Lønsystemer fordele og ulemper ved forskellige modeller
|
|
- Rune Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lønsystemer fordele og ulemper ved forskellige modeller Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard, faglig afdeling Marts 2012
2 Forskellige lønsystemer giver forskellige fordele og ulemper. Nedenfor gennemgås nogle af de mest kendte modeller, som de har udviklet sig i 1900-tallet. Individuel løn er den oprindelige lønform, før fagforeninger og overenskomster var opfundet. 25 % af DJ s medlemmer er ansat på individuelle kontrakter, hvor de i bedste fald selv skal forhandle deres løn med chefen en gang om året, men helt uden rammer for denne. I værste fald reguleres lønnen slet ikke, eller den dikteres af ledelsen uden forhandling. Chefen konfronteres direkte med medarbejderens ønske om lønforhøjelse. En svært undværlig og skattet medarbejder med jobmæssige alternativer og høj markedsværdi kan få forhøjelser langt ud over almindelige rammer. I Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik har omkring 15 % af funktionærerne fået lønstigninger på mellem 8 % og 15 %. (Lønstigninger over 15 % smider DA ud af statistikken som fejl!) Det er funktionærer med høj markedsstyrke, der kan lave det nummer. Af og til lykkes det også et DJ-medlem, der forsøges headhuntet af en konkurrerende virksomhed, at få lønforhøjelser i den størrelsesorden for at blive. Systemet er stærkt usolidarisk. Enhver er sin egen lykkes smed og Fanden tager de sidste. Det opfordrer til hemmelighedskræmmeri om lønnen, sår splid og konkurrence om chefens gunst blandt medarbejderne og fremmer del-og-hersk-politik. Og medarbejderen med ringe markedsstyrke får ofte en lang næse og en kurv at hoppe i. Hvis de overhovedet tør vove sig ind på chefens kontor og ymte lønforhøjelse?. Individuelle lønforhandlinger er nemlig primært en magtforhandling, hvor man ikke nødvendigvis skal regne med, at der tages sociale eller saglige hensyn. Og ringe markedsværdi kan man have af mange grunde: - hvis du er knyttet til arbejdspladsen lokalt (køb af fast ejendom, børnenes skole og kammerater, ægtefælles job, familie og venner) og der ikke reelt er andre alternative jobmuligheder lokalt - hvis du er "groet fast" i det samme job i den samme virksomhed gennem længere tid eller er kommet aldersmæssigt eller erhvervsmæssigt op i årene, så du ikke længere er en attraktiv arbejdskraft for andre arbejdsgivere - hvis du ikke løbende har udviklet dig i jobbet eller er for besværlig at samarbejde med eller har gjort dig upopulær hos chefen ved din faglige aktivitet, så arbejdsgiveren måske i virkeligheden ikke ønsker at beholde dig, men håber på at du rejser, hvis han fortsat nægter dig lønforhøjelse. Hvis der reelt ikke er risiko for, at du "render af pladsen", hvis ikke arbejdsgiveren imødekommer dine lønkrav, hvorfor skulle han så egentlig betale mere end højst nødvendigt for at få dig til at fungere tilfredsstillende uden at skulle fyre dig? side 2
3 Minimalløn Minimallønssystemet er et overenskomstaftalt system, der primært anvendes inden for industrien. Det betyder, at parterne ved overenskomstbordet alene aftaler, hvor meget den mindste løn skal hæves. Det kan være timeløn, uge- eller månedsløn. Det er altså kun de få, der ligger på den minimale løn, der får lønforhøjelse som følge af overenskomstfornyelsen. De 99,9 % andre må gå hjem og forhandle lokalt bagefter uden konfliktret om at prøve at få stigninger, der svarer til forhøjelsen af den minimale løn. Men der er ingen garanti for, at de får noget som helst. Lønforhøjelser af grundlønnen kan nemlig godt modregnes i lokale tillæg i minimallønssystemet. Som oftest er der dog knyttet lokale lønaftaler til modellen der sikrer, at der ikke reelt bliver tale om individuel løn for alle over minimallønnen, fordi det for det meste er en ens timeløn for et helt arbejdsområde, der forhandles og reguleres. Systemet forudsætter, at medarbejderne på hver enkelt arbejdsplads står sammen. Ellers får de ingen lønforhøjelser. Og hvert enkelt medlem er nødt til at tage et medansvar for sin egen løn. Man får ikke noget automatisk. Organisationerne på minimallønsområdet kan koncentrere overenskomstforhandlingerne om andre spørgsmål af generel karakter, som arbejdstid, ferie, tryghed i ansættelsen, pension, opsigelsesregler, efteruddannelse m.v., da løndannelsen primært sker lokalt. På den svage arbejdsplads med den dårlige økonomi kan organisationen ikke være med til at sikre, at der sker nogen lønudvikling overhovedet. Arbejdspladserne er overladt til sig selv. Endvidere vil lønsystemet ofte