Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Generel del

Transkript

1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel del Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

2 Udgave: 17. juli 2005 (jov) Indholdsfortegnelse Indledning..3 Specialet Almen Medicin..3 Uddannelsen i Almen Medicin.3 Uddannelsen i almen medicin i Grønland.4 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder...5 Teoretisk uddannelse 5 Tværfaglige kurser i ledelse, administration og samarbejde.5 Specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin...5 Forskningstræningsmodul.6 Evaluering af den lægelige videreuddannelse / uddannelsesstedet..6 Vejledning i den lægelige videreuddannelse..7 Bilag 1(oversigt almen medicinsk uddannelse).. 8 Bilag 2 (Medicinsk afd. DIH). 9 Bilag 3 (Kirurgisk afd. DIH). 16 Bilag 4 (Psykiatrisk afd. DIH)

3 1. Indledning Specialet Almen Medicin Dansk autorisation som læge med ret til selvstændig virke som læge eller som speciallæge er en betingelse for fast ansættelse i Grønland. Derfor er det nødvendigt, at den speciallægeuddannelse, der gennemføres i Grønland, lever op til de krav, der i dag stilles til speciallægeuddannelsen i Danmark. Den postgraduate uddannelse af yngre læger i Grønland ansat i sundhedsvæsenet følger derfor de retningslinier for speciallægeuddannelse, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Derved sikres Sundhedsstyrelsens godkendelse af uddannelsesforløbet og muligheden for opnåelse af dansk speciallæge autorisation. Grønland er associeret medlem af Videreuddannelsesregion Syd i Danmark og har herved mulighed for at planlagte uddannelsesforløb i Grønland kan tage afsæt i materiale, der udfærdiges gennem Videreuddannelsessekretariatet i Region Syd ligesom obligatoriske kurser kan planlægges sammen med Region Syd. I Grønland fører uddannelsen i almen medicin primært frem til et arbejde som distriktslæge. Der er pr. 1. juli stillinger, hvoraf de 16 er chefdistriktslæge stillinger. Uddannelsen i Grønland giver også mulighed for at etablere sig som alment praktiserende læge i Danmark. I dag er der cirka 3600 alment praktiserende læger med ydernummer i Danmark spredt ud over hele landet der er dog mulighed for at dele et ydernummer, så reelt er der flere læger som arbejder som alment praktiserende læger i Danmark. Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Uddannelsen i Almen Medicin Efter fuldført turnusuddannelse er speciallægeuddannelsen 5-årig: ½ års introduktionsstilling (I) og 4½ års hoveduddannelse (H). I bilag 1 findes en skematisk oversigt over uddannelsens opbygning. Målbeskrivelsen for almen medicin indeholder en nøjere beskrivelse af specialet og specialeuddannelsen og oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. I målbeskrivelsen findes 119 kompetencer i alt af disse skal 7 være erhvervet ved afsluttet I-forløb, og de resterende 112 kompetencer skal erhverves i løbet af det 4½ års H-forløb. 3

