsigtet planlægning 3.5 Konkurrence om stabil arbejdskraft og mangel på stabilitet i arbejdsstyrken Der er konkurrence mellem virksomhederne i Nuuk om arbejdskraften. De store offentligt ejede selskaber synes, at have en række fordele i de tilbud de kan give medarbejdere. Erhvervslivet ønsker generelt, at der etableres et egentligt boligmarked, og at lønningerne afspejler, at folk skal kunne finansiere egen bolig. Boliger og andre goder i ansættelsesforholdet bliver ofte udslagsgivende, og dette medvirker til en indirekte offentlig konkurrence om arbejdskraften. Der er konkurrence og der bliver ofte prikket til vores medarbejdere Denne konkurrencesituation medvirker til en højere personaleomsætning og en lavere stabilitet i arbejdsstyrken, da folk skifter job oftere med tab af viden for virksomheden til følge. Der findes udbredt konkurrence mellem virksomhederne om kvalificeret arbejdskraft som over tiden er intensiveret.

15 Arbejdsmarkedets konkurrence med sociale ydelser Det kan ofte ikke betale sig at arbejde, fordi de ydelser, man kan få på social understøttelse, er konkurrencedygtige med lønninger. Der er ikke noget økonomisk incitament for at være i arbejde. Et velfungerende samfund og arbejdsmarked formår at skabe en motivation for landets borgere til at være i arbejde. Man kan ofte få det indtryk i debatten af, at det bedre kan betale sig at være på offentlig understøttelse end at være i fast beskæftigelse. Undersøgelsens resultat: Med meget få undtagelser vil det som regel kunne betale sig at være i arbejde i forhold til at være på offentlig forsørgelse. Dette understøttes ydermere af, at der i Nuuk reelt ikke opleves arbejdsløshed. Lønningerne i Nuuk synes at være konkurrencedygtige, og de sociale ydelser har et niveau, der ikke gør det attraktivt at være arbejdsløs frem for at være i arbejde. Der er en række undtagelser baseret på husstandens størrelse, omfang af offentlig gæld m.m. som i visse tilfælde gør det svært for arbejdsmarkedets gængse overenskomster at konkurrere med ledighed. Vi oplever ikke de sociale ydelser som et problem Der er ikke belæg for generelt at konkludere, at man er bedre stillet på understøttelse end at være i fast arbejde.

16 Behov for politisk stabilitet og langsigtet planlægning Mangel på langsigtet planlægning indenfor især byggeriet skaber bobler, der har negative konsekvenser for bl.a. arbejdsmarkedet og mulighederne for at kunne tilbyde den kvalificerede og specialiserede arbejdskraft kontinuerlig beskæftigelse. Der er behov for en velkoordineret og lang planlægningshorisont for at kunne fastholde kompetencer og udnytte ressourcer bedst muligt. Konsekvensen af, at der opstår bobler, Mangel på politisk fremsynethed giver ikke mulighed for langsigtsplanlægtning mangel på politisk stabilitet hæmmer investeringerne er, at der bliver et højt pres på arbejdskraft i perioder, hvorefter arbejdskraften forsvinder over i andre brancher eller forlader landet i lediggangsperioder, hvorved der ikke er arbejdskraft til rådighed når der igen bliver en opgave og en ny boble opstår: Opgave Opgave Opgave Opgave Lediggang Lediggang Lediggang Politisk ustabilitet og manglende langsigtet planlægning anses af virksomhederne som de mest hæmmende faktorer for fremtidig vækst.

17 Sprogkompetencer og en sund arbejdsmoral skal adresseres; bl.a. i uddannelsessystemet De kommende generationer er kvalificerede til at indtage arbejdsmarkedet og løfte forudsætningerne om vækst og udvikling. Undersøgelsens resultat: Der opleves en positiv forventning til, at der er nogle dygtige unge mennesker på vej igennem uddannelsessystemet, der kan tage over efter de generationer, der af naturlige årsager indenfor en årrække forlader arbejdsmarkedet. Men en fælles opfattelse i erhvervslivet er, at der mangler sprogkundskaber hos de yngre generationer og ikke mindst en sund arbejdsmoral, hvor man som arbejdstager skal tage ansvar for det at være en del af en arbejdsplads, møde til tiden, møde hver dag og kunne agere ansvarligt, så man skaber værdi for arbejdspladsen og dermed dens udvikling og muligheder for vækst. Virksomhederne i Nuuk oplever en direkte kobling mellem kompetencer og mulighederne for vækst og udvikling. Både de specialiserede kompetencer (uddannelse) og de generelle forudsætninger/kompetencer (sprog, møde til tiden m.v.) skal adresseres, når fokus er på kompetencer og kvalifikationer. Ingen af delene kan stå alene, men der kan argumenteres for, at der hos arbejdspladserne er en høj vilje til at investere i opkvalificering af lokal arbejdskraft, så længe de generelle forudsætninger er imødekommet. Sproget er et kæmpe problem Det er vores holdning at der skal gøres noget ved den holdning om dansk ikke er in og Det opleves desværre, at mange unge ikke er pligtopfyldende vores oplevelse er at 2 ud af 10 kan opfylde vores krav. De nye generationer i uddannelsessystemet har store mangler på sproglige kompetencer, hvilket til tider gælder for arbejdsmoralen.