være solidarisk på den led, at alle har den samme timeløn uanset kvalifikationer. Forskelle i løn består således alene i, om man kan arbejde hurtigere end andre i et akkordlønsystem, eller om man kan redde sig tillæg for gener eller funktioner, der ikke hører til grundlønnen. Eller om man kan rubricere mænds flytten rundt på store kassen med gaffeltruck som mere kvalificeret arbejde end kvindernes arbejde med at pakke ti små kasser ned i den store, mændene skal flytte! Normalløn Normallønsystemet er en stort set ren offentlig foreteelse. Her indplaceres alle funktioner og uddannelsesmæssig anciennitet i små kasser. Og det er så lønnen. Er man indplaceret i en lønramme, rammer man meget hurtigt rammens loft. Og så skal man omklassificeres for at få yderligere lønforhøjelse. I modsætning til det private område fastsættes den fulde økonomiske ramme for hele overenskomstperioden. Næsten hele lønsummen udgøres af skalaløn, og meget få procent af personlige kvalifikations-tillæg. Det gamle normallønssystem er dog ved at have overlevet sig selv. De offentlige arbejdsgivere har ved de seneste overenskomstfornyelser kæmpet for at få systemet tillempet det private system for i en opgangsøkonomi overhovedet at kunne konkurrere om side 3
4 arbejdskraften. Ny løn er indført på stort set alle områder og indebærer et brud med både automatikken i skalasystemet og begrænsningerne i løndannelsen, så man både kan give nogle mere og andre mindre end i det stive offentlige system. Samtidig er modstanden mod ændringer på lønmodtagerside svundet ind, da mange organisationer har været udsat for et betydeligt internt pres i retning af bedre individuelle muligheder i en tidsånd af stille gliden mod individuelle/egoistiske løsninger på bekostning af kollektive/solidariske løsninger. Normallønsystemet er stærkt solidarisk. Du får i vid udstrækning samme løn for samme arbejde, uanset hvem du er, og hvor hurtigt eller hvor godt du arbejder. Systemet holder lønnen oppe for de svageste, der i kraft af deres personlige kvalifikationer eller generelle markedsværdi ville have svært ved at opnå samme løn på markedsmæssige vilkår. Samtidig det gamle tjenestemandssystem livslange ansættelse overført til overenskomstområdet med en betydelig større tryghed i ansættelsen, end man tilsvarende ville have i det private erhvervsliv. Hvis man kan kalde det en fordel, så skal den enkelte ikke selv forhandle sin løn. Ens uddannelse (uanset hvad man er ansat til og laver) afgør ens indplacering på en lønskala. Organisationerne (ganske vist meget langt fra den enkeltes indflydelse) forhandler alle lønstigninger og deres fordeling med Finansministeriet, Danske Regioner eller Kommunernes Landsforening. Man kan altså læne sig tilbage og lade sig trække med i den brede masse i det store kollektiv. Altså to årlige reguleringer en efter anciennitet (hvis man ikke havde ramt loftet i lønrammen), og en generel forhandlet af organisationerne. Normallønssystemet har givet ringe mulighed for at belønne eller få belønnet - en særlig indsats, og det har været urimelig svært for det offentlige at tiltrække og fastholde medarbejdere med kvalifikationer over gennemsnittet, da disse typisk ville have langt bedre muligheder for væsentlig højere løn ved individuel forhandling på det private arbejdsmarked. Enhver form for lokallønstillæg eller funktionstillæg har været ilde set blandt organisationerne på arbejdstagerside, og flere organisationer har gennem tiden nægtet at tage imod disse fedterøvstillæg. For hele fag (sygeplejerskerne) har det store kollektive, fastfrosne system indebåret, at det var umuligt at skaffe lønforhøjelser selv i en situation, hvor der var så stor mangel på uddannet personale, at markedsværdien (udbud og efterspørgsel) var fordoblet. Og modstanden kom lige så meget fra alle kollegerne i forhandlingskartellet, som ikke ville acceptere, at nogen fik mere end andre. Kunne alle ikke få, så hellere forhindre, at nogen fik. DJ-dagblads-skala-systemet DJ-systemet, der er udviklet på dagbladsområdet, kombinerer solidariteten i normallønssystemet med de individuelle muligheder i minimallønssystemet. Skalalønnen udgør de fleste steder kun mellem halvdelen og to tredjedele af lønsummen, resten er fleksible personlige tillæg. Det indebærer tre slags årlige lønforhøjelser: side 4
