Demenssygdomme. Eksempel på basismodul.

Transkript

1 Demenssygdomme Eksempel på basismodul

2 Om denne powerpoint- serie OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS Denne powerpoint- serie er et eksempel på en kort undervisningsgang det vil sige fra et par?mer?l en halv dag Eksemplet tager udgangspunkt i basis modul dvs. viden om kroppens funk?oner relateret?l en bestemt lidelse og behandling af denne her er valgt demens Powerpoint- serien er i princippet fik?v, fordi den er lavet?l hjemmesiden, for at give dig et indtryk af det visuelle undervisningsmateriale Undervisningen kan i øvrigt indeholde opgaver og deltagerinddragelse som ikke fremgår af powerpoint- serien Indhold vil al?d blive individuelt?lpasset ajængig af de aktuelle behov og ønsker

3 Hvad er på programmet? Kroppens funk?oner og anatomi Afdækning af ændring i kropsfunk?oner ved demens Rehabilitering af kropsfunk?oner Medicin?l demens udfordringer og hjælpemidler

4 Kroppens funk?oner Kroppens funk?oner omfarer både det fysiologiske og det psykologiske Fx: Mentale funk?oner Sanser og smerter Fordøjelse StofskiVe Hormonelle funk?oner Kønsorganer og urinveje Bevægeapparat Åndedræt Kredsløb

5 Kroppens anatomi Kroppens anatomi er kroppens forskellige organer og lemmer Fx: Nervesystemet Øre, øjne, mund, næse, hud Fordøjelsessystem StofskiVesystem Hormonsystem Urinvejs- og kønsorganer Bevægeapparatet Åndedrætssystem Kredsløbssystem

6 Kropsfunk?oner ved demens Ved demens kan der være en ændret sansning Fx balancefunk?onen, smertefornemmelsen og berøringssansen Udfordring: Demente personer kan have svært ved at fortælle om ændringer i kropsfunk?oner Demente personer reagerer måske anderledes på ændrede kropsfunk?oner, end hvad man forventer Det kan kræve godt kendskab?l personen for at kunne bemærke, at der er noget galt

7 Eksempel - reak?on på smerte Når borgeren ikke kan udtrykke (eller huske) at han fx har slået sig, kan han i stedet blive Urolig og irritabel Indadvendt og inak?v Fortælle at det gør ondt i maven, selv om det er knæet, der er slået

8 Når en dement person ændrer adfærd Hvad kan man være opmærksom på? Kan der være tale om smerter? Forskning viser, at der er stor risiko for underbehandling af smerter hos demente ældre Vær opmærksom på den non- verbale adfærd fx ansigtsudtryk og lyde Er sansningen velfungerende? Kombina?on af nedsat synssans/høresans og nedsat mental funk?on giver typisk en dårligere funk?onsevne end den fak?sk er

9 Fortsat fra forrige dias Er omgivelserne forvirrende, komplicerede eller forstyrrende? Vær opmærksom på at forenkle og?lpasse?l individuelle behov Er basale behov som mad, drikke og søvn opfyldt? Uden mad og drikke Det er vig?gt at få næring og væske for at kropsfunk?oner fungerer op?malt Mangel på søvn nedsærer funk?onsniveauet Er eventuelle andre sygdomme behandlet korrekt? Er medicin indtaget korrekt? Der kan fx være medicin?l sukkersyge, stofskivesygdomme, depression, hjertesygdomme m.fl.

10 Sum med sidemanden Hvilke andre forhold vil I være opmærksom på, hvis der er adfærdsændringer hos en dement borger? Vi samler op i fællesskab

11 Ikke medicinsk rehabilitering af kropsfunk?oner Kosten En varieret kost og rigelig væske er vig?g for både helbredet og kropsfunk?oner Vær opmærksom på: vægrab, der kan skyldes Problemer med at købe ind/lave mad Ingen appe?t eller glemsomhed Ubehag ved at spise pga. tand/protese problemer Hyppige problemer med maven, der kan skyldes Gammel og fordærvet mad, der ikke kommer i køleskab, eller står længe i køleskab Ensidig kost og/eller væskemangel Vægts?gning, der kan skyldes Manglende appe?tregulering eller kan ikke huske lige at have spist Vær al?d opmærksom på, om problemet skyldes anden sygdom

12 Ikke medicinsk rehabilitering af kropsfunk?oner Fysisk træning Fysisk træning og ak?vitet fremmer den generelle sundhed Mo?on kan medvirke?l at forebygge/forbedre andre sygdomme fx kredsløbssygdomme Træning kan forbedre gangfunk?on og bevægelighed og udsære nedgang i dagligdagsfunk?oner (ADL) Flere studier tyder på, at fysisk ak?vitet kan nedsære udviklingen af den mentale funk?onsnedsærelse Der er sammenhæng mellem fysiske og mentale funk?oner muskelarbejde hæmmer nedbrydning af nydannede cellenetværk i hjernen (dem der opstår, når vi lærer noget nyt)