18 Lokal kontra tilkaldt arbejdskraft Mange arbejdspladser foretrækker at tilkalde arbejdskraft fra fx Danmark. Undersøgelsen resultat: Virksomhederne i Nuuk foretrækker at ansætte lokal arbejdskraft, så længe denne i udgangspunktet imødekommer krav og forventningerne til kvalifikationer og kompetence. Langt de fleste virksomheder er klar til at investere i opkvalificering af en lokal medarbejder frem for at ansætte en tilkaldt, der allerede besidder alle egenskaber. Grundet manglen på arbejdskraft (kapacitet), bobler i langtidsplanlægningen og et forholdsvist lavt kompetenceniveau til at kunne udfylde specialiststillinger er der et konstant behov for tilkaldt arbejdskraft, hvilket man skal kunne italesætte og forholde sig aktivt til. Vi satser 100% på lokal arbejdskraft vi er så lokale at vi ikke har boliger eller giver feriefrirejser. Vi har en filosofi om, at medarbejderen skal være selvbærende og have den løn der kan betale bolig, rejser mv. De fleste virksomheder anerkender et løbende behov for at tilbyde opkvalificering, og oplyser, at man i stigende omfang tilbyder opkvalificering som matcher virksomhedens behov og i mindre grad som et fastholdelsesincitament, hvilket for mange virksomheder er en ændret tilgang i forhold til tidligere procedurer. Virksomhederne har stort fokus på at finde lokal kvalificeret arbejdskraft og er villige til at gøre en ekstra indsats for at imødekomme den store efterspørgsel.

19 Opkvalificering af medarbejdere og ledelse som forudsætning for vækst Virksomhederne investerer ikke nok i opkvalificering og videreuddannelse af deres medarbejdere, inkl. ledelsen. Undersøgelsens resultat: Næsten alle virksomheder har et budget målrettet videreuddannelse og opkvalificering, og der er en høj anerkendelse af, at uddannelse og fortsat opkvalificering er en forudsætning for, at der kan skabes vækst. Budgetterne tilpasses virksomhedernes løbende behov, så de konstant afspejler et reelt behov. Hvis medarbejderne er gode bliver vi gode vi sælger viden og skal være up to date for at sikre at vi kan sælge vores ydelser fremadrettet. De uddannelser som medarbejderne tilbydes skal støtte op om virksomhedens strategi og gavne forretningen direkte.

20 18

21 19 4 KONKLUSIONER Nedenfor er de to rapporters samlede konklusioner gengivet i en kort oversigtsform: Rapport 1: Analyse af konjunktur og ledelsesfokus for virksomheder i Nuuk (august 2017) 1. Virksomhederne forventer ikke et øget investeringsniveau i forhold til første halvår af Der forventes fortsat vækst de kommende 12 måneder på niveau med væksten i første halvår af Det er især fiskeriet og turistbranchen som forventer vækst. 3. Der er forventninger til et fald i råvarepriserne. 4. Konkurrencen har været svagt stigende de sidste 6 måneder, og virksomhederne forventer et faldende konkurrencepres de kommende 12 måneder. 5. Der er en forventning om udvidelse af produktionsapparatet. 6. Det forventes, at der ansættes flere personer i virksomhederne de kommende 12 måneder. 7. Eksportorienteringen er generelt lav blandt virksomhederne i Nuuk. 8. Politisk ustabilitet og manglende langsigtet planlægning anses af virksomhederne som de mest hæmmende faktorer for fremtidig vækst. 9. Lange sagsbehandlingstider - især for fiskeri, håndværk og service - er et problem og medvirkende skyld i manglende vækstmuligheder for virksomhederne. 10. Infrastrukturen er en barriere for mange virksomheder, og især transportomkostninger for fiskeriet har stor betydning 11. Der mangler kvalificeret arbejdskraft i især fiskeriet og byggebranchen.