5 1. Automatisk lønforhøjelse som følge af anciennitetsstigning på lønskalaen, 2. Organisationsforhandlet stigning på alle skalatrin samt 3. Stigning i det personlige tillæg, der som udgangspunkt skal forhandles direkte mellem medarbejderen og virksomheden. Af overenskomsterne fremgår, at forhøjelser i skalalønnen ikke kan modregnes i de personlige tillæg. Derfor slår alle centralt forhandlede lønforhøjelser igennem for alle. Anciennitetsskalaen sikrer, at alle får en (om end minimal) årlig stigning af sin løn, indtil man efter år i faget render oven ud af anciennitetsskalaen, og den organisationsforhandlede forhøjelse af skalalønnen i tilgift hertil sikrer, at alle kan opleve en ganske høj dækning for stigende priser i den automatiske del af de årlige lønforhøjelser. Den procentvise meget store del af lønnen, der ligger på personlige tillæg sikrer samtidig, at alle typer af kvalifikationer kan honoreres inden for det samme lønsystem. Der er altså intet loft for, hvilken løn man kan forlange, og arbejdsgiverne kan honorere den indsats eller kvalifikationsprofil, de ønsker. Mange års ihærdigt arbejde fra medlemmer og tillidsfolk har på hovedparten af arbejdspladserne på dagbladsområdet fået omdannet systemet til et normallønslignende system. Den individuelle løn forhandles i praksis mange steder ikke individuelt, men kollektivt, og bestræbelserne er gået på i solidaritet med de lavest lønnede at få hævet bundgrænsen for personlige tillæg på den enkelte arbejdsplads og indsnævre lønforskelle. Den fleksible løndel er dermed i nogen udstrækning blevet omdannet til endnu en kollektiv forhandling, hvor tillidsrepræsentanten på vegne af alle medarbejderne forhandler såvel størrelsen som fordelingen af de personlige tillæg. Det enkelte medlem er så at sige blevet vænnet fra at tage medansvar for sin egen løn. Det er samfundets skyld, hvis man ikke stiger i løn, og bebrejdelsen kan rettes mod den organisation eller de tillidsfolk, der har taget ansvaret fra en og ikke kan løfte det. Kollektivet (DJ og tillidsfolk) svækkes af manglende individuel styrke, da kollektivets styrke jo blot er summen af individernes styrke. Hvis ingen individuelt tør gå ind og slå i bordet og forlange lønforhøjelse, afsløres det hurtigt som rent mundsvejr, når tillidsrepræsentanten gør det. Det stiller det enkelte medlem svagt ved jobskifte og ved uoverensstemmelser med arbejdsgiveren, fordi selve den personlige forhandling er uvant. Anciennitetsskalaen giver stigende problemer. Dels anerkender arbejdsgivere ikke mere, at man skal have lønforhøjelse alene fordi man bliver ældre, dels giver det hvert år anledning til tekniske stridigheder, hvor arbejdsgiveren medregner anciennitetsstigningerne i de lønforhøjelser, han skal af med, selv om medarbejdernes gennemsnitlige anciennitet på skalaen er nogenlunde konstant, fordi der går dyre ud i den ene ende og kommer billige ind i den anden. En række arbejdspladser har i praksis erstattet anciennitetsskalaen med et fast tillæg til den årlige skalaforhøjelse, idet man indplaceres på skalaen efter forhandling og ikke efter de objektive kriterier, systemet forudsætter. side 5
6 Endelig er der en klar tendens til, at arbejdsgivere, der år efter år oplever tillidsfolk, der kræver væsentlige dele af den fælles pulje anvendt til at hæve de lavestlønnede, indretter sig på at producere en lavtlønsgruppe (alle de nyansatte, der får at vide, at de kun kan få så og så meget nu, men kan få en lønforhøjelse ved næste lønforhandling, hvis det går godt) op til den årlige lokale lønforhandling, hvor man så at sige kan fodre hunden med dens egen hale. Grundløn eller Ny løn Det grundløns-system, DJ har accepteret i DR, det offentlige og en række andre overenskomster, og som i 2004 også blev en del af overenskomsten i Det Berlingske Hus, er i princippet blot en tilpasning af det gamle DJ-system. Den anciennitetsafhængige skalaløn erstattes af en fælles grundløn, mens resten af systemet i principper er uændret, dog med mere vægt på gen-individualisering af de personlige tillæg. Det må således ikke forveksles med minimallønssystemet, da stigninger i grundlønnen, der erstatter skalalønnen, heller ikke her kan modregnes i personlige tillæg. Systemet er enklere for alle at overskue og forstå, når anciennitetsskala afskaffes. I det offentlige og DR giver det mulighed for den enkelte at bryde ud af det kollektive normallønslignende loft, der har været lagt over løndannelsen. Det er altså nemmere at få en høj markedsbestemt løn ved ansættelsen, fordi man ikke i samme grad skal presses ind i et kasse-system. I grundlønssystemet ligger nemlig også, at der netop skal kunne differentieres mere efter forskellige kvalifikationer og funktioner. Det giver en større løndynamik, der kan udnyttes af den enkelte med god markedsværdi, som så kan virke som lokomotiv for en lønudvikling. Der er naturligvis modeller mellem