13 Sum med sidemanden Hvilken indflydelse tror du, de følgende ikke medicinske rehabiliterende?ltag har på udviklingen af de mentale funk?oner hos den demente? Ergoterapi Inddragelse af meningsfyldte fri?dsak?viteter (fx kortspil og musikudøvelse/musikterapi) StøRe og engagement fra de pårørende Samvær og social kontakt helt generelt Hvilke andre?ltag synes du, er vig?ge at få med på listen?

14 Medicin?l demens Medicin kan være vig?g for at den demente kan varetage dagligdagsfunk?onerne (længst muligt) en rehabiliterende proces kan opretholdes Men det er nødvendigt, at medicinen tages korrekt ReRe mængde ReRe?dspunkt

15 Værd at vide om den medicinske behandling Ikke alle typer af demens kan behandles medicinsk Alzheimers er den mest almindelige demenstype, der behandles medicinsk Andre demenstyper, der kan behandles med medicin, er Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Der er overordnet to grupper af medicin AJængig af sværhedsgraden af Alzheimers demens vælges medicinen Mild?l moderat - > fx Aricept der indeholder Domepezil Moderat?l svær - > fx Ebixa der indeholder Meman?n

16 ReRe mængde - Aricept Især i starten ses mange bivirkninger: kvalme, diarré og hovedpine Derfor blid start dosis og så optrapning Normalt gives 5 mg dagligt de første 4 uger HereVer 10 mg dagligt (og ikke højere end det) Er der bivirkninger ever optrapning, nedsæres dosis igen ca. 10 % holder op med medicinen pga. bivirkninger

17 ReRe?dspunkt - Aricept I starten gives medicin om morgenen på grund af risikoen for diarré EVer nogle dage kan?dspunktet?lpasses borgerens ru?ner Det er dog bedst med morgendosering, hvis der er bivirkninger som øget drømmeak?vitet Det er dog bedst med avendosering, hvis der er bivirkninger som svimmelhed og kvalme Husk al?d at tale med lægen om dine observa?oner det er kun lægen, der må ændre på medicinen Men man må gerne komme med ændringsforslag

18 ReRe mængde - Ebixa Gradvis optrapning, der typisk ser sådan ud: 5 mg 1 gang dagligt i den første uge 10 mg 1 gang dagligt i den anden uge 15 mg 1 gang dagligt i den tredje uge 20 mg 1 gang dagligt fra lerde uge og fremever

19 ReRe?dspunkt - Ebixa Medicinen bør tages på samme?dspunkt hver dag Tidspunktet vælges ud fra borgerens ru?ner

20 Hvem har ansvaret for medicinen? Ansvar for medicindosering og regulering hvem har det? Alle faggrupper bidrager med at være opmærksomme (observa?onspligt) Bliver medicinen taget? Virker medicinen som den skal? Er der bivirkninger ved medicinen? Alle faggrupper bidrager?l helhedsbilledet af borgeren Er der sammenhæng mellem observa?oner og rehabilitering

21 Hjælpemidler?l at huske medicin Evnen?l at huske medicinen vil blive nedsat som sygdommen skrider frem Hjælpemidler kan støre listen er ikke udtømmende (?lføj selv flere) Medicinhusker app?l telefonen fra apoteket SMS service fra apoteket Foto?l dagens rytme herunder medicinindtag Huskesedler strategiske steder Talende armbåndsur Intelligent doseringsæske Medicindoseringsautomat

22 Kilder Demensguiden: hrp:// 2. Tema om demens og fysisk ak?vitet: hrp:// om- demens- og- fysisk- ak?vitet JeRe Gerner Kallehauge, MeRe Stræde Andersen og Lilly Jensen. Rehabilitering ved demens sygdom - sundhedsmæssige, sociale og omgivelsesmæssige indsatser. Munksgaard 2012 Complianceteknologier - muligheder for teknisk støre?l forbedring af compliance. Pharmakon December hrp://pro.medicin.dk/sygdomme/sygdom/ hrp://pro.medicin.dk/medicin/praeparater/ hrp://pro.medicin.dk/medicin/praeparater/2982 Udredning og behandling af demens en medicinsk teknologivurdering Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen 2008 Medicindosering i hjemmet. Et projekt i samarbejde mellem Bornholms Regions Kommune, KMD, MedicPen, Pharmakon og DELTA Vejledning om ordina?on og håndtering af lægemidler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. VEJ nr 9079 af 12/02/2015 (Gældende)