Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Storstrømmens Sygehus Næstved Øjenafdelingen Speciale/specialer: Oftalmologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 4 (2 intro, 2 fase 3), alle 4 besat B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Havde meldt afbud 22/10 03 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 5 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 (introlæge, begyndt 1/9 03), den anden introlæge havde fri. Den ene fase 3 læge var på konsulenttjeneste i Nykøbing, den anden havde fri. En 1.reservelæge, der var speciallæge deltog i interviewet sammen med introduktionslægen, 1.reservelægen havde netop afsluttet 6 måneders ansættelse på afdelingen som 1.reservelæge som sidste ansættelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Andre relevante personalegrupper: 2 sekretærer, 2 sygeplejersker, 1 fotograf B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der udsendes introprogram fra sygehuset angående generel information. Der udsendes intet fra øjenafdelingen. Første dag viser en overlæge rundt og nyansatte introlæger følges med ældre kollega de første 2-3 uger. Selv om der således ikke foreligger skriftligt informationsmateriale til nyansatte, giver den uddannelsessøgende (intro) dog udtryk for at introduktionen i afdelingen er sufficient og relevant. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der er uddannelsesprogrammer for introduktionsstillinger og 1. reservelæger i uddannelsesstillinger, begge er fra 1991, ikke revideret siden (Der kom ny målbeskrivelse for faget Oftalmologi 1992 og nyrevideret målbeskrivelse i 1997). Der er ikke lokale cheklister. Den uddannelsessøgende vi havde til samtale havde ikke kendskab til de officielle checklister fra Oftalmologisk Selskab, óg den uddannelsesansvarlige overlæge gav udtryk for at de officielle lister ikke bliver benyttet som redskab i hverdagen og ved samtalerne. Der er givet udtryk for, at der vil blive udfærdiget nye uddannelsesprogrammer, når den nye speciallægeuddannelse træder i kraft i

3 Den uddannelsesansvarlige overlæge udtalte, at der bliver lagt personlige uddannelsesforløb under evaluerings- og justeringssamtalerne, hvor der bliver taget individuelle hensyn til tidligere erfaring og fremtidige ønsker. Godkendelse af uddannelsesforløbet ved slutevalueringen beror tilsyneladende på et helhedsindtryk, ikke på gennemgang af de officielle lister. B 3.3. Evalueringssystemet Der afholdes introduktionssamtale, justeringssevaluering og slutevalueringssamtale.hver uddannelsessøgende får tildelt en klinisk vejleder (afdelingslæge eller overlæge). Der blev under inspektorbesøget uddelt slutevalueringsskemaer fra 3 tidligere uddannelsessøgende læger (1 introog 2 fase 3 læger) for ansættelser i 2000 og 2001, endvidere et søjlediagram elektronisk udfærdiget med afdelingens score sammenholdt med sygehusets øvrige afdelinger, uden fritekst, for ansættelser efter 2001, der er ikke oplyst om alle er indrapporteret og hvor mange, det drejer sig om. Ud fra det tilgængelige er der givet udtryk for generel god tilfredshed med afdelingen som uddannelsessted med høje scorer for generelt uddannelsesudbytte og afdelingens samlede uddannelsesindsats, god grad af supervision og god indsats af vejlederens. Relativt dårlige scorer på det administrative og forskningsmæssige område. B 3.4. Vejledning Både den uddannelsesansvarlige overlæge og afdelingens øvrige læger og personale angiver at der er megen intensiv vejledning i det daglige arbejde, det er altid muligt at få supervision af ældre kollega, de uddannelsessøgende er aldrig alene i ambulatoriet og introduktionslægerne er ikke på konsulenttjeneste i Nykøbing. Da vi kun havde mulighed for at tale med 1 uddannelsessøgende, der tilmed kun havde været på afdelingen i 2 måneder, havde vi ikke mulighed for at få uddybet, hvorledes evalueringen af uddannelsesforløbene foregår, og hvorledes det blev sikret, at de officielle basale krav til uddannelsesforløbene bliver opfyldt.ved forespørgsel bekræftes at evalueringssamtalerne afholdes. Alle personalegrupper gav dog udtryk for, at man mente, der var stor tilfredshed blandt de uddannelsessøgende for det kliniske forløb, der bliver givet i afdelingen, og at der er tid i hverdagen til supervision. Alle uddannelsessøgende har en vejleder (og hver vejleder kun 1 uddannelsessøgende). Der bliver udbetalt lokalløn for at være vejleder. Ingen vejleder har været på vejlederkursus. Blandt afdelingslægerne blev der givet udtryk for ønske om at komme på vejlederkursus, men det har hidtil ikke været tilbudt. Der er ikke funktionsbeskrivelse for de kliniske vejledere. B 3.5. Konferencer Der afholdes 5 minutters planlægningsmøde om morgenen, der er 30 minutters middagskonference, hvor næste dags operationer planlægges, yngre læger har uafklarede journaler med, og det angives at der er tid til at drøfte problemområder. Den uddannelsesansvarlige overlæge skriver i selvevalueringsrapporten, at uddannelsesværdien af den nuværende middagskonference er ringe!! Der er altid mindst 1 overlæge tilstede, men det angives fra flere sider at konferencen ikke prioriteres højt. Der er 1 ugentlig fluoresceinangiografikonference på 1 time, hvor kun et udsnit af de tagne angiografier medtages. Kun sjældent bliver fluorescensangiografier fremvist samme dag, de er taget. Der er fra de yngre læger et ønske om større supervision på angiografivurdering, årsagen til at der ikke medtages angiografier ved den daglige konference angives fra flere sider, at det er besværligt med nuværende udstyr, kun få kan samtidig se med. 1 gang om måneden er der røntgenkonference, hvor alle kan deltage. Alle billeder medtages, så der går en del tid med at se på billeder, der angives at have ringe uddannelsesværdi.de uddannelsessøgende er med til røntgenkonferenden, når "man har tid". Der er planer om, at der til middagskonferencen skal medtages 1 generel case fra ambulatoriet hver dag fra 1/ Der er ønske om computorbaseret projektor til fremvisning af angiografier, hvor alle har mulighed for at se samtidig.. B 3.6. Undervisning 2

