BYKAMPAGNER ERFARINGER FRA KØBENHAVNS ENERGI

Transkript

1 BYKAMPAGNER ERFARINGER FRA KØBENHAVNS ENERGI Ph.d., mag.scient. Dorthe von Bülow, Københavns Energi, Vand og Afløb og Cand. scient. Gyrite Brandt, Kontoret for Teknik og Miljø, KL (ansat i Københavns Energi, Vand og Afløb, indtil 1. april 2008) ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse - de første 10 år Radisson SAS, H.C.Andersen Hotel, Odense 21. maj 2008

2 RESUMÉ Formålet med en bykampagne er at påvirke til ændret adfærd i forhold til grundvandsbeskyttelse for at opnå f.eks. vandbesparelser eller stop for brug af pesticider i privathaver. Dette kan gøres gennem at formidle viden, påvirke holdninger og gennem incitamenter som at spare tid og penge, en lettere hverdag, forbedret livskvalitet og/eller appellere til folks værdigrundlag. Brug af virkemidler og effekten heraf afhænger af, hvad kampagnen drejer sig om, hvilken målgruppe, der er tale om, hvilken skala kampagnen skal udføres på, og hvilke ressourcer, man har til rådighed. Over årene har Københavns Energi gennemført en lang række kampagner, både bykampagner, kampagner målrettet landmænd og lodsejere i indvindingsoplandet samt skolekampagner. Vi har afprøvet en bred vifte af virkemidler, som efterfølgende er blevet evalueret. Desuden har vi evalueret den opnåede effekt af kampagnen, hvor det har været muligt. INDLEDNING Københavns Energi (KE), Vandforsyningen har gennemført kampagner inden for en lang række temaer indenfor de seneste år. I København har disse kampagner har været rettet mod vandforbrugere, private haveejere og boligforeninger samt skolebørn. Uden for København i KE s indvindingsopland har kampagnerne været rettet mod vandforbrugere, haveejere, landmænd, lodsejere med ubenyttede brønde og boringer samt mod alle interessenter inden for et givent vandindvindingsområde. Kampagnerne har deres afsæt i indsatser for grundvandsbeskyttelse, herunder i vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og i de vandsamarbejder, Københavns Energi deltager i sammen med private og kommunale vandværker, samt i EU-støttede forskningsprojekter. I dette indlæg vil vi se på bykampagner i og uden for København rettet mod vandforbrugere og haveejere. De første vandsparekampagner i København blev gennemført tilbage i 1980erne, og KE har siden da haft en vandsparekampagne stort set hvert eneste år indtil dato. De har medvirket til en meget synlig effekt, idet vandforbruget i husholdninger er faldet fra omkring 300 liter pr. person/dag i 1970erne, da vandforbruget toppede, til 120 liter pr. person/dag i dag. Kampagner om stop for brug af pesticider i privathaver og grønne anlæg rettet mod parcelhusejere og boligforeninger begyndte i slutningen af 1990erne i København og 18 omegnskommuner organiseret af Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. De er siden blevet gennemført både i København og i regi af vandsamarbejder i først Slangerup og siden også Skovbo og Hillerød. Det mest aktuelle eksempel er en kampagnedag, som bliver gennemført i maj i år af Slangerup Vandsamarbejde. Havekampagner kan måles i forhold til deres virkemidler, mens effekten af denne type kampagne er sværere at måle og ofte først viser sig efter en årrække. Der er i løbet af de seneste 20 år sket en stor udvikling indenfor kampagner og formidling, og man har generelt bevæget sig fra et mere overordnet og upersonligt niveau mod et langt mere individuelt og personligt niveau, hvor kampagnen så at sige foregår i øjenhøjde. I nogle til-

