Notat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere

Transkript

1 Notat Dato 12. september 2016 DGN Side 1 af 5 Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Indledning Der er i størrelsesorden 250 socialrådgivere som er medlem af faggruppen for familiebehandlere, og som vi forventer arbejder som familiebehandlere eller af interesse er associeret til området. Med faggruppens bestyrelse er det aftalt at udarbejde dette notat, som vil fortælle om, hvordan løndannelsen sker for familiebehandlere og hvordan I som faggruppe, gennem TR og selv kan være med til at påvirke lønudviklingen positivt. Det vil ikke give enorme lønstigninger her og nu, men det er de små skridt, som samlet set sikrer en fornuftig lønudvikling gennem arbejdslivet. Kort om arbejdsfeltet og OK-forhold Socialrådgivere der arbejder inden for Familiebehandling, arbejder typisk med familiebehandling og familieterapi i ambulant regi. Det vil typisk være på familiecentre, i familiehuse, på heldagsskoler eller socialpædagogiske tilbud. Familier, børn og unge henvises af myndighedssocialrådgiver iht. servicelovens paragraffer. Der er ofte samarbejde med familiens private og offentlige netværk. Familiebehandlere ansættes hovedagligt inden for det kommunale område og dermed i henhold til DS overenskomst som indgået med KL (214) (eller RLTN hvis ansat på det regionale område (4)). Men der er også nogle (16) ansat på det private ansættelsesområde. Ud af faggruppen er 23 ledere, resten er socialrådgivere uden ledelsesansvar (Tallene er fra juni 2016 fra DS medlemssystem) Lønstatistik DS bruger det som hedder KRL til lønstatistik (Kommunernes og Regionernes Lønstatistik). Desværre kan vi ikke få særskilte løndata for familiebehandlere som en samlet faggruppe. Det skyldes systemets indretning. På DS hjemmeside kan man finde gennemsnitslønninger for socialrådgivere ansat på det kommunale og regionale område i henhold til løntrin, region og anciennitet. Det giver en indikation af lønniveauet og lønspredningen, men dækker naturligvis - netop fordi det er gennemsnitslønninger - over visse forskelle.

2 Side 2 af 5 DS s lønsystem i den kommunale overenskomst Med overgangen til Ny Løn blev lønsystemet for socialrådgivere ansat i henhold til DS overenskomst med KL også etableret. Lønsystemet indebærer, at du som socialrådgiver 1. Indplaceres på et grundløntrin 2. At du kan være berettiget til et i overenskomsten defineret funktionstillæg 3. At der er mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg 4. At du kan være berettiget til tillæg i henhold til en lokal forhåndsaftale. Systemet afspejler således, at DS strategi på området er, at lønnen ikke skal være fastsat centralt, fordi det virker bremsende for lønudviklingen, da det hurtigt vil virke som glaslofter. Tilsvarende betyder automatiske stigninger ved x antal års anciennitet, at lønudvikling går i stå for man stiger jo lige om lidt. Omvendt forfølger DS de årlige lønforhandlinger målrettet. Jo mere der forhandles, jo mere over en bred kam og periode får vi i lønstigninger. De fire elementer i lønsammensætningen er nærmere beskrevet her: Indplacering på grundløn er et forhandlingsspørgsmål i modsætning til anciennitetsbestemt. Det betyder, at der ved din ansættelse skal forhandles en indplacering. Overenskomsten rummer mulighed for indplacering på løntrin kr., løntrin 34, løntrin 37, løntrin eller løntrin kr. (kronebeløbene er årlige i niveau 31. marts 2000). Jo højere trin jo højere løn. Det vil typisk være erfaring og/eller forhåndsaftaler, kutymer og rekrutteringssituation, som afgør den konkrete løntrinindplacering. I overenskomsten er defineret funktionsløn som indebærer at socialrådgivere/socialformidlere og ledende socialrådgivere ved døgninstitutioner for børn og unge og socialrådgivere/socialformidlere, hvis væsentligste arbejdsområde er behandlingsarbejde med børn og familier ydes et pensionsgivende årligt tillæg kr. (31. marts 2000 niveau). Det er langt fra alle arbejdsområder som er omfattet af funktionsløn snarere tværtimod. Ved ansættelsens start og ved de årlige lønforhandlinger kan der ligeledes efter forhandling forhandles kvalifikationstillæg. Kvalifikationstillæg er typisk begrundet i personlige kvalifikationer, egenskaber, efter- /videreuddannelse og ikke mindst de resultater, du som medarbejder er med til at skabe. Når det er efter forhandling, betyder det også, at der ikke er et facit eller retskrav. Men der kan være en såkaldt interesse- eller løntvist, altså hvor parterne ikke kan blive enige om en konkret løn.