hele den gamle lange skala og ingen skala. I DJ s overenskomst med Staten blev de hidtidige 23 skalatrin reduceret til 7. I DJ s overenskomst med KL og Danske Regioner blev de 23 trin erstattet med en grundløn plus to automatiske kvalifikationstillæg, der ydes efter 4 hhv. 8 års beskæftigelse som journalist. I DJ s overenskomst med DR og med Staten blev den nye løn i første omgang kun indført for medarbejdere, der ansattes efter overenskomstens ikrafttræden, mens tidligere ansatte medarbejdere blev på det gamle system. Når et lukket lønsystem åbnes, rummer det naturligvis også risiko for, at de svageste, der ikke kan klare sig selv, lades i stikken. Når den årlige stigning i kraft af anciennitet forsvinder, stiller det krav til de kollektive forhandlere om at hente den ca. 0,25-0,50 procents lønforhøjelse, der ligger i anciennitetsstigningerne, ved en tilsvarende større regulering af grundlønssatsen, som kommer alle til gode. Det stiller også krav til forbund og tillidsfolk om at styrke den enkelte medarbejder i den personlige forhandling, og lykkes det ikke, vil enkelte kunne falde igennem sikkerhedsnettet. Der er øget risiko for ligelønsproblemer mellem kønnene, hvis det viser sig, at vi ikke kan ruste kvinderne til at stå sig i konkurrencen i en mere individualiseret løndannelse, som forudsætter at man med styrke kan forhandle sin egen løn. En undersøgelse fra det offentlige kontorområde afslørede for nogle år siden, at kontoransatte oplevede væsentligt side 6
7 højere lønstigninger end i det gamle system. Men mændene løb med broderparten af pengene. Således steg mandlige overassistenter med 9,6 % mod kvindernes 5,7 %, og mandlige edb-assistenter steg 14,1 % mod kvindernes 9,1 %! DJ s egne undersøgelser af lønudviklingen i DR efter indførelsen af grundlønssystemet her viser derimod, at kvinderne generelt har fået større procentvise lønforhøjelser end mændene. Og at der ikke er blevet længere mellem stjerner og vandbærere. Der har således endnu ikke vist sig negative konsekvenser for ligestillingen, hverken mellem kønnene eller mellem højest og lavest lønnede. På dagbladene får en evt. afskaffelse af et anciennitets-skalaforløb ingen betydning for den ca. 1/3 af medarbejderne, der oftest befinder sig på skalaens sidste trin og således alligevel ikke får flere automatiske løft. Den samlede lønforhøjelse, arbejdsgiverne en gang om året skal udbetale i kraft af stigningerne på skalaen, afhænger af medarbejdernes fordeling og placering på skalatrinnene, som på Fællesoverenskomsten i modsætning til de Københavnske overenskomster udgør forskellige beløb fra 240 kr. mellem de laveste trin til 80 kr. mellem de sidste trin. Når man på oktober-statistikken beregner, hvad det årlige løft med ét skalatrin reelt koster arbejdsgiveren i gennemsnit, kan man regne ud, hvor meget mere der skal skaffes ved forhandling (i procent af lønsummen), hvis anciennitetsskalaen erstattes med en fælles grundløn (okt. 2011): Arbejdsgivernes udgift hertil i procent af lønsummen udgør for hvert overenskomstområde: Fællesoverenskomsten: 0,21 % svarende til 85 kr. pr. medarb./md. Politikens overenskomst: 0,24 % svarende til 111 kr. pr. medarb./md. Ritzaus overenskomst: 0,24 % svarende til 108 kr. pr. medarb./md. Kristeligt Dagblads overenskomst: 0,34 % svarende til 139 kr. pr. medarb./md. Jyllands-Postens overenskomst: 0,36 % svarende til 177 kr. pr. medarb./md. Job-løn Jobløn er der nye dyr i åbenbaringen og et hedt ønske på arbejdsgivernes ønskeseddel til overenskomstforhandlingerne. Men der er intet nyt ved jobløn som system. Det er nemlig blot en tilbagevenden til den individuelle lønsystem fra før fagforeninger blev opfundet! Jobløn indebærer, at når nu lønmodtageren ved, at jobbet indebærer selvstændigt ansvar, skæve arbejdstider, usystematiske overskridelser af den normale arbejdstid, når man ved, at f.eks. nyhedsjournalistik er et kald som indebærer, at man skal være journalist døgnet rundt med arbejde om aftenen og i weekenden så kan man ligeså godt fastsætte lønnen for det en gang for alle! Dermed bliver den ansatte total-aflønnet forlods, og der er ingen afspadsering af overarbejde eller overarbejdsbetaling, og der er ingen genetillæg for aften-, nat- og weekendarbejde. Chef-lønninger er et eksempel på jobløn, hvor chefen en gang for alle får en høj løn for uanset klokken at passe sit arbejde og ansvar, fordi man ikke kan have en ansvarlig, der side 7