3 fælde er det en fordel at kombinere virkemidler fra begge niveauer. Det overordnede niveau egner sig godt til formidling af viden til en stor målgruppe, mens det mere individuelle niveau i højere grad muliggør påvirkning af holdninger og adfærd. I det følgende vil vi se nærmere på de to typer kampagner og udtrække Københavns Energis erfaringer med hensyn til, hvad der synes at virke, og hvad der kan være af problemer. VANDSPAREKAMPAGNER Annoncekampagner KE s vandsparekampagner er kendetegnet ved, at de gennemføres på en stor skala og omfatter vandforbrugere i alle husstande i hele København. Over årene har KE anvendt to forskellige typer af vandsparekampagner, dels kampagner i stor skala og dels kampagner rettet mod udvalgte boligforeninger. Nogle år er begge kampagner forløbet parallelt over den samme periode. I storskala kampagnerne har KE benyttet sig af annoncer i tog, på busser og i aviser, husstandsomdeling af pjecer og foldere, information på nettet og udstillinger på biblioteker. Disse kampagner er overvejende blevet gennemført i samarbejde med omegnskommunerne i regi af Hovedstadsområdets Vandsamarbejde og er blevet udviklet af professionelle bureauer. Her tilstræbes en holdningsbearbejdning gennem brug af slogans som Vand er liv brug det med omtanke og Vand hver dag hele livet. De når en meget stor målgruppe på kort tid, men de er relativt kostbare, da annoncer i denne type medier er meget kostbare. Et samlet budget er på tre - fem millioner, men når de deles mellem kommuner, er det naturligvis væsentligt billigere for den enkelte kommune, mellem kr. En måling af effekten af denne type kampagne sker typisk umiddelbart efter kampagnen og ved at spørge et tilfældigt udsnit af indbyggerne, om de har set kampagnen, og hvad de kan huske fra den. Man får her mulighed for at afdække hvilke medier, der virker bedst og kan derved tilpasse kommende kampagner herefter. En evaluering af påvirkning af folks adfærd kræver derimod en meget længere tidshorisont. Kampagner gennem boligselskaber Den anden kategori kampagner køres gennem andelsboligforeninger og store almennyttige boligselskaber samt deres ejendomsadministratorer og viceværter og bygger på samarbejde og netværksdannelse. Som en del af kampagnen indgår økonomisk tilskud fra Københavns Kommune, først afprøvet i bydelsforsøget under Indre Nørrebro Bydelsforvaltning i slutningen af 1990erne med EU-tilskud og senere gennem en fælles pulje for hele København med en million kroner per år i puljen. Her gives tilskud til opsætning af individuelle vand målere i etagebyggeri og siden 2007 også til opsætning af vandbesparende toiletter.

4 Evalueringer af disse tiltag er relativt nemme at foretage ved en måling af vandforbrug før og efter. De viser, at alene opsætning af vandmålere giver en årlig vandbesparelse på i gennemsnit 25% svingende mellem 8% og 65%. I alt er der i perioden blevet opsat over vandmålere i mere end lejligheder fordelt over 22 andels- og almene boligforeninger. I 2007 er der blevet monteret over 800 vandsparetoiletter. KAMPAGNER FOR HAVEEJERE Pesticidkampagner i København De første kampagner målrettet private haveejere i København blev iværksat i slutningen af 1990erne efter fund af BAM i drikkevand og lukning af flere boringer på KE s bynære kildepladser, et problem som Københavns Energi ikke har været ene om, men som har ramt mange vandforsyninger i hele landet. Kampagnerne er blevet arrangeret af Hovedstadsområdets Vandsamarbejde og har været kørt samtidigt i København og de 18 omegnskommuner. De