Klimastrategi Tilpasning. Bilag 2

Transkript

1 Klimastrategi Tilpasning Bilag 2 25.august 2011

2 Denne del af Aalborg Kommunes klimastrategi omhandler, hvordan Aalborg Kommune forbereder sig på de kommende klimaændringer med stigende havvandstand i Kattegat og Limfjorden samt kraftigere nedbør. Det sker ved at få skabt et overblik over klimascenarierne og de lokale konsekvenser for Aalborg Kommune, og det sker ved at få overblik over, hvad der kan gøres for at tilpasse sig de udfordringer klimaændringerne giver. 2 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Klimaet på jorden ændrer sig 4 Klimatilpasning i Danmark 4 Klimatilpasninger i Aalborg Kommune 4 Scenarier 6 IPCC s Klimascenarier 6 A1B - Regeringens anbefaling 6 Sammenligning af Klimascenarier 7 Aalborg Kommunes valg af scenarie 7 Oversvømmelser 8 Vandløb 8 Kyster 8 Screening 9 Geografiske fokusområder 9 Håndtering af vand 10 Regnvand i byen 11 Kloak 12 Vandløb 14 Regnvand på landet 15 Kyster 16 Infrastruktur 17 Risiko-minimering 18 Landbrug 18 By 19 Natur 20 Infrastruktur 21 Nye forureninger 22 Forurenede grunde 22 Grundvand 23 Geografiske fokusområder 24 Generelt 24 Oversvømmelsesscreening 25 Lindenborg Å 28 Øster Å 30 Hasseris Å 32 Romdrup Å 34 Centrale havneområder 36 Sommerhusområde Hals/Hou 38 Sammenfatning 40 Øvrige oversvømmelsestruede områder 41 Strategiens implementering 42 Retningslinjer 43 Nye tiltag 46 Undersøgelser 48 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 3

4 Klimaet på jorden ændrer sig Det er velkendt, at klimaforandringer har været en del af jordens naturlige udvikling. Klimaforandringerne der på nuværende tidspunkt kan opleves, er af forskere vurderet til at være menneskeskabt og dermed ikke en naturlig del af jordens udvikling. Forskning på klimaområdet viser, at klimaforandringerne sker på baggrund af udledninger af CO2 og andre drivhusgasser. Disse forandringer vil tage til i styrke i de næste mange år frem i tiden, og konsekvensen heraf vil være global opvarmning, mere ekstremt vejr og vandstandsstigninger på jorden. Selv med en reduktion af nuværende udslip af drivhusgasser synes klimaændringerne uundgåelige. Lykkes det at reducere de globale udslip af drivhusgasser og stabilisere atmosfærens indhold på det nuværende niveau, vil der over de næste mange år stadig ske en temperaturstigning på grund af de udslip, der allerede er sket. De globale konsekvenser af klimaforandringerne vil også påvirke Danmark og dermed også Aalborg Kommune. Det forventes, at Danmark vil opleve længere tørkeperioder, kraftigere og flere ekstremregnskyl, kraftigere storme og til en vis grad havvandsstigning. Det er velkendt, at der vil ske forandringer og i hvilken retning de vil gå. Det er også velkendt, at forandringerne bliver så store, at det er nødvendigt at forholde sig til dem. Klimatilpasning i Danmark Regeringen fremlagde i 2008 en klimatilpasningsstrategi. Strategien undersøger sektor for sektor hvor udsat Danmark er for klimaforandringer, og hvad der skal gøres for at fremme klimatilpasningsindsatsen. Under de enkelte sektorbeskrivelser er der bud på, om der er behov for ny lovgivning eller ændret regulering, som sikrer, at tilpasningen bliver så effektiv som muligt. I regeringens strategi er en sektor f.eks. kystforvaltning, byggeri og anlæg, fiskeri m.fl. Strategien kommer ikke med konkrete retningslinjer for, hvilke klimascenarier der i fremtiden skal regnes med i Danmark. Se også side 6 om IPCC s Klimascenarier og Regeringens anbefaling Klimatilpasninger i Aalborg Kommune Aalborg Kommune står overfor at skulle forholde sig til klimaændringer og de udfordringer, der er en konsekvens heraf. 4 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

5 Dette kræver, at Aalborg Kommune har fokus på en lang række områder, hvor der skal ske en afdækning af konsekvenserne af klimaændringerne. Afdækningen skal foretages enten ud fra eksisterende viden og/eller ved dyberegående undersøgelser. I takt med at viden om klimaforandringerne bliver bedre og størrelsen af konsekvenserne, afdækkes og kvalificeres, vil Aalborg Kommune løbende revidere denne strategi samt relevante planer. Det er vigtigt for Aalborg Kommune, at der via en helhedsorienteret fremtidsplanlægning bliver en entydig forståelse for, at de tiltag, der foretages inden for klimatilpasningsområdet, ikke medfører uhensigtsmæssige konsekvenser på andre områder. Aalborg Kommunes vil derfor arbejde for, at der i kommunen sker en helhedsorienteret fremtidsplanlægning der sikrer, at kommunen står rustet til de kommende klimaforandringer. Klimaforskere vurderer, at klimaforandringerne først rigtig viser sig omkring 2070, og klimaforandringerne herfra vil ske med større acceleration end i den forudgående periode. Derfor vil denne strategi tage udgangspunkt i, at klimatilpasning er en langsigtet proces. Det er vigtigt, at klimatilpasning bliver indarbejdet i den kommunale planlægning allerede nu, da mange beslutninger om infrastruktur som f.eks. byudvikling har en lang tidshorisont. I takt med at vidensgrundlaget på klimaområdet bliver bedre, vil der være områder, hvor planlægningen i forhold til tilpasning vil skulle ske løbende. Strategien er inddelt i forskellige områder med hver deres udfordringer på klimatilpasningsområdet. Hvert område er inddelt i strategi, målsætninger og initiativer, der skal igangsættes på både kort og lang sigt og initiativer indeholder 3 typer af handlinger, se figuren nedenfor. Strategi og mål Beskrivelse af hhv. strategi og mål for det enkelte område. Mål Strategi Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Retningslinjer Beskrivelse af hvordan eksisterende planlægning og opgaveløsning tilpasses. Nye tiltag Undersøgelse Beskrivelse af hvor det er nødvendigt med mere viden og information. Beskrivelse af hvilke nye tiltag der er nødvendige for at imødekomme klimaforandringerne. Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 5