4 Der er udarbejdet uddannelsesprogram for hvert ansættelsesforhold, hvori de kompetencer, som skal opnås i den enkelte ansættelse, er oplistet. Formålet med ansættelse i hoveduddannelsesforløb er, at den uddannelsessøgende læge erhverver alle målbeskrivelsens kompetencer, og at den uddannelsessøgende således efter gennemført uddannelsesforløb kan søge speciallægeanerkendelse i almen medicin. Hvor der i det efterfølgende benyttes betegnelsen almen praksis / praksis, skal dette forstås som et distriktssygehus, sundhedscenter eller Lægeklinikken i Nuuk med godkendte tutorer i specialet almen medicin i Grønland. Kompetenceerhvervelsen sker gennem et formaliseret og planlagt uddannelsesforløb, der består af: - 2 års ansættelse i almen praksis (2 x ½ år og 1 x 1 år i 2 forskellige praksis) - returdage til praksis under sygehusansættelserne - 2½ års ansættelse på sygehusafdelinger (5 kliniske specialer) - temadage for uddannelsessøgende i almen medicin - tværfaglige kurser i ledelse, administration og samarbejde - et forskningstræningsmodul - et 30 dage varende specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin - evt. fokuserede kliniske ophold på andre sygehusafdelinger eller hos speciallæger m.v. - evt. træning i færdighedslaboratorier - selvstudium Uddannelsen i almen medicin i Grønland I Grønland findes pr. 1. juli almen medicinske uddannelsessteder med godkendt tutor i almen medicin: Lægeklinikken i Nuuk: 8 tutorlæger, Distriktssygehuset i Ilulissat: 1 tutorlæge, Distriktssygehuset i Aasiaat: 2 tutorlæger, Distriktssygehuset i Sisimiut: 1 tutorlæge og Distriktssygehuset i Tasiilaq: 1 tutorlæge. Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er godkendt som uddannelsessted i specialet almen medicin for samtlige sygehusspecialer beskrevet i Målbeskrivelsen. Dette betyder, at et fuldstændigt uddannelsesforløb i specialet Almen Medicin kan gennemføres i Grønland. Returdage: Under sygehusansættelserne er man 1 dag om måneden retur i praksis (Lægeklinikken i Nuuk). Hvis man har været ansat ved et distriktssygehus i fase 1 samles returdagene til 1 uge hvert halve år under hver af de 3 hospitalsansættelser (medicin, kirurgi og psykiatri) - på grund af de lange afstande i Grønland. Temadage: Der afholdes 2 heldagsmøder samt 4 eftermiddagsmøder årligt for samtlige bloklæger. Eftermiddagsmøderne kan evt. tænkes afholdt som videokonferencer. Her fokuseres på almen medicinske problemstillinger evt. med ekstern underviser. Endvidere uddannelsesmæssige problemstillinger samt netværksdannelse. Fokuserede kliniske ophold: Der vil kunne arrangeres følgedage med de rejsende speciallæger under ophold på distriktssygehuse og i Nuuk. 2 dage med ØNH-læge, 2 dage med øjenlæge, 2 dage med dermatolog og 2 dage med neurolog. Tidspunktet for disse følgedage planlægges sammen med den kliniske vejleder (mentor), til hvem kontakt etableres under fase 1. 4

5 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder i Grønland Hoveduddannelsesforløbet består af ansættelser i såvel almen praksis som på sygehusafdelinger. Praksisansættelserne finder sted ved Lægeklinikken i Nuuk eller ved distriktssygehuse med godkendt tutorlæge og sygehusansættelserne finder sted i godkendte uddannelsesforløb på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Rådet for Lægers Videreuddannelse i Grønland har godkendt nærværende uddannelsesprogram. Ansættelserne finder sted i de nedenfor beskrevne stillinger: Praksisamanuensis fase 1 6 mdr. Ansættelser ved DIH: Intern medicin/pædiatri Parenkymkir., ortopædkir. og gynækologi-obstetrik Psykiatri Praksisamanuensis fase 2 Praksisamanuensis fase 3 12 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 12 mdr. Ved længere vakancer (> 2 måneder i samme uddannelsesblok) i overlægestilling i pædiatri på Dronning Ingrids Hospital, skal uddannelsen suppleres med et ophold ved en pædiatrisk afdeling i Danmark. Uddannelsesprogram for de enkelte ansættelser rekvireres af den uddannelsessøgende fra DIH s afdelinger og fra almen praksis forud for ansættelsestidspunktet. Praksisamanuensis fase 1 og 2 skal finde sted i samme praksis (kaldet stampraksis). Fase 3 skal være en anden praksis end stampraksis. Praksisvalg i forbindelse med introduktionsstillingen er ikke omfattet af tilsvarende regler, men det kan anbefales at søge ansættelse ved 3 forskellige almen medicinske uddannelsessteder under hoveduddannelsen. Teoretisk uddannelse Det teoretiske uddannelseselement i hoveduddannelsesforløbet fremgår af figuren med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin (bilag 1). Der er dels tværfaglige kurser, det specialespecifikke teoretiske kursus og dels forskningstræningsmodulet. Tværfaglige kurser i ledelse, administration og samarbejde De første 2 moduler (2 +4 dages internat) kan tænkes afholdt i Grønland, hvis der er et tilstrækkeligt stort antal deltagere eller i Danmark i samarbejde med Region Syd. Det 3. modul (4 dages internat) afholdes i Danmark. Rådet for Lægers Videreuddannelse i Grønland er ansvarlig sammen med Region Syd for den praktiske udmøntning af kurset. De 2 første moduler søges afviklet under fase 1 og det 3. modul under hospitalsdelen eller i fase 2. For nærmere beskrivelse af disse tværfaglige kurser henvises til målbeskrivelsen. 5