har haft til formål at formidle viden om skadevirkningerne af pesticider for grundvandet og det rene drikkevand og opfordre folk til at stoppe med at bruge ukrudtsmidler i haven og på befæstede arealer og grønne anlæg i grundejer- og boligforeninger. Dette gøres gennem havefoldere med gode haveråd og tilbud om fri aflevering af pesticidrester. Desuden opfordres folk til i stedet at bruge andre metoder til ukrudtsbekæmpelse så som hakkejern, ukrudtsbrændere og anvisninger på beplantnings- og anlægstyper, der forhindrer ukrudts fremvækst. I lighed med vandsparekampagner benytter man her stort anlagt annoncekampagner med annoncer i tog, på busser og aviser samt husstandsomdeling af havefoldere med haveråd. Kampagnerne er udviklet af professionelle bureauer og har haft et budget i samme størrelse som vandsparekampagnerne. Evalueringen har målt effekten i forhold til, hvor mange der har set annoncerne, og hvad de adspurgte kan huske af budskaber. Her vises to eksempler på annoncekampagner, som benytter forskellige budskaber og stil for at nå målgruppen. Den første er fra 2003 og den anden fra Annoncekampagnerne var inspireret af en undersøgelse af anvendelsen af pesticider i Vanløse , som analysefirmaet DMA/Research gennemførte for Miljøkontrollen (nu Center

5 for Miljø) i Undersøgelsen viste at ca. 13% af alle parcelhuse og rækkehuse (population 250) benytter pesticider i haven, fortrinsvis blandt mænd i aldersgruppen år. Adspurgt om, hvad der skal til, for at de vil bruge mindre ukrudtsmidler fremover, svarer en tredjedel af de adspurgte, at de ikke vil bruge mindre, mens ca. en femtedel svarer, at de ønsker effektive alternative metoder samt gratis rådgivning. Ønsket om at få informationsmateriale og pjecer kommer ind på en sidste plads. Især annoncekampagnen fra 2005 tog afsæt i Vanløse undersøgelsen, og vi valgte meget bevidst at målrette den netop mænd i års alderen. Annoncen blev bragt som halvsides annonce i Politiken og Berlingske Tidende over to weekender. Da vi ikke mente, at en annonce kunne gøre det alene, sikrede vi i samarbejde med Center for Miljø og renholdelsesselskabet R 98, at der var åbent hus på byens genbrugspladser og modtagestationer netop i disse weekender til at modtage pesticidrester. Dette fremgår af annoncens tekst. Resultatet af indsamlingen var dog forsvindende lille i forhold til, hvad der kommer ind i øvrigt, måske fordi R98 har kørt en massiv kampagne mod miljøfarligt affald i en årrække. Kampagnen havde et samlet budget på kr., heraf langt størstedelen til annonceringen i de store dagblade. Siden 2005 har vi ikke gennemført denne type stort anlagte annoncekampagner og har i stedet forsøgt os med andre typer kampagner inden for KE s indvindingsopland. Havekampagner i KEs indvindingsopland I samarbejde med de lokale vandsamarbejder har KE gennemført havekampagner i Slangerup, Hillerød og Skovbo kommuner rettet mod private haveejere. Disse kampagner sker på et meget mindre skalatrin, idet målgruppen er på husstande i modsætning til Københavns ca villa- og rækkehusejere og mere end boligforeninger og boligselskaber. Inspireret af tidligere års kampagner rettet mod landmænd og lodsejere har vi i disse kampagner tilstræbt at komme tættere på og i direkte dialog med den enkelte haveejer. Vi har i kampagnerne afprøvet en lang række virkemidler og fokuseret på incitamenter, der kan få haveejere til at ændre holdning og adfærd i forhold til brug af pesticider. Den første havekampagne blev gennemført i Slangerup i 2003 i regi af