6 Scenarier IPCC s Klimascenarier For at kunne forholde sig til klimaforandringerne er det nødvendigt at få afdækket, hvilke mulige klimascenarier vi i fremtiden kan forvente os. Aalborg Kommune har derfor taget udgangspunkt i det vidensgrundlag der er tilgængeligt i dag og som er udarbejdet af FN s klimapanel (IPCC). IPCC har forsøgt at fastlægge en række alternative klimascenarier på baggrund af IPCC s Klimascenarier eksisterende viden om klimaet. På den baggrund er der udarbejdet 4 hovedscenarier, se nedenstående tabel. De forskellige scenarier viser, hvornår klimaændringerne forventes at indtræffe, og hvor voldsomme effekterne forventes at blive. Fremskrivningen af klimaændringerne i de 4 hovedscenarier er baseret på faktorer som samfundsmæssige udviklingstendenser, befolkningsudvikling, økonomisk vækst, teknologisk udvikling m.m.. A1 A2 A3 A4 Høj økonomisk vækst, lav befolkningsvækst og hurtig introduktion af effektive teknologier, der medfører lavt drivhusgasudslip, globalisering af økonomierne og stor indkomstudjævning mellem regionerne. Samlet er resultatet i A1 høj økonomisk vækst og en moderat stigning af drivhusgas. Lille global økonomisk integration og langsommere teknologisk udvikling. Samtidig forudsættes fortsat høj befolkningstilvækst. Resultatet af disse forudsætninger er en markant mindre økonomisk vækst end i A1, men lige så store drivhusudslip. Høj økonomisk vækst og teknologisk udvikling i en verden præget af globalisering. I forhold til A1 forudsættes B1 også, at fremtidens forbrug bliver mindre ressourceintensivt, og at meget miljøvenlig teknologier introduceres. Dermed opnås en høj økonomisk vækst med en relativt lille miljøbelastning. Moderat vækst i befolkningen og økonomierne og en langsommere udvikling i miljøteknologier end i A1 og B1. Ligesom for A2 forudsættes relativt lille global økonomisk integration, og disse antagelser medfører tilsammen, at B2 forudsiger mindre drivhusgasudslip end A1 og A2, men højere udslip end B1. Regeringens anbefaling I juni 2010 meldte Klima- og Energiministeriet et klimascenarie ud som grundlag for kommunernes arbejde med klimatilpasning A1B-scenariet. Klima og Energiministeriet anbefaler, at dette scenarie anvendes i kommunernes planlægning frem mod midten af dette århundrede. Ved A1B-scenariet topper de menneskelige udledninger af drivhusgasser omkring 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst med en global befolkning, som kulminerer midt i århundredet. Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier og forudsætter, at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder. DMI har beregnet A1B scenariet for Danmark for perioden I denne periode er det på grund af det hidtidige udslip og naturlige variationer i klimasystemet i praksis umuligt at skelne mellem de forskellige scenarier. A1B kan derfor repræsentere alle scenarierne i denne periode. (Kilde: Klimascenarierne udarbejdet af FN s klimapanel 6 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

7 Sammenligning af Klimascenarier For at konkretisere hvilken indvirkning klimascenarierne kan forventes at få i Danmark, er der i tabellen th. vist 4 forskellige scenarier med udvalgte parametre. Som det fremgår af tabellen indgår EU2C. Dette scenarie følger A1B frem til 2020, hvorefter drivhusgasudledningen topper og stabiliseres. Scenariet er et udtryk for en klimaudvikling, der er i overensstemmelse med EU-landenes klimamålsætning. Klimaændringer frem til 2100 A1B A2 B2 EU2C Årsmiddeltemperatur +2,2 +3,1 +2,2 +1,4 Vintertemperatur +3,3 +3,1 +2,1 +2,0 Sommertemperatur +1,2 +2,8 +2,0 +1,3 Årsnedbør +22% +9% +8% 0% Vinternedbør +2o% +43% +18% +1% Sommernedbør +16% -15% -7% -3% Stigning i havvandstand 0,05-0,5 m ( ) Stigning i havvandstand ( ) 0,1-1,2 m De beregnede danske klimaændringer (beregningerne er foretaget af DMI). klimatilpasning.dk Aalborg Kommunes valg af scenarie Aalborg Kommune vil på baggrund af anbefaling fra Klima- og Energiministeriets om anvendelse af scenarie A1B tage udgangspunkt i dette i det videre arbejde med Klimatilpasningsstrategien. Med A1B forventes der en temperaturstigning på 2-3 C og en havvandsstigning på mellem 0,1 1,2 meter, frem mod DMI vurderer, at den generelle vandstand i de indre danske farvande vil kunne stige op til 1,2 meter da landhævning og vind kan spille en rolle. Med udgangspunkt i A1B og med udsigten til ovenstående temperaturstigning, vandstandsstigning og øget nedbør vil dette få konsekvenser for en lang række områder i Aalborg Kommune. Konsekvenserne vil berøre områder som f.eks. by- og naturplanlægning, infrastruktur, lavt liggende områder og kloaksystemer. Aalborg Kommune definerer klimarisiko som de væsentligste udfordringer ved anvendelse af scenarie A1B som angivet i tabel len th. Klimarisiko er i denne sammenhæng primært knyttet op på klimaændringer i form af vand herunder regn, grundvand og havvandsstigninger. Klimarisiko Regn Grundvandstand Havvandsstigninger Hyppigere udledninger fra regnvandsbetingede udledninger. Hyppigere opstuvning i kloaksystemet med risiko for oversvømmelse af kældre og terræn. Større regnvands-udledninger til vandløb med oversvømmelse til følgende. Oversvømmelse af lavtliggende områder. Større udledninger fra drænede arealer til vandløb. Øget smittefare i søer og vandløb som følge af udledninger fra kloakker. Generelt mere vand i vandløbene. Stigende grundvandsstand. Vanskeliggørelse af ned-sivning af husspildevand i sommerhusområder og det åbne land. Udvaskning af eksisterende jordforureninger. Øget behov for dræning med risiko for jordsætninger og oversvømmelser langs vandløb. Øget næringringsstofudvaskning fra landbrugsarealer Underminering af infrastrukturanlæg med svigt af bæreevne til følge. Oversvømmelse af infrastruktur som bygninger, elinstallationer, broer og veje. Oversvømmelse af naturarealer som f.eks. strandenge. Oversvømmelse af værdifulde landsbrugs-arealer. Tilbagestuvning i vandløb med saltvandspåvirkning til følge. Tab af biodiversitet. Aalborg Kommunes vurdering af de væsentligste klimaudfordringer ved anvendelse af A1B. Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 7