6 Specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin Det specialespecifikke teoretiske kursus i almen medicin fremgår af figuren med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin. Der undervises i alt i 30 dage heraf er de 21 dage (7+7+7 dages internat) undervisning i Odense, Region Syd. Tidspunktet for denne undervisning vil, så vidt muligt være placeret under ophold i praksis fase1, 2 eller 3. De resterende 9 kursusdage omfatter teoretisk undervisning, som arrangeres i Grønland, enten som teleundervisning med eksterne undervisere eller med lokale undervisere. For en nøjere beskrivelse af indholdet på de enkelte kursusdage henvises til masterplanen for kurserne. Masterplanen kan ses på Forskningstræningsmodul Indholdet i dette modul er nøjere beskrevet i Målbeskrivelsen, men forløbet er pr. 1. juli 2005 ikke endeligt fastlagt. Forskningstræningen består dels af et kursuselement og dels af et individuelt/gruppevis forløb, hvor et mindre forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekt gennemføres. Sluttelig skal dette projekt evalueres med henblik på godkendelse. Evaluering af den lægelige videreuddannelse / uddannelsesstedet Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse. Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale. Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges og dette kan evt. medføre justering af praksis s/sygehusafdelingens uddannelsesindsats eller justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sundhedsstyrelsens vejledning) dels skal praksis s/sygehusafdelingens uddannelsesindsats evalueres: den uddannelsessøgende læge giver feedback til praksis/afdelingen med henblik på optimering af uddannelsesfunktionen. Der anvendes to standardiserede skemaer til dette formål (skema D og E). Det er vigtigt, at man i Rådet for Lægers Videreuddannelse i Grønland kan følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse med henblik på fortsat optimering af uddannelsen skema D og E er således vigtige værktøjer i dette arbejde. Skema D og E SKAL sendes til cheflægen i Kystledelsen, som videresender materialet til Videreuddannelsesrådets forretningsudvalg. Forretningsudvalget behandler evalueringerne, foretager opfølgning og orienterer Rådet for Lægers Videreuddannelse i Grønland hvert kvartal. Materialet overlades til Direktoratet for Sundhed, som har det endelige ansvar i forhold til Sundhedsstyrelsen for uddannelsens kvalitet. Samtlige evalueringsskemaer kan down-loades fra internettet: Vejle Amt Særligt for fagfolk Lægers videreuddannelse Evaluering. 6

7 Vejledning i den lægelige videreuddannelse Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for vejledning i den lægelige videreuddannelse. Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de tre samtaler (introduktionssamtalen, justeringssamtalen og slutevalueringssamtalen) disse samtaler finder sted ved opholdets start, efter ca. 3 måneder og ved stillingens afslutning. NB! Vejledningssamtalen ved hvert enkelte uddannelsesopholds afslutning afsluttes med udfærdigelse og underskrift af skema CS og en forudsætning for dette er, at alle kompetencer er erhvervede. Mindst ligeså vigtig som disse formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i praksis. Ansvaret for de formelle samtaler og for den daglige vejledning er placeret hos tutorlægen i praksis. Turnuslægen har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning både hvad angår form og indhold. 7

8 Bilag 1 Almen Medicinsk uddannelse Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Specialespecifikt teoretisk kursus Tværfaglige kurser Forskningstræning DK GL GL / DK Turnusuddannelse Hospitalsafdelinger, 12 mdr. Praksis-reservelæge, 6 mdr. Introduktionsstilling Introduktions-amanuensis, 6 mdr. 2 dage Praksis-amanuensis, fase 1, 6 mdr. 7 dage 1 dag Hoveduddannelse Hospitalsafdelinger, 30 mdr. Returdage til praksis 5 dage dage 12 uger Praksis-amanuensis, fase 2, 6 mdr. Praksis-amanuensis, fase 3, 12 mdr. 14 dage 3 dage + supervisionsgruppe 8