Slangerup Vandsamarbejde og i samarbejde med Slangerup Kommune, Agenda 21 Centeret og Jørlunde Maskinstation. Udover annoncer i lokalaviserne og havefoldere arrangerede vi en kampagnedag med en vandsmagningsbod centralt i byen, hvor der også foregik demonstration af haveredskaber og ukrudtsbrændere. Desuden kunne haveejerne afhente gratis flis på genbrugspladsen mod aflevering af pesticidrester. Desværre var det en kold blæsende og regnfuld dag, så vi havde størst succes med pesticidindsamlingen, da mange benyttede sig af tilbudet om gratis flis. I alt fik vi samlet 230 kg. ind på en enkelt dag. Det svarer til næsten et helt års indsamling fra året før. Til gengæld var det så som så med dialogen og demonstrationerne, det var simpelt hen for koldt, og folk flygtede inden døre. Kampagnen blev lavet i samarbejde med Agenda 21 Centeret og kostede ca kr., heraf knap halvdelen til annoncer i lokalaviserne. I Skovbo Kommune gennemførte vi en kampagne i 2004 med brug af andre virkemidler. Samtidig indgik der en før- og en eftermåling for at måle effekten af kampagnen. I Skovbo ligger villakvartererne spredt ud omkring i landsbyerne, og der er ikke ét naturligt centrum som i Slangerup. Derfor måtte vi anvende en anden strategi. I samarbejde med KARA, renholdelsesfirmaet, og Hjem Is bilen arrangerede vi en rute, hvor vi kom forbi med KARAs

6 miljøbil, så folk kunne afleverer pesticidrester og til gengæld få en gratis is til hele familien. Forud for kampagnedagen sendte vi en havefolder ud til samtlige husstande, som blev postomdelt af Post Danmark. Desuden annoncerede vi gennem lokalaviserne og med plakater på centrale steder i kommunen. Virkemidler: Det skulle være nemt for folk at komme af med deres pesticidrester, da miljøbilen kørte direkte forbi deres dør. Hjem-Is bilen blev brugt til at vække opmærksomhed. Sådan gik det: Post Danmarks fik kun omdelt havefolderen til ganske få af haveejerne i Skovbo. Kampagnen lykkedes dog delvist, idet Hjem Is bilens klokke betød, at folk undrede sig over, at den kom på en lørdag og derfor gik ud for at se, hvad der skete. Mange skyndte sig at finde pesticidrester og andet miljøfarligt affald frem for at få en gratis is. Resultatet blev 96 kg miljøfarligt affald i alt, heraf en hel del gammel maling og lign. Kampagnen blev lavet af et professionelt bureau og kostede kr. samt en del mandetimer af os. Da kampagnen gik delvist skævt grundet den manglende havefolder, gik effektmålingen heller ikke som planlagt. I alt blev 300 tilfældigt udvalgte haveejere interviewet før og efter kampagnen, men det var svært at måle effekten af kampagnens virkemidler, når folk ikke havde fået havefolderen, som var det vigtigste virkemiddel. Derimod fik vi nyttig viden om haveejerne og deres kendskab, holdninger og adfærd med hensyn til brug af pesticider i haven og betydningen af pesticider i forhold til grundvandet. I modsætning til Vanløse undersøgelsen var det ikke muligt her, at finde den store forskel mellem haveejeres holdninger og adfærd i forhold til køn og alder. Interessant nok var holdningerne ikke afgørende for, om man brugte pesticider i haven eller ej. De miljøbevidste brugte i næsten lige så høj grad ukrudtsmidler, som den gruppe, der ikke mente, at pesticider fra haver var et problem for grundvandet. For begge grupper gjaldt, at de mente de var godt nok informeret om alternativer til ukrudtsmidlerne, men til gengæld savnede de viden om, hvordan man anvender ukrudtsmidler. Skovbo Vandsamarbejde har siden med større succes arrangeret