8 Oversvømmelser Vandløb Vandløbene er en vigtig del af den danske natur og med udsigten til klimaændringerne vil det medføre et øget pres på disse. Det vil få vidtrækkende konsekvenser på en lang række områder såsom vandkvalitet, arealanvendelse, biodiversitet, grødeskæring, dræning af landbrugsarealer, beskyttede naturtyper m.m. Vandløbene er en vigtig del af den danske natur og med udsigten til klimaændringerne vil det medføre et øget pres på disse. Det vil få vidtrækkende konsekvenser på en lang række områder såsom vandkvalitet, arealanvendelse, biodiversitet, grødeskæring, dræning af landbrugsarealer, beskyttede naturtyper m.m. Der er ingen tvivl om, at de forøgede nedbørsmængder vil sætte et voldsomt pres på vandløbene i form af vandstandsstigninger og udvaskning af bl.a. næringsstoffer og pesticider. Kyster Med en havvandsstigning følger risikoen for oversvømmelse af lavtliggende kystarealer som f.eks. strandenge, erosion og tilbagetrækning af kysterne, tab af udsatte landbrugsarealer, bygninger, veje og anden infrastruktur. En betragtelig del af de indre danske farvande er i dag beskyttet af diger. Formålet med digerne er som regel at undgå, at lavtliggende arealer oversvømmes af havet om vinteren, og dermed gøre det muligt at dyrke jorden. Det stigende havniveau vil løbende reducere den sikkerhed digerne giver mod oversvømmelse. I takt med stigningerne vil det på den baggrund være nødvendigt at forhøje digerne. De steder hvor åer løber gennem digerne vil afvandings-situationen gradvis blive forværret, i det højere vandstand i havet samtidig vil vanskeliggøre den forventede større afstrømning fra åerne. Havstigningens betydning for arealanvendelsen langs kysterne bør indgå i den langsigtede planlægning. Det vil derfor være vigtigt at undersøge nærmere, hvilke områder Aalborg Kommune skal beskytte med sandfodring eller andre former for kystsikring, og hvor det accepteres, at kysten trækker sig tilbage. De øgede vandmængder i vandløbene kan forårsage øget erosion og bortskylning af åbrinker, hvilket kan medføre, at vandet i perioder bliver grumset. Dette har store konsekvenser for den flora og fauna der findes i og langs vandløbene. Højere temperatur i vandløbene betyder, at væksthastigheden for grøden øges, hvorved vandløbets vandføringsevne hurtigere nedsættes. Yderligere betyder en temperaturstigning i vandløbene, at iltindholdet i vandet falder. Samtidig vil organismernes iltforbrug stige og det kan få konsekvenser for bl.a. fiskebestanden i vandløbene. At opretholde den nuværende vandkvalitet vil stille større krav til vandløbenes fysiske udformning for at ilte vandet. Strategi Mål Indsatsen for klimatilpasning vil primært være fokuseret på de 6 valgte geografiske fokusområder. Inden for de 6 fokusområder skal der i forbindelse med den kommunale planlægning udarbejdes en metode til identificering af de nødvendige klimatilpasningstiltag. De identificerede tiltag skal samtidig tilgodese behovet for, at imødekomme målsætningerne i Statens Vand- & Naturplaner. I udarbejdes en metode til at fastlægge den konkrete klimarisiko som skal søges imødegået i den kommunale planlægning indenfor de 6 fokusområder. I udarbejdes et brutto-katalog over mulige klimatilpasningstiltag som kan anvendes i Aalborg Kommune. For tiltagene skal gælde, at de er med til at fremme Statens målsætninger i Vand- & Naturplanerne for Aalborg Kommune. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Ved kommunal planlægning indenfor de 6 fokusområder skal de nødvendige behov for klimatilpasning identificeres og de heraf affødte behov for konkrete tiltag søgt implementeret. [ R 1] * Tiltag som gennemføres for at imødegå forventede klimarisici må ikke være i konflikt med målsætningerne i Statens Vand- & Naturplaner og skal i videst muligt omfang fremme en opfyldelse af disse. [ R 2] Der skal i udarbejdes en konkret metode til at fastlægge klimarisikoen indenfor de 6 fokusområder. [NT 1]5 Klimarisikoen skal senest i 2015 være indarbejdet i alt relevant kommunal myndigheds behand ling. [ NT 2] På baggrund af screeningen vil der være behov for mere detaljerede undersøgelse af udsatte områder. Undersøgel-serne som skal gennemføres i forbindelse med kommunal planlægning i de 6 fokusområder. [ U 1]5 Inden 2015 skal det undersøges i hvilket omfang der er behov for en indsats indenfor de 6 fokusområder. [U 2] * Alle strategiens Retningslinier [R X], Nye Tiltag [NT X] og Undersøgelser [U X] er numerisk ordnet og samlet i kapitlet: Strategiens implementering side 42. Der skal i forbindelse med planlægning fastlægges hvorledes Aalborg Kommune klimasikres. [ R 3] 8 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

9 Oversvømmelser Screening For bedre at kunne skabe en generel forståelse for konsekvenserne af klimaforandringerne har COWI for Aalborg Kommune foretaget en screening og kortlægning af klimaforandringernes betydning for Aalborg Kommune. Ved screening og kortlægning forstås udarbejdelse af kort med potentielle oversvømmelsestruede områder, strømningsveje, områder direkte påvirket af langvarige højvande og sårbare områder, hvor sandsynligheden for og effekten af oversvømmelse vil være størst. Screeningen er foretaget på baggrund af en korrigeret højdemodel for Aalborg Kommune. Geografiske fokusområder Aalborg Kommune har med udgangspunkt i screeningen udpeget 6 geografiske fokusområder, som er særligt udsatte for oversvømmelser. I disse fokusområder beskrives hvilke problemstillinger de screenede klimaforandringerne giver anledning til. De nærmere beskrivelser af de 6 områder findes i afsnittet Geografiske fokusområder side 24. Der vil være andre områder i kommunen end de 6 valgte områder der på sigt vil blive påvirket. Udvælgelsen af de 6 områder er baseret på viden om allerede eksisterende problemer med oversvømmelser og det forhold, at det er i disse områder, at screeningen identificerer de største risici for oversvømmelse som vurderes væsentligt for kommunens udvikling. Eksisterende lokalviden og screeningens resultater i de udvalgte områder skal give afsæt til udarbejdelse af planlægningsværktøjer der skal danne grundlag for konkrete handlingsplaner og tiltag til håndtering af klimaforandringerne. Planlægningsværktøjerne kan bringes i anvendelse i de øvrige områder i kommunen som ikke i denne omgang er omfattet af nærværende plan. Screeningen identificerer de potentielt mest udsatte områder for oversvømmelse langs kommunens Kattegat kyst og Limfjorden. Yderligere viser screeningen hvor vandet i landskabet løber hen og samler sig i lavninger. Resultater af screeningen skal betragtes som vejledende. Det vil være nødvendigt, at foretage yderligere undersøgelse og kortlægning af særligt problemfyldte områder. De geografiske placeringer af de 6 udvalgte fokusområder. Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 9