9 Bilag 2 UDDANNELSESPROGRAM FOR ALMEN MEDICIN PÅ MEDICINSK AFDELING, DRONNING INGRIDS HOSPITAL Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optage området i distriktet Nuuk er ca , mens befolkningen i Grønland udgør ca Patienter fra Nuuk indlægges via Lægeklinikken akut efter aftale med medicinsk forvagt eller elektivt/subakut via henvisning. Patienter fra de øvrige sygehusdistrikter indlægges efter henvisning eller efter aftale med bagvagt på Dronning Ingrids Hospital, medicinsk afdeling. Medicinsk afdelings modtager patienter indenfor alle medicinske specialer. Hertil kommer varetagelse af specialerne pædiatri samt oftalmologi. Medicinsk afdeling er normeret med 1 administrerende overlæge, 2 sideordnede overlæger, 1 vagtfri pædiatrisk overlæge,1 afdelingslæge, 3 reservelæger samt 1 sur-nummereret turnuslæge. Den uddannelsessøgende læge går i forvagt, mens bagvagtfunktion udføres af overlæge. Forvagtens opgave er stuegang på intensiv afdeling i samarbejde med bagvagten, modtagelse af akutte og elektive patienter, akutte opgaver i afdelingen vedrørende indlagte patienter, tilsyn på andre afdelinger samt aftenstuegang på afdelingen ca. kl. 19. Den uddannelsessøgende læge vil som almindeligt dagarbejde have stuegangsfunktion, ambulatoriefunktion samt visse administrative opgaver (herunder at skrive epikriser på patienter, som er modtaget af lægen). På sygehuset er i øvrigt repræsenteret specialerne: pædiatri, anæstesi, gynækologi, obstetrik, parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, øre-næse-halsssygdomme, diagnostisk radiologi og psykiatri. Endvidere findes klinisk biokemi og mikrobiologi samt fysio- og ergoterapi. Der kommer endvidere konsulentbesøg af øjenlæge, neurolog og dermatolog med jævne mellemrum. Yderligere oplysninger om Dronning Ingrids Hospital kan findes på hjemmesiden: Uddannelsen er planlagt til 12 måneder på medicinsk afdeling.

10 Formålet med uddannelsen er, at muliggøre en faglig personlig udvikling, og opnå indgående kendskab til basale færdigheder indenfor intern medicin og pædiatri (og til en vis grad oftalmologi) i henhold til målbeskrivelse for almen medicin. Herunder opnåelse af kompetencerne for intern medicin og pædiatri (44 67 og ). Introduktion Den uddannelsessøgende læge får ved sin tiltræden rundvisning på sygehuset, udlevering af nøgler, diktafon m.v. (se introduktions checkliste). Den uddannelses-søgende læge skal gennem den første uge være med på følgevagt, stuegang og ambulatoriefunktion og om muligt også være med på fødegang ved modtagelse af nyfødt. Teoretisk uddannelse, selvstudium Det forventes at den uddannelsessøgende læge sikrer sig basal viden om almindelig forekommende medicinske sygdomme, svarende til medicinsk kompendium samt anden relevant litteratur f. eks. Harrison. Bøgerne findes overvejende på reservelægekontoret og enkelte på overlægekontorer og i Lægebibliotek. Konferencer Det forventes, at de uddannelsessøgende læger deltager aktivt i afdelingens konferencer. Se liste over planlagte konferencer. Klinisk uddannelse I løbet af uddannelsen skal den uddannelsessøgende læge at mestre rollerne: Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator Sundhedsfremmmer Akademiker Profesionel Uddannelsen vil tage udgangspunkt i mesterlære, undervisning, diverse opgaver, selvstudium (se senere), evt. deltagelse i forskningsprojekt. Den uddannelsessøgende opfordres til at føre læringsdagbog. For de konkrete mål se venligst checkliste for procedurer og for kompetencer. Her nævnes blot at der skal opnås rutine i: - at optage en relevant anamnese, foretage sufficient klinisk patientundersøgelse og på basis heraf at skrive en fyldestgørende medicinsk journal. 10

11 - at iværksætte et relevant undersøgelsesprogram, dels diagnosticering af aktuelle sygdomstilstand, dels mere langsigtet udredning af det pågældende sygdomsbillede herunder vurdere behovet for kontakt til andre specialer. - at starte relevant behandling af akut tilstand, samt i samråd med ældre kolleger, påbegynde en mere langsigtet behandling. - at foretage en problemorienteret stuegang, herunder opfølgning af undersøgelsesprogrammet og igangværende behandling. - at demonstrere kendskab til de hyppigste medicinske behandlingsregimer, bl.a. bekendtskab til afdelingens instrukser herfor. - at have samtale med patienter og pårørende på en fyldestgørende og hensynsfuld måde i letfatteligt sprog, informere om sygdom, undersøgelser og efterforløb. - at udfærdige sufficiente epikriser. - at erhverve sig specielle praktiske færdigheder. Den uddannelsessøgende læge skal opnå rutine i følgende procedurer: - venepunktur, - arteriepunktur, - anlæggelse af blærekateter, - nedlæggelse af ventrikelsonde, - trachealsugning, - hjertemassage, - DC-stød, - otoskopi, - oftalmoskopi, (og basale procedurer ved spaltelampeundersøgelse), - rektoskopi, - anoskopi, - lungefunktion, - arbejds-ekg, - pacermaker test (VVI), - kende procedure for blodtransfusion. Den uddannelsessøgende læge skal opnå kendskab til indikationer for og praktisk udførelse af: - lumbalpunktur, - pleuracentese, - knoglemarvsbiopsi, - ascitespunktur. Den uddannelsessøgende læge skal opnå kompetencer i henhold til målbeskrivelse: 11