kursus i pesticidfrie haver for formænd for grundejerforeninger med hjælp fra en havekonsulent fra Køge Kommune. Havevandringer og havemesse i Hillerød Vandsamarbejde Inspireret af Skovbo Vandsamarbejde har Hillerød Vandsamarbejde arrangeret havevandringer i samarbejde med de lokale grundejerforeninger. Havevandringerne er foregået i de områder, der ligger tæt på vandværkernes boringer. Med en økologisk havekonsulent som guide er folk vandret rundt i deres egne haver og fået demonstreret, hvad man kan gøre i praksis for at undgå brug af ukrudtsmidler og andre pesticider i haven. Bagefter er folk blevet budt på kaffe

7 og kage på vandværket. De folk, der deltog i arrangementet, har været meget tilfredse, men det har generelt været svært at få mere end personer til at møde op. Også selvom vi undgik at lægge det på en aften med fodbold! Udgiften til denne type arrangement er meget beskeden, men effekten må også siges at være begrænset. Som læring heraf besluttede Hillerød Vandsamarbejde at stille op til en stor indendørs havemesse i Frederiksborg Centeret i Hillerød i Vi arrangerede en stand med informationsbannere, havekonsulent og folk fra de lokale vandværker. Desuden havde vi en stor sandkasse fyldt med jord, så børnene kunne plante solsikkefrø i små urtepotter og tage med hjem. Standen blev en stor succes. I løbet af de fire dage, messen varede, var der over 2000 personer forbi til en snak om havebrug og rent vand, og vi udleverede næsten 1000 urtepotter med solsikkefrø. Det var ikke kun en succes hos børnene, alle voksne ville også have en potte med hjem. Kampagnen blev lavet i samarbejde med en konsulent, og det samlede budget var på i alt kr. og 1-2 mandemåneder. Det kræver mange ressourcer at gennemføre denne type indsats med en havemesse, især i form af mandetimer, og det er svært at måle effekten i forhold til at påvirke haveejeres holdninger og adfærd. Det har dog helt klart været med til at synliggøre vandsamarbejdet og dets arbejde for grundvandsbeskyttelse i lokalområdet. Pigen med solsikken fra havemessen er blevet vandsamarbejdets vartegn og har været benyttet i annoncekampagner i lokalaviserne igennem de sidste fire år. Her figurerer hun sammen med en tekst: Hvornår har dit barn sidst fået sprøjtegifte? eller Vi gror bedst naturligt. Annoncekampagnen forsøger at påvirke folk gennem deres værdigrundlag og spiller på modstillingen mellem den søde lille pige midt i havens blomsterflor og det overraskende budskab om, at hun risikerer at drikke sprøjtegifte, hvis du som haveejer bruger pesticider til dit ukrudt. Hun er blevet et kendt ansigt i Hillerød, hun appellerer til en bred gruppe mennesker, og folk har givet udtryk for, at de glæder sig over, at hun nu igen er i avisen. Vandsamarbejdet har endnu ikke gennemført en effektmåling af annoncekampagnen, som løber igen i år indtil midt i juli. Nye kampagnemidler i Slangerup I år vil Slangerup Vandsamarbejde gennemføre en havekampagne med brug af lidt anderledes kampagnemidler ud fra erfaringerne i tidligere års havekampagner. Det bliver 1. søndag i maj, og kampagnen annonceres gennem lokalaviserne. Her vil vi bruge ideen fra Hillerød Vandsamarbejde med jordkassen og solsikkefrøene. De vil indgå i en kampagnebod foran byens største supermarked, hvor man også kan møde folkene fra sit eget vandværk for en snak om ukrudtsmidler og drikkevand. Samtidig vil der være indsamling af pesticidrester arrangeret i samarbejde med kommunen. Desuden uddeles der havefoldere med haveråd og med et lotteri.