4 Der angives 1 times undervisning om ugen. Der er endvidere planlagt ½ time til teoretisk undervisning hver dag, men det angives at denne tid ikke udnyttes efter hensigten. 2 gange om året er der temadag hvor alle læger deltager. Da vi ikke havde mulighed for at tale med 3 af de 4 læger, der er under uddannelse p.t., har vi ikke fået et nærmere indtryk af undervisningen i øvrigt. Der gives dog fra det øvrige personale udtryk for at der foregår en meget omfattende mesterlære undervisning., at alle gerne lærer fra sig. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der foregår ikke forskning på afdelingen. Kvalitetssikringsprojekter foretages lokalt uden offentliggørelse i form af artikler eller foredrag fra afdelingen.. Afdelingen har kontakt til Københavnske øjenafdelinger og det er her igennem at de uddannelsessøgende får formidlet og har mulighed for at deltage i forskningsprojekter, og det angives at der jævnligt er læger fra Næstved der er deltagere i projekter på denne måde. Denne aktivitet foregår i de uddannelsessøgendes fritid. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Der angives fra flere sider at der er god tid til supervision. For at rationalisere arbejdsgangen i ambulatoriet er der indført en afkrydsningsseddel, hvor der kan bestilles diverse undersøgelser, der skal foretages ves næste ambulatoriebesøg. Disse undersøgelser foretages af sygeplejerskerne. Det drejer sig om visusbestemmelse, farvesynsundersøgelse, tåreproduktionsmåling, fluorescensangiografier, fundusfotogragering m.m. Der er ortoptist på afdelingen 1 dag hver 2 uge. Der er ikke indarbejdet at de uddannelsessøgende er medundersøgere ved ortoptistbesøgene. B 3.9. Uddannelsesmiljø Ved samtaler med de forskellige personalegrupper på afdelingen udtrykkes der stor positiv holdning overfor de uddannelsessøgende. B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Introduktion: Der er ikke introduktionsprogram fra øjenafdelingen. Dette bør udfærdiges. Uddannelsesprogrammer: Der er ikke sufficiente uddannelsesprogrammer. I forbindelse med den nye speciallægeuddannelse træder i kraft 2004, skal der foreligge godkendte programmer fir både intro og hoveduddannelsen. Der er ikke checklister, som de uddannelsessøgende kan henholde sig til, det skal udfærdiges til den nye speciallægeuddannelse. Evalueringssystemet: De obligatoriske samtaler afholdes, men det er betænkeligt at de officielle lister fra DOS ikke benyttes, eller at der heller ikke er lokale checklister, der kunne erstatte de officielle. Vejledning: Synes at foregå tilfredsstillende.. Konferencer: Udbyttet synes at være dårligt, der kunne strammes op på dette, så der kom mere problemorienteret indhold. Undervisning: Den teoretiske undervisning hviler i vid udstrækning på den enkelte. Klininske undervisning fungerer tilsyneladende godt. Kirurgisk undervisning har vi ikke kunne få megen oplysning om fra de uddannelsessøgendes side, da der ikke var uddannelsessøgende til stede ved inspektorbesøget, udover den ene introlæge, der havde været på afdelingen i 2 måneder. 3

5 Forskning og kvalitetsarbejde. Der er god mulighed for at blive koblet til andre afdelingers (Københavnske) forskningsprojekter, men der er ikke kvalitetssikringsprojekter i gang på afdelingen, som går ud over lokal opgørelse. Da de uddannelsessøgende skal lære kvalitetssikringsmetoder, kunne man foreslå forbedring på dette punkt. Arbejdstilrettelæggelse: En lang række af undersøgelsesprocedurer bliver foretaget af sygeplejerskerne efter afkrydsning på seddel. Dette finder inspektorerne betænkeligt, da yngste introlæge allerede efter 2 måneder bestiller disse prøver, men faktisk selv angiver at han ikke har lært at udføre undersøgelserne, og heller ikke kender fejlkilderne. Det angives fra lægeligt hold at det er op til den enkelte uddannelsessøgende at lære sig disse undersøgelser, men der er ikke checklistegennemgang, der sikrer, at de har lært undersøgelserne. B 5. Konklusion Afdelingen var meget dårligt forberedt på inspektorbesøget. Det tilsendte dagsprogram for os blev ikke vist for afdellingens øvrige læger før dagen før besøget.den tilsendte selvevalueringsrapprt var mangelfuld. Alle bilag manglede, og en del af tiden ved besøget gik med at fremskaffe i hvert fald nogle af bilagene. Vi har ikke kunne få en oversigt over fordelingen af operationer indenfor de enkelte operationstyper, kun en samlet operationsaktivitet. Der angives at der foretages operationer indenfor alle oftalmologiske grene, der ikke er dækket af landsdelsfunktionen. Med omstrukturering og opstramning omkring de allerede planlagte konferencer har vi indtryk af at man kunne få mere uddannelsesværdi frem. Det er beklageligt at vi ikke har kunne tale med de 3 øvrige læger, der er ansat i uddannelsesstillinger på afdelingen. Af samtaler med afdelingens læger og øvrige personale har vi dog indtryk af at uddannelsen på afdelingen foregår godt, men vi har ikke megen objektiv viden til at støtte dette udsagn. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? 4

6 Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 5

7 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6