10 Håndtering af vand Med udsigten til mere regn og stigende havvandsstand i fremtiden står Aalborg Kommune overfor at skulle planlægge hvordan en fremtidig håndtering af vand skal ske. Hvordan sikres byerne mod oversvømmelse, hvordan sikres mod opstuvning i kældre som følge af kapacitetsproblemer i kloakkerne, hvordan sikres vandløbene mod større udledninger af vand, hvordan sikres samfunds- og naturmæssige værdier i kystnære områder som følge af stigende havvandsstand? Dette er blot nogle få af mange problemstillinger der i de mange kommende år bliver den store udfordring for Aalborg Kommune. Der vil i den bymæssige bebyggelse være et øget behov for en god håndtering af de forventede øgede regnvandsmængder. En af løsningerne til håndteringen af dette er ved hjælp af LAR (Lokal Afledning af Regnvand). Ved at håndtere regnvandet lokalt, holdes det væk fra kloaksystemet. Herved vil der forekomme færre overbelastninger af kloaksystemet, færre oversvømmelser af kældre og færre udledninger af opspædt spildevand. Samtidig vil det medvirke til, at mindske den hydrauliske belastning af vandløbene. De øgede nedbørsmængder vil i fremtiden også kunne medføre oversvømmelse af arealerne langs vandløbene beliggende udenfor den bymæssige bebyggelse. Der eksisterer dermed to generelle udfordringer for håndtering af regnvand, én i den bymæssige bebyggelse og én udenfor. Udsigten til vandstandsstigninger i havet omkring Danmark på 1 meter, vil få konsekvenser for kyststrækningerne i Aalborg Kommune. Konsekvenserne er oversvømmelse af lavtliggende kystarealer som f.eks. strandenge, erosion og tilbagetrækning af kysterne, tab af udsatte landbrugsarealer, bygninger, veje og anden infrastruktur. De fremtidige klimaændringer kommer til, at berøre mange områder der på flere måder har overlappende konsekvenser for hinanden. Det vil f.eks. ikke være muligt, at byggemodne et areal uden at tænke klimaforandringerne ind i forhold til f.eks. kloak, udformning af bebyggelsen herunder LAR og det modtagende vandområde. I de efterfølgende afsnit i dette kapitel er de konkrete problemstillinger for de i Figur 2 viste områder beskrevet. Ud fra problemstillingerne er der beskrevet hvilke tiltag Aalborg Kommune vil iværksætte for at imødegå konsekvenserne af de kommende klimaforandringer. Hvad er LAR (Lokal Afledning af Regnvand)? I stedet for at lede regnvand til kloakken kan regnvand fra tage, stier og andre befæstede arealer fordampes, nedsives eller anvendes der, hvor det falder. 10 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

11 Håndtering af vand Regnvand i byen Der sker i dag en løbende udvidelse af de bymæssige arealer, hvilket i Aalborg Kommune primært foregår i og omkring Aalborg by. Det stiller krav til håndteringen af regnvandet i forhold til at sikre, at de vandområder der modtager regnvandet ikke overbelastes. I dag drosles alle nye udledninger til naturlig afstrømning, hvilket svarer til afstrømningen fra et bart og ubebygget areal. I fremtiden vil flere og kraftigere regnhændelser betyde, at der skal ses på alternative og supplerende løsninger for håndteringen af regnvandet. En af løsningerne er at fjerne regnvand fra kloak ved hjælp af lokal afledning af regnvand, LAR. Ved at håndtere regnvandet lokalt vil der forekomme færre overbelastninger af kloaksystemet, færre oversvømmelser af kældre og færre udledninger af opspædt spildevand. En anden løsning er at forsinke regnvandet inden det afledes, så det bliver lettere at håndtere de øgede regnmængder, særligt under ekstrem regn. Forsinkelse kan samtidigt medvirke til at regnvandet kan udnyttes som en rekreativ ressource i byen i form af faskiner, kanaler og bassiner. I fremtidige lokalplaner skal der redegøres for hvordan regnvandet kan håndteres med udgangspunkt i LAR. Her kan tiltag som grønne tage, semipermeable overflader, faskiner, søer, forsinkelsesbassiner m.m. anvendes. LAR handler med andre ord om, at finde løsninger, der medfører at mængden af regnvand, der skal bortledes via kloaksystemet nedbringes og i stedet fokuserer på fordampning eller nedsivning af regnvandet. Hvilke LAR-løsninger, der kan anvendes i nuværende og fremtidige byområder afhænger af mange ting. Hvor er der f.eks. mulighed for nedsivning, hvor er der mulighed for afledning af regnvand uden om kloaksystemet og hvor er det muligt at rense regnvandet først? Da LAR-løsninger berører mange aktørers fagområder, vil Aalborg Kommune udarbejde et LAR-katalog, der kan anvendes af f.eks. planlæggere og bygherrer. Kataloget vil indeholde beskrivelser af mulige løsninger og hvor disse kan og skal implementeres. Alternative løsninger i forhold til de mere traditionelle løsninger af håndtering af overfladevand kan være anvendelse af lavtliggende områder i form af parker, sportspladser mv. hvor overfladevandet fra ekstrem regnhændelser kan ledes hen (kontrollerede oversvømmelser), så skader på bygninger og infrastruktur minimeres. Områder der potentielt kunne anvendes til dette formål skal udpeges. Strategi Mål For at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne skal håndtering af regnvand i højere grad ske ved decentrale løsninger (LAR) og det skal sikres, at den samlede belastning af de naturlige vandsystemer reduceres. Der skal i lokalplaner redegøres for, hvordan man skal forholder sig til håndtering af regnvand med udgangspunkt i LAR-kataloget. Anvendelse af LAR-løsninger i både eksisterende og nye boligområder skal være grundlag for fremtidig håndtering af regnvand. I forbindelse med vandhandleplanerne for Aalborg Kommune udpeges metoder til håndtering af regnvand indenfor hvert vandløbsopland. Der redegøres forhåndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt ii LAR. Forsinkelse af regnvand skal senest fra 2015 medvirke til opfyldelse af Vand- & Naturplanernes målsætninger og samtidig sættes der særlig fokus på biologisk mangfoldighed. I alle fremtidige projekter der vedrører renovering af bygninger og byomdannelse, skal der i videst muligt omfang indarbejdes LAR-løsninger. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Metode til håndtering og bortledning af overfladevand inden afledning til kloaksystemet skal være i overensstemmelse med LAR-kataloget for Aalborg Kommune. [ R 4] Udledninger af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør skal ske til robuste områder, hvor vandet ikke giver anledning til øget miljø- og naturbelastning. [ R 5] Der udarbejdes et LAR-katalog til anvendelse i nuværende og fremtidige byområder. Målgruppen for kataloget er planlæggere og bygherre. [NT 3] Gennemfører demonstrations-projekter med bedst anvendelig teknologi indenfor LAR. [ NT 4] Muligheden for etablering af LAR-løsninger, skal undersøges og de økonomiske aspekter forbundet hermed afklares. [ U 3] Områder der kan anvendes til kontrollerede oversvømmelser skal udpeges. [ U 4] Der skal gennemføres screening af grundvandsstand i år 2100 i kommende byudviklings-områder, så mulighederne for LAR-løsninger kan afdækkes. [ U 5] Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 11