8 I denne kampagne forsøger vi at nå målgruppen gennem humor se også illustrationen fra forsiden - og ved at appellere til det behagelige liv. Lotteriets præmier er derfor heller ikke ukrudtsbrændere eller hakkejern men derimod en middag på din yndlingsrestaurant. Erfaringerne fra denne kampagne vil indgå i præsentationen på mødet i ATV Jord og Grundvand den 21. maj OPSUMMERING AF KE s ERFARINGER Holdninger og adfærd ændres ikke med en enkelt kampagne. Det kræver et langt og sejt træk og stor idérigdom. Selv store professionelle bureauer har ikke nødvendigvis opskriften på den succesfulde kampagne. Den dyreste annoncekampagne, havekampagnen fra 2005, har også efter vores mening været den dårligste. Den ramte ikke godt nok ind hos målgruppen, og den havde ikke noget lokalt ophæng som f.eks. vandsparekampagnerne har haft i boligforeningerne. De virkemidler, man kan anvende i en bykampagne, afhænger af, hvilket skalatrin man bevæger sig på. Det er umuligt effektivt at nå en målgruppe på gennem dialog og det personlige møde. Det er ofte her annoncekampagnerne kommer ind. Men der opnås langt større effekt, hvis man går sammen med lokalafdelinger i boligforeningen eller med det lokale Agenda 21 Center eller borgerkontor, som kan bruge deres personlige netværk og troværdighed til at formidle budskabet. Herved er der større mulighed for trods skalatrin at komme i øjenhøjde med målgruppen gennem det personlige møde og dialog.

9 Det personlige møde spiller også ind, når man er på et lavere skalatrin, som når vandværksformanden møder sine vandkunder til en havevandring eller på en havemesse. Afsenderens position og troværdighed i forhold til modtageren spiller en væsentlig rolle. Er man en person, som nyder respekt og som folk tror på, er der større chance for at få ændret folks adfærd nogle gange på trods af deres holdninger. Afhængigt af kampagnens tema er der vidt forskellig mulighed for at bruge forskellige virkemidler. Størst effekt opnås, hvis man kan påvirke folk gennem økonomiske incitamenter som at spare penge på nedsat vandforbrug. Det er ikke muligt i forbindelse med havekampagner. Her må man forsøge at benytte incitamenter som praktiske råd og vejledning, bedre sundhed også for ens børn og børnebørn, forbedret livskvalitet og gennem at appellere til folks værdigrundlag i forhold til sundhed, miljø, den naturlige have og rent grundvand. Men der er ingen hurtige resultater, og en ændret adfærd i forhold til have uden brug af ukrudtsmidler medfører uvægerligt mere tidsforbrug i haven, snarere end mindre. Fra at være en besværlig og irriterende aktivitet skal lugning gøres til en livskvalitet! Det tema, vi afprøver i Slangerup havekampagne i år, er, at det er sundt at arbejde i haven, det er godt for kredsløbet, og man holder sig i form. Et andet tema, som med held har været anvendt af Valby Agenda Center, er at trendy haveindretning er lig med miljøvenlig og grundvandsvenlig haveindretning. De fleste af de bykampagner, KE har deltaget i, koster mellem kr. og kr. afhængigt af skala og valg af virkemidler. I de fleste tilfælde er udgiften blevet delt af flere samarbejdspartnere. Så økonomien i bykampagner har ikke været afskrækkende. Derimod har det i alle tilfælde være ensbetydende med et stort ressourceforbrug i form af mandetimer. Det følger logisk af en øget vægt på det personlige møde og dialogen med målgruppen. FREMTIDENS BYKAMPAGNER En måling af effekten af en kampagne er et helt kapitel for sig. Det bør indgå i planlægningen af kampagnen helt fra starten, hvad enten man ønsker at måle effekten af kampagnens virkemidler eller af langtidseffekten af selve kampagnen. En effektmåling af virkemidler er med til at afklare målsætninger og budskaber og skærper