12 44 Ødemer 45 Akutte tilstande 46 Allergi 47 Symptomer fra bevægeapparatet 48 Brystsmerter 49 Diabetes mellitus 50 Dyspepsi 51 Dyspnoea 52 Feber 53 Hovedpine Følge neurolog i 2 dage 54 Kronisk sygdom Følge neurolog i 2 dage 55 Lipothymi 56 Lymfeknudesvulst 57 Neurologiske symptomer Følge neurolog i 2 dage 58 Neurologisk anfaldsfænomener Følge neurolog i 2 dage 59 Svimmelhed Følge neurolog i 2 dage 62 Vægtændringer 63 Afføringsændringer 67 Organiske psykosyndromer (se checklister for præcisering af mål ). Oftalmologi Fra afdelingens side forventes endvidere at den uddannelsessøgende læge bliver i stand til at foretage en grundig øjenundersøgelse incl. visusbestemmelse, øjentryksmåling og oftalmoskopi samt bliver i stand til at anvende spaltelampe på begynderniveau, således at der kan skelnes mellem (evt. 12

13 med efter konf. med øjenlæge) akutte tilstande som conjunktivitis, snæver vinkel glaukom, iridocyklitis og keratitis. Der vil i forbindelse med specialistbesøg afsættes 2 dage til at følge denne mhp. at opnå kompentencerne (110, 112 og 115). Neonatologi Fra afdelingens side forventes endvidere at den uddannelsessøgende læge bliver i stand til at foretage en grundig af det nyfødte barn, herunder modtagelse og håndtering af nyfødte børn på Sechers bord på fødestue (og operationsstuen i forbindelse med kejsersnit). Indikationer for at tilkalde assistance, samt blive i stand til at planlægge den videre observation af barnet. Den uddannelsessøgende læge skal endvidere blive i stand til at bidrage selvstændigt til vurdering og behandling af præmature, herunder væske/mad behov, hypoglykæmi, hyperbilirubinæmi, respirationsproblemer og infektionsrisiko/tegn. Pædiatri Det forventes at uddannelseslægen skal tilegne sig teoretisk og praktisk kendskab til barnets normale psykiske og somatisk udvikling, omfattende såvel den prænatale som den postnatale periode op til voksen alderen. Uddannelseslægen skal kunne optage relevant anamnese og foretage kliniske undersøgelser af børn i alle aldre. Uddannelseslægen skal opnå grundliggende viden omkring faktorer, der er nødvendige for optimal vækst og udvikling, samt kunne observere, diagnosticere, visitere og forstå afvigelser fra det normale. Uddannelseslægen skal opnå til kendskab til symptomer og differentialdiagnoser af typiske sygdomme i barnealderen, samt til behandling af det almindeligt forekommende sygdomme. Uddannelseslægen skal kunne erkende mere usædvanlige forekomster, herunder vurdere behov for pædiatrisk tilsyn. Uddannelseslægen skal endvidere kunne erkende omsorgssvigt. Der henvises i øvrigt til checkliste under pædiatri ligesom følgende kompetencer skal opnås (91-106, minus 95). 91 Urinvejsinfektioner / genitalia 92 Truede / risikobørn 93 Dårlig trivsel 13

14 96 Det nyfødte barn 97 Mavepine 98 Luftveje og thorax 99 Livstruende tilstande 101 Genetik og kromosomer 102 Det socialt utilpassede barn 103 Det blege og trætte barn 104 Det febrile barn 105 Kramper og symptomer fra CNS 106 Diarre/obstipation og analgener Samarbejde Den uddannelsessøgende læge skal lære samarbejde med kolleger, også med mere erfarne. Skal ligeledes lære at udvikle samarbejdsrelationer til andre personalegrupper på sygehuset. Administration Den uddannelsessøgende læge skal medvirke til at planlægge arbejde for egen gruppe. Den uddannelsessøgende skal kende den lovgivning der gælder for udøvelse af almindelig lægegerning, heriblandt loven om ligsyn. Den uddannelsessøgende skal lære at udfærdige almindelige erklæringer, herunder dødsattester samt anmeldelse af anmeldelsespligtige sygdomme til embedslægeinstitutionen. Forskning Den uddannelsessøgende læge skal under ansættelsen opnå kendskab til klinisk beslutnings teori og det videnskabelige grundlag for rationel klinisk beslutning samt kritisk gennemgang af litteratur. Der vil i forbindelse med ansættelsen skulle udarbejdes minimum en afdelingsinstruks. Undervisning Den uddannelsessøgende læge deltager på skift med øvrige personale i undervisning. Etik Den uddannelsessøgende læge bør tilegne sig forståelse for fagets etiske aspekter og udvikle en hensigtsmæssig og etisk forsvarlig holdning til patienter og deres behandling. Der vil blive vejledt i 14