12 Håndtering af vand Kloak Generelt set vil større og kraftigere nedbørsmængder medføre, at der fra kloakerede oplande vil ske en forøgelse af tilledninger til vandområder. Flere udledninger fra overløbsbygværker i fælleskloakerede oplande vil betyde en væsentlig hydraulisk- og miljømæssig belastning med opspædt spildevand i de modtagende vandområder. Udledninger fra både fælles- og separatkloakerede oplande vil primært ske til vandområder beliggende i eller tæt på byområder. Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning, Kloak A/S har i en årrække deltaget aktivt i afdækningen af betydningen af de varslede klimaforandringer og på baggrund af erfaringer fra tidligere oversvømmelser i byen, indarbejdet strategier og praksis i kloaksaneringen til at imødegå de større og kraftigere nedbørsmængder. Med Vision 2100 og byrådets Spildevandsplan er målet, at alle kommunens kloakker skal separatkloakeres inden Separatkloakeringsstrategien anses som fundamental i forhold til tilpasning af kloaksystemet til klimaforandringernes øgede nedbørsmængder og ændrede nedbørshændelser. Vision 2100 er formuleret ud fra princippet om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. I forhold til central håndtering af spildevand vil separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede områder reducere tilledningerne af overfladevand til kommunens to centrale renseanlæg og dermed sikre en forbedret rensning af spildevandvandet. Separatkloakering vil begrænse udledning af opspædt spildevand fra fælleskloak til Limfjorden og vandløb, som er nødvendig for at kunne opfylde de statslige vandplaners krav om forbedringer i vandmiljøet. Så det er også et fokusområde for kloakeringsindsatsen i kommunen frem til Udbygningen af kloaksystemet skal i øvrigt ske under hensyntagen til de øvrige følger af klimaforandringerne, det være sig havvandsstigningen, mere vand i vandløbene, større søer, nye vådområder, højere grundvandsstand, mv. For kloaksystemet generelt vil disse øvrige følger især sætte overløbsbygværker under pres. Dette løses imidlertid ved at nedlægge overløbsbygværker ved separatkloakering. Det forventes at Aalborgs kloaksystem kapacitetsmæssigt, vil kunne håndtere både den stigende mængde nedbør om sommeren (16 %) og om vinteren (20 %), uden nævneværdige problemer. Det vil primært være sommerens ekstremregn, der kræver særlig opmærksomhed i forhold til håndteringen af regnvandet. De allermest ekstreme regnhændelser (skybrud) vil fortsat overstige kloakkernes kapacitet, og disse forventes gradvist at blive kraftigere. Ved skybrud vil områder oversvømmes, idet kloaksystemet ikke vil have kapacitet til at aflede vandet hurtigt nok. Udfordringen for Aalborg Kommune er derfor at håndtere de kraftigere skybrud således, at der ikke sker utilsigtede oversvømmelser. I forbindelse med udbygningen af kloaksystemet begrænses dermed udledningen af opspædt spildevand fra fælleskloak til Limfjorden og vandløb. Der vil nemlig blive aflastet mindre og mindre mængder opspædt spildevand fra kloaksystemet, også selv om klimaforandringerne medfører forøgede nedbørsmængder. Dette er i fuld overensstemmelse med de statslige vandplaners krav om forbedringer i vandmiljøet i forhold til udledninger af opspædt spildevand. Vandplanernes krav vil være et fokusområde for kloakeringsindsatsen i kommunen frem til Spildevandsplan , Vision 2100 og de statslige vandplaner vil således samlet udgøre klimatilpasningsstrategien for kloaksystemerne i den kommende periode med det resultat, at der samtidig vil ske en væsentlig forbedring af vandmiljøet i kommunen. Samtidigt med indsatsen for at begrænse afledningen af nedbør til kloakken gennem separatkloakering, skal der gøres en supplerende indsats for at begrænse afledningen af nedbør til kloakken gennem decentrale løsninger, hvor regnvand afledes lokalt ved anvendelse af LAR løsninger, således at mængden af regnvand, der skal bortledes via kloaksystemet, nedbringes. Man tager ganske enkelt toppen af regnen og afleder den på privat areal. I de områder hvor der i dag eksisterer store udledninger af overfladevand til vandløb og hvor anvendelsen af LAR endnu ikke er implementeret skal der etableres forsinkelsesbassiner i takt med at områderne separatkloakeres. Øget udledning af overfladevand fra veje og vejanlæg til kloaksystemet vil også være i fokus både gennem forsinkelse og etablering af forbedrede rensning inden tilledning til kloakledningerne. Det bør ligeledes undersøges, hvorvidt vejvand kan udledes via egne systemer udenom kloaksystemerne. 12 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

13 Håndtering af vand Håndtering og rensning af spildevand og overfladevand er baseret på princippet om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. Separatkloakering skal sammentænkes med muligheden for LAR. Strategi Den nuværende hydrauliske og forureningsmæssige belastning af målsatte vandområder fra udledninger af spildevand, herunder opspædt spildevand og overfladevand skal reduceres samtidig med at kloaksystemerne klimatilpasses gennem separat kloakering og optimering af overløbsbygværker. Kloaksaneringen prioriteres i forhold til kravene i de statslige vandplaner. Tilledning af regnvand til kloaksystemet begrænses ved indførelse af LARløsninger, hvor det er muligt. Der er inden 2013 udpeget de/det område, hvor en kontrolleret oversvømmelse med opspædt spildevand/overfladevand ved ekstrem regn kan ske. Mål Fælleskloakerede områder ændres til separatkloakerede områder, og overløbsbygværker nedlægges i prioriteret rækkefølge i forhold til krav i de statslige vandplaner. I prioriteringen indgår en vurdering af overløbets frekvens og mængder, når klimaændringerne er indregnet. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Etablering af nye eller ændringer af eksisterende aflastninger fra overløbsbygværker skal medvirke til, at vandområder som er udpeget til god økologisk tilstand ikke påvirkes som følge af klimaændringerne. [ R 6] Udbygninger og ændringer af kloaksystemet skal ske på sådan en måde, at der ikke sker en forøgelse af aflastninger eller risiko herfor som følge af klimaændringerne. [R 7] Tilledning af regnvand til kloaksystemet begrænses ved nybyggeri og store ombygninger ved indførelse af decentrale løsninger, hvor det er muligt. [ R 8] Lokalplaner skal indeholde krav om decentral håndtering af regnvand herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad [ R 9] Udbygningen af kloaksystemet skal i øvrigt ske under hensyntagen til de øvrige følger af klimaforandringerne, det være sig havvandsstigningen, mere vand i vandløbene, større søer, nye vådområder, højere grundvandsstand, mv. For kloaksystemet generelt vil disse øvrige følger især sætte overløbsbygværker under pres. Dette løses imidlertid ved at nedlægge overløbsbygværker ved separatkloakering. [R 10] I forbindelse med vandhandleplanerne skal der udpeges områder som skal anvendes til aflastning fra kloaksystemet i forbindelse med ekstrem regn. [ NT 5] Der er fokus på at aflastninger fra overløbsbygværk løbende reduceres, så de steder hvor belastningerne er størst og vandområderne mest sårbare prioriteres højst. [ NT 6] Konsekvenserne for vejafvandingen, herunder etablering af mulige særskilte vejafvandingssystemer skal afdækkes økonomisk og teknisk. [ U 6] Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 13