fokus igennem hele kampagnen. Man har et klart mål at styre efter. Den er også med til at optimere ressourceudnyttelse. En måling af den langsigtede effekt er yderst nyttig, da den rejser væsentlige spørgsmål om, hvordan man kan måle effekten, hvilke succeskriterier, man vil stille op, og hvilke oplysninger man er nødt til at have forud for igangsættelsen af kampagnen. Den helt store udfordring ligger i dag i at lave en havekampagne, som virkelig batter med hensyn til at ændre havefolkets adfærd, vaner og holdninger. I Hillerød Vandsamarbejde forsøgte vi sidste år at få tre uddannelsesinstitutioner, der uddanner gartnere, hortonomer og ejendomsmestre, til at gå med i et fælles projekt. Ideen var at lave en idékonkurrence blandt de studerende og lade dem komme med forslag til, hvordan man bedst laver havekampagner for pesticidfrie haver. Formålet var udover at få gode ideer til en ny kampagne også at engagere de folk, der i fremtiden skal rådgive haveejere, anlægge de nye haver og pleje de grønne anlæg. Lærerne på de tre uddannelser syntes, at det var en fantastisk idé, og de ville

10 rigtig gerne være med, men på grund af deres stramme lærerplaner kunne de ikke indpasse det i undervisningen. Så jagten på de gode ideer fortsætter. LITTERATUR /1/ Vandsamarbejder i indsatsplanlægningen - erfaringer fra Københavns Energi. Gyrite Brandt & Dorthe von Bülow, Københavns Energi, Vandforsyningen, danskvand nr. 2, april 2006 /2/ Formidling og kommunikation. Dorthe von Bülow & Gyrite Brandt, Københavns Energi, Vandforsyningen, ATV Møde, Virkemidler I indsatsplaner. Juni /3/ Building the Eco-City. Final Report Denmark. District Council of Indre Nørrebro, Copenhagen, Denmark, LIFE97ENV/DK/ /4/ Rent vand. Afrapportering til Den Grønne Fond. Projekt Rent Vand fase 1, juni marts Københavns Energi et al, maj /5/ Evaluering af tilskudsordningen til individuelle vandmålere og to-skyls toiletter. Charlotte Storm, Københavns Energi, Vand & Afløb, intern rapport april /6/ Anvendelse af pesticider i Vanløse DMA/Research, august /7/ Kampagnemåling for KE Vand. Haveejere. Præ- og postmåling. Vilstrup, maj/juni /8/ Segmenter i Skovbo kommune. Vilstrup, juli /9/ Opsamling på bedriftstjek vedrørende oplag og håndtering af pesticider på landbrugsejendomme i vandværkernes indvindingsoplande. Dorthe von Bülow, Københavns Energi, Vand & Afløb, internt notat /10/ Test of Bayesian belief network and stakeholder involvement. Groundwater management and protection at Havelse well field in Northern Zealand. H. J. Henriksen, P. Rasmussen, G. Brandt, D. v. Bülow, L. Flindt Jørgensen,P. Nyegaard, GEUS & Copenhagen Energy /11/ En komplet undervisnings pakke fra Københavns Energi, Dorthe von Bülow & Gyrite Brandt, Københavns Energi, danskvand nr. 1, Feb BILAG 1 Eksempler på kampagner gennemført af Københavns Energi alene eller sammen med vandsamarbejder: 1. Kampagner rettet mod lodsejere med enkelt vandforsyninger, der ikke længere benyttes (i regi af vandsamarbejder i KE s indvindingsopland) 2. Kampagner rettet mod landmænd (gratis pesticidtjek, i regi af vandsamarbejder) 3. Kampagner rettet mod private haveejere (i København og i regi af vandsamarbejder) 4. Kampagne for at få oprettet nyt vandsamarbejde (rettet mod lokale vandværker, landmænd og grundejerforeninger) 5. MERIT-projektet (grundvandsbeskyttelses kampagne rette mod alle lodsejere i et indvindingsområde i samarbejde med GEUS, med midler fra EU) 6. Københavns Kommunes Miljøfestivaler 7. Vandsparekampagner (i regi af Københavns Vandforsyning og Hovedstadsområdets Vandsamarbejde) 8. Skolekampagner (se 9. Vandbizzerne (tre-årig skolekampagne i regi af Vestegnens Vandsamarbejde) 10. Vandaviserne skolekampagne i samarbejde med Gyldendal & Politiken