8 pludselig er væk resten af ugen på afspadsering, ingen overordnet har beordret. Kaptajnen på broen er som bekendt den sidste, der går fra borde. Men den bekvemme aflønningsform er begyndt at bredde sig ned i mellemleder stillinger, hvor der godt nok ligger ansvar (hvilke stillinger har ikke det?), men som langt fra er chefstillinger eller stillinger med særligt uddelegeret ansvar for en afdeling/redaktion. Og disse medarbejderne har meget ofte ikke stor indflydelse på jobbets omfang, men får udstukket rammer, resurser og resultater, de skal opnå uden mulighed for at blive kompenseret, når midlerne langt fra rækker til målet. Også i almindelige lønmodtagerstillinger på overenskomst sniger det sig ind. Fast afkøb af gener f.eks., og når sådan en ordning suppleres af en fast afkøb af overarbejde, så har arbejdsgiveren i realiteten fået etableret jobløn under overenskomsten Den ansatte på jobløn vil i udpræget grad være selvtilrettelagt, dvs. at man inden for sit ansvarsområde selv kan tilrettelægge sine arbejdstider og selv foretage prioriteringer i jobbet. En arbejdsgiver tør nemlig godt uddelegere ansvar til en medarbejder på jobløn, da det ingen økonomiske konsekvenser får, ligesom det heller ikke udløser, at afspadsering bliver et tag-selv-bord, fordi det ikke er muligt at følge hver enkelt ansattes daglige prioriteringer. Dermed oplever medarbejderen på jobløn stor frihed, indflydelse og selvbestemmelse på eget job. Man er fri for arbejdsgiveren, der ånder en i nakken, blander sig i alt og styrer detaljerne. Den værdsatte og dygtige medarbejder, vil på jobløn have nemmere ved at bryde lønrammer både i form af startlønninger og årlige stigninger, fordi job-lønnen ligesom unddrager sig fællesskabet, men måles individuelt på indholdet og resultaterne i jobbet. En medarbejder på jobløn vil stort set altid kunne konstatere, at selv om månedslønnen gik op, så gik timelønnen måske drastisk ned! Den engagerede medarbejder på jobløn vil have svært ved at styre et rimeligt timeforbrug i forhold til de ofte ambitiøse planer, medarbejderen måske oven i købet er blevet pålagt eller meget ofte vil pålægge sig selv. Det er derfor ikke usædvanligt, at en joblønnets arbejdstid stiger fra gennemsnitligt 37 timer om ugen til 50 timer om ugen. Men det er ekstremt sjældent, at den pågældende også får de 50 % mere i løn, som svarer til timerne mellem 37 og 50 ganget med 1,5 som er den sædvanlige afspadseringsfaktor for normal -lønnede. Det er helt sædvanligt, at en redaktør ved en lokalavis eksempelvis stiger fra kr. til kr. om måneden men falder i timeløn fra 200 kr. til 170 kr., samtidig med at overenskomstens goder med mere ferie, afspadsering, efteruddannelse, løn under barselsorlov og barns sygdom forsvinder! side 8
9 Joblønnede mennesker er de mest udsatte for at gå ned med stress, når de i realiteten ikke kan styre jobmængden, fordi der netop ikke er sat nogen rammer for arbejdets mængde eller længde og der ingen håndbremse er længere i deres kontrakt. Sådanne joblønnede mennesker bliver derfor også oftere skilt end andre, fordi de oftere risikerer at være gift med deres arbejde frem for med deres ægtefælle. Resultatløn Resultatløn er et andet modeord, der ligesom jobløn dækker over noget særdeles velkendt. I princippet er det det samme som akkordløn, bonus, overskudsdeling m.v., det vil sige et præstationsafhængigt engangsvederlag, der skal virke ansporende og produktivitetsfremmende. Mens man altid har kunnet give en medarbejder en engangssum efterfølgende som tak for en ekstraordinær indsats, er pointen i resultatlønnen, at man overfor medarbejderen definerer en gulerod på forhånd: Hvis du opnår disse konkrete mål, så vil du få så og så meget ekstra i resultatløn. Mens bonus og overskudsdeling ofte beregnes objektiv i forhold til et opnået salg eller et regnskabsresultat, kan resultatløn aftales omkring andre mål, der ikke nødvendigvis er økonomisk målbare. Resultatløn anvendes stadig alene som et ekstra-element til de øvrige lønsystemer, og er derfor ikke et lønsystem i sig selv, da ingen ville kunne leve med den usikkerhed, en ren resultatløn uden fast grundløn ville indebære. side 9
Lokale lønforhandlinger
Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger
Læs mereSådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen
Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad
Læs mereSådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen
Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Dansk Journalistforbund Faglig afdeling januar 2005 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Svar: Spørgsmål:
Læs mereLønudvikling gennem hele arbejdslivet
Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen
Læs merelønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!
Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags
Læs mereDiskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen
Læs mereOrganisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen
Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen
Cirkulære om organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 1999 3.3.44 1 CIRKULÆRE OM ORGANISATIONSAFTALE FOR UNDERVISNINGSASSISTENTER VED FODTERAPEUTUDDANNELSEN Generelle
Læs mereDin overenskomst dit valg
Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din
Læs mereUdvikling i løngennemsnit på TV 2 og TV 2s regionale stationer
Udvikling i løngennemsnit på TV 2 og TV 2s regionale stationer Efter TV 2s start i 1988 med kun én regional station - TV Syd - er det gået stærkt med udviklingen. Både i antal regionale stationer, i antallet
Læs mereAkademikerne og Finansministeriets fælles vejledning om ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse. Juni 2019
Akademikerne og Finansministeriets fælles vejledning om ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse Juni 2019 Indhold 1. En ny karrierevej for akademikere i staten 4 1.1 En ny stillingskategori
Læs mereLønbarometeret. Ordbog
Lønbarometeret Ordbog Anciennitet For kommuner og regioner kan du indtaste antal års anciennitet. Ancienniteten regnes som det antal år, du har haft arbejde i fast stilling som sygeplejerske eller radiograf
Læs mereLønvejledning og løntabeller. Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner
Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner Lønniveau pr. 1. oktober 2018 Gældende indtil 31.3.2019 Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker ansat i regioner
Læs mereTeknisk gennemgang af overenskomstresultatet for Fagforeningernes Fælles overenskomst i BUPL
Teknisk gennemgang af overenskomstresultatet for Fagforeningernes Fælles overenskomst i BUPL Indholdsfortegnelse 1. Fagforeningernes Fælles Overenskomst FFO - hvorfor en fælles overenskomst? 2. Overenskomstens
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereStem om din nye overenskomst
FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære
Læs mereløn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen
løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen Nyt job sæt pris på dig selv Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001 Må gengives med angivelse
Læs mereTEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner
TEKNIK-SERVICE Overenskomst for ambulanceuddannet personale FOA og Danske regioner Informationsmøder Vi ved, at uanset hvor meget materiale vi laver, vil der være en lang række uafklarede spørgsmål. Derfor
Læs mereUndersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ADV (DI) Stem om din nye overenskomst FOR ANSATTE PÅ VASKERIERNE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden
Læs mereOverenskomst Muskelsvindfonden
Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG AKT (DI) Stem om din nye overenskomst BUSCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære medlem
Læs mereLokal løndannelse for lærere på frie skoler
Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Udarbejdet af Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Løn- og personalepolitik... 3 3. Forhandlingen...
Læs mereUndersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i maj 2016 gennemført en undersøgelse på efterskolerne
Læs mereDiskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked
Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand
Læs mereUndersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse
Læs mereforklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.
Fratrædelsesgodtgørelsen forklaret Oprettet: 08-03-2010 Opdateret: 08-03-2010 Fratrædelsesgodtgørelsen er et nyt element i mange af de overenskomster, der er fornyet under OK2010. Her kan du få svar på
Læs mereLokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis
Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen
Læs mere- dine rettigheder kort fortalt
Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen
Læs mereGennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012
Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i overenskomstforliget som Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund indgik med
Læs mereRevideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012
Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Parterne har i arbejdsgruppen om Forsikringsløn fortsat drøftelserne om afskaffelse af det eksisterende anciennitetssystem og
Læs mereUdover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende:
Resultat af forhandlingerne vedr. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem
Læs mereIKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn
Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG FALCK/RESPONCE Stem om din nye overenskomst REDDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære medlem
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG TA / ATV Stem om din nye overenskomst TAXICHAUFFØRER OG TURISTCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for
Læs mereStruer Kommune Lønpolitik
Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Da der i de overordnede forhandlinger på hele det offentlige arbejdsmarked har været prioriteret generelle lønstigninger og pensionsforbedringer, er der ikke
Læs mereGennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger
Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den
Læs mereOrganisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen
Organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftalen er indgået mellem Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og FOA Fag og Arbejde.
Læs mereURAFSTEMNING OK15. Et balanceret resultat
URAFSTEMNING OK15 Et balanceret resultat Den danske økonomi er i bedring. Det har vi mærket under overenskomstforhandlingerne, og det afspejler sig også i resultatet. Vi har skabt et resultat, der er bedre
Læs mereLokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016
Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel
Læs mereLige løn? - om ligelønseftersyn
Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme
Læs mereHovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012
23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte
Læs mereUndersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2017 gennemført en undersøgelse
Læs mereKendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund)
Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør af 2007 overenskomst
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det
Læs mereDen årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant
Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler
Læs mereVelkommen til. Danmarks stærkeste fagforening
3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND OG FLYTTEMÆND 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din
Læs mereLige løn? - om ligelønseftersyn
Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.