14 Håndtering af vand Vandløb Tilstanden i de danske vandløb er allerede og ventes at blive yderligere påvirket af klimaforandringer som højere temperatur og øgede nedbørsmængder. Konsekvenserne ved de øgede nedbørsmængder vil vise sig ved oversvømmede arealer langs vandløbene, øgede udledninger af næringsstoffer og pesticider og erosion af åbrinker. Højere temperaturer i vandløbene betyder, at den økologiske balance vil forrykke sig og at væksthastigheden for grøden øges, hvorved vandløbets vandføringsevne hurtigere nedsættes. I forbindelse med implementeringen af Vandplanerne skal Aalborg Kommune sikre, at kommunens vandløb overholder kravet om god økologisk tilstand. Et forhold som indebærer, at planlægningen af vandløbsrestaureringsprojekter fremover skal være baseret på nærværende klimastrategis vurderinger af de fremtidige vandmængder og vandkredsløb. Den stigende mængde grøde i vandløbene som følge af den stigende temperatur vil indebære et behov for en forøget vandløbsvedligeholdelse hvis vandføringsevnen skal fastholdes. Vandplanens krav om god økologisk tilstand i vandløbene indebærer i modsætning hertil krav om en reduceret og/eller mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse ligesom vandplanen udpeger vådområder som et effektivt virkemiddel til at reducere næringsstofbelastningen til Limfjorden. I de vandløb, hvor der i dag eksisterer problemer med afvanding, vil der være et behov for at gennemgå alle regnvandsbetingede udledninger. En konsekvens af denne gennemgang kan være, at der til disse udledninger vil blive stillet krav om yderligere tiltag for at minimere den udledte vandmængden, til et niveau svarende til naturlig afstrømning (1 l/s ha). Strategi Mål Konsekvenserne af klimaændringerne skal i videst muligt omfang udnyttes med henblik på at øge den biologiske mangfoldighed i vandløb og den vandløbsnære natur. I områder, hvor klimaændringerne kan medføre forøget risiko for oversvømmelse af vandløbsnære arealer, skal der foretages en helhedsorienteret vurdering af, om der med fordel kan etableres vådområder eller lignende. I forbindelse med revision af regulativer, udarbejdelse af naturgenopretningsprojekter m.v. skal de mulige konsekvenser af klimaændringer identificeres. Eventuelle negative konsekvenser skal søges imødegået og eventuelle positive konsekvenser skal søges styrket, således at grundlaget for biologisk mangfoldighed optimeres, samtidig med at de erhvervsmæssige og rekreative interesser tilgodeses. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Ved udpegning af fremtidige mulige vådområder skal klimarisikoen for oversvømmelser indarbejdes således at områder med stor risiko prioriteres. [ R 11] Ved udarbejdelse af en indsats-/handlingsplan jf. de statslige vandplaner, udarbejdelse af regulativer og naturgenopretningsprojekter skal de mulige positive og negative konsekvenser af klimaændringer identificeres, kvalificeres og kvantificeres. De negative konsekvenser skal imødegås og de positive konsekvenser skal styrkes, med henblik på at sikre optimale helhedsorienterede løsninger. [ NT 7] Hvordan de forøgede vandmængder vil påvirke metoder og muligheder for at øge den biologiske mangfoldighed i vandløb og på vandløbsnære arealer - i forhold til de 6 udpegede fokusområder. [ U 7] 14 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

15 Håndtering af vand Regnvand på landet I dag opdyrkes store arealer der er lavtliggende herunder ådale. Tidligere var det normalt, at ådalene oversvømmede i vinterhalvåret. Mange af disse naturlige reservoirer er i dag forsvundet i forbindelse med afvandings- og opdyrkningsprojekter. Størstedelen af arealerne langs kommunens vandløb opdyrkes. Mange af disse arealer holdes tørre ved udgrøftninger eller dræninger, hvilket giver anledning til jordsætninger. Jordsætninger betyder, at afstanden mellem vandspejlet i vandløbet og de omkringliggende jord mindskes og dermed øges risikoen for hyppigere oversvømmelser. Såfremt der ikke reageres på de eksisterende problemer vil fremtidige jordsætninger fortsætte med at bidrage til oversvømmelser. Klimaændringer med øget nedbør og i forlængelse heraf større tilledninger af regnvand til vandløbene, vil forværre den nuværende situation. Ådalene kan tænkes som potentielle nye naturområder, som kan virke som reservoirer for store vandmængder specielt i vinterhalvåret. Det vil kunne reducere skadevirkningerne på bl.a. landbrugsjord og samtidig skabe plads til et stort sammenhængende netværk af natur. Der etableres flest mulige vådområder fra 2011 og frem med særlig fokus på, at disse kan indgå som en del af det samlede vandsystem, herunder til opbevaring af vand i nærheden af byerne. Strategi For at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne skal håndtering af regnvand fra 2011 sikre, at den samlede belastning af de naturlige vandsystemer ikke forøges i forhold til 2011-niveau. Dette skal ske gennem en miljø- og økonomimæssige (bæredygtig) planlægning. De områder som i dag udelukkende kan anvendes til dyrkning ved løbende udgrøftninger, dræninger og bortpumpning af vand, og som derfor fremover udgør et høj risikoområde for øgede oversvømmelser prioriteres højt i forbindelse med udpegning og etablering af nye vådområder. Mål I forbindelse med revision af regulativer, udarbejdelse af naturgenopretningsprojekter m.v. skal de mulige konsekvenser af klimaændringer identificeres. Eventuelle negative konsekvenser skal søges imødegået og eventuelle positive konsekvenser skal søges styrket, således at grundlaget for naturværdierne optimeres samtidig med at de erhvervsmæssige og rekreative interesser tilgodeses. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse I områder hvor klimaændringerne vil føre til forøget risiko for oversvømmelser skal mulighederne for at etablere ny natur undersøges, som en del af de 6- årige vandhandleplaner. [ R 12] Der etableres i perioden frem til 2015 minimum 2 vådområder i nærværende klimastrategis relevante fokusområder. [ NT 8] Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 15

