Få styr på fondens katastrofefilantropi

Transkript

1 Få styr på fondens katastrofefilantropi Efteråret er orkansæson på det amerikanske kontinent, og det minder os om Hurrycane Sandy, der d. 29. oktober 2012 ramte den amerikanske østkyst og spredte død og omfattende ødelæggelser midt i et velorganiseret moderne samfund. Nordamerikanske fonde stod lige efter orkanen i kø for både at hjælpe, men også for at få gode råd til hvordan man som fond bedst hjælper. Læs her om de erfaringer og initiativer, der siden er gjort og få gode råd til hvad din fond kan gøre når katastrofer indtræffer. Af Camilla Thorgaard, Kraft & Partners, New York Billederne af oversvømmelser og ødelæggelser efter Sandys hærgen af USA s østkyst blev hurtigt fulgt af hjerteskærende bønner om hurtig hjælp. I et rigt urbant miljø manglede hundredtusindvis af mennesker det mest basale: vand, varme, mad eller et sted at bo. Sådan ser det ud når en katastrofe rammer. Chokket blev inden for timer afløst af en trang til at hjælpe og en lyst til at give. Lasbiler læsset med privat doneret mad, vinterjakker, bleer, batterier og dyrefoder pendulerede mellem de krigszonelignende områder og andre områder, hvor kun ønskelister til donationer skrevet på opsprættede papkasser brød det normale bybillede. Og penge strømmede ind hurtigt fra individer, fra firmaer og fra private fonde. Indsamling af tøj og møbler til ofrene for Hurrycane Sandy i New York 1

2 Hurtige, generøse donationer til at imødekomme akutte behov anprises i en krise, men efterhånden som krisestemningen afløses af bekymringer om en langvarig genopbygning og for om det kan ske igen, åbnes for et spørgsmål: Hvordan giver man bedst til at undgå menneskelig lidelse fra katastrofer? Flere fonde donerer til katastrofer Spørgsmålet er især relevant for almennyttige fonde, der er mere strategiske og har et længere tidsperspektiv end individuelle donorer. I de seneste årtier er fonde blevet tiltagende optaget at donere til katastrofer, men fondes indsatser efter tidligere katastrofer har vist, at de kan gøre en række ting for at forbedre deres tilgange. Kun et par måneder før Sandy s hærgen åbnede Center for Disaster Philanthropy i Washington netop for at hjælpe fonde til at give mere effektive donationer til katastrofer og folkene i centeret er kommet i arbejde med det samme. Katastrofefilantropien som felt har udviklet sig siden d. 11. september Angrebet på World Trade Center var starten på et årti med en række andre katastrofer: Bam jordskælvet i Iran (2003), Tsunamien i Asien (2004), Kashmir jordskælvet i Pakistan (2005), Orkanerne Katrina og Rita i USA (2005), jordskælvet i Haiti (2010) bare for nævne nogle. Dertil kommer masser af mindre katastrofer, oversvømmelser, mudderskred og sygdomsepidemier. Den filantropiske sektor er i stigende omfang blevet bedt om og har været interesseret i at hjælpe. Med midler fra Bill & Melinda Gates Foundation har Georgetown University set på, hvordan fonde har klaret sig, når de har hjulpet efter nogle af de mest alvorlige katastrofer i årtiet. Og undersøgelsen viser, at fonde kan spille en vigtig og unik rolle efter katastrofer, men at der også er mangler og udfordringer i måden fonde reagerer på. Hurtig hjælp er ikke dobbelt hjælp Ifølge studiet er en almindelig situation, når katastrofen rammer, at fonde handler udenfor deres almindelige programområder. En udfordring er derfor, at fonden hverken har ekspertise eller erfaring i katastrofer. I studiet sagde mange fonde da også, at de havde doneret uden selv at have vurderet behovene, men for eksempel gav midlerne til store nødhjælpsorganisationer såsom Røde Kors eller partnere de kendte på forhånd. Det er også almindeligt under en katastrofe, at fonde oplever et pres for at handle lige med det samme. Men det kan være problematisk. Kriser får også andre donorer til at handle hurtigt, men lysten til at give svinder, når krisestemningen aftager. Fonde kan derved være med til at lægge pengene for tidligt i forhold til, hvor de kunne gøre mest nytte. Ifølge Conrad N. Hilton Foundation bliver 2/3 af alle private donationer givet inden for de første fire uger af en katastrofe, imens 2