15 patientinformation vedr. planlagte undersøgelser og deres konsekvenser, påtænkte behandlingsrisici samt sygdomsprognose. På samme måde vil der blive givet vejledning i information og holdning overfor pårørende og i omgang med terminale patienter. Evaluering Den uddannelsessøgende læge afholder introduktionssamtaler med vejleder indenfor de første 14 dage efter ansættelsen. Der tages udgangspunkt i samtaleark fra Sundhedsstyrelsen (bilag A) samt checklister. Den uddannelsessøgende bør inden have læst Målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet og bør have gjort sig overvejelser om egne specielle forventninger til uddannelsen. Der afholdes en justeringssamtale efter 6 måneder, ligesom der løbende vil være mulighed for at foretage justeringer. Samtaler her tager udgangspunkt i samtaleark fra Sundhedsstyrelsens (bilag B) samt checklister. Endelig afholdes en slutevalueringssamtale hvor der gøres status i forhold til uddannelsesplan, uddannelsesprogram og målbeskrivelse samt evaluering af de forskellige kompetencer. Samtalen tager udgangspunkt i samtaleark fra Sundhedsstyrelsen (bilag C.) samt checklister og kompetenceliste. Den uddannelsessøgende læge giver feed-back til uddannelsessted og uddannelses ansvarlige i Kystledelsen (Sundhedsstyrelsens bilag D og E). Der udfyldes dokument for uddannelseselements tilfredsstillende gennemførelse ved brug af Sundhedsstyrelsens bilag CS. Michael Pedersen 15

16 Bilag 3 Kirurgisk afdeling Dronning Ingrids Hospital Kirurgisk afdeling har 54 sengepladser, ligeligt fordelt på tre afsnit: ortopædkirurgi, parenchymkirurgi og gynækologi- obstetrik. Parenchymkirurgisk afsnit varetager endvidere ØNH sygdomme i samarbejde med ØNH overlæge. Børn til herniotomi og andre mindre indgreb opereres af lægerne på parenchymkirurgisk afsnit, men er indlagt på medicinsk afdelings børneafsnit. Afdelingen modtager patienter vedrørende alle de nævnte specialer. Patienter med sygdomme, hvor behandlingen er centraliseret, viderevisiteres til Rigshospitalet i Danmark. Som eksempel kan nævnes pancreascancer og nogle typer af ventrikelcancer. Patienter fra Nuuk indlægges via Lægeklinikken akut efter aftale med kirurgisk forvagt eller elektivt efter henvisning. Patienter fra de øvrige sundhedsdistrikter indlægges elektivt efter henvisning eller akut efter aftale med bagvagten på det relevante kirurgiske afsnit. Afdelingen har cirka 4000 indlæggelser om året. Der udføres mere end 2000 operationer, heraf omkring 500 akutte. I ambulatoriet har afdelingen næsten 5000 konsultationer, fordelt på reservelæger og overlæger. Der udføres diagnostiske procedurer såsom gastroskopi, koloskopi, cystoskopi, rektoskopi, gynækologisk undersøgelse og gynækologisk UL-skanning. Der foretages mindre kirurgiske indgreb i lokal anæstesi: fjernelse af tumorer i hud og underhud og fjernelse af fremmedlegemer. Kirurgisk afdeling er normeret med en administrerende overlæge og 2 sideordnede overlæger inden for hvert speciale, i alt 9 overlæger (speciallæger). Der er normeret i alt 8 reservelæger, heraf en læge i turnusstilling. Vagten er 7 skiftet, idet turnuslægen har vagt sammen med en mere erfaren kollega (mellemvagt). En speciallæge fra hvert speciale har tilkaldevagt. Reservelægerne tilknyttes de enkelte afsnit (specialer) efter en fordelingsnøgle eller efter aftale, med hensyntagen til den enkeltes uddannelsesbehov. Yderligere oplysninger om Dronning Ingrids Hospital kan findes på hjemmesiden: Ved ansættelsens start udleveres en afdelingsinstruks med oplysninger om afdelingens fysiske indretning og det daglige arbejde. Uddannelsesforløbet på Kirurgisk afdeling varer et år. I et halvt år er den uddannelsessøgende tilknyttet gynækologisk-obstetrisk afsnit K3, i et halvt år de kirurgiske afsnit, K1 og K2, fordelt efter ønske og behov. Rækkefølgen kan variere. Ved ansættelsens start vil den uddannelsessøgende få tildelt en vejleder. I løbet af den første uge vil den nyansatte gennemgå et struktureret introduktionsprogram. LÆRINGSSTRATEGI Hvad angår procedurer og praktiske færdigheder vil indlæringsstrategien primært være mesterlære, i forbindelse med udøvelse af det daglige arbejde. Den teoretiske viden vil blive gennemgået ved afdelingens faste undervisning og ved selvstudium. Det forventes at den uddannelsessøgende er bekendt med:

17 Kirurgisk Kompendium ved Hald og Stadil, Obstetrik ved Falck Larsen, Skajaa og Westergaard, Gynækologi ved Bock, Fischer-Rasmussen, Falck Larsen, Secher, Westergaard og Ottesen, og Ortopædisk kirurgi ved Otto Sneppen. Disse lærebøger findes alle på afdelingen. Afdelingens procedurer, Parenchymkirurgisk procedure og Perinatal omsorg forudsættes læst. EVALUERINGSSTRATEGI Den uddannelsessøgende læge vil blive evalueret løbende, ved struktureret observation i klinikken og ved de strukturerede vejledersamtaler. Endvidere 360 grader evaluering og journalaudit i mindre grad. EVALUERING AF UDDANNELSEN I forbindelse med slutevalueringssamtalen vil den uddannelsessøgende læges mening om uddannelsesstedet blive diskuteret. Sundhedsstyrelsens evalueringsskema fra Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse udleveres. Skema D og E afleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge, som videresender dem til forretningsudvalget for Læger Videreuddannelse i Grønland, som har ansvaret for uddannelsens kvalitet. VEJLEDNING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Retningslinierne i Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, sundhedsstyrelsen 1998, vil blive fulgt og bilagene benyttet. Introduktionssamtalen vil blive afholdt umiddelbart efter ansættelsens start. Justeringssamtalen efter 6 måneders ansættelse og evalueringssamtalen i forbindelse med ansættelsens ophør. Samtalerne struktureres i henhold til nævnte vejledning, og ved afslutningen udfyldes skema CS under forudsætning af, at samtlige kompetencer er opnået. Den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for at samtalerne finder sted. Torben Myrhøj DIH april

18 Bilag 4 Psykiatrisk Afdeling Dronning Ingrids Hospital Indledning Dronning Ingrids Hospital blev grundlagt i 1954, oprindelig som Tuberculosesantorium. I dag har hospitalet 180 senge, hvoraf de 56 er på Patienthotellet. Psykiatrisk afdeling har 12 senge. Dronning Ingrids Hospital er lokalsygehus for Nuuk landssygehus for hele Grønland, således at der indlægges patienter fra hele landet. Psykiatrisk Afdeling Psykiatrisk Afdeling ligger i stueetagen i en fløj af sygehuset. Afdelingen er en åben, akut modtageafdeling primært for voksne patienter med 12 sengepladser og er normeret med 4 overlæger, hvoraf den ene er administrerende, 3 reservelæger, 2 lægesekretærer, 4 psykologer hvoraf den ene er ledende, 2 socialrådgiver hvoraf den ene er ledende, 1 fuldtidstolk, 1 afdelingssygeplejerske, 12 sygeplejersker og 8 social- og sundhedsassistenter. Disse stillinger er svære at besættte med uddannet personale og derfor er der i perioder ansat et antal ufaglærte medarbejdere. Til afdelingen er knyttet psykiatrisk ergoterapi med 2 ergoterapeuter hvoraf den ene er ledende og 2 socialpædagoger. I februar 2003 er der oprettet et distriktspsykiatrisk hus, der ligger midt i byen, bemandet med 2 sygeplejersker, 1 sundhedsmedhjælper, 1 læge, 1 ergoterapeut en ½ socialrådgiver og en ½ sekretær. Psykologbistand og tolkebistand efter behov. Psykiatrisk Afdelingen fungerer ligesom det øvrige sygehus som uddannelsesafdeling for yngre læger, sygeplejerstuderende og social- og sundhedsassistenter. Psykiatrisk Afdeling modtager patienter med alle former for psykiatriske lidelser til udredning og behandling fra hele Grønland. Indlæggelsestallet har de senere år været stødt stigende specielt efter at den skærmede enhed med 3 pladser blev taget i brug i august Den skærmede enhed har muliggjort at flere psykiatriske patienten undgår overflytninger til Danmark, hvor det grønlandske sundhedsvæsenet har en lukket afdeling med 12 senge i Risskov. Tele-psykiatri bruges i forhold til patienterne på kysten og reservelægen har også mulighed for at deltage i telekonsultation sammen med overlægen. På psykiatrisk afdeling er der en velfungerende Lysklinik og reservelægen deltager i visiteringen af patienter til denne behandling. Den retslige mentalobservation, der kan foregår ambulant, varetages i Grønland af en fastansat retspsykiatrisk konsulent. Psykiatrisk afdeling har også flere typer af ambulante funktioner, der varetages af læger og psykologer.