16 Håndtering af vand Kyster Udsigten til vandstandsstigninger i havet omkring Danmark på 1 meter, vil få konsekvenser for kyststrækningerne i Aalborg Kommune. Konsekvenserne er oversvømmelse af lavtliggende kystarealer som f.eks. strandenge, erosion og tilbagetrækning af kysterne, tab af udsatte landbrugsarealer, bygninger, veje og anden infrastruktur. Et af de steder hvor klimaændringerne kan få stor betydning langs kommunens kyster er i området mellem Hals og Hou, hvor der er beliggende ca sommerhuse. Området er udpeget som et af de seks fokusområder jf. afsnit 3.4. Aalborg Kommune har udarbejdet en baggrundsrapport for sommerhusområdet der viser, at der i store dele af sommerhusområdet er høj grundvandstand. I enkelte områder er grundvandstanden i terræn og dette giver bl.a. problemer med nedsivning af husspildevand. Da nedsivning af husspildevand i visse område allerede i dag er problematiske vil udsigten til højere grundvandsstand og vandstandsstigninger sandsynligvis betyde vanskelig afvanding af området og i stor udstrækning umuliggøre nedsivning af husspildevand. Undersøgelsesarbejdet har haft til formål, at belyse muligheden for spildevandskloakering af hele sommerhusområdet. For at realisere en kloakering af sommerhusområdet mellem Hals/Hou har Aalborg Kommune fundet det nødvendigt, at der skal gennemføres en undersøgelse der skal belyse behovet og muligheden for en fremtidssikring, således at den fremtidige centrale håndtering af husspildevandet ved en spildevandskloakering er klimasikret. Denne undersøgelse skal bl.a. belyse behovet for diger* med højvandslukke og pumpeanlæg, etablering af nye vandløb og drænsystemer. Foruden kystnære områder med sommerhuse er der en lang række andre områder langs kommunens kyststrækning hvor en mere detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen skal foretages. Disse kystnære områder omfatter by, landbrug og beskyttet natur herunder habitat. I undersøgelsen skal der ud over oversvømmelsesrisikoen indgå konsekvensvurdering af oprettelse/nedlæggelse af pumpedigelag, højvandslukke i vandløb, behov for grundvandssænkning herunder okkerrensning Kystnære arealer, hvordet på lang sigt bliver vanskeligt, at opretholde tilstrækkelig afvanding og sikring mod vandstandsstigning, skal kortlægges og prioriteres med henblik på at fastslå hvilke arealer det samfundsøkonomisk kan betale sig at sikre. Målet er, at der ikke bindes unødige store værdier i områder der på sigt må opgives og potentielt kan blive til naturarealer med minimal investering. Strategi Mål Risikoen for oversvømmelser som følge af klimaændringerne skal vurderes i forbindelse med alle nye aktiviteter i de kystnære områder. Tiltag som indføres for at klimasikre de kystnære områder må ikke indebære en forringelse af områdets nuværende og fremtidige naturværdi og skal i muligt omfang styrke mulighederne for en forøget biodiversitet. Inden 2013 foreligger der en metode til at udarbejde en klimarisikovurdering af aktiviteter og anlæg, som ønskes gennemført i de kystnære områder. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Kyststrækninger der som følge af klimaændringer vil opleve en forøget risiko for oversvømmelse skal der i forbindelse med enhver ny aktivitet udarbejdes en detaljeret klimarisikovurdering inden de nødvendige tilladelser kan gives omfattende bl.a. økonomiske risici, konsekvenser for naturen og muligheder for at styrke den biologiske mangfoldighed. [ R 13] I udvikles metode til gennemførelse af klimarisikovurdering. [ NT 9] Der skal udarbejdes en langsigtet løsning med henblik på at fremtidssikre sommerhusområdet Hals-Hou i forhold til de kommende klimaændringer, og at der inden udgangen af 2013 er gennemført en undersøgelse af behovet for og omfanget af klimasikringen, herunder hvornår det bliver aktuelt at gennemføre klimasikringen. [ U 8] * Etablering af diger til beskyttelses af højere vandstande vil dog kun kunne ske, hvor det er nødvendigt af hensyn til samfundsinteresser, samt hvor det virker for opfyldelsen af målsætninger for natur og miljø. Væsentlige samfundsinteresser der kan begrunde diger, vil være beskyttelse af mennesker, bebyggelser og større tekniske anlæg. 16 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

17 Håndtering af vand Infrastruktur Øgede vandmængder i form af havvandsstigninger, stigende grundvandsstand samt kraftigere og hyppigere regnhændelser kan medføre oversvømmelse eller underminering af veje, jernbaner, viadukter og anden vigtig infrastruktur. Vand i de bærende konstruktioner kan desuden medføre forringet bæreevne samt nedsat levetid for anlægget. Det skaber både risiko for ulykker, længerevarende gener for trafikken og betydelige reparationsomkostninger for den myndighed, der har ansvaret for driften af de pågældende vejstrækninger. I forhold til eksisterende infrastrukturanlæg kan det måske accepteres nogle steder, at der lejlighedsvis sker oversvømmelse med f.eks. vejlukning til følge. Andre steder vil det være nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at undgå oversvømmelser. Der er derfor af flere årsager behov for sikring af veje og de tekniske anlæg mod oversvømmelser og underminering både gennem planlægningen af ny infrastruktur, men også ved at etablere foranstaltninger i forhold til eksisterende anlæg. Strategi Klimaafledte risici skal identificeres i forhold til eksisterende infrastruktur, hvorefter der skal tages stilling til mulige foranstaltninger. Mål Der skal på baggrund af de forventede risici foreligge en handlingsplan i god tid inden de klimaafledte vejrændringer forventes at indtræffe. Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 17

18 Risiko minimering Aalborg Kommune vil udarbejde tiltag der skal sikre, at de forventede klimaforandringer ikke forringer mulighederne for en fortsat bæredygtig samfundsudvikling. Det betyder, at tiltagene skal tage hensyn til samfundet som helhed. Udarbejdelse af tiltag vil i første omgang tage udgangspunkt på 3 områder der vurderes, at have stor betydning for Aalborg Kommune. Områderne er beskrevet i nedenstående afsnit og omfatter landbrug, by og natur. Klimaforandringerne vil uundgåeligt betyde, at planlægges og håndteres klimaforandringerne ikke, er der stor risiko for, at grundlaget for en bæredygtig samfundsudvikling forsvinder. Det handler med andre ord om minimering af risiko. Landbrug Landbrugets generelle arealbehov øger presset på den danske natur både kvantitativt og kvalitativt. Stigende temperaturer som følge af klimaforandringer, vil give landbruget mulighed for øget produktion af afgrøder, og kombineret med mere ekstrem regn og oversvømmelser af landbrugsarealer, vil udvaskningen af gødningsrester til vandmiljøet øges. Stigende temperaturer vil sandsynligvis også øge behovet for brug af pesticider i landbruget med risiko for yderligere udvaskning til vandmiljøet med risiko for nedsat biodiversitet. En højere grundvandsstand i landbrugsområder kan betyde øget behov for dræning og etablering af flere diger for en fortsat landbrugsproduktion. En øget dræning vil medføre et øget pres på vandløbene i form af øget tilførte vandmængder. Et varmere klima vil give en længere vækstsæson med mulighed for øgede udbytter. En længere vækstsæson betyder dog også øget pesticid- og gødskningsbehov, med risiko for en deraf større næringsstofudvaskning og udledning af drivhusgasser. I forhold til en øget udledning af næringsstoffer fra landbruget kan en satsning på flerårige (energi)afgrøder generelt betyde en bedre næringsstofhusholdning end ved dyrkning af etårige afgrøder. Det skyldes, at disse har et permanent rodnet, en lang vækstsæson og at der ikke skal jordbearbejdes årligt i en flerårig afgrøde. Nogle arter som energipil kan dog nogle steder påvirke naturværdierne og landskabskarakteren i en negativ retning. De øgede nedbørsmængder vil som nævnt betyde større risiko for tab af næringsstoffer, og en lang række lavtliggende landbrugsjorder vil blive for våde til at kunne dyrkes. For at begrænse tabet af næringsstoffer, kunne det være hensigtsmæssigt at tage en række arealer permanent ud af intensiv dyrkning. Det kan være lavtliggende arealer, pumpedrænede arealer og stejle arealer. Hvis disse arealer dyrkes ekstensivt, med vedvarende græs uden gødskning, vil det betyde at næringsstofudledningen begrænses, samtidig med, at det kan give et løft til naturen i landbrugslandet. Fra lavbundsarealer kan der høstes eksempelvis enggræs til biogasproduktion. Alt efter afstand til anlæg m.m. kan høst- og transportudgifter dog overstige værdien af biomassen, men der vil være andre natur- og miljømæssige gevinster. En sådan udnyttelse kan således kræve ekstra tilskudsmuligheder. De kendte virkemidler til begrænsning af næringsstofudledning til vandområderne vil endvidere forsat kunne bringes i anvendelse herunder: etablering af vådområder, omlægning af kvægbrug til økologisk produktion, yderligere etablering af efterafgrøder etc. Særlige værdifulde landbrugsarealer skal udpeges, som grundlag for udvikling af en strategi for, nødvendig beskyttelse af landbrugsproduktionen. Og der skal fastlægges strategier for håndtering af mulige konflikter mellem landbrugets interesser for sikring af tilstrækkelig produktionsareal kontra mulighederne for et styrket naturhensyn. Strategi Udvikling af landbrugsproduktionen i kommunen skal ske på en sådan måde at klimaforandringerne ikke medfører at driften giver anledning til en forøget forurening af naturen og vandmiljøet. Klimaforandringerne forventes at påvirke landbrugets udledning af næringsstoffer både direkte og indirekte ved: Øget og kraftigere vinternedbør vil øge risikoen for udvaskning af kvælstof og risiko for erosion med tab af fosfor til følge. Flere perioder med sommertørke øger risikoen for at tilført kvælstof ikke optages af afgrøden. Stigende temperaturer vil øge fordampningen af ammoniak. Stigende temperaturer vil føre til hurtigere nedbrydning af jordens humusindhold, hvilket forringer jordens evne til at holde på næringsstofferne med risiko for øget udvaskning Mål I særlige værdifulde landbrugsarealer skal det afklares i hvilket omfang der for disse arealer er risiko for øget næringsstofbelastning. Fra 2015 skal alle miljøgodkendelser til landbruget sikre, at forøgede nedbørsmængder ikke indebære en forøget miljøbelastning af Natura2000 områderne i kommunen. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse I kommuneplanen skal der ske en lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg af store husdyrbrug som grundlag for en udvikling af en strategi for, hvor der i forbindelse med klimaændringer fortsat kan etableres intensiv landbrugs-produktion. [ R 15] Arealer med risiko for forøget udvaskning skal kortlægges inden [ U 11] 18 Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning

19 Energiforsyning Risiko minimering By Byerne rummer de privat- og samfundsøkonomisk største værdier i form af bygninger, vejanlæg samt infrastruktur til vand, varme, kloak, kommunikation, som vil kunne være truet ved oversvømmelser, enten ved at blive ødelagt eller blive væsentligt beskadiget med store økonomiske konsekvenser til følge. Lavtliggende byer vil både kunne være truet af oversvømmelser fra Limfjorden og Kattegat, men også af vand fra vandløb i baglandet. For at mindske risikoen for oversvømmelser i fremtiden, er det vigtigt at tænke klimaændringerne ind i byplanlægningen, så der ikke planlægges byudvikling i områder, der på sigt vil blive oversvømmet, eller hvor der kan forventes en højere grundvandsstand der på sigt umuliggør byggeri/beboelse. I eksisterende byområder skal beskyttelsesniveauet fastlægges; skal nogle byområder leve med periodevist at blive oversvømmet, og er der områder, som på ingen måde tåler oversvømmelser. For Aalborg by skal det vurderes om de eksisterende kaj kanter yder tilstrækkelig beskyttelse, eller der skal fortages højvandssikring. Ved byggeri tæt på Limfjorden skal der fastsættes anbefalede bygningskoter for kældre, der mindsker risikoen for oversvømmelser. Udnyttelsen og indretning af byggeriets kælder- og stueetager skal planlægges, så oversvømmelser kan håndteres uden væsentlige gener eller omkostninger. Der er behov for yderligere analyser og værktøjer, der kan konkretisere, hvordan der kan ske en klimatilpasning af nyt byggeri. Løsningerne er afhængige af det konkrete sted i byen og landskabet. Som grundlag for denne vurdering er det også nødvendigt at få værdisat anvendelse af de enkelte områder for at undgå en måske unødvendig og dyr sikring. Strategi Mål Byudvikling, herunder sommerhus- og erhvervsområder, skal undgås i oversvømmelsestruede områder specielt indenfor de 6 fokusområder. Byomdannelse herunder nyt byggeri i eksisterende byområder, hvor der er risiko for oversvømmelse, skal højvandssikres. Byområder indenfor de 6 fokusområder skal sikres mod oversvømmelser fra kloak ved at der lokaliseres områder som er udpeget til at modtage det ekstra vand og det sikres at vandet tilledes disse områder. I forbindelse med vandhandleplanerne for Aalborg Kommune udpeges metoder til håndtering af regnvand indenfor hvert vandløbsopland. Senest fra 2011 skal der i alle lokalplaner, med udgangspunkt i LAR-kataloget, redegøres for, hvordan regnvandet håndteres. I alle fremtidige projekter der vedrører renovering af bygninger og byomdannelse, skal der indarbejdes LAR-løsninger. Borgerne skal informeres om hvordan de selv kan forebygge oversvømmelser og håndtere regnvand på egen grund (den gode klimaborger). Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse I kommuneplanen tænkes klimaændringer ind i byplanlægningen, så der f.eks. ikke planlægges byudvikling i områder, der på sigt vil have en stor risiko for at blive oversvømmet indenfor de relevante fokusområder. [ R 16] I områder der er oversvømmelsestruede og allerede i dag er byudviklet, skal nyt byggeri tilgodese et krav om hævet sokkelhøjde på grundlag af en konkret vurdering af oversvømmelsesrisiko og værdi. [R 17] For at begrænse vandmængderne der tilledes kloaksystemerne skal alt planlægning fra 2011 redegøre for hvordan den forholder sig til, at regnvandet afledes lokalt (LAR), hvor udgangspunktet er LAR-kataloget med eksempelvis brug af vandet som en gevinst for byens rum eller ved forsinkelse. [ R 18] Der skal udpeges områder som skal anvendes til aflastning af regnvand fra kloaksystemet i forbindelse med ekstrem regn indenfor de relevante fokusområder. [ NT 11] Der er fokus på at aflastninger fra overløbsbygværk løbende reduceres, så de steder hvor belastningerne er størst og vandområderne mest sårbare prioriteres højst. [NT 12] Borgerrelateret informations-kampagne iværksættes i de 6 fokusområder. [ NT 13] En detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen indenfor de relevante fokusområder skal gennemføres inden [ U 12] Ved byggeri indenfor de 6 fokusområder skal der for byggeri under kote 2,5 foretages en klimasikring. Klimasikringen vil variere fra byggeri til byggeri. [R19] Aalborg Kommunes Klimastrategi - Tilpasning 19