Læs mereNotat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere
Notat Dato 12. september 2016 DGN Side 1 af 5 Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Indledning Der er i størrelsesorden 250 socialrådgivere som er medlem af faggruppen for
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN
Til Dansk Industri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn, jobløn
Læs mereOK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.
OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og
Læs mereTest din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar
SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
Læs mereVilkår for privatansatte. Privatansattes vilkår med hensyn til fri ved barns sygdom, barsel, seniorordninger mv. 2018
Vilkår for privatansatte Privatansattes vilkår med hensyn til fri ved barns sygdom, barsel, seniorordninger mv. 1 Vilkår for privatansatte Indhold Vilkår for privatansatte...3 1. Karakteristika ved jobbet...
Læs mereVÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER
VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst
Læs mereVisse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde).
Cirkulære om organisationsaftale for Visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde). Foreløbig 2008 Cirkulære af 30. juni 2008 Perst. nr. 027-08 PKAT nr.
Læs mereDjøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Kommuner. Tænk længere
Djøf Gothersgade 133 1123 København K Telefon: 3395 9700 djoef.dk Teknisk gennemgang Kommuner Tænk længere 4 Teknisk gennemgang Kommuner Teknisk gennemgang Kommuner 5 Kommuner Indhold Indledning 6 Rammen
Læs merelandsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat
landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer
Læs mereAlbanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk
Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte
Læs mereDe lokale forhandlinger 2010
De lokale forhandlinger 2010 Der blev ved OK08 afsat 1,25 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010 til Sundhedskartellets ledergrupper altså i alt 2,5 % i denne overenskomstperiode. Vi har her i
Læs mereKonsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner
DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk www.dm.dk Konsulentordninger Indhold Indledning... 3 Staten... 3 Løn... 3 Plustid... 5 Karriere- og kompetenceudvikling... 5 Regioner
Læs mereDet er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.
1 Mundtlig beretning 2012 Fastholde og tiltrække flere medlemmer Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013. Vi skal gøre fagforeningen attraktiv for de unge, der kommer ind på
Læs mereHotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave
Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter
Cirkulære om organisationsaftale for Uddannelseskonsulenter 2002 3.3.51 Indholdsfortegnelse Side CIRKULÆRE...3 1. Generelle bemærkninger...3 2. Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...3
Læs mereForhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01)
3. september2015/lbb/lra Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01) Forhåndsaftalen er indgået mellem Viborg Kommune og Viborg Lærerkreds og udarbejdet med henvisning
Læs mereOverenskomst 2005-2008
Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse
Læs mereØkonomiforvaltningen Sagsnr Oktober 2005 Aftalenr. 1377
Økonomiforvaltningen Sagsnr. 265048 Oktober 2005 Aftalenr. 1377 Københavns Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og FOA Fag og Arbejde har aftalt fornyelse pr. 1. april
Læs mereGenerelle bemærkninger Undervisningsministeriet og FOA - Fag og Arbejde har indgået vedlagte organisationsaftale
Cirkulære om organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2008 Cirkulære af 15. september 2008 PKAT nr. 0297 Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst 3F n ndler din rha ov fo mst sko en er nsportgru Tra pp e CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND
Læs mereGenerelle bemærkninger Undervisningsministeriet og FOA - Fag og Arbejde har indgået vedlagte organisationsaftale
Cirkulære om organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2005 Cirkulære af 20. september 2006 PKAT nr. 0297 Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter
Læs mereDjøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Regioner. Tænk længere
Djøf Gothersgade 133 1123 København K Telefon: 3395 9700 djoef.dk Teknisk gennemgang Regioner Tænk længere 4 Teknisk gennemgang Regioner Teknisk gennemgang Regioner 5 Regioner Indhold Indledning 6 Rammen
Læs meretat meddelelse J. nr. 5.1./ Erstatter:
tat meddelelse 17.10.00 J. nr. 5.1./97-02-0 Erstatter: 19.03.98 Om: Forsøg med nye lønformer Baggrund I de senere år har såvel Finansministeriet som de faglige organisationer arbejdet med en modernisering
Læs mereVejledning. til. ansættelseskontrakt
Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),
Læs mereFødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV
DEBATOPLÆG Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV Forord August 2016 Til foråret skal din overenskomst forhandles mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverorganisationen DI. Overenskomsten fastlægger
Læs mereFOAS almene overenskomst Overenskomstens paragraffer, som vedrører lønreguleringer fra