3 genopbygningen i områder, der er blevet ramt, tager meget længere tid. I 2010 skrev Rand Corperation, at det vil tage 11,5 år at komme skaderne fra Hurrycane Katrina til livs. Den anden del af problemet ved at handle for hurtigt er, at fonde prioriterer akut nødhjælp over forebyggelse og kapacitetsopbygning, som kan være mere effektivt og kosteffektivt end nødhjælp. Trods at omfattende katastrofer har ramt USA, går meget få af de amerikanske, filantropiske midler til indsatser, der enten ville kunne afværge eller mildne konsekvenserne af f.eks. en orkan som Sandy. Center for Disaster Philantrophy Det er disse udfordringer, der blandt andet er baggrunden for etableringen af Center for Disaster Philanthrophy (CDP). Centeret, der er blevet oprettet ved hjælp af New Venture Fund og finansieret med støtte fra 7 fonde arbejder for at forbedre katastrofefilantropiske indsatser ved at maksimere effekten af donationer til katastrofe forberedelse, hjælp og genopbygning. Centeret åbnede netop før Sandy ramte, men har været klar med rådgivning og opdateringer om stormens konsekvenser. De har endda en åben hotline. Og fondene ringer. Fondene vil gerne have råd om, hvad de kan gøre. De vil gerne gøre noget, men er usikre på, hvad de skal gøre, og hvad der skal være deres første skridt, fortæller CDPs direktør Robert G. Ottenhoff os. Andre, fortæller han, leder efter nicher, hvor de som fond kan gøre en forskel, enten ved at imødekomme behov eller afdække områder som andre især det offentlige ikke dækker. Robert G. Ottenhoff, Center for Disaster Philanthrophy (CDP) Centeret rådgiver generelt fonde til at have en plan før katastrofen rammer for, hvordan de vil handle, og til at huske hele katastrofens cyklus fra forberedelse og forebyggelse til den 3

4 langvarige genopbygning. Derudover understreger centeret, at fonde skal sikre samarbejde og koordinering med andre parter for at undgå duplikering af indsatser og tænke sig godt om. Ottenhoff fortæller, at 12 fonde allerede i dagene efter Sandy i 2012 modtog rådgivning fra centeret, og at centeret har afholdt mange af telekonferencer med mere end 100 deltagere i hver. I telekonferencerne deltog offentlige myndigheders katastrofeberedskab og nødhjælpsorganisationer, så fonde kunne koordinere med disse. Centeret har også etableret en CDP Hurricane Sandy Fund, som andre fonde kan donere til. På den måde kan fonde trække på centerets ekspertviden, og centeret fremmer, at midler reserveres til senere indsatser. I de områder, der blev ramt af Sandy er det ved at dæmre, hvor lang tid det kommer til at tage og hvor dyrt det bliver at Build Back Better som New Yorks guvernør Cuomo s slogan er. Med Sandy ramte katastrofen i et område, der er kendt for sin velstand og filantropiske sektor. Og måske bliver de kommende års langsommelige genopbygning denne gang en historie, der bliver fortalt af de medier, der er bor i området og derfor ikke flyver hjem når nyhedsværdien er væk. Med Center of Disaster Philanthropy er der i hvert fald en stemme, der fortæller, at den private filantropis arbejde først lige er begyndt: Det er for nemt at tro, at når man har givet hjælp lige efter en katastrofe, så er der ikke mere at gøre for den private filantropi. Faktisk er det kun begyndelsen. Der venter en langvarig, slidsom og kompliceret genopbygningsopgave, som kræver enorm støtte og opmærksomhed. Det kan være en større hjælp at give penge langsomt over en længere tidsperiode på baggrund af grundige overvejelser, fremfor at give pengene til akut hjælp CDPs direktør Robert G. Ottenhoff. Guide: Donationer efter en katastrofe Undgå at gøre skade Den forkerte type af hjælp kan overbelaste transport, lager og leverings kapaciteten så den mest kritiske hjælp ikke kommer frem Stop op, se og lyt inden handling information er nøglen til at træffe beslutninger efter katastrofer som hver især har særegne karaktertræk Undgå at handle isoleret duplikering af indsatser koster tid og penge: koordinering sikrer at de vigtigste behov prioriteres Tænk udover her og nu krisen og hav et længere sigte Nødhjælp får meget opmærksomhed, men der er også behov for støtte til forebyggelse, forberedelse og post- katastrofe indsatser Husk på ekspertisen i lokale organisationer De kan tilbyde værdifuld indsigt i hvilke behov der er, såvel som en forståelse af den politiske, sociale og kulturelle kontekst Undersøg hvordan potentielle modtagerorganisationer arbejder tilgange og overordnede filosofier kan variere meget 4

5 Stil jer selv til ansvar for dem, der skal have hjælp Se på hvad der kommer ud af jeres donationer og ikke bare på hvor meget, der er doneret Kommuniker om jeres arbejde og brug det som et uddannelsesværktøj der er et stort behov for viden og erfaringsopsamlinger på området. Kilde: Disaster Grantmaking: A practical guide for foundations and corporations European Foundation Center & The Council on Foundations, 2007 Links: Læs mere: Video om Basic Tips for Disaster Giving fra Give2Asia Disaster Grantmaking: a practical guide for Foundations and Corporations (2007) Philanthropic Grantmaking for Disaster Management: Trend Analysis and Recommended Improvements 5