19 Der foretages ugentlig visitation af patienter, der henvises primært fra Lægeklinikken. Her drejer det sig om depressive og angsttilstande samt fastlåste krisetilstande og svære psyko-sociale problemer. Psykiatrisk afdelings læger, psykologer og socialrådgivere yder konsulentbistand til retsvæsenet, kriminalforsorgen, socialvæsenet og visse uddannelsesinstitutioner. Der ydes også fast konsulent bistand til den i Nuuk beliggende institution for psykiatriske plejepatienter og socialpædagogisk optræning (Aaqa). Der er på kysten etableret en kystpsykiatrisk overlægestilling, men da det har vist sig svært at have en fastansat overlæge, bliver opgaven varetaget af en gruppe danske speciallæger, der kommer på faste årlige besøg på kysten. Reservelægernes arbejdstilrettelæggelse Reservelægerne ved psykiatrisk afdeling er i øjeblikket ansat i 2-årige stillinger med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år, hvis de ikke har speciallæge autorisation. 2 reservelæger er tilknyttet sengeafdelingen og ambulatoriet og den 3. er fuldtids i distriktspsykiatrien. Arbejdstilrettelæggelsen er dagarbejde med efterfølgende rådighedsvagt fra bolig og reservelægerne har således vagt hver 3. dag. Løn og ansættelsesvilkår Fastsættes efter overenskomsten mellem lægeforeningen og det Grønlandske Hjemmestyre. Arbejdstiden er 08:00 til 16:00 og weekendvagter udløser 2 afspadseringsdage. I dagarbejdet er der en større kontinuitet i patientbehandlingen og det begrænsede antal læger gør, at den enkelte hurtigt opnår indsigt og kompetence. Uddannelsesværdien af opholdet på afdelingen er således væsentlig større end under en tilsvarende ansættelse i Danmark. Den uddannelsessøgende bliver tilknyttet en vejleder (tutor) som sammen med den uddannelsessøgende har ansvaret for at afdelings uddannelsesprogram gennemgås og efterleves. Introduktion Inden sin tiltræden til afdelingen vil den uddannelsessøgende få udleveret/tilsendt afdelingens uddannelsesprogram med en relevant litteraturliste, skema for afdelingens arbejdstilrettelæggelse og plan for introduktionen til afdelingen. Introduktionen til afdelingen er af en dags varighed og består af deltagelse i afdelingens morgenmøde, rundvisning i afdelingen, i den psykiatriske ergoterapi og i distriktspsykiatrien. Uddannelsesprogram Den ansvarlige overlæge og afdelingssygeplejerske sørger for at det daglige arbejde fordeles. Reservelægerne deltager også i det tværfaglig sammensætte teams og er sammen med en kontaktperson i afdelingen ansvarlige for at fremlægge det væsentlige omkring patienterne på det ugentlige behandlingskonferencer. Den uddannelsessøgende får efter en for-visitation tildelt egne ambulante patienter. Disse forløb evalueres og superviseres af tutoren. Desuden deltager den uddannelsessøgende på lige fod med de øvrige reservelæger i tilsyn på de øvrige afdelinger på sygehuset. Evaluering Tutoren er ansvarlig for at uddannelsesforløbet løbende evalueres sammen med den uddannelsessøgende og at der afholdes evalueringssamtale ved opholdets begyndelse, midtvejs og ved afslutningen. I forbindelse med samtalerne gennemgås checklister og det videre forløb planlægges. Ved an- 19

20 sættelsen ophør sendes Sundhedsstyrelsens skema D og E til cheflægen i Kystledelsen. Skema CS udfyldes, hvis alle kompetencer er opfyldt. Fatuma Ali Overlæge Psykiatrisk afdeling 20