Folkeoplysningsorganisationernes arbejdsgiversamarbejde (FOAS) Lærernes Centralorganisation (LC) FOAS almene overenskomst Overenskomstens paragraffer, som vedrører lønreguleringer fra 01.04.2018. Parterne
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om organisationsaftale for. Afdelingsledere og kursusvejledere ved AMU-centrene
FINANSMINISTERIET Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og kursusvejledere ved AMU-centrene 2000 3.3.18 INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til protokollat om
Læs mereOAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014
31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks
Læs mereUdgivet af: CO-industri www.co-industri.dk
Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:
Læs mereMine krav - dine krav
Forbund Mine krav - dine krav Kommunal overenskomst 2015 Indhold Forord 3 Løn, realløn, ligeløn og lokal løn 4 Uddannelse og større tryghed i ansættelsen 6 Tidsbegrænsede ansættelser og timelønsansættelser
Læs mereNyansat og hvad så? august 2013
august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere
Læs mere1 Metode. Valg af respondenter. Dataindsamling. Den 19. august Jnr F10 Sagsid Ref KAR
R E SULTATER AF K O MMUNEUNDERSØGELSE 1 Metode Valg af respondenter I kommuneundersøgelsen har sigtet været at afdække erfaringer samt holdninger til løndannelsen blandt ledere på det strategiske niveau
Læs mereLønvejledning og løntabeller
Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner Lønniveau pr. 1. oktober 2019 Gældende indtil 31.december 2019 Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker ansat
Læs mereLederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at
Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og
Læs mereCAND.MERC.(JUR) STUDERENDE
CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet
Læs mereOK13 Det forhandler vi om
OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.
Læs mereHK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18
HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18 Kære TR. Vi skal snart i gang med at forhandle nye overenskomster. Der er mange vigtige ting på dagsordenen: Hvor store lønstigninger skal vi
Læs mereLønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn
Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Side 1 af 7 I denne vejledning kan du læse om lønsystemerne: nyt lønsystem og gammel løn og hvordan aftalegrundlaget kan indberettes. Indhold 1. Lønsystemsmarkering...
Læs mereSTYR PÅ LØNNEN. på erhvervsgymnasier
STYR PÅ LØNNEN på erhvervsgymnasier FORORD Gymnasielærere skal uanset om de arbejder på eux, hf, hhx, htx eller stx have lokalt aftalte tillæg som et supplement til den centralt aftalte løn. Sådan som
Læs mereAftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015)
Ofte stillede spørgsmål til: Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Betalt spisepause bortfalder pr. 1.4.2016 1. Må man undlade at holde frokost? Tjenestetilrettelæggelsen
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om organisationsaftale for. Slagtere og slagteriarbejdere ansat ved erhvervsskoler
FINANSMINISTERIET Cirkulære om organisationsaftale for Slagtere og slagteriarbejdere ansat ved erhvervsskoler 1998 INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger... 1 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser...
Læs mereRegionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen
Regionale medlemsmøder om OK11 Jordemoderforeningen 1 Urafstemning Elektronisk eller pr. brev Ja, nej eller blank Elektronisk fortrydelsesret Frist den 28. marts kl. 12 Anonym afstemning Optælling kontrolleres
Læs mereVisse lederstillinger inden for Arbejdsformidlingen i Danmark
Cirkulære om organisationsaftale for Visse lederstillinger inden for Arbejdsformidlingen i Danmark 2003 Cirkulære af 11. september 2003 Perst. nr. 066-03 PKAT nr. J.nr. 01-333/21-3 Indholdsfortegnelse
Læs mereSygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd
Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for fuldmægtige mv. (DTS) i Told Skat
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Organisationsaftale for fuldmægtige mv. (DTS) i Told Skat 1999 INDHOLD SIDE Cirkulære Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...1 1. Til 1. Dækningsområde...
Læs mereOVERENSKOMST MELLEM CODAN FORSIKRING A/S PERSONALEFORENINGEN I CODAN FOR TAKSATORER OG LIGN.
OVERENSKOMST MELLEM CODAN FORSIKRING A/S OG PERSONALEFORENINGEN I CODAN FOR TAKSATORER OG LIGN. De mellem FA og DFL indgåede overenskomster og aftaler er i den udstrækning, hvor de efter deres natur kan
Læs mereCirkulære om Organisationsaftale for landmålingsteknikere i statens tjeneste
5.3.3 1993 Cirkulære om Organisationsaftale for landmålingsteknikere i statens tjeneste 2 5.3.3 Indhold Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser...1 ORGANISATIONSAFTALE
Læs mereEndelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.
Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,
Læs mereSådan bruger du Lønbarometeret. Vejledning for ledende sygeplejersker og radiografer i regioner og kommuner
Sådan bruger du Lønbarometeret Vejledning for ledende sygeplejersker og radiografer i regioner og kommuner Indhold 1. Udfyld felterne Ledere i en region eller kommune 3 Arbejdsgiver 3 Ledende eller ikke-ledende
Læs mere