3 Side 3 af 5 Endelig kan der på den konkrete arbejdsplads være indgået forhåndsaftaler, dvs. aftaler som uden videre forhandling og ud fra objektive kriterier (så vidt muligt) udløser enten et kvalifikations- eller funktionstillæg. En forhåndsaftale kan dog også blot indebære en intention om, at eksempelvis relevant efteruddannelse kan udløse et tillæg og ikke skal udløse et tillæg. Hvem forhandler DS har uddelegeret forhandlingsretten for socialrådgivere (basismedarbejdere) uden ledelsesansvar til den lokal valgte TR på din arbejdsplads eller inden for dit ansættelsesområde. Det betyder, at når du ansættes og ved de årlige lønforhandlinger, så er det TR, som fører forhandlingerne. Men TR kan aldrig gøre det bedre, end hvad TR bliver klædt på til, og medlemmerne vil være involveret i at forsyne TR med oplysninger. TR har også krav på lønstatistik fra arbejdsgiver, og desuden skal TR også have et mandat fra arbejdspladsklubben. Men herudover er det også vigtigt, at kollegerne, som vil have forhandlet deres løn, giver TR så gode og saglige argumenter som overhovedet muligt. De gode og saglige argumenter Arbejdsgiver vil typisk gerne honorere ud fra faglige og saglige argumenter. Men det er som bekendt inden for en typisk meget snæver ramme, så arbejdsgiver skal prioritere skarpt. Det som præger faggruppen for familiebehandlere, og som også kan være med til at drive lønudviklingen, kan beskrives således: General erfaring De ansatte på området har typisk meget erfaring, dvs. de har arbejdet på området i mange år, de har brede faglige kompetencer og har specialiseret sig i familiebehandling på børneområdet. Samlet set giver det stærkt specialiseret viden på børne- og familieområdet området en viden, som måske netop gør forskellen på, om man opnår resultater eller ej. Behandling/terapi De ansatte på området har videreuddannet sig indenfor det terapeutiske område og/eller ofte som familieterapeuter. De er yderligere specialiserede indenfor fx traumeterapi, nogen har uddannelse som supervisor eller konsulent det er uddannelser, som psykologerne ofte ikke har Ud over den terapeutiske træning understøtter disse uddannelser træning i at arbejde procesorienteret og systematisk. Der giver erfaring i at forholde sig til forskellige teorirammer og faglitteratur (som traditionelt hører den akademiske verden til). Organisatorisk uddannelse Familiebehandlerne har ofte en vigtig rolle i omstillingsprocesser og i metodeudviklingsarbejde på børneområdet og på behandlingsområdet. Det

4 Side 4 af 5 drejer sig om et fagområde, hvor der løbende skal ske en tilpasning til samfundsmæssige forandringer og nye politiske krav. Eksempelvis: Vi skal yde støtte og behandling til de mange børn, unge og familier, hvor barnet typisk tidligere blev anbragt. Vi har skullet behandle flere børn, unge og forældre med psykiatriske lidelser og med misbrug. Der er kommet et større fokus på, at psykiatriske problemstillinger skal behandles relationelt (dvs. i familieterapi) frem for at yde hjælpen til det enkelte individ. (som det typisk foregår i sygehussektoren) Der er øget fokus på en helhedsorienteret spædbarnsindsats og på en helhedsorienteret ungeindsats. Samarbejde Opgaverne løses typisk i en kontekst med flere fagligheder, fordi de har en kompleksitet som gør, at de ikke kan løses med en faglighed alene. Det forudsætter særlig gode samarbejdsevner, forståelse for og viden om beslægtede fagområder. Vi er som socialrådgivere særligt gode til at forstå og til at agere i de forskellige paradigmer, som faggrupperne repræsenterer, vi fungerer som en form for tolke. Der er ofte tale om møder med mange og forskelligartede interesser, forskellige ideer om hvad der er på spil og hvordan problemerne skal løses. Fx samarbejde med skoler, psykiatri og PPR omkring børn, der har det svært i skolen og hvor der ofte er mange og forskellige holdninger til årsagen og hvordan problemet skal løses. Den terapeutiske træning i at arbejde procesorienteret er en stor fordel i kombination med socialrådgiverens evne til at agere i kompleksitet og i forskellige paradigmer. Metodeudvikling og nye opgaver i Familiecentrene. Det er et grundvilkår i arbejdet som familieterapeut i et kommunalt tilbud, at opgaverne skifter, og at det derfor er nødvendigt løbende at omstille institutionens tilbud og dermed den enkelte behandlers arbejde. Det er nødvendigt løbende at udvikle nye metoder og at indgå i nye samarbejdsrelationer. Som socialrådgivere ansat i kommunale familiebehandlingscentre, med tværfagligt sammensat personale, bidrager vi i, personalegruppen, med viden om samfundsudviklingen og sætter drøftelser i en socialpolitisk og juridisk kontekst. Løftestang, andre faggrupper Vi løser og leverer ofte på de samme opgaver som andre faggrupper, som traditionelt er bedre lønnet. Vi gør det med lige så stor succes (på vores område kan det eksempelvis være psykologerne).

5 Side 5 af 5 Hvad kan I som faggruppe gøre Som faggruppe på en kommunal arbejdsplads kan I hjælpe TR til, at han/hun har bedre forudsætninger for at forhandle løn. Det betyder ikke nødvendigvis, at I får en lønstigning, men det vil også betyde, at jeres bidrag, indsats og kompetencer synliggøres. Og det er i sig selv et første skridt i den rigtige retning nemlig den næste lønforhandling. Som faggruppe kan I: Deltage i klubmøderne det er her TR typisk får mandat, og dermed er I med til at præge det. Deltag i de arbejdsgrupper og/eller se jer selv som vigtige bidragsydere til udviklingsopgaver, som bliver etableret som led i omlægningen af området Giv TR de gode og saglige argumenter Giv TR eksempler hvis I har det på at andre (fra andre faggrupper), som laver det samme, tjener mere. Overvej om I kan have fordel af tale sammen med de andre faggrupper omkring lønnen Italesæt over for jeres egne ledere og chefer at I har nogle lønforventninger hvordan ser han/hun på det? Spørg om det er jeres nærmeste leder eller chef, som skal indstille jer til lønforhandling og evt. om han/hun agter at gøre det.