22 Stabil arbejdskraft er et problem indenfor fiskeriet, håndværksfagene og servicebranchen. 13. Mangel på arealer til byggeri er et problem for øget vækst i Nuuk - især for fiskeri og turismebranchen. 14. Der er ikke én bestemt ledelsesopgave, der lægger beslag på ledernes tid. 15. Optimering af forretningen er den vigtigste opgave i fremtiden, men begrænses ofte af daglig drift. 16. Udvikling af medarbejdere har en forholdsvis lav score i undersøgelsen - også i det fremtidige perspektiv, hvilket er foruroligende, når det er en af de største barrierer for fremtidig vækst. 17. Udvikling af nye produkter har stort fokus, og især turisme- og fiskeribranchen anser dette som særdeles vigtigt. 18. Anvendelse af ledelsestid på her og nu opgaver er størst blandt håndværksvirksomhederne og i fiskeriet. 19. At søge eksportmuligheder og finansiering er de områder, der anvendes mindst ledelsestid på 20. Modne virksomheder med over 5 års levetid har større fokus på udvikling af medarbejdere. 21. Lederne siger, at de er strategisk orienterede, men ofte er opgaverne, der løses, af driftsmæssig karakter. Der opleves et ønske om mere strategisk fokus, men driften overtager fokus.

23 21 Rapport 2: Analyse af rekruttering og kompetencer for virksomheder i Nuuk (oktober 2017) 22. Virksomhederne har svært og næsten umuligt ved at få adgang til kvalificeret arbejdskraft i Nuuk. 23. Der opleves reelt 100 % beskæftigelse i Nuuk. 24. Mange virksomheder rekrutterer fra Danmark og udland for at finde kvalificeret arbejdskraft. 25. Der findes udbredt konkurrence mellem virksomhederne om kvalificeret arbejdskraft, som over tiden er intensiveret 26. Der benyttes ofte eksterne services for at tilføre specielle kompetencer i perioder herunder især til IT og økonomi relaterede opgaver. 27. Eksterne services hentes primært i Danmark og lokalt i Nuuk. 28. De nye generationer i uddannelsessystemet har store mangler på sproglige kompetencer, hvilket også til tider observeres for arbejdsmoralen. 29. Virksomhederne har stort fokus på at finde lokal, kvalificeret arbejdskraft og er villige til at gøre en ekstra indsats for at imødekomme den store efterspørgsel. 30. Der er ikke belæg for generelt at konkludere, at man er bedre stillet på offentlig forsørgelse end ved at være i fast arbejde. 31. Virksomhederne i Nuuk ønsker at ansætte lokal arbejdskraft, selvom det kræver ekstra opkvalificering frem for at tilkalde arbejdskraft, der har alle kompetencer fra start. 32. Virksomhederne finder, at det er nødvendigt med løbende opkvalificering. 33. Inden for IT og økonomi samt lovpligtige certificeringer mv. er der et særligt behov for opkvalificering.

24 Virksomhederne har større fokus på opkvalificering indenfor fagspecifikke områder end på mere generelle områder. 35. Virksomhederne erkender, at det er en vigtig forudsætning, at der også er fokus på de bløde indsatsområder indenfor HR og kompetenceudvikling for at kunne ændre virksomhedens kultur og ledelse. 36. Det er virksomhedernes vurdering, at de kan finde uddannelsestilbud lokalt, men at der samtidig er et behov for at kvaliteten af de lokale udbud forbedres. Der efterlyses koordinering af uddannelsestilbud og undervisere, som har en viden om og forståelse for de fag og det land de underviser i. 37. Det vurderes, at det offentlige og uddannelsesinstitutionerne ikke er gode nok til at omstille sig til nye krav og forventninger fra erhvervslivet. Niveauet på uddannelserne er ofte for lavt, og det kan virke som om der opfindes egne standarder frem for at benytte sig af internationalt anerkendte standarder. 38. De tekniske uddannelser skal blive bedre til at afdække og tilpasse sig de behov, der er i omverdenen. 39. Der er et stort fokus på opkvalificering af medarbejderne - især på erhvervsrettede kurser, certificeringer og autorisationer. 40. Opkvalificering finder primært sted internt i virksomhederne eller lokalt i Nuuk. 41. Tid og økonomi er de primære begrænsende årsager til at opkvalificering ikke gennemføres. 42. De fleste virksomheder har et budget til opkvalificering. 43. Opkvalificering anvendes både som fastholdelsesincitament og sikring af virksomhedens drift og kompetencer, men tendensen går i retning af større fokus på virksomhedens behov.

25 Hovedparten af virksomhederne i Nuuk har en ledelse med en lederuddannelse på et forholdsvis højt niveau 45. De uddannelser, som medarbejderne tilbydes, støtter op om virksomhedens strategi og gavner forretningen direkte. 46. Der er en stor erkendelse af, at opkvalificering af ledelsen er meget vigtigt for at kunne have fokus på fortsat vækst og udvikling. 47. Kompetenceudvikling er et fast emne i størstedelen af bestyrelserne/det strategiske ledelsesniveau og ofte et strategisk indsatsområde. 48. Virksomhederne ser en klar kobling mellem adgang til rette kompetencer og deres muligheder for vækst. 49. De fleste virksomheder har ikke en fast fordelingsnøgle til deres opkvalificeringsbudget fordelt på organisationslagene (ledelse, mellemleder, medarbejder).

26 24